Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier"

Transkript

1 Huntingtons Sygdom Information til HS-ramte og deres familier

2 Udgivet i 2013, revideret i 2015, af Bystævneparken 23, Brønshøj Tlf Pjecen er skrevet af: Diana Reffelsbauer (freelance medical writer for PharmaWrite) i samarbejde med det Europæiske netværk for Huntingtons Sygdom (EHDN), oversat af EHDN Koordinator Mette Gilling Nielsen og redigeret og tilpasset danske forhold af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Der kan frit kopieres og citeres fra pjecen med kildeangivelse. Pjecen kan downloades fra s hjemmeside: og kan også fremsendes i printet form ved henvendelse til foreningens kontor se kontaktinfo ovenfor. Pris for fremsendelse af pjecen i printet udgave: 25 kr./stk. + porto. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Huntingtons Sygdom information 5 OM HUNTINGTONS SYGDOM GENERELT Hvad er Huntingtons Sygdom? 6 Hvor hyppig er HS? 6 Hvad forårsager HS? 7 SYMPTOMER PÅ HS Hvad er symptomerne på HS? 8 Hvornår viser HS symptomerne sig? 10 Adskiller symptomerne på juvenil HS sig fra dem, der ses i den voksne form? 10 Hvad er symptomerne, når HS starter sent i livet? 10 Hvordan udvikler HS sig? 11 ARVELIGHED Hvordan nedarves HS? 12 Hvad bestemmer debutalderen? 13 Vil antallet af CAG-gentagelser blive det samme, når genet nedarves? 13 DIAGNOSE Hvordan diagnosticeres HS? 15 Hvilke kliniske vurderingsværktøjer anvendes? 15 Hvad er proceduren ved prædiktiv test? 15 Hvad undersøges ved den genetiske test? 16 Kan mindreårige børn gennemgå gentest? 17 Må jeg genteste mit ufødte barn? 17 Er det muligt at blive gravid med et foster, der ikke bærer HS-mutationen? 18 3

4 HS I DAGLIGDAGEN Hvordan påvirker HS dagligdagen? 19 Er der nogen strategi for, hvordan man bedre lever med HS? 19 BEHANDLING Er der nogen behandlinger for HS? 21 Hvordan kan medicinske behandlinger hjælpe? 21 Hvordan kan ikke-medicinske behandlinger hjælpe? 21 Er der en speciel diæt til HS? 22 STØTTE TIL HS-RAMTE MENNESKER Hvordan får jeg en aftale med en specialist? 23 Kan jeg tale med nogen om HS uden at møde op i en neurologisk klinik? 23 Hvordan kommer jeg i kontakt med det Europæiske Netværk (EHDN)? 24 Hvordan bliver jeg involveret i forskningsprojekter? 24 STØTTE TIL PÅRØRENDE Hvad kan jeg gøre som pårørende til en HS-ramt 25 Hvor kan jeg få hjælp og støtte 26 ORDLISTE 27 4

5 FORORD Huntingtons Sygdom - information Siden Landsforeningen blev etableret i 1984 har et af formålene været at informere om og udbrede kendskabet til Huntingtons Sygdom. Dette forsøges til stadighed gjort på mange måder, blandt andet nu også med denne pjece, der indeholder den seneste viden om Huntingtons Sygdom. At skulle forholde sig til en så alvorlig sygdom som Huntingtons Sygdom kan være en ordentlig mundfuld. Især for de familier, der får den konstateret, og som ikke tidligere har været klar over, at den eksisterer. Vi håber, at denne pjece vil kunne give svar på de mest almindelige spørgsmål. Huntingtons Sygdom er en meget kompleks sygdom, og en grundig og uddybende information vil fylde flere sider, end de fleste ville kunne overkomme at læse. Vi har derfor i denne pjece forsøgt at informere om de vigtigste ting i forhold til Huntingtons Sygdom. Pjecen er udarbejdet med baggrund i en pjece skrevet af Diana Reffelsbauer, oversat af Mette Gilling Nielsen og tilpasset danske forhold af LHS bestyrelse. Pjecen kan læses af alle, der har interesse i at vide mere om Huntingtons Sygdom, og er især tænkt til de ramte familier, der kan videreformidle den til andre i familien og omgangskredsen og til det offentlige system. Pjecen vil også kunne finde anvendelse hos dem, der tager sig af pleje og omsorg for HS-ramte mennesker. Huntingtons Sygdom er tidligere kendt som Huntingtons Chorea, men omtales i denne pjece udelukkende som Huntingtons Sygdom eller HS. Maj 2013 Bettina Thoby Formand, 5

6 OM HUNTINGTONS SYGDOM GENERELT Hvad er Huntingtons Sygdom? Huntingtons Sygdom (HS), tidligere kendt som Huntingtons Chorea eller Skt. Veits dans, er en sjælden, arvelig neurodegenerativ sygdom; dvs. sygdom med gradvist tab af nervevæv i hjernen. Symptomerne omfatter motoriske forstyrrelser (bevægelse), psykiske forstyrrelser (humør, adfærd og personlighed) og kognitive forstyrrelser (her specielt planlægning og overblik). Sygdommen begynder i de fleste tilfælde i 35- til 45-års alderen. HS er opkaldt efter George Huntington, en amerikansk læge, der beskrev sygdommen i Hans beskrivelse var baseret på observationer af HSramte familier fra landsbyen East Hampton, Long Island, New York (USA), hvor Dr. Huntington boede og arbejdede. Hvor hyppig er HS? HS er en sjælden sygdom, der påvirker 5-8 per mennesker i den europæiske befolkning. I Danmark er det for eksempel anslået, at 400 mennesker har HS, og yderligere anses for at være i "risiko" for at have arvet den mutation, der forårsager HS, eller at være "præsymptomatiske". Risikopersoner er de, der har en forælder med HS, og som ikke ved, om de selv har arvet sygdomsanlægget. Præsymptomatiske er de, der har en forælder med HS, og ved, at de selv har arvet sygdomsanlægget, men ikke har symptomer på HS på nuværende tidspunkt. Der er lige stor risiko for mænd og kvinder for at arve HS-mutationen og udvikle sygdommen. HS påvirker folk i alle etniske grupper, men er mere udbredt blandt europæere. Udbredelsen af HS i f.eks. USA, Canada og Australien er den samme som i Europa. I USA for eksempel, har omkring mennesker HS, og yderligere er i risiko for at have sygdommen. HS er mindre udbredt i asiatiske og afrikanske lande, hvor hyppigheden er anslået til at være 1 per mennesker. Detaljerede 6

7 undersøgelser er imidlertid ikke blevet gennemført i disse lande, bortset fra Japan, hvor det er veldokumenteret, at der er færre HS-tilfælde end i Europa. Hvad forårsager HS? HS er forårsaget af en mutation i det gen (HTT), der koder for et protein kaldet huntingtin. Mutationen medfører en ændret form af dette protein, hvilket resulterer i forkert funktion af proteinet og nervecelledød i bestemte områder af hjernen. Den nøjagtige sygdomsmekanisme er stadig uklar, men to overordnede årsager er blevet foreslået: 1. proteinet kan ikke længere udøve sin normale funktion 2. Det mutante (ændrede) protein kan være giftigt/ødelæggende for nerveceller. HTT-genet er til stede i alle celler i kroppen lige fra befrugtningen og kan derfor overføres fra en generation til den næste. Visse hjernefunktioner, såsom evnen til at bevæge sig, holde overblik, koncentrere sig og tale, forringes gradvist, efterhånden som afgørende nerveceller bliver beskadiget og dør. Den del af hjernen, der påvirkes mest af HS, er striatum, som er en del af de basale ganglier lokaliseret i den centrale region af hjernen. Striatum er primært involveret i planlægning og styring af bevægelser, men er også involveret i mange andre processer. Tab af cortex (grå substans i de yderste lag af hjernen) sker, efterhånden som sygdommen skrider frem og bidrager til nedsat kognitiv funktion (specielt nedsat evne til at planlægge og bevare overblik). Generelt forårsager HS atrofi (tab af hjerneceller) i hele hjernen. 7

8 SYMPTOMER PÅ HS Hvad er symptomerne på HS? De første diskrete tegn på HS kan være mindre personlighedsændringer eller humørsvingninger, som til tider er vanskelige at skelne fra følelsesmæssige problemer, der ikke er relateret til HS. Ligeledes kan andre mennesker lægge mærke til tilfældige, korte, urolige bevægelser i ben eller arme hos den HS-ramte. Disse ændringer bemærkes sjældent af den HSramte selv, og den HS-ramte søger normalt ikke lægehjælp på dette tidspunkt. Derfor stilles diagnosen oftest, når sygdommen har været i udbrud længe. Starttidspunktet for HS beskrives som 'snigende', da det normalt er svært at fastsætte et mere nøjagtigt tidspunkt for, hvornår sygdommen præcist startede. HS er kendetegnet ved en kombination af motoriske forstyrrelser (bevægelse), psykiske forstyrrelser (humør, adfærd og personlighed) og kognitive forstyrrelser (tænkning og overblik). Debutalder og hastigheden, hvormed HS forværres, varierer fra person til person, ligesom symptomerne på HS kan variere i sammensætning og sværhedsgrad. Selv blandt medlemmer af samme familie ses stor variation. For eksempel kan én person have meget tydelige bevægelsesforstyrrelser men kun milde adfærdsmæssige og kognitive symptomer, mens en anden kan lide af depression og angst i mange år, før man ser ufrivillige bevægelser. Et af de karakteristiske motoriske symptomer på HS er chorea (ufrivillige danselignende bevægelser). Chorea kommer fra det græske ord chorea, som betyder dans. Ved sygdommens begyndelse forekommer disse bevægelser sjældent og er ikke særlig voldsomme. Personer med HS bevæger sig også jævnligt langsomt (bradykinesi) specielt efter sygdom i længere tid eller ved HS startende i meget ung alder. Denne ændring er ofte ikke særlig tydelig. I de midterste faser af sygdommen kan chorea medføre relativt store bevægelser af musklerne i arme, ben, ansigt og krop. 8

9 Endvidere kan dystoni opstå. Dystoni er en tilstand, hvor vedvarende muskelsammentrækninger forårsager unormale stillinger og vridninger af kroppen. Efterhånden som HS bliver mere fremskreden får man tiltagende stivhed i specielt arme og ben (rigiditet). De motoriske tegn på HS er derfor en blanding af chorea, bradykinesi, dystoni og rigiditet, som især påvirker kropsholdning, balance og bevægelse. Derudover ses påvirkning af øjenbevægelser, ligesom talen gradvist bliver mere sløret (dysartri). Det er endvidere sent i sygdomsforløbet almindeligt, at der opstår vanskeligheder med at synke (dysfagi), hvilket øger risikoen for at få lungebetændelse forårsaget af fremmedlegemer. Dysfagien samt evt. tab af appetit medvirker til vægttab, der er et almindeligt symptom ved sygdommen. Urin og afføringsinkontinens kan opstå på et tidspunkt i det sene sygdomsforløb. Udover de bevægelsesforstyrrelser, der er anført ovenfor, forårsager HS personlighedsændringer og adfærdsmæssige ændringer. De mest almindelige psykiske symptomer ved HS er apati (initiativløshed), angst, depression, irritabilitet, vredesudbrud, impulsivitet (pludselig, ikke planlagt handling), gentagen tvangspræget adfærd, søvnforstyrrelser, ændring af sex-lyst, manglende selvværd og social tilbagetrækning. Mere sjældent er mani og skizofreni-lignende sindslidelse med vrangforestillinger og hallucinationer (ser, hører, lugter eller føler ting, som ikke eksisterer i virkeligheden) blevet rapporteret. Selvmordstanker kan også forekomme, især i de tidlige stadier af sygdommen. HS er desuden karakteriseret ved kognitive symptomer, der påvirker overblik, forståelse, ræsonnement, dømmekraft og hukommelse. De kognitive symptomer omfatter langsommere tænkning, koncentrationsbesvær, problemer med at organisere, planlægge, træffe beslutninger og besvare spørgsmål, samt problemer med 9

10 korttidshukommelsen og en nedsat evne til at forstå nye oplysninger og at løse problemer. Selvom HS er en dødelig sygdom, dør mennesker med HS ikke som en direkte følge af sygdommen, men derimod af problemer, der opstår på grund af kroppens svækkede tilstand. Her er især tale om lungebetændelse (en tredjedel af alle dødsfald), fejlsynkning, hjertestop, kvæstelser i hovedet efter et fald og ernæringsmæssige mangler. Selvmordsrisikoen er markant forøget og selvmord er i nogle opgørelser årsag til op imod 7% af alle HSdødsfald. Hvornår viser HS-symptomerne sig? De fleste personer udvikler symptomer på HS, når de er imellem 35 og 45 år. Der er dog ca. 10%, der udvikler symptomer, før en alder af 20 (juvenil HS) og tilsvarende 10%, der udvikler symptomer efter en alder af 55 år. I mere sjældne tilfælde ses symptomer før en alder af 10 år (infantil HS). I almindelighed udvikler HS sig meget langsomt, hvorfor man i mange år kan være udiagnosticeret. I gennemsnit varer sygdommen imellem 15 og 20 år fra diagnosen stilles, men det varierer fra person til person og kan også afhænge af den behandling, den HS-ramte modtager. Adskiller symptomerne på juvenil HS sig fra dem, der ses ved den voksne form? Når HS starter tidligt i livet (dvs. før en alder af 20), er chorea mindre almindeligt, hvorimod langsomme bevægelser (bradykinesi) og stivhed (rigiditet) er mere udbredt. Tidlige træk ved juvenil HS omfatter markante adfærdsændringer, indlæringsproblemer, faldende præstationer i skolen og taleproblemer. Epileptiske anfald forekommer lejlighedsvist ved HS og er mere udbredte blandt unge HS-ramte. I de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig hurtigere ved juvenil HS end i den voksne form. Hvad er symptomerne, når HS starter sent i livet? Når HS starter sent i livet er chorea ofte markant, mens langsomhed og stivhed er mindre fremtrædende. I nogle tilfælde er det vanskeligt at etablere 10

11 en familiehistorie, fordi den syge forælder måske døde, før han eller hun viste tegn på sygdommen. Hvordan udvikler HS sig? Ifølge en klassifikation udviklet af Dr. Ira Shoulson kan udviklingen af HS opdeles i fem trin: Tidlig fase: Personen er diagnosticeret med HS i udbrud, men kan fungere normalt både hjemme og på arbejde. Tidlig mellemliggende fase: Personen forbliver erhvervsaktiv, men med nedsat arbejdsevne. Vedkommende er stadigvæk i stand til at håndtere daglige anliggender trods visse vanskeligheder. Sen mellemliggende fase: Personen kan ikke længere arbejde eller klare det huslige arbejde. Vedkommende har brug for meget hjælp eller vejledning til at håndtere daglige økonomiske anliggender. Andre dagligdagsaktiviteter kan være lidt svære, men kræver normalt kun lidt hjælp. Tidlig fremskredne fase: Personen er ikke længere uafhængig i daglige aktiviteter, men er stadig i stand til at bo hjemme, hvis vedkommende hjælpes af familiemedlemmer eller professionelle plejere. Fremskreden fase: Personen kræver fuld støtte i de daglige aktiviteter, og professionel sygepleje er normalt nødvendig. 11

12 ARVELIGHED Hvordan nedarves HS? HS er en arvelig sygdom. Det betyder, at du skal være født med det muterede HTT gen for at udvikle sygdommen. En HS-genbærer giver enten en normal eller en muteret kopi af genet videre med hver 50% sandsynlighed uanset om vedkommende har symptomer på HS eller ej. I modsætning hertil giver en person, der ikke er bærer af HS-mutationen, altid en normal kopi af genet videre til børnene. Så når én forælder bærer det muterede HTT gen, vil barnet arve et normalt gen fra den raske forælder og vil have 50% risiko for at arve det muterede gen fra den forælder, som bærer mutationen. Derfor er risikoen for at arve HS-mutationen 50% for hvert barn af en person, som bærer det muterede HTT gen. HS er en autosomal arvelig sygdom. Dette betyder, at den påvirker mænd og kvinder med lige stor sandsynlighed, fordi det forandrede (muterede) gen er placeret på et kromosom, som er det samme hos begge køn. En menneskecelle indeholder 23 par kromosomer. I hvert par kommer ét kromosom fra faderen og det andet fra moderen. HS er en autosomal dominant arvelig sygdom. Dette betyder, at bare én kopi af det muterede gen fra én af forældrene er nok til at få sygdommen selvom man stadigvæk har en normal kopi af genet. Med andre ord dominerer virkningen af mutationen i HS-genet over funktionen af den normale kopi af genet fra den raske forælder. Hvis du arver det muterede HTT gen, vil du udvikle HS før eller senere, hvis du lever længe nok, og der er 50% risiko for, at du kan videregive det muterede gen til dine eventuelle børn. Hvis du selv har 50% risiko for at bære HS-mutationen (fordi din far eller mor er bærer af et muteret HTT gen) og har besluttet ikke at få lavet en gentest, så vil dine børn statistisk set have en risiko på 25% for at arve mutationen. Hvis du ikke har arvet det muterede HTT gen, vil du ikke udvikle sygdommen, og dine børn er ikke i risiko. HS-mutationen kan ikke springe en generation over, men det kan se 12

13 ud, som om sygdommen har sprunget en eller flere generationer over, hvis mutationsbæreren dør, før symptomerne på HS starter. Det kan da være vanskeligt at etablere en familiehistorie. Hvad bestemmer debutalderen? De faktorer, der bestemmer, hvornår symptomerne på HS starter (sygdomsdebut), er komplekse og undersøges stadig. Det tyder dog på, at både genetiske- og miljømæssige faktorer (såsom livsstil og kost) spiller en rolle. HTT-genet indeholder en sekvens af tre nukleotider, cytosin-adenin-guanin (CAG), som gentages adskillige gange (CAG-CAG-CAG ). Der er en vis sammenhæng imellem antallet af CAG-gentagelser og debutalder. Dette betyder almindeligvis, at jo flere CAG-gentagelser (over 39) man har, desto tidligere begynder symptomerne. Hvis HTT-genet (på begge kromosomer) har under 27 gentagelser er det normalt, og personen vil aldrig udvikle HS. Personens børn vil heller aldrig udvikle HS. Har et HTT-gen CAG-gentagelser, vil personen ikke udvikle HS, men vedkommendes børn er i risiko for at få en forlænget kopi af genet med mere end 35 CAG-gentagelser og kan derfor muligvis udvikle HS. I praksis er dette en situation, der opstår meget sjældent. Har et HTT-gen CAG-gentagelser, vil personen forventeligt blive syg meget sent i livet eller vil måske aldrig nå at få symptomer inden for en normal levealder. Man siger, at dette CAG-område har nedsat gennemslagskraft/ligger i gråzonen". Når et HTT-gen har 40 CAG-gentagelser eller mere, taler man om, at genet er muteret, og man er HS-genbærer. Dette betyder, at man vil blive syg på et tidspunkt (uden at det kan angives præcist hvornår), inden for normal levealder. 13

14 Meget lange CAG-gentagelser fører oftest til sygdomsdebut i ungdomsårene (juvenil HS) eller i barndommen (infantil HS). HS-ramte med sygdomsdebut før de er fyldt 10 år har oftest mere end 80 CAG-gentagelser. De meget lange CAG-gentagelser forekommer oftere, når HS-mutationen nedarves fra faderen end fra moderen, og som følge deraf har ca. 75% af de juvenile HSramte arvet et muteret HTT-gen fra faderen. Juvenil og infantil HS er dog så sjælden, at hvis en far har HS, betyder det kun undtagelsesvis, at hans børn vil få juvenil eller infantil HS. Vil antallet af CAG-gentagelser forblive det samme, når genet nedarves? Når HTT genet har mere end 27 CAG-gentagelser sker det af og til, at antallet af gentagelser øges, når genet gives videre fra én generation til den næste - især når CAG-antallet krydser grænsen fra normal til unormal (mere end 35 CAG-gentagelser). 14

15 DIAGNOSE Hvordan diagnosticeres HS? HS diagnosticeres ved en indledende klinisk vurdering efterfulgt af en gentest. Den kliniske diagnose er baseret såvel på personens og den pårørendes beskrivelse af forandringer/symptomer (og evt. kendskab til HS i familien), som på lægens undersøgelser af hyppighed og sværhedsgrad af motoriske, kognitive eller adfærdsmæssige symptomer. Resultaterne af den kliniske diagnose bekræftes normalt ved en genetisk undersøgelse af HTTgenet (kendt som diagnostisk eller bekræftende gentest). Der er i 2014 skrevet en vejledning til læger om diagnostisk HS-gentest af en arbejdsgruppe under EHDN. Hvilke kliniske vurderingsværktøjer anvendes? Metoderne til klinisk vurdering af HS er ikke ensartede. Det mest almindeligt anvendte værktøj til vurdering af kliniske symptomer på HS er Unified Huntingtons Disease Rating Scale (UHDRS), som er opdelt i forskellige undersektioner: motor, adfærd, kognitiv og funktionel. De bevægeforstyrrelser, der er typiske for HS (chorea, bradykinesi, dystoni, rigiditet og dysartri), diagnosticeres ved en neurologisk undersøgelse. Den totale motor score ved UHDRS bruges som den gyldne standard for den kliniske vurdering af disse symptomer. Der er forskellige værktøjer til at vurdere og klassificere tilstedeværelse, sværhedsgrad og hyppighed af adfærdsmæssige ændringer ved HS (f.eks. depression, apati og irritabilitet). Blandt andet anvendes the Problem Behaviours Assessment for Huntington s Disease (PBA-HD) ofte. Der kan benyttes flere tests til at supplere UHDRS for at vurdere kognitive symptomer. Mini Mental State Examination og Mattis Dementia Rating Scale er nok de mest kendte tests, der bruges til at give et generelt indtryk af den kognitive funktion. Hvad er proceduren ved prædiktiv gentest? Det kan være meget bekymrende at leve med en viden om, at man er i risiko for at have arvet HS. Man kan føle, at man vil foretrække at få vished for, om man har det muterede HTT-gen, selvom man måske ikke føler, at man har 15

16 symptomer på HS. En sådan genetisk test, der udføres, fordi man har en risiko for at have arvet HS, men endnu ikke har symptomer på sygdommen, kaldes en prædiktiv gentest. På dette stadium kan genetisk rådgivning og psykologisk støtte anbefales. Der er særlige retningslinjer for prædiktive gentests ved HS, som blev udarbejdet af The International Huntington Association og World Federation of Neurology-Research Group for Huntingtons Disease, og offentliggjort i Disse retningslinjer er blevet opdateret af Genetic Testing and Counselling arbejdsgruppen under EHDN i 2012, og danske retningslinjer er skrevet af en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) i Hvis man beslutter sig for at få genetisk rådgivning og evt. at få lavet en prædiktiv gentest, skal man af sin praktiserende læge have en henvisning til en klinisk genetisk afdeling eller til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet i København. Disse steder kan man give præcis og opdateret information om HS. Som rask risikoperson skal man efter den første genetiske rådgivning vente i mindst 30 dage, før selve gentesten påbegyndes. Dette skyldes, at man erfaringsmæssigt ved, at ekstra tid til overvejelse efter den genetiske samtale gør, at nogle mennesker ændrer holdning og dermed alligevel ikke vil have den genetiske test foretaget. For at få foretaget en gentest skal man have taget en blodprøve. Resultatet af testen vil foreligge efter ca. 4 uger. Hvad undersøges ved den genetiske test? Den genetiske test er en DNA-test, der undersøger antallet af CAGgentagelser i HTT-genet. Testen kan dermed afsløre, om man bærer HSmutationen, men den kan ikke fastslå, hvornår sygdommen vil begynde, hvor hurtigt den vil udvikle sig, og hvilke symptomer man vil udvikle. Den genetiske test for HS betragtes som tæt på 100% korrekt. Der er fire forskellige typer af resultater: 1. Et resultat under 27 CAG-gentagelser er entydigt normalt. 2. En CAG-gentagelse med en længde imellem er normal, og personen vil ikke udvikle HS. Der er dog en lille risiko for, at antallet af CAG-gentagelser kan stige i de kommende generationer, således at 16

17 den pågældendes børn kan arve et HTT-gen med et antal CAGgentagelser inden for det område, der kan forårsage HS. 3. Imellem 36 og 39 CAG-gentagelser giver en risiko for at udvikle HS, men personen vil muligvis først blive syg meget sent i livet eller endda slet ikke. 4. Et resultat på 40 gentagelser eller mere betyder, at genet er entydigt unormalt, og HS forventes at udvikle sig inden for normal levetid. Kan mindreårige børn gennemgå gentest? I almindelighed og jf. de internationale retningslinjer nævnt ovenfor anbefales en minimumsalder på 18 år for en gentest, da det er håbet, at en person i denne alder har den nødvendige modenhed til at klare bevidstheden om at bære det muterede HTT-gen. Kun i de særlige tilfælde, hvor en person under 18 år har symptomer, der tyder på HS i udbrud, eller hos gravide kvinder under 18 år, kan det dog være rimeligt at udføre bekræftende genetisk test hos et barn. Må jeg teste mit ufødte barn? De genetiske teknikker, der er til rådighed i øjeblikket, muliggør undersøgelse af ufødte børn. Dette er kendt som en prænatal (før fødslen) undersøgelse. Denne undersøgelse kan foretages, når den ene af forældrene er HS-bærer. Den prænatale diagnose udføres ved gentest af væv fra moderkagen. En moderkageprøve foretages, når kvinden er i 11. uge af graviditeten, og testes hurtigt, så det vil være muligt at foretage en evt. abort indenfor den normale grænse for fri abort, altså inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det er også muligt at foretage en såkaldt indirekte test af et foster. Denne mulighed bruges, når den ene forælder er risikoperson og ikke ønsker at vide, om han/hun selv er HS-genbærer. Det vil her være muligt at foretage en test, der kan vise, om kvinden bærer et foster uden HS-mutationen, eller om fosteret er i risiko for at have arvet HS-mutationen; uden at man sikkert kan sige, om fosteret har arvet mutationen. Denne form for test gives kun efter grundig rådgivning af en HS-specialist om fordele og ulemper. 17

18 Er det muligt at blive gravid med et foster, der ikke bærer HSmutationen? Præimplantationsdiagnostik (PGD) er en moderne diagnostisk procedure, hvor befrugtningen sker uden for livmoderen, og fosteranlæggene (der på det tidspunkt kun består af ganske få celler) screenes forud for opsætning i livmoderen. Denne teknik sikrer, at kun fosteranlæg, der arver den normale kopi af HTT-genet, implanteres. PGD giver derfor et par muligheden for at få et barn, der ikke bærer det muterede HTT-gen, uanset om manden eller kvinden er bærere af mutationen eller er ikke-testede risikopersoner (direkte og indirekte PGD). Sandsynligheden for at blive gravid med PGD er lavere end ved normal undfangelse; og den er specielt lav ved brug af den indirekte metode. Ikke alle centre, der tilbyder PGD, foretager indirekte PGD. 18

19 HS I DAGLIGDAGEN Hvordan påvirker HS dagligdagen? Det kan ændre mange aspekter af et menneskes liv at få at vide, at man er bærer af HS-mutationen, f.eks. hvorvidt man vil have børn, ens planer for fremtiden, genovervejelse af prioriteringer, finde passende bolig osv. Unge voksne er ligeledes nødt til at overveje de mulige konsekvenser af at være HS-bærer i forbindelse med uddannelse og beskæftigelse. Det kan i denne forbindelse anbefales at besøge den internationale HSungdomsorganisations hjemmeside (HDYO) : og den danske HS-forenings hjemmeside: for hjælp og støtte. HS påvirker gradvist evnen til at leve et selvstændigt liv. Arbejdsmæssige, sociale og almindelige daglige aktiviteter vil blive stadigt vanskeligere at udføre. Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil mennesker med HS blive mere afhængige af hjælp og støtte fra pårørende og sundhedspersonale. De fleste HS-ramte og deres pårørende finder de psykiske/adfærdsmæssige ændringer mere invaliderende end de motoriske og kognitive symptomer. Særligt svære er symptomer som depression, apati, angst, irritabilitet og gentagen tvangspræget adfærd. Den kognitive svækkelse kan imidlertid også have betydelig indvirkning på hverdagen. HS påvirker de områder af hjernen, der normalt har ansvaret for at planlægge og koncentrere sig om mere end én opgave på samme tid (kognitiv fleksibilitet). Derfor kan HSramte let føle sig overbelastede af opgaver, have svært ved at holde flere bolde i luften samtidig og have svært ved at tilpasse sig til skiftende situationer. Endvidere kan et ændret søvnmønster påvirke familielivet, enten på grund af søvnløshed om natten eller træthed i løbet af dagen. Er der nogen strategier for, hvordan man bedre lever med HS? Effektive strategier for at håndtere HS skal skræddersys individuelt og afhænger af den berørte person, hvilken fase sygdommen er i og den familiære situation. HS udvikler sig oftest gradvist, således at der generelt er 19

20 tid til at forsøge at tilpasse sig de ændringer, som sygdommen forårsager. Omgivelsernes forståelse af de adfærdsmæssige og kognitive svækkelser er vigtig for at opretholde et godt forhold til mennesker, der lider af HS, og hjælpe dem med at udvikle strategier til at imødekomme ændringerne. Man kan få nyttig information og gode råd omkring dette fra både HS-specialister og. 20

21 BEHANDLING Er der nogen behandling for HS? Desværre er der endnu ingen forebyggende behandling, helbredende behandling eller behandling, der stopper yderligere sygdomsudvikling ved HS. Men grundforskning og klinisk forskning har dramatisk forøget vores viden om HS i de seneste år, og mange undersøgelser er i gang for at finde sygdommens årsag, så man kan lave lægemidler, der kan bremse sygdommens udvikling eller forebygge sygdommen. Flere lovende behandlingsstrategier er under udvikling og afprøvning. Selvom der ikke er nogen kur for HS i øjeblikket, kan nogle behandlinger lindre visse symptomer på sygdommen (symptomatisk behandling) og forbedre livskvaliteten. Disse er opdelt i medicinske og ikke medicinske behandlinger. Hvordan kan medicinske behandlinger hjælpe? Medicinsk symptombehandling betyder, at man benytter medicin til behandling af symptomerne på HS. Chorea, bradykinesi, irritabilitet, apati, depression, angst og søvnforstyrrelser er beskrevet som de største problemer ved HS. Der er flere muligheder for at afhjælpe disse symptomer med medicin. Disse omfatter medicin mod chorea, dystoni og bradykinesi, andre former for medicin mod depression, apati og andre humørsvingninger, samt angst, følelse af at være forfulgt, hallucinationer og søvnforstyrrelser. Dog kan mange medicinske præparater give bivirkninger, og nogle af dem kan modvirke hinanden. Desuden kan den samme medicin have forskellig virkning hos forskellige personer. Den ideelle balance skal bestemmes på et individuelt grundlag af en erfaren HS-specialist i forhold til den HS-ramtes symptomer og reaktion på behandlingen. Hvordan kan ikke-medicinske behandlinger hjælpe? Ikke-medicinske behandlinger (såsom fysioterapi, talepædagog, psykologbehandling, og ergoterapi) kan også afhjælpe både psykiske og fysiske symptomer på HS. Der er for eksempel vist forbedret sindstilstand, motorisk kontrol, tale, balance, evne til at synke og gang, når HS-ramte får 21

22 disse behandlinger. Det er velkendt, at motion forbedrer både den fysiske og den mentale sundhed, hvilket bidrager til større trivsel i al almindelighed. Motion har også vist sig at være effektiv til at afhjælpe depressive symptomer, ligesom det tyder mere og mere på, at motion har en gavnlig effekt på at bremse bevægelsesforstyrrelserne ved HS. Nogle fysioterapitræningsprogrammer har således vist sig at forbedre nogle af de motoriske symptomer (gang og balance). Fysioterapiarbejdsgruppen under EHDN har udgivet en vejledning for fysioterapeuter, der arbejder med HS-ramte. Er der en speciel diæt til HS? Det er meget omdiskuteret, om en kost særlig rig på vitaminer, co-enzymer og andet tilskud er en fordel ved HS. Der foreligger ingen beviser. Listen af foreslåede kosttilskud omfatter E-vitamin, creatin, coenzym Q10 og umættede fedtsyrer (især omega-3 fedtsyrer). I de senere stadier af sygdommen er vægttab ofte et problem. Da sygdommen udarter sig så forskelligt fra person til person, er det svært at komme med konkrete råd og anbefalinger her. Men det kan være hensigtsmæssigt at ændre kosten, så denne bliver mere energirig og nemmere at spise for den HS-ramte med ufrivillige bevægelser og synkeproblemer. Se evt. pjece om Ernæring ved Huntingtons Sygdom på Landsforeningens hjemmeside under Materialer. 22

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere