Transkript

1

2

3

4 Christian IV and Music As a patron of music, Christim IV was generous. He surrounded himself with music all the time both at home and while travelling. He employed singers and musicians to an extent which had not been met with earlier, and the Royal Chapel could easily compare with those of other Europem princes and sovereigns. About 80 people were employed in the Chapel when it was at its height. The music was divided into three groups: the instrumentalists, the singers ud the trumpeters - each group with its own functions, but also with a po$ibility to unite their efforts on especially festive occasions. The King wisely mixed local and foreign forces. A number of talented Dmish musicians were sent to study abroad - to England and especially to Italy, with the famous Giovanni Gabrieli in Venice - and they returned with strong impresions of foreign trends, utilising them at court for a shorter or longer period. Two figures stand out among the foreign musicians, who came from Germany, France, Poland, Italy and England: the lutenist John Dowland, who came ftom England in the early years of the reign of Christian IV. md the leader of the Court Chapel in Dresden, Heinrich Schiitz, who was called to Denmark as musical director in connection with the court festival of the century, D t 6tore Bilager (The Ceremonyof the Bed) in 1634, the wedding of Prince Christian, the heir apparent, with the Saxon princess Magda.lena Sibylla, The reign of Christian IV " stands out as a rich period in Danish musical history. Never before or since did Denmark, and especially the court in Copenhagen, take up so much space on the map of European musical history, The Madrigal from the South to the North It was primarily the madrigal which made music at the court of Christian IV an imdortant ptrt of Europem musical culture. This select vocal chamber music created the musical links between small md lilge centres of music in the decades round 1600: from Ferrara, Venice and Modena in the south (Luzzrochi. Andrea and Giovanni Gabrieli, Vecchi) to Copenhagen in the north (Borchgrevinck, Gistou, Aagesen, Brachrogge, Nielsen, Peders{n), ild to Englmd in the west (Dering) - to mention the places to which the madrigals of the present record take us. Mogens Pedersdn was the most important composer at the court of Christian IV in Copenhagen, but he spent some time both in Venice and in London. As a result of his studies in Venice with Giovanni Gabrieli ( ), he published his first collection of madrigals in Venice in 1608 and during his stay in England ( ) Francis Tregian included another 10 madrigals by Pedersdn in one of three famous manuscripts with more thm 2,000 compositions, copied by Tregian while imprisoned in London's Fleet Prison (1609 until 1619). Those ten madrigals are tecorded for the first time on this disc. The title and the yeil ("Magno Petreio. Dano. Ex " meaning "by Mogens Peders/n the Dane, From the second book (of maddgals) 1611") come from Ttegian's manuscript (British Library, MS Egerton 3665). Nothing indicat s, however, that Peders{n's second book of madrigals was ever printed, and he may have taken this madrigal collection with him to England as a gift for Queen Anne, the sister of Christie IV; she, on her pa!t, seems to have had certain connections with Tregian, the plisoner, because of their common Catholic inclinations. Still, the native country of the madrigal was Italy. Like Pederspn, also Borchgrevinck, Nielsen ud Brachrogge were sent by Christian IV from Copenhagen to study in Italy. The only Daish musicians on this disc who do not seem to have studied there are Ttuid Aagesen, organist at Vox Frue Church, and Gistou, the court singer of Dutch descent. In spite of his English background, Rich{d Dering wc also influenced by the texts and the music of the Italian madrigal during his stay in Italy in the years after Following the mature madrigal style of Peders{n, expresed in the 10 madrigals from his second book, the present selection of European madrigals

5 first takes us to Venice. where most of the northern composers met the madrigal: Andrea and Giovanni Gabrieli uncle and nepher' - each composed the music of one of the two pilts of Petrarch's florid sonnet "In nobil sangue" and "Amor s'e in lei", Giovuni introducing contrasts boding the development which through Monteverdi chilged the madriga.l from chamber music for few voices into the lyric and dramatic monody - "in order to express the text in music". 'Ihe four different versions of Guaini's "T' amo, mia vita" present the madrigal both as social music making and as soloist expression round the year 1600: from Luzzrochi's brilliant art as part of the select music at the Este court at Ferrara through Dering's Italianized madrigal style to Nielsen's and Pederspn's more simple transplanting of the luxuriant Italian madrigai flora to the bluff court milieu of Christian IV. Flowers from this flora were published by the organist and later }taestro di Cappeila of Chfistian IV, Ntelchior Borchgrevinck, in the anthology "Giardino novo belissimo" which came out in Copenhagen in 1605 and 1606; in this collection with mainly Italian madrigals he also found room for a couple of his own and Gistou's settings. Here, in effect, madrigals from the north and the south met just as mirth and glavity meet in Vecchi's vocal music. the latter dedicated to Christian IV one of his great collections of madrigals, "Le veglie di Siena" (1604), and his serenade in two pats "Tiridola" and "Sai ch'io ti dico" takes the madrigal as music for the few from the chamber of the prince into the market place in popular surroundings among the people. Christian IV og musikken Som musikmecen var Christian IV rundhendet. Altid omgav han sig med musik - hjemme og p6 rejse. Han ansatte sangere og musikere i et omfang som aldrig tidligere, og kongens kapel kunne nok mdle sig med andre europeiske fyrsters og regenters. Op mod 80 mand var ansat i musikkorpset, da det var pd sit hojeste. Dette var inddelt i tre grupperr instrumentisterne, sangerne og trompeterne hver med sine bestemte funktioner, men ogsa med mulighed for at forene krefterne ved serlig festlige lejligheder. Kongen sorgede klogeligt for at blande hjemlige og udenlandske krefter. Adskillige talentfulde danske musikere blev sendt pe studieophold udenlands - til England og navnlig til Italien, hos Giovanni Gabrieli i Venedig og de hjembragte sterke indtryk fra det fremmede og udmontede dem i deres egen musik. Men kongen nojedes ikke med det. Han indforskrev ogsi udenlandske mestre, som i kortere eller lengere tid fik anseitelse ved hoffet. I rakken af disse fremmede musikere, som kom fra Tyskland, Frankrig, Polen, England og Italien, skiller iser to sig ud: lutspil" leren John Dowland, der kom fra England i de tidlige dr af Christian IV's regeringstid, og hofkapelmesteren fra Dresden, Heinrich Schiitz, der blev kaldt hertil som leder af musikken i forbindelse med arhundredets holfest. Det store Bilager i 163.1, den udvalgte Prins Christian's bryllup med den saksiske prinsesse Magdalena Sibylla. Christian IV's regeringstid 1588' fremstar s6ledes som en frodig periode i Danmarks musikhistorie. Aldrig for og aldrig siden havde Danmark, og specielt hoffet i Kobenhavn, indtaget en sadan plads pd det musikhistoriske europakort. Madrigalen fra syd til nord Det var forst og fremmest madrigalen, der gjorde Christian IV's hofmusik til en vpsentlig del af tidens felleseuropeiske musikkultur. Denne eksklusive vokale kammermusik knyttede de musikalske forbindelser mellem smd og store hoffer

6 og musikcentre i Artierne omkring 1600: fra Ferrara, Venedig og Modena i syd (Luzzrochi, Andrea og Giovanni Gabrieli, Vecchi) til Kobenhavn i nord (Borchgrevinck, Gistou, Aagesen, Brachrogge, Nielsen, Pederson) og til England i vest (Dering) - for at navne de steder, hvor denne plades madrigaler forer os hen. Mogens Pederson virkede som den betydeligste danske komponist ved Christian IV's hof i Kobenhavn, men opholdt sig i perioder bede i Venedig og London. Som et resultat af sit studieophold i Venedig hos Giovanni Gabrieli udgav han sin f@rste madrigalsamling i Venedig 1608, og under hans ophold i England indforte Francis Tregian 10 andre af hans madrigaler i det ene af de tre beromte manusklipter med over 2000 kompositioner, som Tregian afskrev, mens han sad som katolsk fange i Fleet Prison i London Disse 10 madrigaler foreligger her for forste gmg i en komplet indspilning. Fra Tregians manuskript (British Museum, Ms. Egerton 3665) stammer titlen og Arstallet ("Magno Petreio. Dano. Ex l ", d.v.s. "af danskeren Mogens Pederson. Fra 2. (madrigal)bog 1611"). Vi har ingen vidnesbyrd om, at Pedersons 2. madrigalbog blev trykt, og maske har han haft denne utrykte samling med sig til England som gave til den engelske dronning Anna, Christian IV's soster, der pi sin side synes at have haft kontakt med den iengslede Tregian pd grund af falles katolske tilbojeligheder. Men madrigalens hjemland va Italien. Foruden Pederson blev ogsa Borchgrevinck, Nielsen og Brachrogge sendt pa studieophold af Christian IV fra hoffet i Kobenhavn til ltalien: kun om organisten ved Vor Frue Kirke i Kobenhavn Truid Aagesen og om den nederlandsk fodte hofsanger Nicolas Gistou mangler vi vidnesbyrd, der kan fortelle om Italiensophold. Ogse Richard Dering kom trods sin engelske baggrund under indflydelse af den italienske madrigals poesi og musik under sit ophold i Italien i tiden efter 1610, Efter Pedersons modne madrigalstil, som den kommer til udtryk i de 10 madrigaler fra hans 2. madrigalbog. bringer detie udvalg af europaiske madrigaler os forst til Venedig, hvor hovedparten af de nordiske komponister modte madrigalen: Andrea og Giovanni Gabrieli - onkel og nevo - komponerede musik til hver sin del af Petrarcas sonet i den hoje stil, "In nobil sangue" og "Amor s'c in lei", og Giovanni Gabrieli med kontraster, der vasler om den udvikling, der med Monteverdi fonandlede madrigalen fra fistemmig kammermusik til lyrisk og dramatisk solosang "fo! at udtrykke teksten i musikken". OgsA de fire forskellige kompositioner til Guuinis "T'amo, mia vita" viser madrigalen bede som felles musiceren og solistisk fremstillingskunst i 6rene omkring 1600: fra Luzzaschis virtuose sangkunst bestemt for professionelle udovere af den eksklusive musik ved Este-hoffet i Fenara over Derings italianiserede madrigalstil til Nielsens og Peders@ns enklere omplantning af den yppige italienske madrigalflora til Christian IV's djerve hofmiljo. Blomster fra denne flora blev samlet af Chlis" tian IV's organist og senere kapelmester Borchgrevinck i antologien "Giardino novo bellissimo", der udkom i Kobenhavn 1605 og 1606: i denne samling med overvejende italienske madrigaler fandt han ogsa plads til et par af sine egne og kollegaen Cistous satser. Her modtes i bogstavelig forstand madrigale! fra syd og nord, - saledes som sp@g og alvor modes i Vecchis vokalmusik: denne tilegnede Christian IV en af sine store madrigalsamlinger, "Le veglie di Siena" (160,1), og hans serenade i to dele, "Tiridola" og "Sai ch'io ti dico", bringer madrigalen fra fyrstens kammer som musik for de fi ud pa torvet i folkelige omgivelser.

7 Christian IV. und die Musik Als Musikgdnner wa! Christian IV., der ddnische Kdnig, globziigig. Er umgab sich stets mit Musik - zu Hause und auf Reisen. Er beschiftigte Sdnger und Musiker in einem bis dahin unbekannten AusmaBe, und die Kdnigliche Kapelle konnte leicht mit denen anderer europdischer Fiirsten und Herrscher verglichen werden. Auf dem Hiihe' punkt der Kapelle waren dort etwa 80 Personen mgestellt. Die Musik wurde in drei Gruppen geteilt: Instrumentalisten, Siinger und Ttompeter - jede Gruppe mit eigenen Aufgaben, wobei es miiglich wu, sie zu besonders festlichen Anliissen zusammenzuschliefjen. Klugerweise mischte der K6nig einheimische und fremde Krdfte. Einige begabte ddrische Musiker wurden zum Studium ins Ausland geschickt - nach England und besonders nach ltalien, zum berijhmten Giovanni Gabrieli in Venedig - und sie kehrten mit starken Eindriicken der fremden Tendenzen zuriick, die sie in ihrer eigenen Musik veruendeten, Der K,iinig ging aber noch weiter. Er rief fremde Meister nach Ddnemark, um sie iiber kuz oder lang am Hofe zu beschiiftigen. Unter diesen Musikem, die aus Deutschland, Frankreich, Polen, England und Italien kamen, ragen zwei Gestalten beson' ders empor: der Lautenist John Dowland, der in Christian IVs lriihen Regierungsjahren aus England kam. und der Leiter der Kgl. Hofhapelle in Dresden, Heinrich Schiitz, der nach Ddnemuk gerufen wurde als Musikdirektor in Zusammenhang mit dem hcifischen Fest des Jahrhunderts, Det store Bilager (der groben Bettzeremonie) 1634, der Hochzeit des Erbprinzen Christian mit der sdchsischen Prinzessin Magdalena Sibylla. Die Regierung von Christian IV - I ist eine reiche Periode der ddnischen Musikge' schichte. Weder vorher noch nachher hatte Ddre' mak einen solchen Platz - besonders dabei der Kopenhagener Hof - auf der Kut der europdischen Musikgeschichte. In erster Linie was es das Madrigal, das die Hofmusik Christians IV. zu einem wesentlichen Teil der damaligen europeischen Musikkultur machte. Diese exklusive vokale Kammermusik kniipfte in den Jahrzehnten um 1600 musikalische Verbin' dungen zwischen kleinen und grof3en Hdfen und Musikzentren: von Ferrua, Venedig und Modena im Siiden (Luzzaschi, Andrea und Giovanni Gabrieli, Vecchi) nach Kopenhagen im Norden (Borchgrevinck, Gistou, Aagesen, Brachrogge, Nielsen, Peders{n) und nach England im Westen (Dering) - um die Orte zu erwdhnen, nach denen uns die Madrigale dieser Platte fiihren. Mogens Peders{n wirkte als bedeutendster ddnischer Komponist am Hofe Christians IV. in Kopenhagen, weilte aber zeitweise in Venedig und London. Als Ergebnis seines Venediger Studienaufenthaltes bei Giovanni Gabrieli 1605'09 gab er 1608 in Venedig seine erste Madrigalsamm- Iung heraus, und wdhrend seines Aufenthaltes in England brachte Francis Tregian weitere 10 seiner Madrigale in einem der drei beri.ihmten Mmuskripte mit i.iber 2000 Kompositionen, die Tregian wdhrend seiner Zeit als katholischer Gefangener im Londoner Fleet Prison abschrieb. Diese 10 Madrigale liegen hier erstmals in einer Gesamtaufnahme vor. Dem Manuskript Tregians (British Museum, Ms. Egerton 3665 ) entstammt der Titel und das Jahr (,,Magno Petreio. Dano. Ex l ", d.h.,,vom Ddnen Mogens Pedersdn. Aus dem 2. (Madrigal-)Buch 1611"), Wir wissen nicht. ob Pedersons zweites Madrigalbuch gedruckt wurde, und vielleicht brachte er diese ungedruckte Sammlung nach England als Geschenk fiir die englische Kiinigin Anna, Schwester Christians IV., die ihrerseits anscheinend mit dem Gefangenen Tregian aufgrund gemeinsamer katholischer Sympathien Kontakte gehabt hatte. Die Heimat des Madrigals war aber ltalien, Neben Pedersdn schickte Christian IV. auch Borchgrevinck, Nielsen und Brachrogge vom

8 Kopenhagener Hof zum Studium nach Italien; lediglich vom Orgmisten der Kopenhagener Vor Frue Kirke, Truid Aagesen und vom Hofsiinger niederliindischer Herkunf t, Nicolas Gistou, wissen wir nicht ob sie nach Italien fuhren. In der Zeit rach 1610 geriet auch Richud Dering trotz seines englischen Hintergrundes wdhrend eines Aufenthaltes in Italien unter den EinfluB der Poesie und Musik des italienischen Madrigals. Nach dem reifen Madrigalstil Pedersdns, durch die 10 Madrigale aus seinem zweiten Madrigalbuch ausgedriickt, fiihrt uns diese Auswahl europiiischer Madrigale zunechst nach Venedig, wo die meisten nordischen Komponisten das Madrigal kennenlernten: Andrea und Giovmni Gabrieli - Onkel und Neffe - komponierten Musik zu je einem Teil von Petrucas Sonett im hohen Stil,,,In nobil sangue" und,.amor s' in lei". Giovanni Gabrieli mit Kontrasten, die jene Entwicklung ankiindigen, die bei Monteverdi das Madrigal aus Kammermusik mit wenigen Stimmen in lyrisch-dramatischen Sologesang verwandelte -,,um den Text in der Musik auszudriicken". Auch die vier verschiedenen Kompositionen zu Guarinis,,T'amo, mia vita" zeigt das Madrigal um 1600 sowohl als Gemeinschaftsmusizieren als auch als solistische Darstellungskunst: von Luzzaschis virtuoset Gesngskunst, fiir Berufsausiiber der exklusiven Musik am Este-Hof zu Fenua bestimht, via Derings italiabisierenden Mad!igalstil bis zu Nielsens und Pedersdns schlichterem Versetzen der iippigen italienischen Madrigalflora in dro derbe Hofmilieu Christians IV. Bliiten aus dieser Flora wurden vom Orguisten und spabren Kapellmeister Christias IV. Borchgrevinck in de! Anthologie,,Giardino novo bellissimo" gesammelt, die in Kopenhagen 1605 und 1606 erschien; in dieser Sammlung mit vorwiegend italienischen Madrigalen brachte er auch ein pau eigene Sdtze und solche des Kollegen Gistou unter. Hier begegnen sich in buchstdblichem Ventdndnis Madrigale aus Siiden und Norden - ganz wie sich Heiterkeit und Ernst in Vecchis Vokalmusik begegnen; dieser widmete Christian IV. eine seiner groben Madrigalsammlungen,,,Le veglie di Siena" (1604), und seine Serenade in zwei Teilen,,,Tiridola" und,,sai ch'io ti dico", bringt dc Madrigal aus der fiirstlichen Kammer als Musik fiir die Wenigen hinaus auf den Markt in die Umgebung des Volkes.

9 Christian IV et la musique Christian IV dtait un g6n6reux protecteur de la musique. Il s'entourait toujours de musique - chez lui et lors de ses voyages. Il engagea des chanteurs et des musiciens a un point encore ja' mais vu et I'orchestre royal pouvait facilement 6tre comptr6 e ceux des autres princes ei souverains europ6ens. Environ 80 personnes faisaient pdtie de I'orchestre au sommet de celui-ci. Les musiciens 6taient divisds en trois groupes : les instrumentistes, les chanteurs et les trompettistes - chaque groupe ayant ses fonctions propres mais ayant 6galement la possibilit6 d'unir ses efforts lors de r6jouissances particulidres. Le roi rdunit avec sagese un effectif local et tranger. Certains musiciens danois talentueux furent envoy6s 6tudier d l'6tranger - en Angleterre et surtout en Italie avec le r6putd Giovanni Gabrieli d Venise - et ils revenaient avec de fortes impressions des tendanc s trangdres dont ils se servaient dans leur propre musique. Mais le roi ne s'an6ta pas ld. Il fit ausi venir au Danemark des maitres 6trangers qu'il engageait plus ou moins longtemps d la cour. Deux figures resortent pumi ces musiciens 6trangers provenant d'allemagne, France, Pologne, Angleterre et lta.lie : le luthiste John Dowland qui vint d'angleterre dans les premidres ann6es du rdgne de Christian IV et le directeur de I'orchestre de la cour de Dresde, Heinrich Schiitz, qui fut appel6 au Danemak pour 6tre Ie directeur musical du festival du sidcle de la cour, Det store Bilager (La c6r6monie du lit) en 1634, soit les noces du prince Christian, I'h ritier pr6somptif, et de Ia princese de Saxe, Magdalena Sibylla. Le regne de Christian IV !essort comme une riche p6riode de I'histoire de la musique danoise. Ni avant ni aplds cette p6riode, le Danemak et surtout la cour d Copenhague n'ont occup6 autant de place sur la carte de I'histoire de la musique europ6enne. C'est d'abord et avant tout le madrigal qui fit de la musique de cour de Christian IV une patie importante de la culture musicale de toute l'europe de l'6poque. Cette musique de chambre exclusivement vocale tablit un lien musical entre les cours plus ou moins grandes et les centres de musique dans les d6cennies vers 1600: de Ferrara, Venise et Modena au sud (Luzzaschi, Andrea e Giovanni Gabrieli, Vecchi) jusqu'd Copenhague au nord (Borchgrevinck, Gistou, Aagesen, Brachrogge, Nielsen, Pedersdn) et I' Angletene d l'ouest (Dering) pour ne nommer que les endroits oi les madrigaux de ce disque nous conduiront. Mogens Pedersdn semblait tre le compositeur danois le plus important de Ia cour de Christian IV d Copenhague mais il v6cut un certain temps d Venise et a Londres. Le r sultat de son s jour d'6tudes d Venise avec Giovanni Gabrieli de 1605 d 1609 fut la sortie de son premier recueil de madrigaux d Venise en 1608; durant le s6jour de Peders$n en Angleterre de 1611 d 1614, Francis Tregian insdra dix autres de ses madrigaux dans l'un des trois cdldbres manuscrits de plus de 2000 compositions que Tlegian recopia alors qu'il tait incarc6rd d la Fleet Prison i Londres de 1609 e 1619 d cause de sa foi catholique. Oes dix madrigaux sont pr6sent6s ici pour la premidre fois au complet sur un euegistrement. Le titre et la date (( Magno Petreio. Dano. Ex l.2o 1611 >, c'est-d-dire < du Danois Mogens Peders/n. Extrait du 2e livre (de madrigaux) 1611 r) proviennent du manuscrit de Tregian (British Museum, Ms. Egerton 3665). Nous ignorons si le 2e Iivre de madrigaux a dt6 imprim ; Pedersdn a peut-6tre transportd le recueil manuscrit en Angletene afin de l'offrir en cadeau a la reine Anna d'angletene, la seur de Christian IV;elle semblereait avoir eu, de son cdt6, contact avec le prisonnier Tregian d cause de leurs communs penchants catholiques. La patrie du madrigal 6tait cependant I'Italie. Christian IV envoya non seulement Pedersdn mais encore Borchgrevinck, Nielsen et Brachrogge de la cour de Copenhague en s6jour d'6tudes en Italie; il manque des renseignements concernant le s6jour en Italie de seulement deux musiciens: Truid Aagesen, organiste a l'6glise Notre-Dame d

10 Copenhague et Nicolas Gistou, hollandais et chanteur de cour. En d6pit de son origine anglais, Richad Dering fut aussi soumis d I'influence de la podsie et de la musique du madrigal italien lors de son s6jour ed Italie peu aprds Ce choix de madrigaux europ ens nous fait passer du style moi de madrigaux de Pedersdn, comme il est r6v6l6 dans les dix euwes de son 2e line de madrigaux, tout d'abord d Venise oi Ia majorit6 des compositeurs nordiques rencontldrent le madrigal: Andrea et Giovanni Gabrieli - oncle et neveu - composdrent chacun sa pat de la musique du sonnet de P6treque dans le grand style, < In nobil sangue r et ( Amor s'd in lei r; Giovanni Gabrieli 6clivit avec des contrastes annoncant le ddyeloppement qui, gr6ce i Monteverdi, fit pdser le madrigal du statut de musique de chambre e quelques voix A celui de chant solo lyrique et dramatique ( pour rendre le texte dans la musique >. Egalement les quatre compositions diff rentes sur < T'amo, mia vita ) de Guaini montrent le madrigal comme art de repr6sentation d la fois de musique de chambre et de soliste dans les ann6es d'environ 1600: de I'et vocal yirtuose de Luzzaschi destin6 aux ex6cutants profesionnels de l'exclusive musique de la cour d'este i Fenara, en psant pa le style de madrigal italianis6 de Dering jusqu'au repiquage de I'exub6rante flore du madrigal italien dans l'audacieux milieu de la cour de Christian IV. Des fleurs de cette flore furent uembldes pa Borchgrevinck, I'organiste de Christian IV et ensuite son chef d'orchestre, dans l'anthologie < Giadino novo bellissimo D qui sortit d Copenhague en 1605 et 1606; dans ce recueil compos6 principalement de madrigaux italiens, il trouva ausi de la place pour une couple d'euvres de sa main et de celle de son colldgue Gistou. On y croise litt6ralement des madrigaux du sud et du nord - tout comme le frivole et le s6rieux se rencontrdrent dans la musique vocale de Vecchi; ce dernier d6dia A Christian IV un de ses grands recueils de madrigaux, ( Le veglie di Siena > (1604) et sa s6r6nade en deux peties, ( Tiridola D et < Sai ch'io ti dico >, fit p6ser le madri. gal de I'entourage restreint du prince d celui du peuple sur la place.

11

12 THE CONSORT OF MUSICKE Director: Anthony Rooley (seated, with lute) Standing, from left to right: Evelyn Tubb, soprano Andrew King, tenor Alan Ewing, bass Rufus Miiller, tenor Mary Nichols, alto Emma Kirkby, soprano The Consort of Musicke, under the direction of its founder, Anthony Rooley, is acknowledged as one of the world's finest ensembles. Since its foundation in 1969, the Consort has performed a wide range of music from the 1sth to the 17th centuries and in recent yeus emphruis has been on the English and Italian tepertoire of sound The Consort works regularly for BBC Radio 3 and Westdeutscher Rundfunk and has made numerous recordings as well as fulfilling a very full diuy of performances worldwide. In June 1986, Gramophone Magazine said: "There's no doubt... that the Consort of Musicke remain the leading and most exciting exponent of late lenaissance and euly baroque chamber music." The Consort of Musicke, under ledelse af dets grundlegger, Anthony Rooley, regnes for et af verdens fineste ensemblet af sin art. Siden The Consort blev dannet i 1969, har det opfort et bredt repertoire af musik fra det 15. til det 17. Arhundrede, og gennem de seneste it har hovedvagten ligget pa engelsk og italiensk musik fra omkring The Consort dbejder regelmessigt for BBC 3 og Westdeutscher Rundfunk og har indspillet tahige grammofonplader, ligesom ensemblet hd optr6dt overalt i verden, I juni 1986 skrev Gramophone Magazine: "Det er ingen tvivl om... at The Consort of Musicke er de forende og mest fremragende fortolkere af kammermusik fra den sene renaisance og den tidlige bdok." The Consort of Musicke, von seinem Griinder Anthony Rooley geleitet, ziihlt a-ls eines der weltbesten Ensembles seiner Gattung. Seit der Griindung des Consort fiihrte es ein bleites Musikreoertoire vom 15. bis zum 1?. Jahrhun' dert auf, wobei in spdteren Jahren das Hauptgewicht aul englischer und italienischer Musik um etwa 1600 lag. The Consort arbeitet regelme6ig fiir BBC 3 und den Westdeutschen Rundfunk und spielte zahlreiche Schallplatten ein. AufJerdem trat es in der ganzen Welt auf. Im Juni 1986 schrieb Gramophone Magazine:,,Es besteht kein Zweifel,... dab The Consort of Musicke die fiihrenden und hervorragendsten Interpreten von Kammermusik der spdten Renaissance und des Friih' buocks sind." Le Consort of Musicke, sous la direction de son fondateur, Anthony Rooley, est reconnu comme I'un des meilleurs ensembles du monde. Depuis sa formation en 1969, le ( Consort D a ex6cut un grand choix de musique des 15e au 17e sidcles et, ces dernidres ann6es, on a mis I'accent sur le r6pertoire anglais et italien d'environ Le < Consort r travaille r6gulidrement d la Radio 3 de la BBC ainsi qu'd la Westdeutscher Rundfunk et a enregistr de nombreux disques en plus de remplir une foule d'engagements petout dans le monde. En juin 1986, < Gramophone Magazine D d6clarait que < Il n'y a pas d en douter... le ( Consort of Musicke D demeule le premier et le plus enthousiasmant des inte!- prdtes de la musique de chambre de la fin de la Renaissanc et du d6but du Baroque. > Lute by Michael Lowe, 1985

13 1-10. Mogens Pederpn: "Libro secondo" (ms., 1611) 1. Tu fugi e col fugiie Du flygter. og i flugten Yqu fly au,ay and by your flying pensi filmi you morire. du t@nker mig at drebe, think that you can kill mei NIa t'inganni, son d'altro humole men du ta'r fejl, thi jeg er ikk den, But you beguile yousetf. I am of a dijferent mind. di quel ch'io fui, quando a te jeg vd. da jeg dig skenkede mit hj te From what I was when I gave you diedi il core, my neur. disleal. snza fede trolose, stefulde. You treacherous. faithless woman ch'io spelo anco veder giusta sa nu ieg haber en retfardig hevn at se For I hope yet to see just vengeance dellamiaf6,chefudatenesletta. overmintroskab.somduikke4tede. Formyfdthtulnesswhichyouslighted 2. Lasso io prha morte Ak ve, jeg for uddnder Alas. Iet me rather di di doglia e di mdtfe. af smerte og af phsler. Of pain and toments, econtramisia!lciel tognistella. ogforskalhhlen,stjemenemigspotte.andletheavenandallstusbe aganst me che mai veda cangid faccia si bella. end jeg skal se sa smukt et esyn endres. Sooner than I should ever see a face so beautiful charye. Bella e cruda Voi sete. Se smuk og nsom er I. You de beautijul md hdd. qual fu gi) Anasserete. som for An6*rete. As w4 once Anasserete la sa crud l Natura, der med sin mmme viue Whose cruel nature chepietradiventassefreddaedura. tilsten$h*dogkoldforyandles Shouldhavebecomeastone.cold skulle. and hed. 3. Udite, amanti, udite, O elskende, lyt eft r Hee. lovers. hed meraviglia dolcissima d'amole: karligheds sode under: Love,s sweetest wonder: la mia vita, il mio core. mit hele liv, mit hieie, My lrfe, my hedt. quela donna gie tanto den kvhde, som ieg fordum nkk d This mistress odce so much sished for sosfata, eft r. e knto in van blamata. og heftigt for attreede, And so much desiled in vah, quella fugace. queua, den ubereanelge, This eludve woman. she che fu gia tanto cruda quanto hvis grusomhed stod mel med Who *.as once as had as she was bela, hendes skonhed. beautiful. fatta amante. d io er blevet tendt af etskov. Has filen in love. and I il suo cor. la ila vita. il ilo desio. og jeg er hendes hjefte, liv og attra. Have become her heat. her love. (Battista Gudid) her desile.

14 4 (Pdma pete) Non garir, Augellino, ch6 mentr'io spi go le mie voci al (1. dei) Du lile fuel. nyn ikke. for hver sans til mh sa4 jeg h ver (Part l) Do not twilter, tittle bird. For when I mise nry voice in song sono note dolenti, r tonerne kun trrste The notes ee sorrouful, non come i tuoi lieti e giosi accenti. og e, som dine muntre melodier. Not like vour happv and gav sirains Son lmenti del core. som suk fra dett hjerte, Thev de lamcnts from th h dt, sowir dau'alma, e di quest'occhi som kl4erab fra sjelen. grdd fla Sghs from the soul. and teds from pianto ojet. these eyes. a madonna. per me. messi d'amorer d bringer bud om elsko! til min Love's messcngers' for me. to mv dame. mrstress, di duol. duol di piaghe smertens genfard og so4ens Spirits of pain, Pain from wounds splti elskovsvunder, of 1ove. ch6 sol sane le puon due vive rose. som kun to frisko roser kan h lbrede. F or only two live roses can cure them. 5. (Seconda pdte) Importun Augellino, perch6 col tuo guie perturbi, ohh), il mio dolce giol? Paeami, hor ch'io dormia, haver per man la bella donna mia. E son un freddo sasso. hor che col tuo guir mi sve8;li. Lasso mentre io mi chino per becidle il volto, quanto ben io godea, tutto m'hai tolto. 6. (l'eea pste) S'ancor amante tu sei, perch6 dai tanta noia col gul a chi dolme e non Taci, Augenin, deh taci! Ancor tu c lca i baci e non siano intenotte le eioie dtrui con ]e tue dolci note. E se d'amo! tu dolce cantar vuoi. (2. del) Lille fugl, du placer mis. ak, hvorfor skal din kvidren forstyne mig midt i min sodo glede? leg synest at r sovne jes holdt min etskede sa tryst i handen, i stedet blev jes vakket iskold som klippen af dh kvidren, v6 mi! Nar knelende jeg hendes asyn ha du berovet mig min storste elade. (3. det) Er stadig du forelsket. hvorfor da dl den uro og kvidren. h!or man sove!uden uro? Sd ti dog. fuel. ti stilel Sog dine kys alene. forstyr dos ej med dine blide sanse den fryd. som andre ler, os vil du synge blidelist om elskov, (Pdt 2) Troublesome iittle bird, Alas. why do you disturb My sweet joy with your twittering? It seemcd to me now that I ('as asleep That I held my beautiful mistress bv the hand. And I am a cold rock Now that you u-ake me up lvith Youl twittering. AIas While I bend down to kiss her fac You have deprived me of all I enioyed. (Pat 3) If you de stil in love Why do you cause so much trouble With your twitledng to him who is asleep and not troubled? Be quiet. little bird. ah. be quietl You may still seek kisses. And let not the joys of othels Be intenupted by your sweet notes. And if you want to sing sweetly oi canta si ai canti tuoi. sa lad dh sang den rumme. Si4 thus in your sorys.

15 T.rsonmoltar,disselamiacaavita, "Jegerdod",mitdyrebdelivudbrod,"Iamdead,'.saiddydedlife e, chiedendomi aita, og meds hun om hjelp mig bad And, askif me for help con un sosir d'amore, og udstgdte elskovssk. With a sigh of love. il suo vital calore slukte hun denne mund She blew out gently i in questa bocca dolcemente estinse, sin vdme liv*jod. som hun blidt Her glow of life into this mouth udended. e cosl a me si strins og klyngede sig til mig, And clury to me che e col suo morire So that in her dying sa at hun i doden gav min sial fornyet livskraft. viver I'atrima hia. She made my spiit live. 8. La mia cruda BruDetta se n'va quando mi v de quasi lieve cefetta, che veltro al fianco clede. Ah d! ch6 veltro io sono e ter'a lei: ma son d'a]tro. son di labbra e di dolci paschi d'amore, ch6 se lei fela ed a me veltto il O gnsomme Brunette, som flygter, nar hun ser mig som et letfodet redyr, der merker hundens Ande, javist, den hund, der hende grusomt iage!, mig, er men iagtens mei et hendes l@be!, bryst - elskovs blode gegangr - de sar, min i*thund hende gi'r, bli'! mine. My cruel Brunetta Disappeas when sh sees me Like a dimble hind Who believes the geyhound is at her flanft. Ah yesl For am a and I Eleyhound a beast to her: But I am aftet something else, I am after her lips and breast, Love's sweet groves. So if I wound her, the hedt is also a geyhound to myself. L Ardo, sosiro e piango e sempre pil) ldguisco ch6 come nieve al foco mi vo sempre strugendo a poco. Il grave mio ladgute!'l mio interno mutile. (Remigio Fiorentino) Jeg brender, sukl{er, klager, og stedse mer vansegter tilsidst jeg lrysomt smelter som sne, der n&mes luens glod. At ieg forgar i le4sel, mufer dit hele indre. I burn. I sigh. and ld&ish more And weep, so that like snow ned fire I melt away litde by little, My gievous languishing ls my intetnal torment. 10, Lasso, perch6 mi fugi. s'hai della morte mia tanto desio? Tu sei pur il cor mio. Crcdi tu per fuggire, fami morire? crudel. Ahil non si pub modr *ua e doler non si pud chi non ha cor (Battista Guuini) Ak sig, hvolfor du flygter, hvis min dod er din atea? Du er foryist mit hjertel tror du, at hvis du flygter, &somme. kan du drabe? Ak nei! For i4en do! foruden smerte. og man kan *ke lide uden hielte. Alas, why do you run away from me If you desire my death so much? After all you d my hedt. Do you believe that by flying You can cause my death. you cruel one? Ah, no one can di without pain, And no one can feel pain who has

16 Andrea Gabrieli: In nobil sngue (Prima pate) Giovanni Gabrieli: Amor s'i in lei (Seconda pute) (Concerti di Andrea et di Giovanni Gabrieli, I 587 ) 11. (Prima pdte) (l.del) In nobil gdgue vita humile e queta, I edelt blod et vdmvgt. roligt sind, et in alto intelett'un puro coret i hoje end det rene hierle. frutto senile in sul giov nil fior. en moden frugt i den ungdommelige blomst. E in aspetto pensoso anima lieta, et muntert sind bag tancksom mine Raccolt'ha'd quesa donn'il so Selv stiemers konge hd i denne pianeta, kvinde uzi il Re de le stelle i e'l v ro honore. fundet sin stielne. sede Ere le degne lode e'l grsn plegio, e'l og vardig lov og kostelige ve!d, ch'i da stancd ogni divin poeta. som den guddommelige digt r (Flancesco Petldca) magt r j at pris. (Put 1) In noble blood a humble, quiet mind. a pure heat in the lofty split, a mellow fruit in the youthful flower. a meny disosition behind a thoughtful air. Even the king of the stds has found his ste in this womm, true hotrou! and wothy praise ud Plecious which it rs beyond lhe Powers of the divine poet to prajse. 12. (Seconda pete) Amor s'a in lei con honestat (2. del) Hos hende elskov sig med arbdhed (Pdt 2) In her love is united with chdity con belt! naturale habito adorno, en smykket ktedning med naturli skonhed. et un atto che pdla con si.iedtio, og hendes tvste holdniu taler dog $I SrOS: og jeg ved kun. at hun med sine E non so che negl' occhi, ch'itr un punto, ojnes ilht puo fe chida Ia nott'. oscuo il kan gore nat til dag og slukke dagens giolno, lys. e'l mele ameo et addolcir l'assentio. foryandle sodt til ild og gore sod (Flancesco Petraca) den bitre dik. m emb lkhed gdb with natural and her silent air does seak aloud. and I only know that with the glimpse of her eyes she can make dght into day &d exti4uisb the li ht of the day, tuln sweetness to lietrtness and make sseet the bitter drink. 73.Luzza*oLuzzaschi: T'amo, mia vita (Madrigali, 1601) 14. Hans Nielsen: T'mo, mia vita (Il primo libro di madrigali, 1606 ) 15. Mogens Pedermn: T'amo, mia vita (Madrigali' libro primo, 1608) 16. Richud Dering: T'amo, mia vita (ms., early 1?th century) 'TeC,T'amo. mia vitar. la mia cda vita etskq d, dt Iv", mil "I love you. my life", says mv ded dolcement mi dice. e in questa mig sodt fort ller, og i dette ene life Sweetly to me. and with this single si soave puola sa sode ord pe che tlasformi lietamente il core, hun svnes at fowudle gtad sit hjerte pe! fmene sufore, og gore mia til hene ove! det. O voce di dolcezza, e di diletto, O, stemme fuld af blidhed og af prendila tosto, Amore: elskov! gib d n hurtigt stampa.la nel mio petto, og pr nt den i mit bryst, spiri solo per lei I'anima mia. min srel skal ande kun for hende' la mia viia sia.,t'amo. mia vita) ')eg elsker dig. mit liv" skd vere (Battista Gudini) mit liv. Wold so genile It seems that you tlansform my he0t joyfully So as to make me master of it. Oh voice of sweetness md delight! Seize it at once, Love, Impress it in my heut! Let my soul breathe for her alone, Let "I love you, my lif " be my life!

17 17. Melchior Borchgrevinck: Baci morosi e cei (Giadino novo belli$imo, secondo libro, 1606) Baci amorod e cd. deh, non mi siate avdi, se in cosi bel d sire Dyrebee elskovskys, oh, negt mig ej for mange nar jeg i sa stor attra mi sento. ahim6, la4uire foler, ak, min afm4t. O dolcezza d'mo!. rda e infinita: Ah du sode elskov. sielden. Dea and amorous kises, Ah, do not be niggddly to me, When l, alas, feel so lacuishing In such beautilul yedning. O rde and infinite sweetness of love con un bacio dona l'alm'e la vita, *JffTff:'r; sjelen oe tit Iivet! To bestow soul and life with one kiss! I 8. Truid Aagesen: Crudel, lascia sto core (Cantiones trium vocum, J.608) Crudel, lascia sto cole. che tien'a tutte l'hore access'in fimm'e foco e consmando voi a poc'a poco. Lad dette hierte ene, grusomme, det holder og vil fortere som b standig i et flammebel det Udt efter lidt. You cruel one. Ieave this heet alone Which you keep aflme all the time With blaziu fire And de goiq to consume lttle by little Nicolas Gistou: Quel Augellin che canta (Prima pilte) Ma ben ude nel core (Seconda pate) (Giardino novo bellisimo, wcondo libro, 1606) 19. (P!ha pute) (1. del) (Pet 1) ',Maj Quel Auaellin che cant'daprit.4 Den lille fusl, der syeer er This Lfile btd which sings,,open Maggio, kommet,', up, it is May',. si dolcemente e lascivetto vola. sn vevert og sa blidt den fl er om, Flies so pretty and ryodive hor da l'abete ai faggio nu flyver d n fta fyr til boe Now from the fir to the beech et ho! dd f4gio a.l milto. og nu fra bog til myrte, Now from beech to myrile. s'havesse humano spirto, ve den som os b sjelet. If it had a human soul. I'Af direbber DArdo d'amoter. den udbrod vist: karlighed It would say:,'i bun with love', jeg brender! " poi ch'ede nel suo core fodi det brender i dens hjerte. For thele is a file in its hedt. 20. (Seconda pste) (2. del) tria ben ilde nel core, Thi dens hjerre sttu i luer. ove sente d'amor l'alta facella. der den foler k@rlighedens hoje fakk 1 e pala h sua favella og taler i sit eg t ryrog. si che l'intend' il suo dolce desio. sa at det tet forstis af den, den attrto,,'elskovs che li risponde: )Ardo d'amor som warer: ild fort r r anch'io). oesa mig,,. (Pe! 2) But it is a good fire in its heet Where it feels love's high torch, ADd it speaks in its own tongue So that its beloved understands it And ans*'ers back: "I bum with love. 21. Hans Brachrogge: Io ado in vivo foco (Madrigaletti, libro primo, 1619) Io ddo in vivo loco p rch6 tu il pr ndi e cosi gen dolor a gioco Af lucr jeg fort r s. Iordi du spotter dem: du ladet. som du ikke non veder fingi te ne ridi amole. min store smede serja ler ad elskov I burn with a livins ftre Because you take it in j sl. And pretend not to see such great ilffed4, And laugh at love.

18 Oruio Vecchi: Tiridola, non dormire (Prima pate) Sai ch'io ti dico (Seconda Pute) (Selva di vaia ricreatione, 1 59O) (1. del) 22. (Prima pdte) (Put 1) Tiridola. non dolmire Tiridola. Tiridola, sov nu ikke. do not sleep. s un bel canto vuoi sentbe. hvis du hore vil en vise. if you wut to hed a song, che si fa la serenata de! som *renade syges sung as a serenade con una bella brigata. aj et lystiat kompaeni. bv a happv company. Su. prest'esci dal letto, Derfor hurtigt ud af se4en Thelefore quicklv out of bed ch'udirai mene I'uchetto for at hore buen stryges to hee the gaceful bouing of the la viola dolcement. pa fiolen ynd fuldt. fiddle. Su dal l tto presta prestmentel Ilutigst muligt spring fra seryen. Out of bed as soon as possible. Leva s. d h. non tardde. tov nu ikke. rejs dig op! do not hesitate, get up' che comencim accordue Vi begyader nu at stemme We nos begin tbe tuning, I'epicordo col leuto forst spinettet. sa vor lut. flst the hupsichord. then our lute. e'l hon con corno muto: strygebassen, dutcianen: the lvnviol, the dulcian. tron, t!on, ttin tron... Tron. tron. tirin tron... Tron. tron, tidn tron... nnda rundella... runda rundeua unda rundella. Or fatt'un poco, donna, a lo Men tred nu pa balkonen ud, min But nos, mv fat. step out on the balcone. smukkel balcony e ascolta se ti piace sta canzoner og hor om du far smag for denne and listen if vou have a taste for vise, tn$ song. 23. (Seconda pdte) (2. det) (Pdt 2) Sai ch'io ti dico. Som ofte jeg he s4t dig. As I have often told vou. Amolosetta mia. min oj sten. min kere. mv love, mv fauest. che tu mi rubi il core du rover helt mit hjelt. vou rob me of mv hedt qumdo ch'a tutte I'ore hvergang med dine kunster every time vou cham me tante mingole. tringole, du nejende, drcjende. $aiende, withyourartfulness.bowing.flowing frhgole tante gnaccde. naccu., baccar tiskende, hviskend, smiskende swavi4, dluiry. whisped4. tu mi fail beta'r mig. flatteing! Deh. apri omai. Ak. sd luk dog op, Alas, open vour dunpl. sweethedl. dd r lla vezzosella! sukerhierte, smilehull open aid voui little window! Apri un po'la fenestreua. Luk op pa klem dit tille vindu. S'io ti bacio la bocca bella. Hvis jeg de smukke laber kvsser. If t kiss those beautiful lips' non to dicere a la mamma! si s4 det ikke til din morl do not tell vour mother! ci} I'ora! tdda. Men tiden iler. Time passes awav. Andiane a riposde, Leg dig igen til hvile. Iie down and rest, che la campana suon klokkens slag det byder, as oidered bv the strokes of the bell. Addio. caa patrona! F6' 1. min kereste! Fseueu. mv dedest:

19

20 {&';v h?