Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Station Grenaa N.P. Josiassens Vej 1, 8500 Grenaa Dato: Mandag den 5. januar 2015 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Claus Wistoft (V) (formand) Jørgen Brøgger, Syddjurs (L) Jan Fischer, Syddjurs (A) Jan Petersen, Norddjurs (A) Torben Jensen, Norddjurs (L) Niels Basballe, Norddjurs (A) Politidirektøren Jørgen Illum Jan Lindstrøm (frivillig, observatør) Jan Møller Nielsen (medarb. rep., observatør) Fraværende: Jørgen Brøgger, Syddjurs (L) Politidirektøren Jørgen Illum Jan Lindstrøm (frivillig, observatør) Norddjurs Kommune

2 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Indholdsfortegnelse Side 1. Sammenlægning af beredskaberne Eventuelt...7 Bilagsoversigt...8 Norddjurs Kommune

3 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Sammenlægning af beredskaberne P35 15/44 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Beslutningen om sammenlægning af beredskaberne vil i løbet af januar blive sendt til byrådene i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs. Der er udarbejdet nedenstående fælles sagsfremstilling til de 4 byråd: Principbeslutning om at samordne beredskaber I juni 2014 indgik regeringen og KL aftale om det fremtidige beredskab. Aftalen indebærer, at kommunerne senest 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder og derved reducere antallet af beredskabsenheder fra de nuværende 87 enheder til op til 20 beredskabsenheder. Der er samtidigt enighed om, at der herved kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. På den baggrund er det kommunale bloktilskud nedreguleret med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Det er op til kommunerne selv at finde sammen i op til 20 beredskabsenheder. Borgmestrene i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Mariagerfjord og Randers kommuner igangsatte i august 2014 et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt samarbejde mellem kommunerne. Det resulterede i Fremtidens Beredskab, Analyse af eksisterende beredskaber 10. november 2014 og notat om: Synergieffekter og effektiviseringspotentialer 12. november 2014, som begge er vedhæftet sagen. Analysen konkluderer, at de 5 kommuner og deres beredskaber er sammenlignelige på så mange områder, at der kan etableres et fælles, stærkere og mere effektivt beredskab med en større robusthed. 1

4 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Det er også vurderingen, at beredskabet vil få en størrelse, som gør det muligt at løse de eventuelle opgaver, som måtte blive overdraget fra det statslige beredskab i forbindelse med kommende strukturændringer. Mariagerfjord Kommune har også sideløbende været i dialog med kommuner i Region Nordjylland og har nu besluttet at indgå i et mere forpligtende samarbejde om at etablere et fælles beredskab for hele Nordjylland. Mariagerfjord Kommune udtræder derfor af det forberedende arbejde med Randers, Djursland og Favrskov. Favrskov Kommune indgår også i dialog med Silkeborg og Viborg Kommuner om fælles beredskab. KL og regeringens aftale om det fremtidige beredskab indebærer en aftale om, at der i alt kan opnås effektiviseringer i de kommunale beredskaber på 175 mio. kr. fra Det svarer til 6,8 mio. kr. i de 4 kommuner jf. side 7. Det er vurderingen, at der kan opnås besparelser gennem effektiviseringer, og at der kan opnås en synergieffekt, som vil styrke det fælles beredskab. Se notat om Synergieffekter og effektivise-ringspotentialer. Det vurderes dog, at der kan blive behov for en indfasningsordning for at realisere besparelserne, og at det næppe er muligt at finde alle de krævede besparelser uden at justere serviceniveauet. Principbeslutning om samordnet beredskab Borgmestrene besluttede den 21. november 2014 at udarbejde en fælles dagsordenstekst om principbeslutning om et fælles beredskab fra 1. januar 2016 til behandling i de respektive byråd i januar KL har oplyst kommunerne om, at samordnede beredskaber skal etableres som såkaldte 60 selskaber i henhold til den kommunale styrelseslov. Hermed etableres en beredskabskommune som overdrages kompetence fra de deltagende kommuner. En 60 aftale skal godkendes af statsforvaltningen. 2

5 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner En 60 aftale skal blandt andet indeholde Afgrænsning af hvilke opgaver og kompetencer der overdrages til den fælles beredskabsenhed Aftaler om økonomiske anliggender, herunder fordeling af udgifter Beredskabskommission og ledelse Nærværende sag indeholder et forslag om, at der træffes en principbeslutning om, at der dannes et fælles beredskab, og at det fælles beredskab som udgangspunkt løser samtlige nuværende opgaver i henhold til beredskabsloven samt alle øvrige opgaver, som i dag løses af beredskaberne. Der skal etableres en model for et tæt og koordineret samspil mellem beredskabsenheden og kommunerne. Beredskabets forebyggende og servicerende opgaver er en integreret del af kommunernes samarbejde med virksomheder, foreninger og borgere og sigtet er, at erhvervslivet og borgerne fortsat oplever en velkoordineret og sammenhængende myndighedsindsats. Det foreslås at kommunerne som udgangspunkt bidrager med de midler, som de hver især anvender på deres beredskaber, dog modregnet den forudsatte besparelse ved centraliseringen. Det foreslås, at der skal findes en enkel betalingsmodel, som bygger på objektive kriterier. Det kunne f.eks. være indbyggertal, areal, antallet af risikovirksomheder, kystberedskaber, sommerhuse eller andet. En betalingsmodel på objektive kriterier indfases i løbet af 3 til 5 år. Procesplan for det videre arbejde Frem mod etableringen af det fælles beredskab er der en række opgaver, som skal løses. Efter godkendelsen af principbeslutningen udarbejdes en procesplan for bl.a. følgende opgaver: Ansættelse af beredskabschef til at lede sammenlægningsarbejdet Udarbejdelse af risikoprofil og forslag til risikobaseret dimensionering Budget for samordnet beredskab 3

6 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Model for 60 selskabets samarbejde med kommunerne om myndighedsopgaver Forslag til navn, organisering, hjemsted osv. for det samordnede beredskab Plan for varsling af medarbejdere jf. lov om virksomhedsoverdragelse Forhandlinger med Falck og nabokommuner om tilpasning af kontrakter til ny risikobaseret dimensionering Udarbejdelse af en model for udgiftsfordelingen på lidt længere sigt Udformning af vedtægter for 60 selskabet Etablering af åbningsbalance Den endelige beslutning om at etablere det fælles beredskab træffes af byråd/kommunalbestyrelser i forbindelse med godkendelse af den endelige 60 aftale og vedtægterne for selskabet. Byråd/kommunalbestyrelserne bliver involveret i forberedelserne i løbet af Det sker bl.a. i forbindelse med godkendelse af forslaget til risikobaseret dimensionering. Det indebærer beslutningen om det fremtidige serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på baggrund af en analyse af den samlede risikoprofil for beredskabets område. Organisering af sammenlægningsprocessen Arbejdet med sammenlægningen foreslås organiseret på følgende måde: Der etableres en politisk styregruppe med 2 udpegede medlemmer fra hver kommunalbestyrelse. Styregruppen etableres efter den kommunale styrelseslov 17 stk. 4, som giver mulighed for at nedsætte udvalg med særlige funktioner eller til varetagelse af særlige hverv. Bestemmelsen giver også mulighed for at medlemmer uden for egen kommunalbestyrelse kan deltage. Den politiske styregruppe rådgiver og forbereder sager til behandling i eksisterende beredskabs-kommissioner og byråd/kommunalbestyrelser om spørgsmål der angår forberedelse og etablering af et 4

7 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner fælles beredskab. Den politiske styregruppe bemyndiges også til at tilrettelægge procesplanen for det videre forberedelsesarbejde, herunder ansættelse af beredskabschef En administrativ styregruppe bestående af kommunernes direktører på området En projektgruppe bestående af beredskabscheferne og relevante proces- og fagpersoner fra kommunernes forvaltninger. Når der ansættes en beredskabschef for det kommende selskab, fungerer vedkommende som formand for projektgruppen. Økonomiske konsekvenser Den endelige økonomi fastlægges i forbindelse med etablering af selskabet. Etableringsomkostninger, herunder eventuelle udgifter til ansættelse og aflønning af chef til at stå i spidsen for forberedelserne af det kommende beredskab, fordeles ligeligt mellem de deltagende kommuner. Brand og Redning Djursland skal opløses ved udgangen af 2015 som konsekvens af herværende beslutning. Indstilling Beredskabschefen indstiller, at sammenlægningen af beredskaberne drøftes. Bilag: 1 Åben Synergi og effektivisering.pdf 114/15 2 Åben.pdf 111/15 Beslutning i Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner den Det indstilles til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og byrådet i Syddjurs Kommune, at der tilkendegives opbakning til, at der dannes et 60 selskab blandt de mulige kommuner, der følger sagen. 5

8 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner at det økonomiske udgangspunkt for opstarten af selskabet er de nuværende budgetter til beredskabsdriften med indarbejdelse af de rationaler, der følger regeringsaftalen, at endelig stillingtagen til selskabets økonomi sker efter gennemførelse af risikodimensionering i hvilken serviceniveauet for det det nye beredskab fastlægges, at der etableres en politisk styregruppe med 2 repræsentanter fra hver af de deltagene kommunalbestyrelser/byråd og 1 medarbejderrepæsentant fra hver af de deltagene beredskaber og 1 repræsentant for samtlige frivillige i det nye beredskab, og at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og byrådet i Syddjurs Kommune hver især udpeger de to politiske repræsentanter til den politiske styregruppe. 6

9 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Eventuelt P35 15/44 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Orientering om den igangværende udbudsproces af en vandtankvogn. Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner den Beredskabschefen orienterede om igangværende udbudsproces for anskaffelse af vandtankvogn. 7

10 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Bilagsoversigt 1. Sammenlægning af beredskaberne 1. Synergi og effektivisering.pdf (114/15) 2..pdf (111/15) 8

11 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Underskriftsside Claus Wistoft (V) (formand) Jørgen Brøgger, Syddjurs (L) Jan Fischer, Syddjurs (A) Jan Petersen, Norddjurs (A) Torben Jensen, Norddjurs (L) Niels Basballe, Norddjurs (A) Politidirektøren Jørgen Illum Jan Lindstrøm (frivillig, observatør) Jan Møller Nielsen (medarb. rep., observatør) 9

12 Bilag: 1.1. Synergi og effektivisering.pdf Udvalg: Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Mødedato: 05. januar Kl. 16:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 114/15

13 Den 12. november 2014 Synergieffekter og effektiviseringspotentialer Projektgruppen skal jf. kommissoriet beskrive potentielle områder indenfor beredskabet, hvor der er effektiviseringspotentialer eller kan opnås synergieffekter gennem samordning af flere beredskaber. Projektgruppen peger på følgende områder: OMRÅDE Emner Muligheder, fordele og ulemper og opmærksomheder Materiel og teknologi Dele om sjældent brugt materiel Udkaldssystemer baseret på nyere teknologi Besparelse på materiel Adgang til materiel, som ellers ikke ville blive anskaffet Udrykningstiden forlænges hvis man skal vente længe på udstyr Bedre mandskabsplanlægning/disponering Færre lønudgifter Mandskab Reducere antallet af beredskabschefer Større indsatslederområder Specialisering i mandskabsstyrken Etablere fælles uddannelse Fælles strategi for inddragelse af frivillige Stationer Større dækningsområde for visse stationer Nabo aftaler om udrykning Mere fokus på (strategisk)ledelse Beredskabscheferne løser ikke kun ledelsesopgaver, derfor skal de øvrige opgaver indregnes i bemanding Færre indsatsledere Betydning for udrykningstid Svar på øget kompleksitet i opgaveløsning Ensartet uddannelsesniveau Ikke beregnet om det er dyrere eller billigere bedre udnyttelse af beredskabskapacitet mere attraktivt at være frivillig Betydning for udrykningstid Mindre stationer til basisberedskab og understøtning fra større stationer evt. aftaler om udkald fra nærmeste station (også uden for beredskabsområdet)

14 Serviceopgaver Indtægtsdækkede opgaver Opgaver som kommunerne løser i forvejen, f.eks. vedligeholder køretøjer, hjælpemidler, flådestyring, risikovurderinger o.l. Serviceniveau Kun 5 m afgangstid (deltidsbemanding) Harmonisere udrykningstiden Harmonisere udrykningssammensætningen Hvad rykker vi ud med til hvilke hændelser? Vagtcentral Fælles kommunal vagtcentral, evt. med flere alarmfunktioner (hjemmepleje o.l.) F.eks. salg af rådgivning (risikoanalyser), kurser, bistand til døgnfunktioner m.v. + evt. fælles vedligeholdelse af beredskabsmateriel Salg af konsulentbistand til kommunernes byggesagsbehandling Serviceniveau Serviceniveau Analyse af risiko/indsats hvad er forsvarlig udrykningssammensætning Der er mulighed for én fælles vagtcentral i Region Midt er under afklaring Beredskabskommission Kun én beredskabskommission og kun én risikobaseret planlægning Administrativ lettelse Flere samarbejdspartnere i forbindelse med beredskabsplanlægning (5 kommuner) Fuldtid - deltid Projektgruppens opgave har også været at vurdere, om et beredskab i form af en fuldtidsløsning eller en deltidsløsning er billigst samlet set. I vurderingen indgår, at et fuldtidsberedskab giver mulighed for at nedsætte afgangstiden til 1 min, og dermed dække et større område indenfor en udrykningstid på et givet antal minutter (udrykningstiden er udtryk for serviceniveauet). Fuldtidsansatte brandmænd opholder sig på brandstationen og får løn for hele vagten, derfor er lønudgiften til fuldtidsansatte højere end lønudgifterne til deltidsansatte brandmænd, som kan passe et andet arbejde eller holde fri, medens de venter på at blive kaldt til en udrykning. Om det samlet set er billigere eller dyrere afhænger af, hvor ofte brandmanden er på udrykning til brand, redning osv. Det afhænger også af, om den fuldtidsansatte kan løse andre opgaver, medens de venter på en udrykning. På brandstationer med fuldtidsansatte løses der derfor typisk andre opgaver som f.eks. reparations- eller vedligeholdelsesopgaver. Det kan dreje sig om beredskabets biler eller udstyr, andre kommunale biler, hjælpemidler e.l. I princippet kan det dreje sig om alle opgaver, som kan tåle at vente indtil brandmanden kommer hjem fra en udrykning og som kan løses inden for kommunalfuldmagtens rammer. Der er også mulighed for at lave kombinationsløsninger. Den kunne bestå af en løsning, hvor brandstationen i dagtimerne er dækket af fuldtidsansatte, medens deltidsansatte overtager vagterne i aften og nattimerne.

15 Bilag: 1.2..pdf Udvalg: Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Mødedato: 05. januar Kl. 16:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 111/15

16 Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Version af 10. november 2014

17 Indhold 1. Resume Indledning og kommissorium Præsentation af de 5 kommuner med vægt på risikoprofiler... 8 Bymæssig bebyggelse... 9 Infrastrukturen Sygehuse og sociale institutioner Storcentre, større turistattraktioner Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Fredede bygninger Virksomheder Landbrug med dyrehold Risikoprofilen samlet set Serviceniveau Kommunernes beredskabsstruktur Konklusion vedrørende beredskabsstrukturen Økonomi Konklusion vedr. økonomi Opgaveløsning Operative opgaver Forebyggelses- og serviceopgaver De frivilliges opgaver Konklusion vedr. opgaveløsningen Materiel Bemanding og arbejdstilrettelæggelse Bandstationernes bemanding Øvrige ansatte i beredskabet Konklusion vedr. bemanding og opgaveløsning Indsættelsespraksis Kontrakter og aftaler Kontrakter med Falck m.fl.: Mellemkommunale aftaler Er det en god ide at samordne beredskaberne?... 42

18 1. Resume Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i op til 20 beredskabsenheder og ved en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Borgmestrene fra Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Mariagerfjord og Favrskov Kommuner har igangsat et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem kommunerne. En fælles projektgruppe har haft til opgave at analysere de eksisterende beredskaber og komme med bud på områder, hvor det er effektiviseringspotentiale eller kan opnås en synergieffekt gennem samordning af beredskaberne. Arbejdet skal i første omgang føre frem til at der kan træffes beslutning om deltagerkredsen i det fremtidige samarbejde. I afsnit 2 er baggrunden for opgaven beskrevet og her findes kommissorium for arbejdet med forberedelserne af et fælleskommunalt samarbejde om ny beredskabsstruktur I afsnit 3 præsenteres de 5 kommuner gennem risikoprofiler. På 8 kort er væsentlige forhold, som indgår i kommunernes risikoprofil identificeret. I afsnit 4 beskrives serviceniveauet. Serviceniveauet på det operative niveau handler om hvor hurtigt indsatsen er fremme og hvori den består. På det forebyggende område er serviceniveauet ikke så målbart formuleret, men beredskaberne skal medvirke til at nedbringe borgernes, virksomhedernes og miljøets risici ved brand og andre ulykker både de menneskeskabte og de naturskabte. I afsnit 5 er kommunernes beredskabsstruktur beskrevet. Der er 4 beredskaber i de 5 kommuner idet Syd- og Norddjurs kommuners beredskab er samordnet i Brand og Redning Djursland, som drives som et 60 selskab. Brand og Redning Djursland driver selv i alt 9 brandstationer. Randers Brandvæsen og Mariagerfjord Beredskab har kontrakt med Falck om driften af de henholdsvis 3 og 5 brandstationer, som beredskaberne består af. Favrskov Brandvæsen har 3 brandstationer. 2 drives af Falck og 1 drives af kommunen. Bortset fra én er alle brandstationer bemandet med deltidsbrandmænd. De har derfor en afgangstid på 5 minutter, idet brandmændene har 5 minutter til at komme fra deres arbejdsplads eller hjem og blive klar til udrykning. På brandstationen i Randers er der personale på vagt på brandstationen. De er klar til afgang på 1 minut og kan bemande ét slukningshold. Er der brug for en større udrykning indkaldes deltidsansatte brandmænd og udrykningen starter 5 minutter efter kaldet. Kortet på side 24 viser de områder omkring en brandstation, som udrykningen kan nå på henholdsvis 10, 15 og 20 minutter. I afsnit 6 er der redegjort for beredskabernes økonomi. De direkte udgifter til de 4 beredskaber udgjorde i 2013 i alt 55,1 mio. kr. Der til kommer beredskabernes andel af kommunernes administrative udgifter og afskrivninger på bygninger og materiel. Der er flere faktorer som har betydning for prisen på et beredskab herunder befolkningstal, areal, risikoprofil og serviceniveau. Projektgruppen har beregnet kommunernes udgifter dels pr. indbygger og dels pr km 2.

19 Randers Kommune har med et højt befolkningstal de laveste udgifter målt pr. indbygger, men de højeste udgifter målt pr. km 2. Mariagerfjord Kommune har de højeste udgifter beregnet pr indbygger, men beregnet pr km 2 ligger udgifterne i midten i forhold til de øvrige 4 kommuner. Projektgruppen har ikke på det nuværende grundlag været i stand til at beregne udgifterne til beredskaberne i forhold til hverken risikoprofil eller serviceniveau I afsnit 7 er beredskabernes opgaver beskrevet. På det operative niveau opdeles opgaverne i 5 kategorier: Brand, Redning, Miljø, Diverse opgaver og udrykninger til falske eller blinde alarmer. De 4 brandvæsener har mellem 649 hændelser (Randers) og 213 hændelser (Favrskov) årligt. En hændelse er i denne sammenhæng en brand, en redningsopgave, en miljøopgave, en blind alarm eller en af de opgaver som hører til i kategorien diverse. Udrykningen til nogle af disse hændelser sker fra mere end en brandstation, og i 4 tabeller ses hvor mange udrykninger der er fra hver enkel af de i alt 20 brandstationer. Afsnittet giver også en oversigt over beredskabernes forebyggelses- og serviceopgaver. Der er forskel på, hvilke opgaver de enkelte beredskaber varetager. Alle løser naturligvis beredskabslovens myndighedsopgaver, men forskellene består i beredskabernes forskellige rolle f.eks. i byggesagsbehandling eller beredskabsplanlægning og afspejler også en forskellighed i prioritering og ressourcetildeling. Det gælder f.eks. når det gælder kommunikations- og vejledningsopgaver og deltagelse i øvelser og træningsopgaver i samarbejde med andre myndigheder, virksomheder og institutioner. De frivillige indgår både i de operative opgaver (bortset fra Favrskov) og deltager i forebyggelses- og serviceopgaver. Derudover deltager de frivillige brandmænd i lokalsamfundsaktivitet og understøtter på den måde lokalsamfundene og profilerer det frivillige arbejde i beredskaberne. I afsnit 8 ses en oversigt over hvilket materiel de enkelte beredskaber råder over, materiellets alder og ejerforhold ejet af beredskabet, leaset eller ejet af Falck I afsnit 9 ses en oversigt over hvordan brandstationerne er bemandet, der gives en kort orientering om ansættelsesforhold for henholdsvis fuldtids- og deltidsansattes ansættelsesvilkår og de frivilliges forhold. Derudover er der en oversigt over de øvrige ansatte i beredskaberne og deres opgaver. I afsnit 10 redegøres for indsættelsespraksis i beredskaberne. Når en alarm løber ind på politiets vagtcentral eller via en ABA alarm er der udarbejdet lister over, hvad der skal indgå i udrykningen i lige netop den type alarm. Analysen peger på, at der er forskelle i udrykningssammensætningen til enslydende alarmer fra det ene beredskab til det andet. I afsnit 11 findes en oversigt over, hvilke kontrakter der findes mellem de nuværende beredskaber og leverandører (Falck), deres løbetid og mulighederne for at opsige/genforhandle kontrakterne. Der er også en oversigt over mellemkommunale aftaler om bistand og samordning af beredskaber. I afsnit 12 findes projektgruppens konklusion på analysen, som i korte træk er, at de 5 kommuner og deres beredskaber er sammenlignelige på så mange områder, at der kan etableres et fælles beredskab. Der peges også på en række områder, hvor en samordning kan medvirke til et stærkere og mere effektivt beredskab. November 2014 Side 4

20 2. Indledning og kommissorium En projektgruppe med repræsentanter fra 5 kommuner: Favrskov, Mariagerfjord, Randers samt Syd- og Norddjurs kommuner arbejder sammen om at etablere et beslutningsgrundlag for et fremtidigt beredskabssamarbejde mellem flere eller alle de 5 kommuner. Projektgruppens opgaver er fastlagt i Kommissorium for arbejdet med forberedelse af et fælleskommunalt samarbejde om ny beredskabsstruktur. Kommissoriet er udarbejdet af de 5 kommuners tekniske direktører i september Baggrund Regeringsaftalen: gennem forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan der opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Det sker ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i op til 20 beredskabsenheder og ved en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab Bloktilskuddet nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. de efterfølgende år og det forudsættes, at der kan opnås yderligere effektiviseringsgevinster på 100 mio. kr. fra 2015 i henhold til moderniseringsaftalen. Borgmesteraftale Borgmestrene fra Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Mariagerfjord og Favrskov Kommuner har igangsat et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem kommunerne. Arbejdet skal i første omgang føre frem til at der kan træffes beslutning om deltagerkredsen i det fremtidige samarbejde. Det indebærer analyse af det eksisterende beredskab i de 5 kommuner og beskrivelse af fremtidige samarbejdsmuligheder (indhold, serviceniveau og organisering) Beslutningsgrundlag Der skal med udgangspunkt i Redningsberedskabets Strukturudvalgs afrapportering af 24. august 2014 etableres et beslutningsgrundlag i form af (i nævnte rækkefølge): 1. En analyse af de eksisterende kommunale beredskaber i de fem kommuner, herunder økonomi, opgaveløsning (forebyggelsesopgaver, operative opgaver samt service- og indtjeningsopgaver), serviceniveau, materiel, bemanding/arbejdstilrettelæggelse, indsættelsespraksis, leveranceog leverandørmodeller. 2. Beskrivelse af potentielle områder indenfor beredskabet, hvor der kan opnås øget synergi- og effektivitet. Herunder skal det vurderes, om et beredskab i form af en fuldtidsløsning eller en deltidsløsning er billigst samlet set. 3. Beskrivelse af udfordringer og delopgaver, der skal håndteres bl.a. vedrørende koordineret kommunikation og information i forhold til det politiske niveau og i forhold til medarbejderne November 2014 Side 5

21 4. Beskrivelse af en eller flere modeller for fremtidigt samarbejde mellem kommunerne, herunder bl.a.: Selskabsdannelse/samordning iht. Beredskabsloven Politisk organisering, fælles beredskabskommission Drift: leverandøraftale, egen drift elleren kombination Organisering af myndigheds-, planlægnings- og administrationsopgaven samt den operationelle opgave Beslutningsgrundlaget skal føre til at kommunerne kan realisere besparelser som følger af regeringsaftalen i 2014 se nederst i dette afsnit. Grundlaget for arbejdet er At en ny struktur for redningsberedskabet skal fremtidssikre redningsberedskabet i forhold til håndtering af såvel dagligdagens hændelser som sjældent forekommende ulykker og katastrofer - både menneskeskabte og naturkatastrofer. Redningsberedskabet skal fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet, udrykningstid og robusthed og de beredskabsopgaver, som løses i dag, skal også kunne løses i fremtiden. Det fremtidige redningsberedskabet skal kunne varetage opgaver, som overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede beredskab. Der skal endvidere lægges vægt på at det kommunale beredskab fortsat er lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndigheder kan opretholdes, den store deltids- og frivillig indsats kan fastholdes og beredskabets synlighed i nærområderne videreføres. Samarbejdsmulighederne med omkringliggende beredskabssamarbejder (nytegnede samarbejder) afdækkes og kan indgå i arbejdet med at etablere et beredskabssamarbejde Tidsplan Fase 1 skal danne grundlag for beslutning om det videre samarbejde. I denne fase tilvejebringer den fælles projektgruppe analyse og beskrivelse af fremtidige samarbejdsmuligheder (punkt 1 og 2 i kommissoriet). Materialet skal afleveres til styregruppen inden den 1. november November 2014 Side 6

22 Økonomi i regeringsaftalen Tabel 1: besparelser indeholdt i regeringsaftalen DUT-andel Moderniseringsaftalen I alt Landsplan Randers Kommune Favrskov Kommune Mariagerfjord Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune I forbindelse med vedtagelsen af Budget har kommunerne Indarbejdet følgende beløb, til senere udmøntning i beredskabernes budgetter: Tabel 2: Udmøntes i beredskabets budget Randers Kommune Favrskov budgetpulje Favrskov Kommune 0 0 Mariagerfjord Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Denne analyse af de eksisterende beredskaber er udarbejdet med udgangspunkt kommissoriets punkt 1 og med inspiration fra Beredskabsstyrelsens krav til indholdet af den enkelte kommunes plan for det kommunale redningsberedskab. Den fælles projektgruppes medlemmer er: Kommune Navn Titel Syddjurs Hanne Thonsgaard Specialkonsulent Norddjurs Mogens Caspersen Chefkonsulent Leif Bang Beredskabschef Randers Peter Allentoft Beredskabschef Annemette la Cour Økonomikonsulent Favrskov Steen Eilenberg Beredskabschef Michael Østergaard Henriksen Økonomikonsulent Mariagerfjord Inge Møller Tranekær Specialkonsulent Johannes Holm Iversen Beredskabschef November 2014 Side 7

23 3. Præsentation af de 5 kommuner med vægt på risikoprofiler Det kommunale beredskab er risikobaseret, det vil sige dimensioneret og udformet på baggrund af lokale risikovurderinger. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). De 5 kommuner Mariagerfjord, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov har tilsammen indbyggere og dækker et areal på km 2. Til sammenligning er Fyns areal 3478 km 2 ogfyn har indbyggere. I dette afsnit viser 8 kort en oversigt væsentlige forhold, som indgår i de 5 kommuners risikoprofiler. Det drejer sig om placering af bysamfund, infrastruktur, sygehuse og sociale institutioner hvor der overnattes, storcentre og turistattraktioner som samler mange mennesker, overnatningssteder (hoteller, campingpladser samt høj- og efterskoler). Kortene viser også, hvor de fredede bygninger er placeret og, hvor landbrug med store dyrehold er placeret. Endeligt illustreres hvor brandsynspligtige virksomheder og risikovirksomheder er placeret. Kortene viser ikke et totalt billede af de 5 kommuners risikoprofiler. Her henvises til kommunernes risikoprofiler i den risikobaserede dimensionering godkendt af kommunalbestyrelserne i de 5 kommuner. Analysen viser ikke risikoprofiler som følge af naturskabte hændelser (storme, oversvømmelser m.v.), men det er projektgruppens opfattelse at fremtidige risikoprofiler i højere grad vil komme til at omfatte den type hændelser. Beredskabsstyrelsen tegnede i foråret 2013 Nationalt Risikobillede (NRB), heri beskrives de alvorligste natur- og menneskeskabte risici set i et dansk perspektiv. Orkaner, stærke storme og stormfloder hører til blandt disse og klimaændringer kan indikere at de kan forekomme med øget hyppighed og styrke i de kommende år, ligesom episoder med kraftig regn og skybrud kan forventes at blive hyppigere. Både storme og nedbørstrusler kalder på forbyggende tiltag i kommunerne, men Beredskabsstyrelsen peger også på, at de risici som storme og nedbør indebærer, stiller krav til den beredskabsmæssige indsats. Kommunerne er i gang med eller har udarbejdet Klimatilpasningsplaner. På baggrund af planerne udpeger kommunerne herefter indsatsområder også for beredskaberne, til at forebygge eller afhjælpe klimarelaterede skader. November 2014 Side 8

24 Bymæssig bebyggelse Kort 1: Byer med over 750 indbyggere Der er bymæssig bebyggelse med større eller mindre koncentration af beboelse i alle af kommunerne. Hvor der er beboelse er der også kulturelle tilbud, industri, handelsmuligheder, institutioner i nær tilknytning. Der er ikke en så stor befolkningstæthed med bysamfund på Midt- og Norddjursland. Randers by er en typisk større provinsby med over indbyggere, fleretage ejendomme, handelscentrum med gamle torve og butikker, kontorfaciliteter, restauranter og hotelovernatningsmuligheder. Især forstadsbyerne har en nyere boligmasse, og de områder binder byen sammen i dag. Der er både idrætsfaciliteter, kulturelt liv, restauranter, industri, beboelse i og rundt om Randers by. Grenaa og Hobro er de to næststørste bysamfund med henholdsvis cirka og indbyggere, og er i sammensætningen sammenlignelige med Randers by i en mindre målestok. Hadsten, Ebeltoft, Hinnerup, Hammel, Hornslet og Hadsund er de følgende største bysamfund. Det er alle byer med både ny og ældre bebyggelse, en mindre bykerne, men også arbejdspladser og idrætsfaciliteter, som er samlingssteder for mange mennesker. Det er alle byer, som med et stabilt indbyggertal, idet befolkningsændringerne er på mindre end 3 % i perioden Området er også en del af det fremtidige vækstområde i Østjylland. Der er størrelsesmæssige forskelle på bysamfundene, men de er alligevel sammenlignelige med hensyn til funktioner og udfordringer. Der gælder de 3 største bysamfund, som har en række fælles træk og det gælder de mange mindre bysamfund, som også har en række fællestræk. November 2014 Side 9

25 Infrastrukturen Kort 2: Infrastruktur Kortet viser den overordnede infrastruktur i området, når det gælder trafikhavne, trafiklufthavne, jernbanenettet og større vej, herunder også motor- og motortrafikveje. Grenaa er den største trafikhavn når det gælder både skibsanløb og godsomsætning efter enhed. Randers er den næststørste havn på godsomsætning. Ebeltoft havn har fået væsentligt færre anløb, da der er sket ændringer i anløb med passagerfærge over tiden. Hobros andel udgør i store træk cirka en tiendedel af Grenaa havn. Der er mindre trafikhavne i Mariagerfjord, Randers og Djursland kommunerne. Favrskov Kommune har ikke havne. November 2014 Side 10

26 Der er i dag i kommunerne ikke et egentligt bådberedskab for det åbne vand, da det er statens ansvarsområde. Dette statslige ressortområde ledes af Værnsfælles Forsvarskommando (hvor det tidligere Søværnets Operative Kommando indgår) pr. 1. oktober Kommunerne har redningsopgaven ved drukneulykker på søer, åer, moser og havne, samt færdselsuheld med bil i vandet og forurening på vandet. Derudover har kommunerne etableret et beredskab for fjorde og de kystnære områder. Der er 2 trafiklufthavne i området. I Tirstrup er der et særligt brandberedskab på lufthavnsområdet, og dertil har Brand og Redning Djursland i dag beredskabsplan for Tirstrup lufthavn. På Anholt har flyvepladsen status af trafiklufthavn, idet der er rutefly mellem Anholt, Sjælland og Læsø. Anholt betjenes af mindre fly, som lander på en 650 m lang græsbegroet landingsbane. Der er større trafikerede veje i alle kommunerne, og der går motorvej igennem Mariagerfjord, Randers og Favrskov kommuner. De 3 kommuner samarbejder i dag om redningsopgaver på E 45. Infrastrukturen i Randers og Favrskov skaber lidt udfordringer med at komme på tværs af kommunerne, og på Djursland er udfordringerne størst i retningen nord/syd. Der er jernbanedrift i samtlige 5 kommuner. Gennem Mariagerfjord, Randers og Favrskov kommuner løber den jyske længdebane med stor trafiktæthed både hvad angår passagerer og gods. November 2014 Side 11

27 Sygehuse og sociale institutioner Kort 3: Sygehuse og sociale institutioner med overnatning Området har i alt 3 sygehuse. Sygehuset i Hobro er en del af Aalborg Universitetshospital. Sygehuset har både småskadeklinik, medicinske-, kirurgiske-, intensiv- og genoptræningsfunktioner. Regionshospitalet i Randers er akuthospital for indbyggere i Region Midtjyllands nordøstlige hjørne og har ligeledes både akut skadestue og en række specialefunktioner. Hammel Neurocenter er et højt specialiseret hospital for neurorehabilitering, og dermed ikke et sammenligneligt hospital med Hobro og Randers. Der er ikke et egentligt hospital i Grenaa, men et sundhedshus (Grenaa Sundhedshus) som hører organisatorisk under Regionshospitalet i Randers. Alle kommunerne har sociale institutioner. På kortet er alene markeret de sociale institutioner, hvor der er overnatning (plejehjem, plejecentre, børnehjem, herberge osv.) og hvor der er brandsynspligt (mere end 10 sengepladser). Kortet viser at de sociale institutioner er placeret i bysamfund, hvor der i forvejen er en vis befolkningstæthed. Men kortet viser også at der er en række sociale institutioner beliggende uden for bysamfundene. Det gælder især på Djursland. November 2014 Side 12

28 Storcentre, større turistattraktioner Kort 4: Storcentre, større turistattraktioner I kommunernes risikoprofil indgå også lokaliteter, som samler mange mennesker. Om de udgør en særlig risikoprofil er dog ikke kun bestemt af besøgstallene. Dimensionering af flugtveje og personale i forhold til belastningen er afgørende for vurderingen af risikoprofilen. Der er kun et stort overdækket storcenter i de 5 kommuner, og det er Randers Storcenter i Paderup. Der er handelsbyer med mange specialbutikker inde i bycentrum i flere af byerne rundt omkring i alle kommunerne. I denne risikoprofil er udvalgt turistattraktionerne ud fra kriteriet, at de samler mange mennesker på en gang. For turistattraktionerne er det særligt Djurs Sommerland og Ree Park Safari som har en stor udendørs besøgsantal. I særklasse er dog Djurs Sommerland med besøgstal (år 2013) på cirka og Ree Park på For de mere lukkede eller delvist indelukkede attraktioner er der Randers Regnskov , Fregatten Jylland og Kattegatcenteret med Det er flere at attraktionerne, hvor en skade vil medføre svækkelse af kulturarv eller risiko for særlige dyrearter. Stadion, haller, festivalpladser o.l. er ikke medtaget i oversigten uagtet at de også samler mange mennesker på et sted. Midlertidige samlingssteder (f.eks. festivalpladser) godkendes af brandmyndighederne. November 2014 Side 13

29 Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Kort 5. Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler Ud fra kortet ses det, at Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner i særdeleshed, og til dels også Favrskov Kommune er kommuner med både koncentration af overnatningssteder inden for disse kategorier. Randers ses her mere som det større bysamfund med en større andel af hoteller end campingpladser. Kortet viser ikke sommerhusområder, men større koncentrationer af sommerhuse i sær langs kysterne indgår også i kommunernes risikoprofiler. November 2014 Side 14

30 Fredede bygninger Kort 7: fredede bygninger Der er fredede bygninger i alle af kommunerne. Det kan være udfordrende ved den brandtekniske sagsbehandling i et samarbejde med Kulturstyrelsen at opnå brandsikring i fredede bygninger, og ved en brandbekæmpelse, at have bygningsmæssigt godt kendskab til gamle byggeskikke. Der er i flere af byerne en gammel bydel med bevaringsværdige huse, hvor det også er en særlig turistattraktion, at det er bevaret. Koncentrationen af fredede bygninger er særlig stor i: Mariager by 28 fredede bygninger Ebeltoft by 28 fredede bygninger Randers centrum 44 fredede bygninger November 2014 Side 15

31 Virksomheder Kort 6: Virksomheder Kortet giver en oversigt over virksomheder, som i beredskabsmæssig forstand udgør en særlig udfordring, idet alle virksomheder med oplag m.v. af brandfarlige væsker, gasanlæg og anlæg og oplag af gasser under tryk af en vis størrelse samt højlagre og egentlige risikovirksomheder er medtaget. Det er ikke en udtømmende oversigt, idet en række andre virksomheder i kraft af størrelse, tilstedeværende af kemikalier eller andre stoffer eller andre brandfarlige forhold kan være en beredskabsmæssig udfordring. Ved de større bysamfund er der en koncentration af virksomheder. En del af virksomhederne ligger naturligt i nærheden af de større veje, da medarbejdere, infrastrukturen og fremkommelighed formodes, at være væsentlige parametre for en virksomhed ved dens placering. Området rummer 2 såkaldte risikovirksomheder, en i Randers og en i Mariagerfjord. En risikovirksomhed er en virksomhed, hvor særligt farlige stoffer er til stede. November 2014 Side 16

32 Landbrug med dyrehold Kort 8: Landbrug med større dyrehold En dyreenhed er: Art: Antal enheder til 1 dyreenhed Malkeko 1 Smågrise 175 Slagtesvin 36 Slagtekyllinger 2600 Ænder 900 Geder 7 Heste under 500 kg 2,9 Der er i alt 698 landbrug med mere end 75 dyreenheder og 2577 landbrug med mellem 3 og 75 dyreenheder. Her på kortet er der vist dyrebesætninger på over 75 dyreenheder. Der er dyrebesætninger på både under og over 75 dyreenheder i alle kommunerne, og spredt ud over hele arealet. Risikoprofilen for landbrug med dyrehold har flere dimensioner, dels risikoen for dyreliv i tilfælde af brand, langvarige brande som følge af opbevaring af store mængder brandbare materialer (halm f.eks.), men også risiko for andre ulykker, som følge af landbrugsproduktionens karakter (f.eks. gylleudslip). Kommunerne har en sammenlignelig risikoprofil og derfor også alle opbygget en vis tankvognkapacitet, da brandhanenettet ikke er så udbygget på landet. November 2014 Side 17

33 Risikoprofilen samlet set En samlet gennemgang af risikoprofilen på 8 væsentlige områder, viser at der er mange fælles træk i kommunernes risikoprofil. Der er størrelsesmæssige forskelle på bysamfundene, men de er alligevel sammenlignelige med hensyn til funktioner og udfordringer. Der gælder de 3 største bysamfund, som har en række fælles træk og det gælder de mange mindre bysamfund, som også har en række fællestræk. Infrastrukturen i området spiller en stor rolle for områdets risikoprofiler. Tilstedeværelsen af flere store trafikhavne med godstransport ud og ind af områderne (vej- og jernbanenettet), passagertransporter og en større lufthavn indgår i risikoprofilen, ligesom E 45. Derudover er redning i søer, moser, åer, fjorde, havne og kystnære områder en kommunal opgave i de 5 kommuner, og indgår i risikoprofilen. Der er jernbanenet i alle kommunerne med gods- og passagertransport, og der er dele af jernbanenettet, hvor det er svært fremkommeligt til sporet. Infrastrukturen påvirker risikoprofilen og påvirker også mulighederne for at beredskabernes kan komme frem til brand- eller ulykkesstederne. Udfordringerne knyttet til infrastrukturen er allerede i dag årsagen til at kommunerne har aftaler på kryds og tværs (se afsnit 11). Et tættere fremtidigt samarbejde vil kunne resultere i yderligere samarbejde om f. eks. større forureninger i havneområde, redningsmateriel ol. Fælles for Mariagerfjord, Favrskov og Randers kommuner er at de har sygehuse i kommunen. Der er alle stederne plejekrævende patienter, som ikke er i stand til ved egen hjælp, at bringe sig i sikkerhed. Derudover øger tilstedeværelsen af udstyr og materialer, herunder brandnærende gasser risikoen på sygehusene. Ligeledes er beboer med nedsat evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed udsat for en betydelig risiko i tilfælde af brand på sociale institutioner. Der er sociale institutioner placeret både i byområder og i mere tyndt befolkede områder. På en række turistattraktionerne er der særligt i ferieperioderne et stort besøgstal. Et højt samlet årligt besøgstal behøver ikke at medfører en særlig risikoprofil, da personale og flugtveje skal være dimensioneret til belastningen. Det er flere at attraktionerne, hvor en skade vil medføre svækkelse af kulturarv eller risiko for særlige dyrearter. Turistattraktionerne er spredt ud over hele området, men dem med de højeste besøgstal er placeret i Randers og på Djursland Der er et betydeligt antal campingpladser, hoteller, høj- og efterskoler i hele området. I Norddjurs, Syddjurs og Mariagerfjord kommuner ligger mange campingpladser og hoteller i tæt forbindelse med vandet. Her er også en betydelig koncentration af sommerhuse. Favrskov og Randers har et betydeligt antal af sådanne overnatningssteder, medens Randers by er kendetegnet ved en koncentration af hoteller. Samlet set er der større overnatningssteder i hele området. November 2014 Side 18

34 Der er også et stort antal fredede bygninger spredt ud over hele området, samtidigt med at der er en betydelig koncentration i Mariager, Randers og Ebeltoft. De fredede bygninger er en del af kulturarven og kræver særlig indsigt i gamle byggeskikke ikke mindst i forbindelse med den brandtekniske sagsbehandling Virksomheder og landbrug er spredt ud over hele området. Alle beredskaber har derfor erfaring med at håndterer brandfarlige virksomheder både i det forbyggende myndighedsarbejde og i det operative virke. Det samme gælder for de mange dyrebesætninger, som er spredt ud over hele arealet. 4. Serviceniveau Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Det sker på baggrund af en identifikation og analyse af lokale risici, som skal lægge grund for en dimensionering af beredskabet. Dertil kan der være lovbestemte krav, der skal overholdes. Ifølge beredskabsloven skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. I beskrivelsen af serviceniveauet er beredskabets opgaver i dette afsnit opdelt i to overordnede hovedgrupper. Det operative/afhjælpende område og det forebyggende område. Beredskabet har myndighedsopgaver på begge områder. Det operative/afhjælpende beredskab: På det operative/afhjælpende område fastlægges serviceniveauet for et beredskab ved mål for udrykningstider, og dermed beredskabets evne til at sætte ind ved en brand-, rednings- eller miljøalarm. Kommunalbestyrelserne har fastsat et serviceniveau for udrykningstiden et udtryk for hvornår beredskabet er fremme og kan påbegynde en brandslukning mv. Kommunalbestyrelserne har fastlagt serviceniveauet for udrykningstiden således: Udrykningstid i tættere bebyggelse Udrykningstid i spredt 1 bebyggelse Udrykningstid uden for bymæssig bebyggelse Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab 10 min i 95 % af 10 min 10 min i 95 % af Max 10 min i 98 tilfældene tilfældene % af tilfældene 15 min i 95 % af 17 min 15 min i 95 % af Max 17 min i 98 tilfældene 2 tilfældene 3 % af tilfældene 25 min i 95 % af 20 min/ 5 22 min 20 min i 95 % af Max 17 min i 98 tilfældene 4 tilfældene 6 % af tilfældene 1 Der er lidt variation i de anvendte definitioner for bebyggelsen i de forskellige udrykningsområder % af områderne udenfor byerne Randers, Øster Tørslev og Langå 3 85 % af områderne udenfor Hadsten, Hammel, Hinnerup og Søften (inkl. Søften Erhverv) November 2014 Side 19

35 Det kan være vanskeligt, at overholde absolutte krav for udrykningstiderne, da der vil kunne forekomme hændelser som påvirker udrykningsevnen. Det er eksempelvis forhold som defekter, samtidige udrykninger, uheld, vejrligsforhold. Beredskaberne skal sammensætte en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig førsteindsats. I afsnit 5: Kommunernes beredskabsstruktur er placeringerne af brandstationer og den maximale førsteudrykning illustreret og i afsnit 10: Indsættelsespraksis, er det beskrevet hvorledes beredskaberne fastsætter, hvad der skal indgå i en udrykning (ud fra rigspolitiets 112-årsagsliste (pickliste)), så der er klarhed over hvad der sendes til en bygningsbrand, personredning, trafikuheld etc. Efter alarmcentralens afgivelse af alarmen kan de 4 beredskaber hver for sig mindst mønstre følgende antal indsatsledere, holdledere, brandmænd og frivillige. Der er lovgivningsmæssigt fastsat en max afgangstid på 5 minutter. Afgangstiderne er angivet i parenteser: Randers Brandvæsen Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen Mariagerfjord beredskab Antal indsatsledere 1 (1-2 min) 2 (1-2 min) 7 1 (1-2 min) 1 (1-2 min) Antal Holdledere 1 (1 min) 4 (5 min) 9 (5 min) 3 (5 min) 5 (5 min) Antal Brandmænd 3 (1 min) 18 (5 min) 45 (5 min) 21 (5 min) 27 (5 min) Antal frivillige 2 (45 min) (30 min) - 4 (5 min) Når der er samtidige udrykninger (hvor en udrykning ikke er afsluttet og mandskab/materiel ikke er klar til en ny opgave) vil nærmeste ledige beredskab blive tilkaldt. Det medfører en længere udrykningstid for udkald nummer to. Oversigt over samtidige udrykninger: Årligt (ca.) Brand og Redning Djursland 15 Favrskov Brandvæsen 12 Mariagerfjord beredskab 15 Randers Brandvæsen % af områderne udenfor byerne Randers, Øster Tørslev og Langå 5 Enkelte mindre landsbyer og landområder har udrykningstid på 20 min og marginale områder må forvente indtil 22 min responstid 6 15 % af områderne udenfor Hadsten, Hammel, Hinnerup og Søften (inkl. Søften Erhverv) 7 Der er to indsatslederområder i beredskabet, et indsatslederområde følger ikke kommunegrænsen November 2014 Side 20

36 Uddannelse af brandmænd Der er centralt fastsatte obligatoriske uddannelseskrav til brandmænd, holdledere og indsatsledere. Det fremgår af en såkaldt personelbekendtgørelse med hjemmel i beredskabsloven. Derudover kan det kommunale redningsberedskab selv sætte krav til uddannelsen på det afhjælpende og forebyggende område. For indsatsledere kan det eksempelvis være kurser/uddannelse/træning i ledelse, krisestabsvirke, indsatsledelse, taktisk træning, samarbejde med politiet/sundhed for indsatsledere. For holdledere kan det eksempelvis være kurser/uddannelse/træning i ledelse, taktisk indsættelse, bygningskonstruktioner. For brandmænd/frivillige kan det kan det eksempelvis være kurser/uddannelse/træning i færdigheder inden for fagområdet, anvendelse af materiel. Alle brandmænd i de 4 beredskaber er uddannet svarende til minimumskravene, og er i varierende grad efter- og videreuddannet så det matcher lokale risici og serviceniveau. Der er ikke foretaget nogen samlet opgørelse af uddannelsesniveauerne i de 4 beredskaber. Det forebyggende område: Forebyggelsesaktiviteterne i kommunen skal generelt medvirke til at nedbringe borgernes, virksomhedernes og miljøets risici ved brand og andre ulykker ud fra lokale forhold. I afsnit 7: Opgaveløsning er der en oversigt over, hvilke forebyggende opgaver det enkelte beredskab løser. Der er ikke centralt fastsatte objektive målkriterier for det forebyggende område ud over brandsyn. Der er heller ikke kommunalt direkte fastsat målbare mål for serviceniveauet ved den forebyggende indsats, men det er en del af kommunernes generelle målsætning, at der skal være rimelig parathed for at kunne servicere virksomheder og borgere, når de har behovet for det. Det gælder f.eks. ved brandteknisk sagsbehandling, brandsyn, tilladelser til midlertidig overnatning og fyrværkeriudarbejdelse, samt plangrundlag for tilstrækkelig vandforsyning. Ligeledes er det en del af beredskabets forebyggende indsats at servicere bygningsmyndigheden i kommunerne, hvor de enten bistår eller varetager myndighedsområdet ved den brandtekniske sagsbehandling, deltager ved information/myndighedsbehandling af konkrete bygningsmæssige forslag og vejleder virksomheder og institutioner Ud over den brandtekniske sagsbehandling gennemføres også brandsyn på en lang række institutioner, lokaler og virksomheder. I 2013 gennemførtes samtlige brandsyn efter planen Inden for det forebyggende område er det også tryghedsskabende, at beredskaberne afholder kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp, udskifter hjertestartere på plejecentre, laver brand- og evakueringsøvelser, instruktion for børn og unge, laver vejledninger og instruktioner. November 2014 Side 21