Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

Transkript

1 Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge Tlf Kontakt: Sebastian Osterwald-Lenum Tlf Mail sebastian.osterwald.lenum@koege.dk Side 1 / 10

2 Hvad går den nye løsning ud på? Hvad er det overordnede formål Herning Kommune har med Herning-modellen vist, at det er muligt at nedbringe udgifterne til indgribende foranstaltninger ved at give myndighedssagsbehandlerne bedre tid til den enkelte sag samt styrke samarbejdet og vidensdelingen på tværs af fagligheder. Der har her været særligt fokus på at nedbringe antallet og længden af institutionsanbringelser, da forskningen peger på, at anbringelse på institution ikke i længden er en løsning på barnets problemer, men snarere medvirker til at mangfoldiggøre dem. Krav om budgetoverholdelse sammenholdt med forventningerne fra beredskabskataloget og en stigning i antallet af underretninger sætter Familiecenter Køges økonomi under et markant pres. Det er derfor særligt presserende at finde en løsning på, hvordan kvaliteten i arbejdet med kommunens udsatte sikres, samtidig med at omkostningerne sænkes. Herning-modellen er en sådan løsning. Projektets formål Projektet tager afsæt i Køge Kommunes Sammenhængende Børnepolitik og har til formål at sørge for, at kommunens udsatte børn og unge får de bedste mulige vilkår for trivsel, læring og udvikling. For at nå dette arbejder vi i projektet fokuseret med: Normalisering Vi arbejder for, at udsatte børn og unge i Køge Kommune får en så normal opvækst som muligt, tæt på familie og netværk. Forebyggelse Vi reducerer behovet for indgribende foranstaltninger ved investering i det forebyggende arbejde. Inddragelse Vi inddrager barnets familie, netværk og lokalmiljø i vores løsninger og understøtter, at man der kan tage ansvar for barnets trivsel. Nedtrapning Når et barn modtager en indgribende foranstaltning, begynder vi med det samme arbejdet for at gøre det muligt, at barnet kan komme hjem igen eller overgå til en mindre indgribende foranstaltning. Kontinuitet og gennemsigtighed Vi skaber en oplevelse af kontinuitet og gennemsigtighed i sagsbehandlingen for børn, familier og samarbejdspartnere. Tværfaglighed Vi sørger for, at alle de faglige kompetencer, som befinder sig omkring barnet, kommer i spil, og at vi på tværs af faglighederne arbejder i samme retning. Økonomisk ansvarlighed Vi bruger midlerne kløgtigt med fokus på, hvordan Køge Kommunes familier får det størst mulige udbytte ved de lavest mulige omkostninger. Side 2/10

3 Beskrivelse af tiltag, løsning eller funktionalitet Projektet tager afsæt i erfaringer fra Herning Kommune, hvor man har givet sagsbehandlerne bedre tid til at fokusere på forebyggelse, opfølgning og inddragelse af barnets netværk i deres arbejde, samtidig med at det tværfaglige samarbejde er blevet styrket. Konkret udmøntes dette i projektet via en række tiltag, som beskrevet nedenfor: 1. Færre sager pr. sagsbehandler For at give sagsbehandlere bedre tid til at fokusere på forebyggelse, opfølgning og inddragelse af netværk ansættes flere sagsbehandlere, som eksisterende og nye sager fordeles ud på, således at hver sagsbehandler får mellem 20 og 25 sager fra et gennemsnit på omkring 40 sager. 2. Færre sagsbehandlerskift For at familier, børn og samarbejdspartnere oplever så få sagsbehandlerskift som muligt, ophæves distinktionen mellem Frontvisitation- og myndighedsområder 1. Udgangspunktet bliver derfor fremadrettet, at den sagsbehandler, som først modtager sagen og tager den indledende kontakt til familien, beholder sagen, hvis der opstår behov for særlig støtte. Derved undgår vi, at relationen til og viden om familien går tabt i sagsbehandlerskift. I stedet følger sagsbehandleren familien og kan i de senere faser af en sag trække på sin viden om og relation til familien. 3. Rodfæstning af indsatstrappen En essentiel del af erfaringerne fra Herning Kommune består i en rodfæstning af tænkningen i indsatstrappen (se bilag 1) i sagsbehandlingen. Det betyder konkret, at sagsbehandlerne altid skal arbejde på at benytte de mindst indgribende foranstaltninger, og at indgribende foranstaltninger som anbringelser kun benyttes, når alle andre muligheder er undersøgt. Sagsbehandleren skal samtidig udvise samme ihærdighed i arbejdet for, at sager, der er endt på et højt trin, kan bringes ned af trappen igen. 4. Kortere anbringelser I forlængelse af indsatstrappen skal sagsbehandleren efter en anbringelse som noget af det første undersøge, hvor barnet skal bo henne, når det skal hjem igen. Derefter begynder arbejdet med barnet og det fremtidige hjem i forhold til at forberede, at barnet kan komme hjem igen. Allerede efter et halvt år skal det undersøges, hvad muligheden er for at hjemgive barnet. 1 Frontvisitationen er i dag den enhed, hvor sager først modtages, afdækkes og forbehandles, hvorefter de sendes videre til myndighedsområderne, hvis det vurderes, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Side 3/10

4 5. Områdeopdeling Sagsbehandlere og sundhedsplejersker, som arbejder med de samme familier, placeres på samme lokalitet, hvilket i det daglige arbejde vil gøre det lettere at søge sparring og vidensdele på tværs af faglighederne. En tættere ledelsesmæssig koordinering vil være en vigtig understøttelse af den øgede tværfaglige sparring. PPR s medarbejdere arbejder ind i projektet ud fra deres nuværende placeringer. Der arbejdes ligeledes tæt sammen med dagtilbud og skoler i de relevante områder. 6. Hyppigere opfølgning Med afsæt i det færre antal sager pr. sagsbehandler hæver vi fremadrettet standarden for, hvor ofte der skal følges op på anbringelser såvel som forebyggende foranstaltninger, således at der ved: a. Forebyggende foranstaltninger følges op første gang efter fire uger og derefter hver 3. måned. b. Anbringelsessager følges op første gang efter to uger og derefter hver sjette uge. 7. Afdækning af netværket Der vil være et øget fokus på, hvordan barnets og familiens netværk kan være med til at bidrage til barnets trivsel. Dette kommer til udtryk ved: a. et intensiveret brug af netværksmøder b. at alle børnefaglige undersøgelser skal indeholde et netværkskort 8. Konkrete handleplaner Med den øgede opfølgning følger et fokus på, at handleplanen fremadrettet skal gøres mere konkret med både kort og langsigtede mål, således at der jævnligt kan følges op på, om målene nås. Derved bliver handleplanen et vigtigt styringsredskab for behandlingen, hvor indsatser kan stoppes, hvis de ikke har den tilsigtede effekt. Samtidig vil en tydelig handleplan bidrage til at skabe gennemsigtighed i forhold til retning og mål i arbejdet med familien. Både over for familien selv, men også over for behandlere og andre fagfolk omkring familien. 9. Projekter på tværs Som en del af arbejdet i projektgruppen er der fokus på at finde frem til fælles løsninger på fælles udfordringer i arbejdet med de udsatte børn og unge og samarbejdet omkring dette. En øget dialog om målgruppens behov og kommunens tilbud på tværs af afdelinger vil gøre det lettere at afklare, hvor der er behov for at udvikle nye tilbud eller øge koordineringen af de eksisterende. Side 4/10

5 Projektorganisering Rolle Navn(e) Projektejer Vicki Brogaard Styregruppe Projektleder Projektgruppe Henrik Laybourn Kirsten Vedel Eriksen Søren Thorborg Vicki Brogaard Sebastian Osterwald-Lenum (foreløbig) Familiecenter Køge Birgitte Winther Christina Thomsen Helle Wolff Meta Fuglsang Tine Lundgreen Sundhedstjenesten Tine Heglingegård Schmidt Dagtilbud Anne Marie Jensen Jens Ring Christensen Skoleafdelingen Camilla Kleding Niels Mønster PPR Gertie Hammer Bjørch Steen Larsen Er der undersøgt alternative løsninger og i så fald hvilke? Gevinstansvarlig Birgitte Winther Erfaringerne fra Herning Kommune er de første, som går i retning af en sammentænkning af øget normering, mere forebyggelse, hyppigere opfølgning, tættere tværfagligt samarbejde og kortere anbringelser. Der er ikke umiddelbart kendskab til alternative løsninger, som kombinerer ovenstående med en varig besparelse på budgettet. Risici De mest kritiske risici for projektet beskrives Der er en række risici forbundet med projektet, hvor de mest kritiske beskrives her: A. Realiseringen af projektets økonomiske gevinst og bæredygtighed forudsætter, at det er muligt på forsvarlig vis at forebygge fremtidige anbringelser samt at nedtrappe indsatserne for kommunens anbragte. Det vil her være centralt at gennemføre en analyse af de nuværende anbragte, som kan afdække, hvilke muligheder der er for at nedtrappe indsatsen, og hvad der skal til for, at de kan realiseres. Side 5/10

6 B. En forudsætning for at nedbringe antal institutionsanbringelser og dermed opnå den forventede besparelse er, at der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal kvalificerede netværks- og plejefamilier. Der bør derfor laves en selvstændig strategi for rekruttering af disse. C. Et tæt samarbejde mellem Familiecenter Køge, Sundhedstjenesten, PPR, dagtilbud, skoler mv. er en forudsætning for den forebyggende indsats og muligheden for at skalere ned på indsatstrappen. Det bør derfor afklares, hvordan et yderligere samarbejde kan etableres indenfor de eksisterende rammer. Kan investeringen svare sig og hvilke typer gevinster kan vi opnå? Investeringens størrelse Projektet udrulles i hele Køge Kommune, hvilket vil kræve en investering på 7 mio. kr. Investeringen forventes efter 2,5 år at give en fast årlig besparelse på 2,4 mio. kr. Se budgettet i bilag 2 for nærmere information. Besparelsen er estimeret som den endelige besparelse, hvor øgede udgifter til forebyggelse, ekstra personel osv. er indregnet. Det vil være af afgørende betydning, at rekrutteringen af nyt personale sker til varig fastansættelse for at tiltrække så kompetent arbejdskraft som muligt. Det vil ikke være muligt at opnå samme effekt ved projektansættelse, da stillingerne vil være mindre attraktive og perspektivet mere kortsigtet. Er der afsat budgetmidler til investeringen og hvorfra sker finansieringen? Beskriv gevinsten ved investeringen hvem realiserer gevinsten? Byrådet har sat 5 millioner i udsigt til projektet i forbindelse med budget Det resterende beløb på 2 millioner kroner forventes at kunne tilvejebringes enten ved tildeling fra puljen i 2017 eller ved anvendelse af eventuelle uforbrugte midler inden for forvaltningens egen ramme. Gevinsten ved investeringen består i: højere trivsel for udsatte børn og unge i Køge Kommune intensiveret tidlig forebyggende indsats styrket sagsbehandling i Familiecenter Køge styrket tværfagligt samarbejde omkring de udsatte børn og unge besparelse på driften via færre anbringelser og en ændret fordeling mellem anbringelser på institution og i Side 6/10

7 familie- og netværkspleje. Gevinsten kommer således til at gavne: Vurderes investeringen som rentabel og hvorfor? de udsatte børn og deres familier Familiecenter Køge samarbejdspartnere omkring de udsatte børn og unge (PPR, skoler, dagtilbud osv.) den kommunale økonomi Investeringen hæver kvaliteten af sagsbehandlingen, hvilket giver mulighed for en besparelse på anbringelser. Som Herning Kommune har vist, kan besparelserne på anbringelser mere end udligne de øgede udgifter til opnormering af sagsbehandlerne. Gevinstansvarlig En stærk forbyggende indsats, som hjælper til at fastholde de udsatte i en normal tilværelse med uddannelse og beskæftigelse, vil desuden forventeligt lede til besparelser på andre forvaltningsområder. Birgitte Winther Hvordan følger vi op på målene? Beskriv målepunkter for projektet med udgangspunkt i den ønskede gevinst Hvordan følges op på målene beskriv eventuelle delmål Projektet evalueres første gang i starten af 2017, hvor resultaterne frem til 31/ præsenteres. De endelige målepunkter bliver fastlagt i løbet af forberedelsen af projektets opstart. Blandt mulige målepunkter for projektet kan nævnes: Antal anbringelser Fordeling af anbringelser Besparelse på drift Klager Børneudvalget orienteres om status på projektet to gange årligt. Der evalueres én gang årligt. Succeskriterier og delmål fastsættes inden projektopstart d. 1/ Side 7/10

8 Bilag 1 - Indsatstrappen Anbringelse på institution Anbringelse i familiepleje Anbringelse i slægt og netværk Hjemmebaserede indsatser Forebyggelse Indsatstrappen er kernen i tankegangen bag Herning-modellen og de erfaringer, man har gjort sig med den i Herning. Trappen er et sprogligt billede på, hvordan man her arbejder på at nedtrappe til den mindst indgribende indsats, som samtidig rykker familien tættere på at kunne klare sig selv. Konkret betyder det, at sagsbehandleren altid arbejder for at få indsatsen så langt ned på trappen som muligt. Allerede fra institutionsanbringelsens start begynder man derfor at arbejde på at muliggøre en hjemgivelse af barnet eller overgang til familie- eller netværkspleje ved at arbejde med både barn og forældre. Side 8 / 10

9 Konto 5 Konto 6 Bilag 2 Budget Ved udrulning i hele Køge Kommune 2. halvår 2016* Opstart** Konsulent Koordinator Sagsbehandlere Ændring (konto 6) Tilkøb af evidensbaseret familiebehandling mv.*** Forbrug på indsatser Ændring (konto 5) Oversigt 2. halvår Investering/Overførsel Konto 6 (medarbejdere) Konto 5 (indsatser) Balance Årlig besparelse Pr. 1/ Udgifter kr Besparelse kr I alt kr * Bemærk, at der i udregningen af omkostninger til løn i det 2. halvår af 2016 ikke indregnes driftsomkostninger på kr. pr. medarbejder, da vi antager, at de kr. til opstarten dækker behovet for materiel, supervision osv. i perioden. ** Opstart dækker over forskellige omkostninger i forbindelse med nyansættelse, kompetenceudvikling samt til flytning af eksisterende personales arbejdspladser. Se forudsætningerne på den følgende side for en detaljeret beskrivelse. *** Evidensbaseret familiebehandling dækker over en række specifikke arbejdsmetoder, hvis effekt er videnskabeligt dokumenteret i Danmark eller udlandet. Side 9 / 10

10 Forudsætninger Forbruget på anbringelser Besparelsen på forbruget til anbringelser er estimeret ud fra et skøn over, hvor meget der kan spares ved øget forebyggelse og hjemgivelse sammenholdt med erfaringerne fra Herning Kommune. Det er her nødvendigt ikke at være overoptimistisk i vurderingen af de mulige besparelser, så projektet ikke bidrager til en øget belastning af Familiecenter Køges økonomi. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at Familiecenter Køges økonomi i for høj grad gøres afhængig af antallet af hjemgivne børn og unge, da der herved kan opstå et problematisk modsætningsforhold mellem hensynet til barnets tarv og Familiecenterets økonomi, hvis erfaringerne fra Herning Kommune viser sig at være mindre overførbare til Køge Kommune end forventet. Opstart Implementering i hele Køge Kommune Antal nye medarbejdere 14 Opstartsomkostninger pr. medarbejder: kr Materiel (bord osv.) kr Telefon, it osv. kr Uddannelse kr Supervision kr FIT kr Omkostninger til opstart i alt 14 * kr = kr Flytning kr Omkostninger i alt ved opstart kr Drift Sagsbehandler Koordinator Lønomkostning pr. år (inkl. pension) kr kr Driftsomkostninger pr. medarbejder: kr kr Telefon, it osv. kr kr Uddannelse kr kr Supervision kr kr FIT kr kr Omkostninger i alt pr. år kr kr Ved ansættelse af 13 sagsbehandlere og 1 koordinator pr. år* Udregning Resultat kr * 13 + kr kr Side 10/10