Indsatser i udsatte boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatser i udsatte boligområder"

Transkript

1 13:01 Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

2 13:01 Indsatser i udsatte boligområder. Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

3 Indsatser i udsatte boligområder. Hvad virker, hvorfor og hvordan? Direktør: Lars Pico Geerdsen Kraks Fond Byforskning ISSN: ISBN: Layout: Sara Emilie Spon Omslagsfoto: Willi Hansen Oplag: 300 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 2013 Kraks Fond Byforskning Kraks Fond Byforskning Ved Stranden København K Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt til forskningsenheden.

4 Indhold Forord 9 Resumé 11 Effekter 12 Indsatser 13 Data og metode Indledning, sammenfatning og konklusion 18 Forskningsspørgsmål 19 Konklusion 20 Rapportens struktur 24

5 02 Almene boligområder hvordan har de udviklet sig? 28 Den almene boligsektors tilblivelse 28 Udviklingen i beboersammensætningen i den almene boligsektor Områdebaserede indsatser en kur i udsatte boligområder 46 Det boligpolitiske syn på boligmæssig segregering 47 Sammenfatning Giver områdebaserede indsatser øget socialt mix? 66 Hvilken indsats måler vi effekten af? 67 Hvem er målgruppen? 70 Hvordan påvirker indsatsen socialt mix? 7 1 Data 77 Indsatsvariablen og de øvrige forklarende variabler 82 Økonometrisk model 86 Resultater 89 Sammenfatning 105

6 05 Øger områdeindsatser beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? 108 Hvem er målgruppen? 109 Hvordan påvirker indsatsen? 110 Data 1 13 Indsatsvariablen og de øvrige forklarende variabler 118 Økonometrisk model 123 Resultater 127 Sammenfatning Giver områdebaserede indsatser øget beboertilfredshed? 148 Hvilken indsats måler vi effekten af? 149 Hvem er målgruppen? 150 Hvordan virker indsatsen? 151 Data 153 Økonometrisk model 160 Resultater 164 Sammenfatning 170 Litteraturliste 173

7

8 Forord Kraks Fonds bestyrelse besluttede i 2011 at etablere en forskningsenhed med det formål at skabe ny viden om, hvad der skaber vækst og velstand i byområder i Danmark. Som et led heri er at skabe mere viden om vores boligområder, herunder de områder der klarer sig mindre godt. Der har altid eksisteret by- og boligområder med en særlig koncentration af borgere, der ikke har taget en uddannelse, ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet, har et dårligt fysisk eller psykisk helbred, og i store dele af deres liv har oplevet at stå på kanten af samfundet. Disse by- og boligområder omtaler vi ofte som udsatte boligområder. Det er områder kendetegnet ved et mix af sociale, fysiske og økonomiske problemer, men det er også områder kendetegnet ved uudnyttede ressourcer, der kan bringes i spil, hvis de rette indsatser gøres. Formålet med denne forskningsrapport er at øge viden om effekterne af områdebaserede indsatser. Vi fokuserer på beboersammensætning, arbejdsmarkedstilknytning samt beboernes tilfredshed med deres boligområde. I senere studier forventer vi at kunne udvide vores fokus til forhold så som kriminalitet, helbred og uddannelse. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et ph.d.-projekt udført af forsker Gunvor Christensen. Arbejdet med rapporten blev sat i gang i foråret Den henvender sig til embedsfolk, der arbejder med det boligsociale område, til boligorganisationer, boligsociale medarbejdere og øvrige aktører med interesse for området. God læselyst. København, august 2013 Lars Pico Geerdsen Direktør Kraks Fond Byforskning

9

10 Resumé Igennem de seneste 30 år har der været tradition for områdebaserede indsatser i udsatte boligområder. Det boligpolitiske argument for områdebaserede indsatser er, at de forebygger en ellers ukontrollabel udvikling i udsatte boligområder og en ellers stigende boligmæssig segregering. Politisk antages det, at kvaliteten af at bo i udsatte boligområder øges med indsatserne. Den politiske forventning er, at lokale forhold og serviceniveau forbedres, at et dårligt omdømme reduceres, og at der sker en øget social mobilitet og en øget deltagelse i samfundets forskellige arenaer. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan områdebaserede indsatser kan skabe ændringer i udsatte boligområder, og hvilke effekter der kan identificeres af disse indsatser på beboersammensætningen, beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og på beboernes tilfredshed med det sted de bor. Områdebaserede indsatser bliver tildelt et afgrænset boligområde for en fastsat periode typisk fire år med henblik på at løfte boligområdet fysisk, socialt og økonomisk. Indsatserne er således ikke givet til specifikke beboere, men til hele boligområdet. Vi finder, at områdebaserede indsatser er i stand til at forbedre individuelle forhold. Indsatserne kan ændre på beboernes holdning, til det sted de bor, og indsatserne har en positiv betydning for beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derimod har områdebaserede indsatser ingen signifikant effekt på selve boligområdet. Der er en tendens til, at indflytterne til udsatte boligområder er mindre beskæftigede og har lavere indkomst, end udflytterne har. Dette forhold vanskeliggør, at områdebaserede indsatser kan ændre på forekomsten af udsatte boligområder.

11 12 Indsatser i udsatte boligområder Effekter I projektet er effekten af områdebaserede indsatser målt på tre forskellige afhængige variabler: Beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet, beboeres tilfredshed samt socialt mix i boligafdelinger. Tilknytning til arbejdsmarkedet Områdebaserede indsatser bidrager til, at flere beboere kommer i arbejde, og at de, der er arbejdsledige, er det i kortere tid. De områdebaserede indsatser har bestået af fysiske, økonomiske og sociale indsatser. Ingen af de tre indsatser har bestået i direkte at skabe jobs. Derfor er der tale om afledte beskæftigelseseffekter af indsatserne, og ikke direkte effekter i form af, at der følger jobs med indsatserne. Beboertilfredshed Ligeledes er områdebaserede indsatser i stand til at påvirke beboernes tilfredshed. Fysiske forbedringer leder til, at beboere bliver mere tilfredse med deres bolig og boligområdet. Denne positive effekt gælder dog kun indtil en bestemt bevillingsstørrelse på ca kr. pr. bolig. Bevillinger over kr. pr. bolig medfører, at effekterne bliver mindre. Dette kan skyldes, at de problemer, der kendetegner de boligområder, der har fået større bevillinger, er så sammensatte og komplekse, at fysiske indsatser alene ikke kan øge beboertilfredsheden. Socialt mix Vi finder ikke, at områdebaserede indsatser er i stand til at skabe en mere blandet beboersammensætning, også kaldet socialt mix. Indsatserne er heller ikke i stand til at løfte en boligafdeling. Det hænger formodentlig sammen med, at beboere, der flytter ud af boligområder med indsatser, klarer sig bedre i forhold til beskæftigelse og indkomst, end indflytterne gør, og at beboere af dansk oprindelse i højere grad flytter ud af boligområderne, end beboere af dansk oprindelse flytter ind. Disse forskelle på indflyttere og udflyttere er en barriere for ændringer på boligafdelingsniveau.

12 Resumé 13 Indsatser De indsatser, der er genstand for effektmålingerne, kommer fra to forskellige puljer: Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998 og Omprioriteringsloven fra Begge indsatser har bestået i fysiske, sociale og økonomiske indsatser og er karakteristiske for områdebaserede indsatser, der har været igangsat i løbet af de sidste tre årtier nationalt og internationalt. Med Regeringens Byudvalg blev der uddelt 2,1 mia. kr. (i 1998-priser). Staten finansierede 1,5 mia. kr., mens kommunerne stod for 305 mio. kr. og Landsbyggefonden for 275 mio. kr.. Ca. 500 boligafdelinger modtog støtte i løbet af Forventningen var, at byudvalgsindsatsen ville øge boligområdets attraktivitet og derigennem tiltrække husholdninger med stabile familierelationer og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Med andre ord forventedes det, at indsatsen ville øge det sociale mix i de støttede afdelinger. Omprioriteringsloven fra 2000 havde en økonomisk ramme til uddeling på 220 mio. kr. i hvert af årene fra Det gav en samlet ramme på 880 mio. kr. (i løbende priser) og efter 2004 en aftrapning af huslejestøtte efter gældende regler. Omprioriteringsloven gav mulighed for fysiske renoveringer, huslejenedsættelse, sociale aktiviteter og forsøg med fleksibel udlejning. Der blev i alt givet støtte til 102 boligafdelinger med ca boliger. I denne del af forskningsprojektet foretages en effektmåling af fysiske indsatser og huslejenedsættelse på beboertilfredsheden i ti udvalgte boligområder. Data og metode Vi benytter tilgængelige registerdata fra Danmarks Statistik til at identificere beboere i boligområder, data fra Landsbyggefonden om indsatserne og spørgeskemadata fra en spørgeskemaundersøgelse til beboere, der har boet i udvalgte boligafdelinger, der blev støttet via Omprioriteringsloven. Vi har således, ved hjælp af registerdata, mulighed for at følge de samme beboere over tid fra 1986 til 2006, og vi kan identificere beboere, i boligafdelinger, der har fået områdebaserede indsatser før, under og efter indsatserne. Vi kan desuden identificere beboere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, i registerdata.

13 14 Indsatser i udsatte boligområder Vi anvender data fra seks forskellige registre: Befolkningsstatistikregistret (BEF/ FAIN), Befolkningens uddannelser (UDDA), Indkomstregistret (INDK), den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Indvandrere og Efterkommere (IEPE) og Boligopgørelsen (BBR), der tidligere hed Boligtællingen. Effektmålingerne af Regeringens Byudvalg foretages som en difference in difference-analyse, hvor det udnyttes, at der både er boligafdelinger, der har fået støtte, og boligafdelinger der har fået afslag. Derved kan boligafdelingerne opdeles i en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Det antages, at der ikke er nogen uobserverbar systematisk forskel på de, der har fået støtte, og de, der har fået afslag. Effektmålingen af Omprioriteringsloven 2000 består i en fixed effect-analyse, hvor der tages højde for sample selection bias ved at estimere en version af Heckmanns sample selection-model.

14

15

16 Resumé Indledning, sammenfatning og konklusion

17 18 Indsatser i udsatte boligområder Indledning, sammenfatning og konklusion Næsten alle større byer har boligområder, der er kendetegnet ved, at der bor mange mennesker med økonomiske og sociale problemer, at det er svært at leje boligerne ud, og at der er store renoverings- og forbedringsbehov. Der er en politisk og forskningsmæssig stor opmærksomhed på disse boligområder, fordi væksten og velstanden i disse områder er lavere end i andre dele af samfundet (Massey et al., 1994; Murie og Musterd, 2004; Wacquant og Wilson, 1989; Wacquant, 2007; Wilson, 1987). Der er igennem årene både nationalt og internationalt forsøgt forskellige indsatser for at løse de problemer, der er i disse boligområder, og for at løfte boligområderne ud af deres udsatte position. Siden 1980 erne er der i Danmark anvendt 36 mia. kr. på områdebaserede indsatser i og investeringer i udsatte boligområder (Programbestyrelsen, 2008). I 1980 erne bestod indsatserne typisk i at forbedre boligområdernes fysiske og økonomiske tilstand, mens indsatserne i 1990 erne handlede om at forbedre det sociale liv, at inddrage beboere og øvrige lokale aktører samt at forbedre beboernes mulighed for at klare sig bedre. I 2000 erne har indsatserne været fokuseret på at forebygge udviklingen af såkaldte ghettoer, og indsatserne har i udpræget grad bygget på partnerskaber og inddragelse af den private sektor og erhvervslivet i løsningen. Over årene har der politisk og forskningsmæssigt været en diskussion af områdebaserede indsatser i forhold til generelle velfærdsmæssige indsatser. Områdebaserede indsatser er målrettet specifikke afgrænsede boligområder, mens generelle velfærdsindsatser er målrettet individuelle borgere. Argumenterne for områdebaserede indsatser er, at de muliggør en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og på tværs af offentlige og private aktører. Det vil sige, at de tilskynder en mere integreret lokal indsats, hvor udviklingen i boligområdet kan kobles op på en regional vækst. Ligeledes er et argument for områdebaserede indsatser, at de har en større grad af fleksibilitet end traditionelle velfærdsindsatser har, og at den større fleksibilitet er vigtig for at nå marginaliserede grupper, der bor i de udsatte boligområder. Argumenterne imod områdebaserede indsatser er, at indsatserne risikerer at fokusere forkert på de problemer, der skal løses.

18 Indledning, sammenfatning og konklusion 19 Områdebaserede indsatser bliver sammenlignet med at flytte rundt på liggestolene på Titanic. Det vil sige, at de grundlæggende årsager til, at der er udsatte boligområder, ikke bliver håndteret, og at koncentrationen af midler til bestemte områder i stedet skaber problemer i andre områder. Endelig er et argument imod områdebaserede indsatser, at de skaber afhængighed i de udsatte boligområder (Parkinson, 1998). Trods den boligpolitiske og forskningsmæssige opmærksomhed på indsatser i udsatte boligområder, ved vi forbløffende lidt om, hvad der virker (Andersson og Musterd, 2005; Atkinson, 2000a; Lawless, 2012, 2011; Lawless et al., 2010; Rhodes et al., 2005; van Gent et al., 2009). Der er mindst tre faktorer, der spiller ind på, at vi ikke har større viden om, hvad der virker. For det første er der for lidt eller slet ingen fokus på teori om, hvilke problemer der skal løses med hvilke indsatser. I udformningen af de boligpolitiske tiltag og i uddelingen af indsatser til områder er der typisk for lidt fokus på og viden om, hvordan de ønskede effekter opnås (Lawless, 2012, 2011). For det andet er målgruppen ofte ikke klart identificeret. For det tredje er der for lidt opmærksomhed rettet mod, hvordan effekterne skal identificeres. Allerede når boligpolitiske tiltag foreligger, skal der være en plan for, hvordan effekterne kan identificeres. Ofte bliver evaluatorer sat til at evaluere indsatser, når de for længst er i gang. Derved vil evalueringsdesignet ofte bestå i eftermålinger, hvor der er alt for stor usikkerhed om, hvorvidt ændringer i de forhold, vi gerne vil påvirke, skyldes indsatsen eller andre forhold. Forskningsspørgsmål I dette forskningsprojekt undersøger vi den kausale sammenhæng mellem områdebaserede indsatser til udsatte boligområder og de effekter de måtte have. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, om områdebaserede indsatser har en betydning for udsatte boligområder og for beboernes livsforhold. Vi har adgang til data, der muliggør, at vi kan observere indsatsen og målgruppen, det vil sige, hvilke boligafdelinger der har modtaget støtte, og dermed hvilke beboere som har boet i boligafdelinger, der har fået støtte. Vi kan observere både boligafdelinger og beboere i registerdata før, under og efter en indsats.

19 20 Indsatser i udsatte boligområder De to grundlæggende forskningsspørgsmål er: Hvordan kan områdebaserede indsatser skabe ændringer i udsatte boligområder, og hvilke effekter kan identificeres af disse indsatser? Forskningsprojektet er baseret på tre empiriske analyser af, hvordan områdebaserede indsatser kan skabe ændringer i udsatte boligområder. I projektet er effekten af områdebaserede indsatser målt på tre forskellige variabler: socialt mix i boligafdelinger, beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet og beboeres tilfredshed med deres boligområde. Indsatserne stammer fra to forskellige puljer: Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998 og Omprioriteringsloven fra De to indsatser er kendetegnende for den type af indsatser, der er foregået både nationalt og internationalt inden for de seneste tre årtier. Dermed har projektets resultater relevans både i en dansk og international sammenhæng. Når vi undersøger, om områdebaserede indsatser har en effekt på socialt mix, det vil sige beboersammensætningen, i en boligafdeling, så måler vi effekten på selve boligafdelingen ikke på individet. Socialt mix definerer vi som ændringen i andelen af beboere med en uddannelse, beboere i arbejde, beboernes gennemsnitlige indkomst, og endelig som en ændring i andelen af beboere med etnisk minoritetsbaggrund. Vi undersøger også, om områdebaserede indsatser har en effekt på individniveau. Vi tester både på objektive individuelle forhold og på beboernes subjektive vurderinger, hvorvidt indsatserne har en gennemslagskraft. Vi tester, om beboerne objektivt klarer sig bedre i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsledighed som følge af områdebaserede indsatser. Vi tester ligeledes, om beboernes tilfredshed med det sted, de bor, øges som følge af områdebaserede indsatser. Konklusion Hovedresultatet i dette forskningsprojekt er, at områdebaserede indsatser har en gennemslagskraft på individniveau men ikke på boligafdelingsniveau. Vi finder, at områdebaserede indsatser bidrager til, at beboere kommer i arbejde, og at de, der er arbejdsledige, er kortere tid arbejdsledige. De

20 Indledning, sammenfatning og konklusion 21 områdebaserede indsatser har bestået af fysiske, økonomiske og sociale indsatser. Ingen af de tre indsatser har bestået i direkte at skabe jobs. Derfor er der tale om reelle beskæftigelseseffekter af indsatserne. Vi finder ligeledes, at beboere bliver mere tilfredse med deres bolig og boligområdet som følge af områdebaserede indsatser. Men når vi måler på, om indsatserne er i stand til at skabe en mere blandet beboersammensætning eller løfte en boligafdeling, så finder vi ikke indikationer på det. Vi finder endvidere tegn på, at der er en form for sorteringsmekanisme på spil i forbindelse med, hvilke beboere der flytter ud og ind i de udsatte boligområder. Vi ser, at beboere, der flytter ud af boligområder med indsatser, klarer sig bedre i forhold til beskæftigelse og indkomst, end indflytterne gør. Desuden ser vi, at beboere af dansk oprindelse i højere grad flytter ud af boligområderne end beboere af dansk oprindelse flytter ind. Det vil sige, at vi ser en nettotilgang af beboere med etnisk minoritetsbaggrund i de udsatte boligområder. Disse flyttemønstre bidrager til at forklare, hvorfor områdebaserede indsatser ikke ser ud til at have en gennemslagskraft på boligområdet men primært på individniveau. Områdebaserede indsatser er i stand til at løfte beboere, men fordi der er en tilgang af ressourcesvage beboere, ændrer boligområderne sig ikke. Boligmarkedet afspejler den socioøkonomiske segregation, og forekomsten af udsatte boligområder er et spejl på denne segregation. For at områdebaserede indsatser skulle kunne løfte udsatte boligområder, ville det kræve, at indsatserne er i stand til at påvirke den samfundsmæssige segregation. Det har indsatserne dels ikke volumen til, dels er levetiden af indsatserne for kort. I stedet er indsatserne i stand til at løfte beboerne og forbedre deres levevilkår. Identifikationen af effekterne Identifikationen af effekterne af indsatserne uddelt med Regeringens Byudvalg er plausible af to grunde. For det første ser indsatsgruppen og kontrolgruppen ens ud i udvikling før 1994, men med en niveauforskel som

21 22 Indsatser i udsatte boligområder der er taget højde for i vores regressionsanalyse. Vi kontrollerer for samfundsmæssige konjunkturer, der også kunne påvirke effekterne. For det andet ser det ikke ud til, at der skulle være nogen systematisk forskel i tildelingen af byudvalgsmidler. Identifikationen af effekter fra indsatsen uddelt med Omprioriteringsloven fra 2000 er ligeledes plausibel af to grunde. Den ene er, at vi har et panel, hvor der er en måling af beboernes tilfredshed før og efter indsatsen, således at der kan kontrolleres for forhold, der ændrer sig for panelet over tid, og der kan kontrolleres for uobserveret tidsinvariant heterogenitet, der er korreleret med de uafhængige variabler. Den anden grund er, at der kontrolleres for selection bias. Det ser ud som om, at der er en vis grad af sample selection bias, der kan påvirke resultaterne i et vist omfang, men det tager vi højde for. Reelle effekter eller marginale ændringer? Den danske og internationale forskning i effekter af indsatser er kendetegnet ved at være i sin vorden. Det kommer til udtryk ved, at der er foretaget målinger på en række forskellige variabler og med meget forskellige designs. Derfor er der også en relativ stor spredning i, hvad resultaterne viser. Der er både effektmålinger, der viser, at beboerne bliver mere tilfredse, og der er effektmålinger, der viser, at beboerne bliver mindre tilfredse med det sted, de bor, efter der er investeret med områdebaserede indsatser. Dette forskningsprojekt finder, at beboernes tilfredshed øges og bidrager således til at konsolidere den viden, der allerede foreligger om, at områdebaserede indsatser kan påvirke beboernes oplevelser positivt. Ligeledes bekræfter og udbygger dette projekt den viden, der er om, at områdebaserede indsatser bidrager til, at beboerne får bedre levevilkår. Tilbage sidst i 1980 erne og i midten af 1990 erne blev lignede effekter identificeret i to israelske studier (Carmon og Baron, 1994; Carmon og Hill, 1988). Fælles for den effektmåling, der er i dette projekt og i de to israelske, er, at effekten er identificeret ved et kvasi-eksperimentelt design. At effekterne peger i samme retning og er identificeret på en sammenlignelig måde styrker udsagnet om, at områdebaserede indsatser har en positiv betydning for beboernes levevilkår.

22 Indledning, sammenfatning og konklusion 23 Et er at identificere, at der er effekter af indsatser. Noget andet er, om der er tale om reelle ændringer eller marginale ændringer. Når effektmålinger er i sin vorden, og billedet endnu ikke er skarpt i forhold til, hvilke effekter der opstår af hvilke indsatser, er det vanskeligt at vurdere størrelsen af effekterne. Endvidere afhænger vurderingen også af den samfundsmæssige kontekst. I Danmark har vi en stor offentlig sektor og en veludviklet velfærdsstat. Den socioøkonomiske ulighed er væsentlig mindre end i andre dele af Europa og i USA, og trods den boligmæssige segregering er boligmarkedet relativt heterogent. På den baggrund må forventningerne til størrelsen af effekterne være, at de vil være relativt mindre sammenlignet med størrelsen af effekterne i resten af Europa og USA, hvor boligproblemerne er mere massive. Diskussionen af, om effekterne er udtryk for reelle forbedringer og reel opadgående social mobilitet, knytter an til en diskussion af, hvad områdebaserede indsatser kan i forhold til generelle velfærdsindsatser. Dette forskningsprojekt bidrager til vurderingen af, at det med områdebaserede indsatser er vanskeligt at påvirke forekomsten af udsatte boligområder, men beboerne kan påvirkes, og deres levevilkår kan forbedres. Områdebaserede indsatser har ikke gennemslagskraft i forhold til at påvirke de strukturelle forhold, der skaber boligmæssig segregering. Det efterlader til politikere at vurdere balancen mellem velfærdspolitikker, der kan ændre på samfundets socioøkonomiske segregation og enkelt-område-politikker såsom områdebaserede indsatser, der har en mindre rækkevidde. Områdebaserede indsatser kan løfte beboere i den lave ende, men kan grundlæggende ikke bryde den socioøkonomiske segregation. Anti-segregationsindsatser kan formodentlig ikke skabes inden for boligpolitikken, men skal skabes inden for politikker, der grundlæggende kan påvirke unges adgang til at få en uddannelse og allokeringen af borgernes økonomiske ressourcer. Styrken ved områdebaserede indsatser er, at de er målrettet boligområder, der har en koncentration af svage og udsatte beboere, og at indsatserne har en gennemslagskraft i boligområdet. I den henseende kan de områdebaserede indsatser være et supplement til øvrige velfærdspolitikker, der er rettet mod grundlæggende samfundsmæssige forhold. I det omfang at områdebaserede indsatser koordineres med kommunale og nationale tiltag, der har til formål at løse den socioøkonomiske segregation, må forventningen være, at de områdebaserede indsatser har et større potentiale for gennemslagskraft.

23 24 Indsatser i udsatte boligområder Rapportens struktur Rapporten er struktureret således, at der efter dette indledende kapitel følger en beskrivelse af den almene boligsektor. Herefter følger et kapitel om, hvordan den boligpolitiske håndtering af udsatte boligområder har udviklet sig over tid. Derefter kommer tre estimationskapitler, der hver beskriver resultaterne af effektmålinger af Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998 og Omprioriteringsloven 2000 for henholdsvis boligafdelingens beboersammensætning, beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og beboernes tilfredshed med deres boligområde.

24

25

26 Resumé Almene boligområder hvordan har de udviklet sig?

27 28 Indsatser i udsatte boligområder Almene boligområder hvordan har de udviklet sig? Dette kapitel tjener til at give en baggrundsforståelse for, at den del af boligmarkedet, hvor de svageste grupper bor, er en del af den almene boligsektor, og at det er boligmarkedets udvikling, der har bidraget til forekomsten af udsatte boligområder. I dette kapitel beskriver vi først, hvordan den almene boligsektor er blevet til og over årene har tilpasset sig efterspørgslen af boliger. Dernæst beskriver vi, hvordan beboersammensætningen har udviklet sig siden midten af 1980 erne i den almene boligsektor. Denne udvikling sammenholder vi med det øvrige boligmarked. Til sidst i kapitlet beskriver vi hovedtrækkene i den forskningslitteratur, der beskæftiger sig med problemerne relateret til, at der opstår udsatte boligområder som følge af en samfundsmæssig segregering på boligmarkedet. De deskriptive analyser af indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og familiestatus er baseret på voksne individer i alderen år, mens de øvrige analyser (alder og etnicitet) er baseret på hele befolkningen. Den almene boligsektors tilblivelse Den almene boligsektor opstod i begyndelsen af det 20. årh. som en sammenslutning af private kooperative andelsboligforeninger med aktører fra fagbevægelsen og andelsbevægelsen. I 1920 erne var det kommunerne, der byggede boliger med støtte fra staten. I 1930 erne overgik byggeriet fra kommunerne til boligforeningerne, der blev underlagt statslig regulering, og boligforeningerne skulle være non-profit virksomheder. Efter anden verdenskrig var der stor mangel på boliger, og der blev derfor bygget mange nye boliger. I den periode overhalede omfanget af det sociale boligbyggeri den private udlejningssektor (SBI og AKF, 2001). Frem mod 1960 erne begyndte fokus på målgruppen at ændre sig fra at skulle tilgodese boliger til de svageste grupper i samfundet til at være en

28 Almene boligområder hvordan har de udvilklet sig? 29 sektor, hvor der blev tilbudt boliger til alle. I 1960 erne og 1970 erne blev der bygget store boliger, der var beregnet til børnefamilier, og de blev i særdeleshed bygget i forstæderne til København. Men på grund af den økonomiske krise i 1970 erne med stor inflation og høj rente, hvor huspriserne samtidig holdt sig på et lavt niveau, var det relativt set billigere for en børnefamilie at bo i en ejerbolig end i en nybygget almen bolig på trods af de statslige støtteordninger til den almene boligsektor. I mange af de store boliger, der blev bygget, flyttede børnefamilierne derfor aldrig ind. Det gav store udlejningsproblemer for den almene boligsektor og i løbet af 1970 erne ændrede fokus sig igen (SBI og AKF, 2001). Denne gang fra at være en sektor, der kunne tilbyde boliger til alle, til at være en sektor, der kunne tilbyde boliger til samfundets svage grupper. I 1980 erne fortsatte den økonomiske tilbagegang, og den vedblev med at give udlejningsvanskeligheder for sektoren som følge af, at der skete en stor udflytning af ressourcestærke børnefamilier til ejerboliger, særligt parcelhusene. Samtidig skete en stor indflytning af enlige, beboere med forskellige misbrugsproblemer, og marginaliserede beboere. Sektoren var endvidere økonomisk trængt af, at mange af de store montagebyggerier fra 1960 erne skulle renoveres og forbedres. De synlige tegn på, at særlige boligområder både havde fysiske problemer og koncentrationer af socialt udsatte grupper, optræder således i denne periode. I 1990 erne fik den almene boligsektor fokus på at tage et socialt ansvar for de svage grupper og på at løse de boligsociale problemer, som fandtes i sektoren (Jensen, 2006). Fra at sektoren startede med at have ansvar for at opføre boliger, bestod ansvaret fra midten af 1990 erne og frem i at administrere boliger. Sektoren har siden kæmpet for at få tilført offentlige ressourcer til at løfte velfærden. Samtidigt fokuseres der fra politisk hold på, at private aktører og frivillige foreninger skal inddrages i opgaveløsningen af de boligsociale problemer. I løbet af 1990 erne fik kommunerne større indflydelse på det lokale boligmarked. Siden 1998 har kommunerne haft fuld bestemmelse over byggeri af almene boliger i kommunen. Ligeledes har kommunerne indflydelse på, hvilke ændringer der sker i byerne, og disse ændringer kan have både positive og negative konsekvenser for det lokale boligmarked. Ejerformernes rumlige placering skyldes ud over markedsprocesser også fysisk planlægning og arealregulering gennemført af politiske institutioner.

29 30 Indsatser i udsatte boligområder Borgerligt-dominerede kommunerne, især i hovedstadsregionen, har bygget få almene boliger, mens socialdemokratisk-ledede kommuner har bygget mange almene boliger. I enkelte kommuner er byrummet opdelt i forskellige ejerformer, hvor store boligområder udelukkende består af almene boliger (Andersen og Ærø, 1999). Den almene boligsektor har fortsat sin opmærksomhed på at løse de boligsociale problemer i 2000 erne og 2010 erne, hvor staten i stigende grad har trukket sit finansielle bidrag til løsningen af boligsociale problemer tilbage. I 2006 blev et udvalgsarbejde sat i gang om den almene boligsektors fremtid og styring. Formålet var at finde ud af, hvordan der kunne skabes betingelser for en øget decentralisering og deregulering af den almene boligsektor med henblik på, at almene boligorganisationer og kommuner er sammen om at finde lokale løsninger på de boligsociale problemer. Den almene boligsektor fremhæves i udvalgsarbejdet som hjørnestenen i løsningen af de boligsociale opgaver, og dermed argumenteres for en konsolidering af den almene boligsektor. Samtidig fremhæves, at denne opgave ikke kan varetages, hvis beboersammensætningen er for ensidig. En blanding af stærke og ressourcesvage grupper i de almene boligområder er derfor en forudsætning for, at boligområderne ikke marginaliseres, og der opstår nye såkaldte ghettoer (Socialministeriet, 2006). Resultatet af udvalgsarbejdet blev en styringsreform, der trådte i kraft 1. januar Med styringsreformen blev både den almene boligsektors rolle som leverandør af boliger til de svageste grupper i samfundet og sektorens ansvar for at løse boligsociale opgaver cementeret. Med styringsreformen er kommunens opgave defineret til at bidrage til løsningen af boligsociale opgaver og til at sikre en hensigtsmæssig styring af den almene boligsektor. Således har kommunerne med den nye styringsreform ikke længere udelukkende til opgave at fungere som tilsynsmyndighed, men har en forpligtigelse til at indgå i en dialog og et samarbejde om de boligsociale opgaver, som den almene sektor varetager.

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Boligpolitisk syn på indsatser baggrund Hvilke indsatser har vi undersøgt og hvilke effekter? Udfordringer

Læs mere

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering 1 Opsummering Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere,

Læs mere

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Har områdebaserede

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart Effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Kort & klart Om evalueringen Evalueringens fire dele Evalueringen har fire fokusområder, som søger at besvare følgende spørgsmål: Landsbyggefonden

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Det boligsociale arbejde før og nu Der var engang hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Og det var noget værre noget fordi som vi fandt ud af i 1980 erne så kan sociale problemer ikke alene

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE DISPOSITION Hvorfor er det interessant? Hvilke udlejningsregler har vi undersøgt?

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere