Miljø tidens største tema og bekymring

Transkript

1 Miljø tidens største tema og bekymring Miljø er et af vor tids største temaer og for mange tillige en af de største bekymringer. Men er der grund til bekymring, og hvordan vil miljøet udvikle sig i fremtiden? Civilisation forurener. Tænk blot på England. Engang for mange, mange år siden bestod dette land stort set kun af naturlig skov, eng og heder ren idyl. Men så kom folk med deres landbrug og senere industrialisering, og derefter gik miljøet hastigt ned ad bakke. Mennesker flyttede sammen i byer, og køkkenaffald samt indholdet fra tømte latriner begyndte snart at hobe sig op i gader, stræder og baggårde med en uudholdelig stank og flue- og rotteplage til følge. Ydermere begyndte man at fyre med kul og koks, så sort røg snart væltede op fra titusinder og senere millioner af skorstene. Den berygtede engelske ærtesupppe luft var skabt. Og det var slemt. Den engelske dronning besøgte eksempelvis i 1257 Nottingham, men fandt røgen fra dens mange ovne så overvældende, at hun frygtede for liv og helbred og forlod stedet omgående. Omkring dette tidspunkt blev London populært kaldt the Big Smoke, og i 1272 var det blevet så grelt, at Kong Edward I indførte en ikke særligt effektiv lov til begrænsning af luftforurening. Vandet gik heller ikke fri. Kloakvand blev eksempelvis ledt direkte ud i Themsen, som i starten af 1800-tallet ikke underligt gik under øgenavnet The Great Stink. Snart forsvandt fiskene derfra, og den permanente hørm blev nu så slem, at man i parlamentet smurte gardinerne ind i kalciumklorid som modtræk. I 1895 skrev Michael Faraday et indigneret læserbrev til The Times, hvori han beskrev sin observation efter at have sejlet på Themsen: Hele floden er en uigennemsigtig lysebrun suppe. En flod, der

2 flyder i så mange mil igennem London, burde ikke være en gærende kloak. Udover kloakhørm og rotteplage gav vandforureningen også anledning til tusinder af koleradødsfald. I 1878 kæntrede et dampskib på Themsen, og 600 mennesker døde; de fleste grundet følgevirkninger af akutte infektioner fra den gærende suppe. Da biler og toge senere blev opfundet, medbragte det blot nye forureningskilder. Luftforureningen var i perioder i det 20. århundrede så stærk, at de kørende i Londons gader ikke kunne få øje på kantstenen, og fodgængere måtte have lamper for at se, hvor fortovet endte og vejen begyndte. I en specielt grel episode i 1952 faldt sigtbarheden til ca. 10 cm, og omkring mennesker døde alene i disse dage grundet luftforurening; specielt fordi fyring med kul og koks gav et meget højt svovlsyreindhold i luften. Vendepunkter Men så vendte det. Vi ved ikke præcist, hvornår luft- og vandforureningen i England kulminerede, men det har formentligt været for 50 til 200 år siden, og specielt siden 1960 erne er det gået meget hurtigt fremad. En moderne bil på de engelske veje forurener i dag mindre end 5% af, hvad den gjorde i 1960 erne, og partikelforureningen i luften er faldet til en brøkdel af, hvad den var dengang. Tilsvarende er livet vendt tilbage i Themsen. D. 14. juli 2009 bragte London Evening Standard følgende historie: Themsen er fuld af fisk og renere end den har været i 200 år, siger eksperter. Flere end 200 arter, inklusiv vild laks, ørred, tunge, rødspætte, kuller og bars lever nu i den 215 mil lange vandvej, som var erklæret biologisk død i Disse tiltrækker kødædere som marsvin, sæler og delfiner, som er blevet set så langt oppe som ved London Bridge. Så forureningen i England blev først værre, men så bedre. Noget lignende er set i utallige andre lande. Eksempelvis er USA s BNP nogenlunde fordoblet siden 1970, men alligevel er

3 udledningen af svovldioxidforureningen omtrent halveret, og kulilteudledningen er mere end halveret. Samtidig er partikelforureningen i luften faldet med over 80%, og udledningen af bly er eksempelvis reduceret med over 98%. Selv populationen af isbjørne er i øvrigt steget markant siden Midlertidige og varige skader Set i et geologisk tidsperspektiv har naturen jævnligt udsat sig selv for enorme forureningskatastrofer i form af især vulkanudbrud, og den har heldigvis en forunderlig evne til at regenerere sig selv. Metan nedbrydes eksempelvis relativt hurtigt i atmosfæren, og svovl og kuldioxid går ind i livets cyklus og bliver i sidste ende lukket fast i f.eks. olie, gas og sten og begravet, indtil kloden måske igen spytter det ud. Den har også været mægtig til at rense op efter vor civilisation. F.eks. behøvede man jo ikke rense luften eller floderne for at få dem rene. Det eneste, der normalt skal til er, at man reducerer forureningen til et meget lavere niveau eller stopper den; så klarer naturen med tiden resten. De største bekymringer kan derfor med rette være de forureningsproblemer, der synes irreversible, i det mindste over meget lange perioder. Tre springer i øjnene: Udryddelse af dyr og planter, ophobning af affald i lossepladser og deponeringsanlæg samt op-hobning af kuldioxid i atmosfæren. For disse kan man hævde, at et forventet senere vendepunkt ikke er nok til, at vi kan tage det roligt, for den skete skade er permanent (ved udryddelse) eller i det mindste ekstremt langvarig (affald og CO2), og derfor skal der gribes ind omgående og radikalt. Og blandt andet derfor har vi den livlige og ofte aggressive miljødiskussion. Landbrugsjord til en stigende befolkning Siden år 1900 er verdens befolkning firedoblet og vor afgrødeproduktion seksdoblet. Samtidig med dette er vore globale landbrugsarealer alligevel kun steget 30%. Dette har vi løst via en kombination af utallige teknikker f.eks. fra

4 avlsarbejde til bedre vanding osv. For de kommende årtier vil den globale befolkningstilvækst decelerere, men samtidig vil produktivitetsudviklingen i landbrug grundet blandt andet bioteknologi accelerere, således at f.eks. det maksimale udbytte per arealenhed ved majsproduktion meget vel kan være firedoblet om blot et par årtier. Vi skal her huske, at de seneste 40 år, fra 1970 til 2010, fordobledes verdens befolkning, men selv ifølge FN s ret pessimistiske prognoser vil den kun øges med 30% i de næste 40 år, dvs. frem til Vi vil i øvrigt her få hjælp fra en for mange uventet side: Såkaldt aerial fertilization effect. I drivhuse bruger man ofte at fordoble eller tredoble CO2-indholdet, da dette får planterne til at vokse meget hurtigere. Tilsvarende vil en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold på de ca. 0,03 procentpoint, som vi måske oplever på et tidspunkt i dette århundrede, få planter til typisk at vokse omkring 30% hurtigere og træer omkring 50% hurtigere (nogle forsøg med træer indikerer dog meget større effekt her). Summen af dette plus det genetiske arbejde m.m. er formentlig, at vore landbrugsarealer snart vil begynde at formindskes, samt at vi måske har omkring 10% mere skovareal på kloden i 2050 end i dag. Hvor galt vil global warming gå? Siden vi påbegyndte industrialisering, er atmosfærens indhold af CO2 vokset fra ca. 0,028% til 0,039%, og hvis vi imod forventning ikke får de store gennembrud inden for fusionsenergi og andre miljøteknologier, kan den stige til omkring 0,05-0,1% i år CO2 modvirker udstråling af infrarødt lys fra jorden og virker derved som en drivhusgas. Den marginale effekt af mere CO2 er dog aftagende, men de indirekte effekter såsom effekten af større fordampning fra havene og derfor større skydække er meget svære at beregne og kan både tænkes at forstærke og at dæmpe drivhuseffekten. Set med et geologisk tidsperspektiv er det aktuelle CO2-niveau stadig meget tæt på det laveste, det har været i millioner af år, og det var f.eks. fire-fem gange højere i Juraperioden,

5 hvor dinosaurerne levede, og ca. 20 gange højere i Kambriumperioden, hvor vi så en enorm stigning i klodens økologiske mangfoldighed. I øvrigt tyder historiske forløb ikke i sig selv på, at højt CO2-indhold har været drivkræften bag fortidens enorme temperaturudsving såsom istider. Det er omvendt: CO2-koncentrationerne er steget år efter, at temperaturen er steget, og vice versa, hvilket i øvrigt betyder, at der har været meget højt CO2-indhold, når vi gik ind i istider, og lavt, når vi forlod dem. Medier fordrejer miljøproblemer Om den aktuelle forøgelse af CO2-indholdet er alvorligt eller ej, vil det formentlig tage mange årtier at afklare, men det er oplagt, at problemet (hvis der er et) ofte bliver totalt fordrejet i medierne. Der har undertiden været tale om bevidst og grov datamanipulation samt obstruktion af den videnskabelige proces i inderkredsen omkring International Panel of Climate Change (IPCC). Dette fremgik bl.a. af de lækkede interne s fra inderkredsen omkring IPCC i den såkaldte Climategate-affære. Af disse fremgik det, at videnskabsfolkene gjorde sig store anstrengelser for 1) at undgå, at deres kildemateriale og metoder blev tjekket af eksterne reviewers, 2) at manipulere, udskifte eller slette data, så det overordnede resultat bedre passede med deres katastrofemodeller, 3) at tilstræbe, at resultaterne viste et så entydigt billede som muligt samt 4) at modvirke, at folk med andre fortolkninger fik adgang til at offentliggøre disse. Et eksempel på manipulationerne var IPCC s berømte hockey stick model, der viste, at klimaet havde været meget stabilt i mange århundreder og derefter pludselig var begyndte at varme op. Da kritikeres utallige og årelange forsøg på at få offentliggjort de underliggende data og beregninger endelig gav resultater, viste det sig, at grafen var baseret på delvist forfalskede data samt en groft manipuleret statistisk model, der typisk skabte det samme hockey stick mønster, hvis man gav den helt tilfældige data (forskellige tidsserier med såkaldt red noise ). Efter modellen var rettet, forsvandt

6 hockey stick-mønsteret, og man kunne nu se, som utallige undersøgelser tidligere havde indikeret, at der igennem tiderne har været meget store naturlige temperaturudsving, samt at det i en del af Middelalderen og Romertiden var nogenlunde lige så varmt som i dag (Romerne dyrkede f.eks. vin i England og havde vandreveje gennem bjergpas i Alperne, der i dag er isdækkede). Al Gores advarsler ude i hampen Tilsvarende var Al Gores advarsel om, at havet ville stige med seks meter, totalt ude af proportion med forskernes mest pessimistiske forventninger. Havenes vandstand faldt ca. 40 cm. fra år 1200 til 1800 som en reaktion på denne periodes såkaldte Little Ice Age, som igen blandt andet hang sammen med reduceret solplet-aktivitet. Fra år 1800 til 1900 steg de globale temperaturer atter, og gletchere smeltede derfor (disse reagerer særdeles langsomt på temperatursvingninger, da is er en meget effektiv isolator), og havets volumen steg, hvilket førte til en stigning i vandstanden på omkring 20 cm fra 1800 til 1900, eller ca. to mm om året. Selv IPCC forventer nu ikke stigninger på mere end cm over 100 år. Stiger vandstanden yderligere 20 cm herfra, vil vi have nået det samme niveau som i Middelalderen, og stiger den yderligere derefter, vil det formentlig bringe os til det højeste niveau siden sidste rigtige istid endte for år siden (men femseks meter lavere end niveauet før denne istid) Imidlertid er den faktiske stigningstakt siden 2005 faldet til ca. en til halvanden mm om året svarende til cm på 100 år, hvad der dog kan være midlertidigt. Vandstanden vil formentlig fortsat stige, men seks meter er på ingen måde på tapetet. Andre hyppige advarsler er også misforståede: Koraløer vil ikke forsvinde, hvis vandstanden fortsætter med at stige, da koraller vokser, når havet stiger, og koralformationer kan blive over en kilometer høje, hvis undergrunden eksempelvis samtidig synker lokalt. I øvrigt er vandstanden steget ca. 130 meter siden sidste istid.

7 Der er ingen indikation for, at vi får flere ekstreme uvejrsepisoder i et varmere klima. Isen vil ikke forsvinde ved polerne. Nogle målinger viser afsmeltning af den grønlandske indlandsis, andre at den er blevet tykkere, men summa summarum har den holdt nogenlunde intakt gennem samtlige andre varme perioder i millioner af år, og hvis dens volumen ændres de kommende århundreder, vil det være ret marginalt. Isen på sydpolen er smeltet ved kanterne, men blevet tykkere midt på. I et varmere klima vil der være mere fordampning fra havene, som vil føre til mere snefald over Sydpolen. Det er ikke noget nyt, at man de seneste år nogle gange kunne sejle gennem Nordvestpassagen, fordi isen har åbnet sig. Det gjorde man også under 2. verdenskrig, ligesom Roald Amundsen gjorde det med skibet Gjøa i Det passer ikke, at vi vil få malaria i de nordlige lande grundet global warming. I gamle dage var der udbredt malaria i Nordeuropa, Rusland og USA, og grunden til, at det nu er væk er, at vi har råd til at forebygge det. Det mest sandsynlige forløb er måske, at vore forsøg på at reducere vor CO2-udledning bliver stort set resultatløse i de kommende årtier, således at koncentrationerne stiger nogenlunde, som IPCC forventer. Imidlertid vil vi undervejs udvikle radikalt nye energiformer såsom fusionsenergi og tredje- og fjerde generationsbiobrændstof, som ikke udleder CO2, og dette kan meget vel føre til, at udledningen af sig selv aftager radikalt i den anden halvdel af dette århundrede. Hvordan vil miljøet udvikle sig Økonomer beskriver undertiden økologiske vendepunkter, som dem jeg omtalte for England, med begrebet Den Økologiske Kuznets Kurve. Denne beskriver netop det forhold, at miljøet begynder at forbedres, når man passerer et kritisk indkomstniveau. Oftest begynder vendingen, når BNP per kapita når et sted mellem og dollars om året. Når et land senere passerer cirka dollars, vil der oftest være en klar fremgang i miljøet, som vi f. eks så det i mine indledende

8 eksempler fra England. Kloden som helhed har som nævnt netop passeret dette niveau. Men hvorfor kommer disse vendepunkter? Det første har med sammenhængen mellem indkomst og befolkningstilvækst at gøre. Når man gennemsnitligt tjener under ca dollars, får kvinder typisk tre til seks børn. Når BNP omvendt passerer dollars, får de derimod typisk under to børn, og efter en forsinkelse begynder befolkningen derefter at aftage. Det globale BNP per kapita har netop passeret dette niveau, og bl.a. Japan, Kina, Rusland, Brasilien, USA, Sydkorea og det meste af Europa har nu fertilitetsniveauer, der vil føre til (eller allerede giver) faldende befolkning, og Indien er snublende nær på det samme. Det skal her siges, at balancefertiliteten i ulande ofte er omkring 2,4 børn eller højere grundet større børne-dødelighed og ofte store ubalancer mellem antallet at kvinder og mænd. Den indiske fertilitet er nu 2,7, men kun 2,45, hvis man korrigerer for deres ubalance mellem mænd og kvinder. Vi er formentlig nu mindre end 15 år fra det magiske punkt, hvor menneskehedens samlede fertilitetsrate går under ligevægtsniveauet. Det vil signalere, at års næsten ubrudt befolkningsvækst står foran et strategisk vendepunkt. FN s officielle prognose for verdens befolkning fremskriver en global befolkningstilvækst fra knapt syv milliarder i dag til godt ni milliarder i 2050 og derefter 10 milliarder i år 2100, men dette er efter min mening baseret på totalt urealistiske antagelser. Blandt andet er det en forudsætning, at rige lande har en uændret i stedet for faldende befolkning, samt at en række afrikanske lande ikke når de demografiske vendepunkter. Lysegrøn fremtid En anden årsag til, at forureningen vender i rige lande er selvsagt, at folk med stigende velstand gør miljøet til en prioritet, og dermed følger strammere miljølovgivning og har en bredt funderet interesse i at forbedre omgivelserne. Et eksempel på dette er, at skovarealerne for længst er begyndt at vokse i de rige lande, og dette gentages nu i mange

9 fattigere lande med høj vækst. De sidste 10 år er de skovdækkede arealer faktisk tiltaget i både Asien, Europa og USA. Kina er i øvrigt her i særklasse: Alene i 2008 deltog 540 millioner kinesere i træplantnings-programmer og plantede tilsammen 2,3 milliarder nye træer på et enkelt år! Selv i fattige Indien steg det skovdækkede areal. Samtidig med, at vi nærmer os det magiske punkt, hvor den globale fertilitetsrate når under ligevægtspunktet, vil vi formentlig også om få årtier have en total teknologisk opskrift på, hvordan man driver en totalt miljøvenlig civilisation baseret på vedvarende ressourcer. Nøglen vil overvejende være informationsteknologi og atomare manipulationer, og med nye teknologier vil vi kunne komme af med lossepladser fra tidligere tider, begynde at genskabe uddøde arter, reducere vore landbrugsarealer og dermed forøge friarealerne, og formentlig inden for få årtier kunne forsyne os selv med uanede mængder af ren energi. Dette betyder ikke, at alt bliver let, eller at der ikke vil blive begået store fejl undervejs, og heller ikke at det vil fungere overalt inden for de næste årtier. Men for verden som helhed kan man skimte en ganske lysegrøn fremtid. Bag om 3 x grøn: I næste udgave af TID & tendenser har vi bedt Lars Tvede forklare baggrunden for de tre miljøholdninger Light Green, Dark Green og Bright Green. Tankevækkende konstateringer om miljøet Vi ved ikke præcist, hvornår luft- og vandforureningen i England kulminerede, men det har formentligt været for 50 til 200 år siden, og specielt siden 1960 erne er det gået meget hurtigt fremad. Hvis vi kan bygge fusionsreaktorer i stor skala, vil vi have nok ren energi til at forsyne vor civilisation i 150 milliarder år. Det svarer til 10 gange så lang tid, som universet har eksisteret. Vi er nu er vi temmelig sikre på, at vi kan genskabe uddøde dyr og planter. Siden år 1900 er verdens befolkning firedoblet og vor

10 afgrødeproduktion seksdoblet. Samtidig med dette er vore globale landbrugsarealer alligevel kun steget 30%. Vi er formentlig nu mindre end 15 år fra det magiske punkt, hvor menneskehedens samlede fertilitetsrate går under ligevægtsniveauet. Det vil signalere, at års næsten ubrudt befolkningsvækst står foran et strategisk vendepunkt. 50 erne 70 erne to dekader, vi længes efter Hvorfor drømmer vi om et lille romantisk kolonihavehus? Hvorfor henter designverdenen fortsat inspiration i 50 erne? Hvorfor fascineres vi af 70 ernes bohemer? Det er tidsånden og værdisættet fra de to epoker, vi tiltrækkes af. 50 erne forbindes med en form for uskyld nutidens hverdagsfænomener som fjernsyn, supermarkeder og teenagekultur er kun i sin absolutte vorden, kernefamilien eksisterer i bedste velgående, og mødrene har endnu ikke forladt kødgryderne. Traditionerne, fællesskabet og konventionerne stortrives, og tidens designikoner fremstår tydelige og markante. Derfor er de også oplagte at ty til som inspirationskilde, når tiden, som nu, er præget af krise, turbulens, uro, uvished og deraf følgende utryghed. 50 erstilen og den tilknyttede symbolik giver en rolig modvægt til verden omkring os det er en af årsagerne til, at vi fascineres af det årti. Men også 70 erne er et årti, vi søger tilbage til. Dengang som nu var den offentlige debat orienteret omkring kriseøkonomi og fremtidens miljø (gå ikke glip af Lars Tvedes artikel om

11 fremtidens miljø på side 52-59, red.). 70 ernes bekymringer I 70 erne bekymrede vi os om Barsebäck, de knappe ressourcer og afgrundens kant. Tidsånden i 70 erne minder på mange måder om tidsånden i dag. Vi bekymrer os også om de kommende generationer temaerne fra De voksne kan også være bange kunne lige så vel være baggrundsmusik i dag som dengang. Genbrugstanken slog for alvor igennem i 70 erne og er i dag populær som aldrig før der sælges brugt tøj på internettet og genbrugsbutikkerne bugner med kasserede, men brugbare ting og sager. Undersøgelser viser, at den moderne kvinde opnår større lykkefølelse ved at rydde op og køre på genbrugspladsen end ved at gå shop-amok i indkøbscenteret. 70 erne var samtidig en tid, hvor boheme-stilen herskede mange tog markant afstand fra materialismen, og stilen skulle være afslappet. Modebilledet domineredes af lange, løse gevandter, og de unge mænd lod håret gro. Der opstod tætte fællesskaber ja, nogle flyttede endda sammen i kollektiver. Den afslappede attitude og det tætte sammenhold er i dag blevet værdifulde knaphedsgoder. De trendy kolonihavehuse Mange mennesker savner den fred, ro og stabilitet, som der var i tidligere tider. Vi længes samtidig efter fællesskabet, fordi verden er blevet så individualiseret, som tilfældet er. Det er en af årsagerne til, at f.eks. drømmen om et lille kolonihavehus stortrives blandt moderne byboere. Kolonihaven bliver et åndehul i hverdagens centrifuge et sted, hvor travle mennesker kan sysle med grøntsager og blomster, få frisk luft og bevæge sig i det fri. Faktisk blev de første

12 nyttehaver anlagt i havekolonier, som vi kender det fra nutidens kolonihaver, helt tilbage i slutningen af tallet. Men det er først, da storbyernes etagebyggeri tager fart, at kolonihaverne for alvor bliver populære. I dag er der ventelister i mange haveforeninger især i områderne omkring København og Århus. Fødevareministeriet står derfor bag et projekt, som skal sikre flere kolonihaver omkring de største byer. Og det er skam noget, der tages alvorligt fra politisk hold. Derfor er der naturligvis også nedsat en arbejdsgruppe, der består af bl.a. repræsentanter fra Kolonihaveforbundet, Skov- og Naturstyrelsen og Direktoratet for Fødevareerhverv. Tænk i knaphedsgoder Kan man overføre elementer fra 50 ernes eller 70 ernes værdisæt, står man med produkter, som mange mennesker vil føle sig tiltrukket af. Der er så at sige penge i at tænke i knaphedsgoder. Så er du leverandør eller markedsfører, er det måske ikke nogen dårlig idé at gå i arkiverne og researche lidt på de to dekader, som vi længes efter det kan være, der var en idé eller to at hente 10 fremtidige opfindelser,

13 der vil forandre verden Sidste år skrev jeg bogen Supertrends. Den indeholder gætværk og prognoser for verden frem til år Nu er 2050 jo 40 år ude i fremtiden, tænkte jeg, og at se så langt frem er vel ikke helt let. Så inden jeg startede på skriveriet, besluttede jeg lige at undersøge, hvilke fejl folk oftest laver, når de skuer langt frem. Jeg kiggede derfor blandt andet på, hvordan folk i 1970 (altså 40 år tilbage i tiden) typisk forestillede sig verden i dag. Vi lever jo i deres fremtid lige nu. Så er verden nu, som de dengang forventede? Et pinligt spørgsmål, skulle det vise sig. De typiske fremtidsforestillinger fra 1970 beskrev blandt andet, hvordan vi ville løbe tør for industrimetaller og få katastrofal mangel på energi, fødevarer og rent drikkevand grundet en frygtet vækst i befolkning og indkomst. Prognoserne gik ofte på massiv, international hungersnød (f.eks. i bogen Population Doomsday, 1970), global skovdød grundet syreregn, en luft, der var så snavset, at man skulle bruge gasmasker i byerne, og katastrofal råvaremangel (f.eks. i Limits to Growth, 1972). Væksten måtte stoppes for at undgå en katastrofe! Væksten stoppede imidlertid ikke tværtimod. Verdens befolkning blev fordoblet, og produktionen af varer og serviceydelser blev ikke mindre end femdoblet over disse 40 år. Men vi løb ikke tør for mad. Faktisk faldt den sultende andel af befolkningen i ulande fra ca. 30% til ca. 13%. Hvem ville have forventet det, når vi samtidig fordoblede befolkningen? Og hvem ville have gættet på, at den globale gennemsnitslevealder ville stige fra 58 til 68 år eller at adgangen til rent vand i ulandene ville stige fra ca. 30 til 80%, samt at vore kendte energireserver sågar trods et enormt energiforbrug 40 år senere ville være forøget, som de faktisk er?

14 Forventningen om, at nu går den snart ikke længere, og at dommedag er rundt om hjørnet, har faktisk fulgt os så længe øjet rækker. Thomas Malthus forudsagde f.eks. allerede i 1798 (hvor hungersnød i øvrigt var et meget større problem end i dag), at befolkningsvækst ville føre til global hungersnød. I 1908 indkaldte præsident Roosevelt sine guvernører samt en række industrifolk for at diskutere det problem, at USA var ved at løbe tør for en række råvarer. I de følgende godt 100 år er USA s produktion af de samme råvarer steget massivt, og landet er på ingen måde løbet tør. Folk undervurderer væksten i viden Grunden til, at menneskeheden klarede de sidste år så forbløffende godt, er selvfølgelig, at vi var utroligt gode til at udvikle nye teknologier og forretningsmetoder, og den almindeligste fejl ved fremtidsprognoser er fuldstændigt at fejlvurdere effekten af sådan ny viden. Vor teknologiske og kommercielle viden fordobles formentlig ca. hvert ottende-niende år, og det betyder, at vor samlede indsigt i dag nok er omkring gange så stor, som den var i Kigger vi nu fremad, betyder dette samtidig, at vor viden i dag kun er omkring 2,5% af, hvad den vil være i år Meget af den nye viden er meget specifik og fører direkte til nye produkter og serviceydelser. Men der findes en speciel type viden med en helt central rolle, nemlig de såkaldte meta-ideer. Disse er ideer til, hvordan man generelt kan få og udbrede andre ideer. Verdens første og bedste meta-idé efter sprog, og dermed samtale, var nok samhandel, men senere er der kommet alle mulige andre såsom Grækernes logik og matematik, Gutenbergs bogtrykkeri osv. I vor egen levealder har vi bl.a. oplevet satellit-tv, internettet og dets søgeprogrammer, smartphones

15 og App Stores samt maskiner til at afkode og syntetisere gener. Jo, meta-ideer er helt centrale for vor fremgang. Tænk blot på, hvor meget besværligere alting var, før de tre metaideer, vi kalder , internet og search engines opstod. Eksempler på tidligere meta-ideer Om udveksling af produkter og ideer Samtaler (sprog) Samhandel og frihandelsaftaler Rejser og migration Om grundprincipper for sandhedssøgning og databehandling Logik Statistik, matematik og naturvidenskab Den videnskabelige metode Om praktiske redskaber til databehandling Den elektroniske computer Computer-baseret kemisk proces-modellering Maskinel afkodning og syntetisering af gener Om udbredelse af viden Skrift og den trykte presse

16 Videnskabeligt baseret uddannelse Postvæsen Elektronisk broadcasting Om mulighederne for at omsætte ideer til noget konkret Private virksomheder og privat ejendomsret Beskyttelse af patentrettigheder, ophavsrettigheder og varemærkerettigheder Banker, venture kapital og kapitalfonde Informationsteknologi For de kommende årtier er mit bedste gæt, at informationsteknologier vil være langt den vigtigste drivkræft bag nye meta-ideer. Hvorfor det? Fordi computeres ydeevne vil blive ved med at fordobles ca. hvert andet år i mange år endnu, og fordi telekommunikation og måderne, vi forbinder computere med hinanden på, fortsat vil forbedres radikalt. I 2020 vil den typiske computer nok være ca. 30 gange så effektiv som i dag og i 2030 måske gange så effektiv. Om ganske få år vil de største computere matche den menneskelige hjernes kapacitet i ren regnekraft, og parallelt arbejdes der på at få computere til at simulere det, der sker i vor neocortex, som jo fungerer helt anderledes end nutidens computere. Dette vil give computerne intuition og kreativitet. Konsekvenserne af effektiv neokortekssimulering vil være ekstreme. For det første vil man kunne føre en meningsfuld dialog med en computer og f.eks. kunne bruge den til at give

17 et barn interaktiv ekstraundervisning i tysk eller matematik. For det andet vil computere kunne føre meningsfuld dialog med hinanden og i lyntempo! Generelt forventes de første effektive neocortexsimuleringer at komme frem omkring år 2020, og 10 år senere vil deres præstationer virke fuldstændig psykedeliske. Der vil også være ekstreme fremskridt inden for bioteknologi, som i dag også er blevet en klar informationsteknologi. Her vil vi snart kunne aflæse og fortolke genetisk materiale med lynets hast og samtidig skabe nye gener, som vi kan indsætte i celler ved hjælp af stadigt mindre og billigere maskiner. På en måde vil udviklingen her minde om de skridt, vi tog, fra man fandt ud af at trykke bøger i Gutenbergs tid til i dag, hvor man downloader tekst og printer det ud derhjemme. Genetik og bioteknologi vil ligesom computerteknologi være banebrydende teknologier i et utal af henseender, og i det følgende vil jeg give mit bud på de 10 vigtigste nye metaideer for de næste årtier. 1. Meta-idé Det semantiske web En idé, der allerede tales meget om, er at give internettet nogle standardmetoder til at opmærke dets indhold, således at søgemaskiner bedre kan finde og sortere kilder baseret på, hvad disse reelt handler om. Dette kaldes Det Semantiske Internet og har umiddelbart den største interesse inden for videnskabelige rapporter. Konceptet kan imidlertid udbredes til stort set alt, hvorefter søgemaskiner vil kunne give konkrete svar på spørgsmål (noget, der i øvrigt allerede forsøges med blandede resultater på bl.a. i stedet for at besvare det med henvisning til et hav af blandede og mere eller mindre relevante kilder. Derved vil Internettet komme en del skridt

18 nærmere på at blive som det magiske spejl på væggen i Askepot. Men det semantiske internet vil også muliggøre en anden gammel drøm: At lave en effektiv Daily Me -publikation til den enkelte, som kan strikke en personlig nyhedsoversigt sammen, som netop reflekter, hvad man personligt er mest interesseret i. 2. Meta-idé Computerskabte meta-studier og peer reviews Når computere lærer at arbejde mere som vor hjernes neocortex, vil man kunne bede dem om at afsøge internettet for information om et givent emne, hvorefter de vil kunne formulere videnskabeligt baserede metastudier, dvs. højt kvalificerede opsummeringer af, hvad de mest pålidelige undersøgelser af et emne sammenlagt konkluderer. Eksempelvis vil de måske læse hundreder eller tusinder af videnskabelige rapporter og vægte disses betydning efter, hvor ofte de hver især er citeret, og hvor de er publiceret. Og i stedet for at bruge et par år på et sådant projekt, som et forskerhold måske typisk ville, vil en computer bruge nogle få timer eller minutter. Når computere kan gøre dette, vil de selvsagt også kunne læse en videnskabelig rapport og kritisere den med henvisning til andre videnskabelige rapporter, der giver modstridende resultater, eller ved at påpege fejl og mangler i de anvendte metoder og analyseformer. I nogle tilfælde vil computerne endda selv skrive alternative analyser baseret på de indsamlede resultater. Den videnskabelige verden vil skifte til højeste gear. 3. Meta-idé Computerskabt kreativitet Computere med neocortexsimulering vil af sig selv kunne lave

19 musik og animerede film, og de vil kunne tegne huse, skrive kriminalromaner og nyhedsresumeer og alt muligt andet, som vi i dag regner som vort eksklusive domæne. Computerne vil med andre ord for alvor invadere de kreative og intuitive arbejdsområder. Grundet deres enorme arbejdshastighed vil de her komme med et så enormt udbud af kreative løsninger, at meget vil bryde nye kreative grænser. De vil også kunne lave noget andet, vi måske ikke tænker så meget på i dag: Skrive software. Fra det øjeblik, hvor vi virkelig får greb om, hvordan man kan lære software at skrive andet software, vil der ske en meget hurtig omstilling i software-industrien og en eksplosion i dens produktivitetstilvækst. 4. Meta-idé Autonome robotter Derudover vil neocortexsimulering give grundlaget for autonome robotter, dvs. nogle, der lærer af deres erfaringer i den fysiske verden og som kan tilpasse sig ændrede omstændigheder. Sådanne robotter vil kunne downloade deres erfaringer til hinanden og dermed forkorte individuelle indlæringscykler fra år til minutter. Da informationsteknologi udvikler sig langt hurtigere end mekaniske teknologier, vil det være naturligt først at koble sådanne robothjerner (som i øvrigt kan være trådløse og dermed ikke fysisk behøver at sidde på robotten) til allerede eksisterende maskiner såsom biler, fly og både. Rent praktisk har Google i øvrigt allerede anmodet staten Nevada om at tillade selvkørende biler, selv om disse (endnu) ikke har neocortexsimulering, og det amerikanske militær benytter jo allerede droner og har lige lanceret ubemandede jagerfly. Robotterne kommer! 5. Meta-idé Crowd sourcing og data exhaust

20 En af de mest effektive meta-ideer, vi har set gennemført i de seneste årtier, er at bruge statistisk eller kvalitativ information fra et hav af mennesker til at analysere verden. Kreditkortselskaber har f.eks. i mange år analyseret kreditkorttransaktioner til at lave modeller, der genererede advarsler for stjålne kreditkort. Det er et eksempel på det, vi kalder data mining. På det seneste har udbydere af smartphones fået ørerne i maskinen for at lave uautoriseret crowd sensing ved at indsamle data fra folks mobiltelefoner til at kortlægge placering af wifi-anlæg verden over. Og Wikipedia bruger crowd sourcing til at lave beskrivelser af stort set alt. Men alt dette er kun en begyndelse. Telefonselskaber kan lave realtidsvarsler om trafikkøer ved at følge, hvor mange tændte mobiltelefoner, der passerer deres forskellige sendere. Man kan lave holdningsundersøgelser ved at analysere ordfordelingerne i Twitter-meddelelser, og man kan følge et lands BNP i realtid ved at registrere dets strømforbrug. I fremtiden vil folk meget oftere have overvågningskameraer i deres hjem, som transmitterer til cloud server parks. Internettrafikken og brugen af smartphones vil til stadighed stige, og der vil komme utallige nye muligheder for at analysere, hvad der ofte kaldes data exhaust masseproduceret data, der ikke umiddelbart er møntet på de statistiske analyser. 6. Meta-idé Fortællende produkter Her er en Egon Olsen-plan til, hvordan man får ethvert produkt i verden til at kunne fortælle en historie. Man skal bruge:

21 Nogle trillioner RFID-tags Nogle milliarder smartphones Alverdens computer- og tv-skærme En hel del cloud computing En RFID-tag er en lille chip, der nu kan printes direkte på en emballage for ca. 2,5 øre. Den har ingen strømforsyning, men hvis man sender radiobølger imod den, bruger den disses energi til at returnere et ekko, som er en slags trådløs stregkode. Lad os nu sige, at det i fremtiden er din smartphone, der udsender radiobølgen. En dag har du købt en italiensk skinke, og nu peger du på den med din smartphone og trykker på en knap, som udløser de lydløse radiobølger. Tilbage kommer straks det stumme svar: Jeg er en Parma Skinke fra San Daniele del Friuli. Din smartphone sender omgående denne besked til en cloud computing datapark, som igen straks sender dig en multimediehistorie om netop denne type skinke. Du kan nu enten se dette på din smartphoneskærm, eller du kan beame det til din PCeller tv-skærm, som så viser det i større format (skærme vil fremover blive uafhængige af medier, så forskellen mellem f.eks. PC, tv og Pad skærm kun vil være størrelse, placering og mobilitet, men ikke, hvad man kan se på dem). Alle produkter med RFID-tags vil hermed kunne fortælle en historie i multimediapræsentation, der kan ses når som helst og hvor som helst. Produkter vil tale, og folk vil lytte og få ideer. 7. Meta-idé

22 Magisk syn Men er RFID-tags virkelig nødvendige, før computere kan fortælle, hvad man ser på? Personligt kan jeg jo eksempelvis godt genkende St. Peters Kirken, selvom den ikke har en RFIDtag, så hvorfor kan computere ikke gøre det samme? Det vil de selvfølgelig også kunne. Grundet GPS vil din smartphone, pad eller magiske glas vide, hvor den er, og den kan tillige vide hvad vej, den vender (kompas) og hælder (tyngdekraftssensor), samt hvad du ser på (kamera) eller lytter til (mikrofon). Så alt hvad den yderligere behøver er forbindelse til det semantiske internet, hvor den kan finde informationer om, hvad du ser på. Snart vil man kunne holde den op imod en bygning eller et bjerg, som man så automatisk får navn og baggrundsinformationer om. Eller måske imod en flaske vin, hvor man så får ratings og smagsbeskrivelse fra en vinguide. Eller man holder den op foran nogle, der taler kinesisk, og den vil nu vise undertekster på dansk og måske fortælle dig, hvem de er. Eller alle mulige andre funktioner, som folk vil sælge dig via en App Store. Bærbar forbrugerelektronik vil ikke blot kunne se, men også forklare. Du vil have adgang til relevant viden overalt. 8. Meta-idé Mikrobiologisk simulering Vi er stadig formentlig ca. 10 år fra at kunne computersimulere alt, hvad der foregår i en enkelt, levende celle. Men når vi når dertil, vil computere blive rigtigt gode til at simulere et utal af biokemiske processer for herved at afdække nye muligheder for alt fra ny medicin til genetiske modifikationer, der kan optimere cellens funktion ud fra utallige målsætninger. Mere præcist vil computere systematisk gennemsøge milliarder af potentielle muligheder og vil bruge kunstig intelligens til bedre at nærme sig noget, der kan

23 bruges fordelagtigt. Summen af dette vil være, at den biokemiske innovationshastighed vil accelerere dramatisk. 9. Meta-idé Genetiske App Stores Generelt gælder det, at informationsteknologi ikke alene bliver meget bedre og billigere over tiden den bliver også stadigt mere alsidig og decentraliseret. F.eks. startede computere med centraliserede mainframes, hvorefter vi fik de mere decentrale og alsidige client-servers og derefter Internet, smartphones og ipads, osv. Tilsvarende er elektroniske medier gået fra nogle få statsstyrede radio- og TV kanaler til i dag tusindvis af alternative kanaler plus blogs, chat, YouTube, Facebook, og Linkedin, m.m. som tilsammen gør, at alle kan offentliggøre hvad som helst til hvem som helst når som helst. Genetik er informationsteknologi, og produktivitetsudviklingen i genetisk afkodning og syntetisering er forløbet endnu hurtigere end i computer chips og telekommunikation. Eksempelvis er prisen på at afkode et menneskeligt genom på 20 år faldet fra ca dollars til samtidig med, at tidsforbruget til en sådan afkodning faldt fra 13 år til et par uger. Dette svarer til, at prisen på en ny bil faldt fra kroner til 6 kroner, og at tiden for at fremstille den faldt fra 28 dage til to timer. Og det forventes at fortsætte således, at vi om få år måske kan gøre det for dollars på 8 timer. Dette svarer til, at prisen på vor bil ville være faldet til 10 øre, og at produktionstiden ville være gået ned fra 28 dage til 3 minutter. Det næste, vi vil se, er massiv diversificering og decentralisering. Over tiden vil der blive opbygget store biblioteker af gener med velbeskrevne funktioner på linje med,

24 hvad vi har set i software-industrien, hvor udviklere ofte downloader færdige delkomponenter til deres samlede software. Efterhånden vil det derfor blive så let og billigt at aflæse og manipulere gener, at folk vil kunne gøre det selv. De vil dernæst begynde at sælge deres redskaber i genetiske App Stores, hvor man vil kunne downloade genetiske opskrifter og beskrivelser og selv printe det genetiske materiale ud i form af DNA strenge. Dette vil resultere i et utal af eksperimenter og ultimativt en acceleration af verdens biologiske evolution. 10. Meta-idé Åben adgang til statistik Der er i dag en stigende argumentation for, at det offentlige overalt ikke blot skal offentliggøre udvalgte statistiske rapporter, men over en bred front skal give adgang til de underliggende data i standardiserede formater, så folk selv kan analysere dem. I fremtiden vil dette nok i stigende grad blive imødekommet, og det vil give grundlag for, at computere kan trawle det hele igennem på kryds og tværs og så selv formulere alverdens begrundede teorier, som intet menneske selv kunne have tænkt på. Processen med at teste sådanne modeller vil i øvrigt ofte i sig selv afføde skabelse af nye modeller; en proces, som økonomer undertiden kalder night train, fordi man ikke kan se, hvor man kommer hen, før man er der. Viden om viden De 10 meta-ideer, jeg har beskrevet ovenfor, er selvsagt ikke en udtømmende liste, men blot mit bedste bud på dem, der vil påvirke vort liv og samfund mest over de næste få årtier. Bagefter vil der komme flere, såsom at begynde at modificere vore egne gener for at få større intelligens.

25 De meta-ideer, vi allerede kan få øje på nu, vil imidlertid forandre mange regler i erhvervslivet og samfundet. En vigtig effekt vil være, at robotter og neocortexsimulering vil overflødiggøre endnu flere rutinejobs, end maskiner og computere allerede har gjort, og at denne overflødiggørelse i stigende grad vil penetrere servicefunktioner såsom overvågnings- og chaufførjobs. De fremtidige jobs må derfor i stigende udstrækning dreje sig om at sælge netop det at være menneskelig. På lige fod med at folk ofte er villige til at betale ekstra for et produkt, fordi det er håndlavet, vil man betale ekstra for at bo på et hotel, der er bemandet med rigtige mennesker i stedet for robotter. En vigtig effekt vil være, at robotter og neocortexsimulering vil overflødiggøre endnu flere rutinejobs, end maskiner og computere allerede har gjort, og at denne overflødiggørelse i stigende grad vil penetrere servicefunktioner såsom overvågnings- og chaufførjobs. Computere med neocortexsimulering vil af sig selv kunne lave musik og animerede film, og de vil kunne tegne huse, skrive kriminalromaner og nyhedsresumeer og alt muligt andet, som vi i dag regner som vort eksklusive domæne. Meget af den nye viden er meget specifik og fører direkte til nye produkter og serviceydelser. Men der findes en speciel type viden med en helt central rolle, nemlig de såkaldte meta-ideer. Disse er ideer til, hvordan man generelt kan få og udbrede andre ideer.

26 Tiderne skifter og det afspejles i farver Det er vigtigt at være grøn. I al fald lige nu. Men da jeg gik i skole, var de fleste af mine klassekammerater i stedet røde. I mine forældres ungdom var der imidlertid også andre farver på tapetet. Dengang raserede brun- og sortskjortede fascister og nazister Europa. Åh ja, jeg skal vel også nævne, at religiøs fundamentalisme har set et opsving for nylig; en fundamentalisme, som for at forvirre det hele undertiden også bruger signalfarven grøn. Rød, brun, sort og grøn. Er der et system i disse livsfilosofier? Og kan man forudsige, hvad den næste store livsfilosofi bliver? Indkomst og værdinormer Livsstile har blandt andet noget med værdinormer at gøre. De største internationale studier af sådanne hedder World Values Surveys. Her bliver de samme undersøgelser, som er baseret på ca. 250 spørgsmål, gennemført jævnligt verden over (senest omfattende ca respondenter i 62 lande). Disse rundspørger har vist, at de vigtigsteforskelle mellem grundholdninger i forskellige kulturer kan sammenfattes i to dimensioner: 1. tradition versus rationalitet og 2. overlevelse versus selvrealisering. Hvordan det? Jo, folk i fattige samfund hælder ikke overraskende til traditionelle værdier samt til prioritering af overlevelse; altså primært har de fokus på materielle goder. Her er man meget ofte nationalist og religiøs, og man har normalt meget klare opfattelser af, hvad der er godt ( os ), og hvad der er ondt ( de andre ). Man mener generelt ikke, andre folk er til at stole på, men autoriteter f.eks. videnskabsfolk, politikere og ældre mennesker generelt skal

27 respekteres og adlydes. Kvinder skal ikke have for stort ansvar, men de skal producere mange børn. Homoseksualitet, skilsmisse og abort tolereres ikke og er ofte forbudt. Teknologi og penge prioriteres højt. Typisk er folk ikke særligt lykkelige i disse samfund. I de rige samfund er der en mere rationel tankegang og overskud til selvrealisering. Her har folk meget større tiltro til hinanden og er mere tolerante over for f.eks. homoseksuelle. Frihed til at vælge står højt, og autoritetstroen er lav. Disse samfund er de mest lykkelige, og jo mere frihed, borgerne her har, desto lykkeligere er de. Grafen viser den klare sammenhæng mellem forskellige samfunds gennemsnitsindkomst og deres typiske værdinormer. Jo flere penge, des mere rationel Illustrationen viser sammenhængen mellem på den ene side bruttonationalprodukt per indbygger og på den anden side værdinormer med hensyn til tradition versus rationalitet samt overlevelse versus selvrealisering. Grafen, der er baseret på måleresultater fra 65 lande, viser klart, at jo højere gennemsnitsindkomsterne er, desto mere er værdierne orienterede imod rationalitet og selvrealisering. Kun et enkelt blandt de her 65 undersøgte lande, den Dominikanske Republik, faldt uden for dette klare mønster. Undersøgelser viser altså, at stigende indkomst både fører til mere rationalitet og højere selvrealisering. Faktisk sker dette i to faser; først styrer man primært mod mere rationalitet, og senere primært imod større selvrealisering. Faktisk flader rationaliteten efter et vist indkomstniveau ud, imens tendensen til selvrealisering fortsat siger. Så selv om

28 folk i de rige lande generelt tænker mere rationelt end de fattige, er der tydeligvis altid et udbredt behov for spiritualitet og irrationalitet, uanset indkomst. Når f.eks. de traditionelle religioner går tilbage i sådanne samfund, afløses de af dyrkning af healing, miljøfanatisme, indiske guruer osv. Undersøgelser har desuden indikeret, at folk er blevet meget tilbøjelige til selv at stykke en personlig tro sammen, en individuel trosretning, som ofte rummer elementer fra flere religioner og måske ikke-religiøs mysticisme. Dette er i øvrigt en trend, der følger alle andre former for intelligens, nemlig fra det simple til det komplekse og mangfoldige. Men hvordan er sammenhængene så mellem disse statistikker og de forskellige hovedkategorier af samfund? Det fremgår af figuren herunder. De rige bryder bånd Det såkaldte Inglehart-Welzel Cultural Map of the World viser forskellige samfundskategorier. På holdningsmatricen er forskellige lande plottet ind. Efterhånden som vore samfund bliver rigere, bryder vi stadigt flere bånd. Velfærdssystemerne frigør os eksempelvis for forpligtelsen til at passe vore gamle og syge forældre og gør det derfor muligt at tage større økonomiske risici. Tilsvarende frigør demokrati os fra tyranni, og når kirke bliver separeret fra stat, får vi

29 religionsfrihed. I øverste højre kvadrant ser vi yderst Schweiz, Holland og de skandinaviske lande, som i disse henseender er de mest udviklede, og som i øvrigt også topper på lykkeskalaerne. De modsatte holdninger ses især i Afrika samt nogle muslimske lande, hvor man i øvrigt ikke overraskende finder, at folk ofte er meget ulykkelige. Grafen viser endvidere tre socio-demografiske områder, hvor folk er meget rationelle, nemlig Konfutse-området (Japan, Kina og Sydkorea), det protestantiske Europa samt dele af Østeuropa. For så vidt angår selvrealisering ligger Vesteuropa, Japan og det globale engelsktalende område i top. Grunden til, at f.eks. Kina og Østeuropa ikke kan følge med her, er formentlig, at deres økonomier endnu ikke tillader det, men efterhånden som deres levestandard stiger, vil de givetvis især rykke mod højre på grafen og dermed komme meget tæt på os. Signalfarver og regnbuer Lad os prøve at tage skridtet fra generelle holdninger til mere specifikke livsfilosofier. Som jeg nævnte i starten, har vi i nyere tid oplevet fascister, socialister, kommunister, nazister, religiøse fundamentalister og økologer. Selvom disse på mange måder er så forskellige, som noget kan være, har de haft to ting tilfælles. Den ene er, at filosofierne i vid udstrækning handlede om, hvad man ikke måtte gøre, og på den anden, at de hver havde en signalfarve rød, grøn, brun, sort. I øvrigt var der varianter af disse farver, for Maoister og Leninister var vel blodrøde og socialdemokrater lyserøde, og for så vidt angår miljøbevægelserne, navngav forfatteren Alex Steffen i 2003 tilsvarende tre farvevarianter, som i dag er udbredte: Light green, eller letgrønne, som er folk, der primært koncentrerer sig om at være nogenlunde miljøvenlige i deres personlige

30 livsførelse Dark green, eller mørkegrønne, som mener, at vi skal bremse den teknologiske udvikling og lægge alvorlige begrænsninger på markedsøkonomien og den økonomiske vækst Bright green, eller lysegrønne, som tror på, at økologiske udfordringer overvejende bør og kan løses via nye teknologier udviklet bl.a. af det private erhvervsliv Onde tunger taler i øvrigt også om lite green, eller greenwashing, som er, når man blot lader som om, at man er grøn. Det er imidlertid ikke alle de store livsstilsbevægelser i mands minde, der har haft en signalfarve hippier, yuppier, nørder og liberalister har faktisk ingen. Alt dette er der sjovt nok et mønster i, for de nævnte fire farvefri (eller regnbuefarvede) bevægelser var grænsebrydende og handlede mest om, hvad man godt måtte gøre, mens de signalfarvede mest var om, hvad man ikke måtte. Lad mig lige uddybe det med regnbuerne. Hippiebevægelsen handlede i vid udstrækning om frihed til at klæde sig underligt (- eller af!), høre vild musik og blæse på sociale normer. Tilsvarende var yuppierne også et brud med tabuer, om end i dette tilfælde tabuer imod at bruge penge og muntre sig. Og nørderne? For dem handlede det om, at man ikke behøvede at have specielle uddannelser og arbejde sig møjsommeligt gennem en karriereplan eller klæde sig på en bestemt måde for at få forretningsmæssig succes. Slutteligt troede liberalister selvfølgelig på frihed som et generelt princip. Altså fire grænseoverskridende bevægelser, som begejstret kastede sig over nye kulturformer, teknologier og erhvervsformer. Ideologier i problemer De farvede (og overvejende restriktive) bevægelser trives som

31 nævnt primært i fattigere samfund, men også blandt de fattigste i moderne samfund. Det er således ikke tilfældigt, at stort set hele verden, inklusiv Vesteuropa, engang var totalitær, da levestandarden dengang var langt lavere end i dag. Det er heller ikke tilfældigt, at den aktuelle religiøse fanatisme udspringer fra samfund, der er yderst fattige eller som var det indtil for ganske nyligt. Faktisk har verden været traditionel, brutal og autoritær i stort set hele vor fortid, og i et historisk perspektiv er det ikke de totalitære bevægelser, der er ekstremistiske, men de frihedssøgende. At være hippie eller nørd er ekstremistisk, hvorimod fascister og kommunister blot er meget gammeldags. Samfundsholdninger tenderer efter en tid til at køre ud i vilde excesser, som fører til mandefald (eller dødsfald), indtil de bliver stoppet. Kommunismen førte eksempelvis til massemord, hungersnød, fattigdom og kedsomhed, og fascismen samt nazismen til holocaust samt forfærdelige krige (som blev tabt). Den i princippet totalt humanistiske hippiebevægelse førte til striber af narkomaner og sociale tabere. Og yuppierne og nørderne? De kom økonomisk set alt for langt ud af tangenterne med deres finansspekulationer og dot com firmaer. For så vidt angår religiøse fundamentalister har disse jo fostret terrorismen, og de grønne er nu ved at undergrave deres sag med stribevis af ekstreme overdrivelser og fordrejninger. Selv de mere udramatiske liberale og socialdemokrater har deres problemer; de liberale, fordi utæmmet indvandring og tøjlesløse finansmarkeder tydeligvis ikke går, og socialdemokrater, fordi deres socialstater er blevet stadigt sværere at finansiere eller stoppe. Kompleksitet veksler i op- og nedgangstider Civilisationer er former for intelligente systemer, og som alle andre former for intelligens tenderer de til at blive mere komplekse over tiden. Som en parallel kan man tænke på computerindustrien, som startede med centraliserede mainframes, men siden er blevet til et utroligt kompleks