FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!"

Transkript

1 !!!! MASTERAFHANDLING.! FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! (Physical!activity!during!pregnancy!and!course!of!delivery!among!nulliparous!women)!!!!!! Emilie!Worning!! Hovedvejleder:!Professor!Per!Kragh!Andersen,!cand.stat.,!Ph.d.,!dr.med.! Bivejleder:!Post.!doc.!Mette!Juhl,!Jordemoder,!MPH,!Ph.d.!! Master.of.Public.Health,.Institut.for.Folkesundhedsvidenskab. Københavns.Universitet Afhandlingens!omfang!i!antal!anslag:! !(inkl.!mellemrum)!

2 Forord% Denne afhandling er udarbejdet på Juliane Marie Centrets Forskningsenhed, Rigshospitalet, Panum, samt på Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet. Jeg vil særligt gerne takke Mette Juhl og Per Kragh Andersen for altid kyndig, inspirerende og opmuntrende vejledning, samt Hanne Kjærgaard, som foruden stor opbakning og konstruktiv feedback gennem hele forløbet, har givet mig muligheden for at arbejde med VeProjektets data. Endvidere en stor tak til Hanne Kristine Hegaard, som klargjorde et datasæt til denne afhandling.

3 1 0.#RESUMÉ#...#3! 0.1#ABSTRACT#...#5! 1.#INTRODUKTION#...#7! 1.1!FORMÅL!OG!HYPOTESER!...!8! 2.#BAGGRUND#...#8! 2.1!FYSISK!AKTIVITET!...!8! 2.1.1!Mulige!mekanismer!mellem!fysisk!aktivitet!og!fødslens!forløb!...!8! 2.1.2!Anbefalinger!om!fysisk!aktivitet!under!graviditeten!...!9! 2.1.3!Gravide!kvinders!viden!om!fysisk!aktivitet!...!10! 2.2!FØDSLENS!FORLØB!...!10! 2.2.1!Fødselsmåde!...!11! 2.2.2!Kvindens!bevægelighed!under!fødslen!...!12! 2.2.3!Fysisk!aktivitet!og!øvrige!udfald!...!13! 2.2.4!Sammenfatning!...!14! 3.#METODE#...#15! 3.1!VEPROJEKTET!...!15! 3.1.1!Etiske!overvejelser!...!16! 3.2!FLOWCHART!...!17! 3.3!EKSPONERING!...!18! 3.3.1!Del\scores!for!fysisk!aktivitet!...!18! 3.3.2!Sumscore!for!fysisk!aktivitet!...!18! 3.4!UDFALD!...!19! 3.4.1!Fødselsmåde!...!19! 3.4.2!Kvindens!bevægelighed!under!fødslen!...!20! 3.5!POTENTIELLE!CONFOUNDERE!...!22! 3.6!STATISTISKE!METODER!...!24! 3.6.1!Styrkeberegning!...!24! 3.6.2!Analysestrategi!...!24! 4.#RESULTATER#...#28! 4.1!BASELINE\KARAKTERISTIKA!...!28! 4.2!FYSISK!AKTIVITET!FØR!OG!UNDER!GRAVIDITETEN!...!30! 4.3!FØDSELSMÅDE!...!30! 4.3.1!Binært!udfald!...!30! 4.3.2!Ordinalt!udfald!...!36!!

4 2 4.4!KVINDENS!BEVÆGELIGHED!UNDER!FØDSLEN!...!37! 4.4.1!Binært!udfald!...!37! 4.4.2!Ordinalt!udfald!...!40! 5.#DISKUSSION#...#42! 5.1!HOVEDFUND!...!42! 5.2!DISKUSSION!AF!HOVEDFUND!...!43! 5.2.1!Fysisk!aktivitet!før!og!under!graviditeten!...!43! 5.2.2!Fødselsmåde!...!45! 5.2.3!Kvindens!bevægelighed!under!fødslen!...!48! 5.3!METODOLOGISK!DISKUSSION!...!50! 5.3.1!Selektionsbias!...!50! 5.3.2!Informationsbias!...!51! 5.3.3!Confounding!...!55! 5.3.4!Ekstern!validitet!...!57! 5.3.5!Statistiske!valg!...!58! 6.#KONKLUSION#...#60! 7.#PERSPEKTIVERING#...#61! 8.#LITTERATUR#...#62# APPENDIKS!

5 3 0. Resumé Baggrund: Regelmæssig fysisk aktivitet har et stort og veldokumenteret sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende potentiale (1-4), mens den eksisterende viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens forløb er sparsom og resultaterne divergerende (5-9). I takt med den voksende viden om fordele ved fysisk aktivitet generelt, stiger behovet for at undersøge, om fysisk aktivitet i graviditeten er forbundet med uønskede konsekvenser for moder eller foster. Formål: Formålet med denne afhandling er at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet før og under graviditeten og fødslens forløb blandt førstegangsfødende kvinder, herunder at beskrive kvindernes fysiske aktivitetsniveau før og under graviditeten. Fødslens forløb undersøges ved udfaldene fødselsmåde og kvindens bevægelighed under fødslen. Materiale og metoder: Afhandlingen baseres på VeProjektet, som er en multicenter kohorteundersøgelse med prospektivt indsamlet data på 9 obstetriske afdelinger i Danmark i Studiepopulationen bestod af 2812 førstegangsfødende kvinder med ét foster i hovedstilling og spontant indsættende fødsel til termin. Materialet bestod af 2 spørgeskemaer, som kvinderne udfyldte i graviditetsuge 37 (baseline) og efter fødslen (2-14 dage), og af projektark om fødselsforløbet, som blev udfyldt af de jordemødre, der varetog dette. Ved baseline skulle kvinderne bl.a. karakterisere deres fysiske aktivitetsniveau året før graviditeten samt for hvert trimester i graviditeten. Først blev der udført separate logistiske regressionsanalyser for fysisk aktivitet før og under graviditeten og fødslens forløb. Siden blev der konstrueret en samlet score for fysisk aktivitet før og under graviditeten, som bl.a. indgik i proportionale odds modeller. I begge modeller estimeres odds ratioer (OR) og 95 % sikkerhedsintervaller (CI). Resultater: Fysisk aktivitetsniveau: Kvinderne ændrede overordnet set deres fysiske aktivitetsniveau i retning af en mindre fysisk aktiv livsstil i takt med fremskreden graviditet. Fødselsmåde: Der var i de fleste analyser statistisk signifikante associationer mellem et stigende niveau af fysisk aktivitet og en mindre kompliceret fødselsmåde (P < 0.05). I den proportionale odds model estimeres én OR for at falde en tærskel på det ordinale udfald, hvilket klinisk betød en mindre kompliceret fødselsmåde. Resultatet af analysen var, at fødselsmåden var mere kompliceret blandt kvinder, der var lidt fysisk aktive, end blandt kvinder, der var moderat fysisk aktive (OR 0.78, CI ).

6 4 Tilsvarende var kvinder, der var meget fysisk aktive, mere tilbøjelige til at føde ukompliceret end moderat fysisk aktive, om end statistisk insignifikant (OR 1.30, CI ). Kvindens bevægelighed: Der var ingen betydelig sammenhæng mellem kvindernes fysiske aktivitet og deres bevægelighed under fødslen. Konklusion: Der var generelt en sammenhæng mellem en tiltagende grad af fysisk aktivitet og en mindre kompliceret fødselsmåde, mens der ikke var en sammenhæng mellem kvinders fysiske aktivitetsniveau før og under graviditeten og deres bevægelighed under fødslen.

7 5 0.1 Abstract Background: Regular physical activity has beneficial effects on mortality, morbidity and psychological well-being (1-4), but the existing literature on maternal physical activity and the course of delivery are still limited, and results are inconclusive (5-9). With the increasing focus on physical activity in general, it is essential to establish evidence addressing physical activity during the pregnancy period. Aim: The aim of this study was to investigate possible associations between physical activity the year before pregnancy as well as during pregnancy and the course of labor; including a description of the pattern of physical activity among women in this period. Outcomes were mode of delivery, and to what extent women change their position during the course of labor. Materials and methods: Data were obtained from The Danish Dystocia Study, a multi-centre population based study with prospectively collected data from 9 obstetrics departments in Denmark in The study population comprised 2812 nulliparous women, who delivered a singleton infant in cephalic presentation at term after spontaneous onset of labor. The material included data from two self-administered questionnaires completed in gestational week 37 (baseline) and 2-14 days after delivery and records completed by midwives during and after delivery with clinical information on the course of labor. At baseline women reported their level of physical activity the year before pregnancy and in first, second and third trimesters. Logistic regressions analyses were used to examine the associations between level of physical activity at these time points and the outcomes. Further a combined measure of physical activity before and during pregnancy was constructed and used in a proportional odds model for cumulative logits. Both models express odds ratios (OR) and 95% confidence intervals (CI). Results: Physical activity: In general, the women reduced their level of physical activity during the pregnancy period. Mode of delivery: Overall, the analyses showed an association between an increasing level of physical activity and a less complicated mode of delivery (P < 0.05). The odds ratios from the proportional odds model are interpreted as odds of falling a cutpoint on the ordinal outcome variable, which clinically meant having a less complicated mode of delivery. In this analysis, mode of delivery was more complicated among women with a low level of physical activity compared with moderate active women (OR 0.78, CI ).

8 6 Similarly women, who reported a high level of physical activity, were more likely to have an uncomplicated mode of delivery compared with moderate active women, although not statistically significant (OR 1.30, CI ). Variety in the women s positions during labor: There was no important association between the level of physical activity and the variety in women s positions during labor. Conclusions: In this population of nulliparous women with uncomplicated pregnancies we found associations between an increasing level of physical activity and a less complicated mode of delivery, whereas no association was found between the level of physical activity and the variety in the women s positions during labor.

9 7 1. Introduktion Regelmæssig fysisk aktivitet har et betydeligt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende potentiale, f.eks. i forhold til udvikling af overvægt, hjertekarsygdom, type II diabetes, hypertension og osteoporose. Fysisk aktivitet styrker desuden immunforsvaret, ligesom det sociale og mentale velbefindende øges (1-4). I mange år var den eksisterende viden om betydningen af fysisk aktivitet under graviditeten begrænset, og anbefalingerne herom var derfor også præget af forsigtighed og konservatisme (5,6,10,11). Sundhedsstyrelsen udgav i 2004 de første officielle anbefalinger i publikationen Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, hvor anbefalingen er, at raske gravide kvinder uden medicinske eller obstetriske komplikationer bør dyrke mindst 30 min. motion dagligt, uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten (3). Graviditetsperioden er imidlertid en periode i kvinders liv, hvor graviditetsgener og kroppens fysiologiske forandringer kan opleves som barrierer for fysisk aktivitet (12-14). I den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) var det 7 % af de gravide kvinder, der motionerede svarende til anbefalingen først og midt i graviditeten og 4 % sidst i graviditeten (15). Andre undersøgelser viser i overensstemmelse hermed, at mange gravide kvinder reducerer eller helt ophører med at dyrke motion under graviditeten (13,16-18). I et folkesundhedsperspektiv er fokus på fysisk aktivitet i graviditetsperioden imidlertid vigtig, da det prægestationelle aktivitetsniveau sjældent genvindes efter endt svangerskab (17,19,20), og da den gestationelle vægtøgning er associeret til overvægt hos kvinden efter endt graviditet (5,21), og til barnets fødselsvægt og efterfølgende overvægt i barndommen (22-24). Den eksisterende viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet i graviditeten og fødslens forløb er sparsom, og resultaterne er divergerende (5-9). I takt med den voksende viden om generelle forebyggende og sundhedsfremmende effekter af fysisk aktivitet, stiger også behovet for at undersøge, om fysisk aktivitet under graviditeten er forbundet med uønskede konsekvenser for foster eller moder i relation til fødslens forløb.

10 8 1.1 Formål og hypoteser Formålet med denne afhandling er at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet før og under graviditeten og fødslens forløb blandt førstegangsfødende kvinder, herunder at beskrive kvindernes fysiske aktivitetsniveau før og under graviditeten. Fødselsmåde og kvindens bevægelighed under fødslen vil blive undersøgt i forhold til niveauet af fysisk aktivitet. Hypotesen er, at fysisk aktivitet er associeret med en nedsat forekomst af sectio og instrumentel forløsning, samt med en øget bevægelighed hos kvinden under fødselsforløbet. Hypotesen bliver belyst ved en epidemiologisk undersøgelse på baggrund af data fra den danske kohorteundersøgelse, VeProjektet. 2. Baggrund 2.1 Fysisk aktivitet En hyppigt anvendt definition af fysisk aktivitet er formuleret af Caspersen et al. i 1985, og lyder: Physical activity is defined as any bodily movement produced by the skeletal muscles that results in energy expenditure (25). I epidemiologisk forskning måles fysisk aktivitet typisk ved spørgeskemaer eller dagbogsoptegnelser (selvrapporteret) og sjældnere ved direkte målinger af afledte effekter af den fysiske aktivitet som energiforbrug, iltoptagelse og muskelstyrke (26). Spørgsmål om fysisk aktivitet kan omhandle forskellige dimensioner af aktiviteten, som hyppighed, varighed, intensitet og type, og forskellige domæner, såsom fritidsaktivitet, motion, arbejde, transport, husholdning og havearbejde (25-27) Mulige mekanismer mellem fysisk aktivitet og fødslens forløb Der er et sammenfald mellem nogle af de generelle fysiologiske forandringer, som følger af fysisk aktivitet og de fysiologiske forandringer, som en graviditet medfører. Fysisk aktivitet giver således ligesom graviditet anledning til en øgning i blod- og plasmavolumen, en stigning i antallet af røde blodlegemer og hjertets minutvolumen, samt en generel opbygning af muskelmasse (6,28,29). Kvinder, der dyrker fysisk aktivitet under graviditeten, opnår en ekstra forøgelse af blodvolumen og af hjertets minutvolumen på henholdsvis 20 % og 40 % i forhold til gravide kvinder, der ikke motionerer (6,29).

11 9 Det antages desuden, at fysisk aktivitet først i graviditeten primer placenta, som dermed tiltager i størrelse med det resultat, at overfladearealet til udveksling af ilt, kuldioxid og næringsstoffer bliver større hos kvinder, der har været fysisk aktive (3,11). Forbedret kondition, øget styrke og muskelmasse blandt fysisk aktive gravide har givet anledning til hypoteser om, at fysisk aktivitet resulterer i mindre komplicerede fødsler, da fødslen, veer og presseperioden er store fysiske præstationer (30-33). Man kan desuden forestille sig, at kvinder, der er vant til være fysisk aktive, medtager denne bevægelighed under fødslen. Desuden kan kvindens bevægelighed under fødslen indgå i en større sammenhæng, som nedenfor illustreret. Fysisk aktivitet (a) Fødslens varighed (b) (c) Kvindens bevægelighed under fødslen FIGUR 1: Model for en mulig sammenhæng mellem fysisk aktivitet, fødslens varighed og kvindens bevægelighed under fødslen. I et studie er der fundet en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed, pil (a), (32), og i en metaanalyse bekræftes en sammenhæng mellem bevægelighed og fødslens varighed, pil (c), (34). Det er derfor interessant at undersøge, om der er en association mellem fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed, pil (b), da kvindens bevægelighed herved kan være en intermediær variabel for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed Anbefalinger om fysisk aktivitet under graviditeten I Danmark anbefales raske gravide at dyrke 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet dagligt, hvilket på Borgs Skala 1 svarer til en anstrengelsesgrad på (3). Kvinder, der er disponeret for gestationel diabetes eller præeklampsi kan med fordel være fysisk aktive udover de generelle anbefalinger, mens kvinder, der tidligere har haft én eller flere spontane aborter frarådes meget hård fysisk aktivitet. Gravide bør endvidere generelt undgå hårde stød mod maven, tunge løft, der belaster bækkenbund og ryg, samt dykning på grund af risiko for trykskader på fosteret (3). 1 Borgs Skala (The Borg Percieved Exerction Scale) er et mål for selvoplevet træningsintensitet, som er baseret på princippet om, at den subjektive oplevelse af anstrengelse vokser med stigende arbejdsbelastning. Skalaen antager værdier fra 6-20, hvor 6 er total hvile og 20 er total anstrengelse. Værdien 15 angiver fysisk aktivitet af hård intensitet, hvor man bl.a. ikke længere kan tale i hele sætninger under træningen (3).

12 10 De danske anbefalinger er i væsentlige træk i overensstemmelse med øvrige skandinaviske og internationale guidelines om fysisk aktivitet under graviditeten (35-37). Sundhedsstyrelsens anbefalinger har desuden dannet grundlag for de seneste nationale retningslinjer for Svangreomsorgen (38) og for guidelines fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (39) Gravide kvinders viden om fysisk aktivitet Kvalitative undersøgelser af kvinders viden om fysisk aktivitet under graviditeten viser, at en del kvinder har en opfattelse af, at fysisk aktivitet udgør en risiko for dem selv og for deres ufødte barn (12,14). I en undersøgelse fra Australien har forskere fundet, at opfattelsen af potentiel fare ved fysisk aktivitet under graviditeten prædikterer både mængde og intensitet af den motion, de gravide dyrker (13). I et engelsk studie havde kun en 1/5 af de gravide kvinder modtaget anbefalinger og information om fysisk aktivitet fra en sundhedsprofessionel, og den hyppigste informationskilde var bøger, graviditets-magasiner, gratis brochurer samt familie og venner (12). Samtidig fandt Aittasalo et al. i et finsk interventionsstudie, at gravide, der modtog ekstra rådgivning om motion fra sundhedsprofessionelle, dels var mere aktive i slutningen af graviditeten, og dels var mere tilfredse med vejledningen, end de kvinder, der modtog den sædvanlige motionsvejledning (40). 2.2 Fødslens forløb I det følgende præsenteres et udvalg af den epidemiologiske litteratur om fysisk aktivitet i graviditetsperioden (se appendiks for skematisk oversigt). Indledningsvis skitseres maternelle og neonatale komplikationer ved forskellige fødselsmåder, og dernæst følger en gennemgang af litteraturen om fysisk aktivitet og fødselsmåde. Tilsvarende præsenteres først den generelle litteratur om kvindens bevægelighed under fødslen, og herefter litteraturen om fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed. Efter gennemgangen af litteraturen om denne afhandlings udfald følger en kort præsentation af forskning om fysisk aktivitet og øvrige reproduktionsudfald, og afslutningsvis kommenteres kvaliteten af den samlede eksisterende litteratur om fysisk aktivitet i graviditetsperioden.

13 Fødselsmåde Fødselsmåde (generelt) I et Cochrane Review fra 2009 præsenteres de observationelle studier, der har sammenlignet maternelle og neonatale komplikationer forbundet med elektivt sectio uden medicinsk indikation i forhold til planlagt vaginal fødsel (41) 2. De maternelle komplikationer ved sectio uden medicinsk indikation er anæstesiologiske komplikationer, øget blodtab, lungeemboli, samt vanskeligheder ved amning, fødselsdepression og negative oplevelser af fødselsmåden. I fremtidige graviditeter er elektivt sectio forbundet med en øget risiko for anormal placentation, ektopisk graviditet og uterusruptur. De neonatale komplikationer ved elektivt sectio er en større forekomst af indlæggelser på neonatalafsnit, respirationsproblemer og iatrogen præmaturitet. Evidensen peger således i retning af en øget risiko for såvel maternelle som neonatale komplikationer ved elektivt sectio i forhold til vaginal fødsel. Instrumentel forløsning er associeret til maternelle komplikationer som vaginale- og perineale bristninger, beskadigelse af sphincter-muskulaturen med risiko for senfølger, samt for neonatale komplikationer som cephalhæmatom, beskadigelse af skalp og ansigt samt en øget risiko for indlæggelse på neonatalafsnit (42-44). Fysisk aktivitet og fødselsmåde Fødselsmåden er undersøgt i en del studier, hvor forekomsten af sectio og instrumentel forløsning sammenlignes blandt kvinder med forskellige fysiske aktivitetsniveauer i graviditeten. Sectio: I et spansk interventionsstudie fra 2009 af Barakat et al. (45) blev 142 kvinder, der var fysisk inaktive før graviditeten, randomiseret til en intervention med 3 træningsseancer om ugen (72 kvinder) eller til at fortsætte deres hidtidige livsstil (70 kvinder). Der var ikke forskel på fødselsmåden i de to grupper. I et ældre interventionsstudie af Hall et al. fra 1987 blev 845 kvinder tilbudt at følge et motionsprogram Pregnagym fra 2. trimester, og på baggrund af antallet af træningsseancer, som de deltog i, blev kvinderne kategoriseret i 4 motionsgrupper. Forekomsten af sectio var: high exercise 6.7 %, medium exercise 19.0 %, low exercise 23.1 % og kontrolgruppen (0-10 antal træninger) 28.1 % (P < ) (46). 2 # Dette cochrane review er ikke baseret på randomiserede, kontrollerede undersøgelser; formentlig fordi det på baggrund af evidensen fra de observationelle studier ikke er rimeligt at randomisere kvinder til at føde henholdsvis vaginalt eller ved elektivt sectio, og fordi det ville være vanskeligt at rekruttere kvinder til et sådant studie.

14 12 En nyere amerikansk kohorteundersøgelse med kvinder så i modsætning hertil ingen forskel på forekomsten af sectio ved sammenligning af fysisk aktive og stillesiddende kvinder (31), hvilket er i overensstemmelse med 2 ældre, mindre studier (n=20 og n=101) (47,48), et studie af 750 kvinder ansat i den amerikanske flåde (49), samt med en norsk kohorteundersøgelse af 553 kvinder (50). Til gengæld fandt Bungum et al. i et kohortestudie af 137 førstegangsfødende, at odds for sectio var 4 gange højere blandt stillesiddende kvinder end blandt fysisk aktive kvinder (OR 4.48, 95 % CI ) (51), og tilsvarende fandt Clapp i et observationelt studie af 131 tidligere atleter en lavere andel af sectio blandt kvinder, der var fysisk aktive under graviditeten end blandt inaktive (32). Samlet er der således ingen entydig tendens i litteraturen om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forekomsten af sectio. Instrumentelle forløsninger: Få studier har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og instrumentelle forløsninger, men i studiet af Clapp var andelen af instrumentelle forløsninger lavere blandt fysisk aktive kvinder end blandt inaktive kvinder (32). I interventionsstudiet af Barakat et al. (45) og i den norske kohorteundersøgelse af Voldner et al. (50) sås ingen association mellem fysisk aktivitet og forekomsten af instrumentelle forløsninger, hvilket er i overensstemmelse med øvrige studier (49,51,52) Kvindens bevægelighed under fødslen Kvindens bevægelighed under fødslen (generelt) I den eksisterende litteratur er kvindens bevægelighed undersøgt som eksponering for forskellige udfald, herunder fødslens varighed (34,53,54), uregelmæssige fosterpræsentationer (55), fødselsmåde (43,54), blødning (54,56), episiotomi og bristninger (54,56,57), smerteoplevelse (56,58) og veaktivitet (56,59). Der er 2 metaanalyser (34,54), som handler om bevægelighed i forskellige stadier af fødslen som eksponering for en række af ovenstående udfald. Fødslen inddeles typisk, som nedenfor vist (28). Fødslens varighed totalt 1. Stadie 2. Stadie 3. Stadie Latensfase Aktiv fase Nedtrængningsfase Presseperiode Placentas fødsel FIGUR 2: Inddeling af fødslen i stadier og faser.

15 13 Den ene metaanalyse omhandler betydningen af bevægelighed under fødslens 1. stadie, og sammenfatter, at varigheden heraf afkortes med én time blandt kvinder, der indtager oprejste stillinger i forhold til primært sengeliggende kvinder (34). Den anden metaanalyse omhandler betydningen af bevægelighed under fødslens 2. stadie, og finder en lille reduktion af varigheden af 2. stadie (4 min.) ved oprejste stillinger (54), og desuden en reduktion af instrumentelle forløsninger og anormale hjertelydsmønstre hos fostrene. Til gengæld var oprejste stillinger under fødslens 2. stadie associeret til flere og større bristninger samt post partum blødninger over 500 ml (54). Sammenhængen mellem oprejste stillinger i fødslens 2. stadie og færre instrumentelle forløsninger bekræftes i en undersøgelse blandt kvinder med epiduralblokade (43). Oprejste stillinger var associeret til færre bristninger i et studie af Soong et al. (57), til færre episiotomier og bedre veaktivitet i et case-control studie af Bodner et al. (56), men til dårligere veaktivitet i et studie af Roberts et al. (59). Bodner et al. fandt desuden, at oprejste kvinder havde mindre behov for smertelindring end liggende kvinder (56), mens en anden undersøgelse af kvinders smerteoplevelse viste, at kvinder havde flere smerter, når de indtog oprejste positioner, end når de var liggende (58). I en undersøgelse af Hunter et al. var der ingen overbevisende sammenhæng mellem kvindens bevægelighed sidst i graviditeten eller under fødslens 1. stadie i forhold til risikoen for uregelmæssige fosterpræsentationer (55). Den mest entydige evidens om kvindens bevægelighed er således, at oprejste positioner under fødslen er associeret til en reduktion af fødslens 1. stadie (34). Fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed under fødslen Der er ikke fundet litteratur om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kvindens bevægelighed under fødslen, som er den association, der undersøges i denne afhandling Fysisk aktivitet og øvrige udfald En del studier har beskæftiget sig med sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed. De mange faser, som fødslen kan inddeles i (jf. figur 2), komplicerer sammenligning af den eksisterende litteratur, men en del interventionsstudier og observationelle studier bekræfter ikke en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed (46,48,51,52,60), mens Collings et al. i et interventionsstudie af 20 kvinder fandt, at såvel fødslens 1. og 2. stadie var forlænget blandt fysisk aktive kvinder (ikke statistisk signifikant) (47).

16 14 I studiet af Magann et al. af kvinder fra den amerikanske flåde, var fødslens 1. stadie også længere blandt de aktive kvinder end blandt de stillesiddende (49), men i modsætning hertil fandt Clapp, at den aktive fase var 30 % kortere blandt de fysisk aktive kvinder (32). Endelig fandt Kjærgaard et al., at kvinder, der dyrkede hård fysisk aktivitet 4 timer ugentligt, havde en reduceret risiko for vesvækkelse (dystoci), i forhold til stillesiddende kvinder (61). Sammenfattende er der således ikke en entydig tendens for en association mellem fysisk aktivitet og fødslens varighed. Fysisk aktivitet tidligt i graviditeten er fundet associeret til en øget risiko for spontan abort op til 19. svangerskabsuge i BSMB (62), og i mange år var de fremherskende hypoteser desuden, at fysisk aktivitet potentielt kunne øge risikoen for præterm fødsel og intrauterin væksthæmning (IUGR). Indenfor det sidste årti er begge hypoteser blevet undersøgt, blandt andet ved anvendelse af data fra BSMB, og man fandt en sammenhæng mellem fysisk aktivitet under graviditeten og en reduceret risiko for præterm fødsel (63,64), men ikke klinisk betydelige forskelle i fostervæksten hos børn født af kvinder med forskellige motionsvaner under graviditeten (65,66). Der er desuden set en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og en reduceret forekomst af gestationel diabetes mellitus (GDM) og præeklampsi, samt en forbedring af sygdomsforløbet blandt kvinder, der allerede har GDM (9,67-69), mens litteraturen om fysisk aktivitet og sygdomsudviklingen af præeklampsi fortsat er mangelfuld (70) Sammenfatning Der foreligger samlet en del litteratur, der indikerer, at fysisk aktivitet under graviditeten ser ud til at have en forebyggende effekt for præterm fødsel, gestationel diabetes mellitus samt præeklampsi (9,67-69). Til gengæld konkluderer systematiske reviews og metaanalyser om fysisk aktivitet og fødslens forløb, at den foreliggende litteratur herom er beskeden og med metodologiske svagheder (5-9,67). De eksisterende studier er generelt baseret på små studiepopulationer (32,47,48,51,52), inklusionen er typisk sket ved selv-selektion (32,47,52,60), og en del studier omhandler en selekteret gruppe af kvinder som aerobic-dansere (8), elite atleter (32,49,52), kvinder i forsvaret (49) og generelt kvinder med middel og høj socioøkonomisk position (32,46,51). Det er derfor fortsat relevant at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet og fødslens forløb.

17 15 3. Metode 3.1 VeProjektet I denne afhandling anvendes data fra VeProjektet, som er en multicenter kohorteundersøgelse med prospektivt indsamlet data på 9 obstetriske afdelinger i Danmark i perioden De 9 inkluderede hospitaler var Esbjerg, Frederiksberg, Glostrup, Haderslev, Hvidovre, Randers, Rigshospitalet, Svendborg og Aalborg med fødsler årligt (71). Gravide kvinder, som var tilmeldt svangeromsorgen på de 9 hospitaler blev inviteret til deltagelse i VeProjektet under en jordemoderkonsultation i graviditetsuge Materialet i VeProjektet bestod dels af 2 spørgeskemaer, som kvinderne udfyldte i graviditetsuge 37 (baseline) og efter fødslen (2-14 dage), og dels af projektark vedrørende fødselsforløbet, som blev udfyldt af de jordemødre, der henholdsvis modtog kvinden i begyndende fødsel og varetog fødselsforløbet. Kvinder, der ikke havde udfyldt spørgeskemaerne 2 uger efter det tilsigtede tidspunkt for udfyldelse, modtog et påmindelsesbrev herom med posten (72). Der blev inden VeProjektets implementering udført en pilottest af spørgeskemaer og projektark med 245 deltagende kvinder og 79 jordemødre fra 8 ud af de 9 inkluderede hospitaler. Pilottesten resulterede blandt andet i en elektronisk udgave af spørgeskemaerne, og kvinderne kunne selv vælge, hvilken version, de ønskede at udfylde (72). Studiepopulationen i VeProjektet var førstegangsfødende kvinder med ét foster i hovedstilling og en spontant indsættende fødsel til termin. Denne gruppe fødende klassificeres internationalt Gruppe 1 (73), og de forventes generelt at have en lav risiko for graviditetskomplikationer og indgreb under fødslen. VeProjektets studiepopulation af lavrisiko førstegangsfødende er velegnet til denne afhandling, da det kan forventes, at kun få er blevet frarådet fysisk aktivitet. Inklusionskriterierne til VeProjektet var desuden alder 18 år og tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udfylde spørgeskemaerne. 3 Det oprindelige formål med VeProjektet var at undersøge forekomst, risikofaktorer og obstetriske komplikationer relateret til dystoci (vesvækkelse) blandt førstegangsfødende kvinder, samt at opnå en dybere forståelse af kvinders oplevelse af en fødsel med dystoci (72). #

18 16 Det blev estimeret, at 8099 kvinder mødte inklusionskriterierne i dataindsamlingsperioden, hvoraf 6356 (78 %) blev inviteret, og heraf valgte 5484 (86 %) at deltage. I graviditeten blev 202 kvinder ekskluderet på grund af præterm fødsel (n=176), fejlagtig inklusion (n=8), multiple graviditeter (n=9), elektivt sectio og igangsættelse (n=9), og 336 kvinder blev ekskluderet, fordi de ikke returnerede spørgeskemaet til termin. Ved fødslen blev kvinder ekskluderet på grund af igangsættelse (n=741), elektivt sectio (n=84), underkropspræsentation (n=178) og blandede årsager (n=112), f.eks. alder under 18 år og manglende danskkundskaber. Ydermere blev 138 kvinder ekskluderet grundet manglende CPR-nummer, som forhindrede kobling til data fra andre registre. Data om 323 kvinder (8.7 %) blev ikke indsamlet, dels på grund af arbejdspres blandt de jordemødre, der skulle udfylde projektarkene (n=274), mens de resterende bortfald (n=49) havde forskellige årsager, såsom flytning, overflytning til hospitaler, der ikke var en del af VeProjektet, samt ønske om at udgå fra projektet (71). Endelig blev 558 kvinder (15.1 %) ekskluderet på grund af ufuldstændige datasæt. Studiepopulationen i denne afhandling består således af 2812 kvinder, hvoraf havde besvaret spørgsmålene om fysisk aktivitet før og under graviditeten, og på næste side følger flowchart for VeProjektet baseret på publikationer af Kjærgaard et al. (61,71) Etiske overvejelser Alle kvinder, der deltog i VeProjektet havde givet informeret samtykke hertil, og alle kvinder havde mulighed for til enhver tid at afslutte deres deltagelse uden konsekvenser for deres behandling under graviditet, fødsel og i barselsperiode. VeProjektet blev forelagt Den Videnskabsetiske Komité for Frederiksberg og Københavns Kommune. Komitéen havde intet at indvende mod gennemførelsen af projektet (J.nr. KF /04). Det har ikke været nødvendigt at kontakte Videnskabsetisk Komité til denne afhandling, da den ikke indebærer forsøg eller involverer menneskeligt biologisk materiale, men der er indhentet tilladelse hos Datatilsynet (J.nr ).

19 3.2 Flowchart 17

20 Eksponering I VeProjektet blev kvinderne spurgt om deres fysiske aktivitetsniveau i det spørgeskema, som de udfyldte ved baseline i graviditetsuge 37. Kvinderne skulle klassificere deres fysiske aktivitet året før graviditeten samt for hvert trimester i graviditeten, hvilket gav 4 del-scores for fysisk aktivitet. Spørgsmålet lød: Hvilken beskrivelse passer bedst på din fysiske aktivitet (herefter angivet periode)? 1. Trænede hårdt og drev konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. 2. Dyrkede motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge. 3. Gik, cyklede eller havde anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge. (medregn også søndagstur, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) 4. Læste, så fjernsyn og havde stillesiddende beskæftigelse. Spørgsmålet om fysisk aktivitet i VeProjektet er en modificeret udgave af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden, som oprindeligt er udviklet af Saltin Pedersen m.fl. (74). Det forsøges at måle typen, intensiteten og til dels mængden og hyppigheden af den fysiske aktivitet. Saltins spørgsmål har bl.a. været anvendt i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser, da motionskategorierne svarer til Sundhedsstyrelsens tidligere anbefaling om 4 timers fysisk aktivitet om ugen (26) 4. I det efterfølgende benævnes motionskategorierne 1: konkurrenceidræt, 2: motionsidræt, 3: lettere motion og 4: stillesiddende Del-scores for fysisk aktivitet Indledningsvis blev sammenhængen mellem fysisk aktivitet og udfaldsvariablerne analyseret for hver af de 4 del-scores for fysisk aktivitet (fysisk aktivitet året før graviditeten, i 1. trimester, 2. trimester og 3. trimester) Sumscore for fysisk aktivitet I et ønske om at forenkle eksponeringsvariablen og for at kombinere al indsamlet viden om kvindernes fysiske aktivitet, blev de 4 del-scores for fysisk aktivitet herefter sammenfattet i en sumscore (de statistiske analyser, der undersøgte, om det var tilladeligt, uddybes i afsnit 3.6.2). 4 #I 1999 blev anbefalingen ændret til 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet om dagen (26).

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet.

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. 1 Li Thies-Lagergren er medfvorfatter til en artikel, som har publiceret

Læs mere

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30. oktober) En undersøgelse blandt fødende kvinder

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning Marit Eika Jørgensen, læge ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland Statens Institut for Folkesundhed Metode SUSY

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Tye og Tye 2 fejl Statistisk styrke Biostatistik uge 2 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Styrkeovervejelser i lanlægning af et studie Logistisk regression Præterm fødsel, rygning, alder,

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv 2004-2006 Nina Brændgaard, august 2006.

Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv 2004-2006 Nina Brændgaard, august 2006. Lettere Liv Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv i perioden januar 2004-juni 2006 Denne evaluering er udarbejdet af jordemoder Nina Brændgaard,

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Synopsis til eksamen i Statistik

Synopsis til eksamen i Statistik Synopsis til eksamen i Statistik Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet december 2010 Eksamensnummer: 12 Antal anslag: 23.839 (svarende til 9,9 normalsider) - 1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Postoperative komplikationer

Postoperative komplikationer Løsninger til øvelser i kategoriske data, oktober 2008 1 Postoperative komplikationer Udgangspunktet for vurdering af den ny metode må være en nulhypotese om at der er samme komplikationshyppighed, 20%.

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE ONSDAG D. 01.02.2017 NETE RAML-HANSEN FERTILITETSUDREDNING OG ETISKE DILEMMAER Velkommen til en super aften! NETE RAML-HANSEN 3 DISPOSITION

Læs mere