Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer"

Transkript

1 Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer 1. udgave 24. juni 2014 Udarbejdet af De Offentlige Tandlægers Hovedbestyrelse 1

2 Indhold 1. Generel del Indledning Definition Hvornår kan tandlægen anvende vågen sedation i børne- og ungdomstandplejen? Hvilke kooperationsproblemer anses for væsentlige Barnets og den unges helbredstilstand Informeret samtykke Uddannelseskrav til tandlæge og hjælpepersonale Sederingsjournal Krav til udstyr til overvågning og livreddende førstehjælp Pulsoximetri Pulsoximetret Virkningsmekanisme Tolkning af måleresultatet Nødsituation Speciel del Indledning Midazolam Lægemiddel: Lægemiddelform: Virkning: Bivirkning: Anvendelsesforskrift: Indikation: Kontraindikation: Forberedelse af patient: Sederingsteknik Tillægsdosis Sederingseffekt Overvågning og afslutning

3 2.2 Kvælstofforilte (Lattergas) Lægemiddel: Kvælstofforilte (lattergas) Virkning: Bivirkning: Anvendelsesforskrift Indikation: Kontraindikation: Forberedelse af patient og udstyr Sederingsteknik Sederingseffekt Overvågning og afslutning Triazolam Lægemiddel: Lægemiddelform: Virkning: Bivirkning: Anvendelsesforskrift: Indikation: Kontraindikation: Forberedelse af patient Sederingsteknik Sederingseffekt Overvågning og afslutning Bilag SEDERINGSJOURNAL Bilag Skriftlig information om vågen sedation med Midazolam Bilag Skriftlig information om vågen sedation med Lattergas (kvælstofforilte) Bilag Skriftlig information om vågen sedation med Triazolam

4 Bilag Information til forældrene efter præmedicinering med Midazolam Bilag Information til forældrene efter præmedicinering med lattergas (kvælstofforilte) Bilag Information til forældrene efter præmedicinering med Triazolam

5 Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn - og unge med væsentlige kooperationsproblemer. 1. Generel del 1.1 Indledning Sundhedsstyrelsen har, efter at vågen sedation af børn og unge i forbindelse med tandbehandling har været udført problemløst af tandlæger i en lang årrække, fundet det nødvendigt at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som tandlægen skal udvise, i relation til autorisationslovens 17 (bekendtgørelse af lov nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed). Dette er sket i Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 26. juni 2013 om vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn - og unge med væsentlige kooperationsproblemer. Formålet med denne procedurebeskrivelse er at supplere Sundhedsstyrelsens vejledning ved at præcisere, hvad der anses for at være normen for sædvanlig faglig standard ved vågen sedation af børn og unge. Procedurebeskrivelsen dækker de sedationsmidler midazolam, kvælstofforilte og triazolam, som anæstesiologer er sikre og pålidelige at anvende i tandbehandlingen i de i denne beskrivelse angivne doser. Det anbefales ikke, at tandlægen anvender andre midler end de ovenfor anførte. Andre midler vil ikke være dækket af denne procedurebeskrivelse og bør derfor kun anvendes under medvirken af anæstesilæge. Procedurebeskrivelsen er foretaget af De Offentlige Tandlægers hovedbestyrelse på baggrund af procedurebeskrivelser indhentet i Børne og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune, de kommunale tandplejer i Randers og Furesø kommuner, riktlinje för sedering i barn - och ungdomstandvård, Folktandvården i Värmland og EAPD Guidelines on Sedation in Paediatric Dentistry. De Offentlige Tandlægers hovedbestyrelse har foretaget tekstmæssige opstramninger i denne procedurebeskrivelse for at imødekomme kravene og anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens vejledning. Procedurebeskrivelsen har været i høring ved anæstesiologisk intensiv afdeling ved Odense Universitetshospital samt i de kommunale børne- og ungdomstandplejer, der har bemærket sig de 5

6 opstramninger i normen for sædvanlig faglig standard, der har været en følge af Sundhedsstyrelsens vejledning. 1.2 Definition Ved vågen sedation forstås indgift af et beroligende og angstdæmpende lægemiddel i en mængde, der sikrer at patientens evne til at trække vejret og alle beskyttende reflekser bevares, ligesom patienten reagerer på tiltale og fysisk stimuli. 1.3 Hvornår kan tandlægen anvende vågen sedation i børne- og ungdomstandplejen? når der foreligger en faglig begrundelse for væsentlige kooperationsproblemer når barnet ikke lider af sygdom eller indtager medicin, der er forhindrende for dette når forældremyndighedshaver / værge efter behørig information om risici m.v. giver sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt og skal journalføres jf. sundhedslovens bestemmelser herom når tandlægen besidder de tilstrækkelige faglige kvalifikationer 1.4 Hvilke kooperationsproblemer anses for væsentlige Vågen sedation kan anvendes i børne- og ungdomstandplejen når der er væsentlige kooperationsproblemer. Kooperationsproblemer anses for væsentlige: når behandlingstilvænning har været forsøgt uden, at det har resulteret i, at patienten vil medvirke ved almindelig tandbehandling som følge af angst når akut og nødvendig behandling skal gennemføres efter tandtraume, smertetilstande fra tænderne eller lignende og, der ikke kan opnås medvirken til behandlingen som følge af angst hvis tandlægen vurderer, at patienten i en konkret situation f.eks. som følge af en særlig smertefuld eller langvarig behandling vil udvikle tandlægeangst, såfremt vågen sedation ikke anvendes 1.5 Barnets og den unges helbredstilstand Det er en forudsætning for tandlægens brug af vågen sedation, at barnet eller den unge er sund og rask. Barnet eller den unge må således ikke lide af en akut sygdom (somatisk eller psykisk). Barnet eller den unge må ej heller have en kronisk sygdom (somatisk eller psykisk), der i sig selv eller ved sygdommens behandling gør det kontraindiceret at iværksætte vågen sedation. Tandlægen skal inden vågen sedation iværksættes vurdere barnets helbredstilstand - særligt, at luftveje er frie, og der ikke er symptomer, der kan indikere at vejrtrækningen eller kredsløbet er kompromitteret. Det er tandlægens ansvar i supplement til dette at indhente de nødvendige helbredsoplysninger hos forældremyndighedsindehaver / værge og om nødvendigt fra patientens egen læge, speciallæge og eller sygehus. Det er vigtigt, at tandlægen har en personlig kontakt med forældremyndighedsindehaver / værge for at sikre sig, at alle relevante helbredsoplysninger kommer frem, og at helbredsoplysningerne er korrekte. I den forbindelse er det vigtigt at anvende forskellige formuleringer af det samme spørgsmål for at sikre sig, at forældremyndighedsindehaver / værge har forstået de stillede spørgsmål. (Eks.: Får dit barn 6

7 medicin? Svar: Nej. Får dit barn nogen piller? Svar: Ja, han får piller mod.). Det er vigtigt at få hele barnets sygehistorie frem. Der kan være tidligere hospitalsindlæggelser herunder operationer som har betydning for helbredsbedømmelsen. Der kan være medfødte lidelser eller arvelige dispositioner, som kan have betydning ligesom der kan være kroniske sygdomme, som forældrene utilsigtet glemmer fordi den kroniske sygdom er en fuldstændig integreret del af dagligdagen. Skemaet (sederingsjournalens almene anamnese afsnit) i bilag 1 kan understøtte tandlægen i dette arbejde. Ved brug af ASA (American Society of Anesthesiologists) klassificeringssystemet (se nedenfor) kan børn og unge klassificeret i ASA klasse 1 umiddelbart behandles i vågen sedation medens børn og unge i ASA klasse 2 kan behandles i vågen sedation, hvis tandlægen har forudgående erfaring for dette eller aktuelt har indhentet information hos patientens egen læge, speciallæge eller sygehus. Børn og unge med ASA klassifikation 3 skal behandles under medvirken af anæstesilæge. Klasse 4, 5 og 6 er ikke relevant for denne vejledning, da patienterne vil være under sygehusforhold. Klassifikation i henhold til the American Society of Anesthesiologists: ASA Klassifikation Status 1 Rask 2 Lettere systemisk sygdom 3 Svær systemisk sygdom 4 Livstruende svær systemisk sygdom 5 Døende patient som ikke forventes at overleve uden operation 6 Hjernedød patient, organdonor Det er en forudsætning for brug af vågen sedation, at de eventuelle alders og eller vægtgrænser, der anføres under de enkelte midler i denne procedurebeskrivelse respekteres. Kontraindikationer i øvrigt anføres under det enkelte lægemiddel. 1.6 Informeret samtykke Forældremyndighedshaver skal informeres såvel mundtligt som skriftligt om vågen sedation. Informationen skal indeholde oplysninger om: Hvorfor tandlægen foreslår at tandbehandlingen skal foregå i vågen sedation Hvilken medicin, der anvendes, herunder om det er en off-label anvendelse Risici og bivirkninger ved medicineringen Hvordan medicinen indgives herunder eventuelle krav til faste inden medicinering 7

8 Hvordan overvågning finder sted herunder forældremyndighedsindehavers opgave og ansvar når barnet overgives fra tandklinikken til forældremyndighedshavers / værges fortsatte overvågning I bilag er der for hvert af de hyppigst anvendte sedationsmidler givet et eksempel på en sådan skriftlig information. Tandlægen skal ved samtale med forældremyndighedshaver / værge sikre sig, at forældremyndighedshaver / værge har forstået den skriftlige information og uddybende forklare punkter, som forældremyndighedshaver / værge ikke forstår. Forældremyndighedshavers / værges informerede samtykke skal journalføres uanset om det er givet mundtligt eller skriftligt jf. sundhedslovens bestemmelser herom. Det anbefales, at tandlægen udleverer skriftlig information om forældremyndighedsindehavers /værges opgave og ansvar når barnet overgives fra tandklinikken til forældremyndighedshavers / værges fortsatte overvågning. Oplysningerne skal svare til de oplysninger, der er givet i forbindelse med, at det informerede samtykke indhentes. I bilag er der for hvert enkelt sedationsmiddel angivet et eksempel på denne information. 1.7 Uddannelseskrav til tandlæge og hjælpepersonale En tandlæge må kun iværksætte vågen sedation såfremt tandlægen har den tilstrækkelige teoretiske viden og praktiske erfaring i vågen sedation. Uddannelsen af tandlægen består i et kursus eller lignende ved en anæstesilæge i kombination med en erfaren tandlæge med følgende indhold: Virkningsmekanisme for de anvendte sederingsmidler, Definition og karakterisering af anæstesiens forskellige faser herunder af vågen sedation Kontrol af at sederingen forbliver i denne fase Indikationer og kontraindikationer generelt samt specifikt for de enkelte midler, der anvendes til vågen sedation, Optagelse af anamnese og ASA klassificering Dosering og administrationsmåde af de sederingsmidler, der anvendes ved tandbehandling i vågen sedation samt uddannelse, der skal gentages mindst en gang årligt i: Observation før, under og efter behandling, herunder observation med pulsoximetri, Livreddende førstehjælp Uddannelsen består endvidere i praktisk oplæring i vågen sedation af en erfaren kollega, hvor de praktiske færdigheder i dosering, administration og overvågning indøves. Såfremt observation delegeres til andet personale (hjælpepersonale) i tandplejen, skal det personale have tilsvarende uddannelse, der gentages mindst 1 gang årligt, i: Observation før, under og efter behandling, herunder observation med pulsoximetri, Livreddende førstehjælp 8

9 Til dokumentation af, at såvel teoretisk som praktisk oplæring har fundet sted, kan anvendes et kursusbevis eller lignende skriftlig erklæring. 1.8 Sederingsjournal Det skal fremgå af journalen, hvordan sedering af den enkelte patient er gennemført, herunder de observationer der er foretaget i relation til den sederede patient, dels under selve tandbehandlingen, dels under overvågningen efter endt behandling. I bilag 1 er et eksempel på en sederingsjournal med de oplysninger, som journalen skal indeholde når vågen sedation gennemføres. 1.9 Krav til udstyr til overvågning og livreddende førstehjælp Der er krav om, at patienten under den vågne sedation såvel som i observationsperioden, som efter afslutning, er forsynet med pulsoximeter. Dette kan ikke erstatte den løbende fysiske overvågning af patienten (bl.a. farve af slimhinder, hudens farve, temperatur og fugtighedsgrad, thoraxbevægelser herunder respirationsfrekvens og respirationstype) samt den løbende samtale med patienten, der skal sikre, at patienten er vågen og reagerer. Det skal være muligt at ventilere patienten. Til det formål skal der være tilgang til en Rubens ballon eller andet ventilationsudstyr. Anvendes Rubens ballon skal der være adgang til alderssvarende maskestørrelser og balloner med forskelligt volumen, der passer til lungekapaciteten hos forskellige størrelser børn og unge. Den udskiftede luftmængde pr. ind- og udånding hos børn og unge er ca. 6 ml pr. kg. legemsvægt, der kan anvendes som tommelfingerregel ved valg af ventilationsballonens størrelse. Normalværdier for puls og respirationsfrekvens hos raske børn og unge er: Alder Puls (pr. minut) Respirationsfrekvens( pr. minut) 2 år 110 (80-130) år 100 (80-120) år 100 (75-115) år 90 (70-110) år 90 (70-110) 12 år 85 (65-105) (drenge) 12 år 90 (70-110) (piger) 14 år 80 (60-100) (drenge) 14 år 85 (65-105) (piger) Kilde: Uddrag fra Retningslinje, Normalværdier, ver. 1, Pædiatrisk afdeling, OHU. Der er ikke herudover krav om særligt udstyr til livreddende førstehjælp, men det anbefales, at klinikken har tungeholder i to forskellige størrelser en beregnet til mindre børn og en til unge. 9

10 1.10 Pulsoximetri Pulsoximetret Det anbefales at anvende et CE godkendt pulsoxiometer. Det kan være en fordel at pulsoxiometret kan køre batteridrevet såvel som på den almindelige elforsyning. Det anbefales, at pulsoxiometret har såvel visuel som akustisk alarm. Det anbefales at have fingerprober i forskellige størrelser, så der er prober der passer til mindre børn og prober der passer til unge. Pulsoxiometrets brugsanvisning følges herunder kalibrerings og vedligeholdelses anvisninger. Virkningsmekanisme Et pulsoxiometer måler som udgangspunkt det arterielle blods iltmætningsgrad udtrykt i % (iltmættet hæmoglobin i forhold til total hæmoglobin), samt pulsfrekvensen (antal pulsslag pr. minut). Pulsoxiometret består af to lyskilder, der udsender infrarødt lys respektive rødt lys, og af en detektor, der måler på lyset efter, at det har passeret måleobjektet. Pulsoxiometrets probe anbringes normalt på fingeren med lyskilderne over en fingernegl og detektoren anbragt på fingerens underside umiddelbart under lyskilderne. Proben forbindes med pulsoxiometrets beregningsenhed, hvor måleresultaterne præsenteres. Ved målingen udnyttes at iltbærende hæmoglobin absorberer lys forskelligt fra ikke iltbærende hæmoglobin. Pulsoximetrets detektor måler på det ikke absorberede infrarøde respektive røde lys og pulsoxiometrets beregningsenhed beregner herefter iltmætningsgraden under anvendelse af Lambert - Beers lov. Målingen udtrykkes i iltmætningsgraden på pulsoxiometrets display. Målingen foregår kontinuerligt og pulsslaget måles ved de små udsving i iltmætningsgraden, som hvert pulsslag giver anledning til. Pulsslaget vises i displayet som antal pulsslag pr. minut. Alternativt til probe, der anbringes på finger, kan prober til anbringelse på øre eller på tæer anvendes. Endelig findes prober til anbringelse i mundvig, men det er næppe relevant ved tandbehandling. Tolkning af måleresultatet Det pulsoximetriske måleresultat er et supplement til den løbende kliniske overvågning, som ikke kan erstattes af pulsoxiometret. 10

11 For at få valide målinger skal det sikres: at der ikke er anvendt neglelak at der er tilstrækkelig blodgennemstrømning i fingrene (kulde kan nedsætte cirkulationen) at pulsoxiometret er anbragt korrekt på fingeren med lyskilderne over neglen og detektoren på fingerens underside ud for lyskilden at proben passer til størrelsen af finger at pulsoximetrets strømkilde er virksom (batterier er tilstrækkeligt virksomme / forbindelse til elnettet er etableret) at forbindelse fra probe til aflæsningsskærm er forbundet korrekt at der ikke er lyskilder i rummet, der kan forstyrre målingen at der ikke er interferens mellem pulsoxiometer og andre elektroniske instrumenter Iltmætningsgraden ligger normalt over 95 %. Falder iltmætningsgraden fra udgangsværdien bør det kontrolleres at fingerproben sidder korrekt og ikke har forskubbet sig eller, at der er andre fejlkilder ved apparatet. Tjekliste: Proben sidder korrekt Der er forbindelse mellem probe og aflæsningsskærm Der er tilstrækkelig strømforsyning fra batteri eller elnettet Der er ikke lyskilder i rummet der kan genere målingerne Der er ikke andet elektronisk udstyr, der interfererer med pulsoxiometret. Hvis det hurtigt kan konstateres, at proben er anbragt korrekt, og der ikke er fejl ved apparatet i øvrigt, men at iltmætningen falder til under 92 %, skal der gribes ind. En iltmætningsgrad på 95 % eller derover er ikke nødvendigvis udtryk for, at barnet eller den unge ventilerer korrekt. Der kan opstå situationer, hvor iltmætningen i en kortere periode holdes højt i vævet og det arterielle blod selvom ventilationen er kompromitteret. Derfor skal den kliniske observation af vejrtrækningen opretholdes (brystkassen bevæger sig i normal vejrtrækningsfrekvens, slimhinderne har normal farve) i hele sedationsforløbet. Nødsituation Børns iltforbrug målt som ml ilt pr. kg. legemsvægt pr. minut, er op til dobbelt så højt som voksnes. Dette betyder, at iltmangel indtræder hurtigere hos børn end hos voksne. Hvis iltmætningen falder til under 92 %, og der ikke er tegn på apparatfejl iværksættes nødprocedure: Al tandbehandling standses Der tilkaldes lægeambulance i det der gives præcis besked om barnets tilstand 11

12 Der påbegyndes livreddende førstehjælp o Der sikres frie luftveje evt. anvendes tungeholder o Barnet påføres smerte for at stimulere normal vejrtrækning o Der tilføres ilt o Der ventileres kunstigt med Rubens ballon eller tilsvarende manuel ventilation eller kunstigt åndedræt ved mund til mund 2. Speciel del Indledning I den specielle del er anført de anvendelsesforskrifter m.v. der skal overholdes for de mest anvendte sederingsmidler. 12

13 2.1 Midazolam Lægemiddel: Midazolam tilhører lægemiddelgruppen benzodiazepiner Lægemiddelform: Midazolam fås som injektionsvæske. Da midazolam indgives peroralt eller rectalt efter denne procedure er der tale om off-label use, der medfører en skærpet informationspligt Virkning: Midazolam virker: sedativt anxiolytisk hypnotisk muskelrelaxerende antikonvulsivt giver anterograd amnesi Forstærket sedativ effekt ses ved samtidig indtagelse af: antipsykotika antidepressiva hypnotika sedative antihistaminer opioider Nedsat sedativ effekt ses ved samtidig indtagelse af: CNS stimulerende farmaka f.eks. Ritalin Nedsat omsætningshastighed med forlænget halveringstid ses ved samtidig indtagelse af: erythromycin cimetidin (mavesårsmedicin) antimykotika (Itraconazol) grapefrugtsaft Bivirkning: Bivirkninger, der kan forekomme ved brug af Midazolam: svimmelhed dobbelt syn hikke paradoks reaktion (1-2 % reagerer med agitation i stedet for sedation, fornyet brug af benzodiazepiner skal undgås) respirationsdepression 13

14 2.1.2 Anvendelsesforskrift: Indikation: Når der foreligger væsentlige kooperationsproblemer (se generel del) Kontraindikation: børn under 1 år og eller vægt under 10 kg enhver form for akut sygdom myastenia gravis porfyri søvnapnø nedsat leverfunktion nedsat lunge og eller hjertefunktion overfølsomhed overfor benzodiazepiner graviditet Forberedelse af patient: Besøget før første sedering (hvis muligt) bør omfatte: mundtlig og skriftlig information (se bilag 2.1) påbegynde udfyldelse af sederingsjournal (se bilag 1) at let faste er påkrævet (ingen fast føde eller mælkeprodukter 4 timer før, ingen væske 2 timer før behandling) (se bilag 2.1) Ved akut opstået behandlingsbehov foretager behandlende tandlæge en klinisk vurdering af fordelen ved midazolamsedering sammenholdt med risiko ved ikke at overholde fastekravet. Vurderingen journalføres i sederingsjournalen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienten forsynes med pulsoximeter inden sedering påbegyndes Sederingsteknik Præparater til peroral og rektal administration anbringes hver for sig i medicinskabet, således at risiko for fejldosering undgås Peroral sedering med midazolam 5mg/ml: Afmål midazolam med engangssprøjte og bland med en aromatisk drik (saft) i engangsbæger. Mængden må ikke være større end at indholdet kan synkes hurtigt. Større børn kan med fordel drikke blandingen med sugerør. Til mindre børn anbefales brug af Medicinus eller engangssprøjte, der muliggør administration af ublandet midazolam bagtil i mundhulen og med mindst mulig kontakt med tungen. 14

15 Doseringsskema ved peroral anvendelse af midazolam 5 mg pr. ml: Peroral administration af midazolam (0,5 mg/kg legemsvægt) Vægt Konc. 5,0 mg/ml Volumen i ml (dosis i mg) 10 kg 5,0 mg 1,0 ml 11 kg 5,5 mg 1,1 ml 12 kg 6,0 mg 1,2 ml 13 kg 6,5 mg 1,3 ml 14 kg 7,0 mg 1,4 ml 15 kg 7,5 mg 1,5 ml 16 kg 8,0 mg 1,6 ml 17 kg 8,5 mg 1,7 ml 18 kg 9,0 mg 1,8 ml 19 kg 9,5 mg 1,9 ml 20 kg 10,0 mg 2,0 ml 21 kg 10,5 mg 2,1 ml 22 kg 11,0 mg 2,2 ml 23 kg 11,5 mg 2,3 ml 24 kg 12,0 mg 2,4 ml 25 kg 12,5 mg 2,5 ml Voksendosis 15,0 mg (max.dosis) 3,0 ml (max.dosis) Rektal sedering med midazolam 1mg/ml: Afmål midazolam med engangssprøjte og påsæt rektalapplikator. Rektalapplikator indføres i rectum til stoppet nås lige inden for ringmusklen, lad applikatoren sidde 1-2 minutter efterfølgende mens baller holdes sammen. Doseringsskema ved rektal anvendelse af midazolam 1 mg pr. ml*: Rektal administration af midazolam (0,3 mg/kg legemsvægt) Vægt Konc. 1,0 mg/ml Volumen i ml (dosis i mg) 10 kg 3,0 mg 3,0 ml 11 kg 3,3 mg 3,5 ml 12 kg 3,6 mg 3,5 ml 13 kg 3,9 mg 4,0 ml 14 kg 4,2 mg 4,0 ml 15 kg 4,5 mg 4,5 ml 16 kg 4,8 mg 5,0 ml 17 kg 5,1 mg 5,0 ml 18 kg 5,4 mg 5,5 ml 19 kg 5,7 mg 5,5 ml 20 kg 6,0 mg 6,0 ml 21 kg 6,3 mg 6,5 ml 22 kg 6,6 mg 6,5 ml 15

16 23 kg 6,9 mg 7,0 ml 24 kg 7,2 mg 7,0 ml 25 kg 7,5 mg 7,5 ml Voksendosis 7,5 mg 7,5 ml (max.dosis) (max.dosis) * Såfremt anden styrke anvendes skal doseringsskemaet tilpasses den valgte styrke Tillægsdosis Ved utilstrækkelig sederingseffekt kan dosis øges med op til 1/3 dog ikke over den maksimale dosis. Dette skal ske i en ny sederingsseance en anden dag Sederingseffekt Sederingseffekten vurderes efter Wiltons sederingsskala (opskræmt, urolig, euforisk, rolig, døsig, sover). Sedering indtræder ved peroral administration efter ca minutter og ved rektal administration efter ca. 5-8 minutter. Barnets puls, vejrtrækning og almen tilstand skal følges under hele sederingsforløbet. Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledning nr af 26. juni 2013, at overvågningen understøttes af pulsoximetri Blodets iltmætningsgrad må ikke falde til under 92 % Overvågning og afslutning Virkningen persisterer i ca. 1½ time. Barnets puls, vejrtrækning og almentilstand overvåges af uddannet personale på klinikken indtil barnet er ved at nærme sig sin habitual tilstand (stadig påvirket, men uden at være utilpas). Dette sker under normale forhold indenfor den første time. Under overvågning anbefaler Sundhedsstyrelsen i vejledning nr af 26. juni 2013, at der anvendes pulsoximetri til at understøtte kontrollen af puls og vejrtrækning. Når tandlægen vurderer, at barnet har opnået habitual tilstand, kan barnet og voksen ledsager forlade klinikken. Det er vigtigt, at ledsager føler sig tryg, når klinikken forlades. Der udleveres skriftlig information om ledsagers opgaver og ansvar (se bilag 3.1) i det barnet skal være under vedvarende voksent tilsyn de følgende 12 timer jf. sundhedsstyrelsens vejledning nr af 26. juni

17 2.2 Kvælstofforilte (Lattergas) Lægemiddel: Kvælstofforilte (lattergas) Virkning: Kvælstofforilte virker: Sedativt Anxiolytisk Hypnotisk Giver eventuelt anterograd amnesi Bivirkning: Bivirkninger der kan forekomme ved brug af kvælstofforilte: Svimmelhed Kvalme Opkastning Fornemmelse af tryk i mellemøret Smerter (fornemmelse af at være oppustet) i mave - tarm Anvendelsesforskrift: Indikation: Når der foreligger væsentlige kooperationsproblemer (se generel del) Kontraindikation: Patienter, der ikke kan bruge maske Forkølelse Mellemørebetændelse Psykotiske patienter (angst og hallucinationer) Spastikere Patienter med alvorlige infektioner i mund og akutte hævelser i halsen Alvorlig anæmi Forberedelse af patient og udstyr Besøget før første sedering (hvis muligt) bør omfatte: mundtlig og skriftlig information (se bilag 2.2) påbegynde udfyldelse af sederingsjournal (se bilag 1) Ved akut opstået behandlingsbehov foretager behandlende tandlæge en klinisk vurdering af fordele ved lattergassedering. Vurderingen journalføres i sederingsjournalen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienten forsynes med pulsoximeter inden sedering påbegyndes. 17

18 Det kan være nødvendigt at tilpasse denne procedurebeskrivelse i forhold til det konkrete udstyr, der anvendes på klinikken. Indledende kontrol af udstyr: 1. Apparaterne skal være tætte ved haner, slangesamlinger m.v.. Dette gøres med hørelsen og evt. ved brug af sæbevand eller lækagesøgespray 2. Kontrol af remme og hjul 3. Undersøg for utætheder i slanger og reservoirposer 4. Kontroller, at lattergasapparatet ikke kan give kvælstofforilte alene. Dette gøres ved at lukke for iltflasken, åbne for kvælstofforilte-flasken og skrue op for ventilen. Der må ikke være kvælstofforilte flow 5. Kontroller, at lattergasapparatet giver mindst 2,5 l ren ilt i minuttet 6. Flyderen i flowmeteret skal gå ubesværet op. Forberedelse af sedationen: Vælg en maske af passende størrelse og kontroller, at indermasken sidder rigtigt i ydermasken (kig ind). Sæt slangerne på masken Ilt og gas-bortledningsudstyr tilsluttes On/ off knap aktiveres Stærksug tændes og fjernes fra holder Begge hovedhaner åbnes inden apparatet er i forbindelse med patienten Åbn først ilt flasken og derefter kvælstofforilte flasken Der skal ses et flow på 2,5 l ilt pr. minut, aldrig mindre. Kvælstofforilte må ikke kunne doseres alene jf. den indledende kontrols pkt. 4 Reguleringshaner til dosimetre løsnes Kuglen til flowindikatoren skal være i det grønne felt Placer masken så den slutter tæt. Det et vigtigt at sikre sig, at patienten trækker vejret gennem næsen Der anbringes et pulsoximeter på patienten, så det let kan aflæses Patienten instrueres om ikke at tale og ligge roligt Der skal være ro på klinikken under behandlingen Sederingsteknik Indledningsfase: Der arbejdes hyppigst med et samlet totalflow (ilt + kvælstofforilte) på 6 liter pr. minut. For fuldt udvoksede kan samlet totalflow sættes op til 8 liter pr. minut. Den vågne sedation indledes med et flow på 6 liter ren ilt pr. minut i 2-3 minutter. Herefter gives 5 l ren ilt pr. minut og 1 l kvælstofforilte pr. minut, der efter 2-3 minutter, nedsættes til 4 l ren ilt pr. minut og 2 l kvælstofforilte pr. minut i yderligere 2-3 minutter. Herefter kan vedligeholdelsesdosis indstilles jf. nedenfor. Vedligeholdelsesfase: 3-4 liter ren ilt pr. minut og 2-3 liter kvælstofforilte pr minut med samlet totalflow på 6 liter. Patienten må ikke forlades og patientens almentilstand kontrolleres løbende ligesom pulsoxiometeret kontrolleres løbende. 18

19 Reservoirposen (ballonen) kontrolleres løbende sammen med flowmarkør. Afslutningsfase: Kvælstofforilte flaskens håndtag lukkes og flowhanen lukkes når trykket er i bund. Der gives 6 liter ren ilt i 5 min. Fjern masken. Luk håndtaget på iltflasken og luk flowhane når trykket er nede. Luft ud på klinikken Sederingseffekt Sederingseffekten vurderes efter Wiltons sederingsskala (opskræmt, urolig, euforisk, rolig, døsig, sover) og indtræder gradvist igennem indledningsfasen. Sederingseffekten indtræder umiddelbart i forlængelse af indledningsfasen og ophører fuldstændigt minutter efter, at afslutningsfasen er gennemført. Barnets puls, vejrtrækning og almen tilstand skal følges under hele sederingsforløbet. Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledning nr af 26. juni 2013, at overvågningen understøttes af pulsoximetri. Blodets iltmætningsgrad må ikke falde til under 92 % Overvågning og afslutning Virkningen kan persistere i op til ½ time. Barnets puls, vejrtrækning og almentilstand overvåges af uddannet personale på klinikken indtil barnet er ved at nærme sig sin habitual tilstand (stadig påvirket, men uden at være utilpas). Dette sker under normale forhold indenfor de første 5-10 minutter. Under overvågning anbefaler Sundhedsstyrelsen i vejledning nr af 26. juni 2013, at der anvendes pulsoximetri til at understøtte kontrollen af puls og vejrtrækning. Når tandlægen vurderer, at barnet har opnået habitual tilstand kan barnet og voksen ledsager forlade klinikken. Det er vigtigt, at ledsager føler sig tryg, når klinikken forlades. Der udleveres skriftlig information om ledsagers opgaver og ansvar (se bilag 3.2) i det barnet skal være under vedvarende voksent tilsyn de følgende 12 timer jf. sundhedsstyrelsens vejledning nr af 26. juni

20 2.3 Triazolam Lægemiddel: Triazolam tilhører lægemiddelgruppen benzodiazepiner Lægemiddelform: Triazolam fås som tabletter. Da triazolam ikke anbefales til børn og unge er anvendelsen en offlabel use med deaf følgende skærpet informationspligt Virkning: Triazolam virker: sedativt anxiolytisk hypnotisk Forstærket sedativ effekt ses ved samtidig indtagelse af: antipsykotika antidepressiva hypnotika sedative antihistaminer opioider Nedsat sedativ effekt ses ved samtidig indtagelse af: CNS stimulerende farmaka f.eks. Ritalin Nedsat omsætningshastighed med forlænget halveringstid ses ved samtidig indtagelse af: Erythromycin, claritromycin Rifampicin (antibiotikum, der primært anvendes mod tuberkulose) cimetidin (mavesårsmedicin) antimykotika (Itraconazol, ketocanazol, fluconazol) grapefrugtsaft Bivirkning: Bivirkninger, der kan forekomme ved brug af Triazolam: hovedpine svimmelhed dobbeltsyn hikke paradoks reaktion (1-2 % reagerer med agitation i stedet for sedation, fornyet brug af benzodiazepiner skal undgås) respirationsdepression 20

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. :

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. : OK Børneulykkesforsikring Skadeanmeldelse Forsikrings- Navn: Tager Adresse: By: CPR. nr.: Tlf.: Post nr. Oplys venligst reg.nr. og konto nr. til dit pengeinstitut, til brug for evt. skadeudbetaling. Oplysningerne

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene Forsikringstager Navn Postnr. E-mail By Skadenr. (udfyldes af Codan) Policenr. Tlf. privat Tlf. arbejde

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Hr. Kristensen er 50 år gammel og har i flere år haft ledsmerter, især i fingrene. Han har fået stillet diagnosen rheumatoid

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler.

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler. Tak fordi I har valgt en Børneforsikring/Børneforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med børneforsikringen du har købt hos os. Ved udfyldning

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Reg.nr: Kontonr: Pengeinstitut: Skadested: Skaden sket: dag / 20 kl. Hvordan skete skaden? Ulykken skete: Under arbejde for arbejdsgiver

Reg.nr: Kontonr: Pengeinstitut: Skadested: Skaden sket: dag / 20 kl. Hvordan skete skaden? Ulykken skete: Under arbejde for arbejdsgiver SKADEANMELDELSE Tandskade Skadeoplysninger Forsikringstager Firma Navn: Adresse: CVR Nr..: E-mail adresse: Police nr. Kontaktperson: Postnr. og by: Telefonnr.: Skadelidte Navn: Adresse: Cpr.nr.: Postnr.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen 021 Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene FORSIKRINGSTAGER NAVN: ADRESSE: POSTNR. OG BY: FORSIKRINGSTAGEREN ER DEN PERSON, I HVIS

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri. Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere