Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 HVAD NU HVIS... Cubakrisen endte med atomkrig Det skete... MISSILHANGAR AF ELSE CHRISTENSEN I oktober 1962 er verden på randen af udslettelse. I tretten dage udkæmper og Sovjetunionen en diplomatisk kamp efter afsløringen af russiske atommissiler på Stemningen mellem de to supermagter er højspændt, og en enkelt uovervejet handling kan udløse ragnarok. Krisen er den kolde krigs mest farlige, men heldigvis vinder besindigheden hos de to nationers ledere John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov, som styrer verden uden om en altødelæggende atomkrig. BRÆNDSTOFVOGNE... ikke SERIE: I de kommende numre af HISTORIE vil vi stille spørgsmålet Hvad nu, hvis...? til skelsættende begivenheder, hvor historien meget let kunne have taget en helt anden drejning. I serien kan du læse, hvordan meget små marginaler har afgjort verdenshistoriens gang. Russiske officerer havde under Cubakrisen lov til at affyre atomvåben på eget initiativ. 46 Historie

3 Spionfotos ryster Den 16. oktober 1962 fotograferer et amerikansk spionfly en russisk missilbase på De næste tretten dage balancerer de to supermagter på kanten af en atomkrig, mens diplomatiet arbejder på højtryk for at finde en løsning. TRANSPORTKØRETØJER TANKVOGNE MED FLYDENDE ILT Dagen begynder stille for præsident John F. Kennedy. Han spiser morgenmad iført slåbrok, da hans sikkerhedsrådgiver kl kommer ind med en vigtig meddelelse. Et amerikansk U-2 spionfly er dagen før vendt tilbage fra Cuba med nogle foruroligende luftbilleder. CIA har nærstuderet billederne og er ikke i tvivl; de gnidrede genstande og uklare konturer er en sovjetisk missilbase under opbygning i en skov ved San Cristóbal på Med afsløringen den 16. oktober 1962 begynder de Fotos af russiske atomvåben på Cuba ryster. Missilerne skal beskytte Castros kommunistiske diktatur mod en invasion. 13 dage, som bringer verden tættere på atomkrig end nogen sinde tidligere. Kommunister i baghaven Ved slutningen af 2. verdenskrig delte supermagterne verden imellem sig. fik kontrollen med Vesteuropa og den øvrige, vestlige halvkugle, Sovjetunionen tog Østeuropa, men Fidel Castros marxistiske revolution på Cuba i 1959 rokker alvorligt ved den magtbalance. Derfor forsøgte i 1961 at fjerne Castro ved en invasion i Svinebugten, men planen slog fejl. Og Sovjetunionens angst for et nyt amerikansk angreb spiller nu en afgørende rolle for beslutningen om at opstille atomvåben på Cuba for at beskytte de kommunistiske fæller. Dommedag bryder ud Under Cubakrisen vogter amerikanske og sovjetiske fartøjer på hinanden i farvandet ud for En torpedo affyret af en russisk ubådskaptajn udløser atomkrigen. Der hænger en tung luft i kommandorummet på ubåden B-130. En sveddråbe glider ned ad kaptajn Nikolaj Sjumkovs højre kindben. Det trange rum er fyldt af nervøs spænding, da besætningen gør klar til at affyre en af ubådens torpedoer med atomsprængladning. Ingen er i tvivl om situationens alvor. I periskopet ser Sjumkov det amerikanske hangarskib USS Randolph. Liggende midt i sigtekornet med den let skyede himmel over sig. Siden spionfly fra et par uger tidligere fik øje på sovjetiske raketramper på Cuba, har forholdet imellem de to supermagter været højspændt. har indført en karantæne mod sovjetiske skibe på vej mod Cuba, og B-130 følges tæt af det amerikanske hangarskib USS Randolph, mens ubåden nærmer sig karantænezonen. Afstanden til zonen er omkring 10 km, da presset bliver for stort for kaptajnen på USS Randolph. Uden tilladelse kaster hangarskibet to dybvandsbomber mod den sovjetiske ubåd for at advare den. De sovjetiske officerer har på grund af krisen beføjelse til at affyre atomvåben uden at afvente ordrer fra Kreml. Da dybvandsbomberne detonerer, føler kaptajn Sjumkov sig truet, og hans dømmekraft svigter. Derfor har han nu USS Randolph i sigtekontoret, og i et skæbnesvangert sekund trykker han på affyringsknappen. Få øjeblikke senere omsluttes Randolph af et voldsomt lysglimt. Så rejser en sky sig gruopvækkende og letgenkendelig i form af en gigantisk paddehat. B-130 bliver straks sænket af amerikanske destroyere. Første skridt er taget mod ragnarok. Angriber missilbaser Præsident Kennedy og hans stab modtager meddelelsen om Randolphs skæbne få minutter efter angrebet. Ingen kender de nærmere omstændigheder, men det står klart for mændene i Det Hvide Hus, at den kolde krig pludseligt er blevet varm. De må handle hurtigt for at afværge et nyt angreb. Mindre end et kvarter senere, kl lørdag den 26. oktober, der siden bliver kendt som sorte lørdag, giver præsident Ken-

4 Men Kennedy og kan under ingen omstændigheder acceptere sovjetiske missiler få hundrede kilometer fra Floridas kyst. Præsident John F. Kennedy var under massivt pres for en hård kurs mod russerne. Missiler truer hele Kennedy drøfter indgående med sin stab, hvad der skal gøres. Skal hæren bombe missilinstallationerne, skal Cuba invaderes, eller skal øen isoleres med en karantæne, hvor amerikanske flådefartøjer stopper sovjetiske skibe ladet med missiler med kurs mod Cuba? Mellemdistanceraketterne SS-4, hvoraf flere allerede er kommet til Cuba, har en rækkevidde på ca km. Derudover er ramper til SS-5 langdistanceraketter under opbygning. Disse kan nå mål op til 3200 km væk og dermed ramme alle større amerikanske byer. Trods et hårdt pres fra militærrådgiverne om at bombe missilbaserne vælger Kennedy karantænen. Han frygter følgerne af et angreb og en sovjetisk gengældelse med atommissiler. Fragtskibene skal stoppes Karantænen træder i kraft onsdag den 24. oktober og strækker sig 500 sømil rundt om Dermed har den amerikanske flåde ordre til at stoppe ethvert skib med sovjetiske våben i lasten om nødvendigt med magt. Samme dag observeres to sovjetiske skibe, Komiles og Gagarin, kun få km fra den amerikanske karantænelinje. De har følgeskab af en sovjetisk ubåd. Fra Washington tikker en ordre ind om at stoppe ubåden, eventuelt med en mindre sprængladning. Spændingen er intens, mens de russiske skibe hastigt nærmer sig karantænezonen. Først seks km fra zonen stopper Komiles og Gagarin skruerne, før de omsider vender om. Men endnu er krisen ikke ovre. Tankskibet Bukarest overskrider zonelinjen, men får lov at fortsætte, da en in- MELLEMDISTANCERAKETTER nedy ordre til at bombe de sovjetiske militæranlæg på Den amerikanske destroyer USS Vesole gør klar til inspektion af det russiske fragtskib Polsunovs. Om bord på fragtskibet befandt sig fem missiler, og skibet blev bedt om at vende om. Washington udslettes Amerikanerne får dog ikke ødelagt alle installationer. Bombetogtet efterlader en intakt rampe med en såkaldt SS-5 raket en langdistanceraket med et atomsprænghoved og en rækkevidde på 3200 km. I kampens hede bliver atomraketten sendt af sted, uden at den ansvarlige russiske officer konsulterer Kreml. Denne gang er målet den amerikanske hovedstad Washington DC. Missilet detonerer i luften over den amerikanske hovedstad med en kraft på 640 kilotons. Det Hvide Hus, forsvarsministeriet og andre regeringsbygninger jævnes med jorden, da eksplosionen udsletter alt i en radius på 2,5 km. Bomber over Kreml Både præsidenten og vicepræsidenten dør, og general Thomas S. Powers, som leder den strategiske luftkommando, giver ordre til at iværksætte SIOP 's drejebog for reaktionen på et russisk atomangreb. Planen er enkel: skal slå igen hurtigt og med alle landets atomvåben. Inden for en time efter udslettelsen af Washington rammer over hundrede atombomber mål i Sovjetunionen. Hvorvidt Khrusjtjov eller andre i Kreml når at reagere på kamphandlingerne, er uvist. Under alle omstændigheder har Kreml begrænset mulighed for at slå igen. Stik modsat af hvad propagandaen har postuleret, er Sovjets atomstyrke den amerikanske langt underlegen. er i stand til at sende mere end 3500 atombærende våben mod Sovjetunionen, mens russerne blot råder over sølle 25 funktionsdygtige interkontinentale atombærende missiler. Ved dagens slutning er alle større byer og vigtige militære anlæg i Sovjetunionen og Østeuropa udslettet, sammen med alle ledende politikere. Atomvinteren 1962 Sovjetunionen er nedkæmpet, men rædslerne er ikke forbi. Dagen efter søndag den 27. oktober sender en sovjetisk ubåd to missiler ind over det østlige, 48 Historie

5 spektion viser, at det ikke medfører våben. Stemningen er dog stadig spændt, og om aftenen bliver 's militære beredskab for første gang i historien hævet til næsthøjeste niveau. Cuba skyder spionfly ned Fronterne er trukket hårdt op, da et brev fredag aften på krisens 11. dag tikker ind på fjernskriveren i Det Hvide Hus; Khrusjtjov tilbyder at fjerne missilerne til gengæld for et løfte om, at ikke vil invadere Dagen efter sker dét, der ikke må ske: Et amerikansk spionfly skydes ned over Cuba, og piloten omkommer. Hæren lægger et voldsomt pres på Kennedy for at få lov at bombe Cuba officielt fordi den ønsker at beskytte amerikanske soldater, men også for at få hævn. Specielt general Thomas S. Powers, der har ansvaret for 's luftvåben og missilforsvar i den strategiske luftkommando, ønsker en hård og i en blanding af frygt for flere angreb og et regulært hævntogt begiver amerikanske fly sig samme dag ud på et massivt bombetogt. Alle beboede områder i Sovjetunionen er for længst sønderbombet, så flyene kaster en stor mængde kernevåben over de sibiriske skove, som forvandles til et altødelæggende bål. Beslutningen er fatal; røgen fra skovbrandene blandes med radioaktivt støv og lægger sig som en tung sky over den nordlige halvkugle. Kun lidt sollys trænger igennem, og vinteren 1962 bliver lang og hård. Dødbringende stråling Foråret 1963 bliver usædvanligt koldt, og afgrøderne vokser ikke. Indien og Kina plages af omfattende MIDWAY S TILLEHAVET 4 CUBA Det skete ikke hungersnød, og selv Europa mangler mad. Sovjet mister op mod 95 procent af befolkningen på grund af krigen og dens følgevirkninger, mens Asien, Mellemøsten og det østlige Afrika er hårdt ramt af bestråling. Selv om de mange dødsofre giver anledning til hård kritik af, vinder Richard Nixon præsidentval- og kontant gengældelse. I Kennedys hoved kredser tankerne om, hvad konsekvensen af et amerikansk angreb på baserne vil blive. Om Sovjet svarer igen med at bombe Berlin, og om skal svare tilbage med atomvåben? Heldigvis vælger Kennedy at se tiden an. Han modstår militærrådgivernes pres og udsætter beslutningen om et bombetogt. I stedet skriver han til Khrusjtjov, at er klar til at acceptere de retningslinjer, som Khrusj tjov har foreslået så snart missilerne er fjernet. Han giver Sovjet 24 timer til at svare. Ellers vil angribe Khrusjtjov svarer søndag morgen i et nyt brev. Allerede i den femte sætning er det klart, at han går med til aftalen. Dommedag er aflyst. LÆS MERE: Max Franke: High Noon in the Cold War, Kindle Book 2004 Cuba and the Missiles Crisis, Ocean Press cri/index.htm Her truede atomkrigen 2 get i 1964 med sloganet Vi har intet at skamme os over. Da Nixon begynder at genopbygge atomarsenalet, går NATO i opløsning, og tvinges til at forlade FN. Først i begyndelsen af 1970'erne ændrer amerikanerne holdning. De sender fødevarehjælp til de områder, der er hårdest 3 1 General Thomas S. Powers ønskede et angreb mod Sovjetunionen fragter atombomber til Cuba på skibe, og derfor indfører en karantænezone i farvandet om den kommunistiske østat. USSR LOS ANGELES SS-4'S RÆKKEVIDDE WASHINGTON C UBA KARANTÆNEZONEN S TILLEHAVET SS-5'S RÆKKEVIDDE De sovjetiske missiler på Cuba kan nå alle store amerikanske byer. 's karantænezone tvinger de sovjetiske skibe til at vende om. Cubakrisen udvikler sig til atomkrig, da en sovjetisk ubåd nærmer sig karantænezonen. 1 Det amerikanske hangarskib USS Randolph kaster dybvandsbomber mod ubåden, som sænker hangarskibet med en atomtorpedo. 2 Amerikanerne bomber de sovjetiske missilbaser på 3 Sovjet udsletter Washington med et SS-4 atommissil. 4 sender hele sit atomarsenal mod Sovjet. ramt af sultkatastrofer, og går i forhandlinger om afskaffelse af kernevåben. Under en ny præsident arbejder sig langsomt hen imod igen at blive accepteret af det internationale samfund. Tankeeksperimentet om Cubakrisen bygger på Robert L. O'Connels kapitel The Cuban Missile Crisis: Second Holocaust i bogen What If (Pan Books, 2001) Historie