Nationalregnskab 2011

Transkript

1 NATIONALREGNSKAB 2011

2

3 Nationalregnskab 2011 National Accounts 2011

4 Nationalregnskab 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Januar årgang Oplag 120 Printet hos PRinfoParitas Trykt udgave: Pris: 160,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave: Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Kan hentes gratis på Tlf Fax ISBN ISSN e-post: Signaturforklaring» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord I fortsættelse af tidligere årspublikationer udsendes hermed Nationalregnskab 2011 med detaljerede nationalregnskabstal. Publikationen giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi, såvel gennem detaljerede oplysninger om den økonomiske struktur, som gennem beskrivelsen af den økonomiske udvikling. Nationalregnskab 2011 indeholder endelige tal for årene frem til 2009 og foreløbige tal for årene Tallene er i overensstemmelse med novemberversionen 2011 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i Nationalregnskab og betalingsbalance, 2012:14 (Statistiske Efterretninger). Publikationens tabeller indeholder som hovedregel tidsserier for årene Alle tidsserierne er tilgængelige i elektronisk form i Danmarks Statistikbank på Internettet tilbage til I forbindelse med udarbejdelsen af endelige nationalregnskaber fremstilles årligt input-output tabeller og miljørelaterede regnskaber. Nationalregnskab 2011 indeholder summariske versioner af input-output tabellen for Input-output tabeller mv. tilbage til 1966 kan findes på Nationalregnskab 2011 er udarbejdet i kontoret for nationalregnskab under redaktion af afdelingsleder Bo Siemsen Danmarks Statistik, januar 2013 Jan Plovsing / Ole Berner

6

7 Preface Nationalregnskab 2011 is the latest edition in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics with detailed figures. The publication gives an overall picture of the Danish economy as well through detailed information on the economic structure as through the description of the economic development. Nationalregnskab 2011 contains the final results for the years up to 2009 and the preliminary results for The content of this edition complies with the November 2011 version of the national accounts published in Nationalregnskab og betalingsbalance (National accounts and balance of payments), 2012:14, which is issued in the series Statistiske Efterretninger (Statistical News). The tables in the publication contain, as a main rule, figures for the period All the time series are accessible back to 1966 via Danmarks Statistikbank (Statbank.dk) on the Internet. Annual input-output tables and environmentally related accounts are compiled in connection with the final national accounts. Nationalregnskab 2011 contains a summary version of the input-output table for Input-Output tables back to 1966 can be found at The present publication was prepared by Statistics Denmark's Division for National Accounts and edited by senior head clerk Bo Siemsen. Statistics Denmark, January 2013 Jan Plovsing / Ole Berner

8

9 7 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og principper Tekstafsnit 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik Hvor og hvornår offentliggøres nationalregnskabet Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Centrale begreber Nationalregnskabets enheder og deres gruppering Produktionsbegrebet Værdibegreber Afgrænsning af den nationale økonomi Brutto- og nettobegreber Kontosystemet Beregninger i faste priser Forbrug af arbejdskraft Det internationale nationalregnskabssamarbejde Nationalregnskabets udvikling i Danmark Bruttonationalprodukt og velfærd Yderligere information Oversigt over publikationen Dansk økonomi 1995 til 2011 Tekstafsnit Figur Tabel 2. Dansk økonomi 1995 til Realvækst i BNP. Årlig vækstrate Årlig vækst i beskæftigelsen Bidrag til årlig realvækst i BNP Import og eksport af varer og tjenester. Løbende priser Bruttoværditilvækst i 2005-priser, kædede værdier pr. beskæftiget (ekskl. orlov). Årlig vækstrate Bruttoværditilvækst i 2005-priser, kædede værdier pr. time. Årlig vækstrate Danmarks fordringserhvervelse, netto Beskæftigede fordelt på erhverv Import og endelige anvendelser i pct. af BNP Oversigtstabeller Tabel 3.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv Konto 4: Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv Konto 0: Varer og tjenester pr. capita Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv. pr. capita Konto 4: Danmark og udlandet pr. capita Selskaber Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service

10 Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod hush. (NPISH) Udlandet Produktion fordelt på erhverv Bruttoværditilvækst fordelt på brancher Aflønning af ansatte fordelt på brancher Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på brancher Forbrug af fast realkapital fordelt på brancher Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på brancher Samlede præsterede timer fordelt på brancher Præsterede timer for lønmodtagere fordelt på brancher Samlet antal beskæftigede fordelt på brancher Lønmodtagere fordelt på brancher Lønkvoter i de enkelte branchehovedgrupper Standardberegnede lønkvoter i de enkelte branchehovedgrupper Privat forbrug fordelt efter hovedformål og varighed Investeringer fordelt efter art Faste bruttoinvesteringer fordelt efter brancher og art Forbrug af fast realkapital fordelt på brancher Samlede konti for hele økonomien Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto : Produktion og indkomstdannelse Konto : Indkomstfordeling og -anvendelse Konto 3: Kapital Konto 4: Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv Institutionelle sektorer Tekstafsnit Tabel 5.1 Institutionelle enheder Sektorgrupperingen Renter og indirekte målte finansielle tjenester (FISIM) Finansielle konti Finansielle instrumenter Institutionelle sektorer Selskaber og husholdninger mv Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Nationalbanken Andre monetære finansielle institutioner Andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser Finansielle hjælpeenheder Forsikringsselskaber og pensionsselskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) Udlandet

11 9 6. Detaljeret branchetabel Tekstafsnit Tabel 6.1 Klassifikation af brancherne Den statistiske enhed Branche og produkter Offentlige aktiviteter Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) Overgangen fra regnskabsbegreber til NR-begreber Sammenhængen mellem NR-begreberne Aflønning af ansatte Definitioner og klassifikationer Beregning af aflønning af ansatte Beskæftigelse og præsterede timer Definitioner og klassifikationer Beregningen af beskæftigelsen Beregningen af præsterede arbejdstimer Produktion, indkomstdannelse og beskæftigelse fordelt på erhverv Privat forbrug Tekstafsnit Tabel 7.1 Afgrænsning og definitioner Klassifikationer Privat forbrug versus offentligt individuelt forbrug Privat forbrug fordelt efter formål og varighed Investeringer og fast realkapital Tekstafsnit Tabel 8.1 Faste bruttoinvesteringer Fast realkapital Statistiske begreber for fast realkapital Detaljeringsomfang for fast realkapital Beregningsmetode: PIM og beholdningsopgørelser Sammenhæng mellem faste bruttoinvesteringer og fast realkapital Faste bruttoinvesteringer fordelt på erhverv og art Fast realkapital, bruttobeholdning fordelt på erhverv og art Faste bruttoinvesteringer og fast realkapital fordelt på erhverv og art Input-output tabel 2009 Tekstafsnit Tabel 9. Input-output tabel Input-output tabel Kvartalsvise nationalregnskaber Tekstafsnit 10.1 Baggrund og principper Produktionsmetode Forsystemet Uafstemte kvartalstal Afstemte kvartalstal

12 Efterbehandling Publicering Tabel 10.1 Forsyningbalance mv. Sæsonkorrigerede værdier Forsyningbalance mv Produktion, indkomstdannelse Fordeling af primær - og sekundær indkomst Anvendelse af disponibel indkomst, kapitalkonto Bilag Bilag 1 Branchegrupperinger Forbrugsgrupperinger Ordforklaringer Systematisk oversigt over nationalregnskabet Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lønkvoter Kædede værdier. Beregning af vækstbidrag og aggregerede serier Oversættelse til engelsk

13 11 Contents of tables 3. Summary tables Table 3.1 Account 0: Goods and services Account 1-3: Production, generation of income etc Account 4: Rest of the World (ROW) Real gross national disposable income etc Account 0: Goods and services, pr. capita Account 1-3: Production, generation of income etc., pr. capita Account 4: Rest of the World (ROW), pr. capita Real gross national disposable income etc., pr. capita Corporations Non- financial corporations Financial corporations General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH) Foreign countries Output by kind of activity Gross value added by kind of activity Compensation of employees by kind of activity Gross operating surplus and mixed income by kind of activity Consumption of fixed capital by kind of activity Net operating surplus and mixed income by kind of activity Total actual hours worked by kind of activity Actual hours worked by employees by kind of activity Total employment by kind of activity Wage and salary earners by kind of activity Private consumption expenditure by purpose and durability Gross fixed capital formation by kind of activity and type of goods Capital formation by type of goods Capital formation by type of activity and goods Wage shares by kind of activity Full sequence of accounts for the total economy Table 4.1 Account 0: Goods and services Account : Production and generation of income Account : Distribution and use of income Account 3: Capital Account 4: Rest of the World (ROW) Real gross national disposable income etc Institutional sectors Table 5.1 Institutional sectors Corporations and households etc Non-financial corporations Financial corporations Central Bank Other monetary financial institutions

14 Other financial intermediaries, except insurance corporations and pensionfunds Financial auxiliaries Insurance corporations and pension funds General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH) Foreign countries Detailed table by kind of activity Table 6.1 Production, generation of income and employment by kind of activity Private consumption Table 7.1 Private consumption by purpose and durability Gross fixed capital formation and fixed capital 8.1 Gross fixed capital formation by kind of activity and type of goods Fixed capital, gross stock kind of activity and type of goods Gross fixed capital formation and fixed capital by type of goods Input-output 2005 Table 9.1 Input-output table Quarterly national accounts Table 10.1 Demand and supply Demand and supply. Seasonally adjusted values Production, generation of income etc Allocation of primary - and secondary income Use of disposable income Annex Annex 1. Classification of industries Classification of individual consumption Translation

15 Baggrund og principper Baggrund og principper 1.1 Hvad er nationalregnskab? Et helhedsbillede Produktion, indkomst, omfordeling og efterspørgsel Oversigt over kapitel 1 Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode. I sin grundstruktur viser nationalregnskabet, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst fordeles og omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til forbrug og til opsparing. Endvidere vises hvorledes opsparingen anvendes til investering og hvorledes det resulterende finansielle overskud/underskud placeres/finansieres. Da de efterspurgte varer og tjenester har deres oprindelse i den produktive aktivitet, afspejler systemet et kredsløb. I praksis beskrives dette kredsløb lettest inden for rammerne af et afstemt kontosystem, og det er denne fremstillingsform, der danner grundlaget for betegnelsen nationalregnskab. I dette kapitel redegøres i hovedtræk for baggrund og principper for det nuværende nationalregnskab, der går tilbage til året Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udførligt i afsnittene 1.3 (løbende priser) og 1.6 (faste priser). I afsnit 1.4 redegøres for en række centrale begreber, og nationalregnskabets struktur (kontosystemet) beskrives i afsnit 1.5. I afsnit 1.7 beskrives beregninger af forbrug af arbejdskraft. Udviklingen i de internationale nationalregnskabssystemer er beskrevet i afsnit 1.8, mens udviklingen i nationalregnskabsarbejdet i Danmark er nærmere omtalt i afsnit 1.9. Endelig indeholder afsnit 1.10 en diskussion af BNP som velfærdsindikator og grønt nationalregnskab og afsnit 1.11 indeholder oplysninger om yderligere produkter fra nationalregnskabet og til sidst afsnit 1.12 indeholder en oversigt over publikationen. 1.2 Hvor og hvornår offentliggøres nationalregnskabet? Nationalregnskabets versioner Kvartalstal Hvor publiceres nationalregnskabet? Nationalregnskabet for en given periode kommer i flere versioner, idet der som grundlag for hver ny version kan inddrages mere primærstatistik end for den foregående. Den endelige version af nationalregnskabet foreligger således normalt først knap tre år efter udgangen af det pågældende år. Denne forholdsvis lange produktionsperiode er bestemt af tidspunktet for fremkomsten af de mest arbejdskrævende primærstatistikker, samt af den tid, som det tager at udarbejde det meget detaljerede endelige nationalregnskab. Kvartalstal for et givent kvartal offentliggøres i første version ca. 60 dage efter kvartalets udløb og derefter i en revideret version ca. 90 dage efter kvartalets udløb. Efterfølgende revideres tallene i forbindelse med offentliggørelsen af nye kvartaler. Serien af kvartalstal er hele tiden konsistent med de tilsvarende årlige tal og bliver derfor først endelige sammen med disse. Kvartalstallene udarbejdes også i sæsonkorrigeret form. Den løbende offentliggørelse af nationalregnskabet finder sted i summarisk form i Nyt fra Danmarks Statistik, og mere detaljeret i Danmarks Statistikbank og Statistiske Efterretninger. Der offentliggøres endvidere nationalregnskabstal i Konjunkturstatistik, Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog. En gang årligt udsendes indeværende årspublikation Nationalregnskab som er den mest detaljerede offentliggørelse på papirform svarende til detaljeringsniveauet i Statistikbanken.

16 14 Baggrund og principper Offentliggørelsesterminer Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals-/ årsopgørelse 1 Beregningsomfang Nyt og Statistikbanken Offentliggørelse Statistiske Efterretninger Årspublikation Kvartalsopgørelse 4. kvt Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2012, revideret 4. kvt Ultimo februar kvt Primo april Primo april 2013 Årsopgørelse 2012 (martsversion) Foreløbige tal for 2012 Primo april Primo april 2013 Kvartalsopgørelse 1. kvt kvt Ultimo maj 2013 Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2013, revideret 1. kvt kvt Ultimo juni Ultimo juni 2013 Årsopgørelse 2012 (Juniversion) Foreløbige tal for 2012 Ultimo juni Ultimo juni 2013 Kvartalsopgørelse 2. kvt kvt Ultimo august 2013 Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2013, revideret 1. kvt kvt Ultimo Ultimo september september 2013 Årsopgørelse 2012 (Novemberversion) Endelige tal 2010 Foreløbige tal for Primo november 2013 Primo november 2013 Januar 2014 Kvartalsopgørelse 3. kvt kvt kvt Ultimo november 2013 Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2013, revideret 1. kvt kvt Ultimo december Ultimo december Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau. 2 Kun i Statistikbanken. 3 Der publiceres to nyt-artikler. Kvartalsvis nationalregnskab samt kvartalsvis sektorregnskab. 4 Kvartalsvis sektorregnskab beregnes for perioden 1.kvt kvt Tal fra novemberversionen 2011 I denne årspublikation findes de mest detaljerede oplysninger suppleret med forklarende tekstafsnit. Tallene er i overensstemmelse med novemberversionen 2011, der omfatter endelige tal for samt foreløbige tal for

17 Baggrund og principper 15 Usikkerheden på nationalregnskabstallene Revisionsanalyser Nationalregnskabets tal er som alle andre former for økonomisk statistik behæftet med usikkerhed. Nationalregnskabsberegningerne baserer sig på et meget stort antal primære kilder, der alle er underkastet usikkerhed af meget forskellig art. For de foreløbige beregninger gælder endvidere, at de i et vist omfang må baseres på skøn og antagelser i venten på den primærstatistik, som først er til rådighed til de endelige beregninger. Da nationalregnskabets hovedformål er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af økonomiens strukturelle og konjunkturmæssige udvikling, må kontinuiteten i tidsserier tillægges stor vægt, og opståede niveaufejl bliver derfor sædvanligvis først rettet op ved de hovedrevisioner, der foretages med års mellemrum. Hertil kommer, at det er den almindelige erfaring, at niveaufejlene begrænses af, at tallene i sidste ende skal tilpasses et konsistent system, hvor niveauproblemer i primærstatistikkerne konfronteres. Da de statistiske eller metodemæssige årsager til niveaufejl i de enkelte nationalregnskabsserier må antages at gøre sig gældende på stort set samme måde periode efter periode, er det muligt at få rimeligt korrekte vækstrater på trods af niveaufejlene. På denne baggrund kan man vælge at anse vækstraterne i de endelige nationalregnskabstal for sande, og dernæst vurdere kvaliteten i de foreløbige versioner af de årlige og kvartalsvise tal. Disse revisionsanalyser offentliggøres i Statistiske Efterretninger og i varedeklarationen Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Det primærstatistiske grundlag Central regnskabsstatistisk database Produktbalancer Den praktiske udarbejdelse af nationalregnskabet sker ved, at der foretages en sammenstilling af stort set al foreliggende økonomisk primærstatistik inden for nationalregnskabets definitoriske rammer. Begreber, periodeafgrænsning mv. i de primære økonomiske statistikker såsom regnskabsstatistik, industristatistik, landbrugsstatistik, udenrigshandelsstatistik, momsstatistik osv. vil ofte ikke svare til nationalregnskabets definitioner. Der er tillige områder, hvor den statistiske dækning er overlappende, ufuldstændig eller helt mangler. Derfor må der i forbindelse med nationalregnskabets udarbejdelse foretages en vis bearbejdelse af de foreliggende statistikker. På enkelte mindre væsentlige områder er det desuden nødvendigt at bygge på skøn og antagelser, idet nationalregnskabet altid er fuldstændigt i den forstand, at det indeholder data for hele det område, det definitorisk skal dække. Det er vigtigt at understrege, at hele økonomien er dækket af regnskabsstatistik, således at erhvervenes værditilvækst er statistisk velbelyst. På anvendelsessiden gælder tilsvarende, at den overvejende del af de endelige anvendelser er dækket af pålidelig primærstatistik. Med udgangspunkt i alle primære regnskabsstatistikker samles regnskabsinformation for alle produktionsenheder i en central database - et mellemsystem - på en fælles kontoplan. Mellemsystemet indeholder regnskabsinformation dobbeltklassificeret efter branche for det enkelte arbejdssted og efter institutionel sektor for den økonomiske enhed (firma) arbejdsstedet tilhører. Denne dobbeltklassifikation muliggør en simultan og konsistent opstilling af produktions- og indkomstdannelseskontiene for erhvervene og de institutionelle sektorer. Mellemsystemets data transformeres til nationalregnskabsbegreber, som danner udgangsskøn for erhvervenes produktion og værditilvækst. Sammen med udgangsskøn for de endelige anvendelser sker der herefter en afstemning i et detaljeret produktbalancesystem i form af tilgangs- og anvendelsestabeller med ca produktbalancer, jf. figur 1.1. Disse danner grundlaget for opstillingen af det endelige nationalregnskab og for opstillingen af input-output tabeller. Hovedprincippet er, at man i første omgang foretager en i vidt omfang uafhængig bestemmelse af tilgang og anvendelse af de enkelte varer og tjenester. Da en produktbalance pr. definition skal balancere, må differencer mellem tilgang og anvendelse være udtryk for problemer i primærstatistikkerne eller i de anvendte beregningsmetoder. Opgaven består derfor i at bringe produktbalancerne til at stemme ved udnyttelse af alle former for relevant information. Her er netop produktbalancernes detaljeringsgrad en fordel, idet det er muligt at indplacere enhver form for supplerende oplysninger i systemet. Når først al

18 16 Baggrund og principper foreliggende information er udnyttet, sker den endelige afstemning af produktbalancerne i det såkaldte centrale afstemningssystem. Figur 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets produktbalancer TILGANG ANVENDELSE Dansk prod. Import Forbrug i produktion Privat forbrug Offentligt forbrug Investering Eksport 117 erhverv 117 erhverv 72 forbrugsgrupper 10 grupper ca varer & tjenester BNP opgjort fra alle tre sider afstemmes Fastprisberegning Opstilling af kontoform Beregning af institutionelle sektorer Dokumentation Produktbalancemetoden (the commodity-flow method) relaterer sig især til opgørelsen af BNP fra anvendelsessiden og produktionssiden, idet produktionsværdierne, de endelige anvendelser og forbrug i produktionen fastlægges i forbindelse med produktbalancernes afstemning. Hertil kommer, at en opgørelse af BNP fra indkomstsiden samt oplysninger om de erhvervsfordelte lønninger opgjort fra modtagersiden inddrages i afstemningen. I det detaljerede afstemningsarbejde sker der på denne måde en konfrontation af alle foreliggende oplysninger i en samlet beregningsgang. Når den del af nationalregnskabet, der kan fastlægges ved produktbalancemetoden, er færdiggjort i løbende priser, foretages der yderligere omregning til faste priser, dvs. til et bestemt års priser, således at det bliver muligt at foretage sammenligninger over tiden, hvor effekten af prisudviklingen er elimineret, jf. i øvrigt afsnit 1.6. Endvidere udarbejdes input-output tabeller i såvel løbende som faste priser. Når den vare- og tjenesteorienterede del af nationalregnskabet (den såkaldte funktionelle del) er udarbejdet, kan der fortsættes med opstillingen af det samlede system af konti fra produktionskonto til kapitalkonto for samfundet som helhed, og for de enkelte typer af beslutningstagere (selskaber, husholdninger og offentlig forvaltning og service), de såkaldte institutionelle sektorer. Her tages på ny udgangspunkt i den initialt opstillede centrale database med al regnskabsinformation, idet enhedernes sektorklassifikation nu udnyttes. Hertil kommer vare- og tjenestekontoen for samfundet som helhed, der repræsenterer en sammenlægning af de nævnte 2350 produktbalancer, samt kontoen for udlandet, hvis datagrundlag helt overvejende kommer fra den løbende betalingsbalancestatistik. Selv om de institutionelle konti indeholder færre data end den funktionelle del af nationalregnskabet, er de bagved liggende beregninger af betydeligt omfang, og mulighederne for at skønne tal i de tilfælde, hvor primærstatistikken er ufuldstændig, er mere begrænsede, idet indkomstomfordelende transaktioner som eksempelvis rentebetalinger vanskeligt lader sig bestemme ved indirekte metoder. Den mest detaljerede dokumentation af de danske nationalregnskabsberegninger findes i Danish National Accounts Sources and Methods 2003, Statistics Denmark, June 2007, som er gratis tilgængelig på Denne publikation beskriver beregningerne i løbende priser. Desuden beskrives beregningerne i summarisk form i de to årspublikationer Nationalregnskab og Danish Input-Output Tables and Analyses. For en let tilgængelig introduktion til nationalregnskabet henvises i øvrigt til eksisterende lærebøger i handelen. Henvisning til dokumentation af fastprisberegningerne findes i afsnit 1.6.

19 Baggrund og principper Centrale begreber Der er en række begreber det er vigtigt at have kendskab til, når man skal bruge og analysere tal fra nationalregnskabet Nationalregnskabets enheder og deres gruppering Institutionelle enheder Arbejdssteder I princippet kan nationalregnskabet opfattes som en aggregering af regnskaber ført efter en fælles kontoplan af de enheder, der tilsammen udgør den samlede økonomi. Disse regnskabsførende enheder betegnes institutionelle enheder, og et af deres væsentligste kendetegn er netop, at de er i stand til meningsfuldt at føre et fuldstændigt regnskab omfattende både et driftsregnskab og en status. Udover at kunne være regnskabsførende er de institutionelle enheder karakteriseret ved en høj grad af økonomisk dispositionsfrihed, fx i form af at de kan eje aktiver og påtage sig gæld. Eksempler på institutionelle enheder er aktieselskaber, husholdninger og kommuner. De institutionelle enheder beskrives mere uddybende i kapitel 5. En vigtig funktion for de institutionelle enheder er at producere. I statistisk sammenhæng foregår produktionen altid i særlige delenheder af den institutionelle enhed - de såkaldte arbejdssteder. Et arbejdssted omfatter de dele af en institutionel enhed, der bidrager til én produktiv aktivitet, fx detailhandel med sko. Har en institutionel enhed flere produktive aktiviteter, fx både fremstilling af og handel med sko, udskilles et arbejdssted for hver aktivitet. Arbejdssteder beskrives mere uddybende i kapitel 6. Et arbejdssted forventes ikke at kunne føre et fuldt regnskab, men blot at kunne opgøre produktionsværdi, forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, overskud af produktionen og faste bruttoinvesteringer. Gruppering i erhverv og sektorer Arbejdssteder grupperes i nationalregnskabet i brancher, dvs. grupper af arbejdssteder, der udøver samme eller næsten samme form for aktivitet. Institutionelle enheder grupperes i sektorer, dvs. grupper af institutionelle enheder, der har en ensartet økonomisk adfærd Produktionsbegrebet Produktiv aktivitet Husholdningerne behandles specielt Den produktive aktivitet defineres som en aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af en institutionel enhed, der anvender arbejdskraft, kapital, varer og tjenester til at producere varer og tjenester. Aktiviteten omfatter ikke naturlige processer, der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse, som f.eks. vækst i fiskeforekomsterne. Ifølge denne definition burde al husholdningsarbejde registreres i nationalregnskabet, men det sker ikke idet en husholdnings produktion af en vare for egen regning kun registreres, hvis produktionen er signifikant, dvs. hvis produktionen menes at have en kvantitativ betydning i forhold til det samlede udbud af den pågældende vare i et land. Lidt mere konkret hedder det i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS 1995 (ENS95) at det pr. konvention kun er opførelse af boliger for egen regning og produktion, oplagring og forarbejdning af landbrugsprodukter til eget brug, der er signifikante. idet en husholdnings produktion af tjenester ikke er dækket, såfremt de produceres og forbruges inden for samme husholdning. Undtaget er dog boligtjenester, som ejere af egen bolig producerer, tjenester i hjemmet ydet af ansat medhjælp og frivillige aktiviteter, der resulterer i produktion af varer, fx opførelse af en bolig, et klubhus eller anden form for bygning, der registreres som produktion.

20 18 Baggrund og principper Værdiansættelse af produktionen Markedsmæssig produktion Produktion til eget brug Anden ikkemarkedsmæssig produktion I nationalregnskabet sondres der mellem markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og anden ikke-markedsmæssig produktion. Denne sondring er af fundamental betydning, da den har afgørende betydning for principperne for værdiansættelse af produktionen. Markedsmæssig produktion udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste derved. Produktionsværdien kan derfor opgøres som den markedsbestemte salgsværdi af de fremstillede produkter. Produktion til eget brug værdiansættes til priser på den markedsmæssige produktion af tilsvarende produkter, og udgøres først og fremmest af boligtjenester, der produceres af ejere af egen bolig. I dette tilfælde defineres husholdningen i sin egenskab af producent af boligydelser som en virksomhed, og værdien af boligydelsen fastsættes under hensyntagen til, hvad der på markedet betales for tilsvarende lejeboliger. Anden ikke-markedsmæssig produktion er karakteriseret ved, at den udføres af offentlig forvaltning og service, organisationer og foreninger eller private husholdninger og stilles til rådighed for andre enheder, enten gratis eller til priser, som dækker mindre end 50 pct. af produktionsomkostningerne. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien for disse ikke-markedsmæssige aktiviteter opgøres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten Værdibegreber Tre prisbegreber Markedspriser (=køberpriser) Basispriser Faktorpriser Værdien af den ovenfor nævnte markedsmæssige og ikke-markedsmæssige aktivitet er produktionsværdien. Produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen er værditilvæksten. produktionsværdi og værditilvækst kan opgøres i tre forskellige prisniveauer: Markedspriser er de priser, som produktionsværdiens varer og tjenester rent faktisk omsættes til, altså inklusive produktions- og importskatter og fratrukket subsidier. Dette prisbegreb anvendes ved opgørelsen af værditilvæksten for økonomien som helhed, dvs. bruttonationalproduktet i markedspriser. Desuden opgøres anvendelserne (forbrug i produktionen og de endelige anvendelser) altid i dette prisniveau. Basispriser fremkommer ved at trække produktskatter, fx moms og punktafgifter, fra markedsprisen og tillægge produktsubsidier. Basisprisen er således et udtryk for den værdi der i sidste instans tilfalder producenten. Dette prisbegreb bruges ved opgørelsen af de enkelte erhvervs produktionsværdi og værditilvækst. Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier Afgrænsning af den nationale økonomi Den nationale økonomi Økonomisk område Den nationale økonomi består af de enheder, der har deres økonomiske interessecentrum placeret indenfor det pågældende lands økonomiske område. Disse enheder kaldes residente enheder. Denne definition indeholder to andre begreber, der kræver en definition, nemlig økonomisk område og økonomisk interessecentrum. Det økonomiske område forstås som: det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer, tjenester og kapital bevæger sig frit toldfri zoner det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed

21 Baggrund og principper 19 territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet) forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder. Det danske nationalregnskab omfatter ikke Grønland og Færøerne. Økonomisk interessecentrum En enhed har økonomisk interessecentrum i et land, såfremt det er placeret inden for det pågældende lands økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år Brutto- og nettobegreber To betydninger af netto Betegnelsen netto anvendes i to betydninger i nationalregnskabet. En nettostørrelse er enten forskellen mellem to bruttostørrelser, fx bruttoindtægter og bruttoudgifter, eller en bruttostørrelse fratrukket forbrug af fast realkapital (="afskrivninger"). Forbrug af fast realkapital er et mål for kapitalapparatets fysiske og tekniske forringelse i løbet af en periode. I nationalregnskabstabellerne skelnes mellem de to begreber på følgende måde: en nettostørrelse, der angiver en bruttostørrelse fratrukket forbrug af fast realkapital har foranstillet netto. En nettostørrelse, der angiver forskellen mellem to bruttostørrelser vises ved, at netto efterstilles begrebet, fx formueindkomst, netto. 1.5 Kontosystemet Opstilling af hovedkonti Tre typer af konti Løbende konti... akkumulationskonti og statuskonti De løbende konti Nationalregnskabets kontosystem er i det følgende illustreret ved opstilling af hovedkonti for økonomien som helhed. Ved opgørelserne for økonomien som helhed foretages en vis konsolidering hvilket indebærer, at transaktioner, der alene finder sted mellem de indenlandske sektorer (fx skatter og sociale overførsler) er nettet ud. Formålet med kontoopstillingen er dels at vise sammenhængen mellem hovedstørrelserne dels at udlede økonomisk/analytisk meningsfyldte begreber. Det skal understreges, at opstillingen kun tjener som illustration, og er en forenkling af de viste hovedkonti i kapitel 3 og 4. Der er tre typer af konti i det danske nationalregnskab: Løbende konti Akkumulationskonti Statuskonti De løbende konti viser værdiskabelse ved produktion, fordeling og omfordeling af den indkomst, der er skabt ved produktion, og indkomstanvendelse. Akkumulationskonti registrerer ændringer i aktiver og passiver og viser hvorvidt de samlede ændringer er finansieret ved opsparing eller ved låntagning i udlandet (fordringserhvervelse, netto). Statuskonti viser primo og ultimo balancer. For økonomien som helhed svarer saldoposten for finansielle aktiver, netto til udlandsgælden. De løbende konti består af: Konto for produktion Konto for indkomstdannelse Konto for allokering af primær indkomst Konto for fordeling af sekundær indkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst

22 20 Baggrund og principper Oversigtstabellerne Oversigtstabel 1.1 For illustrationens skyld er oversigtstabellerne udfyldt med tal for året 2009, i løbende priser i mia. kr. Konto 1: Produktion Udgift Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst Bruttonationalprodukt, BNP Indtægt Produktion Produktskatter minus produktsubsidier 233 Produktionskontoen viser nationalproduktet dvs. den værditilvækst, der er skabt i residente produktionsenheder. Nationalproduktet fås ved at trække forbrug i produktionen fra produktionsværdien i basispriser tillagt produktskatter minus produktsubsidier. Oversigtstabel 1.2 Konto 2.1.1: Indkomstdannelse Udgift Indtægt Aflønning af ansatte 977 Bruttonationalprodukt, BNP Produktions- og importskatter minus subsidier 233 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 457 Konto for indkomstdannelse viser hvorledes den i Danmark skabte værditilvækst anvendes til betaling af produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte eller tilfalder residente produktionsenheder i form af bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. Oversigtstabel 1.3 Konto 2.1.2: Allokering af primær indkomst Udgift Bruttonationalindkomst, BNI Indtægt Bruttooverskud af produktionen og 457 blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af danske lønmodtagere) 965 Produktions- og importskatter minus subsidier 237 Formueindkomst fra udlandet, netto 32 I konto for allokering af primær indkomst betragtes de residente enheder i deres egenskab af indkomstmodtagere i modsætning til konto for indkomstdannelse, hvor de betragtes som skabere af primærindkomst. Således vises bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, der tilfalder danske produktionsenheder, den aflønning, som danske lønmodtagere modtager (hvad enten den kommer fra ind- eller udland), og de produktionsskatter, netto, som tilfalder offentlig forvaltning og service (ikke alle produktionsskatter, netto, tilfalder offentlig forvaltning og service, idet en del tilfalder EU-institutioner). Tillægges yderligere formueindkomst fra udlandet, netto, som fortrinsvis består af renter og udbytter, fremkommer bruttonationalindkomsten, BNI.

23 Baggrund og principper 21 Oversigtstabel 1.4 Konto 2.2: Fordeling af sekundær indkomst Udgift Disponibel bruttonationalindkomst Indtægt Bruttonationalindkomst, BNI Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet, netto 3 Andre løbende overførsler mv. fra udlandet, netto -38 I konto for fordeling af sekundær indkomst tillægges indkomst- og formueskatter samt andre løbende overførsler (herunder U-landshjælp) fra udlandet, netto, hvorved den disponible bruttonationalindkomst fremkommer. Oversigtstabel 1.5 Konto 2.4: Anvendelse af disponibel indkomst Udgift Indtægt Forbrugsudgift Disponibel bruttonationalindkomst Opsparing, brutto Konto for anvendelse af disponibel indkomst viser anvendelsen af den disponible nationalindkomst til forbrug og opsparing. Oversigtstabel 1.6 Konto 3.1: Kapital Udgift Indtægt Faste bruttoinvesteringer mv. 304 Opsparing, brutto 338 Lagerforøgelser -22 Kapitaloverførsler fra udlandet, netto -0 Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0 Fordringserhvervelse, netto 56 Kapitalkontoen viser opsparingens anvendelse til investeringer, kapitaloverførsler eller som fordringserhvervelse, netto. Sidstnævnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som "den finansielle opsparing". Negativ fordringserhvervelse, netto, er udtryk for, at den disponible nationalindkomst ikke har været tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Da enhver økonomisk transaktion altid er finansieret, er en negativ fordringserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk finansiering, dvs. låntagning i udlandet. Oversigtstabel 1.7 Konto 3.2: Den finansielle transaktionskonto Ændring i Aktiver Ændring i Passiver Monetært guld, SDR, sedler, mønt og indskud Lån -5-9 Værdipapirer Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -8-3 Fordringserhvervelse, netto 56 Den finansielle transaktionskonto viser hvordan den finansielle nettoopsparing placeres eller finansieres via finansielle instrumenter. Fordringserhvervelsen, netto, der er kapitalkontoens saldopost binder den ikke-finansielle del af nationalregnskabet sammen med den finansielle del, idet fordringserhvervelsen, netto også ses som de samlede netto transaktioner på den finansielle konto. En negativ fordringserhvervelse, netto er et udtryk for at der for periodens aktivitet har været et