Fraktur af processus condylaris mandibulae angives af
|
|
- Lone Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Processus condylarisfrakturer I. Typer og årsager hos 348 patienter Peter Marker, Arnoff Nielsen og Henning Lehmann Bastian Formålet med denne prospektive undersøgelse var at registrere relevante karakteristika ved processus condylaris-frakturer og vurdere disse parametres relationer til hinanden. Alle patienter der i perioden fik stillet diagnosen fraktur af processus condylaris, blev registreret mht. køn, alder, årsag til traume, frakturtype, dislokation af caput, dental status og associerede frakturer. Alle data blev behandlet af vor edb-afdeling. Tre hundrede og otteogfyrre patienter med 444 frakturer indgik i materialet. M:F-ratio var 2:1. Trafik var hyppigste årsag (41% af unilaterale og 56% af bilaterale frakturer), efterfulgt af slagsmål og fald. Lave frakturer var den hyppigste type: 314 (71%) af 444 led. I 19% af unilaterale og 24% af bilaterale frakturer var caput mandibulae disloceret ud af fossa mandibularis. Årsager med stor kraftpåvirkning (trafikuheld, fald) gav dels flere dislokationer af caput, dels flere bilaterale frakturer med tendens til højere beliggenhed på processus condylaris, og med signifikant flere intrakapsulære frakturer. Delvist tandtab med manglende molarstøtte gav ligeledes flere høje og færre lave frakturer, men havde ingen betydning for dislokation af caput ud af fossa. Artiklen er baseret på et arbejde som tidligere er publiceret i British Journal of Oral & Maxillofacial Surgery 2000; 38: Fraktur af processus condylaris mandibulae angives af de fleste forfattere som den hyppigste type af mandibelfraktur (1-4) med en andel varierende fra 26 til 57% (1-7). Ellis et al. (6) fandt dog i et materiale på tilfælde at processus condylaris-frakturerne optrådte som den næsthyppigste type efter corpus-frakturerne. Fridrich et al. (5) fandt i deres undersøgelse omfattende patienter ligeledes at processus condylaris-frakturer var den næsthyppigste mandibelfraktur, men i deres materiale var det angulus-frakturerne der oftest blev registreret. Den hyppigste årsag til processus condylaris-frakturerne angives ligeledes forskellig. Silvennoinen et al. (7) og Ellis et al. (6) fandt at vold og slagsmål var hyppigste årsag, Fridrich et al. (5) registrerede trafikulykker som den hyppigste, mens Larsen & Nielsen (1) og Bastian (4) angav fald som den hyppigste årsag. Selv om der i litteraturen er offentliggjort talrige arbejder vedr. mandibelfrakturerne, er der kun lavet få opgørelser over processus condylaris-frakturerne specielt (7,8). Formålet med nærværende undersøgelse er derfor at beskrive disse frakturer mht. køns- og aldersfordeling, årsag, type og dislocering, samt at vurdere hvorledes disse parametre evt. påvirker hinanden. Materiale og metode Patienter der i perioden blev registreret på Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital, med diagnosen fractura colli mandibulae, og som blev kontrolleret med panoramarøntgenundersøgelse ét år senere, indgik i materialet. Alle patienter der har gennemgået en behandling for kæbefraktur på vor afdeling, er siden midten af 1970 erne rutinemæssigt blevet kontrolleret røntgenologisk og klinisk ca. et år efter afsluttet behandling. Optageområdet er Fyns Amt med en population på indbyggere. Denne udgør ca. 1/10 af den danske population og er mht. sammensætning og socioøkonomiske forhold repræsentativ for hele landet, og karakteriseret ved generelt gode sociale forhold med høj beskæftigelse. Der har i perioden været stigende trafikal aktivitet, hvor bl.a. flere husstande har fået to biler (9). Vi er den eneste kæbekirurgiske afdeling i amtet og behandler efter vore oplysninger mere end 90% af alle mandibelfrakturer i området. I ovennævnte periode fik patienter stillet diagnosen mandibelfraktur. Heraf havde 492 (41%) fraktur af processus condylaris i én eller begge sider. Treoghalvfems af dem udeblev trods flere indkaldelser fra étårskontrollen, og 44 var overført fra andre amter og kunne derfor ikke efterkontrol- 868
2 leres. I tre tilfælde blev der ikke taget røntgenbillede ved årskontrollen, og fire patienter døde i løbet af året. Da nærværende prospektive undersøgelse er en del af et projekt hvor vi senere vil evaluere behandlingsresultaterne, har vi kun medtaget de patienter der blev kontrolleret røntgenologisk ét år efter behandlingens afslutning. Af de 492 patienter måtte 144 derfor ekskluderes, således at det endelige materiale der indgik i undersøgelsen, blev 348 patienter. De inkluderede patienter blev registreret mht. køn, alder, årsag til traumet, type af processus condylaris-fraktur, evt. dislokation af caput, dental status og evt. andre frakturer i mandiblen. Frakturerne blev inddelt i lave, høje og intrakapsulære, som angivet af Rowe & Williams (10). En lav fraktur blev defineret som en fraktur sv.t. basis af processus condylaris, ofte involverende bunden af incisura mandibulae. En høj fraktur var en fraktur beliggende over dette niveau, men ekstrakapsulært. En intrakapsulær fraktur var en eller flere frakturer i selve caput (Fig. 1). En disloceret fraktur blev defineret som en fraktur hvor caput var helt ude af fossa mandibularis (Fig. 2). Mht. dental status blev det registreret om der var molarstøtte i fraktursiden. De indhentede data blev behandlet af vor edb-afdeling. Statistik Forskelle på registrerede fund samt eventuelle sammenhænge mellem grupper af parametre blev undersøgt for signifikans ved χ 2 -testen. Resultater Køns- og aldersfordeling De 348 patienter fordelte sig med 230 (66%) mænd og 118 (34%) kvinder, M:F-ratio = 2:1. Gennemsnitsalderen for mænd var 29 år (4-76) og for kvinderne 35 (5-83). To hundrede og tooghalvtreds patienter (72%) havde fraktur af processus condylaris i kun den ene side, mens der hos 96 (28%) var fraktur i begge sider. Den køns- og aldersmæssige fordeling af frakturerne, fremgår af Fig. 3. Det ses her at der for mændenes vedkommende var en koncentration af frakturer i 2. og 3. decennium, mens der var en anderledes jævn fordeling hos kvinderne med en i forhold til mændene højere forekomst i de ældre aldersgrupper. Årsager Trafikuheld var den hyppigste årsag til både de unilaterale og bilaterale frakturer med henholdsvis 41% og 57% af tilfældene. Slagsmål var den næsthyppigste årsag til de unilaterale frakturer, mens denne faktor kun spillede en væsentlig mindre rolle for de bilaterale frakturers vedkommende. Her var fald den næsthyppigste årsag. Årsagsfordelingen for de to køn hver for sig fremgår af Fig. 4. Det ses her at mens trafikfaktoren havde en M:F-ratio der var lig med hele materialets M:F-ratio (2:1), var der for så vidt angår slagsmål en klar dominans af mænd, mens der vedr. fald var en relativ dominans af kvinder. En opdeling i uni- og bilaterale frakturer viste at trafikuheld var den hyppigste årsag til unilaterale frakturer hos både mænd og kvinder (henholdsvis 65 (40%) og 38 (42%) tilfælde). Slagsmål var den næsthyppigste årsag til unilaterale frakturer hos mænd (61 (37%) tilfælde), mens det hos kvinder var fald (32 (36%) tilfælde). Fig. 2. En disloceret fraktur blev defineret som en fraktur hvor caput var helt ude af fossa mandibularis. Fig. 2. A dislocated fracture was defined as a fracture where the head of the condyle was situated outside the mandibular fossa. Fig. 1. Frakturerne inddelt i tre typer efter deres beliggenhed på processus condylaris: A: Lav. B: Høj. C: Intrakapsulær. A B C Fig. 1. The fractures sub-divided according to the site on the mandibular condyle. A: Low. B: High. C: Intracapsular. FAGLIGE ARTIKLER 869
3 Processus condylaris-frakturer I Antal patienter 70 Fig. 3. Fordelingen af 348 processus condylaris-frakturer efter køn og alder Mænd Kvinder Fig. 3. The distribution of 348 fractures of the mandibular condyle according to gender and age (yellow = men, blue = women) Alder Mht. bilaterale frakturer var trafikuheld den hyppigste årsag (38 (56%) og 16 (56%) tilfælde for henholdsvis mænd og kvinder). Den næsthyppigste årsag var her, for både mænd og kvinder, fald (henholdsvis 17 (25%) og 10 (35%) tilfælde). Slagsmål var en sjælden årsag til bilateral fraktur med kun seks (9%) tilfælde hos mændene og ét (3%) hos kvinderne. Tabel 1 er en samkøring af resultaterne i Fig. 3 og 4 og viser relationen mellem alder og årsag. Der ses for mændenes vedkommende en relativ ophobning i decennium mht. både trafikuheld og slagsmål. Der er for kvindernes vedkommende en koncentration omkring fald som årsag, men med en forholdsvis ligelig fordeling mellem aldersgrupperne. Ethundrede og tooghalvtreds patienter (44%) havde andre mandibelfrakturer. Af disse havde 131 patienter (86%) kun én Antal patienter Mænd Kvinder Fig. 4. Fordelingen af 348 processus condylaris-frakturer efter køn og årsager. Fig. 4. The distribution of 348 fractures of the mandibular condyle according to gender and cause (yellow = men, blue = women) Trafik Vold Arbejde Sport Fald Diverse Årsag til fraktur 870
4 Tabel 1. Fordeling af 348 patienter med fraktur af processus condylaris mandibulae efter køn, alder og årsager til frakturen. Alder (år) Trafikuheld Vold, slagsmål Arbejdsulykker Sport Fald Diverse M K M K M K M K M K M K Total Total yderligere fraktur. Symfysefrakturen var den hyppigste (52%), efterfulgt af corpus- (39%) og angulus-fraktur (9%). Frakturtyper For både de unilaterale og bilaterale frakturers vedkommende var de lave frakturtyper de hyppigste. Dog var der forskel, idet de lave klart dominerede ved unilaterale frakturer, mens der var tendens til en mere jævn fordeling af typerne blandt de bilaterale (Tabel 2). Mht. årsagsfaktorernes betydning for frakturtype må man tage hensyn til den energimængde der overføres til vævene ved de hyppigste årsagsfaktorer. Det må antages at der ved vold udløses relativt mindre energi i knogler og bløddele, i modsætning til ved trafikuheld og fald, som rummer mere kinetisk energi der ved overførsel til vævene forårsager tilsvarende mere skade på disse (10). Ved analyse af sammenhæng mellem frakturtype og årsag fandt vi således at ved årsag med mindre kraftudfoldelse (vold) var der stor dominans af lave frakturer og kun meget få intrakapsulære frakturer. Derimod var der ved trafikuheld og fald, hvor der var tale om stor energioverførsel, tendens til at frakturerne rykkede højere op på processus condylaris, og specielt var der signifikant flere intrakapsulære frakturer (P<0,01) (Tabel 3). Årsagsfaktorerne kan ligeledes relateres til spørgsmålet om bilateral/unilateral fraktur. Tabel 4 viser at årsager med relativt stor kraftpåvirkning (trafikuheld, fald) har en fordeling mellem uni- og bilaterale frakturer på ca. 2:1, mens årsager med forholdsvis mindre energioverførsel (vold) har en tilsvarende fordeling på 10:1. Det betyder at selvom unilaterale frakturer er de hyppigste i begge grupper, vil årsager med stor kraftpåvirkning give signifikant flere bilaterale frakturer (P<0,001). Dislocering af caput mandibulae Mht. dislocering af caput ud af fossa mandibularis fandt vi at årsager med stor energitilførsel (trafikuheld, fald) hyppigere medførte dislocering end ved årsager med mindre energi (vold). I førstnævnte tilfælde forekom eksartikulation af caput i 79 af 324 led (25%), mens dette kun fandt sted i otte af 83 led (10%) ved vold. Forskellen er signifikant (P<0,01). Dislocering af caput var endvidere afhængig af frakturtype og om der var tale om uni- eller bilaterale frakturer. Fordelingen i tilfælde af unilaterale frakturer var 23 (26%) intrakapsulære, 40 (30%) høje og 189 (16%) lave frakturer, mens de tilsvarende tal for dislocering af bilaterale frakturer var 32 (40%), 35 (51%) og 125 (12%). Disse tal viser at signifikant færre af de lave frakturer blev disloceret i forhold til de høje og de intrakapsulære (P<0,001). Tallene viser også at sandsynligheden for dislocering er størst ved bilaterale frakturer. Dette stemmer overens med at årsager med relativt større energioverførsel (trafik og fald) oftere vil resultere i dislocering og fraktur af begge colla mandibulae. Tabel 2. Fordeling af 444 frakturer af processus condylaris mandibulae efter frakturtype og frakturens lokalisation. Procenter i parents. Fraktur- Intrakaptype sulær Høj Lav Total Unilateral 23 (9) 40 (16) 189 (75) 252 (57) Bilateral 32 (17) 35 (18) 125 (65) 192 (43) Total 55 (12) 75 (17) 314 (71) 444 (100) FAGLIGE ARTIKLER 871
5 Processus condylaris-frakturer I Tabel 3. Fordeling af 230 frakturer af processus condylaris mandibulae efter frakturens lokalisation, årsagen til frakturen og graden af kraftpåvirkning. Procenter i parentes. Stor kraftpåvirkning Mindre kraftpåvirkning Lokalisation Trafikuheld Fald Vold Total Lav 75 (76) 36 (61) 61 (88) 172 (75) Høj 16 (17) 14 (24) 7 (10) 37 (16) Intrakapsulær 11 (11) 9 (15) 1 (2) 21 (9) Total 102 (100) 59 (100) 69 (100) 230 (100) Tabel 4. Fordeling af 319 uni- og bilaterale frakturer af processus condylaris mandibulae efter årsager og grad af kraftpåvirkning. Procenter i parentes. Stor kraftpåvirkning Mindre kraftpåvirkning Frakturtype Trafikuheld Fald Vold Total Unilateral 103 (66) 59 (69) 69 (91) 231 (72) Bilateral 54 (34) 27 (31) 7 (9) 88 (28) Total 157 (100) 86 (100) 76 (100) 319 (100) Sammenhængen mellem okklusalstøtte i fraktursiden og frakturtype fremgår af Tabel 5. Det ses at ved okklusalstøtte var ca. 3/4 af frakturerne lave, mens de ved manglende støtte kun udgjorde halvdelen. Samtidig skete der næsten en fordobling af antallet af høje frakturer. Dvs. at ved manglende okklusalstøtte sker der en forskydning fra de lave til flere høje frakturer (P<0,001). En vurdering af okklusalstøttens betydning for dislocering af caput viste at der var en nogenlunde ligelig fordeling mellem dislocerede og ikke-dislocerede capita i begge grupper. Okklusalstøtten spiller derfor tilsyneladende ingen rolle for caputs dislocering. Tabel 5. Fordeling af 444 frakturer af processus condylaris mandibulae efter lokalisation og om der er molarstøtte i fraktursiden eller ej. Procenter i parentes. Ikke Lokalisation Molarstøtte molarstøtte Total Lav 267 (74) 47 (54) 314 (71) Høj 50 (14) 25 (29) 75 (17) Intrakapsulær 42 (12) 13 (15) 55 (12) Total 359 (81) 85 (19) 444 (100) Diskussion Både Ellis et al. (6) og Hedin et al. (11) fandt at fald var den hyppigste årsag til fraktur af processus condylaris. Bastian (4) og Larsen & Nielsen (1) kunne bekræfte dette. Sidstnævnte forfattere fandt yderligere at fald var en hyppigere årsag til ulykker hos kvinder end hos mænd, hvorfor der var en forholdsvis høj forekomst af processus condylaris-frakturer hos kvinder. Man bør imidlertid være opmærksom på at de ætiologiske faktorer undertiden kan være vanskelige at identificere, idet de beror på overvejende anamnestiske oplysninger. Hos kvinder kan man ikke udelukke at vold, i form af hustruvold, spiller en større rolle end vi har registreret her. Mange kvinder vil fortie denne form for vold i hjemmet og således angive andre årsager, fx fald. Det er derfor sandsynligt at en del af de kvinder der var rubriceret under fald i både Larsen & Nielsens materiale og i nærværende patientgruppe, i virkeligheden hører under voldsparametren. I de to tidligere arbejder udgået fra vor afdeling, hvor optageområdet har været det samme som i den aktuelle undersøgelse, finder man en gradvis ændring i M:F-ratio, idet der optræder stadigt flere kvinder. I Larsen & Nielsens materiale fra 1960 erne (1), var M:F-ratio = 3:1. I Bastians undersøgelse 10 år senere (4) var forholdet ændret til 2,3:1. Nærværende materiale er kun opgjort vedr. patienter med processus condylaris-frakturer, men M:F-ratio her er 2:1. Det er sandsynligt at M:F-ratio for alle mandibelfrakturer i vort ma- 872
6 teriale er noget højere og ligger tæt på det resultat Bastian fandt, da kvinder tilsyneladende er stærkere repræsenteret ved processus condylaris-frakturer. Ændringen af M:F-ratio over tid afspejler tilsvarende ændringer her i landet, hvor kvinder siden begyndelsen af 1960 erne og frem til i dag i stigende grad deltager i arbejdslivet og andre sociale sammenhænge uden for hjemmet, og dermed får et større transportbehov (12). Den geografiske og trafikale situation i vort område gør at dette transportbehov i væsentlig grad opfyldes af eget transportmiddel og i mindre grad gennem kollektiv trafik. Dette er formentlig en væsentlig årsag til at trafikken som årsagsfaktor er så dominerende i vort materiale. Processus condylaris-frakturerne udgjorde i vort materiale 41% af alle mandibelfrakturerne. Andelen ligger nogenlunde på niveau med flere andre opgørelser (13,14), men er større end den af Ellis et al. (6) registrerede, idet disse forfattere fandt at kun 29% af mandibelfrakturerne i deres materiale var processus condylaris-frakturer. Baggrunden for denne forskel er formentlig forskelle i populationerne. Ellis et al. (6) angiver at deres patienter kom fra store industriområder i Skotland med høj arbejdsløshed, hvor patientmaterialet var præget af unge mænd der havde fået deres frakturer ved slagsmål. Pga. de sociale forskelle mellem populationerne er det endvidere sandsynligt at antallet af tandløse patienter i Ellis et al.s population er større end i vort. Tidligere undersøgelse har vist at hos tandløse patienter er der forholdsvis færre processus condylaris- og flere corpus-frakturer (1). Den lille procentdel af frakturer med baggrund i trafikuheld tilskrives den højere anvendelse af offentlige transportmidler i det skotske område og det forhold at det ikke var almindeligt for hver familie at have egen bil på det pågældende tidspunkt. Dette passer godt sammen med Ellis et al.s øvrige fund, hvor processus condylaris-fraktur kun forekom i ca. 25% af tilfældene efter vold, mens denne frakturtype efter fald og trafikuheld fandtes i 1/3 af tilfældene. Med andre ord, ved mindre erhvervsmæssig og trafikal aktivitet i en population spiller vold en større og trafikuheld en mindre rolle som årsag, og dermed opstår der færre processus condylaris-frakturer. Ud over disse relative forskelle i populationerne er der en absolut forskel i forekomsten af voldsanmeldelser hvis man sammenligner de tre populationer i Skotland (15), Finland (16) og Danmark (17). Befolkningerne i de tre lande er næsten lige store (ca. 5 mio.). Det årlige antal anmeldte voldssager i sidste halvdel af 1980 erne var ca i Finland (16) og ca i Skotland (15). Tallene for Danmark var for samme periode (17). Der er således tale om næsten dobbelt så mange årlige voldsanmeldelser i Skotland og Finland i forhold til Danmark i undersøgelsesperioden. Det er derfor påfaldende at Silvennoinen et al. (7) i deres rapport fandt at 52% af mandibelfrakturerne var processus condylaris-frakturer. Herudover var der langt flere mænd i det finske materiale med vold som den dominerende årsagsfaktor. Dette skulle if. Ellis et al. (6) give forholdsvis færre af disse frakturer. Forfatterne tilskriver den høje forekomst af processus condylaris-frakturer andre og mere ensartede diagnostiske kriterier, og de mener at fraktur af processus condylaris er hyppigere end generelt angivet. Den påviste sammenhæng mellem frakturtype og unilaterale/bilaterale frakturer (Tabel 2) er i det store og hele i overensstemmelse med Silvennoinen et al.s (7) fund, hvor forskellen dog var mere markant. Tilsvarende er relationen mellem årsager og dislocering af caput i overensstemmelse med andre tidligere fund (7,14). Lindahl (8) fandt at fordelingen af frakturtyper var uafhængig af lokalisationen af det mest distale støttepunkt. Dette er ikke i overensstemmelse med vort fund, idet manglende okklusalstøtte gav en forskydning af frakturerne højere op, dvs. relativt flere høje og færre lave frakturer. Derimod fandt vi ligesom Lindahl at okklusalstøtten ikke spillede nogen rolle for disloceringen af caput ud af fossa manbibularis. Konklusion Fraktur af processus condylaris forekommer stadig hyppigst hos mænd. Men over tid er der her i landet en tendens til udjævning af denne kønsforskel, idet der optræder stadigt flere tilfælde hos kvinder pga. disses øgede erhvervsmæssige aktivitet og dermed øgede transportbehov. Dette medfører at trafikuheld som årsagsfaktor overstiger vold for befolkningen som helhed. Ved traumer mod mandiblen med stor energitilførsel (trafikuheld og fald) opstod der forholdsvis flere bilaterale frakturer og hyppigere forekomst af højere beliggende frakturtyper og specielt væsentligt flere intrakapsulære frakturer. Endvidere medførte disse årsagsfaktorer flere tilfælde af dislocering af caput ud af fossa mandibularis. Helt eller delvist tandtab med manglende molarstøtte gav færre lave og flere høje frakturer, men havde ingen indflydelse på tendensen til dislocering af caput. English summary Fractures of the mandibular condylar process. Part 1. Types and causes in 348 patients The object of the present prospective study was to record relevant characteristics of mandibular condylar process fractures and to evaluate the mutual relationship between these parameters. All patients who during the period 1984 to 1996 were diagnosed with fracture of the mandibular condylar process were registrered with regard to gender, age, cause of FAGLIGE ARTIKLER 873
7 Processus condylaris-frakturer I trauma, level of fracture, dislocation of the mandibular head, dental status and associated fractures. All of the data were analysed in our computer department. The sample comprised 348 patients with 444 fractures and a male:female ratio of 2:1. Traffic accidents were the most common cause: 103 (41%) of the unilateral and 54 (56%) of the bilateral fractures, followed by alleged assault and falls. Low fractures were the most common n=314 of 444 (71%). The causes that involved considerable force (traffic accidents and falls) resulted in more dislocations of the mandibular condyle, more bilateral fractures, a tendency to fractures higher on the condylar process and significantly more intracapsular fractures. A lack of molar occlusion also gave more high than low fractures, but was of no consequence with regard to dislocation of the mandibular condyle from the mandibular fossa. Cand.scient. Lise Hansen, Edb-centralen, IT-kontoret, Fyns Amt, takkes for edb-registreringerne af fundne data, samt for udførelse af statistiske analyser og beregninger. Endvidere en tak til specialtandlæge Per Rank, Svendborg, for hjælp med tegnearbejdet. 12. Bonke J. Levevilkår i Danmark. Statistisk Kompendium København: Danmarks Statistik, det danske socialforskningsinstitut; Andersson L, Hultin M, Nordenram Å, Randström G. Jaw fractures in the county of Stockholm I. General survey. Int J Oral Surg 1984; 13: Oikarinen K, Kauppi H, Altonen M, Laitakari K. Causes and types of mandibular fractures in Northern Finland in Proc Finn Dent Soc 1988; 84: Scottish abstract of statistics No. 19 (1990). Edinburgh: The Scottish Office; Statistical Yearbook of Finland Helsinki: Statistics Finland; Kriminalstatistik København: Danmarks Statistik; Forfattere Peter Marker, overtandlæge, specialtandlæge, Arnoff Nielsen, overtandlæge (pens.), specialtandlæge, og Henning Lehmann Bastian, adm. overtandlæge, klinisk lektor, specialtandlæge Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital Litteratur 1. Larsen OD, Nielsen A. Mandibular fractures. An analysis of their etiology and location in 286 patients. Scand J Plast Reconstr Surg 1976; 10: Hill CM, Croskey RF, Carroll MJ, Mason DA. Facial fractures the results of a prospective four-years-study. J Maxillofac Surg 1984; 12: van Hoff RF, Merkx CA, Stekelenburg EC. The different patterns of fractures of the facial skeleton in four European countries. Int J Oral Surg 1977; 6: Bastian HL. Underkæbefrakturer. En analyse af deres ætiologi og lokalisation. Tandlægebladet 1989; 93: Fridrich KL, Pena-Velasc G, Olson RAJ. Changing trends with mandibular fractures: A review of 1,067 cases. J Oral Maxillofac Surg 1992; 50: Ellis E III, Moos KF, El-Attar A. Ten years of mandibular fractures: An analysis of 2,137 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1985; 59: Silvennoinen U, Iizyka T, Lindqvist C, Oikarinen K. Different patterns of condyle fractures: An analysis of 382 patients in a 3-year period. J Oral Maxillofac Surg 1992; 50: Lindahl L. Condylar fracture of the mandible. I. Classification and relation to age, occlusion, and concomitant injuries of teeth and teeth-supporting structures, and fractures of the mandibular body. Int J Oral Surg 1977; 6: Plovsing J, Etwill P. Statistisk årbog. Århus: Danmarks Statistik; Rowe NL, Williams JCL. Maxillofacial injuries. 2nd ed. Vol I. London: Churchill Livingstone; p Hedin M, Ridell A, Söremark R. Käkfrakturer i Sverige Sven Tandläk Tidskr 197; 64:
Fraktur af processus condylaris er en af de hyppigste
Processus condylarisfrakturer II. Resultater af behandling af 348 patienter Peter Marker, Arnoff Nielsen og Henning Lehmann Bastian - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereKapitel 4. Baggrundstabeller
69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereVoldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune
1 Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer 1999-23 i relation til bopælskommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skadestuerne ved Universitetshospital, Sygehus og Sygehus behandler årligt
Læs merevoldsofre i Odense Kommune
22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereKøbenhavns Kommune har ikke leveret data for november måned 2005, og er derfor ikke omfattet af nærværende statistik.
NYHEDSBREV Personaleomsætningsstatistik 2005/2006 for den kommunale sektor Hermed udgives personaleomsætningsstatistikken for den kommunale sektor 2005/2006. Statistikken udgives som publikation, men kan
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige
Læs mereNYHEDSBREV fraværsstatistikken for 2007 fra FLD
NYHEDSBREV fraværsstatistikken for 2007 fra FLD Fraværsstatistikken for den kommunale og regionale sektor 2007 er nu tilgængelig i en online-version med mulighed for at danne diverse rapporter over fraværet.
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1998-2007 I dette notat oplyses om udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereGrundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse
44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereFigur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.
72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBørne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs merePROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET
Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereMantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser
Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET
Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Middelfart Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereTilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008
Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereSammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.
Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner
Læs merePersonaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018 AE januar 2019 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereVirksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere
Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereTilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereI Fiktiv Kommune bor der personer pr. 1. januar Heraf er kvinder og mænd.
Socialscore for Fiktiv Kommune Danmarks Statistik har udviklet Kommunal Socialscore som et værktøj til kommunerne, så de kan få et visuelt og overskueligt overblik over hvordan de rangerer på udvalgte
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs merePROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET
Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Langeland Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereBoligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007
Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mere