EU-Orientering. Social dialog i EU i ruiner

Transkript

1 EU-Orientering LO-Kontoret i Bruxelles nr.6 2. september Social dialog i EU i ruiner Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg afviser at sætte penge af, der direkte er målrettet den sociale dialog. Dialogen ligger i ruiner, siger dir. Henning Jørgensen fra den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i EU fik et rent hug til kæben, da Europa- Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg tirsdag stemte om næste års EUbudget. Fra en foreslået støtte på ca. 14 millioner endte afstemningen med, at udvalget satte et klart 0 ind i budgettet. Også penge til forskning i arbejdsmarkedsforhold blev sat til nul, og det rammer det europæiske forskningsinstitut ETUI. Ganske vist er der sat penge af i en særlig reserve til begge formål, men de er ikke direkte øremærket til opgaverne. - Som det står lige nu, så er der nul euro i budgettet. Det er hele det arbejde, der er udviklet siden begyndelsen af 90 erne med arbejdsmarkedets parter som direkte medstiller i EU, der bliver ødelagt, hvis der ikke sker ændringer i budgettet, siger direktør for ETUI, Henning Jørgensen. Han understreger, at netop den sociale dialog bliver styrket i den ny EUforfatning. Derfor er det helt uforståeligt, at netop parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg ikke sætter penge af, der direkte målrettes dialogen og forskningen i arbejdsmarkedsforhold, hvor dialogen netop også er centralt placeret. Dialogen og forskningen er til tælling og rejser sig nu kun ved andres hjælp i den videre behandling af budgettet i EUsystemet. - Alle taler om, at vi skal have en afbalanceret, økonomisk udvikling med sociale hensyn. Det hjælper den sociale dialog med, fordi parterne indgår fornuftige aftaler, siger Henning Jørgensen. Under debatten i udvalget mandag lagde også repræsentanter for både Kommissionen og det hollandske EUformandskab vægt på den sociale dialog. Det skræmte endog ikke Kommissionens repræsentant, hvis pengene til dialogen blev øget. I udvalget var der dog en diskussion af, hvem pengene bliver givet til. I dag får de traditionelle organisationer på arbejdsmarkedet først og fremmest støtten. Henning Jørgensen forstår den diskussion. I Irland anses flere græsrodsbevægelser for parter næsten på lige fod med arbejdsmarkedets parter. - Det kan da godt være, man skal se på, om der de andre parter end de traditionelle. Men det ændrer ikke ved den sociale dialogs betydning og det faktum, at den er direkte med i EU-traktaten og en ny forfatning, siger Henning Jørgensen.

2 Europa-Parlamentet splittet om social dialog Social dialog skaber vækst og beskæftigelse, lyder det fra den ene side i Europa-Parlamentet. Nej, den ødelægger samfundets grundlag, siger britisk konservativ Det britiske konservative medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg Roger Helmer rettede skarpe angreb både på udvalget og stats- og regeringslederne, der i foråret 2000 vedtog den såkaldte Lissabon-proces med mål for de kommende års politik i EU. Lissabon-processen er en misforståelse og bliver aldrig til noget, sagde han, da udvalget mandag mødtes til en debat om det kommende arbejde endnu inden, udvalget tog fat på debatten om EU s budget og slettede pengene til den sociale dialog. - Udvalget har aldrig forstået, hvad konkurrence er for noget, bedyrede den altid markante brite. Bemærkningerne kom, efter udvalgets formand, den italienske socialist Ottaviano Del Turca, lagde op til, at udvalget tog fat på den sociale dialog i Europa. Dialogen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere sikrer arbejdspladser. Aftaler mellem parterne er vejen frem, mente Del Turca og nævnte, at det Europa, sagde Del Turca. Han fik støtte fra en række af udvalgets medlemmer. De fandt, at er skal skabes den rette balance mellem lønmodtagerne og kapitalsiden og mellem de ansattes sikkerhed i løn- og arbejdsforhold og ledelsens krav om øget fleksibilitet med større frihed til at afskedige folk. Men deri var Roger Helmer ikke enig. Man kan ikke give rettigheder til de ansatte uden at tage noget fra andre. - En mands beskyttelse er en anden mands afskedigelse, sagde Roger Helmer. Over for det hollandske beskæftigelsesog socialminister påpegede han, at hele den europæiske model var ødelæggende for virksomhedernes konkurrenceevne og ikke skabte job. - Den dræber den gås, der lægger guldæggene, sagde den konservative brite. kriseramte italienske flyselskab Alitalia kun reddes, hvis ansatte og ledelse indgår aftaler. - Det er uhyre vigtigt. Alitalia er et flagskib i Italien. Går det ned, får det konsekvenser for arbejdsmarkedet i hele

3 Nej til længere arbejdstid Det er ikke længere arbejdstid, men en bedre måde at tilrettelægge arbejdet på, der løser problemer i virksomheder, siger generalsekretær i den europæiske faglige sammenslutning, EFS, John Monks Den europæiske faglige sammenslutning, EFS, går skarpt imod de angreb på lønmodtagernes løn- og arbejdsforhold, som en række virksomheder i flere lande har indledt. Generalsekretær John Monks, EFS, siger til EU-Orientering, at fagbevægelsen agter at gå i modoffensiv og styrke samarbejdet med at koordinere overenskomster i Europa for at undgå dumping af løn- og arbejdsforhold. - Vi må udveksle langt flere oplysninger om udviklingen og styrke det samarbejde, vi allerede har. Det tager vi op den kommende tid, siger John Monks. Han finder det helt barokt, at arbejdsgivere, der er imod en egentlig dialog mellem parter i sektorer, nu går til angreb på løn- og arbejdsforhold i samme sektorer med krav om længere arbejdstid og det endog i nogle tilfælde uden, at lønnen stiger. - Og det er den helt gale vej at gå. Vi har ikke brug for længere arbejdstid og lavere lønninger. Vi har brug for, at arbejdet bliver organiseret bedre, siger John Monks. Generalsekretæren peger på, at EU stadig plages af al for stor ledighed. Også unge har svært ved at finde et job. Derfor er det målrettet satsning på uddannelse, forskning og udvikling, der skal redde den europæiske konkurrenceevne og virksomhedernes økonomi og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Netop det er områder, hvor parterne på arbejdsmarkedet burde sætte sig sammen i en dialog om løsninger i stedet for, at arbejdsgiverne ensidigt stiller krav over for de ansatte. - Kravene løser ikke de store problemer med ledighed. Øger vi arbejdstiden med 15 procent, så øger vi ledigheden. Hvert 7. job vil være i fare. Vi skal op på en øget efterspørgsel på 15 procent for at udligne en så stor stigning i arbejdstiden. Hvem tror på den, spørger John Monks. Nye angreb på arbejdstid Ansatte på belgisk støberi afviser at gå ned i arbejdstid. VW-fabrikkerne ønsker ny, social kontrakt med ansatte. Den franske regering overvejer at støtte virksomheder, der truer med udflytning Fra Tyskland, Holland og Frankrig er arbejdsgiveres krav om længere arbejdsuge nu nået til Belgien. I forrige uge sagde omkring 150 ansatte på et jernstøberi ved Liege nej til ledelsens krav om at øge arbejdsugen fra 36 til 40 timer. Afvisningen kommer, efter de ansatte tidligere er kommet ledelsen i møde og i en periode har arbejdet længere på grund af problemer med at følge med ordrer. - Så snart, der er et problem, leder man i vore lommer. Nu er det et nej, siger tillidsmand for den socialistiske faglige landsorganisation, FGTB, Franz Pietrus til dagbladet La Libre Belgique. FGTB lader i lighed med den kristelige CSC de ansatte om at bestemme, om de går ind på ledelsens krav.

4 Begge organisationer erkender, at der er problemer for industrien. Marichal Ketinstøberiet ligger i et område, der er præget af tung industri. Gennem de senere år er en række af virksomhederne lukket eller har droslet ned. Ledelsen på Marichal Ketin påpeger, at lønningerne i området er 8-10 procent højere end det, tilsvarende virksomheder betaler i lande lige om hjørnet. Andre belgiske virksomheder klager også over den belgiske konkurrenceevne, der ligger under konkurrenternes. Den kortere arbejdsuge, som den tidligere socialistiske beskæftigelsesminister Laurette Onkelinx kæmpede for, får en stor del af skylden. Kort før sommerferien lagde den belgiske arbejdsgiverforening FEB direkte op til, at de næste overenskomstforhandlinger gør op med den kortere arbejdsuge og får en længere arbejdstid som hovedtema. FGTB afviser kravet og beskylder arbejdsgiverne for at benytte sig af EU s udvidelse og frygten for udflytning af industrier til de nye områder til at presse forringelser igennem på det belgiske arbejdsmarked. I en udtalelse fra FGTB hedder det, at Belgien allerede har fået et mere fleksibelt arbejdsmarked. Nu vil organisationen styrke samarbejdet med andre faglige organisationer i verden for at undgå løndumping og forringelser af arbejdsforhold. Laurette Onkelinx, der i dag er justitsminister og vicepremierminister, finder, at en tilbagevenden til en 40-timers arbejdsuge er både utænkelig og uden værdi. - Problemet er ikke at få folk til at arbejde mere, men at få flere i arbejde, siger Laurette Onkelinx til dagbladet Le Soir. Laurette Onkelinx stod for få år siden skulder ved skulder med den tidligere franske beskæftigelses- og solidaritetsminister Martine Aubry i kampen for den kortere arbejdsuge. Aubry finder stadig, at 35-timers arbejdsugen var et fremskridt. Men den nuværende borgerlige franske regering overvejer, hvordan den kan få arbejdstiden op og øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Præsident Jacques Chirac går ifølge presseforlydender endnu videre og undersøger, hvordan virksomheder, der truer med at flytte til udlandet, kan få støtte, hvis de bliver i Frankrig. Løfter om skattebegunstigelser skal lokke virksomhederne til at fastholde arbejdspladserne i Frankrig. Imens er også den tyske bilkoncern VW hoppet med på vognen med krav om lavere lønudgifter. Ledelsen kom i sidste uge med en plan, der lægger op til hele 30 procent færre ansatte frem til år Lønningerne fastfryses i to år, og så gør koncernen op med 35-timers arbejdsugen. Ikke, så den droppes, men de ansatte får først betaling for overtid efter 40 timers arbejde. VW har tradition for at forhandle med de ansatte og har tidligere indgået sociale kontrakter. Der ventes dog denne gang særligt hårde forhandlinger, fordi de falder sammen med den voksende modstand i Tyskland mod regeringens generelle reform. Og næppe har VW-fabrikkerne meldt ud om krav om en længere arbejdsuge, før Opel-fabrikkerne følger trop.

5 Omstridt EU-forslag kræves op på høring Centralt parlamentsudvalg kræver svar på en række uklarheder i forslag til servicedirektiv. EU-kommissionen gyder olie på vandene, men ikke nok, mener EU-parlamentarikere Det omdiskuterede EU-forslag om et indre marked for tjenesteydelser fik en ublid medfart, da det ny Europa- Parlaments udvalg for det indre marked mandag for første gang havde forslaget til debat. Ordføreren i udvalget, den tyske socialdemokrat Evelyne Gebhardt, fik tilslutning til, at en række uklarheder må frem i lyset på en høring, før udvalget kan tage stilling. - Man kan ikke lægge et sådant forslag til direktiv frem, hvor definitionerne er diffuse, sagde Evelyne Gebhardt, der stillede en række spørgsmål til forslaget og fandt det uklart. Udvalget for det indre marked samler normalt de klareste tilhængere af markedskræfternes frie spil over grænser. Men hvor det typisk er beskæftigelses- og socialudvalget, der vogter over forholdene på arbejdsmarkedet, er medlemmer af udvalget for det indre marked denne gang også på vagt Evelyne Gebhardt tog fat på de kritikpunkter, der tidligere er fremført af fagbevægelserne i Europa og herunder også LO. Det gælder spørgsmålet om regler, når lønmodtagere udfører tjenester i andre lande. Uklar kontrol Forslaget bygger på et såkaldt oprindelseslandsprincip. Det betyder, at et firma kun behøver at følge regler i hjemlandet, når det udfører opgaver i et andet land. Gebhardt erkendte, at forslaget undtager udstationerede lønmodtagere fra princippet. Men hun fandt det uklart, hvor grænserne gik mellem et direktiv for udstationerede og det ny forslag til direktiv for tjenesteydelser. Ordføreren ville også vide, hvem der fører kontrol med løn- og arbejdsforhold for dem, der udfører opgaver i et andet land. Forslaget sår tvivl om, hvorvidt det er lovligt at kræve dokumentation direkte hos dem, der arbejder, eller kontrollen skal foregå i hjemlandet. Den belgiske kristelige demokrat, Marianne Thyssen, roste ideerne i forslaget. Men det gik efter hendes mening dog for vidt. Nok skulle der være et indre marked, og nok lagde lande hindringer i vejen for, at det fungerede. Men der var ofte en grund til, at hindringerne var der. - Forslaget er for radikalt. Vi må også se på, hvorfor regler, der begrænser det indre marked, er opstået. Vi kan ikke bare droppe dem, uden først at se på konsekvenserne af at ændre noget. Forslaget er et godt initiativ, men vi må passe på, sagde Marianne Thyssen. Også den liberale Diana Wallis fra Storbritannien fandt, at forslaget var inde på områder, hvor det var nødvendigt at være forsigtig. Derfor måtte eksperter klargøre konsekvenserne på høringen, mente hun. Uklarhed om sundhed Den tyske CSU er Joachim Wuermeling stillede spørgsmål ved, om alle former for tjenester burde være omfattet af samme regler. fortsættes

6 - Er det måske ikke bedre med 20 målrettede direktiver, spurgte han. Kommissionen henviste på mødet til forslagets tekst, der siger, at løn- og arbejdsforhold i arbejdslandet skal følges. Kontrol af løn- og arbejdsforhold kunne foregå både på arbejdsstedet og i hjemlandet. Repræsentanten fra Kommissionen påpegede også, at forslaget løste en række uklarheder på sundhedsområdet, så det nu slås fast, at patienter har ret til at blive behandlet for en række sygdomme i andre lande. På det punkt fulgte forslaget afgørelser, som EF-domstolen havde truffet. Hertil sagde Evelyne Gebhardt, at der efter hendes opfattelse var en klar forskel på domstolens afgørelser og det ny forslag. Domstolen giver folk ret til at blive behandlet i et andet land og få penge igen i hjemlandet. - Men i servicedirektivet er det udbyderen, der kommer til forbrugeren. Det er en hel anden situation, sagde Gebhardt. Det hollandske EU-formandskab pointerede, at der ikke kommer et helt nyt forslag på bordet. Men formandskabet og Kommissionen er allerede enige om, at en række paragraffer bør uddybes. De berører blandt andet de kritikpunkter, der blev fremført i parlamentets udvalg, og som også fagbevægelsen har stillet spørgsmålstegn ved. Fransk lov om social dialog stopper fyringer hos Perrier Franske CGT lægger op til ny konflikt med virksomheder og fagbevægelser, efter organisationen blokerer for plan om omlægninger hos drikkevandsfabrikken Perrier. CGT også imod en aftale om forhøjelse af mindstelønnen inden for hotel og restauration med 11 procent CGT gik i maj imod en ny fransk lov om social dialog. To måneder senere benytter den kommunistisk-orienterede faglige organisation som den første loven til at blokere for en aftale om omlægninger af produktionen på en Perrier-fabrik nær Nimes i Sydfrankrig. Blokeringen betyder, at ansatte i første omgang har sikret deres arbejde. Loven, der var en af den tidligere beskæftigelsesminister Francois Fillons sidste gerninger. Den går ud på, at en organisation, der repræsenterer et flertal af de ansatte, kan blokere for aftaler, de mindre faglige organisationer indgår med virksomhederne. Tidligere var det nok, at arbejdsgiverne havde en enkelt af de fem, statsanerkendte faglige organisationers underskrift for at have en aftale hjemme. Den ny lov skulle sikre, at der var et vist antal lønmodtagere bag de indgåede aftaler. På Nestlé-fabrikken støtter 55 procent af de ansatte CGT, der dermed kan blokere for den aftale, to andre faglige organisationer CFDT og CGC havde indgået med fabrikken. Aftalen betød først og fremmest, at 1047 ud af godt 4000 ansatte, der var fyldt 55 år eller fyldte inden år 2007, gik på førtidspension i takt med, at de nåede 55-års-grænsen. CGT gik i juli også imod en aftale inden for hotel og restauration, som både det trotskistisk orienterede FO, CFDT og

7 CFTC havde indgået. Men denne aftale består, fordi CGT ikke har tilstrækkeligt mange af de ansatte, som aftalen gælder, bag sig. 40 procent af de ansatte arbejder på mindstelønnen Aftalen betyder, at den lovpligtige mindsteløn, SMIC, stiger med 11 procent, og at de ansatte får en sjette uges betalt ferie. Til gengæld er arbejdsugen stadig på 39 timer om ugen og ikke de 35-timer, som den forrige franske regering fik igennem. 35-timers arbejdsugen kan fraviges gennem aftaler. CGT begrundede netop sit nej med, at den ikke støttede en aftale, der indeholdt rabatter til arbejdsgiverne. Små lande styrket i ny EU-kommission En række problemer venter den kommende EU-kommission. Til at løse dem er udpeget otte socialister, otte konservative, seks liberale plus det løse. Liberale fra små lande dominerer på tunge poster, mener tidligere fransk Europa-minister Den udpegede formand for EUkommissionen, portugiseren José Manuel Barroso, går hårde år i møde. Bliver han som ventet godkendt af Europa- Parlamentet og sætter sig ved roret i Bruxelles til november, ligger en række store problemer forude. EU skal have nyt budget, og slaget mellem EU s nettobidragsydere og nettomodtagere er i fuld gang med store lande som Tyskland og Storbritannien som problembørn. Den omdiskuterede vækst- og stabilitetspagt ligger vingeskudt, efter flere lande med Tyskland og Frankrig i spidsen bryder dens krav til økonomiske politikker. EU s forfatning skal i hus med folkeafstemninger i en række lande. Ikke kun en britisk afstemning vækker bekymring, men også en mulig fransk. Franske socialister er i et dilemma om at anbefale en forfatning, de ikke finder social nok, og ikke i tilstrækkelig grad peger i retning af et mere homogent Europa. Udvidelsen af EU med nye lande sætter fokus på medlemslandenes forskelligheder og gør en fælles politik vanskeligere og har samlet trukket velstanden i EU ned. Læg så dertil, at stats- og regeringslederne under portugisisk formandskab i foråret 2000 skrev under på, at EU skal være den førende økonomiske magt i år 2010, at EU har problemer med bekæmpelsen af terror, at landene har forskellige syn på indvandring og problemer med den fælles optræden i udenrigspolitikken. Til at hjælpe sig med at løse de problemer valgte José Barroso efter indstilling fra medlemslandene et team med otte socialister, otte konservative, seks liberale, en grøn og et par uden for de faste politiske rammer. Små lande styrket Det bliver den første EU-kommission, hvor de store lande ikke har to kommissærer. Hidtil har de fem største hver haft to medlemmer og delt posterne, så den ene kommissær var liberal/konservativ og den anden socialist eller repræsentant for centrum-venstre. fortsættes

8 Den tyske regering brød dog i 1999 traditionen, så der i øjeblikket er en socialist og en fra de grønne som kommissærer. Den næste kommission bliver udvidet fra 20 til 25 medlemmer. Så ikke nok med, at de store lande får færre medlemmer, de får det i en større kommission. Som modtræk pressede de store lande på får at få topposter i den ny kommission. Den tyske regering lagde billet ind på en slags superkommissær. Men posten blev ikke oprettet. Og selv om der er udnævnt en række viceformandsposter, så har José Barroso klart tilkendegivet, at der ikke er forskel på kommissærerne. Alle er lige. Men forskel på de politiske områder er der alligevel. Derfor kom kampen så til at stå om de mest indflydelsesrige poster i kommissionen, nemlig de poster, hvor politikken ikke kun var tung, men også rakte ind over andre politiske områder. Men heller ikke på de punkter blev de store lande tilgodeset. José Barroso er klar over, at EU står over for problemerne. Ved præsentationen af sit team sagde han, at en hovedopgave bliver at få gang i EU s økonomi og få Lissabon-processen på skinner. Det er den proces, der skal gøre EU til den førende økonomiske og mest konkurrencedygtige magt i Selv sætter Barroso sig i spidsen for en gruppe i Kommissionen, der får som opgave at sætte skub i processen. I den gruppe ventes kommisærerne for det indre marked, konkurrence og også industripolitikken at spille en central rolle. To af kommissærerne på de centrale områder kommer fra små lande. Det er den liberale hollænder Neelie Kroes-Smit, der bliver kommissær for konkurrence, og den liberalt-konservative irer Charlie McCreevy, der er udpeget som kommissær for det indre marked. Günter Verheugen, der er udpeget af den tyske regering, er sat til at passe den kommende industripolitik. Uddannelse spiller en central rolle i processen ligesom forskning og udvikling. Kommissærposterne for de områder er gået til Den konservative Jan Figel fra Slovakiet og socialisten Janez Potocnik, der er tidligere Europaminister i Slovenien. Fransk modstand Den ny kommission møder især kritik i Frankrig. Inden for socialistpartiet går kritikken både på de små landes øgede magt og udnævnelsen af liberale og konservative kommissærer til tunge poster. Og samtidig finder franskmændene, at de i særlig grad har mistet magt. Den franske kommissær Jacques Barrot har fået transportområdet. Det er det et væsentligt emne for Frankrig, hvor især socialisterne er på vagt over for liberaliseringer inden for den offentlige sektor og i særlig grad transport. Men franskmændene hæfter sig ved, at nuværende, spanske kommissær for transportområdet også har energipolitikken under sig. I den ny kommission er ungareren Laszlo Kovacs ansvarlig for den politik. Frankrigs tidligere socialistiske Europaminister Pierre Moscovici, der er medlem af det ny Europa-parlament, siger til Le Monde, at Barroso har straffet de lande, der gik imod Irak-krigen. Den støttede Barroso som daværende portugisisk premierminister. Frankrig har i dag væsentlige poster som kommissær for udenrigshandelen. Derfor et det at tab af de store, at landet går fra den plus endnu en plads i kommissionen til at have en kommissær for blot transportområdet. Britisk problembarn Samtidig har Storbritannien, der aktivt støttede Irak-krigen, fået den vigtige han-

9 delspost. Og selv om det er Peter Mandelson, der er udpeget af Labourregeringen, så går Mandelson for at være en rendyrket liberalist stik imod de franske socialisters ønsker. Franskmændene frygter samtidig, at Mandelson ændrer linjen i EU s handelsopgør med USA i britisk retning, som EU bliver mere venligt stemt over for en friere markedszone med USA. Mandelson møder også modstand i den britiske fagbevægelse. Men her siger kilder, at han er en så kontroversiel person, at han sikkert inden længe kaster sig ud i endnu en skandale om sin egen økonomi, så han ryger ud af Kommissionen, som han tidligere er røget ud af britiske regeringer. Mandelson er således to gange blevet fyret af premierminister Tony Blair. Første gang som handelsminister efter afsløringer af hemmelige lån på flere millioner kroner, som en ministerkollega havde ydet ham. Da havde Mandelson kun været minister i seks måneder indtil december Et år senere udnævnte Blair ham til minister for Nordirland. Men i januar 2001 røg han igen. Denne gang var spørgsmålet, om han havde hjulpet indere til at få britiske pas mod, at de skød penge til den gigantiske udstillingsfiasko i Londons havneområde, Millennium Dome. Udenrigsproblemer Mandelson hævder sin uskyld. Til BBC siger han, at han dengang over for Blair sagde, at Blair ville ødelægge hans politiske karriere, hvis ikke hele livet, hvis han fyrede ham på baggrund af overskrifter i en avis overskrifter, der ikke talte sandt. Fyret blev han, men endnu en gang vender han tilbage til en politisk toppost. Igen er han taget til nåde af Blair. Mandelson får på sin post væsentlige dele af udenrigspolitikken i EU. Det samme gør den hidtidige østrigske udenrigsminister, Benita Ferrero-Waldner, der får EU s eksterne relationer som område, og Belgiens nu afgåede udenrigsminister Louis Michel, der får ulandshjælpen. Med de udnævnelser sætter Barroso to bitre modstandere sammen. Benita Ferrero-Waldner kommer fra det ultrahøjreorienterede Frihedsparti i Østrig, der er kendt for hadet til de fremmede. Louis Michel stod i spidsen for forsøget på EUsanktioner mod Østrig, da Frihedspartiet kom i regering i foråret Nu skal de samarbejde med Benita Ferrero-Waldner på den overordnede post med det direkte ansvar for udenrigspolitikken. I forhold til omverdenen går EU dog et større problem på den direkte dagsorden. EU-kommissionen ventes at spille ud med en rapport i oktober om Tyrkiet og mulighederne for at forhandle om optagelse af Tyrkiet i EU. Rapporten formodes at indeholde bud på, hvad en optagelse af Tyrkiet koster og komme med en anbefaling af, at EU indleder forhandlinger. Men Østrig med Benita Ferrero-Waldner i spidsen har hidtil været imod, at EU optager Tyrkiet. Hverken EU eller Tyrkiet er parate til det, har den kommende EUkommissær sagt. Forfatningen til afstemning Endnu et problem for Barroso og Kommissionen bliver den ny forfatning for EU, der skal endelig godkendes i de enkelte lande. 15 lande har foreløbig meddelt, at de lader vælgerne afgøre forfatningens skæbne. Den franske præsident går også ind for en afstemning, og senest forlyder det, at Tyskland ændrer sin forfatning for også at lade vælgerne stemme om den.

10 De tyske regeringspartier SDP og de grønne vil bruge et valg til at vende de dårlige opinionstal for regeringen. Oppositionen er splittet inden for den kristelige alliance. CDU er således skeptisk over for en folkeafstemning, mens det bayerske søsterparti, CSU, skubber på for at få et referendum ligesom de frie demokrater. De tyske partier ventes dog at anbefale et ja til forfatningen. Det samme er ikke tilfældet i Frankrig. Den yderste venstrefløj har allerede meldt ud, at den er imod forslaget, fordi forfatningen cementerer den fri markedsøkonomi, om end det hedder social markedsøkonomi. Også den radikale, tidligere forsvarsminister Jean-Pierre Chevènement går imod forfatningen, som han finder for liberal og i for høj grad lægger op til, at de små lande dominerer. Mange af dem er efter Chevènements opfattelse halehæng til USA, og det tjener ikke Frankrigs interesser. I socialistpartiet går hovedparten af ledelsen ind for et ja. Det gælder både tidligere finansminister Dominique Strauss-Kahn og partiets førstemand, Francois Hollande. Men han anbefaler, at partiet venter med at bestemme sig, til det står klart, på hvilket grundlag præsident Chirac udskriver valget om forfatningen. Bruger præsidenten anledningen til at høste popularitet, så siger Hollande fra og anbefaler et nej. Den linje deler den næstkommanderende, tidligere premierminister Laurent Fabius ikke. Efter weekendens sommerstævne i partiet siger han, at det er for udspekuleret. Fabius hælder til et nej, fordi forfatningen også efter hans opfattelse er for liberal i de økonomiske oplæg, og at den samtidig ikke fører til det sociale Europa, han og partiet ønsker. Problemet er, at EU-landene stadig skal være enige, før de vedtager forslag på skatteområdet, inden for socialpolitikken, og at forfatningen ikke lægger op til en bedre koordinering af den økonomiske politik. EU er efter hans opfattelse ikke kun et indre marked, men også en politisk union. Med de mange afstemninger er forfatningens skæbne dermed uvis, hvor ikke mindst den britiske for EUkommissærerne til at rynke brynene. Men det britiske problembarn Peter Mandelson har allerede meldt ud. Et nej i et eller flere lande betyder ikke forfatningens endeligt, siger han til BBC. Så må forslaget blot igen tilbage til forhandlingsbordet. Forslaget må analyseres, og det må fastslås, hvad der skabte modstanden. - Det betyder ikke, at hele projektet er opgivet, sagde den kommende britiske kommissær. EU-Orientering udgives af LO-Kontoret i Bruxelles. Adresse: LO-DK-office, Bld. du Roi Albert II, 5/24 B-1210 Bruxelles. tel fax: Redaktion: Peder Munch

11

12