9. møde. Social aktivitet møde. At bevare og skabe nye venskaber Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed møde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. møde. Social aktivitet møde. At bevare og skabe nye venskaber Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed møde."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 4 Målgruppen mennesker med psykiske vanskeligheder... 6 Udvikling af programmet... 7 Kom godt i gang... 7 Hvem skal lede forløbet?... 8 Formål og målgruppe... 8 Rekruttering... 9 Længde af forløb Mødested Evaluering Manualen Gruppemøder og individuelle møder Manualens opbygning Inspirationsark Deltagermappe Individuelle møder Gruppemøder Oversigt over gruppemødernes indhold Tema 1. Introduktion møde. Indledning Tema 2. Aktivitet og sundhed møde. At forstå aktivitet møde. Sammenhæng mellem aktivitet og sundhed møde. Aktivitet og psykisk sårbarhed møde Aktiviteter og interesser igennem livshistorien møde. Balance i hverdagen møde. Aktivitet og tid i relation til fremtiden Tema 4. Sociale relationer og aktiviteter møde. Sociale relationer og sundhed

2 9. møde. Social aktivitet møde. At bevare og skabe nye venskaber Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed møde. Fysisk aktivitet og strategier til at klare hverdagen møde. Fysisk aktivitet afprøvning eller oplæg møde. Egne muligheder for fysisk aktivitet Tema 6. Aktiviteter i relation til kost og måltider møde. Måltidets formål og delaktiviteter møde. Måltidet og ernæring møde. Tilberede og spise frokost sammen Tema 7. Afslutning møde. Afslutning Teori og metoder Anvendte teorier Ergoterapeutiske metoder Pædagogiske metoder Gruppeprocesser Vil du vide mere Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 Gør noget få det godt Indledning 'Gør noget - få det godt' er et aktivitetsorienteret ergoterapeutisk program rettet mod mennesker med psykiske vanskeligheder og er skrevet til ergoterapeuter, der arbejder mennesker med psykiske vanskeligheder. Formålet med det ergoterapeutiske program: er, at deltagerne afprøver og forstår, hvilken betydning hverdagens aktiviteter har på deres liv og sundhed, og hvordan deltagelse i meningsfulde aktiviteter kan give dem kompetence til at udnytte muligheder i hverdagen, der kan fremme den enkeltes sundhed. Succeskriterierne er at forløbet giver en positiv effekt på deltagernes funktionsniveau og selvvurderede livskvalitet, så deltagerne er mere tilfredse med hverdagens aktiviteter. Gruppeintervention og individuelle møder Forløbet er en kombination af gruppeintervention og individuelle møder. Gruppen, som mødes 1 gang ugentligt i ca. 6 måneder, har de 8-10 deltagere mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede, reflektere sammen, blive præsenteret for nye emner og afprøve aktiviteter i fællesskab. Mens de individuelle møder, som afholdes ca. 1 en gang om måneden, giver mulighed for den mere personlige kontakt, der kan støtte processen med udgangspunkt i den enkeltes behov. I programmets manualdel er der 7 temaer med i alt 17 møder. Tema 1 og 7 er henholdsvis indledning til og afslutning på forløbet og består hver af 1 møde. De andre temaer består hvert af 3 møder. Tema 2 og 3 er tænkt som grundlæggende for de kommende temaer, idet der her introduceres til aktivitetsbegrebet og betydningen af aktivitet i forhold til sundhed. I forhold til tema 4, 5 og 6 udvælges de temaer, der er relevante for målgruppen og som tidsmæssigt er muligt. Det anbefales, at man afholder alle møderne i et tema, idet ændring af vaner tager tid og kræver opfølgning. Forslag til aktiviteter: 3

4 Manualen indeholder forslag til aktiviteter og eksempler fra tidligere gennemførte Lifestyle redesign inspirerede forløb. Under alle møder er der forslag til brug af inspirationsark, som inspirerer til erfaringsudveksling, personlig og gensidige refleksion, didaktisk præsentation og aktiviteter i direkte udforskning. Baggrund Anbefalingerne på hjemmesiden bygger på et evidensbaseret ergoterapeutisk sundhedsfremmende forløb Lifestyle Redesign og viden om aktiviteters betydning for sundhed. Det er veldokumenteret, at alle mennesker har behov for at udfylde tiden og livet med aktiviteter. Det er også veldokumenteret, at deltagelse i varierede aktiviteter har betydning for sundhed og livskvalitet 1. At aktiviteterne er meningsfulde betyder, at det enkelte menneske kan finde glæde og kvalitet i det dagen udfyldes med. Lifestyle Redesign : Lifestyle Redesign er et ergoterapeutisk, sundhedsfremmende program med fokus på meningsfulde aktiviteter. Programmet er afprøvet og valideret i USA gennem The Well Elderly Study 1 og 2. Begge studier blev afviklet med grupper af ældre, der var i risiko for at blive syge. Blandt andet ældre, der boede i et udsat boligkompleks. The Well Elderly Study 1 og 2: Studierne The Well Elderly Study 1 og 2 er randomiseret kontrollerede forsøg med inddragelse af ældre, der fulgte det ergoterapeutiske forløb; ældre der fulgte et socialt tilrettelagt program, samt en kontrolgruppe af ældre, der ikke fik nogen intervention. Begge studier viste, at den ergoterapeutisk sundhedsfremmende tilgang gav positive evidensbaserede resultater på både individ- og samfundsniveau. Der viste sig ingen signifikante forbedringer hos hverken den gruppe af ældre, der modtog sociale aktiviteter eller kontrolgruppen. Pointen er, at det ikke er nok at blive aktiveret, men at den sundhedsfremmende effekt først viser sig, når der er mulighed for at forholde sig til og forstå hvorfor nogle aktiviteter er meningsfulde for den enkelte, og andre ikke er 2. På individniveau blev den fysiske og mentale sundhed forøget, og der sås en effekt på funktionsniveauet og på den selvvurderede livskvalitet. På samfundsniveau viste The Well elderly Study 1, at forløbet var costeffektivt. Det ergoterapeutiske Lifestyle Redesign forløb, der varede ni måneder, var billigere end udgifterne i de to andre grupper 3. 4

5 I Danmark, blandt andet i Lyngby og København er der afprøvet forløb inspireret af Lifestyle Redesign for mennesker med psykiske vanskeligheder. Resultaterne fra disse forløb har vist positive resultater i forhold til deres handleevne, samt deres funktionsevnedeltagelse. Disse resultater, sammenholdt med studierne fra USA, viser med tydelighed, at der er brug for et aktivitetsorienteret fokus i arbejdet med sundhedsfremme. Aktivitetsvidenskab: Gør noget - få det godt beskriver et aktivitetsorienteret program rettet mod mennesker med psykiske vanskeligheder, der har behov for sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed og gennem programmet bevidstgøres de involverede borgere om hvilken effekt meningsfuld aktivitet har på deres eget liv, og giver dem kompetence til at handle aktivt i deres hverdag. Programmet bygger på en aktivitetsvidenskabelig tankegang. Aktivitetsvidenskab er videnskab, der beskæftiger sig med aktiviteternes form, funktion og meningsfuldhed. Aktiviteter er ikke statiske, men påvirkes af det enkelte menneske og af den kontekst, de udføres indenfor. Den enkeltes forståelse af, hvad der er meningsfuldt, er påvirket af den enkeltes livshistorie og den pågældende samfundstid. Det at, vi som mennesker finder mening i de aktiviteter vi deltager i, er med til at give os en følelse af livskvalitet. Derfor anses meningsfulde aktiviteter, som redskabet i det sundhedsfremmende arbejde. Mennesker oplever størst trivsel, hvis vi engagerer os i aktiviteter, der stemmer overens med vores værdier og præferencer, støtter vores evne til at udøve værdsatte roller og identitet på en kompetent måde, samt støtter vores planer og mål. Introduktion: Hele dette materiale vil samlet blive kaldt for et program, da der indgår teori og metoder. Programmet et samtidig udarbejdet som en manual, der giver et forslag til, hvordan et forløb, byggende på "Gør noget - få det godt", kan gennemføres. Der er to grunde til, at det er blevet udarbejdet en manual. Den ene grund er, at danske erfaringer med projekter inspireret af Lifestyle Redesign viser, at forberedelsen af forløbet kan være tidskrævende i forhold til rekruttering, planlægning af forløbet og udviklingen af egnede dokumenter. For at lette dette arbejde for ergoterapeuter, der ønsker at arbejde med "Gør noget - få det godt" indeholder dette program anbefalinger til rekruttering, til konkrete møder og inspirationsark, samt relevante links. Den anden grund er, at det er nødvendigt at kunne dokumentere en effekt af de ergoterapeutiske interventioner. Der er brug for fælles retningslinjer, der kan muliggøre en videnskabelig afprøvning, der 5

6 igen kan fremme evidensbasering af praksis. Det skal dog understreges, at i praksis er det op til den enkelte ergoterapeut at vurdere, hvor slavisk anbefalingerne i denne manual skal og kan følges. Elektronisk program: På baggrund af ønsker fra ergoterapeuter, der har afprøvet dele af programmet, er det valgt at udarbejde et elektronisk materiale. Hele programmet ligger som pdf fil, så det er nemt at printe ud. Det anbefales at læse teori og metode afsnit inden planlægning og afviklingen af forløb. I forberedelsen anbefales det at læse Kom godt i gang samt danne sig et overblik temaerne. Som udgangspunkt anbefales det, at alle temaer gennemgås med målgruppen, men der kan plukkes i temaerne samt tilføjes nye. Noter: 1 Stav, W., Hallene, T., Lane, J., Arbesman, M.: Sysematic Review of Occupational Engagement and Health Outcomes Among Community-Dweeling Older Adults. The American Journal of occupational Therapy, May/June 2012, Volume 66, nr. 3, pp Jackson, J., Carlson, M., Mandel, D., Zemke, R., Clark, F.: Occupation in Lifestyle Redesign; the Well Elderly Study Occupational therapy Program.The American journal of Occupational Therapy. May 1998, vol. 52, nr. 5 og Jeanne Jackson, Deborah Mandel, Jeanine Blanchard, Mike Carlson, Barbara Cherry, Stanley Azen, Chih-Ping Chou, Maryalice Jordan-Marsh, Todd Forman, Brett White, Douglas Granger, Bob Knight and Florence Clark (1998): Confronting challenges in intervention research with ethnically diverse older adults: the USC Well Elderly II Trial Clin Trials : Joel Hay PhD1, Laurie LaBree MS2, Roger Luo PhD1, Florence Clark PhD, OTR3, Mike Carlson PhD3, Deborah Mandel MS, OTR3, Ruth Zemke PhD, OTR3, Jeanne Jackson PhD, OTR3, Stanley P. Azen PhD2,3: Cost-Effectiveness of Preventive Occupational Therapy for Independent-Living Older Adults. Journal of the American Geriatrics Society, vol. 50, issue 8, pp , august 2002 Målgruppen mennesker med psykiske vanskeligheder Mennesker med en psykiske diagnose, eller mennesker der er i risiko for at få stress får størst udbytte af 'Gør noget - få det godt'. Målgruppen for denne udgave af Gør noget få det godt er mennesker med psykiske vanskeligheder. Her tænkes både på mennesker med en psykisk lidelse, men også mennesker, der i en periode oplever en øget psykisk sårbarhed på grund af belastninger. Fx mennesker, der er arbejdsløse eller er raskmeldte efter at have været sygemeldt gennem længere tid. Også mennesker, der er i risiko for at udvikle stress, kan være en målgruppe. 6

7 Udvikling af programmet Udviklingen af Gør noget få det godt for mennesker med psykiske vanskeligheder er udviklet efter udarbejdelsen af Gør noget få det godt for ældre. Den første udvikling blev gennemført som et litteraturstudie, samt et praksissamarbejde. På baggrund af denne udvikling er forløbet til mennesker med psykiske vanskeligheder udviklet gennem tre faser. Den første fase hvor litteratur om mennesker med psykiske vanskeligheder blev søgt og indskrevet i programmet. Den anden fase, hvor to Psykiatrisk center Bispebjerg og Nettet i Lyngby afprøvede og kommenterede den første udgave af programmet. Den tredje udgave, hvor litteratur og kommentarer er blevet samlet til indeværende udgave. Der har derfor været flere mennesker involveret i udarbejdelsen af programmet. Uden dem havde dette projekt ikke kunnet lade sig gøre. Projektleder: Christina Jessen-Winge, ergoterapeut / Cand.scient.san Projektgruppe: Lone Decker, Ergoterapeut/PD i psykologi/ Master i MVO Praksissteder og sparringspartnere: Anne Marie Torsting og Siv Therese Bjoerkdal fra Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København Lars Sveistrup Hansen og Niels Esbech fra Dsi Nettet Kom godt i gang Under forberedelserne til et forløb med 'Gør noget - få det godt' er der flere ting, som skal afklares. De følgende anbefalinger baserer sig på manualer og beskrivelser fra USA, England, samt praksis erfaringer med forløb i danske kommuner. Inden start er det vigtigt at afklare: 7

8 Hvem skal lede forløbet? Formål og målgruppe Rekruttering Længde af forløb Mødested Evaluering Hvem skal lede forløbet? Forløbet skal ledes i co-ledelse af 2 gruppeledere med viden og kompetencer indenfor aktivitetsvidenskab. Co-ledelse, det vil sige ledelse i fællesskab mellem to fagpersoner, er særligt væsentligt ved gruppemøderne. Undervejs i gruppemøderne kan de to ledere være rollemodeller for deltagerne i gruppen i forhold til problemløsning og samarbejde gennem måden de åbent viser hinanden gensidig støtte, respekt og udtaler meninger. Desuden kan de varetage forskellige roller og funktioner under møderne. Eksempelvis kan den ene være mødeleder og styre mødets fremdrift og indhold, mens den anden kan være observatør og have fokus på, at alle inddrages og bliver hørt og evt. skriver op på tavlen. Co-ledelse giver også mulighed for at dele gruppen op og have dialoger i mindre fællesskaber og det sikre kontinuiteten ved den enes eventuelle fravær. Ergoterapeuterne kan desuden bruge hinanden til faglig sparring og støtte undervejs, samt gensidig supervision efter møderne bagefter. Nogle kommuner har gode erfaringer med, at en ergoterapeut co-leder med en medarbejder med en anden faglig baggrund, fx pædagog, social- og sundhedsassistent. At have en co-leder med en anden faglig baggrund har disse steder medvirket til at 'oversætte' nogle af de ergoterapeutiske begreber til hverdagssprog undervejs i gruppemøderne, eksempelvis har begrebet 'aktivitet' været vanskeligt for nogle borgere at forstå. Hvis co-lederne har forskellige faglige baggrund er det væsentligt, at ergoterapeuten gennemfører de individuelle samtaler og anvender sine aktivitetsvidenskabelige kompetencer her. Formål og målgruppe Det er vigtigt at få gjort sig klart, hvilken målgruppe forløbet skal omhandle og hvilke særlige formål der eventuelt kan være med forløbet. Formålet med indsatsen kan være en bred forebyggende indsats målrettet mennesker med psykiske vanskeligheder med det fokus at deltagerne opnår en forståelse for at de aktivt kan tage del i deres eget liv og opleve en øget sundhed og tilfredshed med hverdagen. Forløbet arbejder også med sundhedsfremmende redskaber, der støtter deltagerne til at udvikle handlekompetence til at kunne klare 8

9 sig selv og være sund både under forløbet, men også fremadrettet. Inklusionskriterier: Det er vigtig at være nøje med udvælgelse af deltagerne. Fastsæt derfor nogle tydelige kriterier, der skal være opfyldt for at kunne deltage i forløbet. Der kan være fordele ved, at deltagerne har nogle af de samme livsvilkår, da de kan have lettere ved at sætte sig i hinandens sted. På den anden side er der også fordele ved, at deltagerne er lidt forskellige og kan hjælpe hinanden på kryds og tværs af styrker og udfordringer. Der er en gylden regel om, at ingen bør skille sig markant ud og stå alene som anderledes i en gruppe. Fx skal man overveje om det er konstruktivt, at have en mand i en gruppe sammen med ni kvinder. De væsentligste inklusionskriterier, som alle skal opfylde er: - være mennesker med psykiske vanskeligheder - At være motiveret, nysgerrige og gerne have et ønske om forandring - At være i stand til at kunne deltage i en diskussion. Mulige målgrupper kan desuden afgrænses til at omfatte specifikke psykiatriske diagnoser fx skizofreni, eller depressiv, mennesker der i længere tid har været udenfor arbejdsmarkedet, mennesker der oplever overbelastning i hverdagen fx i form af stress. Rekruttering Rekrutteringen handler om at få kontakt til borgere, som selv oplever et behov og lyst til at indgå i gruppen. En gruppe på 8-10 personer giver den bedste dynamik. Det er en god idé, at borgerne selv melder sig til programmet, så de har indset et behov for forandring og er motiverede til at deltage. Ved rekruttering af målgruppen er det en god idé at teams/kontaktpersoner der er omkring den enkelte er informeret om forløbet og derved kan forklare, afklare og støtte deltagelsen. Det anbefales at udarbejde noget materiale om forløbet, fx en pjece, eller en hjemmeside som kan læses. Forskellige metoder til rekruttering er afprøvet: - Afholdelse af arrangement som appetitvækker nogle måneder før opstart, hvor målgruppen kan prøve forskellige eksempler på aktiviteter inden for de enkelte temaer. - Udarbejde pjece og opslag som lægges/hænges op på biblioteker, i aktivitetscentre mv. eller lægges i private postkasser - Skrive til lokale praktiserende læger, så de kan henvise relevante borgere 9

10 - Annoncer og gode historie fra andre forløb i lokalaviser mv. Rekrutteringen afsluttes med det første individuelle møde med deltagerne inden det første gruppemøde. Det individuelle møde har vist sig at være helt essentielt for deltagernes motivation til at deltage i gruppen. Læs mere under de individuelle forløb. Inden afholdelse af det første gruppemøde udsendes et velkomstbrev til deltagerne, som beskriver tid og sted, samt en deltagerliste. Længde af forløb Gruppen skal mødes 1 x om ugen i 2 timer med 1-2 ergoterapeuter i ca. 12 uger, ud over de foreslåede 3 individuelle møder. Det anbefales af køre forløb baseret på Gør noget få det godt gennem tre måneder. Denne længde har vist sig gangbar af flere årsager. For det første har gennemkørte forløb vist, at deltagerne bliver mere opmærksomme på deres livsstil og de aktiviteter de deltager i, samtidig med en forbedring i troen på at de selv kan gøre noget. Samtidig ses der en tendens til forbedret funktionsevne. For det andet har det vist sig mest realistisk at forløbene ikke bliver længere, da det at deltage i en sådan gruppe kan være grænseoverskridende på enkelte af deltagerne. Mødested Gruppemøderne skal afholdes i lokaler, som er lette at komme til for målgruppen 10

11 I lokalet kan det være en fordel, at der er tekøkken i nærheden, så der kan laves te og kaffe og anden forplejning. Vær opmærksom på eventuelle udgifter til leje af lokaler. Undersøg eventuelt om det er muligt at afholde møderne i et kulturhus, et fælleslokale i et boligkompleks, menighedslokalerne i en kirke eller et andet sted, hvor mennesker færdes og hvor der foregår andre aktiviteter, så deltagerne kan finde inspiration. På denne måde kan stedet blive et naturligt sted for deltagerne at færdes også efter, at forløbet er slut. Forløbene kan yderligere foregå i et lokale på et hospital, hvis det er indlagte patienter, på et bosted, eller værested. Evaluering Inden forløbet går i gang skal en eventuel evaluering af forløbet planlægges. Tag stilling til, hvilke informationer I har brug for og vil prioritere at samle ind og læg en plan for, hvornår det skal ske. Løbende evaluering: Ergoterapeuterne kan undervejs i forløbet følge op og evaluere med deltagerne og hinanden. Det anbefales, at ergoterapeuten dokumenterer hvert gruppemøde med henblik på at: - Evaluere over gruppeprocessen og målopfyldelse i forhold til temaet - Holde hånd i hanke med de enkelte deltagers målsætninger - Notere praktiske overvejelser, som er nødvendige at tage forbehold for fremover - Fastholde gode ideer til yderligere udforskning i gruppen næste gang. Herunder spørgsmål og aktiviteter ud fra gruppens behov Det er også en god ide, at dokumentationen indeholder citater fra deltagerne og fotografier fra mindeværdige oplevelser. Løbende evaluering, hvor der løbende følges op med deltagerne på, hvorvidt forløbet har en betydning for dem og hvorvidt de når deres mål vil desuden give mulighed for at fejre succeser med deltagerne undervejs, at afstemme forventninger, samt at tilrette forløbet ved behov. Afsluttende evaluering af forløbets effekt Afsluttende evaluering af forløbet kan have flere formål: Formålet for den enkelte deltager kan være at få snakket om det, der har været udfordrende og måske ikke er gået som forventet og få en oplevelse af at have nået sine mål og have udviklet sig gennem forløbet. 11

12 Enten ved, at borgeren kan mærke en effekt ved fx at føle sig gladere og have noget at stå op til om morgenen eller ved at have opnået konkrete mål som at kunne gå ned at handle. Formålet for ergoterapeuterne kan være at få et måleligt resultat af indsatsen og deres arbejde og få input til, hvordan et eventuelt nyt forløb kan tilrettelægges. Disse input kan komme via deltagernes evalueringer og gennem ergoterapeuternes egne evalueringer undervejs i forløbet og vil ofte også have behov for kvalitative data. Formålet for politikere, ledelse og andre kan være at se, at det lokale forløb har haft en eventuel effekt og på baggrund af dette, tage stilling til, hvorvidt der skal afsættes ressourcer til flere forløb. Politikere og ledere lægger ofte vægt på kvantitative data dvs. tal, som beskriver hvor mange og hvor meget, og er særligt interesseret i at se eventuelle besparelser på fx udgifterne til hjemmehjælp. Evalueringer kan desuden give mulighed for at formidle nogle historier i lokalavisen, som beskriver nogle konkrete eksempler på, hvad deltagerne har fået ud af forløbet. Hvis evalueringen skal måle på effekten af forløbet, så kræver det, at der både bliver målt på deltagerne før forløbet og efter forløbet. Desuden kan der gennemføres et op følgende møde fx ½ år efter forløbets afslutning, hvor der kan måles på og vurderes, hvorvidt effekten er af længere varighed. Målemetoder: I danske kommuner har der blandt andet været erfaringer med at anvende følgende kvantitative målemetoder til evaluering af effekten af forløb: - Short Form Health Survey (SF36 eller SF12) spørgeskema til måling af funktionsniveau og livskvalitet - Personal and Social Performance Scale (PSP) måler patientens sociale funktionsevne - Occupational Self Assessment, OSA er designet til at indfange klientens perspektiv på egen aktivitetsudøvelse og deltagelse og eget perspektiv på hvilke aspekter af udøvelse og deltagelse. - Satisfaction with daily occupations (SDO), der måler klientens tilfredshed med daglige aktiviteter. Målemetoderne kan også bruges til at strukturere de individuelle samtaler med deltagerne. Skemaerne kan her anvendes til at samle op på fastsatte mål og drøfte eventuelle nye mål. 12

13 Hvis evalueringen skal være af mere kvalitativ karakter inspirationsarkene Individuelle mål på baggrund af temaer eller Interviewguide, som anvendes ved det første individuelle møde, bruges som dokumentation og evaluering. I evalueringen samler ergoterapeuten og deltageren op på de interviewspørgsmål og mål, som blev sat ved det første individuelle møde og andre mål som evt. er blevet sat undervejs. Fravær og frafald: Forløbet er planlagt til, at alle gennemfører hele forløbet, men der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt for en deltager at afbryde forløbet. Med en målgruppe af mennesker med psykiske vanskeligheder bør man tage højde for frafald på grund af forværring af psykiske problematikker. I nogle tilfælde kan der også være behov for at ekskludere deltagere, hvis de viser uhensigtsmæssig adfærd eksempelvis ved at møde op i beruset tilstand flere gange. Hvis deltagerne holder op undervejs, kan det være relevant, at en ergoterapeut kontakter deltageren og vejleder borgeren til at finde et andet tilbud, der i højere grad passer til den pågældendes behov. Følg op på en deltager, hvis fraværet gentager sig. Tag en samtale med deltageren evt. per telefon for at undersøge baggrunden for fraværet og motiver til at møde næste gang. Derudover er det vigtigt at evaluere løbende med deltagerne, for at afstemme forventninger, få indsigt i hvad det er der virker for denne deltager og have mulighed for at tage evt. frustrationer op inden det fører til frafald. Manualen Indledning: Gruppemøder og individuelle møder Gruppemøderne, som anbefales at have 8-10 deltagere, giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede, reflektere sammen, blive præsenteret for nye emner og afprøve aktiviteter i fællesskab. De individuelle møder giver mulighed for en mere personlig kontakt, der kan støtte den enkelte deltageres proces. Det anbefales, at gruppen mødes 1 x ugentligt, og at der afholdes individuelle møder ca. 1 gang om måneden. Manualens opbygning I manualen er der 7 temaer med i alt 17 møder. Tema 1 og 7 er henholdsvis indledning til og afslutning på forløbet og består hver af 1 møde. De andre temaer består hvert af 3 møder. 13

14 Tema 2 og 3 er tænkt som grundlæggende for de kommende temaer, idet der her introduceres til aktivitetsbegrebet og betydningen af aktivitet i forhold til sundhed. I forhold til tema 4, 5 og 6 udvælges de temaer, der er relevante for målgruppen og som tidsmæssigt er muligt. Det anbefales, at man afholder alle møderne i et tema, idet ændring af vaner tager tid og kræver opfølgning. Manualen er opdelt, så hvert tema indledes med en teoretisk beskrivelse af baggrunden for temaet. Denne er tiltænkt ergoterapeuterne. Dernæst følger beskrivelse af formål og indholdet for hvert af møderne under det pågældende tema. Det er op til ergoterapeuterne at beslutte, om de vil følge manualen eller blot vil lade sig inspirere. For at være tro mod konceptet er det vigtigt, at der indgår såvel individuelle samtaler som gruppemøder og at der i sidstnævnte indgår didaktiske præsentationer, refleksionsøvelser, erfaringsudvekslinger og direkte udforskning. I forløbet er der indlagt aktiviteter ud af huset. Det at opleve noget sammen har vist sig at have stor betydning for gruppen. Det kan også anbefales at tage på en længere tur fx weekendtur. Inspirationsark Alle temaer og møder har tilknyttet inspirationsark, som kan printes og udleveres til deltagerne. Inspirationsarkene kan bruges som oplæg til selvrefleksion og/eller erfaringsudveksling. Deltagermappe Ved forløbets start udleveres en mappe til hver deltager, hvori der løbende kan samles inspirationsark fra forløbets forskellige temaer og møder. Mappen kan fungere som en ressourcemappe for deltagerne og den kan bruges som dialogredskab til de pårørende, hvor deltagerne ud fra mappen kan fortælle om det forløb, han eller hun er i gang med. De pårørende kan på denne måde, støtte deltagerne i at overføre, den viden de opnår, til deres dagligdag. Deltager mappen kan yderligere bruges til at følge op på forløbet af en kontaktperson. Deltagermappen kan med fordel på forhånd indeholde navn, deltagerliste, mødedatoer og tidspunkter, faneblade og notatark. Undervejs kan deltagermappen suppleres med oplæg, hjemmeopgaver, små artikler, pjecer, renskrevne referater fra møderne, billeder, der er taget undervejs, fx billeder af det der er skrevet på tavlen. Deltagerne opfordres til selv at skrive i mappen efter behov. Vær opmærksom på, at for mange papirer kan virke forvirrende på nogle deltagere. 14

15 Individuelle møder De individuelle møder bruges til at skabe tillid og støtte deltageren i at definere mål for fremtiden. Organisering af individuelle forløb: Florence Clark et al dokumenterer gennem the Well elderly Study II 1, at der undervejs i forløbet minimum skal afsættes tid til 5 individuelle møder gerne et møde om måneden. Gruppemøderne alene er ikke tilstrækkelige til at opfylde de komplekse individuelle behov. Gruppen kan ikke og skal ikke undersøge alle de enkelte deltagers behov og bekymringer. Det er derfor nødvendigt, at afsætte tid til individuelle møder med henblik på at: - Hjælpe deltageren til at definere mål og eventuel justering af målene undervejs - Sætte ord på eventuelle bekymringer og problemer - Støtte til at udvikle strategier og skabe positive forandringer - Skabe tillid mellem deltageren og ergoterapeuten - Mulighed for at være konfronterende eller coachende, hvis der er behov for det - Undersøge og gøre noget ved spørgsmål af særlig relevans for den enkelte - Blive opmærksom på emner, som med fordel kan tages op i gruppen - Direkte afprøvning eller udforskning af aktiviteter, hvor deltageren har brug for individuel støtte Det introducerende og afsluttende individuelle møder foregår typisk hjemme hos deltageren, mens de mellemliggende statusmøder med fordel kan foregå i forlængelse af gruppemøderne. Det er en god idé at skrive et referat eller på anden måde skriftliggøre resultaterne af de individuelle møder. Det er vigtigt, at ergoterapeuten drager sammenhæng mellem de generelle temaer, som udforskes i gruppen og de specifikke spørgsmål, som den enkelte kan have. Til de individuelle møder kigger deltageren og ergoterapeuten sammen i deltagerens mappe og taler om deltagernes handlinger og tanker i relation til de temaer, der har været på programmet og følger op på de mål, som deltageren eventuelt har sat undervejs i forløbet. Indhold i de individuelle møder: Opstartsmøde før forløbets start (1-1½ times varighed) 15

16 - Afdækning af borgerens ønsker og behov fx gennem interviewguide - Præmåling til evaluering, hvis I vælger at evaluere forløbet. Læs mere om evaluering - Information om forløbet og forventningsafstemning - Tal ved behov om transport til og fra gruppemøderne Statusmøder undervejs (ca. 30 min. varighed) kan evt. lægges i forbindelse med gruppemøderne - løbende følge op på mål/fokusområder og evt. sættes nye, relationen til gruppen - Eksempelvis udfylde Inspirationsarket Mit netværk Afslutnings-/opfølgningsmøde (1-1½ times varighed) - Endelig opfølgning på individuelle mål og andet som deltageren har fået med sig fra forløbet - Afsluttende evaluering - den umiddelbare effekt for deltageren - Forankring i fremtiden hvordan kan du bruge den viden du har fået? Noter 1 Jeanne Jackson, Deborah Mandel, Jeanine Blanchard, Mike Carlson, Barbara Cherry, Stanley Azen, Chih-Ping Chou, Maryalice Jordan-Marsh, Todd Forman, Brett White, Douglas Granger, Bob Knight and Florence Clark (1998): Confronting challenges in intervention research with ethnically diverse older adults: the USC Well Elderly II Trial Clin Trials : 90 Gruppemøder Manualen indeholder 7 temaer og 14 møder. Alle forløb starter med tema 1, 2 og 3, mens resten af temaerne kan variere efter gruppens behov. Introduktion til temaer og møder: Temaerne omhandler aktivitet, sundhed, balance i hverdagen, sociale aktiviteter, fysisk aktivitet og kost ud over en introduktion og afslutning. For at lette arbejdet er materialet i manualen beskrevet i konkrete møder som indeholder links og dokumenter, som kan anvendes umiddelbart. Under alle møder er der forslag til brug af inspirationsark, som inspirerer til brug af de pædagogiske metoder erfaringsudveksling, personlig og gensidige refleksion, didaktisk præsentation og aktiviteter i direkte udforskning. 16

17 Numrene på temaerne er et forslag til en rækkefølge. Det anbefales at starte med tema 1, 2 og 3, da disse temaer er grundlæggende for deltagernes forståelse af aktiviteter. Det er muligt at ændre i rækkefølgen for de andre temaer, eller måske inddrage andre relevante temaer, hvis det er relevant for den specifikke gruppe. Hvis der ændres i rækkefølgen, så vær opmærksom på, at nogle af møderne har forslag til hjemmeopgaver til det kommende møde, ligesom nogle af møderne henviser tilbage til tidligere møder. Repetitionen har en læringsmæssig pointe da deltagerne får repeteret de væsentligste pointer fra forrige møde. Temaerne kan undervejs gøres lokalt relevante for deltagerne, f.eks ved at læse historier op fra lokalavisen, eller tage på tur i lokalmiljøet. Desuden kan årstiderne og højtidernes traditioner bruges i relation til aktivitetsvalg, eksempelvis ved at så frø og male æg om foråret og bage småkager og lave pynt til jul. Tilrettelæggelse af møderne: Planlæg de enkelte møder i god tid, og inviter eventuelle gæster til møderne fx fysioterapeut, politibetjent, diætist eller andre. Vær også opmærksom på at fremskaffe rekvisitter og materialer i form af spil, hjælpemidler, computere, flipover, kamera eller musikanlæg. Husk at tale om økonomi med deltagerne, hvis aktiviteterne kan forventes at koste noget for deltagerne. Vurdér undervejs, hvad gruppen kan magte og tilpas forløbet efter deltagernes overskud og ressourcer. Eksempelvis: - Er deltagerne i stand til at have hjemmeopgaver? - Skriver deltagerne selv ned undervejs i gruppemøderne, eller skal ergoterapeuterne samle op på brainstorms og erfaringsudvekslinger og printe ud til alle til næste møde? - Hvordan fungerer gruppearbejde i mindre grupper. Giver det alle mulighed for at komme til orde og tager deltagerne medansvar for diskussionerne? Undervejs kan der udvikles rutiner eller ritualer i gruppen, eksempelvis ved at gruppen altid starter med at synge en sang, udfører et par fysiske øvelser eller slutter af med nogle evaluerende spørgsmål. Lav evt. et program for en kortere eller længere periode, som udleveres til deltagerne, så de kan se hvilke emner, der kommer op hvornår. Skab gerne en hyggelig og rar stemning i lokalet, så deltagerne føler sig velkomne fx med blomster, stearinlys eller billeder på væggen, borddækning mm. Ligesom flipover med beskrevne aktiviteter eller produkter som deltagerne har frembragt på tidligere møder kan hænges op på væggen for at skabe genkendelse og få gruppen til at føle ejerskab til stedet. 17

18 Tidsramme for gruppemøderne: Afsæt sædvanligvis 2 timer til gruppemøderne. Sørg for at alle kommer i god tid, så møderne kan startes til tiden. Det kan være fordelagtigt med fleksibilitet i forhold til tidsrammen. Så der kan være muligheder for direkte udforskninger/aktivitetsafprøvninger på andre tidspunkter, hvis der opstår et behov for dette. Overvej hvilket tidspunkt I afholder gruppemøderne og tag hensyn til fx bustider. Det kan være en fordel at mødes om formiddagen, så deltagerne evt. kan spise frokost sammen efterfølgende. Af hensyn til at holde tiden til gruppemøderne, kan det være en fordel med et struktureret program/dagsorden, som er synligt for deltagerne, så de også kan tage medansvar for at holde tiden og dagsordenen. Dagsordenen kan fx skrives op på flipover. Derudover kan det aftales at uddelegere opgaver til deltagerne omkring de praktiske forhold som f.eks. kaffebrygning m.m. Det anbefales, at disse opgaver udføres udenfor gruppemødernes tidsramme. Husk at lægge pauser ind undervejs. Eksempelvis kan kaffepausen holdes halvvejs. Oversigt over gruppemødernes indhold Tema 1. Introduktion 1. møde. Indledning Tema 2. Aktiviteter og sundhed 2. møde. At forstå aktivitet 3. møde. Sammenhæng mellem aktivitet og sundhed 4. møde. Aktivitet og psykisk sårbarhed Tema 3. Balance i hverdagens aktiviteter 5.møde. Aktiviteter og interesser gennem livshistorien 6. møde. Balance i hverdagen 18

19 7. møde. Social aktivitet gruppen deltager i en konkret aktivitet Tema 4. Aktiviteter og sociale relationer 8. møde. Sociale relationer og sundhed 9. møde. Social aktivitet gruppen deltager i en konkret aktivitet 10. møde. At bevare og skabe nye sociale relationer Tema 5. Fysisk aktivitet og sundhed 11. møde. Fysisk aktivitet og strategier til at klare hverdagen 12. møde. Fysisk aktivitet, afprøvning eller besøg 13. møde. Egne muligheder for fysisk træning Tema 6. Kost og sundhed 14. møde. Måltidets formål og delaktiviteter 15. møde. Måltidet og ernæring 16. møde. Tilberede og spise frokost sammen Tema 7. Afslutning 17. møde. Afslutning 19

20 Tema 1. Introduktion (indeholder 1. møde) 1. møde. Indledning Formål At deltagerne og ergoterapeuterne får præsenteret sig for hinanden At deltagerne bliver introduceret til indholdet i forløbet At få afstemt forventningerne til forløbet En vellykket start i gruppen er særlig vigtig for at skabe tryghed og for at gruppen lærer hinanden at kende. En fælles tryg platform er en forudsætning for at deltagerne kan få det optimale udbytte af gruppemøderne og af forløbet. Det er derfor vigtigt at sætte god tid af til at få skabt dette, og medtænke det som en naturlig del af de første gruppemøder. Det første møde i gruppen kan fejres med fx kage, pynt og lignende. Ved dette møde er det ergoterapeuternes opgave at sørge for serveringen, men på sigt kan opgaven gå på skift. Hav eventuelt forberedt en bordplan. Læg kursusmappe og navneskilte parat. Mødets indhold: Introduktion Start med at byde velkommen til alle og præsenter dagens program, hvornår der er pause mv. Giv en kort introduktion til forløbet hvor mange møder strækker forløbet sig over og hvad er formålet. Introducer til mappen, der kommer til at indeholde papirer fra forløbet. Deltagerne kan bruge mappen sammen med pårørende eller støttepersoner til at fortælle om de ting, der sker i forløbet. Tal evt. om, at det er en ny gruppe og at alle grupper er forskellige, samt at vi lærer af hinanden undervejs. At tryghed i gruppen er væsentlig for at vi kan bruge gruppen og at det er en gruppe, man kan være i selvom man har det dårligt en dag Gruppeaftale Ved første møde udarbejdes en mundtlig eller skriftlig gruppekontrakt vedrørende fx tavshedspligt, fotografering, procedure for afbud, rygning, mobiltelefoner, kaffe m.m. (Inspirationsark Eksempel på Gruppeaftale). Der kan evt. tales om, hvorvidt deltagerne har 20

21 erfaringer med at tale om personlige ting i en gruppe, og at de emner man har lyst til at tale om ændrer sig jo mere tryg man bliver i gruppen. Vi er, hvad vi gør Navnet på dette forløb er Gør noget få det godt det skal dog ikke forstås som så gør dog noget... Ergoterapeuterne fortæller, at vi beskriver os selv gennem det, vi gør og det, vi kan og at dette vil danne udgangspunkt for en introduktionsrunde. Bed deltagerne om at præsentere sig hvad de hedder og hvad de holder af at få tiden til at gå med. Ergoterapeuterne kan evt. indlede præsentationsrunden. Det er vigtigt, at ergoterapeuten fortæller om almindelig daglige aktiviteter og ikke om fx en ironman. Det gode liv Ergoterapeuten fortæller: Vi træffer valg om aktiviteter gennem hele livet. De valg betyder, at vi gør os forskellige erfaringer om, hvad det gode liv er for os. Vores egen definition på, hvad der er det gode liv, ændrer sig hele tiden Ergoterapeuterne beder deltagerne tænke et par minutter over Det gode liv og tale med sidemanden om dette. Ergoterapeuterne tegner APO - modellen på flip-overen. Ved deltagernes fremlæggelser af deres forskellige eksempler på det gode liv, placeres deres pointer ved de tre cirkler (Inspirationsark APO modellen). Efter den fælles samtale om eksempler på det gode liv, beder ergoterapeuterne deltagerne reflektere over, hvordan de hver især ønsker, at deres liv kommer til at forme sig fremover. Slutteligt kan de overveje, hvordan de kan bruge denne gruppe til at opnå deres forskellige mål. Pause Bed deltagerne udfylde en interesse-afkrydsningsliste vedrørende deres fritidsinteresser og efterfølgende efter tur fortælle om det til de andre. (Inspirationsark Hvad er værdifuldt for dig?) Hvis det virker for uoverskueligt at skulle udfylde skemaet individuelt, kan ergoterapeuterne blot lade deltagerne kigge listen igennem. Imens skrives overskrifterne op på tavlen og hver enkelt deltager spørges derefter om, hvor deres fritidsinteresser især ligger. Resten af gruppen lytter med og på den måde får deltagerne hurtigt lidt personlig viden om hinanden. Flow 21

22 Ergoterapeuterne introducerer begrebet Flow. Nedenfor er et eksempel på et kort oplæg og spørgsmål. Inden for psykologien har man et begreb kaldet Flow, og måske har I hørt om det. Det er navnet på den tilstand, hvor man bliver så fanget af det man laver eller oplever, at man glemmer tid og sted. Vi kender det alle sammen: at der er nogen ting, man kan blive så fordybet i, at tiden bare er fløjet, uden man bemærkede det. Kender I det? Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der bringer os i Flow : Computeren, en god bog, musik, en tur i skoven Vi, der sidder her vil også have forskellige erfaringer med Flow. For mig sker det ofte, når jeg Er der nogle af de fritidsaktiviteter, du lige har nævnt, som kan bringe dig i en tilstand af flow - hvor tiden bare flyver, uden at du tænker over det? Afrunding Planlæg evt. hvem der møder tidligere og forbereder kaffe og te mv. til næste møde. Erfaringer fra afprøvning af Gør noget få det godt har vist, at det er væsentligt at deltagerne sammen engagerer sig i dette. Fortæl kort om indholdet på næste møde og spørg til, om nogen har kommentarer eller spørgsmål vedr. dagens møde. 22

23 Tema 2. Aktivitet og sundhed (Indeholder møde) Baggrund Alle unge, voksne og gamle - opbygger igennem livsløbet og med alderen deres identitet som personer med særlige talenter, færdigheder og et hverdagsliv fyldt af meningsfulde gøremål (Hasselkus, 2002). At lære sig selv at kende som et aktivt væsen med behov for at kunne gøre bestemte ting på bestemte måder har indvirkning på ens livsstil og sundhed. Dette tema, samt det efterfølgende, udgør kernen i teorien bag programmet og danner grundlag for de efterfølgende temaer, fordi der arbejdes med at bevidstgøre deltagerne om, hvilke aktiviteter, der giver livet mening og kvalitet for den enkelte, og hvordan disse aktiviteter indbyrdes giver en tilfredsstillende balance. Temaets fokus er på sammenhængen mellem aktiviteter, velbefindende og livskvalitet og dermed sundhed. I temaet bruges grundlæggende begreber fra aktivitetsvidenskab og ergoterapi, og ergoterapeuternes opgave er at hjælpe deltagerne til at forstå aktivitet på en simpel og praktisk måde. APO-modellen (Jepsen & Larsen, 2013) (Aktivitet, Person og Omgivelser) er ergoterapeuters analyseredskab og illustreres gennem ergoterapeuternes spørgsmål, gennem de aktiviteter, der udføres i løbet af forløbet og de valgte inspirationsark. Det er ikke meningen, at deltagerne skal undervises i APO modellen, men de introduceres gennem temaet til de tre elementer og hjælpes til at reflektere over elementernes sammenhæng og interaktion samt hvordan formål og meningsfuldhed opstår i deres egne liv gennem at være i aktivitet. Desuden reflekteres over, hvordan psykisk sårbarhed påvirker de aktiviteter, den enkelte deltager i. Den ergoterapeutiske forståelse baserer sig på tanken om mennesker som aktivitetsvæsener, hvor vi skal have aktiviteter for at være i stand til at realisere forhåbninger, tilfredsstille vores behov samt ændre eller håndtere vores omgivelser. Aktiviteter er det, hverdagslivet er gjort af og har stor betydning for vores sundhed (Kielhofner, 2010). Patienter med psykisk sårbarhed oplever i deres recovery proces en udvikling i deres aktivitetsidentitet. Mennesket udvikler sit engagement ud fra at være uengageret, delvist engageret, hverdags engageret og fuldt ud engageret. At finde mening i sine aktiviteter og 23

24 forstår deres udvikling og betydning er kerne elementer i en recoveryproces. Ergoterapeuterne skal hjælpe deltagerne med at undersøge og udtrykke deres oplevelser af aktiviteter og finde mening med de aktiviteter, de foretager sig (Sutton et al, 2012). Kognitive færdigheder har stor betydning for evnen til at klare daglige gøremål og følelsen af mentalt kaos og mismod. Kognitive færdigheder kan afhjælpes ved, at man er opmærksom på det der kan virke henholdsvis forværrende og forbedrende på tænkningen. Stress, angst, manglende søvn, alkohol, stoffer og psykisk sygdom er forværrende for tænkningen. Ved at undersøge sine kognitive færdigheder og finde ud af hvad de betyder i ens hverdagsliv kan man udvikle strategier der både træner ens kognitive færdigheder og afhjælper hverdagens problemer (Bruun, 2014). Se også Psykiatri Fondens mentale sundhedscenter Træning og beskyttelse af kognitive/mentale funktioner er lige så vigtigt som træning og beskyttelse af fysiske funktioner. Vi kan lære hele livet og det er vigtigt at vi i alle aldre udfordre hjernen. Ifølge WHO er sundhed det at føle, at man har kontrol. Sundhed er ikke målet i sig selv, men midlet til at opnå dette. Sundhed dannes i det liv den enkelte lever hver dag - der hvor man lærer, arbejder, leger og elsker (WHO, 1986). I et ergoterapeutisk perspektiv er meningsfulde aktiviteter det redskab, der kan hjælpe den enkelte til at opnå denne tilstand. Litteratur: Bruun LM (2014): Saml tankerne, sådan håndterer du kognitive vanskeligheder ved stress, angst og depression, Psykiatrifonden Hasselkus BR (2002). The meaning of everyday occupation. Slack Inc. Jepsen BG og Larsen AE (2013): Ergoterapeutisk intervention. I: Brandt Å, Madsen AJ., Peoples H. Basisbogen i ergoterapi. Munksgaard, 3. Udgave Kielhofner G (2010): MOHO Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave. Munksgaard Sutton DJ et al: A phenomenological Study of Occupational engagement in Recovery from Mental Illness. Canadian Journal of Occupational Therapy. jun

25 WHO, 1986: Ottawa Charter for Health Promotion, First International Conference on Health Promotion, Ottawa, 21 November WHO/HPR/HEP/95.1 CHARTER ADOPTED AT AN INTERNATIONAL CONFERENCE ON HEALTH PROMOTION, The move towards a new public health, November 17-21, 1986 Ottawa, Ontario, Canada 2. møde. At forstå aktivitet Formål At deltagerne forstår aktiviteters betydning generelt og for dem selv At deltagerne kan beskrive sig selv gennem de aktiviteter, de deltager i Deltagerne bliver mere bevidste om, hvorvidt de aktiviteter, de deltager i, afspejler de værdier, interesser og forestillinger, de har om sig selv. Denne proces videreføres og udvides til egen refleksion gennem de følgende temaer. Dette er den første introduktion og afprøvning af analysen. Deltagerne vil få en begyndende forståelse for, at de aktiviteter, de udfører, har betydning for deres sundhed og at de via forløbet kan optimere deres hverdagsliv og livskvalitet. Mødets indhold Formål og indhold for dagens møde gennemgås. For at skabe en fælles forståelse af, hvad aktivitet er og finde fælles interesser, indledes mødet med en kort introduktion til aktivitet efterfulgt af en brainstorm, der medvirker til at få opremset en masse aktiviteter. Aktiviteter Vi ergoterapeuter kredser meget om menneskets behov for at være i aktivitet, være beskæftiget og fylde dagene med forskelligt, der optager os. Aktivitet kan både været en praktisk ting, man laver, men det kan også være at sidde og lytte til musik eller at snakke i telefon eller at planlægge sine indkøb. Deltagerne forsøger herefter at finde på aktiviteter fra hele alfabetet nævn aktiviteter, der starter med A herefter et par aktiviteter, der starter med B osv. (Inspirationsark til ergoterapeuterne aktiviteter fra A - Å) Skriv eventuelt alle aktiviteterne op på en flipover, som kan hænges op som inspiration ved alle møderne. 25

26 Ergoterapeuterne beder deltagerne tænke over følgende: Hvad forbinder du med aktivitet? Hvad får du dagen til at gå med? Hvilke aktiviteter laver du i løbet af en uge/en måned? Hvilke aktiviteter er vigtige for dig at udføre? Ergoterapeuterne indleder ved at fortælle om egne, meningsfulde aktiviteter, og hvad det indebærer at være i denne aktivitet. Fx hvordan havearbejde kan give ro og rense hovedet for en masse spekulationer. Det kan give fysisk velvære og nogle gange medføre fysisk træthed. Haven en kreativ udfordring, som gør én stolt, når venner roser haven. Herefter følger en personlig refleksion over egne aktiviteter, hvor deltagerne analyserer, hvordan det, de gør i løbet af dagen, påvirker dem fysisk, psykisk, og socialt. Aktivitet og Recovery Ergoterapeuten fortæller deltagerne, at det er meget væsentligt at finde det meningsfulde i aktiviteter vi udfører. I deltagernes recoveryproces har de og vil de erfare, at aktiviteter skifter betydning, fx kan det i en periode være meget meningsfuldt at trække sig tilbage med få aktiviteter, hvor man ikke kan/skal håndtere så mange krav, men hvor det er vigtigt, der er mennesker, der støtter og minder om, at det er midlertidigt og at der er håb for at man kan få det bedre. I en recoveryproces sker der altså en udvikling af vores aktiviteter, engagement og oplevelsen af meningsfuldhed. At forstå sine handlinger og hvad der er meningsfuldt, er derfor en del af recovery processen. Deltagerne bliver herefter bedt om at gøre sig overvejelser og udveksle erfaringer om personligt meningsfulde aktiviteter. Ergoterapeuterne beder deltagerne tage fat i de aktiviteter, de nævnte tidligere og tænke over spørgsmålene: Hvornår gør x-aktivitet dig glad? Hvornår giver x-aktivitet mening for dig? Er x-aktivitet noget, du altid vil beskæftige dig med? Kan du opleve flow, hvor du opsluges så meget af aktiviteten, at du mister fornemmelse for tiden? 26

27 I forbindelse med den enkeltes fortællinger, fremmer ergoterapeuterne erfaringsudvekslinger og overvejelser omkring meningsfulde aktiviteter. PAUSE For at give deltagerne en fælles oplevelse af at være i aktivitet, udføres eventuelt en nem, tilgængelig aktivitet med gruppen. Eksempler på aktiviteter: Spil et spil Lave kaffe Gå tur Bage Navne-pakkeleg (Ergoterapeuterne har købt 1 pakke til hver deltager. Hver gang deltagerne tager pakker fra hinanden siges navnet på den, man tager pakken fra. Man må tage pakker fra andre når man slår en 6 er. Sæt tid på hvor lang tid det må tage) Aktiviteten afsluttes med fælles opsamling, hvor ergoterapeuterne stiller spørgsmål: Hvad var aktiviteten? Hvordan var den at lave? Hvad betød den for dig? Mødet kan afrundes med, at deltagerne reflekterer over de to elementer fra APO-modellen, der formentlig primært er nævnt under mødet, nemlig Aktivitet og Person (inspirationsark APO modellen) Hjemmeopgave Deltagerne får afslutningsvis en hjemmeopgave. Ergoterapeuterne beder de deltagere, som har et kamera, om at fotografere nogle af de aktiviteter, de er i gang med i ugens løb. Næste gang medbringes fotos til fremvisning i gruppen. Alternativt kan deltagerne beskrive nogle af de aktiviteter, de laver i løbet af ugen. 3. møde. Sammenhæng mellem aktivitet og sundhed Formål 27

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Gør noget få det godt til mennesker med kræft Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

HVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?

HVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS? HVEM ER VI? Alle undervisere i Skole på Tværs-tilbuddet har kendskab til recovery, enten gennem egne erfaringer eller som medarbejder med fagprofessionel baggrund. Udvikling af kurserne er sket i et samarbejde

Læs mere

ET SAMARBEJDE MELLEM:

ET SAMARBEJDE MELLEM: Veje til recovery Kurser Efterår 2019 ET SAMARBEJDE MELLEM: Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. VELKOMMEN TIL SKOLE PÅ TVÆRS Hvad er Skole på Tværs

Læs mere

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere Center for Mental Sundhed Kulturvitaminer - til borgere med stress, angst eller depression Information om kurset til rådgivere Information om kurset til rådgivere Sundheds- og Kulturforvaltningen er i

Læs mere

Mentalt velvære fremmer recovery

Mentalt velvære fremmer recovery VELVÆRE I HVERDAGEN KURSUS 1 Mentalt velvære fremmer recovery HVEM ER VI? Alle undervisere i Skole på Tværs-tilbuddet har kendskab til recovery, enten gennem egne erfaringer eller som medarbejder med fagprofessionel

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

ET SAMARBEJDE MELLEM:

ET SAMARBEJDE MELLEM: Veje til recovery Kurser Forår 2019 ET SAMARBEJDE MELLEM: Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. VELKOMMEN TIL SKOLE PÅ TVÆRS Hvad er Skole på Tværs

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Gør noget - få det godt. Til mennesker med kræft

Gør noget - få det godt. Til mennesker med kræft Gør noget - få det godt Til mennesker med kræft 2/64 Udarbejdet af Lise Lock Berthelsen Michele Sullivan Petersen Christina Jessen-Winge Indhold Gør noget - få det godt...1 Forord...5 Introduktion til

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

www.træningscentretforbørnogunge.dk Velkommen til forældrekursus Hvordan er ideen opstået? Mangeårigt terapeutønske om helhedstilbud til familierne Forvaltningens pejlemærke om inddragelse Inspiration

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Program Træning af hjertepatienter

Program Træning af hjertepatienter Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Dette er en vejledning til, hvordan du skal afholde kursus i makkerlæsning for unge, som skal agerer makkerlæsere for børn i 1. eller 2. klasse i forbindelse

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune. Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG?

HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG? HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG? ET SAMARBEJDE MELLEM REHABILITERINGSCOLLEGE AALBORG KOMMUNE OG AMBULATORIUM FOR MANI OG DEPRESSION, PSYKIATRIEN Oplæg ved ambulant sygeplejerske Anna

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER R E C O V E R Y C O L L E G E KURSUS KATALOG VINTER FORÅR 2018 FOTO: HELLE FISKER V E J L E Velkommen til Recovery College Vejle Recovery College Vejle tilbyder kurser, workshops og lignende aktiviteter

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015 Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk

Læs mere

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Workshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen

Workshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen Workshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen Hvem er vi i rummet? Program Dagsrejsen Mental sundhed og hjerte-kar-sygdom ABC for mental sundhed og mental

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 1 Din sundhed ved psykisk sygdom Baggrundsviden Projektets formål og mål Interviews med målgruppen Afprøvning af en

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere