Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier"

Transkript

1 Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier

2 Udgivet i 2013, revideret i 2015, af Bystævneparken 23, Brønshøj Tlf Pjecen er skrevet af: Diana Reffelsbauer (freelance medical writer for PharmaWrite) i samarbejde med det Europæiske netværk for Huntingtons Sygdom (EHDN), oversat af EHDN Koordinator Mette Gilling Nielsen og redigeret og tilpasset danske forhold af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Der kan frit kopieres og citeres fra pjecen med kildeangivelse. Pjecen kan downloades fra s hjemmeside: og kan også fremsendes i printet form ved henvendelse til foreningens kontor se kontaktinfo ovenfor. Pris for fremsendelse af pjecen i printet udgave: 25 kr./stk. + porto. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Huntingtons Sygdom information 5 OM HUNTINGTONS SYGDOM GENERELT Hvad er Huntingtons Sygdom? 6 Hvor hyppig er HS? 6 Hvad forårsager HS? 7 SYMPTOMER PÅ HS Hvad er symptomerne på HS? 8 Hvornår viser HS symptomerne sig? 10 Adskiller symptomerne på juvenil HS sig fra dem, der ses i den voksne form? 10 Hvad er symptomerne, når HS starter sent i livet? 10 Hvordan udvikler HS sig? 11 ARVELIGHED Hvordan nedarves HS? 12 Hvad bestemmer debutalderen? 13 Vil antallet af CAG-gentagelser blive det samme, når genet nedarves? 13 DIAGNOSE Hvordan diagnosticeres HS? 15 Hvilke kliniske vurderingsværktøjer anvendes? 15 Hvad er proceduren ved prædiktiv test? 15 Hvad undersøges ved den genetiske test? 16 Kan mindreårige børn gennemgå gentest? 17 Må jeg genteste mit ufødte barn? 17 Er det muligt at blive gravid med et foster, der ikke bærer HS-mutationen? 18 3

4 HS I DAGLIGDAGEN Hvordan påvirker HS dagligdagen? 19 Er der nogen strategi for, hvordan man bedre lever med HS? 19 BEHANDLING Er der nogen behandlinger for HS? 21 Hvordan kan medicinske behandlinger hjælpe? 21 Hvordan kan ikke-medicinske behandlinger hjælpe? 21 Er der en speciel diæt til HS? 22 STØTTE TIL HS-RAMTE MENNESKER Hvordan får jeg en aftale med en specialist? 23 Kan jeg tale med nogen om HS uden at møde op i en neurologisk klinik? 23 Hvordan kommer jeg i kontakt med det Europæiske Netværk (EHDN)? 24 Hvordan bliver jeg involveret i forskningsprojekter? 24 STØTTE TIL PÅRØRENDE Hvad kan jeg gøre som pårørende til en HS-ramt 25 Hvor kan jeg få hjælp og støtte 26 ORDLISTE 27 4

5 FORORD Huntingtons Sygdom - information Siden Landsforeningen blev etableret i 1984 har et af formålene været at informere om og udbrede kendskabet til Huntingtons Sygdom. Dette forsøges til stadighed gjort på mange måder, blandt andet nu også med denne pjece, der indeholder den seneste viden om Huntingtons Sygdom. At skulle forholde sig til en så alvorlig sygdom som Huntingtons Sygdom kan være en ordentlig mundfuld. Især for de familier, der får den konstateret, og som ikke tidligere har været klar over, at den eksisterer. Vi håber, at denne pjece vil kunne give svar på de mest almindelige spørgsmål. Huntingtons Sygdom er en meget kompleks sygdom, og en grundig og uddybende information vil fylde flere sider, end de fleste ville kunne overkomme at læse. Vi har derfor i denne pjece forsøgt at informere om de vigtigste ting i forhold til Huntingtons Sygdom. Pjecen er udarbejdet med baggrund i en pjece skrevet af Diana Reffelsbauer, oversat af Mette Gilling Nielsen og tilpasset danske forhold af LHS bestyrelse. Pjecen kan læses af alle, der har interesse i at vide mere om Huntingtons Sygdom, og er især tænkt til de ramte familier, der kan videreformidle den til andre i familien og omgangskredsen og til det offentlige system. Pjecen vil også kunne finde anvendelse hos dem, der tager sig af pleje og omsorg for HS-ramte mennesker. Huntingtons Sygdom er tidligere kendt som Huntingtons Chorea, men omtales i denne pjece udelukkende som Huntingtons Sygdom eller HS. Maj 2013 Bettina Thoby Formand, 5

6 OM HUNTINGTONS SYGDOM GENERELT Hvad er Huntingtons Sygdom? Huntingtons Sygdom (HS), tidligere kendt som Huntingtons Chorea eller Skt. Veits dans, er en sjælden, arvelig neurodegenerativ sygdom; dvs. sygdom med gradvist tab af nervevæv i hjernen. Symptomerne omfatter motoriske forstyrrelser (bevægelse), psykiske forstyrrelser (humør, adfærd og personlighed) og kognitive forstyrrelser (her specielt planlægning og overblik). Sygdommen begynder i de fleste tilfælde i 35- til 45-års alderen. HS er opkaldt efter George Huntington, en amerikansk læge, der beskrev sygdommen i Hans beskrivelse var baseret på observationer af HSramte familier fra landsbyen East Hampton, Long Island, New York (USA), hvor Dr. Huntington boede og arbejdede. Hvor hyppig er HS? HS er en sjælden sygdom, der påvirker 5-8 per mennesker i den europæiske befolkning. I Danmark er det for eksempel anslået, at 400 mennesker har HS, og yderligere anses for at være i "risiko" for at have arvet den mutation, der forårsager HS, eller at være "præsymptomatiske". Risikopersoner er de, der har en forælder med HS, og som ikke ved, om de selv har arvet sygdomsanlægget. Præsymptomatiske er de, der har en forælder med HS, og ved, at de selv har arvet sygdomsanlægget, men ikke har symptomer på HS på nuværende tidspunkt. Der er lige stor risiko for mænd og kvinder for at arve HS-mutationen og udvikle sygdommen. HS påvirker folk i alle etniske grupper, men er mere udbredt blandt europæere. Udbredelsen af HS i f.eks. USA, Canada og Australien er den samme som i Europa. I USA for eksempel, har omkring mennesker HS, og yderligere er i risiko for at have sygdommen. HS er mindre udbredt i asiatiske og afrikanske lande, hvor hyppigheden er anslået til at være 1 per mennesker. Detaljerede 6

7 undersøgelser er imidlertid ikke blevet gennemført i disse lande, bortset fra Japan, hvor det er veldokumenteret, at der er færre HS-tilfælde end i Europa. Hvad forårsager HS? HS er forårsaget af en mutation i det gen (HTT), der koder for et protein kaldet huntingtin. Mutationen medfører en ændret form af dette protein, hvilket resulterer i forkert funktion af proteinet og nervecelledød i bestemte områder af hjernen. Den nøjagtige sygdomsmekanisme er stadig uklar, men to overordnede årsager er blevet foreslået: 1. proteinet kan ikke længere udøve sin normale funktion 2. Det mutante (ændrede) protein kan være giftigt/ødelæggende for nerveceller. HTT-genet er til stede i alle celler i kroppen lige fra befrugtningen og kan derfor overføres fra en generation til den næste. Visse hjernefunktioner, såsom evnen til at bevæge sig, holde overblik, koncentrere sig og tale, forringes gradvist, efterhånden som afgørende nerveceller bliver beskadiget og dør. Den del af hjernen, der påvirkes mest af HS, er striatum, som er en del af de basale ganglier lokaliseret i den centrale region af hjernen. Striatum er primært involveret i planlægning og styring af bevægelser, men er også involveret i mange andre processer. Tab af cortex (grå substans i de yderste lag af hjernen) sker, efterhånden som sygdommen skrider frem og bidrager til nedsat kognitiv funktion (specielt nedsat evne til at planlægge og bevare overblik). Generelt forårsager HS atrofi (tab af hjerneceller) i hele hjernen. 7

8 SYMPTOMER PÅ HS Hvad er symptomerne på HS? De første diskrete tegn på HS kan være mindre personlighedsændringer eller humørsvingninger, som til tider er vanskelige at skelne fra følelsesmæssige problemer, der ikke er relateret til HS. Ligeledes kan andre mennesker lægge mærke til tilfældige, korte, urolige bevægelser i ben eller arme hos den HS-ramte. Disse ændringer bemærkes sjældent af den HSramte selv, og den HS-ramte søger normalt ikke lægehjælp på dette tidspunkt. Derfor stilles diagnosen oftest, når sygdommen har været i udbrud længe. Starttidspunktet for HS beskrives som 'snigende', da det normalt er svært at fastsætte et mere nøjagtigt tidspunkt for, hvornår sygdommen præcist startede. HS er kendetegnet ved en kombination af motoriske forstyrrelser (bevægelse), psykiske forstyrrelser (humør, adfærd og personlighed) og kognitive forstyrrelser (tænkning og overblik). Debutalder og hastigheden, hvormed HS forværres, varierer fra person til person, ligesom symptomerne på HS kan variere i sammensætning og sværhedsgrad. Selv blandt medlemmer af samme familie ses stor variation. For eksempel kan én person have meget tydelige bevægelsesforstyrrelser men kun milde adfærdsmæssige og kognitive symptomer, mens en anden kan lide af depression og angst i mange år, før man ser ufrivillige bevægelser. Et af de karakteristiske motoriske symptomer på HS er chorea (ufrivillige danselignende bevægelser). Chorea kommer fra det græske ord chorea, som betyder dans. Ved sygdommens begyndelse forekommer disse bevægelser sjældent og er ikke særlig voldsomme. Personer med HS bevæger sig også jævnligt langsomt (bradykinesi) specielt efter sygdom i længere tid eller ved HS startende i meget ung alder. Denne ændring er ofte ikke særlig tydelig. I de midterste faser af sygdommen kan chorea medføre relativt store bevægelser af musklerne i arme, ben, ansigt og krop. 8

9 Endvidere kan dystoni opstå. Dystoni er en tilstand, hvor vedvarende muskelsammentrækninger forårsager unormale stillinger og vridninger af kroppen. Efterhånden som HS bliver mere fremskreden får man tiltagende stivhed i specielt arme og ben (rigiditet). De motoriske tegn på HS er derfor en blanding af chorea, bradykinesi, dystoni og rigiditet, som især påvirker kropsholdning, balance og bevægelse. Derudover ses påvirkning af øjenbevægelser, ligesom talen gradvist bliver mere sløret (dysartri). Det er endvidere sent i sygdomsforløbet almindeligt, at der opstår vanskeligheder med at synke (dysfagi), hvilket øger risikoen for at få lungebetændelse forårsaget af fremmedlegemer. Dysfagien samt evt. tab af appetit medvirker til vægttab, der er et almindeligt symptom ved sygdommen. Urin og afføringsinkontinens kan opstå på et tidspunkt i det sene sygdomsforløb. Udover de bevægelsesforstyrrelser, der er anført ovenfor, forårsager HS personlighedsændringer og adfærdsmæssige ændringer. De mest almindelige psykiske symptomer ved HS er apati (initiativløshed), angst, depression, irritabilitet, vredesudbrud, impulsivitet (pludselig, ikke planlagt handling), gentagen tvangspræget adfærd, søvnforstyrrelser, ændring af sex-lyst, manglende selvværd og social tilbagetrækning. Mere sjældent er mani og skizofreni-lignende sindslidelse med vrangforestillinger og hallucinationer (ser, hører, lugter eller føler ting, som ikke eksisterer i virkeligheden) blevet rapporteret. Selvmordstanker kan også forekomme, især i de tidlige stadier af sygdommen. HS er desuden karakteriseret ved kognitive symptomer, der påvirker overblik, forståelse, ræsonnement, dømmekraft og hukommelse. De kognitive symptomer omfatter langsommere tænkning, koncentrationsbesvær, problemer med at organisere, planlægge, træffe beslutninger og besvare spørgsmål, samt problemer med 9

10 korttidshukommelsen og en nedsat evne til at forstå nye oplysninger og at løse problemer. Selvom HS er en dødelig sygdom, dør mennesker med HS ikke som en direkte følge af sygdommen, men derimod af problemer, der opstår på grund af kroppens svækkede tilstand. Her er især tale om lungebetændelse (en tredjedel af alle dødsfald), fejlsynkning, hjertestop, kvæstelser i hovedet efter et fald og ernæringsmæssige mangler. Selvmordsrisikoen er markant forøget og selvmord er i nogle opgørelser årsag til op imod 7% af alle HSdødsfald. Hvornår viser HS-symptomerne sig? De fleste personer udvikler symptomer på HS, når de er imellem 35 og 45 år. Der er dog ca. 10%, der udvikler symptomer, før en alder af 20 (juvenil HS) og tilsvarende 10%, der udvikler symptomer efter en alder af 55 år. I mere sjældne tilfælde ses symptomer før en alder af 10 år (infantil HS). I almindelighed udvikler HS sig meget langsomt, hvorfor man i mange år kan være udiagnosticeret. I gennemsnit varer sygdommen imellem 15 og 20 år fra diagnosen stilles, men det varierer fra person til person og kan også afhænge af den behandling, den HS-ramte modtager. Adskiller symptomerne på juvenil HS sig fra dem, der ses ved den voksne form? Når HS starter tidligt i livet (dvs. før en alder af 20), er chorea mindre almindeligt, hvorimod langsomme bevægelser (bradykinesi) og stivhed (rigiditet) er mere udbredt. Tidlige træk ved juvenil HS omfatter markante adfærdsændringer, indlæringsproblemer, faldende præstationer i skolen og taleproblemer. Epileptiske anfald forekommer lejlighedsvist ved HS og er mere udbredte blandt unge HS-ramte. I de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig hurtigere ved juvenil HS end i den voksne form. Hvad er symptomerne, når HS starter sent i livet? Når HS starter sent i livet er chorea ofte markant, mens langsomhed og stivhed er mindre fremtrædende. I nogle tilfælde er det vanskeligt at etablere 10

11 en familiehistorie, fordi den syge forælder måske døde, før han eller hun viste tegn på sygdommen. Hvordan udvikler HS sig? Ifølge en klassifikation udviklet af Dr. Ira Shoulson kan udviklingen af HS opdeles i fem trin: Tidlig fase: Personen er diagnosticeret med HS i udbrud, men kan fungere normalt både hjemme og på arbejde. Tidlig mellemliggende fase: Personen forbliver erhvervsaktiv, men med nedsat arbejdsevne. Vedkommende er stadigvæk i stand til at håndtere daglige anliggender trods visse vanskeligheder. Sen mellemliggende fase: Personen kan ikke længere arbejde eller klare det huslige arbejde. Vedkommende har brug for meget hjælp eller vejledning til at håndtere daglige økonomiske anliggender. Andre dagligdagsaktiviteter kan være lidt svære, men kræver normalt kun lidt hjælp. Tidlig fremskredne fase: Personen er ikke længere uafhængig i daglige aktiviteter, men er stadig i stand til at bo hjemme, hvis vedkommende hjælpes af familiemedlemmer eller professionelle plejere. Fremskreden fase: Personen kræver fuld støtte i de daglige aktiviteter, og professionel sygepleje er normalt nødvendig. 11

12 ARVELIGHED Hvordan nedarves HS? HS er en arvelig sygdom. Det betyder, at du skal være født med det muterede HTT gen for at udvikle sygdommen. En HS-genbærer giver enten en normal eller en muteret kopi af genet videre med hver 50% sandsynlighed uanset om vedkommende har symptomer på HS eller ej. I modsætning hertil giver en person, der ikke er bærer af HS-mutationen, altid en normal kopi af genet videre til børnene. Så når én forælder bærer det muterede HTT gen, vil barnet arve et normalt gen fra den raske forælder og vil have 50% risiko for at arve det muterede gen fra den forælder, som bærer mutationen. Derfor er risikoen for at arve HS-mutationen 50% for hvert barn af en person, som bærer det muterede HTT gen. HS er en autosomal arvelig sygdom. Dette betyder, at den påvirker mænd og kvinder med lige stor sandsynlighed, fordi det forandrede (muterede) gen er placeret på et kromosom, som er det samme hos begge køn. En menneskecelle indeholder 23 par kromosomer. I hvert par kommer ét kromosom fra faderen og det andet fra moderen. HS er en autosomal dominant arvelig sygdom. Dette betyder, at bare én kopi af det muterede gen fra én af forældrene er nok til at få sygdommen selvom man stadigvæk har en normal kopi af genet. Med andre ord dominerer virkningen af mutationen i HS-genet over funktionen af den normale kopi af genet fra den raske forælder. Hvis du arver det muterede HTT gen, vil du udvikle HS før eller senere, hvis du lever længe nok, og der er 50% risiko for, at du kan videregive det muterede gen til dine eventuelle børn. Hvis du selv har 50% risiko for at bære HS-mutationen (fordi din far eller mor er bærer af et muteret HTT gen) og har besluttet ikke at få lavet en gentest, så vil dine børn statistisk set have en risiko på 25% for at arve mutationen. Hvis du ikke har arvet det muterede HTT gen, vil du ikke udvikle sygdommen, og dine børn er ikke i risiko. HS-mutationen kan ikke springe en generation over, men det kan se 12

13 ud, som om sygdommen har sprunget en eller flere generationer over, hvis mutationsbæreren dør, før symptomerne på HS starter. Det kan da være vanskeligt at etablere en familiehistorie. Hvad bestemmer debutalderen? De faktorer, der bestemmer, hvornår symptomerne på HS starter (sygdomsdebut), er komplekse og undersøges stadig. Det tyder dog på, at både genetiske- og miljømæssige faktorer (såsom livsstil og kost) spiller en rolle. HTT-genet indeholder en sekvens af tre nukleotider, cytosin-adenin-guanin (CAG), som gentages adskillige gange (CAG-CAG-CAG ). Der er en vis sammenhæng imellem antallet af CAG-gentagelser og debutalder. Dette betyder almindeligvis, at jo flere CAG-gentagelser (over 39) man har, desto tidligere begynder symptomerne. Hvis HTT-genet (på begge kromosomer) har under 27 gentagelser er det normalt, og personen vil aldrig udvikle HS. Personens børn vil heller aldrig udvikle HS. Har et HTT-gen CAG-gentagelser, vil personen ikke udvikle HS, men vedkommendes børn er i risiko for at få en forlænget kopi af genet med mere end 35 CAG-gentagelser og kan derfor muligvis udvikle HS. I praksis er dette en situation, der opstår meget sjældent. Har et HTT-gen CAG-gentagelser, vil personen forventeligt blive syg meget sent i livet eller vil måske aldrig nå at få symptomer inden for en normal levealder. Man siger, at dette CAG-område har nedsat gennemslagskraft/ligger i gråzonen". Når et HTT-gen har 40 CAG-gentagelser eller mere, taler man om, at genet er muteret, og man er HS-genbærer. Dette betyder, at man vil blive syg på et tidspunkt (uden at det kan angives præcist hvornår), inden for normal levealder. 13

14 Meget lange CAG-gentagelser fører oftest til sygdomsdebut i ungdomsårene (juvenil HS) eller i barndommen (infantil HS). HS-ramte med sygdomsdebut før de er fyldt 10 år har oftest mere end 80 CAG-gentagelser. De meget lange CAG-gentagelser forekommer oftere, når HS-mutationen nedarves fra faderen end fra moderen, og som følge deraf har ca. 75% af de juvenile HSramte arvet et muteret HTT-gen fra faderen. Juvenil og infantil HS er dog så sjælden, at hvis en far har HS, betyder det kun undtagelsesvis, at hans børn vil få juvenil eller infantil HS. Vil antallet af CAG-gentagelser forblive det samme, når genet nedarves? Når HTT genet har mere end 27 CAG-gentagelser sker det af og til, at antallet af gentagelser øges, når genet gives videre fra én generation til den næste - især når CAG-antallet krydser grænsen fra normal til unormal (mere end 35 CAG-gentagelser). 14

15 DIAGNOSE Hvordan diagnosticeres HS? HS diagnosticeres ved en indledende klinisk vurdering efterfulgt af en gentest. Den kliniske diagnose er baseret såvel på personens og den pårørendes beskrivelse af forandringer/symptomer (og evt. kendskab til HS i familien), som på lægens undersøgelser af hyppighed og sværhedsgrad af motoriske, kognitive eller adfærdsmæssige symptomer. Resultaterne af den kliniske diagnose bekræftes normalt ved en genetisk undersøgelse af HTTgenet (kendt som diagnostisk eller bekræftende gentest). Der er i 2014 skrevet en vejledning til læger om diagnostisk HS-gentest af en arbejdsgruppe under EHDN. Hvilke kliniske vurderingsværktøjer anvendes? Metoderne til klinisk vurdering af HS er ikke ensartede. Det mest almindeligt anvendte værktøj til vurdering af kliniske symptomer på HS er Unified Huntingtons Disease Rating Scale (UHDRS), som er opdelt i forskellige undersektioner: motor, adfærd, kognitiv og funktionel. De bevægeforstyrrelser, der er typiske for HS (chorea, bradykinesi, dystoni, rigiditet og dysartri), diagnosticeres ved en neurologisk undersøgelse. Den totale motor score ved UHDRS bruges som den gyldne standard for den kliniske vurdering af disse symptomer. Der er forskellige værktøjer til at vurdere og klassificere tilstedeværelse, sværhedsgrad og hyppighed af adfærdsmæssige ændringer ved HS (f.eks. depression, apati og irritabilitet). Blandt andet anvendes the Problem Behaviours Assessment for Huntington s Disease (PBA-HD) ofte. Der kan benyttes flere tests til at supplere UHDRS for at vurdere kognitive symptomer. Mini Mental State Examination og Mattis Dementia Rating Scale er nok de mest kendte tests, der bruges til at give et generelt indtryk af den kognitive funktion. Hvad er proceduren ved prædiktiv gentest? Det kan være meget bekymrende at leve med en viden om, at man er i risiko for at have arvet HS. Man kan føle, at man vil foretrække at få vished for, om man har det muterede HTT-gen, selvom man måske ikke føler, at man har 15

16 symptomer på HS. En sådan genetisk test, der udføres, fordi man har en risiko for at have arvet HS, men endnu ikke har symptomer på sygdommen, kaldes en prædiktiv gentest. På dette stadium kan genetisk rådgivning og psykologisk støtte anbefales. Der er særlige retningslinjer for prædiktive gentests ved HS, som blev udarbejdet af The International Huntington Association og World Federation of Neurology-Research Group for Huntingtons Disease, og offentliggjort i Disse retningslinjer er blevet opdateret af Genetic Testing and Counselling arbejdsgruppen under EHDN i 2012, og danske retningslinjer er skrevet af en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) i Hvis man beslutter sig for at få genetisk rådgivning og evt. at få lavet en prædiktiv gentest, skal man af sin praktiserende læge have en henvisning til en klinisk genetisk afdeling eller til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet i København. Disse steder kan man give præcis og opdateret information om HS. Som rask risikoperson skal man efter den første genetiske rådgivning vente i mindst 30 dage, før selve gentesten påbegyndes. Dette skyldes, at man erfaringsmæssigt ved, at ekstra tid til overvejelse efter den genetiske samtale gør, at nogle mennesker ændrer holdning og dermed alligevel ikke vil have den genetiske test foretaget. For at få foretaget en gentest skal man have taget en blodprøve. Resultatet af testen vil foreligge efter ca. 4 uger. Hvad undersøges ved den genetiske test? Den genetiske test er en DNA-test, der undersøger antallet af CAGgentagelser i HTT-genet. Testen kan dermed afsløre, om man bærer HSmutationen, men den kan ikke fastslå, hvornår sygdommen vil begynde, hvor hurtigt den vil udvikle sig, og hvilke symptomer man vil udvikle. Den genetiske test for HS betragtes som tæt på 100% korrekt. Der er fire forskellige typer af resultater: 1. Et resultat under 27 CAG-gentagelser er entydigt normalt. 2. En CAG-gentagelse med en længde imellem er normal, og personen vil ikke udvikle HS. Der er dog en lille risiko for, at antallet af CAG-gentagelser kan stige i de kommende generationer, således at 16

17 den pågældendes børn kan arve et HTT-gen med et antal CAGgentagelser inden for det område, der kan forårsage HS. 3. Imellem 36 og 39 CAG-gentagelser giver en risiko for at udvikle HS, men personen vil muligvis først blive syg meget sent i livet eller endda slet ikke. 4. Et resultat på 40 gentagelser eller mere betyder, at genet er entydigt unormalt, og HS forventes at udvikle sig inden for normal levetid. Kan mindreårige børn gennemgå gentest? I almindelighed og jf. de internationale retningslinjer nævnt ovenfor anbefales en minimumsalder på 18 år for en gentest, da det er håbet, at en person i denne alder har den nødvendige modenhed til at klare bevidstheden om at bære det muterede HTT-gen. Kun i de særlige tilfælde, hvor en person under 18 år har symptomer, der tyder på HS i udbrud, eller hos gravide kvinder under 18 år, kan det dog være rimeligt at udføre bekræftende genetisk test hos et barn. Må jeg teste mit ufødte barn? De genetiske teknikker, der er til rådighed i øjeblikket, muliggør undersøgelse af ufødte børn. Dette er kendt som en prænatal (før fødslen) undersøgelse. Denne undersøgelse kan foretages, når den ene af forældrene er HS-bærer. Den prænatale diagnose udføres ved gentest af væv fra moderkagen. En moderkageprøve foretages, når kvinden er i 11. uge af graviditeten, og testes hurtigt, så det vil være muligt at foretage en evt. abort indenfor den normale grænse for fri abort, altså inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det er også muligt at foretage en såkaldt indirekte test af et foster. Denne mulighed bruges, når den ene forælder er risikoperson og ikke ønsker at vide, om han/hun selv er HS-genbærer. Det vil her være muligt at foretage en test, der kan vise, om kvinden bærer et foster uden HS-mutationen, eller om fosteret er i risiko for at have arvet HS-mutationen; uden at man sikkert kan sige, om fosteret har arvet mutationen. Denne form for test gives kun efter grundig rådgivning af en HS-specialist om fordele og ulemper. 17

18 Er det muligt at blive gravid med et foster, der ikke bærer HSmutationen? Præimplantationsdiagnostik (PGD) er en moderne diagnostisk procedure, hvor befrugtningen sker uden for livmoderen, og fosteranlæggene (der på det tidspunkt kun består af ganske få celler) screenes forud for opsætning i livmoderen. Denne teknik sikrer, at kun fosteranlæg, der arver den normale kopi af HTT-genet, implanteres. PGD giver derfor et par muligheden for at få et barn, der ikke bærer det muterede HTT-gen, uanset om manden eller kvinden er bærere af mutationen eller er ikke-testede risikopersoner (direkte og indirekte PGD). Sandsynligheden for at blive gravid med PGD er lavere end ved normal undfangelse; og den er specielt lav ved brug af den indirekte metode. Ikke alle centre, der tilbyder PGD, foretager indirekte PGD. 18

19 HS I DAGLIGDAGEN Hvordan påvirker HS dagligdagen? Det kan ændre mange aspekter af et menneskes liv at få at vide, at man er bærer af HS-mutationen, f.eks. hvorvidt man vil have børn, ens planer for fremtiden, genovervejelse af prioriteringer, finde passende bolig osv. Unge voksne er ligeledes nødt til at overveje de mulige konsekvenser af at være HS-bærer i forbindelse med uddannelse og beskæftigelse. Det kan i denne forbindelse anbefales at besøge den internationale HSungdomsorganisations hjemmeside (HDYO) : og den danske HS-forenings hjemmeside: for hjælp og støtte. HS påvirker gradvist evnen til at leve et selvstændigt liv. Arbejdsmæssige, sociale og almindelige daglige aktiviteter vil blive stadigt vanskeligere at udføre. Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil mennesker med HS blive mere afhængige af hjælp og støtte fra pårørende og sundhedspersonale. De fleste HS-ramte og deres pårørende finder de psykiske/adfærdsmæssige ændringer mere invaliderende end de motoriske og kognitive symptomer. Særligt svære er symptomer som depression, apati, angst, irritabilitet og gentagen tvangspræget adfærd. Den kognitive svækkelse kan imidlertid også have betydelig indvirkning på hverdagen. HS påvirker de områder af hjernen, der normalt har ansvaret for at planlægge og koncentrere sig om mere end én opgave på samme tid (kognitiv fleksibilitet). Derfor kan HSramte let føle sig overbelastede af opgaver, have svært ved at holde flere bolde i luften samtidig og have svært ved at tilpasse sig til skiftende situationer. Endvidere kan et ændret søvnmønster påvirke familielivet, enten på grund af søvnløshed om natten eller træthed i løbet af dagen. Er der nogen strategier for, hvordan man bedre lever med HS? Effektive strategier for at håndtere HS skal skræddersys individuelt og afhænger af den berørte person, hvilken fase sygdommen er i og den familiære situation. HS udvikler sig oftest gradvist, således at der generelt er 19

20 tid til at forsøge at tilpasse sig de ændringer, som sygdommen forårsager. Omgivelsernes forståelse af de adfærdsmæssige og kognitive svækkelser er vigtig for at opretholde et godt forhold til mennesker, der lider af HS, og hjælpe dem med at udvikle strategier til at imødekomme ændringerne. Man kan få nyttig information og gode råd omkring dette fra både HS-specialister og. 20

21 BEHANDLING Er der nogen behandling for HS? Desværre er der endnu ingen forebyggende behandling, helbredende behandling eller behandling, der stopper yderligere sygdomsudvikling ved HS. Men grundforskning og klinisk forskning har dramatisk forøget vores viden om HS i de seneste år, og mange undersøgelser er i gang for at finde sygdommens årsag, så man kan lave lægemidler, der kan bremse sygdommens udvikling eller forebygge sygdommen. Flere lovende behandlingsstrategier er under udvikling og afprøvning. Selvom der ikke er nogen kur for HS i øjeblikket, kan nogle behandlinger lindre visse symptomer på sygdommen (symptomatisk behandling) og forbedre livskvaliteten. Disse er opdelt i medicinske og ikke medicinske behandlinger. Hvordan kan medicinske behandlinger hjælpe? Medicinsk symptombehandling betyder, at man benytter medicin til behandling af symptomerne på HS. Chorea, bradykinesi, irritabilitet, apati, depression, angst og søvnforstyrrelser er beskrevet som de største problemer ved HS. Der er flere muligheder for at afhjælpe disse symptomer med medicin. Disse omfatter medicin mod chorea, dystoni og bradykinesi, andre former for medicin mod depression, apati og andre humørsvingninger, samt angst, følelse af at være forfulgt, hallucinationer og søvnforstyrrelser. Dog kan mange medicinske præparater give bivirkninger, og nogle af dem kan modvirke hinanden. Desuden kan den samme medicin have forskellig virkning hos forskellige personer. Den ideelle balance skal bestemmes på et individuelt grundlag af en erfaren HS-specialist i forhold til den HS-ramtes symptomer og reaktion på behandlingen. Hvordan kan ikke-medicinske behandlinger hjælpe? Ikke-medicinske behandlinger (såsom fysioterapi, talepædagog, psykologbehandling, og ergoterapi) kan også afhjælpe både psykiske og fysiske symptomer på HS. Der er for eksempel vist forbedret sindstilstand, motorisk kontrol, tale, balance, evne til at synke og gang, når HS-ramte får 21

22 disse behandlinger. Det er velkendt, at motion forbedrer både den fysiske og den mentale sundhed, hvilket bidrager til større trivsel i al almindelighed. Motion har også vist sig at være effektiv til at afhjælpe depressive symptomer, ligesom det tyder mere og mere på, at motion har en gavnlig effekt på at bremse bevægelsesforstyrrelserne ved HS. Nogle fysioterapitræningsprogrammer har således vist sig at forbedre nogle af de motoriske symptomer (gang og balance). Fysioterapiarbejdsgruppen under EHDN har udgivet en vejledning for fysioterapeuter, der arbejder med HS-ramte. Er der en speciel diæt til HS? Det er meget omdiskuteret, om en kost særlig rig på vitaminer, co-enzymer og andet tilskud er en fordel ved HS. Der foreligger ingen beviser. Listen af foreslåede kosttilskud omfatter E-vitamin, creatin, coenzym Q10 og umættede fedtsyrer (især omega-3 fedtsyrer). I de senere stadier af sygdommen er vægttab ofte et problem. Da sygdommen udarter sig så forskelligt fra person til person, er det svært at komme med konkrete råd og anbefalinger her. Men det kan være hensigtsmæssigt at ændre kosten, så denne bliver mere energirig og nemmere at spise for den HS-ramte med ufrivillige bevægelser og synkeproblemer. Se evt. pjece om Ernæring ved Huntingtons Sygdom på Landsforeningens hjemmeside under Materialer. 22

Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier

Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier Udgivet i 2013 af Bystævneparken 23, 701 2700 Brønshøj Tlf. 53 20 78 50 www.huntingtons.dk kontor@huntingtons.dk Pjecen er skrevet af: Diana

Læs mere

Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd

Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd Lena E. Hjermind overlæge, phd Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk Klinik Rigshospitalet København Lena E. Hjermind Agenda Definition:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forstå de tidlige HS-symptomer

Forstå de tidlige HS-symptomer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Gennem en vens øjne: Ændringer i humør og opførsel tidligt i udviklingen af Huntingtons Sygdom

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Genovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom

Genovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klare tanker om de tidligste symptomer på HS og hvilke områder i hjernen, der kontrollerer dem

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Hvad er demens? Hvordan kan det behandles? Hvordan virker medicinen?

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere