Kapitel 1 Fri bil eller egen bil? Aftale om fri bil og samtidig kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) 8

Transkript

1 Bilordninger 2009 tax

2

3 Bilordninger 2009 tax

4 Indledning 5 Væsentlige nyheder 5 Kapitel 1 Fri bil eller egen bil? Aftale om fri bil og samtidig kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) 8 Kapitel 2 Beskatning af fri bil Bilens skattepligtige værdi Fastsættelse af bilens beregningsgrundlag Særligt om anskaffelsestidspunkter/ beregningsgrundlag Skift af bil Flere biler én medarbejder Delebil Deleleasing Hvilke omkostninger indgår ikke i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil Medarbejder bærer omkostninger ved egenbetaling eller bruttotræk Beskatning ved lejlighedsvis lån af firmabil Beskatning, når bilen er til rådighed for privat kørsel 18

5 2.12 Firmabilen anvendes ikke til privat kørsel Ikke beskatning efter reglerne om fri bil ved kørsel i specialkøretøjer Indeholdelses- og indberetningspligt 23 Kapitel 3 Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel Betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse Satser for godtgørelse Godtgørelse forudsætter en omkostning for medarbejder Godtgørelse forudsætter at kørslen er erhvervsmæssig, (ligningslovens 9 B) Kun kørsel til indtægtsgivende arbejdssted berettiger til skattefri godtgørelse Modregning i bruttoløn Arbejdsgiverens kontrol Medarbejderen får ingen skattefri godtgørelse Hvad sker der, hvis betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt? Indeholdelses- og indberetningspligt 32 Kapitel 4 Erhvervsmæssig kørsel for særlige erhvervsgrupper Selvstændigt erhvervsdrivende 33

6 4.2 Honorarmodtagere Lønnede bestyrelsesmedlemmer Ulønnede bestyrelsesmedlemmer Lønmodtagere med kundeopsøgende arbejde for flere arbejdsgivere 35 Kapitel 5 Befordringsfradrag Vilkår for at tage befordringsfradrag mellem hjem og arbejde Hvilken distance berettiger til fradrag Ekstra befordringsfradrag for personer med lav indkomst Ekstra fradrag ved bopæl i visse udkantskommuner Fradrag over Storebælt Fradrag over Øresundsforbindelsen Fradrag for færgetransport Mulighed for fradrag, når der ikke er ydet skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel 41 Kapitel 6 Indeholdelses- og indberetningspligt 43 Kapitel 7 Moms- og afgiftsregler Personbiler (på hvide plader) Varebiler med tilladt totalvægt på maksimalt 3 ton Varebiler med tilladt totalvægt over 3 ton Dagsbeviser Salg af person- og varebiler Registreringsafgift Ejerafgift og privatbenyttelsesafgift 50

7 Indledning Denne publikation indeholder en kortfattet gennemgang af de skatte- og momsmæssige regelsæt vedrørende forskellige bilordninger. Publikationen giver en overordnet og ikke udtømmende beskrivelse af reglerne for: Beskatning af fri bil Erhvervsmæssig kørsel i egen bil Erhvervsmæssig kørsel for særlige erhvervsgrupper Befordringsfradrag Moms- og afgiftsregler, herunder moms ved leasing af biler i udlandet. I forbindelse med publikationen er der udarbejdet et beregningsprogram, som kan beregne den økonomiske forskel mellem fri bil og egen bil under forskellige forudsætninger. Programmet findes på KPMG s hjemmeside firmabil. Publikationen og ovennævnte beregningsprogram kan med fordel anvendes som beslutningsgrundlag for valg af den mest hensigtsmæssige bilordning (se kapitel 1). Er der behov for yderligere information eller konkrete beregninger, er KPMG gerne behjælpelig hermed. Væsentlige nyheder Fra og med 15. april 2008 er der indført en række praksisændringer på moms- og skatteområdet, bl.a. en ny momsmæssig praksis vedrørende kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede varebiler under 3 tons. Bilordninger

8 Praksisændringerne fremgår af SKM SKAT, og de er indarbejdet i publikationen under de respektive afsnit. Der er fra den 1. januar 2009 indført mulighed for køb af dagsbeviser, der giver ret til privat kørsel i almindelige gulpladebiler op til 4 tons totalvægt indtil 20 gange årligt pr. køretøj til en afgift på 225 DKK. Regelsættet vil dog først få virkning efter godkendelse i EU, se afsnit 7.4. Der kan fra 1. januar 2009 monteres faste brikse i ledsagebiler. Med virkning fra den 1. januar 2009 er 60-dages reglen ændret, så det kun er antal dage med befordring mellem hjem og samme arbejdsplads indenfor de seneste 12 måneder, der tælles med i relation til 60-dages reglen. Herudover er der for visse erhvervsgrupper indført en formodningsregel, hvorefter det uden videre antages, at 60-dages reglen er opfyldt, hvis der køres til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at befordringen falder uden for 60-dages reglen, se nærmere herom i afsnit Der er fra og med 2. november 2008 indført mulighed for, at arbejdsgivere under visse betingelser kan indbetale 63 % af en udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse (svarende til skat og AM-bidrag af godtgørelsen), når det efterfølgende er konstateret, at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, se afsnit 3.3. Redaktionen er afsluttet den 30. januar 2009 KPMG 6 Bilordninger 2009

9 Kapitel 1 Fri bil eller egen bil? Såfremt der i et ansættelsesforhold er mulighed for at vælge mellem at have fri bil til rådighed, eller helt eller delvist at få godtgjort udgifter ved kørsel i egen bil, kan den mest optimale løsning for medarbejderen, for arbejdsgiveren eller eventuelt for begge parter kun findes ved at analysere de forhold, der har indflydelse på økonomien i ordningen. Hvilken løsning der er mest optimal, vil bl.a. afhænge af: Omfanget af den private kørsel Omfanget af den erhvervsmæssige kørsel Størrelsen af de samlede omkostninger til anskaffelse, afskrivning, finansiering og drift af bilen. Til brug for denne vurdering har KPMG udviklet et beregningsprogram. Beregningsprogrammet findes på vores hjemmeside: På grundlag af oplysninger om bl.a. bilens værdi, finansiering og driftsomkostninger, samt oplysninger om medarbejders kørselsforhold, herunder fordelingen af henholdsvis privat og erhvervsmæssigt kørte kilometer, viser programmet dels medarbejderens nettoudgift og dels arbejdsgiverens udgift ved tre forskellige løsningsmodeller: Fri bil (se kapitel 2) Skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil (se kapitel 3) Dækning af samtlige biludgifter ved en kombination af skattefri kørselsgodtgørelse og skattepligtigt kørselstilskud for kørsel i egen bil. Bilordninger

10 I relation til løsningsmodel 3 er det i beregningsprogrammet forudsat, at det skattepligtige kørselstilskud udgør forskellen mellem den skattefrie kilometergodtgørelse og de samlede bilomkostninger. Såfremt denne løsning vælges, et det meget vigtigt, at aftalen med medarbejder udformes, så den skattefrie kilometergodtgørelse ikke løbende bliver modregnet i den aftalte bruttoløn, herunder i den skattepligtige kørselsgodtgørelse (jf. afsnit om modregningsforbud). For at modellen kan anerkendes skattemæssigt, anbefaler vi, at der, forinden størrelsen af det skattepligtige kørselstilskud fastsættes, udarbejdes et budget for de samlede omkostninger til bilen, og at det på grundlag af medarbejderens forventede erhvervsmæssige kørsel opgøres, hvilken skattefri kørselsgodtgørelse vedkommende kan opnå. Opdelingen i skattefri kørselsgodtgørelse og skattepligtigt kørselstilskud foretages således på forhånd, og det er herefter medarbejderens risiko, om der via den faktiske erhvervsmæssige kørsel opnås det budgetterede kronebeløb via skatte frie godtgørelser. Virksomheden kan undgå at komme til at udbetale mere end nødvendigt i skatte pligtigt kørselstillæg i de tilfælde, hvor medarbejderens kørselsomfang ikke når det budgetterede, ved at gøre det skattepligtige kørselstillæg afhængigt af de kørte kilometer. 1.1 Aftale om fri bil og samtidig kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) Fri bil kan bl.a. stilles til rådighed for en medarbejder som led i en bruttotrækordning, hvilket betyder, at den frie bil helt eller delvist finansieres ved, at medarbejderen accepterer en nedgang i kontantlønnen, jf. afsnit Bilordninger 2009

11 Kapitel 2 Beskatning af fri bil I skattemæssig henseende foreligger der fri bil, når en arbejdsgiver bærer den økonomiske risiko m.v. for en bil, som stilles til rådighed for en medarbejders private benyttelse. Såfremt en medarbejder har fri bil til rådighed, skal vedkommende beskattes af værdi af fri bil efter et skematisk regelsæt. Samme regelsæt anvendes, hvis en selvstændig erhvervsdrivende har valgt at benytte reglerne i virksomhedsordningen, og en blandet benyttet bil indgår i ordningen, jf. afsnit Bilens skattepligtige værdi Den skattepligtige værdi, som lægges til grund ved beregningen af A-skat og AM-bidrag, opgøres som 25 % af bilens værdi indtil DKK og 20 % af den overskydende værdi. Bilens beregningsgrundlag skal dog altid sættes til minimum DKK, uanset at bilens pris er lavere. Eksempel 1. Beskatningsgrundlag for ny bil til en pris på DKK Beregning af beskatningsgrundlag: Beløb indtil DKK ( DKK. x 25 %) ,00 DKK Beløb over DKK ( DKK x 20 %) ,00 DKK Skattepligtig værdi ,00 DKK Det beregningsgrundlag, som skal lægges til grund, afhænger af, hvor lang tid der er gået siden bilens første indregistrering, når arbejdsgiver anskaffer bilen. Bilordninger

12 2.2 Fastsættelse af bilens beregningsgrundlag Bilen er anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering Hvis bilen er anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, er beregningsgrundlaget bilens nyvognspris. Den skattepligtige værdi skal beregnes af bilens nyvognspris for det indkomstår, hvor bilen første gang er indregistreret, samt de to efterfølgende indkomstår. I det fjerde og efterfølgende indkomstår nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under DKK. Eksempel 1 Købes en bil i 2008 og bilen er indregistreret første gang den 10. november 2008, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag for værdi af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, mens beregningsgrundlaget fra og med 1. januar 2011 nedsættes til 75 % af nyvognsprisen dog minimum DKK. Der er her gået to fulde indkomstår (år 2 og år 3) udover det indkomstår, hvori bilen er indregistreret første gang. Eksempel 2 Er bilen indregistreret første gang den 13. december 2006, og den bliver solgt videre til en arbejdsgiver den 10. december 2009, beregnes den skattemæssige værdi i dette tilfælde som 1 /12 af 75 % af nyvognsprisen. Her er der ikke gået 36 hele måneder efter den første indregistrering Bilens nyvognspris Nyvognsprisen er bilens faktiske fakturapris inkl. moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ ekstraudstyr. Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder navigationsanlæg, vinterdæk og alufælge, men ikke særligt virksomhedstilbehør som f.eks. trækspil. 10 Bilordninger 2009

13 Hvis der er opnået en rabat ved køb af bilen, skal denne ikke tillægges. I den registreringsafgiftspligtige værdi skal dog indgå en samlet minimumsavance til forhandler og importør på 9 %, uanset om den faktiske avance måtte være mindre. Der må ikke indgå en negativ importøravance i afgiftsgrundlaget. Fradrag, der i registreringsafgiftsmæssig henseende indrømmes for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr, reducerer ikke yderligere beregningsgrundlaget for værdi af fri firmabil. Tilsvarende kan det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser m.v., som gives ved opgørelse af registreringsafgiften ikke fragå ved opgørelse af beregningsgrundlaget. Det følger af praksis, at der ikke er grundlag for at fravige fakturaprisen, når en bil er leaset Ekstraudstyr undtaget fra beskatningsgrundlaget Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medregnes i beregningsgrundlaget for værdien af fri bil. Ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med bilens salg til bruger efter en særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, indgår som udgangspunkt ikke i beregningsgrundlaget, forudsat at montering/ arbejdet ikke er foretaget af fabrikationseller importørvirksomheden. Hvis der leveres ekstraudstyr af udelukkende privat karakter, skal det vurderes, om dette er et særskilt skattepligtigt personalegode Bilen er anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering Er bilen anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, er bilens beregningsgrundlag arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle leverings- og istandsættelsesomkostninger afholdt i forbindelse med købet. Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen. Det beror på en konkret vurdering af, om istandsættelsen har en naturlig sammenhæng med erhvervelsen. Bilordninger

14 Beregningsgrundlaget kan ikke blive mindre end DKK, selvom bilens købspris er lavere. Eksempel Køber en arbejdsgiver den 11. december 2009 en bil, der er indregistreret første gang den 10. december i 2006, vil det være købsprisen, der skal anvendes som beregningsgrundlag for værdi af fri bil, hvis bilen stilles til privat rådighed for en medarbejder. Her er der gået 36 hele måneder efter første indregistrering Taxareglen For tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift (dvs. at bilen enten har kørt i mindst 2 år og mindst km, eller i mindst 3 år og mindst km som hyrevogn), kan bilens værdi opgøres som arbejdsgiverens købspris inkl. eventuelle leverings- og istandsættelsesomkostninger. 2.3 Særligt om anskaffelsestidspunkter/ beregningsgrundlag Arbejdsgiver leaser bilen Den skattepligtige værdi af rådighed over en leaset firmabil opgøres på samme måde, som hvis arbejdsgiveren var ejer af bilen. Udgangspunktet er derfor f akturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør. Listepriser eller andet skal ikke anvendes. En eventuel rabat, som leasingselskabet har opnået, kommer medarbejderen til gode, idet denne rabat ikke skal tillægges bilens nyvognspris ved opgørelsen af det skattemæssige beregningsgrundlag (bemærk krav om minimumsavance til forhandler og importør på 9 %, jf. afsnit ). Køber arbejdsgiveren den leasede bil af leasingselskabet mere end 36 måneder efter første indregistreringsdato, er det købsprisen (dog minimum DKK), der skal lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige værdi fremover. Er der tale om en situation, hvor en arbejdsgiver sælger en af arbejdsgiveren ejet bil til et leasingselskab og herefter tilbageleaser den samme bil, kan 12 Bilordninger 2009

15 leasingselskabets købspris (dog minimum DKK) lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige værdi, forudsat at bilen på tidspunktet for tilbageleasingen er mere end 36 måneder gammel regnet fra bilens 1. indregistreringsdato. Ovenstående er betinget af, at såvel overdragelse som tilbageleasing sker på markedsmæssige vilkår. Vedrørende deleleasing se afsnit Koncerninterne overdragelser I praksis accepterer skattemyndighederne koncerninterne overdragelser, når visse betingelser er opfyldt. I en konkret sag blev en koncernintern overdragelse accepteret under henvisning til, at der skete en omregistrering af bilen, at der blev indgået en skriftlig leasingaftale, som blev efterlevet, og at bilen efterfølgende blev videresolgt til tredjemand (til en pris, der bekræftede, at bilen var overdraget mellem de koncerninterne selskaber til den reelle markedspris). Ved salg og tilbageleasing kan en ansat opnå et nyt lavere beskatningsgrundlag, forudsat at bilen på det ændrede leasing-anskaffelsestidspunkt er mere end 36 måneder regnet fra 1. indregistreringsdato. Det er en forudsætning, at overdragelse og leasingaftale anses for reelle og indgået på markedsmæssige vilkår, Fusion af selskaber Anskaffelsestidspunktet for biler tilført et selskab efter fusionsskattelovens regler vil være tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen, hvis det modtagende selskab anses for at have erhvervet/anskaffet de omhandlede biler. Der skal således indhentes en vurdering af bilernes handelspris på generalforsamlingstidspunktet, forudsat at bilerne på dette tidspunkt er mere end 36 måneder regnet fra 1. indregistreringsdato. Bilordninger

16 2.4 Skift af bil Hvis en medarbejder skifter firmabil indenfor samme kalendermåned, beskattes medarbejderen af 1 /12 af helårsværdien for den dyreste af bilerne for den måned, hvor skiftet sker. Hvis en medarbejder skifter arbejdsplads i en måned og har fri bil til rådighed på begge arbejdspladser, er det den første arbejdsgiver, der skal beskatte medarbejderen af værdi af fri bil for den pågældende måned. Den nye arbejdsgiver kan mod dokumentation fra tidligere arbejdsplads undlade at foretage beskatning af fri bil for samme måned. Dog skal den nye arbejdsgiver foretage beskatning af forskellen mellem beregningsgrundlagene, hvis den nye frie bil er dyrere. 2.5 Flere biler én medarbejder Har en medarbejder på samme tid flere firmabiler til rådighed for privat kørsel, skal vedkommende beskattes af værdien af fri bil for samtlige biler i rådighedsperioden. 2.6 Delebil Såfremt to eller flere personer, der ikke er fra samme husstand, har privat rådighed over samme firmabil, skal begge/alle beskattes fuldt ud af værdien af den frie bil. Denne praksis gælder både i tilfælde af, at delebilen er stillet til rådighed af en arbejdsgiver og i tilfælde af, at delebilen indgår i virksomhedsordningen og anvendes privat af virksomhedens indehavere. 2.7 Deleleasing Deleleasing er en ordning, hvor en arbejdsgiver og en medarbejder hver indgår en aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Modellen går ud på at sikre, at både arbejdsgiver og medarbejder betaler præcis den del af de samlede omkostninger, som vedrører deres del af bilens kørsel, og de hæfter hver for sig økonomisk over for leasingselskabet. Som følge af, at medarbejderen selv bærer den økonomiske risiko og betaler egne private driftsomkostninger, har Skatterådet fastslået, at arbejdsgiveren i 14 Bilordninger 2009

17 en deleleasing ordning, der opfylder samtlige betingelser ikke har stillet fri firma bil til rådighed for medarbejderen, og medarbejderen skal ikke beskattes efter reglerne om fri firmabil. Der stilles meget høje administrative krav til en deleleasing ordning, og der er stor risiko for at en sådan ordning tilsidesættes af SKAT. En tilsidesættelse af ordningen kan få utilsigtede økonomiske konsekvenser for medarbejderen. 2.8 Hvilke omkostninger indgår ikke i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil Arbejdsgiver kan afholde omkostninger, som umiddelbart er forbundet med bilens drift, uden at det udløser ekstra beskatning. Hvis arbejdsgiver afholder omkostninger, som ikke er en forudsætning for bilens drift, skal medarbejder som udgangspunkt beskattes af værdien af de afholdte omkostninger efter skattelovgivningens øvrige regler for personalegoder. Det drejer sig eksempelvis om parkeringsbøder, fartbøder samt private omkostninger til garage, færge, biltog, motorvejsafgifter og lignende ikke-driftsmæssige omkostninger i forbindelse med privat kørsel i firmabilen BroBizz Betaler arbejdsgiveren for lønmodtagerens BroBizz til Storebælt eller Øresund, er der som udgangspunkt tale om et særskilt skattepligtigt personalegode Hjem-arbejde Benyttes BroBizz udelukkende erhvervsmæssigt samt til transport mellem hjem og arbejde i egen bil eller firmabil, vil BroBizz en være skattefri, hvis medarbejderen undlader at tage det standardiserede befordringsfradrag for Storebælt (90 DKK) og Øresund (50 DKK), se afsnit 5.5 og 5.6. Medarbejderen kan ved kørsel i egen bil tage fradrag for selve strækningen over broen efter de almindelige befordringsregler, uden at dette fradrag gør BroBizz en skattepligtig. Dog skal der ikke tages fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde, hvis arbejdsgiveren har ydet fri befordring f.eks. fri bil. Bilordninger

18 Private ture Benyttes BroBizz en til private ture ud over turene mellem hjem og arbejde, vil hver enkelt tur som udgangspunkt udløse beskatning Færge Arbejdsgiverbetalt færgeudgift i forbindelse med befordring mellem hjem og arbejde anses for fri befordring, hvorefter beskatning kan undgås, såfremt medarbejderen undlader at tage fradrag for færgeudgiften. Reglen gælder både i forbindelse med kørsel i egen bil og kørsel i firmabil. 2.9 Medarbejder bærer omkostninger ved egenbetaling eller bruttotræk Egenbetalinger, herunder betaling af benzin Hvis medarbejder betaler firmaet for den private råderet over bilen med beskattede midler, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med det indbetalte beløb. Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen. Beløb som medarbejder selv afholder til køb af benzin m.v. kan som udgangspunkt ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. Værdien af fri bil kan dog reduceres med medarbejderens benzinkøb m.v., hvis originalbilaget afleveres til arbejdsgiveren, der i stedet for at refundere medarbejderen det pågældende beløb, indtægtsfører beløbet som egenbetaling. Medarbejders betalinger skal være foretaget i det indkomstår, beskatningen vedrører. Betaler medarbejderen DKK om måneden for den private rådighed over en bil til DKK, kan den skattepligtige værdi opgøres således: Egenbetaling for privat rådighed over bil Værdi af fri bil, DKK x 25 % Egenbetaling for privat andel, 12 måneder a DKK Værdi til beskatning DKK DKK DKK 16 Bilordninger 2009

19 2.9.2 Aftale om kontantlønsnedgang (bruttotrækordning) Hvis en medarbejder indgår en aftale med sin arbejdsgiver om en kontantlønsnedgang mod, at medarbejderen får fri bil stillet til rådighed, vil lønnedgangen ikke reducere den skattepligtige værdi af fri bil. Efter praksis skal en aftale om kontantlønsnedgang opfylde følgende krav for, at skattemyndighederne anerkender ordningen: Aftalen skal være fremadrettet. Kontantlønsnedgangen skal fordeles over hele lønperioden (mindst 12 måne der). Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængigt af medarbejderens løbende forbrug af godet. Arbejdsgiver skal som udgangspunkt være ejer af godet eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen, f.eks. i forbindelse med lønforhandlinger. Aftalen skal være frivillig indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det er tilladt at opretholde det hidtidige niveau for pensionsbidrag m.v. En bruttotrækordning er som udgangspunkt kun attraktiv for en medarbejder, når godet er skattefrit eller er lavere beskattet end skatten af den løn, som medarbejderen mister ved lønnedgangen Beskatning ved lejlighedsvis lån af firmabil Låner medarbejderen lejlighedsvis en firmabil, vil vedkommende som udgangspunkt blive beskattet efter de almindelige regler. Det vil sige, at medarbejderen beskattes af den skattemæssige værdi for et helt år med fradrag af værdien for det antal hele måneder, hvor bilen ikke er til rådighed. Det betyder i princippet, at en låneperiode på få timer kan medføre beskatning af værdien af fri firmabil for en måned. Fremadrettet vil det blive muligt via internettet at købe op til 20 dagsbeviser om året pr. bil, som dækker både de afgifts- og skattemæssige krav, der følger af Bilordninger

20 en midlertidig privat anvendelse af og rådighed over gulpladebiler med en tilladt totalvægt på indtil 4 ton. Ordningen afventer godkendelse i EU, se afsnit 7.4. Såfremt arbejdsgiveren betaler dagsbeviset (225 DKK pr. stk.), skal brugeren beskattes heraf. Godet vil blive A-indkomst Beskatning, når bilen er til rådighed for privat kørsel En medarbejder beskattes ikke af værdi af fri bil, hvis bilen kun er til rådighed for og kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Den skattemæssige definition af erhvervsmæssig kørsel er beskrevet i afsnit Al anden kørsel end erhvervsmæssig kørsel anses som udgangspunkt for at være privat kørsel, og den private kørsel vil normalt udløse beskatning efter reglerne om fri bil. I det følgende nævnes nogle tilfælde, hvor den private kørsel ikke udløser beskatning Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde En firmabil kan undtagelsesvis benyttes til kørsel mellem hjem og arbejde, uden der skal ske beskatning af værdi af fri bil, når årsagen er, at det er hensigtsmæssigt for arbejdsgiveren, at medarbejderen kører direkte fra bopælen til kunde/midlertidig arbejdsplads den efterfølgende dag. Det samme gør sig gældende, såfremt medarbejderen (under tilsvarende betingelser) kører hjem om aftenen efter at have anvendt bilen erhvervsmæssigt og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til den faste arbejdsplads. Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde er af Skatterådet fastsat til højst at kunne finde sted 25 gange om året. Det er en afgørende forudsætning, at medarbejderen skriftligt på tro og love overfor arbejdsgiveren erklærer, at bilen ikke må benyttes til kørsel udover det i erklæringen specifikt forudsatte. Endvidere er det et krav, at medarbejderen fører kørselsregnskab vedrørende kørslen, og at arbejdsgiveren kontrollerer, at der faktisk ikke er kørt i bilen udover det, der er nævnt i erklæringen. 18 Bilordninger 2009

21 Medarbejdere med kundeopsøgende aktivitet Medarbejdere med kundeopsøgende arbejde kan uden beskatning højst en dag om ugen eller indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder køre mellem hjemmet og den arbejdsplads, hvor vedkommende er ansat. Ved kunde opsøgende arbejde forstås, at medarbejderen kører ud til nye og gamle kunder for at sælge virksomhedens produkter. Al anden kørsel skal være erhvervsmæssig, jf. afsnit Chaufførreglen Privat kørsel i en firmabil, der føres af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af de almindelige regler for beskatning af firmabil. Chauffører, hvis hovedopgave er at transportere personer, materialer eller værktøj, kan starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemmet i bilen, uden at det udløser beskatning af fri firmabil. Der må som udgangspunkt ikke være tale om tilfældigt chaufførarbejde for virksomheden, eller chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til den pågældendes øvrige arbejdsopgaver. I praksis er det dog i konkrete tilfælde accepteret, at en medarbejder har kunnet køre til og fra sin sædvanlige bopæl i firmabilen uden at blive beskattet af værdi af fri bil, selvom chaufførjobbet ikke har været pågældendes primære funktion. Dette har f.eks. været tilfældet, hvor en medarbejder lejlighedsvist (højst 25 gange om året) har været pålagt at transportere kollegaer i en tjenesterejse den efterfølgende dag, eller hvor en medarbejder har været forpligtet til dagligt at medbringe kollegaer eller andre til og fra arbejdspladsen. Det er en forudsætning for ikke at blive beskattet, at medarbejderen erklærer og efterlever, at bilen ikke anvendes til privat kørsel i øvrigt, og at der føres et kilometerregnskab, som arbejdsgiveren fører kontrol med. Bilordninger

22 Tilkaldevagt Medarbejdere, der har tilkaldevagt fra hjemmet og som tager firmabilen (der ikke er et specialkøretøj, se afsnit 2.13) med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, beskattes ikke af værdi af fri bil, når rådighedspligten er reel, og tilkaldene ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere midlertidige arbejdspladser. En reel rådighedspligt indebærer, at medarbejderen har pligt til at møde i forbindelse med tilkald i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor medarbejderen blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke for at være en reel rådighedspligt. Medarbejderen skal endvidere være pålagt reelle begræns ninger i privatlivet. Pågældende skal eksempelvis kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter. Det forudsættes sædvanligvis, at den ansatte får et vederlag for vagten Kørsel, der er lovlig efter momsreglerne Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiveren ikke har betalt moms ved anskaffelsen, kan benytte bilen til kørsel, der er lovlig efter momsreglerne (se kapitel 7), uden at dette udløser beskatning. I den forbindelse accepteres det, at firmaets gulpladebil anvendes til kørsel i forbindelse med spisning eller afhentning af mad indenfor arbejdstiden, ligesom det er lovlig kørsel at afhente eller afsætte kolleger, hvis arbejdsgiveren har beordret det. Der stilles ingen betingelser til ordrens form, og det er derfor tilstrækkeligt, at ordren er givet mundtligt og generelt. Hvis medarbejderen af egen drift medbringer kolleger, vil der være tale om privat kørsel, der kan udløse beskatning Firmabilen anvendes ikke til privat kørsel En medarbejder med firmabil kan undgå beskatning ved ikke at anvende bilen til privat kørsel. En absolut forudsætning for at undgå beskatning er, at der foreligger en skriftlig aftale mellem virksomheden og medarbejderen om, at bilen ikke 20 Bilordninger 2009

23 stilles til rådighed for privat kørsel herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Køres der bare én gang i løbet af året privat i en firmabil i strid med en sådan aftale, (og uden dagsbevis, jf. afsnit 7.4), vil det udløse beskatning af værdi af fri bil for hele den periode af indkomståret, hvor firmabilen er til rådighed for medarbejderen. Når der er indgået en sådan aftale om, at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel, kan medarbejderen kun være sikker på at undgå beskatning, hvis medarbejderen afleverer firmabilen ved virksomheden uden for arbejdstiden Dokumentationskrav ved kørsel i hvidpladebiler Når bilen holder ved hjemmet, er der som nævnt en formodning for, at bilen, uanset aftale, rent faktisk benyttes privat, og det er derfor op til medarbejderen at sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at dette ikke er tilfældet. For at kunne løfte bevisbyrden skal medarbejderen føre og opbevare et kørselsregnskab, som stemmer med kilometertællerens udvisende. Arbejdsgiver har pligt til at påse, at aftaler overholdes, f.eks. ved at sikre, at udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel Intet krav til kørselsregnskab ved kørsel i visse gulpladebiler For gulpladebiler, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, (for biler indregistreret før 3. juni 1998, hvor anskaffelsesmomsen er fradraget), fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, er der formodning om, at firmabilen ikke anvendes privat, og reglerne for beskatning af fri bil finder som udgangspunkt ikke anvendelse. Hvis der alligevel køres privat i bilen (blot én gang i løbet af året), vil dette kunne medføre beskatning af værdi af fri bil. Det er skattemyndigheden, der har bevisbyrden for, at en sådan bil anvendes privat Ikke beskatning efter reglerne om fri bil ved kørsel i specialkøretøjer Privat kørsel i specialkøretøjer, der ikke kan anvendes som et alternativ til en privat bil, værdiansættes efter et særligt regelsæt. Bilordninger