Nationalregnskab 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab 2011"

Transkript

1 NATIONALREGNSKAB 2011

2

3 Nationalregnskab 2011 National Accounts 2011

4 Nationalregnskab 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Januar årgang Oplag 120 Printet hos PRinfoParitas Trykt udgave: Pris: 160,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave: Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Kan hentes gratis på Tlf Fax ISBN ISSN e-post: Signaturforklaring» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord I fortsættelse af tidligere årspublikationer udsendes hermed Nationalregnskab 2011 med detaljerede nationalregnskabstal. Publikationen giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi, såvel gennem detaljerede oplysninger om den økonomiske struktur, som gennem beskrivelsen af den økonomiske udvikling. Nationalregnskab 2011 indeholder endelige tal for årene frem til 2009 og foreløbige tal for årene Tallene er i overensstemmelse med novemberversionen 2011 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i Nationalregnskab og betalingsbalance, 2012:14 (Statistiske Efterretninger). Publikationens tabeller indeholder som hovedregel tidsserier for årene Alle tidsserierne er tilgængelige i elektronisk form i Danmarks Statistikbank på Internettet tilbage til I forbindelse med udarbejdelsen af endelige nationalregnskaber fremstilles årligt input-output tabeller og miljørelaterede regnskaber. Nationalregnskab 2011 indeholder summariske versioner af input-output tabellen for Input-output tabeller mv. tilbage til 1966 kan findes på Nationalregnskab 2011 er udarbejdet i kontoret for nationalregnskab under redaktion af afdelingsleder Bo Siemsen Danmarks Statistik, januar 2013 Jan Plovsing / Ole Berner

6

7 Preface Nationalregnskab 2011 is the latest edition in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics with detailed figures. The publication gives an overall picture of the Danish economy as well through detailed information on the economic structure as through the description of the economic development. Nationalregnskab 2011 contains the final results for the years up to 2009 and the preliminary results for The content of this edition complies with the November 2011 version of the national accounts published in Nationalregnskab og betalingsbalance (National accounts and balance of payments), 2012:14, which is issued in the series Statistiske Efterretninger (Statistical News). The tables in the publication contain, as a main rule, figures for the period All the time series are accessible back to 1966 via Danmarks Statistikbank (Statbank.dk) on the Internet. Annual input-output tables and environmentally related accounts are compiled in connection with the final national accounts. Nationalregnskab 2011 contains a summary version of the input-output table for Input-Output tables back to 1966 can be found at The present publication was prepared by Statistics Denmark's Division for National Accounts and edited by senior head clerk Bo Siemsen. Statistics Denmark, January 2013 Jan Plovsing / Ole Berner

8

9 7 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og principper Tekstafsnit 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik Hvor og hvornår offentliggøres nationalregnskabet Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Centrale begreber Nationalregnskabets enheder og deres gruppering Produktionsbegrebet Værdibegreber Afgrænsning af den nationale økonomi Brutto- og nettobegreber Kontosystemet Beregninger i faste priser Forbrug af arbejdskraft Det internationale nationalregnskabssamarbejde Nationalregnskabets udvikling i Danmark Bruttonationalprodukt og velfærd Yderligere information Oversigt over publikationen Dansk økonomi 1995 til 2011 Tekstafsnit Figur Tabel 2. Dansk økonomi 1995 til Realvækst i BNP. Årlig vækstrate Årlig vækst i beskæftigelsen Bidrag til årlig realvækst i BNP Import og eksport af varer og tjenester. Løbende priser Bruttoværditilvækst i 2005-priser, kædede værdier pr. beskæftiget (ekskl. orlov). Årlig vækstrate Bruttoværditilvækst i 2005-priser, kædede værdier pr. time. Årlig vækstrate Danmarks fordringserhvervelse, netto Beskæftigede fordelt på erhverv Import og endelige anvendelser i pct. af BNP Oversigtstabeller Tabel 3.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv Konto 4: Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv Konto 0: Varer og tjenester pr. capita Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse mv. pr. capita Konto 4: Danmark og udlandet pr. capita Selskaber Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service

10 Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod hush. (NPISH) Udlandet Produktion fordelt på erhverv Bruttoværditilvækst fordelt på brancher Aflønning af ansatte fordelt på brancher Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på brancher Forbrug af fast realkapital fordelt på brancher Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på brancher Samlede præsterede timer fordelt på brancher Præsterede timer for lønmodtagere fordelt på brancher Samlet antal beskæftigede fordelt på brancher Lønmodtagere fordelt på brancher Lønkvoter i de enkelte branchehovedgrupper Standardberegnede lønkvoter i de enkelte branchehovedgrupper Privat forbrug fordelt efter hovedformål og varighed Investeringer fordelt efter art Faste bruttoinvesteringer fordelt efter brancher og art Forbrug af fast realkapital fordelt på brancher Samlede konti for hele økonomien Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester Konto : Produktion og indkomstdannelse Konto : Indkomstfordeling og -anvendelse Konto 3: Kapital Konto 4: Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv Institutionelle sektorer Tekstafsnit Tabel 5.1 Institutionelle enheder Sektorgrupperingen Renter og indirekte målte finansielle tjenester (FISIM) Finansielle konti Finansielle instrumenter Institutionelle sektorer Selskaber og husholdninger mv Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Nationalbanken Andre monetære finansielle institutioner Andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser Finansielle hjælpeenheder Forsikringsselskaber og pensionsselskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) Udlandet

11 9 6. Detaljeret branchetabel Tekstafsnit Tabel 6.1 Klassifikation af brancherne Den statistiske enhed Branche og produkter Offentlige aktiviteter Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) Overgangen fra regnskabsbegreber til NR-begreber Sammenhængen mellem NR-begreberne Aflønning af ansatte Definitioner og klassifikationer Beregning af aflønning af ansatte Beskæftigelse og præsterede timer Definitioner og klassifikationer Beregningen af beskæftigelsen Beregningen af præsterede arbejdstimer Produktion, indkomstdannelse og beskæftigelse fordelt på erhverv Privat forbrug Tekstafsnit Tabel 7.1 Afgrænsning og definitioner Klassifikationer Privat forbrug versus offentligt individuelt forbrug Privat forbrug fordelt efter formål og varighed Investeringer og fast realkapital Tekstafsnit Tabel 8.1 Faste bruttoinvesteringer Fast realkapital Statistiske begreber for fast realkapital Detaljeringsomfang for fast realkapital Beregningsmetode: PIM og beholdningsopgørelser Sammenhæng mellem faste bruttoinvesteringer og fast realkapital Faste bruttoinvesteringer fordelt på erhverv og art Fast realkapital, bruttobeholdning fordelt på erhverv og art Faste bruttoinvesteringer og fast realkapital fordelt på erhverv og art Input-output tabel 2009 Tekstafsnit Tabel 9. Input-output tabel Input-output tabel Kvartalsvise nationalregnskaber Tekstafsnit 10.1 Baggrund og principper Produktionsmetode Forsystemet Uafstemte kvartalstal Afstemte kvartalstal

12 Efterbehandling Publicering Tabel 10.1 Forsyningbalance mv. Sæsonkorrigerede værdier Forsyningbalance mv Produktion, indkomstdannelse Fordeling af primær - og sekundær indkomst Anvendelse af disponibel indkomst, kapitalkonto Bilag Bilag 1 Branchegrupperinger Forbrugsgrupperinger Ordforklaringer Systematisk oversigt over nationalregnskabet Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af lønkvoter Kædede værdier. Beregning af vækstbidrag og aggregerede serier Oversættelse til engelsk

13 11 Contents of tables 3. Summary tables Table 3.1 Account 0: Goods and services Account 1-3: Production, generation of income etc Account 4: Rest of the World (ROW) Real gross national disposable income etc Account 0: Goods and services, pr. capita Account 1-3: Production, generation of income etc., pr. capita Account 4: Rest of the World (ROW), pr. capita Real gross national disposable income etc., pr. capita Corporations Non- financial corporations Financial corporations General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH) Foreign countries Output by kind of activity Gross value added by kind of activity Compensation of employees by kind of activity Gross operating surplus and mixed income by kind of activity Consumption of fixed capital by kind of activity Net operating surplus and mixed income by kind of activity Total actual hours worked by kind of activity Actual hours worked by employees by kind of activity Total employment by kind of activity Wage and salary earners by kind of activity Private consumption expenditure by purpose and durability Gross fixed capital formation by kind of activity and type of goods Capital formation by type of goods Capital formation by type of activity and goods Wage shares by kind of activity Full sequence of accounts for the total economy Table 4.1 Account 0: Goods and services Account : Production and generation of income Account : Distribution and use of income Account 3: Capital Account 4: Rest of the World (ROW) Real gross national disposable income etc Institutional sectors Table 5.1 Institutional sectors Corporations and households etc Non-financial corporations Financial corporations Central Bank Other monetary financial institutions

14 Other financial intermediaries, except insurance corporations and pensionfunds Financial auxiliaries Insurance corporations and pension funds General government Households and non-profit institutions serving households (NPISH) Foreign countries Detailed table by kind of activity Table 6.1 Production, generation of income and employment by kind of activity Private consumption Table 7.1 Private consumption by purpose and durability Gross fixed capital formation and fixed capital 8.1 Gross fixed capital formation by kind of activity and type of goods Fixed capital, gross stock kind of activity and type of goods Gross fixed capital formation and fixed capital by type of goods Input-output 2005 Table 9.1 Input-output table Quarterly national accounts Table 10.1 Demand and supply Demand and supply. Seasonally adjusted values Production, generation of income etc Allocation of primary - and secondary income Use of disposable income Annex Annex 1. Classification of industries Classification of individual consumption Translation

15 Baggrund og principper Baggrund og principper 1.1 Hvad er nationalregnskab? Et helhedsbillede Produktion, indkomst, omfordeling og efterspørgsel Oversigt over kapitel 1 Med nationalregnskabet tilstræber man at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af en periode. I sin grundstruktur viser nationalregnskabet, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst fordeles og omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til forbrug og til opsparing. Endvidere vises hvorledes opsparingen anvendes til investering og hvorledes det resulterende finansielle overskud/underskud placeres/finansieres. Da de efterspurgte varer og tjenester har deres oprindelse i den produktive aktivitet, afspejler systemet et kredsløb. I praksis beskrives dette kredsløb lettest inden for rammerne af et afstemt kontosystem, og det er denne fremstillingsform, der danner grundlaget for betegnelsen nationalregnskab. I dette kapitel redegøres i hovedtræk for baggrund og principper for det nuværende nationalregnskab, der går tilbage til året Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udførligt i afsnittene 1.3 (løbende priser) og 1.6 (faste priser). I afsnit 1.4 redegøres for en række centrale begreber, og nationalregnskabets struktur (kontosystemet) beskrives i afsnit 1.5. I afsnit 1.7 beskrives beregninger af forbrug af arbejdskraft. Udviklingen i de internationale nationalregnskabssystemer er beskrevet i afsnit 1.8, mens udviklingen i nationalregnskabsarbejdet i Danmark er nærmere omtalt i afsnit 1.9. Endelig indeholder afsnit 1.10 en diskussion af BNP som velfærdsindikator og grønt nationalregnskab og afsnit 1.11 indeholder oplysninger om yderligere produkter fra nationalregnskabet og til sidst afsnit 1.12 indeholder en oversigt over publikationen. 1.2 Hvor og hvornår offentliggøres nationalregnskabet? Nationalregnskabets versioner Kvartalstal Hvor publiceres nationalregnskabet? Nationalregnskabet for en given periode kommer i flere versioner, idet der som grundlag for hver ny version kan inddrages mere primærstatistik end for den foregående. Den endelige version af nationalregnskabet foreligger således normalt først knap tre år efter udgangen af det pågældende år. Denne forholdsvis lange produktionsperiode er bestemt af tidspunktet for fremkomsten af de mest arbejdskrævende primærstatistikker, samt af den tid, som det tager at udarbejde det meget detaljerede endelige nationalregnskab. Kvartalstal for et givent kvartal offentliggøres i første version ca. 60 dage efter kvartalets udløb og derefter i en revideret version ca. 90 dage efter kvartalets udløb. Efterfølgende revideres tallene i forbindelse med offentliggørelsen af nye kvartaler. Serien af kvartalstal er hele tiden konsistent med de tilsvarende årlige tal og bliver derfor først endelige sammen med disse. Kvartalstallene udarbejdes også i sæsonkorrigeret form. Den løbende offentliggørelse af nationalregnskabet finder sted i summarisk form i Nyt fra Danmarks Statistik, og mere detaljeret i Danmarks Statistikbank og Statistiske Efterretninger. Der offentliggøres endvidere nationalregnskabstal i Konjunkturstatistik, Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog. En gang årligt udsendes indeværende årspublikation Nationalregnskab som er den mest detaljerede offentliggørelse på papirform svarende til detaljeringsniveauet i Statistikbanken.

16 14 Baggrund og principper Offentliggørelsesterminer Planlagte offentliggørelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals-/ årsopgørelse 1 Beregningsomfang Nyt og Statistikbanken Offentliggørelse Statistiske Efterretninger Årspublikation Kvartalsopgørelse 4. kvt Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2012, revideret 4. kvt Ultimo februar kvt Primo april Primo april 2013 Årsopgørelse 2012 (martsversion) Foreløbige tal for 2012 Primo april Primo april 2013 Kvartalsopgørelse 1. kvt kvt Ultimo maj 2013 Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2013, revideret 1. kvt kvt Ultimo juni Ultimo juni 2013 Årsopgørelse 2012 (Juniversion) Foreløbige tal for 2012 Ultimo juni Ultimo juni 2013 Kvartalsopgørelse 2. kvt kvt Ultimo august 2013 Kvartalsopgørelse 2. kvt. 2013, revideret 1. kvt kvt Ultimo Ultimo september september 2013 Årsopgørelse 2012 (Novemberversion) Endelige tal 2010 Foreløbige tal for Primo november 2013 Primo november 2013 Januar 2014 Kvartalsopgørelse 3. kvt kvt kvt Ultimo november 2013 Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2013, revideret 1. kvt kvt Ultimo december Ultimo december Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau. 2 Kun i Statistikbanken. 3 Der publiceres to nyt-artikler. Kvartalsvis nationalregnskab samt kvartalsvis sektorregnskab. 4 Kvartalsvis sektorregnskab beregnes for perioden 1.kvt kvt Tal fra novemberversionen 2011 I denne årspublikation findes de mest detaljerede oplysninger suppleret med forklarende tekstafsnit. Tallene er i overensstemmelse med novemberversionen 2011, der omfatter endelige tal for samt foreløbige tal for

17 Baggrund og principper 15 Usikkerheden på nationalregnskabstallene Revisionsanalyser Nationalregnskabets tal er som alle andre former for økonomisk statistik behæftet med usikkerhed. Nationalregnskabsberegningerne baserer sig på et meget stort antal primære kilder, der alle er underkastet usikkerhed af meget forskellig art. For de foreløbige beregninger gælder endvidere, at de i et vist omfang må baseres på skøn og antagelser i venten på den primærstatistik, som først er til rådighed til de endelige beregninger. Da nationalregnskabets hovedformål er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af økonomiens strukturelle og konjunkturmæssige udvikling, må kontinuiteten i tidsserier tillægges stor vægt, og opståede niveaufejl bliver derfor sædvanligvis først rettet op ved de hovedrevisioner, der foretages med års mellemrum. Hertil kommer, at det er den almindelige erfaring, at niveaufejlene begrænses af, at tallene i sidste ende skal tilpasses et konsistent system, hvor niveauproblemer i primærstatistikkerne konfronteres. Da de statistiske eller metodemæssige årsager til niveaufejl i de enkelte nationalregnskabsserier må antages at gøre sig gældende på stort set samme måde periode efter periode, er det muligt at få rimeligt korrekte vækstrater på trods af niveaufejlene. På denne baggrund kan man vælge at anse vækstraterne i de endelige nationalregnskabstal for sande, og dernæst vurdere kvaliteten i de foreløbige versioner af de årlige og kvartalsvise tal. Disse revisionsanalyser offentliggøres i Statistiske Efterretninger og i varedeklarationen Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Det primærstatistiske grundlag Central regnskabsstatistisk database Produktbalancer Den praktiske udarbejdelse af nationalregnskabet sker ved, at der foretages en sammenstilling af stort set al foreliggende økonomisk primærstatistik inden for nationalregnskabets definitoriske rammer. Begreber, periodeafgrænsning mv. i de primære økonomiske statistikker såsom regnskabsstatistik, industristatistik, landbrugsstatistik, udenrigshandelsstatistik, momsstatistik osv. vil ofte ikke svare til nationalregnskabets definitioner. Der er tillige områder, hvor den statistiske dækning er overlappende, ufuldstændig eller helt mangler. Derfor må der i forbindelse med nationalregnskabets udarbejdelse foretages en vis bearbejdelse af de foreliggende statistikker. På enkelte mindre væsentlige områder er det desuden nødvendigt at bygge på skøn og antagelser, idet nationalregnskabet altid er fuldstændigt i den forstand, at det indeholder data for hele det område, det definitorisk skal dække. Det er vigtigt at understrege, at hele økonomien er dækket af regnskabsstatistik, således at erhvervenes værditilvækst er statistisk velbelyst. På anvendelsessiden gælder tilsvarende, at den overvejende del af de endelige anvendelser er dækket af pålidelig primærstatistik. Med udgangspunkt i alle primære regnskabsstatistikker samles regnskabsinformation for alle produktionsenheder i en central database - et mellemsystem - på en fælles kontoplan. Mellemsystemet indeholder regnskabsinformation dobbeltklassificeret efter branche for det enkelte arbejdssted og efter institutionel sektor for den økonomiske enhed (firma) arbejdsstedet tilhører. Denne dobbeltklassifikation muliggør en simultan og konsistent opstilling af produktions- og indkomstdannelseskontiene for erhvervene og de institutionelle sektorer. Mellemsystemets data transformeres til nationalregnskabsbegreber, som danner udgangsskøn for erhvervenes produktion og værditilvækst. Sammen med udgangsskøn for de endelige anvendelser sker der herefter en afstemning i et detaljeret produktbalancesystem i form af tilgangs- og anvendelsestabeller med ca produktbalancer, jf. figur 1.1. Disse danner grundlaget for opstillingen af det endelige nationalregnskab og for opstillingen af input-output tabeller. Hovedprincippet er, at man i første omgang foretager en i vidt omfang uafhængig bestemmelse af tilgang og anvendelse af de enkelte varer og tjenester. Da en produktbalance pr. definition skal balancere, må differencer mellem tilgang og anvendelse være udtryk for problemer i primærstatistikkerne eller i de anvendte beregningsmetoder. Opgaven består derfor i at bringe produktbalancerne til at stemme ved udnyttelse af alle former for relevant information. Her er netop produktbalancernes detaljeringsgrad en fordel, idet det er muligt at indplacere enhver form for supplerende oplysninger i systemet. Når først al

18 16 Baggrund og principper foreliggende information er udnyttet, sker den endelige afstemning af produktbalancerne i det såkaldte centrale afstemningssystem. Figur 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets produktbalancer TILGANG ANVENDELSE Dansk prod. Import Forbrug i produktion Privat forbrug Offentligt forbrug Investering Eksport 117 erhverv 117 erhverv 72 forbrugsgrupper 10 grupper ca varer & tjenester BNP opgjort fra alle tre sider afstemmes Fastprisberegning Opstilling af kontoform Beregning af institutionelle sektorer Dokumentation Produktbalancemetoden (the commodity-flow method) relaterer sig især til opgørelsen af BNP fra anvendelsessiden og produktionssiden, idet produktionsværdierne, de endelige anvendelser og forbrug i produktionen fastlægges i forbindelse med produktbalancernes afstemning. Hertil kommer, at en opgørelse af BNP fra indkomstsiden samt oplysninger om de erhvervsfordelte lønninger opgjort fra modtagersiden inddrages i afstemningen. I det detaljerede afstemningsarbejde sker der på denne måde en konfrontation af alle foreliggende oplysninger i en samlet beregningsgang. Når den del af nationalregnskabet, der kan fastlægges ved produktbalancemetoden, er færdiggjort i løbende priser, foretages der yderligere omregning til faste priser, dvs. til et bestemt års priser, således at det bliver muligt at foretage sammenligninger over tiden, hvor effekten af prisudviklingen er elimineret, jf. i øvrigt afsnit 1.6. Endvidere udarbejdes input-output tabeller i såvel løbende som faste priser. Når den vare- og tjenesteorienterede del af nationalregnskabet (den såkaldte funktionelle del) er udarbejdet, kan der fortsættes med opstillingen af det samlede system af konti fra produktionskonto til kapitalkonto for samfundet som helhed, og for de enkelte typer af beslutningstagere (selskaber, husholdninger og offentlig forvaltning og service), de såkaldte institutionelle sektorer. Her tages på ny udgangspunkt i den initialt opstillede centrale database med al regnskabsinformation, idet enhedernes sektorklassifikation nu udnyttes. Hertil kommer vare- og tjenestekontoen for samfundet som helhed, der repræsenterer en sammenlægning af de nævnte 2350 produktbalancer, samt kontoen for udlandet, hvis datagrundlag helt overvejende kommer fra den løbende betalingsbalancestatistik. Selv om de institutionelle konti indeholder færre data end den funktionelle del af nationalregnskabet, er de bagved liggende beregninger af betydeligt omfang, og mulighederne for at skønne tal i de tilfælde, hvor primærstatistikken er ufuldstændig, er mere begrænsede, idet indkomstomfordelende transaktioner som eksempelvis rentebetalinger vanskeligt lader sig bestemme ved indirekte metoder. Den mest detaljerede dokumentation af de danske nationalregnskabsberegninger findes i Danish National Accounts Sources and Methods 2003, Statistics Denmark, June 2007, som er gratis tilgængelig på Denne publikation beskriver beregningerne i løbende priser. Desuden beskrives beregningerne i summarisk form i de to årspublikationer Nationalregnskab og Danish Input-Output Tables and Analyses. For en let tilgængelig introduktion til nationalregnskabet henvises i øvrigt til eksisterende lærebøger i handelen. Henvisning til dokumentation af fastprisberegningerne findes i afsnit 1.6.

19 Baggrund og principper Centrale begreber Der er en række begreber det er vigtigt at have kendskab til, når man skal bruge og analysere tal fra nationalregnskabet Nationalregnskabets enheder og deres gruppering Institutionelle enheder Arbejdssteder I princippet kan nationalregnskabet opfattes som en aggregering af regnskaber ført efter en fælles kontoplan af de enheder, der tilsammen udgør den samlede økonomi. Disse regnskabsførende enheder betegnes institutionelle enheder, og et af deres væsentligste kendetegn er netop, at de er i stand til meningsfuldt at føre et fuldstændigt regnskab omfattende både et driftsregnskab og en status. Udover at kunne være regnskabsførende er de institutionelle enheder karakteriseret ved en høj grad af økonomisk dispositionsfrihed, fx i form af at de kan eje aktiver og påtage sig gæld. Eksempler på institutionelle enheder er aktieselskaber, husholdninger og kommuner. De institutionelle enheder beskrives mere uddybende i kapitel 5. En vigtig funktion for de institutionelle enheder er at producere. I statistisk sammenhæng foregår produktionen altid i særlige delenheder af den institutionelle enhed - de såkaldte arbejdssteder. Et arbejdssted omfatter de dele af en institutionel enhed, der bidrager til én produktiv aktivitet, fx detailhandel med sko. Har en institutionel enhed flere produktive aktiviteter, fx både fremstilling af og handel med sko, udskilles et arbejdssted for hver aktivitet. Arbejdssteder beskrives mere uddybende i kapitel 6. Et arbejdssted forventes ikke at kunne føre et fuldt regnskab, men blot at kunne opgøre produktionsværdi, forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, overskud af produktionen og faste bruttoinvesteringer. Gruppering i erhverv og sektorer Arbejdssteder grupperes i nationalregnskabet i brancher, dvs. grupper af arbejdssteder, der udøver samme eller næsten samme form for aktivitet. Institutionelle enheder grupperes i sektorer, dvs. grupper af institutionelle enheder, der har en ensartet økonomisk adfærd Produktionsbegrebet Produktiv aktivitet Husholdningerne behandles specielt Den produktive aktivitet defineres som en aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af en institutionel enhed, der anvender arbejdskraft, kapital, varer og tjenester til at producere varer og tjenester. Aktiviteten omfatter ikke naturlige processer, der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse, som f.eks. vækst i fiskeforekomsterne. Ifølge denne definition burde al husholdningsarbejde registreres i nationalregnskabet, men det sker ikke idet en husholdnings produktion af en vare for egen regning kun registreres, hvis produktionen er signifikant, dvs. hvis produktionen menes at have en kvantitativ betydning i forhold til det samlede udbud af den pågældende vare i et land. Lidt mere konkret hedder det i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS 1995 (ENS95) at det pr. konvention kun er opførelse af boliger for egen regning og produktion, oplagring og forarbejdning af landbrugsprodukter til eget brug, der er signifikante. idet en husholdnings produktion af tjenester ikke er dækket, såfremt de produceres og forbruges inden for samme husholdning. Undtaget er dog boligtjenester, som ejere af egen bolig producerer, tjenester i hjemmet ydet af ansat medhjælp og frivillige aktiviteter, der resulterer i produktion af varer, fx opførelse af en bolig, et klubhus eller anden form for bygning, der registreres som produktion.

20 18 Baggrund og principper Værdiansættelse af produktionen Markedsmæssig produktion Produktion til eget brug Anden ikkemarkedsmæssig produktion I nationalregnskabet sondres der mellem markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og anden ikke-markedsmæssig produktion. Denne sondring er af fundamental betydning, da den har afgørende betydning for principperne for værdiansættelse af produktionen. Markedsmæssig produktion udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste derved. Produktionsværdien kan derfor opgøres som den markedsbestemte salgsværdi af de fremstillede produkter. Produktion til eget brug værdiansættes til priser på den markedsmæssige produktion af tilsvarende produkter, og udgøres først og fremmest af boligtjenester, der produceres af ejere af egen bolig. I dette tilfælde defineres husholdningen i sin egenskab af producent af boligydelser som en virksomhed, og værdien af boligydelsen fastsættes under hensyntagen til, hvad der på markedet betales for tilsvarende lejeboliger. Anden ikke-markedsmæssig produktion er karakteriseret ved, at den udføres af offentlig forvaltning og service, organisationer og foreninger eller private husholdninger og stilles til rådighed for andre enheder, enten gratis eller til priser, som dækker mindre end 50 pct. af produktionsomkostningerne. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien for disse ikke-markedsmæssige aktiviteter opgøres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten Værdibegreber Tre prisbegreber Markedspriser (=køberpriser) Basispriser Faktorpriser Værdien af den ovenfor nævnte markedsmæssige og ikke-markedsmæssige aktivitet er produktionsværdien. Produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen er værditilvæksten. produktionsværdi og værditilvækst kan opgøres i tre forskellige prisniveauer: Markedspriser er de priser, som produktionsværdiens varer og tjenester rent faktisk omsættes til, altså inklusive produktions- og importskatter og fratrukket subsidier. Dette prisbegreb anvendes ved opgørelsen af værditilvæksten for økonomien som helhed, dvs. bruttonationalproduktet i markedspriser. Desuden opgøres anvendelserne (forbrug i produktionen og de endelige anvendelser) altid i dette prisniveau. Basispriser fremkommer ved at trække produktskatter, fx moms og punktafgifter, fra markedsprisen og tillægge produktsubsidier. Basisprisen er således et udtryk for den værdi der i sidste instans tilfalder producenten. Dette prisbegreb bruges ved opgørelsen af de enkelte erhvervs produktionsværdi og værditilvækst. Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier Afgrænsning af den nationale økonomi Den nationale økonomi Økonomisk område Den nationale økonomi består af de enheder, der har deres økonomiske interessecentrum placeret indenfor det pågældende lands økonomiske område. Disse enheder kaldes residente enheder. Denne definition indeholder to andre begreber, der kræver en definition, nemlig økonomisk område og økonomisk interessecentrum. Det økonomiske område forstås som: det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer, tjenester og kapital bevæger sig frit toldfri zoner det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed

21 Baggrund og principper 19 territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet) forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder. Det danske nationalregnskab omfatter ikke Grønland og Færøerne. Økonomisk interessecentrum En enhed har økonomisk interessecentrum i et land, såfremt det er placeret inden for det pågældende lands økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år Brutto- og nettobegreber To betydninger af netto Betegnelsen netto anvendes i to betydninger i nationalregnskabet. En nettostørrelse er enten forskellen mellem to bruttostørrelser, fx bruttoindtægter og bruttoudgifter, eller en bruttostørrelse fratrukket forbrug af fast realkapital (="afskrivninger"). Forbrug af fast realkapital er et mål for kapitalapparatets fysiske og tekniske forringelse i løbet af en periode. I nationalregnskabstabellerne skelnes mellem de to begreber på følgende måde: en nettostørrelse, der angiver en bruttostørrelse fratrukket forbrug af fast realkapital har foranstillet netto. En nettostørrelse, der angiver forskellen mellem to bruttostørrelser vises ved, at netto efterstilles begrebet, fx formueindkomst, netto. 1.5 Kontosystemet Opstilling af hovedkonti Tre typer af konti Løbende konti... akkumulationskonti og statuskonti De løbende konti Nationalregnskabets kontosystem er i det følgende illustreret ved opstilling af hovedkonti for økonomien som helhed. Ved opgørelserne for økonomien som helhed foretages en vis konsolidering hvilket indebærer, at transaktioner, der alene finder sted mellem de indenlandske sektorer (fx skatter og sociale overførsler) er nettet ud. Formålet med kontoopstillingen er dels at vise sammenhængen mellem hovedstørrelserne dels at udlede økonomisk/analytisk meningsfyldte begreber. Det skal understreges, at opstillingen kun tjener som illustration, og er en forenkling af de viste hovedkonti i kapitel 3 og 4. Der er tre typer af konti i det danske nationalregnskab: Løbende konti Akkumulationskonti Statuskonti De løbende konti viser værdiskabelse ved produktion, fordeling og omfordeling af den indkomst, der er skabt ved produktion, og indkomstanvendelse. Akkumulationskonti registrerer ændringer i aktiver og passiver og viser hvorvidt de samlede ændringer er finansieret ved opsparing eller ved låntagning i udlandet (fordringserhvervelse, netto). Statuskonti viser primo og ultimo balancer. For økonomien som helhed svarer saldoposten for finansielle aktiver, netto til udlandsgælden. De løbende konti består af: Konto for produktion Konto for indkomstdannelse Konto for allokering af primær indkomst Konto for fordeling af sekundær indkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst

22 20 Baggrund og principper Oversigtstabellerne Oversigtstabel 1.1 For illustrationens skyld er oversigtstabellerne udfyldt med tal for året 2009, i løbende priser i mia. kr. Konto 1: Produktion Udgift Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst Bruttonationalprodukt, BNP Indtægt Produktion Produktskatter minus produktsubsidier 233 Produktionskontoen viser nationalproduktet dvs. den værditilvækst, der er skabt i residente produktionsenheder. Nationalproduktet fås ved at trække forbrug i produktionen fra produktionsværdien i basispriser tillagt produktskatter minus produktsubsidier. Oversigtstabel 1.2 Konto 2.1.1: Indkomstdannelse Udgift Indtægt Aflønning af ansatte 977 Bruttonationalprodukt, BNP Produktions- og importskatter minus subsidier 233 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 457 Konto for indkomstdannelse viser hvorledes den i Danmark skabte værditilvækst anvendes til betaling af produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte eller tilfalder residente produktionsenheder i form af bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. Oversigtstabel 1.3 Konto 2.1.2: Allokering af primær indkomst Udgift Bruttonationalindkomst, BNI Indtægt Bruttooverskud af produktionen og 457 blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af danske lønmodtagere) 965 Produktions- og importskatter minus subsidier 237 Formueindkomst fra udlandet, netto 32 I konto for allokering af primær indkomst betragtes de residente enheder i deres egenskab af indkomstmodtagere i modsætning til konto for indkomstdannelse, hvor de betragtes som skabere af primærindkomst. Således vises bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, der tilfalder danske produktionsenheder, den aflønning, som danske lønmodtagere modtager (hvad enten den kommer fra ind- eller udland), og de produktionsskatter, netto, som tilfalder offentlig forvaltning og service (ikke alle produktionsskatter, netto, tilfalder offentlig forvaltning og service, idet en del tilfalder EU-institutioner). Tillægges yderligere formueindkomst fra udlandet, netto, som fortrinsvis består af renter og udbytter, fremkommer bruttonationalindkomsten, BNI.

23 Baggrund og principper 21 Oversigtstabel 1.4 Konto 2.2: Fordeling af sekundær indkomst Udgift Disponibel bruttonationalindkomst Indtægt Bruttonationalindkomst, BNI Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet, netto 3 Andre løbende overførsler mv. fra udlandet, netto -38 I konto for fordeling af sekundær indkomst tillægges indkomst- og formueskatter samt andre løbende overførsler (herunder U-landshjælp) fra udlandet, netto, hvorved den disponible bruttonationalindkomst fremkommer. Oversigtstabel 1.5 Konto 2.4: Anvendelse af disponibel indkomst Udgift Indtægt Forbrugsudgift Disponibel bruttonationalindkomst Opsparing, brutto Konto for anvendelse af disponibel indkomst viser anvendelsen af den disponible nationalindkomst til forbrug og opsparing. Oversigtstabel 1.6 Konto 3.1: Kapital Udgift Indtægt Faste bruttoinvesteringer mv. 304 Opsparing, brutto 338 Lagerforøgelser -22 Kapitaloverførsler fra udlandet, netto -0 Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0 Fordringserhvervelse, netto 56 Kapitalkontoen viser opsparingens anvendelse til investeringer, kapitaloverførsler eller som fordringserhvervelse, netto. Sidstnævnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som "den finansielle opsparing". Negativ fordringserhvervelse, netto, er udtryk for, at den disponible nationalindkomst ikke har været tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Da enhver økonomisk transaktion altid er finansieret, er en negativ fordringserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk finansiering, dvs. låntagning i udlandet. Oversigtstabel 1.7 Konto 3.2: Den finansielle transaktionskonto Ændring i Aktiver Ændring i Passiver Monetært guld, SDR, sedler, mønt og indskud Lån -5-9 Værdipapirer Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -8-3 Fordringserhvervelse, netto 56 Den finansielle transaktionskonto viser hvordan den finansielle nettoopsparing placeres eller finansieres via finansielle instrumenter. Fordringserhvervelsen, netto, der er kapitalkontoens saldopost binder den ikke-finansielle del af nationalregnskabet sammen med den finansielle del, idet fordringserhvervelsen, netto også ses som de samlede netto transaktioner på den finansielle konto. En negativ fordringserhvervelse, netto er et udtryk for at der for periodens aktivitet har været et

Nationalregnskabsstatistik

Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik 2002 National Accounts 2002 Nationalregnskabsstatistik 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2004 21. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1380-1

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance FLERE TAL Nationalregnskab og betalingsbalance Bruttonationalprodukt Privat forbrug og offentligt forbrug Investeringer Import og eksport Løn og beskæftigelse input-output

Læs mere

4. Hovedkonti for den samlede økonomi

4. Hovedkonti for den samlede økonomi 78 Hovedkonti for den samlede økonomi 4. Hovedkonti for den samlede økonomi Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester 1989 1990 1991 1992 1993 1994 årets priser i mio. kr 1 Produktion... 1 332 335 1 390 114

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

5. Institutionelle sektorer

5. Institutionelle sektorer Institutionelle sektorer 9 5. Institutionelle sektorer 5. Institutionelle enheder Nationalregnskabets enheder Definition I nationalregnskabet arbejdes med to grundlæggende enheder: Institutionelle enheder

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Morten Andreas Hjulsager. Nationalregnskabet. Kompendium om det danske nationalregnskab

Morten Andreas Hjulsager. Nationalregnskabet. Kompendium om det danske nationalregnskab Morten Andreas Hjulsager Nationalregnskabet Kompendium om det danske nationalregnskab Handelshøjskolens Forlag 2016 2 Nationalregnskabet Morten Andreas Hjulsager Nationalregnskabet. Kompendium om det danske

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 19 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Konjunkturstatistik. Alle priser er inkl. 25 pct. moms.

Konjunkturstatistik. Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Konjunkturstatistik Udgiver Redaktion Figurer Foto Abonnement Løssalg Priser Danmarks Statistik Tlf. 39 17 39 17 e-mail: dst@dst.dk Sejrøgade 11 Fax 39 17 39 99 www.dst.dk 2100 København Ø Redaktionen

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA

NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217

Læs mere

Boliginvesteringer og reparation

Boliginvesteringer og reparation Side 1 af 5 Boliginvesteringer og reparation 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 07. november 2014 0.1 Navn Boliginvesteringer og reparation 0.2 Emnegruppe Nationalregnskab

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0078/2003 2002/0109(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Nationalregnskabsstatistik

Nationalregnskabsstatistik Nationalregnskabsstatistik 1994 National Accounts 1994 DAN MARKS STAT I ST I K 2 Nationalregnskabsstatistik 1994 Udgivet of Danmarks Statistik April 1996 14. árgang ISBN 87-501 -0954-5 ISSN 0108-8173 Pris:

Læs mere

N ational reg nskabsstatisti k

N ational reg nskabsstatisti k N ational reg nskabsstatisti k 1986 National Accounts 1986 DANMARKS STATSTK Kobenhavn 1988 . Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser:

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPAKOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 03 BILAG A til Forslag til EUROPAPARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national og regionalregnskabssystem

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Statistikdokumentation for Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2015

Statistikdokumentation for Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2015 Statistikdokumentation for Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2015 1 / 13 1 Indledning Formålet med statistikken er at give et detaljeret helhedsbillede af økonomien inden for rammerne af et samlet

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Husholdningssektoren i ADAM

Husholdningssektoren i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Olesen 23. november 1998* Husholdningssektoren i ADAM Resumé: Papiret skitserer problemer med at opstille en husholdningssektor til ADAM. Vi har lovet

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for

Læs mere

Øresundsregional Bruttoregionalprodukt (ESA 2010) Dato: 22. maj 2015

Øresundsregional Bruttoregionalprodukt (ESA 2010) Dato: 22. maj 2015 Øresundsregional Bruttoregionalprodukt (ESA 2010) Dato: 22. maj 2015 1. Tidsseriens eller statistikområdes indhold Navn på tidsserie(r) eller statistikområde Indhold i tidsserie Regional- og nationalregnskabsstatistik

Læs mere

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet Datarevision 2016 i Nationalregnskabet November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DATAREVISION 2016 I NATIONALREGNSKABET Danmarks Statistik November 2016 Udarbejdet af: Kirsten Balling,

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 69. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1259-7 ISSN 0070-3516 Pris:

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel

Læs mere

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Udgivet af Danmarks Statistik November 2001 ISBN 87-501-1224-4 ISSN 0109-8314 ISBN 87-501-1225-2 (Internet udgaven) ISSN

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 276/32 Den Europæiske Unions Tidende 17.10.2008 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RETNINGSLINJER

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 18 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM

Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM Danmarks Statistik, Offentlige finanser 8. november 2004 Finansgruppen BSC/- Akt.nr. 2032 Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM 1. Indledning Den finansielle selskabssektors skabes

Læs mere

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst?

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? af Peter Rørmose Jensen Januar 2017 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø ARBEJDSPAPIR: HVAD DRIVER DEN ØKONOMISKE VÆKST? Danmarks Statistik Januar

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2012

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2012 STATISTISK ÅRBOG 2012 Statistisk Årbog 2012 Statistical Yearbook 2012 Statistisk Årbog 2012 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2012 116. årgang ISBN 978-87-501-2000-1 ISSN 0070-3567 ISBN 978-87-501-2001-8

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.9.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 228/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 31. juli 2009 om statistik over de offentlige finanser (omarbejdning)

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Statistikdokumentation for Regionale regnskaber 2014

Statistikdokumentation for Regionale regnskaber 2014 Statistikdokumentation for Regionale regnskaber 2014 1 / 13 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Kriminalitet Criminality 2001

Kriminalitet Criminality 2001 Kriminalitet 2001 Criminality 2001 Kriminalitet 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 60. årgang Oplag: 525 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1257-0 ISSN 1600-843X Pris: 243,00

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere