KOMMUNEKREDIT INFORMATION

Transkript

1 NR. 4 DECEMBER 2013 KOMMUNEKREDIT INFORMATION NYT FRA DE FINANSIELLE MARKEDER 2014, NYT ÅR, NY ØKONOMISK UDVIKLING Nu, hvor vi næsten er ved indgangen til et nyt år, kan man spørge sig selv, om vi kan forvente et lidt bedre år i 2014 i økonomiske termer? Det korte svar er ja. Dykker man ned i markedets forventninger, tegner der sig et billede af en afvigende udvikling i USA i forhold til Eurozonen. I USA er der generel forventning om, at det spirende opsving, der er i gang i 4. kvartal 2013, vil fortsætte ind i det nye år. Med et stigende boligmarked, stabilt privatforbrug, faldende energipriser og voksende erhvervstillid ser udviklingen i USA god ud. Der forventes en økonomisk vækst på i nærheden af 2,5 pct. de kommende år. Det lyder højt set med europæiske briller, men i USA er det under det normale gennemsnit. Afgørende for, om centralbanken (FED) også tror på et mere varigt opsving, er, om ledigheden fortsætter med at falde. Seneste tendens peger på et fald i ledigheden mod 7 pct. i starten af I dette nummer finder du nyheder om: Nyt fra de finansielle markeder 2014, nyt år, ny økonomisk udvikling OPP hvornår og hvordan? Ny bestyrelsessammensætning i KommuneKredit Forhøjelse af administrationsbidrag KommuneKredits Uddannelsesfond - tilskud 2013 Operationel billeasing Fortsættes næste side 1

2 NYT FRA DE FINANSIELLE MARKEDER 2014, NYT ÅR, NY ØKONOMISK UDVIKLING Fortsat fra forsiden det nye år. Derfor er der meget, der tyder på, at FED vil starte med at neddrosle sine opkøb af obligationer i det amerikanske marked for månedligt USD 85 mia. allerede i december i år. Der, hvor markedet er mest usikkert i sit forcast, er i forhold til det amerikanske offentlige budget og det amerikanske gældsloft. Som tidligere beskrevet i Markedsinformation er der deadline for en løsning af budgetproblemet 2014 den 13. december. Der er ikke forventninger om, at politikerne bliver enige om et nyt budget for finansåret 2014 (1. oktober september 2014). Markedet ser i stedet, at de midlertidige bevillinger måned for måned fortsætter. Der har ikke været politisk enighed om det amerikanske budget siden 2009, så forventningerne til en politisk aftale om budgettet ligger på et meget lille sted. Det amerikanske gældsloft blev i oktober forlænget frem til 15. januar Her skal der gerne være en aftale på plads om en forhøjelse af loftet. Med det seneste politiske slagsmål i efteråret om forhøjelsen in mente er der ikke meget, der tyder på, at politikerne bliver enige denne gang. Det kan i den yderste konsekvens betyde en ny lukning af den amerikanske stat, som vi så det i oktober måned. Betydningen for markedet ventes ikke så stor denne gang, men alene usikkerheden om, hvorvidt der kommer en løsning, hviler tungt over markedet. Ser man på renteudviklingen, er der foreløbig ikke tegn på, at FED vil hæve den toneangivenede rente fra de nuværende næsten 0 pct. Før FED vil overveje at hæve renten, kræves det, at ledigheden falder til 6,5 pct., og inflationsforventningerne holder sig under 2,5 pct. på årsbasis. Det er i skrivende stund langt fra at blive opnået. Markedet ser derfor først en rentestigning i Efterfølgende venter markedet kun langsomt stigende renter. Det er en kontrast til forventningerne hos FED, der ser hastigt stigende renter, når der først er kommet hul på bylden. Det ligger dog endnu for langt ude i fremtiden til, at uenigheden får nogen nævneværdig effekt på rente- og valutamarkedet. Markedet ser størst sandsynlighed for en ny 3-årig tildeling af likviditet til markedet i løbet af 1. kvartal for at sikre den nødvendige likviditet til at kunne finansiere det kommende opsving. Der er mindre sandsynlighed for en yderligere rentenedsættelse fra de nuværende 0,25 pct. Der er dog en mulighed for en sænkning på 0,10 pct. på mødet i januar eller februar. Markedet vurderer, at de økonomiske nøgletal skal fortsætte de svage tendenser, og inflationen skal falde yderligere, før ECB sænker renten igen. Seneste sænkning var i november på 0,25 pct. Markedet udelukker foreløbigt, at ECB vil have negative indlånsrenter samt opkøbe obligationer i markedet. Hertil er der for stor tysk modstand. Hvis man tager de positive briller på, kan det konstateres, at rentespændet mellem Tyskland og de gældsramte sydeuropæiske lande er indsnævret på det seneste. Desuden er der indtrådt en markant forbedring af Eurozonens betalingsbalance. Med en forventning om en gradvis svækkelse af EUR i valutamarkedet mod USD ser betalingsbalancen ud til fremadrettet at kunne forbedres yderligere. Markedet ser for renteudviklingen i Eurozonen en uændret til lavere rente fra ECB helt frem til Det er primært den lave inflation, der holder renten lav i en så lang periode. Det betyder så, at de korte markedsrenter også ventes lave en rum tid endnu. Ser man afslutningsvis på de danske renter, ventes udviklingen at ligne den europæiske meget. Korte renter holder sig på det lave niveau, og de lange renter ventes kun langsomt at udvise en stigende tendens. I Europa har der siden 2. kvartal i år været et langsomt opsving i gang. Den økonomiske vækst har været meget begrænset i Eurozonen som helhed, og det har været Tyskland som har været den fremaddrivende kraft. Den forventede positive udvikling i Tyskland har en god effekt for de skandinaviske lande. Senest illustreret i de positive danske væksttal for 3. kvartal på 0,4 pct. Ser man på Eurozonen, er der flere forhold, der kan virke hæmmende på et stabilt vækstforløb. Først og fremmest er det manglen på strukturreformer i en række lande som eksempelvis Italien og Frankrig, der hæmmer væksten. Herudover er det den høje ledighed i Eurozonen (12,1 pct. i oktober) samt den lave inflation (0,9 pct. i november), der holder aktiviteten tilbage. Med forventninger om en lav, faldende inflation de kommende år har markedet spurgt sig selv om, hvilke muligheder ECB har, hvis inflationen stadig er faldende. 2

3 OPP HVORNÅR OG HVORDAN? Regeringen har for 2014 afsat låne- og deponeringsfritagelsespuljer til kommuner og regioner med opfordring til, at OPP overvejes som samarbejdsform ved større drifts- og anlægsinvesteringer, hvis det er økonomisk forsvarligt. Ministeriet har tildelt beløb fra den kommunale pulje på 146 mio. kr. til 8 kommuner og fra den regionale pulje på 250 mio. kr. til 4 regioner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har defineret tre forskellige OPP-modeller, som kan finde anvendelse i forbindelse med udbudsprocessen. Disse modeller giver mulighed for at gennemføre OPP med anvendelse af såvel offentlig som privat finansiering. Model 1 Model 2 Model 3 Finansieringsform Privat finansiering Offentlig finansiering Erfaringerne viser bl.a., at kommunen bør gøre sig en række overvejelser i forbindelse med OPP, herunder: Risici skal bæres af den part i OPP et, der er bedst egnet. Det er ikke alle risici, som kan løftes mest effektivt af den private part, f. eks. regulatoriske risici, jordbundsforhold m. v. Ved udbud af OPP-projekter bør der gives oplysning om finansieringsomkostningerne. Dermed kan der skabes overblik over forskellen i ydelserne ved anvendelse af henholdsvis privat og offentlig finansiering. Ved udbud af OPP-projekter med privat finansiering bør kommunen overveje de prismæssige konsekvenser af såvel offentligt som privat ejerskab ved aftalens udløb. Dette giver gennemsigtighed og sætter pris på de relevante ydelser i OPP-kontrakten. Exitmodel Privat ejerskab Offentligt ejerskab ved kontraktens udløb Offentligt ejerskab gennem projekt Man skal overveje om OPP-projektet er stort nok til at bære transaktionsomkostningerne. Erfaringer viser, at projektet skal have en investeringssum på minimum mio. kr. for at opnå economy of scale. De danske pensionsselskaber har vist interesse for at stille privat finansiering til rådighed for danske OPP-projekter. Samtidig er stat og kommuner i dag i stand til selv at fremskaffe finansiering til meget konkurrencedygtige priser bl.a. gennem lån i KommuneKredit. Med KommuneKredits gode kreditværdighed har kommuner og regioner de bedste muligheder for at finansiere OPP-projekter på favorable vilkår. Selv en lille renteforskel mellem den offentlige og private finansiering kan have stor betydning for OPPprojektets samlede økonomi. Derfor bør KommuneKredit altid indgå i kommunens/regionens OPP-overvejelser. KommuneKredit kan finansiere OPP-projekter i lighed med OPP-model 3 ovenfor og er allerede finansiel part i en række OPP-projekter. KommuneKredit har herigennem opbygget erfaringer på området. 3

4 NY BESTYRELSESSAMMENSÆTNING I KOMMUNEKREDIT Når der har været valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, skal der også være valg til KommuneKredits bestyrelse. Da det er et krav, at bestyrelsesmedlemmerne i KommuneKredit skal sidde i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, kan valget til KommuneKredits bestyrelse først ske, når de nye kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer er kendte. Valget til KommuneKredits bestyrelse sker derfor først i foråret 2014, og KommuneKredits nye bestyrelse træder først til pr. 1. juni KommuneKredit har i forbindelse med valget i november 2013 ændret sine vedtægter, så bestyrelsen frem over består af 9 medlemmer: 6 medlemmer vælges af kommunerne, 2 medlemmer vælges af regionerne, og 1 medlem, der skal være uafhængig af foreningen og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision, vælges af bestyrelsen. Indtil 1. juni 2014 består bestyrelsen af 10 medlemmer: 8 valgt af kommunerne og 2 valgt af regionerne. Siddende bestyrelse Bestyrelse pr. 1. juni 2014 Kommuner Regioner Kommuner Regioner Partiliste A Partiliste C Partiliste O Partiliste V Partierne i alt Eksternt medlem På grundlag af stemmetallene til kommunal- og regionsrådsvalgene den 19. november 2013 vil bestyrelsessammensætningen i den kommende bestyrelse være således: Bestyrelse i alt 10 9 Når der er opstillet kandidater til bestyrelsesposterne, vælger medlemmerne de 98 medlemskommuner og de 5 medlemsregioner KommuneKredits bestyrelse. Hvis der kun er opstillet én kandidat til hver bestyrelsespost, kan valget ske som fredsvalg. FORHØJELSE AF ADMINISTRATIONSBIDRAG Administrationsbidraget for obligationslån, bortset fra støttede lån til ældreboliger, blev i 2009 nedsat til 0,00 pct. p.a. på grund af ekstraordinære lave finansieringsrenter og dermed øget indtjening i KommuneKredit. Nye obligationslån er siden 1. marts 2012 ydet med et administrationsbidrag på 0,08 pct. p.a. Forholdene på de finansielle markeder er nu mindre gunstige, hvorfor alle udlån må bidrage til KommuneKredits omkostningsdækning og indtjening til kapitalisering. KommuneKredit varsler derfor forhøjelse af bidraget for de lån, der p.t. ikke betaler bidrag pr. 1. juli For almindelige obligationslån, RT-lån og IS-indekslån forhøjes bidraget til 0,08 pct. p.a. For AI-indekslån vil bidraget blive forhøjet til 0,02 pct. Der vil i løbet af december blive udsendt breve med varsling om forhøjelse af administationsbidraget til de enkelte låntagere. Der vil fortsat ikke blive opkrævet administrationsbidrag for aftalelån. 4

5 KOMMUNEKREDITS UDDANNELSESFOND - TILSKUD 2013 KommuneKredits Uddannelsesfond har til formål at yde støtte til udvikling af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for medlemmer af kommunale råd og personale fra kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder og foreninger. Fonden tildelte den 29. november 2013 tilskud til følgende projekter: Der var indkommet i alt 14 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på kr. Kultorvet København K Telefon Telefax kk@kommunekredit.dk CVR-nr.: EAN-nr.:

6 OPERATIONEL BILLEASING - IGEN MULIGHED FOR INDREGISTRERING AF OPERATIONELT LEASEDE BILER VIA LEASEPLAN MED FULD REGISTRERINGSAFGIFT Operationelt leasede biler via KommuneLeasing/LeasePlan har siden 2010 været indregistreret efter reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Fra den 1. januar 2014 kan KommuneLeasing i samarbejde med LeasePlan igen tilbyde operationel billeasing med baggrund i fuldt betalt registreringsafgift. Indregistrering med forholdsmæssig registreringsafgift betyder, at der alene betales registreringsafgift for de antal måneder, bilen kører som leasingbil. Ved eksempelvis 48 måneders leasingperiode betales 45,5 pct. af det samlede afgiftsbeløb. Af den ikke betalte afgift opkræver SKAT en rente på p.t. 4,10 pct. p.a. Denne rentesats fastsættes af Folketinget, dvs. helt uafhængigt af renteudviklingen på kapitalmarkedet. Hovedparten af de leasede biler i kommunerne er mikro- og minibiler, ofte omtalt som A- og B-segment biler. Denne type biler er i de seneste år faldet markant i indkøbspris, således at bilernes totale registreringsafgiftsbeløb typisk kun udgør kr. Ved leasing af bilen, eksempelvis i en 4-årig periode, betales en registreringsafgift på kr., mens der udskydes afgift for en smule mere, for hvilken der betales 4,10 pct. i rente til SKAT. I de første år efter indførelse af muligheden for betaling af forholdsmæssig afgift var der en økonomisk større fordel ved benyttelse af ordningen. SKAT har siden ordningens ikrafttræden løbende strammet fortolkningen af lovgivningen samtidig med, at Folketinget har valgt at forhøje renten for den udskudte registreringsafgift.skats stramning har blandt andet betydet, at leasingaftalerne ikke kan ændres i leasingperioden. Leasingselskaberne har således været afskåret fra at ændre leasingaftalen eksempelvis i forbindelse med kundeønsker om ændring i kilometerantal og løbetid m.v. Med baggrund i den manglende fleksibilitet og det faktum, at KommuneLeasing p.t. kan tilbyde billeasing til en rente på under 1 pct. p.a., hvilket er langt billigere end SKATs rente for den udskudte afgift, har KommuneLeasing/LeasePlan igen valgt at tilbyde operationel billeasing med fuld betalt registreringsafgift. Muligheden for igen at kunne indregistrere biler med fuld registreringsafgift forventes at give en lidt lavere leasingydelse på grund af rentefordelen. Samtidig opnås der igen en større fleksibilitet i forbindelse med kundeønsker om ændringer i leasingaftalen, herunder kilometerantal og løbetid. Ønskes der yderligere information om ændringerne eller tilbud på leasing, så kontakt KommuneLeasing via mailadressen bil@kommuneleasing.dk eller på telefon KOMMUNEKREDIT OG KOMMUNELEASING ØNSKER Glædelig jul og et godt nytår! Yderligere eksemplarer af KommuneKredit Information kan rekvireres hos KommuneKredit eller downloades i PDF-format fra vores hjemmeside under Nyheder. KommuneKredit Information udgives af: KommuneKredit Kultorvet København K Telefon: Telefax: kk@kommunekredit.dk kleas@kommunekredit.dk Ansvarshavende redaktør: Direktør Johnny Munk I redaktionen: Leasingchef Frank Hammer Udlånschef Jette Moldrup Redaktionen afsluttet den 3. december