Projekter praktik speciale Hvorfor og hvad? Martin E. Vigild Birgitte Lund Christiansen podcast.llab.dtu.dk

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Projekter praktik speciale Hvorfor og hvad? Martin E. Vigild Birgitte Lund Christiansen podcast.llab.dtu.dk"

Max Bertelsen
7 år siden
Visninger:

1 Projekter praktik speciale Hvorfor og hvad? Martin E. Vigild Birgitte Lund Christiansen podcast.llab.dtu.dk Dekanernes undervisningsseminar 31. oktober 2011

2 Ingeniøruddannelser

3 Civilingeniør - Flagmodellen Master of Science in Engineering = 120 ECTS credits 2-year MSc program General Competences 30 ECTS credits Electives 30 ECTS credits Technology Specialization 30 ECTS credits Thesis 3-year BSc program Bachelor of Science in Engineering = 180 ECTS credits Basic Natural Science Courses 45 ECTS credits Electives 45 ECTS credits Technology Core Courses 45 ECTS credits Projects and Educational Courses 45 ECTS credits Projects

4 Diplomingeniør Design-build projects (CDIO) Praktik Projects and Educational Courses 45 ECTS credits

5 projekter praktik speciale

6 HVORFOR?

7 DTU s uddannelsespolitik p. 5. Overordnede holdninger: Uddannelserne sætter læring ind i en sammenhæng arbejde i teambaserede miljøer, hvor komplekse, værdiskabende produkter, processer eller systemer skabes, driftes eller videreudvikles. arbejde kreativt og tværfagligt de studerende lærer forskningens arbejdsformer og metoder at kende omsætte teknologiske behov til problemstillinger og derefter designe, beregne og konstruere komplekse løsninger via syntese af viden, færdigheder og kompetencer, som skaber værdi i form af nye produkter, processer og systemer. personlig udvikling opnår arbejdsrelevante sociale og personlige kompetencer ingeniøruddannelsen er identitetsskabende p Undervisning og læring: Udvikling af teknisk-naturvidenskabelige, personlige og sociale kompetencer integreres i undervisningen med udviklingen af ingeniørmæssige syntese- og systemkompetencer. Denne integration styrkes gennem undervisningsformernes variation og mangfoldighed konstruktiv sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og eksamensformer. p.9. Studerende: De studerende aktiveres, og deres læreproces sættes i centrum, så de bedst tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer. DTU anvender undervisningsmetoder som træner de studerende i at arbejde selvstændigt og kreativt p. 10. Studiemiljø: Studiemiljø, lokaleindretning og undervisningens praktiske organisering støtter og fremmer undervisningsformerne og læringsmålene. ( ) miljøer som giver mulighed for ( ) afvikling af projektstyrede arbejdsformer og udfoldelse af eksperimentelle og praktiske aktiviteter.

8 CDIO syllabus (Håndbogen) 1. Matematisk-naturvidenskabelig & teknisk-ingeniørfaglig viden 2. Personlige og generiske professionelle færdigheder 2.1 Ingeniørfaglig problemløsning og modellering 2.2 Eksperimentelle metoder 2.3 System-orienteret analyse 2.4 Fleksibilitet og selvledelse 2.5 Professionelle færdigheder og holdninger 3. Sociale færdigheder 3.1 Samarbejdsevne (teamwork) 3.2 Kommunikative færdigheder 3.3 Sproglige færdigheder 4. Professionsrettede ingeniørkompetencer 4.1 Samfundsforståelse 4.2 Forretningsforståelse Conceive Design Implement - Operate

9 Praktikken Mål i følge bekendtgørelsen for diplomuddannelserne: Praktikken ( ) bidrager til at de studerende udvikler professionel kompetence. ( ) tilrettelægges med udgangspunkt i den pågældende professions erhvervsforhold og kompetencebehov. De studerendes oplevelse af praktikken:*) hjælper til at forstå teorien bedre og samtidig være kritisk overfor den. Arbejde med et selvstændigt ansvar (86 %) Lave rigtigt ingeniørarbejde (72 %) Samarbejde med andre faggrupper end ingeniører (75 %) Omsætte teori til praktisk anvendelse (60 %) *) Praktikken i ingeniøruddannelsen ipn 2004: andel som er enige eller meget enige

10 Kompetencebeskrivelser - for uddannelserne Eksempler: Diplomingeniøren (og bacheloren og kandidaten.) kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med personer, der besidder forskellige faglige kompetencer En bachelor behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde og tænker kreativt og kritisk og har forståelse for eksperimentet som en kilde til ny viden En kandidat kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder

11 HVORFOR projekter praktik speciale?

12 For at lave gode ingeniører!

13 Udfordring! Progression af læring? Desing-build projekter praktik specialkursus afgangsprojekt. Ingeniørarbejde fagprojekt specialkursus bachelorprojekt specialkursus (igen) speciale.

14 Eksempler på studenterprojekter - og på det første projekt Projects and Educational Courses 45 ECTS credits

15 Projekter på DTU Grøn Dyst-projekter ( Roskilde-projekter ( Mega-projects: Solar Decathlon - DTU Bryghus Robocup DTU Sat DTU Roadrunners (idtu, App Lab) Hos os er det de studerende selv, der bestemmer. De får selvfølgelig råd af os vejledere, men de får lov at prøve deres egne idéer af. Claus S. Nielsen, ph.d.-studerende og vejleder for DTU Roadrunners. DTU avisen sept. 2011:

16 LATBIPLISEP-projects på DTU Læring ind i en sammenhæng Arbejde kreativt og tværfagligt Teambaserede miljøer Behov til problemstillinger Identitetsskabende Personlig udvikling Løsninger via syntese Integreres i undervisningen Studerende aktiveres Eksperimentelle og praktiske aktiviteter Projektstyrede KONKURRENCE - nyt navn?

17 Hvad er et projekt? Ikke =gruppearbejde! Ikke nødvendigvis standardiseret, fælles projektmodel

18 Hvad er et projekt? Foregår i grupper, evt. med klar arbejdsdeling Plus flere af følgende karakteristika: Problemstyret Åbne problemer (uden én enkelt rigtig løsning/facit) Autentisk Relevant (fagligt, samfundsmæssigt og/eller subjektivt for de studerende) Deltagerstyret Stort! = omfang som kræver struktureret, planlagt forløb med flere klart adskilte faser (tidsplan, milepæle) Udmøntes i output = leverance i form af produkt/resultat (f.eks. system, proces, software, produkt, måleresultater) - samt rapport der dokumenterer fagligt udbytte / læring: problemstilling, metode, konklusion samt evt. arbejds- og læreprocesser

19 Pædagogiske perspektiver (1)Progression gennem uddannelsens opgaver og projekter: Reproducerende Metodestyret Problemstyret Kreativt Opgave Givet Givet Givet Ikke givet Metode Givet Givet Ikke givet Ikke givet Resultat Givet Ikke givet Ikke givet Ikke givet Per-Erik Ellström (red): Rutin och refleksion i Livslångt Lärande (1996)

20 Pædagogiske perspektiver (2) Differentiering Muligheder for at de studerende kan differentiere sig fra hinanden: horisontalt - interessefelter vertikalt - fagligt niveau og kreativitet/risikovillighed Forudsætning: at den enkelte studerende bliver udfordret og kan udfolde sine potentialer Vejledningens betydning...

21 Projekter på DTU god praksis Eksempler i workshopperne og i foyeren

22 Workshop Diplomuddannelserne i S02 Kl Anette Krogsbøll, DTU Byg: Struktureret udvikling af de studerendes kompetencer gennem de første 4 semestre Thomas Bolander, DTU Informatik: Det afsluttende design-build-projekt på IT-diplom Kl Susanne Balslev, DTU Management Praktik og kompetencer Plenumdiskussion Hvad er et godt afgangsprojekt?

23 Workshop Civilbacheloruddannelserne i S01 Kl Jan Martinussen, DTU Systembiologi: Kompetenceudviklingens røde tråd gennem ingeniørarbejde, fagprojekt og bachelorprojekt Jakob Schiøtz, DTU Fysik: Byg højt men smalt - Udfordring af de studerende på et Ingeniørarbejde -kursus Kl Hanne Lindegaard / Per Boelskifte, DTU Management: Udvikling af de studerendes proceskompetencer gennem tværfaglige projekter Peter Kjeldsen, DTU Miljø : Læringsmål for bachelorprojektet

24 Workshop Kandidatuddannelserne i S10 Kl Philip Binning, DTU Environment: Learning objectives for master theses Claus Thorp Hansen, DTU Management: Why not involve the students in formulating learning objectives for their master s thesis? Kl Rasmus Paulsen, DTU Informatics: An engineering approach to master thesis supervison Jens Ejbye Schmidt, Risø DTU: Projects as a framework for coping with the students different backgrounds

Relaterede dokumenter

Baneuddannelsen. v/martin E. Vigild. Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø

Baneuddannelsen. v/martin E. Vigild. Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø Baneuddannelsen v/martin E. Vigild Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 12-05-2011 til gavn for samfundet I/O PULL PUSH BSC (Danish) MSC/PHD (engelsk) DTU Unge mennesker til studiet TRANSITION: