Mads Bryde Andersen. Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mads Bryde Andersen. Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet"

Transkript

1 Mads Bryde Andersen Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet

2 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet Af professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen, Danmark Den eksplosive stigning i kommunikation via Internet har rejst spørgsmål om, hvilket medvirkens ansvar der bør påhvile udbydere af Internet-kommunikationsydelser. Bør der feks. gælde andre ansvarsnormer, når informationsrelaterede delikter fuldbyrdes via Internet-kommunikation? Eller bør de ansvarsregler, der gælder for konventionelle informationsmedier (som radio/tv, trykte og skrevne medier mv.) videreføres? Hvis regulering er nødvendig, skal den da gennemføres i lovform eller ved såkaldt selvregulering? Efter en gennemgang af de hidtidige initiativer, der har været gjort ved lov (som i Sverige) eller i form af forslag (EU), fremlægges en række betragtninger til fordel for det synspunkt, at Internet-leverandører ikke bør pålægges videregående forpligtelser i så henseende. Mads Bryde Andersen (født i 1958) blev cand. jur. i 1981 og dr. jur. i 1989 på en afhandling om edb og ansvar. Han har siden 1991 været professor i formueret ved Københavns Universitet, hvor han har arbejdet med formueretlige emner i almindelighed og med den retlige regulering af ny teknologi i særdeleshed. Han er bl.a. formand for den danske regerings IT-sikkerhedsråd og har været involveret i lovforberedende arbejde på IT-området, såvel nationalt som internationalt. 1. Oversigt Den eksplosive udvikling af det verdensomspændende Internet har frembragt en lang række nye kommunikationsformer, der blandt mange nyttige funktioner også gør det muligt at begå retskrænkelser med den hurtighed og effektivitet, som er den moderne informationsteknologis kendemærke. På grund af Internets opbygning er det imidlertid ofte ikke muligt at lokalisere den relevante gerningsmand - afsenderen af den pågældende information: Der er mange muligheder for at koble sig op på Internet via lånt udstyr, og selv i de tilfælde, hvor der kommunikeres fra et fast, abonnementsbaseret terminalpunkt, giver de protokoller, der i øjeblikket anvendes ved Internet-kommunikation, langt fra altid mulighed for at finde frem til afsenderen af en specifik meddelelse. Selvom det ligger klart, at der foreligger en retskrænkelse, er de reelle muligheder for at sanktionere denne ofte langt mere begrænsede end i den fysiske verden. Denne vanskelighed har i de seneste år givet anledning til en stigende interesse for at lade andre end gerningsmanden - herunder først og fremmest de, der stiller faciliteter for Internet-kommunikation til rådighed - vikariere som

3 198 Mads Bryde Andersen ansvarsperson for begåede retsbrud. Omfanget og rækkevidden af dette ansvar er emnet for de følgende bemærkninger. Hvem de nævnte ansvarspersoner kan være, diskuteres nedenfor under 2. Under 3 drøftes forskellige typer af retsgrundlag, der kan give hjemmel for det pågældende retsbrud, og på grundlag af denne gennemgang stilles under 4 tre for mig at se centrale spørgsmål til drøftelse. Der spørges for det første, om der bør gælde en mere begrænset ytringsfrihed i forbindelse med Internet-kommunikation sammenlignet med den, der er gældende på andre medier; for det andet, om der er behov for særlige ansvarsregler i forbindelse med Internet-kommunikation; og for det tredje om, hvordan en normering i givet fald skal gennemføres. Som nærmere anført under 5 har disse spørgsmål været drøftet - og reguleret - i såvel nationale som internationale fora, hvor der har vist sig store forskelle såvel i henseende til det specifikke ønske om at regulere som i henseende til reguleringsformen. Spørgsmålene diskuteres henholdsvis under 6 og 7. Under 8 fremlægges nogle afsluttende teser til almindelig diskussion på juristmødet. Der kan være grund til at pege på, at en række problemer, der kan få betydning for ansvarsplaceringen ved Internet-kommunikation, ikke behandles. Hertil hører bl.a. de vanskelige interlegale spørgsmål samt de praktiske retshåndhævelsesproblemer. Indlægget behandler heller ikke det både aktuelle og centrale spørgsmål om ansvarsfordelingen ved brug og misbrug af kryptografi ske nøgler med henblik på digital signatur - et emne, der bl.a. har været drøftet i forbindelse med UNCITRALs forhandlinger vedrørende en modellov om digital signatur og i forbindelse med OECDs retningslinier af 27. marts 1997 om cryptography policy. 2. Hvem kan være ansvarlig for Internet-medvirken? Som anden IT-relateret aktivitet kendetegnes Internet-kommunikation ved en høj kompleksitet i personrelationerne og af et tilsvarende stort antal potentielle ansvarspersoner. I et fugleperspektiv kan de mange aktører betragtes som dele af en kompliceret fødekæde, der starter hos den person, der ønsker at afsende en informationsmængde, og slutter, når en anden person har modtaget denne. Billedet af fysiske personer, der afsender og modtager information, er ikke dækkende for alle formål, bl.a. fordi kommunikation i betydeligt omfang foregår maskinelt: Når en person via opkobling til en hjemmeside henter information hjem, er det maskinen bag hjemmesiden, der «afsender» denne information. For en juridisk ansvarsvurdering må det dog fastholdes, at der bag denne maskine ligger en menneskelig beslutning om ikke alene at stille informationen til rådighed, men også at afsende den på anfordring, se om denne ansvarsforudsætning i edb-retten, Bryde Andersen: Edb og ansvar (1988), s. 212 ff. Terminologien om de enkelte funktioner i en Internet-kommunikation har i øvrigt endnu ikke fæstnet sig, og det bidrager til forvirringen, at de enkelte funktioner ofte ændrer sig i takt med, at nye anvendelsesformer tages i brug. En god oversigt over Internet-aktører i relation til ansvarsbedømmelsen findes hos Helen Holdt & Thomas Riis: Retlige aspekter ved Internet, trykt i Ruth Nielsen m.fl. (red.): IT-retlige emner (1998), s. 301 ff.

4 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 199 På det mest basale plan finder vi de såkaldte netværksoperatører. Hermed sigtes til leverandører af de net-faciliteter og kommunikationsforbindelser, der anvendes til Internet-kommunikation. I engelsk terminologi betegnes sådanne leverandører undertiden som (Internet) Network Providers. I en ansvarssammenhæng kendetegnes netværksoperatøren ved, at hans ydelse - som altovervejende hovedregel - ikke forholder sig til indholdet af den overførte information. Ydelsen drejer sig om at flytte «bits and bytes» uanset informationsindholdet heri. Som udgangspunkt vil ansvarsproblemerne for netværksoperatøren derfor først opstå i det øjeblik, nogen aktivt peger på, at der foregår ulovligheder el.lign. I sådanne tilfælde kan man drøfte, om netværksoperatøren har pligt til at følge en anmodning om at fjerne sådan information. Den anden hovedgruppe indeholder de såkaldte Internet-udbydere, der i modsætning til den første gruppe henvender sig til et specifikt Internet-relateret marked (eller flere). Internet-udbyderens tjeneste kan have betydelige lighedspunkter med netværksoperatøren. Dette er f.eks. tilfældet, hvis Internet-udbyderen alene stiller faciliteter til rådighed for afsendelse og modtagelse af elektronisk post. Men i det omfang, tjenesten indebærer ydelser af informationsmæssig art, ændrer den karakter. Derfor er det nødvendigt at udskille forskellige typer af Internet-udbydere. Selvom afgrænsningen som før nævnt er vanskelig at drage klart, synes der i hvert fald at kunne udskilles tre undergrupper: Den første undergruppe er leverandører af Internet-adgang (i det følgende kaldet IAP, Internet Access Providers). IAP'en har betydelige lighedspunkter med netværksoperatøren, idet hans tjeneste dog er begrænset til kommunikation, der sker under brug af de standarder for kommunikation, Internet er opbygget efter. Selvom en IAP begrebsmæssigt ikke leverer andet og mere end adgangen til nettet, er det dog nødvendigt at stille visse programfunktioner til rådighed. En IAP, der leverer faciliteter til e-post kommunikation, er nødt til at programmere sin postserver således, at modtagerne kan betjene den. Derimod er han ikke nødt til også at forsyne sine kunder med et e-postprogram. Et andet eksempel er hosten, der udlejer plads på sin server til kunder eller stiller nyhedsgrupper til rådighed fra newsservere. Den anden leverandør leverer Internet-tjenester (i det følgende kaldet ISP, Internet Service Provider). Denne leverandør kendetegnes ved - i forskellige afskygninger - at gøre andet og mere end at stille kommunikationsfaciliteter til rådighed. Der kan f.eks. være tale om programleverancer eller om at give adgang til forskellige nyhedsgrupper, «chat-kanaler», databaser el.lign. Hvor netværksoperatøren som før nævnt ikke har nogen direkte relation til den kommunikation, der transmitteres på nettet, kendetegnes IAP'en og ISP'en ved en højere grad af viden om denne. Særlig tydeligt er dette for ISP'en, der i hvert fald vil kende navnet på de forskellige nyhedsgrupper, der udveksler information, men i princippet gælder det samme for hosten, der jo har det i sin magt - på lige fod med alle andre - at koble sig op på de hjemmesider mv., hans kunder udby-

5 200 Mads Bryde Andersen der fra nettet. I relation til problemstillingen om medvirken opstår her det spørgsmål, om IAP'en og ISP'en skal have nogen pligt til at foretage sådanne undersøgelser, eller om forholdet snarere kan sammenlignes med postbudet, der jo heller ingen pligt har til at læse indholdet af de (åbne) postkort, han putter i brevsprækkerne. En tredje gruppe er leverandør af Internet-informationsindhold (i det følgende kaldet ICP, Internet Content Provider). Denne leverandør, som naturligvis er i særlig fokus for de følgende bemærkninger, leverer i vidste forstand information baseret på Internet-adgang. Informationen kan enten være offentlig eller lukket, den kan ligge på en hjemmeside eller være transmitteret til en nyhedsgruppe (dvs. en afgrænset kreds af modtagere), eller den kan indgå som del af Internetydelser af andet indhold. Det gælder for alle de nævnte ansvarskategorier, at de både kan tænkes præsteret i et aftaleforhold eller uafhængigt af aftale. At der f.eks. ofte ikke foreligger noget aftaleforhold mellem brugeren af en hjemmeside og dennes udbyder er åbenbart for enhver, der har «surfet» rundt på nettet. Men det samme gælder for levering af selve Internet-adgangen (som ofte er mulig gennem faktisk brug af udstyr opstillet på offentlige steder, som f.eks. biblioteker el.lign.) samt for forskellige Internet-tjenester. Et eksempel på sidstnævnte er faciliteter til e-post kommunikation, som i stigende omfang tilbydes vederlagsfrit (reklamefinansieret gennem såkaldte banner-annoncer på hjemmesider) fra the worldwide web (www). 3. Internet-ansvarets genstand Som allerede nævnt behandler dette indlæg alene de ansvarsproblemer, der knytter sig til informations-relaterede retsbrud begået af andre. Det er altså dette - sekundære - medvirkensansvar, der er i fokus. Om nogen er medvirkensansvarlig beror først og fremmest på indholdet af den - primære - retsnorm, som medvirkenshandlingen bærer frem imod. Selvom der er stor principiel forskel mellem et strafferetligt og et erstatningsretligt medvirkensansvar (eftersom disse to ansvarsformer berører forskellige typer af sanktioner) fortoner forskellen sig på det praktiske plan. Dette ses f.eks. tydeligt, når det primære retsbrud har hjemmel i en særlovgivning, der foreskriver såvel erstatningsretlige som strafferetlige sanktioner. Medvirkensreglerne vedrørende ophavsretlige krænkelser er et eksempel herpå. Det er vanskeligt - og næppe videre frugtbart - at opstille nogen tilnærmelsesvis komplet liste over de retsbrud, der kan tænkes at give anledning til en Internet-relateret ansvarsproblematik: Talrige delikter har en informationsmæssig dimension og den information, som således udgør en del af deliktet, kan dermed tænkes understøttet ved brug af Internet-kommunikation. Alligevel er det nok forsvarligt - og i alle tilfælde nyttigt af hensyn til den senere diskussion - at opstille en række kategorier af retsbrud, der hyppigt forekommer på Internet.

6 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 201 Denne opdeling tjener nemlig til at illustrere, hvilken anledning Internet-leverandøren i forskellige henseender kan have til at gribe ind. Ophavsretlige krænkelser: I fokus er allerførst de ophavsretlige krænkelser: Muligheden for at overføre tekst og billeder digitalt har i dag gjort det muligt også at overføre ophavsretligt beskyttede værker og præstationer digitalt via nettet. Et stort praktisk problem er distribution af lydfiler under det såkaldte MP3- format, som florerer i vid udstrækning. Et andet praktisk problem er retsstridig distribution af programmer, der er beskyttet ophavsretligt. Udover at være hyppigt forekommende kendetegnes de ophavsretlige krænkelser ved sjældent at give anledning til retlig tvivl: Modtager man fra en ukendt server en lydfil med samtlige numre fra en CD, der netop er udsendt af en populær gruppe, er sandsynligheden for, at de berørte rettighedshavere har givet samtykke, overmåde beskeden. Freds- og ærekrænkelser: Et andet praktisk område er spredning af oplysninger af injurierende art, se f.eks. dommen i U V,hvor en mand idømtes ubetinget hæftestraf for via en Internet-hjemmeside chikanøst at have videregivet nøgenfotos af sin tidligere hustru ledsaget af stærkt ærekrænkende udtalelser. Ikke alle sager inden for denne kategori er dog lige klare, og ganske ofte - f.eks. ved sigtelser - kan det være umuligt på forhånd at afgøre, om en udtalelse er retmæssig. I en diskussion om medvirkensansvaret må der i det mindste drages en skillelinje mellem ringeagtsytringer (som alene efter deres form anses for injurierende) og sigtelser (om hvilke der principielt kan tænkes ført sandhedsbevis): Hvor man f.eks. umiddelbart kan konstatere, at en udtalelse om, at «NN er en idiot», er en ringeagtsytring, vil retmæssigheden af sigtelser ofte kræve kompliceret bevisførelse under et efterfølgende injuriesøgsmål. Hate speach: Vanskelige afgrænsningsproblemer kan ligeledes opstå i relation til udtalelser af den art, der i engelsk sprogbrug undertiden betegnes som «hate speach»: Nedsættende udsagn om etniske minoriteter mv. Ifølge 266b i den danske straffelov straffes den, der «offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhanes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering». Bestemmelsen er indsat på grundlag af FNs racediskriminations-konvention fra 1965, se herom betænkning 553/1969 om racediskrimination. Som illustreret ved menneskerettighedsdomstolens dom nr. 298 i sagen Jersild v. Danmark, som har grundlag i sagen U H, kan det dog give anledning til betydelig tvivl, om medvirken til udspredelse af sådanne handlinger er strafbar. En tilsvarende tvivl gør sig gældende om selve udtalelsernes indhold, se hertil Henning Koch i Retfærd 1995 no. 68, s. 64 ff. og Høyesteretts plenumafgørelse i Rt Børnepornografi: Et sagsområde, som gennem de seneste år har givet anledning til intens diskussion om behovet for indholdskontrol på Internet, er sager, hvor nettet er blevet anvendt til transmission af billedmateriale, der viser ofte gru-

7 202 Mads Bryde Andersen somme seksuelle overgreb mod børn. Den enighed om at fordømme den slags handlinger og de ledsagehandlinger, som kan understøtte dem (hvortil billedoptagelser og viderespredning efter de flestes opfattelse hører), har givet grobund for en række retspolitiske kontrolønsker, jf. nærmere under 5 om EUs initiativer desangående. Når det gælder ansvarsvurderingen af Internet-medvirkeren, giver børnepornografien anledning til en drøftelse af, om leverandører af Internettjenester, der indebærer spredning af information i nyhedsgrupper mv, kan og bør kontrollere indholdet af disse. Ulovlige markedsføringshandlinger: I takt med at Internet anvendes til at understøtte markedsføring af varer og tjenester, opstår risikoen for, at nettet danner rammen om ulovlige markedsføringsaktiviteter. Denne risiko accentueres ikke mindst af nettets anonyme opbygning, jf. de indledende bemærkninger: Det er forholdsvis enkelt og billigt via en hjemmeside, eller gennem direct mail, at nå et stort publikum af potentielle forbrugere, men ligeså enkelt er det at skjule sin identitet i sådanne henvendelser. Dette har givet anledning til en mangfoldighed af retsstridige markedsføringsformer, der kan konstateres at være i strid med særlige eller generelle markedsføringsregler i Danmark: Ufuldstændige tilbud, pyramidespil, kædebreve, sløring af den erhvervsdrivendes identitet kombineret med ikke-opfyldelse af aftaler om forhåndsbetalte ydelser, mirakelprodukter, spil, og uopfordret udsendelse af påtrængende meddelelser («spamming»). Det kendetegner disse retsbrud, at de er meget synlige, at de i vid udstrækning udspringer af speciallovgivning, og at de tilsvarende retsforfølges af hertil indrettede institutioner. Af samme grund spiller de medvirkensproblemer, der omtales i nærværende sammenhæng, ikke den store rolle. En betydelig del af denne problemkreds har i øvrigt at gøre med de faktiske muligheder for at håndhæve sådanne retskrav uden for hjemlandets territorium. Dette problem illustreres ved den sag, der er omtalt i den Juridiske Årbog fra den danske Forbrugerstyrelse, 1997, s. 17 f.: Den danske forbrugerombudsmand rettede henvendelse til to (store) amerikanske virksomheder og påpegede, at markedsføringen fra deres hjemmesider var i strid med dansk markedsføringsret (og med ICCs reklamekodekser). Det lykkedes ikke for forbrugerombudsmanden at opnå forståelse med virksomhederne, og han udsendte derfor i begge sager en pressemeddelelse på nettet, hvori han advarede mod virksomhedens markedsføring. Samtidig blev virksomhederne advaret om, at deres Internet-markedsføring ville blive inddraget i eventuelle sager mod de herværende filialer/repræsentationer for virksomheden. Forbrugerombudsmanden kunne i denne sag have valgt at anlægge en medvirkensbetragtning ved f.eks. at forlange, at danske Internet-leverandører skulle blokere for adgangen til de pågældende hjemmesider, eller at undlade den «spejling» af hjemmesiderne til egne servere, som ofte foretages for at reducere transmissionstid, eller træffe tilsvarende foranstaltninger. At han ikke gjorde noget sådant kan hænge sammen med en almindelig proportionalitetsvurdering, hvorefter mål og middel bør stå i et rimeligt forhold til hinanden. Andre straffelovsovertrædelser: Som nævnt indledningsvis prætenderer nærvæ-

8 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 203 rende ikke at give nogen tilnærmelesvis fuldstændig oversigt over mulige retskrænkelser på Internet. Udover de førnævnte kan man f.eks. pege på de krænkelser, der kan bestå i anvende Internet til retsstridig viderebringelse af trusler, erhvervshemmeligheder, kursmanipulation og insiderviden, samt egentlige ITkriminelle handlinger som hacking, brugstyveri, databedrageri mv. Den almindelige medvirkensregel: 23 i den danske straffelov hjemler alene straf for den aktive medvirken. Det er dog almindeligt antaget, at bestemmelsen i kraft af analogi kan udvides til også at omfatte visse former for passiv medvirken, hvis der er en særlig forbindelse mellem hovedmanden og den passive medvirker. For at kunne gøre et ansvar gældende for passiv medvirken kræves det dog, at den passive medvirker kan og bør indse, at der er tale om et retsstridigt forhold, og at han havde mulighed for at gribe ind og forhindre fuldbyrdelsen. Dernæst kræves det, at han havde en særlig tilskyndelse hertil i kraft af sin tilknytning til hovedmanden og den krænkede interesse. Kravene hertil er fastlagt i retspraksis, jf. nærmere Waaben: Strafferettens almindelige del I - ansvarslæren (1993), s. 213 ff. Tankemønsteret er principielt det samme i erstatningsretten, se hertil von Eyben m.fl.: Lærebog i erstatningsret, 3. udg. (1995), s. 43 f. med henvisning til dommen i U H: Har den, der undlod at handle, krænket en pligt, som må anses for relevant ud fra en erstatningsretlig synsvinkel? Svaret på dette centrale spørgsmål - om der er en handlepligt eller ikke - beror såvel på de faktiske forhold i sagen (som undertiden kan være vanskelige at oplyse) som af en retlig vurdering (hvis udfald undertiden kan være genstand for komplicerede retlige overvejelser). Et eksempel herpå er dommen i U H, hvor Højesteret antog, at udgiveren af et annoncehæfte kunne straffes for medvirken til en annoncørs retsstridige reklamering med ulovlig tilgift (jf. 6, stk. 1, 2. pkt. i den danske markedsføringslov). Retten antog, at det ved fastsættelsen af, om udgiveren havde udvist strafbar uagtsomhed, måtte være afgørende, «... om [udgiveren] ved et umiddelbart gennemsyn af annoncerne - et gennemsyn, som det naturligt må påhvile en udgiver af et annoncehæfte at foretage som en rutine - burde have indset, at der i de pågældende annoncer utvivlsomt reklameredes med ulovlig tilgift». Som kravet er formuleret ligger det klart, at Højesteret har trukket det almindelige forsætskrav ud til også at omfatte visse tilfælde af særdeles grov uagtsomhed: Højesteret frifinder tiltalte for straf for de forhold, hvor det «med rimelighed» måtte være tvivlsomt for tiltalte, om den anvendte tilgift repræsenterede en økonomisk værdi. Det kan på dette grundlag konstateres, at en retlig behandling af det spørgsmål, der er lagt frem - med forbehold for alle de nuancer, der må tilføjes billedet af retsstillingen inden for bestemte lovgivningsområder og i de enkelte nordiske lande - beror på friere overvejelser over den pligtrelation, man anser for adækvat for Internet-leverandører. Ligeledes kan det konkluderes, at en nærmere stillingtagen til disse ansvarsspørgsmål indebærer en vurdering af, hvor skadelig den pågældende kommunikationshandling antages at være.

9 204 Mads Bryde Andersen 4. Nogle grundlæggende spørgsmål til debat Der kan derfor være grund til at stille i hvert fald tre grundlæggende spørgsmål: For det første: Bør der i almindelighed gælde andre ansvarsnormer, når informationsrelaterede delikter fuldbyrdes via Internet-kommunikation, end når de samme delikter fuldbyrdes gennem konventionelle informationsmedier (radio og tv, trykte og skrevne medier mv)? Dette spørgsmål drøftes nedenfor under 6. I det omfang det første spørgsmål besvares bekræftende, kan man for det andet spørge, om der da også bør stilles mere vidtgående ansvarskrav til den medvirker, der som følge af sine funktioner i forbindelse med Internet-kommunikation direkte eller indirekte kan siges at medvirke til at fuldbyrde disse retsbrud. Dette spørgsmål søges besvaret under 7. For det tredje - og i det omfang der er behov for en sådan regulering - kan man drøfte normeringsformen, herunder om der er behov for en egentlig juridisk regulering med klassiske sanktionsformer (straf, erstatning mv.), eller om man - som det har været foreslået i en række udredninger - bør lægge op til en form for selvregulering, såkaldt soft law. Herom under 8. Inden vi ser nærmere på disse delspørgsmål følger indledningsvis en oversigt over, hvordan problematikken hidtil har været behandlet i retspolitiske og legislative sammenhænge i Norden og udenfor. 5. Hidtidige overvejelser Som allerede antydet har en række af de ansvarsproblemer, der er skitseret i det foregående, allerede givet anledning til en vis retspolitisk debat, såvel her i Norden som i andre dele af verden. Bortset fra Sverige, herom senere, har ingen af de nordiske lande dog gennemført lovgivning om dette ansvarsproblem. En sådan lovgivning er derimod gennemført i Tyskland, og den overvejes for tiden gennemført på europæisk plan. a. Kommissionens første skridt: I kølvandet på en omfattende belgisk pædofilisag udsendte Kommissionen den 16. oktober 1996 en meddelelse om «Ulovligt og skadeligt indhold på Internet» (KOM (96) 487). I denne meddelelse tegnede Kommissionen et risikobillede af de former for «ulovligt» og «skadeligt» indhold, som Internettet vil kunne understøtte. Netop denne skarpe adskillelse mellem, hvad der efter gældende ret kan forbydes, henholdsvis anses for uønskeligt (efter forskellige subjektive opfattelser), har siden været grundlæggende for den retspolitiske drøftelse. Når det gjaldt spørgsmålet om «skadeligt indhold», lagde Kommissionen op til frivillige løsninger, hvorefter enkelte brugere (herunder forældre til mindre børn) kunne «afskærme» deres Internet-anvendelse efter eget behov. Som grundlag herfor skulle der udvikles egnede filtreringsteknologier mv, som Kommissionen var parat til at støtte. For så vidt angår drøftelsen af «illegal content» lagde Kommissionen op til en ansvarsregulering, der skulle tage sigte i den førnævnte fødekæde, som markerer

10 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 205 overførelsen af en meddelelse fra afsender til modtager. Kommissionen pegede i den forbindelse på behovet for en fælles europæisk ramme, der klart kunne fastlægge ansvaret for såvel access providers (IAP'er) og service providers (ISP'er). Samtidig lagde Kommissionen dog op til en betydelig grad af selvregulering, ligesom man tilskyndede medlemsstaterne til at etablere effektive samarbejdsformer til efterforskning og håndhævelse af retskrænkelser. Parallelt med dette initiativ nedsatte Kommissionen en «Working party on Internet», der under deltagelse af en række nationale eksperter foretog en dybere gennemgang af, hvorledes man burde gå frem indenfor de to hovedemner: ulovlig og skadelig information. Resultatet heraf blev en «Handlingsplan til fremme af sikker anvendelse af Internet», se (KOM (97) 582) af 26. november 1997, der bl.a. lægger op til «et fuldt fungerende selvreguleringssystem», idet den samtidig påpeger behovet for en vurdering af de «juridiske følger» af retskrænkelser. Handlingsplanen blev vedtaget af Europaparlamentet og Rådet i I samme forbindelse arbejdede en anden del af Kommissionen - den, der har ansvar for medieområdet - på en række grønbøger og handlingsplaner om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester, se herved (KOM (96) 483) af 16. oktober 1996 og Rådets anbefaling af 28. maj 1998 om samme emne. b. Sverige: Sverige vedtog sidste år Lag 1998:112 om ansvar för elektroniska anslagstavlor. Loven bygger på forslaget i betænkning SOU 1996:40 om elektronisk dokumenthåndtering (som bl.a. blev drøftet ved juristmødet i Stockholm, 1996) - et forslag, som i let ændret form blev fremsat som proposition 1997/78:15 af 2. oktober Ifølge 5 i denne lov skal udbyderen af en «elektronisk anslagstavla» («opslagstavle») på begæring fjerne meddelelser, der er indsendt til opslagstavlen, hvis «meddelandets innehåll uppenbart är sådant som avses i bestämmelserna i 16 kap. 5 brottsbalken om uppvigling, 16 kap. 8 brottsbalken om hets mot folkgrupp, 16 kap. 10 a brottsbalken om barnpornograf ibrott eller 16 kap. 10 b brottsbalken om olaga våldsskildring» eller «det är uppenbart att användaren har gjort intrång i upphovsrätt eller i rättighet som skyddas genom föreskrift i 5 kap. lagen (1960:729) om upphovsrätt till litterära och konstnärliga verk genom att sända in meddelandet». Tilsidesættelse af denne regel - begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed - kan føre til bøde eller fængselsstraf i op til 6 måneder eller - i grove tilfælde - fængsel i op til 2 år. Den svenske lov er vidtgående ved sin forpligtelse for ISP'en til at have overblik over det informationsindhold, der tilbydes fra tjenesten. Indehaveren af sådanne opslagstavler er underlagt en generel forpligtelse til at «ha sådan uppsikt över tjänsten som skäligen kan krävas med hänsyn till omfattningen och inriktningen av verksamheten». En sådan forpligtelse er adækvat, hvis tjenesteleverandøren har en reel mulighed for at overvåge indholdet af de meddelelser, der sendes til og fra hans tjeneste, men denne mulighed kan være ensbetydende med

11 206 Mads Bryde Andersen ganske indgribende og bekostelige krav til ICP'en. Den svenske model har derfor - ikke ubegrundet - givet anledning til en intens debat, såvel i Sverige som udenfor. c direktivforslaget: Kommissionens generelle plan om at harmonisere ansvarsreglerne i forbindelse med Internet-kommunikation fik fornyet kraft i 1998 efter vedtagelsen af den svenske lov. Allerede i august 1997 havde Tyskland vedtaget en generel Informations- und Kommunikationsdienste-Gesetz (se der - i modsætning til den senere svenske lovgivning - begrænsede «medvirkerens» ansvar til tilfælde af positiv viden (kombineret med et krav om, at det er teknisk muligt og «rimeligt» at foretage indgrebet ( 5, stk. 2). I den tyske lov ( 5, stk. 3) er det ligeledes anført, at IAP'er ikke er ansvarlige for information hidført af tredjeparter, forudsat at de - som det ligger i begrebet - alene skaber adgang til denne information. Den 18. november 1998 fremlagde Kommissionen et uofficielt udkast til direktiv om elektronisk handel, hvis andet kapitel (art ) bl.a. foreslår regler om Liability for Intermediaries. Reglerne heri ligger tæt op ad den tyske lovgivning og kan for så vidt ses som et ønske fra Kommissionens side om at nedregulere ansvarskravene til Internet-leverandører. Artikel 12 handler om netværksoperatører. Den fastslår, at «the transmission in a communication network of information provided by the recipient of the service», henholdsvis «the provision of access to a communication network... shall not be liable, other than for injunctive relief, for the information transmitted». Et sådant ansvar kan dog komme på tale, hvis vedkommende, som har igangsat transmissionen, har valgt modtageren eller har udvalgt eller ændret informationen. Det område, der holdes ude for ansvarsreglen, indbefatter dermed - som det siges i stk. 2 - «the automatic, intermediate and transient storage of the information transmitted to the extent that this takes place for the sole purpose of carrying out the transmission in the communication network and that the information is not stored for a period longer than is reasonably necessary for the transmission». Lignende regler findes om såkaldt «caching» (defineret som «the automatic, intermediate and temporary storage of that information done for the sole purpose of making more efficient the information's further transmission to other recipients of the service upon their request») i artikel 13.1 sådanne tilfælde er Internet-leverandøren dog forpligtet til at handle «expeditiously to remove or to disable access to the information upon obtaining actual knowledge that the information at the initial source of the transmission has been removed from the network, or that access to it has been disabled, or that a competent authority has ordered such removal or disablement to take place». Om host providors («the storage of information provided by a recipient of the service») foreskriver artikel 14, at der alene skal være ansvar for «injunctive relief, for the information stored at the request of a recipient of the service on condition that the provider does not have actual knowledge that the activity is illegal and, as regards claims for damages, is not aware of facts or circumstances

12 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 207 from which illegal activity is apparent; or the provider, upon obtaining such knowledge or awareness, acts expeditiously to remove or to disable access to the information». Bestemmelsen herom gælder dog ikke, når modtageren af den pågældende service handler under Internet-leverandørens myndighed eller kontrol. Generelt opstiller artikel 15 - i modsætning til den svenske lov - en almindelig regel om, at der ikke skal pålægges nogen «general obligation on providers, when providing the services covered by articles 12 and 14, to monitor the information which they transmit or store or a general obligation to actively seek facts or circumstances indicating illegal activity», idet der dog gøres forbehold for sådanne indgreb, der i medfør af reglerne herom sker med henblik på efterforskning, varetagelse af statssikkerhedsformål el.lign. 6. Bør der gælde særlige materielle regler om Internet-kommunikation? I drøftelsen af det spørgsmål, der er rejst i denne overskrift, støder man ofte på to modsatrettede synspunkter: Internet-brugere, der deltager i den offentlige debat om indholdsregulering og ansvarsplacering på Internet (herunder i de talrige diskussionsgrupper på nettet), gør ofte gældende, at nettet bør betragtes som et selvstændigt rum, hvor der ikke er plads for samme former for retlig regulering som i den fysiske verden. Man støtter dette synspunkt på flere betragtninger, hvoraf vanskelighederne ved at gennemføre en effektiv retshåndhævelse sammenholdt med mulighederne for at sanktionere brud på «netiquetten» fremholdes som de væsentligste. Heroverfor står det synspunkt, som i hvert fald synes at have været fremherskende i den nordiske debat, at nettet blot er et nyt medium, som kan understøtte i princippet samme handlinger som tidligere har kunnet foregå ved brug af traditionelle medier (såsom telefoni, radio- og tv-spredning, brevpost mv). Efter min opfattelse er Internet-kulturens krav om vidtgående frihedsgrader ikke realistisk. Tværtimod er det en kendsgerning, at man i andre lovgivningssammenhænge har fundet det velbegrundet at indføre mere restriktive regler om informationsspredning, der understøttes ved den effektive digitale teknologi. Reglerne om personregistrering ved brug af edb-systemer og om forbud mod kopiering af åndsværker i digital form er eksempler herpå. Skal man endelig overveje en op- eller nedregulering, synes der umiddelbart at være mere belæg for at regulere op (for dermed at etablere en slags «digital fartbegrænsning» på samfundsområder, hvor der er «kollisionsrisici») frem for at deregulere. Efter min opfattelse må der dog kræves ganske gode grunde for en sådan opregulering, men denne problematik bør drøftes i tilknytning til de relevante konkrete regelsæt og ikke som et generelt problem. Derfor må svaret på det spørgsmål, der er stillet i overskriften i generel form, blive et nej.

13 208 Mads Bryde Andersen 7. Bør der gælde særlige medvirkensregler ved Internet-kommunikation? En fyldestgørende redegørelse for de problemer, der er forbundet med at placere et ansvar for «ulovlig» Internet-informationsspredning kan umuligt rummes inden for de rammer, der sættes for juristmødebidrag. Derfor kan der være grund til at trække nogle principielle aspekter frem som grundlag for en diskussion om, hvad der kunne være en nordisk indfaldsvinkel til disse spørgsmål. Der kan i den forbindelse være grund til at pege på, at den retspolitiske diskussion herom i konsekvens af Internets globale natur også bliver international. Dette gælder ikke alene i henseende til de synspunkter, der gøres gældende, men også i relation til erkendelsen af, hvilket faktisk spillerum der er for at lovregulere (uht. de faktiske muligheder for at gennemtvinge retskrav mv.). Ikke desto mindre giver det mening at forholde sig til disse problemstillinger på nordisk plan, hvor vi ikke alene har et udstrakt kulturelt fællesskab, men også ligeartede regler for en række af de problemstillinger, der indgår (herunder reklameog markedsføringsregler, strafferetlige regler etc.). Kontrol og sikkerhed vs. ytringsfrihed: Regler, der indfører et objektivt ansvar for medvirken til ulovlig informationsspredning, vil indebære en begrænsning af den formelle ytringsfrihed: I det omfang man åbner mulighed for et medvirkensansvar, der går videre end det subjektive, vil man (forudsat den potentielle medvirker tager sit ansvar alvorligt!) forvandle den potentielle medvirker til en slags censor, der for at undgå et ansvar forlanger indseende og kontrol med den overførte information. Selvom de moderne retssamfund, vi normalt foretrækker at sammenligne os med, ganske vist alle tager principiel afstand fra censurforanstaltninger, findes der talrige eksempler på private, censurlignende foranstaltninger, og på lovgivningsmæssige eller markedsmæssige forhold, der direkte eller indirekte begrænser ytringsfriheden. Såvel trykte som skrevne medier søger at fastholde visse redaktionelle og emnemæssige kvalitetskriterier, som naturligt fører til, at kronikker, læserbreve eller andre indlæg «censureres» væk. Disse tilfælde rubriceres almindeligvis ikke som censurlignede i grundlovens forstand, eftersom de alene er udtryk for medieindehaverens udøvelse af sin «ytringsfrihed» som redaktør. I realiteten svarer den slags foranstaltninger dog helt til dem, der er i diskussionen om indholdsregulering på Internet, og som ganske ofte rubriceres som rene censurforanstaltninger. Hertil kommer effekten af den indholdsregulering, der f.eks. følger af reklame- og sponsoreringsregler. Denne tankegang er bl.a. udtrykt i en af de første amerikanske Internet-afgørelser, nemlig dommen i sagen Cubby v. CompuServe, se 776 F.Supp. 135 (S.D.N.Y. 1991): CompuServe, der er en førende amerikansk ISP, havde indgået aftale med en anden part, CCI, som hidtil havde udgivet et magasin med den sigende og beskrivende titel «Rumorville USA». Ifølge aftalen med CompuServe skulle CCI «manage, review, edit,

14 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 209 delete and otherwise control the contents» af dette og andre fora «in accordance with editorial and technical standards and conventions of style as established by CompuServe». Rumorville blev lagt direkte ind på CompuServe, som følgelig ikke havde nogen anledning til selv at redigere dets indhold. Cubby anlagde forbudssag, hvorunder man gjorde gældende, at udtalelser på Rumorville var ærekrænkende. Under sagen gjorde CompuServe gældende, at man ikke havde været «udgiver» af de pågældende udtalelser men alene «distributor», og at man intet kendte til de pågældende udtalelser. Heri fik CompuServe medhold, idet retten bl.a. påpegede, at en database som den omhandlede «is the functional equivalent of a more traditional news vendor and the inconsistent application of a lower standard of liability to an electronic news distributor such as CompuServe than that which is applied to a public library, book store or newsstand would impose an undue burden on the free flow of information». Også når det gælder denne private censurvirksomhed beror reguleringsbehovet på, hvilke beskyttelsesinteresser, der er på spil. Tilsvarende beror betingelserne for at etablere et medvirkensansvar på den pågældende retskrænkelse. Værdiforøgelsesargumentet: Jo mere information, der spredes via et bestemt medium, desto større er risikoen for, at man drukner i information. Man kan ligefrem tale om, at der indtræder en slags «informationsforurening». Dette gælder, hvad enten vi taler om tv-kanaler transmitteret via satellit, om læserbrevsindlæg trykt i en avis eller om indlæg rundsendt til nyhedsgrupper via Internet. I takt med, at Internet-informationsforureningen er blevet et reelt problem, er der opstået et marked for tjenester, der gennem filtrering mv. søger at forøge værdien af den megen information, f.eks. ved at rense ud i indlæg i nyhedsgrupper eller gennemse hjemmesider på Internet-sites. Værdiforøgelsesargumentet går i disse tilfælde ud på, at en informationsleverandør, der udbyder en informationstjeneste, hvis konkurrencedygtighed netop hævdes at ligge i kvaliteten - filtreringen - af den leverede information, også må regne med at skulle stå til ansvar, hvis den ikke lever op til varebetegnelsen. Dette synspunkt kom bl.a. til udtryk i dommen Stratton Oakmont v. Prodigy Services Co., 23 Media Law Report (BNA) 1794 (N.Y. Supreme Court, 24 May 1998): Prodigy redigerede en nyhedsgruppe - «MoneyTalk» - der gav deltagerne mulighed for at afsende («poste») og læse indlæg om finansspørgsmål. I modsætning til CompuServe tog Prodigy imidlertid aktive skridt for at sikre sig, at meningsudvekslingen på denne tjeneste foregik i en passende form. Man annoncerede bl.a., at injurierende eller smagløse indlæg ville blive fjernet, og tilknyttede et antal konsulenter, der som såkaldte «board leaders» skulle håndhæve disse retningslinjer. Ikke desto mindre lå det klart, at Prodigy ikke var i stand til at kvalitetssikre samtlige de ca indlæg, man modtog dagligt. Sagen opstod efter et indlæg, der havde angivet, at Stratton Oakmont havde optrådt kriminelt. Retten tilsluttede sig princippet i Cubby-sagen men fandt, at Prodigy ved selv at underkaste sig en redaktionel forpligtelse uden fuldt ud at leve op til de angivne intentioner bar et medansvar herfor. Ikke mindst i lyset af de praktiske vanskeligheder, der ville være forbundet med

15 210 Mads Bryde Andersen at skulle gennemlæse samtlige indlæg på den pågældende hjemmeside (men også i lyset af, at de pågældende udtalelser jo meget vel kunne være retmæssige som sande), kan man diskutere rimeligheden af afgørelsens udfald. Derimod rammer afgørelsen noget rigtigt, når den i ansvarsbedømmelsen tager Internet-tjenesteyderen på bordet og underkaster ham en ansvarsvurdering, der modsvarer den markedsføring, han har givet sig til kende med. Bevisproblematikken: Dommen i Prodigy-sagen illustrerer et forhold, der bør spille en stor praktisk rolle for enhver tanke om at indholdsregulere Internetkommunikation: Hvem skal bære risikoen for, at information, der kan tænkes at være ulovlig, ikke viser sig at være det (eller omvendt)? Netop denne problematik var i fokus, da the US Supreme Court i juni 1997 erklærede dele af the Communications Decency Act, der bl.a. forbød visse former for «indecent» kommunikation på Internet, forfatningsstridig på grund af lovens alt for upræcise gengivelse af det strafbare område. Den holdning, der kommer til udtryk i Supreme Courts afgørelse, indebærer en klar prioritering af det almindelige hensyn til ytringsfriheden over hensynet til, at enkelte parter og interesser kan blive krænket ved en kommunikationshandling. Bevisproblematikken rejser imidlertid også et andet - set i forhold til de foregående problemer - helt adskilt problem, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Internet-leverandører bør underlægges en særlig forpligtelse til at lade sig registrere eller lignende. I Kommissionens førnævnte forslag af 18. november 1998 (art. 4, stk. 1) findes en regel om, at medlemsstaterne skal sikre «that access to the activity ofinformation society service provider may not be made subject to prior authorisation or any other requirement the effect of which is to make such access dependent on a decision, measure or particular act by an authority». Men en anmeldelsesregel behøver ikke tage form af en adgangsbarriere. Man kunne f.eks. - således som retsstillingen er i henhold til det danske presseretlige ansvarssystem - lade en særlig ansvarsregulering bero på, om der er sket anmeldelse, se herved 1, stk. 3, i den danske medieansvarslov. En sådan regulering vil ligeledes kunne medvirke til at løse den vanskelighed, der ofte gør sig gældende på Internet i henseende til afgrænsningen af, hvem der er «udgiver», «forfatter» og «redaktør». 8. Hvorledes bør en normering i givet fald gennemføres? I det omfang, man ser et behov for at regulere informationsspredningen på Internet, må det for det første drøftes, om denne regulering bør ske gennem retsregler eller ved normer, der ikke er forpligtende (såkaldt soft law). Uden for de tilfælde, hvor der er grovere retskrænkelser på spil, tegner der sig en massiv international tendens i retning mod soft law regulering. Denne strømning kom manifest til udtryk i den internationale konference om elektronisk handel, som OECD var vært for i Ottawa i oktober i 1998, og som nærmere redegjort ovenfor under 5 har den ligeledes ligget til grund for Kommissionens generelle initiativer på området.

16 Ansvar for ulovlig informationsspredning på Internet 211 For at kunne lade selvregulering være et adækvat alternativ til en egentlig lovregulering kræves imidlertid en betydelig disciplin i den berørte branche. Denne disciplin forudsætter i almindelighed, at der overhovedet er tale om en «branche». Dette er langtfra altid tilfældet, idet Internet-information udbydes af en vid mangfoldighed af erhvervsmæssige, offentlige, private og andre parter. Men i det omfang en afgrænsning er mulig, kræves det, at branchens deltagere finder sammen i identificerbare og velorganiserede foreninger mv, der er i stand til at føre den fornødne justits. Også her støder man på ganske betydelige problemer. Hertil kommer, at selvreguleringsmidlet ikke er egnet et at løse de ansvarsproblemer, der opstår, hvis den pågældende handlenorm ikke er fulgt. I disse tilfælde vil den krænkede part kunne rejse et erstatningskrav eller lignende, og i mangel af særlig aftale vil dette krav skulle håndteres efter de «hårde» erstatningsretlige medvirkensregler. Hvor tiltalende tanken om selvregulering end kan forekomme, og hvor egnet den end må være til at skabe justits og selvkontrol indenfor en vildvoksende Internet-branche, er det min opfattelse, at selvreguleringsmidlet ikke er en løsning på de generelle ansvarsproblemer, der gør sig gældende på Internet. 9. Afsluttende konklusioner og teser 1. Ansvarsregler, der inciterer Internet-leverandører til at træffe forudgående skridt for at sikre lovligheden af Internet-kommunikation, vil indebære en betænkelig begrænsning i ytringsfriheden og bør derfor ikke gennemføres i bred form. Begrundelsen for denne tese er fremlagt ovenfor under pkt. 7: Der er ikke belæg for at opstille nogen almindelig regel om, at Internet-informationsleverandører i særlig grad skal være forpligtet til at kvalitetssikre deres information. En sådan forpligtelse vil indebære en ganske vidtgående barriere for den frie udveksling af «retmæssig» information på nettet. Som det dog også fremgår af udredningen ovenfor, må det antages, at informationsleverandører, der overfor offentligheden markerer, at man i den ene eller anden henseende gennemfører en sådan kvalitetskontrol, i kraft af denne markering bliver genstand for et skærpet ansvar. Tesen er hermed i harmoni med den trend i retning mod selvregulering og gennemsigtighed, der præger megen Internet-retspolitik i disse år. Hermed er grundlaget for den anden tese ligeledes fastlagt: 2. Internet-leverandører, hvis Internet-tjenester prætenderer at indeholde redaktionel værditilvækst, bør ansvarsvurderes i overensstemmelse med de principper for redaktionel medvirken, der gælder for trykte medier. For så vidt angår spørgsmålet om Internet-leverandørens ansvar for den efterfølgende medvirken, opstilles endelige den tredje tese: 3. Internet-leverandører bør i almindelighed være forpligtede til at fjerne infor-

17 212 Mads Bryde Andersen mation, der helt åbenbart kan konstateres at være strid med enten strafferetlige regler, eller som åbenbart indebærer rets krænkelser af anden art. Denne tese efterlader imidlertid en række vanskelige spørgsmål i relation til information, hvis retmæssighed ikke kan konstateres ved umiddelbart selvsyn (af de faktiske forhold) eller ved en enkel juridisk vurdering (af det relevante retsgrundlag). Efter min opfattelse er der et særligt behov for en diskussion vedrørende denne tese: Går man frem som i den tyske lovgivning, henholdsvis i Kommissionens direktivforslag af 18. november 1998, skyder man i realiteten Internet-leverandøren ud som potentiel ansvarsperson. I disse tilfælde er den krænkende part henvist til at skaffe sig et utvetydigt retsgrundlag for sit krav, f.eks. gennem et fogedforbud el.lign. Vælger man derimod den svenske variant, etableres herved en retstilstand, hvorefter information på Internet kan blive fjernet uden, at der er retsgrundlag herfor, fordi informationsleverandøren med udsigt til de sanktioner, loven opstiller i tvivlstilfælde, vil vælge at fjerne den pågældende information. Efter min opfattelse er den svenske lovgivning for vidtgående på dette punkt, og min sympati ligger derfor i den model, der er opstillet i den tyske lov og i direktivforslaget. Men selv under denne model bør Internetleverandøren kunne gøres ansvarlig for ikke at fjerne information, der helt åbenbart er retsstridig (f.eks. piratkopier af ophavsretligt beskyttede værker).

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Juridiske aspekter af online marketing

Juridiske aspekter af online marketing Juridiske aspekter af online marketing Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om online marketing den 13. december 2001 2 Internet-juraens 1. læresætning Forbrugerbeskyttelse i den nye økonomi

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 bank A Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det er bevist, at bank A har afgivet købs- og salgsordrer som anført af byretten, jf. anklageskriftets

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%%$ &' '

Jan Trzaskowski !#$%%$ &' ' Jan Trzaskowski!"#$%%$ &' ' Internetjura p. 285-291 og 473-498 Jan Trzaskowski, Direktivet om elektronisk handel, UfR 2000B 643 E-handelsdirektivet (direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000) UfR 1996.209/2H

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested kbh.dk

Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested kbh.dk Advokat Anders Valentiner-Branth Ved Stranden 18 Postboks 2034 1012 København K Telefon 77 30 40 50 Telefax 77 30 40 77 Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Reklame Danmarks Optikerforening Baunegårdsvej 73 Kongevejs-Centret 2 2900 Hellerup 2970 Hørsholm København den 18. juni 2004 Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. september 2015

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser Europaudvalget, Kulturudvalget EU-note - E 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 18. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Resultatet

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Henvendelsen af 13. januar 2009 blev besvaret med e-mail af 16. januar 2009, hvori Finanstilsynet fastholdt afslaget på aktindsigt.

Henvendelsen af 13. januar 2009 blev besvaret med e-mail af 16. januar 2009, hvori Finanstilsynet fastholdt afslaget på aktindsigt. Kendelse af 19. juni 2009 (J.nr. 2009-0018724) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 og offentlighedslovens 14. (Anders Hjulmand, Suzanne Helsteen og Jan Uffe

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Bekendtgørelse af medieansvarsloven

Bekendtgørelse af medieansvarsloven LBK nr 914 af 11/08/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7700-0033 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 17.6.2016 L 160/29 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/960 af 17. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet 2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25. oktober 2000 i sag 00-67.280 Telia A/S (advokat Jens Ottosen-Støtt) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt.... 3 2. Hvad er problemet med skjult reklame?.... 3 3. Aviser, blade og andre skrevne medier..... 5 4. Radio-

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Sociale Medier Udfordringer og muligheder

Sociale Medier Udfordringer og muligheder Sociale Medier Udfordringer og muligheder Dagens juridiske emner Må man som arbejdsgiver benytte sig af facebook, LinkedIn og Twitter og læse profilerne og opdateringer på mulige jobansøgere? Må man begrænse

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere