REISEF ÆNTYR. f ' 11^

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REISEF ÆNTYR. f ' 11^"

Transkript

1 BRIEF EB

2

3 REISEF OG 11^ :-0^: ÆNTYR AF f<obert WATT FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN. (o. II. DliLBANCO. G. E. C. GAD. F. HKOEL Æ SØN. C. C. LOSE.> '

4

5 ''''^^'*'^=t>2::-^<^(^^-im.. åp'ty /X'^2)

6 ^r^

7 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto i^il

8

9 REISER EVENTYR AF ROBERT WATT.

10

11 ROBERT WATT. P'.i^^^ REISER OG EVENTYR. VIRKELIGHEDSBILLEDER. FORLAGSBUREAUET I KJøBENHAVN. (o. H. DELBANCU. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. I.OSE.) T K Y K T H t) S.NIELSEN X L V U I C II li. i88s.

12

13 Indhold. I. Paa Siillehavsbanen 1 II...Hinsides de blaa Bjepg-e" 29 III. Fire og' tyve Timer i Wasliington 57 IV. El mindevæpdigi Sted 75, V. Et Ppairie-Table-d'hote 86 VI. Med en Busk-Dilig'eni3e" 110 VII. En Dag i Omalia 129 VIII. Millionbyen 147 IX. Et natlig't Besøg IBO X. En Nævekamp 173

14

15 VIRKELIGHEDSBILLEDER. -~#

16

17 ^^^^^###* I? «- *^w% I. Paa Stillehaysbanen. redive Minuters Ophold!«raabte Kondukteuren, idet han fra Platform til Platform gik gjennem det lange Jernbanetog, der paa en kold Novemberdag havde gjort Holdt ved en af Stillehavsbanens Stationer.»Tredive Minuter!... Ja, lad os saa blot komme ud for at rette Benene og se, om vi ere ved et godt Madsted,«sagde en af mine Reisefæller, idet han strakte sig og gik henimod Udgangen i Enden af Waggonen. Man kunde jo ogsaa nok trænge til >at rette Benene«, som han udtrykte sig, thi siden vi havde gjort Bekjendtskab og sluttet os sammen i Omaha, der i sin Tid betragtedes som den yderste Forpost i det fjerne Vesten, havde vi rullet 516 engelske Mil paa Skinnerne og befandt os nu i Wyomings mest blomstrende By Cheyenne. R. Watt : Paa Reiser og Eventyr. j

18 europæisk Jernbanekoupee, vilde vi utvivlsomt have fundet os lidet oplagte til at farte omkring i den forunderlige, halvt vilde By med det frodige Liv, hvor vi nu befandt os, men takket være den store Samfundsvelgjører P u 1 Im a n, Havde vi tilbagelagt denne Afstand i en almindelig, Opfinderen af de berømte Salon-, Restaurationsog Sovewaggoner, følte vi os kun i meget ringe Grad udmattede. Reisen var forløben paa den behageligste Maade. Vi havde havt nok at gjøre med at passe paa Antilop- og Bøffelflokkene, med at høre paa Beretninger om det vilde Liv, der førtes, da Banen anlagdes i disse Amerikas fjerne Egne, om de blodige Kampe med Sioux-, Cheyenne- og Arapahoe-Indianerne og om de ikke mindre blodige Sammenstød, der daglig fandt Sted i de Spillehelveder, som fulgte med Banen, efterhaanden som den skred længere og længere Vest paa; ja, vi havde endog havt den Fornøielse paa forskjellige Stadier af Reisen at gjøre personligt Bekjendtskab med berømte Desperados fra Nevadas og Californiens mest berygtede Minebyer, med disse Karle, der altid have Lommen fuld af Kort, som altid ere parate til at forsvare deres Kjeltringstreger med Revolveren og Bowiekniven, og som med Stolthed berette om, hvormange Lig de have fyldt i de forskjellige Kirkegaarde, hvis en eller anden naiv Sjæl skulde spørge om deres Adkomst til at udøve deres Indflydelse i de Distrikter, hvor der ikke findes

19 nogen anden Lov end den, som foreskrives med en syvløbet Revolver, eller nogen anden Dommer end Mr. Lynch. Vi befandt os altsaa i det store Midtpunkt for Trafiken til og fra Colorado og Ny Mexico, og interessant var Stedet i alle Henseender. Alene Cheyennes Historie er trods sin Korthed særdeles betegnende for den eiendommelige Tilblivelse af den amerikanske Civilisation. Den 4de Juli 1867 fandtes der kun et eneste Hus i Cheyenne, men saa strakte Stillehavsbanen sine lange Jernarme over den brede Slette henimod det lille Vandløb, kaldet Cro7V Creek, og som ved et Trylleslag voxede Husene af Seildug og Bjælker, af ubrændte Mursten og svære Stenblokke, op ved Flodens Bredder, medens 6000 Mennesker af hvilke Størsteparten naturligvis vare Mandfolk tumlede, svirede, dandsede, spillede og myrdede hinanden indenfor Prairibyens Enemærker. Der opstod Theatre, Dandselokaler. Bankierhuse, Juvelboutiker, Spillehelveder, og Kirkegaarden, der har spillet saa stor en Rolle ved Anlæget af alle slige Byer, manglede naturligvis heller ikke; i Byens Kronike er der af troværdige Mænd indskrevet den Bemærkning, at af de første 140 Mennesker, der vare blevne jordede paa den omtalte Kirkegaard, vare kun 1 1 døde en naturlig Død. Saa hørte imidlertid de flotte Dage op, Stillehavsbanen snoede sig længere mod Vest, det fraadende og

20 sydende Hav af Mennesker rullede sine Bølger langs Skinnerne for igjen at anrette Ødelæggelser et andet Sted, og de Huse, der endnu vare blevne tilbage ved Crcnv Creek, stod saa at sige tomme. Det havde imidlertid vist sig, at Cheyenne maatte blive et Knudepunkt for en udbredt Handel og Samfærdsel mellem de omliggende Stater. De dygtige Elementer af Befolkningen, der vare blevne tilbage, benyttede sig af de gunstige Omstændigheder, og Byen tiltog atter ganske vist langsomt, men til Gjengjæld ogsaa mere sikkert i Størrelse og Velstand, og har for Øieblikket næsten lige saa mange gode Borgere, som den i sin Tid havde dumdristige Eventyrere af alle Arter. Medens Maskinen indtog et betydeligt Kvantum Vand og Waggonerne bleve eftersete, søgte jeg i Forening med de Reisekammerater, jeg nærmest havde gjort Bekjendtskab med, til det i Forhold til Omgivelserne særdeles glimrende Hotel, som Stillehavsbanens Bestyrelse havde ladet opføre umiddelbart ved den egenlige Stationsbygning. En Kineser, iført den traditionelle løst hængende Blouse, de klodsede Sko og den eiendommelige, lille runde Filthat, hamrede som en Besat løs paa en Gongong udenfor Hotellet, medens forskjellige andre tjenende Aander vare ivrig beskjæftigede paa en lignende Maade udenfor andre Bygninger, for at antyde, at de Rei-

21 sende paa The great Trans-Continenfal Railroad kunde blive husvalede med Mad og Drikke indenfor deres Mure. Paa hver af Stillehavsbanens Stationer, hvor der gjøres et længere Ophold, bliver man trakteret med en lignende Gongong- Koncert, men man gjør altid bedst i at søge til det af Jernbaneselskabet indrettede eller protegerede Hus. Cheyennes Jernbanerestauration var ligefrem fortrinlig og frembød særlige Tillokkelser for Enhver, der interesserer sig for at spise paa en fra det daglige Liv forskjellig Maade. En vældig Bøffel-Kalvekølle dampede paa Bordet, som den egenlige plat de résisfajicc, men Lysthavende kunde f Ex ogsaa faa Antilopsteg, den saakaldte Bøffel-Fisk, og Alt i Forening med en saa stor Variation af Grøntsager og Brødsorter, som man kun træffer dem i Amerika. Betjeningen udførtes saa at sige udelukkende af smaa vevre Kinesere i lette Klæder, der duftede af Renhed, og hele Scenen var præget af noget Nyt og Eiendommeligt, der maatte tiltale enhver Reisende. Gjennem Vinduerne kunde man se endel andre Kinesere beskjæftigede med grovere Arbeide, og jeg lagde Mærke til, at Jernbaneselskabet herfra og helt ned til Stillehavskysten anvendte flere Folk fra det himmelske end fra noget andet Rige i sin Tjeneste. Disse smaa, arbeidsomme Kinesere ere langt mere ædruehge, langt mere fredelige og tillige meget

22 billigere end deres kristne Brødre, og de have selv ikke Noget imod at komme bort fra det overfyldte San Francisco og fra de støiende Minebyer, hvor de ofte ere udsatte for Forfølgelser af enhver Art, for at tilbringe nogle Aar som Banevogtere paa de fjerne Prairier, som Opsynsmænd ved de talrige mod Sneens Sammenfygning opførte aparte Skure de saakaldte S?io7v-Sheds paa Banestrækningen over Klippebjergene og Sierra Nevada, i hvilken Tid de da roligt kunne sammenspare sig en lille Pengesum. Saasnart vi havde holdt Maaltid, og det blev besørget i en Fart, gik vi ud i Byen for at se paa dens»mærkværdigheder«, og der var ikke saa faa af dem endda. Vi kunde med Lethed have tilbragt en munter Dag i Cheyenne, men Tiden var jo afmaalt i Minuter, saa at \'i maatte skynde os, og jeg fik saaledes ikke Leilighed til at hilse paa mine ærede Kolleger, Redakteurerne af de to store, smukt udstyrede Dagblade, 77/^ Leader^, der forfægtede de republikanske Anskuelser, og >^The Argus", der er Demokraternes Moniteur, Noget jeg under andre Omstændigheder ganske vist vilde have gjort, om ikke for Andet saa for at fordrive en Timestid med at høre Beretninger om den Tid, da Revolverne vare ligesaa nødvendige Gjenstande paa et Redaktionskontor som Pen og Blæk. Men Noget fik vi dog at se; f. Ex. de store Sadelmagerværksteder, hvor de berømte Sadler

23 efter mexikansk Mønster blive lavede, og hvorfra den der paa Egnen bekjendte Æressaddel kom, der kostede 600 Dollars, og som af taknemmelige Borgere blev skjænket til General Chevington; og de vældige Ølbryggerier, der blomstre paa en saa overraskende Maade, fordi, som det saa smukt hedder i en lille, lokal Veiviser, Cheyennes Beboere sætte en Stolthed i at beskytte den stedlige Industri; men mest Interesse havde dog vort Besøg i de forskjellige og nu over alle de forenede Stater bekjendte Juvelboutiker, hvor Diamanterne, Smaragderne, men navnlig de saakaldte Mos-Agater fra Californien, Nevada, Idaho, Wyoming og Colorado shbes og indfattes i ægte massivt Guld fra de nærliggende Miner. For nogle Aar siden sendtes disse ædle Stene i raa Tilstand til Venner og Bekjendte i Hjemmet, eller Minearbeideren, der til Hverdagsbrug haandterede den svære Hakke, morede sig om Søndagen med at hamre en Guldring eller et Kors, hvori han i al Plumphed kunde indfatte den fundne Juvel; og paa Peronen ved Cheyenne falbydes der endnu ved hveit Togs Afgang en Mængde af disse Sjeldenheder, medens Raabet: -»CJiispaii. jevnlig lyder i den almindelige Summen af Stemmer. Vi kjøbte forskjellige Mos-Agater, kastede et Blik paa de faa endnu noget primitive Kirker og kiggede til Slutning ind i et Par af de endnu bestaaende mest omtalte Spillehelveder, idet vi nemlig havde faaet at vide, at et Godstog var

24 8 gaaet ud af Skinnerne en Milsvei længere fremme paa Banen, og at vi i den Anledning bleve nødsagede til at gjøre et ikke ganske kort Ophold i Cheyenne. Ulykken var forresten ikke stor, Ingen var kommen til Skade, og det gjaldt kun om at faa en enkelt Waggon, der laa paa Sporet, skaffet afveien. Vi vare slet ikke kjede af denne ufrivillige Standsning i vor lange Fart, fordi vi derved fik Leilighed til at faa et lille Indblik i disse Spillebulers indre Liv. Husene selv var der ikke megen Stads ved; de vare for det Meste af Træ og forsynede med en Veranda, hvor en lille Flok stærkt beskjæggede og bestøvlede Mænd indviklede i deres Serape'f*), eller i Skjorteærmer, ikke saa sjeldent havde forsamlet sig omkring en Spiller, der lagde Bank op, medens han koketterede med sine talrige Guldruller, og ikke mindre med sine velladede Vaaben, der paa en iøinefaldende Maade stak op af hans Lommer. Gik man igjennem Verandaen, kom man til et større Værelse, der just ikke udmærkede sig ved nogen paafaldende Elegance. Man følte, at man var langt fra det grønne Bord i den gamle Verdens Spillesale, hvor Damernes Toiletter glimre, og hvor en kildrende Parfume bølger igjennem den ophedede Luft. Det Apparat, der blev sat i Bevægelse paa et Spillehus i Cheyenne, var *) Et fint mexikansk Tæppe.

25 langt simplere. Et Træbord omgivet af nogle Stole midt paa Gulvet og en Disk. hvor der serveredes Drikkevarer, i den ene Ende af Rummet, dannede som oftest hele Udstyret, men Guldet rullede ligesaa frit som i Monte Carlo, og det tilstedeværende Publikum var nok saa interessant om end endel farligere i Omgang. Jeg var imidlertid i godt Selskab, og vi vare bestemte paa at fordrive Tiden. En gammel Guldgraver fra Nevada, der havde været i de østlige Stater for at more sig, og som var meget fortrolig med det bevægede Liv i Minerne og de nærliggende Byer, førte os an, men i den lille Flok var der desuden en prægtig Yankee, et udmærket Exemplar af en self-made Mand med et klart Hoved, en ubøielig Villiekraft, en forbausende Koldblodighed og i rigt Maal begavet med denne tørre, eiendommelige Humor, som kun synes at kunne fødes og udvikles under amerikanske Forhold. Han havde saa at sige hele sit Liv været beskjæftiget med Jernbaneanlæg, havde i Egenskab af Ingenieur nylig fuldendt en Banestrækning i Missouri og havde nu isinde»at hvile sig lidt«, som han kaldte det, ved at gjøre et Par Smaareiser, der rimeligvis ogsaa vilde føre ham til den gamle Verden. En Landmand fra Mariposa- Distriktet nede i Californien, en ung Officer fra Arizona-Territoriet, hvor han begav sig hen for at kæmpe imod

26 lo Apache-Indianerne, og en ung Handelsmand fra Yokohama udgjorde Selskabet.»Jeg behøver vel ikke at advare Dem mod at spille,«sagde den gamle Nevada-Mand til mig, idet vi nærmede os en ny af disse farlige Huler i Udkanten af Byen.»Dersom det var paa et pænt Sted i San Francisco eller Sacramento, skulde jeg ikke sige Noget til det, men Alle de, der lægge Bank op her, spille saa at sige falsk, og hvis De skulde slumpe til at vinde engang imellem, vil De i de fleste Tilfælde faa deres Gevinst udbetalt i eftergjort Mønt, og gjør De Vrøvl, vil jeg holde Drikkevarer til hele Selskabet paa, at De kommer galt fra det.det er jo lovende Udsigter, men De behøver forøvrigt ikke at være bange, jeg kjender hdt til den Slags Steder fra Australien.«Der var livligt inde i»salen«, som det lille Rum saa høfligt blev kaldt. Prægtige, velvoxne, beskjæggede Karle vogtede med Opmærksomhed paa Spillets Gang, der rimeligvis som oftest kun foregik imellem den, der haandterede Kortene og hans forskjellige Medhjælpere, som optraadte under allehaande Forklædninger, for at lokke de uerfarne og nylig ankomne Guldgravere, Minearbeidere eller Kvæghandlere til at vove en Indsats, eller for at friste de af Whisky omtaagede glade Ynglinge til at prøve Lykken i et Spil, som man skulde tro ikke kunde tabes, saa simpelt og uskyldigt saa det ud. Der blev drukket

27 II frit, men nærmest ved Bordet, hvor Guldet rullede, førtes Samtalerne dog i en forholdsvis dæmpet Tone.»Hvad drikker man herr«spurgte jeg min Ledsager.»Californisk Cognac for Exempel,«svarede han. Yankeen.»Eller maaske»valley Tan«,</ indskød»hvilket?«t>red Eyci, svarede han uden at forandre en Mine i sit langtrukne, farveløse Ansigt, der endte i det bekjendte, uklædelige og for Amerikanerne eiendommelige ^J^> j^g ^r lig^ nær.«hageskjæg.» Veed De da ikke, hvad Brigham- Water err«nei, jeg vidste hverken hvad >Rødt-Øie«eller»Brigham-Vand«var.»Saaledes kaldes den Whisky, der laves i Utah,«bemærkede den unge Officer og tilfoiede-»ja, det er ikke saa let at forstaa Sproget her, og selv med det bedste Lexikon vil det sikkert undertiden falde Dem vanskeligt at fatte Meningen af den Jargon, der er udgaaet fra Minerne Nevada og Californien. Og han havde virkelig Ret, der hørte nogen Øvelse til for at kunne følge en Samtale, i hvilken der forekom saamange Slaiig-Oxå, hentede fra det Mexikanske, det Indianske og det engelske Gadesprog, som Tilfældet var her. Man maatte

28 12 vide, at en lille Restauration f. Ex. kaldtes et TIash-Ho7ise (Finker-Hus), at en Opvarter i den Anledning benævnedes en Hash-Slinger (Finker- Slyngel), at et Maaltid Mad var det samme som en Grub-Pile (Æde-Stabel) og at det var vedtaget at benævne Flæsk: Sow-BcUy (So-Mave), for at kunne tale med. Det interesserede mig overordenlig meget at passe paa Spillets Gang, at studere de mange løierlige Fysiognomier, at høre de forskjellige Samtaler og Udraab, de grovkornede Vittigheder og de mange, med en vis vild Genialitet opfundne Forbandelser, men vort Ophold fik en brat Ende, idet en af Mulatterne, der gjorde Opvartning i vor Waggon, kom ansættende for at hente os, da Toget nu var færdigt til Afgang. Vi tog ilsomt Afsked med Cheyenne, nikkede til de smaa Kinesere, der havde samlet sig i en Klynge paa Perronen og dampede saa videre i Retning af de mægtige Klippebjerge, der efter nogen Tids Forløb begyndte at vise deres vældige Omrids paa den forunderlig klare og ligesom gjennemsigtige Himmel.»Det var en morsom Expedition,«bemærkede jeg, da vi igjen rigtig vare komne til Sæde i den magelige Waggon,»og jeg maa virkelig takke Dem derfor,«tilføiede jeg, idet jeg hen-... vendte mig til vor Ven fra Nevada. Ikke Noget at takke for De har saamænd i Grunden Ingenting faaet at se.... Det

29 13 gik altfor tamt til.... Et Par Bull- Wackers og J\ kile- Skinners, der.stod og legede med deres faa Skillinger, havde jo Ingenting at betyde.han mener Oxe- og Muldyrkuske,«forklarede den unge Officer med et Smil.»Nei, saa skulde De have seet, hvordan det gik til i de gode gamle Dage i Marysville, Vir-... ginia City, Esmeralda og paa de andre flotte Steder. Da var der Liv i Kludene, og det var et muntert Selskab, man kom i, i en saadan Hule; Guldstykkerne laa i store Stabler og Revolverne ved Siden af, og det var sjeldent, at der forløb en Dag, uden at der gik lidt Skydning for sig.... Og naar saa en af de berømte Banditter der paa Egnen viste sig, saa skulde De blot se, hvor de Andre gjorde Plads for ham, ja selv han, der lagde Bank op, lod Fyren spille uden at møde med Pengene paa Bordet, og turde ikke Andet end lade ham vinde for hurtigt at blive af med ham. Det var en Slags Skat, Bankieren betalte, ligesom den, De fortæller mig, Eierne af Spillehusene i Europa betale til vedkommende Øvrighed.... Den, der haandterede Kortene, kunde saameget desto lettere gjøre det, som han næsten altid spillede falsk, naar han lagde op til det saa meget yndede Firekorts- Monte, og naar den Anden havde faaet.sine Penge, gik han i Reglen rolig sin Vei for at svire dem op og gjøre Kvalm et andet Sted.Og fandt disse professionelle Spillere sig

30 14 i at betale denne Skat til en saadan Desperado?<i spurgte jeg for muligvis at blive sat bedre ind i Sæderne og Skikkene blandt Eventyrerne fra alle Jordens Egne, som de rige Miner havde lokket sammen mellem de vilde Bjerge.»Ja næsten altid.... Jeg har kun en eneste Gang været Vidne til, at en Bankier gjorde Vrøvl, men han gjør det aldrig mere.«... >Ja saa!«>nei, for han er nemlig død. Det var oppe i Esmeralda for et Par Aar siden. En meget bekjendt Størrelse iblandt os, som havde tjent lidt Guld i Minerne, begyndte at lægge Bank i en lille Knaldhytte, der havde et godt Navn fra gamle Dage. Han havde givet et meget pænt lille Bidrag til Kirkegaarden, og der var ikke Mange, som ønskede at falde ud med ham.... Naa: En Eftermiddag lagde han Kortene op som sædvanlig, tilstede, og Spillet gik meget frit.... Saa kommer Buckskin-Joe ind. der var mange Folk Han var bekjendt over hele Nevada, og der var Ingen, som ønskede at træde ham paa Tæerne, navnlig naar han, som Tilfældet var paa den Eftermiddag, havde hældt lidt formeget paa Krukken.... Vi traadte naturligvis tilside, saa at han kunde komme igjennem.»tredive Dollars paa det Kort!«raaber han, og der var Ingen, som ventede, at Nogen havde turdet gjøre Indsigelser, men den Anden troede sig imidlertid stærk nok til at kunne takle Joe.

31 >; 15 Pengene paa Bordet!«siger han rolig, og seer stivt paa gamle Buckskin.... Det gav et Sæt i os Allesammen, men vi havde ikke lang Tid til at tænke over, hvad der nu vilde ske, thi inden vi vidste et Ord deraf, greb Joe den Anden i Haaret, trak ham med et vældigt Tag halvt op paa Bordet op plantede sin Bowiekniv lige i Ryggen paa ham under en forfærdelig Ed.... Han døde øieblikkelig!... Se, det Mærkelige var nu,«tilføiede Fortælleren med en naiv Beundring over og dyb Interesse for det Passerede,»at ikke en Eneste af os tænkte paa at gribe Joe, der forresten med Lynets Fart havde listet en syvløbet Revolver ud af hver Buxelomme, og idet han gik baglænds ud af Døren, svingede han dem da ogsaa i Luften paa en meget betegnende Maade.... Jeg saa selv det Hele og husker det som om det var skeet igaar.ja, det var flotte Tider.«indskød Yankeen, idet han vendte sin Skraa og spyttede, men ellers ikke forandrede en Mine, og saa gik Samtalen over til mere almindelige Emner, som den humoristiske Ingenieur hele Tiden krydrede med sin urokkelige Alvor, selv om vi Andre lo af fuld Hals. Vi talte om Politik, og den unge Handelsmand fra Yokohama forhørte sig, om det var sandt, at den bekjendte General Buttier foreløbig vilde forlade den politiske Arena for at aabne en Bank i en af Sydstaterne.

32 lo»vil han aabne en Bank,«faldt Yankeen ind,»saa bliver det da med et Brækjern, kjender jeg Generalen ret.«vi talte om Reiser og om Ingenieurens mulige Tour til Europa, i hvilken Anledning den unge Officer, der lod til at have et vist poetisk Sving, paalagde ham endelig ikke at forsømme at se Shakespeares Grav.»Hvad i Helvede bryder jeg mig om at se Shakespeares Grav?«sagde Yankeen, idet han i sin Iver talte mere gjennem Næsen end ellers,»jeg kan jo gaa herud paa Prairien og grave en eller anden forbandet gammel Indianer op ; hans Ben se formodenlig ligesaadan ud som Shakespeares! (Han trak paa Navnet saa at det lød dobbelt saa langt som det egenlig var og udtrykte gjennem sin Stemmeklang den dybeste Foragt for det omtalte upraktiske Forslag).»Nei, naar jeg reiser til Europa, skal det være for at se, hvordan de Fyre derovre drive deres Jernbaner, og saa vil jeg besøge Krupp.- Vi talte om Ægteskabet og Familielivet, og da vi i Samtalens Løb havde erfaret, at vor praktiske Ven var gift, udtalte jeg den Formodning, at hans Kone maatte have det lidt ensomt, siden han ifølge sin Stilling bestandig maatte være saameget paa Reiser.»Heil! 'i snøvlede han han indledte næsten enhver af sine Udtalelser med dette lille, men kraftige Ord»da jeg forlod Banen i Missouri,

33 17 forærede de andre Embedsmænd mig en hel Del Sølvtøi, nu har hun jo det og saa en Bunke Børn, det kan hun more sig brillant med.«vi rullede imidlertid i ustandset Fart videre. Ved Hazardstationen fik vi igjen et Glimt af Cheyenne at se, og saa begyndte det for Alvor at gaa op ad Bakke, medens Omgivelserne stadig bleve mere og mere vilde, sønderrevne og storladne. De smaa Dalstrøg, vi passerede, vare hist og her bedækkede med melankolske Granog Fyrretræer, der saa helt forkrøblede ud i Væxten, og til alle Sider hævede de graalige og paa hinanden stablede, mægtige Granitblokke sig mod Skyerne; vi nærmede os de sorte Bjerge, (Black Hills). Paa Stationen Sherman, 8235 Fod over Havets Overflade, det høieste Punkt paa Farten over Klippebjergene, gjorde vi et Par Minuters Holdt, og kort Tid efterat Dampfløiten atter havde givet Signal, buldrede vi over den berømte Bro, der i en Længde af 650 Fod strækker sig over Dall-Creek, og som i Frastand tager sig ud som et Stykke Kniphngsarbeide, saa edderkoppeagtige ere dens talrige Støtter, og saa gjennemsigtigt og aabent er det Underlag, hvorpaa Skinnerne ligge, og fløi nu videre forbi Stationer, af hvilke en havde faaet et Navn paa Grund af de blodige Bedrifter, som en vis JackSlade,en forhenværende Opsynsmand i det gamle Diligencekompagnies Tjeneste, havde ud- R. Watt: Paa Reiser og Eventyr. 2

34 øvet i dens Nærhed, medens en anden med sit lille Fort var bekjendt af Indianerkampe, og en tredie havde tiltrukket sig Opmærksomheden paa Grund af den deilige Udsigt, man nød derfra, indtil vi igjen gjorde Holdt i flere Minuter ved den blomstrende By Laramie. Saa fulgte der igjen en endeløs Række mindre Stationer med Navne, der dels vare hentede fra Europas skjønneste Punkter, dels lavede af de gamle Bagskovs-Mænd, dels tagne fra Indianernes Sprog. Lidt ensformig var Touren undertiden hvad Landskabet angik, men mit livlige Reiseselskab søgte at faa Tiden til at gaa paa en meget underholdende Maade, og den originale Yankee var navnlig uudtømmelig i Fortællinger og Anekdoter. Ved hver nok saa lille Holdeplads sprang han ud af Waggonen for at se sig om og havde altid sine Bemærkninger om Stedets Omgivelser og dets Beboere paa rede Haand. Jeg mindes, at han paa en saadan Station, der kun bestod af fire, fem faldefærdige Hytter, henledte min Opmærksomhed paa en af dem, hvis Skilt prangede med den pompeuse Indskrift!»National-Theater. Restauration. Billardsalon,«idet han fortalte:»det var en gemytlig Kneipe for et Par Aar siden, kan De tro.... Ved Middagstid, naar de Logerende skulde tilbords, pleiede Værten altid at underrette dem derom ved at affyre det ene Løb af sin Bøsse... det andet holdt

35 IQ han i Beredskab for det Tilfælde, at en af Gjæsterne skulde faa Lyst til at knibe ud uden at betale sin Kouvert,... saa j> pebrede«han ham lidt til Farvel!«Og det nærmeste Tilløb til en Latter, som jeg havde seet paa hans Ansigt, viste sig, idet han øiensynlig i høi Grad gottede sig ved Mindet om sin Landsmands sindrige Paafund for at iaa sit Tilgodehavende. Da Mørket faldt paa, og vi kun med Vanske- Hghed formaaede at skimte de fjerne Bjerges Omrids, flyttede vi fra den med tykke Tæpper, Borde, Draperier, Fløielssofaer og Lamper rigt udstyrede Salon-Vogn for at tage Plads paa Træbænkene i den tarvelige tredie Klasses Waggon, idet man nemlig kun der havde den forønskede Frihed til at ryge Tobak. Men takket være den Maade, paa hvilken et amerikansk Jernbanetog er indrettet, bevæger man sig med stor Lethed gjennem alle Waggonerne, selv naar Farten er allerstærkest. Paa Stillehavsbanen gives der ingen»anden Plads.«Har man ikke Lyst eller Raad til at reise paa første, maa man se at indrette sig saa godt man kan paa tredie. Gjør man hele Touren fra Ocean til Ocean, tværs over Amerikas Fastland, kunne de otte Døgn, der medgaa, ganske vist forekomme Udt trættende, men Adskillige reise dog paa den Maade, og klage endda ikke. Tanken om de Besværhgheder, som den Reisende for nogle Aar siden

36 20 maatte underkaste sig i hele Maaneder for at tilbagelægge den samme Afstand, hjælper maaske til at holde Humeuret og Kraften oppe hos Vedkommende. Den omtalte store Waggon, i hvilken vi traadte ind, og som ifølge amerikansk Skik og Brug ikke var afdelt i Koupeer, mindede ved første Øiekast om et eller andet stort Rum i en Hovedstad, til hvilket allehaande Husvilde havde søgt Ly med deres smaa Eiendeie. Store Kister stod hist og her mellem aabne Kasser, fyldte med Fødevarer af alle Arter, Bylter af Sengklæder vare pressede ind under Sæderne, paa hvilke der laa uldne Tæpper og forskjellige Klædningsstykker. En halv Snes Mænd, der næsten alle udmærkede sig ved frodigt Skjæg, stærkt farvede, uldne Skjorter og meget lange Støvler, fordrev Tiden med Kortspil, Læsning eller med at faa en lille Lur nede paa Bunden af Waggonen. Der var ogsaa en tre, fire Fruentimmer, som alle gjorde Indtrykket af at føle sig rigtig hjemme i disse Forhold; det var aabenbart ikke første Gang, at de passerede Klippebjergene og befandt sig i slige storartede Naturomgivelser. En lille Dreng og en noget ældre Pige løb frem og tilbage i den brede Gang, der fører gjennem Midten af en saadan Waggon. De lo, naar Togets Slingren fik dem til at vakle, de aflagde muntre Besøg paa Bænkene hos de andre Passagerer, der behandlede dem med en

37 21 vis grovkornet Venlighed, men de søsfte dog bestandig tilbage til en Krog, hvor der sad et ungt Fruentimmer, til hvem de hver Gang med barnlig Snaksomhed aflagde Rapport om deres smaa Streiftog, fra hvilke de ikke saa sjeldent i Triumf kunde medføre en eller anden Frugt eller noget Slikkeri. Vi havde faaet Plads i Nærheden af det omtalte unge Fruentimmer, og jeg havde Ledighed til at lægge Mærke til hende, idet Skjæret fra de oph?engte, svalende Lamper faldt paa hende. Der var Noget ved hendes Klædedragt, ved hendes Ansigtsfarve og ved hendes hele Væsen, som gjorde, at hun saa anderledes ud end de øvrige kvindelige Væsener. Hun var øiensynlig nylig kommen til Amerika og havde rimeligvis strax ved sin Ankomst begivet sig paa Veien til det fjerne Vesten. Hun sad tankefuld og stirrede ud i Mørket og hørte adspredt paa Børnenes Plappren, indtil de bleve søvnige og yttrede Ønske om at komme til Ro for Natten. Vi flyttede os for at give hende Plads til at rede dem et Leie paa en af Bænkene, og et Par af os tilbød hende vor Hjælp, der blev modtaget med Taknemmelighed. Hendes Tøi havde den eiendommelige Lugt, der klæber ved et Skibsrum, og det bestyrkede mig i min Formodning om, at hun nylig havde færdedes paa de store Have. Det viste sig da ogsaa at være Tilfældet, thi da Børnene vare

38 22 faldne i Søvn, og vi vare komne i Samtale, fik jeg efterhaanden et kort Omrids af hendes Livs Historie. Hun var fra det vestlige England og var tidlig bleven gift med en rask, ung Sømand. Han var født ved La Plata, havde spansk Blod i sig, og havde altid havt en udpræget Lyst til at tumle sig ude i Verden. I de Aar, de havde været gifte, havde han i Grunden været den meste Tid borte fra Hjemmet. Han havde reist fra Sted til Sted, og var omsider paa sine Vandringer kommen til en Egn, som vi nu nærmede os til ad Stillehavsbanen, og der havde han heldigvis slaaet sig til Ro. Han havde nedsat sig i Nærheden af Floden Black Fork, som ifølge hans Breve løb ud i den deilige Green-River. Han havde lagt sig efter Faareavlen, havde han skrevet til hende. Det var gaaet ham godt. Han havde sendt Penge hjem; for at Børnene og hun kunde komme til Amerika; og naar vi imorgen gjorde Holdt ved Stationen Bryan, haabede hun at se ham. Hun havde naturligvis havt mange bittre Timer i al den Tid, hun havde siddet alene med Børnene hjemme i England, og Reisen over Atlanterhavet, samt den Tour tværsover Amerika, hun havde begivet sig ud paa, havde ogsaa voldt hende mange Bekymringer; men Folk havde Gudskelov allevegne været venlige imod hende. Der var bestandig blevet sørget godt for Børnene. Man havde

39 23 altid været villig til at række hende en hjælpsom Haand, og nu glædede hun sig uniaadeligt til at gjense sin Mand og til at leve med ham paa det deilige Sted, han havde valgt sig til sit fremtidige Hjem. Thi det var nok et deiligt Sted. Det havde man idetmindste fortalt hende. Det var slet ikke i nogen Ørken, saaledes som hun først havde troet. De saakaldte Sweetæater- Miner, der ikke laa saa langt derfra, gjorde Egnen forholdsvis livligere, og hun troede nok, at det vilde være rigtig sundt for Børnene at komme til at leve der. Hun saa saa tillidsfuld og stille glad ud, at hun næsten blev kjøn uden egenlig at være det. Det forrige, noget ængstlige og nerveuse Udtryk, havde aldeles forladt hende, og da jeg sagde hende Godnat, følte jeg mig overbevist om, at det havde gjort hende godt saaledes at komme til at samtale om sine overstandne Sorger og glade Forhaabninger for Fremtiden. Da vi næste Morgen igjen traadte ind i Waggonen, hvor hun befandt sig, vare Børnene forlængst vaskede og paaklædte. Hun havde ud af en lille Haandkuffert bragt nogle smaa Silketørklæder for Lyset, som hun havde bundet om deres Hals, for at de ret skulde tage sig ud til deres Fordel, naar deres Fader saa dem efter en saa lang Adskillelse, og hun var selv i Begreb med at pynte paa sin egen Paaklædning ved med ægte kvindelig Behændighed og Smag

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere