BEFOLKNINGS- OG BOLIGANALYSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEFOLKNINGS- OG BOLIGANALYSE"

Transkript

1 BILAG 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE BEFOLKNINGS- OG BOLIGANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk PROJEKTNR DOKUMENTNR. VERSION 0.2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MALN KONTROLLERET KRBR (16/10/12) GODKENDT

2 2/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Generel befolknings- og boligstatistik Befolkningsudvikling Aldersfordeling Fødsler Til - og fraflyttede Familietyper Uddannelse Socioøkonomisk status Familieindkomst Boligtyper og -alder Ejerforhold Bolig- og husstandsstørrelser Sanitetsforhold 19 3 Specifik befolknings- og boligstatistik Metode Boligtyper Befolkningsvækst og byggeri Lejligheder over 100 m De 22 årige 34 4 Anbefalinger 37 1 Sammenfatning Dette notat indeholder befolknings- og boligstatistik for Frederiksberg Kommune. Formålet er at informere den igangværende kommuneplanlægning, både om generelle tendenser og mere konkrete problemstillinger, i forhold til boligmassen og befolkningsudviklingen. Notatet beskæftiger sig med udviklingen på Frederiksberg i en generel og en specifik del. I den generelle del gives der et overblik over de seneste års udvikling sammenlignet med andre kommuner, regionen og landet. I den specifikke del gås der tæt på konkrete sammenhænge mellem boliger og befolkning. Frederiksberg har været begunstiget af de overordnede udviklingstendenser, og har formået at udnytte det til en stor vækst, og især en fremgang indenfor småbørnsfamilier og unge. Der er både sket en stigning i antallet af fødsler, men det er især et stort flytteoverskud, der har givet en befolkningsvækst.

3 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 3/39 Væksten stammer ikke primært fra byggeri af nye boliger, men fra en øget udnyttelse af den eksisterende boligmasse, især siden Boligmassen er kendetegnet med en altoverskyggende andel etageboliger, overvejende fra før Der er, sammenlignet med andre kommuner, mange store lejligheder. Det er også lejlighederne, der ser ud til at have modtaget meget af væksten. Her kan særligt peges på de store lejligheder, der nu rummer en større andel af befolkningen, end for syv år siden. Der kan dog stadig peges på en andel større boliger der bebos af en til to beboere, herunder også en del ældre - en andel der ikke er faldet i perioden. Frederiksberg ligger højt og udvikler sig stadigt positivt, når der ses på socioøkonomiske forhold som uddannelse og indkomst. Samtidig er der sket en ændring i husstandstyperne, hvor flere par og enlige med børn er kommet til. En anden central gruppe i Frederiksbergs udvikling er de unge, som Frederiksberg udøver en stor tiltrækning på. En del flytter i kollegier og lignende, men ellers flytter de overordnet i de samme boligtyper som resten af befolkningen - omend lidt mindre boliger. Bor man på Frederiksberg som ung - 22 årig - er to- og treværelseslejligheder den typiske bolig. Ikke mange bor alene, særligt ikke udenfor kollegier og etværelseslejligheder.

4 4/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE

5 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 5/39 2 Generel befolknings- og boligstatistik Formålet med den generelle befolknings- og boligstatistik er at tegne et billede af de overordnede udviklingstræk i Frederiksberg Kommune, sammenlignet med tendenser fra lands- og regionalt niveau. Det er valgt at sammenligne Frederiksberg med Københavns Kommune, Region Hovedstaden, samt fire vestegnskommuner og de nære forstadskommuner, jævnfør Fingerplanen. Det er vigtigt at være opmærksom på at bystrukturen og befolkningssammensætningen på Frederiksberg adskiller sig fra resten af landet, og der derfor sjældent vil være direkte sammenlignelige forhold. Alligevel holdes tallene op mod andre kommuner, for om ikke andet at give en reference-ramme, og understrege eventuelle ligheder og forskelle. Samtlige kommuner indgår ikke i alle sammenligninger men der er udvalgt de relevante i de enkelte tabeler og figurer. Alle tal i den generelle befolknings- og boligstatistik er hentet fra Danmarks Statistiks statistikbanken.dk

6 6/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.1 Befolkningsudvikling Figur Indbyggertal i Frederiksberg Kommune Befolkningstallet på Frederiksberg Kommune er steget med personer, fra i 2006 til i Det svarer til en befolkningsvækst på 9 %. Til sammenligning har væksten i samme periode været på 3 % på landsplan, 5 % i Region Hovedstaden og 10 % i Københavns Kommune. I de øvrige omkringliggende kommuner har væksten samlet set været på 3 %. Gentofte har haft den højeste vækst med 6 %, og Herlev den laveste med -2 %. Figur Relativ udvikling i indbyggertal

7 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 7/39 Væksten siden 2008 har især været markant - både Region Hovedstaden under et, men især København og Frederiksberg har oplevet betydeligt højere vækstrater end landet som helhed, og i forhold til de omkringliggende kommuner. I hele landet er tendensen, at væksten i denne periode har centreret sig omkring de største byer i langt højere grad end de foregående år. Konsekvensen har derfor for mange kommuner været et fald i udviklingen, men Frederiksberg er en af de få kommuner, hvor konsekvensen har været en stor vækst. Figur Indekseret befolkningsudvikling

8 8/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.2 Aldersfordeling Figur Relativ aldersfordeling 2012 Frederiksberg er karakteriseret ved en meget høj andel af personer i aldersgruppen 20-40, hvor især de årige udgør en stor andel. Det gælder ikke bare i forhold til den samlede aldersfordeling, men i endnu højere grad når man sammenligner med resten af landet og med de omkringliggende kommuner. Omvendt har Frederiksberg en lavere andel af børn og unge (dog undtaget de 0-2 årige) samt årige. Aldersfordelingen på Frederiksberg er meget sammenfaldende med Københavns. Forskellene består i færre i aldersgruppen år samt flere 55+ årige. Andel af befolkningen 0-19 årige årige årige 65+ årige Hele landet 24 % 25 % 34 % 17 % Region Hovedstaden 23 % 29 % 32 % 16 % Frederiksberg 19 % 37 % 28 % 16 % København 19 % 43 % 27 % 10 % Omkringliggende kommuner 24 % 23 % 34 % 18 % Siden 2006 er aldersfordelingen forskudt, og som det fremgår af grafen, er der nogle aldersgrupper, der udgør en større del af befolkningen nu for eksempel de årige og de årige. En del af denne udvikling kan forklares med størrelsesforholdet mellem de forskellige årgange, som er tydelig omkring de årige, der også udgjorde en stor andel i 2006, men blot var 6 år yngre. Hvis man i stedet holder aldersfordelingen op mod den landsdækkende aldersfordeling i henholdsvis 2006 og 2012, fremgår det at Frederiksberg i forhold til resten af landet især har fået en større andel af 0-4 årige, årige og 34-38

9 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 9/39 årige. For alle aldersgrupper under 50 år har kommunen enten samme eller større andel. For de fleste årgange over 50 år, har Frederiksberg fået en mindre andel i forhold til resten af landet. Sat i forhold til den overordnede befolkningsudvikling antyder tallene, at Frederiksberg især er gået frem i forhold til småbørnsfamilier og unge. 3,0% ,0% 1,0% 0,0% Figur Relativ aldersfordeling 2006 og 2012 Figur Udvikling i indbyggertal for forskellige aldersgrupper

10 10/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Frederiksberg Hele landet 0-5 år 6-17 år år år år år 75+ år Figur Vækstrater for forskellige aldersgrupper 2.3 Fødsler Antallet af fødsler har på landsplan udviklet sig i nedadgående retning i perioden Forklaringen på dette fald skal dels findes i en faldende fertilitet (færre fødte børn pr. kvinde i alderen år), og dels i de små årgange der nu er i den såkaldt højfertile alder sidst i tyverne og i starten af trediverne. Frederiksberg Kommune har (ligesom Københavns Kommune) dog oplevet en stor stigning i antal fødsler siden Figur Relativ udvikling i antal fødsler

11 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 11/39 I Frederiksberg Kommune steg antallet af fødsler fra ca i 2006 til knap i 2010 hvorefter antallet igen faldt lidt til knap i 2011, i høj grad betinget af et fald i fertiliteten, der gjorde sig gældende på landsplan. Figur Antal nyfødte i Frederiksberg Kommune Til - og fraflyttede Frederiksberg Kommune har siden 2007 haft en stabil indvandring på ca personer årligt samt en udvandring på ca udvandrede årligt 1. Figur Indvandrede og udvandrede i Frederiksberg Kommune ved vandringer forstås flytninger fra/til Frederiksberg Kommune til/fra udlandet

12 12/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Den mellemkommunale fraflytning var større end tilflytningen i 2006 men de efterfølgende år har alle haft flere tilflyttere end fraflyttere. Figur Mellemkommunale til- og fraflyttere i Frederiksberg Kommune I årene var det i særlig grad nettovandringen, der medvirkede til det stigende indbyggertal i Frederiksberg Kommune, men i 2009 og 2010 blev nettovandringen dog overgået af en ganske stor mellemkommunal nettotilflytning. I 2011 var det igen nettovandringen som bidrog til den største del af befolkningstilvæksten.

13 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 13/39 Figur Nettovandring og nettotilflytning (mellemkommunal) i Frederiksberg Kommune Familietyper Frederiksberg Kommune har (ligesom Københavns Kommune) relativt mange enlige uden børn, mens andelen af par med eller uden børn er relativt lille sammenlignet med landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. Figur Familietypefordeling 2011

14 14/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Siden 2006 har der været en relativt stor stigning i antallet af par og enlige med børn i kommunen.. Figur Udvikling i familietyper i Frederiksberg Kommune Sammenlignet med andre områder er det tydeligt at der i Frederiksberg Kommune er sket en stor stigning i antallet af par med børn. Figur Udvikling i par med børn i forskellige områder

15 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 15/ Uddannelse Blandt de årige har der været en stigning i andelen med lang videregående uddannelse, og markant færre med grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Figur Højst gennemførte uddannelse blandt årige i Frederiksberg Kommuner 2006 og 2012 Sammenlignet med andre kommuner ligger Frederiksberg markant højt, når man opgør andelen af årige med videregående uddannelse. Figur Andel årige med videregående uddannelse

16 16/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.7 Socioøkonomisk status Blandt de årige har der været et fald i andel af lønmodtagere og omvendt en stigning i gruppen "pensionister og andre udenfor arbejdsstyrken". Figur Socioøkonomisk status blandt årige i Frederiksberg Kommuner 2007 og 2011 Figur Andel selvstændige og lønmodtagere blandt årige i forskellige områder 2007 og 2011

17 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 17/ Familieindkomst Blandt par med børn ligger Frederiksberg Kommune blandt de kommuner, der har de højeste gennemsnitsindkomster. Figur Gennemsnitsindkomst for par med børn i forskellige områder 2006 og 2010 Figur Relativ udvikling i gennemsnitsindkomst for par med børn i forskellige områder

18 18/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 2.9 Boligtyper og -alder Frederiksberg Kommune er kendetegnet ved en meget høj andel etageboliger. 95 % bor således i etagebolig. Figur Fordeling af boligtyper i forskellige områder 2012 Langt størsteparten af etageboligerne i Frederiksberg Kommune er opført før 1940 og kun ganske få er nyere end år % 60% 50% 40% 30% 20% 10% Region Hovedstaden Hele landet Frederiksberg København Omkringliggende 0% Før Figur Opførelsesår for etageboliger i forskellige områder 2012

19 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 19/ Ejerforhold Frederiksberg Kommunes lejligheder er kendetegnet ved mange andelsboliger, og også en stor andel privatejede - omvendt er meget få af boligerne ejet af almene boligselskaber. Der er tale om beboede etageboliger, for at sikre sammenlignelighed på tværs af områderne. 100% 80% A/S, ApS og andre selskaber Almene boligselskaber 60% Andet el uoplyst 40% Offentlig myndighed 20% Private andelsboligforeninger 0% Hele landet Region Hovedstaden Frederiksberg København Omkringliggen... Privatpersoner inkl I/S Figur Andel boliger efter ejerforhold i forskellige områder Bolig- og husstandsstørrelser Etageboligerne i Frederiksberg Kommune er generelt større (målt i antal værelser) end etageboliger i andre kommuner. Især andelen af lejligheder med 3-4 værelser samt 5+ værelser er relativt stor i Frederiksberg Kommune. Figur Etageboliger fordelt på antal værelser i forskellige områder 2012

20 20/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Etageboligerne i Frederiksberg Kommune bebos generelt af større husstande end i andre kommuner. Figur Etageboliger fordelt på husstandsstørrelser i forskellige områder Sanitetsforhold Langt størstedelen af etageboligerne i Frederiksberg Kommune er med toilet og bad i lejligheden. Andelen af lejligheder uden adgang til bad er dog stadig relativt høj sammenlignet med andre områder. Figur Sanitetsforhold i etageboligerne i forskellige områder 2012

21 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 21/39

22 22/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 3 Specifik befolknings- og boligstatistik Formålet med den specifikke befolknings- og boligstatistik er at lave en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem boliger og beboere i kommunen. På den måde kan forskellige historier og formodninger om 'hvem der bor i hvad' måske af- eller bekræftes - eller i hvert fald kvalificeres. Det kunne for eksempel være at 'Frederiksberg er fuld af store lejligheder, der bebos af en ældre dame'. Analysen er gennemført gennem en samkøring af CPR- og BBR-registrene. Grunddata findes derfor helt detaljeret - på den enkelte person og bolig. Udfordringen i analysen er at trække overordnede tendenser ud af disse data. Materialet er meget omfattende, og analyseresultaterne er blot nogle af de forhold, der kan undersøges. 3.1 Metode I første omgang behandles data fra BBR- og CPR-registret hver for sig - der dannes en entydig nøgle med kode for adressen på enhedsniveau, med vejkode, husnummer og bogstav, etage og enhed. I CPR-registret fjernes i øvrigt hændelser på administrative adresser (vejkode 99XX). Derefter kobles der via GIS til kvartersniveau, så der for alle adresser er angivelse af, hvilket kvarter det ligger i. BBR-registret indeholder relevante oplysninger om boligtype, størrelse og lignende. Alle enheder med objektstatus forskellig fra '1' er fjernet. Derudover er der sket en manuel oprensning af fejl i BBR, hvor der optræder flere enheder på samme enhedsadresse. Data er sammenkørt på enhedsniveau, med individ-data som styrende, på den måde at alle individ-hændelser er taget med, og BBR-oplysningerne relateres hertil. Hvor der ikke er match er på enhedsniveau, er det undersøgt om der på næste entydige niveau (etage), kun er en enhed, så CPR-hændelserne kan antages at henføre til denne. I sidste ende er 98,3 % af CPR-hændelserne beriget med BBR-data (her ses bort fra de 1,4 % der er administrative vejkoder, og derfor ikke indgår). De sidste 1,7 % kan ikke relateres til en adresse. Afvigelsen er større længere tilbage i historikken. I 2004 kan 2,2 % ikke kobles til BBR-data, mens det i 2012 kun er 0,4 %. Det skyldes, at mens CPR-registret har komplet historik, bliver BBR-registret løbende opdateret, og indeholder derfor kun nyeste oplysninger. Ligeledes er de ikke-geokodede 1,7 % ikke tilfældigt fordelt over boligtype og personens alder. For eksempel har ældre en voldsom overrepræsentation i samkøringsfejlene, mens unge har en lille overrepræsentation. Det skyldes sandsynligvis hvilke boligtyper, de typisk bebor, hvor enheder i for eksempel en institution typisk kan være registreret på forskellige måder i CPR og BBR. Det kan for eksempel betyde, at beboerne på et kollegium ikke kan samkøres fordi enheder ikke er registreret på samme måde i BBR og CPR, at boligerne står opført som et antal et-værelseslejligheder eller endda som en enhed med mange værelser.

23 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 23/39 Endelig kan der også være manglende og urigtige oplysninger i registrene. Samkøringen kan i sagens natur ikke blive bedre end de oplysninger, den baseres på. CPR må antages at have en meget høj nøjagtighed, mens BBR baserer sig på indberettede oplysninger, og derfor vil have en større andel af fejl og unøjagtigheder. I den videre behandling af data, er det en udfordring, at man ikke umiddelbart kan udvælge for eksempel alle rækkehuse, og karakterisere hvem der bor i dem. Det kan godt lade sig gøre at optælle hvor mange der bor i boligtypen i alt, hvor mange der har en given alder og så videre, men det er vanskeligt på en entydig og komplet måde at kategorisere husstandstypen, grundet de mange forskellige sammensætninger, der kan optræde, og at der ikke i disse data-sæt findes oplysninger om relationerne mellem individerne. Derfor er der i stedet fokuseret på at lave 'nedslag' i data, der besvarer konkrete spørgsmål om bestemte grupper og boligtyper. 3.2 Boligtyper Skemaet viser antal personer, der bor i forskellige boligtyper. Kategorien 'andet' indeholder også de personer, der ikke kan kobles med BBR-oplysninger - denne gruppe falder fra 2,2 til 0,4 % fra 2004 til 2011, hvilket skal bemærkes når man overvejer om det er sket en ændring i boligtypefordelingen En-familie Rækkehuse Etage Andet I alt En-familie 3,2 % 3,3 % 3,2 % 3,2 % 3,2 % 3,2 % 3,1 % 3,1 % Rækkehuse 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % 1,6 % Etage 92,0 % 92,0 % 92,0 % 91,9 % 92,4 % 92,5 % 93,2 % 93,3 % Andet 3,1 % 3,1 % 3,1 % 3,2 % 2,7 % 2,7 % 2,0 % 2,0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur Befolkningen fordelt på boligtyper, absolutte og relative tal - Kilde: Data-samkøring Med det i mente, kan der ikke umiddelbart spores nogen væsentlig forskydning mellem boligtyperne. Den lille stigning i andelen af etageboliger kan måske delvis forklares med faldet i kategorien 'Andet', som blandt andet dækker over kodningsfejl.

24 24/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE I og med at befolkningstallet i kommunen er steget i perioden, er antallet af personer i de enkelte boligtyper naturligvis også steget. Selvom andelen, der bor i etageboliger ikke er steget betydeligt, er det stadig her væksten er sket, da lejligheder er boligen for ni ud af ti Frederiksbergborgere. I absolutte tal er antallet af lejlighedsbeboere steget med næsten I samme periode er der bygget omkring lejligheder. Fordelingen af boliger og beboere i 2004 og 2011, med lejligheder fordelt efter antal værelser, er vist nedenfor. Kategorien 'ukendt' drejer sig om tilfælde, hvor registrene enten ikke kan sammenkøres, eller hvor der er mangler i registrene. Denne falder fra 2004 til 2011, men sandsynligvis ville de med korrekte data være fordelt på de andre kategorier - dette skal holdes for øje, når man sammenligner 2004 med Kategorien 'andet' dækker over andre anvendelser, herunder nogle institutioner, kollegier med videre. Særligt stigningen må forventes ikke kun at skyldes reelt nybyggeri, men også bedre registreringer. Endelig skal det understreges, at disse tal kun er beboede boliger - en vækst i boligantallet skyldes derfor ikke nødvendigvis byggeri, det kan blot være, at flere boliger i 2004 har stået tomme. Det er især lejligheder med fire eller flere værelser, hvor der er sket større stigning i beboerne end i antallet af boliger - altså hvor der tilsyneladende er kommet flere mennesker i boligerne. Herefter følger to- og treværelseslejligheder, samt en-familie boliger (hvor det statistiske grundlag dog er begrænset) Boliger Beboere Boliger Beboere En-familie Rækkehuse Et-vær lejlighed To-vær lejlighed Tre-vær lejlighed Fire-vær lejlighed Fem+ -vær lejlighed Andet ukendt I alt Tallene tyder på, at antallet af beboere er steget betydeligt hurtigere end antallet af lejligheder. Forholdet mellem befolkningsvækst og nybyggeri er behandlet i næste afsnit. 2 Antallet af 'ikke-geokodede beboere er faldet med lidt over 2.000, og kan altså maksimalt forklare en fjerdedel af stigningen - sandsynligvis mindre

25 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 25/ Befolkningsvækst og byggeri Frederiksberg Kommune har som påvist i afsnit 2.1 haft en kraftig befolkningsvækst, særligt set i forhold til væksten i resten af landet. Befolkningstallet er i perioden steget med cirka 9 %. Figur Befolkningen fordelt på kvarterer - befolkningstal 2011 i kvarterer vist med tal procentvisvækst i befolkningen fra vist med farve - Kilde: Data-samkøring Som det ses af kortet er den største vækst (relativt set) sket i kvarter 1, mens også kvarter 3 har oplevet en særligt stor vækst. Ser man på antal personer, har der dog også været stor vækst i kvarter 5 og 6. Kvarter 4 har haft den mindste vækst, både i absolutte og relative tal.

26 26/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Figur Fødselsbalance og flytteoverskud, bidrag til befolkningsudvikling - fødselsoverskud er fødsler minus dødsfald, flytteoverskud er tilflytninger og indvandringer minus fraflytninger og udvandringer - Kilde: Befolkningsprognose 2012 Som det ses har fødselsbalancen ligget på samme niveau i perioden, mens flytteoverskuddet har varieret meget, og været stort siden Det vil sige, at befolkningsvæksten i perioden kan tilskrives det store flytteoverskud de sidste fem år Aldersfordeling Befolkningen har udviklet sig forskelligt i forskellige aldersgrupper (se afsnit 2.2), og forskellige kvarterer (se ovenfor). I det nedenstående er vist fordelingen af specifikke aldersgrupper (0-5 årige, årige og 67+ årige) i kvartererne. Tallene viser antallet af beboere, mens farven viser hvor stor en andel, den givne aldersgruppe udgør. Bemærk, at spændet for de 67+ årige er betydeligt større end for de to andre aldersgrupper - med andre ord er fordelingen af de 67+ årige mere 'ujævn' end for de andre aldersgrupper - især kvarter 2 har en høj andel.

27 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 27/39 Figur Andel 0-5 årige i kvarterer - befolkningstal 2011 er vist med tal, mens farven angiver de 0-5 åriges andel af befolkningen - Kilde: Data-samkøring Figur Andel årige i kvarterer - befolkningstal 2011 er vist med tal, mens farven angiver de åriges andel af befolkningen - Kilde: Datasamkøring

28 28/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Figur Andel 67+ årige i kvarterer - befolkningstal 2011 er vist med tal, mens farven angiver de 67+ åriges andel af befolkningen - Kilde: Data-samkøring

29 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 29/ Byggeri Med udgangspunkt i Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 3, kan der ses nærmere på sammenhængen mellem byggeri og befolkningsvækst. I forbindelse med befolkningsprognosen identificeres nye boliger hvert år, ved hjælp af en manuel gennemgang af BBR- og CPR-oplysninger. Metoden er ikke eksakt, men giver erfaringsmæssigt et troværdigt grundlag og benyttes som sagt i prognosen. Boliger bliver i denne sammenhæng først registreret som nye, når de tilflyttes. Figur Antal og typefordeling af nye boliger - Kilde: Befolkningsprognose 2012 Der er i perioden 2004 til 2011 registreret lidt over nye boliger på Frederiksberg - de fleste i årene Næsten 60 % er lejligheder og 33 % er ungdomsboliger. 3 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune udarbejdes af Økonomiafdelingen i samarbejde med COWI

30 30/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Figur Tilflytning til nye boliger kontra befolkningsudvikling i den eksisterende boligmasse - Kilde: Befolkningsprognose 2012 Figuren viser forholdet mellem tilflytning til nybyggeri, og vækst i den eksisterende boligmasse. Grundet de tilgængelige data er tallene ikke helt sammenlignelige, da 'vækst i eksisterende boliger' indbefatter hele forskellen starten til slutningen af året, men tilflytning til nye boliger kun registrerer den første tilflytning til en ny bolig, og altså ikke eventuelle senere tilflytninger, fødsler og lignende, der måtte øge (eller mindske) antallet af personer i de nye boliger. Alligevel vurderes tallene at give et billede af størrelsesforholdene. Som det ses, var befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse i lille eller endog negativ. Fra 2007 og frem var der derimod stor vækst i den eksisterende boligmasse, mens nybyggeriets betydning har været lille, særligt de seneste år.

31 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 31/ Lejligheder over 100 m 2 Store lejligheder kan have en særlig rolle i befolkningsudviklingen, idet de i højere grad end mindre lejligheder kan forestilles at give plads til et øget antal personer. Spørgsmålet er, om de store lejligheder har muliggjort den befolkningsvækst, der er sket uden nybyggeri. I det følgende beskæftiger vi os derfor med store lejligheder - det er valgt at bruge 100 m 2 som den nedre grænse for store lejligheder 4. Figur Antal Lejligheder over 100 m 2 (søjler, venstre akse), og deres andel af alle lejligheder (linje, højre akse) - Kilde: Data-samkøring Antallet af store lejligheder er siden 2004 steget fra cirka til , eller cirka 4 %. De store lejligheder udgør dog samme andel af lejlighederne, og der er med andre ord ikke sket større stigning her end for mindre lejligheder. Sammenligner man med antallet af beboere i disse lejligheder, er det til gengæld steget med 14,2 %. Det svarer til det generelle mønster med, at en stor del af befolkningsvæksten er sket i den eksisterende boligmasse. Samtidig udgør disse en større andel af lejlighedsbeboere - 36,4 %, mod 35,3 % i De store lejligheder har altså stået for en større del af befolkningsvæksten. Ser man nærmere på, hvor mange beboere der bor i de store lejligheder, fremgår det, at andelen af store lejligheder med tre eller flere beboere er steget fra 32 % i 2004 til 40 % i grænsen kunne også være sat et andet sted, eller ud fra antallet af værelser, eventuelt i kombination med arealet

32 32/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Sammenligner man med lejligheder under 100 m 2 er andelen af lejligheder beboet af 3 eller flere personer selvfølgelig mindre (15 %) - her er dog også en svag tendens til, at beboerantallet er øget. Antal personer Over 100 m % 38 % 15 % 12 % 4 % % 34 % 17 % 16 % 6 % Under 100 m % 28 % 8 % 3 % 1 % % 28 % 9 % 4 % 1 % Figur Andel af lejligheder fordelt efter størrelse (over/under 100 m 2 ) og antal beboere. For henholdsvis 2004 og Kilde: Data-samkøring Det betyder også, at 60 % af lejlighederne over 100 m 2 stadig er beboet af kun en eller to personer. Også i absolutte tal er antallet af store lejligheder, der bebos af en eller to personer, faldet. I af de store lejligheder bor der kun én person Store lejligheder og ældre En indikation af hvorvidt lejligheder over 100 m 2 udgør et yderligere potentiale for befolkningsvækst, kan fås ved at undersøge store lejligheder, der bebos af en eller to ældre 5. Som det ses ovenfor, er 60 % af de store lejligheder beboet af en eller to person. I to femtedele af disse - eller 24 % af de store lejligheder - er den ene eller begge beboere over 60 år. Det vil sige, at i alt store lejligheder er beboet af en eller to personer, hvoraf en er over 67 år. Det svarer til 7 % af alle lejligheder. Både andelen og antallet af store lejligheder med 67+ årige er steget siden det på trods af, at andelen af 67+ årige i befolkningen er faldet siden Store lejligheder Små lejligheder 1 beboer over % 18 % 1 beboer, yngre 15 % 40 % 2 beboere, over 67 (en) 12 % 4 % 2 beboere, yngre 22 % 24 % Mere end 2 beboere 40 % 15 % I alt 100 % 100 % Figur Andel af lejligheder fordelt efter størrelse (over/under 100 m 2 ), antal beboere og beboernes alder (mindst en beboer over 67 år) - Kilde: Data-samkøring 5 her sat som 67+ år

33 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 33/39 Figur Antal lejligheder over 100 m 2 i kvarterer vist med tal farven angiver procent, der er beboet af en eller to personer, hvoraf mindst en er over 67 år - Kilde: Data-samkøring Kortet viser, at andelen af store lejligheder, der er beboet af en eller to ældre, især er høj i kvarter 2 og 4, mens der samlet set er flest store lejligheder i kvarter 6 og 7.

34 34/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Hvem bor der nu? For at få en idé om 'omsætningshastigheden' i lejligheder, er der udvalgt en gruppe lejligheder og set på den helt overordnede beboersammensætning i henholdsvis 2004 og Der var i 2004 cirka lejligheder 6 beboet af en eller to beboere over 67 år. Ser man på de samme lejligheder i 2011, er 42 % af dem ikke længere beboet af denne beboergruppe 7. Ud af de 42 % er en sjettedel (7 %) nu beboet af familier med mindst et barn under 6 år. 59 % er beboet af en eller to beboere over 67 år 8. Figur lejligheder, hvor der i 2004 boede en eller to personer over 67 år ( %) - i 2011 er beboersammensætningen ændret - Kilde: Datasamkøring Der opleves altså en ikke ubetydelig udskiftning i lejlighederne - omvendt kan beboersammensætningen også ændres den anden vej, og som nævnt er hverken antallet eller andelen af lejligheder med en eller to beboere over 67 år faldet siden 2004, når man ser på alle lejligheder. 6 alle lejligheder, altså både over og under 100 m 2 7 herunder ikke beboet 8 der kan dog stadig have været udskiftning i beboerne, ligesom antallet kan have ændret sig mellem en og to beboere

35 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 35/ De 22 årige Frederiksberg Kommune har en massiv tilflytning af aldersgruppen år. I 2011 var der en tilflytning på over personer i aldersgruppen - overordnet er tilflytning steget i perioden Det er blandt andet studerende, der står bag denne flyttestrøm. Aldersgruppens andel af de samlede tilflytninger til kommunen er også steget og udgør %, skønt aldersgruppen kun udgør 6 % af befolkningen - de er altså meget flytteaktive over kommunegrænsen, og antageligt også for flytninger internt i kommunen. Figur Tilflyttere til kommunen (fra andre kommuner samt udland) i perioden , fordelt efter tilflytningsboligens type samt tilflytterens alder - Kilde: Data-samkøring Tilflytterne mellem 18 og 22 år flytter i høj grad i andet - her må det antages at være kollegierne der fylder. Det er den største forskel fra tilflyttere i alle andre aldersgrupper - derudover er de små lejligheder godt repræsenteret for de unge tilflyttere. 51 % af de årige tilflyttere flytter i to- eller treværelseslejligheder, mens samme tal for andre tilflyttere er 56 %. Ser man derimod på, hvor de årige boede i 2011, boede 12 % i en etværelseslejlighed, mod 4 % af andre aldersgrupper - selvom tilflytningen til etværelseslejligheder ikke var så markant forskellig.

36 36/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE Går man endnu tættere på, og ser på de 22 årige alene, var der i 2011 i alt årige i boliger. 58 % boede i to- og tre-værelseslejligheder. Andel En-familieboliger 1 % Rækkehuse 0 % 1 vær lejlighed 6 % 2 vær lejlighed 32 % 3 vær lejlighed 26 % 4 vær lejlighed 13 % 5+ vær lejlighed 9 % Andet 11 % Figur årige fordelt efter boligtype - Kilde: Data-samkøring I de lejligheder, hvor der boede en 22-årig, bor der også andre beboere - i alt er lejlighederne beboet af beboere - de fleste (næsten to tredjedele) er i aldersgruppen år. Kun 6 % er under 16 år. Antal lejligheder Antal 22-årige beboere Antal beboere i alt 1 vær lejlighed vær lejlighed vær lejlighed vær lejlighed vær lejlighed I alt Figur Lejligheder beboet af 22-årige beboere (tallene er afrundet) - Kilde: Data-samkøring

37 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 37/39 Figuren nedenfor viser lejligheder fordelt på størrelse og hvor mange personer, der bor der. Overordnet bor der gennemsnitligt flere i de større lejligheder. Der er flest to-værelseslejligheder, og de bebos typisk af en til to personer. Treværelseslejligheder er der også mange af, men her er det dog sjældent at de bebos af én person. Af fem-værelseslejligheder bebos over halvdelen af fire personer eller flere - det gælder selvfølgelig kun de her udvalgte lejligheder, altså alle der bebos af en 22-årig. Figur De lejligheder, fordelt på antal værelser og antal beboere - Kilde: Data-samkøring Et-værelseslejlighederne udgør 8 % af lejlighederne, men rummer kun 4 % af beboerne. Modsat er der kun 15 % fire-værelseslejligheder, men her bor 20 % af beboerne. Andel lejligheder Andel beboere 1 vær lejlighed 8 % 4 % 2 vær lejlighed 38 % 29 % 3 vær lejlighed 29 % 30 % 4 vær lejlighed 15 % 20 % 5+ vær lejlighed 10 % 17 % I alt 100 % 100 % Figur De lejligheder og de beboere, fordelt på antal værelser - Kilde: Data-samkøring I alt bebos 25 % af lejlighederne af én person. Fjerner man et-værelseslejlighederne, er det 20 % der kun bebos af en.

38 38/39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE De fleste i disse lejligheder bor 2 personer i en to- eller tre-værelseslejlighed (30 %). Hele 28 % af de lejlighedsbeboere bor i en fem+ værelseslejlighed, heraf 12 % med mere end 3 beboere. Kigger vi igen på de årige, bor 17 % i 2 værelses lejlighed med én anden 14 % i 3 værelses lejlighed med én anden 11 % i 2 værelses lejlighed alene 24 % bor alene (i alle boligtyper) 35 % bor sammen med 2 eller flere andre 32 % bor i 2 værelseslejligheder (en tredjedel heraf alene) 4 Anbefalinger Analyserne viser, at den kraftige vækst i befolkningstallet på Frederiksberg startede samtidig med finanskrisen. Spørgsmålet er om det alene er økonomiske forhold, der har skabt væksten på Frederiksberg, eller om der er eller vil ske ændringer i livsstil, hvor en bolig i den tætte by i højere grad foretrækkes, så der er tale om et mere vedvarende bosætningsmønster, der også vil fortsætte, når de økonomiske konjunkturer igen vender. Hvorvidt der er tale om en midlertidig vækst eller om der er tale om et mere vedvarende mønster har stor betydning for Frederiksberg Kommune. Væksten udløser investeringer i bl.a. børnepasningsmuligheder og skolekapacitet, hvor det spiller en stor rolle om investeringerne skal dække et midlertidigt eller et mere permanent behov. Til belysning af spørgsmålet kan vi foreslå følgende: 1. Der kan gennemføres en analyse af tilflytternes motiver til at flytte til Frederiksberg Kommune, hvor der f.eks. kan skelnes mellem økonomiske eller holdningsmæssige motiver og laves opdelinger på aldersgrupper, tilflyttere til forskellige boligtyper og beboere i nybyggeri. Rent praktisk kunne analysen sammensættes af en telefoninterviewanalyse af et antal tilflyttere, som udpeges ud fra vores statistiske analyser og repræsenterer interessante grupper, og af fokusgruppeinterviews, hvor et antal familier interviewes detaljeret om deres motiver til at flytte til og forblive på Frederiksberg. 2. En analyse af de økonomiske konsekvenser af tilflytning. Vi gennemført en tilsvarende analyse for Høje Taastrup Kommune, hvor vi analyserede de kommunale indtægter og udgifter, der er forbundet med forskellige grupper af tilflyttere. 3. Detaljerede analyser af potentialet for yderligere tilflytning i den eksisterende boligmasse, hvor vi i forlængelse af de analyser, der allerede er lavet i denne analyse, kan lave en decideret gennemregning af loftet for fortætning.

39 BEFOLKINGS- OG BOLIGANALYSE 39/39 Flere forskellige metodikker kan være interessante her, for eksempel at identificere gode eksempler på 'fortættede' boliger, hvor der er flyttet flere personer ind, og overføre mønstrene til resten af boligmassen. Det kan bruges som en ramme for at beregne befolkningsprognosen. Samtidig vil man også kunne belyse hvordan det vil se ud hvis det forudsættes at udflytningen tager til igen, men måske ikke rammer de grupper, der allerede er blevet etableret 4. Et overblik over, hvordan Frederiksberg Kommune kan påvirke udviklingen. Spørgsmålet er, hvilke virkemidler kommunen har til rådighed, og hvordan de forventes at ville virke. Frederiksberg Kommune kan under alle omstændigheder styre nybyggeriet, og her vil det være interessant at vurdere, hvad de økonomiske effekter er ved opførelse af forskellige boligtyper. Et spændende underspørgsmål her kunne være, hvilken effekt det har, når det bygges for eksempel ældreboliger i kommunen - hvad boede beboerne tidligere i, og hvem bor der nu?

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé Notat Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben 24-09-2015 Resumé Økonomistaben har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til 30. juni 2015. Gennemgangen

Læs mere

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %. Notat Økonomi 13-02-2017 Vor ref.: Kathrine Adelbert Scholdan Sags nr.: 16/5115 Danmarks statistik har netop offentliggjort kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2017 og der gives hermed en status på

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016 Befolkningsprognose 2016-2029 Svendborg Kommune, april 2016 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2016-2029 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2016. Spørgsmål

Læs mere

Tabelsæt 1 Datasæt indeholder oplysninger om flytninger i årene

Tabelsæt 1 Datasæt indeholder oplysninger om flytninger i årene Datagrundlag Anvendte registre Alle tabeller er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder. Tallene bliver opdateret løbende i løbet af 2017. Flytninger mellem danske

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Datagrundlag. Anvendte registre

Datagrundlag. Anvendte registre Datagrundlag Anvendte registre Alle tabeller er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder. Tallene bliver opdateret løbende i løbet af 2016. Flytninger mellem danske

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2027 EXCL.FLYGTNINGE INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE 2018-2031 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 19 DELOMRÅDERNES

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2014-2021 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for årene 2017 til 2029 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 3% 8% 1% 6% 9% 12% 50% 50% 85+ årige 75-84 årige 65-74 årige 25-64 årige 17-24 årige 6-16 årige 0-5 årige

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2017

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2017 Befolkningsprognose 2017-2030 Svendborg Kommune, april 2017 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2017-2030 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2017. Spørgsmål

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser i Aarhus Kommune, 2007-2016 Pr. 1. januar 2017 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 335.684 personer. Befolkningen er steget med

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, Nr. 1.1 April 1995 BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, -1995 x Pr. 1. januar 1995 var indbyggertallet i Århus Kommune på 277.477. x I Århus er befolkningen i løbet af 1 år steget med 1,1 %, svarende

Læs mere