Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav
|
|
- Vilhelm Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav
2 Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene
3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet Karlebo... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 5 Natur/kulturgrundlag... 6 Udviklingshistorie... 7 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk... 8 Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 9
4 Mergelgrav Kirkegård Præstegård Statslånshuse Abildgård Teglværk m. boliger Moselodder 0 1 Km Kortet er ikke målfast Karlebo Signaturforklaring: Kig, sigtelinje Udsigt, vue Markant rumskabende bebyg. Bebyggelsesmønster Enkeltstående træ J Trærække, allé Grøn struktur Betydende byrum Betydende grønt rum Kulturmiljøafgrænsning Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune
5 Identifikation Navn: Karlebo landsby og ejerlav Tema: Landbokultur, udskiftning Periode: Fortælling: Karlebo er et karakteristisk eksempel på den udskiftede landsby, hvor konsekvenserne af udskiftning og udflytning for landskab, landsby og bebyggelsesstruktur står tydeligt frem. Samtidig rummer ejerlavet en række velbevarede udskiftede gårde, hvor bebyggelsens ensartede præg bærer tydeligt vidnesbyrd om den gårdtype som er udbredt i hele kommunen. I selve landsbyen er enkelte af de gamle gårde bevaret og hullerne fyldt ud med mindre huse. Endelig fortæller møllen sin egen historie som et centralt element i landsbyen. Afgrænsning: Området omfatter hele Karlebo Bys ejerlav. Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende værdier i ejerlavet udgøres af den velbevarede matrikelstruktur og udskiftningshegn langs veje og skel, vejforløbene særligt i den nordlige del af ejerlavet samt de udflyttede gårde - særligt de af dem, der har bevaret de oprindelige bygninger. De bevarede åbne markflader er også en bærende værdi. I selve landsbyen er vejforløbet og bebyggelsens skala væsentlige bærende træk sammen med den åbne strækning med kig til markerne midt i landsbyen, de bevarede gårde, præstegården samt kirkegården med kirkegårdsmur. Enkelte store træer er med til at give landsbygaden karakter. Velbevarede udflyttergårde i ejerlavets nordøstlige del skaber et karakteristisk og typerent udflytterlandskab. Side 5 af 9
6 Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer,som umiddelbart vil være sandsynlige i området og som vil skade de bærende værdier. Oplevelsen af ejerlavets udskiftningsstruktur trues af en ret omfattende tilplantning med skov, som slører muligheden for at afkode rækken af udflyttergårde særligt i den nordlige del af ejerlavet. Den megen skovplantning slører også forskellen mellem landbrugslandet og de store samlede skovarealer i Store Dyrehave og Grønholt Hegn. Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Ejerlavet ligger på en moræneflade med dødisrelief. I den vestlige del er jordbunden mere præget af sand og grus mens den østlige del er mere leret. Centralt i ejerlavet ligger en mindre issølavning med adgang til fint sorteret ler. I det sydøstlige hjørne findes en anden issølavning, hvor Mørkelsmose ligger i dag. Fra syd til nord gennem området løber Bassebæk med tilløb fra moseområderne. Områdets dødisrelief opleves ganske tydeligt som et stort antal, hovedsageligt mindre, afløbsløse søer og damme, som findes spredt i hele ejerlavet. Der foregår fortsat skovrejsning i området og det kan bidrage til at sløre den ellers rene udskiftningsstruktur. Nogle af de bevarede gårde og ældre landsbyhuse er i mindre god stand og der kan være risiko for, at de nedrives og erstattes af nybyggeri eller istandsættes på en måde, så de ikke længere fremstår originale. Mange små afløbsløse vandhuller præger området. Ejerlavet grænser mod nord op til Grønholt Hegn og mod vest til Store Dyrehave. De to skovområder vidner om en tid, hvor hele området har været dækket af skov og skoven er da også ved at vende tilbage som mindre skovplantninger mange steder i ejerlavet. Nedslidte bygninger kan have stor betydning for miljøets identitet og fortælleværdi og det er værd at søge at bevare dem. Ufølsom renovering kan svække oplevelsen af ejerlavets ensartede udflyttergårde. Side 6 af 9
7 Udviklingshistorie Beskriver den udvikling der leder frem til det miljø, der ses i dag. Fokus i beskrivelsen er på den strukturelle udvikling, som har direkte betydning for den fysiske fremtræden Karlebo er blandt de ældste landsbyer i kommunen og kan stamme helt tilbage fra vikingetid eller jernalder. Byen omtales første gang på skrift i Som andre danske landsbyer fik den sin nuværende placering i løbet af 1000-tallet og i 1130 blev der opført en stenkirke, som stadig udgør grundstammen i Karlebo Kirke. Karlebo blev herved sognets hovedby og byen er da også den største i sognet med 13 gårde i 1500-tallet, og 18 gårde ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Hertil skal lægges et større antal huse. Byen ligger ikke helt centreret i ejerlavet og ved udskiftningen blev jordene fordelt i en kombination af stjerneudstykning samt en række matrikler som blokudskiftning i den nordlige og østlige del af ejerlavet. Ved selve udskiftningen udflyttede kun en enkelt gård, men efterfølgende skete en delvis udflytning, hvor en række gårde flyttede ud på de ydre matrikler, mens andre kunne blive liggende i landsbyen. Matrikelkortet fra 1811 giver et fint billede af situationen. Original 1 matrikelkort, opmålt Kilde: Geodatastyrelsen. Side 7 af 9
8 Frem til 1965 omfattede ejerlavet også Karlebo Overdrev. Overdrevet blev i 1795 udstykket til 76 husmandslodder, da ingen bønder var villige til at flytte derud. Hermed opstod en enestående husmandsbebyggelse, som i 1965 overgik til Hillerød Kommune. Forekomsten af fint ler i områdets issølavningerne betød, at der kunne etableres teglværker i området og i den vestlige del af ejerlavet er en hel lille bebyggelse opstået omkring Prøvelyst Teglværk. Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Beskriver hvordan området fremstår i dag og hvordan denne fremtræden afspejler udviklingshistorien. Landskabsindtrykket fremstår som et afvekslende billede af åbne marker blandet med skovområder, der omfatter både løv- og nåletræer, med spredt bebyggelse hovedsageligt som gårde i et indbydende småkuperet terræn med mange små vandhuller og lavninger. Ejerlavets overordnede udskiftningsstruktur er ret velbevaret og kan aflæses gennem udskiftningshegn og bebyggelsens placering. Særligt i den nordøstlige del er rækken af udskiftede gårde, der ligger som perler på en snor, et karakteristisk kendetegn. Vejen til gårdene er flere steder markeret med alléer, som er med til at give landskabet karakter. Prøvelyst Teglværk er i dag delvist ude af drift men fremstår som et karakteristiske lille miljø for sig selv med teglværksbygninger og arbejderboliger. I dag er fire gårde bevaret i selve landsbyen, som herudover præges af en række huse og håndværkerboliger. En af præstegårdens oprindelige længer er bevaret og fint restaureret. Karakteristiske er desuden den gamle smedje midt i byen og naturligvis vejrmøllen lige syd for byen. Udskiftningslandskabet præges dog også af en del nyere skovrejsning, som betyder, at landskabet mange steder opleves mere lukket end det typiske udskiftningslandskab og at forskellen mellem landsbyjorden og de store gamle skovområder Grønholt Hegn og Store Dyrehave ikke står så skarpt. Landsbyen præges især af den slyngede bygade, som giver mange fine og varierede kig, og med kirken som det naturlige fikspunkt. Landsbyen er opbygget i to klumper mod øst og vest med et åbent stykke midtpå, hvor byens gamle smedje ligger. Det åbne stykke sikrer fine kig til de dyrkede marker omkring byen. Den gamle smedje er et velbevaret og karakteristisk indslag i landsbymiljøet. En kombination af jordbundens beskaffenhed og flere af de oprindelige gårdes overgang til lystejendomme har betydet, at en del af arealet igen er tilplantet med skovstykker, hvilket i nogen grad slører det ellers så karakteristiske udskiftningsmønster. Den slyngede landsbygade samler bebyggelsen, som præges af en ensartethed i proportioner og en varieret og afvekslende placering i forhold til vejen. I bebyggelsesstrukturen er det karakteristisk, at de bevarede gårde alle ligger lidt tilbage fra bygaden, mens husene ligger tættere på gaden med mindre forhaver. Nogle af gårdene ses således næsten ikke, når man færdes gennem byen. Bevarede abildgårde bidrager til det landskabelige præg og er samtidig et fint fortællende element. Side 8 af 9
9 Nogle steder ses bevarede abildgårde, som bidrager til oplevelsen af landsbymiljø og byens landskabelige karakter. Arkitektonisk er det især udflyttergårdene i den nordøstlige del af ejerlavet, der påkalder sig interesse. Gårdene er opført som typebebyggelser med næsten ensartet udformning af bygningskrop og detaljer og flere af dem er velbevarede - enkelte er dog helt erstattet af nyere bygninger. Det lille teglværksmiljø omkring Prøvelyst danner et særegent bebyggelsesmiljø med teglværkets rå industrielle bygninger, en forvalterbygning og en række arbejderboliger, som dog fremstår til- og ombyggede i flere omgange. Flere af udflyttergårdene fremstår velbevarede og byggeriets typekarakter står tydeligt frem. Karakterfuld allé markerer indkørslen til én af udflyttergårdene Side 9 af 9
Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Gunderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereKulturmiljøer BILAG 1. FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser. HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet. NIVÅ Naturby for den aktive familie
BILAG 1 Kulturmiljøer FREDENSBORG Grøn slotsby rig på oplevelser HUMLEBÆK Levende kulturby ved vandet LANDET Et liv på landet med ro og rum NIVÅ Naturby for den aktive familie KOKKEDAL Klimaby tæt på København
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereRudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009
Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Kunstnerbyen Tidsepoke Ca. 1840 - i dag "Andelstid, industrialisering, m.v.") Nummer 30
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereNOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereSøen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Søen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet. Drejø Gl. Havn er lille, men må have krævet meget arbejde
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereScreening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg
Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby
Læs mereNYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereDette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereKulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes til sidst) Registranter Dato. A. Forundersøgelse* 1. Topografisk beskrivelse
Kulturmiljøskema KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion. Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereLandskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKulturmiljøskema Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen
Kulturmiljøskema Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/-sted Kulturmiljøtype (udfyldes
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereSAVEBygningsregistrering
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Skolegade Landsejerlav Kommune nr. 573 Hus nr. 11 Matrikel nr. 3BR Ølgod By Planoplysninger
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs merePå baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi
På baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi gerne præsentere vores forslag til en ny struktur i Darum.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik
Læs mere