INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv"

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG Cities have one crucial resource their people. Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban resources Charles Landry, The Creative City Kreative byer i regionalt perspektiv

2 August 2014 Lavet for More.Creative af Manto A/S Dette katalog findes også online på For yderligere information om More.Creative: More.Creative sekretariatet Sekretariatsleder Peter Boesen Mail: Tlf:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 SAMMENFATNING 2.1 BEHOV FOR ET UDVIDET KULTURBEGREB TÆNK I REGIONALE POTENTIALER OG SAMARBEJDE KREATIVE ÅNDEHULLER ERHVERVSUDVIKLING GENNEM NETVÆRK FORTÆL DEN GODE HISTORIE CASES 3.1 LEIPZIG: TYSKLANDS NY KREATIVE HOVEDSTAD VEJLE: DET HANDLER OM ERHVERVSUDVIKLING MALMØ: FRA VÆRFTSBY TIL MEDIA EVOLUTION CITY LINZ: FRA INDUSTRIBY TIL KREATIV INDUSTRIBY SØNDERBORG: KULTUREN SOM LØFTESTANG FOR FORANDRING

4 1 INDLEDNING Udgangspunktet for dette inspirationskatalog er behovet for at få konkretiseret begrebet den kreative by. Hvad er det for et mindset eller tilgang til by- og erhvervsudvikling, der gør at en by bliver betragtet som kreativ? Og hvorfor er det interessant at beskæftige sig med kreative byer i et lokalt og regionalt perspektiv? Er det ikke et storbyfænomen, som det er svært at omsætte til mindre og mellemstore byers konkrete udfordringer i forhold til at fasteholde arbejdspladser og borgere? Eller er det muligt at overføre tankerne bag, så de kan bidrage til at skabe et attraktivt by- og erhvervsmiljø, med de forudsætninger og udfordringer, der gør sig gældende lokalt og regionalt? Kataloget er primært målrettet medarbejdere i kommuner og regioner som til daglig beskæftiger sig med udvikling af kreative brancher, byudvikling samt kulturområdet og krydsfeltet mellem de tre. Kataloget indeholder 5 forskellige cases, der stiller skarpt på konkrete initiativer og aktiviteter, som har været med til at styrke mindre eller mellemstore byer på forskellig vis. Fælles for dem er, at de er inspireret af forskellige tilgange eller tankesæt, der falder ind under begrebet den kreative by. Intentionen med kataloget er ikke at definere i hvor høj grad de enkelte byer kan kategoriseres som værende kreative eller ej, men i stedet vise forskellige måder at anvende de tanker og ideer, der karakteriserer den kreative by, i en konkret kontekst. Udfordringen ved at benytte den kreative by som rammesætning er, at begrebet ikke er en entydig størrelse, men manifesterer sig på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Det spænder fra byudviklingsprincipper over udvikling af de kreative brancher til kunsten og kulturens betydning som identitetsskaber og forandringsagent. Den kreative by handler derfor i høj grad om evnen til at overskride grænser og rykke ved de vante forestillinger om hvad eksempelvis et byrum er og kan, hvad en bygning skal være, eller hvordan kreative virksomheder fungerer og agerer i markedet. Forhåbningen er derfor, at kataloget kan være med til at konkretisere forskellige aspekter af den kreative by. Og samtidig vise, at betegnelsen kreativ by ikke er forbeholdt internationale kulturmetropoler som London, New York og Berlin, men at den forståelse der ligger bag også kan anvendes i en mindre skala og omsættes til konkrete aktiviteter og projekter til fordel for et lokalområde eller region. Dette katalog rummer kun et lille udpluk af de mange spændende initiativer og aktiviteter som sker rundt omkring både herhjemme og internationalt. Med kataloget følger derfor samtidig en opfordring til at dykke yderligere ned i de konkrete cases, der kunne være relevante for den enkelte læser. God læselyst. 4

5 2 SAMMENFATNING Den kreative by som begreb har sin oprindelse fra englænderen Charles Landry som i 2000 udgav værket The Creative City. Landry tager udgangspunkt i byplanlægningen og er et opgør med at tænke og forstå byen ud fra dens fysiske udtryk og form: infrastruktur og bygninger. Landry udvider i stedet perspektivet til også at have blik for de mentale rum som byen skaber, og skabe en kobling mellem byens fysiske og mentale strukturer, og hvordan de opleves for indbyggerne som helhed. Charles Landry ser samtidig kreativitet som værende den 1 centrale ressource for den moderne by. Cities have one crucial resource their people. Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban resources Charles Landry, The Creative City Hertil kommer Richard Floridas analyse af den kreative klasse og stedkvalitetens betydning for, hvor borgere vælger at bosætte sig. En teori som på kort tid fik stor gennemslagkraft og var med til at sætte yderligere fokus på, hvad der gør nogle byer særligt attraktive frem for andre. Florida peger på behovet for diversitet, mangfoldighed, åbenhed og accept af forskellige livstilsvalg og samlivsformer som indikatorer på byer med høj stedkvalitet. Men det har vist sig at være en udfordring at omsætte Floridas tanker til en dansk kontekst og især en lokal og regional kontekst, som ikke har mange lighedspunkter med de amerikanske storbyer, der er udgangspunktet for Floridas analyse. Når den kreative by som forståelsesramme indsættes i en regional kontekst er der derfor behov for at tillægge et andet perspektiv, som i stedet tager udgangspunkt i de udfordringer, der gælder for de mindre og mellemstore byer. 2.1 Behov for et udvidet kulturbegreb Det er en gennemgående tendens i de 5 cases, at de repræsenterer en meget vid forståelse af kulturbegrebet. Det viser sig blandet andet i sammentænkningen af kunst og kultur med erhverv og uddannelse, som der er flere eksempler på undervejs, og som er med til at ændre og opløse grænserne som vi kender dem mellem de forskellige områder. Et eksempel er Sønderborg, der er et af de steder, som har arbejdet med at nedbryde de fysiske grænser mellem Alsion i Sønderborg kunsten, uddannelse og forskning og byrummet. Multihuset Alsion samler uddannelse og forskningen kombineret med en koncertsal, der huser Sønderjyllands Symfoniorkester og en bred vifte af kultur og underholdningsarrangementer. Alsion var samtidig det første store skridt i transformationen af den gamle industrihavn. Der er ligeledes udarbejdet en masterplan for havnens fremtidige funktion og arkitektoniske udtryk af den internationalt anerkendte arkitekt Frank Gehry, som bevarer havnens markante udtryk og historiske 1 Charles Landry: The Creative City 5

6 autenticitet blandet med nybyggeri. Formålet er at skabe et attraktivt og levende byrum, hvor hotel, erhvervslejemål og kulturattraktioner såsom en moderne kunsthal og et nyt visionært hovedbibliotek kommer til at ligge side om side, hvor de forskellige funktioner flyder sammen i byrummet og skaber nye sammenhænge. Kunsten og kulturen er her tænkt ind i en større ramme, som er med til at understøtte den samlede oplevelse af havnen. Karakteristisk for begge byer har været, at der er en stærk lokal forankring. Der har været en ambition om at engagere borgerne og gøre kulturen tilgængelig for alle interesserede ved at bringe den ud af dens vante rammer og ud i det levede liv; ud i hjemmene, i foreningerne og i byrummet. I Linz blev indbyggerne fra den allerførste Ars Electronica opfordret til at tage aktiv del i festivalen ved at stille deres radio i vinduet og i fællesskab transmittere koncerter fra festivalen. Og i Sønderborg spillede byens borgere og foreninger en meget aktiv rolle i udformningen af kulturprogrammet i forbindelse med byens kandidatur til at blive Europæisk Kulturby i Aars Electronica i Linz Den østrigske by Linz er et andet eksempel. Byen er ikke en klassisk kulturmetropol som hovedstaden Wien, der er anerkendt for sin historiske betydning for europæisk kunst og kultur. Linz er en industriby som så mange andre mellemstore europæiske byer, og det lå derfor ikke i kortene, at den ville udvikle sig til også at blive en attraktiv kulturby. Men siden slutningen af 70 erne har byen været hjemsted for festivalen Ars Electronica, som i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og samfund har tilført byen en ny kulturel og kreativ dimension. Byen er stadig en industriby, men fortællingen om byen er i dag en anden. Ars Electronica trækker gæster fra hele verden til Linz og kulturudbuddet i byen har fået et kæmpe løft. En mere åben og nysgerrig tilgang til samspillet mellem kultur, erhverv, uddannelse og fritidsliv kan være med til åbne op for nye muligheder og løsningsmodeller i den enkelte by eller kommune. Men casene viser også, at det er et langt sejt træk at skabe blivende forandringer. Det kræver, at politikere, erhverv, kulturliv og borgere går sammen, og i fællesskab tør satse og involvere sig aktivt. De forskellige tiltag som er beskrevet i de 5 cases har alle været undervejs i mere end 10 år, og flere er først for alvor er kommet ud over rampen inden Spinnerihallerne i Vejle. Foto: Tine Hvolby

7 for de seneste år og mangler endnu at vise deres fulde potentiale. Mens andre allerede har vist sit potentiale som Ars Electronica i Linz og været med til at underbygge en positiv lokal udvikling. 2.2 Tænk i regionale potentialer og samarbejde At skabe vedvarende lokale forandringer er en proces, som rækker ud over den enkelte by- eller kommunegrænse. Derfor indebærer det også viljen til at løfte blikket og være åben og imødekommende over for de omkringliggende byer, kommuner eller regioner, og dele ud af sin viden, ideer og visioner. Mindre og mellemstore byer møder generelt den udfordring, at de ikke har de samme ressourcer til rådighed som større kreative metropoler. De har ikke den samme kritiske masse af kreative talenter som storbyerne, og der opstår ikke kreative undergrundsmiljøer i samme skala. Tværtimod har de mindre byer svært ved at fastholde de unge, de kreative entreprenører og de højtuddannede som i stedet søger mod storbyerne. Derfor er det afgørende for de mindre og mellemstore byer at orientere sig regionalt imod hvilke muligheder der er for at samarbejde eller på anden vis komplimentere hinanden for at ændre udviklingen, og på anden vis skabe nogle attraktive rammer for udvikling af kunst, kultur, erhverv og byliv lokalt. Det kan virke som en uoverkommelig opgave for et lille lokalsamfund at løfte eksempelvis kandidaturet til at blive den kommende Europæiske Kulturhovedstad. Men i Sønderborg har de vist, at det er muligt at gå forrest og inspirere nabobyerne til at engagere sig og gøre det, der egentlig startede som Sønderborgs idé, til et fælles projekt. For Sønderborg har udfordringen endda været dobbelt, fordi det samtidig krævede et opgør med historien og det gennem generationer indgroede forhold til Tyskland. En proces, der har krævet tilvænning fra begge sider af grænsen, da der ikke var tradition for den type af samarbejde. Men det har været med til at skabe nye relationer på tværs af byer, kommuner og landegrænser, og skabt fundamentet for et tættere og mere naturligt samarbejde regionalt og på tværs af landegrænsen. I Malmø er etableringen af medieklyngen Media Evolution født med en stærk ambition om at samle aktører fra hele det omkringliggende område. Således er universiteterne i både Lund og Media Evolution City i Malmø Malmø, samt Blekinge Tekniska Högskola repræsenteret i bestyrelsen, sammen med Region Skåne og Region Blekinge. Og i Vejle er det muligt for kreative virksomheder også uden for kommunen at blive en del af Spinderihallernes officielle virksomhedsnetværk og derved få adgang til match making med andre virksomheder samt Spinderihallernes øvrige netværkstilbud. 7

8 Der ligger et potentiale i at gå sammen om at løse fælles udfordringer og eksemplerne fra blandt andet Sønderborg og Malmø viser, at det ikke bare kan være med til at løfte den enkelte by, men kan være med til at inspirere hele regionen og give den et løft. 2.3 Kreative åndehuller Det billede, de fleste får på nethinden når talen falder på kreative byer knytter sig til forestillingen om kreative iværksættere og ildsjæles overtagelse af forladte fabrikker og industriområder og hvordan disse gamle, ofte forfaldne og rå steder får nyt liv og indhold, og samtidig bliver en dynamo for udvikling og vækst i lokalområdet. En udvikling som ofte er karakteriseret ved en stærk lokal forankring og som vokser gennem en brugerdreven buttom-up tilgang. Der er i de forskellige cases også eksempler herpå, men der er også behov for at nuancere dette billede. For det kræver, at de rette rammebetingelser er til stede, og at der er en forståelse for de kreative ildsjæles behov. Første og fremmest skal der være en kritisk masse af kreative ildsjæle i den enkelte by, som kan overtage bygningerne og skabe et miljø omkring dem. Dernæst skal der være den rigtige kombination af billig husleje og stor frihed for lejerne i forhold til at forvalte og udnytte rammerne kreativt. En kombination, der kan være svær at imødekomme, hvad enten ejerforholdet er kommunalt eller privat. I Leipzig er overtagelsen af tomme bygninger blevet formaliseret gennem en selvstændig organisation, som står for formidlingen af kontakten mellem parterne og for udformningen af lejekontrakten, hvilket har været med til at give en tryghed og sikkerhed for begge parter. Et andet afgørende element for ordningens succes har ligeledes været, at både lejere og udlejere får et konkret udbytte af ordningen. De kreative får gratis eller billig husleje med meget vide rammer for brugen af ejendommen, mod at de passer på huset og sørger for den løbende vedligeholdelse. Derved sparer de udlejer for tilsyn og løbende vedligehold af ejendommen og samtidig skabes et interessant og attraktivt miljø omkring bygningen som kan være med til på sigt at øge Leipziger Baumwollspinnerei dens værdi. Ved at udnytte tomme bygninger eller fabrikker er det muligt at skabe kreative åndehuller i byen, som tiltrækker kreative ildsjæle og kunstnere. Men det skal ske ud fra en nødvendighed og på ildsjælenes eget initiativ og drivkraft. Det skal være deres sted og der skal være plads til, at dem der rykker ind kan tage ejerskab over stedet og gøre det til deres eget. Værdien for byen ligger i, at der skabes alternative samlingssteder som fungerer på brugernes præmisser. Derfor giver det heller ikke mening at betragte de kreative åndehuller ud fra et rent erhvervsudviklingsperspektiv. Værdien af ånde- 8

9 hullerne ligger ikke nødvendigvis i det kommercielle potentiale, men i at skabe en mangfoldighed i byens rum, som gør byen attraktiv, og kan bidrage til den overordnede fortælling om en by fuld af vitalitet, diversitet og kreativitet. 2.4 Erhvervsudvikling gennem netværk Der har igennem en årrække været fokuseret på det uudnyttede potentiale i de kreative brancher. De kreative virksomheder har med deres høje specialiserings- og innovationsgrad nogle kompetencer, som i stigende grad bliver efterspurgt både i offentligt og privat regi. Men det har været svært at finde en model til at udfolde potentialet. De kreative virksomheder har haft en tendens til at stå lidt for sig selv i udkanten af det øvrige erhvervsliv. Fra en position i krydsfeltet mellem kunst, kreativitet og forretning har de samtidig været svære at indfange i det etablerede erhvervsfremmesystem. De kreative virksomheder fungerer i høj grad på deres egne præmisser og er sjældent drevet frem af en økonomisk målsætning om vækst og øget omsætning. Det er fagligheden og den skabende proces de brænder for. De er ikke nødvendigvis interesseret i at påtage sig et medarbejderansvar, da det er med til at flytte fokus væk fra arbejdsopgaverne. Konsekvensen er, at de forbliver små virksomheder uden ambition om at vokse og blive større. Samtidig er udfordringen for mange nystartede kreative virksomheder, at de ikke har det fornødne netværk og derfor har svært ved at afsætte deres ydelser. I henholdsvis Vejle, Leipzig og Malmø har der været en erkendelse i kommunernes erhvervsservice, at hvis erhvervsfremmeindsatsen skal nå de kreative virksomheder kræver det en skræddersyet indsats, som er målrettet de kreatives behov, herunder behovet for at opbygge netværk. Et stærkt netværk er samtidig en vigtig forudsætning for at skabe et bæredygtigt fysisk tilholdssted, hvor virksomhederne kan samles og bosætte sig. I både Vejle med Spinderihallerne og Media Evolutions City i Malmø havde netværksarbejdet stået på i flere år før der blev skabt en fysisk ramme, hvor virksomhederne efterfølgende kunne bosætte sig. Der er således en vigtig pointe i at adskille de kreative åndehuller og en erhvervsrettet netværksplatform selvom de set udefra kan have en del lighedspunkter. I de kreative åndehuller er det friheden til at skabe noget nyt fra bunden og muligheden for at eksperimentere kombineret med lave omkostninger, der er afgørende. Det fungerer igennem løst koblede og uformelle netværk med en høj grad af frivillighed. Mens Spinderihallerne i Vejle og Media Evolution City i Malmø er forretningsbaserede netværk med det formål at styrke virksomhedernes forretningsmuligheder. Denne tilgang er derfor også mere topstyret i sit afsæt og et resultat af en målrettet strategisk indsats iværksat på kommunalt og regionalt niveau. Som kommune eller by med ambitionen om at skabe liv i eksempelvis gamle fabriksbygninger er det derfor afgørende på forhånd at identificere formålet bag indsatsen, hvilken målgruppe der sigtes mod og om de rette forudsætninger er til stede. 9

10 2.5 Fortæl den gode historie Hvad er det for en fortælling, der knytter sig til vores by? Og hvad er det der gør, at nogle byer anerkendes som værende kreative? Et af de mest kendte eksempler på en by herhjemme, som har formået at skabe en ny fortælling er Horsens og transformationen fra fængselsby til oplevelsesby, kendt for sine koncerter og kulturliv. Det er en udvikling, der går igen i de forskellige cases. For 5 år siden var der ikke mange, der associerede ordene kreativitet og innovation med Vejle. Men med Spinderihallernes succes og en målrettet erhvervsfremmeindsats overfor de kreative erhverv, er byen blevet stedet andre kommer til for at blive inspireret og få indsigt i udviklingen af erhvervsmiljøer for kreative virksomheder. Samtidig er byens erhvervsudviklingsindsats målrettet mod at få spredt de gode historier om samarbejde og opgaveløsning mellem mere traditionelle produktionsvirksomheder og kreative virksomheder i byen og regionen. Og der hersker en tro på, at det er gennem deling af de gode eksempler, at forandringerne sker. De gode historier inspirerer og giver incitament til efterfølgelse og kan på længere sigt skabe fundamentet for en ny fortælling, som det er sket med eksempelvis Leipzig. Leipzig var i mange år en by i knæ med høj arbejdsløshed og massiv fraflytning. Men med opblomstringen af de kreative miljøer rundt om i byen, har historierne om byen ændret karakter. Nu fokuserers der i langt højere grad på de muligheder byen tilbyder som et attraktivt alternativ til Berlin og Hamburg. Det er en fortælling, der ikke kun retter sig mod kunstnere og kreative iværksættere, men også bredt mod virksomheder, entreprenører og investorer. Det er fortællingen om en by i udvikling og vækst, som samtidig lokker med boligpriser og et lønningsniveau, der stadig er under landsgennemsnittet. Historien om det kreative Leipzig får således en afsmittende effekt på byen som helhed. 10

11 3 Cases 3.1 Leipzig: Tysklands nye kreative hovedstad Creativity is happening when you re having the right conditions to offer, it s about the physical spaces as well as the mental. That s the case of Leipzig. (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Leipzig har gennem de seneste 25 år gennemgået en dramatisk udvikling. Fra at være en vigtig industriby i det gamle Østtyskland til økonomisk kollaps i årene efter murens fald, der resulterede i at over indbyggere forlod byen på få år og efterlod tusindvis af tomme bygninger. I dag er udviklingen vendt og byen oplever stigende interesse og tilflytning af både borgere og virksomheder. Samtidig har Leipzig gennem de senere år positioneret sig både nationalt og internationalt som et alternativ til Berlin for kreative iværksættere. Historien In the 80 s and 90 s Leipzig was one of the most polluted cities in Germany, but it has always been an very open minded and tolerant city. Remember it was in Leipzig the first peaceful demonstrations happened in 1989 which started it all. (Frank Trepte, Kreatives Leipzig) Beskidt, åben og tolerant. Leipzig var en by kendt for sin industri med kemikalie- og tekstilfabrikker, men også for at være åben over for omverden, og som en af de byer der i tiden under kommunismen havde mange besøgende fra vesten. Leipzigs status som betydelig industriby fik en brat ende med murens fald. På blot fire år faldt andelen af produktionsvirksomheder fra at have udgjort 80% af byens samlede erhverv til kun at udgøre 20%. Fraflytningen var massiv og det samme var arbejdsløsheden. Konsekvensen var, at en stor del af boligmassen og de gamle industribygninger og fabrikker stod tomme. Fra bystyrets side var der hverken ressourcer til vedligeholdelse eller renovering af de tomme boliger og mange private ejere gik konkurs, da bygningerne ikke stod til at sælge. I stedet lå store områder øde hen og begyndte at forfalde. Wächterhäuser I 2004 startede det private initiativ HausHalten e.v. med støtte fra bystyret. Gennem ordningen Wächterhäuser (husværge) fik kunstnere og kreative iværksættere mulighed for at flytte ind i nogle af de tomme bygninger. Gennem HausHalten blev der lavet en formaliseret lejeaftale mellem lejerne og ejerne. Ordningen fungerede ved at kontrakten løb i mellem 5 og 10 år. I den periode skulle lejerne ikke betale husleje til ejeren, men stå for tilsyn af ejendommen samt daglig drift og vedligehold. Ejeren opretholdt det formelle ejerskab over bygningen og skulle sikre forsyning af strøm og vand, men ellers var det op til lejerne at renovere, udnytte og indrette lokalerne efter egne ønsker og behov. Lejerne overtog dermed det løbende vedligehold og opsyn af ejendommen, og lettede ejeren for de løbende udgifter på bygningen og bekymringer i forhold til yderligere forfald, vandalisme og lignende. Eventuelle skader på huset blev hurtigt opdaget og kunne udbedres inden de udviklede sig. Hertil gav byen mulighed for at søge tilskud til basal renovering af eksempelvis tag og bærende dele, så det var sikkert for lejerne at bosætte sig i ejendommene. 11

12 Giving life to the empty buildings and factories by offering space and cheap rent has been vital for developing a creative centre in the western part of the city. It wasn t intended it just happened (Frank Trepte, Kreatives Leipzig) Wächterhäuser-ordningen sikrede fordelagtige rammer for kunstnere og kreative til at udvikle sig i og udfolde deres forskellige aktiviteter. Der er kommet nyt liv i de gamle bygninger, og der er over tid opstået et attraktivt og sprudlende miljø i byen, som tiltrækker stadig flere kreative. I sær området Plagwitz i den vestlige del af byen har i dag en høj koncentration af kreative og kulturelle virksomheder og aktiviteter. Det gamle bomuldspinderi Spinnerei er blevet symbolet på det moderne kreative Leipzig med sin blanding af gallerier, udstillingslokaler, atelierer, kunstnere og kreative virksomheder inden for design, medier og kommunikation. Spinnerei blev etableret i 2001 af private investorer og var dermed et af de første eksempler på nye måder at udnytte de tomme industribygninger på. Over the years Leipzig has build a reputation as The Creative Capital of Germany and Better Berlin. It s given the City a lot of positive media attention across the country and internationally (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Leipzig anno 2013 I dag er den negative udvikling med fraflytninger og virksomhedslukninger blevet vendt og Leipzig har de sidste år oplevet en tilflytning på omkring indbyggere om året. Det gør, at byens indbyggertal er ved at være tilbage på niveauet fra før murens fald. Der er faldende arbejdsløshed, selvom den med ca. 10% stadig er forholdsvis høj. Lønniveauet i byen ligger ligeledes et stykke under landsgennemsnittet, hvilket fortsat bidrager til at gøre byen attraktiv for tilflyttende virksomheder. Fortællingen om byen har ændret sig og med den har omverdens syn på byen ligeledes ændret sig. Leipzig anno 2014 er blevet en by med muligheder. Leipzig today is offering the same living standards as in the western part of Germany and it is a cheaper city to stay and live in compared to Berlin or Hamburg. This attracts the creatives and when a place once get the reputation of being a creative hub it almost becomes a self-fulfilling prophecy it then attracts more creative people (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Private ildsjæle som drivkraft Udviklingen i Leipzig har været drevet af ildsjæle, kunstnere, kreative entreprenører og private investorer som har fået tid, plads og rum til at udvikle deres aktiviteter på deres egne premisser. Det har været med til at skabe et særligt miljø i byen, især i området omkring Plagwitz. Selvom byen har støttet op om forskellige initiativer som HausHalten, har det ikke været en del af en overordnet strategisk satsning. Det er først i de senere år, at byen på politisk og administrativt niveau for alvor er blevet engageret i udviklingen af byens kreative miljø og kulturelle erhverv. En politisk vision og strategi for den fremtidige udvikling af de kreative erhverv er først for nyligt blevet vedtaget. Med 12

13 den er der kommet et forøget fokus på betydningen af og potentialet i de kreative erhverv. Medier & Kreativitet er i dag et fokusområde sidestillet med eksempelvis Sundhed & Biotech og Bilindustrien i kommunens officielle klyngestrategi. Og byen støtter i dag op om udviklingen af de kreative erhverv gennem forskellige indsatser. Herunder ansættelsen af en Cluster Manager, som udelukkende har ansvaret for varetage initiativer under Medier & Kreativitet, og som samtidig er de kreative virksomheders direkte indgang til kommunen. The city and the department of business development first had to learn and understand the new industries and how they function. 4-5 years ago we didn t have the tools to help them, we had to develop them first. And it s an on going process, we continually have to ask yourselves: do we still have the right tools? (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Men det har taget tid at skabe forbindelsen mellem de kreative og kulturelle erhverv og byens erhvervsfremmeindsats. Det har været en erkendelse, som det etablerede erhvervsfremmesystem skulle igennem; at de kreative erhverv fungerer og agerer på en anden måde end traditionelle erhverv. Det har været med til at rykke ved den grundlæggende tilgang til erhvervsudvikling i byen, så den i dag er meget mere dynamisk og fokuserer på, om tilbuddene matcher virksomhedernes behov. Det betyder også, at det er nødvendigt at eksperimentere undervejs med, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Det er en proces, hvor der også bliver begået fejl undervejs, men hvor pointen er, at der skal være plads til at begå fejl. Hvad har været afgørende for udviklingen i Leipzig? Casen understreger det forhold at adgangen til billige lokaler og frie udfoldelsesmuligheder har stor betydning for udviklingen af kreative bottom-up-miljøer. Ved at give de kreative iværksættere et fysisk sted til at udfolde deres aktiviteter uden de bindinger og restriktioner som er gældende i almindelige bygninger og lejeforhold, skabes fundamentet for at noget nyt og anderledes kan opstå. Læringen er, at der skal skabes et frirum for de kreative, hvor de kan udfolde sig på deres egne præmisser. Det er således ikke en proces som kan styres fra kommunens side, og det kan være svært på forhånd at forudsige hvilke konkrete resultater der vil komme ud af indsatsen. Omvendt er kommunens engagement og aktive rolle i forhold til at sikre de rette rammevilkår afgørende for etableringen af velfungerende kreative åndehuller. Udnyttelsen af gamle bygninger giver samtidig muligheden for at skabe et midlertidigt kreativt frirum, som tiltrækker nyt liv til et område, der ellers ville forfalde yderligere, og som på sigt kan være med til øge området eller de enkelte bygningers værdi til gavn for ejerne. Hvor udviklingen i Danmark ofte er drevet frem af kommunale eller regionale initiativer, er det interessante ved Leipzig, at udviklingen er drevet frem af private initiativer og aktiviteter. Spørgsmålet er, om vi herhjemme i det kommunale og regionale regi kan blive bedre til at støtte op om private initiativtagere og investorer med skæve indfald og ideer. Og gøre 13

14 det på deres præmisser ved at hjælpe med at skabe nogle attraktive rammer inden for hvilke de kan modnes og udvikle sig uden central styring. Som eksemplet med HausHalten viser, kan der gennem en velorganiseret indsats skabes koblinger mellem de kreative aktører og eksempelvis private ejendomsselskaber og kommunen i forhold til udnyttelsen af tomme bygninger. 14

15 3.2 Vejle: Det handler om erhvervsudvikling Min drøm er at gøre små, kreative virksomheder til en seriøs del af vækst-danmark. Det kræver nye erhvervsstrategier og vi skal have skabt en hel ny netværksstruktur som fundament til den vision (Lene Lewaetz Leder af Spinderihallerne) Vejle har gennem de sidste 10 år haft succes med at samle og modne de kreative erhverv i og omkring byen gennem et skræddersyet iværksætter- og erhvervsfremmeforløb. Udover at kvalificere de små kreative virksomheders erhvervsog forretningskompetencer har indsatsen også været rettet mod at styrke virksomhedernes afsætningsmuligheder ud fra devisen, at hvis de kreative erhverv skal have succes, skal de have noget at leve af. Derfor arbejdes der i dag aktivt med at skabe synlighed omkring de kreative virksomheders kompetencer for at stimulere efterspørgslen. Det gælder både i kommunalt regi, hvor kommunen aktivt efterspørger kompetencer inden for innovation og procesudvikling, men også i forhold til at modne de mere traditionelle erhverv og få dem til at se potentialet i at benytte de kreative erhverv som underleverandører. Resultatet af indsatsen begynder nu at vise sig, og der er i dag en stigende efterspørgsel af de kreative virksomheders produkter og kompetencer på tværs af offentlige og private aktører. Historien Indsatsen i Vejle tog sin begyndelse i starten af 00 erne, hvor en kortlægning af byens erhvervsstruktur viste, at der var et uudnyttet potentiale inden for IT. Det blev startskuddet til en målrettet erhvervsfremmeindsats overfor byens IT-virksomheder. Over årene udviklede indsatsen sig hen i mod et fokus på de kreative brancher generelt, og er i dag rettet mod innovation. I 2004 blev der ansat en projektleder med ansvaret for de kreative erhverv, hvilket samtidig blev startskuddet til revitaliseringen af de gamle Spinderihaller som fremtidens kreative kraftcenter i Vejle. Tidligere var Spinderihallerne blandt byens største industriarbejdspladser og bomuldspinderierne byens kendetegn. Men bomuldsindustrien kunne ikke følge med udviklingen og synede langsomt hen. I en årrække stod bygningerne stort set tomme, men i 90 erne begyndte små keramikværksteder at leje sig ind. Efter en større ombygning og istandsættelse har Spinderihallerne siden 2010 været hjemsted for ca. 60 private virksomheder, kunstnere, viden- og kulturinstitutioner samt den kommunale innovation- og erhvervsudviklingsindsats målrettet de kreative erhverv. Realiseringen af Spinderihallerne er blevet finansieret af Vejle kommune og Realdania, og der foreligger aktuelt planer om at udvide antallet af kvadratmeter. Spinderihallerne fungerer i dag som et fælles samlingssted og brand for byens virksomheder i krydsfeltet mellem erhverv, design og kunst. Det gælder ikke kun for virksomhederne, der fysisk er bosiddende i Spinderihallerne, men også som et fælles netværk for områdets øvrige kreative erhverv. Der er således skabt en åben platform, hvor de kreative virksomheder kan mødes, men som samtidig fungerer som en indgang for det øvrige erhvervsliv. 15

16 Kunsten at koble de kreative med de traditionelle produktionsvirksomheder Vores metode er at bringe folk sammen. Den bedste måde at skabe forandringer på er ved at fortælle den gode historie, om hvad andre har gjort (Michael Jul-Nørup Pedersen, Erhvervschef) Ambitionen i Vejle har været at nedbryde barriererne mellem de små kreative virksomheder og de større produktionsvirksomheder i området. Helt konkret har medarbejderne, der er tilknyttet Spinderihallerne, været rundt og besøge i omegnen af 300 virksomheder gennem de seneste år for at fortælle om erfaringerne med samarbejde mellem kreative virksomheder og mere traditionelle produktionsvirksomheder. Indsatsen i Vejle har fulgt to parallelle spor. Det første går på at styrke de kreative virksomheders forretningskompetencer og samle dem i et fælles netværk, der letter muligheden for at indgå i samarbejde omkring opgaveløsning for større virksomheder. Det andet spor handler om at modne de traditionelle virksomheder og synliggøre den værdi de kreative erhverv kan bidrage med som underleverandører. Det gælder blandt andet en fleksibilitet i opgaveløsningen, der gør det muligt at sammensætte et projektteam, hvor kompetencerne matcher den konkrete opgave bedst muligt. På denne måde får de større virksomheder adgang til et stort udvalg af højt specialiseret arbejdskraft, der kan hyres ind alt efter den konkrete opgave. Mens de kreative virksomheder får udvidet deres kundegrundlag, og samtidig ikke er bundet i faste samarbejdsstrukturer, men i stedet kan indgå i opgavefællesskaber på kryds og tværs alt efter behov og kvalifikationer. Processen faciliteres internt i Spinderihallerne blandet andet gennem initiativet Designandelen. Hvad har været afgørende for udviklingen i Vejle? I Vejle har kommunen spillet en meget aktiv rolle i hele forløbet. Den har taget et stort ansvar for at få samlet de kreative erhverv i et fælles netværk og undervejs modnet dem gennem målrettede iværksætterforløb. Spinderihallerne er resultatet af en langsigtet erhvervsstrategi og en særlig tradition i kommunens erhvervsudviklingsafdeling for at udvælge forskellige indsatsområder. Tilgangen er dynamisk og fokus ændrer sig i takt med at virksomhedernes behov inden for indsatsområdet ændrer sig. Det har også været tilfældet med indsatsen overfor de kreative virksomheder. Samtidig har der været stor kontinuitet blandt de centrale medarbejdere, der har været med til at bære ideerne igennem og taget et stort ansvar undervejs i forløbet. Lene Lewaetz, der i dag er leder af Spinderihallerne startede i 2004 som projektleder med ansvaret for at udvikle de kreative erhverv, og har siden været en central person i hele forløbet. Samtidig har hun en baggrund som uddannet designer og har tidligere været selvstændig, hvilket gjorde, at hun kom med et indgående kendskab og forståelse for de kreative brancher, da hun startede i

17 En anden væsentlig årsag til den positive udvikling i Vejle, skyldes den interne organisering og beslutningsstruktur omkring kommunens erhvervsfremmeindsats. Det har haft afgørende betydning for graden af succes, at projektet fra starten blev betragtet som erhvervsudvikling og har været placeret i byens erhvervsudviklingsafdeling. Erhvervsudviklingsindsatsen er forankret under borgmesterkontoret og er derfor ikke underlagt de forskellige politiske udvalg under byrådet. Det har gjort, at indsatsen ikke har været afhængig af, at beslutningerne skulle igennem eksempelvis kommunens kulturudvalg, men har kunnet agere uafhængigt og med hurtige beslutningsprocesser. Spinderihallerne er i dag er del af staben Innovation og Entreprenørskab, som også omfatter udviklingsparkerne Slagteriet og Roberthus samt en afdeling i Green Tech Center. Staben er en selvstændig enhed under borgmesterens kontor og refererer direkte til kommunaldirektøren, hvilket fortsat er med til sikre en høj grad af fleksibilitet og frihed til at igangsætte nye initiativer og projekter. 17

18 3.3 Malmø: Fra værftsby til Media Evolution City Malmø er en by som ligger på kanten. På kanten til Danmark, som den evige lillebror til København. I udkanten af Sverige langt fra det politiske magtcentrum i Stockholm. Men det er også en by i centrum af Øresundregionen. En by der bygger bro mellem Danmark og Sverige og dermed er blevet det naturlige bindeled mellem de to lande. Malmø er i dag en by i udvikling og forandring. Arbejdspladserne rykker fra industriområderne i forstæderne og ind i bykernen. Det gamle havneområde er blevet åbnet op og er i dag hjemsted for bæredygtige boliger, universitetet og erhverv. Det er et område som forbinder byen og vandet og er blevet et aktivt og dynamisk udflugtsmål for byens borgere. Udviklingen er resultatet af et stærk samarbejde på tværs af byerne i hele regionen, og der ligger i dag en samlet vision for Region Skåne om at være Europas førende region 2 for innovation i Historien Malmø har i lighed med mange danske havnebyer været en driftig industriby med skibsværftet Kockum i Västra Hamnan som omdrejningspunkt. Den tilhørende kæmpekran Kockumskranen var byens store stolthed og det synlige symbol på byens industrielle formåen. Kranen, der i sin tid var verdens største og blev bygget i starten af 1970 erne blev sidst anvendt i Sverige under konstruktionen af Øresundsbroen i I 2002 blev den, efter salget til et Sydkoreansk selskab for 1 $, afmonteret og sejlet bort. En æra i Malmøs industrihistorie og byens varetegn var forsvundet. Tilbage lå det gamle værftsområde forladt, nedslidt og forurenet. Malmø by overtog området med en vision om at skabe en model for bæredygtige byudvikling og revitalisere området til et attraktivt nyt byrum der samlede beboelse, erhverv og uddannelsesinstitutioner i kombination med grønne områder og et aktivt restaurations- og caféliv. Det første skridt blev etableringen af universitetet Malmø Högskola på universitetsholmen i Västra Hamnan i I 2001 fulgte den europæiske boligmesse BO01, der havde fokus på bæredygtige boliger, som i dag har udviklet sig til 3 bydelen af samme navn. De seneste 20 år har byen gennemgået en markant transformation fra industri- til videnby. En udvikling der afspejles i ændringen af arbejdspladsernes beliggenhed. I 1990 lå ca. 75% af byens arbejdspladser i de traditionelle industri- og håndværksområder i yderområderne. I 2005 var situationen den omvendte, ca. 75% af arbejdspladserne var nu centreret i bymidten eller tilsvarende byområder. Sideløbende 4 har Malmø og regionen udviklet en styrkeposition inden for medier og digital indholdsproduktion med blandt andet en række succesfulde computerspil- og medievirksomheder. I denne udvikling spiller netværksklyngen Media Evolution en central rolle som samlingspunkt. Media Evolution, med det tilhørende hus Media Evolution City, er på mange måder et symbol på det nye Malmø. Både i kraft af beliggenheden i Västra Hamnan, og den brede forankring på tværs af offentlige og private aktører samt uddannelsesinstitutioner fra hele regionen. 2 En internationell innovationsstrategi för Skåne Det 4. Stadsrum værdibaseret stadsudvikling 4 Ibid.

19 Media Evolution: Cluster & City Udviklingen af Media Evolution er faldet i to faser. Den første tog sin begyndelse i starten af 00 erne og havde til formål at skabe en fælles netværksplatform, som samlede aktører inden for medieområdet. Det skete ud fra den betragtning, at mediernes betydning kun vil øges i takt med den teknologiske udvikling og udbredelsen af mobile enheder i alle afskygninger. Alle nye tjenester og services, innovation og udvikling sker i krydsfeltet mellem forskellige typer af medier (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Strategien var fra starten at få identificeret og aktiveret en gruppe af nøgleaktører, der gennem deres involvering og engagement kunne legitimere projektet over for de øvrige aktører i branchen og dermed sikre Media Evolution et stærkt fremtidigt fundament økonomisk og organisatorisk. Det handler om at samle de første 25 kerneaktører når du vil starte noget nyt op. Når de først er på, skal alle de øvrige nok komme. Men det kræver at du har credibility i miljøet og inddrager dem fra starten (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Afsættet blev en bred forståelse og definition af mediebegrebet som kunne rumme diversiteten af nye medier og digital indholdsproduktion af forskellig art. Ambitionen var at skabe en triple helix konstruktion med repræsentanter fra offentlige og private partnere samt uddannelses- og forskningsinstitutioner i regionen. Det er ikke kun aktører fra Malmø og omegn der er repræsenteret i Media Evolution. Således sidder universiteterne i Lund og Malmø samt Blekinge Tekniska Högskola som faste medlemmer i bestyrelsen side om side med private virksomheder og Region Skåne, Region Blekinge og Malmø by. Den aktive inddragelse af partnere og medlemmerne helt fra starten er en grundsten i arbejdet omkring Media Evolution. Media Evolution har i dag 380 medlemmer som medfinansierer driften og er engageret i de mange forskellige aktiviteter, som er en del af netværkets projektportefølje. Herunder den årlige konference The Conference, der på få år har markeret sig som en betydelig skandinavisk begivenhed i krydsfeltet mellem samfund og medier. Og som i år kunne mønstre 900 deltagere og 40 internationale talere. Anden fase var etableringen af et fysisk hus, der kunne være hjemsted for de mange aktiviteter og samtidig samle de forskellige aktører og virksomheder under samme tag. I 2010 kom finansieringen på plads og var et samarbejde mellem Media Evolution, en privat investor, Region Skåne og Malmø by. I 2012 åbnede Media Evolution City i Västra Hamnan, halvt nybyggeri, halvt integreret i en gammel industribygning. Huset fungerer som hjemsted for Media Evolution og som et fleksibelt og dynamisk kontorhotel med mange forskellige funktioner og faciliteter. Etableringen af huset har haft stor betydning for Media Evolution. Det har medvirket til at øge den generelle interesse og skabt en synlighed i det offentlige rum, som har givet netværket et nødvendigt løft. Koblingen til et fysisk sted 19

20 har således været et vigtig skridt i retning af at udbrede kendskabet til Media Evolution og huset fungerer i dag som en naturligt varetegn og indbegrebet af Media Evolution i de flestes bevidsthed. Hvad har været afgørende for udviklingen i Malmø? Malmø har de seneste 15 år arbejdet målrettet på at ændre byens fysiske og mentale rammer. Der har været en vilje til at se mulighederne i at transformere det gamle værftsområde symbolet på fortidens industrielle storhed til fortællingen og symbolet på fremtidens Malmø. En fremtid hvor ambitionen er at være blandt de bedste i Europa inden for innovation, og hvor vejen dertil går gennem et tæt og bredt samarbejde mellem byerne i hele regionen og med Region Skåne. Udviklingen i Malmø og omkring Media Evolution er samtidig båret frem af paradigmet om, at det er gennem deling af viden og netværk, at der skabes fremdrift og udvikling. Da vi startede op med Media Evolution var der ikke andre, der gjorde noget lignende som vi kunne lære fra. I dag derimod er der mange initiativer rundt omkring som nye tiltag kan lære af og benchmarke sig op i mod (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Vi har en tro på, at det gør os stærkere at dele ud af vores viden. Det er med til opbygge og styrke Media Evolution at være stedet andre søger inspiration og gerne vil lære fra. Vi har oparbejdet en viden og erfaringer som bliver efterspurgt, og den vil vi gerne give videre (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Det er samtidig også en opfordring til at søge inspiration andre steder fra. Vær opsøgende og nysgerrig: Hvordan har andre grebet det an og hvilke erfaringer har de gjort sig? 20

INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv

INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv INSPIRATIONSKATALOG Cities have one crucial resource their people. Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Den kreative by - kun for den kreative klasse?

Den kreative by - kun for den kreative klasse? Den kreative by - kun for den kreative klasse? Dorte Skot-Hansen Odense d. 15. november 2006 Kreative byer? Creativity is what drives every dynamic, modern economy. The communities that attract and keep

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere