FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!"

Transkript

1 !!!! MASTERAFHANDLING.! FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! (Physical!activity!during!pregnancy!and!course!of!delivery!among!nulliparous!women)!!!!!! Emilie!Worning!! Hovedvejleder:!Professor!Per!Kragh!Andersen,!cand.stat.,!Ph.d.,!dr.med.! Bivejleder:!Post.!doc.!Mette!Juhl,!Jordemoder,!MPH,!Ph.d.!! Master.of.Public.Health,.Institut.for.Folkesundhedsvidenskab. Københavns.Universitet Afhandlingens!omfang!i!antal!anslag:! !(inkl.!mellemrum)!

2 Forord% Denne afhandling er udarbejdet på Juliane Marie Centrets Forskningsenhed, Rigshospitalet, Panum, samt på Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet. Jeg vil særligt gerne takke Mette Juhl og Per Kragh Andersen for altid kyndig, inspirerende og opmuntrende vejledning, samt Hanne Kjærgaard, som foruden stor opbakning og konstruktiv feedback gennem hele forløbet, har givet mig muligheden for at arbejde med VeProjektets data. Endvidere en stor tak til Hanne Kristine Hegaard, som klargjorde et datasæt til denne afhandling.

3 1 0.#RESUMÉ#...#3! 0.1#ABSTRACT#...#5! 1.#INTRODUKTION#...#7! 1.1!FORMÅL!OG!HYPOTESER!...!8! 2.#BAGGRUND#...#8! 2.1!FYSISK!AKTIVITET!...!8! 2.1.1!Mulige!mekanismer!mellem!fysisk!aktivitet!og!fødslens!forløb!...!8! 2.1.2!Anbefalinger!om!fysisk!aktivitet!under!graviditeten!...!9! 2.1.3!Gravide!kvinders!viden!om!fysisk!aktivitet!...!10! 2.2!FØDSLENS!FORLØB!...!10! 2.2.1!Fødselsmåde!...!11! 2.2.2!Kvindens!bevægelighed!under!fødslen!...!12! 2.2.3!Fysisk!aktivitet!og!øvrige!udfald!...!13! 2.2.4!Sammenfatning!...!14! 3.#METODE#...#15! 3.1!VEPROJEKTET!...!15! 3.1.1!Etiske!overvejelser!...!16! 3.2!FLOWCHART!...!17! 3.3!EKSPONERING!...!18! 3.3.1!Del\scores!for!fysisk!aktivitet!...!18! 3.3.2!Sumscore!for!fysisk!aktivitet!...!18! 3.4!UDFALD!...!19! 3.4.1!Fødselsmåde!...!19! 3.4.2!Kvindens!bevægelighed!under!fødslen!...!20! 3.5!POTENTIELLE!CONFOUNDERE!...!22! 3.6!STATISTISKE!METODER!...!24! 3.6.1!Styrkeberegning!...!24! 3.6.2!Analysestrategi!...!24! 4.#RESULTATER#...#28! 4.1!BASELINE\KARAKTERISTIKA!...!28! 4.2!FYSISK!AKTIVITET!FØR!OG!UNDER!GRAVIDITETEN!...!30! 4.3!FØDSELSMÅDE!...!30! 4.3.1!Binært!udfald!...!30! 4.3.2!Ordinalt!udfald!...!36!!

4 2 4.4!KVINDENS!BEVÆGELIGHED!UNDER!FØDSLEN!...!37! 4.4.1!Binært!udfald!...!37! 4.4.2!Ordinalt!udfald!...!40! 5.#DISKUSSION#...#42! 5.1!HOVEDFUND!...!42! 5.2!DISKUSSION!AF!HOVEDFUND!...!43! 5.2.1!Fysisk!aktivitet!før!og!under!graviditeten!...!43! 5.2.2!Fødselsmåde!...!45! 5.2.3!Kvindens!bevægelighed!under!fødslen!...!48! 5.3!METODOLOGISK!DISKUSSION!...!50! 5.3.1!Selektionsbias!...!50! 5.3.2!Informationsbias!...!51! 5.3.3!Confounding!...!55! 5.3.4!Ekstern!validitet!...!57! 5.3.5!Statistiske!valg!...!58! 6.#KONKLUSION#...#60! 7.#PERSPEKTIVERING#...#61! 8.#LITTERATUR#...#62# APPENDIKS!

5 3 0. Resumé Baggrund: Regelmæssig fysisk aktivitet har et stort og veldokumenteret sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende potentiale (1-4), mens den eksisterende viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens forløb er sparsom og resultaterne divergerende (5-9). I takt med den voksende viden om fordele ved fysisk aktivitet generelt, stiger behovet for at undersøge, om fysisk aktivitet i graviditeten er forbundet med uønskede konsekvenser for moder eller foster. Formål: Formålet med denne afhandling er at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet før og under graviditeten og fødslens forløb blandt førstegangsfødende kvinder, herunder at beskrive kvindernes fysiske aktivitetsniveau før og under graviditeten. Fødslens forløb undersøges ved udfaldene fødselsmåde og kvindens bevægelighed under fødslen. Materiale og metoder: Afhandlingen baseres på VeProjektet, som er en multicenter kohorteundersøgelse med prospektivt indsamlet data på 9 obstetriske afdelinger i Danmark i Studiepopulationen bestod af 2812 førstegangsfødende kvinder med ét foster i hovedstilling og spontant indsættende fødsel til termin. Materialet bestod af 2 spørgeskemaer, som kvinderne udfyldte i graviditetsuge 37 (baseline) og efter fødslen (2-14 dage), og af projektark om fødselsforløbet, som blev udfyldt af de jordemødre, der varetog dette. Ved baseline skulle kvinderne bl.a. karakterisere deres fysiske aktivitetsniveau året før graviditeten samt for hvert trimester i graviditeten. Først blev der udført separate logistiske regressionsanalyser for fysisk aktivitet før og under graviditeten og fødslens forløb. Siden blev der konstrueret en samlet score for fysisk aktivitet før og under graviditeten, som bl.a. indgik i proportionale odds modeller. I begge modeller estimeres odds ratioer (OR) og 95 % sikkerhedsintervaller (CI). Resultater: Fysisk aktivitetsniveau: Kvinderne ændrede overordnet set deres fysiske aktivitetsniveau i retning af en mindre fysisk aktiv livsstil i takt med fremskreden graviditet. Fødselsmåde: Der var i de fleste analyser statistisk signifikante associationer mellem et stigende niveau af fysisk aktivitet og en mindre kompliceret fødselsmåde (P < 0.05). I den proportionale odds model estimeres én OR for at falde en tærskel på det ordinale udfald, hvilket klinisk betød en mindre kompliceret fødselsmåde. Resultatet af analysen var, at fødselsmåden var mere kompliceret blandt kvinder, der var lidt fysisk aktive, end blandt kvinder, der var moderat fysisk aktive (OR 0.78, CI ).

6 4 Tilsvarende var kvinder, der var meget fysisk aktive, mere tilbøjelige til at føde ukompliceret end moderat fysisk aktive, om end statistisk insignifikant (OR 1.30, CI ). Kvindens bevægelighed: Der var ingen betydelig sammenhæng mellem kvindernes fysiske aktivitet og deres bevægelighed under fødslen. Konklusion: Der var generelt en sammenhæng mellem en tiltagende grad af fysisk aktivitet og en mindre kompliceret fødselsmåde, mens der ikke var en sammenhæng mellem kvinders fysiske aktivitetsniveau før og under graviditeten og deres bevægelighed under fødslen.

7 5 0.1 Abstract Background: Regular physical activity has beneficial effects on mortality, morbidity and psychological well-being (1-4), but the existing literature on maternal physical activity and the course of delivery are still limited, and results are inconclusive (5-9). With the increasing focus on physical activity in general, it is essential to establish evidence addressing physical activity during the pregnancy period. Aim: The aim of this study was to investigate possible associations between physical activity the year before pregnancy as well as during pregnancy and the course of labor; including a description of the pattern of physical activity among women in this period. Outcomes were mode of delivery, and to what extent women change their position during the course of labor. Materials and methods: Data were obtained from The Danish Dystocia Study, a multi-centre population based study with prospectively collected data from 9 obstetrics departments in Denmark in The study population comprised 2812 nulliparous women, who delivered a singleton infant in cephalic presentation at term after spontaneous onset of labor. The material included data from two self-administered questionnaires completed in gestational week 37 (baseline) and 2-14 days after delivery and records completed by midwives during and after delivery with clinical information on the course of labor. At baseline women reported their level of physical activity the year before pregnancy and in first, second and third trimesters. Logistic regressions analyses were used to examine the associations between level of physical activity at these time points and the outcomes. Further a combined measure of physical activity before and during pregnancy was constructed and used in a proportional odds model for cumulative logits. Both models express odds ratios (OR) and 95% confidence intervals (CI). Results: Physical activity: In general, the women reduced their level of physical activity during the pregnancy period. Mode of delivery: Overall, the analyses showed an association between an increasing level of physical activity and a less complicated mode of delivery (P < 0.05). The odds ratios from the proportional odds model are interpreted as odds of falling a cutpoint on the ordinal outcome variable, which clinically meant having a less complicated mode of delivery. In this analysis, mode of delivery was more complicated among women with a low level of physical activity compared with moderate active women (OR 0.78, CI ).

8 6 Similarly women, who reported a high level of physical activity, were more likely to have an uncomplicated mode of delivery compared with moderate active women, although not statistically significant (OR 1.30, CI ). Variety in the women s positions during labor: There was no important association between the level of physical activity and the variety in women s positions during labor. Conclusions: In this population of nulliparous women with uncomplicated pregnancies we found associations between an increasing level of physical activity and a less complicated mode of delivery, whereas no association was found between the level of physical activity and the variety in the women s positions during labor.

9 7 1. Introduktion Regelmæssig fysisk aktivitet har et betydeligt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende potentiale, f.eks. i forhold til udvikling af overvægt, hjertekarsygdom, type II diabetes, hypertension og osteoporose. Fysisk aktivitet styrker desuden immunforsvaret, ligesom det sociale og mentale velbefindende øges (1-4). I mange år var den eksisterende viden om betydningen af fysisk aktivitet under graviditeten begrænset, og anbefalingerne herom var derfor også præget af forsigtighed og konservatisme (5,6,10,11). Sundhedsstyrelsen udgav i 2004 de første officielle anbefalinger i publikationen Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, hvor anbefalingen er, at raske gravide kvinder uden medicinske eller obstetriske komplikationer bør dyrke mindst 30 min. motion dagligt, uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten (3). Graviditetsperioden er imidlertid en periode i kvinders liv, hvor graviditetsgener og kroppens fysiologiske forandringer kan opleves som barrierer for fysisk aktivitet (12-14). I den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) var det 7 % af de gravide kvinder, der motionerede svarende til anbefalingen først og midt i graviditeten og 4 % sidst i graviditeten (15). Andre undersøgelser viser i overensstemmelse hermed, at mange gravide kvinder reducerer eller helt ophører med at dyrke motion under graviditeten (13,16-18). I et folkesundhedsperspektiv er fokus på fysisk aktivitet i graviditetsperioden imidlertid vigtig, da det prægestationelle aktivitetsniveau sjældent genvindes efter endt svangerskab (17,19,20), og da den gestationelle vægtøgning er associeret til overvægt hos kvinden efter endt graviditet (5,21), og til barnets fødselsvægt og efterfølgende overvægt i barndommen (22-24). Den eksisterende viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet i graviditeten og fødslens forløb er sparsom, og resultaterne er divergerende (5-9). I takt med den voksende viden om generelle forebyggende og sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet, stiger også behovet for at undersøge, om fysisk aktivitet under graviditeten er forbundet med uønskede konsekvenser for foster eller moder i relation til fødslens forløb.

10 8 1.1 Formål og hypoteser Formålet med denne afhandling er at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet før og under graviditeten og fødslens forløb blandt førstegangsfødende kvinder, herunder at beskrive kvindernes fysiske aktivitetsniveau før og under graviditeten. Fødselsmåde og kvindens bevægelighed under fødslen vil blive undersøgt i forhold til niveauet af fysisk aktivitet. Hypotesen er, at fysisk aktivitet er associeret med en nedsat forekomst af sectio og instrumentel forløsning, samt med en øget bevægelighed hos kvinden under fødselsforløbet. Hypotesen bliver belyst ved en epidemiologisk undersøgelse på baggrund af data fra den danske kohorteundersøgelse, VeProjektet. 2. Baggrund 2.1 Fysisk aktivitet En hyppigt anvendt definition af fysisk aktivitet er formuleret af Caspersen et al. i 1985, og lyder: Physical activity is defined as any bodily movement produced by the skeletal muscles that results in energy expenditure (25). I epidemiologisk forskning måles fysisk aktivitet typisk ved spørgeskemaer eller dagbogsoptegnelser (selvrapporteret) og sjældnere ved direkte målinger af afledte effekter af den fysiske aktivitet som energiforbrug, iltoptagelse og muskelstyrke (26). Spørgsmål om fysisk aktivitet kan omhandle forskellige dimensioner af aktiviteten, som hyppighed, varighed, intensitet og type, og forskellige domæner, såsom fritidsaktivitet, motion, arbejde, transport, husholdning og havearbejde (25-27) Mulige mekanismer mellem fysisk aktivitet og fødslens forløb Der er et sammenfald mellem nogle af de generelle fysiologiske forandringer, som følger af fysisk aktivitet og de fysiologiske forandringer, som en graviditet medfører. Fysisk aktivitet giver således ligesom graviditet anledning til en øgning i blod- og plasmavolumen, en stigning i antallet af røde blodlegemer og hjertets minutvolumen, samt en generel opbygning af muskelmasse (6,28,29). Kvinder, der dyrker fysisk aktivitet under graviditeten, opnår en ekstra forøgelse af blodvolumen og af hjertets minutvolumen på henholdsvis 20 % og 40 % i forhold til gravide kvinder, der ikke motionerer (6,29).

11 9 Det antages desuden, at fysisk aktivitet først i graviditeten primer placenta, som dermed tiltager i størrelse med det resultat, at overfladearealet til udveksling af ilt, kuldioxid og næringsstoffer bliver større hos kvinder, der har været fysisk aktive (3,11). Forbedret kondition, øget styrke og muskelmasse blandt fysisk aktive gravide har givet anledning til hypoteser om, at fysisk aktivitet resulterer i mindre komplicerede fødsler, da fødslen, veer og presseperioden er store fysiske præstationer (30-33). Man kan desuden forestille sig, at kvinder, der er vant til være fysisk aktive, medtager denne bevægelighed under fødslen. Desuden kan kvindens bevægelighed under fødslen indgå i en større sammenhæng, som nedenfor illustreret. Fysisk aktivitet (a) Fødslens varighed (b) (c) Kvindens bevægelighed under fødslen FIGUR 1: Model for en mulig sammenhæng mellem fysisk aktivitet, fødslens varighed og kvindens bevægelighed under fødslen. I et studie er der fundet en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed, pil (a), (32), og i en metaanalyse bekræftes en sammenhæng mellem bevægelighed og fødslens varighed, pil (c), (34). Det er derfor interessant at undersøge, om der er en association mellem fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed, pil (b), da kvindens bevægelighed herved kan være en intermediær variabel for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed Anbefalinger om fysisk aktivitet under graviditeten I Danmark anbefales raske gravide at dyrke 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet dagligt, hvilket på Borgs Skala 1 svarer til en anstrengelsesgrad på (3). Kvinder, der er disponeret for gestationel diabetes eller præeklampsi kan med fordel være fysisk aktive udover de generelle anbefalinger, mens kvinder, der tidligere har haft én eller flere spontane aborter frarådes meget hård fysisk aktivitet. Gravide bør endvidere generelt undgå hårde stød mod maven, tunge løft, der belaster bækkenbund og ryg, samt dykning på grund af risiko for trykskader på fosteret (3). 1 Borgs Skala (The Borg Percieved Exerction Scale) er et mål for selvoplevet træningsintensitet, som er baseret på princippet om, at den subjektive oplevelse af anstrengelse vokser med stigende arbejdsbelastning. Skalaen antager værdier fra 6-20, hvor 6 er total hvile og 20 er total anstrengelse. Værdien 15 angiver fysisk aktivitet af hård intensitet, hvor man bl.a. ikke længere kan tale i hele sætninger under træningen (3).

12 10 De danske anbefalinger er i væsentlige træk i overensstemmelse med øvrige skandinaviske og internationale guidelines om fysisk aktivitet under graviditeten (35-37). Sundhedsstyrelsens anbefalinger har desuden dannet grundlag for de seneste nationale retningslinjer for Svangreomsorgen (38) og for guidelines fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (39) Gravide kvinders viden om fysisk aktivitet Kvalitative undersøgelser af kvinders viden om fysisk aktivitet under graviditeten viser, at en del kvinder har en opfattelse af, at fysisk aktivitet udgør en risiko for dem selv og for deres ufødte barn (12,14). I en undersøgelse fra Australien har forskere fundet, at opfattelsen af potentiel fare ved fysisk aktivitet under graviditeten prædikterer både mængde og intensitet af den motion, de gravide dyrker (13). I et engelsk studie havde kun en 1/5 af de gravide kvinder modtaget anbefalinger og information om fysisk aktivitet fra en sundhedsprofessionel, og den hyppigste informationskilde var bøger, graviditets-magasiner, gratis brochurer samt familie og venner (12). Samtidig fandt Aittasalo et al. i et finsk interventionsstudie, at gravide, der modtog ekstra rådgivning om motion fra sundhedsprofessionelle, dels var mere aktive i slutningen af graviditeten, og dels var mere tilfredse med vejledningen, end de kvinder, der modtog den sædvanlige motionsvejledning (40). 2.2 Fødslens forløb I det følgende præsenteres et udvalg af den epidemiologiske litteratur om fysisk aktivitet i graviditetsperioden (se appendiks for skematisk oversigt). Indledningsvis skitseres maternelle og neonatale komplikationer ved forskellige fødselsmåder, og dernæst følger en gennemgang af litteraturen om fysisk aktivitet og fødselsmåde. Tilsvarende præsenteres først den generelle litteratur om kvindens bevægelighed under fødslen, og herefter litteraturen om fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed. Efter gennemgangen af litteraturen om denne afhandlings udfald følger en kort præsentation af forskning om fysisk aktivitet og øvrige reproduktionsudfald, og afslutningsvis kommenteres kvaliteten af den samlede eksisterende litteratur om fysisk aktivitet i graviditetsperioden.

13 Fødselsmåde Fødselsmåde (generelt) I et Cochrane Review fra 2009 præsenteres de observationelle studier, der har sammenlignet maternelle og neonatale komplikationer forbundet med elektivt sectio uden medicinsk indikation i forhold til planlagt vaginal fødsel (41) 2. De maternelle komplikationer ved sectio uden medicinsk indikation er anæstesiologiske komplikationer, øget blodtab, lungeemboli, samt vanskeligheder ved amning, fødselsdepression og negative oplevelser af fødselsmåden. I fremtidige graviditeter er elektivt sectio forbundet med en øget risiko for anormal placentation, ektopisk graviditet og uterusruptur. De neonatale komplikationer ved elektivt sectio er en større forekomst af indlæggelser på neonatalafsnit, respirationsproblemer og iatrogen præmaturitet. Evidensen peger således i retning af en øget risiko for såvel maternelle som neonatale komplikationer ved elektivt sectio i forhold til vaginal fødsel. Instrumentel forløsning er associeret til maternelle komplikationer som vaginale- og perineale bristninger, beskadigelse af sphincter-muskulaturen med risiko for senfølger, samt for neonatale komplikationer som cephalhæmatom, beskadigelse af skalp og ansigt samt en øget risiko for indlæggelse på neonatalafsnit (42-44). Fysisk aktivitet og fødselsmåde Fødselsmåden er undersøgt i en del studier, hvor forekomsten af sectio og instrumentel forløsning sammenlignes blandt kvinder med forskellige fysiske aktivitetsniveauer i graviditeten. Sectio: I et spansk interventionsstudie fra 2009 af Barakat et al. (45) blev 142 kvinder, der var fysisk inaktive før graviditeten, randomiseret til en intervention med 3 træningsseancer om ugen (72 kvinder) eller til at fortsætte deres hidtidige livsstil (70 kvinder). Der var ikke forskel på fødselsmåden i de to grupper. I et ældre interventionsstudie af Hall et al. fra 1987 blev 845 kvinder tilbudt at følge et motionsprogram Pregnagym fra 2. trimester, og på baggrund af antallet af træningsseancer, som de deltog i, blev kvinderne kategoriseret i 4 motionsgrupper. Forekomsten af sectio var: high exercise 6.7 %, medium exercise 19.0 %, low exercise 23.1 % og kontrolgruppen (0-10 antal træninger) 28.1 % (P < ) (46). 2 # Dette cochrane review er ikke baseret på randomiserede, kontrollerede undersøgelser; formentlig fordi det på baggrund af evidensen fra de observationelle studier ikke er rimeligt at randomisere kvinder til at føde henholdsvis vaginalt eller ved elektivt sectio, og fordi det ville være vanskeligt at rekruttere kvinder til et sådant studie.

14 12 En nyere amerikansk kohorteundersøgelse med kvinder så i modsætning hertil ingen forskel på forekomsten af sectio ved sammenligning af fysisk aktive og stillesiddende kvinder (31), hvilket er i overensstemmelse med 2 ældre, mindre studier (n=20 og n=101) (47,48), et studie af 750 kvinder ansat i den amerikanske flåde (49), samt med en norsk kohorteundersøgelse af 553 kvinder (50). Til gengæld fandt Bungum et al. i et kohortestudie af 137 førstegangsfødende, at odds for sectio var 4 gange højere blandt stillesiddende kvinder end blandt fysisk aktive kvinder (OR 4.48, 95 % CI ) (51), og tilsvarende fandt Clapp i et observationelt studie af 131 tidligere atleter en lavere andel af sectio blandt kvinder, der var fysisk aktive under graviditeten end blandt inaktive (32). Samlet er der således ingen entydig tendens i litteraturen om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forekomsten af sectio. Instrumentelle forløsninger: Få studier har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og instrumentelle forløsninger, men i studiet af Clapp var andelen af instrumentelle forløsninger lavere blandt fysisk aktive kvinder end blandt inaktive kvinder (32). I interventionsstudiet af Barakat et al. (45) og i den norske kohorteundersøgelse af Voldner et al. (50) sås ingen association mellem fysisk aktivitet og forekomsten af instrumentelle forløsninger, hvilket er i overensstemmelse med øvrige studier (49,51,52) Kvindens bevægelighed under fødslen Kvindens bevægelighed under fødslen (generelt) I den eksisterende litteratur er kvindens bevægelighed undersøgt som eksponering for forskellige udfald, herunder fødslens varighed (34,53,54), uregelmæssige fosterpræsentationer (55), fødselsmåde (43,54), blødning (54,56), episiotomi og bristninger (54,56,57), smerteoplevelse (56,58) og veaktivitet (56,59). Der er 2 metaanalyser (34,54), som handler om bevægelighed i forskellige stadier af fødslen som eksponering for en række af ovenstående udfald. Fødslen inddeles typisk, som nedenfor vist (28). Fødslens varighed totalt 1. Stadie 2. Stadie 3. Stadie Latensfase Aktiv fase Nedtrængningsfase Presseperiode Placentas fødsel FIGUR 2: Inddeling af fødslen i stadier og faser.

15 13 Den ene metaanalyse omhandler betydningen af bevægelighed under fødslens 1. stadie, og sammenfatter, at varigheden heraf afkortes med én time blandt kvinder, der indtager oprejste stillinger i forhold til primært sengeliggende kvinder (34). Den anden metaanalyse omhandler betydningen af bevægelighed under fødslens 2. stadie, og finder en lille reduktion af varigheden af 2. stadie (4 min.) ved oprejste stillinger (54), og desuden en reduktion af instrumentelle forløsninger og anormale hjertelydsmønstre hos fostrene. Til gengæld var oprejste stillinger under fødslens 2. stadie associeret til flere og større bristninger samt post partum blødninger over 500 ml (54). Sammenhængen mellem oprejste stillinger i fødslens 2. stadie og færre instrumentelle forløsninger bekræftes i en undersøgelse blandt kvinder med epiduralblokade (43). Oprejste stillinger var associeret til færre bristninger i et studie af Soong et al. (57), til færre episiotomier og bedre veaktivitet i et case-control studie af Bodner et al. (56), men til dårligere veaktivitet i et studie af Roberts et al. (59). Bodner et al. fandt desuden, at oprejste kvinder havde mindre behov for smertelindring end liggende kvinder (56), mens en anden undersøgelse af kvinders smerteoplevelse viste, at kvinder havde flere smerter, når de indtog oprejste positioner, end når de var liggende (58). I en undersøgelse af Hunter et al. var der ingen overbevisende sammenhæng mellem kvindens bevægelighed sidst i graviditeten eller under fødslens 1. stadie i forhold til risikoen for uregelmæssige fosterpræsentationer (55). Den mest entydige evidens om kvindens bevægelighed er således, at oprejste positioner under fødslen er associeret til en reduktion af fødslens 1. stadie (34). Fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed under fødslen Der er ikke fundet litteratur om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed under fødslen, som er den association, der undersøges i denne afhandling Fysisk aktivitet og øvrige udfald En del studier har beskæftiget sig med sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed. De mange faser, som fødslen kan inddeles i (jf. figur 2), komplicerer sammenligning af den eksisterende litteratur, men en del interventionsstudier og observationelle studier bekræfter ikke en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed (46,48,51,52,60), mens Collings et al. i et interventionsstudie af 20 kvinder fandt, at såvel fødslens 1. og 2. stadie var forlænget blandt fysisk aktive kvinder (ikke statistisk signifikant) (47).

16 14 I studiet af Magann et al. af kvinder fra den amerikanske flåde, var fødslens 1. stadie også længere blandt de aktive kvinder end blandt de stillesiddende (49), men i modsætning hertil fandt Clapp, at den aktive fase var 30 % kortere blandt de fysisk aktive kvinder (32). Endelig fandt Kjærgaard et al., at kvinder, der dyrkede hård fysisk aktivitet 4 timer ugentligt, havde en reduceret risiko for vesvækkelse (dystoci), i forhold til stillesiddende kvinder (61). Sammenfattende er der således ikke en entydig tendens for en association mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed. Fysisk aktivitet tidligt i graviditeten er fundet associeret til en øget risiko for spontan abort op til 19. svangerskabsuge i BSMB (62), og i mange år var de fremherskende hypoteser desuden, at fysisk aktivitet potentielt kunne øge risikoen for præterm fødsel og intrauterin væksthæmning (IUGR). Indenfor det sidste årti er begge hypoteser blevet undersøgt, blandt andet ved anvendelse af data fra BSMB, og man fandt en sammenhæng mellem fysisk aktivitet under graviditeten og en reduceret risiko for præterm fødsel (63,64), men ikke klinisk betydelige forskelle i fostervæksten hos børn født af kvinder med forskellige motionsvaner under graviditeten (65,66). Der er desuden set en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og en reduceret forekomst af gestationel diabetes mellitus (GDM) og præeklampsi, samt en forbedring af sygdomsforløbet blandt kvinder, der allerede har GDM (9,67-69), mens litteraturen om fysisk aktivitet og sygdomsudviklingen af præeklampsi fortsat er mangelfuld (70) Sammenfatning Der foreligger samlet en del litteratur, der indikerer, at fysisk aktivitet under graviditeten ser ud til at have en forebyggende effekt for præterm fødsel, gestationel diabetes mellitus samt præeklampsi (9,67-69). Til gengæld konkluderer systematiske reviews og metaanalyser om fysisk aktivitet og fødslens forløb, at den foreliggende litteratur herom er beskeden og med metodologiske svagheder (5-9,67). De eksisterende studier er generelt baseret på små studiepopulationer (32,47,48,51,52), inklusionen er typisk sket ved selv-selektion (32,47,52,60), og en del studier omhandler en selekteret gruppe af kvinder som aerobic-dansere (8), elite atleter (32,49,52), kvinder i forsvaret (49) og generelt kvinder med middel og høj socioøkonomisk position (32,46,51). Det er derfor fortsat relevant at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens forløb.

17 15 3. Metode 3.1 VeProjektet I denne afhandling anvendes data fra VeProjektet, som er en multicenter kohorteundersøgelse med prospektivt indsamlet data på 9 obstetriske afdelinger i Danmark i perioden De 9 inkluderede hospitaler var Esbjerg, Frederiksberg, Glostrup, Haderslev, Hvidovre, Randers, Rigshospitalet, Svendborg og Aalborg med fødsler årligt (71). Gravide kvinder, som var tilmeldt svangeromsorgen på de 9 hospitaler blev inviteret til deltagelse i VeProjektet under en jordemoderkonsultation i graviditetsuge Materialet i VeProjektet bestod dels af 2 spørgeskemaer, som kvinderne udfyldte i graviditetsuge 37 (baseline) og efter fødslen (2-14 dage), og dels af projektark vedrørende fødselsforløbet, som blev udfyldt af de jordemødre, der henholdsvis modtog kvinden i begyndende fødsel og varetog fødselsforløbet. Kvinder, der ikke havde udfyldt spørgeskemaerne 2 uger efter det tilsigtede tidspunkt for udfyldelse, modtog et påmindelsesbrev herom med posten (72). Der blev inden VeProjektets implementering udført en pilottest af spørgeskemaer og projektark med 245 deltagende kvinder og 79 jordemødre fra 8 ud af de 9 inkluderede hospitaler. Pilottesten resulterede blandt andet i en elektronisk udgave af spørgeskemaerne, og kvinderne kunne selv vælge, hvilken version, de ønskede at udfylde (72). Studiepopulationen i VeProjektet var førstegangsfødende kvinder med ét foster i hovedstilling og en spontant indsættende fødsel til termin. Denne gruppe fødende klassificeres internationalt Gruppe 1 (73), og de forventes generelt at have en lav risiko for graviditetskomplikationer og indgreb under fødslen. VeProjektets studiepopulation af lavrisiko førstegangsfødende er velegnet til denne afhandling, da det kan forventes, at kun få er blevet frarådet fysisk aktivitet. Inklusionskriterierne til VeProjektet var desuden alder 18 år og tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udfylde spørgeskemaerne. 3 Det oprindelige formål med VeProjektet var at undersøge forekomst, risikofaktorer og obstetriske komplikationer relateret til dystoci (vesvækkelse) blandt førstegangsfødende kvinder, samt at opnå en dybere forståelse af kvinders oplevelse af en fødsel med dystoci (72). #

18 16 Det blev estimeret, at 8099 kvinder mødte inklusionskriterierne i dataindsamlingsperioden, hvoraf 6356 (78 %) blev inviteret, og heraf valgte 5484 (86 %) at deltage. I graviditeten blev 202 kvinder ekskluderet på grund af præterm fødsel (n=176), fejlagtig inklusion (n=8), multiple graviditeter (n=9), elektivt sectio og igangsættelse (n=9), og 336 kvinder blev ekskluderet, fordi de ikke returnerede spørgeskemaet til termin. Ved fødslen blev kvinder ekskluderet på grund af igangsættelse (n=741), elektivt sectio (n=84), underkropspræsentation (n=178) og blandede årsager (n=112), f.eks. alder under 18 år og manglende danskkundskaber. Ydermere blev 138 kvinder ekskluderet grundet manglende CPR-nummer, som forhindrede kobling til data fra andre registre. Data om 323 kvinder (8.7 %) blev ikke indsamlet, dels på grund af arbejdspres blandt de jordemødre, der skulle udfylde projektarkene (n=274), mens de resterende bortfald (n=49) havde forskellige årsager, såsom flytning, overflytning til hospitaler, der ikke var en del af VeProjektet, samt ønske om at udgå fra projektet (71). Endelig blev 558 kvinder (15.1 %) ekskluderet på grund af ufuldstændige datasæt. Studiepopulationen i denne afhandling består således af 2812 kvinder, hvoraf havde besvaret spørgsmålene om fysisk aktivitet før og under graviditeten, og på næste side følger flowchart for VeProjektet baseret på publikationer af Kjærgaard et al. (61,71) Etiske overvejelser Alle kvinder, der deltog i VeProjektet havde givet informeret samtykke hertil, og alle kvinder havde mulighed for til enhver tid at afslutte deres deltagelse uden konsekvenser for deres behandling under graviditet, fødsel og i barselsperiode. VeProjektet blev forelagt Den Videnskabsetiske Komité for Frederiksberg og Københavns Kommune. Komitéen havde intet at indvende mod gennemførelsen af projektet (J.nr. KF /04). Det har ikke været nødvendigt at kontakte Videnskabsetisk Komité til denne afhandling, da den ikke indebærer forsøg eller involverer menneskeligt biologisk materiale, men der er indhentet tilladelse hos Datatilsynet (J.nr ).

19 3.2 Flowchart 17

20 Eksponering I VeProjektet blev kvinderne spurgt om deres fysiske aktivitetsniveau i det spørgeskema, som de udfyldte ved baseline i graviditetsuge 37. Kvinderne skulle klassificere deres fysiske aktivitet året før graviditeten samt for hvert trimester i graviditeten, hvilket gav 4 del-scores for fysisk aktivitet. Spørgsmålet lød: Hvilken beskrivelse passer bedst på din fysiske aktivitet (herefter angivet periode)? 1. Trænede hårdt og drev konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. 2. Dyrkede motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge. 3. Gik, cyklede eller havde anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge. (medregn også søndagstur, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) 4. Læste, så fjernsyn og havde stillesiddende beskæftigelse. Spørgsmålet om fysisk aktivitet i VeProjektet er en modificeret udgave af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden, som oprindeligt er udviklet af Saltin Pedersen m.fl. (74). Det forsøges at måle typen, intensiteten og til dels mængden og hyppigheden af den fysiske aktivitet. Saltins spørgsmål har bl.a. været anvendt i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser, da motionskategorierne svarer til Sundhedsstyrelsens tidligere anbefaling om 4 timers fysisk aktivitet om ugen (26) 4. I det efterfølgende benævnes motionskategorierne 1: konkurrenceidræt, 2: motionsidræt, 3: lettere motion og 4: stillesiddende Del-scores for fysisk aktivitet Indledningsvis blev sammenhængen mellem fysisk aktivitet og udfaldsvariablerne analyseret for hver af de 4 del-scores for fysisk aktivitet (fysisk aktivitet året før graviditeten, i 1. trimester, 2. trimester og 3. trimester) Sumscore for fysisk aktivitet I et ønske om at forenkle eksponeringsvariablen og for at kombinere al indsamlet viden om kvindernes fysiske aktivitet, blev de 4 del-scores for fysisk aktivitet herefter sammenfattet i en sumscore (de statistiske analyser, der undersøgte, om det var tilladeligt, uddybes i afsnit 3.6.2). 4 #I 1999 blev anbefalingen ændret til 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet om dagen (26).

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv 2004-2006 Nina Brændgaard, august 2006.

Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv 2004-2006 Nina Brændgaard, august 2006. Lettere Liv Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv i perioden januar 2004-juni 2006 Denne evaluering er udarbejdet af jordemoder Nina Brændgaard,

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden.

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden. November 2011 Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide kvinder og kvinder i barselsperioden. Regionshospitalet Randers/Grenaa Kolofon Mor i bevægelse -

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

2. Metodeafsnit 2.1 Søgestrategi 2.2 Metode til første del af problemformuleringen 2.3 Metode til anden del af problemformuleringen

2. Metodeafsnit 2.1 Søgestrategi 2.2 Metode til første del af problemformuleringen 2.3 Metode til anden del af problemformuleringen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Problemformulering 1.2 Problemafgrænsning 2. Metodeafsnit 2.1 Søgestrategi 2.2 Metode til første del af problemformuleringen 2.3 Metode til anden del af problemformuleringen

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Udfærdiget af: Marie Wettergren Opgave: Bacheloropgave Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Hold: F2010,

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT?

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? Forfattere: Anne Wellin og Kristian Voergaard Vejleder: Mogens Vestergaard Introduktion: Motion er en yndet beskæftigelse i den fødedygtige alder, og mange

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

MPH afhandling 2006 Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler - Udvikling, komplikationer, nytte og langsigtede omkostninger

MPH afhandling 2006 Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler - Udvikling, komplikationer, nytte og langsigtede omkostninger Indholdsfortegnelse 1 Indledning med litteraturgennemgang 13 Formål og hypoteser 13 Etik og godkendelse 14 Det epidemiologiske afsnit 14 Materiale og Metoder 14 Design og population 14 Data til den epidemiologiske

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Måling af fysisk aktivitet i kostundersøgelsen

Måling af fysisk aktivitet i kostundersøgelsen Måling af fysisk aktivitet i kostundersøgelsen Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring Danmarks FødeVareForskning (DFVF) (tidl. Fødevaredirektoratet) Formål med fysisk aktivitet i kostundersøgelserne Belyse

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere