EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING"

Transkript

1 Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokumenttype Rapport Dato Maj 2016 EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING

2 EVALUERING AF LÆRINGSKONSULENTERNES TOSPROGSTEAM SLUTEVALUERING INDHOLD 1. Executive summary 1 2. Indledning Om læringskonsulenternes tosprogsteam Evalueringens formål og tilrettelæggelse Læsevejledning Faglige, sproglige og trivselsmæssige effekter Er tosprogede børns sproglige udvikling styrket som følge af samarbejdet? Har samarbejdet styrket tosprogede elevers faglige udvikling? Trives tosprogede børn mere i deltagende dagtilbud? samarbejdskommuner Hvordan er indsatserne implementeret i 20 samarbejdskommuner? Har indsatsen styrket målstyringskulturen i deltagende kommuner og institutioner? Har indsatsen ført til større helhedsorientering i tosprogsindsatsen? Har indsatsen ført til større lokal kapacitet til at arbejde med tosprogsområdet? Hvilket udbytte får deltagende institutioner og kommuner af rådgivningen? Styrk Sproget Har indsatsen styrket målstyringskulturen i deltagende kommuner og institutioner? Har indsatsen ført til en større helhedsorientering i tosprogsindsatsen? Gode erfaringer fra praksis Hvordan skaber vi gode overgange for tosprogede børn i praksis? Hvordan bliver sprogarbejdet en integreret del af hverdagen i institutionerne? Hvordan arbejder vi i praksis med øget forældreinddragelse? Hvordan får vi den bedste viden i spil i den pædagogiske praksis? Hvordan følger vi systematisk op på, om vores indsatser virker efter hensigten? 79 BILAG Bilag 1: Metodebeskrivelse Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Slutevaluering 1 1. EXECUTIVE SUMMARY Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har i perioden 2013 til 2016 gennemført en evaluering af læringskonsulenternes rådgivning i en række kommuner og institutioner landet over, der sammen med læringskonsulenterne arbejder for at styrke fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge. Læringskonsulenternes rådgivning på tosprogsområdet sker igennem to udgående kvalitetsunderstøttende indsatser, hhv. målrettet rådgivning i 20 samarbejdskommuner og landsdækkende rådgivning rettet mod kommuner og institutioner i Styrk Sproget, hvor førstnævnte repræsenterer den mest intensive rådgivningsindsats. Begge indsatser er i varierende omfang omfattet af evalueringen, der gennemføres for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Evalueringens formål er overordnet set at vurdere effekterne af læringskonsulenternes udgående kvalitetsunderstøttende rådgivning på tosprogsområdet. Metodisk har vi anvendt et evalueringsdesign, der kombinerer effekt- og virkningsevaluering. Årsagen hertil er, at vi ikke blot er interesseret i at dokumentere resultater og effekter af rådgivningsindsatsen. Vi er også interesseret i at vurdere, hvordan og hvorfor læringskonsulenternes rådgivning i samarbejde med deltagende kommuner og institutioner er med til at styrke fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge. Derfor trækker evalueringen også på en lang række forskellige data og kilder, der bl.a. omfatter trivselsmålinger, sprogvurderinger, nationale testresultater, registerdata, casebesøg, telefoninterviews og surveyundersøgelser blandt kommunale tovholdere, institutionsledere og det pædagogiske personale i deltagende skoler, dagtilbud og fritidsordninger. Slutevalueringen af læringskonsulenternes målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner og landsdækkende rådgivning i regi af Styrk Sproget peger på flere interessante fund. Om implementeringen af konkrete indsatser målrettet tosprogede børn og unge i 20 samarbejdskommuner viser evalueringen, at: Der er en betydelig fremgang i dagtilbuddenes implementering af indsatserne under sprog og faglighed fra baseline- til slutmåling, mens det i mindre grad er tilfældet for skolernes implementering af indsatserne. Særligt for deltagende dagtilbud har rådgivningen således bidraget til at styrke og kvalificere den pædagogiske praksis i arbejdet med tosprogede børns sproglige og trivselsmæssige udvikling. Det sker bl.a. igennem dialogisk læsning, brugen af understøttende sprogstrategier og øget dataunderstøttelse af sprogarbejdet. Der er en lille fremgang i implementeringen af indsatser under overgange og sammenhænge på tværs af institutionerne fra baseline- til slutmåling. Som led i samarbejdet har mange kommuner således arbejdet målrettet på at styrke samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skoler om tosprogede børns overgange, fx ved at etablere faste procedurer for overleveringsmøder og igennem udviklingen af fælles pædagogiske aktiviteter på tværs af institutioner. Kommunale konsulenterne vurderer, at der samlet set er en moderat til høj implementeringsgrad af samarbejdets indsatser på tværs af indsatsområder, men det er generelt vurderingen, at dagtilbuddene er længere i implementeringsprocessen end skoler og fritidstilbud.

4 Slutevaluering 2 Rådgivningen har derudover sigtet mod at styrke en række organisatoriske betingelser, der forventes at påvirke og forudsætte realiseringen af ambitionerne med at styrke fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge. Om de organisatoriske resultater af læringskonsulenternes rådgivning i 20 samarbejdskommuner viser evalueringen, at: Der er en positiv udvikling i målstyringskulturen i både dagtilbud og skoler fra baseline- til slutmåling. Både dagtilbud og skoler har således styrket deres praksis med at udarbejde mål for tosprogede børn og elevers udvikling, at sikre sammenhængen mellem de opstillede mål og løbende at styre efter målene. Løbende opfølgning på, om målene for tosprogede børn og elever realiseres i praksis, er dog stadig en udfordring for deltagende institutioner. Der er en negativ udvikling i målstyringskulturen på kommunalt niveau i forhold til løbende at følge op på målene for tosprogede børn og unge. Imidlertid har alle 20 samarbejdskommuner opstillet forandringsteorier for den kommunale tosprogsindsats som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Der er stor variation i dagtilbuddenes vurdering af, om rådgivningen har ført til en større helhedsorientering i indsatsen for tosprogede børn og unge, mens der er en negativ udvikling i skolernes vurdering fra baseline- til slutmåling. På kommunalt niveau er det vurderingen, at rådgivningen har bidraget til en større helhedsorientering, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. Generelt tyder evalueringens resultater derfor ikke på, at rådgivningen har bidraget til at skabe større sammenhæng i indsatserne for tosprogede børn og unge på lokalt plan. Generelt er der stor variation i institutionerne og kommunale tovholderes vurdering af, hvorvidt samarbejdet med læringskonsulenterne har ført til en større kapacitet til at arbejde målrettet med at styrke tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Det kan derfor ikke konkluderes entydigt, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats har ført til større lokal kapacitet på tosprogsområdet. Om de organisatoriske resultater af læringskonsulenternes rådgivning i Styrk Sproget viser evalueringen, at: Der er en generel positiv udvikling i dagtilbuddenes målstyringskultur fra baseline- til slutmålingen. Imidlertid viser analysen også, at dagtilbuddenes praksis med løbende målstyring fortsat er en udfordring og ikke er forbedret siden baselinemålingen. På kommunalt niveau er der ingen og/eller en negativ udvikling i målstyringskulturen fra baseline- til slutmålingen. Der er dog flere kommuner, der ved slutmålingen bruger en forandringsteoretisk tilgang på tosprogsområdet. Der er en positiv udvikling i den oplevede helhedsorientering for både dagtilbud og kommunale tovholdere fra baseline- til slutmålingen. Dette indikerer, at helhedsorienteringen og sammenhængen på tværs af tosprogsindsatser i kommunen er styrket som led i Styrk Sproget-indsatsen. Om de faglige, sproglige og trivselsmæssige effekter for tosprogede børn og unge af læringskonsulenternes rådgivning i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget viser evalueringen, at: Der er signifikante positive sproglige effekter af læringskonsulenternes rådgivning i 20 samarbejdskommuner på tosprogede børns sproglige udvikling. Dette gør sig gælden-

5 Slutevaluering 3 de, når vi kigger på den sproglige udvikling for den gruppe børn, der er sprogvurderet som 3-årige i de deltagende dagtilbud ca. midtvejs i projektperioden og igen som 5-årige i projektets afslutningsfase. Vi kan derimod ikke dokumentere statistisk signifikante sproglige effekter for den gruppe børn, der er sprogvurderet som 3-årige i de deltagende dagtilbud ved projektets opstart og igen som 6-årige i børnehaveklassen ved projektets afslutning. Der er signifikante positive sproglige effekter af læringskonsulenternes rådgivning i Styrk Sproget på børns sproglige udvikling. Dette gælder både, når vi kigger på sprogudviklingen hos børn fra 3- til 5-årsalderen (dvs. fra midtvejs i til afslutning af projektet) og hos børn fra 3- til 6-årsalderen (dvs. fra opstart til afslutning af projektet). I førstnævnte tilfælde gør resultatet sig dog kun gældende, når både et- og tosprogede børn medtages i analysen. Dette kan tyde på, at Styrk Sproget i særlig høj grad har styrket sprogudviklingen for etsprogede børn i de deltagende dagtilbud. Kigger vi derimod på hele projektperioden, er effekten umiddelbart større for tosprogede børn. Der er ingen signifikante faglige effekter på tosprogede elevers resultater i nationale test i dansk (læsning) og matematik af læringskonsulenternes rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget. Der er ingen signifikante trivselsmæssige effekter af læringskonsulenternes rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner hhv. i Styrk Sproget for tosprogede børn i dagtilbud. Ser man bort fra de sproglige effekter, kan det på baggrund af evalueringen være svært at konkludere entydigt, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget har ført til de ønskede effekter organisatorisk såvel som for tosprogede børn og unge ligesom det heller ikke er entydigt, om den målrettede rådgivning har ført til større effekter end den mindre intensive rådgivningsindsats i regi af Styrk Sproget. Analysen af implementeringsgraden i 20 samarbejdskommuner indikerer imidlertid, at der er en sammenhæng mellem graden af implementering af målrettede indsatser for tosprogede børn og unge og rådgivningsindsatsens effekter. Det er således i dagtilbuddene, hvor ledere og det pædagogiske personale har rykket markant i forhold til implementeringen af indsatser til styrket sprog og faglighed, at vi også finder signifikante effekter af læringskonsulenternes rådgivningsindsats. Ligeledes er der en positiv udvikling i dagtilbuddenes målstyringskultur fra baseline- til slutmålingen, selvom udviklingen ikke er signifikant. Omvendt er der kun begrænset fremgang i skolernes implementering af indsatser til styrket sprog og faglighed, og her finder vi heller ikke signifikante effekter af rådgivningsindsatsen på den faglige udvikling hos tosprogede elever. Der er således en rød tråd i analysen, hvor en høj implementeringsgrad i dagtilbuddene modsvares af en helt eller delvist positiv udvikling i organisatoriske resultater, herunder særligt i øget målstyringskultur, og efterfølgende i sproglige effekter for tosprogede børn. Dette illustreres også i figuren nedenfor.

6 Slutevaluering 4 Figur 1.1: Den røde tråd fra implementering til effekt Selvom vi ikke har gennemført en samlet analyse af sammenhængen mellem implementeringsgrad, organisatoriske resultater og effekter på børne- og elevniveau, indikerer ovenstående, at der er en sammenhæng. Dette taler for, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats har haft effekter, i de tilfælde hvor rådgivningen har ført til implementering af konkrete indsatser og ændret praksis i arbejdet med tosprogede børn og unge på institutionsniveau. Her er det også værd at bemærke, at deltagende dagtilbud i casebesøgene også selv giver udtryk for, at samarbejdet med læringskonsulenterne har været med til at løfte kvaliteten af praksis. Umiddelbart er der ingen signifikante forskelle mellem resultater og effekter i 20 samarbejdskommuner hhv. i Styrk Sproget-kommunerne, og vi kan derfor ikke konkludere, at den målrettede indsats har været signifikant mere effektiv end den landsdækkende rådgivning. Imidlertid er et forbehold nødvendigt. Selvom læringskonsulenternes rådgivningsindsats har været mindre intensiv i Styrk Sproget-regi end i 20 samarbejdskommuner, kan man på kommunalt niveau såvel som på den enkelte institution i Styrk Sproget have suppleret læringskonsulenternes rådgivningsindsats, fx med ekstra ressourcer til tosprogsområdet, kompetenceudvikling blandt det pædagogiske personale, redskaber og metoder til at arbejde målrettet med tosprogede børn og unges faglighed og trivsel mv. I forbindelse med casebesøgene fortæller flere kommunale tovholdere såvel som ledere og medarbejdere i deltagende institutioner, at Styrk Sproget er blevet brugt som en løftestang på kommunalt niveau til at opprioritere indsatsen for tosprogede børn og unge. Dette kan have været med til at udligne eventuelle forskelle i resultater og effekter mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget. Endelig er det en vigtig pointe, at ledere og medarbejdere i deltagende institutioner såvel som kommunale tovholdere generelt oplever, at de har fået et udbytte af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. I 20 samarbejdskommuner kommer dette til udtryk ved, at medarbejdere og ledere i mere end 50 pct. af institutionerne og mere end 50 pct. af de kommunale tovholdere i slutevalueringens surveyundersøgelser angiver, at de i høj eller i meget høj grad har oplevet et positivt udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne. I Styrk Sproget-kommunerne kommer dette til udtryk i casebesøgene, hvor en stor del af de interviewede konsulenter, ledere og medarbejdere oplever, at samarbejdet har været udbytterigt. Generelt kan der med afsæt i evalueringen peges på flere veje frem i tosprogsindsatsen. Selvom der de seneste år er sket kvantespring i udviklingen af best practice i arbejdet med to-

7 Slutevaluering 5 sprogede børn og unges faglige udvikling på lokalt, kommunalt og nationalt plan, er det Rambølls vurdering, at udfordringen med at løfte tosprogede elevers faglige resultater ikke nødvendigvis bliver en nemmere eller mindre opgave at løfte i fremtiden. Trods massive indsatser rettet mod tosprogede børn og unge på nationalt og kommunalt niveau viser PISA-undersøgelserne fra 2003, 2009 og således, at der stadig er over en tredjedel af tosprogede elever, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- eller matematikkompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ligeledes viser PISA Etnisk 2012, at elever med indvandrerbaggrund fortsat klarer sig markant dårligere end etnisk danske elever. Samtidig er der i dag en række eksterne faktorer, som presser kommunerne såvel som den enkelte skole og det enkelte dagtilbuds muligheder for at gennemføre en målrettet undervisning og sproglig interaktion med tosprogede børn og unge. Og udfordringerne er flere. Med en stærk flygtningetilstrømning stiger antallet af elever med behov for undervisning i fx modtagerklasser. Med nedlæggelse af linjefaget i dansk som andetsprog på den ny læreruddannelse er der rift om pædagogisk personale med kompetencer i forhold til sprogstimulering og undervisning af tosprogede børn og elever. Med pressede kommunale budgetter og omprioriteringer risikerer kommunale tosprogskonsulenter, DSA-vejledere og sprogpædagoger at få færre timer til at understøtte kvaliteten af sprogindsatsen i dagtilbud og skoler. Så hvad er der af muligheder for fortsat at løfte tosprogsområdet og lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever? Hvad kan der gøres fra statslig og kommunal side? Fra Rambølls side vil vi gerne pege på nogle af de veje, der kan være perspektivrige at gå for at imødekomme udfordringerne med at løfte tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling i fremtiden. Disse fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1.1: Mulige veje frem i tosprogsindsatsen statsligt og kommunalt Statslige muligheder Kommunale muligheder Der skal uddannes pædagogisk personale med tilstrækkelige kompetencer til at understøtte tosprogede børn og unges faglige og personlige udvikling. Den kommunale organisering skal på bedst mulig vis understøtte skolers, fritidsordningers og dagtilbuds indsats for tosprogede børn og unge. Det forudsætter et grundigt og kritisk blik for, om lærer- og pædagoguddannelserne samt videre- og efteruddannelserne i tilstrækkelig grad bidrager til, at skoler, fritidsordninger og dagtilbud kan få medarbejdere med kompetencer i dansk som andetsprog. Det indebærer ligeledes en løbende vurdering af, om der er behov for at imødekomme ændrede kompetencekrav i praksis i lærer- og pædagoguddannelserne. Det kan eksempelvis indebære bistand fra kommunal side i form af rådgivning og assistance om brugen af sprogvurderinger, øremærkede ressourcer til modersmålsundervisning eller tolærerordninger mellem faglærere og DSAvejledere samt strategisk kompetenceudvikling. At skoler, fritidsordninger og dagtilbud har adgang til kompetente sparringspartnere med særlig indsigt i og eksper- 1 Se bl.a.

8 Slutevaluering 6 Dagtilbud, fritidsordninger og skoler skal have adgang til den bedste og mest opdaterede viden om, hvordan tosprogede børn og unges læring og trivsel styrkes i praksis. Det kræver, at der løbende vurderes, opsamles og formidles forskningsviden om og praksiserfaringer med at løfte tosprogede børn og unge (fx via en hjemmeside). tise indenfor tosprogsområdet, fx sprogvejledere, tosprogskonsulenter eller høretalepædagoger, er afgørende for kvaliteten af indsatsen i praksis. Ved kommunale og lokale omstruktureringer er det afgørende, at risikoen for videnstab og tab af kompetencer minimeres, så viden om best practice videreføres i den nye organisering. Løbende afvikling af temadage og konferencer, hvor der formidles ny viden, og hvor det pædagogiske personale har mulighed for at indgå i dialog med forskere og andre praktikere, bør ligeledes prioriteres. Gode vejlednings- og rådgivningsmuligheder, eksempelvis fra læringskonsulenterne, kan understøtte kommuners og skolers indsats på tosprogsområdet. Gennem de sidste mange år er der udført en række evalueringer, reviews samt forsøgs- og udviklingsprojekter på tosprogsområdet. Formålet har været at identificere de særlige behov, som kendetegner tosprogede børn og unge, samt at identificere mulige løsninger og effektfulde indsatser for tosprogede børn og unge, der kan mindske gabet i faglige resultater mellem et- og tosprogede børn og unge. Et oplagt næste skridt er, at der samles op på resultaterne på tværs af forsøgs- og udviklingsprojekterne, så der skabes overblik over, hvad vi allerede ved om, hvad der virker i indsatsen for tosprogede børn og unge, og at der gøres en aktiv indsats for, at denne viden omsættes i den pædagogiske praksis. Samtidig er det nødvendigt at kortlægge, hvor vi fortsat mangler viden, og udbedre hullerne i vidensgrundlaget for tosprogsindsatsen. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges faglighed og trivsel ikke er nogen nem udfordring, der kan udbedres med hurtige snuptagsløsninger. Derfor skal udfordringen også tages seriøst, så bestræbelserne på at styrke fagligheden, den sproglige udvikling og trivslen for tosprogede børn og unge ikke drukner i folkeskolereformen, den generelle inklusionsindsats og andre udviklingstendenser på den pædagogiske dagsorden og dermed ikke får den særlige bevågenhed, som området fortsat har brug for.

9 Slutevaluering 7 2. INDLEDNING I denne rapport præsenterer Rambøll slutevalueringen af den udgående rådgivning om styrket faglighed og trivsel for tosprogede børn og unge, som læringskonsulenternes tosprogsteam har gennemført i kommuner og institutioner i perioden At voksne op med to eller flere sprog er en værdifuld gave. Det er imidlertid også en stor udfordring at tilegne sig flere sprog samtidigt. En del tosprogede børn og unge er i en situation, hvor deres sproglige forudsætninger gør, at de ikke får det fulde udbytte af de læringsmuligheder, de møder i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. At løfte tosprogede elevers skolepræstationer har længe været en udfordring i Danmark. Trods massive indsatser rettet mod tosprogede børn og unge på nationalt og kommunalt niveau viser PISA-undersøgelserne fra 2003, 2009 og , at over en tredjedel af tosprogede elever, der forlader folkeskolen, fortsat ikke har tilstrækkelige læse- eller matematikkompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er der også behov for at udvikle nye metoder til at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, og på sigt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og her kommer læringskonsulenternes tosprogsteam ind i billedet. Med en nytænkning af den nationale tosprogsindsats ønsker Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med oprettelsen af læringskonsulenternes tosprogsteam at bidrage til udviklingen af best practice i arbejdet med tosprogede børn og unge på lokalt niveau. Dette sker igennem praksisrettet rådgivning til kommuner og institutioner, der tager afsæt i den bedst tilgængelige forsknings- og praksisbaserede viden samt konkrete udfordringer på kommunalt niveau. Indeværende evaluering undersøger, om ambitionerne med læringskonsulenternes udgående rådgivning på tosprogsområdet er indfriet. Evalueringen gennemføres på opdrag af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og det er hensigten, at evalueringen skal bidrage med viden om, hvorvidt og hvordan læringskonsulenternes udgående rådgivning styrker fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge. Det er derudover ambitionen, at evalueringen skal være med til at inspirere til fremadrettede initiativer på nationalt og kommunalt niveau såvel som i institutioner, der kan være med til at styrke tosprogede børn og unges muligheder for at lære og trives i dagtilbud, skoler og fritidstilbud på lige fod med etsprogede børn og unge. 2.1 Om læringskonsulenternes tosprogsteam Læringskonsulenternes tosprogsteam er en udgående enhed under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der yder kvalitetsunderstøttende rådgivning og sparring til kommuner og institutioner med henblik på at styrke fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2 Se bl.a.

10 Slutevaluering 8 Baggrund for læringskonsulenternes tosprogsteam Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge blev tidligere varetaget af Tosprogs- Taskforcen, som nu indgår i læringskonsulentkorpset. Tosprogs-Taskforcen blev oprettet i 2008 med satspuljeaftalen, som afsatte 8 mio. kr. årligt til Tosprogs-Taskforcen fra 2008 til 2011 under initiativet Lige muligheder. I perioden gennemførte Tosprogs-Taskforcen en målrettet indsats i samarbejde med fem kommuner og iværksatte derudover en landsdækkende kampagne To sprog én udfordring i samarbejde med DR. For at imødekomme kommunernes efterspørgsel efter rådgivning om at udvikle helhedsorienterede kommunale planer og indsatser for tosprogede børn og unge, blev Tosprogs-Taskforcen udvidet og forlænget i forbindelse med satspuljeaftalen for I satspuljeaftalen for blev der afsat 40 mio. kr. til en forlængelse og udvidelse af Tosprogs-Taskforcen. Det betyder, at læringskonsulenterne til og med 2015 rådgiver kommuner, skoler, dag- og fritidstilbud i hele landet om, hvad der kan være med til at styrke tosprogede børn og unges læring. Læs mere om læringskonsulenternes tosprogsteam her Læringskonsulenterne fokuserer i samarbejde med kommunerne og institutioner på at højne fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge gennem tre primære målsætninger: At løfte fagligheden for tosprogede børn og unge, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At mindske betydningen af social baggrund, så forskellen mellem et- og tosprogede børn og unges faglige resultater mindskes. At styrke trivslen i og tilliden til dagtilbud, fritidsordninger og skoler gennem professionel viden og kunnen. Med disse mål for øje rådgiver læringskonsulenterne blandt andet kommuner og institutioner om, hvordan man kan skabe en helhedsorienteret tilgang til tosprogede børn og unge, så sammenhængen mellem indsatserne i dagtilbud, skole og fritidsordning styrkes. Ligeledes vejleder læringskonsulenterne om sprogstimulering i dagtilbud, dansk som andetsprog som dimension i alle skolens fag, forældresamarbejde, overgange mellem institutioner mv. Vejledningen har især fokus på at indsamle og videreformidle viden, gode erfaringer og redskaber indenfor fem indsatsområder: Sprog og faglighed Ledelse og organisering Forældresamarbejde Trivsel og alsidig udvikling Overgange. I den konkrete rådgivningssituation tilpasser læringskonsulenternes tosprogsteam dog sin indsats i forhold til lokale behov og udfordringer, hvorfor indholdet i rådgivningen løbende justeres og tilpasses med afsæt i praksis. Læringskonsulenternes rådgivning sker igennem to udgående kvalitetsunderstøttende indsatser, hhv. målrettet rådgivning i 20 samarbejdskommuner og landsdækkende rådgivning rettet mod kommuner og institutioner i Styrk Sproget. Disse indsatser beskrives mere udførligt nedenfor.

11 Slutevaluering samarbejdskommuner Læringskonsulenternes tosprogsteam yder målrettet rådgivning og sparring til 20 samarbejdskommuner om at styrke fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge i dagtilbud, fritidstilbud og skoler med en høj andel af tosprogede børn og unge. De deltagende kommuner og institutioner er således udvalgt, fordi de med deres relativt høje andel tosprogede børn og unge (minimum 20 pct. på kommunalt niveau) forventes at kunne få særlig gavn af en intensiv rådgivningsindsats. Samarbejdet strækker sig over en periode på tre år fra 2013 til 2015, hvilket giver plads til fordybelse og forankring undervejs. Hver samarbejdskommune får tilknyttet en primær og en sekundær konsulent fra tosprogsteamet, der sammen med den kommunale tovholder varetager koordineringen af kommunens aktiviteter i samarbejde med læringskonsulenterne. Samarbejdet består af følgende elementer: Indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler Opstilling af konkrete mål og indsatser, der sikrer, at målene indfris i projektperioden Igangsættelse af konkrete indsatser i kommunen Løbende opfølgning på resultater og plan for forankring af indsatser Mulighed for kompetenceudvikling, videndeling og netværk på tværs af kommunale tovholdere, institutionsledere og det pædagogiske personale fx via temadage, konsulentudviklingsforløb og ordinær efteruddannelse Sparring fra læringskonsulenterne Evaluering af den samlede indsats fra Rambøll. Som led i samarbejdet med læringskonsulenterne og 20 samarbejdskommuner har kommunale tovholdere samt ledere og medarbejdere i deltagende institutioner haft mulighed for at få et markant kompetenceløft i forhold til indsatsen for tosprogede børn og unge. Læringskonsulenterne har således haft et bredt udbud af kompetenceudviklingsaktiviteter, som mange har benyttet sig af. Dette fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2.1: Deltagere i kompetenceudviklingsaktiviteter. 20 samarbejdskommuner. Kompetenceudviklingsaktiviteter I antal deltagere Temadage 1060 Udbudte kurser* 599 Skræddersyede kursusforløb 1169 Diplomuddannelse 71 Ledelseskurser og diplomuddannelse i ledelse 97 Konsulentudviklingsforløb 61 I alt 3028 *Minimumsantal, da der helt eller delvist mangler tal for flere af kurserne Kommunernes samarbejde med læringskonsulenterne fokuserer enten på tidlige indsatser, der gennemføres i dagtilbud, SFO og skole, eller på indsatser, der gennemføres på skolernes mellemtrin. De to overordnede indsatstyper er udvalgt med udgangspunkt i forskning, der viser, at indsatser målrettet tosprogede børn og unges overgang fra dagtilbud til SFO og skole samt overgang fra indskolingen til mellemtrinnet har et særlig stort potentiale i forhold til at styrke tosprogede børn og elevers faglighed, sproglige udvikling og trivsel. Af 20 samarbejdskommuner har 13 kommuner valgt at fokusere på tidlige indsatser, mens syv kommuner har valgt at arbejde med indsatser på skolernes mellemtrin.

12 Slutevaluering 10 Som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam har hver kommune derudover valgt at fokusere på to ud af de fem indsatsområder, som læringskonsulenternes rådgivning koncentrerer sig om, jf. ovenfor. Tabellen nedenfor viser, hvor mange samarbejdskommuner der arbejder med de enkelte indsatsområder som led i projektet. Tabel 2.2: Samarbejdskommunernes indsatsområder Indsatsområder 20 samarbejdskommuners indsatser Sprog og faglighed 20 Ledelse og organisering 3 Forældresamarbejde 5 Trivsel og alsidig udvikling 1 Overgange og sammenhænge 11 Som samarbejdskommune indgår kommunen sammen med et antal dagtilbud, fritidstilbud og skoler et forpligtende samarbejde med ministeriets læringskonsulenter. Det er op til kommunerne at udvælge deltagende institutioner, og ved slutevalueringen er i alt 44 skoler, 54 dagtilbud og 35 fritidstilbud involveret i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Samarbejdet er baseret på få konkrete mål, som kommunen og de deltagende institutioner arbejder med i hele samarbejdsperioden. Kommunen får gennem samarbejdet vidensbaseret rådgivning og får mulighed for at arbejde systematisk med konkrete indsatser over projektets 3- årige periode. Samtidig forpligter kommunerne sig også i samarbejdsperioden til løbende at følge op på de mål og indsatser, der er aftalt. I figuren nedenfor fremgår den overordnede forandringsteori for den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner. Forandringsteorien viser, hvordan læringskonsulenternes rådgivning skal føre til styrket helhedsorientering, målstyring og kapacitet på tosprogsområdet i kommunerne og herigennem skabe positive resultater for tosprogede børn og unges faglighed og trivsel. Det bemærkes, at forandringsteorien afspejler kerneelementerne i den målrettede rådgivning. I praksis tilpasses rådgivningen såvel som konkrete aktiviteter i projektet til lokale forhold, behov og udfordringer.

13 Slutevaluering 11 Figur 2.1: Forandringsteori for den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner Styrk Sproget Styrk Sproget er læringskonsulenternes landsdækkende rådgivningsindsats. Med Styrk Sproget kan kommuner og institutioner få støtte, viden og inspiration til at udvikle sammenhængende lokale løsninger på tosprogsområdet i dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Overordnet set skal Styrk Sproget således bidrage til styrket helhedsorientering og fælles fokus i de kommunale tosprogsindsatser. Det gælder internt i forvaltningen, på tværs af forvaltnings- og institutionsniveauet og endelig på tværs af forskellige institutionstyper (dagtilbud, skoler og fritidsordninger). Derudover skal rådgivningsindsatsen give kommunen og dens institutioner redskaber og inspiration til at sætte ambitiøse og fokuserede mål for tosprogsindsatsen. Rådgivningen skal således også bidrage til opbygningen af en systematisk målstyringskultur i kommunen. Tilbuddet om at deltage i Styrk Sproget trækker sig over en periode på tre år fra 2013 til 2015, og alle kommuner, der ønsker det, kan tilmelde sig Styrk Sproget. Det er læringskonsulenternes ambition med den landsdækkende rådgivning, at mindst halvdelen af alle kommuner med skoler med mere end 20 pct. tosprogede børn og unge skal deltage i Styrk Sproget i Denne ambition er indfriet, da 27 ud af de i alt 52 kommuner på landsplan, der har skoler med mindst 20 pct. tosprogede elever, er tilmeldt Styrk Sproget ved slutevalueringen. Dette svarer til knap 52 pct. af alle kommer med skoler, hvor mindst en fjerdedel af eleverne på skolen er tosprogede. I tillæg hertil har 15 kommuner, der ikke har skoler med mindst 20 pct. tosprogede elever, også tilmeldt sig Styrk Sproget i projektperioden. Der er i alt 145 dagtilbud, 21 fritidstilbud og 45 skoler fordelt på 42 kommuner, der har været en del af Styrk Sproget-projektet. Alle kommuner, der tilmelder sig Styrk Sproget, skal udarbejde en Styrk Sproget-aftale, hvori der opstilles lokale mål for tosprogsindsatsen. Aftalen er et dynamisk dokument, som kommunen løbende kan justere, ligesom kommunen løbende kan tilmelde flere institutioner til Styrk Sproget. Styrk Sproget består derudover af følgende elementer: Styrk Sproget-pakke med vejledningsmaterialer til dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

14 Slutevaluering 12 Mulighed for kompetenceudvikling og videndeling på tværs af kommunale tovholdere, institutionsledere og det pædagogiske personale via temadage og konsulentdage. Tilbud om at deltage i den samlede evaluering af Styrk Sproget, der gennemføres af Rambøll. Som led i Styrk Sproget har kommunale tovholdere samt ledere og medarbejdere i deltagende institutioner haft mulighed for at få ny viden om og ny inspiration i forhold til indsatsen for tosprogede børn og unge. Læringskonsulenterne har således gennemført en lang række temadage og konsulentdage, som mange har valgt at deltage i. Dette fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2.3: Deltagere i kompetenceudviklingsaktiviteter i Styrk Sproget Kompetenceudviklingsaktiviteter Antal deltagere Temadage 2020 Konsulentdage 85 I alt 2105 I figuren nedenfor fremgår forandringsteorien for den landsdækkende rådgivning i Styrk Sproget. Forandringsteorien viser, hvordan læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning skal føre til styrket helhedsorientering, målstyring og kapacitet på tosprogsområdet i kommunerne og herigennem skabe positive resultater for tosprogede børn og unges faglighed og trivsel. Figur 2.2: Forandringsteori for den landsdækkende rådgivning i Styrk Sproget 2.2 Evalueringens formål og tilrettelæggelse Evalueringens formål er overordnet set at vurdere effekterne af læringskonsulenternes udgående kvalitetsunderstøttende rådgivning på tosprogsområdet, og evalueringen omfatter både den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget. Evalueringen er gennemført i perioden for begge rådgivningsindsatser, men evalueringens indhold og omfang varierer på tværs af den målrettede og landsdækkende rådgivning. Evalueringen af den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner er således mere omfangsrig end evalueringen af Styrk Sproget. Dette skyldes primært, at rådgivningen i 20 samarbejdskommuner er mere intensiv end rådgivningen i Styrk Sproget, hvilket afspejler sig i evalueringsaktiviteterne. Samtidig er det kun de 20 samarbejdskommuner, som har været forpligtet til at

15 Slutevaluering 13 deltage i evalueringen, mens det har været et frivilligt tilbud til kommuner og institutioner, der deltager i Styrk Sproget. Evalueringens undersøgelsesspørgsmål og datagrundlag opsummeres for den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget i nedenstående tabel. De enkelte elementer uddybes i de efterfølgende afsnit. Tabel 2.4: Evalueringens undersøgelsesspørgsmål og datagrundlag Fælles på tværs af 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget Emne Undersøgelsesspørgsmål Datakilder Effekter Best practice Trives tosprogede børn og unge mere i deltagende institutioner? Er tosprogede børns sproglige udvikling styrket som følge af samarbejdet? Har samarbejdet styrket tosprogede elevers faglige udvikling? Hvordan ser best practice ud i arbejdet med tosprogede børn og unge i deltagende kommuner og institutioner? 20 samarbejdskommuner Dagtilbudstermometeret 3 Sprogvurderinger Surveyundersøgelse Nationale test Casebesøg i 12 kommuner Emne Undersøgelsesspørgsmål Datakilder Implementering Organisatoriske resultater Tilfredshed med læringskonsulenternes rådgivning Hvordan er indsatserne implementeret i 20 samarbejdskommuner? Har indsatsen styrket målstyringskulturen i deltagende kommuner og institutioner i 20 samarbejdskommuner? Har indsatsen ført til en større helhedsorientering i tosprogsindsatsen i 20 samarbejdskommuner? Har indsatsen ført til større lokal kapacitet til at arbejde med tosprogede børn og unge i 20 samarbejdskommuner? Hvilket udbytte får deltagende institutioner og kommuner af læringskonsulenternes målrettede rådgivning? Styrk Sproget Surveyundersøgelse blandt kommunale tovholdere og institutioner med baseline-, midtvejs- og slutmåling Casebesøg i 6 kommuner Telefoninterview med kommunale tovholdere Emne Undersøgelsesspørgsmål Datakilder Organisatoriske resultater Har indsatsen styrket målstyringskulturen i kommuner og institutioner, der deltager i Styrk Sproget? Har indsatsen ført til en større helhedsorientering i tosprogsindsatsen i kommuner og institutioner, der deltager i Styrk Sproget? Mini-survey blandt kommunale tovholdere og institutioner med baselineslutmåling Casebesøg i 6 kommuner Som det fremgår af tabellen ovenfor, bygger evalueringen af læringskonsulenternes rådgivning på en bred vifte af datakilder, der beskrives nedenfor. Derudover henvises der til evalueringsrapportens bilag, der indeholder uddybende beskrivelser af evalueringens metoder og analyser. 3 På skoleniveau har det ligeledes været hensigten at gennemføre analyser af de trivselsmæssige effekter af samarbejdet mellem læringskonsulenternes tosprogsteam og 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget-kommuner. Imidlertid har det ikke været muligt at få adgang til resultater fra den obligatoriske trivselsmåling i skoleåret 2015/2016 indenfor evalueringens løbetid. I evalueringen ses derfor kun på de trivselsmæssige effekter for tosprogede børn i deltagende dagtilbud.

16 Slutevaluering 14 - Resultater af obligatoriske og frivillige nationale test for dansk (læsning), matematik og dansk som andetsprog i perioden Resultater fra nationale test bruges til at vurdere, om læringskonsulenternes rådgivning har medvirket til at styrke tosprogede elevers faglige resultater i 20 samarbejdskommuner og i skoler, der deltager i Styrk Sproget. - Sprogvurderinger gennemført blandt 3-årige og 5-årige børn samt børn i skolestartsalderen i perioden i dagtilbud og skoler, der har modtaget enten målrettet eller landsdækkende rådgivning af læringskonsulenternes tosprogsteam. Resultaterne fra sprogvurderingerne bruges til at vurdere, om læringskonsulenternes rådgivning har medvirket til at styrke børns sproglige udvikling i deltagende institutioner. - Resultater af trivselsmålinger af tosprogede børn i de dagtilbud, der har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam i perioden Der anvendes resultater fra Dagtilbudstermometeret til at undersøge, om læringskonsulenternes rådgivning har styrket tosprogede børns trivselsmæssige udvikling. - Surveyundersøgelse gennemført blandt kommunale tovholdere og deltagende institutioner i 20 samarbejdskommuner ved indsatsernes opstart (primo 2014), midtvejs i samarbejdet (medio-ultimo 2014) og ved samarbejdets afslutning (medio-ultimo 2015). Surveyundersøgelsen afdækker: Status på implementering af indsatser i de deltagende institutioner Status på udvikling af målstyringskultur, helhedsorientering og kapacitetsopbygning i relation til tosprogsområdet i kommuner og deltagende institutioner Oplevede effekter af læringskonsulenternes rådgivning på tosprogede børn og elevers faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling Vurdering af udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenterne. - Mini-survey gennemført blandt kommunale tovholdere og institutioner tilmeldt Styrk Sproget ved indsatsernes opstart (medio 2014) og ved samarbejdets afslutning (medio-ultimo 2015). Surveyundersøgelsen afdækker: Status på udvikling af målstyringskultur og helhedsorientering på tosprogsområdet i deltagende kommuner og institutioner Oplevede effekter af læringskonsulenternes rådgivning på tosprogede børn og elevers faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling - Kvalitative data fra 12 casebesøg, der fordeler sig ligeligt mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget-kommuner. Casebesøgene er gennemført ad to omgange, hhv. medioultimo 2014 og medio-ultimo Casebesøgene bruges til at afdække kommuner og institutioners implementering af de indsatser, der lanceres som led i samarbejdet med læringskonsulenterne, god praksis i arbejdet med tosprogede børn og unge samt deltagende kommuner og institutioners udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne. - Telefoninterviews med alle kommunale tovholdere i 20 samarbejdskommuner. Telefoninterviewene anvendes til at afdække status på samarbejdet med læringskonsulenterne og indsatserne for tosprogede børn og unge i deltagende institutioner og kommuner. Derudover er der også gennemført fokusgruppeinterview med udvalgte medarbejdere i læringskonsulenternes tosprogsteam. Interviewet bruges primært som information, der kan informere evalueringens afsluttende analyser.

17 Slutevaluering Læsevejledning Rapporten indeholder foruden ovenstående resume, der indeholder slutevalueringens hovedresultater, konklusion og perspektivering, samt nærværende indledning fire analysekapitler. Kapitlerne ser ud som følger: Kapitel 3 indeholder analyser af de faglige, sproglige og trivselsmæssige effekter på børne- og elevniveau af læringskonsulenternes rådgivning. Effektanalyserne gennemføres samlet for den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner og for den landsdækkende rådgivning i Styrk Sproget. I kapitel 4 præsenteres en række analyser, der er specifikke for 20 samarbejdskommuner. Kapitlet indeholder således en implementeringsanalyse af indsatser rettet mod at styrke tosprogede børn og elevers sprog og faglighed, analyser af samarbejdets organisatoriske betydning i forhold til målstyring, helhedsorientering og kapacitet på tosprogsområdet i deltagende institutioner og kommuner samt en analyse af kommuner og institutioners udbytte af læringskonsulenternes rådgivning. I kapitel 5 præsenteres en analyse af rådgivningens organisatoriske betydning i forhold til målstyring og helhedsorientering på tosprogsområdet i kommuner og institutioner, der deltager i Styrk Sproget. Kapitel 6 indeholder en række eksempler på best practice og gode erfaringer i arbejdet med tosprogede børn og unge. Eksemplerne fokuserer på særligt perspektivrige indsatsområder og baserer sig på casebesøgene i 20 samarbejdskommuner og i kommuner, der deltager i Styrk Sproget. Rapportens bilagsmateriale omfatter en uddybende metodebeskrivelse, der bl.a. indeholder en detaljeret redegørelse for analyserne af de nationale test. Rapporten er primært målrettet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, herunder især læringskonsulenternes tosprogsteam, samt ledere og medarbejder i de kommuner og institutioner, der har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam i Sekundært er rapporten målrettet det øvrige udgående læringskonsulentkorps såvel som øvrige kommuner og institutioner med ambitioner om at styrke indsatsen for tosprogede børn og unge.

18 Slutevaluering FAGLIGE, SPROGLIGE OG TRIVSELSMÆSSIGE EFFEKTER I dette kapitel belyses de faglige, sproglige og trivselsmæssige effekter på børne- og elevniveau af deltagende kommuner og institutioners samarbejde med læringskonsulenternes tosprogsteam. Kapitlet viser, at Der signifikante positive sproglige effekter er af læringskonsulenternes rådgivning i 20 samarbejdskommuner på tosprogede børns sproglige udvikling i dagtilbud (dvs. fra de er 3 til 5 år) relativt til kontrolgruppen i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Der signifikante positive sproglige effekter er af læringskonsulenternes rådgivning i Styrk Sproget på børns sproglige udvikling i dagtilbud (dvs. fra de er 3 til 5 år) relativt til kontrolgruppen i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Resultatet gør sig dog kun gældende, når både et- og tosprogede børn medtages i analysen. Når vi kun ser på tosprogede børn i dagtilbud, er der ingen signifikante effekter. Dette kan tyde på, at Styrk Sproget primært har løftet etsprogede børn. Der ingen signifikante sproglige effekter er af læringskonsulenternes rådgivning i 20 samarbejdskommuner på tosprogede børns sproglige udvikling fra de er 3 år, til de starter i børnehaveklasse, når den sproglige udvikling sammenlignes med tosprogede børn i dagtilbud og skoler, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Der er signifikante positive sproglige effekter af læringskonsulenternes rådgivning i Styrk Sproget på tosprogede børns sproglige udvikling fra de er 3 år, til de starter i børnehaveklasse. Det gælder både for et- og tosprogede børn, men effekten er umiddelbart større for tosprogede børn. Der ingen signifikante faglige effekter på tosprogede elevers resultater i nationale test i dansk (læsning) og matematik af læringskonsulenternes rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget. Der ingen signifikante trivselsmæssige effekter er af læringskonsulenternes rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget for tosprogede børn i dagtilbud. Analyserne er baseret på et kvasi-eksperimentelt difference-in-difference design, hvor udviklingen i faglige, sproglige og trivselsmæssige resultater over tid sammenlignes mellem tre grupper, hhv. tosprogede børn og unge i deltagende institutioner i 20 samarbejdskommuner, tosprogede børn og unge i deltagende institutioner i Styrk Sproget samt en gruppe af tosprogede børn og unge i kommuner og institutioner, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam i perioden (kontrolgruppe) 4. Dette beskrives yderligere i boksen nedenfor. 4 De konkrete analyser gennemføres ved hjælp af regressionsanalyse (OLS).

19 Slutevaluering 17 Kort om difference-in-difference designet I difference-in-difference designet sammenlignes den faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn og unge i 20 samarbejdskommuner, i Styrk Sproget-kommuner og i en sammenlignelig kontrolgruppe. Udviklingen undersøges igennem før- og eftermålinger af tosprogede børn og unges faglige resultater i nationale test, resultater i sprogvurderinger hhv. resultater i trivselsmålinger. I analyserne fokuseres ikke bare på tosprogede børn og unges resultater ved slutevalueringen. Hovedfokus er i stedet på, hvor meget de tosprogede børn og unge har rykket sig fagligt, sprogligt og trivselsmæssigt før og efter læringskonsulenternes målrettede hhv. landsdækkende rådgivningsindsats sammenlignet med tosprogede børn og unge i institutioner og kommuner, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Herved korrigeres der for forskelle i gruppernes faglige, sproglige og trivselsmæssige udgangspunkt, og eventuelle forskelle i den faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling hos tosprogede børn og unge i de forskellige grupper kan dermed tilskrives læringskonsulenternes indsats. Vi kigger med andre ord på relative effekter i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget for at vurdere, hvor meget bedre tosprogede børn og unge klarer sig fagligt, sprogligt og trivselsmæssigt efter læringskonsulenternes rådgivningsindsats sammenlignet med tosprogede elever, der ikke har været berøring med læringskonsulenterne. For at tydeliggøre eventuelle dokumenterede effekter præsenteres hovedparten af resultaterne i indeværende afsnit i grafikker, hvor der er korrigeret for gruppernes forskelle forud for læringskonsulenternes rådgivningsindsats. Dette er illustreret i figuren nedenfor. 20 samarbejdskommuner Effekten* Styrk Sproget Gruppernes udgangspunkt korrigeret for eventuelle forskelle Baselinemåling Slutmåling 20 samarbejdskommuner (n) Styrk Sproget (n) Figuren viser en fiktiv udvikling for tosprogede børn og unge i 20 samarbejdskommuner i form af den blå linje og for Styrk Sproget i form af den grå linje. For at vise at difference-in-difference designet korrigerer for forskellige udgangspunkter og dermed gøre figuren nemmere at læse, starter begge linjer i samme punkt ved baselinemålingen. Dette punkt er omregnet til 0, og der er taget højde for eventuelle forskelle i effektanalyserne. Linjerne viser herefter den respektive gruppes udvikling. Effekten af læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats er lig med forskellen mellem de to gruppers udvikling. En stjerne ved effekten illustrerer, at forskellen mellem grupperne er signifikant, og vi kan konkludere, at læringskonsulenternes rådgivning har haft en signifikant effekt på tosprogede børn og unges udvikling. Hvis stjernen ikke fremgår i figurerne nedenfor, er forskellen mellem grupperne derimod ikke statistisk signifikant.

20 Slutevaluering 18 Analyserne nedenfor er baseret på data fra baselinemålingen ( ) 5 og slutevalueringen ( ), mens data fra midtvejsevalueringen ( ) for 20 samarbejdskommuner ikke inkluderes. Herved bliver det bl.a. muligt at sammenligne udviklingen i faglige, sproglige og trivselsmæssige resultater for tosprogede børn og unge i deltagende institutioner i 20 samarbejdskommuner hhv. i Styrk Sproget. Samtidig øger denne tilgang mulighederne for at dokumentere eventuelle effekter statistisk set, fordi vi undersøger tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling for hele projektperioden. Nedenfor præsenteres resultaterne af evalueringens effektanalyser. Der henvises derudover til bilag 1 for en uddybende teknisk beskrivelse af de metoder og analysetilgange, som ligger til grund for slutevalueringens resultater. 3.1 Er tosprogede børns sproglige udvikling styrket som følge af samarbejdet? Indeværende afsnit undersøger, om læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner og landsdækkende rådgivningsindsats i Styrk Sproget-kommunerne medvirker til at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling i de deltagende institutioner. Analyserne er baseret på data fra Rambøll Sprog, og analysen omfatter kun de børn, der har gennemført en sprogvurdering som 3-årige ved baselinemålingen og igen har gennemført en sprogvurdering som enten 5-årige eller ved skolestart ved slutmålingen. Det er dermed de samme børn, der indgår i både baseline- og slutmålingen, og vi kan derfor være sikre på, at børnenes baggrundskarakteristika ikke ændrer sig på tværs af de to målinger, så vi får mere robuste analyser. I analyserne sammenligner vi både den sproglige udvikling for tosprogede børn indenfor grupperne over tid og den sproglige udvikling over tid for to- og etsprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner, Styrk Sproget hhv. i kontrolgruppen. Sidstnævnte analyse gennemføres for at vurdere, om læringskonsulenternes rådgivningsindsats også skaber positive sideeffekter for etsprogede børn i de deltagende dagtilbud. Det sker ud fra en forventning om, at øget opmærksomhed på sprogstimulering i dagtilbuddet potentielt kan gavne alle børn Udvikling i sproglige færdigheder i dagtilbud i 20 samarbejdskommuner I figuren nedenfor sammenligner vi den sproglige udvikling for tosprogede børn fra 3- til 5- årsalderen i 20 samarbejdskommuner hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har modtaget en indsats i regi af læringskonsulenternes tosprogsteam. Vi kigger med andre ord på den sproglige udvikling for gruppen af børn, der er startet i deltagende dagtilbud ca. et år inde i projektperioden. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i kontrolgruppen. 5 I analyserne af nationale test medtager vi dog også resultater fra test i perioden op til, at læringskonsulenternes målrettede og landsdækkende rådgivningsindsats startede. Det sker for at få en egentlig førmåling af tosprogede elevers faglige præstationer. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse.

21 Slutevaluering 19 Figur 3.1: Sproglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe, tosprogede børn, 3-5 år Signifikant positiv effekt på sprogudvikling for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner relativt til kontrolgruppe 23,9 10,1* 13,8 0 Baselinemåling (2013) Slutmåling (2016) 20 samarbejdskommuner (n=50) Kontrolgruppe (n=196) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Det fremgår af figuren, at der har været en signifikant positiv effekt på børnenes sproglige udvikling af at indgå i samarbejde med læringskonsulenternes tosprogsteam. Den sproglige udvikling for tosprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner er således 10,1 procentpoint højere sammenlignet med den sproglige udvikling for tosprogede børn i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Det tyder derfor på, at læringskonsulenternes tosprogsteam i høj grad har været med til at løfte fagligheden i form af sproglige færdigheder for tosprogede børn i deltagende dagtilbud. Samtidig er det relevant at se nærmere på, om læringskonsulenternes rådgivningsindsats også har været med til at løfte etsprogede børns sproglige udvikling. Det sker for at vurdere, om rådgivningsindsatsen bidrager til at løfte hele børnegruppen og ikke blot dagtilbuddenes tosprogede børn. Nedenfor ser vi derfor nærmere på den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner sammenholdt med udviklingen for et- og tosprogede børn i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Figur 3.2: Sproglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe, et- og tosprogede, 3-5 år Signigikant positiv effekt på sprogudvikling for et- og tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner relativt til kontrolgruppe 19,7 8,8* 10,9 0 Baselinemåling (2013) Slutmåling (2016) 20 samarbejdskommuner (n=111) Kontrolgruppe (n=755) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05.

22 Slutevaluering 20 Som figuren ovenfor viser, er der en signifikant positiv forskel mellem den sproglige udvikling hos børn fra 3- til 5-årsalderen i de dagtilbud, der har samarbejdet med læringskonsulenterne i regi af 20 samarbejdskommuner, og den sproglige udvikling for børn i kontrolgruppen. Dette gør sig også gældende, når vi inkluderer sprogvurderingerne for etsprogede børn i dagtilbuddene. Der er tale om en relativt markant forskel, idet børnene i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner har en sproglig udvikling, der er 8,8 procentpoint højere end den sproglige udvikling hos børnene i kontrolgruppen. Samlet set klarer børnene i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner sig næsten dobbelt så godt i sprogvurderingerne relativt til børnene i kontrolgruppen. Generelt tyder det derfor på, at både et- og tosprogede børn nyder godt af dagtilbuddenes samarbejde med læringskonsulenternes tosprogsteam, men at effekten er størst for tosprogede børn. Det er dog også relevant at undersøge, om læringskonsulenternes rådgivning har en større positiv effekt på den sproglige udvikling hos tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner relativt til den sproglige udvikling hos tosprogede børn i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget, hvor rådgivningsindsatsen er mindre intensiv. Det ser vi nærmere på i figuren nedenfor, der viser den sproglige udvikling for tosprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sproget-kommunerne. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i Styrk Sproget. Figur 3.3: Sproglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget, tosprogede børn, 3-5 år Ingen signifikant forskel i sprogudvikling for tosprogede børn mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget 23,9 7,4 16,5 0 Baselinemåling (2013) Slutmåling (2016) 20 samarbejdskommuner (n=50) Styrk sproget (n=21) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Det fremgår, at der ikke er en statistisk signifikant forskel mellem den sproglige udvikling for tosprogede børn i deltagende dagtilbud i hhv. 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sprogetkommunerne. Dette skyldes formentlig, at der har været en positiv effekt på tosprogede børns sproglige udvikling af læringskonsulenternes rådgivning i både 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sproget-kommunerne. Dermed er forskellen i den sproglige udvikling hos tosprogede børn i de to grupper formentlig mindre, end når man sammenligner med institutioner, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam, og det kan være forklaringen på, at resultatet ikke er signifikant. Det kan imidlertid også skyldes, at der kun er et begrænset antal børn i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget, som har gennemført sprogvurderinger både som 3-årige og 5-årige. Vi har derfor også gennemført en supplerende analyse, hvor vi inkluderer alle børn, som har gennemført en

23 Slutevaluering 21 sprogvurdering enten i baseline- eller i slutmålingen. Det sker for at udvide datagrundlaget, men det bemærkes, at det skaber andre metodiske usikkerheder i analysen, fordi det dermed ikke er de samme børn, der indgår i baseline- og slutmålingen. Den supplerende analyse viser dog også, at heller ikke her er signifikant forskel på den sproglige udvikling hos tosprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sproget, når vi inkluderer alle tosprogede børn i de deltagende institutioner i analyserne. Dette kan på den ene side skyldes de metodiske usikkerheder forbundet med analysen, men på den anden side bakker det også op om, at både den målrettede og den landsdækkende rådgivningsindsats har medvirket til at styrke den sproglige udvikling for tosprogede børn. Ligesom ovenfor har vi også sammenlignet den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner med den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget. Der er dog heller ikke her statistisk signifikant forskel på grupperne, hvorfor analysen ikke uddybes nærmere Udvikling i sproglige færdigheder i dagtilbud i Styrk Sproget I figuren nedenfor sammenligner vi den sproglige udvikling for tosprogede børn i dagtilbud i Styrk Sproget-kommuner hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har modtaget en indsats i regi af læringskonsulenternes tosprogsteam. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i Styrk Sproget, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i kontrolgruppen. Figur 3.4: Sproglig udvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppe, tosprogede børn, 3-5 år Ingen signifikant forskel i sprogudvikling for tosprogede børn mellem Styrk Sproget og kontrolgruppe 16,5 2,7 13,8 0 Baselinemåling Styrk Sproget (n=21) Slutmåling Kontrolgruppe (n=196) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Det fremgår af figuren, at der fra baseline- til slutmålingen har været en positiv udvikling i de sproglige færdigheder hos tosprogede børn i de dagtilbud, der har deltaget i Styrk Sproget, såvel som i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Den sproglige udvikling er dog stærkere for tosprogede børn i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget relativt til kontrolgruppen. Imidlertid er forskellen ikke statistisk signifikant, og vi kan på baggrund af ovenstående analyse derfor ikke konkludere, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har været med til at løfte fagligheden i form af styrkede sproglige færdigheder for tosprogede børn i dagtilbud, der deltager i Styrk Sproget. Det er dog fortsat relevant at se nærmere på, om læringskonsulenternes rådgivningsindsats kan have været med til at løfte den samlede børnegruppes sproglige udvikling. Nedenfor ser vi derfor

24 Slutevaluering 22 nærmere på den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget sammenholdt med udviklingen for et- og tosprogede børn i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne. Figur 3.5: Sproglig udvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppe, et- og tosprogede, 3-5 år Signifikant positiv effekt på sprogudvikling for et- og tosprogede børn i Styrk Sproget relativt til kontrolgruppe 24,9 14,1* 10,9 0 Baselinemåling Styrk Sproget (n=37) Slutmåling Kontrolgruppen (n=755) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Som figuren ovenfor viser, er der en signifikant positiv forskel mellem den sproglige udvikling hos et- og tosprogede børn i de dagtilbud, der har samarbejdet med læringskonsulenterne i regi af Styrk Sproget, og den sproglige udvikling for børn i kontrolgruppen. Der er tale om en forholdsvis markant forskel, idet børnene i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget har en sproglig udvikling, der er 14,1 procentpoint højere end den sproglige udvikling hos børnene i kontrolgruppen. Imidlertid gør resultatet sig kun gældende, når vi også inkluderer etsprogede børn i analysen, mens der ikke er signifikante forskelle, når vi kun sammenligner den sproglige udvikling hos tosprogede børn i Styrk Sproget hhv. i kontrolgruppen, jf. ovenfor. Dette indikerer, at Styrk Sproget i højere grad har været med til at løfte etsprogede børns sproglige udvikling end for tosprogede børn. Selvom der således er tale om et positivt resultat, tyder det ikke på, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har været med at mindske gabet mellem et- og tosprogede børn ved at styrke den sproglige udvikling for tosprogede børn Sproglig udvikling hos tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i 20 samarbejdskommuner I figuren nedenfor sammenlignes den sproglige udvikling for tosprogede børn fra 3- til 6- årsalderen i 20 samarbejdskommuner hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har modtaget en indsats i regi af læringskonsulenternes tosprogsteam. Vi kigger med andre ord på den gruppe af tosprogede børn, der har gået i dagtilbuddene allerede ved projektets opstart. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i kontrolgruppen. Figur 3.6: Sproglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe, tosprogede børn, 3-6 år

25 Slutevaluering 23 Ingen signifikant forskel i sprogudvikling for tosprogede børn mellem 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe 17 11,7 0 5,3 Baselinemåling (2013) Slutevaluering (2016) 20 samarbejdskommuner (n=21) Kontrolgruppe (n=60) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der ikke en signifikant forskel i den sproglige udvikling for tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i 20 samarbejdskommuner hhv. i kontrolgruppen. Dette indikerer, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats ikke har medvirket til at styrke den sproglige udvikling for den gruppe af børn, der har gået i deltagende dagtilbud fra projektets opstart, når vi sammenligner med den sproglige udvikling i kontrolgruppen i samme periode. At vi således kun kan dokumentere signifikante sproglige effekter af læringskonsulenternes rådgivningsindsats for den gruppe af børn, der først er startet i deltagende dagtilbud midtvejs i projektet (jf. afsnit 3.1.1), kan imidlertid skyldes, at institutionerne i starten af projektet har brugt tid på at planlægge og organisere indsatserne forud for implementeringen af konkrete ændringer i den pædagogiske praksis i arbejdet med tosprogede børn. Såvel midtvejs- som slutevalueringen indikerer i den henseende også, at der har været en betydelig opstartsfase i størstedelen af de deltagende dagtilbud i særligt 20 samarbejdskommuner, og at målrettede indsatser og nye pædagogiske aktiviteter for tosprogede børn først er igangsat relativt sent i projektet, dvs. mellem et halvt til et helt år inde i projektperioden. Dette efterfølges i mange tilfælde af en indkørings- og implementeringsfase, hvor indsatsen løbende tilpasses, og hvor indsatsernes potentiale ikke nødvendigvis er fuldt ud realiseret. I denne periode kan det således heller ikke forventes, at tosprogede børn i dagtilbuddene får det maksimale udbytte af ændringerne i den pædagogiske praksis. Gruppen af tosprogede børn, der har gået i institutionerne fra projektets opstart, kan derfor reelt set have fået en mindre intensiv sprogstimulerende indsats, end de børn, der først er startet i deltagende institutioner midtvejs i projektet, hvor indsatserne i højere grad har været en implementeret del af den pædagogiske praksis. Det kan således være én af grundene til, at vi kun kan dokumentere statistisk signifikante effekter for den gruppe af børn, der er startet i dagtilbuddene midtvejs i projektet. Det skal dog samtidig bemærkes, at tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner har haft en markant større sproglig udvikling fra 3- til 6-årsalderen end tosprogede børn i kontrolgruppen. At forskellen ikke er signifikant, kan derfor også skyldes, at kun relativt få børn i 20 samarbejdskommuner har gennemført en sprogvurdering både som treårig og ved skolestart, hvorfor datagrundlaget er spinkelt 6. 6 Vi har ligeledes foretaget en supplerende analyse, hvor vi inddrager alle tosprogede børn, der har gennemført en sprogvurdering ved enten baseline- eller slutmålingen. Her er forskellen også insignifikant, hvilket ligeledes kan skyldes et spinkelt datagrundlag samt metodiske usikkerhed ved at inkludere børn, der ikke indgår i både baseline- og slutmålingen.

26 Slutevaluering 24 Med afsæt i analyserne kan vi dermed ikke konkludere, at læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner har haft en statistisk signifikant effekt på tosprogede børns sproglige udvikling fra 3- til 6-årsalderen, selvom resultaterne vidner om positive tendenser. Nedenfor kigger vi i stedet nærmere på den sproglige udvikling for et- og tosprogede fra 3- til 6- årsalderen i 20 samarbejdskommuner hhv. i Styrk Sproget-kommuner. Da kun meget få børn i Styrk Sproget både har gennemført sprogvurderinger som 3-årige og ved skolestart, er det ikke muligt at foretage analyserne kun for tosprogede børn. Samtidig er det grundet det spinkle datagrundlag nødvendigt at medtage alle børn, som har gennemført en sprogvurdering enten ved baseline- eller slutmålingen, og det skaber en usikkerhed i analyserne, fordi vi ikke kan være sikre på, at børnene i baseline- og slutmålingen har samme karakteristika. Resultaterne tolkes derfor med forbehold. Figuren nedenfor præsenterer den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn fra 3- til 6- årsalderen i 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sproget. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for et- og tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for et- og tosprogede børn i Styrk Sproget. Figur 3.7: Sproglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget, et- og tosprogede, 3-6 år Ingen signifikant forskel i sprogudvikling for et- og tosprogede børn mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget 25,2-8,5 16,7 0 Baselinemåling (2013) Slutmåling (2016) Samarbejdskommuner (n=251) Styrk Sproget (n=1529) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Som det fremgår af figuren, er der ikke statistisk signifikant forskel i den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sprogetkommunerne, selvom forskellen mellem de to grupper er betydelig. På grund af de metodemæssige forbehold, som vi må drage for denne analyse, kan forskellen dog ikke tilskrives en effekt af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam Sproglig udvikling hos tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i Styrk Sproget Figuren nedenfor præsenterer den sproglige udvikling for tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i Styrk Sproget 7 og i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har modtaget en indsats i regi af læringskonsulenternes tosprogsteam. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i Styrk Sproget, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for tosprogede børn i kontrolgruppen. 7 I analysen er medtaget alle børn i deltagende institutioner i Styrk Sproget, der er sprogvurderet ved baselinemålingen også selvom børnene ikke har en slutmåling. Dette sker for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag til at gennemføre analyserne.

27 Slutevaluering 25 Figur 3.8: Sproglig udvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppe, tosprogede børn, 3-6 år Signifikant positiv forskel i sprogudvikling for tosprogede børn mellem Styrk Sproget og kontrolgruppe 37,4 32,5* 0 4,8 Baselinemåling Styrk Sproget (n=78) Slutmåling Kontrolgruppen (n=604) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05 Som det fremgår af figuren ovenfor, er der en signifikant forskel i den sproglige udvikling for tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i Styrk Sproget relativt til kontrolgruppen. Forskellen er meget markant, idet tosprogede børn i Styrk Sproget har en sprogudvikling fra baseline- til slutmåling, der er 32,5 procentpoint højere end den sproglige udvikling hos børnene i kontrolgruppen. Dette indikerer således, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning i høj grad har medvirket til at skabe positive sproglige effekter for tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen. Dette tyder dermed også på, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har haft en større positiv effekt på den sproglige udvikling for tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen, end tilfældet er for den målrettede rådgivning, jf. ovenfor. En mulig forklaring på dette kan imidlertid være, at tosprogede børn i de deltagende dagtilbud i Styrk Sproget gennemsnitligt havde et dårligere sprogligt udgangspunkt end tosprogede børn i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner. Forskningen viser således, at effektive sprogstimuleringsaktiviteter har en større positiv effekt på sprogudviklingen, jo svagere børnene er sprogligt 8. Der kan således være tale om, at deltagende dagtilbud i Styrk Sproget har kunnet høste højere sproglige gevinster ved at højne kvaliteten af sprogindsatsen, end tilfældet er i deltagende dagtilbud i 20 samarbejdskommuner. Samtidig har en stor del af samarbejdskommunerne med tidlige indsatser brugt meget tid på at skabe en god organisering i forbindelse med overgangsarbejdet i projektets opstartsperiode, mens indsatsen for at styrke sprogarbejdet i nogle af de deltagende institutioner først er påbegyndt senere i projektperioden. I alle Styrk Sproget-kommunerne har der derimod været et klart fokus på at løfte sprogindsatsen i deltagende institutioner fra starten af projektperioden, hvorfor mange institutioner har haft længere tid til at implementere og forankre målrettede sprogstimulerende aktiviteter i institutionen. Dette kan være en anden forklaring på, at den landsdækkende rådgivning i højere grad har løftet tosprogede børns sproglige udvikling frem mod skolestart, end tilfældet er for den målrettede rådgivning i 20 samarbejdskommuner. For at undersøge om læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning også har været med til at løfte den sproglige udvikling for hele børnegruppen i de deltagende dagtilbud, kigger vi i figuren nedenfor på den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i Styrk 8 Bleses m.fl. (2015): Sproget kan styrkes rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelse af effekten af to sprogindsatser, jf.

28 Slutevaluering 26 Sproget hhv. i kontrolgruppen. Den blå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for et- og tosprogede børn i Styrk Sproget-kommunerne, mens den grå streg viser udviklingen i sproglige færdigheder for et- og tosprogede børn i kontrolgruppen, der ikke har modtaget en rådgivningsindsats for læringskonsulenterne. Figur 3.9: Sproglig udvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppe, et- og tosprogede, 3-6 år Signifikant positiv forskel i sprogudvikling for et- og tosprogede børn mellem Styrk Sproget og kontrolgruppe 25,2 17,6* 0 7,6 Baselinemåling Slutmåling Styrk Sproget (n=220) Kontrolgruppe (3592) Note: Der måles på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver den bedst mulige samlede sprogvurderingsscore, og 0 angiver den lavest mulige sprogvurderingsscore. *=p<0,05. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der også en signifikant forskel i den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn fra 3- til 6-årsalderen i Styrk Sproget relativt til kontrolgruppen. Forskellen er markant, selv når den sproglige udvikling for etsprogede børn mellem baseline- og slutmåling også inkluderes i analysen. Den samlede børnegruppe i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget har således en sprogudvikling, der er 17,6 procentpoint højere end den sproglige udvikling for et- og tosprogede børn i kontrolgruppen. Dette indikerer, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning også har været med til at give etsprogede børn et sprogligt løft. Forskellen er dog markant større, når vi kun kigger på sprogudviklingen for tosprogede børn i Styrk Sproget hhv. i kontrolgruppen, og det tyder derfor på, at effekten af den landsdækkende rådgivning er større for tosprogede end for etsprogede børn. Dette er imidlertid også som forventet, i og med at læringskonsulenternes rådgivningsindsats i høj grad sigter efter at give tosprogede børn et sprogligt løft. 3.2 Har samarbejdet styrket tosprogede elevers faglige udvikling? Indeværende afsnit undersøger, om læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner og landsdækkende rådgivningsindsats i Styrk Sproget-kommuner medvirker til at styrke tosprogede elevers faglige udvikling. Analysen er baseret på data fra nationale test i dansk (læsning) og matematik 9 for tosprogede elever, der har gennemført enten obligatoriske eller frivillige nationale test i forbindelse med baseline- og slutmålingen. I analyserne undersøges den faglige udvikling for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner, Styrk Sproget-kommunerne og i en sammenlignelig kontrolgruppe bestående af tosprogede elever på skoler, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Det sker med henblik på at vurdere, om der er signifikante forskelle i den faglige 9 Der har ikke været et tilstrækkeligt datagrundlag til at gennemføre analyser af udviklingen i tosprogede elevers faglige resultater mellem baseline- og slutmålingen i dansk som andetsprog.

29 Slutevaluering 27 udvikling i dansk (læsning) og matematik, der kan tilskrives læringskonsulenternes rådgivningsindsats. Den faglige udvikling undersøges ved hjælp af gennemsnitlige testscorer (standardiseret thetamål), og analyserne gennemføres med kontrol for relevante baggrundsvariable, herunder karakteristika ved elevernes forældre (fx uddannelsesniveau, bruttoindkomst og beskæftigelse), elevernes familieforhold (fx antal søskende og hjem med enlige forsørgere) samt elevernes skoler (fx skolestørrelse, andel tosprogede elever og andel elever, der har modtaget dansk som andetsprogsundervisning). Der kontrolleres endvidere for, om eleverne har taget en alderssvarende national test eller ej. At vi i analyserne benytter et difference-in-difference design med kontrol for relevante baggrundsfaktorer indebærer, at nedenstående analyser er meget metodisk robuste. I indeværende afsnit præsenteres kun de mest centrale analyser af de faglige effekter af læringskonsulenternes rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget. For en dybdegående gennemgang af data, den statistiske metode og supplerende resultater henvises til bilag 1. Analysen er gennemført i samarbejde med professor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Nedenfor analyserer vi først, om indsatsen har ført til styrket faglig udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget relativt til kontrolgruppen fra baseline- til slutmålingen. Herefter undersøges det, om der er forskel på den faglige udvikling i matematik for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget relativt til kontrolgruppen bestående af elever fra skoler, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne i projektperioden Den faglige udvikling for tosprogede elever i dansk (læsning) Figuren nedenfor præsenterer den gennemsnitlige faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever på deltagende skoler i 20 samarbejdskommuner hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe. Den blå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i kontrolgruppen. Figur 3.10: Faglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe, dansk (læsning) Ingen signifikant forskel i den faglige udvikling i dansk mellem 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe 0-0,4-0,5-0,06 Baselinemåling Slutmåling 20 samarbejdskommuner (N=306) Kontrolgruppe (N=13.804) Note: Resultaterne angives i det standardiserede mål theta, der antager værdier mellem 7 og -7 logit-skala, hvor 0 svarer til gennemsnittet blandt alle elever. *=p<0,05.

30 Slutevaluering 28 Som det fremgår af figuren, klarer tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner sig marginalt dårligere i dansk (læsning) end tosprogede elever i kontrolgruppen, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Forskellen er imidlertid ikke signifikant. Vi kan derfor ikke konkludere, at læringskonsulenternes målrettede rådgivning har styrket tosprogede elevers faglige udvikling i dansk (læsning). Imidlertid viser implementeringsanalysen i kapitel 4 også, at de deltagende skoler stort set ikke er kommet længere med implementeringen af indsatser under indsatsområdet sprog og faglighed siden baselinemålingen, og at udviklingen i implementeringsgraden i nogle tilfælde endda er negativ. Sammenlignet med baselinemålingen er der således færre skoler, der ved slutmålingen angiver, at de tilpasser undervisningen til tosprogede elever ud fra elevernes behov, ligesom at færre skoler angiver, at de i undervisningen anvender den bedst tilgængelige viden om metoder, der styrker tosprogede elevers faglighed og læring. Det kan således være forklaringen på, at den faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner er marginalt dårligere end i kontrolgruppen, og dermed også forklaringen på, at vi ikke kan dokumentere en effekt af læringskonsulenternes målrettede rådgivning. Selvom implementeringen på mange skoler er stagneret, er det dog fortsat over 40 pct. af medarbejdere og ledere på skolerne, der angiver, at de anvender fx den bedst tilgængelige viden om metoder til at styrke tosprogede elevers læring i undervisningen. Derfor er det fortsat relevant at undersøge, om tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner klarer sig bedre i dansk (læsning) relativt til tosprogede elever på skoler, der har fået den mindre intensive landsdækkende rådgivning i regi af Styrk Sproget. Figuren nedenfor præsenterer således den faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever på deltagende skoler i 20 samarbejdskommuner relativt til den faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever i Styrk Sproget. Den blå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i Styrk Sproget. Figur 3.11: Faglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget, dansk (læsning) Ingen signifikant forskel i faglig udvikling i dansk mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget 0-0,3-0,08-0,4 Baselinemåling Slutmåling 20 samarbejdskommuner (N=306) Stryk sproget (N=345) Note: Resultaterne angives i det standardiserede mål theta, der antager værdier mellem 7 og -7 logit-skala, hvor 0 svarer til gennemsnittet blandt alle elever. *=p<0,05.

31 Slutevaluering 29 Figuren viser, at den faglige udvikling i dansk (læsning) er dårligere blandt tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner relativt til udviklingen hos tosprogede elever i Styrk Sproget. Der er dog tale, om en meget lille og ikke-signifikant forskel, så vi kan ikke konkludere, at den landsdækkende rådgivning er mere effektiv end den målrettede og vice versa. At den landsdækkende rådgivning ikke er mere effektiv end den målrettede bekræftes, når vi ser nærmere på forskellen i den faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever i Styrk Sproget relativt til udviklingen hos tosprogede elever i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har været i berøring med læringskonsulenternes tosprogsteam. Resultatet af denne analyse fremgår af figuren nedenfor, der viser den gennemsnitlige faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever på deltagende skoler i Styrk Sproget hhv. i kontrolgruppen. Figur 3.12: Faglig udvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppen, dansk (læsning) Ingen signifikant forskel i faglig udvikling i dansk mellem Styrk Sproget og kontrolgruppe 0-0,4 Baselinemåling Styrk Sproget (N=345) Slutmåling Kontrolgruppe (N=13466) Note: Resultaterne angives i det standardiserede mål theta, der antager værdier mellem 7 og -7 logit-skala, hvor 0 svarer til gennemsnittet blandt alle elever. *=p<0,05. Som det fremgår af figuren, er den faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever fra baseline- til slutmålingen identisk i Styrk Sproget hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe. Dette indikerer, at den landsdækkende rådgivning heller ikke har haft signifikante effekter på den faglige udvikling i dansk (læsning) for tosprogede elever Den faglige udvikling for tosprogede elever i matematik Figuren nedenfor præsenterer den faglige udvikling i matematik for tosprogede elever på deltagende skoler i 20 samarbejdskommuner hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe. Den blå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i kontrolgruppen.

32 Slutevaluering 30 Figur 3.13: Faglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppen, matematik Ingen signifikant forskel i faglig udviking i matematik mellem 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe 0-1,4 Baselinemåling Slutmåling 20 samarbejdskommuner (N=127) Kontrolgruppe (N=4571) Note: Resultaterne angives i det standardiserede mål theta, der antager værdier mellem 7 og -7 logit-skala, hvor 0 svarer til gennemsnittet blandt alle elever. *=p<0,05. Som det fremgår af figuren, er der en lille negativ udvikling i matematik for tosprogede elever fra baseline- til slutmåling i både 20 samarbejdskommuner og i kontrolgruppen. Udviklingen er identisk på tværs af de to grupper, og der er således ikke en signifikant forskel i den faglige udvikling i matematik for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner hhv. i kontrolgruppen. Dette indikerer, at læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats ikke har medvirket til at styrke tosprogede elevers faglige udvikling i matematik i projektperioden. Som nævnt ovenfor viser slutevalueringens implementeringsanalyser dog også, at der fra baseline- til slutmålingen har været en negativ eller stagnerende udvikling i skolernes implementering af indsatser til at styrke den sproglige og faglige udvikling hos tosprogede elever. Er der ikke igangsat yderligere indsatser (fx for at integrere en sproglig dimension i undervisningen i de fagfaglige fag), og/eller at indsatsen ikke er intensiveret siden baselinemålingen, er det således ikke sandsynligt, at deltagende skoler frem mod slutmålingen har løftet tosprogede elevers faglige præstationer i matematik mere end i kontrolgruppen, hvor man alt andet lige også må forvente, at skolerne også gør en indsats for tosprogede elever. Dette er formentlig en af de primære grunde til, at vi ikke kan identificere statistisk signifikante effekter af rådgivningsindsatsen på elevernes faglige udvikling i 20 samarbejdskommuner. Det er imidlertid fortsat relevant at undersøge, om tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner alligevel klarer sig bedre i matematik relativt til tosprogede elever i Styrk Sproget. Det må således forventes at være tilfældet, hvis læringskonsulenternes målrettede rådgivning i højere grad end den mindre intensive landsdækkende rådgivning medvirker til at give tosprogede elever et fagligt løft i matematik. I figuren nedenfor ser vi derfor nærmere på forskelle i den faglige udvikling i matematik for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget fra baseline- til slutmåling. Den blå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i Styrk Sproget.

33 Slutevaluering 31 Figur 3.14: Faglig udvikling i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget, matematik Ingen signifikant forskel i faglig udvikling mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget 0 0,3-0,21 0,1 Baselinemåling Slutmåling 20 samarbejdskommuner (N=127) Stryk sproget (N=145) Note: Resultaterne angives i det standardiserede mål theta, der antager værdier mellem 7 og -7 logit-skala, hvor 0 svarer til gennemsnittet blandt alle elever. *=p<0,05. Figuren viser, at der er en forskel mellem den faglige udvikling i matematik for tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget. Tosprogede elever i Styrk Sproget klarer sig således marginalt bedre i matematik end tosprogede elever i 20 samarbejdskommuner. Forskellen er imidlertid meget begrænset og ikke signifikant, og vi kan derfor ikke konkludere, at den målrettede rådgivning er hverken mere eller mindre effektiv end den landsdækkende i forhold til at styrke tosprogede elevers faglighed i matematik. Resultatet gør det dog yderligere relevant at se nærmere på, om den landsdækkende rådgivning i Styrk Sproget har styrket tosprogede elevers matematiske færdigheder signifikant relativt til kontrolgruppen fra skoler, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam i projektperioden. Dette ser vi nærmere på i nedenstående figur, der præsenterer den gennemsnitlige faglige udvikling i matematik for tosprogede elever på deltagende skoler i Styrk Sproget relativt til udviklingen i den sammenlignelige kontrolgruppe. Den blå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i Styrk Sproget, mens den grå streg viser den faglige udvikling for tosprogede elever i kontrolgruppen.

34 Slutevaluering 32 Figur 3.15: Faglig udvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppe, matematik Ingen signifikant forskel i faglig udvikling i matematik mellem Styrk Sproget og kontrolgruppe 0-1,3-1,4 0,17 Baselinemåling Stryk sproget (N=145) Slutmåling Kontrolgruppen (N=4446) Note: Resultaterne angives i det standardiserede mål theta, der antager værdier mellem 7 og -7 logit-skala, hvor 0 svarer til gennemsnittet blandt alle elever. *=p<0,05. Som det fremgår af figuren, er der heller ikke signifikante forskelle i den faglige udvikling i matematik for tosprogede børn i Styrk Sproget relativt til tosprogede børn i den sammenlignelige kontrolgruppe. Selvom de matematiske færdigheder for tosprogede elever i Styrk Sproget er marginalt bedre end for tosprogede elever i kontrolgruppen, kan vi således heller ikke konkludere, at den landsdækkende rådgivning signifikant har løftet tosprogede elevers matematiske færdigheder i projektperioden. 3.3 Trives tosprogede børn mere i deltagende dagtilbud 10? Indeværende afsnit undersøger, om læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats i 20 samarbejdskommuner og landsdækkende rådgivningsindsats i Styrk Sproget medvirker til at styrke tosprogede børn og unges trivsel i de deltagende institutioner. Analyserne er baseret på data fra Dagtilbudstermometeret, og analysen omfatter kun de dagtilbud, der har gennemført trivselsundersøgelser i Dagtilbudstermometeret ved både baseline- og slutmålingen. I analyserne undersøges den trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn og unge i 20 samarbejdskommuner, Styrk Sproget-kommuner og i en sammenlignelig kontrolgruppe på et indeks, der afspejler den specifikke trivsel i dagtilbuddenes børnefællesskab. Indekset afspejler den sociale trivsel mellem børnene i dagtilbuddets fællesskab, herunder særligt om barnet har gode relationer til de andre børn i institutionen. Vi anvender det specifikke indeks, fordi vi har en forventning om, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats har været med til at kvalificere sprogarbejdet i de deltagende institutioner, hvilket igen kan styrke tosprogede børns sociale trivsel. Logikken er, at jo bedre barnet er til at kommunikere med henholdsvis andre børn og voksne, jo bedre trives barnet i det sociale fællesskab i dagtilbuddet På skoleniveau har det ligeledes været hensigten at gennemføre analyser af de trivselsmæssige effekter af samarbejdet mellem læringskonsulenternes tosprogsteam og 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget-kommuner. Imidlertid har det ikke været muligt at få adgang til resultater fra den obligatoriske trivselsmåling i skoleåret 2015/2016 indenfor evalueringsperioden. I evalueringen ses derfor kun på de trivselsmæssige effekter for tosprogede børn i deltagende dagtilbud. 11 Vi har ligeledes gennemført analyserne med et indeks, der afspejler generel trivsel i dagtilbuddene, og som omfatter spørgsmål om børnenes sundhed, sociale trivsel og relationer til de andre børn og voksne i dagtilbuddet samt de fysiske og æstetiske rammer i dagtilbuddet. Der er ingen forskel i resultaterne, afhængig af om vi gennemfører analysen med indekset for specifik hhv. generel trivsel. Resultaterne af analyserne fremgår dog af bilag 1.

35 Slutevaluering 33 Trivselsundersøgelser i Dagtilbudstermometeret gennemføres for hele børnegrupper, og det er derfor ikke muligt at identificere og følge udviklingen i enkelte børns trivsel. Dette indebærer bl.a., at vi ikke kan være 100 pct. sikre på, at det er de samme børn, der indgår i både baselineog slutmålingen. Det skaber en usikkerhed i resultaterne, bl.a. fordi der kan have været udskiftning i børnegruppen undervejs, der betyder, at ikke alle børn i de deltagende dagtilbud nødvendigvis har modtaget indsatsen i lige lang tid. Dette forbehold skal haves in mente, når nedenstående resultater læses. Nedenfor sammenlignes først den trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har modtaget en indsats i regi af læringskonsulenternes tosprogsteam. Herefter sammenlignes den trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner hhv. i Styrk Sproget. Afslutningsvis sammenlignes den trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn i deltagende dagtilbud i Styrk Sproget hhv. i den sammenlignelige kontrolgruppe, der ikke har modtaget en indsats i regi af læringskonsulenternes tosprogsteam Udvikling i trivsel i 20 samarbejdskommuner hhv. kontrolgruppe I figuren nedenfor præsenteres udviklingen i den specifikke trivsel i børnefællesskabet i hhv. 20 samarbejdskommuner og i kontrolgruppen. Den specifikke trivsel i børnefællesskabet handler som sagt om børnenes relationer til de andre børn i dagtilbuddet. Her forventes det, at indsatsen for at styrke det sproglige læringsmiljø i de deltagende dagtilbud kan have en direkte trivselsmæssig effekt, fordi gode relationer og dermed social trivsel forudsætter sproglige og kommunikative færdigheder. I figuren illustrerer den blå streg udviklingen i børnegruppens trivsel i 20 samarbejdskommuner fra baseline- til slutmåling, mens den grå streg viser udviklingen i børnegruppens trivsel i kontrolgruppen. Figur 3.16: Trivselsudvikling i 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe, trivsel i børnefællesskab Ingen signifikant forskel i trivsel mellem 20 samarbejdskommuner og kontrolgruppe 0,058 0, ,011 Baselinemåling (2013) Slutmåling (2016) 20 samarbejdskommuner (n=150) Kontrolgruppe (n=168) Note: Der måles på et formativt indeks, hvor 6 trivsels-items er inkluderet. Alle items handler om barnets relationer til de andre børn i dagtilbuddet. Indekset går fra 0-1. *=p<0,05. Kilde: Dagtilbudstermometeret. Som det fremgår af figuren, er udviklingen i den specifikke trivsel i børnefællesskabet betydeligt stærkere i de 20 samarbejdskommuner end i kontrolgruppen. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant, og vi kan derfor ikke konkludere, at læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats medvirker til at styrke tosprogede børns trivsel.

36 Slutevaluering 34 Her skal det dog bemærkes, at langt størstedelen af de deltagende dagtilbud primært har haft fokus på at skabe stærke sproglige læringsmiljøer og intensivere sprogstimuleringen af tosprogede børn i løbet af projektperioden. Dagtilbuddene har således ikke i denne indsats haft et eksplicit fokus på at forbedre trivslen hos tosprogede børn, og det kan være årsagen til, at vi ikke kan identificere en stærkere positiv udvikling i trivslen. Det må således forventes, at der går noget tid, før eventuelle positive sproglige effekter af indsatsen også påvirker børnenes sociale trivsel og relationer til de andre børn i dagtilbuddet. Dette kan være årsagen til, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan dokumentere statistiske signifikante trivselseffekter Udvikling i trivsel i 20 samarbejdskommuner hhv. Styrk Sproget I dette afsnit undersøger vi, om der er signifikante forskelle i udviklingen i tosprogede børns trivsel i 20 samarbejdskommuner hhv. i Styrk Sproget-kommuner. Fordi vi har en formodning om, at såvel sammensætningen af børnegruppen såvel som udfordringer på tosprogsområdet er mere ens i institutioner, der deltager i Styrk Sproget hhv. i 20 samarbejdskommuner, end i institutioner, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne, er disse analyser en mere direkte test af rådgivningens trivselsmæssige effekter. Selvom begge grupper har modtaget rådgivning fra læringskonsulenternes tosprogsteam og formodentlig har igangsat målrettede indsatser for tosprogede børn og unge i projektperioden, har vi alligevel en forventning om, at den trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn i de to grupper bør adskille sig, såfremt der er dokumenterbar effekt af læringskonsulenternes arbejde. Dette skyldes, at indsatsen for tosprogede børn og unge er mere intensiv i 20 samarbejdskommuner end i Styrk Sproget. Figuren nedenfor præsenterer udviklingen i den specifikke trivsel i børnefællesskabet i dagtilbud i 20 samarbejdskommuner og i Styrk Sproget 12. Den blå streg viser udviklingen i trivsel for tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner, mens den grå streg viser udviklingen i trivsel for tosprogede børn i Styrk Sproget. Figur 3.17: Trivselsudvikling i 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget, trivsel i børnefællesskab Ingen signifikant forskel i trivsel mellem 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget 0, ,052-0,02 Baselinemåling (2013) Slutmåling (2016) 20 samarbejdskommuner (n=341) Styrk Sproget (n=210) Note: Der måles på et formativt indeks, hvor 6 trivsels-items er inkluderet. Alle items handler om barnets relationer til de andre børn i dagtilbuddet. Indekset går fra 0-1. *=p<0,05. Kilde: Dagtilbudstermometeret. 12 Da kun et begrænset antal af de deltagende dagtilbud i Styrk Sproget har gennemført trivselsmålinger blandt tosprogede børn, har vi været nødt til at sammenligne trivselsudviklingen på kommunalt niveau. I analyserne ses således på udviklingen i trivsel i alle dagtilbud i hhv. 20 samarbejdskommuner og Styrk Sproget, dvs. både dagtilbud, der har deltaget i samarbejdet med læringskonsulenterne, og dagtilbud, der ikke har deltaget i samarbejdet. Analysen omfatter altså også trivselsdata for børn, der ikke nødvendigvis har haft gavn af læringskonsulenternes rådgivning, men hvis læringskonsulenternes målrettede og/eller landsdækkende rådgivningsindsats har en effekt på trivsel for tosprogede børn, forventes det også at slå igennem for den gennemsnitlige trivselsudvikling i hele kommunen.

37 Slutevaluering 35 Som det fremgår af figuren, er udviklingen i den specifikke trivsel blandt tosprogede børn i deltagende institutioner i 20 samarbejdskommuner negativ, mens der er en positiv trivselsmæssig udvikling for tosprogede børn og unge i Styrk Sproget. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant, så vi kan ikke konkludere, at læringskonsulenternes målrettede rådgivning har haft en hverken negativ eller positiv effekt på den trivselsmæssige udvikling hos tosprogede børn i 20 samarbejdskommuner relativt til trivslen i deltagende institutioner i Styrk Sproget. Forskellen i gruppernes trivselsmæssige udvikling kan dermed være udtryk for tilfældighed. Som tidligere nævnt kan den manglende trivselsmæssige effekt i 20 samarbejdskommuner skyldes, at indsatsen i dagtilbuddene i 20 samarbejdskommuner primært har haft fokus på sprogstimuleringen i grupper af tosprogede børn med særlige sproglige udfordringer. Der kan derfor gå noget tid, før eventuelle positive sproglige effekter af indsatsen også påvirker børnenes sociale trivsel og relationer til de andre børn i dagtilbuddet. Hvis de deltagende institutioner i Styrk Sproget således har haft et bredere fokus i projektet og dermed også har iværksat indsatser, der mere direkte skal styrke tosprogede børns trivsel i dagtilbuddenes børnefællesskaber, kan dette potentielt være forklaringen på, at den trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn her har været mere positiv, end tilfældet er i 20 samarbejdskommuner Udvikling i trivsel i Styrk Sproget hhv. kontrolgruppe I dette afsnit undersøger vi udviklingen i tosprogede børns trivsel i Styrk Sproget hhv. kontrolgruppen fra dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Analysen gennemføres for at undersøge den trivselsmæssige effekt af læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning i Styrk Sproget for tosprogede børn i de deltagende dagtilbud. Figuren nedenfor præsenterer udviklingen i den specifikke trivsel i børnefællesskabet i dagtilbud i Styrk Sproget 13 og i kontrolgruppen fra dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Den blå streg viser den trivselsmæssige udviklingen i børnegruppen i Styrk Sproget-kommuner, mens den grå streg viser udviklingen i trivsel for kontrolgruppen. Figur 3.18: Trivselsudvikling i Styrk Sproget og kontrolgruppe, trivsel i børnefællesskab Ingen signifikant forskel i trivsel mellem Styrk Sproget og kontrolgruppe 0,029 0,002 0,031 0 Baseline Slutevaluering Styrk Sproget (n=210) Sammenligningsgruppe (n=2084) 13 Da kun et begrænset antal af de deltagende dagtilbud i Styrk Sproget har gennemført trivselsmålinger blandt tosprogede børn, har vi været nødt til at sammenligne trivselsudviklingen på kommunalt niveau. I analyserne ses således på udviklingen i trivsel i alle dagtilbud i Styrk Sproget-kommuner, dvs. både dagtilbud, der har deltaget i samarbejdet med læringskonsulenterne, og dagtilbud, der ikke har deltaget i samarbejdet. Analysen omfatter altså også trivselsdata for børn, der ikke nødvendigvis har haft gavn af læringskonsulenternes rådgivning, men hvis læringskonsulenternes landsdækkende rådgivningsindsats har en effekt på trivsel for tosprogede børn, forventes det også at slå igennem for den gennemsnitlige trivselsudvikling i hele kommunen.

38 Slutevaluering 36 Note: Der måles på et formativt indeks, hvor 6 trivsels-items er inkluderet. Alle items handler om barnets relationer til de andre børn i dagtilbuddet. Indekset går fra 0-1. *=p<0,05. Kilde: Dagtilbudstermometeret. Som det fremgår af figuren, er udviklingen i den specifikke trivsel i dagtilbuddenes børnefællesskaber i Styrk Sproget hhv. kontrolgruppen næsten identisk. Den specifikke trivsel i børnefællesskabet er dog lidt bedre for tosprogede børn i de deltagende dagtilbud i Styrk Sproget relativt til tosprogede børn i kontrolgruppen. Der er dog tale om en meget lille forskel, og forskellen er ikke statistisk signifikant. Vi kan derfor heller ikke konkludere, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har haft hverken en negativ eller positiv effekt på trivslen i børnefællesskaberne i de deltagende dagtilbud i Styrk Sproget relativt til trivslen i børnefællesskabet i dagtilbud, der ikke har samarbejdet med læringskonsulenterne.

39 Slutevaluering SAMARBEJDSKOMMUNER I dette kapitel undersøger vi først implementeringen af de indsatser, der er gennemført som led i institutionerne og kommunernes samarbejde med læringskonsulenternes tosprogsteam i 20 samarbejdskommuner. Herefter kigger vi nærmere på de organisatoriske resultater, som samarbejdet har været med til at skabe på kommunalt og lokalt plan, herunder mere specifikt om samarbejdet har ført til en styrket målstyringskultur, helhedsorientering og kapacitetsopbygning på tosprogsområdet. Endelig præsenteres analyser af de deltagende institutioner og kommuners tilfredshed med læringskonsulenternes udgående rådgivning. Kapitlet viser, at Der er en betydelig fremgang i dagtilbuddenes implementering af indsatserne under sprog og faglighed fra baseline- til slutmåling, mens det i mindre grad er tilfældet for skolernes implementering af indsatserne. Der er en lille fremgang i implementeringen af indsatser under overgange og sammenhænge på tværs af institutionerne fra baseline- til slutmåling. Kommunale konsulenterne vurderer, at der samlet set er en moderat til høj implementeringsgrad af samarbejdets indsatser på tværs af indsatsområder, men det er generelt vurderingen, at dagtilbuddene er længere i implementeringsprocessen end skoler og fritidstilbud. Der er en positiv udvikling i målstyringskulturen i både dagtilbud og skoler fra baseline- til slutmåling, mens der er en negativ udvikling i målstyringskulturen på kommunalt niveau i forhold til løbende at følge op på målene. I ingen af tilfældene er udviklingen signifikant, og det kan derfor ikke konkluderes, at læringskonsulenternes rådgivning har ført til en øget målstyringskultur på kommunalt eller lokalt niveau. Der er stor variation i dagtilbuddenes vurdering af, at rådgivningen har ført til en større helhedsorientering i indsatsen for tosprogede børn og unge, mens der er en negativ udvikling i skolernes vurdering fra baseline- til slutmåling. På kommunalt niveau er udviklingen i oplevet helhedsorientering positiv, men i ingen tilfælde er udviklingen signifikant. Det kan derfor ikke konkluderes, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats har ført til en øget helhedsorientering i tosprogsindsatsen i deltagende kommuner og institutioner. Generelt er der stor variation i institutionerne og kommunale tovholderes vurdering af, hvorvidt samarbejdet med læringskonsulenterne har ført til en større kapacitet til at arbejde målrettet med at styrke tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Der er dog hverken en signifikant positiv eller negativ udvikling fra baseline- til slutmålingen, og det kan derfor ikke konkluderes, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats har ført til større lokal kapacitet på tosprogsområdet. Der er både frem- og tilbagegang i ledere og medarbejdere såvel som kommunale tovholderes vurdering af udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam fra baseline- til slutmåling. Ved slutmålingen vurderer medarbejdere og ledere i mere end 50 pct. af institutionerne dog fortsat, at de i høj eller i meget høj grad har oplevet et positivt udbytte af samarbejdet på de fleste tilfredshedsparametre, selvom der har været en tilbagegang i tilfredsheden fra baseline- til slutmålingen. Også hovedparten af de kommunale tovholdere vurderer, at de i høj eller i meget høj

40 Slutevaluering 38 grad har haft et positivt udbytte af samarbejdet, selvom vi også her ser en tilbagegang i tilfredsheden på enkelte parametre fra baseline- til slutmåling. 4.1 Hvordan er indsatserne implementeret i 20 samarbejdskommuner? I indeværende afsnit undersøges implementeringen af de kommunale og lokale indsatser, der er i gangsat i 20 samarbejdskommuner som led i læringskonsulenternes målrettede rådgivningsindsats. Vi kigger med andre ord på, om og i hvor høj grad konkrete indsatser målrettet tosprogede børn og unge er implementeret i den pædagogiske praksis i dagtilbud, fritidsordninger og skoler. Samtidig undersøges de drivkræfter og barrierer i implementeringskonteksten, der kan være med til at forklare indsatsernes implementeringsgrad. Indledningsvis zoomer vi ind på implementeringen af indsatser indenfor indsatsområderne sprog og faglighed hhv. overgange og sammenhænge. Dette skyldes, at en stor del af de deltagende kommuner og institutioner netop har beskæftiget sig med disse indsatsområder, hvorfor vi har et tilstrækkeligt datagrundlag til at følge udviklingen i implementeringen over tid. Det sker ved at sammenligne institutioners og kommuners resultater fra surveyundersøgelserne fra baseline- og slutmålingen. Da vi er interesseret i implementeringsgrad set over hele projektperioden, fokuserer vi på udviklingen fra baseline- til slutmålingen. Det betyder også, at disse resultater kun afspejler udviklingen i implementeringen af samarbejdets indsatser hos de institutioner, der har deltaget i surveyundersøgelsen ved både baseline- og slutevalueringen. Udsagnskraften af analyserne er således størst for disse institutioner, om end det er Rambølls vurdering, at resultaterne kan indikere et generelt billede af implementeringsgraden i deltagende institutioner. Dette gælder både på tværs af indsatsområderne såvel som i forhold til de forskelle, der gør sig gældende mellem de deltagende dagtilbud og skoler 14. Hvordan læses den grafiske fremstilling af resultaterne? Analyser af udviklingen i resultater fra surveyundersøgelser blandt ledere og medarbejdere i deltagende institutioner samt kommunale tovholdere fra baseline- til slutmåling præsenteres i en række figurer igennem kapitel 4 om 20 samarbejdskommuner og kapitel 5 om Styrk Sproget. Figuren nedenfor er et eksempel, der repræsenterer en fiktiv analyse af institutionernes implementeringsgrad mellem baseline- og slutmålingen. 14 For de øvrige indsatsområder er data om implementeringen af indsatser i institutioners og kommuners praksis begrænset, hvorfor analyserne ikke er medtaget. Vi henviser dog til midtvejsevalueringen for en nærmere analyse af implementeringen af indsatser indenfor øvrige indsatsområder. Midtvejsevalueringen kan findes på læringskonsulenternes hjemmeside.

41 Slutevaluering 39 I figuren ovenfor illustrerer de grå bobler andelen af institutioner, der ved baselinemålingen har svaret i høj eller i meget høj grad på spørgsmålet om, hvorvidt de to udsagn om implementeringen af indsatser til at styrke sprog og faglighed gør sig gældende i deres institution. De blå bobler illustrerer den tilsvarende andel af institutioner, der ved slutmålingen har svaret i høj eller i meget høj grad til, at de to udsagn afspejler implementeringsgraden i institutionen. Som det fremgår af figuren, er der en fremgang i andelen af institutioner, der svarer, at de i høj eller i meget høj grad implementerer indsatser til at styrke sprog og faglighed løbende mellem baseline- og slutmålingen. Ved slutmålingen gør dette sig gældende for 60 pct. af institutioner, mens det kun gør sig gældende for 48 pct. af institutionerne ved baselinemålingen. Fremgangen illustreres ved, at den blå boble er placeret længere til højre i figuren og dermed tættere på 100 pct. end den grå. Figuren viser også, at der er en tilbagegang i andelen af institutioner, der svarer, at de i høj eller i meget høj grad er i mål med implementeringen af indsatser til styrket sprog og faglighed mellem baseline- og slutmålingen. Ved baselinemålingen gør det sig gældende for 62 pct. af institutionerne, mens det kun gør sig gældende for 55 pct. af institutionerne ved slutmålingen. Tilbagegangen illustreres ved, at den blå boble er placeret længere til venstre i figuren og dermed tættere på 0 pct. end den grå. Med afsæt i implementeringsanalyserne af indsatserne indenfor sprog og faglighed hhv. overgange og sammenhænge ser vi nærmere på forskelle i implementeringsgrad på tværs af institutionerne. Det sker i en tværgående implementeringsanalyse, der indeholder, dels en overordnet status for implementeringen på tværs af deltagende kommuner og institutioner, dels en beskrivelse af de drivkræfter og barrierer, der påvirker implementeringsgraden. Analysen er baseret på telefoninterviews med de kommunale tovholdere i 20 samarbejdskommuner Sprog og faglighed Alle deltagende institutioner og kommuner har som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam arbejdet med indsatsområdet sprog og faglighed. I dette afsnit kigger vi nærmere på, om det målrettede samarbejde med læringskonsulenternes tosprogsteam har medvirket til at styrke skolers og dagtilbuds arbejde med sprog og faglighed. Separate resultater for deltagende fritidsordninger er ikke medtaget, dels fordi kun et begrænset antal fritidsordninger har deltaget i surveyundersøgelsen ved både baseline- og slutmåling, dels fordi flere fritidsordninger har deltaget i surveyundersøgelsen sammen med de skoler, som de samarbejder med i projektet 15. I figuren nedenfor præsenteres udviklingen fra baseline- til slutmålingen i implementeringen af indsatser under indsatsområdet sprog og faglighed for de dagtilbud, der har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. 15 Resultater fra surveyundersøgelsen for de fritidsordninger, der har deltaget i surveyundersøgelsen ved både baseline- og slutmåling, kan imidlertid findes i de kommunale overbliksark.

42 Slutevaluering 40 Figur 4.1: Status for implementeringen af indsatsområdet, sprog og faglighed i pct. for dagtilbud N= 21. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om indsatsområdet sprog og faglighed. Overordnet set viser figuren, at der mellem baseline- og slutevalueringen har været en meget positiv udvikling i dagtilbuddenes implementering af de kerneelementer, der kendetegner initiativerne under indsatsområdet sprog og faglighed. Ledere og medarbejdere i dagtilbuddene oplever dermed, at arbejdet med sprog og faglighed er styrket fra baselineundersøgelsen til slutevalueringen. Konkret er andelen af ledere og medarbejdere i daginstitutionerne, der svarer i høj eller i meget høj grad til spørgsmålene om sprog og faglighed, steget for samtlige spørgsmål. For hovedparten af spørgsmålene er der tale om væsentlige stigninger. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålene vedrørende regelmæssig dialogisk læsning og sproglige læringsmål for tosprogede børn. Ved slutmålingen angiver 67 pct. af ledere og medarbejdere i daginstitutionerne eksempelvis, at de i høj eller i meget høj grad har opstillet sproglige læringsmål for de tosprogede børn, der tager afsæt i børnenes sproglige forudsætninger, mens det tilsvarende tal ved baselinemålingen kun var 29 pct. Slutmålingen tyder dermed på, at læringskonsulenternes arbejde generelt har styrket arbejdet med sprog og faglighed i daginstitutionerne. Dette billede bekræftes også i casebesøgene, hvor kommunale tovholdere, institutionsledere og det pædagogiske personale alle giver udtryk for, at implementeringen af indsatserne relateret til indsatsområdet sprog og faglighed forløber planmæssigt i størstedelen af de deltagende dagtilbud. Desuden vurderer flere tovholdere i den forbindelse også, at dagtilbuddene er længst fremme med implementeringen af indsatser til at styrke sprogarbejdet relativt til skoler og fritidsordninger. I forlængelse heraf præsenteres i nedenstående figur udviklingen fra baseline- til slutmålingen i implementeringen af indsatser under indsatsområdet sprog og faglighed i de skoler, der har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam.

43 Slutevaluering 41 Figur 4.2: Status for implementering af indsatsområdet, sprog og faglighed i pct. for skoler N= 17. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om indsatsområdet sprog og faglighed. Figuren viser overordnet set, at der mellem baseline- og slutmålingen har været en general negativ udvikling eller stagnering i skolernes implementering af de kerneelementer, der kendetegner initiativerne relateret til indsatsområdet sprog og faglighed. Dette gør sig gældende for stort set alle spørgsmål. Som det fremgår af figuren, er der dog en betydelig fremgang fra baseline- til slutevalueringen (stigning på 23 procentpoint) i andelen af skoler, hvor ledere og medarbejdere har svaret i høj eller i meget høj grad på spørgsmålet om, hvorvidt skolen opstiller tydelige sproglige læringsmål for tosprogede elever. Ligeledes er der en lille fremgang i andelen af skoler, hvor ledere og medarbejdere svarer bekræftende på, at skolen tilrettelægger undervisningen, så alle elever inddrages i læreprocesserne som aktører med lige muligheder (stigning på 6 procentpoint). Omvendt er der dog en markant tilbagegang i andelen af skoler, hvor ledere og medarbejdere svarer bekræftende på, at eleverne kender deres sproglige læringsmål (fald på 17 procentpoint), og at eleverne har kendskab til, hvornår læringsmålene er opfyldt (fald på 17 procentpoint). Ligeledes er der en negativ udvikling i andelen af skoler, hvor ledere og medarbejdere oplever, at der er udviklet klare kriterier for, hvornår tosprogede elever har nået deres sproglige læringsmål, at der gives feedback til den enkelte elev om elevens fremskridt på sproglige læringsmål (fald på 11 procentpoint), og at skolens faglige forventninger kommunikeres tydeligt til tosprogede elever (fald på 12 procentpoint).

44 Slutevaluering 42 Den negative udvikling kan imidlertid skyldes, at ledere og lærere på deltagende skoler har fået en større bevidsthed om, hvad det vil sige at arbejde målstyret dels som led i læringskonsulenternes rådgivningsindsats, dels som følge af folkeskolereformen, der har medført et øget fokus på læringsmålsstyret undervisning. Et større indblik i kravene til en læringsmålstyret undervisning kan således have medført, at ledere og lærere vurderer skolens målstyringskultur og praksis mere kritisk ved slutmålingen, end tilfældet er ved baselinemålingen. Samtidig skal det dog bemærkes, at ledere og medarbejdere på over halvdelen af skolerne ved slutevalueringen fortsat angiver, at de i høj eller i meget høj grad anvender systematiske redskaber til at vurdere og følge tosprogede elevers sproglige progression igennem elevernes skolegang. Alligevel tyder ovenstående samlet set på, at udviklingen af en læringsmålstyret undervisning for tosprogede elever kun er delvist implementeret på de deltagende skoler, selvom dette er et af fokusområderne under sprog og faglighed. Både casebesøgene og telefoninterviews med de kommunale tovholdere vidner i den forbindelse også om, at mange skoler er særligt udfordrede med implementeringen af indsatserne, da arbejdet med folkeskolereformens mange elementer har stjålet fokus fra samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Konkret har det betydet, at implementeringsindsatsen er nedtonet, fordi skolernes ressourcer er blevet prioriteret til implementering af folkeskolereformen. I forlængelse af dette peger flere kommunale tovholdere desuden også på, at skolerne har været udfordret af stor udskiftning i såvel ledere og medarbejde, der har medført videns- og kompetencetab, hvilket ligeledes har hæmmet implementeringsindsatsen Overgange og sammenhænge Også en stor andel af deltagende institutioner og kommuner har arbejdet intensivt med at skabe gode overgange for tosprogede børn og unge mellem dagtilbud, skole og fritidsordning som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. I dette afsnit kigger vi nærmere på, om det målrettede samarbejde med læringskonsulenternes tosprogsteam har medvirket til at styrke skolers og dagtilbuds arbejde med at skabe sammenhæng i tosprogede børns overgange. I figuren nedenfor præsenteres udviklingen fra baseline- til slutmålingen i implementeringen af indsatser under indsatsområdet overgange og sammenhænge for de dagtilbud, skoler og fritidsordninger, der har samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Analysen er gennemført på tværs af institutionstyper, fordi dette flugter med indsatsernes intentioner, der bl.a. handler om styrket samarbejde mellem dagtilbud, fritidsordninger og skoler om tosprogede børn og unges overgange.

45 Slutevaluering 43 Figur 4.3: Status for implementering af indsatsområdet, overgange og sammenhænge i pct. N= 19. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om indsatsområdet overgange og sammenhænge. Overordnet set viser figuren, at der mellem baseline- og slutmålingen har været en positiv udvikling i institutionernes implementering af de kerneelementer, der kendetegner initiativerne under indsatsområdet overgange og sammenhænge. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålet om procedurer for koordineringen af sproglige indsatser i overgangene mellem dagtilbud, fritidsordninger og skole. Andelen af institutioner, hvor ledere og medarbejdere i meget høj eller i høj grad oplever, at der er etableret faste procedurer for koordineringen af sprogindsatser i overgange, er således steget betydeligt siden baselinemålingen (fremgang på 21 procentpoint). Der er ligeledes en positiv udviklingen i andelen af institutionernes ledere og medarbejdere, der angiver, at der afholdes overdragelsesmøder i forbindelse med tosprogede børns overgange (fremgang på 15 procentpoint), og at ledelsen har skabt velfungerende rammer for samarbejdet om tosprogede børns overgange (fremgang på 15 procentpoint). Figuren tegner dermed et billede af, at samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam har bidraget til at styrke samarbejdet om tosprogede børns overgange mellem deltagende dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Imidlertid svarer en mindre andel af institutionernes ledere og medarbejdere bekræftende på, at de følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgange (tilbagegang på 5 procentpoint), og det tyder dermed på, at forældresamarbejdet i flere tilfælde stadig er en stor udfordring for deltagende institutioner. Dette gør sig formentlig særligt gældende i overgangene, fordi dagtilbuddene slipper forældrene, og skoler og fritidsordninger først skal til at etablere relationer til forældrene, når tosprogede børn er overgået til institutionen. Overordnet set bekræfter casebesøgene det positive billede af institutionernes implementering af indsatser, der skal skabe gode overgange for tosprogede børn mellem dagtilbud, skoler og fritidsordninger.

46 Slutevaluering 44 Enkelte dagtilbud tilkendegiver imidlertid, at der har været opstartsvanskeligheder i samarbejdet med skolerne, men det understreges i casebesøgene, at koordineringen af overgange såvel som planlægningen af fælles pædagogiske aktiviteter nu er på rette vej. Casebesøgene på institutionerne vidner endvidere om, at nogle kommuner først har valgt at arbejde med indsatsområdet i projektets andet år for at skabe plads til, at de nye initiativer til styrket sprogarbejdet i institutionerne kunne nå at forankre sig. Af den grund har mange først afprøvet mulighederne i et tættere samarbejde om overgange på tværs af institutionstyper i forbindelse med skolestarten 2014/ I lyset af dette er fremgangen i implementeringen af indsatser til styrkede overgange betydelig Drivkræfter og barrierer for implementering Som ovenstående analyser af implementeringen af indsatser relateret til sprog og faglighed hhv. overgange og sammenhænge også indikerer, så viser slutevalueringen bredt set, at implementeringsgraden varierer inden for de tre institutionstyper og i høj grad også mellem dagtilbud, fritidsordninger og skoler. Generelt er dagtilbuddene således længere fremme i implementeringsprocessen end de deltagende skoler og fritidsordninger. Implementeringsgraden har derfor også været et centralt fokus i telefoninterviewene med de kommunale tovholdere. I telefoninterviewene har de kommunale tovholdere således også vurderet status for implementeringen af indsatserne, der er igangsat i deltagende institutioner som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Konkret er de kommunale tovholdere blevet bedt om at vurdere, hvor langt kommunen er med implementeringen af indsatsen samlet set på en skala fra 0-10, hvor 10 udtrykker den højeste grad er implementering og 0 udtrykker, at indsatserne ikke er implementeret. Svarene varierer fra angivelserne 3 til 9, men størstedelen af tovholderne svarer 6 eller 7, dvs. en moderat til høj grad af implementering. Imidlertid peger også de kommunale tovholderne på, at der er store variationer i implementeringsgraden på tværs af de deltagende dagtilbud, fritidsordninger og skoler, hvor dagtilbuddene bredt set vurderes som værende længst i implementeringen. Årsagerne til variationen i implementeringsgraden på tværs af dagtilbud, fritidsordninger og skoler skal ifølge de kommunale tovholdere findes flere steder. Nedenstående figur opsummerer de kommunale tovholderes vurdering af de drivkræfter og barrierer, der har påvirket institutionernes muligheder for succesfuld implementering af indsatserne for tosprogede børn og unge. Størstedelen af de kommunale tovholdere nævner folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærere som et grundlæggende ændret vilkår for skolerne, der har fjernet fokus fra implementeringen af samarbejdets indsatser. Reformen og de nye arbejdstidsregler har således medvirket til, at en anden dagsorden har været i højsæde på de deltagende skoler. Den primære prioritet har været at implementere reformen, og implementeringen af aktiviteterne relateret til samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam er som følge heraf sat i bero. Tovholderne har derfor også haft nemmere ved at understøtte implementeringen i dagtilbud-

47 Slutevaluering 45 dene. Denne reformbarriere er derfor særlig for skolerne og udgør i tovholdernes optik en væsentlig forklaring på den lavere implementeringsgrad blandt skolerne. Her skal det dog holdes in mente, at mange dagtilbud også har oplevet større strukturelle og organisatoriske ændringer i løbet af projektperioden, fx institutionssammenlægninger. Derudover er det indtrykket blandt mange kommunale tovholdere, at skolerne generelt deltager i flere projekter end dagtilbuddene, hvorfor skolerne ikke i samme grad fokuserer snævert på samarbejdets indsatsområder. Antallet af projekter medvirker også til en opfattelse af manglende tid og ressourcer blandt ledere og lærere på skolerne, der generelt efterspørger bedre muligheder for at fordybe sig i og prioritere enkelte projekter. Skolerne har generelt haft stor udskiftning i personalegruppen i løbet af projektet, hvor mange ledere og lærere har fået nyt job. Processen har derfor flere gange måttet starte forfra på skolerne. Det er derfor også de kommunale tovholderes klare opfattelse, at det er helt nødvendigt med en tydelig pædagogisk ledelse, hvor ledere deltager i og prioriterer en given indsats for herved at fastholde fokus på indsatsen og sikre implementeringen. Konkret sker dette blandt andet gennem ledelsens prioritering af midler i form af lærernes tid til projektet. I forlængelse af dette nævner nogle af de kommunale tovholdere også, at forudsætningen for forankring af indsatserne er, at lederne ikke blot fokuserer snævert på resultater i indsatsperioden, men forsøger at indarbejde samarbejdets indsatsområder i institutionernes kultur og generelle pædagogiske praksis. I den forbindelse vurderer flere kommunale tovholdere også, at ledelsesopbakningen generelt har været større i dagtilbuddene end i fritidsordninger og skoler, hvilket kan være med til at forklare forskellene i implementeringsgrad på tværs af institutionerne. Generelt tyder det også på, at skolerne og fritidsordningerne har oplevet større udskiftning blandt både ledere og medarbejdere i løbet af projektperioden, end tilfældet er i de deltagende dagtilbud. Konkret har skolerne og fritidsordningerne derfor lidt under løbende kompetence- og videnstab i personalegruppen, hvilket har hæmmet implementeringen af samarbejdets indsatser. Afgangen af personale har ikke alene den konsekvens, at skolen mister personale, der er bekendt med indsatsområderne og har deltaget i kompetenceudviklingen, men ligeledes at det har været svært at fastholde og opbygge et tydeligt ejerskab af projektet blandt medarbejderne. Det skyldes ifølge de kommunale tovholdere blandt andet, at det særligt er igennem læringskonsulenternes kompetenceudviklingsaktiviteter, at medarbejderne får blod på tanden og opnår ejerskab af indsatsen for tosprogede børn og unge. Kompetenceudviklingen skaber således den nødvendige forståelse af og motivation for indsatsens formål, der bidrager positivt til fremdriften i implementeringen af konkrete indsatser og aktiviteter. Løbende medarbejderudskiftning fungerer herigennem som en betydelig barriere for særligt skolernes implementering. Vi skal se bort fra, hvad vi synes eller tror, vi ved. Det handler om faglighed. Vi skal simpelthen være dygtigere og mere ambitiøse på de tosprogede børns vegne. Endelig nævner de kommunale tovholdere, at der på tværs af institutionstyper er en risiko for, at personalet i udgangspunkt har negative forventninger til tosprogede børn og unges muligheder for at udvikle sig fagligt og sprogligt. De kommunale tovholdere er derfor også meget positive i forhold til læringskonsulenternes kompetenceudviklingsaktiviteter, da opfattelsen er, at det bidrager til personalets forståelse af tosprogede børns forudsætninger for læring og udvikling. Dette bidrager til, at ledere og medarbejdere i de deltagende institutioner bliver mere ambitiøse på vegne af tosprogede børn og unge.

48 Slutevaluering 46 Det at få kendskab til god praksis i andre kommuner, og hvordan praksis hviler på et forskningsmæssigt grundlag. Dertil er det meget motiverende at høre andre fortælle om deres måder at gøre det på. Det kan være med til at sætte spejl op for den måde, man selv gør det på. Så det er på den måde meget værd at komme ud fra sin egen matrikel. I forlængelse heraf peger flere kommunale tovholdere på, at det har været en væsentlig drivkraft for implementeringen af samarbejdets indsatser, at personalet oplever, at der sker en faglig og sproglig progression blandt de tosprogede børn som følge af indsatsen. Dette er således med til at understrege overfor ledere og medarbejdere i deltagende institutioner, at det nytter at arbejde målrettet med at løfte tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Dokumentationen af progression for det enkelte barn er således med til at motivere såvel som til at bekræfte, at indsatsen er vigtig og værd at prioritere, hvilket kan sikre fremdriften i implementeringen. Dette kan ligeledes være en årsag til, at dagtilbuddene er længere i implementeringsprocessen end øvrige institutioner, fordi dagtilbuddene i langt højere grad end de deltagende skoler og fritidsordninger er godt i gang med at etablere en dataunderstøttet praksis på tosprogsområdet som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Dette kommer til udtryk ved, at flere dagtilbud systematisk og regelmæssigt gennemfører sprogvurderinger blandt tosprogede børn i institutionen, selvom den dataunderstøttede praksis også fortsat kan forbedres i dagtilbuddene. Endelig fremhæver de kommunale tovholdere, at gode muligheder for sparring og videndeling på tværs af deltagende kommuner og institutioner har været en væsentlig drivkraft i implementeringen af samarbejdets indsatser såvel som den generelle fremdrift i projektet. De kommunale tovholdere oplever således, at ledere og pædagogisk personale generelt har sat stor pris på, at de som led i samarbejdet med læringskonsulenterne har haft rig mulighed for at mødes i netværk af ligesindede på fx temadagene. Som led i kompetenceudviklingsaktiviteterne har der således været plads til, at kommunale konsulenter, ledere og medarbejdere i deltagende institutioner har kunnet udveksle gode erfaringer såvel som at sparre om konkrete og ofte fælles udfordringer. Dette har således også været et meget virkningsfuldt element i læringskonsulenternes understøttelse af implementeringen. 4.2 Har indsatsen styrket målstyringskulturen i deltagende kommuner og institutioner? Et af evalueringens undersøgelsesspørgsmål omhandler, hvorvidt det målrettede samarbejde har styrket målstyringskulturen i deltagende kommuner og institutioner. For at vurdere, om samarbejdet med læringskonsulenterne har styrket målstyringskulturen på tosprogsområdet, undersøger vi i dette afsnit udviklingen i de kommunale tovholderes og deltagende institutioners besvarelser af surveyundersøgelsen mellem baseline- og slutevalueringen. Udviklingen i dagtilbuddenes og skolernes målstyringskultur 16 indfanges ved hjælp af fire indeks, der afspejler forskellige dimensioner af arbejdet med målstyring: Indeks 1 afspejler, hvordan institutionernes ledelse og organisering understøtter institutionernes indsats for tosprogede børn og unge. Indeks 2 afspejler sammenhængen mellem de opstillede mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling i institutionerne og de nationalt og kommunalt fastsatte mål, og hvordan institutionerne arbejder med at indfri målene. Indeks 3 afspejler, hvordan institutionerne arbejder med løbende målstyring. 16 Fritidsordninger og SFO er er ikke medtaget i analysen, da kun et begrænset antal har besvaret spørgeskemaet ved både baseline- og slutmålingen.

49 Slutevaluering 47 Indeks 4 afspejler, hvordan og hvor ofte institutionerne følger op på de opstillede mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling og løbende evaluerer graden af målopfyldelse. I figurerne nedenfor sammenlignes skolernes og dagtilbuddenes gennemsnit på indeksene om målstyring ved baseline- og slutmålingen. Der gennemføres endvidere en variansanalyse for at vurdere, om der er statistisk signifikante forskelle på de fire indeks om målstyring mellem baseline- og slutevalueringen. Figur 4.4: Udviklingen i gennemsnitlige målstyringsscorer for dagtilbud N = Variationen dækker over, at ikke alle dagtilbud har besvaret hele spørgeskemaet i både baseline- og slutmålingen. Note: * = angiver, at der er statistisk signifikante forskelle i gruppernes gennemsnitlige scorer på de fire indeks om målstyring mellem baseline- og slutevalueringen. Indeks 4 går fra 1-6. Overordnet set viser figuren, at der er sket en generel positiv udvikling i arbejdet med målstyring i de deltagende dagtilbud fra baseline- til slutmålingen. Medarbejderne i deltagende dagtilbud angiver således, at der er sket en lille positiv udvikling i ledelsens og organiseringens understøttelse af indsatsen for tosprogede børn og unge (fremgang på 0,2). Ligeledes oplever medarbejderne, at der i højere grad er sammenhæng mellem de lokale mål for tosprogsindsatsen og de kommunale og nationale mål på området (fremgang på 0,1). På institutionsniveau er der ligeledes sket en fremgang i andelen af dagtilbud, hvor medarbejderne oplever, at den løbende målstyring har udviklet sig i den rigtige retning (fremgang på 0,2). Imidlertid oplever medarbejderne i de deltagende dagtilbud ikke, at der er sket en positiv udvikling i forhold til opfølgningen på målene for tosprogede børn (tilbagegang på 0,1). Det samme billede gør sig desuden gældende for udviklingen i skolernes målstyringskultur fra baseline- til slutmålingen, der fremgår af figuren nedenfor.

50 Slutevaluering 48 Figur 4.5: Udviklingen i gennemsnitlige målstyringsscorer for skoler N = Variationen dækker over, at ikke alle skoler har besvaret hele spørgeskemaet i både baseline- og slutmålingen. Note: * = angiver, at der er statistisk signifikante forskelle i gruppernes gennemsnitlige score på de fire indeks om målstyring mellem baseline- og slutevalueringen. Indeks 4 går fra 1-6. Overordnet set viser figuren således her, at der er sket en generel positiv udvikling i arbejdet med målstyring i de deltagende skoler fra baseline- til slutmålingen. Ledere og medarbejderne i deltagende skoler angiver således, at der er sket en lille positiv udvikling i ledelsens og organiseringens understøttelse af indsatsen for tosprogede børn og unge (fremgang på 0,2). Ligeledes oplever ledere og medarbejdere, at der i højere grad er sammenhæng mellem de lokale mål for tosprogsindsatsen og de kommunale og nationale mål op området (fremgang på 0,2). På institutionsniveau er der ligeledes sket en fremgang i andelen af skoler, hvor ledere og medarbejderne oplever, at den løbende målstyring har udviklet sig i den rigtige retning (fremgang på 0,1). Imidlertid oplever ledere og medarbejderne i de deltagende skoler ikke, at der er sket en positiv udvikling i forhold til opfølgningen på målene for tosprogede børn. For hverken dagtilbuddene eller skolerne er forskellen mellem de forskellige dimensioner af målstyringskultur fra baseline- til slutmålingen statistisk signifikant, ligesom der heller ikke er statistisk signifikante forskelle mellem institutionernes målstyringskultur. På baggrund af surveyundersøgelserne kan vi dermed ikke konkludere, at læringskonsulenternes målrettede rådgivning har haft en positiv betydning for målstyringskulturen i de deltagende institutioner, selvom der er tendenser til en positiv udvikling på flere dimensioner af målstyringskultur. Her er det imidlertid centralt, at institutionerne allerede i baselinemålingen vurderede, at deres målstyringskultur var meget stærk, hvilket de høje gennemsnitlige scorer på indeksene for målstyring i baselinemålingen også indikerer. På baggrund af de kvalitative interviews er det imidlertid Rambølls vurdering, at målstyringen er mindre stærk i praksis, end hvad surveyundersøgelsen umiddelbart indikerer. Casebesøgene viser, at der er stor forskel på, hvordan ledere og medarbejdere i institutionerne forstår begrebet målstyring, og hvornår de vurderer, at arbejdet med tosprogede børn og unge er kendetegnet af en stærk målstyring. Samtidig er det dog også vurderingen, at målstyringskulturen er blevet stærkere i en stor del af de deltagende institutioner, men at institutionerne fortsat er i gang med at opbygge en praksis med at opstille og følge op på mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling.

51 Slutevaluering 49 Rådgivningsindsatsen har også været målrettet de kommunale tovholdere, og derfor ser vi nærmere på, om målstyringskulturen er styrket på kommunalt niveau. Kommunernes målstyringskultur indfanges ved hjælp af to indeks, der repræsenterer forskellige dimensioner af kommunens arbejde med målstyring: Indeks 1 handler om, hvordan kommunen i samarbejde med de deltagende institutioner arbejder med lokale forandringsteorier og opstiller mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Indeks 2 handler om, hvordan og hvor ofte kommunen i fællesskab med institutionerne følger op på de opstillede mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling og løbende evaluerer graden af målopfyldelse. I figuren nedenfor sammenlignes de kommunale tovholderes gennemsnit på indeksene om målstyring mellem baseline- og slutmålingen. Der gennemføres endvidere en variansanalyse for at vurdere, om der er statistisk signifikante forskelle på indeksene om målstyring mellem baseline- og slutmålingen. Figur 4.6: Udviklingen i gennemsnitlige målstyringsscorer på kommunalt niveau N = Variationen dækker over, at ikke alle kommunale tovholdere har besvaret hele spørgeskemaet i både baseline- og slutmålingen. Note: * = angiver, at der er statistisk signifikante forskelle i de kommunale tovholderes gennemsnitlige scorer på de to indeks om målstyring mellem baseline- og slutevalueringen. Som det fremgår af figuren ovenfor, kan der identificeres en statistisk signifikant forskel mellem baseline- og slutmålingen på de gennemsnitlige scorer på indeks 2, der afspejler kommunernes praksis med at følge op på og evaluere mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. De kommunale tovholdere oplever således, at der er sket en tilbagegang i kommunernes opfølgning og evaluering på mål på tosprogsområdet. Samtidig fremgår det af figuren, at der ikke har været en udvikling i praksis med at opstille lokale forandringsteorier og mål fra baseline- til slutmålingen. Det kan imidlertid være udtryk for, at kommunerne allerede ved opstarten af samarbejdet udarbejdede forandringsteorier og opstillede mål for samarbejdet og i mange tilfælde også forud for baselinemålingen mens det at arbejde med forandringsteorien i praksis og følge op på målene endnu ikke er en forankret del af den kommunale indsats for tosprogede børn og unge. Analyserne tyder således ikke umiddelbart på, at samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam har medvirket til at styrke kommunernes målstyringskultur, når målstyringskultur udtrykkes som praksis i forhold til at udarbejde forandringsteori, opstille mål og bruge forandringsteorien handlingsrettet i indsatsen for tosprogede børn og unge. Det er dog Rambølls vur-

52 Slutevaluering 50 dering, at kommunerne i stigende grad har fokus på at styrke arbejdet med data og datadrevne forandringer, og det indikerer, at kommunerne fortsat er i gang med at opbygge målstyringskulturen på tosprogsområdet. 4.3 Har indsatsen ført til større helhedsorientering i tosprogsindsatsen? Et af evalueringens undersøgelsesspørgsmål handler om, hvorvidt det målrettede samarbejde med læringskonsulenterne har styrket helhedsorienteringen i arbejdet med tosprogede børn og unge i de deltagende kommuner og institutioner. Med helhedsorientering menes blandt andet, om indsatser for tosprogede børn og unge er sammenhængende og koordineret på tværs af kommunens forvaltningsområder, om indsatser for tosprogede børn og unge videreføres i overgange fra fx dagtilbud til skoler, og om der er udviklet strukturer og rammer for samarbejdet om indsatser på tværs af institutionstyper. For at vurdere om samarbejdet med læringskonsulenterne har styrket helhedsorienteringen på tosprogsområdet, undersøger vi i dette afsnit udviklingen i de kommunale tovholderes samt deltagende skolers og dagtilbuds besvarelser af surveyundersøgelsen mellem baseline- og slutevalueringen 17. I figurerne nedenfor undersøges først udviklingen i den oplevede helhedsorientering på tosprogsområdet for dagtilbuddene og dernæst for skolerne mellem baseline- og slutevalueringen. Figur 4.7: Oplevet helhedsorientering i pct. dagtilbud N=26. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om helhedsorientering. Figuren viser, at der for dagtilbuddene er en stigning i andelen af respondenter, der angiver, at de i høj eller i meget høj grad oplever, at der er sammenhæng mellem samarbejdets indsatser og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge mellem baseline- og slutmålingen (stigning på 4 procentpoint). Imidlertid er udviklingen omvendt, når vi ser på oplevelsen af koordinering på tosprogsområdet i kommunen. Her oplever medarbejdere og ledere i dagtilbuddene, at der er sket en negativ udvikling i koordineringsbestræbelserne. Andelen af dagtilbud, hvor ledere og medarbejdere angiver, at der i høj eller i meget høj grad sker en koordinering af indsatser for tosprogede børn på tværs i kommunen falder således fra baseline- til slutmåling (fald på 8 procentpoint). 17 Fritidsordninger og SFO er er ikke medtaget i analysen, da kun et begrænset antal har besvaret spørgeskemaet ved både baseline- og slutmålingen.

53 Slutevaluering 51 Stort set det samme billede gør sig gældende for de deltagende skoler. Dette fremgår af figuren nedenfor og uddybes efterfølgende. Figur 4.8: Oplevet helhedsorientering i pct. skoler N=21. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om helhedsorientering. Som det fremgår af figuren, falder andelen af skoler, hvor ledere og medarbejdere i høj eller i meget høj grad oplever, at der er sammenhæng mellem deres indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge (tilbagegang på 10 procentpoint). Kun en tredjedel af respondenterne på skolen svarer således positivt på dette spørgsmål ved slutevalueringen. Ligeledes er udviklingen i skolernes oplevelse af koordineringen af indsatser på tværs i kommunen er negativ fra baseline- til slutmålingen. Andelen af skoler, hvor ledere og medarbejdere angiver, at der i høj grad eller i meget høj grad sker en koordinering af indsatser for tosprogede børn på tværs i kommunen falder over tid (fald på 4 procentpoint). For hverken dagtilbuddene eller skolerne er forskellen i den oplevede helhedsorientering mellem baseline- og slutmålingen dog statistisk signifikant, og det er dermed ikke muligt at konkludere, at læringskonsulenternes målrettede rådgivning har haft hverken en positiv eller negativ betydning for helhedsorienteringen i de deltagende kommuner set fra medarbejdernes perspektiv. Dette billede stemmer også overens med resultaterne fra casebesøgene. Her ser vi generelt, at helhedsorienteringen generelt ikke er lige så meget i fokus eller tillægges lige så stor vægt på institutionsniveau, som de øvrige organisatoriske indsatsområder, fx opbygningen af en målstyringskultur og kapacitet til at arbejde med tosprogede børn og unges faglighed, sprogudvikling og trivsel. I de kvalitative interviews tillægges helhedsorientering således kun værdi, når det bidrager til at skabe sammenhæng i institutionernes egne indsatser for tosprogede børn og unge. Spørgsmålet er imidlertid, om den målrettede rådgivning har haft en positiv betydning for de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i kommunens indsatser for at styrke tosprogede børn og unges faglige, trivselsmæssige og sproglige udvikling. Dette ser vi nærmere på i figuren nedenfor, der viser udviklingen i de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i de kommunale indsatser for tosprogede børn og unge mellem baseline- og slutmålingen. Det bemærkes, at det kun er kommunale tovholdere i kommuner med tidlige indsatser, der har besvaret spørgsmål om helhedsorienteringen i indsatser for tosprogede børn og unge.

54 Slutevaluering 52 Dette skyldes, at det hovedsageligt er kommunale tovholdere, som arbejder med tidlige indsatser, der beskæftiger sig med overgange og sammenhænge på tværs af institutionstyper. Figur 4.9: Oplevet helhedsorientering i pct. blandt kommunale tovholdere N=11. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af kommunale konsulenter, der har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om helhedsorientering. Figuren viser, at der generelt er sket en markant positiv udvikling i de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i kommunens indsatser for tosprogede børn og unge mellem baseline- og slutmålingen. Den største positive udvikling (fremgang på 37 procentpoint) er sket på spørgsmålet, der handler om, hvorvidt kommunen har fælles procedurer, der sikrer, at relevant viden følger barnet på tværs af institutionerne i kommunen, hvor næsten to tredjedele af de kommunale tovholdere svarer ved slutmålingen, at det i høj eller i meget høj grad er tilfældet. Der er ligeledes sket en meget markant stigning i andelen af kommunale konsulenter, der svarer bekræftende på, at der er udviklet fælles årshjul for institutionerne mellem baseline- og slutmålingen (fremgang på 30 procentpoint). På spørgsmålet om, hvorvidt der på kommunalt niveau følges op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene, er der imidlertid en tilbagegang i de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen. Andelen af kommunale tovholdere, der angiver, at det i høj eller i meget høj grad er tilfældet, er således halveret fra baseline- til slutmålingen. Dette billede stemmer også overens med institutionernes oplevelse af, at der sker en begrænset opfølgning på tosprogede forældres oplevelse af overgange. Selvom der er en markant positiv udvikling i de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i kommunens indsatser for tosprogede børn og unge, er udviklingen dog ikke statistisk signifikant mellem baseline- og slutmålingen. Vi kan dermed ikke konkludere, at læringskonsulenternes rådgivningsindsats har haft positive effekter for helhedsorienteringen i den kommunale tosprogsindsats. Resultaterne ovenfor indikerer dog alligevel, at der er en positiv tendens i udviklingen af en kommunal tosprogsindsats, der er sammenhængende på tværs af forvaltningsområder og institutioner i kommunen set fra de kommunale tovholderes perspektiv. Det er et væsentligt resultat, idet det alt andet lige må forventes, at arbejdet med at skabe sammenhæng i hele den kommu-

55 Slutevaluering 53 nale tosprogsindsats er et vigtigere fokusområde for kommunale konsulenter end for deltagende institutioner, der i højere grad har haft fokus på at udvikle den pædagogiske praksis i arbejdet med tosprogede børn og unge. 4.4 Har indsatsen ført til større lokal kapacitet til at arbejde med tosprogsområdet? Et andet af evalueringens undersøgelsesspørgsmål handler om, hvorvidt samarbejdet med læringskonsulenterne har styrket kapaciteten i deltagende kommuner og institutioner til at arbejde med tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. En stor del af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam involverer således også, at det pædagogiske personale og de kommunale tovholdere deltager i en lang række kurser, temadage, workshops og lignende, der har til formål at styrke den lokale kapacitet på tosprogsområdet. I dette afsnit ser vi nærmere på, om læringskonsulenternes kompetenceudviklingsaktiviteter har været med til at styrke kvaliteten i kommuners og institutioners arbejde med tosprogede børn og unge såvel som kapaciteten til at løfte tosprogsområdet bredt set. For at vurdere dette undersøger vi udviklingen i de kommunale tovholderes samt deltagende skolers og dagtilbuds besvarelser af surveyundersøgelsen mellem baseline- og slutevalueringen 18. Analysen trækker dog ligeledes på data fra de kvalitative interviews. I figuren nedenfor sammenligner vi udviklingen i medarbejdere og lederes vurdering af kapaciteten i deltagende dagtilbud ved baseline- og slutmålingen. 18 Fritidsordninger og SFO er er ikke medtaget i analysen, da kun et begrænset antal har besvaret spørgeskemaet ved både baseline- og slutmålingen.

56 Slutevaluering 54 Figur 4.10: Vurdering af kapacitetsopbygningen i deltagende dagtilbud i pct. N=29. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om kapacitetsopbygning. Som det fremgår af figuren, er der stor spredning i udviklingen af institutionernes samlede kapacitet til at arbejde målrettet med indsatserne for tosprogede børn blandt medarbejdere og ledere i dagtilbud. Eksempelvis er andelen af dagtilbud, hvor medarbejdere og ledere angiver, at de i institutionen i høj eller i meget høj grad har de kompetencer og redskaber, de skal bruge til at arbejde målrettet med indsatsen for tosprogede børn og unge i institutionen, således faldet fra baseline- til slutmålingen (tilbagegang på 7 procentpoint). Det er dog fortsat over halvdelen af de deltagende dagtilbud, der mener, at der er kompetencer til at løfte tosprogede børns sproglige og trivselsmæssige udvikling i institutionen. Ligeledes tilkendegiver medarbejdere og ledere i to tredjedele af dagtilbuddene, at institutionens ressourcepersoner understøtter kompetenceudviklingen i deres institution ved at bidrage til gennemførelse af indsatser for tosprogede børn og unge. Her er der således sket en mindre fremgang i dagtilbuddenes vurdering af den lokale kapacitetsopbygning (stigning på 4 procentpoint). Selvom analysen viser, at der er en tilbagegang i vurderingen af kapacitet for halvdelen af udsagnene i figuren, er det værd at bemærke, at der tale om en meget begrænset tilbagegang (mellem 3-8 procentpoint), og at der generelt er en stor andel af dagtilbuddene, hvor ledere og medarbejdere vurderer, at de har de rette kompetencer til at arbejde målrette med at styrke den faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling for tosprogede børn og unge. Her er det dog et opmærksomhedspunkt, at det kun er i to tredjedele af dagtilbuddene, at ledere og medarbejdere angiver, at de i høj eller i meget høj grad har adgang til og løbende deler forsk-

57 Slutevaluering 55 ningsbaseret viden om, hvad der virker i indsatsen for tosprogede børn og unge. Selvom der er tale om en fremgang fra baseline- til slutmålingen (på 7 procentpoint), tyder det på, at der her er et betydeligt udviklingspotentiale i forhold til yderligere at styrke og kvalificere indsatsen for tosprogede børn i dagtilbud. I figuren nedenfor sammenligner vi udviklingen i medarbejdere og lederes vurdering af kapaciteten i deltagende skoler ved baseline- og slutmålingen. Figur 4.11: Vurdering af kapacitetsopbygning i deltagende skoler i pct. N=24. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om kapacitetsopbygning. Figuren viser, at der overordnet set er sket en tilbagegang eller opbremsning i vurderingen af den samlede kapacitet til at arbejde målrettet med tosprogede børn og unge i de deltagende skoler fra baseline- til slutmålingen. Det er således bemærkelsesværdigt, at kun en fjerdedel af skolerne vurderer, at institutionens ressourcepersoner i høj eller i meget høj grad bidrager til kapacitetsopbygningen i institutionen ved fx at udvikle materialer, afholde minikurser, afholde tema- og inspirationsoplæg og lignende. Dette kan imidlertid skyldes, at ikke alle skoler har en systematik for, hvordan de medarbejdere, der deltager i læringskonsulenternes kursusaktiviteter, deler deres viden med skolens øvrige medarbejdere. Her er resultaterne imidlertid ikke konsistente, i og med at det fortsat er over halvdelen af skolerne, hvor ledere og medarbejdere angiver, at skolens ressourcepersoner understøtter kompetenceudviklingen på skolen igennem planlægning og gennemførelse af indsatser.

58 Slutevaluering 56 Det tyder således på, at ressourcepersonerne alligevel understøtter kapacitetsopbygningen på institutionen, dog mere igennem en hands-on approach end via videndeling i form af oplæg eller lignende. Her er det dog også værd at bemærke, at flere af de interviewede ressourcepersoner peger på, at det har været særligt givende, når faglærerne har været på kursus, fordi det har skabt en større generel interesse for sprogarbejdet på skolerne, så der i højere grad efterspørges samarbejde mellem fx DSA-vejledere og faglærere. Kompetenceudviklingsaktiviteterne kan således have været med til at sparke døren ind for øget samarbejde mellem faglige fyrtårne og faglærerne på de deltagende skoler. I forlængelse heraf er der dog også en betydelig negativ udvikling i ledere og medarbejderes vurdering af, om de på skolen har adgang til og deler løbende forskningsbaseret viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede børn og unge (tilbagegang på 25 procentpoint). Andelen af skoler, hvor medarbejdere og ledere vurderer, at de i høj eller i meget høj grad har adgang til forskningsbaseret viden om, hvad der virker i indsatsen for tosprogede børn og unge, er således halveret fra baseline- til slutmålingen. Som ved analysen af kapaciteten i de deltagende dagtilbud tyder det således på, at der her er et betydeligt potentiale for at kvalificere indsatsen for tosprogede børn og unge yderligere ved i højere grad at få forskningsbaseret viden i spil i den pædagogiske praksis. Trods den negative eller manglende udvikling i skolernes vurdering af institutionens kapacitet på tosprogsområdet angiver medarbejdere og ledere på halvdelen af skolerne fortsat, at de i høj eller i meget høj grad har de kompetencer og redskaber, de skal bruge til at arbejde målrettet med indsatsen for tosprogede børn og unge på skolerne (50 pct.). Generelt tyder det dog fortsat på, at ledere og medarbejdere i dagtilbuddene overordnet set vurderer udbyttet af læringskonsulenternes kompetenceudviklingsaktiviteter mere positivt end de deltagende lærere, hvorfor de i højere grad end lærerne føler sig klædt på til at arbejde med tosprogede børn. En forklaring herpå er blandt andet skolernes arbejde med at implementere folkeskolereformen. Telefoninterviews med de kommunale tovholdere bekræfter dette billede, hvor flere fortæller, at reformen på skoleområdet mange steder har betydet en stor udskiftning i medarbejder- og ledergruppen, der har bremset fremdriften i projektet lokalt. I forlængelse af det præsenterer figuren nedenfor de kommunale tovholderes vurdering af kommunens kapacitet såvel som kompetenceudviklingsbehov i forhold til tosprogsområdet ved baseline- og slutevalueringen.

59 Slutevaluering 57 Figur 4.12: Kommunale tovholderes vurdering af kommunernes kapacitetsopbygning i pct. N= Variationen skyldes, at ikke alle kommunale tovholdere har besvaret hele spørgeskemaet ved både baseline- og slutmåling. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om kapacitetsopbygning. Som figuren viser, er der for 3 ud af 5 udsagn en stigning i andelen af positive vurderinger af kommunens samlede kapacitet for de kommunale tovholdere fra baseline- til slutevalueringen. Dette gør sig særligt gældende på spørgsmålet, der handler om, hvorvidt kommunen tilbyder efteruddannelse til relevante medarbejdere, der kan klæde dem på til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge (stigning på 13 procentpoint). Det er imidlertid kun omkring en tredjedel af tovholderne, der svarer bekræftende på, at de har udarbejdet planer for kompetenceudvikling og efteruddannelse af kommunens medarbejdere i forhold til at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling. Det er dog fortsat en fremgang i forhold til baselinemålingen (fremgang på 12 procentpoint). Endelig er der en tilbagegang i andelen af kommunale tovholdere, der angiver, at de løbende afdækker institutionernes behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse i forhold til arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling (fald på 13 procentpoint). Som supplement til ovenstående billede har vi ligeledes gennemført en række statistiske variansanalyser af udviklingen i medarbejdere og lederes samt kommunale tovholderes samlede vurdering af institutioners kapacitet til at arbejde med indsatser for tosprogede børn og unge. Analyserne viser, at der ikke er sket en statistisk signifikant positiv udvikling i medarbejdere og lederes vurdering af, at de er godt klædt på til at arbejde med tosprogede børn og unge fra baselinetil slutmålingen. Alt i alt giver analyserne derfor ikke anledning til at konkludere, at der er sket en styrkelse af institutionernes og kommunernes kapacitetsopbygning som følge af samarbejdet med læringskonsulenterne. Dette resultatet nuanceres dog på baggrund af de gennemførte casebesøg, hvor mange medarbejderne på tværs af institutionerne oplever, at de mangler tid til og rum for at udforme, planlægge og gennemføre nye indsatser for tosprogede børn og unge. De statiske analyser skal således også ses i en kontekst, hvor ledere såvel som medarbejdere oplever et ressourcepres, der begrænser muligheden for at afprøve og vedligeholde nye kompetencer i praksis.

60 Slutevaluering 58 Baseret på de kvalitative interviews er det vores vurdering, at de fleste institutioner overordnet set er tilfredse med udbyttet af de kompetenceudviklingsaktiviteter, de deltager i via samarbejdet med læringskonsulenterne. Ifølge interviewene inspirerer kompetenceudviklingsaktiviteterne deltagerne, giver dem ekstra viden om tosprogede og øger herigennem institutionernes samlede kapacitet på tosprogsområdet. Nogle institutioner giver dog udtryk for, at kurserne med fordel kunne målrettes forskellige typer af institutioner samt forskellige klassetrin og aldersgrupper i højere grad, end tilfældet er i dag. Samtidig påpeger de medarbejdere, der har arbejdet med tosprogsområdet i mange år, at kursernes indhold kunne være mere specialiserede. En mere specialiseret kompetenceudvikling efterspørges desuden særligt blandt medarbejdere og ledere i institutioner med en meget høj andel tosprogede. Det er dog vores indtryk, at det pædagogiske personale generelt oplever, at samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam har øget deres viden om tosprogede elever og deres forudsætninger samt bidraget til, at deltagende institutioner har fået yderligere kompetencer til at løfte tosprogede børn og unge. 4.5 Hvilket udbytte får deltagende institutioner og kommuner af rådgivningen? I forlængelse af ovenstående har vi også undersøgt, hvilket udbytte ledere, medarbejdere og kommunale tovholdere generelt oplever at have fået af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Medarbejdere og ledere i de deltagende institutioner såvel som de kommunale tovholdere er således blevet bedt om at vurdere deres udbytte af og tilfredshed med læringskonsulenternes rådgivningsindsats i surveyundersøgelsen ved baseline- og slutmålingen. I figuren nedenfor præsenteres institutionernes samlede vurdering af samarbejdet med læringskonsulenterne ved baseline- hhv. slutmålingen. Det bemærkes, at billedet er det samme, når resultaterne opdeles på institutionstype, hvorfor vi kun afrapporterer resultaterne på tværs af institutionerne nedenfor.

61 Slutevaluering 59 Figur 4.13: Institutionernes tilfredshed med læringskonsulenterne i pct. N=56. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af institutioner, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om tilfredshed med læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge. Som det fremgår af figuren, har der været en positiv udvikling fra baseline- til slutmålingen i institutionernes oplevelse af, at læringskonsulenternes rådgivning fører til en højere faglighed på tosprogsområdet (stigning på 5 procentpoint). Ligeledes ser vi en positiv udvikling i institutionernes vurdering af balancen mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og kravene til institutionernes egen arbejdsindsats i projektet (stigning på 15 procentpoint) samt i vurderingen af, at læringskonsulenterne tilpasser deres rådgivning til institutionernes praksis (stigning på 2 procentpoint). Der har dog været en negativ udvikling i blandt andet institutionernes vurdering af, at læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at de har større fokus på indfrielse af deres mål (fald på 8 procentpoint), og at rådgivningen bidrager til større prioritering af indsatsen for tosprogede børn og unge (fald på 15 procentpoint). Sidstnævnte er formentlig en del af en større tendens, hvor tosprogsområdet nedprioriteres kommunalt. Dette kommer således også til udtryk i telefoninterviewene med de kommunale tovholdere, hvor en stor del af tovholderne fortæller, at tosprogsområdet generelt er rykket længere ned på den politiske dagsorden i kommunerne 19. Det er dog ligeledes vigtigt at bemærke, at figuren viser, at der fortsat er en betydelig andel institutioner, hvor medarbejdere og ledere svarer bekræftende på samtlige udsagn om udbyttet af læringskonsulenternes rådgivning. Dette vidner om, at de deltagende institutioner generelt oplever samarbejdet som udbytterigt. 19 Det bemærkes i den forbindelse, at interviewene er gennemført i efteråret Imidlertid er det læringskonsulenternes indtryk, at tosprogsområdet igen har stor bevågenhed i kommunerne, bl.a. som følge af den nuværende flygtningestrøm.

62 Slutevaluering 60 I figuren nedenfor præsenteres de kommunale tovholderes samlede vurdering af samarbejdet med læringskonsulenterne ved baseline- hhv. slutmålingen. Figur 4.14: Kommunale tovholderes tilfredshed med læringskonsulenterne i pct. N= Variationen skyldes, at ikke alle kommunale tovholdere har besvaret hele spørgeskemaet ved både baseline- og slutmåling. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af kommunale tovholdere, der har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om tilfredshed. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der også stor spredning i de kommunale tovholderes vurdering af udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenterne mellem baseline- og slutmålingen. Der er således en positiv udvikling i de kommunale tovholderes vurdering af, at læringskonsulenternes rådgivning bidrager til en højere faglighed på tosprogsområdet (fremgang på 13 procentpoint), at rådgivningen er tilpasset kommunens praksis (fremgang på 19 procentpoint), og at rådgivningen er med til at klæde kommunens konsulenter på til at rådgive institutionerne om deres indsats for at styrke tosprogede børn og unges sprog og faglighed (fremgang på 37 procentpoint). Endelig er der en markant fremgang i vurderingen af, at balancen mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og tovholdernes arbejdsindsats er passende (fremgang på 40 procentpoint). Andelen af de kommunale tovholdere, der vurderer, at de som kommune har ejerskab af de igangsatte indsatser, er imidlertid konstant mellem baseline- og slutmålingen. På de øvrige spørgsmål i figuren har der været en negativ udvikling i de kommunale tovholderes vurdering af udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenterne. Der er således en mindre andel kommunale tovholdere, der ved slutmålingen relativt til baselinemålingen vurderer, at rådgivningen bidrager til et større fokus på at indfri kommunens mål på tosprogsområdet og til planlægningen og anvendelse af evalueringer. Den negative udvikling er dog begrænset (mellem 6-7 procentpoint).

63 Slutevaluering 61 I den forbindelse er det dog væsentligt at bemærke, at mere end halvdelen af de kommunale tovholdere vurderer udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenterne positivt på 8 ud af 9 udsagn i figuren ovenfor. Det vidner om, at det oplevede udbytte af samarbejdet generelt og endda i overvejende grad vurderes positivt af de kommunale tovholdere. I telefoninterviewene med de kommunale tovholdere er der også stor spændvidde i vurderingen af de forskellige aspekter ved samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Størstedelen af de kommunale tovholdere har en positiv oplevelse af samarbejdets udbytte, herunder særligt i forhold til elevernes sproglige udvikling. Derudover understreger tovholderne, at det er givende, at medarbejderne får nye faglige input og mulighed for sparring på tværs af de deltagende institutioner gennem kompetenceudviklingen med læringskonsulenterne. På en skala fra 0-10 vurderer 15 af de 20 kommunale tovholdere i den forbindelse, at den samlede gevinst af samarbejdet med læringskonsulenterne er 6 eller derover. I forhold til rådgivningen målrettet de kommunale tovholdere er billedet mere varieret. Nogle tovholdere peger på, at de oplever læringskonsulenternes rådgivning og faglige sparring som en værdifuld og vigtig driver i projektet, mens andre har en oplevelse af, at læringskonsulenterne enten har været for styrende i dialogen og tilrettelæggelsen af projektet eller ikke har deltaget nok i projektet. Ligeledes er der stor forskel på, om de kommunale tovholdere oplever, at læringskonsulenterne er lydhøre over for virkeligheden i kommunerne og har tilstrækkeligt kendskab til den lokale praksis til at rådgive institutionerne målrettet. Det er desuden Rambølls vurdering, at etableringen af gode samarbejdsrelationer mellem de kommunale tovholdere og læringskonsulenterne spiller en stor rolle for de kommunale tovholderes vurdering af og tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Det relationelle aspekt ved samarbejdet kan således også have betydning for, hvordan kommunale tovholdere opfatter udbyttet af projektet. I den forbindelse er der en særlig risiko forbundet med stor udskiftning af de læringskonsulenter, der er tilknyttet den enkelte kommune. De kommunale tovholdere giver således udtryk for, at fremdriften i projektet ofte lider under udskiftning i læringskonsulentkorpset, fordi det kan føles, som om man starter forfra, når nye læringskonsulenter tilknyttes kommunen. Omvendt oplever læringskonsulenterne også, at stor udskiftning blandt de kommunale tovholdere kan bremse fremdriften i projektet. Kontinuitet og overleveringen ved udskiftning i læringskonsulentkorpset såvel som kommunale tovholdere kan dermed også have betydning for graden af succes i vejlednings- og rådgivningsprojekter.

64 Slutevaluering STYRK SPROGET I dette kapitel undersøger vi de organisatoriske resultater, som læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har været med til at skabe på kommunalt og lokalt plan i de kommuner, der deltager i Styrk Sproget. Mere specifikt undersøges det, om samarbejdet har ført til en styrket målstyringskultur og helhedsorientering i arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Kapitlet viser, at Der er en generel positiv udvikling i dagtilbuddenes målstyringskultur fra baseline- til slutmålingen. Imidlertid viser analysen også, at dagtilbuddenes praksis med løbende målstyring fortsat er en udfordring og ikke er forbedret siden baselinemålingen. Der er ingen og/eller en negativ udvikling i målstyringskulturen på kommunalt niveau fra baseline- til slutmålingen. Der er dog flere kommuner, der ved slutmålingen bruger en forandringsteoretisk tilgang på tosprogsområdet. Der er en positiv udvikling i den oplevede helhedsorientering for både dagtilbud og kommunale tovholdere fra baseline- til slutmålingen. Dette indikerer, at helhedsorienteringen og sammenhængen på tværs af tosprogsindsatser i kommunen er styrket som led i Styrk Sproget-indsatsen. Analyserne er baseret på surveyundersøgelser blandt kommunale tovholdere såvel som medarbejdere og ledere i deltagende dagtilbud ved baseline- og slutmålingen 20. At der i analysen kun ses på de organisatoriske resultater i de deltagende dagtilbud skyldes, at kun et begrænset antal skoler og fritidsordninger har deltaget i surveyundersøgelsen ved både baseline- og slutmålingen. Datagrundlaget for skoler og fritidsordninger er således for spinkelt til at gennemføre analyserne. Dette hænger tæt sammen med, at langt de fleste Styrk Sproget-kommuner har fokus på tidlige indsatser for at styrke tosprogede børns sproglige og trivselsmæssige udvikling i førskolealderen. 5.1 Har indsatsen styrket målstyringskulturen i deltagende kommuner og institutioner? Et af evalueringens undersøgelsesspørgsmål omhandler, hvorvidt Styrk Sproget har styrket målstyringskulturen i de deltagende kommuner og institutioner. For at vurdere om læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har styrket målstyringskulturen på tosprogsområdet, undersøger vi i dette afsnit udviklingen i de kommunale tovholderes og deltagende dagtilbuds besvarelser af surveyundersøgelsen mellem baseline- og slutevalueringen. Udviklingen i dagtilbuddenes målstyringskultur indfanges ved hjælp af fire indeks, der afspejler forskellige dimensioner af arbejdet med målstyring: Indeks 1 afspejler, hvordan institutionernes ledelse og organisering understøtter institutionernes indsats for tosprogede børn og unge. Indeks 2 afspejler sammenhængen mellem de opstillede mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling i institutionerne og de nationalt og kommunalt fastsatte mål, og hvordan institutionerne arbejder med at indfri målene. 20 Da kun meget få skoler og SFO er (én skole og tre SFO er) har deltaget i surveyundersøgelsen ved både baseline- og slutmålingen, er det ikke muligt at gennemføre analyserne for de skoler og SFO er, der har deltaget i Styrk Sproget.

65 Slutevaluering 63 Indeks 3 afspejler, hvordan institutionerne arbejder med løbende målstyring. Indeks 4 afspejler, hvordan og hvor ofte institutionerne følger op på de opstillede mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling og løbende evaluerer graden af målopfyldelse. I figuren nedenfor sammenlignes dagtilbuddenes gennemsnit på indeksene om målstyring ved baseline- og slutmålingen. Der gennemføres endvidere en variansanalyse for at vurdere, om der er statistisk signifikante forskelle på de fire indeks om målstyring mellem baseline- og slutevalueringen. Figur 5.1: Udviklingen i gns. målstyringsscorer for dagtilbuddene N= Variationen skyldes, at ikke alle dagtilbud har besvaret hele spørgeskemaet ved både baseline- og slutmålingen. Note: * = angiver, at der er statistisk signifikante forskelle i gruppernes gennemsnitlige scorer på de fire indeks om målstyring mellem baseline- og slutmåling. Som det fremgår af figuren, er der en generel tendens til, at dagtilbuddene angiver, at de har en høj grad af målstyring både ved baseline- og slutmålingen, ligesom der på flere punkter er sket en positiv udvikling fra baseline- til slutmålingen. Medarbejdere og ledere i deltagende dagtilbud oplever således, at ledelsen og organiseringen i højere grad er med til at understøtte indsatsen for tosprogede børn og unge ved slutmålingen end ved baselinemålingen (fremgang på 0,2). Ligeledes vurderer ledere og medarbejdere i dagtilbuddene, at der i højere grad er sammenhæng mellem de opstillede mål i dagtilbuddene og de kommunale hhv. nationale mål for tosprogsindsatsen (fremgang på 0,2). Det tyder altså på, at medarbejderne i dagtilbuddene ved slutevalueringen oplever, at målstyringskulturen på tosprogsområdet er styrket som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Imidlertid viser analysen også, at dagtilbuddenes praksis med løbende målstyring ikke er forbedret fra baseline- til slutmåling. Løbende målstyring fx ved, at forandringsteorien bruges til at prioritere indsatser og aktiviteter, der kan bidrage til at indfri de opstillede mål for tosprogede børn, er fortsat ikke en integreret del af arbejdet for tosprogede børn i mange af de deltagende dagtilbud. Ligeledes viser analysen, at arbejdet med løbende at følge op på og evaluere målene for

66 Slutevaluering 64 tosprogede børns faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling fortsat kun sker i nogen grad i de deltagende dagtilbud. Analysen viser også, at der ikke er en statistisk signifikant udvikling i dagtilbuddenes vurdering af målstyringskulturen i de deltagende kommuner, og det er derfor ikke muligt at konkludere, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning i Styrk Sproget har bidraget til at løfte målstyringen på området. Generelt vurderes det således, at der fortsat er potentiale for at løfte arbejdet med at opstille og følge op på målene for tosprogede børns faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling i Styrk Sproget. Det er dog fortsat interessant at undersøge, om den landsdækkende rådgivning har haft betydning for målstyringskulturen set fra de kommunale tovholderes perspektiv. Dette indfanges ved hjælp af to indeks, der repræsenterer forskellige dimensioner af kommunens arbejde med målstyring: Indeks 1 handler om, hvordan kommunen i samarbejde med de deltagende institutioner arbejder med lokale forandringsteorier og opstiller mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Indeks 2 handler om, hvordan og hvor ofte kommunen i fællesskab med institutionerne følger op på de opstillede mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling og løbende evaluerer graden af målopfyldelse. I figuren nedenfor sammenlignes de kommunale tovholderes gennemsnit på indeksene om målstyring mellem baseline- og slutmålingen. Der gennemføres endvidere en variansanalyse for at vurdere, om der er statistisk signifikante forskelle på indeksene om målstyring mellem baseline- og slutevalueringen. Det undersøges altså, om Styrk Sproget har bidraget til en styrket målstyringskultur i kommunerne i form af øget samarbejde om målene for tosprogsindsatsen med deltagende institutioner og opfølgning på de opstillede mål for tosprogede børn og unge. Figur 5.2: Udviklingen i gns. målstyringsscorer for kommunale tovholdere N= 5-9. Variationen skyldes, at flere kommunale tovholdere ved slutmålingen angiver, at de har opstillet en forandringsteori for tosprogsindsatsen i kommunen. Note: * = angiver, at der er statistisk signifikante forskelle i de kommunale tovholderes gennemsnitlige scorer på de to indeks om målstyring mellem baselineundersøgelsen og slutevalueringen. Som det fremgår af figuren, er der sket en tilbagegang i andelen af kommunale tovholdere, der angiver, at de har opstillet en lokal forandringsteori og bruger forandringsteorien som styringsredskab på kommunalt niveau (tilbagegang på 0,2). Imidlertid er det værd at bemærke, at antallet af kommunale tovholdere, der ved slutmålingen angiver, at de har opstillet en forandringsteori for tosprogsindsatsen, næsten er fordoblet fra baselinemålingen (fra 5 til 9 kommunale tovhol-

67 Slutevaluering 65 dere). Dette indikerer, at Styrk Sproget alligevel har medført, at flere kommuner anvender en forandringsteoretisk tilgang i arbejdet med tosprogsindsatsen, der er et af kerneelementerne i en god målstyringskultur. Samtidig er gennemsnittet for indekset om lokale forandringsteorier og opstilling af mål meget høj ved både baseline- og slutmålingen (4,4 og 4,2). Dette indikerer ligeledes, at kommunerne i høj grad samarbejder med de deltagende institutioner om lokale forandringsteorier og opstiller mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Analysen viser dog samtidig, at kommunernes praksis med at følge op på og evaluere målene for tosprogsindsatsen ikke er forbedret fra baseline- til slutmålingen. De kommunale tovholdere i Styrk Sproget-kommunerne oplever således kun i nogen grad, at der følges på de opstillede mål i samarbejde med institutionerne. Dette indikerer, at der fortsat er et forbedringspotentiale i forhold til at styrke den løbende evaluering af målopfyldelsen for tosprogsindsatsen i Styrk Sproget. Generelt skal det bemærkes, at der ikke er en statistisk signifikant udvikling i de kommunale tovholderes vurdering af målstyringskulturen på tosprogsområdet fra baseline- til slutmålingen, og det er dermed ikke muligt at konkludere, at læringskonsulenternes landsdækkende rådgivningsindsats har bidraget til at styrke arbejdet med at opstille og følge op på mål for tosprogede børns faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Dette understreger yderligere, at der fortsat er potentiale for at løfte arbejdet med at opstille og følge op på målene for tosprogede børns faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling i Styrk Sproget. Gennemsnittene for kommunale tovholdere, ledere og medarbejderes vurdering af målstyringskulturen er imidlertid meget høje og over middel for samtlige indeks for dagtilbud og kommuner ved både baseline- og slutmålingen. Det betyder, at de deltagende dagtilbud og kommuner vurderer, at de allerede inden deres deltagelse i Styrk Sproget har haft en høj grad af målstyringskultur. Dette er således en mulig forklaring på, at der ikke kan dokumenteres en statistisk signifikant udvikling, idet det typisk er sværere at løfte en allerede god praksis med målstyringskultur det sidste stykke. På baggrund af de kvalitative interviews er det imidlertid Rambølls vurdering, at målstyringen er mindre stærk i praksis, end hvad surveyundersøgelsen umiddelbart indikerer. Casebesøgene viser, at der er stor forskel på, hvordan ledere og medarbejdere i institutionerne forstår begrebet målstyring, og hvornår de vurderer, at arbejdet med tosprogede børn og unge er kendetegnet af en stærk målstyring. Samtidig er det dog også vurderingen, at målstyringskulturen er blevet stærkere i en stor del af de deltagende institutioner, men at institutionerne fortsat er i gang med at opbygge en praksis med at opstille og følge op på mål for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling, herunder ikke mindst at følge de tosprogede børns faglige, sproglige og trivselsmæssige progression. At der ikke er gennemført flere sprogvurderinger og trivselsundersøgelser i Styrk Sproget-kommunerne, end tilfældet er, bakker også op om, at praksis med løbende målstyring i høj grad fortsat kan forbedres. 5.2 Har indsatsen ført til en større helhedsorientering i tosprogsindsatsen? Et af evalueringens undersøgelsesspørgsmål handler om, hvorvidt læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har styrket helhedsorienteringen i arbejdet med tosprogede børn og unge i de kommuner og institutioner, der indgår i Styrk Sproget. Med helhedsorientering menes blandt andet, om indsatser for tosprogede børn og unge er sammenhængende og koordineret på tværs af kommunens forvaltningsområder, om indsatser for tosprogede børn og unge videreføres i overgange fra fx dagtilbud til skoler, og om der er udviklet strukturer og rammer for samarbejdet om indsatser på tværs af institutionstyper. For at vurdere om samarbejdet med læringskonsulenterne har styrket helhedsorienteringen på tosprogsområdet i Styrk Sproget-kommunerne, undersøger vi i dette afsnit udviklingen i de

68 Slutevaluering 66 kommunale tovholderes samt deltagende dagtilbuds besvarelser af surveyundersøgelsen mellem baseline- og slutevalueringen 21. I figuren nedenfor kigger vi nærmere på, om læringskonsulenternes landsdækkende rådgivning har haft en positiv betydning for dagtilbuddenes oplevelse af helhedsorienteringen i kommunens tosprogsindsatser mellem baseline- og slutevalueringen. Figur 5.3: Oplevet helhedsorientering i indsatser for tosprogede børn i dagtilbuddene i pct. N=29. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af dagtilbud, hvor medarbejderne har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om helhedsorientering. For dagtilbuddene ses der en stigning i antallet af dagtilbud, hvor medarbejdere og ledere angiver, at de i høj eller i meget høj grad oplever, at der er sammenhæng mellem Styrk Sprogetindsatsen og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge. Ved baselinemålingen angiver lige under halvdelen af dagtilbuddene (48,2 pct.), at de oplever, at der er sammenhæng mellem Styrk Sproget-indsatsen og de øvrige indsatser for tosprogede børn og unge i kommunen, mens dette gør sig gældende for lidt over halvdelen af dagtilbuddene (55,1 pct.) ved slutmålingen. Det tyder derfor på, at Styrk Sproget har styrket sammenhængen mellem Styrk Sproget-indsatsen i dagtilbuddene og de øvrige indsatser for tosprogede børn og unge i kommunen. Ved spørgsmålet om, hvorvidt dagtilbuddene oplever, at indsatser for tosprogede børn koordineres på tværs af fx kommunens forvaltninger, ses en endnu større stigning fra baseline- til slutmåling. Ved slutmålingen angiver lidt over halvdelen af dagtilbuddene (51,7 pct.), at de oplever, at indsatser for tosprogede børn og unge koordineres på tværs i kommunen. Dette er en væsentlig stigning (13,8 procentpoint) i forhold til baselinemålingen. Analyserne tyder dermed på, at den landsdækkende rådgivning har bidraget positivt til helhedsorienteringen i tosprogsindsatsen i de deltagende dagtilbud. Ved slutevalueringen oplever lidt over halvdelen af dagtilbuddene i høj eller i meget høj grad, at indsatserne for tosprogede børn og unge hænger sammen på tværs af forskellige indsatser i kommunen. Nedenstående figur viser udviklingen i de kommunale Styrk Sproget-tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i indsatserne for tosprogede børn og unge mellem baselineundersøgelsen og slutevalueringen. 21 Da kun meget få skoler og SFO er (én skole og tre SFO er) har deltaget i surveyundersøgelsen ved både baseline- og slutmålingen, er det ikke muligt at gennemføre analyserne for de skoler og SFO er, der har deltaget i Styrk Sproget.

69 Slutevaluering 67 Figur 5.4: Oplevet helhedsorientering i indsatser for tosprogede børn i pct. blandt kommunale tovholdere N=12 for baselinemålingen og N=10 for slutmålingen. Variationen skyldes, at ikke alle kommunale tovholdere har besvaret hele spørgeskemaet ved slutmålingen. Note: Medtaget i procentfordelingen er andelen af kommunale tovholdere, der har svaret i høj grad eller i meget høj grad til spørgsmålene om helhedsorientering. Figuren ovenfor viser, at de kommunale tovholdere generelt oplever, at helhedsorienteringen i kommunens indsatser for tosprogede børn og unge er styrket fra baseline- til slutmålingen. Således er andelen, der svarer i høj eller i meget høj grad til spørgsmålene om helhedsorientering steget for samtlige spørgsmål på nær ét. For størstedelen af spørgsmålene er der endvidere tale om væsentlige stigninger. Langt størstedelen af tovholderne (80 pct.) angiver, at de har faste procedurer, der sikrer gode overgange mellem institutionerne for tosprogede børn og unge. Ved baselinemålingen svarede kun halvdelen af de kommunale tovholdere positivt på samme spørgsmål. Et flertal af kommunerne (60 pct.) svarer endvidere, at de har procedurer, der sikrer, at relevant viden følger barnet på tværs af kommunens institutioner, samt at kommunens tosprogsindsats er sammenhængende på tværs af forvaltningsområder. Ved baselinemålingen svarer under halvdelen (hhv. 41,6 pct. og 25 pct.) positivt på samme spørgsmål, hvilket indikerer, at Styrk Sproget-indsatsen har ført til en styrket helhedsorientering i kommunerne. Imidlertid er det ikke på alle dimensioner, at de kommunale tovholdere oplever en stigning i eller en høj grad af helhedsorientering. Det drejer sig bl.a. om spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne følger op på, at sprogindsatser videreføres på tværs af overgange mellem kommunens institutioner, samt på spørgsmålet om, hvorvidt der følges op på tosprogede forældres oplevelse af overgange. Kun en lille andel af de kommunale tovholdere (hhv. 20 pct. og 10 pct.) svarer, at de på kommunalt niveau følger op på, om sprogindsatserne videreføres i overgangene mellem institutioner hhv. på tosprogede forældres oplevelse af overgangene. Spørgsmålet om videreførelse af sprogindsatserne er tilmed det eneste spørgsmål, hvor kommunerne oplever en tilbagegang (tilbagegang på 5 procentpoint) i den oplevede helhedsorientering mellem baseline- og slutmålingen. Generelt viser analyserne således, at helhedsorienteringen i indsatsen for tosprogede børn og unge er styrket i både dagtilbud og i kommunerne som følge af Styrk Sproget. Det tyder på, at Styrk Sproget har bidraget til at skabe en tydeligere sammenhæng på tværs af tosprogsindsatser i kommunen. Ligeledes ser det ud til, at samarbejdet har medført, at flere kommuner har faste procedurer for gode overgange mellem dagtilbud, skole og fritidsordninger for tosprogede børn og unge, selvom der ikke nødvendigvis følges op på, om procedurerne efterleves i praksis.

70 Slutevaluering GODE ERFARINGER FRA PRAKSIS Dette kapitel sætter fokus på de gode erfaringer i arbejdet med tosprogede børn og unge, som konsulenter, ledere og medarbejdere i de deltagende kommuner og institutioner har gjort sig som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam i regi af 20 samarbejdskommuner såvel som i regi af Styrk Sproget. Kapitlet indeholder beskrivelser af indsatser og aktiviteter, som kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere oplever som særligt virkningsfulde i forhold til at styrke tosprogede børn og unges faglige, sproglig og trivselsmæssige udvikling. Vi har derfor også valgt at fokusere på særligt perspektivrige indsatsområder i håb om, at det kan inspirere andre i det fortsatte arbejde med at løfte tosprogsområdet på kommunalt og lokalt plan. I kapitlet sættes der fokus på følgende overordnede spørgsmål: Hvordan skaber vi gode overgange for tosprogede børn i praksis? Hvordan bliver sprogarbejdet en integreret del af hverdagen i institutionerne? Hvordan arbejder vi i praksis med øget forældreinddragelse? Hvordan får vi den bedste viden i spil i den pædagogiske praksis? Hvordan følger vi systematisk op på, om vores indsatser virker efter hensigten? For hvert af spørgsmålene kigger vi først nærmere på, hvad det konkrete indsatsområde indeholder, og hvad formålet med at styrke praksis indenfor indsatsområdet er. Dernæst undersøges det med afsæt i konsulenters, lederes og medarbejderes konkrete erfaringer, hvad forudsætningerne er for at arbejde målrettet med indsatsområdet og drive en succesfuld forandring af praksis. Endelig indeholder afsnittene også en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med indsatsområdet i det enkelte dagtilbuds eller den enkelte fritidsordnings og skoles hverdag. 6.1 Hvordan skaber vi gode overgange for tosprogede børn i praksis? Et af de perspektivrige indsatsområder handler om at skabe gode overgange for tosprogede børn fra børnelivet i dagtilbud til livet i fritidsordningen og skolen. Overordnet set drejer det om at sikre genkendelighed og tryghed igennem hele tosprogede børns institutionsliv. Når de fysiske rammer, de voksne og de daglige aktiviteter i fritidsordningen og skolen er genkendelige fra dagtilbuddet, er overgangen mindre overvældende for det enkelte barn, og det skaber plads til ny læring og fortsat udvikling i den nye institution. At skabe gode overgange handler imidlertid også om, at de voksne taler mere og bedre sammen, så silotænkningen nedbrydes, og sprogindsatsen videreføres på tværs af dagtilbud, fritidsordning og skole. Et vigtigt element i overgangsarbejdet er dermed også den gode overlevering. Pædagoger og lærere i fritidsordning og skole får således de bedste betingelser for at videreføre sprogindsatsen for tosprogede børn, når de får indsigt i dagtilbuddets viden om barnet og barnets sproglige forudsætninger. Endelig handler det også om at hjælpe tosprogede forældre godt igennem overgangen, så forældrene kan være med til at bakke op om barnets vej fra børne- til skoleliv. Dette indebærer blandt andet, at forældrene mødes med de samme forventninger på tværs af dagtilbud, fritidsordning og skole, og at der er en rød tråd i sprogarbejdet, så der også skabes genkendelighed for forældrene. Formålet med overgangsarbejdet er således at sikre, at viden om barnet ikke går tabt, og at sprogindsatsen videreføres bedst muligt i overgangene, så risikoen for, at barnets sproglige udvikling stagnerer, minimeres.

71 Slutevaluering Metoder til styrkede overgange for tosprogede børn og unge I interviews med ledere og medarbejdere i de deltagende dagtilbud, fritidsordninger og skoler understreges det, at der er en række forhold, som i praksis understøtter det målrettede og effektive overgangsarbejde. For det første er kendskab til hinandens praksis en afgørende forudsætning for, at det pædagogiske personale kan tage livtag med silotænkningen og tilrettelægge de sproglige aktiviteter, så der skabes en rød tråd i sprogindsatsen på tværs af dagtilbud, fritidsordning og skole. I den forbindelse har de deltagende institutioner gode erfaringer med jobswap, hvor dagtilbuddenes, fritidsordningernes og skolernes pædagogske personale (særligt i indskolingen) bytter job for en dag. Dette giver en meget konkret indsigt i den virkelighed, som den enkelte lærer og pædagog befinder sig i til hverdag, hvilket giver et godt udgangspunkt for i fællesskab at drøfte mulige indsatser og aktiviteter, der kan gennemføres i den pædagogiske praksis på tværs af institutionerne. I forlængelse af ovenstående fremhæves relationel koordinering også som en væsentlig forudsætning for det gode overgangssamarbejde. Relationel koordinering handler om at sikre, at aktiviteter i de enkelte dagtilbud, fritidsordninger og skoler alle bidrager til at løfte en fælles arbejdsopgave, nemlig at styrke tosprogede børns faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling i overgange. Dette forudsætter, at det pædagogiske personale i dagtilbud, fritidsordninger og skoler har fælles mål for og viden om det gode overgangsarbejde, at der er en gensidig respekt for hinandens fagligheder, og at der sker en god og hyppig udveksling af viden på tværs af institutionerne. Ledere og medarbejdere i deltagende institutioner peger i den forbindelse på, at konkrete fælles projekter som fx afvikling af idrætsdage på tværs af institutioner og fælles kompetenceudvikling for medarbejdere i dagtilbud, skoler og fritidsordninger kan være med til at opbygge en stærkere relationel koordinering af arbejdet med at skabe gode overgange for tosprogede børn og unge. Endelig forudsætter det gode overgangsarbejde også, at der udarbejdes redskaber og procedurer, som kan understøtte overleveringen af viden om tosprogede børn og unge mellem dagtilbud, fritidsordninger og skoler. Dette kan bl.a. indebære, at der etableres en fast praksis med at afvikle overleveringsmøder med deltagelse af sprogvejledere og sprogpædagoger fra dagtilbuddet samt kommende klasselærere og pædagoger fra skolen og fritidsordningen. Samtidig har flere kommuner udviklet overgangsskemaer, der udfyldes i dagtilbuddet og strukturer dialogen på overleveringsmøderne. Overgangsskemaet fungerer som en form for oversigt over og tjekliste for de oplysninger, som skal viderebringes i overgangen. Det er hensigten, at skemaet skal sikre, at relevant viden (fx resultater fra sprogvurderinger) følger barnet på tværs af overgange mellem institutioner Konkrete redskaber i overgangsarbejdet De deltagende kommuner og institutioner har derudover gjort sig en række konkrete erfaringer med at sikre det gode overgangsarbejde som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Eksempelvis har deltagende institutioner i en kommune udviklet en fælles strategi for læsning og sprogstimulering, som indebærer, at medarbejdere i dagtilbud, fritidsordninger og skolernes indskoling alle bruger dialogisk læsning og fokusord i sprogarbejdet med tosprogede børn. Genkendeligheden sikres desuden ved, at de samme bøger bruges i den dialogiske læsning i alle institutioner. Samtidig har særligt flere dagtilbud gode erfaringer med at lave skattekister i dagtilbuddets storbørnsgruppe, der følger børnene, når de starter i fritidsordningen eller skolen. Skattekisten indeholder eksempelvis tegninger af børnenes forventninger til fritidsordningen eller skolen, der hænges op i den nye institution. Herved skabes der også sammenhæng og genkendelighed i læringsrummet for tosprogede børn, der overgår fra dagtilbud til fritidsordning og/eller skole.

72 Slutevaluering 70 Endelig er det en fast praksis i mange institutioners overgangsarbejde, at storbørnsgruppen jævnligt besøger fritidsordningen eller skolen frem mod overgangen. Ofte besøger storbørnsgruppen fritidsordningen mindst én gang om ugen, hvor der er tilrettelagt faste pædagogiske aktiviteter i fritidsordningens pædagogiske værksted, som skal forberede børnene på overgangen. Hensigten er, at børnene løbende vænner sig til de nye rammer, aktiviteter og voksne i fritidsordningen, så det bliver en tryg oplevelse at starte i den nye institution. Dette sker eksempelvis ved, at børnene i de pædagogiske værksteder er med til at udsmykke fritidsordningens lokaler, så det opleves som deres institution, allerede inden børnene starter i institutionen. I mange tilfælde gennemføres de samme aktiviteter desuden i forbindelse med overgangen fra fritidsordning til skole, selvom det typisk foregår i en lavere kadence. Rotationspædagoger baner vejen for sammenhængende sprogindsatser Hvordan sikres den røde tråd i sprogindsatsen på tværs af tosprogede børns overgang fra børneliv til skoleliv? På en skole er svaret rotationspædagoger, der følger tosprogede børn i dagtilbuddenes storbørnsgruppe i overgangen til fritidsordning og skole. Skolen har valgt at udvikle to helt nye stillinger, der besættes af pædagoger, som skal lave opsøgende arbejde i de dagtilbud og fritidsordninger, skolen samarbejdet mest med. Pædagogernes opgave bliver at varetage inklusions- og overgangsarbejde for såvel tosprogede børn som øvrige børn i dagtilbuddenes storbørnsgruppe, som de følger fra efteråret og frem til skolestart året efter. I den periode skal pædagogerne lære børnene at kende og gøre børnene trygge ved skolens personale, så børnene har mere mod på at starte i skole. Samtidig er det hensigten, at pædagogerne skal opbygge et indblik i dagtilbuddenes praksis med sprogarbejdet, så pædagogerne kan videreføre sprogindsatsen efter skolestart og understøtte de børn, der har sproglige vanskeligheder. Dette skal give tosprogede børn en god start på deres nye liv i skolen. I en kommune har man desuden udviklet en pjece til tosprogede forældre med 10 gode råd til, hvordan man som forældre kan arbejde med sproget og dermed kan give sit barn et godt fundament for læring med hjemmefra. Pjecen indeholder eksempelvis forslag til, hvordan forældrene kan arbejde med at styrke deres børns sproglige færdigheder, fx ved at synge sange på modersmålet. Pjecen udleveres til forældrene af personalet i både dagtilbud, fritidsordning og skole for på den måde at understøtte forældrenes oplevelse af, at de samme forventninger til deres sprogindsats gør sig gældende på tværs af kommunens institutioner. 6.2 Hvordan bliver sprogarbejdet en integreret del af hverdagen i institutionerne? Skal tosprogede børn og elever have et fagligt og sprogligt løft, forudsætter det, at sprogarbejdet er en integreret del af hverdagen i dagtilbud, fritidsordninger og skoler. Integreret sprogarbejde handler således om at have øget fokus på sprog i alle pædagogiske aktiviteter og sammenhænge. For skolerne kommer dette bl.a. til udtryk ved at intensivere indsatsen for at få sproget ind i alle fag og have øget fokus på faglig læsning, mens det for dagtilbuddene og fritidsordningerne ofte indebærer en opprioritering af sprogstimuleringsindsatsen i form af øget brug af integrerede sprogstrategier, hverdagssamtalen og dialogisk læsning. Et fælles træk i indsatsen for at gøre sprogarbejdet til en integreret del af den pædagogiske praksis er et øget fokus på at skabe flere muligheder for anvendelsesorienteret eller praksisnær læring for tosprogede børn og elever. Anvendelsesorienteret læring handler om at koble praktiske erfaringer og oplevelser på undervisningens eller de pædagogiske aktiviteters faglige indhold, som kan danne grobund for en dybere faglig læring. Det kan eksempelvis ske ved, at

73 Slutevaluering 71 tosprogede børn, som arbejder med biler i sprogværkstedet, også får muligheden for at undersøge en motor som led i sprogstimuleringsaktiviteterne. Formålet med i højere grad at integrere sprogarbejdet i den pædagogiske praksis er at sikre, at tosprogede børns sprogudvikling stimuleres i alle de sammenhænge, som børnene og eleverne er en del af i dagtilbud, fritidsordning og skole. Ifølge ledere og medarbejdere i de deltagende institutioner gavner dette ikke kun tosprogede elever. Det kan skabe et større fagligt udbytte af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter for alle børn og elever Metoder til at integrere sprogarbejdet i praksis At integrere sproget i den fagfaglige undervisning eller i de pædagogiske aktiviteter er imidlertid en ny opgave for mange lærere og pædagoger, der ikke tidligere har arbejdet intensivt med sproglige indsatser. I den forbindelse peger ledere og medarbejdere i interviewene på, at en række organisatoriske forhold forudsætter arbejdet med sprog til hverdag. For det første understreges det i interviewene, at opbakning og prioritering fra ledelsens side er alfa og omega for at få sprogarbejdet til at lykkes i praksis. Ledelsens prioritering af tid og ressourcer fungerer således som rammebetingelse for, at sprogarbejdet kan gennemføres og fastholdes i en hektisk hverdag. I den forbindelse peger ledere i deltagende institutioner også på, at deres fornemste opgave er at skabe rum for, at medarbejderne kan arbejde med mindre grupper af tosprogede børn ad gangen, at det er muligt at koble sprogarbejdet til oplevelser og ekskursioner uden for institutionerne, og at relevante redskaber, såsom tablets og kameraer, er tilgængelige for det pædagogiske personale. At fastholde fokus på sprogarbejdet kan samtidig understøttes ved, at ledelsen i samarbejde med det pædagogiske personale øremærker og skemalægger timer til sprogarbejdet. Vi har en rimelig viden om, hvad der virker, fordi vi har arbejdet med sprog i mange år, men vi prøver hele tiden at udvikle nye sproglege og sprogaktiviteter. Her bruger vi rigtig meget vores talepædagog, som er en god sparringspartner. Jeg fik fx et spil af hende, der handler om sætningsopbygning, og det fungerer rigtig godt. Det er samtidig en væsentlig pointe, at integreret sprogarbejde understøttes af og forudsætter, at lærere og pædagoger har adgang til sparring fra faglige fyrtårne og ressourcepersoner med stor indsigt i arbejdet med sprog. Muligheden for at få sparring fra sprogvejledere, DSA-vejledere, talepædagoger og sprogpædagoger m.fl. er således afgørende for, om og hvordan sproget integreret i den pædagogiske praksis. Sparringen kan eksempelvis indebære, at en talepædagog bistår medarbejderne i dagtilbuddene med at finde konkret inspirationsmateriale og lærings-apps med sproglige dimensioner, eller at en DSA-vejleder i samarbejde med faglærere tilrettelægger forløb, der understøtter arbejdet med faglig læsning i fagene Konkrete redskaber i sprogarbejdet De deltagende kommuner og institutioner har gjort sig en række konkrete erfaringer med at integrere sprogarbejdet i skolernes undervisningspraksis hhv. i dagtilbuddenes og fritidsordningernes pædagogiske praksis. Det pædagogiske personale i dagtilbud og SFO er peger på dialogisk læsning, hverdagssamtalen og fokusord som særligt virkningsfulde indsatser for tosprogede børn i institutionerne. I forhold til dialogisk læsning er det pædagogernes vurdering, at dialogisk læsning især er succesfuld, når den gennemføres i mindre grupper af børn med samme sproglige forudsætninger. Dette skyldes, at det er nemmere at skabe ro og nærvær i de små grupper, og det øger børnenes koncentration om læsningen. Pædagogerne understreger også, at det er vigtigt at følge børnenes

74 Slutevaluering 72 interesser, når der arbejdes med dialogisk læsning, fordi det øger børnenes modtagelighed overfor de ord og temaer, der arbejdes med. Særligt i SFO erne har arbejdet med dialogisk læsning været en aha-oplevelse, idet dialogisk læsning som redskab er med til at systematisere sprogarbejdet på en helt ny måde. I tilrettelæggelsen af dialogisk læsning i SFO erne fremhæver medarbejderne i særlig høj grad, at teknikkerne til gentagen læsning i dialogisk læsning har været brugbare. Pædagogerne læser således de udvalgte bøger tre gange, og for hver gang bliver læsningen mindre voksenstyret, hvor særligt de ældste børn til sidst selv overtager dele af læsningen. Dette giver blandt andet børnene succesoplevelser med sprogaktiviteterne og er med til at fastholde motivationen. I dagtilbuddene er det praksis at kombinere dialogisk læsning med brugen af sprogposer, der indeholder genstande relateret til det emne, der arbejdes med i dialogisk læsning. Brugen af sprogposer indebærer, at børnene kan trække ting, fx bondegårdsdyr, julepynt eller legetøjsmad, op af posen, hvorefter pædagogerne og børnene sammen taler om, hvad tingene forestiller. Dette er blandt andet med til at understøtte udviklingen af børnenes sprogforståelse og ordforråd. Pædagogerne i SFO er og dagtilbud peger også på, at hverdagssamtalen er en af de bedste måder at gøre sprogarbejdet til en integreret del af hverdagen på. Hverdagssamtalen handler om, at alle pædagoger sætter ord på deres og børnenes handlinger og dermed tænker højt, når de interagerer med børnene. På den måde bliver det nemmere for børnene at forstå og følge med i de aktiviteter, der foregår i institutionen og øger dermed børnenes inklusion i fællesskabet i institutionen. Det pædagogiske personale oplever også, at arbejdet med fokusord er særligt udbytterigt for tosprogede børn. Arbejdet med fokusord indebærer, at det pædagogiske personale udvælger en række ord, som der arbejdes mere intensivt med i en periode. Dette sker blandt andet ved, at ordene gentages oftere og sættes i mange forskellige sammenhænge i løbet af perioden. Fokusordene illustreres ofte med billeder og piktogrammer, fordi pædagogerne oplever, at det øger børnenes sprogforståelse, at de kan sætte billeder på de ord, der arbejdes med. I særligt dagtilbuddene er det praksis, at fokusordene udvælges med udgangspunkt i og kobles til de temaer i de pædagogiske lærerplaner, der arbejdes med i institutionen. Dette bidrager også til, at sprogarbejdet integreres i alle hverdagens aktiviteter i institutionerne.

75 Slutevaluering 73 Vi tegner og fortæller sprogarbejde med førskolebørn Hvordan tilrettelægges sprogarbejdet, så det er sjovt og lærerigt for børnene? I en børnehave laver sprogpædagogen bøger med de tosprogede børn i førskolealderen, der går i sprogværkstedet. Børnene er både forfattere og illustratorer på deres egne bøger. Børnene starter med at tegne, og så spørger sprogpædagogen ind til, hvad de enkelte børns bøger skal handle om. Så skifter sprogpædagogen og børnene mellem at tale om, hvad historien handler om, og hvad børnene kan tegne, så historien bliver sammenhængende. Det er vigtigt, at der her tages udgangspunkt i det enkelte barns interesser og ideer til, hvad bogen skal handle om. Når historien er færdig, skal børnene først fortælle historien til sprogpædagogen og de andre børn i sprogværkstedet. Bagefter skriver sprogpædagogen historien ind på computer, printer den ud og samler den med tegningerne til en rigtig bog. Når hele bogen er færdig, skal børnene fortælle historien for de andre børn på stuen, der ikke går i sprogværkstedet. Herved skabes der bro mellem aktiviteterne i sprogværkstedet og sprogarbejdet på stuen. I skolen peger skoleledere, DSA-vejledere og faglærere på, at arbejdet med faglig læsning, intensive forløb med sprogstimulering for børn med sproglige vanskeligheder og fokusord er særligt virkningsfulde initiativer, når tosprogede elever skal have et fagligt og sprogligt løft. På mellemtrinnet og i udskolingen har flere skoler arbejdet med, hvordan sproget bliver en integreret del af alle fag, og hvordan undervisningen kan udvikles, så læring med sproget, gennem sproget og om sproget styrker den faglige læring. Dette sker bl.a. ved at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de sproglige udfordringer, eleverne møder i fagenes sprog, gennem brug af sprogpædagogiske aktiviteter og ved at tilrettelægge sprogbaserede undervisningsforløb. Der kan eksempelvis være tale om, at eleverne laver en sproglig logbog, hvor de holder styr på svære kernebegreber i den fagfaglige undervisning, og hvad de betyder. Der kan også være tale om, at DSA-vejlederne understøtter dansklærernes temabaserede læsning. Læser klassen eksempelvis Skammerens Datteren, kan der for hver af bogens kapitler laves plancher med hovedpersonerne, kort, fokusord og nøglebilleder, der illustrerer handlingen i bogen. Plancherne hænges op i klassen, så eleverne hele tiden kan følge med i historien og støtte sig op ad plancherne, når de skal læse og forstå bogens handlinger. Når forløbet er færdigt, gemmes alle materialerne i forløbsposer, som kan genbruges af skolens andre lærere.

76 Slutevaluering 74 Makkerlæsning sprogaktiviteter, der løfter alle elever Hvordan tilrettelægger man en sprogstimulerende undervisning, der kommer både stærke og svage elever til gode? På en skole har man gode erfaringer med en metode, der hedder makkerlæsning. Når man bruger makkerlæsning, starter man med at læseteste hele elevgruppen. Herefter deles elevgruppen på midten, og der dannes makkerlæserpar, hvor en af klassens bedste læsere sættes sammen med en af klassens svageste læsere. Hvert makkerlæserpar får udleveret en bog, der i sværhedsgrad passer til den svageste læser. Herefter læser den svageste elev højt for sin makker, og makkeren giver eleven feedback, og derefter hjælper eleverne hinanden med at genfortælle historien sammen. Efter forløbet læsetestes eleverne igen for at undersøge, om makkerlæsningen har styrket elevernes læsefærdigheder. Metoden er først blevet afprøvet på skolens 4. årgang, og lærerne fortæller, at det har været så stor en succes, at de nu kører makkerlæsning på årgang også. Særligt i indskolingen har deltagende skoler gode erfaringer med at afvikle intensive forløb med sprogstimulering for børn med sproglige vanskeligheder. På en skole arbejder man med sproglige turboforløb i sproghjørnet. I sproghjørnet bruger læreren eller sprogvejlederen dialogisk læsning og temabaseret undervisning, hvor eleverne eksempelvis har om familien, kroppen, farver og naturen. Som led i den temabaserede undervisning bruger sproglæreren eksempelvis små videoklip og fortællinger for at stimulere eleverne sprogligt. Forløbet varer 17 uger, hvor eleverne er i sproghjørnet halvanden time hver dag. 6.3 Hvordan arbejder vi i praksis med øget forældreinddragelse? Øget inddragelse af og samarbejde med tosprogede forældre er et af de indsatsområder, der på tværs af deltagende kommuner og institutioner fremhæves som allermest perspektivrige i forhold til at styrke tosprogede børn og elevers faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Overordnet set er formålet med øget forældreinddragelse at skabe sammenhæng mellem tosprogede børns læringsmiljø i dagtilbuddet, fritidsordningen og skolen på den ene side og hjemmet på den anden, så der sættes skub i barnets sproglige udvikling i barnets forskellige læringsarenaer. Det handler således om at klæde tosprogede forældre på til at udvikle et godt fundament for deres børns læring, bl.a. ved at forældrene får viden og kompetencer til at stimulere barnets udvikling af modersmålet i hjemmet. Samtidig handler det om, at tosprogede forældre i højere grad får indblik i institutionernes sprogindsats og bliver en aktiv del af deres børns institutionsliv, så de løbende kan være med til at understøtte barnets faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling og skabe motivation for læring hos det enkelte barn Metoder til øget forældreinddragelse og -samarbejde Den altovervejende forudsætning for at lykkes med i højere grad at involvere tosprogede forældre i institutionslivet og det pædagogiske personales sprogindsats er kommunikationen mellem institutionen og hjemmet. Her peger flere ledere, lærere og pædagoger på, at der er behov for at bruge alternative kommunikationsformer for at styrke tosprogede forældres forudsætninger for at involvere sig aktivt i deres barns dagligdag i dagtilbuddet, i fritidsordningen eller i skolen. I den forbindelse har de deltagende institutioner gode erfaringer med at bruge visualiseringer i form af piktogrammer og billeder i kommunikationen med forældre.

77 Slutevaluering 75 Medarbejderne er endvidere opmærksomme på, at det kan være en særlig udfordring for tosprogede forældre, at størstedelen af kommunikationen mellem institution og forældre i dag foregår elektronisk, da ikke alle tosprogede forældre har it-kompetencerne til at kommunikere via mails, intranet og lignende. For at imødekomme denne udfordring har flere institutioner valgt at oversætte særligt vigtige beskeder, der efterfølgende hænges op i institutionen. I en anden institution er medarbejderne i gang med at undersøge, om de kan opstille en computer i institutionen og en til to gange om ugen tilbyde tosprogede forældre, der har behov for det, en halv times vejledning fra en integrationsmedarbejder. Det pædagogiske personale peger dog på, at mulighederne for at gøre brug af alternative kommunikationsformer er større i fritidsordningerne og dagtilbuddene end i skolen, fordi forældrene her i højere grad interagerer med det pædagogiske personale på daglig basis. Til det arabiske forældremøde fortalte vi om de forskellige redskaber og aktiviteter, som vi laver. De ser billeder af de aktiviteter, vi laver, og vi fortæller dem, hvorfor det er godt for deres børn. Vi viser dem også, hvordan de kan stimulere deres børn derhjemme, fx at det er vigtigt, at de taler modersmålet hjemme og læser pegebøger og spiller billedlotteri. Vi guider dem også, så de kan komme nemt til tingene ved at sige, at de kan købe billedlotteri i genbrugen. Endelig er adgangen til relevant tolkebistand med til at understøtte en god kommunikation mellem det pædagogiske personale i dagtilbud, fritidsordninger og skoler og tosprogede forældre. Tolkebistanden er særligt nødvendig i forbindelse med skole-hjem-samtaler, forældremøder og overgange, fx når barnet starter i dagtilbuddet eller ved skolestart, hvor tosprogede forældre mødes af mange nye informationer og forventninger Konkrete redskaber til styrket forældreinddragelse og -samarbejde Igennem en learning-by-doing-tilgang har flere af de deltagende dagtilbud, fritidsordninger og skoler prøvet sig frem med konkrete aktiviteter, der kan understøtte en øget forældreinddragelse af tosprogede forældre. Det pædagogiske personale peger i den forbindelse på, at det er vigtigt at give tosprogede forældre et godt første indtryk af deres børns institution. I den forbindelse har mange institutioner udarbejdet en tjekliste, der bruges til første forældremøde eller skole-hjem-samtale med tosprogede forældre. Tjeklisten indeholder blandt andet en beskrivelse af de emner, som tosprogede forældre typisk har svært ved at forstå, eller som er uvante for forældrene, og som der derfor skal bruges ekstra tid på i samtalen for at klæde tosprogede forældre ordentligt på til samarbejdet med institutionens medarbejdere. Samtidig har flere institutioner haft stor succes med at afholde forældremøde eller formøde til forældremødet på modersmål og oplever, at det øger forældrenes engagement. Forældremøder på modersmål kan ligeledes kombineres med sociale aktiviteter, hvor der fx serveres aftensmad efter mødet, så forældrene også kan lære hinanden at kende. Derudover har man på en enkelt skole gode erfaringer med, at tosprogede mønsterbrydere holder oplæg om betydningen af at få en god uddannelse. Dette sker for at vise tosprogede forældre, at deres børns skolegang har stor betydning for børnenes livsmuligheder, og at det dermed er vigtigt, at de bakker op om børnenes læring derhjemme. Ligeledes arbejder mange institutioner med at målrette kommunikationen til tosprogede forældre. Eksempelvis hænger medarbejderne i et af dagtilbuddene billeder op ved barnets garderobeskab af de ting, som forældrene skal huske at tage med i dagtilbuddet dagen efter, fx rent overtøj, bleer og lignende, og det har medført, at flere forældre rent faktisk medbringer de ting, som barnet mangler i dagtilbuddet. I et andet dagtilbud har medarbejderne udviklet et ur, der viser, hvornår barnet skal bringes og hentes i institutionen. I fritidsordninger og skoler har man

78 Slutevaluering 76 desuden gode erfaringer med at tage billeder af de bøger, eleverne læser i skolen, og sende dem med eleverne hjem, så forældrene selv kan låne bøgerne på biblioteket og fortsætte læsningen derhjemme. Generelt er det erfaringen, at det er vigtigt at klæde tosprogede forældre på til at arbejde med sproget derhjemme. Flere institutioner har eksempelvis valgt at afholde workshops for tosprogede forældre, hvor forældrene prøver de sprogstimulerende aktiviteter, som til dagligt gennemføres i institutionen, ligesom forældrene får et oplæg om vigtigheden af, at tosprogede børn også lærer deres modersmål og forældrenes muligheder for at understøtte dette. Dette indebærer ofte også, at forældrene på egen hånd prøver aktiviteter som fx dialogisk læsning på mødet, så de har lettere ved at give sig i kast med sprogstimuleringen derhjemme. Der kan dog også være tale om, at lærerne og pædagogerne viser forældrene film af, hvordan der arbejdes med sproget i institutionerne. Samtidig er det praksis i mange dagtilbud og fritidsordninger at tage billeder af de aktiviteter og udflugter, som gennemføres i institutionen, og hænge billederne op, så børnene kan fortælle og forklare deres forældre, hvad de har lavet i institutionen, når de bliver hentet. Hensigten er at fremme børnenes muligheder for at bruge sproget i genfortællingen af deres oplevelser. I flere institutioner printer det pædagogiske personale derudover lister med fokusord og billeder, der illustrerer fokusordene, som forældrene kan tage med og bruge derhjemme til at stimulere udviklingen af modersmålet. I andre institutioner opfordres tosprogede forældre til at skrive fokusordene på deres modersmål på de plancher, der hænger i institutionen, da det kan understøtte arbejdet med børnenes sprogudvikling i institutionen. Medarbejderne i en SFO fortæller også, at de opfordrer tosprogede forældre til at give skolen og læsningen ekstra opmærksomhed derhjemme. En af anbefalingerne er eksempelvis, at de tosprogede forældre får deres børn til at læse højt af de bøger, der arbejdes med i skolen også selvom forældrene ikke selv forstår, hvad barnet læser. På den måde er forældrene med til at tydeliggøre overfor børnene, at det er vigtigt at bruge tid på og blive god til fx læsning. Mentorordninger som redskab til styrket forældresamarbejde Hvordan fastholdes forældrenes engagement og involvering igennem tosprogede elevers skoleliv? På en skole er svaret en opprioritering af relationsarbejdet med tosprogede forældre via en nyetableret mentorordning. Som led i mentorordningen kobles der faste lærere på børn med faglige og sproglige udfordringer. Læreren skal fungerer som mentor for barnet såvel som familien, og ordningen skal herigennem sikre, at der er mindst en lærer, der har et særligt blik på barnet, barnets udvikling og fortsatte udfordringer. Samtidig skal mentoren holde regelmæssige møder med forældrene, så forældrene også oplever, at der er voksne i institutionen, som tager sig ekstra meget af deres barn, og allokere ressourcer til at håndtere barnets udfordringer. Dette skal danne udgangspunkt for opbygningen af tillidsfulde relationer mellem skolens pædagogiske personale og tosprogede forældre, der kan fastholde forældrenes involvering i barnets skolegang. Som skolelederen udtrykker det: Relationerne er det, som holder børn og forældre på sporet. Derfor er arbejdet med relationsdannelse vigtigt, og det opprioriterer vi nu med mentorordningen. 6.4 Hvordan får vi den bedste viden i spil i den pædagogiske praksis? For at den bedst tilgængelige viden kan løfte praksis i dagtilbud, fritidsordninger og skoler i forhold til at styrke tosprogede børn og unges læring og trivsel, er det alfa og omega, at viden ikke blot forbeholdes ildsjæle med særlig interesse for tosprogsområdet. Viden skal således gøres tilgængelig for hele medarbejderstaben, hvis ny viden skal bruges til at skabe bæredygtige

79 Slutevaluering 77 og effektive forandringer i den pædagogiske praksis til gavn for medarbejdere såvel som børn og elever. At få den bedste viden i spil i den pædagogiske praksis handler dermed også om, at viden deles og omsættes igennem en indsats, der løftes af ledere, ressourcepersoner og det pædagogiske personale i fællesskab. Når den bedste forsknings- og praksisbaserede viden integreres i praksis, er det muligt at høste endnu flere læringsmæssige gevinster ikke mindst for tosprogede børn og elever Metoder til at få viden i spil i praksis At videns- og evidensinformere den pædagogiske praksis er imidlertid ikke noget, man kommer sovende til. Konsulenter, ledere og medarbejdere peger således på, at en række forhold betinger institutionernes muligheder for at arbejde målrettet med at omsætte ny viden til en bedre praksis i arbejdet med tosprogede børn og unge. Her er ledelsesmæssig prioritering af og investering i arbejdet med udviklingen af best practice i institutionernes arbejde med indsatserne for tosprogede børn helt afgørende. Det står og falder med ledernes opbakning. Lærerne og pædagogerne siger gang på gang, at det ikke lykkes at omsætte nye ideer og kompetencer, hvis ikke deres leder prioriterer tiden til det. Der er nogle enkelte pædagoger og lærere, der er så gode, at de kan indføre ændringer på deres egen stue eller i deres eget klasseværelse, men det får resten af institutionen altså ikke noget ud af det. Konsulenter, ledere og det pædagogiske personale peger således på, at det kræver tid og overskud at finde og tilpasse ny forskningsbaseret viden til skolens, dagtilbuddets og fritidsordningens konkrete udfordringer og praksis. Det er lederens opgave at skabe dette rum for systematiske videndeling og vidensomsætning, der ellers hurtigt drukner i hverdagens øvrige gøremål. Det betyder også, at videndelingen skal sættes i system, fx som et fast punkt på møder i årgangsteamet eller på pædagogiske dage. Samtidig opleves det som en forudsætning for at bringe viden i spil i den pædagogiske praksis, at institutionernes medarbejdere har adgang til ressourcepersoner med et særligt indblik i tosprogsområdet og sprogstimuleringsaktiviteter, fx DSA-vejledere, talepædagoger, læsevejledere og integrationsmedarbejdere. Her er det en væsentlig pointe, at ressourcepersonernes opgave er bredere end blot at være formidlere af ny viden. Ressourcepersonerne er således i højere grad med til at kvalificere praksis, når de går helt tæt på den enkelte lærers undervisning eller det pædagogiske arbejde i dagtilbud og fritidsordning og via en hands-on-tilgang er med til at omsætte viden i praksis sammen med det pædagogiske personale Konkrete redskaber til at integrere ny viden i praksis Erfaringerne fra praksis viser, at der er flere konkrete tiltag, der kan understøtte, at ny viden bringes i spil i arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling. Medarbejderne i mange dagtilbud, fritidsordninger og skoler har således mulighed for at få sparring og rådgivning fra læsevejledere, DSA-vejledere, talepædagoger eller sprogkonsulenter. Sparringen kan eksempelvis indebære, at talepædagogen bistår medarbejderne i dagtilbuddene med at finde konkret inspirationsmateriale og lærings-apps med sproglige dimensioner eller hjælper med at tilrettelægge et forløb målrettet specifikke elementer i sprogarbejdet, fx sparring om, hvor mange skift man som pædagog har i sin dialog med børnene. Ressourcepersonerne kan også bidrage til kompetenceudvikling i de institutioner, der arbejder med indsatser for tosprogede børn og unge. Eksempelvis har man i en kommune tilrettelagt korte kompetenceudviklingsfor-

80 Slutevaluering 78 løb og temakurser, hvor læsekonsulenten blandt andet har klædt det pædagogiske personale i børnehaveklasser og i fritidsordninger på til at arbejde med dialogisk læsning i hverdagen. Samtidig er co-teaching praksis på flere skoler. Dette kan indebære, at sprog- og læsevejledere i fællesskab med faglærerne tilrettelægger undervisningsforløb, der også indeholder sproglige dimensioner. Jeg tror mindre og mindre på den klassiske kobling fra kursus til hverdag. Aktionslæring betyder, at læringen kommer til os i det rum, vi står i, i stedet for at vi kommer til læringen. Det er sådan ny viden og nye kompetencer bliver omsat. Det kræver mere i ressourcer, men det er altså det, der skal til, hvis vi vil det her. I forlængelse af ovenstående er øget brug af aktionslæring, supervision og kompetenceudvikling i praksis også aktiviteter, der fremhæves som særligt effektive i forhold til at omsætte ny viden i undervisningen eller de pædagogiske aktiviteter. Læringskonsulenterne har bl.a. været eksponenter for denne ændring i institutionernes tilgang til kompetenceudvikling, der indebærer en opprioritering i kompetenceudviklingsaktiviteter ude på den enkelte institution. Fordelen ved det er, at det bliver mere konkret for den enkelte lærer og pædagog, hvordan ny viden kan implementeres i praksis, samtidig med at implementeringen foregår i samspil med andre i teamet, på stuen eller på årgangen. Dette giver også et kompetenceløft til hele medarbejdergruppen, så lærere og pædagoger kan understøtte hinanden i at omsætte gode ideer med afsæt i forskning eller andres erfaringer. Derudover peger ledere og medarbejdere på, at en løbende og fælles drøftelse af, hvordan ny viden kan bruges i institutionens eksisterende praksis, kan være med til at fremme opbygningen af en evidens- og vidensinformeret pædagogisk praksis. Pædagogiske dage, teammøder, koordineringsmøder mv. er i den forbindelse en afgørende platform for videndeling. I nogle institutioner er det eksempelvis fast praksis, at medarbejdere skal holde oplæg for kollegaer, hver gang en medarbejder har været på kursus, ligesom flere institutioner har afsat tid til udviklingsarbejdet i institutionens årshjul. I den forbindelse skal det understreges, at den løbende videndeling sker ganske hyppigt i de institutioner, der lykkes at omsætte ny viden i den pædagogiske praksis, fx ugentligt eller hver anden uge. Her drøftes det, om og hvordan det går med at omsætte nye initiativer, og hvordan medarbejdergruppen kan bruge og støtte op om hinanden i ændringen af praksis. Endelig er det en væsentlig pointe, at det pædagogiske personale foretrækker mundtlig videndeling i fora, hvor det er muligt at stille opfølgende spørgsmål om, hvordan det ser ud i praksis, når ny viden omsættes. Her fremhæves læringskonsulenternes temadages kombination af oplæg af fx forskere med værksteder, hvor det pædagogiske personale får mulighed for at arbejde mere konkret med, hvordan det kan bruges i praksis, som særligt effektiv i forhold til opbygningen af en videns- og evidensinformeret praksis.

81 Slutevaluering 79 Videoer bringer viden i spil i den pædagogiske praksis Hvordan omsættes ny viden konkret i den pædagogiske praksis? Hvordan viser vi vejen for den vidensbaserede praksisændring? Et svar er øget brug af videoer, der både kan være med til at trække læring ud af praksis og vise, hvordan ny læring kan integreres i praksis. I flere dagtilbud bruger sprogpædagogerne video til at optage deres egen praksis med at sprogstimulere tosprogede børn i sprogværkstederne. Sprogpædagogerne bruger videoerne til at observere børnenes sproglige udvikling over tid, men også til at observere egen praksis. Dette skaber gode muligheder for at identificere, om man kan gøre noget bedre til næste gang. Samtidig bruger sprogpædagogerne videoerne til at vise kollegaer og forældrene, hvordan man helt konkret kan arbejde med sproget til hverdag. Det giver den enkelte pædagog på stuen mulighed for at stille spørgsmål undervejs, ligesom sprogpædagogerne kan forklare, hvad der sker i aktiviteterne med børnene, hvordan man reagerer på børnenes egne initiativer, og hvad man skal være opmærksom på i sprogarbejdet. Med videoerne bliver det meget tydeligt, hvordan viden om sprogstimulering helt konkret kan integreres i praksis. Videoerne bliver dermed også et kompetenceudviklingsredskab, der forholdsvis nemt kan gøre ny viden tilgængelig for en større medarbejdergruppe ad gangen. 6.5 Hvordan følger vi systematisk op på, om vores indsatser virker efter hensigten? Systematisk opfølgning på indsatser for tosprogede børn og unge samt løbende dokumentation af tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige progression drejer sig ikke blot om dokumentation for dokumentationens egen skyld. Det handler i høj grad om kerneopgaven, og hvordan kerneopgaven løftes med størst muligt lærings- og trivselsmæssigt udbytte for det enkelte barn. Systematisk opfølgning på indsatsen for tosprogede børn og unge handler om at opbygge et nødvendigt kendskab til og indblik i det enkelte barns sproglige forudsætninger og udfordringer og med afsæt heri at designe målrettede indsatser til den enkelte. Det giver det pædagogiske personale de bedste betingelser for at sikre det rigtige match mellem behov og indsats. Samtidig indebærer systematisk opfølgning, at det i højere grad bliver Vi sprogvurderer mere nu. Ofte synes pædagogerne, at de ved tingene på forhånd, men når de kommer i gang med sprogvurderingerne, kan de godt se, at de måske ikke selv kan identificere alle hullerne. Det er ny praksis. Og det har været en øjenåbner for os at se, hvornår børnene rykker, og hvor langt de rykker. muligt at se, hvornår der er behov for at justere indsatsen for tosprogede børn i institutionen, fx hvis løbende sprogvurderinger viser, at indsatsen ikke har styrket børnenes sproglige udvikling. Det er således afgørende, hvis gabet i faglige præstationer mellem et- og tosprogede børn skal lukkes, at indsatsen følges tæt og tilpasses, så tosprogede børn og unges sproglige udvikling kontinuerligt styrkes Metoder til øget systematisk opfølgning på indsatser I forlængelse af ovenstående er det væsentligt at bemærke, at særligt dagtilbuddene har rykket på etableringen af en dataunderstøttet praksis som led i samarbejdet med læringskonsulenterne, mens skolerne og fritidsordningerne fortsat halter bagud. Af denne grund tager nedenstående erfaringer primært udgangspunkt i dagtilbuddenes praksis med systematisk at følge op på indsatsen for tosprogede børn.

82 Slutevaluering 80 Disse erfaringer viser overordnet set, at det kræver en betydelig indsats at lægge trædestenene til opbygningen af en dataunderstøttet praksis på tosprogsområdet. For det første kræver det, at ledelsen går forrest og opstiller gode rammer for arbejdet med systematisk opfølgning. Det sker eksempelvis ved, at lederen prioriterer ressourcerne til, at sprogpædagogerne eller sprogvejlederen gennemfører halvårlige sprogvurderinger af institutionens tosprogede børn. Samtidig indebærer det, at institutionen har faglige fyrtårne med et særligt indblik i de forskellige opfølgnings- og måleredskaber, der bruges i den systematiske opfølgning, der dels kan bruges i gennemførelsen af den løbende opfølgning, dels kan bruges i rådgivningen af kollegaer. Her er det en særlig forudsætning for opbygningen af en datadrevet praksis, at ressourcepersonerne er med til at understøtte anvendelsen af data, fx ved at komme med forslag til, hvordan pædagogiske aktiviteter kan tilrettelægges med udgangspunkt i resultater for det enkelte barn eller grupper af børn. Endelig peger ledere og medarbejdere i dagtilbud på, at tydelige procedurekrav og redskaber, som fx handleplaner, SMTTE-modeller og forandringsteorier, gør det nemmere at arbejde med data i den pædagogiske praksis Konkrete redskaber til at styrke en dataunderstøttet praksis Ledere og pædagoger i dagtilbud har som led i samarbejdet med læringskonsulenterne gjort sig flere konkrete erfaringer med, hvordan løbende dataunderstøttelse i form af fx sprogvurderinger og trivselsmålinger kan være med til at underbygge udviklingen af målrettede indsatser og god praksis på tosprogsområdet som helhed. I dagtilbuddenes praksis anvendes sprogvurderinger og trivselsmålinger (fx via Kompetencehjulet) blandt andet til at sammensætte mindre grupper af børn med samme sproglige forudsætninger, der muliggør, at pædagogerne efterfølgende kan tilpasse de sprogstimulerende aktiviteter i form af fx dialogisk læsning og sprogposer til netop de udfordringer og ressourcer, som kendetegner de børnegrupper, der modtager indsatsen. Samtidig anvendes resultaterne af målingerne ofte også til at udforme konkrete gruppebaserede handleplaner for de børn, der har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats. I handleplanerne bruges de identificerede behov for sprogstimulering som afsæt for at opstille mål for de grupper af børn i institutionen, hvorefter det pædagogiske personale kobler konkrete aktiviteter til de opstillede målsætninger. I flere institutioner udarbejdes der som supplement til handleplanerne desuden også konkrete tids- og aktivitetsplaner for institutionens arbejde, så det sikres, at aktiviteterne også føres ud i livet i en ofte travl og hektisk hverdag. I nogle dagtilbud får det pædagogiske personale desuden bistand fra en sprogvejleder til at udarbejde handleplanerne. I fællesskab drøfter sprogvejlederen og det pædagogiske personale således, hvordan der konkret handles på det enkelte barns eller grupper af børns resultater fra sprogvurderingerne, og hvilke pædagogiske aktiviteter der med fordel kan igangsættes med afsæt i resultaterne. Et fælles kendetegn ved dagtilbuddenes praksis i forhold til systematisk opfølgning på indsatsen for tosprogede børn er, at arbejdet struktureres ved hjælp af klare procedurer for, hvornår og hvordan der handles på resultaterne fra fx sprogvurderinger. Eksempelvis er det et krav, at der skal udarbejdes handleplaner, så snart et barn falder i fokuseret indsats på baggrund af sprogvurderingen, og at der skal inddrages en høretalepædagog i handleplansarbejdet, så snart et barn falder i særlig indsats på baggrund af resultatet fra sprogvurderingen. I andre institutioner er det et krav, at der skal udfyldes et skema over barnets sproglige, kognitive og socioemotionelle udvikling hvert halve år, og at der skal udvikles handleplaner, hvis barnet ikke udvikle sig fra den ene måling til den næste.

83 Slutevaluering 81 I flere institutioner bruges arbejdet med sprogvurderinger og trivselsmålinger ind i forældresamarbejdet. Det kan eksempelvis ske ved, at sprogvejlederen afholder møder med forældrene i forbindelse med, at barnet er blevet sprogvurderet, og at forældrene får en mappe med barnets resultater i sprogvurderingen, der også indeholder inspiration til, hvordan forældrene i højere grad kan understøtte barnets sprogudvikling i hjemmet. I de institutioner, hvor praksis i høj grad er datadrevet, gennemfører det pædagogiske personale desuden trivselsmålinger, sprogvurderinger mv. mindst én gang halvårligt. De løbende målinger bruges til at finde ud af, om institutionens tosprogede børn får det ud af indsatserne som tiltænkt og som anledning til at justere eksisterende indsatser eller udvikle nye, hvis målingerne viser, at børnene ikke har udviklet deres sproglige kompetencer og/eller trives bedre i institutionen som følge af indsatserne. Også de små fremskridt tæller At arbejde systematisk med at inddrage data i den pædagogiske praksis og systematisk at følge op på igangsatte indsatser er nyt for mange pædagoger i dagtilbuddene. Derfor er det også naturligt, at der i begyndelsen kan være modstand i medarbejdergruppen i forhold til at opbygge en stærkere datadreven praksis. Skal vi virkelig sprogvurdere alle tosprogede børn hvert halve år? Får vi tid til at være sammen med børnene og gennemføre de sprogaktiviteter, der rent faktisk rykker børnene? Er det dokumentation for dokumentationens egen skyld? De fleste ledere i dagtilbuddene såvel som kommunale konsulenter er blevet mødt med disse spørgsmål, men det understreges samtidig, at øget dataunderstøttelse har været en øjenåbner for mange, fordi man med tiden kan se, at det styrker børnenes læring, og at det er en hjælp til at planlægge og målrette de pædagogiske aktiviteter. En vigtig pointe er i den forbindelse, at det også er vigtigt at dokumentere de små fremskridt i tosprogede børns sproglige eller trivselsmæssige udvikling, fordi det i høj grad kan give pædagoger blod på tanden i forhold til at bruge data i den pædagogiske praksis. En pædagog fortæller eksempelvis: Inden vi starter på et nyt tema, så tjekker vi via et afkrydsningsskema, hvor mange af vores fokusord børnene kender på forhånd. Når vi så har været igennem et forløb, så tjekker vi igen, og her skulle børnene gerne have rykket sig. Hvis de ikke har det, kan det være, vi skal arbejde mere med fokusordene eller arbejde med fokusordene i en længere periode, end vi plejer. Og så giver det også rigtig meget på motivationskontoen, når vi kan se, at vi faktisk flytter børnene med vores indsatser.

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET

EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Februar 2015 EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET EVALUERING

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07 MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional

Læs mere

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering 14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,

Læs mere

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...

Læs mere

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion i skoler og institutioner.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Strategi, samarbejde og erfaringer fra en kommunal konsulent Vinie Hansen, pædagogisk og administrativ konsulent i Greve Kommune siden 2001 Folkeskolelærer siden

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion på skoler og i institutioner.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Forfatter: VAC Sidst gemt: 08-02-2011 11:40:00 Sidst udskrevet: 08-02-2011 11:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3071p Tosprogs

Forfatter: VAC Sidst gemt: 08-02-2011 11:40:00 Sidst udskrevet: 08-02-2011 11:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3071p Tosprogs Forfatter: VAC Sidst gemt: 08-02-2011 11:40:00 Sidst udskrevet: 08-02-2011 11:40:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\3071p Tosprogs taskforce\midtvejsevaluering\rapport\endelig rapport\midtvejsevaluering

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere