Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive"

Transkript

1 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Oktober 2008 Dette er den første statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer sig på opstarten af programmet i perioden januar september Statusrapport 1

2 Helle Pia Laursen (red.): Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive 2008 Indhold Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive... 3 Indledning... 3 Programmets mål... 3 Programmets struktur... 3 Forberedelse af programmet Teorigrundlag Den første dataindsamling Det er krusemaduller på arabisk erfaringer fra aktiviteten Fluen på væggen Må jeg tegne et bogstav? når børnehaveklassebørn skriver lige, hvad de vil Arabisk er en båd, kinesisk er musik når børnehaveklassebørn udforsker tegn og skrift på tværs af sprog Litteratur Figurliste Figur 1: Oversigt over de fem case-studier... 4 Figur 2: Forløbet i tid... 5 Figur 3: Deltagere i programmet september Figur 4: Aktionsforskningscyklus... 8 Figur 5: Forsknings- og udviklingsprogrammets fokusområder... 9 Figur 6: Foreløbig planlagt formidling september Figur 7: Oversigt over forberedende besøg i kommunerne Figur 8: Niveauer i skriftsprogstilegnelsen Figur 9: Arabisk, tyrkisk, kinesisk, dansk og singalesisk skrift Figur 10: Skriftens principper Figur 11: Observationsskema til En dag i 0. klasse Jeg har altid været tiltrukket af tegn. Det er måske ikke så mærkeligt, når jeg voksede op i Theben, ofte vandrede omkring i Kongernes dal og klatrede rundt på klippefremspringene omkring Dayr al-bahri. Hele mit liv har jeg ledt efter spor. Da jeg var lille, var man nødt til nærmest at rive mig væk fra tapeter med uudgrundelige mønstre. Jeg kunne blive tryllebundet af en fugls aftryk i vådt sand, disse streger fyldt med mystik, især når flere fugle havde trippet rundt mellem hinanden. Den første gang, jeg så assyrernes kileskrift afbildet, strømmede en genkendelsens glæde op i mig. Det måtte jo være fuglenes hemmelige bogstaver. Hvis læreren ville sige noget grimt om et barns håndskrift, kaldte hun den for kragetæer. Jeg forstod aldrig, hvordan hun kunne mene noget negativt med det. Når mor tog mig med ud for at købe nye sko, var jeg mere optaget af sålerne end af selve skoen. Hvordan blev aftrykket? Som voksen har jeg sommetider, når der ligger nysne på jorden, set fodspor, tegninger, der har fyldt mig med forventning. Men hver gang jeg træffer skoens ejer, mennesket, ansigt til ansigt, bliver jeg skuffet. Hvorfor er jeg blevet sådan? Det ved jeg ikke. Det ved jeg virkelig ikke. En sommer havde bedstefar malet gulvet på verandaen og den udvendige trappe ned til haven. Døren ind til stuen stod åben. Ramses, katten, var kommet ind på verandaen. Røde malerpletter førte i et nydeligt potemønster hen over gulvet mod køkkenet. Jeg fulgte sporene og endte ved komfuret, hvor en bakke kanelsnegle stod til afkøling. Jeg har altid forestillet mig, at skrift skal være på den måde: en rød tråd, der fører én frem til noget godt. Jan Kjærstad (2002). Tegn til kærlighed. Viby J: Samleren, s Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 2

3 Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive Helle Pia Laursen Indledning Dette er den første statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer sig på opstarten af programmet i perioden januar september Programmet er rettet mod at udvikle læse- og skrivepædagogikken i folkeskolen, så den i højere grad sikrer de tosprogede elevers læse- og skrivetilegnelse, og at generere en viden herom, der er såvel forskningsbaseret og praksisorienteret. Det gennemføres i et samarbejde med professionshøjskolen København, professionshøjskolen Lillebælt, professionshøjskolen Nordjylland, professionshøjskolen VIA, København, Odense, Vejle, Ålborg og Århus Kommune og er finansieret af de nævnte kommuner og professionshøjskoler samt Integrations- og Undervisningsministeriet. Programmets mål Programmets overordnede mål er at få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget i og udenfor skolen og afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin (0. 5. klasse) samt følge og dokumentere deres læse- og skrivetilegnelse. Hvis det viser sig relevant, vil programmet kunne udvides med yderligere 4 år, så eleverne følges gennem hele deres skoleforløb. Gennem indsamling af en række data på tosprogede elevers læsning og skrivning, der kan give et helhedsbillede af det enkelte barn, vil programmet endvidere rette sig mod at belyse de nationale og kommunale testredskabers styrker og svagheder i relation til tosprogede elevers læse- og skriveudvikling. Programmet sigter således mod skabe et solidt grundlag såvel for opkvalificering af den pædagogiske praksis i grundskolen og i grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere som for uddannelsespolitiske initiativer gennem udvikling af en vidensbase, der er forankret i såvel international forskning som lokale forhold. Programmets struktur Programmet rummer fem case-studier i fem forskellige kommuner København, Odense, Vejle, Ålborg og Århus. I hver kommune indgår en skole, hvortil der er knyttet en forskningsmedarbejder. Programmet ledes af forskningslederen. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 3

4 Eksterne forsker(e) Forskningsmedarbejder Lektor Line Møller Daugaard VIAUC Klasserum 1 Søndervangsskolen Århus Forskningsmedarbejder Lektor Ulla Lundqvist UCC Klasserum 2 Blågård Skole København Forskningsleder Helle Pia Laursen UCC Forskningsmedarbejder Lektor Birgit Orluf UCL Klasserum 3 Humlehaveskolen Odense Forskningsmedarbejder Lektor Wnnie Østergaard UCN Klasserum 4 Herningvej skole Ålborg Forskningsmedarbejder Lektor Uffe Ladegaard UCL Klasserum 5 Nørremarksskolen Vejle Figur 1: Oversigt over de fem case-studier Til programmet er endvidere knyttet en eller to kommunale konsulenter fra hver kommune. Forskningslederen har ansvaret for den forskningsmæssige afdækning af den internationale litteratur, for tilrettelæggelse af programmet, for tilrettelæggelsen af dataindsamling, for databearbejdningen og for den endelige rapport. Forskningsmedarbejderne har ansvaret for gennemførelsen af dataindsamlingen, indgår i databearbejdningen og bidrager med forløbsbeskrivelser og erfaringer til rapporteringen. Yderligere knyttes eksterne forskere til programmet for at indhente specialistviden og styrke den forskningsmæssige bredde. De tilknyttede kommunale udviklingskonsulenter har ansvaret for anvendelsen af den indhøstede viden til de øvrige lærere på kommunens skoler. Fra hver af de involverede skoler deltager en eller to klasser, der er startet som børnehaveklasse i august Disse klasser følges foreløbig til og med 5. klasse. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 4

5 Figur 2: Forløbet i tid Fra hver skole indgår tre primærdeltagere, der er tilknyttet de involverede klasser. Skolerne har ved skolestart 2008 udpeget de tre primærdeltagere, der indgår i 2008/2009, hvor klasserne er 0. klasse. I de tilfælde, hvor det har været muligt, har skolerne også udpeget de lærere, der vil indgå fra 2009, heriblandt de lærere, der forventes at være klasselærere for de pågældende klasser fra august Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 5

6 København Odense Vejle Ålborg Århus Skole Blågårdsskolen Humlehaveskolen Nørremarksskolen Herningvej Skole Søndervangskolen Kommunal kontakt person Karen Esrom Christensen Claus Qvortrup Lene Vagtholm Helle Tobiassen, Faten El-Ibari Karsten Baltzersen Læsekonsulent Karen Maass Jette Kolind Marianne Holst Nielsen Kontaktperson på skolen Klaus Mygind, skoleleder Dorthe Boe Nielsen, viceskoleleder Frank Kjær, viceskoleleder René Arnold Knudsen, skoleleder Rani Hørlyck, skoleleder Deltagere 2008/2009 Hanne Hermansen Børnehaveklasseleder Hanne Jørgensen, børnehaveklasseleder Tina Kiil, børnehaveklasseleder Iman Al-Hayali, børnehaveklasseleder Karin Thorning Børnehaveklasseleder Sonja Allsø, børnehaveklasseled er Jesper Dam Rasmussen, DSAlærer Iben Karlsen Børnehaveklasseleder Rikke Nielsen, børnehaveklasseled er Hanne Schön, DSA- lærer Mette Schytz Børnehaveklasseleder Lena Nielsen, børnehaveklasseleder Nazdar Boye, DSAlærer Jeanette Nielsen Børnehaveklasseleder Birthe Christensen, børnehaveklasseleder Anette Svendsen, læsevejleder Tina Nickelsen, DSAlærer Agnete Fuglsang Deltagere Lærer Maj Engelbrecht, lærer Mette Johansen, lærer Lærke Lundby Hansen Lærer Iben Karlsen, læsevejleder Helen Kjersgaard Lærer Mette Schytz Lærer Jeanette Nielsen, DSA-lærer Lone Nyholm Lærer Kirsten Vogel, lærer Jette Mikkelsen, læsevejleder Tina Nickelsen, DSA-lærer Agnete Fuglsang Forskningsmedarbejder Lektor Ulla Lundqvist, UCC Lektor Birgit Orluf, UCL Lektor Uffe Ladegaard, UCL Lektor Winnie Østergaard, UCN Lektor Line Møller Daugaard, VIAUC Figur 3: Deltagere i programmet september 2008 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 6

7 Der er derudover nedsat en styregruppe bestående af Kontorchef Søren Hegnby, Københavns kommune (formand) Konsulent Karen Esrom Christensen, Københavns kommune (sekretær) Prorektor Chresten Kruchov, University College UCC Leder af udvikling og innovation Bodil Brander Christensen, University College Nordjylland Konsulent Helle Tobiassen, Ålborg kommune Prorektor Jørgen Thorslund, University College Lillebælt Konsulent Claus Qvortrup, Odense kommune Konsulent Lene Vagtholm, Vejle kommune Udviklingsdirektør Søren Gytz, VIA University College Konsulent Karsten Baltzersen, Århus kommune Fuldmægtig Helene Hoff, Integrationsministeriet Pædagogisk konsulent Tina Fehrmann, Undervisningsministeriet Forskningsleder Helle Pia Laursen, University College UCC Projektet er tilrettelagt som et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere og forskningsmedarbejdere samarbejder med lærere i flersprogede klasserum med henblik på at udvikle og afprøve pædagogiske praksisformer, der sigter på at inddrage de tosprogede børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin (0.-5. klasse) samt at følge og dokumentere de tosprogede elevers læse- og skrivetilegnelse. I hver klasse udvælges et antal fokusbørn, hvis læse- og skriveudvikling følges særlig tæt. Om muligt vil der også indgå observationer af børnene i sammenhænge udenfor skolen. Et væsentligt udgangspunkt for programmet er en forståelse af, at læseundervisning i dagens skole ikke kun er et anliggende mellem dansklæreren og dennes elever. Det øgede fokus på læseundervisningen har medført, at den enkelte klasses læseundervisning også er et anliggende for skolen som organisation. Programmet vil derfor også løbende involvere de relevante ressourcepersoner samt skolens ledelse. De pågældende skolers netværk af ressourcepersoner (læsevejledere, funktionslærere, evalueringsvejledere mv.) omkring læseundervisningen inddrages løbende i planlægningen og afprøvningen af undervisningsforløbene samt i drøftelser om klassens arbejde. Undervisningsforløbene videooptages, og der indsamles en række data, der er knyttet til undervisningen samt til fokusbørnenes skriftsprogtilegnelse. Disse beskrives og analyseres. I aktionsforskningsprojektet veksles mellem refleksions- og planlægningsfaser samt praksisfaser, således at praksisfaserne med afprøvning af undervisningsforløb indlejres i refleksionsfaser, hvor forløbene forberedes og de indsamlede data analyseres. Erfaringerne og analyserne danner grundlag for planlægning af det følgende forløb. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 7

8 Planlægning Afprøvning Evaluering Figur 4: Aktionsforskningscyklus I forløbet indgår årligt to seminarer, hvor forsker, forskningsmedarbejdere, kommunale konsulenter og de involverede lærere og pædagoger deltager, og hvor erfaringer og analyser fremlægges og diskuteres. Som det ses i nedenstående model, indgår der forskellige fokusområder i programmet, der gensidigt kan befrugte hinanden. Modellen har derfor fået tilnavnet befrugtningsmodellen. Kerneaktiviteten i programmet er udviklingen og analysen af undervisningsforløb i de deltagende klasser (klasseniveauet). I tilknytning hertil udvælges i hver klasse et antal fokusbørn, hvis læse- og skriveudvikling følges særlig tæt gennem indsamling af en række data på disse børns læsning og skrivning (individniveauet). Samtidig sættes også fokus på skolen som organisation (organisationsniveauet). Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 8

9 Via de kommunale konsulenters inddragelse sikres muligheden af en løbende anvendelse af erfaringerne i kommunerne. Forskningsmedarbejderne er rekrutteret blandt underviserne i linjefagene Dansk og Dansk som andetsprog i læreruddannelsen, således at programmet også kan bidrage til udvikling af undervisernes professionskompetence på et praksisorienteret og forskningsbaseret grundlag (anvendelsesniveauet). Individniveau Fokusbørn Klasseniveau Udvikling og analyse af undervisning Skoleniveau Institutionel organisering Anvendelsesniveau Kommunerne Figur 5: Forsknings- og udviklingsprogrammets fokusområder Anvendelsesniveau Grund-, efter- og videreuddannelse Programmet bygger på tidligere erfaringer med aktionsforskning (se fx Laursen & Hägerfelth 2007), der kombinerer forskning og udvikling med henblik på at få indsigt i og udvikle praksis på et grundlag, der repræsenterer en balance mellem lærernes behov og forskersamfundets ekspertise. På den måde ligger også der i programmet et ønske om at overskride, hvad der kan betegnes som mere lineære modeller i uddannelsesforskningen, forstået som modeller, hvor forskningen foregår på de højere uddannelsesinstitutioner og hvor forskningsresultaterne så siden forventes implementeret af andre i uddannelsessystemet. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 9

10 Hvert år udarbejdes en statusrapport, hvori forskningsresultaterne fra det forudgående skoleår og refleksioner derover fremlægges. Derudover udarbejdes to-tre lærerhenvendte inspirationsmaterialer, og der afholdes to-tre konferencer. Endvidere vil de forskningsmæssige erfaringer blive præsenteret på forskellige nationale og internationale forskningskonferencer. Nedenfor ses den foreløbige formidlingsplan. Figur 6: Foreløbig planlagt formidling september 2008 Forberedelse af programmet Programmet blev etableret med start 1. januar 2008, således at undertegnede som forskningsleder indledte samarbejdet med de fem kommuner og i fællesskab med de kommunale konsulenter og de involverede skoler påbegyndte forberedelserne. Samtidig er der i samarbejde med de deltagende professionshøjskoler rekrutteret de forskningsmedarbejdere, der er knyttet til de forskellige skoler i de fem kommuner, og der er blevet oprettet en styregruppe. De daværende medlemmer havde det første forberedende møde forud for programmets start i november Endvidere er der blevet søgt tilskud til programmet i Integrations- og Undervisningsministeriet. I perioden har der været afholdt introduktionsmøder på de deltagende skoler, således at programmet har kunnet tage højde for de lokale forhold, og således at der har været mulighed for gensidig afklaring etc. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 10

11 Besøg 1 Besøg 2 Københavns Kommune 17. januar 2008 Konsulent Karen Esrom Christensen Odense Kommune 14. januar 2008 Konsulent Claus Qvortrup Konsulent Hanne Hermansen Skoleleder Olav Rabølle Nielsen Viceskoleleder Dorthe Boe Nielsen Børnehaveklasseleder Sonja Allsø Børnehaveklasseleder Jesper Dam Rasmussen Lærer Iben Karlsen Læsevejleder Helen Kjersgaard Vejle Kommune 1. februar 2008 Konsulent Jonna Wrigley Konsulent Jette Kolind Viceskoleleder Frank Kjær Ålborg Kommune 8. januar 2008 Konsulent Helle Tobiassen Konsulent Faten El-Ibari Århus Kommune 9. april 2008 Konsulent Karsten Baltzersen Pædagogisk leder Anne Graah Børnehaveklasseleder Birthe Christensen Lærer Kirsten Vogel Lærer Jette Mikkelsen Børnehaveklasseleder Lone Eskesen Læsevejleder Tina Nickelsen Lærer Agnete Fuglsang Forskningsmedarbejder Line Møller Daugaard Figur 7: Oversigt over forberedende besøg i kommunerne 11. april 2008 Konsulent Karen Esrom Christensen Skoleleder Klaus Mygind Børnehaveklasseleder Hanne Jørgensen Børnehaveklasseleder Tina Kiil Børnehaveklasseleder Iman Al-Hayali Børnehaveklasseleder Karin Thorning Lærer Mette Johannesen Lærer Lærke Lundby Hansen Forskningsmedarbejder Ulla Lundqvist 24. juni 2008 Skoleleder Olav Rabølle Nielsen Viceskoleleder Dorthe Boe Nielsen Børnehaveklasseleder Sonja Allsø Børnehaveklasseleder Jesper Dam Rasmussen Lærer Iben Karlsen Læsevejleder Helen Kjersgaard Forskningsmedarbejder Birgit Orluf 11. juni 2008 Konsulent Birger Mayland Viceskoleleder Frank Kjær Pædagogisk leder Kirsten Rau Lærer Mette Schytz Forskningsmedarbejder Uffe Ladegaard 29. maj 2008 Konsulent Helle Tobiassen Konsulent Faten El-Ibari Skoleleder René Arnold Knudsen DUS leder Niels Fritzner Nielsen Børnehaveklasseleder Lena Nielsen Lærer Nazdar Boye Lærer Jeanette Nielsen Forskningsmedarbejder Winnie Østergaard 4. september 2008 Konsulent Karsten Baltzersen Skoleleder Rani Hørlyck Forskningsmedarbejder Line Møller Daugaard Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 11

12 Det forskningsmæssige grundlag er i denne periode blevet videreudviklet og den første dataindsamling planlagt. Efterhånden som forskningsmedarbejderne er blevet tilknyttet programmet, er det sket i samarbejde med dem. Programmets forskningsmæssige grundlag og dets forskningsdesign er blevet præsenteret på NFPF/NERA s (Nordisk Förening för Pedagogisk Forskning) 36. kongres i marts 2008 (Signs of language literacy teaching in multilingual classrooms), og netværket Nordisk Netværk for Professionsforskning i Flersprogede Læringsrum er blevet etableret med deltagelse af undervisere og professionsforskere ved Høgskolen i Hedmark, Høgskolen i Telemark, Malmö Högskola, UCN, VIAUC, UCL og UCC. Dette netværk har været forum for drøftelse af programmets design, herunder dataindsamlingen og bearbejdningen, og af dets relation til grund-, efter- og videreuddannelsen. Programmet er desuden del af literacynetværket under NFPF/NERA. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 12

13 Det indledende seminar Programmets start blev formelt markeret af det indledende seminar september med deltagelse af alle de deltagende pædagoger og lærere fra de involverede skoler, af de tilknyttede konsulenter samt forskningsleder og forskningsmedarbejdere. Her mødtes alle primære deltagere for første gang. Det faglige grundlag blev fremlagt og diskuteret. De første erfaringer fra dataindsamlingen forud for seminaret blev præsenteret, og undervisningsplanlægningen blev påbegyndt. I den kommende tid vil denne planlægning fortsætte og undervisningsforløbene blive gennemført, videooptaget og analyseret såvel i skolegrupperne (bestående af de deltagende pædagoger og lærere på den enkelte skole og den tilknyttede forskningsmedarbejder) som i forskningsgruppen (bestående af forskningsmedarbejderne, forskningslederen og eventuelt eksterne forskere). Derudover vil fokusbørnene blive udvalgt og dataindsamlingen af deres læse- og skriveudvikling videreudviklet på baggrund af erfaringerne fra den første dataindsamling. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 13

14 Teorigrundlag I de følgende afsnit skitseres det teoretiske grundlag for programmet og den første dataindsamling. Teorigrundlaget vil løbende blive udviklet gennem programmet, ligesom de første analyser af de indsamlede data vil bidrage til udviklingen af relevante analytiske redskaber og til planlægningen af den fortsatte dataindsamling. Dette vil blive yderligere udfoldet i de kommende statusrapporter. Programmet baserer sig på international forskning og pædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde i literacy på et andetsprog (fx Kulbrandstad 1998, Gregory 2008) og biliteracy (fx Moll, Saez & Dworin 2001, Robertson 2002 og Kenner 2004a & b) samt igangværende forskning i Skandinavien (fx Danbolt & Kulbrandstad i Norge ( se fx Danbolt & Kulbrandstad 2007), Axelsson i Sverige (se fx Axelsson 2006) og Holm i Danmark (se fx Holm 2008)). Literacy er et ord, der er svært at oversætte til dansk, og som defineres på stadig flere måder og bruges i stadig bredere betydning. Kort fortalt anvendes det i denne rapport som det at læse og skrive, og som noget, der er knyttet til brugen af skriftsprog. I moderne kommunikation anvendes skriftsprog sjældent alene, men er integreret i tekster, hvor også andre modaliteter indgår, og hvor skriften indgår i et kompleks samspil med billeder, diagrammer, lyd etc. Termen literacy benyttes derfor også i forbindelse med brugen af multimodale tekster, hvori skriftsproget indgår. Derimod dækker det ikke den udvidede betydning, man finder i bindestregsord som for eksempel i computer literacy, hvor termen stort bruges synonymt med at kunne et eller andet, hvad enten det har noget med skrift at gøre eller ej. Hvor literacy nok er et kendt ord for de fleste inden for uddannelsessektoren i dag, er der nok færre, der har stiftet bekendtskab med ordet biliteracy, der således dækker over det at læse og skrive på to eller flere sprog. Skriftsprogstilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Det teoretiske udgangspunkt er socialsemiotisk (Hodge & Kress 1988, Kress 2001). Semiotikken er en videnskab, der beskæftiger sig med tegn og betydningsdannelse (se fx Jørgensen 1993, Kjørup 2002). Jørgensen (1993) sammenfatter det at operere med et tegnbegreb som at lade nogle vilkårlige fænomener det være sig genstande, tanker eller begreber repræsentere ved nogle stedfortrædere, der derved som tegn på fænomenet har den samme virkning på nogle subjekter, som hvis fænomenet selv var til stede (Jørgensen 1993: 15). Hvor semiotikken grundlæggende interesserer sig for tegnet og tegnsystemet i sig selv, undersøger socialsemiotikken brugen af tegn i specifikke sociale situationer. Sproget er ét blandt mange tegnsystemer. Andre tegnsystemer kan være billeder, gestik, mode og arkitektur. Fra de er ganske små, begynder børn typisk at interessere sig for det skriftsprog, der er en del af deres omgivelser, og for hvordan de mennesker, der betyder noget for dem, bruger skriften i deres hverdag. Inden for socialsemiotikken ses tilegnelse af skriftsystemer som en proces, hvorigennem børn skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i (Kress 1997, 2001, Kenner 2004 a&b). Socialsemiotikken understreger, at denne information ikke bare absorberes af børnene, men at børnene derimod aktivt bearbejder og transformerer den information, som Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 14

15 omgivelserne tilvejebringer. Denne transformation opstår, fordi børnenes fortolkninger ikke alene beror på det input, de præsenteres for, men også udspringer af deres interesser og erfaringer som individer med en specifik sociokulturel baggrund (Kress 1997). I det socialsemiotiske udgangspunkt for dette program ligger også en forståelse af, at børns møde med skriftsproget foregår på flere niveauer på samme tid (Laursen 2009, under udgivelse). I nedenstående model skitseres de forskellige lag, der indgår i barnets møde med skriftsproget. Semiotiske praksisser Tekst Tegn Figur 8: Niveauer i skriftsprogstilegnelsen Inderst i modellen er skrifttegnene og de kombinationer af skrifttegn, der udgør ord. Men barnet møder ikke bare tegnet som tegn, men også som tekst, ligesom deres egne eksperimenter med skriftsproget også vil rumme eksperimenter med tekst. Skrifttegnene indgår i eller udgør i sig selv en tekst. En tekst kan være en hel roman, eller det kan være et enkelt ord. I visse tilfælde kan et enkelt bogstav også være en tekst i sig selv. Et P på et skilt betyder for eksempel, at her må man parkere, og et M vil i en bestemt grafisk udformning være tegn på, at du her kan finde en McDonald. En tekst kan være baseret alene på det verbale sprog, eller den kan bestå af en kombination af verbaltekst, tegninger, diagrammer osv. Sådanne multimodale tekster vil udgøre en stor del af den tekstverden, der omgiver barnet, og dermed også typisk være en del af det skriftlige repertoire, som barnet afprøver og udvikler. Men heller ikke teksten kan anskues isoleret, men er en del af en social og semiotisk praksis. Barnets tidlige møder med skriftsproget er også et møde med forskellige semiotiske praksisformer. Tegnene og skriften indgår i en social sammenhæng. Skriftsprogstilegnelsen er en social proces, hvorigennem barnet ikke alene opbygger forståelse af symboler som en integreret del af tekster, men også bliver fortrolig med, hvad skriftsproget bruges til, og med den sociale identitet de forbinder med anvendelsen deraf. Nært beslægtet med det socialsemiotiske perspektiv på sprog- og skriftsprogstilegnelse er det socialinteraktionistiske syn. For eksempel har Liberg (1993/2006, 1996) fra et sådant forskningsperspektiv interesseret sig for, hvordan børns tidlige skriftsprogstilegnelse finder sted i et socialt samspil mellem børn Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 15

16 og voksne. Med et citat fra Andersson & Nauclér (1987) beskriver hun det socialinteraktionistiske perspektiv således: Grundlæggende for dette perspektiv er, at sproget primært er til for kommunikation, at sproget er en af flere dele af social kommunikativ adfærd, og at barnet tilegner sig sproget gennem interaktion med sine omgivelser. Det socialinteraktionistiske syn medfører, at man ikke ensidigt kan studere det sprog, som barnet producerer. Man må også tage hensyn til, hvordan voksne taler med barnet og også til, hvordan børn taler med hinanden. Et sådan perspektiv indebærer, at man ikke kun forholder sig til evnen til at beherske de sproglige enheder som sådan at have et ordforråd af en vis størrelse, at kunne producere sætninger af en vis længde, at kunne underordne sætninger osv. men at man også forholder sig til individets evne til at anvende sit sprog, at kunne markere sig sprogligt, dvs. individets kommunikative evne. Barnet må kunne argumentere for sin sag, stille spørgsmål, påvirke andre, udtrykke sine hensigter etc. overfor de eller de person(er), det taler med. (Andersson & Nauclér 1987, citeret fra Björk & Liberg 1996 ) Fælles for et socialsemiotisk og socialinteraktionistisk perspektiv på sprogudvikling og skriftsprogtilegnelse er, at sprog og skrift forstås som sociale fænomener. Når vi taler, skriver og læser, og når vi udvikler vores forståelse af skriften som et tegnsystem, foregår det i en social kontekst. Hvor det socialinteraktionistiske perspektiv i særlig grad understreger sprogets rolle som social og kognitiv ressource, fokuserer socialsemiotikken mere specifikt på tegnet og tegnsystemer. Selv om det teoretiske udgangspunkt for dette program grundlæggende beskrives som socialsemiotisk, trækker det også på socialinteraktionistisk forskning, ikke mindst fordi skriftsprogstilegnelsen i dette program ses som uløseligt forbundet med børnenes generelle sprogtilegnelse og den mundtlige interaktion omkring skriften. Biliteracy For tosprogede børn vil de sociale fællesskaber i større eller mindre grad være karakteriseret af at være flersprogede, og mødet med skriftsprog vil omfatte mødet med skrift på flere sprog. For nogle vil der være tale om skriftsprog, der grafisk set ikke er markant forskellige, og som grundlæggende bygger på de samme principper. Det gælder for eksempel dansk og tyrkisk, der begge skrives med det latinske alfabet. Grafisk set er forskellen mellem dansk og tyrkisk skrift derfor minimal. På tyrkisk finder man ikke bogstaverne æ, ø og å. Derimod har man andre bogstaver, som ikke er del af det danske skriftsprog, nemlig bogstaverne ç, ğ, ş og ı. Begge skriftsprog bygger således også på et alfabetisk princip, hvor et grafem - i princippet - repræsenterer et fonem. For andre vil der være tale om skriftsprog, der grafisk er markant forskellige, og som måske også bygger på ganske forskellige principper. Arabisk skrift er som dansk alfabetisk, men skrives med andre bogstaver. Samtidig er det et konsonantisk sprog, hvilket betyder, at kun konsonanterne og de lange vokaler skrives. De korte vokaler skrives normalt ikke, men kan gengives som diakritiske tegn, hvilket de ofte gør i forbindelse med begynderundervisning i læsning og skrivning (Hansen 2004). Sinhala (eller singalesisk) er eksempel på en skrift, som både er grafisk forskellig fra dansk, og som også bygger på ganske andre principper, i og med at det er en syllabisk skrift, hvilket betyder, at et grafem svarer til en stavelse. Kinesisk er et andet eksempel på en skrift, som både adskiller sig grafisk fra dansk, og som også hviler på andre principper. Kinesisk er en såkaldt logo-syllabisk skrift, hvilket indebærer, at tegnene grundlæggende er logografiske, således at hvert tegn repræsenterer et ord eller et morfem, og at disse logografiske elementer kombineres med syllabiske elementer. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 16

17 يل ف ağaç hane Figur 9: Arabisk, tyrkisk, kinesisk, dansk og singalesisk skrift Udfordringen for de børn, der vokser op med flere skriftsprog, vil blandt andet være at identificere, hvad der er vigtigt i hvert skriftsystem, og at overføre deres viden om et skriftsprog til det eller de andre. Her viser forskningen i udviklingen af biliteracy, at tosprogede børn meget tidligt begynder at skelne mellem forskellige skriftsprog og at engagere sig i at søge og forstå de principper, de forskellige skriftsprog hviler på (se fx Moll & Dworin 2001, Buckwalter & Lo 2002, Kenner et al 2004a, Reyes 2006). Ofte kan de også med deres egne ord redegøre for konstituerende forskelle mellem skriftsprogene, selv om de måske ikke udtrykker det, som en uddannet lingvist ville gøre det. For eksempel har Kenner m.fl. (2004a) gennem seks case-studier i London vist, hvordan 5-6 årige tosprogede børn med forskellig sproglig baggrund (henholdsvis arabisk-engelsk, kinesisk-engelsk og spansk-engelsk baggrund) udvikler deres forståelse af de principper, der ligger bag forskellige skriftsystemer ved at skabe deres egne fortolkninger af det input, de møder i familien og i skolen. For at få indblik heri bad de blandt andet de seks børn undervise engelsksprogede jævnaldrende i henholdsvis arabisk, kinesisk og spansk og kunne herigennem se, hvordan deres forklaringer indeholdt specifikke sammenligninger af engelsk og de øvrige sprog og henvisninger til flere af de særtræk, der karakteriserer arabisk, kinesisk og spansk. Man kan sige, at der er tre lag i forståelsen af de principper, et givet skriftsystem hviler på. Skriftens generelle symbolske egenskaber Skriftens specifikke symbolske egenskaber Skriftens sprogspecifikke symbolske egenskaber Figur 10: Skriftens principper Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 17

18 Det øverste lag handler om at forstå skriftens generelle symbolske egenskaber. Det vil sige at forstå, at en skreven form altid repræsenterer det samme ord og at s-o-l ikke på et tidspunkt kan stå for sol og på et andet for måne. Det er noget, der gælder for alle sprog, og er et princip, der altså er uafhængigt af det givne sprog og det givne skriftsystem. Det næste lag skriftens specifikke symbolske princip handler om de egenskaber, hvormed sprog repræsenteres på skrift. Når det gælder alfabetiske skriftsystemer, så handler det for eksempel om at forstå, at et ord med mange lyde behøver flere bogstaver end et ord med få lyde. Dette princip er afhængigt af det givne skriftsystem, men uafhængigt af det konkrete sprog. Det alfabetiske princip gælder således både for det latinske skriftsystem og det kyrilliske skriftsystem. Endelig er der det nederste lag skriftens sprogspecifikke symbolske egenskaber der er de principper, hvormed det konkrete repræsenteres i skrift. Dansk og grønlandsk er for eksempel begge alfabetiske sprog, der skrives med det latinske alfabet, men principperne for, hvordan man omsætter lyd til skrift er på nogle punkter forskellige. Er der på dansk lydligt en lang vokal i et ord som a et i hane, får det ikke betydning for antallet af vokaler, mens man på grønlandsk vil markere vokallængden ved at skrive to a er. Det er for eksempel tilfældet i asaat (der betyder gulvklud), hvor den første a-lyd er kort og den næste er lang. Denne model kan være gavnlig i forhold til få indsigt i det, man indenfor andetsprogsforskningen kalder transfer. Hvilken forståelse af skrift vil kunne overføres fra et sprog til et andet? Uanset hvilket sprog man har lært at læse og skrive på, vil det øverste lag være direkte overførbart. Har man lært at læse og skrive på et alfabetisk sprog, vil hele det næste lag også være overførbart, hvis vi taler om et andet alfabetisk sprog. Har man lært at læse og skrive på et syllabisk sprog, der altså er baseret på stavelser, vil store dele af det mellemste lag også være overførbart, for også her har man en gang lært, at tegn repræsenterer lyd. Hvad man så skal lære, når denne viden skal overføres til et alfabetisk sprog, er, at repræsentationen ikke gælder stavelsen, men enkeltlyden. Hvad angår det nederste lag vil overførselsmulighederne indsnævres. Dog vil det være sådan, at har man for eksempel lært at læse og skrive på tyrkisk, vil store dele kunne overføres til dansk. I begge sprog skrives s-lyden som et s og t-lyden som et t. Samtidig er andre forskelle, der gør sig gældende. For børn, der vokser op som simultant tosprogede og altså stifter bekendtskab med begge sprog og skriftsprog omtrent samtidig, vil der ikke være tale om en enkeltrettet transfer, men en transfer, der er dobbeltrettet, således at overførslen af forståelsen af skrift kan gå bege veje. Samtidig ved vi fra den relativt sporadiske forskning i biliteracy, at børn, der vokser op med flere sprog, potentielt har en metalingvistisk fordel, idet deres umiddelbare adgang til flere sprog og flere skriftsystemer kan gøre det nemmere for dem at se sproget udefra og dermed udvikle en metasproglig bevidsthed. I en undersøgelse af 4 og 5-årige børns forståelse af skrift viser Bialystok (1997) blandt andet, hvordan børn med erfaringer med flere sprog og flere skriftsystemer har lettere ved at forstå skriftens generelle symbolske funktion end etsprogede børn. Det vil sige, at såvel den gruppe af kinesiskengelsksprogede børn og den gruppe af fransk-engelsksprogede, der indgik i undersøgelsen, hurtigere end Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 18

19 gruppen af engelsk etsprogede børn forstod, at det skrevne ord er en invariant repræsentation af dette ord. Når vi har at gøre med biliteracy, er det derfor interessant at forholde til fænomener som transfer og metalingvistisk bevidsthed, ligesom det kan være interessant at følge med i, hvordan børnene måske bruger og kombinerer de forskellige skriftsystemer kreativt. Kenner (2004a), der har forsket i børns tidlige biliteracy, illustrerer for eksempel, hvordan nogle tosprogede børn kombinerer de skriftsystemer, som indgår i deres hverdag og konstruerer flersprogede tekster, hvori de integrerer de sprog, der er en del af deres sociale identitet. Mor-Sommerfeld (2002) har kaldt denne proces med at kombinere forskellige skriftsprog for sprogmosaik. Literacy som social praksis Da skriftsprogtilegnelsen ses som en proces, hvor børn skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i, ligger der i programmet også en interesse for de erfaringer, børnene har og løbende gør sig med skriftsprog uden for skolen, og for de opfattelser af og holdninger til skriftsprogsbrug, der knyttes til brugen af skriftsprog i de sociale kontekster, børnene indgår i. I den forbindelse trækkes der også på forskningen inden for New Literacy Studies, der anskuer literacy som social praksis. Når børnene starter i skolen, har de en række sociale erfaringer med skriftsproget med sig, i og med at de har deltaget og deltager i en række literacy practices, forstået som general cultural ways of utilising written language which people draw upon in their lives (Barton & Hamilton 1998:6). Literacy practices eller literacypraksisser er genkommende måder at bruge skriftsprog på, hvortil der knytter sig forskellige værdier, holdninger, følelser og sociale relationer. Et klassisk eksempel er godnatlæsning, som Heath (1982) har analyseret i sit studie af literacypraksisser i forskellige sociale miljøer i Carolina i USA. Literacy forstås i den sammenhæng som social praksis og som noget, mennesker gør, og altså ikke som tekster, som mentale evner eller som et sæt færdigheder (Barton 1994, Barton & Hamilton, Street 1984, Holm 2005,2006). Literacy is primarily something people do; it is an activity, located in the space between thought and text. Literacy does not reside in people s heads as a set of skills to be learned, and it does not reside on paper, captured as texts to be analysed. Like all human activity, literacy is essentially social, and it is located in the interaction between people (Barton & Hamilton 2003:3) En analyse af literacypraksisser i en given sammenhæng bygger på en identifikation af såkaldte literacy events eller literacybegivenheder, samt af de opfattelser, der er knyttet til dem, og den værdi, literacy har for den enkelte og tilskrives af andre. Literacybegivenheder er konkrete observerbare begivenheder, hvori der indgår skrift. Barton & Hamilton (2003:7) definerer literacybegivenheder som activities where literacy has a role, og Heath (1982:93) Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 19

20 forstår en literacybegivenhed som any occasion in which a piece of writing is integral to the nature of the participants interactions and their interpretive processes (Heath 1982: 93). Literacybegivenheder relaterer sig til literacypraksisser, der hviler på historiske og sociokulturelle traditioner og forandrer sig med den samfundsmæssige udvikling, samtidig med at de er formet af såvel individuelle som sociale mål og interesser (Barton & Hamilton 2003). Typisk vil en eller flere tekster være centrale i aktiviteten, og der kan være samtale i tilknytning til teksterne. Disse tekster kan have forskellige funktioner i en literacybegivenhed, og brugen af dem og forståelsen af literacy kan have forskellig betydning for de forskellige deltagere i literacybegivenheden. Man kan således også godt deltage i en literacybegivenhed uden selv at læse eller skrive et eneste ord. I analysesammenhæng indgår derfor en opmærksomhed på teksten, men også på hvad folk gør med teksten, og hvad disse aktiviteter betyder for dem. Nogle literacybegivenheder er relativt formelt strukturerede og har mere eller mindre eksplicitte regler for processer og produktkrav, mens andre i højere grad er styret af individuelle interesser og mål eller reguleret af sociale konventioner og mere uformelle forventninger fra kammerater eller lignende. De erfaringer med og forståelser af literacy, som børn har fra de literacypraksisser uden for skolen, de har indgået i og indgår i, vil nødvendigvis præge disse børns opfattelse af, hvad det vil sige at lære at læse og skrive i skolen. Samtidig vil de literacypraksisser, børnene møder i skolen, spille en væsentlig rolle for deres forståelse af literacy, ligesom det vil have betydning, hvordan skolen forholder sig til børnenes forskellige erfaringsbaggrunde. Den første dataindsamling Fra børnenes skolestart og frem til det indledende seminar indledte vi dataindsamlingen med henblik på at få et første indtryk af børnene og deres skriftsprogserfaringer samt af klasserummet som skriftsprogsmiljø. Erfaringerne fra denne dataindsamling blev præsenteret på det indledende seminar og var således med til at danne grundlag for den undervisningsplanlægning, der blev påbegyndt der. Samtidig vil erfaringerne fra denne dataindsamling danne grundlag for tilrettelæggelsen af den videre dataindsamling. Den første dataindsamling En socialsemiotisk tilgang til literacytilegnelse indebærer, at man interesserer sig for, hvordan børn gør brug af repræsentationelle ressourcer i deres betydningsskabelse, og for, hvordan de fortolker og forstår de principper, der ligger til grund for skriften og andre repræsentationsformer (Kenner 2004a & b). Det indebærer endvidere, at interessen ikke alene rettes mod børnene selv og deres anvendelse og fortolkning af skriften, men også mod den sociale kontekst og de rammer for skriftsprogstilegnelse, der gives her, samt mod samspillet omkring literacy mellem børnene og mellem børnene og de voksne, der omgiver dem. Det er denne interesse, der har ligget til grund for den første dataindsamling i de deltagende 0. klasser. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 20

Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive

Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Oktober 2008 Dette er den første statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den

Læs mere

䤧 偦 鷝 裏 嗀. Skrift og betydning i flersprogede klasserum Redigeret af Helle Pia Laursen יּ ด ฌ ท ฐ ฆ. ڪ Tegn på sprog ص 䣢 䣊 䤧 偦 鷝

䤧 偦 鷝 裏 嗀. Skrift og betydning i flersprogede klasserum Redigeret af Helle Pia Laursen יּ ด ฌ ท ฐ ฆ. ڪ Tegn på sprog ص 䣢 䣊 䤧 偦 鷝 䤧 偦 鷝 裏 嗀 יּ ӂ ӣ ท ฐ ฆ ฑ 䣢 䣊 䤧 偦 鷝 ڲ ڀ ڝ ڰ ڪ Tegn på sprog ص ڤ ی ع د ؤ 鷝 裏 嗀 יּ ด ฌ ท ฐ ฆ Skrift og betydning i flersprogede klasserum Redigeret af Helle Pia Laursen ڊ ڌ ӄ Ұ ҥ ӂ ӣ ด ฌ ท ฐ ฆ ฑ Tegn på sprog

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy AF LEKTOR HELLE PIA LAURSEN & PH.D.-STUDERENDE LINE MØLLER DAUGAARD Når flersprogede børn lærer at læse og skrive, møder de ofte andre skriftsystemer

Læs mere

Literacy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag

Literacy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag Literacy og Redigeret af Helle Pia Laursen sproglig diversitet Aarhus Universitetsforlag Literacy og sproglig diversitet Literacy og sproglig diversitet Redigeret af Helle Pia Laursen Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Tegn på sprog. Redigeret af Helle Pia Laursen

Tegn på sprog. Redigeret af Helle Pia Laursen Tegn på sprog Redigeret af Helle Pia Laursen Tegn på sprog Forlaget UCC Tegn på sprog Indhold 7 Af Helle Pia Laursen 8 Af Ulla Lundqvist & Birgit Orluf Af Line Møller Daugaard & Winnie Østergaard Af Line

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS

BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS KITTE SØNDERGÅRD KRISTENSEN, CAND.PÆD. I PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI, PÆDAGOGISK KONSULENT I VIA EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Læs mere

Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive

Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Oktober 2009 Dette er den anden statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Tegn på sprog i København. Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik WWW.UCC.DK

Tegn på sprog i København. Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik WWW.UCC.DK Tegn på sprog i København Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik WWW.UCC.DK 1 På opdagelse i sproget Bilal går i sproggruppe og skal lave sit eget skriveunderlag med tegninger, bogstaver

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

SPROGLIG DIVERSITET OG LITERACY MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER

SPROGLIG DIVERSITET OG LITERACY MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER SPROGLIG LÆRERUDDANNELSESKONFERENCE DIVERSITET OG LITERACY 15.11.2016 MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER UFFE LADEGAARD SPROGLIG DIVERSITET

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

nordisk barnehageforskning

nordisk barnehageforskning nordisk barnehageforskning 2010 Nordisk Børnehaveforskning Norrænar Leikskólarannsóknir Nordic Early Childhood Education Research Pohjoismainen Varhaiskasvatustutkimus Nordisk Förskoleforskning www.nordiskbarnehageforskning.no

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Tegn på sprog tosprogede børn lærer

Tegn på sprog tosprogede børn lærer Tegn på sprog tosprogede børn lærer Oktober 2011 at læse og skrive Dette er den fjerde statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den

Læs mere

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due At lære at læse - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent af Elisabeth Due Stifter af Legeskolen 29. november 2011 Skolebørns læsefærdigheder For 20 år siden var der en række

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Fra best practice til next practice. Nørremarksskolen 2011

Fra best practice til next practice. Nørremarksskolen 2011 Fra best practice til next practice Nørremarksskolen 2011 Den generelle udfordring At udvikle skolen væk fra industrisamfundets skole hen imod det moderne informations- og videnssamfund Den konkrete udfordring

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere