Analyser af produktionsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyser af produktionsprocesser"

Transkript

1 KAPITEL 2 Analyser af P. Langaa Jensen O. Broberg

2 22 Indledning De enkelte risikofaktorer i arbejdsmiljøet - støj, støv, dampe m.m. - må ikke anskues isoleret i en undersøgelsesstrategi, der har til formål at forbedre arbejdsmiljøet. De skal ses i forhold til den produktionsproces, hvori de indgår som ét blandt flere aspekter af de samlede arbejdsforhold. En analyse af virksomhedens produktionsproces giver mulighed for at vurdere 1) repræsentativiteten af arbejdshygiejniske målinger, 2) betydningen af de undersøgte risikofaktorer i forhold til andre gode og dårlige sider af arbejdsforholdene, 3) effekten af foranstaltninger i forhold til de samlede arbejdsforhold og ikke kun i forhold til de faktorer, man på det aktuelle tidspunkt har rettet sin opmærksomhed imod, 4) hvordan produktionsprocessen og dermed risikofaktorerne kan tænkes at udvikle sig i takt med teknologiske forandringer. Dette kapitel giver en introduktion til, hvordan man på en systematisk måde kan analysere en virksomheds produktionsproces eller dele heraf. Virksomhedens produktionsproces Begrebet en produktionsproces omfatter både traditionelle industrielle produktioner og serviceproduktioner, der leverer ydelser af såvel materiel som immateriel karakter. En produktionsproces består af fire elementer (fig. 2.1):

3 23 Arbejdsgenstande, der er de materialer, som bearbejdes til et produkt, fx plastgranulat, der sprøjtestøbes til et bestemt emne. Arbejdsmidler, der er de værktøjer og maskiner, hvormed arbejdsgenstanden bearbejdes, fx sprøjtestøbningsmaskiner. Arbejdskraft, der er alle de arbejdere, som indgår i produktionsprocessen. Arbejdsorganisationen, der er den måde, hvorpå arbejdsfunktionerne fordeles mellem de personer, der indgår som arbejdskraft i produktionsprocessen. Et første overblik over den samlede produktionsproces kan fås ved at beskrive dens forløb, dvs beskrive arbejdsgenstandens gang fra råvare til færdigt produkt. En produktionsproces kan have et konvergent forløb, et divergent forløb eller en blanding af disse to. I fig. 2.2 ses et eksempel på et konvergent produktionsforløb. Forskellige arbejdsgenstande - råvarer og halvfabrikata - bringes sammen i processen og resulterer i det færdige produkt. Arbejdskraft Arbejdsgenstand Arbejdsmidler Arbejdsorganisation Figur 2.1. Produktionsprocessens elementer. Figur 2.3. Eksempel på divergent produktionsforløb. Svejsning af rør Stel Overfladebehandling Overfladebehandlet stel Lakering Sæde Ryg Montage Stol Udpakning Plastdupper Figur 2.2. Eksempel på konvergent produktionsforløb. Flis af bark Planker Træstammer Afbarkning Afbarkede stammer Opskæring Spåner Spånplader Laminater I fig. 2.3 ses et eksempel på et divergent produktionsforløb. Her startes med en arbejdsgenstand, der i processens forløb opdeles i en række forskellige dele, som hver især er et slutprodukt. En

4 24 given produktionsproces vil ofte i sit forløb veksle mellem konvergens og divergens. Beskrivelsen af produktionsprocessens forløb fortæller noget om sammenhængen mellem produktionens delelementer, men den siger sjældent noget entydigt om dens fysiske udformning, dvs hvordan de enkelte delprocesser konkret er placeret i forhold til hinanden. Hertil kræves en beskrivelse af produktionsprocessens layout. Der kan skelnes mellem følgende hovedtyper: positionslayout linielayout funktionslayout. Positionslayout er kendetegnet ved, at alle delprocesser, der er involveret i fremstillingen af et produkt, er grupperet om samme position. En byggeplads er et eksempel herpå. Linielayout er karakteriseret ved, at alle de delprocesser, der indgår i fremstillingen af et produkt, er placeret i en rækkefølge svarende til procesforløbet. I fig. 2.4 er vist tre principper for linielayout. Figur 2.4. Tre principper for linielayout. AG = Arbejdsgenstand AG AG 1 AG 2 AG AG 1 AG 2 AG 3 AG 2 AG 1 AG Komponent Komponent AG 1 AG 1 Produkt Produkt Endelig betyder funktionslayout, at man har samlet samme type af bearbejdning i afdelinger eller værksteder, fx drejeværksted, maleværksted, montageafdeling osv. Et eksempel på funktionslayout er vist i fig En produktionsproces kan være opbygget gennem en kombination af disse layout-typer. Men de rene typer findes ofte.

5 25 Funktionslayout Hvert funktionsområde har sin værkfører og arbejdsgruppe. K S M B K: Klippe B: Bukke S: Svejse M: Male Den samlede produktionsproces vil ofte bestå af en række forskellige bearbejdningstyper. Disse kan overordnet inddeles i: Figur 2.5. Eksempel på funktionslayout. Materialeforvandlende processer, hvor udgangsmaterialet forandres i sin struktur, eksempelvis via kemiske reaktioner, blanding eller formaling. Materialeformende processer, hvor arbejdsgenstandens ydre form forandres, fx ved drejning eller boring af et metalemne. Montageprocesser, hvor enkeltdele bliver sat sammen til en kompleks genstand, eller hvor genstanden bliver adskilt (demontering). Pakkeprocesser, herunder produktindpakning og tømning. Reparation og vedligeholdelse, som er nødvendige hjælpeprocesser. En given produktionsproces på en virksomhed vil ofte bestå af flere bearbejdningstyper i forskellig rækkefølge. Analyse af delprocesser Ved undersøgelser af en produktionsproces er det sjældent nødvendigt - og aldrig overkommeligt - at analysere hele produktionsprocessen. Man fokuserer på bestemte dele af den. Afgrænsningen af delprocesserne kan ske ud fra forskellige kriterier. Den kan være bestemt af det fysiske layout (en bestemt del af fabrikshallen), af organisationens opbygning (et område under en bestemt kontorchef) eller af specielle kendetegn ved produktionsforløbet.

6 26 De enkelte delprocesser i en produktionsproces kan karakteriseres ved et teknologisk niveau, som beskriver graden af mekanisering eller automatisering. Industrielle kan groft inddeles i tre teknologiske niveauer på grundlag af karakteren af de menneskelige arbejdsfunktioner: Manuel bearbejdning. Der er tale om simpelt håndarbejde i modsætning til håndværksmæssigt arbejde, som i dag stort set ikke findes i den direkte produktion, men kun i reparationsog vedligeholdelsesarbejdet. Det simple håndarbejde er kendetegnet ved nogle få, ofte tilbagevendende bevægelser. Et eksempel er manuel montage af komponenter ved et samlebånd. Mekaniseret bearbejdning. Dette niveau er nået, når den formgivende eller udførende aktivitet er indlagt i maskinen. De menneskelige arbejdsfunktioner, der er tilbage, er til- og fraførsel af arbejdsgenstanden, omstillinger samt kontrol- og korrektionsfunktioner. Et eksempel er til- og fraførsel af emner i en stansemaskine. Automatiseret bearbejdning. Her er også til- og fraførsel af arbejdsgenstande indlagt i maskineriet. De menneskelige arbejdsfunktioner ligger nu uden for selve forarbejdningsprocessen og omfatter opstilling, kontrol og korrektion. Et eksempel er automatiseret komponentisætning i elektronikindustrien. De forskellige delprocesser i en samlet produktionsproces vil ofte befinde sig på forskellige teknologiske niveauer. En bestemmelse af de teknologiske niveauer i en produktionsproces anvendes til tre ting. For det første siger det teknologiske niveau noget om, hvor tæt den beskæftigede er på selve forarbejdningsprocessen og dermed på potentielle forureningskilder. For det andet er det muligt at identificere flaskehalse i produktionsprocessen. Det vil ofte være delprocesser på et markant lavere teknisk niveau end de tilstødende delprocesser. Ved sådanne processer kan der forventes særlig store arbejdsmiljøbelastninger. Endelig kan man ud fra en grov betragtning sige, at hvert af de teknologiske niveauer har sine potentielle arbejdsmiljøproblemer. Fra manuel til automatisk bearbejdning sker der en forskydning fra primært arbejdsfysiologiske belastninger af bevægeapparatet til overvejende psykiske belastninger i form af kontrol- og overvågningsarbejde. Som et sidste led i produktionsprocesanalysen skal der peges på det forhold, at en produktion ikke altid kører normalt. Der kan skelnes mellem forskellige procestilstande eller driftstilstande, som fx:

7 27 start af produktion normal drift forstyrrelsestilstand vedligeholdelse og rengøring afslutning af produktion. Ved de ikke-normale driftstilstande kan der ofte forekomme særlig store arbejdsmiljøbelastninger. Det er derfor vigtigt at få oplysninger om, hvor hyppigt de optræder, hvordan arbejdet foregår samt arbejdets varighed ved de forskellige tilstande. Endelig skal det fremhæves, at normal drift ikke altid er et entydigt begreb. Eksempelvis kan bestemte maskiner eller anlæg være ude af drift i bestemte perioder, fordi de pågældende komponenter eller produkter ikke produceres kontinuerligt. Arbejdets organisation For at få et overblik over produktionsprocessen er det centralt at få en forståelse af ikke blot produktionsprocessens forløb, dens layout og de forskellige typer af processer, der indgår i produktionen, men også af arbejdets organisering. I forbindelse med at fastlægge eller forstå produktionsprocessens forløb identificerer man en række funktioner, der skal varetages som led i at få omformet råvarer og halvfabrikata til det færdige produkt. I en restaurant kan der fx identificeres følgende nødvendige (men bestemt ikke tilstrækkelige) funktioner: planlægning af menuen opgørelse over, hvad der skal bruges for at lave menuen indkøb af råvarerne forberedelse af råvarerne tilberedelse af retterne servering afrydning opvask oprydning. Disse funktioner kan være fordelt på forskellige måder mellem de personer, der er involveret i arbejdet. Med arbejdsorganisationen fastlægges, hvordan arbejdsfunktionerne fordeles mellem de personer, der indgår i produktionsprocessen (tab. 2.1). Arbejdsorganisationen indeholder således:

8 28 en opdeling af arbejdet, dvs en fordeling af arbejdsfunktionerne på job en koordinering af arbejdet en fastlæggelse af den arbejdsydelse, der skal leveres af de involverede. Tabel 2.1. Fordeling af arbejdsfunktioner i en restaurant. Funktion Planlægning af menuen Opgørelse over, hvad der skal bruges for at lave menuen Indkøb af råvarerne Forberedelse af råvarerne Tilberedelse af retterne Servering Afrydning Opvask Oprydning Varetages af Køkkenchefen Køkkenchefen sammen med 2 kokke De 2 kokke Køkkenassistenter og kokkeelever Køkkenassistenter, kokkeelever og kokkene Tjenere Tjenere, køkkenassistenter og opvaskere Opvaskerne Køkkenassistenter, kokkeelever og opvasker Arbejdsorganisationen opbygges ved hjælp af formelle regler, etablerede traditioner og alment accepterede normer. Men også de tekniske hjælpemidler kan spille en væsentlig rolle. Således kan EDB-systemer og større maskinsystemer være væsentlige faktorer ved fastlæggelsen af arbejdets organisering. Arbejdet kan opdeles såvel vertikalt (lodret) som horisontalt (vandret). Den vertikale arbejdsdeling opdeler arbejdet i på den ene side arbejdsfunktioner knyttet til ledelse af produktionsprocessen og på den anden arbejdsfunktioner knyttet til den praktiske gennnemførelse af arbejdet. Den horisontale arbejdsdeling opdeler de forskellige aktiviteter i grupper. Af et organisationsdiagram får man et indtryk af den formelle organisation. Heri vises såvel den vertikale som den horisontale arbejdsdeling. Den formelle arbejdsorganisation i restauranten kan afbildes som vist i fig Et organisationsdiagram har dog sine begrænsninger. For det første giver det ikke et billede af arbejdsdelingen på afdelingsniveau. Det betyder, at man i en analyse selv må opbygge et billede af organisationen af arbejdet på afdelings- eller værkstedsniveau. For det andet sker der i mange organisationer så ofte ændringer i den formelle organisation, at det eksisterende organisationsdiagram ikke er opdateret i forhold til den seneste udvikling. Det

9 Vertikal arbejdsdeling 29 Horisontal arbejdsdeling Figur 2.6. Organisationshierarkiet og arbejdsdelingen. betyder, at man i en analyse ikke ukritisk skal fæste lid til det officielle organisationsdiagram. For det tredje adskiller den formelle organisation sig fra den reelle. Det er ikke kun de officielle regler, der bestemmer organisationen. Alle parter i en virksomhed opbygger en praksis, der tager et vist hensyn til de officielle regler, men også modificerer og ændrer disse. Denne modificerede praksis fastholdes i normer og traditioner. Det er i foreningen af den formelle organisation og denne uformelle organisation, at den reelle organisation etableres. Ud fra den præsentation, man har fået af den formelle organisation, er det derfor væsentligt gennem samtaler med mange forskellige personer, iagttagelser o.l. at få indsigt i den reelle arbejdsorganisation. Indsigt i arbejdsorganisationen har betydning i flere sammenhænge i forbindelse med en arbejdshygiejnisk undersøgelse. For det første giver den mulighed for at bedømme, hvordan, hvor ofte og hvor længe hver person er udsat for de forskellige arbejdsmiljøfaktorer. Den danner altså basis for at give en vurdering af eksponeringen. En arbejdsorganisation præget af en fordeling af arbejdsfunktioner, således at hver ansat varetager én funktion, vil for nogle af disse personer kunne betyde en højere eksponering end en arbejdsorganisation baseret på, at hver ansat varetager flere funktioner.

10 30 For det andet giver den et indtryk af de muligheder, de ansatte har, for i deres daglige praksis at gennemføre foranstaltninger, der reducerer belastningerne. I arbejdspsykologisk terminologi betegnes dette coping-strategier. For det tredje giver det arbejdshygiejnikeren mulighed for at identificere centrale personer i forbindelse med gennemførelse af forebyggende foranstaltninger. Det drejer sig både om, hvem der har det formelle ansvar for beslutningen, og hvem der skal arbejde med og leve med foranstaltningen. Således vil man ofte både i offentlige og private virksomheder kunne konstatere, at afdelingslederen, der formelt sidder med ansvaret for afdelingen, ikke reelt har kompetence til at få gennemført større ændringer i det, der sker i afdelingen. Andre instanser er centrale, fx en planlægningsenhed, et byggekontor eller en kvalitetsstyringsafdeling. Arbejdsforholdene En analyse af produktionsprocessen og af arbejdsorganisationen giver samtidig et første indtryk af arbejdsforholdene i virksomheden. Denne indsigt vil typisk omfatte følgende forhold: Belastninger i arbejdet: fysiske påvirkninger (fx støj, vibrationer, ultralyd, temperatur og vindhastighed), kemiske påvirkninger, biologiske påvirkninger og fysiologiske påvirkninger. Kvalifikationsforhold: de krav arbejdet stiller til én, dvs mulighederne for at bruge de kvalifikationer, man har, samt at udvikle dem i arbejdet, Indflydelsesmuligheder: graden af indflydelse på eget arbejde og på de øvrige beslutninger, der træffes i virksomheden, Samarbejdsmuligheder: de sociale kontakter jobbet medfører og giver mulighed for både i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver, under pauser og i fritiden (fx i tilknytning til skæve arbejdstider). Lønforhold: såvel lønnens (relative) størrelse som lønformen. Arbejdstid: længde og placering samt forhold vedrørende pauser. Andre aspekter kan dog også være væsentlige at inddrage, fx at afklare, hvilke aspekter man selv og de personer, man har kontakt med, anser som væsentlige. I en analyse af disse forhold er det væsentligt at være opmærksom på såvel negative som positive sider. De negative sider vedrører forhold, der af hensyn til de ansattes levevilkår bør undgås. Disse forhold betegnes ofte risikofaktorer.

11 31 De positive sider vedrører forhold, der af hensyn til de ansattes levevilkår bør tilstræbes. De udgør nogle muligheder i arbejdet. Typiske eksempler er her: indhold og variation i arbejdet muligheder for at bruge det, man kan, og lære noget nyt i arbejdet muligheder for at træffe beslutninger og have indflydelse på arbejdet kontakt med andre i arbejdet gode løn- og ansættelsesvilkår. I en arbejdshygiejnisk analyse kan man anlægge to forskellige tilgange i forhold til de samlede arbejdsforhold. Man kan enten isoleret fokusere på den eller de faktorer, man er sat til at undersøge. Eller man kan, med de ressourcer man aktuelt har til rådighed, søge at få et samlet indtryk af den eller de faktorer, der undersøges, i sammenhæng med de øvrige aspekter af arbejdsforholdene. Den sidste tilgang har nogle klare fordele både for arbejdshygiejnikeren og for andre involverede. For det første giver den et indtryk af de samlede arbejdsforhold for de ansatte. Dette er relevant for en vurdering af den betydning, den aktuelle faktor har i forhold til andre akspekter af arbejdsforholdene. Det drejer sig både om de ansattes egen vurdering og om den vurdering, man selv anlægger. For det andet giver et indblik i de samlede arbejdsforhold mulighed for at vurdere de ansattes muligheder for selv at iværksætte foranstaltninger, der reducerer belastninger. Et arbejde præget af stor indflydelse på eget arbejde og løbende god kontakt med kolleger og ledelse giver bedre muligheder end et job, der ikke har disse karakteristika. For det tredje har indsigt i de samlede arbejdsforhold betydning, når man skal anbefale foranstaltninger. Det er således uhensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger, der godt nok fjerner eller reducerer et aktuelt arbejdshygiejnisk problem, hvis de samtidig forringer andre centrale aspekter af arbejdet. Dataindsamling De data, der skal fremskaffes til en analyse af produktionsprocessen, fås fra flere forskellige typer af kilder. Der kan være tale om: 1) egne observationer, 2) samtaler med forskellige personer (den

12 32 tekniske ledelse, værkførere, tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter mfl) og 3) skitser og planer over maskinanlæg, fabrikshaller mv. Mængden af data, der skal indsamles, er som regel omfattende. Derfor bør man altid udarbejde en checkliste. I lærebøger, vejledninger mv findes der standardiserede checklister, men disse bør ikke anvendes ukritisk. Hver produktionsproces kræver ofte sin specielle checkliste. Ofte har branchesikkerhedsrådene udarbejdet sådanne lister eller materiale, der kan danne grundlag for selv at lave dem. Forebyggelsesprincipper Tabel 2.2. Metoder og aktiviteter til forebyggelse. Det er tidligere nævnt, at en analyse af produktionsprocessen kan danne grundlag for at vurdere, hvordan risikofaktorerne og arbejdsforholdene ændrer sig i takt med teknologiske forandringer. Herved er der samtidig skabt et grundlag for at forebygge, at der optræder risikofaktorer i arbejdsmiljøet. De forskellige forebyggelsesmetoder og -aktiviteter illusteres af de generelle forebyggelsesprincipper, som de er formuleret i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. I tab. 2.2 er de enkelte punkter i bekendtgørelsen opdelt på henholdsvis metoder og aktiviteter. Den oprindelige nummerering er bibeholdt. Metode Aktivitet 1. Forhindring af risici 2. Evaluering af risci, som ikke kan forhindres 3. Bekæmpelse af risici ved kilden 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 6. Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der 5. Hensynstagen til den tekniske udvikling er ufarligt eller mindre farligt 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv 7. Planlægning af forebyggelsen for af gøre den til en sammenbeskyttelse frem for foranstaltninger til individuel hængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter beskyttelse teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne Flere af disse principper indebærer, at der allerede under planlægningen af ny teknik og arbejdsorganisation tages hensyn til arbejdsforholdene. En analyse af produktionsprocessen eller dele

13 33 heraf og de nuværende arbejdsforhold vil være et godt udgangspunkt for at fastlægge kriterier for, hvordan arbejdsforholdene kan forbedres. Samtidig er det væsentligt at kunne vurdere de samlede konsekvenser for arbejdsforholdene, når der i dele af produktionen indføres ny teknologi. Flere af de generelle forebyggelsesprincipper falder i tråd med begrebet renere teknologi, som oprindeligt tog udgangspunkt i ydre miljø, men nu også i et vist omfang omfatter arbejdsmiljø. Renere teknologi sigter mod, at virksomheden eliminerer eller begrænser problemerne mest muligt så tæt ved kilden som muligt. Det kan ske ved, at virksomheden ændrer produktet eller fremstillingsprocessen. Ud fra en arbejdsmiljøbetragtning er det væsentligt at fremhæve, at teknologien ikke er ren, hvis ikke arbejdsmiljøet er det. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i produkt eller fremstillingsproces af hensyn til miljøeller ressourceforhold ikke forringer arbejdsmiljøet. To af de centrale værktøjer i renere teknologi er miljøgennemgang og livscyklusvurdering. En miljøgennemgang svarer i princippet til den analyse af produktionsprocessen, som er præsenteret i det foregående. Det drejer sig om at kortlægge alle miljøforhold i virksomheden og dens enkelte processer eller områder. Det er derfor nærliggende at koble en miljøgennemgang sammen med en arbejdsmiljørettet produktionsprocesanalyse. Livscyklusvurdering er rettet mod virksomhedens produkter og bevæger sig ud over forholdene på fremstillingsvirksomheden. Ligesom begrebet renere teknologi er livscyklusvurderingsværktøjet hovedsageligt udviklet med henblik på miljø- og ressourceforbedringer. Et produkts livscyklus spænder over råstofudvinding, materiale- og komponentfremstilling, produktfremstilling, brug og bortskaffelse. Målet er at opgøre og vurdere materialeog energiforbruget og de medfølgende emissioner til miljøet i form af luftforureninger, spildevand, affald m.m. Herved etableres der et grundlag for at mindske produktets samlede påvirkning af miljøet i hele dets livscyklus. Når livscyklusvurderinger bruges af virksomheder til at udvikle mere miljøvenlige produkter, er det igen væsentligt at understrege, at arbejdsmiljøet kan blive berørt, ikke alene på fremstillingsvirksomheden, men også hos fx brugere og bortskaffere af produktet. Hermed er der imidlertid også en chance for at forebygge arbejdsmiljøproblemer allerede under udviklingen af produktet. En analyse af den eksisterende produktionsproces kan give input til produktudviklerne om, hvilke arbejdsmiljøproblemer de skal forsøge at eliminere eller mindske i forbindelse med udvikling at et nyt produkt. Arbejdsmiljø har indgået som vurderingsparameter i livscyklusvurderinger udført i de nordiske lande og Holland. Der hersker i

14 34 dag ikke international enighed om, at arbejdsmiljø skal indgå i disse vurderinger, ligesom der heller ikke findes nogen ensartet metode. Litteratur Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober Broberg O, Jelnes JE, Kamp A, Laustsen S, Midtgård U, Rasmussen E. et al. Livscyklusvurderinger og arbejdsmiljø. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Broberg O. Arbejdsmiljø i livscyklusvurderinger af produkter. Lyngby: Institut for Arbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Højskole, Jensen PL. Arbejdsmiljø - en afgrænsning af emneområdet. Lyngby: Institut for Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet, Kern H, Schumann M. Industriearbeit und Arbeiterbewusstsein. Frankfurt/Main: Europäische Verlagsanstalt, Kirwan B, Ainsworth LK. A guide to task analysis. London: Taylor & Francis, 1992.

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

ENETOSH kompetencestandard for uddannere og trænere inden for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse

ENETOSH kompetencestandard for uddannere og trænere inden for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse ENETOSH kompetencestandard for uddannere og trænere inden for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse Kompetencefelt sikkerhed og sundhed ved Level: 6 Kredit: Evner Forhører sig om eksisterende erfaringer inden

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere