Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive"

Transkript

1 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Oktober 2008 Dette er den første statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer sig på opstarten af programmet i perioden januar september Statusrapport 1

2 Helle Pia Laursen (red.): Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive 2008 Indhold Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive... 3 Indledning... 3 Programmets mål... 3 Programmets struktur... 3 Forberedelse af programmet Teorigrundlag Den første dataindsamling Det er krusemaduller på arabisk erfaringer fra aktiviteten Fluen på væggen Må jeg tegne et bogstav? når børnehaveklassebørn skriver lige, hvad de vil Arabisk er en båd, kinesisk er musik når børnehaveklassebørn udforsker tegn og skrift på tværs af sprog Litteratur Figurliste Figur 1: Oversigt over de fem case-studier... 4 Figur 2: Forløbet i tid... 5 Figur 3: Deltagere i programmet september Figur 4: Aktionsforskningscyklus... 8 Figur 5: Forsknings- og udviklingsprogrammets fokusområder... 9 Figur 6: Foreløbig planlagt formidling september Figur 7: Oversigt over forberedende besøg i kommunerne Figur 8: Niveauer i skriftsprogstilegnelsen Figur 9: Arabisk, tyrkisk, kinesisk, dansk og singalesisk skrift Figur 10: Skriftens principper Figur 11: Observationsskema til En dag i 0. klasse Jeg har altid været tiltrukket af tegn. Det er måske ikke så mærkeligt, når jeg voksede op i Theben, ofte vandrede omkring i Kongernes dal og klatrede rundt på klippefremspringene omkring Dayr al-bahri. Hele mit liv har jeg ledt efter spor. Da jeg var lille, var man nødt til nærmest at rive mig væk fra tapeter med uudgrundelige mønstre. Jeg kunne blive tryllebundet af en fugls aftryk i vådt sand, disse streger fyldt med mystik, især når flere fugle havde trippet rundt mellem hinanden. Den første gang, jeg så assyrernes kileskrift afbildet, strømmede en genkendelsens glæde op i mig. Det måtte jo være fuglenes hemmelige bogstaver. Hvis læreren ville sige noget grimt om et barns håndskrift, kaldte hun den for kragetæer. Jeg forstod aldrig, hvordan hun kunne mene noget negativt med det. Når mor tog mig med ud for at købe nye sko, var jeg mere optaget af sålerne end af selve skoen. Hvordan blev aftrykket? Som voksen har jeg sommetider, når der ligger nysne på jorden, set fodspor, tegninger, der har fyldt mig med forventning. Men hver gang jeg træffer skoens ejer, mennesket, ansigt til ansigt, bliver jeg skuffet. Hvorfor er jeg blevet sådan? Det ved jeg ikke. Det ved jeg virkelig ikke. En sommer havde bedstefar malet gulvet på verandaen og den udvendige trappe ned til haven. Døren ind til stuen stod åben. Ramses, katten, var kommet ind på verandaen. Røde malerpletter førte i et nydeligt potemønster hen over gulvet mod køkkenet. Jeg fulgte sporene og endte ved komfuret, hvor en bakke kanelsnegle stod til afkøling. Jeg har altid forestillet mig, at skrift skal være på den måde: en rød tråd, der fører én frem til noget godt. Jan Kjærstad (2002). Tegn til kærlighed. Viby J: Samleren, s Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 2

3 Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive Helle Pia Laursen Indledning Dette er den første statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer sig på opstarten af programmet i perioden januar september Programmet er rettet mod at udvikle læse- og skrivepædagogikken i folkeskolen, så den i højere grad sikrer de tosprogede elevers læse- og skrivetilegnelse, og at generere en viden herom, der er såvel forskningsbaseret og praksisorienteret. Det gennemføres i et samarbejde med professionshøjskolen København, professionshøjskolen Lillebælt, professionshøjskolen Nordjylland, professionshøjskolen VIA, København, Odense, Vejle, Ålborg og Århus Kommune og er finansieret af de nævnte kommuner og professionshøjskoler samt Integrations- og Undervisningsministeriet. Programmets mål Programmets overordnede mål er at få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget i og udenfor skolen og afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin (0. 5. klasse) samt følge og dokumentere deres læse- og skrivetilegnelse. Hvis det viser sig relevant, vil programmet kunne udvides med yderligere 4 år, så eleverne følges gennem hele deres skoleforløb. Gennem indsamling af en række data på tosprogede elevers læsning og skrivning, der kan give et helhedsbillede af det enkelte barn, vil programmet endvidere rette sig mod at belyse de nationale og kommunale testredskabers styrker og svagheder i relation til tosprogede elevers læse- og skriveudvikling. Programmet sigter således mod skabe et solidt grundlag såvel for opkvalificering af den pædagogiske praksis i grundskolen og i grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere som for uddannelsespolitiske initiativer gennem udvikling af en vidensbase, der er forankret i såvel international forskning som lokale forhold. Programmets struktur Programmet rummer fem case-studier i fem forskellige kommuner København, Odense, Vejle, Ålborg og Århus. I hver kommune indgår en skole, hvortil der er knyttet en forskningsmedarbejder. Programmet ledes af forskningslederen. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 3

4 Eksterne forsker(e) Forskningsmedarbejder Lektor Line Møller Daugaard VIAUC Klasserum 1 Søndervangsskolen Århus Forskningsmedarbejder Lektor Ulla Lundqvist UCC Klasserum 2 Blågård Skole København Forskningsleder Helle Pia Laursen UCC Forskningsmedarbejder Lektor Birgit Orluf UCL Klasserum 3 Humlehaveskolen Odense Forskningsmedarbejder Lektor Wnnie Østergaard UCN Klasserum 4 Herningvej skole Ålborg Forskningsmedarbejder Lektor Uffe Ladegaard UCL Klasserum 5 Nørremarksskolen Vejle Figur 1: Oversigt over de fem case-studier Til programmet er endvidere knyttet en eller to kommunale konsulenter fra hver kommune. Forskningslederen har ansvaret for den forskningsmæssige afdækning af den internationale litteratur, for tilrettelæggelse af programmet, for tilrettelæggelsen af dataindsamling, for databearbejdningen og for den endelige rapport. Forskningsmedarbejderne har ansvaret for gennemførelsen af dataindsamlingen, indgår i databearbejdningen og bidrager med forløbsbeskrivelser og erfaringer til rapporteringen. Yderligere knyttes eksterne forskere til programmet for at indhente specialistviden og styrke den forskningsmæssige bredde. De tilknyttede kommunale udviklingskonsulenter har ansvaret for anvendelsen af den indhøstede viden til de øvrige lærere på kommunens skoler. Fra hver af de involverede skoler deltager en eller to klasser, der er startet som børnehaveklasse i august Disse klasser følges foreløbig til og med 5. klasse. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 4

5 Figur 2: Forløbet i tid Fra hver skole indgår tre primærdeltagere, der er tilknyttet de involverede klasser. Skolerne har ved skolestart 2008 udpeget de tre primærdeltagere, der indgår i 2008/2009, hvor klasserne er 0. klasse. I de tilfælde, hvor det har været muligt, har skolerne også udpeget de lærere, der vil indgå fra 2009, heriblandt de lærere, der forventes at være klasselærere for de pågældende klasser fra august Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 5

6 København Odense Vejle Ålborg Århus Skole Blågårdsskolen Humlehaveskolen Nørremarksskolen Herningvej Skole Søndervangskolen Kommunal kontakt person Karen Esrom Christensen Claus Qvortrup Lene Vagtholm Helle Tobiassen, Faten El-Ibari Karsten Baltzersen Læsekonsulent Karen Maass Jette Kolind Marianne Holst Nielsen Kontaktperson på skolen Klaus Mygind, skoleleder Dorthe Boe Nielsen, viceskoleleder Frank Kjær, viceskoleleder René Arnold Knudsen, skoleleder Rani Hørlyck, skoleleder Deltagere 2008/2009 Hanne Hermansen Børnehaveklasseleder Hanne Jørgensen, børnehaveklasseleder Tina Kiil, børnehaveklasseleder Iman Al-Hayali, børnehaveklasseleder Karin Thorning Børnehaveklasseleder Sonja Allsø, børnehaveklasseled er Jesper Dam Rasmussen, DSAlærer Iben Karlsen Børnehaveklasseleder Rikke Nielsen, børnehaveklasseled er Hanne Schön, DSA- lærer Mette Schytz Børnehaveklasseleder Lena Nielsen, børnehaveklasseleder Nazdar Boye, DSAlærer Jeanette Nielsen Børnehaveklasseleder Birthe Christensen, børnehaveklasseleder Anette Svendsen, læsevejleder Tina Nickelsen, DSAlærer Agnete Fuglsang Deltagere Lærer Maj Engelbrecht, lærer Mette Johansen, lærer Lærke Lundby Hansen Lærer Iben Karlsen, læsevejleder Helen Kjersgaard Lærer Mette Schytz Lærer Jeanette Nielsen, DSA-lærer Lone Nyholm Lærer Kirsten Vogel, lærer Jette Mikkelsen, læsevejleder Tina Nickelsen, DSA-lærer Agnete Fuglsang Forskningsmedarbejder Lektor Ulla Lundqvist, UCC Lektor Birgit Orluf, UCL Lektor Uffe Ladegaard, UCL Lektor Winnie Østergaard, UCN Lektor Line Møller Daugaard, VIAUC Figur 3: Deltagere i programmet september 2008 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 6

7 Der er derudover nedsat en styregruppe bestående af Kontorchef Søren Hegnby, Københavns kommune (formand) Konsulent Karen Esrom Christensen, Københavns kommune (sekretær) Prorektor Chresten Kruchov, University College UCC Leder af udvikling og innovation Bodil Brander Christensen, University College Nordjylland Konsulent Helle Tobiassen, Ålborg kommune Prorektor Jørgen Thorslund, University College Lillebælt Konsulent Claus Qvortrup, Odense kommune Konsulent Lene Vagtholm, Vejle kommune Udviklingsdirektør Søren Gytz, VIA University College Konsulent Karsten Baltzersen, Århus kommune Fuldmægtig Helene Hoff, Integrationsministeriet Pædagogisk konsulent Tina Fehrmann, Undervisningsministeriet Forskningsleder Helle Pia Laursen, University College UCC Projektet er tilrettelagt som et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere og forskningsmedarbejdere samarbejder med lærere i flersprogede klasserum med henblik på at udvikle og afprøve pædagogiske praksisformer, der sigter på at inddrage de tosprogede børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin (0.-5. klasse) samt at følge og dokumentere de tosprogede elevers læse- og skrivetilegnelse. I hver klasse udvælges et antal fokusbørn, hvis læse- og skriveudvikling følges særlig tæt. Om muligt vil der også indgå observationer af børnene i sammenhænge udenfor skolen. Et væsentligt udgangspunkt for programmet er en forståelse af, at læseundervisning i dagens skole ikke kun er et anliggende mellem dansklæreren og dennes elever. Det øgede fokus på læseundervisningen har medført, at den enkelte klasses læseundervisning også er et anliggende for skolen som organisation. Programmet vil derfor også løbende involvere de relevante ressourcepersoner samt skolens ledelse. De pågældende skolers netværk af ressourcepersoner (læsevejledere, funktionslærere, evalueringsvejledere mv.) omkring læseundervisningen inddrages løbende i planlægningen og afprøvningen af undervisningsforløbene samt i drøftelser om klassens arbejde. Undervisningsforløbene videooptages, og der indsamles en række data, der er knyttet til undervisningen samt til fokusbørnenes skriftsprogtilegnelse. Disse beskrives og analyseres. I aktionsforskningsprojektet veksles mellem refleksions- og planlægningsfaser samt praksisfaser, således at praksisfaserne med afprøvning af undervisningsforløb indlejres i refleksionsfaser, hvor forløbene forberedes og de indsamlede data analyseres. Erfaringerne og analyserne danner grundlag for planlægning af det følgende forløb. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 7

8 Planlægning Afprøvning Evaluering Figur 4: Aktionsforskningscyklus I forløbet indgår årligt to seminarer, hvor forsker, forskningsmedarbejdere, kommunale konsulenter og de involverede lærere og pædagoger deltager, og hvor erfaringer og analyser fremlægges og diskuteres. Som det ses i nedenstående model, indgår der forskellige fokusområder i programmet, der gensidigt kan befrugte hinanden. Modellen har derfor fået tilnavnet befrugtningsmodellen. Kerneaktiviteten i programmet er udviklingen og analysen af undervisningsforløb i de deltagende klasser (klasseniveauet). I tilknytning hertil udvælges i hver klasse et antal fokusbørn, hvis læse- og skriveudvikling følges særlig tæt gennem indsamling af en række data på disse børns læsning og skrivning (individniveauet). Samtidig sættes også fokus på skolen som organisation (organisationsniveauet). Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 8

9 Via de kommunale konsulenters inddragelse sikres muligheden af en løbende anvendelse af erfaringerne i kommunerne. Forskningsmedarbejderne er rekrutteret blandt underviserne i linjefagene Dansk og Dansk som andetsprog i læreruddannelsen, således at programmet også kan bidrage til udvikling af undervisernes professionskompetence på et praksisorienteret og forskningsbaseret grundlag (anvendelsesniveauet). Individniveau Fokusbørn Klasseniveau Udvikling og analyse af undervisning Skoleniveau Institutionel organisering Anvendelsesniveau Kommunerne Figur 5: Forsknings- og udviklingsprogrammets fokusområder Anvendelsesniveau Grund-, efter- og videreuddannelse Programmet bygger på tidligere erfaringer med aktionsforskning (se fx Laursen & Hägerfelth 2007), der kombinerer forskning og udvikling med henblik på at få indsigt i og udvikle praksis på et grundlag, der repræsenterer en balance mellem lærernes behov og forskersamfundets ekspertise. På den måde ligger også der i programmet et ønske om at overskride, hvad der kan betegnes som mere lineære modeller i uddannelsesforskningen, forstået som modeller, hvor forskningen foregår på de højere uddannelsesinstitutioner og hvor forskningsresultaterne så siden forventes implementeret af andre i uddannelsessystemet. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 9

10 Hvert år udarbejdes en statusrapport, hvori forskningsresultaterne fra det forudgående skoleår og refleksioner derover fremlægges. Derudover udarbejdes to-tre lærerhenvendte inspirationsmaterialer, og der afholdes to-tre konferencer. Endvidere vil de forskningsmæssige erfaringer blive præsenteret på forskellige nationale og internationale forskningskonferencer. Nedenfor ses den foreløbige formidlingsplan. Figur 6: Foreløbig planlagt formidling september 2008 Forberedelse af programmet Programmet blev etableret med start 1. januar 2008, således at undertegnede som forskningsleder indledte samarbejdet med de fem kommuner og i fællesskab med de kommunale konsulenter og de involverede skoler påbegyndte forberedelserne. Samtidig er der i samarbejde med de deltagende professionshøjskoler rekrutteret de forskningsmedarbejdere, der er knyttet til de forskellige skoler i de fem kommuner, og der er blevet oprettet en styregruppe. De daværende medlemmer havde det første forberedende møde forud for programmets start i november Endvidere er der blevet søgt tilskud til programmet i Integrations- og Undervisningsministeriet. I perioden har der været afholdt introduktionsmøder på de deltagende skoler, således at programmet har kunnet tage højde for de lokale forhold, og således at der har været mulighed for gensidig afklaring etc. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 10

11 Besøg 1 Besøg 2 Københavns Kommune 17. januar 2008 Konsulent Karen Esrom Christensen Odense Kommune 14. januar 2008 Konsulent Claus Qvortrup Konsulent Hanne Hermansen Skoleleder Olav Rabølle Nielsen Viceskoleleder Dorthe Boe Nielsen Børnehaveklasseleder Sonja Allsø Børnehaveklasseleder Jesper Dam Rasmussen Lærer Iben Karlsen Læsevejleder Helen Kjersgaard Vejle Kommune 1. februar 2008 Konsulent Jonna Wrigley Konsulent Jette Kolind Viceskoleleder Frank Kjær Ålborg Kommune 8. januar 2008 Konsulent Helle Tobiassen Konsulent Faten El-Ibari Århus Kommune 9. april 2008 Konsulent Karsten Baltzersen Pædagogisk leder Anne Graah Børnehaveklasseleder Birthe Christensen Lærer Kirsten Vogel Lærer Jette Mikkelsen Børnehaveklasseleder Lone Eskesen Læsevejleder Tina Nickelsen Lærer Agnete Fuglsang Forskningsmedarbejder Line Møller Daugaard Figur 7: Oversigt over forberedende besøg i kommunerne 11. april 2008 Konsulent Karen Esrom Christensen Skoleleder Klaus Mygind Børnehaveklasseleder Hanne Jørgensen Børnehaveklasseleder Tina Kiil Børnehaveklasseleder Iman Al-Hayali Børnehaveklasseleder Karin Thorning Lærer Mette Johannesen Lærer Lærke Lundby Hansen Forskningsmedarbejder Ulla Lundqvist 24. juni 2008 Skoleleder Olav Rabølle Nielsen Viceskoleleder Dorthe Boe Nielsen Børnehaveklasseleder Sonja Allsø Børnehaveklasseleder Jesper Dam Rasmussen Lærer Iben Karlsen Læsevejleder Helen Kjersgaard Forskningsmedarbejder Birgit Orluf 11. juni 2008 Konsulent Birger Mayland Viceskoleleder Frank Kjær Pædagogisk leder Kirsten Rau Lærer Mette Schytz Forskningsmedarbejder Uffe Ladegaard 29. maj 2008 Konsulent Helle Tobiassen Konsulent Faten El-Ibari Skoleleder René Arnold Knudsen DUS leder Niels Fritzner Nielsen Børnehaveklasseleder Lena Nielsen Lærer Nazdar Boye Lærer Jeanette Nielsen Forskningsmedarbejder Winnie Østergaard 4. september 2008 Konsulent Karsten Baltzersen Skoleleder Rani Hørlyck Forskningsmedarbejder Line Møller Daugaard Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 11

12 Det forskningsmæssige grundlag er i denne periode blevet videreudviklet og den første dataindsamling planlagt. Efterhånden som forskningsmedarbejderne er blevet tilknyttet programmet, er det sket i samarbejde med dem. Programmets forskningsmæssige grundlag og dets forskningsdesign er blevet præsenteret på NFPF/NERA s (Nordisk Förening för Pedagogisk Forskning) 36. kongres i marts 2008 (Signs of language literacy teaching in multilingual classrooms), og netværket Nordisk Netværk for Professionsforskning i Flersprogede Læringsrum er blevet etableret med deltagelse af undervisere og professionsforskere ved Høgskolen i Hedmark, Høgskolen i Telemark, Malmö Högskola, UCN, VIAUC, UCL og UCC. Dette netværk har været forum for drøftelse af programmets design, herunder dataindsamlingen og bearbejdningen, og af dets relation til grund-, efter- og videreuddannelsen. Programmet er desuden del af literacynetværket under NFPF/NERA. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 12

13 Det indledende seminar Programmets start blev formelt markeret af det indledende seminar september med deltagelse af alle de deltagende pædagoger og lærere fra de involverede skoler, af de tilknyttede konsulenter samt forskningsleder og forskningsmedarbejdere. Her mødtes alle primære deltagere for første gang. Det faglige grundlag blev fremlagt og diskuteret. De første erfaringer fra dataindsamlingen forud for seminaret blev præsenteret, og undervisningsplanlægningen blev påbegyndt. I den kommende tid vil denne planlægning fortsætte og undervisningsforløbene blive gennemført, videooptaget og analyseret såvel i skolegrupperne (bestående af de deltagende pædagoger og lærere på den enkelte skole og den tilknyttede forskningsmedarbejder) som i forskningsgruppen (bestående af forskningsmedarbejderne, forskningslederen og eventuelt eksterne forskere). Derudover vil fokusbørnene blive udvalgt og dataindsamlingen af deres læse- og skriveudvikling videreudviklet på baggrund af erfaringerne fra den første dataindsamling. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 13

14 Teorigrundlag I de følgende afsnit skitseres det teoretiske grundlag for programmet og den første dataindsamling. Teorigrundlaget vil løbende blive udviklet gennem programmet, ligesom de første analyser af de indsamlede data vil bidrage til udviklingen af relevante analytiske redskaber og til planlægningen af den fortsatte dataindsamling. Dette vil blive yderligere udfoldet i de kommende statusrapporter. Programmet baserer sig på international forskning og pædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde i literacy på et andetsprog (fx Kulbrandstad 1998, Gregory 2008) og biliteracy (fx Moll, Saez & Dworin 2001, Robertson 2002 og Kenner 2004a & b) samt igangværende forskning i Skandinavien (fx Danbolt & Kulbrandstad i Norge ( se fx Danbolt & Kulbrandstad 2007), Axelsson i Sverige (se fx Axelsson 2006) og Holm i Danmark (se fx Holm 2008)). Literacy er et ord, der er svært at oversætte til dansk, og som defineres på stadig flere måder og bruges i stadig bredere betydning. Kort fortalt anvendes det i denne rapport som det at læse og skrive, og som noget, der er knyttet til brugen af skriftsprog. I moderne kommunikation anvendes skriftsprog sjældent alene, men er integreret i tekster, hvor også andre modaliteter indgår, og hvor skriften indgår i et kompleks samspil med billeder, diagrammer, lyd etc. Termen literacy benyttes derfor også i forbindelse med brugen af multimodale tekster, hvori skriftsproget indgår. Derimod dækker det ikke den udvidede betydning, man finder i bindestregsord som for eksempel i computer literacy, hvor termen stort bruges synonymt med at kunne et eller andet, hvad enten det har noget med skrift at gøre eller ej. Hvor literacy nok er et kendt ord for de fleste inden for uddannelsessektoren i dag, er der nok færre, der har stiftet bekendtskab med ordet biliteracy, der således dækker over det at læse og skrive på to eller flere sprog. Skriftsprogstilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Det teoretiske udgangspunkt er socialsemiotisk (Hodge & Kress 1988, Kress 2001). Semiotikken er en videnskab, der beskæftiger sig med tegn og betydningsdannelse (se fx Jørgensen 1993, Kjørup 2002). Jørgensen (1993) sammenfatter det at operere med et tegnbegreb som at lade nogle vilkårlige fænomener det være sig genstande, tanker eller begreber repræsentere ved nogle stedfortrædere, der derved som tegn på fænomenet har den samme virkning på nogle subjekter, som hvis fænomenet selv var til stede (Jørgensen 1993: 15). Hvor semiotikken grundlæggende interesserer sig for tegnet og tegnsystemet i sig selv, undersøger socialsemiotikken brugen af tegn i specifikke sociale situationer. Sproget er ét blandt mange tegnsystemer. Andre tegnsystemer kan være billeder, gestik, mode og arkitektur. Fra de er ganske små, begynder børn typisk at interessere sig for det skriftsprog, der er en del af deres omgivelser, og for hvordan de mennesker, der betyder noget for dem, bruger skriften i deres hverdag. Inden for socialsemiotikken ses tilegnelse af skriftsystemer som en proces, hvorigennem børn skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i (Kress 1997, 2001, Kenner 2004 a&b). Socialsemiotikken understreger, at denne information ikke bare absorberes af børnene, men at børnene derimod aktivt bearbejder og transformerer den information, som Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 14

15 omgivelserne tilvejebringer. Denne transformation opstår, fordi børnenes fortolkninger ikke alene beror på det input, de præsenteres for, men også udspringer af deres interesser og erfaringer som individer med en specifik sociokulturel baggrund (Kress 1997). I det socialsemiotiske udgangspunkt for dette program ligger også en forståelse af, at børns møde med skriftsproget foregår på flere niveauer på samme tid (Laursen 2009, under udgivelse). I nedenstående model skitseres de forskellige lag, der indgår i barnets møde med skriftsproget. Semiotiske praksisser Tekst Tegn Figur 8: Niveauer i skriftsprogstilegnelsen Inderst i modellen er skrifttegnene og de kombinationer af skrifttegn, der udgør ord. Men barnet møder ikke bare tegnet som tegn, men også som tekst, ligesom deres egne eksperimenter med skriftsproget også vil rumme eksperimenter med tekst. Skrifttegnene indgår i eller udgør i sig selv en tekst. En tekst kan være en hel roman, eller det kan være et enkelt ord. I visse tilfælde kan et enkelt bogstav også være en tekst i sig selv. Et P på et skilt betyder for eksempel, at her må man parkere, og et M vil i en bestemt grafisk udformning være tegn på, at du her kan finde en McDonald. En tekst kan være baseret alene på det verbale sprog, eller den kan bestå af en kombination af verbaltekst, tegninger, diagrammer osv. Sådanne multimodale tekster vil udgøre en stor del af den tekstverden, der omgiver barnet, og dermed også typisk være en del af det skriftlige repertoire, som barnet afprøver og udvikler. Men heller ikke teksten kan anskues isoleret, men er en del af en social og semiotisk praksis. Barnets tidlige møder med skriftsproget er også et møde med forskellige semiotiske praksisformer. Tegnene og skriften indgår i en social sammenhæng. Skriftsprogstilegnelsen er en social proces, hvorigennem barnet ikke alene opbygger forståelse af symboler som en integreret del af tekster, men også bliver fortrolig med, hvad skriftsproget bruges til, og med den sociale identitet de forbinder med anvendelsen deraf. Nært beslægtet med det socialsemiotiske perspektiv på sprog- og skriftsprogstilegnelse er det socialinteraktionistiske syn. For eksempel har Liberg (1993/2006, 1996) fra et sådant forskningsperspektiv interesseret sig for, hvordan børns tidlige skriftsprogstilegnelse finder sted i et socialt samspil mellem børn Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 15

16 og voksne. Med et citat fra Andersson & Nauclér (1987) beskriver hun det socialinteraktionistiske perspektiv således: Grundlæggende for dette perspektiv er, at sproget primært er til for kommunikation, at sproget er en af flere dele af social kommunikativ adfærd, og at barnet tilegner sig sproget gennem interaktion med sine omgivelser. Det socialinteraktionistiske syn medfører, at man ikke ensidigt kan studere det sprog, som barnet producerer. Man må også tage hensyn til, hvordan voksne taler med barnet og også til, hvordan børn taler med hinanden. Et sådan perspektiv indebærer, at man ikke kun forholder sig til evnen til at beherske de sproglige enheder som sådan at have et ordforråd af en vis størrelse, at kunne producere sætninger af en vis længde, at kunne underordne sætninger osv. men at man også forholder sig til individets evne til at anvende sit sprog, at kunne markere sig sprogligt, dvs. individets kommunikative evne. Barnet må kunne argumentere for sin sag, stille spørgsmål, påvirke andre, udtrykke sine hensigter etc. overfor de eller de person(er), det taler med. (Andersson & Nauclér 1987, citeret fra Björk & Liberg 1996 ) Fælles for et socialsemiotisk og socialinteraktionistisk perspektiv på sprogudvikling og skriftsprogtilegnelse er, at sprog og skrift forstås som sociale fænomener. Når vi taler, skriver og læser, og når vi udvikler vores forståelse af skriften som et tegnsystem, foregår det i en social kontekst. Hvor det socialinteraktionistiske perspektiv i særlig grad understreger sprogets rolle som social og kognitiv ressource, fokuserer socialsemiotikken mere specifikt på tegnet og tegnsystemer. Selv om det teoretiske udgangspunkt for dette program grundlæggende beskrives som socialsemiotisk, trækker det også på socialinteraktionistisk forskning, ikke mindst fordi skriftsprogstilegnelsen i dette program ses som uløseligt forbundet med børnenes generelle sprogtilegnelse og den mundtlige interaktion omkring skriften. Biliteracy For tosprogede børn vil de sociale fællesskaber i større eller mindre grad være karakteriseret af at være flersprogede, og mødet med skriftsprog vil omfatte mødet med skrift på flere sprog. For nogle vil der være tale om skriftsprog, der grafisk set ikke er markant forskellige, og som grundlæggende bygger på de samme principper. Det gælder for eksempel dansk og tyrkisk, der begge skrives med det latinske alfabet. Grafisk set er forskellen mellem dansk og tyrkisk skrift derfor minimal. På tyrkisk finder man ikke bogstaverne æ, ø og å. Derimod har man andre bogstaver, som ikke er del af det danske skriftsprog, nemlig bogstaverne ç, ğ, ş og ı. Begge skriftsprog bygger således også på et alfabetisk princip, hvor et grafem - i princippet - repræsenterer et fonem. For andre vil der være tale om skriftsprog, der grafisk er markant forskellige, og som måske også bygger på ganske forskellige principper. Arabisk skrift er som dansk alfabetisk, men skrives med andre bogstaver. Samtidig er det et konsonantisk sprog, hvilket betyder, at kun konsonanterne og de lange vokaler skrives. De korte vokaler skrives normalt ikke, men kan gengives som diakritiske tegn, hvilket de ofte gør i forbindelse med begynderundervisning i læsning og skrivning (Hansen 2004). Sinhala (eller singalesisk) er eksempel på en skrift, som både er grafisk forskellig fra dansk, og som også bygger på ganske andre principper, i og med at det er en syllabisk skrift, hvilket betyder, at et grafem svarer til en stavelse. Kinesisk er et andet eksempel på en skrift, som både adskiller sig grafisk fra dansk, og som også hviler på andre principper. Kinesisk er en såkaldt logo-syllabisk skrift, hvilket indebærer, at tegnene grundlæggende er logografiske, således at hvert tegn repræsenterer et ord eller et morfem, og at disse logografiske elementer kombineres med syllabiske elementer. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 16

17 يل ف ağaç hane Figur 9: Arabisk, tyrkisk, kinesisk, dansk og singalesisk skrift Udfordringen for de børn, der vokser op med flere skriftsprog, vil blandt andet være at identificere, hvad der er vigtigt i hvert skriftsystem, og at overføre deres viden om et skriftsprog til det eller de andre. Her viser forskningen i udviklingen af biliteracy, at tosprogede børn meget tidligt begynder at skelne mellem forskellige skriftsprog og at engagere sig i at søge og forstå de principper, de forskellige skriftsprog hviler på (se fx Moll & Dworin 2001, Buckwalter & Lo 2002, Kenner et al 2004a, Reyes 2006). Ofte kan de også med deres egne ord redegøre for konstituerende forskelle mellem skriftsprogene, selv om de måske ikke udtrykker det, som en uddannet lingvist ville gøre det. For eksempel har Kenner m.fl. (2004a) gennem seks case-studier i London vist, hvordan 5-6 årige tosprogede børn med forskellig sproglig baggrund (henholdsvis arabisk-engelsk, kinesisk-engelsk og spansk-engelsk baggrund) udvikler deres forståelse af de principper, der ligger bag forskellige skriftsystemer ved at skabe deres egne fortolkninger af det input, de møder i familien og i skolen. For at få indblik heri bad de blandt andet de seks børn undervise engelsksprogede jævnaldrende i henholdsvis arabisk, kinesisk og spansk og kunne herigennem se, hvordan deres forklaringer indeholdt specifikke sammenligninger af engelsk og de øvrige sprog og henvisninger til flere af de særtræk, der karakteriserer arabisk, kinesisk og spansk. Man kan sige, at der er tre lag i forståelsen af de principper, et givet skriftsystem hviler på. Skriftens generelle symbolske egenskaber Skriftens specifikke symbolske egenskaber Skriftens sprogspecifikke symbolske egenskaber Figur 10: Skriftens principper Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 17

18 Det øverste lag handler om at forstå skriftens generelle symbolske egenskaber. Det vil sige at forstå, at en skreven form altid repræsenterer det samme ord og at s-o-l ikke på et tidspunkt kan stå for sol og på et andet for måne. Det er noget, der gælder for alle sprog, og er et princip, der altså er uafhængigt af det givne sprog og det givne skriftsystem. Det næste lag skriftens specifikke symbolske princip handler om de egenskaber, hvormed sprog repræsenteres på skrift. Når det gælder alfabetiske skriftsystemer, så handler det for eksempel om at forstå, at et ord med mange lyde behøver flere bogstaver end et ord med få lyde. Dette princip er afhængigt af det givne skriftsystem, men uafhængigt af det konkrete sprog. Det alfabetiske princip gælder således både for det latinske skriftsystem og det kyrilliske skriftsystem. Endelig er der det nederste lag skriftens sprogspecifikke symbolske egenskaber der er de principper, hvormed det konkrete repræsenteres i skrift. Dansk og grønlandsk er for eksempel begge alfabetiske sprog, der skrives med det latinske alfabet, men principperne for, hvordan man omsætter lyd til skrift er på nogle punkter forskellige. Er der på dansk lydligt en lang vokal i et ord som a et i hane, får det ikke betydning for antallet af vokaler, mens man på grønlandsk vil markere vokallængden ved at skrive to a er. Det er for eksempel tilfældet i asaat (der betyder gulvklud), hvor den første a-lyd er kort og den næste er lang. Denne model kan være gavnlig i forhold til få indsigt i det, man indenfor andetsprogsforskningen kalder transfer. Hvilken forståelse af skrift vil kunne overføres fra et sprog til et andet? Uanset hvilket sprog man har lært at læse og skrive på, vil det øverste lag være direkte overførbart. Har man lært at læse og skrive på et alfabetisk sprog, vil hele det næste lag også være overførbart, hvis vi taler om et andet alfabetisk sprog. Har man lært at læse og skrive på et syllabisk sprog, der altså er baseret på stavelser, vil store dele af det mellemste lag også være overførbart, for også her har man en gang lært, at tegn repræsenterer lyd. Hvad man så skal lære, når denne viden skal overføres til et alfabetisk sprog, er, at repræsentationen ikke gælder stavelsen, men enkeltlyden. Hvad angår det nederste lag vil overførselsmulighederne indsnævres. Dog vil det være sådan, at har man for eksempel lært at læse og skrive på tyrkisk, vil store dele kunne overføres til dansk. I begge sprog skrives s-lyden som et s og t-lyden som et t. Samtidig er andre forskelle, der gør sig gældende. For børn, der vokser op som simultant tosprogede og altså stifter bekendtskab med begge sprog og skriftsprog omtrent samtidig, vil der ikke være tale om en enkeltrettet transfer, men en transfer, der er dobbeltrettet, således at overførslen af forståelsen af skrift kan gå bege veje. Samtidig ved vi fra den relativt sporadiske forskning i biliteracy, at børn, der vokser op med flere sprog, potentielt har en metalingvistisk fordel, idet deres umiddelbare adgang til flere sprog og flere skriftsystemer kan gøre det nemmere for dem at se sproget udefra og dermed udvikle en metasproglig bevidsthed. I en undersøgelse af 4 og 5-årige børns forståelse af skrift viser Bialystok (1997) blandt andet, hvordan børn med erfaringer med flere sprog og flere skriftsystemer har lettere ved at forstå skriftens generelle symbolske funktion end etsprogede børn. Det vil sige, at såvel den gruppe af kinesiskengelsksprogede børn og den gruppe af fransk-engelsksprogede, der indgik i undersøgelsen, hurtigere end Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 18

19 gruppen af engelsk etsprogede børn forstod, at det skrevne ord er en invariant repræsentation af dette ord. Når vi har at gøre med biliteracy, er det derfor interessant at forholde til fænomener som transfer og metalingvistisk bevidsthed, ligesom det kan være interessant at følge med i, hvordan børnene måske bruger og kombinerer de forskellige skriftsystemer kreativt. Kenner (2004a), der har forsket i børns tidlige biliteracy, illustrerer for eksempel, hvordan nogle tosprogede børn kombinerer de skriftsystemer, som indgår i deres hverdag og konstruerer flersprogede tekster, hvori de integrerer de sprog, der er en del af deres sociale identitet. Mor-Sommerfeld (2002) har kaldt denne proces med at kombinere forskellige skriftsprog for sprogmosaik. Literacy som social praksis Da skriftsprogtilegnelsen ses som en proces, hvor børn skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i, ligger der i programmet også en interesse for de erfaringer, børnene har og løbende gør sig med skriftsprog uden for skolen, og for de opfattelser af og holdninger til skriftsprogsbrug, der knyttes til brugen af skriftsprog i de sociale kontekster, børnene indgår i. I den forbindelse trækkes der også på forskningen inden for New Literacy Studies, der anskuer literacy som social praksis. Når børnene starter i skolen, har de en række sociale erfaringer med skriftsproget med sig, i og med at de har deltaget og deltager i en række literacy practices, forstået som general cultural ways of utilising written language which people draw upon in their lives (Barton & Hamilton 1998:6). Literacy practices eller literacypraksisser er genkommende måder at bruge skriftsprog på, hvortil der knytter sig forskellige værdier, holdninger, følelser og sociale relationer. Et klassisk eksempel er godnatlæsning, som Heath (1982) har analyseret i sit studie af literacypraksisser i forskellige sociale miljøer i Carolina i USA. Literacy forstås i den sammenhæng som social praksis og som noget, mennesker gør, og altså ikke som tekster, som mentale evner eller som et sæt færdigheder (Barton 1994, Barton & Hamilton, Street 1984, Holm 2005,2006). Literacy is primarily something people do; it is an activity, located in the space between thought and text. Literacy does not reside in people s heads as a set of skills to be learned, and it does not reside on paper, captured as texts to be analysed. Like all human activity, literacy is essentially social, and it is located in the interaction between people (Barton & Hamilton 2003:3) En analyse af literacypraksisser i en given sammenhæng bygger på en identifikation af såkaldte literacy events eller literacybegivenheder, samt af de opfattelser, der er knyttet til dem, og den værdi, literacy har for den enkelte og tilskrives af andre. Literacybegivenheder er konkrete observerbare begivenheder, hvori der indgår skrift. Barton & Hamilton (2003:7) definerer literacybegivenheder som activities where literacy has a role, og Heath (1982:93) Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 19

20 forstår en literacybegivenhed som any occasion in which a piece of writing is integral to the nature of the participants interactions and their interpretive processes (Heath 1982: 93). Literacybegivenheder relaterer sig til literacypraksisser, der hviler på historiske og sociokulturelle traditioner og forandrer sig med den samfundsmæssige udvikling, samtidig med at de er formet af såvel individuelle som sociale mål og interesser (Barton & Hamilton 2003). Typisk vil en eller flere tekster være centrale i aktiviteten, og der kan være samtale i tilknytning til teksterne. Disse tekster kan have forskellige funktioner i en literacybegivenhed, og brugen af dem og forståelsen af literacy kan have forskellig betydning for de forskellige deltagere i literacybegivenheden. Man kan således også godt deltage i en literacybegivenhed uden selv at læse eller skrive et eneste ord. I analysesammenhæng indgår derfor en opmærksomhed på teksten, men også på hvad folk gør med teksten, og hvad disse aktiviteter betyder for dem. Nogle literacybegivenheder er relativt formelt strukturerede og har mere eller mindre eksplicitte regler for processer og produktkrav, mens andre i højere grad er styret af individuelle interesser og mål eller reguleret af sociale konventioner og mere uformelle forventninger fra kammerater eller lignende. De erfaringer med og forståelser af literacy, som børn har fra de literacypraksisser uden for skolen, de har indgået i og indgår i, vil nødvendigvis præge disse børns opfattelse af, hvad det vil sige at lære at læse og skrive i skolen. Samtidig vil de literacypraksisser, børnene møder i skolen, spille en væsentlig rolle for deres forståelse af literacy, ligesom det vil have betydning, hvordan skolen forholder sig til børnenes forskellige erfaringsbaggrunde. Den første dataindsamling Fra børnenes skolestart og frem til det indledende seminar indledte vi dataindsamlingen med henblik på at få et første indtryk af børnene og deres skriftsprogserfaringer samt af klasserummet som skriftsprogsmiljø. Erfaringerne fra denne dataindsamling blev præsenteret på det indledende seminar og var således med til at danne grundlag for den undervisningsplanlægning, der blev påbegyndt der. Samtidig vil erfaringerne fra denne dataindsamling danne grundlag for tilrettelæggelsen af den videre dataindsamling. Den første dataindsamling En socialsemiotisk tilgang til literacytilegnelse indebærer, at man interesserer sig for, hvordan børn gør brug af repræsentationelle ressourcer i deres betydningsskabelse, og for, hvordan de fortolker og forstår de principper, der ligger til grund for skriften og andre repræsentationsformer (Kenner 2004a & b). Det indebærer endvidere, at interessen ikke alene rettes mod børnene selv og deres anvendelse og fortolkning af skriften, men også mod den sociale kontekst og de rammer for skriftsprogstilegnelse, der gives her, samt mod samspillet omkring literacy mellem børnene og mellem børnene og de voksne, der omgiver dem. Det er denne interesse, der har ligget til grund for den første dataindsamling i de deltagende 0. klasser. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 20

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy AF LEKTOR HELLE PIA LAURSEN & PH.D.-STUDERENDE LINE MØLLER DAUGAARD Når flersprogede børn lærer at læse og skrive, møder de ofte andre skriftsystemer

Læs mere

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere,

Læs mere

Tegn på sprog tosprogede børn lærer

Tegn på sprog tosprogede børn lærer Tegn på sprog tosprogede børn lærer Oktober 2011 at læse og skrive Dette er den fjerde statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Sproget med i alle fag - en rapport over et aktionsforskningsprojekt

Sproget med i alle fag - en rapport over et aktionsforskningsprojekt Undervisningsministeriet - en rapport over et aktionsforskningsprojekt Helle Pia Laursen & Gun Hägerfelth Dette virker på vores skole delprojekt 2 2007 Undervisningsministeriet - en rapport over et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

READING RECOVERY i Danmark

READING RECOVERY i Danmark Alle børn har ret til at lære at læse. Reading Recovery kan dokumentere vellykkede resultater for de op til 20% børn i 1. klasse, der ikke kommer godt fra læsestart. Skolers og kommuners læseprofiler ændres

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere