Formandens mundtlige beretning, Årsmøde i Dansk Energi 2007

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning, Årsmøde i Dansk Energi 2007 Indledning, Visionernes år Kære medlemmer, kære politikere, kære gæster. Dansk Energi ønsker alle energiinteresserede fra medlemskredsen, foreninger og myndigheder hjertelig velkommen. Der er sket meget på den energipolitiske scene i det forløbne år. Det blev et Visionernes år. Vi har fået både Dansk Energis politiske vision, regeringens energistrategi og EU's nye store energiudspil. Energi er nu blevet et spørgsmål stats- og regeringschefer skal forholde sig til, uanset om der tales om sikkerhedspolitik, miljø eller økonomisk vækst. Jeg tror året, der er gået, især vil blive husket som året, hvor Europa vågnede op og tog den energipolitiske udfordring til sig. Det giver os som dansk energisektor nye muligheder men også nye udfordringer. Udviklingen vil vende op og ned på den virkelighed vi kender i energisektoren. Ét er dog sikkert. Bruxelles synes at blive en stadig vigtigere by. For at kunne påvirke EU s forslag maksimalt, og tidligt nok, har vi i foreningen besluttet at åbne eget kontor i Bruxelles. Her vil vi gøre en forskel på de sager, som er særlig vigtige for medlemmerne. Fra kontoret er der udsigt til Europa Parlamentets bygning. Så også rent konkret vil vi fremover rette øjnene mere mod de beslutninger, der træffes i Bruxelles. Kontoret skal være vores forlængede arm og en integreret del af foreningen.

2 2006 blev også et visionernes år i Dansk Energi. Efter en omfattende proces, hvor mange i foreningen bidrog aktivt, fik vi skrevet vores vision Danmarks Energi Her sammenfatter vi vores ønsker til den nære fremtid. En fremtid med plads til vækst, miljø og sikkerhed for os som sektor og for det danske samfund. Det er en stor glæde at se, at mange af vores tanker og ønsker kan genfindes i regeringens udspil til en ny energipolitisk strategi. I 2007 skal alle de politiske bolde falde rigtigt på plads. De hjemlige forhandlinger, om næste fase i dansk energipolitik, forventes afsluttet inden for de kommende måneder. Jeg håber 2007 bliver et handlingens år. Og hvad er mere naturligt end at bruge resten af denne tale til at se fremad og sætte fokus på nogle af de emner, som har størst betydning for os. Vedvarende Energi Det kommer til at betyde meget for Danmark, når vi skal nå 30 % vedvarende energi i 2025 og 20 % vedvarende energi i EU i Det bliver en kæmpe opgave, som kun lykkes hvis vi får et langt tættere europæisk samarbejde. Infrastrukturen skal være i orden, så vindenergien kan nå frem til de kunder, som skal bruge den. Og energimarkedet skal ikke ødelægges. Et velfungerende engrosmarked er nøglen til et frit el-marked, der fungerer, og kan sikre kunderne den rigtige pris. Det kræver et meget tættere samarbejde mellem de systemansvarlige i Nordeuropa. Beslutninger skal træffes hurtigere, på baggrund af fælles EU-regler. Vi ser positivt på et europæisk hovedvejselnet, som foreslået af Kommissionen. Men jeg kan godt få bange anelser, når jeg tænker på den måde, vi har taget beslutninger på i Norden. Hvor det typisk tager årtier at beslutte transmissionsudbygninger. Og i Norden er vi endda gode til den slags. 2

3 Det tog faktisk 40 år at beslutte en Storebæltsforbindelse på 600 MW, fra de første analyser i 60 erne til gennemførelsen nu. Den slags har vi ikke tid til. Vi skal nu bruge ca. 6 gange så meget indenfor en horisont på 5-10 år. Støttesystemerne skal hænge sammen, så vi får udbygning af vedvarende energi, hvor geografien er optimal. Vindmøller virker nu engang bedst, hvor det blæser. Danmark er et godt elproduktionsland det gælder både konventionel kraft og vindkraft men tilskuddene til vindkraft er langt større syd for grænsen. Så det er ikke mærkeligt, at udviklingen i Danmark går i stå. Vi vil gerne sikre vores medlemmer muligheder for at anvende langt mere vedvarende energi i fremtiden. Der vil være brug for tilskud, for vedvarende energi er endnu ikke rentabel. Men vi har også et medansvar for at skabe løsninger, der er fornuftige og holdbare for samfundet. En fornuftig strategi for udbygningen af vedvarende energi i Danmark, er at starte med det mest oplagte. Lav systemer, så biomasse og affald kan bruges i kraftværkerne det kan gøres uden store investeringer og kan reducere kulanvendelsen med 10 pct. Samtidig øges VE- andelen fra ca. 15 til 17 pct. Men der er langt fra 17 til målet i regeringens strategi på 30 pct. Der vil være meget vind i de sidste 13 pct. Men er det nu klogt at låse sig fast på en dansk model, før vi kender de europæiske løsninger? En fordobling af vindkraften vil resultere i megen el-eksport og det vil kræve tocifrede milliardbeløb til et nyt transmissionsnet. Hvordan vi mest omkostningseffektivt kommer frem til det mål, vil afhænge af de europæiske rammer. Så vor opfordring til regeringen er, at det forlig, der skal indgås denne sommer, har en fase to. De langsigtede planer for udbygning af den vedvarende energi kan først 3

4 endeligt skrives, når de europæiske mål er langt fast i efteråret. Først da, kender vi den danske opgave. Kabellægning af højspændingsmaster Mere vedvarende energi kræver folkelig opbakning og forståelse. Det kræver, at vi tør tage diskussionen om placering af møller. Og det kræver debat om det svære valg mellem kabler og master. Fuld kabellægning kan øge omkostningerne ved omstillingen til vedvarende energi med meget betydelige milliardbeløb. Vi taler om en investering på måske 50 mia. kroner. Er danskerne med på det, når de kigger på elregningen? Og hvis kablerne ikke skal i jorden, er politikerne så klar til at tage ansvar, når kritikken opstår i de berørte lokalområder? Det er en vanskelig sag. Jeg synes, at politikerne skylder folk at tænke sig rigtig grundigt om. Penge er penge, også selvom de kan puttes på elregningen. Men vær ikke i tvivl. Hvis beslutningen træffes på et oplyst grundlag og finansieringen er på plads, så gennemfører vi det selvfølgelig. Men vi forudsætter, at der bliver sammenhæng og samtidighed i beslutningerne om vindmølleudbygningen og udbygning af det danske elnet. Udbygning på tværs af grænserne Udlandsforbindelserne skal også være i orden. Vi hilser derfor den nye forbindelse til Norge velkommen, og vi har brug for mere end den. Men ledninger gør det ikke alene. Der er også brug for holdningsændringer. Vi må sikre en fremtid, hvor nationale hensyn ikke blokerer for den fri handel med strøm over landegrænserne. Vi synes, de danske myndigheder, arbejder meget konstruktivt her. 4

5 Det gælder dog ikke i alle vore nabolande. De fleste her i salen er bekendt med Dansk Energis klage over Svenska Kraftnäts håndtering af handlen over grænserne. En klage, som er sendt til EU- Kommissionen. En del af svaret kommer nok i form af nye EU-regler for markedsoptimal håndtering af elnettet mellem landene. Det er også nødvendigt med et svar. En ambitiøs energipolitik kan ikke gennemføres, hvis snævre nationale interesser får stort råderum. Et effektivt energimarked kræver også reformer på andre områder. Kommissionen er gået i gang med luppen og har undersøgt, hvordan forsyningspligt reguleringen fungerer i forskellige lande. Konklusionen er som forventet: Det danske system er ikke i orden. Det hæmmer markedet. Den danske model fungerer dog godt, og roses, når vi taler ejermæssig unbundling i relation til det overordnede transmissionsnet. Der er imidlertid ikke overbevisende argumenter for at føre den tanke videre, når vi taler distributionsnettet. De danske netselskaber er effektive, priserne er lave, forsyningssikkerheden høj og vi er garanter for den frie konkurrence. Hvem kan næsten ønske mere? Klima På klimaområdet er der et forpligtende samarbejde i EU. Og et fælles handelssystem med CO2-kvoter. Også her er ambitionerne tårnhøje, og EU har meldt ud, at udledningen med klimagasser skal reduceres med 20 % frem mod Det ambitionsniveau bakker vi op om. Ligesom vi bakker op omkring det europæiske kvotehandelssystem. Kvotesystemet har to store fordele. Det lægger et effektivt låg på det samlede europæiske udslip af CO2. Der er jo kun de kvoter til rådighed, som er fastlagt politisk. 5

6 Og det giver en helt nødvendig fleksibilitet mellem lande og virksomheder. Uden den kunne vi ikke sælge strøm til svenskere og nordmænd i tørre år. Kvotesystemet skal dog reformeres på et centralt punkt. Det handler om landenes frihed til at tildele et meget forskelligt antal CO2-kvoter til deres virksomheder. Det åbner en ladeport for konkurrencevridning. Konsekvensen har været, at et land som Danmark med et skrapt klimamål har givet deres elproducenter færre kvoter end alle andre i EU. Det hæmmer vores konkurrenceevne. Og det betyder desværre, at energiproduktionen i dag udbygges alle andre steder end hos os. EU-kommissionen er netop gået i gang med at revidere direktivet om CO2-kvoterne. Vort råd til den danske regering er at sikre en EU-beslutning om, at der skal være sektorvis balance i tildelingerne. Energivirksomheder i Tyskland skal have samme andel kvoter som energivirksomheder i Danmark. Og tilsvarende for andre industrigrene. Det er balancen med udlandet ikke niveauet der er afgørende. Samtidig opfordrer vi til, at flere sektorer omfattes af kvotesystemet. Når vi taler om klima, vil jeg også nævne klimatopmødet i København i Vi ønsker Connie Hedegaard og den øvrige regering tillykke med, at det lykkedes at få denne begivenhed til Danmark. Vi håber, vi får en effektivt virkende aftale i Det bliver samtidig et gigantisk udstillingsvindue for dansk energiteknologi. Og et sted, hvor en fremtidig løsning på klimaproblemet kan finde sin form. Der er med god grund allerede fuld gang i de vilde planer. Det bliver jo en slags OL for energi- og klimanørder. I centrum af orkanens øje bør vi stå energiselskaberne - med faktisk teknologi og gode bud på løsninger. Vi har en forpligtigelse til at bistå den danske regering med at gøre denne begivenhed til en 6

7 succes. Både politisk og med fremvisning af alt det energisektoren i Danmark har at byde på. Energibesparelser og F&U Vi er lykkedes med at holde energiforbruget konstant i snart 25 år. Den succes skal fastholdes. Vi er derfor med på regeringens vision om, at Energiforbruget ikke må stige. Elnetselskaberne har fordoblet deres indsats fra 2005 til Det kan vi være stolte af. Måske hedder næste skridt et marked for energisparebeviser. Hvem ved? Men, jeg vil dog godt opfordre til forsigtighed med hensyn til ændringer i den gældende aftale. Indtil vi har høstet lidt flere erfaringer. Fleksibelt elforbrug er en vej til flere energibesparelser. Det kræver fjernaflæste målere. Men målere installerer ikke sig selv. Målerne styrker også dataudvekslingen i elmarkedet. Noget både netselskaber og elhandlere lægger stor vægt på. Elektroniske elmålere er en livsnerve for elhandel, som vil give mere konkurrence om privatkunder. Men de nuværende økonomiske rammer gør, at udviklingen går for langsomt. Med bedre incitamenter, så vi får forceret udbredelsen. På den korte bane er det her, den store indsats skal leveres, og vi opfordrer til medspil fra regeringen. Forskning og udvikling er nødvendigt. Jeg vil her kvittere og sige, at vi er meget tilfredse med regeringens foreslåede øgning af midlerne til energiforskning og udvikling. Vi bad om 1 mia. og regeringen, bakket op af et flertal i Folketinget, sagde ja. Nu har staten snart leveret sit. Udfordringen for energisektoren bliver nu at vise, at vi har ideerne, som retfærdiggør de mange ekstra penge. Her kommer vi ikke uden om nødvendigheden af en dansk satsning på CO2- opsamling og lagring. I 2025 vil vi jo efter regeringens egne mål have 70 pct. baseret 7

8 på fossile brændsler. I mange årtier endnu vil kul og gas være en hjørnesten i vor energiforsyning. Den konventionelle produktion må effektiviseres og gøres mere miljøvenlig ikke kun i Danmark, men verden over. Og Danmark kan og skal være i front på udvalgte områder. CO2-opsamlig og lagring er et af dem. Vi har virksomheder i Danmark, som både vil og kan. Transportområdet Når fokus er på fremtiden, kommer vi ikke uden om at forholde os til transportområdet. Her er Danmark absolut ikke i front. Vi må langt hurtigere bevæge os i en retning, der løser problemet med olieafhængigheden og gør bilerne mindre miljøskadelige. Danske virksomheder og forskere kan noget, når det drejer sig om udviklingen af biobrændsler. Det kan være en del af løsningen, men er næppe det, der batter på langt sigt. En nok vigtigere del bliver hybrid- og elbiler, der tankes op med el, når de står i garagen. Det bør vi kunne organisere. Og regeringen bør sikre en skattepolitik, så danskerne tilskyndes til en gradvis udskiftning af bilparken. De danske netselskaber skal så være klar til at sikre infrastrukturen. Transportområdet kan blive en vigtig del af den fremtidige udvikling for vores selskaber vi får nogle nye produkter på hylderne både vindmøllestrøm og biobrændsler. Og tænk på perspektivet, når bilparken begynder at virke som samfundets batteri, der kan gemme vindenergien. Afslutning Det ambitiøse mål er et skridt på vejen til en bæredygtig fremtid. Mål uden handling er tom snak skal derfor være handlingens år. Det skal være året, hvor der skabes sammenhæng mellem dansk og europæisk energipolitik. Året, hvor der er politisk vilje til at investere i fremtidens energisystem. 8

9 Der skal tænkes smart, og der skal tænkes økonomisk. Det er store penge vi taler om her og de skal bruges, så fornuftigt som overhovedet muligt. Det er jo kunderne, som kommer til at betale. For at kunne bruge vores ressourcer optimalt, bør vi forlade de lokale trakasserier, og vi opfordrer til et fortsat bredt samarbejde om energipolitikken. Vores ambition er at samarbejde med regering og Folketing om at løse energipolitikkens problemer. Og være en aktiv entreprenør, der forfølger målene. Det er det, vi er her for. I de sager jeg har nævnt, ser jeg muligheder for flere fælles-danske dagsordener. Offentlige og private aktører kan sammen varetage danske ideer og interesser, og dermed præge den europæiske udvikling. Kunsten er, og bliver, at fokusere den største indsats på de sager, som er vigtigst for medlemmerne. Det skal nok gå, ved fælles hjælp og holdånd i branchen. Tak til de aktive medlemmer, der har ydet en indsats for foreningen i det forløbne år og tak for en stor og god indsats i sekretariatet. Til alle vil jeg sige: Der bliver brug for mere af samme skuffe - og det ved jeg, I er klar til. Jeg siger hermed tak for ordet og ønsker et fortsat godt årsmøde. 9