Indsatser i udsatte boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatser i udsatte boligområder"

Transkript

1 13:01 Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

2 13:01 Indsatser i udsatte boligområder. Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

3 Indsatser i udsatte boligområder. Hvad virker, hvorfor og hvordan? Direktør: Lars Pico Geerdsen Kraks Fond Byforskning ISSN: ISBN: Layout: Sara Emilie Spon Omslagsfoto: Willi Hansen Oplag: 300 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 2013 Kraks Fond Byforskning Kraks Fond Byforskning Ved Stranden København K Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt til forskningsenheden.

4 Indhold Forord 9 Resumé 11 Effekter 12 Indsatser 13 Data og metode Indledning, sammenfatning og konklusion 18 Forskningsspørgsmål 19 Konklusion 20 Rapportens struktur 24

5 02 Almene boligområder hvordan har de udviklet sig? 28 Den almene boligsektors tilblivelse 28 Udviklingen i beboersammensætningen i den almene boligsektor Områdebaserede indsatser en kur i udsatte boligområder 46 Det boligpolitiske syn på boligmæssig segregering 47 Sammenfatning Giver områdebaserede indsatser øget socialt mix? 66 Hvilken indsats måler vi effekten af? 67 Hvem er målgruppen? 70 Hvordan påvirker indsatsen socialt mix? 7 1 Data 77 Indsatsvariablen og de øvrige forklarende variabler 82 Økonometrisk model 86 Resultater 89 Sammenfatning 105

6 05 Øger områdeindsatser beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? 108 Hvem er målgruppen? 109 Hvordan påvirker indsatsen? 110 Data 1 13 Indsatsvariablen og de øvrige forklarende variabler 118 Økonometrisk model 123 Resultater 127 Sammenfatning Giver områdebaserede indsatser øget beboertilfredshed? 148 Hvilken indsats måler vi effekten af? 149 Hvem er målgruppen? 150 Hvordan virker indsatsen? 151 Data 153 Økonometrisk model 160 Resultater 164 Sammenfatning 170 Litteraturliste 173

7

8 Forord Kraks Fonds bestyrelse besluttede i 2011 at etablere en forskningsenhed med det formål at skabe ny viden om, hvad der skaber vækst og velstand i byområder i Danmark. Som et led heri er at skabe mere viden om vores boligområder, herunder de områder der klarer sig mindre godt. Der har altid eksisteret by- og boligområder med en særlig koncentration af borgere, der ikke har taget en uddannelse, ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet, har et dårligt fysisk eller psykisk helbred, og i store dele af deres liv har oplevet at stå på kanten af samfundet. Disse by- og boligområder omtaler vi ofte som udsatte boligområder. Det er områder kendetegnet ved et mix af sociale, fysiske og økonomiske problemer, men det er også områder kendetegnet ved uudnyttede ressourcer, der kan bringes i spil, hvis de rette indsatser gøres. Formålet med denne forskningsrapport er at øge viden om effekterne af områdebaserede indsatser. Vi fokuserer på beboersammensætning, arbejdsmarkedstilknytning samt beboernes tilfredshed med deres boligområde. I senere studier forventer vi at kunne udvide vores fokus til forhold så som kriminalitet, helbred og uddannelse. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et ph.d.-projekt udført af forsker Gunvor Christensen. Arbejdet med rapporten blev sat i gang i foråret Den henvender sig til embedsfolk, der arbejder med det boligsociale område, til boligorganisationer, boligsociale medarbejdere og øvrige aktører med interesse for området. God læselyst. København, august 2013 Lars Pico Geerdsen Direktør Kraks Fond Byforskning

9

10 Resumé Igennem de seneste 30 år har der været tradition for områdebaserede indsatser i udsatte boligområder. Det boligpolitiske argument for områdebaserede indsatser er, at de forebygger en ellers ukontrollabel udvikling i udsatte boligområder og en ellers stigende boligmæssig segregering. Politisk antages det, at kvaliteten af at bo i udsatte boligområder øges med indsatserne. Den politiske forventning er, at lokale forhold og serviceniveau forbedres, at et dårligt omdømme reduceres, og at der sker en øget social mobilitet og en øget deltagelse i samfundets forskellige arenaer. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan områdebaserede indsatser kan skabe ændringer i udsatte boligområder, og hvilke effekter der kan identificeres af disse indsatser på beboersammensætningen, beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og på beboernes tilfredshed med det sted de bor. Områdebaserede indsatser bliver tildelt et afgrænset boligområde for en fastsat periode typisk fire år med henblik på at løfte boligområdet fysisk, socialt og økonomisk. Indsatserne er således ikke givet til specifikke beboere, men til hele boligområdet. Vi finder, at områdebaserede indsatser er i stand til at forbedre individuelle forhold. Indsatserne kan ændre på beboernes holdning, til det sted de bor, og indsatserne har en positiv betydning for beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derimod har områdebaserede indsatser ingen signifikant effekt på selve boligområdet. Der er en tendens til, at indflytterne til udsatte boligområder er mindre beskæftigede og har lavere indkomst, end udflytterne har. Dette forhold vanskeliggør, at områdebaserede indsatser kan ændre på forekomsten af udsatte boligområder.

11 12 Indsatser i udsatte boligområder Effekter I projektet er effekten af områdebaserede indsatser målt på tre forskellige afhængige variabler: Beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet, beboeres tilfredshed samt socialt mix i boligafdelinger. Tilknytning til arbejdsmarkedet Områdebaserede indsatser bidrager til, at flere beboere kommer i arbejde, og at de, der er arbejdsledige, er det i kortere tid. De områdebaserede indsatser har bestået af fysiske, økonomiske og sociale indsatser. Ingen af de tre indsatser har bestået i direkte at skabe jobs. Derfor er der tale om afledte beskæftigelseseffekter af indsatserne, og ikke direkte effekter i form af, at der følger jobs med indsatserne. Beboertilfredshed Ligeledes er områdebaserede indsatser i stand til at påvirke beboernes tilfredshed. Fysiske forbedringer leder til, at beboere bliver mere tilfredse med deres bolig og boligområdet. Denne positive effekt gælder dog kun indtil en bestemt bevillingsstørrelse på ca kr. pr. bolig. Bevillinger over kr. pr. bolig medfører, at effekterne bliver mindre. Dette kan skyldes, at de problemer, der kendetegner de boligområder, der har fået større bevillinger, er så sammensatte og komplekse, at fysiske indsatser alene ikke kan øge beboertilfredsheden. Socialt mix Vi finder ikke, at områdebaserede indsatser er i stand til at skabe en mere blandet beboersammensætning, også kaldet socialt mix. Indsatserne er heller ikke i stand til at løfte en boligafdeling. Det hænger formodentlig sammen med, at beboere, der flytter ud af boligområder med indsatser, klarer sig bedre i forhold til beskæftigelse og indkomst, end indflytterne gør, og at beboere af dansk oprindelse i højere grad flytter ud af boligområderne, end beboere af dansk oprindelse flytter ind. Disse forskelle på indflyttere og udflyttere er en barriere for ændringer på boligafdelingsniveau.

12 Resumé 13 Indsatser De indsatser, der er genstand for effektmålingerne, kommer fra to forskellige puljer: Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998 og Omprioriteringsloven fra Begge indsatser har bestået i fysiske, sociale og økonomiske indsatser og er karakteristiske for områdebaserede indsatser, der har været igangsat i løbet af de sidste tre årtier nationalt og internationalt. Med Regeringens Byudvalg blev der uddelt 2,1 mia. kr. (i 1998-priser). Staten finansierede 1,5 mia. kr., mens kommunerne stod for 305 mio. kr. og Landsbyggefonden for 275 mio. kr.. Ca. 500 boligafdelinger modtog støtte i løbet af Forventningen var, at byudvalgsindsatsen ville øge boligområdets attraktivitet og derigennem tiltrække husholdninger med stabile familierelationer og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Med andre ord forventedes det, at indsatsen ville øge det sociale mix i de støttede afdelinger. Omprioriteringsloven fra 2000 havde en økonomisk ramme til uddeling på 220 mio. kr. i hvert af årene fra Det gav en samlet ramme på 880 mio. kr. (i løbende priser) og efter 2004 en aftrapning af huslejestøtte efter gældende regler. Omprioriteringsloven gav mulighed for fysiske renoveringer, huslejenedsættelse, sociale aktiviteter og forsøg med fleksibel udlejning. Der blev i alt givet støtte til 102 boligafdelinger med ca boliger. I denne del af forskningsprojektet foretages en effektmåling af fysiske indsatser og huslejenedsættelse på beboertilfredsheden i ti udvalgte boligområder. Data og metode Vi benytter tilgængelige registerdata fra Danmarks Statistik til at identificere beboere i boligområder, data fra Landsbyggefonden om indsatserne og spørgeskemadata fra en spørgeskemaundersøgelse til beboere, der har boet i udvalgte boligafdelinger, der blev støttet via Omprioriteringsloven. Vi har således, ved hjælp af registerdata, mulighed for at følge de samme beboere over tid fra 1986 til 2006, og vi kan identificere beboere, i boligafdelinger, der har fået områdebaserede indsatser før, under og efter indsatserne. Vi kan desuden identificere beboere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, i registerdata.

13 14 Indsatser i udsatte boligområder Vi anvender data fra seks forskellige registre: Befolkningsstatistikregistret (BEF/ FAIN), Befolkningens uddannelser (UDDA), Indkomstregistret (INDK), den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Indvandrere og Efterkommere (IEPE) og Boligopgørelsen (BBR), der tidligere hed Boligtællingen. Effektmålingerne af Regeringens Byudvalg foretages som en difference in difference-analyse, hvor det udnyttes, at der både er boligafdelinger, der har fået støtte, og boligafdelinger der har fået afslag. Derved kan boligafdelingerne opdeles i en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Det antages, at der ikke er nogen uobserverbar systematisk forskel på de, der har fået støtte, og de, der har fået afslag. Effektmålingen af Omprioriteringsloven 2000 består i en fixed effect-analyse, hvor der tages højde for sample selection bias ved at estimere en version af Heckmanns sample selection-model.

14

15

16 Resumé Indledning, sammenfatning og konklusion

17 18 Indsatser i udsatte boligområder Indledning, sammenfatning og konklusion Næsten alle større byer har boligområder, der er kendetegnet ved, at der bor mange mennesker med økonomiske og sociale problemer, at det er svært at leje boligerne ud, og at der er store renoverings- og forbedringsbehov. Der er en politisk og forskningsmæssig stor opmærksomhed på disse boligområder, fordi væksten og velstanden i disse områder er lavere end i andre dele af samfundet (Massey et al., 1994; Murie og Musterd, 2004; Wacquant og Wilson, 1989; Wacquant, 2007; Wilson, 1987). Der er igennem årene både nationalt og internationalt forsøgt forskellige indsatser for at løse de problemer, der er i disse boligområder, og for at løfte boligområderne ud af deres udsatte position. Siden 1980 erne er der i Danmark anvendt 36 mia. kr. på områdebaserede indsatser i og investeringer i udsatte boligområder (Programbestyrelsen, 2008). I 1980 erne bestod indsatserne typisk i at forbedre boligområdernes fysiske og økonomiske tilstand, mens indsatserne i 1990 erne handlede om at forbedre det sociale liv, at inddrage beboere og øvrige lokale aktører samt at forbedre beboernes mulighed for at klare sig bedre. I 2000 erne har indsatserne været fokuseret på at forebygge udviklingen af såkaldte ghettoer, og indsatserne har i udpræget grad bygget på partnerskaber og inddragelse af den private sektor og erhvervslivet i løsningen. Over årene har der politisk og forskningsmæssigt været en diskussion af områdebaserede indsatser i forhold til generelle velfærdsmæssige indsatser. Områdebaserede indsatser er målrettet specifikke afgrænsede boligområder, mens generelle velfærdsindsatser er målrettet individuelle borgere. Argumenterne for områdebaserede indsatser er, at de muliggør en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og på tværs af offentlige og private aktører. Det vil sige, at de tilskynder en mere integreret lokal indsats, hvor udviklingen i boligområdet kan kobles op på en regional vækst. Ligeledes er et argument for områdebaserede indsatser, at de har en større grad af fleksibilitet end traditionelle velfærdsindsatser har, og at den større fleksibilitet er vigtig for at nå marginaliserede grupper, der bor i de udsatte boligområder. Argumenterne imod områdebaserede indsatser er, at indsatserne risikerer at fokusere forkert på de problemer, der skal løses.

18 Indledning, sammenfatning og konklusion 19 Områdebaserede indsatser bliver sammenlignet med at flytte rundt på liggestolene på Titanic. Det vil sige, at de grundlæggende årsager til, at der er udsatte boligområder, ikke bliver håndteret, og at koncentrationen af midler til bestemte områder i stedet skaber problemer i andre områder. Endelig er et argument imod områdebaserede indsatser, at de skaber afhængighed i de udsatte boligområder (Parkinson, 1998). Trods den boligpolitiske og forskningsmæssige opmærksomhed på indsatser i udsatte boligområder, ved vi forbløffende lidt om, hvad der virker (Andersson og Musterd, 2005; Atkinson, 2000a; Lawless, 2012, 2011; Lawless et al., 2010; Rhodes et al., 2005; van Gent et al., 2009). Der er mindst tre faktorer, der spiller ind på, at vi ikke har større viden om, hvad der virker. For det første er der for lidt eller slet ingen fokus på teori om, hvilke problemer der skal løses med hvilke indsatser. I udformningen af de boligpolitiske tiltag og i uddelingen af indsatser til områder er der typisk for lidt fokus på og viden om, hvordan de ønskede effekter opnås (Lawless, 2012, 2011). For det andet er målgruppen ofte ikke klart identificeret. For det tredje er der for lidt opmærksomhed rettet mod, hvordan effekterne skal identificeres. Allerede når boligpolitiske tiltag foreligger, skal der være en plan for, hvordan effekterne kan identificeres. Ofte bliver evaluatorer sat til at evaluere indsatser, når de for længst er i gang. Derved vil evalueringsdesignet ofte bestå i eftermålinger, hvor der er alt for stor usikkerhed om, hvorvidt ændringer i de forhold, vi gerne vil påvirke, skyldes indsatsen eller andre forhold. Forskningsspørgsmål I dette forskningsprojekt undersøger vi den kausale sammenhæng mellem områdebaserede indsatser til udsatte boligområder og de effekter de måtte have. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, om områdebaserede indsatser har en betydning for udsatte boligområder og for beboernes livsforhold. Vi har adgang til data, der muliggør, at vi kan observere indsatsen og målgruppen, det vil sige, hvilke boligafdelinger der har modtaget støtte, og dermed hvilke beboere som har boet i boligafdelinger, der har fået støtte. Vi kan observere både boligafdelinger og beboere i registerdata før, under og efter en indsats.

19 20 Indsatser i udsatte boligområder De to grundlæggende forskningsspørgsmål er: Hvordan kan områdebaserede indsatser skabe ændringer i udsatte boligområder, og hvilke effekter kan identificeres af disse indsatser? Forskningsprojektet er baseret på tre empiriske analyser af, hvordan områdebaserede indsatser kan skabe ændringer i udsatte boligområder. I projektet er effekten af områdebaserede indsatser målt på tre forskellige variabler: socialt mix i boligafdelinger, beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet og beboeres tilfredshed med deres boligområde. Indsatserne stammer fra to forskellige puljer: Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998 og Omprioriteringsloven fra De to indsatser er kendetegnende for den type af indsatser, der er foregået både nationalt og internationalt inden for de seneste tre årtier. Dermed har projektets resultater relevans både i en dansk og international sammenhæng. Når vi undersøger, om områdebaserede indsatser har en effekt på socialt mix, det vil sige beboersammensætningen, i en boligafdeling, så måler vi effekten på selve boligafdelingen ikke på individet. Socialt mix definerer vi som ændringen i andelen af beboere med en uddannelse, beboere i arbejde, beboernes gennemsnitlige indkomst, og endelig som en ændring i andelen af beboere med etnisk minoritetsbaggrund. Vi undersøger også, om områdebaserede indsatser har en effekt på individniveau. Vi tester både på objektive individuelle forhold og på beboernes subjektive vurderinger, hvorvidt indsatserne har en gennemslagskraft. Vi tester, om beboerne objektivt klarer sig bedre i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsledighed som følge af områdebaserede indsatser. Vi tester ligeledes, om beboernes tilfredshed med det sted, de bor, øges som følge af områdebaserede indsatser. Konklusion Hovedresultatet i dette forskningsprojekt er, at områdebaserede indsatser har en gennemslagskraft på individniveau men ikke på boligafdelingsniveau. Vi finder, at områdebaserede indsatser bidrager til, at beboere kommer i arbejde, og at de, der er arbejdsledige, er kortere tid arbejdsledige. De

20 Indledning, sammenfatning og konklusion 21 områdebaserede indsatser har bestået af fysiske, økonomiske og sociale indsatser. Ingen af de tre indsatser har bestået i direkte at skabe jobs. Derfor er der tale om reelle beskæftigelseseffekter af indsatserne. Vi finder ligeledes, at beboere bliver mere tilfredse med deres bolig og boligområdet som følge af områdebaserede indsatser. Men når vi måler på, om indsatserne er i stand til at skabe en mere blandet beboersammensætning eller løfte en boligafdeling, så finder vi ikke indikationer på det. Vi finder endvidere tegn på, at der er en form for sorteringsmekanisme på spil i forbindelse med, hvilke beboere der flytter ud og ind i de udsatte boligområder. Vi ser, at beboere, der flytter ud af boligområder med indsatser, klarer sig bedre i forhold til beskæftigelse og indkomst, end indflytterne gør. Desuden ser vi, at beboere af dansk oprindelse i højere grad flytter ud af boligområderne end beboere af dansk oprindelse flytter ind. Det vil sige, at vi ser en nettotilgang af beboere med etnisk minoritetsbaggrund i de udsatte boligområder. Disse flyttemønstre bidrager til at forklare, hvorfor områdebaserede indsatser ikke ser ud til at have en gennemslagskraft på boligområdet men primært på individniveau. Områdebaserede indsatser er i stand til at løfte beboere, men fordi der er en tilgang af ressourcesvage beboere, ændrer boligområderne sig ikke. Boligmarkedet afspejler den socioøkonomiske segregation, og forekomsten af udsatte boligområder er et spejl på denne segregation. For at områdebaserede indsatser skulle kunne løfte udsatte boligområder, ville det kræve, at indsatserne er i stand til at påvirke den samfundsmæssige segregation. Det har indsatserne dels ikke volumen til, dels er levetiden af indsatserne for kort. I stedet er indsatserne i stand til at løfte beboerne og forbedre deres levevilkår. Identifikationen af effekterne Identifikationen af effekterne af indsatserne uddelt med Regeringens Byudvalg er plausible af to grunde. For det første ser indsatsgruppen og kontrolgruppen ens ud i udvikling før 1994, men med en niveauforskel som

21 22 Indsatser i udsatte boligområder der er taget højde for i vores regressionsanalyse. Vi kontrollerer for samfundsmæssige konjunkturer, der også kunne påvirke effekterne. For det andet ser det ikke ud til, at der skulle være nogen systematisk forskel i tildelingen af byudvalgsmidler. Identifikationen af effekter fra indsatsen uddelt med Omprioriteringsloven fra 2000 er ligeledes plausibel af to grunde. Den ene er, at vi har et panel, hvor der er en måling af beboernes tilfredshed før og efter indsatsen, således at der kan kontrolleres for forhold, der ændrer sig for panelet over tid, og der kan kontrolleres for uobserveret tidsinvariant heterogenitet, der er korreleret med de uafhængige variabler. Den anden grund er, at der kontrolleres for selection bias. Det ser ud som om, at der er en vis grad af sample selection bias, der kan påvirke resultaterne i et vist omfang, men det tager vi højde for. Reelle effekter eller marginale ændringer? Den danske og internationale forskning i effekter af indsatser er kendetegnet ved at være i sin vorden. Det kommer til udtryk ved, at der er foretaget målinger på en række forskellige variabler og med meget forskellige designs. Derfor er der også en relativ stor spredning i, hvad resultaterne viser. Der er både effektmålinger, der viser, at beboerne bliver mere tilfredse, og der er effektmålinger, der viser, at beboerne bliver mindre tilfredse med det sted, de bor, efter der er investeret med områdebaserede indsatser. Dette forskningsprojekt finder, at beboernes tilfredshed øges og bidrager således til at konsolidere den viden, der allerede foreligger om, at områdebaserede indsatser kan påvirke beboernes oplevelser positivt. Ligeledes bekræfter og udbygger dette projekt den viden, der er om, at områdebaserede indsatser bidrager til, at beboerne får bedre levevilkår. Tilbage sidst i 1980 erne og i midten af 1990 erne blev lignede effekter identificeret i to israelske studier (Carmon og Baron, 1994; Carmon og Hill, 1988). Fælles for den effektmåling, der er i dette projekt og i de to israelske, er, at effekten er identificeret ved et kvasi-eksperimentelt design. At effekterne peger i samme retning og er identificeret på en sammenlignelig måde styrker udsagnet om, at områdebaserede indsatser har en positiv betydning for beboernes levevilkår.

22 Indledning, sammenfatning og konklusion 23 Et er at identificere, at der er effekter af indsatser. Noget andet er, om der er tale om reelle ændringer eller marginale ændringer. Når effektmålinger er i sin vorden, og billedet endnu ikke er skarpt i forhold til, hvilke effekter der opstår af hvilke indsatser, er det vanskeligt at vurdere størrelsen af effekterne. Endvidere afhænger vurderingen også af den samfundsmæssige kontekst. I Danmark har vi en stor offentlig sektor og en veludviklet velfærdsstat. Den socioøkonomiske ulighed er væsentlig mindre end i andre dele af Europa og i USA, og trods den boligmæssige segregering er boligmarkedet relativt heterogent. På den baggrund må forventningerne til størrelsen af effekterne være, at de vil være relativt mindre sammenlignet med størrelsen af effekterne i resten af Europa og USA, hvor boligproblemerne er mere massive. Diskussionen af, om effekterne er udtryk for reelle forbedringer og reel opadgående social mobilitet, knytter an til en diskussion af, hvad områdebaserede indsatser kan i forhold til generelle velfærdsindsatser. Dette forskningsprojekt bidrager til vurderingen af, at det med områdebaserede indsatser er vanskeligt at påvirke forekomsten af udsatte boligområder, men beboerne kan påvirkes, og deres levevilkår kan forbedres. Områdebaserede indsatser har ikke gennemslagskraft i forhold til at påvirke de strukturelle forhold, der skaber boligmæssig segregering. Det efterlader til politikere at vurdere balancen mellem velfærdspolitikker, der kan ændre på samfundets socioøkonomiske segregation og enkelt-område-politikker såsom områdebaserede indsatser, der har en mindre rækkevidde. Områdebaserede indsatser kan løfte beboere i den lave ende, men kan grundlæggende ikke bryde den socioøkonomiske segregation. Anti-segregationsindsatser kan formodentlig ikke skabes inden for boligpolitikken, men skal skabes inden for politikker, der grundlæggende kan påvirke unges adgang til at få en uddannelse og allokeringen af borgernes økonomiske ressourcer. Styrken ved områdebaserede indsatser er, at de er målrettet boligområder, der har en koncentration af svage og udsatte beboere, og at indsatserne har en gennemslagskraft i boligområdet. I den henseende kan de områdebaserede indsatser være et supplement til øvrige velfærdspolitikker, der er rettet mod grundlæggende samfundsmæssige forhold. I det omfang at områdebaserede indsatser koordineres med kommunale og nationale tiltag, der har til formål at løse den socioøkonomiske segregation, må forventningen være, at de områdebaserede indsatser har et større potentiale for gennemslagskraft.

23 24 Indsatser i udsatte boligområder Rapportens struktur Rapporten er struktureret således, at der efter dette indledende kapitel følger en beskrivelse af den almene boligsektor. Herefter følger et kapitel om, hvordan den boligpolitiske håndtering af udsatte boligområder har udviklet sig over tid. Derefter kommer tre estimationskapitler, der hver beskriver resultaterne af effektmålinger af Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998 og Omprioriteringsloven 2000 for henholdsvis boligafdelingens beboersammensætning, beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og beboernes tilfredshed med deres boligområde.

24

25

26 Resumé Almene boligområder hvordan har de udviklet sig?

27 28 Indsatser i udsatte boligområder Almene boligområder hvordan har de udviklet sig? Dette kapitel tjener til at give en baggrundsforståelse for, at den del af boligmarkedet, hvor de svageste grupper bor, er en del af den almene boligsektor, og at det er boligmarkedets udvikling, der har bidraget til forekomsten af udsatte boligområder. I dette kapitel beskriver vi først, hvordan den almene boligsektor er blevet til og over årene har tilpasset sig efterspørgslen af boliger. Dernæst beskriver vi, hvordan beboersammensætningen har udviklet sig siden midten af 1980 erne i den almene boligsektor. Denne udvikling sammenholder vi med det øvrige boligmarked. Til sidst i kapitlet beskriver vi hovedtrækkene i den forskningslitteratur, der beskæftiger sig med problemerne relateret til, at der opstår udsatte boligområder som følge af en samfundsmæssig segregering på boligmarkedet. De deskriptive analyser af indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og familiestatus er baseret på voksne individer i alderen år, mens de øvrige analyser (alder og etnicitet) er baseret på hele befolkningen. Den almene boligsektors tilblivelse Den almene boligsektor opstod i begyndelsen af det 20. årh. som en sammenslutning af private kooperative andelsboligforeninger med aktører fra fagbevægelsen og andelsbevægelsen. I 1920 erne var det kommunerne, der byggede boliger med støtte fra staten. I 1930 erne overgik byggeriet fra kommunerne til boligforeningerne, der blev underlagt statslig regulering, og boligforeningerne skulle være non-profit virksomheder. Efter anden verdenskrig var der stor mangel på boliger, og der blev derfor bygget mange nye boliger. I den periode overhalede omfanget af det sociale boligbyggeri den private udlejningssektor (SBI og AKF, 2001). Frem mod 1960 erne begyndte fokus på målgruppen at ændre sig fra at skulle tilgodese boliger til de svageste grupper i samfundet til at være en

28 Almene boligområder hvordan har de udvilklet sig? 29 sektor, hvor der blev tilbudt boliger til alle. I 1960 erne og 1970 erne blev der bygget store boliger, der var beregnet til børnefamilier, og de blev i særdeleshed bygget i forstæderne til København. Men på grund af den økonomiske krise i 1970 erne med stor inflation og høj rente, hvor huspriserne samtidig holdt sig på et lavt niveau, var det relativt set billigere for en børnefamilie at bo i en ejerbolig end i en nybygget almen bolig på trods af de statslige støtteordninger til den almene boligsektor. I mange af de store boliger, der blev bygget, flyttede børnefamilierne derfor aldrig ind. Det gav store udlejningsproblemer for den almene boligsektor og i løbet af 1970 erne ændrede fokus sig igen (SBI og AKF, 2001). Denne gang fra at være en sektor, der kunne tilbyde boliger til alle, til at være en sektor, der kunne tilbyde boliger til samfundets svage grupper. I 1980 erne fortsatte den økonomiske tilbagegang, og den vedblev med at give udlejningsvanskeligheder for sektoren som følge af, at der skete en stor udflytning af ressourcestærke børnefamilier til ejerboliger, særligt parcelhusene. Samtidig skete en stor indflytning af enlige, beboere med forskellige misbrugsproblemer, og marginaliserede beboere. Sektoren var endvidere økonomisk trængt af, at mange af de store montagebyggerier fra 1960 erne skulle renoveres og forbedres. De synlige tegn på, at særlige boligområder både havde fysiske problemer og koncentrationer af socialt udsatte grupper, optræder således i denne periode. I 1990 erne fik den almene boligsektor fokus på at tage et socialt ansvar for de svage grupper og på at løse de boligsociale problemer, som fandtes i sektoren (Jensen, 2006). Fra at sektoren startede med at have ansvar for at opføre boliger, bestod ansvaret fra midten af 1990 erne og frem i at administrere boliger. Sektoren har siden kæmpet for at få tilført offentlige ressourcer til at løfte velfærden. Samtidigt fokuseres der fra politisk hold på, at private aktører og frivillige foreninger skal inddrages i opgaveløsningen af de boligsociale problemer. I løbet af 1990 erne fik kommunerne større indflydelse på det lokale boligmarked. Siden 1998 har kommunerne haft fuld bestemmelse over byggeri af almene boliger i kommunen. Ligeledes har kommunerne indflydelse på, hvilke ændringer der sker i byerne, og disse ændringer kan have både positive og negative konsekvenser for det lokale boligmarked. Ejerformernes rumlige placering skyldes ud over markedsprocesser også fysisk planlægning og arealregulering gennemført af politiske institutioner.

29 30 Indsatser i udsatte boligområder Borgerligt-dominerede kommunerne, især i hovedstadsregionen, har bygget få almene boliger, mens socialdemokratisk-ledede kommuner har bygget mange almene boliger. I enkelte kommuner er byrummet opdelt i forskellige ejerformer, hvor store boligområder udelukkende består af almene boliger (Andersen og Ærø, 1999). Den almene boligsektor har fortsat sin opmærksomhed på at løse de boligsociale problemer i 2000 erne og 2010 erne, hvor staten i stigende grad har trukket sit finansielle bidrag til løsningen af boligsociale problemer tilbage. I 2006 blev et udvalgsarbejde sat i gang om den almene boligsektors fremtid og styring. Formålet var at finde ud af, hvordan der kunne skabes betingelser for en øget decentralisering og deregulering af den almene boligsektor med henblik på, at almene boligorganisationer og kommuner er sammen om at finde lokale løsninger på de boligsociale problemer. Den almene boligsektor fremhæves i udvalgsarbejdet som hjørnestenen i løsningen af de boligsociale opgaver, og dermed argumenteres for en konsolidering af den almene boligsektor. Samtidig fremhæves, at denne opgave ikke kan varetages, hvis beboersammensætningen er for ensidig. En blanding af stærke og ressourcesvage grupper i de almene boligområder er derfor en forudsætning for, at boligområderne ikke marginaliseres, og der opstår nye såkaldte ghettoer (Socialministeriet, 2006). Resultatet af udvalgsarbejdet blev en styringsreform, der trådte i kraft 1. januar Med styringsreformen blev både den almene boligsektors rolle som leverandør af boliger til de svageste grupper i samfundet og sektorens ansvar for at løse boligsociale opgaver cementeret. Med styringsreformen er kommunens opgave defineret til at bidrage til løsningen af boligsociale opgaver og til at sikre en hensigtsmæssig styring af den almene boligsektor. Således har kommunerne med den nye styringsreform ikke længere udelukkende til opgave at fungere som tilsynsmyndighed, men har en forpligtigelse til at indgå i en dialog og et samarbejde om de boligsociale opgaver, som den almene sektor varetager.

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Den almene boligsektors rolle i samfundet

Den almene boligsektors rolle i samfundet SBi 2006:11 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? 1. udgave, 2006 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere