Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme,"

Transkript

1 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Kost og kræft Kost og kræft Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring 10 % af tilfældene kan tilskrives kost og ernæring og yderligere omkring 5 % kan tilskrives overvægt/fedme og 4 % alkohol. I artiklen gives en overordnet gennemgang af evidensen for sammenhænge mellem kost, ernæring og kræft. Der er god evidens for, at overvægt, alkohol, rødt og forarbejdet kød er relateret til forhøjet risiko for visse kræftformer særligt kræft i fordøjelseskanalen samt brystkræft. Et højt indtag af kostfibre er relateret til en lavere risiko for særligt tyktarmskræft. Baseret på den tilgængelige evidens anbefales en kost rig på fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Det anbefales, at indtaget af alkohol, energitætte fødevarer, sukkerholdige drikkevarer, salt samt rødt og forarbejdet kød begrænses. Henvendelse til forfatter: Cecilie Kyrø, Ceciliek@cancer.dk Cecilie Kyrø, postdoc, cand.techn.al., ph.d., Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen, seniorforsker, cand.scient., ph.d., Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Accepteret til publikation den 7. juli 2016 Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme, der har forskellige forløb og forskellig ætiologi. Der er dog også mange fælles træk for sygdommene. Kræft er en sygdom i cellerne, der omfatter seks karakteristika, hvoraf de vigtigste er, at de til stadighed deler sig, undgår aldring og celledød og kan invadere andre væv (1). Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark (2). I løbet af livet diagnosticeres en ud af tre med kræft. Generelt er alder en meget stærk risikofaktor for kræft, som er en sjælden sygdom blandt børn og unge (3). Omkring 50 % af alle kræfttilfælde i Danmark forventes at kunne tilskrives vores levevis. Tobaksrygning er den største enkelte risikofaktor for kræft, og ca. 20 % af kræfttilfælde i Danmark kan tilskrives rygning. Kost, overvægt/ fedme og alkohol spiller tilsammen en lige så stor rolle 20 % af tilfældene i Danmark kan tilskrives disse tre faktorer (Fig. 1) (4). Der har de seneste 50 år været fokus på, at kost og ernæring kan spille en rolle i forhold til kræftrisiko. I 1970 erne blev det beskrevet, at forekomsten af kræft varierede markant på verdensplan; dels var der forskelle i, hvor hyppig en sygdom kræft var, men derudover var der store forskelle på, hvilke typer af kræft befolkningen forskellige steder i verden blev ramt af. Det blev observeret, at kostvaner var en del af livsstilen, der adskilte de forskellige lande, og man begyndte at sætte kostvaner og kræftforekomst i relation til hinanden. Ofte foregik sammenligningen mellem asiatiske eller afrikanske lande på den ene side og lande med en moderne vestlig livsstil, særligt USA på den anden. Det, man først og fremmest faldt over, var, at kosten i asiatiske og afrikanske lande var fedtfattig og i høj grad baseret på vegetabilier, mens man i USA og andre vestlige lande spiste mere fedt, sukker og langt mere kød. Mistanken, om at der virkelig var en sammenhæng, blev bestyrket af såkaldte emigrationsstudier. Hvis man fulgte asiater, der emigrerede, typisk til USA, tog det ikke mange år, før deres risiko for at udvikle fx brystkræft, tarmkræft eller prostatakræft begyndte at ændre sig i den gale retning, og i løbet af en generation EMNEORD eller to var de emigreredes kræftforekomst Neoplasms; diet; prevention and på linje med den risiko, der var gældende control; epidemiology i det land, de havde slået sig ned i. Proble- 602 TANDLÆGEBLADET NR. 7

2 Kost og kræft VIDENSKAB & KLINIK Årsager til kræft Beregnet antal tilfælde i 2012 Årsager Tobak Kost Erhverv UV stråling Infektioner Radioaktiv stråling Fysisk inaktivitet Ingen amning Hormonbehandling 19,4% 9,4% 5,5% 4,0% 3,7% 3,5% 3,1% 1,8% 1,0% 0,9% 0,5% M K M+K 23,0 15, ,9 7, ,1 6, ,6 3, ,9 2, ,5 3, ,5 3, ,7 2, ,4 1, , , ,3 40, Antal tilfælde Kød Salt Frugt og grønt Fibre Man øger sin risiko for kræft, hvis man ikke spiser fibre, frugt og grønt. Kilde: Parkin DM, et al. Br J Cancer Fig. 1. Kendte årsager til kræft med danske estimater af årlige kræfttilfælde. Modificeret fra Parkin et al., 2011 (4). Fig. 1. Known causes of cancer with Danish estimates of annual cases. Modified from Parkin et al., 2011 (4). met med disse første studier var, at man ikke vidste noget om den enkelte person. Man kunne se på kostvaner og forekomst af kræft i grupper af personer, men man vidste ikke med sikkerhed, om de personer, der fik kræft, også spiste som gennemsnittet (5). Evidensen for sammenhæng mellem kost, ernæring og kræft er i dag primært baseret på observationelle studier, hvor man netop har information om kostvaner og kræftforekomst på individniveau. Randomiserede, kontrollerede studier (RCT), som ellers regnes som den gyldne standard, er ofte umulige at gennemføre. Det skyldes dels den lange sygdomsudvikling, problemer med blinding samt vanskelighed ved at finde passende kost til sammenligningsgruppen. Derfor er de bedst egnede studier til at lave forskning i sammenhængen mellem kost, ernæring og kræft i praksis de såkaldte kohortestudier. Her følges en gruppe raske personer fra start (baseline), hvor personerne udfylder spørgeskemaer om kost og livsstil og afleverer biologiske prøver fx blodprøver, fedtbiopsi og spytprøver. Personerne bliver fulgt fra baseline, og i løbet af nogle år vil en del af personerne have udviklet kræft. Sammenhængen mellem kost, ernæring og kræft undersøges ved at sammenligne kostvaner blandt dem, som har fået kræft, sammenlignet med dem, som ikke har fået kræft. Kohortestudier er den mest overlegne observationelle studietype, men har dog begrænsninger ift. risiko for confounding samt måleusikkerheder. I Danmark har særligt den danske kohorte Kost, kræft og helbred bidraget til resultater inden for sammenhæng mellem kost, ernæring og kræft. I Kost, kræft og helbred er midaldrende danskere fulgt fra midten af 1990 erne frem til i dag (6). Information om nye kræfttilfælde opnås ved kobling til det danske Cancerregister. I denne artikel vil evidensen for kost og ernæringsrisikofaktorer for kræft primært baseret på kohortestudier blive gennemgået. Metode Forskningen i kost, ernæring og kræft er primært baseret på observationelle studier, og der er derfor behov for konsistente fund i flere studier, før anbefalinger eller konklusioner kan drages. TANDLÆGEBLADET NR

3 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel Vi har valgt at bruge følgende rapporter samt reviews som primære kilder i denne oversigtsartikel, og vi har valgt at beskrive sammenhængen, hvor der er god evidens bag. Ligeledes er der kun fokus på kræftformer, hvor der er god evidens for sammenhængen med kost/ernæring herunder særligt kræft i fordøjelseskanalen samt hormonafhængige kræftformer (særligt brystkræft): Rapporten World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC, AICR, 2007 (7). Her er den samlede evidens for kost, ernæring, fysisk aktivitet samt kræftrisiko grundigt gennemgået. Rapporten er siden opdateret for nogle kræftformer, og en komplet opdateret rapport forventes publiceret i Bouvard V, Loomis D, Guyton KZ et al. Carcinogenicity of consumption of red and processed meat. Lancet Oncol 2015;16: Artikel som beskriver hovedkonklusionerne fra World Health Organizations kræftforskningsagenturs (International Agency for Research on Cancer) gennemgang af evidensen for sammenhængen mellem rødt og forarbejdet kød og kræft (8). Norat T, Scoccianti C, Boutron-Ruault MC et al. European Code against Cancer 4th Edition: Diet and cancer. Cancer Epidemiol 2015;39 (Supp 1): S Artikel som beskriver den videnskabelige baggrund og de evidens-baserede råd for kræftforebyggelse i Europa vedr. kost og ernæring The European Code Against Cancer (9). Gennemgang af foreliggende videnskabelig litteratur og fedme er formentlig den kvantitativt vigtigste kostfaktor i relation til kræftudvikling i de vestlige lande. Der findes stærk evidens for, at overvægt øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm, bryst (efter overgangsalderen), livmoder, lever, nyrer, spiserør og bugspytkirtel (7,9). Endvidere er der mistanke om, at overvægt også har betydning for en lang række andre kræftformer. Det antages, at overvægt øger risikoen via en stigning af østrogen i blodet for de hormonrelaterede kræftformer (brystog livmoderkræft), mens hyperinsulinæmi muligvis spiller en rolle i relation til tyktarmskræft. De endelige mekanismer er dog ikke fastlagt. Det er vanskeligt at estimere præcist, hvor stor en betydning overvægt har for kræftforekomsten i den vestlige del af verden, da vægten er så nøje forbundet med anden livsstil, fx kost, motion og rygning. Fx er rygere generelt slankere end ikke-rygere, uden at dette er positivt i forhold til kræftforebyggelse. Men for nogle kræftformer har overvægt utvivlsomt en markant betydning, fx kan BMI over 25 kg/m2 tilskrives omkring 40 % af alle tilfælde af kræft i livmoderen, omkring 25 % af tilfældene af nyrekræft, 11 % af alle tilfælde af kræft i tyktarmen og 12 % af alle tilfælde af brystkræft efter overgangsalderen (10). Energitætte fødevarer og sukkerholdige drikkevarer Energitætte fødevarer og sukkerholdige drikkevarer er i fokus ift. kræftrisiko, da et højt indtag af disse formentlig forøger risikoen for at blive overvægtig og fed (7). Ydermere anbefales det, at indtaget af disse begrænses, da de efterlader mindre plads til sunde fødevarer fx indeholder en energitæt kost ofte kun lave mænger kostfibre (9). Frugt og grønt Frugt og grøntsager blev i 1990 erne fremhævet som nogle af de vigtigste kostfaktorer til forebyggelse af kræft. Nyere studier har dog ikke helt bekræftet de tidligere fund. Baseret på tilfælde af kræft blandt de deltagere i den fælleseuropæiske European Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) kohorte blev det i 2010 rapporteret, at 200 g ekstra dagligt indtag af frugt og grøntsager kun var relateret til 3 % reduceret risiko for kræft (11). Mekanismerne bag en mulig kræftbeskyttende effekt af frugt og grøntsager skal sandsynligvis findes flere steder. Frugt og grøntsager er en væsentlig kilde til kostfibre, der, som senere beskrevet, er relateret til nedsat forekomst af tarmkræft (12). Frugt og grøntsager er også vigtige kilder til en lang række vitaminer, mineraler og phytokemikaler, mange med antioxidative effekter eller effekter på vores enzymatiske forsvar mod giftstoffer. Netop betydningen af antioxidanter i kræftforebyggelse havde stort fokus for 20 år siden. Meget tyder dog på, at et højt indtag af antioxidanter ikke i sig selv er kræftforebyggende. Der er en tendens til, at den mulige beskyttende effekt af frugt og grøntsager primært ses i forhold til forebyggelse af kræftformer, der er stærkt relateret til særligt rygning (lunge, blære, nyrer, øvre luftveje, mave og bugspytkirtel), men også til alkoholindtag (13). Dette kunne pege i retning af, at man i studierne ikke har justeret nok for alkoholindtag og rygning (residual confounding) og/eller, at personer, der er udsat for en stor belastning fra giftstoffer, har særligt gavn af at spise frugt og grøntsager. Kostfibre og fuldkorn Netop kostens indhold af kostfibre var en af de ting, der tidligt fremstod som forskellig mellem den traditionelle vestlige kost og den kost, der blev spist i Asien og Afrika; det var derfor også en af de kostkomponenter, der tidligt kom i fokus som mulig kræftforebyggende. Set fra en mere mekanistisk vinkel er der mange plausible forklaringer på en mulig beskyttende effekt af fibre i forhold til særligt kræft i tyktarmen. Kostfibre nedsætter transittiden i tarmen og mindsker påvirkningen fra kræftfremkaldende stoffer på tarmslimhinden. Nedbrydningen af fibre stimulerer dannelsen af kortkædede fedtsyrer som butyrat, acetat og propionat, som antages at beskytte mod tarmkræft ved at inducere celledød (apoptose) og/eller hæmme produktionen af sekundære galdesyrer ved at reducere ph i tarmen (14). Desuden har en kost rig på fibre en positiv indvirkning på sammensætningen 604 TANDLÆGEBLADET NR. 7

4 Kost og kræft VIDENSKAB & KLINIK Faktaboks Fuldkorn Fuldkorn kan være både hele og forarbejdede kerner fx knækkede, skårne eller fuldkornsmel. For at være fuldkorn skal alle dele af kernen tages med. Udover at det ser ud til, at fuldkorn beskytter mod tyktarmskræft, så beskytter fuldkorn også mod type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. I De Officielle Kostråd anbefales et dagligt indtag på 75 g fuldkorn. Hvert af de tre nedenstående træbræt illustrerer, hvor meget 75 g fuldkorn er: Kilde af mikrobiomet (bakteriebestanden) i tarmen. Betydningen af mikrobiomet for udvikling af kræft er kun undersøgt i mindre grad, men er et område, der forventes meget af i de kommende år (15). Den epidemiologiske forskning peger i høj grad mod, at kostfibre nedsætter risikoen for kræft i tarmen. World Cancer Research Fund publicerede i 2011 en opdatering og konkluderede, at der var overbevisende evidens for, at en kost rig på fibre nedsætter risikoen for kræft i tyk- og endetarm (16). Et øget indtag på 10 g fibre pr. dag blev relateret til en 10 % nedsat risiko for udvikling af tarmkræft (12). Blandt de studier, der har undersøgt sammenhænge mellem indtag af kostfiber og risiko for udvikling af tarmkræft, er der i flere fundet, at kostfibre fra kornprodukter ser ud til at være stærkere relateret til lavere risiko for tarmkræft end kostfibre fra frugt, grøntsager og bælgplanter. Fuldkorn er udover at være en særdeles god kilde til kostfibre også en kilde til vitaminer (særligt vitamin B og E), mineraler og polyfenoler. En række studier har fundet en lavere forekomst af tarmkræft blandt personer med et højt indtag af fuldkornsprodukter, og i 2011 konkluderede en meta-analyse, at tre portioner fuldkorn dagligt, svarende til 48 g/dag, var relateret til en 17 % reduceret forekomst af tarmkræft (12). Evidensen i forhold til forebyggelse af andre kræftsygdomme er endnu utilstrækkelig. Kød World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research har konkluderet, at der er overbevisende evidens for, at et højt indtag af rødt kød (kød fra ko, kalv, svin og får) er relateret til forøget risiko for kræft i tyk- og endetarm. Et estimat opsummeret på baggrund af litteraturen publiceret frem mod seneste rapport (2007) (7) fandt, at 100 g ekstra rødt kød dagligt var relateret til 29 % forøget risiko. Den forøgede risiko var endnu stærkere for forarbejdede kødprodukter som bacon, pølser og lignende, hvor 50 g ekstra dagligt indtag var relateret til 21 % forøget risiko. Der er ikke fundet en relation mellem indtag af kød fra fjerkræ og udvikling af kræft, mens nogle studier peger på, at fisk muligvis har en beskyttende effekt i relation til tyktarmskræft (17). Evidensen er mindre stærk for kræft andre steder i kroppen, men der er også foreslået en sammenhæng mellem indtag af rødt og forarbejdet kød og forøget risiko for kræft i spiserør, lunger, bugspytkirtel, livmoder, mave og prostata (7). World Health Organization har ligeledes vurderet evidensen for sammenhængen mellem rødt kød samt forarbejdet kød ift. kræftrisiko og konkluderede, at der var established (group 1) evidens for, at forarbejdet kød er kræftfremkaldende dette er højeste evidensniveau. Der var probable (group 2A) evidens for, at rødt kød er kræftfremkaldende næsthøjeste evidensniveau (8). Faktaboks Rødt og forarbejdet kød I forhold til kræftforebyggelse anbefaler de danske myndigheder, World Cancer Research Fund (7) og Verdenssundhedsorganisationen WHO (9), at man maks. spiser 500 g rødt kød pr. uge og undgår forarbejdet kød. Rødt kød defineres som kød fra firbenede dyr herunder: oksekød, kalvekød, fårekød, lammekød samt kød fra hest og ged. Forarbejdet kød defineres som kød, der er blevet saltet, røget eller konserveret på anden vis. TANDLÆGEBLADET NR

5 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel Der er forskellige hypoteser om, hvorfor kød øger risikoen for kræft. Ved tilberedning af kød ved høj temperatur dannes mutagene heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner. Ved indtagelse af forarbejdet kød dannes N- nitroso-forbindelser i tarmen, som er kræftfremkaldende. Endelig har det været foreslået, at et højt indhold af hæm-jern i tyktarmen skulle øge dannelsen af mutagene frie radikaler (9). Risikoen for tyktarmskræft ved en høj indtagelse af kød kan dog variere afhængigt af den enkeltes genetiske disposition (18). øger risikoen for kræft i mund, svælg, strube og spiserør, hvor alkoholen kommer i direkte kontakt med slimhinden (7). Fælles for kræft disse steder er, at alkohol påvirker risikoen i synergi med tobak, således at personer, der både drikker alkohol og ryger, har en markant forøget risiko (19). Der er ingen sikker nedre grænse for alkoholindtag i forhold til disse kræftformer. Herudover er der stærk evidens for, at alkohol øger risikoen for kræft i tyk-/endetarm, lever og bryst. Kræft i tarm og bryst er blandt de hyppigste kræftformer i Danmark og andre vestlige lande, og derfor har den forøgede risiko relateret til alkoholindtag en betydelig folkesundhedsmæssig betydning. For kræft i tyk- og endetarm samt leverkræft ses der primært en forøget risiko relateret til indtag over 2-3 genstande/dag. For brystkræft er der ingen sikker nedre grænse, og hver ekstra genstand drukket dagligt (10 g alkohol/dag) er relateret til en forøget risiko på ca. 4 % (20). Der har været forsket i, om typen af alkohol har betydning for risikoen, ud fra en hypotese om, at fx vin indeholder beskyttende stoffer, der kan opveje den negative effekt af alkoholen (21). Det generelle billede er dog, at den øgede risiko er relateret til alkohol som sådan og ikke til de enkelte typer som øl, vin og spiritus (22). Kosttilskud I World Cancer Research Funds rapport fra 2007 er en af de afsluttende anbefalinger: Aim to meet nutritional needs through diet alone (7). Denne anbefaling kan ses som en opsummering på en årtier lang og stadig uafsluttet debat om betydningen af vitaminer og mineraler for udvikling af kræft. Som tidligere anført var en af de første observationer inden for kost-kræftområdet, at befolkninger med en kost baseret på ikke-raffinerede vegetabilier havde en lavere kræftforekomst sammenlignet med befolkninger, der spiste meget kød, sukker og fedt (5). Én af de markante forskelle på disse to kosttyper er indholdet af vitaminer og mineraler. Netop mikronæringsstofferne kom tidligt i fokus; celle- og dyreforsøg viste kræfthæmmende virkninger af stoffer med antioxidative effekter (fx vitamin A, C og E), og i humane studier kunne man måle lavere niveauer af disse stoffer i blodet hos kræftpatienter sammenlignet med raske kontroller. Siden er der udført en lang række interventionsstudier med vitaminer og/eller mineraler givet som kosttilskud. Adskillige af disse studier har været baseret på mange tusind personer og har løbet over adskillige år. Det samlede billede er, at kosttilskud med vitaminer og mineraler ikke forebygger udvikling af kræft i vestlige populationer (7,9). Enkelte stoffer har vist sig at øge risikoen for kræft, fx øget risiko for lungekræft efter tilskud af β-caroten (23) og øget risiko for prostatakræft blandt mænd efter tilskud af vitamin E (24), samt en forøget risiko for polypper (et forstadie til tarmkræft) i tarmen ved intervention med folinsyre (25). En meta-analyse baseret på interventionsstudier med antioxidanter, fandt ingen relation til udvikling af kræft i mavetarm-kanalen, men en signifikant forøget dødelighed blandt personer randomiseret til kosttilskud med antioxidanter (26). Den mulige kræftforebyggende effekt af vitaminer og mineraler har ofte været forklaret med en antioxidativ virkning i kroppen. Imidlertid har ingen af dem vist sig at have denne rolle blandt personer med et normalt kostindtag. Hvorfor kosttilskud med vitaminer og mineraler ligefrem kan lede til øget forekomst af kræft, er ikke endeligt afklaret, men der er talrige hypoteser. Et af de nyeste fund er, at E-vitamin nedsætter mængden af det såkaldte tumor suppressor protein p53, som er en vigtig brik i kroppens forsvar mod kræft (27). Evidensen på dette område peger således kraftigt på, at en kost rig på vitaminer og mineraler, dvs. særligt fuldkorn, grønt- Oversigt over sammenhængen mellem kost og kræft med overbevisende evidens Kræftform Mundhule, svælg, spiserør Lunge Bugspytkirtel Lever Tyk-/endetarm Bryst Livmoder Nyrer Risikofaktorer (spiserør) Kosttilskud med beta-caroten Aflatoksin Rødt og forarbejdet kød Beskyttende faktor Kostfibre Tabel 1. Oversigt over sammenhængen mellem kost og kræft med overbevisende evidens opdelt på kræftformer. Baseret på World Cancer Research Funds løbende vurdering af evidensen. Table 1. Summary of convincing evidence on diet and cancer according to cancer type. Based on judgement of the evidence by World Cancer Research Fund Continuous Update Project. 606 TANDLÆGEBLADET NR. 7

6 Kost og kræft VIDENSKAB & KLINIK Overskrift? EUROPEAN CODE AGAINST CANCER 12 ways to reduce your cancer risk 1 Do not smoke. Do not use any form of tobacco. 2 Make your home smoke free. Support smoke-free policies in your workplace. 3 Take action to be a healthy body weight. 4 Be physically active in everyday life. Limit the time you spend sitting. 5 Have a healthy diet: Eat plenty of whole grains, pulses, vegetables and fruits. Limit high-calorie foods (foods high in sugar or fat) and avoid sugary drinks. Avoid processed meat; limit red meat and foods high in salt. 6 If you drink alcohol of any type, limit your intake. Not drinking alcohol is better for cancer prevention. 7 Avoid too much sun, especially for children. Use sun protection. Do not use sunbeds. 8 In the workplace, protect yourself against cancer-causing substances by following health and safety instructions. 9 Find out if you are exposed to radiation from naturally high radon levels in your home. Take action to reduce high radon levels. 10 For women: Breastfeeding reduces the mother s cancer risk. If you can, breastfeed your baby. Hormone replacement therapy (HRT) increases the risk of certain cancers. Limit use of HRT. 11 Ensure your children take part in vaccination programmes for: Hepatitis B (for newborns) Human papillomavirus (HPV) (for girls). 12 Take part in organized cancer screening programmes for: Bowel cancer (men and women) Breast cancer (women) Cervical cancer (women). The European Code Against Cancer focuses on actions that individual citizens can take to help prevent cancer. Successful cancer prevention requires these individual actions to be supported by governmental policies and actions. Find out more about the European Code Against Cancer at: These recommendations are the result of a project coordinated by the International Agency for Research on Cancer and co-financed by the Fig. 2. European Code Against Cancer Anbefalinger for kræftforebyggelse rettet mod den europæiske befolkning (9). Fig. 2. European Code Against Cancer Cancer Prevention Recommendations made especially for the European population (9). TANDLÆGEBLADET NR

7 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel sager og frugt, forebygger kræft, men at kosttilskud med de samme indholdsstoffer ikke kan anbefales. Anbefalinger Kræft er i høj grad en forebyggelig sygdom, og kosten er en af de væsentligste modificerbare faktorer. I 2010 blev det estimeret, at kendte risikofaktorer tilsammen kunne forklare ca. 43 % af alle kræfttilfælde (Fig. 1). Dertil kan lægges, at omkring 5 % af alle kræfttilfælde er direkte arvelige, altså skyldes nedarvede mutationer. Årsagerne til de resterende omkring 50 % af alle kræfttilfælde er stadig ukendte. Efterhånden som vores viden vedrørende kost og kræft bliver større på basis af en fælles indsats fra laboratorieforskning til populationsbaserede undersøgelser og med inddragelse af metabolismestudier, molekylærbiologi og genetik vil den andel af kræfttilfælde, som kan tilskrives kostfaktorer, sandsynligvis blive større. Tabel 1 opsummerer de kost-kræft-sammenhænge, hvor evidensen regnes som værende overbevisende. I samspil med den eksisterende viden om kostens betydning for udvikling af andre sygdomme danner denne viden grundlag for de officielle kostanbefalinger og kampagner. Der er i store træk ingen modsætninger mellem den kost, der anbefales til forebyggelse af kræft, hjertesygdom og diabetes, og en bred efterlevelse af de generelle kostråd har derfor brede sundhedsmæssige gevinster. World Health Organization har i 2015 opsummeret evidensbaserede anbefalinger for kræftforebyggelse (Fig. 2). Med hensyn til kost anbefales det, at man har et højt indtag af fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Derudover bør man undgå at spise energitætte fødevarer og sukkerholdige drikkevarer, og indtag af forarbejdet kød frarådes helt, mens det anbefales, at man begrænser indtaget af rødt kød. Endelig anbefales det, at man er fysisk aktiv og bevarer en normalvægt, samt at man begrænser sit alkoholindtag. Tak Forfatterne takker projektansvarlige for kohorten Kost, kræft og helbred Anne Tjønneland og Kim Overvad. Forskningsresultater fra kohorten er kilde til en stor del af den viden, som gennemgås i artiklen. Endvidere takkes projektkoordinator Jytte Fogh Larsen for administrativ assistance. ABSTRACT (ENGLISH) Diet and cancer Cancer is the most common cause of death in Denmark. Approximately 10% of the deaths are attributable to diet and nutrition and 5% are attributable to overweight/obesity and 4% to alcohol. In this article, we will review the associations between diet, nutrition and cancer. There is strong evidence that overweight/ obesity, alcohol, red and processed meat are related to higher risk of certain cancers especially cancers of the gastrointestinal tract and breast cancer. A high intake of dietary fibre is related to a lower risk of especially colorectal cancer. Based on the current evidence, a diet rich in whole grains, pulses, vegetables and fruit is advised. Further preventive health advice is to limit the intake of alcohol, high-calorie foods (foods high in sugar or fat), sugary drinks, salt, and red and processed meat. Literatur 1. Hanahan D, Weinberg RA. Hallmarks of cancer: the next generation. Cell 2011;144: SUNDHEDSSTYRELSEN. Dødsårsagsregistret 2014 Tal og analyse. (Set 2016 juli). Tilgængelig fra: URL: analyser-og-rapporter/andreanalyser-og-rapporter/doedsaarsagsregisteret. 3. SUNDHEDSSTYRELSEN. Nye Kræfttilfælde i Danmark 2014 Cancerregistret. (Set 2016 juli). Tilgængelig fra: URL: sundhedsdatastyrelsen.dk/da/ tal-og-analyser/analyser-ograpporter/sygdomme/cancerregisteret. 4. Parkin DM. The fraction of cancer attributable to lifestyle and environmental factors in the UK in Br J Cancer 2011;105 (Supp 2):S Key TJ, Schatzkin A, Willett WC et al. Diet, nutrition and the prevention of cancer. Public Health Nutr 2004;7: Tjønneland A, Olsen A, Boll K et al. Study design, exposure variables, and socioeconomic determinants of participation in Diet, Cancer and Health: a population-based prospective cohort study of 57,053 men and women in Denmark. Scand J Public Health 2007;35: WORLD CANCERR RESEARCH FUND/AMERICAN INSTITUTE FOR CANCER RESEARCH. Food, Nutrition, Physical Activity, and the prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR, Bouvard V, Loomis D, Guyton KZ et al. Carcinogenicity of consumption of red and processed meat. Lancet Oncol 2015;16: Norat T, Scoccianti C, Boutron- Ruault MC et al. European Code against Cancer 4th Edition: Diet and cancer. Cancer Epidemiol 2015;39 (Supp 1):S Arnold M, Pandeya N, Byrnes G et al. Global burden of cancer attributable to high body-mass index in 2012: a population-based study. Lancet Oncol 2015;16: Boffetta P, Couto E, Wichmann J, Ferrari P et al. Fruit and vegetable intake and overall cancer risk in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). J Natl Cancer Inst 2010;102: Aune D, Chan DS, Lau R et al. Dietary fibre, whole grains, and risk of colorectal cancer: systematic review and dose-response metaanalysis of prospective studies. BMJ 2011;343:d Key TJ. Fruit and vegetables and cancer risk. Br J Cancer 2011;104: Slavin J. Whole Grains and Digestive Health. Cereal Chem 2010;87: Zhao L. Genomics: The tale 608 TANDLÆGEBLADET NR. 7

8 Kost og kræft VIDENSKAB & KLINIK of our other genome. Nature 2010;465: WORLD CANCER RESEARCH FUND / AMERICAN INSTITUTE FOR CANCER RESEARCH. Continuous Update Project Report. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Colorectal Cancer. (Set 2016 juli). Tilgængelig fra: URL: default/files/colorectal-cancer Report.pdf. 17. Norat T, Bingham S, Ferrari Pet al. Meat, fish, and colorectal cancer risk: the European Prospective Investigation into cancer and nutrition. J Natl Cancer Inst 2005;97: Egeberg R, Olsen A, Autrup H et al. Meat consumption, N-acetyl transferase 1 and 2 polymorphism and risk of breast cancer in Danish postmenopausal women. Eur J Cancer Prev 2008;17: Prabhu A, Obi KO, Rubenstein JH. The synergistic effects of alcohol and tobacco consumption on the risk of esophageal squamous cell carcinoma: a meta-analysis. Am J Gastroenterol 2014;109: Romieu I, Scoccianti C, Chajes V et al. Alcohol intake and breast cancer in the European prospective investigation into cancer and nutrition. Int J Cancer 2015;137: Aluyen JK, Ton QN, Tran T et al. Resveratrol: potential as anticancer agent. J Diet Suppl 2012;9: Li Y, Baer D, Friedman GD et al. Wine, liquor, beer and risk of breast cancer in a large population. Eur J Cancer 2009;45: Albanes D, Heinonen OP, Taylor PR et al. Alpha-Tocopherol and beta-carotene supplements and lung cancer incidence in the alpha-tocopherol, beta-carotene cancer prevention study: effects of base-line characteristics and study compliance. J Natl Cancer Inst 1996;88: Klein EA, Thompson IM Jr., Tangen CM et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011;306: Cole BF, Baron JA, Sandler RS et al. Folic acid for the prevention of colorectal adenomas: a randomized clinical trial. JAMA 2007;297: Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG et al. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004;364: Sayin VI, Ibrahim MX, Larsson E et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med 2014;6:221ra15. TANDLÆGEBLADET NR

Kost og kræft - sandheder og myter

Kost og kræft - sandheder og myter Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved

Læs mere

Kost, livsstil og tarmkræft

Kost, livsstil og tarmkræft Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter

Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter Anne Tjønneland Professor, Forskningsleder Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse KAP-H, Temadag om kræft

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse Kost og kræft - Viden versus myter Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse Program for aftenen Hvad er kræft? Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

Alkohol et folkesundhedsproblem 14/21, 7/14, slet ikke?

Alkohol et folkesundhedsproblem 14/21, 7/14, slet ikke? Alkohol et folkesundhedsproblem 14/21, 7/14, slet ikke? Kim Overvad Sektion for Epidemiologi Afdeling for Folkesundhed Aarhus Universitet September 2013 Hvorfor alkohol? Kost element Nydelsesmiddel Beruselsesmiddel

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse

Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse Kost og kræft Brug af kosttilskud med mikronæringsstoffer i kræftforebyggelse En opdatering af den eksisterende evidens Af Nina Roswall, Anja Olsen og Anne Tjønneland Biografi Nina Roswall er cand. scient.san.publ.,

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise Foto: Iris Guide Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Sådan undgår du tarmkræft Faresignaler du skal være opmærksom på Guide: Sådan undgår du kræft Kostråd: Det skal du spise Tarmkræft

Læs mere

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

undgå kræft guide Følg 5 simple råd og Guide: 5 simple råd Symptomer og kostråd sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

undgå kræft guide Følg 5 simple råd og Guide: 5 simple råd Symptomer og kostråd sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Følg 5 simple råd og undgå kræft Guide: 5 simple råd Symptomer og kostråd Undgå kræft INDHOLD I DETTE HÆFTE: Træf et valg

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Det troede vi, vi vidste..om nødder Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary Antioxidanter som profylakse: effekt påp mortalitet Christian Gluud Cochrane Hepato-Biliary Gruppen, Copenhagen Trial Unit (CTU), Center for klinisk interventionsforskning Rigshospitalet Oversigt 1 Baggrund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Kost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Kost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Kost og kræft - evidensgrundlag og status Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Age-standardized incidence rates of female breast cancer 100 90 80 70 60 50 40 30 Rate per

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere