INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv"

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG Cities have one crucial resource their people. Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban resources Charles Landry, The Creative City Kreative byer i regionalt perspektiv

2 August 2014 Lavet for More.Creative af Manto A/S Dette katalog findes også online på For yderligere information om More.Creative: More.Creative sekretariatet Sekretariatsleder Peter Boesen Mail: Tlf:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 SAMMENFATNING 2.1 BEHOV FOR ET UDVIDET KULTURBEGREB TÆNK I REGIONALE POTENTIALER OG SAMARBEJDE KREATIVE ÅNDEHULLER ERHVERVSUDVIKLING GENNEM NETVÆRK FORTÆL DEN GODE HISTORIE CASES 3.1 LEIPZIG: TYSKLANDS NY KREATIVE HOVEDSTAD VEJLE: DET HANDLER OM ERHVERVSUDVIKLING MALMØ: FRA VÆRFTSBY TIL MEDIA EVOLUTION CITY LINZ: FRA INDUSTRIBY TIL KREATIV INDUSTRIBY SØNDERBORG: KULTUREN SOM LØFTESTANG FOR FORANDRING

4 1 INDLEDNING Udgangspunktet for dette inspirationskatalog er behovet for at få konkretiseret begrebet den kreative by. Hvad er det for et mindset eller tilgang til by- og erhvervsudvikling, der gør at en by bliver betragtet som kreativ? Og hvorfor er det interessant at beskæftige sig med kreative byer i et lokalt og regionalt perspektiv? Er det ikke et storbyfænomen, som det er svært at omsætte til mindre og mellemstore byers konkrete udfordringer i forhold til at fasteholde arbejdspladser og borgere? Eller er det muligt at overføre tankerne bag, så de kan bidrage til at skabe et attraktivt by- og erhvervsmiljø, med de forudsætninger og udfordringer, der gør sig gældende lokalt og regionalt? Kataloget er primært målrettet medarbejdere i kommuner og regioner som til daglig beskæftiger sig med udvikling af kreative brancher, byudvikling samt kulturområdet og krydsfeltet mellem de tre. Kataloget indeholder 5 forskellige cases, der stiller skarpt på konkrete initiativer og aktiviteter, som har været med til at styrke mindre eller mellemstore byer på forskellig vis. Fælles for dem er, at de er inspireret af forskellige tilgange eller tankesæt, der falder ind under begrebet den kreative by. Intentionen med kataloget er ikke at definere i hvor høj grad de enkelte byer kan kategoriseres som værende kreative eller ej, men i stedet vise forskellige måder at anvende de tanker og ideer, der karakteriserer den kreative by, i en konkret kontekst. Udfordringen ved at benytte den kreative by som rammesætning er, at begrebet ikke er en entydig størrelse, men manifesterer sig på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Det spænder fra byudviklingsprincipper over udvikling af de kreative brancher til kunsten og kulturens betydning som identitetsskaber og forandringsagent. Den kreative by handler derfor i høj grad om evnen til at overskride grænser og rykke ved de vante forestillinger om hvad eksempelvis et byrum er og kan, hvad en bygning skal være, eller hvordan kreative virksomheder fungerer og agerer i markedet. Forhåbningen er derfor, at kataloget kan være med til at konkretisere forskellige aspekter af den kreative by. Og samtidig vise, at betegnelsen kreativ by ikke er forbeholdt internationale kulturmetropoler som London, New York og Berlin, men at den forståelse der ligger bag også kan anvendes i en mindre skala og omsættes til konkrete aktiviteter og projekter til fordel for et lokalområde eller region. Dette katalog rummer kun et lille udpluk af de mange spændende initiativer og aktiviteter som sker rundt omkring både herhjemme og internationalt. Med kataloget følger derfor samtidig en opfordring til at dykke yderligere ned i de konkrete cases, der kunne være relevante for den enkelte læser. God læselyst. 4

5 2 SAMMENFATNING Den kreative by som begreb har sin oprindelse fra englænderen Charles Landry som i 2000 udgav værket The Creative City. Landry tager udgangspunkt i byplanlægningen og er et opgør med at tænke og forstå byen ud fra dens fysiske udtryk og form: infrastruktur og bygninger. Landry udvider i stedet perspektivet til også at have blik for de mentale rum som byen skaber, og skabe en kobling mellem byens fysiske og mentale strukturer, og hvordan de opleves for indbyggerne som helhed. Charles Landry ser samtidig kreativitet som værende den 1 centrale ressource for den moderne by. Cities have one crucial resource their people. Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban resources Charles Landry, The Creative City Hertil kommer Richard Floridas analyse af den kreative klasse og stedkvalitetens betydning for, hvor borgere vælger at bosætte sig. En teori som på kort tid fik stor gennemslagkraft og var med til at sætte yderligere fokus på, hvad der gør nogle byer særligt attraktive frem for andre. Florida peger på behovet for diversitet, mangfoldighed, åbenhed og accept af forskellige livstilsvalg og samlivsformer som indikatorer på byer med høj stedkvalitet. Men det har vist sig at være en udfordring at omsætte Floridas tanker til en dansk kontekst og især en lokal og regional kontekst, som ikke har mange lighedspunkter med de amerikanske storbyer, der er udgangspunktet for Floridas analyse. Når den kreative by som forståelsesramme indsættes i en regional kontekst er der derfor behov for at tillægge et andet perspektiv, som i stedet tager udgangspunkt i de udfordringer, der gælder for de mindre og mellemstore byer. 2.1 Behov for et udvidet kulturbegreb Det er en gennemgående tendens i de 5 cases, at de repræsenterer en meget vid forståelse af kulturbegrebet. Det viser sig blandet andet i sammentænkningen af kunst og kultur med erhverv og uddannelse, som der er flere eksempler på undervejs, og som er med til at ændre og opløse grænserne som vi kender dem mellem de forskellige områder. Et eksempel er Sønderborg, der er et af de steder, som har arbejdet med at nedbryde de fysiske grænser mellem Alsion i Sønderborg kunsten, uddannelse og forskning og byrummet. Multihuset Alsion samler uddannelse og forskningen kombineret med en koncertsal, der huser Sønderjyllands Symfoniorkester og en bred vifte af kultur og underholdningsarrangementer. Alsion var samtidig det første store skridt i transformationen af den gamle industrihavn. Der er ligeledes udarbejdet en masterplan for havnens fremtidige funktion og arkitektoniske udtryk af den internationalt anerkendte arkitekt Frank Gehry, som bevarer havnens markante udtryk og historiske 1 Charles Landry: The Creative City 5

6 autenticitet blandet med nybyggeri. Formålet er at skabe et attraktivt og levende byrum, hvor hotel, erhvervslejemål og kulturattraktioner såsom en moderne kunsthal og et nyt visionært hovedbibliotek kommer til at ligge side om side, hvor de forskellige funktioner flyder sammen i byrummet og skaber nye sammenhænge. Kunsten og kulturen er her tænkt ind i en større ramme, som er med til at understøtte den samlede oplevelse af havnen. Karakteristisk for begge byer har været, at der er en stærk lokal forankring. Der har været en ambition om at engagere borgerne og gøre kulturen tilgængelig for alle interesserede ved at bringe den ud af dens vante rammer og ud i det levede liv; ud i hjemmene, i foreningerne og i byrummet. I Linz blev indbyggerne fra den allerførste Ars Electronica opfordret til at tage aktiv del i festivalen ved at stille deres radio i vinduet og i fællesskab transmittere koncerter fra festivalen. Og i Sønderborg spillede byens borgere og foreninger en meget aktiv rolle i udformningen af kulturprogrammet i forbindelse med byens kandidatur til at blive Europæisk Kulturby i Aars Electronica i Linz Den østrigske by Linz er et andet eksempel. Byen er ikke en klassisk kulturmetropol som hovedstaden Wien, der er anerkendt for sin historiske betydning for europæisk kunst og kultur. Linz er en industriby som så mange andre mellemstore europæiske byer, og det lå derfor ikke i kortene, at den ville udvikle sig til også at blive en attraktiv kulturby. Men siden slutningen af 70 erne har byen været hjemsted for festivalen Ars Electronica, som i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og samfund har tilført byen en ny kulturel og kreativ dimension. Byen er stadig en industriby, men fortællingen om byen er i dag en anden. Ars Electronica trækker gæster fra hele verden til Linz og kulturudbuddet i byen har fået et kæmpe løft. En mere åben og nysgerrig tilgang til samspillet mellem kultur, erhverv, uddannelse og fritidsliv kan være med til åbne op for nye muligheder og løsningsmodeller i den enkelte by eller kommune. Men casene viser også, at det er et langt sejt træk at skabe blivende forandringer. Det kræver, at politikere, erhverv, kulturliv og borgere går sammen, og i fællesskab tør satse og involvere sig aktivt. De forskellige tiltag som er beskrevet i de 5 cases har alle været undervejs i mere end 10 år, og flere er først for alvor er kommet ud over rampen inden Spinnerihallerne i Vejle. Foto: Tine Hvolby

7 for de seneste år og mangler endnu at vise deres fulde potentiale. Mens andre allerede har vist sit potentiale som Ars Electronica i Linz og været med til at underbygge en positiv lokal udvikling. 2.2 Tænk i regionale potentialer og samarbejde At skabe vedvarende lokale forandringer er en proces, som rækker ud over den enkelte by- eller kommunegrænse. Derfor indebærer det også viljen til at løfte blikket og være åben og imødekommende over for de omkringliggende byer, kommuner eller regioner, og dele ud af sin viden, ideer og visioner. Mindre og mellemstore byer møder generelt den udfordring, at de ikke har de samme ressourcer til rådighed som større kreative metropoler. De har ikke den samme kritiske masse af kreative talenter som storbyerne, og der opstår ikke kreative undergrundsmiljøer i samme skala. Tværtimod har de mindre byer svært ved at fastholde de unge, de kreative entreprenører og de højtuddannede som i stedet søger mod storbyerne. Derfor er det afgørende for de mindre og mellemstore byer at orientere sig regionalt imod hvilke muligheder der er for at samarbejde eller på anden vis komplimentere hinanden for at ændre udviklingen, og på anden vis skabe nogle attraktive rammer for udvikling af kunst, kultur, erhverv og byliv lokalt. Det kan virke som en uoverkommelig opgave for et lille lokalsamfund at løfte eksempelvis kandidaturet til at blive den kommende Europæiske Kulturhovedstad. Men i Sønderborg har de vist, at det er muligt at gå forrest og inspirere nabobyerne til at engagere sig og gøre det, der egentlig startede som Sønderborgs idé, til et fælles projekt. For Sønderborg har udfordringen endda været dobbelt, fordi det samtidig krævede et opgør med historien og det gennem generationer indgroede forhold til Tyskland. En proces, der har krævet tilvænning fra begge sider af grænsen, da der ikke var tradition for den type af samarbejde. Men det har været med til at skabe nye relationer på tværs af byer, kommuner og landegrænser, og skabt fundamentet for et tættere og mere naturligt samarbejde regionalt og på tværs af landegrænsen. I Malmø er etableringen af medieklyngen Media Evolution født med en stærk ambition om at samle aktører fra hele det omkringliggende område. Således er universiteterne i både Lund og Media Evolution City i Malmø Malmø, samt Blekinge Tekniska Högskola repræsenteret i bestyrelsen, sammen med Region Skåne og Region Blekinge. Og i Vejle er det muligt for kreative virksomheder også uden for kommunen at blive en del af Spinderihallernes officielle virksomhedsnetværk og derved få adgang til match making med andre virksomheder samt Spinderihallernes øvrige netværkstilbud. 7

8 Der ligger et potentiale i at gå sammen om at løse fælles udfordringer og eksemplerne fra blandt andet Sønderborg og Malmø viser, at det ikke bare kan være med til at løfte den enkelte by, men kan være med til at inspirere hele regionen og give den et løft. 2.3 Kreative åndehuller Det billede, de fleste får på nethinden når talen falder på kreative byer knytter sig til forestillingen om kreative iværksættere og ildsjæles overtagelse af forladte fabrikker og industriområder og hvordan disse gamle, ofte forfaldne og rå steder får nyt liv og indhold, og samtidig bliver en dynamo for udvikling og vækst i lokalområdet. En udvikling som ofte er karakteriseret ved en stærk lokal forankring og som vokser gennem en brugerdreven buttom-up tilgang. Der er i de forskellige cases også eksempler herpå, men der er også behov for at nuancere dette billede. For det kræver, at de rette rammebetingelser er til stede, og at der er en forståelse for de kreative ildsjæles behov. Første og fremmest skal der være en kritisk masse af kreative ildsjæle i den enkelte by, som kan overtage bygningerne og skabe et miljø omkring dem. Dernæst skal der være den rigtige kombination af billig husleje og stor frihed for lejerne i forhold til at forvalte og udnytte rammerne kreativt. En kombination, der kan være svær at imødekomme, hvad enten ejerforholdet er kommunalt eller privat. I Leipzig er overtagelsen af tomme bygninger blevet formaliseret gennem en selvstændig organisation, som står for formidlingen af kontakten mellem parterne og for udformningen af lejekontrakten, hvilket har været med til at give en tryghed og sikkerhed for begge parter. Et andet afgørende element for ordningens succes har ligeledes været, at både lejere og udlejere får et konkret udbytte af ordningen. De kreative får gratis eller billig husleje med meget vide rammer for brugen af ejendommen, mod at de passer på huset og sørger for den løbende vedligeholdelse. Derved sparer de udlejer for tilsyn og løbende vedligehold af ejendommen og samtidig skabes et interessant og attraktivt miljø omkring bygningen som kan være med til på sigt at øge Leipziger Baumwollspinnerei dens værdi. Ved at udnytte tomme bygninger eller fabrikker er det muligt at skabe kreative åndehuller i byen, som tiltrækker kreative ildsjæle og kunstnere. Men det skal ske ud fra en nødvendighed og på ildsjælenes eget initiativ og drivkraft. Det skal være deres sted og der skal være plads til, at dem der rykker ind kan tage ejerskab over stedet og gøre det til deres eget. Værdien for byen ligger i, at der skabes alternative samlingssteder som fungerer på brugernes præmisser. Derfor giver det heller ikke mening at betragte de kreative åndehuller ud fra et rent erhvervsudviklingsperspektiv. Værdien af ånde- 8

9 hullerne ligger ikke nødvendigvis i det kommercielle potentiale, men i at skabe en mangfoldighed i byens rum, som gør byen attraktiv, og kan bidrage til den overordnede fortælling om en by fuld af vitalitet, diversitet og kreativitet. 2.4 Erhvervsudvikling gennem netværk Der har igennem en årrække været fokuseret på det uudnyttede potentiale i de kreative brancher. De kreative virksomheder har med deres høje specialiserings- og innovationsgrad nogle kompetencer, som i stigende grad bliver efterspurgt både i offentligt og privat regi. Men det har været svært at finde en model til at udfolde potentialet. De kreative virksomheder har haft en tendens til at stå lidt for sig selv i udkanten af det øvrige erhvervsliv. Fra en position i krydsfeltet mellem kunst, kreativitet og forretning har de samtidig været svære at indfange i det etablerede erhvervsfremmesystem. De kreative virksomheder fungerer i høj grad på deres egne præmisser og er sjældent drevet frem af en økonomisk målsætning om vækst og øget omsætning. Det er fagligheden og den skabende proces de brænder for. De er ikke nødvendigvis interesseret i at påtage sig et medarbejderansvar, da det er med til at flytte fokus væk fra arbejdsopgaverne. Konsekvensen er, at de forbliver små virksomheder uden ambition om at vokse og blive større. Samtidig er udfordringen for mange nystartede kreative virksomheder, at de ikke har det fornødne netværk og derfor har svært ved at afsætte deres ydelser. I henholdsvis Vejle, Leipzig og Malmø har der været en erkendelse i kommunernes erhvervsservice, at hvis erhvervsfremmeindsatsen skal nå de kreative virksomheder kræver det en skræddersyet indsats, som er målrettet de kreatives behov, herunder behovet for at opbygge netværk. Et stærkt netværk er samtidig en vigtig forudsætning for at skabe et bæredygtigt fysisk tilholdssted, hvor virksomhederne kan samles og bosætte sig. I både Vejle med Spinderihallerne og Media Evolutions City i Malmø havde netværksarbejdet stået på i flere år før der blev skabt en fysisk ramme, hvor virksomhederne efterfølgende kunne bosætte sig. Der er således en vigtig pointe i at adskille de kreative åndehuller og en erhvervsrettet netværksplatform selvom de set udefra kan have en del lighedspunkter. I de kreative åndehuller er det friheden til at skabe noget nyt fra bunden og muligheden for at eksperimentere kombineret med lave omkostninger, der er afgørende. Det fungerer igennem løst koblede og uformelle netværk med en høj grad af frivillighed. Mens Spinderihallerne i Vejle og Media Evolution City i Malmø er forretningsbaserede netværk med det formål at styrke virksomhedernes forretningsmuligheder. Denne tilgang er derfor også mere topstyret i sit afsæt og et resultat af en målrettet strategisk indsats iværksat på kommunalt og regionalt niveau. Som kommune eller by med ambitionen om at skabe liv i eksempelvis gamle fabriksbygninger er det derfor afgørende på forhånd at identificere formålet bag indsatsen, hvilken målgruppe der sigtes mod og om de rette forudsætninger er til stede. 9

10 2.5 Fortæl den gode historie Hvad er det for en fortælling, der knytter sig til vores by? Og hvad er det der gør, at nogle byer anerkendes som værende kreative? Et af de mest kendte eksempler på en by herhjemme, som har formået at skabe en ny fortælling er Horsens og transformationen fra fængselsby til oplevelsesby, kendt for sine koncerter og kulturliv. Det er en udvikling, der går igen i de forskellige cases. For 5 år siden var der ikke mange, der associerede ordene kreativitet og innovation med Vejle. Men med Spinderihallernes succes og en målrettet erhvervsfremmeindsats overfor de kreative erhverv, er byen blevet stedet andre kommer til for at blive inspireret og få indsigt i udviklingen af erhvervsmiljøer for kreative virksomheder. Samtidig er byens erhvervsudviklingsindsats målrettet mod at få spredt de gode historier om samarbejde og opgaveløsning mellem mere traditionelle produktionsvirksomheder og kreative virksomheder i byen og regionen. Og der hersker en tro på, at det er gennem deling af de gode eksempler, at forandringerne sker. De gode historier inspirerer og giver incitament til efterfølgelse og kan på længere sigt skabe fundamentet for en ny fortælling, som det er sket med eksempelvis Leipzig. Leipzig var i mange år en by i knæ med høj arbejdsløshed og massiv fraflytning. Men med opblomstringen af de kreative miljøer rundt om i byen, har historierne om byen ændret karakter. Nu fokuserers der i langt højere grad på de muligheder byen tilbyder som et attraktivt alternativ til Berlin og Hamburg. Det er en fortælling, der ikke kun retter sig mod kunstnere og kreative iværksættere, men også bredt mod virksomheder, entreprenører og investorer. Det er fortællingen om en by i udvikling og vækst, som samtidig lokker med boligpriser og et lønningsniveau, der stadig er under landsgennemsnittet. Historien om det kreative Leipzig får således en afsmittende effekt på byen som helhed. 10

11 3 Cases 3.1 Leipzig: Tysklands nye kreative hovedstad Creativity is happening when you re having the right conditions to offer, it s about the physical spaces as well as the mental. That s the case of Leipzig. (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Leipzig har gennem de seneste 25 år gennemgået en dramatisk udvikling. Fra at være en vigtig industriby i det gamle Østtyskland til økonomisk kollaps i årene efter murens fald, der resulterede i at over indbyggere forlod byen på få år og efterlod tusindvis af tomme bygninger. I dag er udviklingen vendt og byen oplever stigende interesse og tilflytning af både borgere og virksomheder. Samtidig har Leipzig gennem de senere år positioneret sig både nationalt og internationalt som et alternativ til Berlin for kreative iværksættere. Historien In the 80 s and 90 s Leipzig was one of the most polluted cities in Germany, but it has always been an very open minded and tolerant city. Remember it was in Leipzig the first peaceful demonstrations happened in 1989 which started it all. (Frank Trepte, Kreatives Leipzig) Beskidt, åben og tolerant. Leipzig var en by kendt for sin industri med kemikalie- og tekstilfabrikker, men også for at være åben over for omverden, og som en af de byer der i tiden under kommunismen havde mange besøgende fra vesten. Leipzigs status som betydelig industriby fik en brat ende med murens fald. På blot fire år faldt andelen af produktionsvirksomheder fra at have udgjort 80% af byens samlede erhverv til kun at udgøre 20%. Fraflytningen var massiv og det samme var arbejdsløsheden. Konsekvensen var, at en stor del af boligmassen og de gamle industribygninger og fabrikker stod tomme. Fra bystyrets side var der hverken ressourcer til vedligeholdelse eller renovering af de tomme boliger og mange private ejere gik konkurs, da bygningerne ikke stod til at sælge. I stedet lå store områder øde hen og begyndte at forfalde. Wächterhäuser I 2004 startede det private initiativ HausHalten e.v. med støtte fra bystyret. Gennem ordningen Wächterhäuser (husværge) fik kunstnere og kreative iværksættere mulighed for at flytte ind i nogle af de tomme bygninger. Gennem HausHalten blev der lavet en formaliseret lejeaftale mellem lejerne og ejerne. Ordningen fungerede ved at kontrakten løb i mellem 5 og 10 år. I den periode skulle lejerne ikke betale husleje til ejeren, men stå for tilsyn af ejendommen samt daglig drift og vedligehold. Ejeren opretholdt det formelle ejerskab over bygningen og skulle sikre forsyning af strøm og vand, men ellers var det op til lejerne at renovere, udnytte og indrette lokalerne efter egne ønsker og behov. Lejerne overtog dermed det løbende vedligehold og opsyn af ejendommen, og lettede ejeren for de løbende udgifter på bygningen og bekymringer i forhold til yderligere forfald, vandalisme og lignende. Eventuelle skader på huset blev hurtigt opdaget og kunne udbedres inden de udviklede sig. Hertil gav byen mulighed for at søge tilskud til basal renovering af eksempelvis tag og bærende dele, så det var sikkert for lejerne at bosætte sig i ejendommene. 11

12 Giving life to the empty buildings and factories by offering space and cheap rent has been vital for developing a creative centre in the western part of the city. It wasn t intended it just happened (Frank Trepte, Kreatives Leipzig) Wächterhäuser-ordningen sikrede fordelagtige rammer for kunstnere og kreative til at udvikle sig i og udfolde deres forskellige aktiviteter. Der er kommet nyt liv i de gamle bygninger, og der er over tid opstået et attraktivt og sprudlende miljø i byen, som tiltrækker stadig flere kreative. I sær området Plagwitz i den vestlige del af byen har i dag en høj koncentration af kreative og kulturelle virksomheder og aktiviteter. Det gamle bomuldspinderi Spinnerei er blevet symbolet på det moderne kreative Leipzig med sin blanding af gallerier, udstillingslokaler, atelierer, kunstnere og kreative virksomheder inden for design, medier og kommunikation. Spinnerei blev etableret i 2001 af private investorer og var dermed et af de første eksempler på nye måder at udnytte de tomme industribygninger på. Over the years Leipzig has build a reputation as The Creative Capital of Germany and Better Berlin. It s given the City a lot of positive media attention across the country and internationally (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Leipzig anno 2013 I dag er den negative udvikling med fraflytninger og virksomhedslukninger blevet vendt og Leipzig har de sidste år oplevet en tilflytning på omkring indbyggere om året. Det gør, at byens indbyggertal er ved at være tilbage på niveauet fra før murens fald. Der er faldende arbejdsløshed, selvom den med ca. 10% stadig er forholdsvis høj. Lønniveauet i byen ligger ligeledes et stykke under landsgennemsnittet, hvilket fortsat bidrager til at gøre byen attraktiv for tilflyttende virksomheder. Fortællingen om byen har ændret sig og med den har omverdens syn på byen ligeledes ændret sig. Leipzig anno 2014 er blevet en by med muligheder. Leipzig today is offering the same living standards as in the western part of Germany and it is a cheaper city to stay and live in compared to Berlin or Hamburg. This attracts the creatives and when a place once get the reputation of being a creative hub it almost becomes a self-fulfilling prophecy it then attracts more creative people (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Private ildsjæle som drivkraft Udviklingen i Leipzig har været drevet af ildsjæle, kunstnere, kreative entreprenører og private investorer som har fået tid, plads og rum til at udvikle deres aktiviteter på deres egne premisser. Det har været med til at skabe et særligt miljø i byen, især i området omkring Plagwitz. Selvom byen har støttet op om forskellige initiativer som HausHalten, har det ikke været en del af en overordnet strategisk satsning. Det er først i de senere år, at byen på politisk og administrativt niveau for alvor er blevet engageret i udviklingen af byens kreative miljø og kulturelle erhverv. En politisk vision og strategi for den fremtidige udvikling af de kreative erhverv er først for nyligt blevet vedtaget. Med 12

13 den er der kommet et forøget fokus på betydningen af og potentialet i de kreative erhverv. Medier & Kreativitet er i dag et fokusområde sidestillet med eksempelvis Sundhed & Biotech og Bilindustrien i kommunens officielle klyngestrategi. Og byen støtter i dag op om udviklingen af de kreative erhverv gennem forskellige indsatser. Herunder ansættelsen af en Cluster Manager, som udelukkende har ansvaret for varetage initiativer under Medier & Kreativitet, og som samtidig er de kreative virksomheders direkte indgang til kommunen. The city and the department of business development first had to learn and understand the new industries and how they function. 4-5 years ago we didn t have the tools to help them, we had to develop them first. And it s an on going process, we continually have to ask yourselves: do we still have the right tools? (Michael Körner, projektleder Medier & Kreativitet, Leipzig By) Men det har taget tid at skabe forbindelsen mellem de kreative og kulturelle erhverv og byens erhvervsfremmeindsats. Det har været en erkendelse, som det etablerede erhvervsfremmesystem skulle igennem; at de kreative erhverv fungerer og agerer på en anden måde end traditionelle erhverv. Det har været med til at rykke ved den grundlæggende tilgang til erhvervsudvikling i byen, så den i dag er meget mere dynamisk og fokuserer på, om tilbuddene matcher virksomhedernes behov. Det betyder også, at det er nødvendigt at eksperimentere undervejs med, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Det er en proces, hvor der også bliver begået fejl undervejs, men hvor pointen er, at der skal være plads til at begå fejl. Hvad har været afgørende for udviklingen i Leipzig? Casen understreger det forhold at adgangen til billige lokaler og frie udfoldelsesmuligheder har stor betydning for udviklingen af kreative bottom-up-miljøer. Ved at give de kreative iværksættere et fysisk sted til at udfolde deres aktiviteter uden de bindinger og restriktioner som er gældende i almindelige bygninger og lejeforhold, skabes fundamentet for at noget nyt og anderledes kan opstå. Læringen er, at der skal skabes et frirum for de kreative, hvor de kan udfolde sig på deres egne præmisser. Det er således ikke en proces som kan styres fra kommunens side, og det kan være svært på forhånd at forudsige hvilke konkrete resultater der vil komme ud af indsatsen. Omvendt er kommunens engagement og aktive rolle i forhold til at sikre de rette rammevilkår afgørende for etableringen af velfungerende kreative åndehuller. Udnyttelsen af gamle bygninger giver samtidig muligheden for at skabe et midlertidigt kreativt frirum, som tiltrækker nyt liv til et område, der ellers ville forfalde yderligere, og som på sigt kan være med til øge området eller de enkelte bygningers værdi til gavn for ejerne. Hvor udviklingen i Danmark ofte er drevet frem af kommunale eller regionale initiativer, er det interessante ved Leipzig, at udviklingen er drevet frem af private initiativer og aktiviteter. Spørgsmålet er, om vi herhjemme i det kommunale og regionale regi kan blive bedre til at støtte op om private initiativtagere og investorer med skæve indfald og ideer. Og gøre 13

14 det på deres præmisser ved at hjælpe med at skabe nogle attraktive rammer inden for hvilke de kan modnes og udvikle sig uden central styring. Som eksemplet med HausHalten viser, kan der gennem en velorganiseret indsats skabes koblinger mellem de kreative aktører og eksempelvis private ejendomsselskaber og kommunen i forhold til udnyttelsen af tomme bygninger. 14

15 3.2 Vejle: Det handler om erhvervsudvikling Min drøm er at gøre små, kreative virksomheder til en seriøs del af vækst-danmark. Det kræver nye erhvervsstrategier og vi skal have skabt en hel ny netværksstruktur som fundament til den vision (Lene Lewaetz Leder af Spinderihallerne) Vejle har gennem de sidste 10 år haft succes med at samle og modne de kreative erhverv i og omkring byen gennem et skræddersyet iværksætter- og erhvervsfremmeforløb. Udover at kvalificere de små kreative virksomheders erhvervsog forretningskompetencer har indsatsen også været rettet mod at styrke virksomhedernes afsætningsmuligheder ud fra devisen, at hvis de kreative erhverv skal have succes, skal de have noget at leve af. Derfor arbejdes der i dag aktivt med at skabe synlighed omkring de kreative virksomheders kompetencer for at stimulere efterspørgslen. Det gælder både i kommunalt regi, hvor kommunen aktivt efterspørger kompetencer inden for innovation og procesudvikling, men også i forhold til at modne de mere traditionelle erhverv og få dem til at se potentialet i at benytte de kreative erhverv som underleverandører. Resultatet af indsatsen begynder nu at vise sig, og der er i dag en stigende efterspørgsel af de kreative virksomheders produkter og kompetencer på tværs af offentlige og private aktører. Historien Indsatsen i Vejle tog sin begyndelse i starten af 00 erne, hvor en kortlægning af byens erhvervsstruktur viste, at der var et uudnyttet potentiale inden for IT. Det blev startskuddet til en målrettet erhvervsfremmeindsats overfor byens IT-virksomheder. Over årene udviklede indsatsen sig hen i mod et fokus på de kreative brancher generelt, og er i dag rettet mod innovation. I 2004 blev der ansat en projektleder med ansvaret for de kreative erhverv, hvilket samtidig blev startskuddet til revitaliseringen af de gamle Spinderihaller som fremtidens kreative kraftcenter i Vejle. Tidligere var Spinderihallerne blandt byens største industriarbejdspladser og bomuldspinderierne byens kendetegn. Men bomuldsindustrien kunne ikke følge med udviklingen og synede langsomt hen. I en årrække stod bygningerne stort set tomme, men i 90 erne begyndte små keramikværksteder at leje sig ind. Efter en større ombygning og istandsættelse har Spinderihallerne siden 2010 været hjemsted for ca. 60 private virksomheder, kunstnere, viden- og kulturinstitutioner samt den kommunale innovation- og erhvervsudviklingsindsats målrettet de kreative erhverv. Realiseringen af Spinderihallerne er blevet finansieret af Vejle kommune og Realdania, og der foreligger aktuelt planer om at udvide antallet af kvadratmeter. Spinderihallerne fungerer i dag som et fælles samlingssted og brand for byens virksomheder i krydsfeltet mellem erhverv, design og kunst. Det gælder ikke kun for virksomhederne, der fysisk er bosiddende i Spinderihallerne, men også som et fælles netværk for områdets øvrige kreative erhverv. Der er således skabt en åben platform, hvor de kreative virksomheder kan mødes, men som samtidig fungerer som en indgang for det øvrige erhvervsliv. 15

16 Kunsten at koble de kreative med de traditionelle produktionsvirksomheder Vores metode er at bringe folk sammen. Den bedste måde at skabe forandringer på er ved at fortælle den gode historie, om hvad andre har gjort (Michael Jul-Nørup Pedersen, Erhvervschef) Ambitionen i Vejle har været at nedbryde barriererne mellem de små kreative virksomheder og de større produktionsvirksomheder i området. Helt konkret har medarbejderne, der er tilknyttet Spinderihallerne, været rundt og besøge i omegnen af 300 virksomheder gennem de seneste år for at fortælle om erfaringerne med samarbejde mellem kreative virksomheder og mere traditionelle produktionsvirksomheder. Indsatsen i Vejle har fulgt to parallelle spor. Det første går på at styrke de kreative virksomheders forretningskompetencer og samle dem i et fælles netværk, der letter muligheden for at indgå i samarbejde omkring opgaveløsning for større virksomheder. Det andet spor handler om at modne de traditionelle virksomheder og synliggøre den værdi de kreative erhverv kan bidrage med som underleverandører. Det gælder blandt andet en fleksibilitet i opgaveløsningen, der gør det muligt at sammensætte et projektteam, hvor kompetencerne matcher den konkrete opgave bedst muligt. På denne måde får de større virksomheder adgang til et stort udvalg af højt specialiseret arbejdskraft, der kan hyres ind alt efter den konkrete opgave. Mens de kreative virksomheder får udvidet deres kundegrundlag, og samtidig ikke er bundet i faste samarbejdsstrukturer, men i stedet kan indgå i opgavefællesskaber på kryds og tværs alt efter behov og kvalifikationer. Processen faciliteres internt i Spinderihallerne blandet andet gennem initiativet Designandelen. Hvad har været afgørende for udviklingen i Vejle? I Vejle har kommunen spillet en meget aktiv rolle i hele forløbet. Den har taget et stort ansvar for at få samlet de kreative erhverv i et fælles netværk og undervejs modnet dem gennem målrettede iværksætterforløb. Spinderihallerne er resultatet af en langsigtet erhvervsstrategi og en særlig tradition i kommunens erhvervsudviklingsafdeling for at udvælge forskellige indsatsområder. Tilgangen er dynamisk og fokus ændrer sig i takt med at virksomhedernes behov inden for indsatsområdet ændrer sig. Det har også været tilfældet med indsatsen overfor de kreative virksomheder. Samtidig har der været stor kontinuitet blandt de centrale medarbejdere, der har været med til at bære ideerne igennem og taget et stort ansvar undervejs i forløbet. Lene Lewaetz, der i dag er leder af Spinderihallerne startede i 2004 som projektleder med ansvaret for at udvikle de kreative erhverv, og har siden været en central person i hele forløbet. Samtidig har hun en baggrund som uddannet designer og har tidligere været selvstændig, hvilket gjorde, at hun kom med et indgående kendskab og forståelse for de kreative brancher, da hun startede i

17 En anden væsentlig årsag til den positive udvikling i Vejle, skyldes den interne organisering og beslutningsstruktur omkring kommunens erhvervsfremmeindsats. Det har haft afgørende betydning for graden af succes, at projektet fra starten blev betragtet som erhvervsudvikling og har været placeret i byens erhvervsudviklingsafdeling. Erhvervsudviklingsindsatsen er forankret under borgmesterkontoret og er derfor ikke underlagt de forskellige politiske udvalg under byrådet. Det har gjort, at indsatsen ikke har været afhængig af, at beslutningerne skulle igennem eksempelvis kommunens kulturudvalg, men har kunnet agere uafhængigt og med hurtige beslutningsprocesser. Spinderihallerne er i dag er del af staben Innovation og Entreprenørskab, som også omfatter udviklingsparkerne Slagteriet og Roberthus samt en afdeling i Green Tech Center. Staben er en selvstændig enhed under borgmesterens kontor og refererer direkte til kommunaldirektøren, hvilket fortsat er med til sikre en høj grad af fleksibilitet og frihed til at igangsætte nye initiativer og projekter. 17

18 3.3 Malmø: Fra værftsby til Media Evolution City Malmø er en by som ligger på kanten. På kanten til Danmark, som den evige lillebror til København. I udkanten af Sverige langt fra det politiske magtcentrum i Stockholm. Men det er også en by i centrum af Øresundregionen. En by der bygger bro mellem Danmark og Sverige og dermed er blevet det naturlige bindeled mellem de to lande. Malmø er i dag en by i udvikling og forandring. Arbejdspladserne rykker fra industriområderne i forstæderne og ind i bykernen. Det gamle havneområde er blevet åbnet op og er i dag hjemsted for bæredygtige boliger, universitetet og erhverv. Det er et område som forbinder byen og vandet og er blevet et aktivt og dynamisk udflugtsmål for byens borgere. Udviklingen er resultatet af et stærk samarbejde på tværs af byerne i hele regionen, og der ligger i dag en samlet vision for Region Skåne om at være Europas førende region 2 for innovation i Historien Malmø har i lighed med mange danske havnebyer været en driftig industriby med skibsværftet Kockum i Västra Hamnan som omdrejningspunkt. Den tilhørende kæmpekran Kockumskranen var byens store stolthed og det synlige symbol på byens industrielle formåen. Kranen, der i sin tid var verdens største og blev bygget i starten af 1970 erne blev sidst anvendt i Sverige under konstruktionen af Øresundsbroen i I 2002 blev den, efter salget til et Sydkoreansk selskab for 1 $, afmonteret og sejlet bort. En æra i Malmøs industrihistorie og byens varetegn var forsvundet. Tilbage lå det gamle værftsområde forladt, nedslidt og forurenet. Malmø by overtog området med en vision om at skabe en model for bæredygtige byudvikling og revitalisere området til et attraktivt nyt byrum der samlede beboelse, erhverv og uddannelsesinstitutioner i kombination med grønne områder og et aktivt restaurations- og caféliv. Det første skridt blev etableringen af universitetet Malmø Högskola på universitetsholmen i Västra Hamnan i I 2001 fulgte den europæiske boligmesse BO01, der havde fokus på bæredygtige boliger, som i dag har udviklet sig til 3 bydelen af samme navn. De seneste 20 år har byen gennemgået en markant transformation fra industri- til videnby. En udvikling der afspejles i ændringen af arbejdspladsernes beliggenhed. I 1990 lå ca. 75% af byens arbejdspladser i de traditionelle industri- og håndværksområder i yderområderne. I 2005 var situationen den omvendte, ca. 75% af arbejdspladserne var nu centreret i bymidten eller tilsvarende byområder. Sideløbende 4 har Malmø og regionen udviklet en styrkeposition inden for medier og digital indholdsproduktion med blandt andet en række succesfulde computerspil- og medievirksomheder. I denne udvikling spiller netværksklyngen Media Evolution en central rolle som samlingspunkt. Media Evolution, med det tilhørende hus Media Evolution City, er på mange måder et symbol på det nye Malmø. Både i kraft af beliggenheden i Västra Hamnan, og den brede forankring på tværs af offentlige og private aktører samt uddannelsesinstitutioner fra hele regionen. 2 En internationell innovationsstrategi för Skåne Det 4. Stadsrum værdibaseret stadsudvikling 4 Ibid.

19 Media Evolution: Cluster & City Udviklingen af Media Evolution er faldet i to faser. Den første tog sin begyndelse i starten af 00 erne og havde til formål at skabe en fælles netværksplatform, som samlede aktører inden for medieområdet. Det skete ud fra den betragtning, at mediernes betydning kun vil øges i takt med den teknologiske udvikling og udbredelsen af mobile enheder i alle afskygninger. Alle nye tjenester og services, innovation og udvikling sker i krydsfeltet mellem forskellige typer af medier (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Strategien var fra starten at få identificeret og aktiveret en gruppe af nøgleaktører, der gennem deres involvering og engagement kunne legitimere projektet over for de øvrige aktører i branchen og dermed sikre Media Evolution et stærkt fremtidigt fundament økonomisk og organisatorisk. Det handler om at samle de første 25 kerneaktører når du vil starte noget nyt op. Når de først er på, skal alle de øvrige nok komme. Men det kræver at du har credibility i miljøet og inddrager dem fra starten (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Afsættet blev en bred forståelse og definition af mediebegrebet som kunne rumme diversiteten af nye medier og digital indholdsproduktion af forskellig art. Ambitionen var at skabe en triple helix konstruktion med repræsentanter fra offentlige og private partnere samt uddannelses- og forskningsinstitutioner i regionen. Det er ikke kun aktører fra Malmø og omegn der er repræsenteret i Media Evolution. Således sidder universiteterne i Lund og Malmø samt Blekinge Tekniska Högskola som faste medlemmer i bestyrelsen side om side med private virksomheder og Region Skåne, Region Blekinge og Malmø by. Den aktive inddragelse af partnere og medlemmerne helt fra starten er en grundsten i arbejdet omkring Media Evolution. Media Evolution har i dag 380 medlemmer som medfinansierer driften og er engageret i de mange forskellige aktiviteter, som er en del af netværkets projektportefølje. Herunder den årlige konference The Conference, der på få år har markeret sig som en betydelig skandinavisk begivenhed i krydsfeltet mellem samfund og medier. Og som i år kunne mønstre 900 deltagere og 40 internationale talere. Anden fase var etableringen af et fysisk hus, der kunne være hjemsted for de mange aktiviteter og samtidig samle de forskellige aktører og virksomheder under samme tag. I 2010 kom finansieringen på plads og var et samarbejde mellem Media Evolution, en privat investor, Region Skåne og Malmø by. I 2012 åbnede Media Evolution City i Västra Hamnan, halvt nybyggeri, halvt integreret i en gammel industribygning. Huset fungerer som hjemsted for Media Evolution og som et fleksibelt og dynamisk kontorhotel med mange forskellige funktioner og faciliteter. Etableringen af huset har haft stor betydning for Media Evolution. Det har medvirket til at øge den generelle interesse og skabt en synlighed i det offentlige rum, som har givet netværket et nødvendigt løft. Koblingen til et fysisk sted 19

20 har således været et vigtig skridt i retning af at udbrede kendskabet til Media Evolution og huset fungerer i dag som en naturligt varetegn og indbegrebet af Media Evolution i de flestes bevidsthed. Hvad har været afgørende for udviklingen i Malmø? Malmø har de seneste 15 år arbejdet målrettet på at ændre byens fysiske og mentale rammer. Der har været en vilje til at se mulighederne i at transformere det gamle værftsområde symbolet på fortidens industrielle storhed til fortællingen og symbolet på fremtidens Malmø. En fremtid hvor ambitionen er at være blandt de bedste i Europa inden for innovation, og hvor vejen dertil går gennem et tæt og bredt samarbejde mellem byerne i hele regionen og med Region Skåne. Udviklingen i Malmø og omkring Media Evolution er samtidig båret frem af paradigmet om, at det er gennem deling af viden og netværk, at der skabes fremdrift og udvikling. Da vi startede op med Media Evolution var der ikke andre, der gjorde noget lignende som vi kunne lære fra. I dag derimod er der mange initiativer rundt omkring som nye tiltag kan lære af og benchmarke sig op i mod (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Vi har en tro på, at det gør os stærkere at dele ud af vores viden. Det er med til opbygge og styrke Media Evolution at være stedet andre søger inspiration og gerne vil lære fra. Vi har oparbejdet en viden og erfaringer som bliver efterspurgt, og den vil vi gerne give videre (Magnus Thure Nilsson, CEO, Media Evolution) Det er samtidig også en opfordring til at søge inspiration andre steder fra. Vær opsøgende og nysgerrig: Hvordan har andre grebet det an og hvilke erfaringer har de gjort sig? 20

INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv

INSPIRATIONSKATALOG. Kreative byer i regionalt perspektiv INSPIRATIONSKATALOG Cities have one crucial resource their people. Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

HH-erhvervskonference

HH-erhvervskonference HH-erhvervskonference HVORDAN SIKRER VI UDVIKLING OG VÆKST I DEN NORDLIGE ØRESUNDSREGION? Det er et spørgsmål, der er relevant for alle erhvervsaktører i Helsingør og Helsingborg kommuner. Vi håber, at

Læs mere

Kerneformål. Hos Kvadrat arbejder vi kontinuerligt på at flytte de æstetiske, kunstneriske og teknologiske grænser for tekstildesign

Kerneformål. Hos Kvadrat arbejder vi kontinuerligt på at flytte de æstetiske, kunstneriske og teknologiske grænser for tekstildesign Kreativ vækst Kerneformål Hos Kvadrat arbejder vi kontinuerligt på at flytte de æstetiske, kunstneriske og teknologiske grænser for tekstildesign Vi skaber produkter af høj kvalitet, som hjælper arkitekter

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

HUMAN HOTEL: COPENHAGEN

HUMAN HOTEL: COPENHAGEN COPENHAGEN HUMAN HOTEL: COPENHAGEN VERDENS MEST GÆSTFRI BY Human Hotel er et nyt gæstfrihedsprojekt af kunstgruppen Wooloo udført i samarbejde med Kultur Østerbro og Københavns Kommunes Områdefornyelse

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere