SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI

Transkript

1 Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2014 SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI

2 SMÅLANDSFARVANDET HAVMØLLEPARK FISKERI Revision 2 Dato Udarbejdet af MIBR Kontrolleret af JLA Godkendt af SSB Beskrivelse Baggrundsrapport Ref. ROGC-S-RA Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 FISKERI INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Introduktion Baggrund Fiskeri 6 3. Projektbeskrivelse Projektet generelt Installationer på havet Anlæg på land Afvikling Baggrund Metode Beskrivelse af eksisterende forhold Vurdering af påvirkninger Regelgrundlag/lovgivning Andet grundlag Worst case forudsætninger Alternativer Eksisterende forhold Fangster i området Fiskesæsoner Type af fiskeri i området Vigtige fiskeområder Information fra lokale fiskere Fritidsfiskere Vurdering af virkninger i anlægsfasen Sikkerhedszoner omkring anlægsarbejder Påvirkning af fiskebestanden i området Samlet virkning Vurdering af virkninger i driftsfasen Oprettelse af permanente sikkerhedszoner Påvirkning af fiskebestanden i området Samlet virkning Vurdering af virkninger i afviklingsfasen Oprettelsen af sikkerhedszoner omkring nedtagningsarbejder Påvirkning af fiskebestanden i området Efterladte genstande på havbunden Samlet virkning Potentielle kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågning Tekniske mangler og/eller manglende viden Konklusion Referencer 42

4 FISKERI BILAG Bilag 1 Tabel over landinger (ton) i ICES kvadrat 39G1 ( ) Bilag 2 Gennemsnitspriser (kr/kg) på fisk og skaldyr landet i Bælthavet og Vestlige Østersø Bilag 3 Tabel over værdien af landinger (x1000 kr) i ICES kvadrat 39G1 ( ) Bilag 4 Årstidsvariationen af landinger (ton) i ICES kvadrat 39G1 ( ) Bilag 5 Liste over interviewet fiskere Bilag 6 Landinger fordelt på specifikke relevante havne FORKORTELSER ICES km km 2 m MW VMS VVM International Council for the Exploration of the Sea Kilometer Kvadratkilometer Meter Megawatt Vessel monitoring system Vurdering af virkninger på miljøet

5 FISKERI 1 1. SAMMENFATNING Den potentielle havmøllepark, Smålandsfarvandet Havmøllepark, er planlagt placeret inden for et ca. 60 km 2 stort undersøgelsesområde, beliggende i Smålandsfarvandet ca. 8 km fra kysten syd for Stigsnæs. Inden for dette område vil et areal på op til 44 km 2 blive anvendt til opstilling af havmøller. Vanddybden i området varierer mellem 4 og 18 m. Havmølleparken skal etableres med en installeret effekt på maksimalt 200 MW og være klar til at producere el senest i Det er på nuværende tidspunkt ikke afgjort hvilken mølletype og størrelse, der vil blive opstillet. Én mulighed er at opstille mange mindre møller f.eks. op til 66 stk. 3 MW møller. Alternativt kan der blive tale om færre og større møller f.eks. 20 stk. på op til 10 MW hver. Etablering af en havmøllepark vil potentielt set kunne have en effekt på fiskeriet dels direkte ved at udgøre en forhindring for fiskeriets udøvelse og dels indirekte ved at påvirke fiskebestandene i området, og dermed fiskeriudbyttet. For at kortlægge fiskeriet er der indhentet logbogsdata fra det relevante ICES kvadrat (39G1) for perioden I farvandsområdet Bælthavet og Vestlige Østersø indberetter alle fiskefartøjer 8 meter den skønnede fangst med angivelse af i hvilket ICES-kvadrat fangsten er landet. en af fangsterne indenfor ICES kvadratet er beregnet på baggrund af den registreret skønnede for hver enkel art det pågældende år samt en gennemsnitlig pris for den pågældende art det pågældende år. Den gennemsnitlige pris er for handler i Bælthavet og Vestlige Østersø. For at få et mere specifikt overblik over omfanget af fiskeriet indenfor selve undersøgelsesområdet er der indhentet Vessel Monitoring System (VMS) data fra fartøjsovervågningssystemet for perioden Fartøjsovervågningssystemet er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt (typisk én gang i timen) sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart. Ud fra en antagelse om ved hvilken hastighed de forskellige typer af fiskeri udføres, er det muligt at få et godt overblik over hvor der fiskes i området. Interviews med relevante fiskere er arrangeret i samarbejde med formanden for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch samt formanden for Fiskeriforening Øst Kim Kær Hansen. Vurderingerne af påvirkninger på fiskefaunaen i området hvilken potentielt kan have en påvirkning på fiskeriet - er beskrevet i en anden baggrundsrapport. Påvirkninger på fiskefaunaen er medtaget i vurderingerne på fiskeriet, men er ellers ikke yderligt behandlet i nærværende rapport. Kortlægningen af fiskeriet i ICES kvadrat 39G1 viser, at fiskeriet gennem de seneste 10 år har været relativt konstant, både mht. antallet af fartøjer samt landet dog med en svag tendens til faldende aktivitet. Antallet af registreret både ( 8 m), der i perioden har fisket i ICES kvadrat 39G1 har svinget mellem et minimum på 32 både i 2004 og et maksimum på 58 både i Siden 2006 er antallet af registrerede fiskebåde faldet drastisk og var i 2013 reduceret til 34 både. Den samlede af landingerne i ICES kvadrat 39G1 har i perioden været relativ konstant med et årligt gennemsnit på 517 ton. De værdimæssige vigtigste arter udgøres af torsk og ål samt fladfiskearterne: rødspætte tunge, ising, skrubbe og pighvar. Derudover er der et mindre værdimæssigt vigtigt fiskeri efter arter såsom kulso, slethvar, havørred, hornfisk, brisling og sild. Den samlede værdi af landingerne i ICES kvadrat 39G1 har i perioden varieret mellem 4-9 millioner kr. med et årligt gennemsnit på omkring 5,8 millioner kr. Projektområdet for havmølleparken optager omkring 4,3 % af havarealet i ICES kvadrat 39G1. Det er dog ikke umiddelbart muligt direkte at skalere værdien af fiskeriet i forhold til hvor stort arealet af havmølleparken er relativt til arealet af hele ICES kvadratet, da fangsterne ikke er jævnt fordelt. Nogle områder er langt vigtigere end andre. Analysen af fiskeriet udført af de større både ( 12 meter) viser, at der i dag stort set ikke forekommer noget fiskeri indenfor projektområdet. De lokale fiskere oplyser, at der i 1980 erne og 1990 erne blev fisket meget i projektområdet også med større både. Den gang blev der fanget mange forskellige arter bl.a. torsk og pighvarre. Fiskeriet omkring projektområdet gik brat ned i

6 FISKERI I dag er fiskeriet relativt begrænset og det er kun mindre lokale både der fisker i projektområdet. På baggrund af interview med de lokale fiskere er antallet af både der fisker indenfor projektområdet opgjort til at være 14 i alt heraf 9 garnbåde og 5 trawlbåde. Der forekommer to typer af fiskeri i projektområdet - garnfiskeri og bundtrawl. Der er ikke umiddelbart andre typer af fiskeri indenfor projektområdet så som f.eks. liner og snurrevod. Arter der fanges i området er primært pighvar, ising og rødspætte. Den økonomisk vigtigste fisk for fiskerne er pighvar. Der forekommer generelt ikke så meget fiskeri om vinteren og midt på sommeren hvor mange fisk trækker ud på dybere vand. Garnfiskerne sætter deres garn på det meste af Omø Stålgrunde. Garnene sættes typisk på 4-8 meter især på skrænterne rundt om de laveste områder. Trawlfiskerne fisker især på de dybere områder af Stålgrunden hvor der er blød bund. Den lille rende den såkaldte lille 66 er - er særlig vigtig for trawlfiskerne. Denne trawllinje ligger inden for projektområdet. De lokale fiskere har påpeget, at hvis trawlfiskeriet i den lille 66 er forhindres, vil den del der ligger udenfor projektområdet ikke længere være attraktiv, idet trawl-trækket vil være begrænset i varighed. Det vurderes derfor, at især at de lokale trawlfiskere vil blive påvirket af et fiskeforbud i projektområdet, da de er afhængig af muligheden for længere træk hvorimod garnfiskeriet foregår meget lokalt og indenfor et relativt lille område. Eftersom projektet endnu ikke fuldt udviklet f.eks. kendes det endelige opsætningsmønster for møllerne ikke og mølletypen samt møllestørrelsen er heller ikke endeligt fastlagt - er vurderingerne af påvirkninger på fiskeriet udarbejdet på baggrund af et "worst case" scenarie. Med denne tilgang er det forsøgt, at få beskrevet de værst tænkelige påvirkninger af projektet på fiskeriet. Hvis disse påvirkninger kan accepteres medfører det, at projektet kan godkendes mht. fiskeriet uanset projektets endelig design. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret hvilket forbud, der vil være for fiskeriet i forbindelse med anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Den mest radikale påvirkning på fiskeriet vil være i det tilfælde hvor alt fiskeri indenfor projektområdet bliver forbudt, både under anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Desuden antages det, at fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter på hver side af ilandføringskablet vil blive forbudt. Dette skal ses på baggrund af 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger der automatisk udløser et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter på hver side af kabler på havbunden. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. Vurderingerne af eventuelle påvirkninger på fiskeriet som følge af etableringen af havmølleparken er delt op på tre faser: anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Anlægsfasen For de omkring 14 lokale fiskere, der fisker i området, vurderes et midlertidigt forbud mod at fiske inden for projektområdet at være af betydning især hvis anlægsarbejdet foregår om foråret eller efteråret hvor fiskeriet i projektområdet generelt er størst. Baseret på de lokale fiskers udtalelser, dybdeprofiler samt havbundstyper vurderes det, at fiskere der ellers ville have fisket i projektområdet i et vist omfang vil have mulighed for at fiske i nærliggende områder. Garnfiskerne vil fortsat have mulighed for at sætte garn på de dele af Omø Stålgrund, der ikke er omfattet af projektområdet og trawlfiskerne vil fortsat kunne trawle i områderne omkring projektområdet. Dog har de lokale fiskere påpeget, at hvis trawlfiskeriet i den lille 66 er der ligger indenfor projektområdet forhindres, vil den del af trawlruten der ligger udenfor projektområdet ikke længere være attraktiv, idet trawl-trækket vil være begrænset i varighed. Det vurderes derfor, at især at de lokale trawlfiskere vil blive påvirket af et fiskeforbud i projektområdet, da de er afhængig af muligheden for længere træk hvorimod garnfiskeriet foregår meget lokalt og indenfor et relativt lille område. Der er andre nærliggende områder hvor fiskeri kan foregå. Det største fiskeri foregår i sejlrenden vest for projektområdet og det vurderes, at det i et vist omfang vil være muligt at omlægge fiskeriet i projektområdet til eksempelvis sejlrenden og skrænterne heromkring. Men det er klart,

7 FISKERI 3 at muligheden for en sådan omlægning blandt andet vil være afhængig af hvor lang tid det tager at nå ud til fiskepladserne - tid hvor der ikke kan fiskes samt omkostninger til eksempelvis mere brændstof. Et par bundgarn i kabelkorridoren skal muligvis nedlægges midlertidigt under anlægsarbejdet, hvis disse er til gene for anlæsfartøjerne. Påvirkningerne af fiskebestanden som følge af anlægsarbejderne er vurderet i baggrundsrapporten vedrørende fisk /1/. Intensiteten af påvirkningerne af fiskebestanden i anlægsfasen vurderes at være lille, idet der vil være en mindre påvirkning på fiskebestanden i området i form af støj og sedimentspredning. Den geografiske udbredelse af påvirkningerne vil være regional idet både støj og sedimentspredning vil række udenfor projektområdet. Effekten forventes at være, at fisk i umiddelbar nærhed til den pågældende aktivitet forlader området. Det forventes dog, at fiskene hurtigt vil vende tilbage, når anlægsarbejdet er ophørt. Ved pæleramning kan undervandsstøjen/energien være så høj, at den kan pådrage visse fisk (typisk fisk med svømmeblære) i umiddelbar nærhed (omkring 300 meter) permanente skader, der kan medføre død. Varigheden vil være kort idet påvirkningerne vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil stoppe i det øjeblik den påvirkende aktivitet stopper. Den overordnede påvirkning af fiskebestanden som følge af anlægsaktiviteterne forventes at være ubetydelig, da påvirkningerne ikke forventes at være signifikante på populations niveau. Påvirkningerne på fiskebestanden forventes ikke at påvirke fiskeriet. Driftsfasen For de omkring 14 lokale fiskere der fisker i området vurderes et totalforbud mod at fiske inden for projektområdet at være af væsentlig betydning. På trods af at de lokale fiskere til dels vil havde mulighed for at fiske i nærliggende områder vurderes det, at projektområdet beslaglægger en så væsentlig del af området, at det vil påvirke de lokale fiskere. Den specifikke værdi af det tabte fiskeri ved et total forbud mod fiskeri indenfor mølleparken er svært at opgøre. Dels fordi fiskeriet kan variere meget fra år til år og del fordi den eksisterende fangststatistik kun dækker såkaldte ICES kvadrater - et område der er langt større end selve projektområdet. VMS-data dækker fiskeriaktivitet for fiskefartøjer 12 meter 1 hvorimod logbogsdata for de enkelte ICES kvadrater dækker fangster for fiskefartøjer 8 meter - mindre farøjer skal kun opgive deres fangster på hele farvandsområder, i dette tilfælde Bælthavet og Vesttlige Østersø 2. Analysen af fiskeriet i perioden viser, at der i gennemsnit årligt har været 43 forskellige aktive fiskebåde indenfor ICES kvadrat 39G1 og at den årlige gennemsnitlige værdi af landingerne udgår 5,8 millioner kr. En meget grov antagelse om at hver båd fanger lige meget medfører at én båd i gennemsnit fanger fisk til en årlig værdi af (5,8 millioner kr./43 både) = kr. Dette er selvsagt ikke tilfældet, da nogle både kun vil være på gennemgang eller periodevis benytte området, mens andre fange hele deres fangst inden for ICES kvadrat 39G1. Desuden vil større både typisk lande flere fisk end de mindre både. Det skal i øvrigt bemærkes, at den opgivne værdi af fiskene, ikke direkte svarer til et eventuelt tab for fiskerne, idet omkostninger ved fiskeriet skal fratrækkes herunder eksempelvis udgifter til løn, redskaber, brændstof osv. Desuden kan det ikke udelukkes, at det tabte fiskeri kan udføres andre steder. Hvis fiskeriindsatsen kan omfordeles til andre fiskepladser, således at fangsterne vil være uændrede, vil det direkte tab for fiskeriet alene være knyttet til eventuelle øgede fiskeomkostninger. Der er således store usikkerheder forbundet med beregningen af et eventuelt tab for fiskeriet ved etableringen af havmølleparken ved Smålandsfarvandet. Et egentlig tab for fiskerne kan reelt kun opgøres af den enkelte fisker. Udover selve mølleparken vil der være et ilandføringskabel, der forbinder mølleparken med en transformerstation på land. Søkablerne vil blive placeret i havbunden. Den nøjagtige nedlægningsdybde vil blive besluttet senere og afhænge af de specifikke havbundsforhold. Ifølge 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger udløser kabler på havbunden automatisk et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i 1 Før 2012 var det fartøjer 15 meter og før 2005 var det fartøjer 18 meter 2 Fartøjer under 8 meter kan fritages for logbog, hvis der søges om farvandserklæring. Har en fisker flere fartøjer, skal der føres logbog uanset fartøjernes længde, hvis der fiskes på regulerede arter.

8 FISKERI 4 en afstand af 200 meter på hver side af kablet. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. Beskyttelseszoner omkring ilandføringskablet vil være til gene for fiskeriet med trawl. Generne vil dels bestå i en manglende adgang i den 400 meter brede fiskeriforbudszone og dels i en negativ effekt på fiskerieffektiviteten, når trawlredskaberne skal tages op ved hver passage. Dette vil være endnu en begrænsning i området og vil sammenlagt med fiskeforbundet i den lille 66 er samt et eksisterende trawlforbud i Omø og Agersø Sunde sandsynligvis gøre trawlfiskeriet i området urentabelt. Oprettelsen af beskyttelseszoner langs ilandføringskabelet forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for garnfiskeriet - dels fordi omfanget af garnfiskeriet i området er ringe, og dels fordi det forventes, at det fortsat vil være muligt at fiske med garn i kabelkorridoren. Påvirkninger på fiskebestanden i driftsfasen i form af støj fra møllerne, elektromagnetiske felter omkring kabler samt inddragelse af havbund vurderes at være lokale og af mindre betydning for fiskefaunaen. Derfor vurderes påvirkninger af fiskebestanden i driftsfasen ikke at have nogen negative påvirkninger på fiskeriet. En såkaldt rev-effekt vil muligvis have en positiv effekt på fiskefaunaen i området. Det forventes, at de kunstige rev vil tiltrække visse fiskearter, der finder skjulesteder og føde i hårdbundsområder. Egentlige stenrevs-fiskearter såsom havkarusse, savgylte, berggylt og stenbider m. fl. vil især nyde godt af den nye habitat, men også arter som eksempelvis torsk og hvilling tiltrækkes af det større fødeudbud. Pelagiske fiskearter forventes ikke at blive berørt af den fysiske tilstedeværelse af møllerne. Arter som pighvar, ising, rødspætte m.fl., der er knyttet til sand-blødbund vil teoretisk set få reduceret deres potentielle levesteder med det areal møllefundamenterne vil optage. På baggrund af at det samlede areal af møllefundamenter (uanset hvilken type det bliver) vil være meget lille i forhold til hele arealet for hele mølleområdet og set i lyset af den relative store afstand mellem møllerne vurderes det, at en eventuel reveffekt omkring mølles strukturerne vil være lokal og at den ikke signifikant vil ændre fiskesammensætningen i området. Et fiskeriforbud indenfor projektområdet vil yde en vis beskyttelse af fiskefaunaen. Der er bred enighed om at et trawl forbud i Øresund siden 1932 har været til stor gavn for fiskebestanden og miljøet generelt i Øresund. Med det i tankerne, kan det ikke udelukkes, at der vil kunne opleves en såkaldt spillover effekt som følge af at fiskeforbud indenfor mølleparken. Spillover effekten opstår ved, at bestanden af fisk i det beskyttede område bliver så tæt, at overskudsproduktionen søger uden for området, hvor bestandene øges og kan fanges af erhvervsfiskerne. Empiriske undersøgelser af effekten ved at forbyde fiskeri i et havområde i forbindelsen med oprettelsen af såkaldte Marine Protected Areas har blandt andet vist, at fangstraten efter et par år stiger i nærområdet til det beskyttede område. Dette understøttes af andre studier, der viser, at fiskeriaktiviteterne stiger i nærområdet til et beskyttet område. Effekten af et fiskeforbud på fiskebestanden vil i høj grad afhænge af det beskyttede områdes størrelse samt andre faktorer såsom habitattypen i området. Nedtagning Et midlertidigt forbud mod fiskeri indenfor mølleområdet under nedtagning af møllerne vurderes på baggrund af en kortlægning af de seneste 10 års fiskeri, ikke at være af væsentlig økonomisk betydning for fiskeriet generelt. Ingen af de i dag 14 aktive fiskebåde forventes at være aktive om år når en eventuel afvikling vil finde sted. Baseret på de lokale fiskers udtalelser, dybdeprofiler samt havbundstyper vurderes det, at fiskere der ellers ville have fisket i området i et vist omfang vil have mulighed for at fiske i nærliggende områder. Med hensyn til nærliggende områder tænkes især på sejlrenden og kanterne heromkring umiddelbart vest for projektområdet. Det forventes at eventuelle påvirkninger i forbindelse med fysiske forstyrrelser, støj og sedimentspredning, som følge af diverse nedtagningsarbejder, vil være i samme størrelsesorden som under anlægsfasen. Den lokale og kortvarige påvirkning på fisk forventes ikke at påvirke fiskeriet i området. Hvis der i forbindelse med nedtagningsfasen efterlades strukturer på havbunden, vil

9 FISKERI 5 disse fortsat fungere som revhabitater i området. Dette forventes overordnet set, at være positivt for fiskebestanden. Hvis fundamenterne eller andre strukturer efterlades permanent på havbunden kan de være til gene for bundtrawl. Beslutningen om hvad der skal ske med fundamenterne kommer helt an på hvorledes disse eventuelle strukturer er udformet. Til gengæld, hvis der kan trawles over/mellem strukturerne kan det være til gavn for fiskeriet i lighed med det fiskeri der typisk foregår rundt om vrag og andre offshore strukturer. Det forventes, at fiskerne vil blive inddraget i planlægningen af afviklingsfasen. Afværgeforanstaltninger For at afværge de umiddelbare gener for fiskeriet mest muligt kan der gives tilladelse til at fiskeri med slæbende redskaber over ilandføringskablet. Desuden vil tilladelse til fiskeri med passive redskaber såsom garn og tejner indenfor mølleparken være at foretrække for fiskerne. Derudover bør mulighed for om der kan trawles mellem møllerne undersøges. Hvis afstanden mellem møllerne tillader, at der kan trawles, og det kan forsvares sikkerhedsmæssigt, kan havmølleparken vise sig at være direkte positiv for fiskerne. Den eksisterende viden om effekten af kunstige rev på fiskebestandene er meget sparsom. Det har imidlertid i mange år været almen viden blandt fiskerne, at visse fiskearter med fordel kan fiskes på stenrev eller nær vrag og andre genstande på havbunden.

10 FISKERI 6 2. INTRODUKTION 2.1 Baggrund Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for de kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Energistyrelsen står for udbuddet. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Havmøllerne vil blive opsat i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, om alle, eller hvilke havmølleparker, der skal realiseres. Figur 2-1 Tidslinje for det forventede projektforløb. Som del af VVM-processen forberedes en række baggrundsrapporter som beskriver og vurderer projektets mulige påvirkninger på en række parametre. 2.2 Fiskeri I forbindelsen med anlæg, drift og en afvikling af en mulig havmøllepark ved Omø Stågrunde i Smålandsfarvandet skal Rambøll udarbejde en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Som en del af arbejdet med sammenskrivningen af VVM-redegørelsen udarbejdes der baggrundsrapporter for alle relevante fagdiscipliner. Nærværende rapport belyser eksisterende forhold vedrørende fiskeriet i projektområdet og området heromkring samt vurderer potentielle påvirkninger og afværgeforanstaltninger. Havmøller kan potentielt medfører et totalt fiskeforbud inden for mølleområdet. Typisk medfører havmøller, at fiskeri med trawl og andre slæbende redskaber inden for mølleområdet bliver forbudt, hvorimod fiskeri med passive redskaber såsom f.eks. garn og tejner fortsat er tilladt. Desuden kan ilandføringskabler, der forbinder mølleparken med en transformerstation på land være til gene for fiskeri. Ifølge 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger udløser kabler på havbunden automatisk et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter på hver side af kablet. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. Et sådan forbud medfører i princippet nedsat fiskeeffekt hver gang en trawler med slæbende redskaber skal krydse ilandføringskablet. Generne vil dels bestå i en manglende fangst i den 400 meter brede fiskeriforbudszone og dels i en nedsat fiskerieffektivitet, når redskaberne skal bjerges ved hver passage. Fiskefaunaen i området og eventuelle påvirkninger på denne fra projektet beskrives i en særskilt baggrundsrapport /1/.

11 FISKERI 7 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Projektet generelt Havmølleprojektet i Smålandsfarvandet omfatter en havmøllepark med tilhørende landanlæg for tilslutning til det eksisterende eltransmissionsnet. Havmølleparken skal placeres ca. 8 km fra kysten syd for Stigsnæs. Projektområdet fremgår af Figur 3-1 og omfatter: Undersøgelsesområde for havmøller Kabelkorridorer på land og på havet Korridorer for potentiel kabelstation på land Havmølleparken skal placeres inden for et ca. 60 km 2 stort undersøgelsesområde. Inden for dette område vil kun et areal på op til 44 km 2 blive anvendt til opstilling af havmøller. Havmølleparken etableres med en installeret effekt på maksimalt 200 MW. Den strøm, som havmøllerne producerer, føres via søkabler til land, hvor den via nedgravede landkabler og en mulig ny kystnær kabelstation tilsluttes eksisterende stationsanlæg i eltransmissionsnettet. Der er planlagt to mulige ilandføringspunkter for kablerne fra havmølleparken i Smålandsfarvandet, henholdsvis et vestligt og et østligt punkt. Fra ilandføringspunkterne planlægges landkabler etableret inden for en ca. 300 m bred og ca. 10 km lang kabelkorridor. Korridorerne strækker sig fra kysten ud for Østerhoved i en bue henholdsvis igennem og øst om et erhvervsområde og videre nord om olieanlæggene på Stigsnæs og Tjørnehøj frem til transformerstationen ved Stigsnæsværket. Endelig er der udpeget et område til mulig etablering af en ny kystnær kabelstation mellem ilandføringspunktet og stationsanlægget ved Stigsnæs. Arealbehovet til en ny kabelstation vil være op til m 2. Selve tilslutningen til og udbygningen af de eksisterende anlæg på land vil afhænge af størrelsen af havmølleparken. Der skal enten foretages direkte tilslutning til stationsanlægget på Stigsnæs eller tilslutning via en ny kystnær kabelstation.

12 FISKERI 8 Figur 3-1 Undersøgelsesområde for Smålandsfarvandet Havmøllepark. 3.2 Installationer på havet Havmølleparkens endelige placering, opstillingsmønster, mølletyper mv. indenfor projektområdet bestemmes af den kommende koncessionshaver ud fra blandt andet hensynet til energiudnyttelsen i området og de vilkår, som stilles af de danske myndigheder. Koncessionshaver vil først blive udpeget i 2016, hvorefter projektering og etablering igangsættes. Det er derfor uvist på nuværende tidspunkt, hvilken mølletype og -størrelse, der kan blive opstillet. En mulighed er at opstille mange mindre møller (fx op til 66 stk. 3MW møller). Alternativt kan der blive tale om færre og større møller (fx 20 stk. på op til 10 MW møller). Endelig kan der blive tale om møllestørrelser derimellem. Turbinerne forventes at have dimensioner, der spænder mellem dimensionerne for en 3 MW mølle og en 10 MW mølle. Eksempler på dimensioner er angivet i Tabel 3-1, idet det bemærkes at mindre afvigelser vil kunne forekomme, afhængig af endeligt valg af fabrikant.

13 FISKERI 9 Tabel 3-1 Turbinekapacitet og forventede dimensioner. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde 3 MW 112 m 137 m 81 m 10 MW 190 m 220 m 125 m Mulige opstillingsmønstre indenfor projektområdet fremgår af Figur 3-2. Figur 3-2 Mulige opstillingsmønstre for havmøller i Smålandsfarvandet Havmøllepark. Yderligere detaljer vedrørende installationer på havet, herunder mulige opstillingsmønstre og funderingsmetoder samt møllekatalog med mellemstørrelser fremgår af en separat projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på havet /2/. 3.3 Anlæg på land De landbaserede dele af anlægget omfatter landkabler, mulige nye kabelstationer og koblinger til eksisterende stationer i eltransmissionsnettet ved Stigsnæs.

14 FISKERI 10 Landkablerne graves ned og vil ved Smålandsfarvandet omfatte 33 kv, 50 kv eller 132 kv kabler afhængig af havmølleparkens størrelse. Der vil være et servitutareal omkring kablerne, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. De landbaserede dele af anlægget vil endvidere omfatte mulig etablering af en ny kystnær kabelstation (fremskudt transformer), hvorfra strømmen fra havmøllerne (op til 6 søkabler) føres videre i et enkelt eller to kabler til eksisterende stationsanlæg længere inde i landet. Det er ikke givet på nuværende tidspunkt, om der skal etableres nye kabelstationer ved Smålandsfarvandet. Tilslutningen af havmøllerne til det eksisterende eltransmissionsnet sker i eksisterende stationsanlæg på land. Dette er tilfældet uanset, om der etableres nye kystnære kabelstationer eller ej. Tilslutningen kræver ombygninger og udvidelser af det eksisterende stationsanlæg. Ombygningerne består bl.a. af forlængelse af eksisterende koblingsanlæg samt mulig yderligere udbygning af anlæggene afhængig af parkstørrelse og spændingsniveau. Det vil dog ikke være behov for udvidelser ud over det eksisterende areal på Stigsnæs. Yderligere detaljer vedrørende anlæg på land fremgår af separat projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på land /3/. 3.4 Afvikling Levetiden for havmølleparken forventes at være omkring 25 år. Det forventes, at bygherren to år forud for afviklingen fremlægger en plan for afviklingen. Metoden til afviklingen vil følge den bedste praksis og lovgivningen på dette tidspunkt. Planen skal godkendes af de kompetente myndigheder, inden arbejdet igangsættes. Det forventes, at en VVM redegørelse vil være nødvendig for nedlukning af havmølleparken.

15 FISKERI BAGGRUND 4.1 Metode Beskrivelse af eksisterende forhold Den officielle fiskeristatistik der administreres af NaturErhvervstyrelsen er ikke designet til at kunne give et mål for fiskeriets omfang inden for et så relativt lille areal, som projektområdet udgør, eftersom fangsterne kun opgøres på såkaldte ICES kvadratniveau (c km 2 ). Projektområdet for den mulige møllepark ved Smålandsfarvandet optager et areal på ca. 60 km² svarende til omkring 2 % af arealet for et ICES kvadrat. Der er således behov for mere præcise oplysninger om fiskeriets udøvelse, end det er muligt at fremskaffe alene fra de officielle fangststatistikker. For at kunne tilgodese dette er der dels blevet indsamlet oplysninger fra fiskerne i området og dels foretaget en kortlægning af de større fartøjers aktiviteter i området ved brug af såkaldte VMS data (Vessel Monitoring System). For at kortlægge fiskeriet er der indhentet tre forskellige typer data: 1. Der er indhentet logbogsdata fra det relevante ICES kvadrat (39G1) for perioden I farvandsområdet Bælthavet og Vestlige Østersøen indberetter alle fiskefartøjer 8 meter den skønnede fangst 3 med angivelse af i hvilket ICES-kvadrat fangsten er landet. Dette datasæt, det såkaldte logbogsdata, dækker således kun fartøjer 8 meter, idet mindre fartøjer kun opgiver deres fangster på hele farvandsområder, i dette tilfælde Bælthavet og Vestlige Østersøen. Det skal dog bemærkes, at eftersom langt størstedelen af fangsterne gøres af fartøjer 8 meter, er betydningen af en præcis viden om de mindre fartøjers fangster relativ begrænset. Officielle fiskeridata kan således umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et område, der er langt større end havmølleparkens areal. Logbogsdata indeholder også andre informationer, så som dato samt hvilke redskabstype der er anvendt. 2. en af fangsterne indenfor den enkelte ICES kvadrat er beregnet på baggrund af den registreret skønnede for hver enkel art det pågældende år (logbogsdata) samt en gennemsnitlig pris for den pågældende art det pågældende år. Den gennemsnitlige pris er for handler i Bælthavet og Vestlige Østersøen (første omsætningsled). 3. For at få et mere specifikt overblik over omfanget af fiskeriet indenfor selve projektområdet er der indhentet Vessel Monitoring System (VMS) data fra fartøjsovervågningssystemet for perioden Fartøjsovervågningssystemet er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart. Systemet er obligatorisk for EU-fartøjer 12 meter 4. Ud fra oplysninger fra fiskerne om ved hvilken hastigheder de forskellige typer af fiskeri udføres, er det muligt at få et godt overblik over hvor de forskellige typer af fiskeri foregår. Interviews med relevante fiskere er arrangeret i samarbejde med formanden for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch samt formanden for Fiskeriforening Øst Kim Kær Hansen. Følgende interessenter er blevet kontaktet i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport: Dansk Fritidsfiskerforbund Foreningen af Muslingeerhvervet NaturErhverstyrelsen Agersø Fiskeriforening Omø Fiskeriforening Karrebæksminde Fiskeriforening Vurderingerne af påvirkninger på fiskefaunaen i området hvilken potentielt kan have en påvirkning på fiskeriet er beskrevet i en anden baggrundsrapport /1/. Påvirkninger på fiskefaunaen er 3 Fangsten angives i såkaldt levende, dvs. hvor en af indvolde og hoveder indgår. En fejlmargin på plus/minus 10 % af den reelle accepteres 4 Før 2012 var det fartøjer 15 meter og før 2005 var det fartøjer 18 meter

16 FISKERI 12 medtaget i vurderingerne på fiskeriet men er ellers ikke yderligt behandlet i nærværende rapport Vurdering af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne af projektet på fiskeriet er inddelt i de tre projektfaser: anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Påvirkninger i hver fase vurderes med fokus på følgende forhold: Intensitet Udbredelse Varighed Følsomhed af receptor Overordnet betydning En påvirkning er i dette projekt defineret som betydningen af en påvirkning på recipientmiljøet (receptoren) før gennemførelsen af afværgeforanstaltninger. De kriterier, der anvendes til vurderingen af hvert af ovenstående forhold, gennemgås i nedenstående afsnit. Vurderingerne vil være subjektive og skal således trække på faglig ekspertise og tidligere erfaringer fra lignende projekter og fysiske miljøer. Dette skal medvirke til at sikre en rimelig grad af konsensus om vurderingerne. Identificeringen af potentielle påvirkninger foretages på baggrund af de aktiviteter, som er beskrevet i den tekniske projektbeskrivelse. Vurderingen af påvirkninger af fiskeriet er baseret på placeringen af havmølleparken i forhold til fiskeriet de seneste 10 år ( ), udtalelser fra fiskere i området, relevant litteratur samt erfaringer fra andre havmølleparker. Intensitet, udbredelse og varighed Påvirkninger på fiskeriet vurderes ud fra deres intensitet, udbredelse og varighed. Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed er præsenteret i Tabel 4-1. Tabel 4-1 Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed af påvirkninger på fiskeriet. Intensitet af påvirkning Ingen/ubetydelig: Der vil ikke være nogen (eller kun ubetydelig) påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Lille: Der vil være en mindre påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur / funktion er bevaret. Mellem: Der vil i nogen grad være en påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil delvist gå tabt. Stor: Der vil i høj grad være en påvirkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil fuldstændig gå tabt. Geografisk udbredelse af påvirkning Lokal: Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet. Regional: National: Grænseoverskridende: Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet og op til ca. 20 km uden for projektområdet. Påvirkninger vil være begrænset til dansk territorium. Påvirkningen vil brede sig uden for Danmark. Varighed af påvirkning Kort: Mellemlang: Påvirkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil stoppe i det øjeblik den påvirkende aktivitet stopper. Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter. Lang: Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere periode efter (> 3 år). Permanent/irreversibel: Påvirkningen vil være permanent Overordnet betydning Den overordnede betydning af en påvirkning er vurderet på grundlag af evalueringen af de enkelte kriterier behandlet ovenfor, samt receptorens følsomhed overfor påvirkninger jf. Tabel 4-2. Tabellen er i overensstemmelse med retningslinjerne udstukket af Energinet.dk for dette projekt.

17 FISKERI 13 Tabel 4-2 Kriterier for overordnet betydning af miljøpåvirkningen. Overordnet betydning af påvirkningen Neutral/uden påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning: Mindre negativ påvirkning: Moderat negativ påvirkning: Væsentlig negativ påvirkning: Positive påvirkninger: Ingen påvirkning i forhold til status quo. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturelementer. Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter. Kvaliteten og omfanget af data og dokumentation, som er anvendt til vurderingen, er evalueret ved hjælp af følgende kategorier: 1. Begrænset (spredte data, noget viden) 2. Tilstrækkelig (spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden) 3. God (tidsserier, feltundersøgelser, veldokumenteret viden) 4.2 Regelgrundlag/lovgivning VVM-reglerne for elproduktionsanlæg på havet fremgår af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg på havet. Reglerne har til formål at sikre, at elproduktionsanlæg på havet samt bygge- og anlægsprojekter på land, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med udarbejdelse af en VVM-redegørelse er at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets udførelse. I VVMredegørelsen påvises, beskrives og vurderes projektets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Energistyrelsen er godkendende myndighed for planlægning og opstilling af elproduktionsanlæg på havet og koordinerer myndighedsbehandlingen af dette projekt. Energistyrelsen er dermed ansvarlig for på baggrund af bl.a. VVM-redegørelsen at give tilladelse til etableringen af selve havmølleparken, herunder det interne kabelnet samt ilandføringskablerne frem til ilandføringspunktet ved kysten. Naturstyrelsen er VVM-myndighed og skal give VVM-tilladelse samt udstede kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for de anlæg på land, som skal etableres for at bringe strømmen fra havmøllerne ind i det danske kollektive elforsyningsnet. Endelig er de berørte kommuner ansvarlige for at udarbejde nødvendige lokalplaner (med evt. tilhørende miljøvurderinger) for de dele af landanlæggene, som er lokalplanpligtige. 4.3 Andet grundlag Projektets eventuelle påvirkninger på fiskebestanden vil indirekte også kunne have en påvirkning på fiskeriet. Vurderingerne af påvirkninger på fiskebestanden er beskrevet i baggrundsrapporten vedrørende fisk /1/. Påvirkningerne af fiskebestanden er ikke nærmere beskrevet i nærværende

18 FISKERI 14 baggrundsrapport men konklusionerne er medtaget i vurderingerne af påvirkningerne på fiskeriet. 4.4 Worst case forudsætninger Som nævnt i kapitel 3 er projektet endnu ikke fuldt udviklet - f.eks. kendes det endelige opsætningsmønster for møllerne ikke og mølletypen samt møllestørrelsen er heller ikke endeligt fastlagt. Vurderingerne af påvirkninger udarbejdes derfor på baggrund af et "worst case" scenarie således, at alle vurderingerne så vidt muligt er lavet på baggrund af det værst tænkelige tilfælde for fiskeriet. Med denne tilgang er det forsøgt, at få beskrevet de værst tænkelige påvirkninger af projektet på fiskeriet. Hvis disse påvirkninger kan accepteres, medfører det, at projektet kan godkendes mht. fiskeriet uanset projektets endelige design. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret hvilken restriktioner der vil være for fiskeriet i forbindelse med anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Forbud vil blandt andet afhænge af møllestørrelsen og opsætningsmønstret. Den værst tænkelige påvirkning på fiskeriet vil være i det tilfælde hvor alt slags fiskeri indenfor projektområdet bliver forbudt, både under anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. Desuden antages det, at fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter på hver side af ilandføringskablet vil blive forbudt. Dette skal ses på baggrund af 4 i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger der automatisk udløser et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter på hver side af kabler på havbunden. Forbuddet kan eventuelt ophæves, hvis kabelejeren søger dispensation. I kapitler vedrørende afværgeforanstaltninger er det beskrevet, hvorledes fiskeriet eventuelt kan imødekommes ved at tillade nogle typer af fiskeri indenfor mølleområdet (eksempelvis garnfiskeri). Desuden er det beskrevet, hvorledes en ophævelse af forbuddet vedrørende fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter på hver side af ilandføringskablet, vil være at foretrække for fiskerne. Lignende tiltag er taget for de fleste eksisterende havmølleparker i Danmark, men da det ikke på nuværende tidspunkt vides med sikkerhed hvilken regler der vil gælde for den mulig kommende havmøllepark ved Smålandsfarvandet, er et worst case scenarie lagt til grund for vurderingerne. 4.5 Alternativer Det såkaldte "0-alternativ" definerer en situation, hvor havmølleparken ikke konstrueres. I dette tilfælde vil den energi havmølleparken ville have produceret, skulle produceres af andre og alternative vedvarende energikilder for at nå de fastsatte nationale mål. En sådan vedvarende energiform kunne produceres af vindmølleparker andre steder eller fra andre kilder til vedvarende energi. Adskillige kilder til vedvarende energi har oplevet en markant udvikling gennem de seneste år. Men i forhold til udviklingen inden for vindmølleparker, har de ikke hidtil opnået den samme grad af effektivitet, hvilket gør dem til mindre tiltrækkende alternativer. Derfor vurderes det, at det eneste realistiske alternativ til bæredygtig energiproduktion ved en havmøllepark i Smålandsfarvandet ville være en alternativ placering af vindmølleparken. Spørgsmålet om eventuel alternativ placering af vindmølleparken behandles parallelt med udarbejdelsen af VVM en for havmølleparken i Smålandsfarvandet i og med at Energinet.dk får udarbejdet VVM er for i alt seks forskellige områder. Smålandsfarvandet er et af disse seks områder.

19 FISKERI EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Fangster i området Som det fremgår af Figur 5-1 ligger projektområdet i ICES kvadrat 39G1. For at identificere fiskeriets målarter i projektområdet er der indhentet data om landinger samt antal fartøjer i dette kvadrat for perioden Det skal bemærkes, at brutto-området for den planlagte møllepark i Smålandsfarvandet kun optager et areal på ca. 60 km² svarende til omkring 2 % af arealet for et ICES kvadrat 5. Hvis der kun medregnes det vanddækkede areal 6 skønnes det, at projektområdet dækker knap 4,3 % af det vanddækkede areal i ICES kvadratet. Figur 5-1 ICES kvadrat 39G1 hvorfra der er indhentet fangstdata for perioden I ICES kvadrat 39G1 har fiskeriet siden 2004 været relativt konstant, både mht. antallet af fartøjer samt landet dog med en svag tendens til faldende aktivitet (se Figur 5-2). Antallet af registreret både ( 8 m), der har fisket i området i perioden har svinget mellem et minimum på 32 både i 2004 og et maksimum på 58 både i Siden 2006 er antallet af registreret fiskebåde faldet drastisk og var i 2013 reduceret til 34 både. 5 Et ICES kvadrat er 30x30 sømil = 3087 km 2 6 Estimeret 1400 km 2

20 FISKERI 16 Den samlede af landingerne i ICES kvadrat 39G1 har i perioden været relativ konstant med et årligt gennemsnit på 517 ton. Som Figur 5-2 viser, er der en svagt faldende tendens der dog først og fremmest skyldes reduceret fangster af brislinger de seneste år. Der er primært blevet landet torsk samt fladfiskearterne: rødspætte, skrubbe, ising og tunge. Desuden landes der arter såsom hornfisk, havørred, ål, kulso og de seneste år sild. Den samlede værdi af landingerne i ICES kvadrat 39G1 har i perioden svinget mellem omkring 4 og 9 millioner årligt med et årligt gennemsnit på omkring 5,8 millioner kr. (se Figur 5-3). De værdimæssige vigtigste arter udgøres af torsk og ål samt fladfiskearterne: rødspætte tunge, ising, skrubbe og pighvar. Udover de ovenfornævnte arter er der værdimæssigt et mindre fiskeri efter arter såsom kulso, slethvar, havørred, hornfisk, brisling og sild for fuldstændig artsliste se Tabel 5-1. Projektområdet for havmølleparken optager vel at mærke kun omkring 4,3 % af havarealet i ICES kvadrat 39G1. Det er dog ikke umiddelbart muligt direkte at skalere værdien af fiskeriet i forhold til hvor stort arealet af havmølleparken er relativt til arealet af hele ICES kvadratet, da fangsterne ikke er jævnt fordelt. Nogle områder er langt vigtigere end andre. Ikke desto mindre er denne information, sammenholdt med en yderligere kortlægning af fiskeriet, med til at tegne et billede af størrelsen af et eventuelt økonomisk tab ved lukning af området. 700 ICES kvadrat 39G1 Landinger over 0,5 ton fordelt per år i perioden Aborre Alm. reje Blanke ål Brisling Gule ål Havørred Landet (ton) Antal registreret fiskerbåde Hornfisk Ising Krabbe Kulso Makrel Multe Pighvar Rødspætte Sild Skrubbe Slethvar Stenbider Torsk Tunge Uspecificeret Art Fiskerbåde Figur 5-2 Landet fra fiskerbåde 8 meter i ICES kvadrat 39G1 i perioden Kun arter der er landet med en årlig på over 0,5 ton indenfor perioden er medtaget. Kilde: data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 1).

21 FISKERI ICES kvadrat 39G1 Gennemsnitlig værdi af landede fangster Aborre Alm. reje Blanke ål Brisling Gule ål Havørred Hornfisk Gennemsnit værdi i kr (x1000) Antal registreret fiskerbåde Ising Krabbe Kulso Makrel Multe Pighvar Rødspætte Sild Skrubbe Slethvar Stenbider Torsk Tunge 2000 Uspecificeret Art 10 Fiskerbåde Figur 5-3 Den gennemsnitlige værdi af fangster fra fiskerbåde 8 meter landet i ICES kvadrat 39G1 i perioden Kun arter der er landet med en årlig på over 0,5 ton indenfor perioden er medtaget. Kilde: data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 1, 2 og 3). Tabel 5-1 De værdimæssige vigtigste arter landet i ICES kvadrat 39G1 i perioden af fartøjer 8 meter. Arterne er listet efter værdi. Kun arter med en gennemsnitlig årlig værdi på minimum kr. er medtaget. For fuldstændig artsliste se bilag 1, 2 og 3. Art Total (ton) Årligt gennemsnit (ton) Samlet værdi (kr.) Årligt gennemsnit (kr.) Torsk , Blanke ål , Rødspætte , Tunge 37 3, Ising , Skrubbe , Pighvar 48 4, Kulso 34 3, Havørred 36 3, Slethvar 18 1, Hornfisk , Brisling , Gule ål 10 1, Sild ,

22 FISKERI 18 Art Total (ton) Årligt gennemsnit (ton) Samlet værdi (kr.) Årligt gennemsnit (kr.) Aborre 15 1, Makrel 12 1, Stenbider 20 2, Alm. reje 3 0, Total Fiskesæsoner Den sæsonmæssige udvikling i fiskeriet indenfor ICES kvadrat 39G1 opsummeret for perioden er vist i Figur 5-4. Som figurerne viser, landes der flest fisk i perioden december marts. Torsk landes gennem hele året dog med de største landinger i perioden december-marts. Blanke ål landes primært i efterårsmånederne september-november. Fladfiskearterne landes relativt jævnt gennem hele året. Landingerne af tunge og ising går ned i sommer perioden og landingerne af skrubbe er størst i januar. Pighvar landes relativt jævnt gennem året - største landinger er registreret i juni måned. Kulsøer landes i marts og april. Havørred landes i november. Hornfisk og sild landes i april og maj. De største landinger af brislinger ses i december-februar. 900 ICES kvadrat 39G1 Landinger over 0,5 ton fordelt per måned i perioden Landet (ton) Aborre Alm. reje Blanke ål Brisling Gule ål Havørred Hornfisk Ising Krabbe Kulso Makrel Multe Pighvar Rødspætte Sild Skrubbe Slethvar Stenbider Torsk Tunge Uspecificeret Art Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 5-4 Samlede landinger fordelt på måneder fra fiskerbåde 8 meter i ICES kvadrat 39G1 i perioden Kun arter der er landet med en årlig på over 0,5 ton indenfor perioden er medtaget. Kilde: data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen (se bilag 4).