KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu

Transkript

1 KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu

2 INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT Peter Hobel -IFPR-SDU 2

3 VYGOTSKY OG SKRIFTSPROGET (sociokulturel tilgang) Skriftsproget er en anden sproglig funktion og en anden abstraktionsgrad end talesproget Det mangler materiel lyd - det indeholder forestillinger om ord, - det er uden samtalepartner Det er et sprog-om-sprog tænkningens medie Det er fuldt udfoldet og dekontextualiseret skriv helt ud Lokale medierende redskaber i sproget Fokus på sproget som genstand og ikke kun som medie Bevægelsen fra tanke- til tale- til skriftsprog er kognitive spring og ikke en teknisk transfer Fra nærmedie til fjernmedie og ZNU (tænke og formidling/inter til intra) G-faktor og F-faktor og transfer og samspil Peter Hobel -IFPR-SDU 3

4 ET SKRIVEDIDAKTISK SPØRGSMÅL Hvilket begrebsapparat kan lærere og elever anvende, når de i forbindelse med vejledning og responsgivningi enkeltfaglige sammenhænge og i fagligt samspil skal diskutere, hvordan skriftsproget kan anvendes til at producere viden og skabe mening? Peter Hobel -IFPR-SDU 4

5 FORSLAG TIL ET METABEGREBSAPPARAT Peter Hobel - IFPR - SDU 5

6 KOMPETENCENIVEAUER KOMPETENCE Diskurskompetence Genrekompetence Tekstkompetence ELEVER OG LÆRERE SKAL KUNNE kende og anvende fagets fagbegreber anvende fagbegreberne i fagligt valide forklaringer kende og anvende fagets genre- og skrivehandlingskonventioner skelne mellem teksttyper og kunne anvende dem produktivt opbygge en tekst i afsnit og indlede hvert afsnit med en emnesætning kende og anvende semantiske kæder skabe sammenhæng mellem sætninger med forskellige typer af koblinger Peter Hobel -IFPR-SDU

7 TRIADISK TILGANG TIL GENRER OG SKRIVEHANDLINGER Referentialitet Brugen af skrivehandlingen viser kognitiv forståelse YTRING Skrivehandlinger Skrivehandlinger har tekstuel form har social brug Peter Hobel -IFPR-SDU 7

8 PROBLEMFORMULERINGENSOM DEN CENTRALE SKRIVEHANDLING I DE GYMNASIALE UDDANNELSERS OPGAVER Peter Hobel -IFPR-SDU 8

9 PROBLEMFORMULERING Et undrenspørgsmål med mulighed for undersøgelse Eller et kontrolspørgsmål med mulighed for matchsvar Pentagonen og et hf-fagligt svar (relevans, undren, metode&teori, design) Hvis stemme skal vi høre? Positionering Den gymnasiale opgave er rettet mod forklaring og argumentation (rationalet) Peter Hobel - IFPR - SDU 9

10 SOFIES SYNOPSIS (WORD-FIL) Peter Hobel -IFPR-SDU 10

11 Kommentarer til synopsen Problemformulering: måske vil kursisten vise, at hun har læst vi skal høre teksternes stemmer, og måske endda flere stemmer, der ikke siger det samme Grøn = rel, gul = samf, blå = historie (til diskussion 1) hvad der er fb, 2) hvilket fag de tilhører (her efter artiklerne), 3) er det de rigtige, der er med, og er de præcist nok anvendt, 4) verber (åbne processer) og substantiver (lukkede enheder) og kognitiv komplexitet og didaktik Kausal kobling (forklaring og argumentation) Peter Hobel - IFPR - SDU 11

12 ditto Problemstillinger: fagopdelt, måske samler det sidste spørgsmål, peger spørgsmålene ud mod forklaring/argumentation (sofies stemme) eller redegørelse for teksterne stemmer? Svar 1: konstative sætninger, tekstens stemme Svar 2: velfærdsstaten forstås i en økonomisk diskurs? Hvis stemme??? En kausal kobling (og inferere i bullit 5+6), men hvis stemme? Peter Hobel - IFPR - SDU 12

13 ditto Svar 3: tre kausale koblinger, men hvis stemme? (Det bliver tilsyneladende religions rolle vi en tekst at bidrage med etik det, der er andet og mere end den økonomiske diskurs) Svar 4: den etiske forklaring er nu ude, den forklarende stemme/kausal kobling er tekstens Svar 5: stadig den økonomiske diskurs her er det kursistens stemme, men hun opsummerer ikke på baggrund af undersøgelserne i de første Peter Hobel - IFPR - SDU 13

14 ditto Konklusionen: religionstekstens stemme kommer ind til sidst. Har kursisten positioneret sig som undersøger og anvendt resurser fra de faglige diskursfællesskaber i undersøgelsen, eller har hun vist, at hun har læst teksterne? Jeg tror det sidste. Men lærerne responderer ikke på dét Metakommentarer, flere stemmer, Peter Hobel - IFPR - SDU 14

15 SKRIFTLIGHED I TIMERNE Peter Hobel -IFPR-SDU 15

16 Grupperne og genren DU ER PARTILEDER HOLD EN VALGTALE 1) Slogans og skift mellem de og vi 2) Slogans, begrundelse (kausal konnektion) og vi (Emic? hvis stemme hører vi?) Lærerrespons Kommenterer ikke ovenstående efterlyser ikke partiernes egne begrundelse Kommenterer på, om det er rigtigt, at partierne mener dette Og på, hvorfor partieriflg. samfundsfagslæreren har interesse i at fremføre de nævnte krav (Diskursfokus emic eller etic? Hvis stemme hører vi?) Muligheden 1 Diskutere valgtalen som genre. Struktur, argumentation. Emic fastholde, at det er partiets stemme, vi hører, og at der er en social brug (Fokus: Tekst, diskurs, social brug) Muligheden 2 Diskutere fra etic-vinkel. Evt. skrive en analyse (Genre? Samfundsfags forklaringer på partiernes politik. Samfundsfaglighed) (Ditto) Social brug Emic- og etic-skrivning kan fungere som fælles noter (Ditto) Peter Hobel -IFPR-SDU 16

17 HVORNÅR ER EN TEXTFAGLIG ANERKENDELSESVÆRDIG? FORHANDLING! Peter Hobel -IFPR-SDU 17

18 MODEL TIL ANALYSE AF SKRIVEHÆNDELSER Juni

19 I midten: Skrivehændelse vi studerer skrivning som social begivenhed i skolen. Elever skriver og har tekstproducerende praksis. Skrivehændelser aktiverer fag, skole og ungdomskultur har fagligt indhold, skolefunktion og er præget af ungdomskulturen. Refererer til tre praksisdomæner: til (videnskabs)fag, til skolemyndigheder og styredokumenter, til ungdomsliv-familie-fritid. Praksisdomænerne rekontekstualiseres i skolen som tre skriftkulturer: den skolefaglige, den skoleinstitutionelle elevskriftkulturen. Tre gange balancering. Aktørerne må finde i praksis mellem. Dobbeltpilene = de skriftpraktikker, der er knyttet til kulturerne, og som skrivehændelserne får mening igennem. Skrivehændelserne er observerbare, men skriftpraktikkerne er gentagende mønstre for skrivehændelser. Det longitudinale. Juni

20 Konstellation af skrifthændelser Analyseenhed Perspektiv Skriveordre Tekstuel Tekstuelle kæder Diskursiv Diskursive transformationer Skriftbrug Serieaf sociale handlinger Elevtekst Lærer-respons Elev-interview

21 Den basale analyseenhed er en konstellation af skrifthændelser. Består af 4 typer data: Skrivehændelsen = elevteksten. De andre tekster peger hen mod den. De øvrige: hændelser, hvori der indgår skrevet tekst, og som har metastatus i forhold til elevteksten. Fra elevens vinkel: en tekst, der læses (skriveordre), en tekst der produceres skriftligt (elevteksten) og en tekst der læses (lærerrespons) og en tekst, der produceres mundtligt (interview). Konstellationen ses som Juni

22 Tekstuelle kæder med tekst som medierende værktøj studerer vi elevens tekstudformning igangsat af skriveordre, evalueret af lærer og kommenteret i interview. Tekstuelle træk det diskursive selv. Hvilken STEMME vil den skrivende have, at vi hører med hensyn til form og stil? Skrivehandlinger, tekstsammenhæng iflg skriveordren og hvordan de realiseres, og hvordan læreren responderer. På globalt niveau: kohærens mellem skrivehandlinger og i semantiske kæder. Lokalt: funktionelle komponenter og kobling. (Endvidere): mulige selvheder. Diskursive transformationer med diskurs som medierende redskab. Hvilke krav sitlles i skriveordre? Hvordan approprierer eleven fagdiskursen? Hvilken autoritet tilskriver hun sig selv og andre. Forfatterselv! Serier af sociale handlinger Brug af skrivning i kontexten. Hvordan positionerer eleven sig. Hvordan afbalancerer elever de skriftpraktikker, der er til rådighed med de tilgængelige skriftkulturer. Den sociale interaktion omkring teksten. Juni

23 MARIAS SKRIVERIDENTITET, RELIGION B - DE SIDSTE LINJER I EN RAPPORT På sin vis er det meget overraskende at netop disse to har valgt at konverteretil islam, en religion med et stramt regelsæt. Begge herrer har ej været dydsmønstre; tværtimod! Der er et fantastiskordsprogsom beskriver netop dette: Når fanden bliver gammel, går han i kloster Peter Hobel - IFPR - SDU 23

24 Her leverer Maria autoritet til et ordsprogs mundtligt traderede viden. Ordsproget leverer en helt anden forklaring end de faglige teorier, som Maria arbejder med. Men det bliver hendes konklusion og den modsiges ikke af læreren i hendes respons. I responsen lyser læreren opgaven i køn og kuld som en anerkendelsesværdig opgave i diskursfællesskabet og i skolen. + taxonomi og begrebsbrug - teori om situidt menneske copy-paste Peter Hobel -IFPR-SDU 24

25 3.g-elev og skrivningens funktioner (oktober 2010) Jeg får min opgavebeskrivelse, og så begynder jeg dagen før, den skal afleveres. Normalt - jeg er sådan lidt doven. Jeg ved ikke, om jeg er doven, jeg er bare, ja jeg udsætter bare altid tingene - sådan overspringshandlinger - så jeg plejer så får jeg min opgavebeskrivelse, så starter jeg min computer, så laver jeg sådan nogle layoutoverskrifter og alt det der, og så skriver jeg så de ting ned i sådan punktform, som jeg skal kunne. Sådan, hvad for nogle spørgsmål, der måske er. Vi har lige haft en engelskaflevering om to taler fra Sydafrika, hvor vi så skulle fortælle om forskellen på de to taler, og hvad de er enige om - sådan noget, og så skriver jeg dem op meget nemt i punktform, så jeg kan svare på dem og sådan eliminere spørgsmålet ikke, og så laver jeg sådan en brainstorm, hvor jeg laver de to dokumenter. Så laver jeg selve stilen, og så laver jeg så min brainstorm, ikke. Så sidder jeg bare og researcher på internettet, ikke, og bøger vi har, og så skriver jeg bare en hel masse i noteform og sådan. Det er jo kun til mig selv, hvor jeg overstreger noget inde på computeren måske, og så sletter jeg i det, og så når jeg skal skrive det i min stil, så kan jeg lige sætte det ind, som jeg synes var relevant, og så kan jeg skrive det fint, og så kan jeg slette det fra min brainstorm, og så til sidst har jeg skrevet alt det fra min brainstorm, og så har jeg - så er jeg færdig, og så når man laver den der brainstorm eller mindmap, eller hvad man nu vil kalde det - jeg kalder det hjernestorm - det er det hjælper mig til at tænke bedre og også med, så ved jeg også bare, jeg bliver nødt til at arbejde, og jeg bliver nødt til at tænke selv og fordybe mig i det, og så lærer jeg meget mere Peter Hobel -IFPR-SDU 25

26 KONFERENCE OM FAGDIDAKTIK OG SKRIFTLIGHED DEN 22. MARTS PÅ SDU Keynote-speakers: Gert Rijlaarsdamog Ellen Krogh Workshops (bl.a. om samspil på hf) Forskningsfund fra projekt Forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed, der eksplorativt undersøger, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan eleverne udvikler skrivekompetence og skriveridentitet

27 EN ENKELT REFERENCE: Peter Hobel (2011): Skrive for at lære og løse problemer. In: Søren Harnow Klausen (red.): På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og samarbejde. København: Akademisk Forlag Peter Hobel - IFPR - SDU 27