Foranalyse af letbane i Aalborg
|
|
- Maja Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Juni 2010 Atkins Danmark Sønderhøj 1, 8260 Viby J Tlf.: Fax:
2 Foranalyse af letbane i Aalborg side 2
3 Foranalyse af letbane i Aalborg side 3 Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Forside: Letbanevogn i Bordeaux, Frankrig. Foto: Wikipedia Projekt nr.: DOKUMENT REF: Foranalyse af letbane i Aalborg - udg 2.0.doc Revision Målbeskrivelse Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Dato 2.0 Endelig version HBA, AST, HNI AHK MSP
4 Foranalyse af letbane i Aalborg side 4
5 Foranalyse af letbane i Aalborg side 5 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 6 1. INDLEDNING 8 2. GENERELLE LETBANEFORHOLD Tracétyper Trafiksikkerhed Standsningssteder Busser i letbanetracéet TRACÉANALYSE VED GODSBANEAREALET Alternativ 1a Alternativ 1b Alternativ 1c Alternativ Vurdering af alternativer Anbefaling FREMTIDSSIKRING LETBANE VED UNIVERSITETSSYGEHUSET Generelle retningslinjer Depotforhold Støj og vibrationer Kurveforhold Breddemål Højdemål Gradienter Anlægseksempler HVORDAN KOMMER VI VIDERE? På kort sigt På længere sigt 42 BILAG OG TEGNINGER 43
6 Foranalyse af letbane i Aalborg side 6 SAMMENFATNING Dette notat indeholder en teknisk analyse og en kortfattet vurdering af muligheden for at etablere et letbanetracé i Aalborg fra banegården og forbi godsbanearealet. Denne korte første del af forslaget fra folderen Letbane i Aalborg er ønsket belyst for at kunne reservere de nødvendige arealer for letbanen i forbindelse med Campus-projektet på godsbanearealet. Et tracé på i alt ca. 800 m fra J. F. Kennedys Plads via busterminalen og godsbanearealet sydøst for Aalborg Banegård og frem til Hjulmagervej undersøges her. Denne løsning benævnes Alternativ 1 og skitseres overordnet i tre varianter a, b og c. Desuden ønskes belyst, hvad der findes af alternative muligheder. Det er vurderet, at der findes et godt alternativ i form af et gadetracé via Jyllandsgade her benævnt Alternativ 2. Derfor er det analyseret, hvad der kræves for at føre letbanen fra J. F. Kennedys Plads via Jyllandsgade og Bornholmsgade frem mod Sohngårdsholmsvej. På baggrund af skitsering og analyser, vurderes Alternativ 1a og 2 til at være de mest realistiske løsninger og er derfor de eneste, der behandles yderligere. Alternativ 2 beskrives i fire varianter a, b, c og d med forskellige vejbredder og vejindretninger af Jyllandsgade vist med tværsnit. Disse varianter har dog minimal indflydelse på letbanens linjeføring, hvorfor de ikke er optegnet separat. I konklusionen for tracéanalysen opstilles både fordele og ulemper ved de to alternativer. På baggrund heraf anbefales det, at man med hensyn til linjeføring vælger Alternativ 2. Denne vurderes at være den mest optimale korridor med det største passagerpotentiale. Det anbefales at vælge variant 2d for Alternativ 2, idet Jyllandsgade så kan tilføjes en attraktiv boulevard-stemning, der vil understøtte sammenkoblingen af midtbyen med godsbanearealet og letbanen - uden ekspropriationer. Der opnås en stærk opprioritering af de bæredygtige trafikarter (kollektivtrafik, gang- og cykeltrafik) i Jyllandsgade, hvilket vil motivere flere til at benytte disse. Således vil den resulterende tilgængelighed til Jyllandsgade ikke være forringet, men omlagt. I forbindelse med en kommende arkitektkonkurrence om det planlagte Aalborg Universitetssygehus, specificeres kort hvilke arealkrav og andre tekniske forhold,
7 Foranalyse af letbane i Aalborg side 7 der skal tages højde for i forbindelse med placeringen af et letbanetracé forbi det nye Universitetssygehus. Letbanens første etape skal fremtidssikres, således at det vil være muligt at forlænge letbanen fra det planlagte Aalborg Universitetssygehus mod øst, såvel som fra Aalborg Banegård videre enten ad Boulevarden, ad Prinsensgade og/eller via en sporforbindelse til det nordgående hovedspor mod Lindholm som dualtog 1. Det vurderes, at en forlængelse ad Boulevarden vil have det største potentiale. I afsnittet Hvordan kommer vi videre gennemgås nogle af de 'hotspots', der bør tages stilling til i det videre arbejde omkring arealsikring for fremtidig linjeføring, samt arbejdet frem mod udarbejdelse af et skitseprojekt og en VVM-redegørelse. 1 To-system letbanevogn, der er udrustet til at køre som et tog, også kaldet duosporvogn eller Tramtrain.
8 Foranalyse af letbane i Aalborg side 8 1. INDLEDNING Visionen om en letbane i Aalborg er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab og skitseret i pjecen Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik (december 2008). Store trafikmål og byudviklingsområder med stort passagerpotentiale ligger til grund for, at der peges på korridoren, der strækker sig fra midtbyen til Aalborg Universitet og videre mod det planlagte Aalborg Universitetssygehus som første etape af en letbane i Aalborg. Letbanen har desuden potentiale som vartegn, der kan brande Aalborg som en moderne, fremsynet og miljøvenlig by til glæde for borgere og besøgende. Med henblik på at sikre den nødvendige arealreservering langs godsbanearealet, er der behov for at få analyseret hvilke letbaneløsninger, der overhovedet er mulige og attraktive. Dernæst at kunne fastlægge arealreservationer som sikrer, at de løsninger, der vurderes attraktive, kan realiseres. Første etape af letbanen er skitseret med en linjeføring fra J. F. Kennedys Plads ved Aalborg Banegård mod syd og gennem godsbanearealet mod øst til Hjulmagervej, der fører frem til Bornholmsgade. Det er denne korte strækning, der undersøges nærmere her. En alternativ og mere bynær strækning forbi godsbanearealet med et større passagergrundlag, kan være en linjeføring fra banegårdspladsen (J. F. Kennedys Plads) via Jyllandsgade og Karolinelundsvej til Bornholmsgade. Det er tanken, at letbanen skal fortsætte mod syd via Sohngårdsholmsvej forbi det tidligere fabriksområde ved Dansk Eternit. Ved Th. Sauers Vej videre mod øst under E45 til busgaden i universitetsområdet og herfra ud mod det kommende Aalborg Universitetssygehus ved Postgården, men denne strækning er ikke behandlet her. Der findes flere letbaneløsninger forbi godsbanearealet, men de har ikke umiddelbart vist sig at være hensigtsmæssige. I denne rapport er det kun formålet at få afdækket attraktive letbaneløsninger på strækningen forbi godsbanearealet, og at få fastlagt de nødvendige arealreserveringer for disse. I forbindelse med den forestående arkitektkonkurrence og planproces for det planlagte Aalborg Universitetssygehus er det vigtig at få fastlagt retningslinjer
9 Foranalyse af letbane i Aalborg side 9 for linjeføring og en tracéring, der sikrer optimale pladsforhold for en letbane som kollektiv trafikbetjening. Desuden er der tanker om senere udvidelser. Eksempelvis fra J. F. Kennedys Plads via nuværende hovedspor til Lindholm og eventuelt Aalborg Lufthavn eller via midtbyen til Kastetvej i Vestbyen. De senere udvidelsesmuligheder nævnes kun kort i afsnit 6 i nærværende rapport, der udelukkende fokuserer på arealreservationer forbi godsbanearealet samt ved det kommende Aalborg Universitetssygehus. Herunder vises den samlede letbanevision fra folderen Letbane i Aalborg, tilføjet Alternativ 2 som en rød stiplet linje. Figur 1: Letbanevisionen fra folderen: Letbane i Aalborg, tilføjet Alternativ 2 (rød stiplet linje)
10 Foranalyse af letbane i Aalborg side GENERELLE LETBANEFORHOLD 2.1 Tracétyper En letbane kan føres igennem by og landskab på forskellige måder. De tre grundlæggende typer, som hver især kan varieres, er følgende: Eget tracé: Er et tracé der forløber gadeuafhængigt eller er hegnet langs vej. Her er oftest tale om almindeligt skærvespor afvandet med grøfter som for tog, samt eventuelt højbaner og tunneller. Herunder hører også almindeligt jernbanespor, som særlige letbanevogne kan udrustes til at køre på som tog. Særligt tracé: Er et gadeafhængigt tracé som er tilgængeligt for fodgængere, men er fysisk adskilt fra biltrafikken ved hjælp af f.eks. kantsten. Dette er den mest udbredte tracéform på moderne letbaner, der helst ikke må fanges i bilkøer. Den kan udformes med forskellige belægninger som f.eks. grus, fliser, asfalt eller græs. Fælles for belægningstyperne er, at de skal være på niveau med skinneoverkanten og at de skal kunne bære belastningen fra servicekøretøjer og udrykningskøretøjer. Normalt holdes biltrafikken helt adskilt fra letbanetrafikken ved hjælp af prioriterede trafiklyssignaler suppleret med separate venstresvingssignaler. Delt tracé (samfærdsel): Er et gadeafhængigt tracé placeret i blandet trafik med fodgængere eller biler. Denne tracéform finder anvendelse i gågader, i gadekryds og i gader med bustrafik eller begrænset biltrafik. Belægningen er oftest, asfalt, beton, fliser eller Strail (gummibelagte stålplader). Tracétypen benævnes også miljøgade eller kollektivgade. Samfærdsel foregår normalt ligeværdigt med vejtrafikken, men ved krydsning af spor har alle andre trafikanter dog fuld vigepligt for letbanen. Letbanevogne kan dog altid standse foran forhindringer, hvis trafikanter ikke kan komme væk, idet letbanevogne kan nødbremse med helt op til 3 m/s 2. Dobbeltspor Med en forventet frekvens på mere end 4 tog i timen, er det nødvendigt at anlægge dobbeltspor i hele letbanens længde. Dræn er ligeledes et ufravigeligt krav til anlægget.
11 Foranalyse af letbane i Aalborg side 11 Kurveforhold Letbaner bør altid lægges med så få og så bløde kurver som muligt af hensyn til hastighed og komfort samt for at begrænse nedslidningen af materiellet. Letbaner kan dog køre i skarpe kurver helt ned til radius 25 meter, dog med nedsat hastighed. Denne egenskab er tilegnet for at kunne indpasse letbanen i eksisterende gadeinfrastruktur. Læs mere om retningslinjer i afsnit Trafiksikkerhed Som hoved regel er letbanekøretøjet (sporvognen) et køretøj som alle andre på vejen. Accelerations- og bremseevne er stort set som for en bus og den er altid førerbetjent. Derfor kan den i teorien vige/standse for enhver forhindring. Den kan dog ikke køre uden om en forhindring, men må følge sporet. Derfor (gen)indføres der med letbanen en ny trafikregel om at alle andre køretøjer har fuld vigepligt for letbanen. For biltrafikken er der enten kørselsforbud (på særligt tracé) eller stopforbud (på delt tracé). o På eget tracé kommer letbanen normalt ikke i berøring med biltrafik bortset fra i eventuelle overkørselsanlæg som på jernbanen. o På særligt tracé vil letbanen kun komme i berøring med biltrafik i vejkryds eller rundkørsler. Det er en forudsætning, at trafikken i sådanne kryds er trafiklysreguleret med separate venstresvingsbaner og signaler, således at samfærdslen er kontrolleret. Derfor vil der i teorien ikke kunne opstå konflikter imellem biltrafik og letbanetrafik. o På delt tracé er der mulighed for konflikter imellem letbane og biltrafik, da de deler kørebane. Biltrafikken minimeres ved kun at tillade lokaltrafik og lukke af for gennemkørende biltrafik. Letbane optræder her som en bus, der dog ikke kører til side ved eventuelle standsningssteder. Hvis der forventes kødannelse, der kan ramme letbanens rettidighed, bør der ikke anlægges standsningssteder på strækningen, ligesom biltrafikken skal sikres fremkommelighed via trafikdosering og standsningsforbud. For de bløde trafikanter gælder der helt andre regler, og det er her letbanen kommer til sin ret, idet den ikke som biltrafikken kommer til at virke som en barriere i byens gader. Fodgængere kan frit passere sporene ved både delt- og særligt tracé (langs gader). Cyklister skal dog trække over sporet, hvilket sikres med en belægning, der er uegnet til cykelkørsel (græsarmeringssten eller toppede brosten). Desuden skal der altid anlægges gode cykelstiforhold langs letbaner, så cyklister ikke lokkes til at køre i sporet. Erfaringer fra udlandet viser, at der efter en tilvænningsperiode oftest sker færre uheld langs letbanen, idet hver letbaneafgang begrænser trafikken, ved at erstatte flere busafgange samt et antal biler. Fodgængere kan anvende letbanearealet i vejmidten som helle, når de skal passere gaden og trafikanter kan forhindres i at køre hensynsløst, hvis den planlagte gaderenovering understøtter dette.
12 Foranalyse af letbane i Aalborg side Standsningssteder Standsningssteder på særligt tracé placeres normalt op til lysregulerede kryds. Passagerer kan derfor benytte de normale fodgængerfelter til og fra perronerne i vejmidten. Lysreguleringen bør indrettes til at give letbanen højere prioritet end biltrafikken ved hjælp af særlige signaler for letbane (og busser), med følere i sporet. Afstanden imellem letbanestandsningssteder bør tilstræbes at være imellem meter. Dette giver både en god tilgængelighed og sikrer en gennemsnitshastighed der er bedre end busser (20-25 km/t). Når letbanen kommer ud ad tætbyområdet kan afstanden og hastigheden sættes op, således at man opnår en højere gennemsnitshastighed (30-40 km/t) Perronanlæg kan udformes på flere måder. I de fleste tilfælde er det dog pladsforholdene der afgør placeringen ved de ønskede steder. Herunder er uddrag fra Århus letbane VVM om fordele og ulemper ved forskellige perrontyper: I princippet er det ved alle standsningssteder muligt at benytte enten ø- perroner eller sideperroner, da letbanemateriellet forudsættes anskaffet som toretningsvogne (med førerrum i begge ender og døre i begge sider). I det følgende er fordele og ulemper belyst for 3 forskellige principløsninger: Ø-perroner, Sideperroner eller Forskudte sideperroner. De udarbejdede illustrationer skal betragtes som principskitser. Ø-perron En Ø-perron er en fælles perron placeret imellem to letbanespor, placeres bedst ved et vejkryds. Ofte vil de aktuelle pladsforhold og adgangsforhold være afgørende for placeringen. Denne løsning vurderes ikke aktuel ved de her skitserede standsningssteder, men kan finde anvendelse andre steder i Aalborg, f.eks. ved det nye Universitetssygehus i forbindelse med et integreret anlæg.
13 Foranalyse af letbane i Aalborg side 13 Figur 2: Ø-perron Fordele Alle passagerfaciliteter kan samles på et sted (lavere anlægs- og driftsomkostninger). Enkel og bekvem skiftemulighed mellem forskellige letbanelinjer. Opholdsarealet pr. passager kan være større i de situationer, hvor fordelingen af ventende passagerer mellem de to retninger er skæv, idet den samlede perronbredde herved udnyttes fleksibelt Relativ billig løsning, da der kun skal anlægges én perron med tilhørende perronudstyr, dog med to perronforkanter. Passagerer, som ved en fejl har taget et tog i forkert retning, kan umiddelbart stå af på en ø-perron og tage et tog tilbage. Ulemper Opholdsarealet pr. passager kan være mindre i de situationer, hvor fordelingen af ventende passagerer mellem de to retninger falder sammen, idet arealet skal deles imellem passagerer i to retninger. Ø-perroner kræver et tilstrækkeligt bredt gaderum til den forøgede sporafstand både før og efter standsningsstedet. Hvis gaderummet ikke er tilstrækkeligt bredt før og efter standsningsstedet, vil ø-perroner ofte udløse kurver i tracéen med hastighedsnedsættelse og slitage til følge. Perronens placering fastlåses til sporanlægget, og en evt. senere flytning af perronen vil medføre hel eller delvis afbrydelse af driften. Den samme ulempe vil opstå ved evt. senere forlængelse af perronen, medmindre sporanlægget fra starten er udformet med henblik på evt. senere perronforlængelse. Passagerer skal krydse letbanens spor til fods dobbelt så mange gange i forhold til sideperroner, for at komme til og fra en ø-perron. Dette øger risikoen for påkørsler tilsvarende.
14 Foranalyse af letbane i Aalborg side 14 Sideperroner Sideperroner, som er placeret overfor hinanden på siden af hvert spor, kan principielt placeres enten før eller efter krydset ud fra de samme overvejelser, som gælder for ø-perroner. Denne perrontype vurderes aktuel på de her skitserede standsningssteder Aalborg Banegård og Karolinelund. Figur 3: Sideperroner placeret overfor hinanden Fordele Perroner kan anlægges, forlænges og flyttes med få driftsforstyrrelser, idet sporanlægget ikke skal ændres. Sporene skal ikke spiles ud og ind på hver side af perronen. Et næsten kurvefrit forløb sikrer et enklere anlæg, en optimal komfort og væsentlig mindre sporvedligeholdelse. Standsningsstedet kan samtidig anvendes som busstoppested (udstigning til højre). Ulemper Et standsningssted med sideperroner placeret overfor hinanden kræver mere plads i gadetværsnittet end ø-perroner. Konsekvenserne vil enten være en breddeudvidelse af krydset eller en reduktion i antallet af kørespor for biltrafikken. Perron og passagerfaciliteter skal dubleres i forhold til ø-perron (lidt højere anlægs- og driftsomkostninger).
15 Foranalyse af letbane i Aalborg side 15 Forskudte sideperroner Sideperroner, kan placeres forskudt fra hinanden på hver sin side af et vejkryds, oftest placeret før krydset i kørselsretningen. Denne perrontype vurderes aktuel på det her skitserede standsningssted ved Dag Hammarskjølds Gade. (Sideperroner kan også placeres forskud efter krydset). Figur 4: Forskudte sideperroner placeret før kryds Fordele Perroner kan anlægges, forlænges og flyttes uden nævneværdige driftsforstyrrelser, idet sporanlægget ikke skal ændres. Sporene skal ikke spiles ud og ind på hver side af perronen. Et næsten kurvefrit forløb sikrer et enklere anlæg, en optimal komfort og væsentlig mindre sporvedligeholdelse. Standsningsstedet spredes i gadens længde, hvilket (teoretisk set) kræver mindre plads i gadetværsnittet end ø-perroner (se dog 1. punkt under ulemper). Det er muligt i begge retninger at etablere en effektiv trafikprioritering i det signalregulerede kryds, så køretiden minimeres. Standsningsstedet kan samtidig anvendes som busstoppested (udstigning til højre). Ulemper En perronplacering før krydset kan give en uhensigtsmæssig fordeling af vejarealet, idet en typisk krydsudformning vil omfatte både et letbanespor med perron og ekstra svingspor før krydset mod kun et letbanespor og frafartsspor efter krydset. En sådan løsning vil enten kræve et knæk i letbanetracéet eller forskydninger af bilernes kørespor gennem krydset, eller kan løses ved en placering efter krydset. Standsningsstedet bliver mindre overskueligt. Perron og passagerfaciliteter skal dubleres i forhold til ø-perron (lidt højere anlægs- og driftsomkostninger).
16 Foranalyse af letbane i Aalborg side 16 Standsningssted i delt tracé Hvis vejbredden i det ønskede tracé ikke tillader adskillelse af letbanen fra andre trafikanter, kan letbanen i nogen tilfælde godt anlægges med delt tracé. Denne perrontype vurderes aktuel på det her skitserede standsningssted i Bornholmsgade. Ved etablering af et standsningssted i et delt tracé, hvor arealet deles med f.eks. biltrafik, skal der tages forbehold for flere ting. Større mængder biltrafik i tracéen frarådes for at minimere køkørsel, der vil påvirke regulariteten for letbanen. Der kan f.eks. lukkes for gennemkørende biltrafik. Standsningsstedet skal helst placeres, hvor vejen er så bred, at biltrafikken kan ledes uden om standsningsstedet. Der skal her etableres en sikker fodgængerovergang. Er det ikke muligt at lede biltrafikken uden om standsningsstedet, kan begrænset biltrafik tillades at køre med igennem standsningsstedet med lav hastighed. Når der så holder en letbanevogn skal den bagfrakommende biltrafik vente, mens der udveksles passagerer og disse krydser vejbanen. Herved bliver en lysreguleret fodgængerovergang mindre vigtig. Det må ved hjælp af forhindringer sikres, at biler ikke kan overhale letbanevognen i standsningsstedet, idet det kan fremkalde farlige situationer med krydsende passagerer og modsat rettet trafik, idet biler kan blive fanget midt i overhalingen af de lange køretøjer. Alternativt kan al biltrafik standses med lyssignaler under letbanens ophold. Figur 5-6: Standsningsstedet Trekanten ved Alvik på Tvärbanan i Stockholm, åbnet år 2000 Eksemplet kan være aktuelt i forbindelse med Bornholmsgade.
17 Foranalyse af letbane i Aalborg side Busser i letbanetracéet Flere steder hvor der kører letbaner i særligt tracé (langs veje) ses det, at letbanetracéet anvendes af paralleltkørende buslinjer. Normalt er letbanetrafikken ikke mere intensiv end at der kan tillades busser at anvende den samme bane som letbanen. Det giver flere fordele idet busserne slipper for at blive fanget i bilkøer og vejtrafikken slipper for busserne. Det kræver dog, at standsningssteder er lange nok til, at der kan holde én letbanevogn og én bus samtidig. Begge køretøjer tilhører den kollektive trafik, og kører på sigt, så det giver normalt ikke anledning til problemer. Dog er det vigtigt, at standsningsstedets kantsten er tilpasset både letbane og bus. I Tyskland anvendes en speciel kantsten til busser, der tillader bussen at køre helt op ad perronkanten uden at hjulene tager skade. Se figur 7. Figur 7: Bus kører fra et letbanestandsningssted i Kassel med specielle perronkanter, der passer både til letbane og busser. De gør det muligt for busser at køre helt op ad kanten uden at skade hjulene. Busser på letbanetracéer giver mulighed for en bedre udnyttelse af den kollektive infrastruktur. Både bus- og letbaneafgange kan annonceres med realtidsinformation på fællesskærme. Hvis busserne modsat henvises til egne busstoppesteder i vejsiden kan det give anledning vil dårlig sammenhæng mellem busstoppested og letbanens standsningssted, der ofte vil ligge på modsatte side af krydset. For passagerer, der skal skifte mellem letbane og bus i den pågældende retning, vil det derfor være sværere at overskue situationen. Hvis der kun findes to bilbaner parallelt med letbanens særlige tracé, bør tracéet som minimum indrettes, så udrykningskøretøjer kan anvende dem.
18 Foranalyse af letbane i Aalborg side TRACÉANALYSE VED GODSBANEAREALET I dette afsnit foretages en gennemgang af alternativer for første del af den påtænkte linjeføring for letbane i Aalborg ved godsbanearealet. Både den specifikke linjeføring og konsekvenserne heraf beskrives for hvert enkelt alternativ. Den strækning, som er skitseret i folderen "Letbane i Aalborg" og som løber fra Aalborg Banegård og cirka 800 m frem via 'eget tracé' til Hjulmagervej, benævnes Alternativ 1, og den belyses i tre varianter: 1a (grøn): vest om busterminalens rampeanlæg og syd om godsbanearealet 1b (turkis): igennem busterminalens rampeanlæg og syd om godsbanearealet 1c (blå): øst om busterminalens rampeanlæg og igennem godsbanearealet Endvidere gennemgås en alternativ linjeføring, der løber fra banegården via 'særligt tracé' i Jyllandsgade og videre ad Bornholmsgade i 'delt tracé' (rød). Strækningen benævnes Alternativ 2 og beskrives i fire varianter a, b, c og d med forskellige vejbredder i Jyllandsgade vist med tværsnit. Disse varianter differentierer sig fra hinanden i gaderummets æstetiske karakter, men der ændres stort set ikke på letbanetracéet. Figur 8. Her ses en oversigtstegning af de undersøgte linjeføringer for en letbane forbi godsbanearealet ved Aalborg Banegård: Alternativ 1 i tre varianter, som løber i 'eget tracé' syd om godsbanearealet og Alternativ 2 i 'særligt tracé' i Jyllandsgade nord om godsbanearealet og i 'delt tracé' i Bornholmsgade. Den originale tegning er vedlagt rapporten som bilag i målestoksforhold 1:2000 (SA ).
19 Foranalyse af letbane i Aalborg side 19 I analysen er alle tracéer og arealbehov optegnet overordnet, men med særligt fokus på problematiske punkter. De fire linjeføringer er optegnet ud fra grundkort og brotegninger og bliver i analysen vurderet for gennemførlighed og hastighed. 3.1 Alternativ 1a For alternativ 1a er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1A , 2) SP-1A Se grøn linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Linjeføringen føres fra perroner på J. F. Kennedys Plads ud i spor 0 mellem Banedanmarks (BDK) spor 1 og busrampeanlægget til Østre Allé. Under broen for Østre Allé er pladsen trang for de to letbanespor. Lige syd for broen og før BDK s kommandopost drejes skarpt til venstre med nedsat hastighed til 15 km/t. Herfra løber tracéet i en blød kurve, der indpasses i Hjulmagervej før broen under Østre Allé. Der køres i vejmidten af Hjulmagervej under broen i delt tracé, hvilket eventuelt kan fortsættes helt frem til Sønderbro/Bornholmsgade alt efter trafikmængden på Hjulmagervej. Figur 9-12: Alternativ 1a udgår fra J. F. Kennedys Plads og passerer under Søndre Allé til kurve Igennem kurven med 15 km/t forbi kommandopost Ældre boligejendom ligger i tracéet på Kielersvej
20 Foranalyse af letbane i Aalborg side 20 Konsekvenser Alternativ 1a kræver opkøb af BDK's spor 0. Med anlæg af perroner på J. F. Kennedys Plads vil det blive nødvendigt at inddrage en del af parkeringspladserne ved Aalborg Banegård. Linjeføringen mod spor 0 kolliderer desuden med nuværende cykelparkering og indtager en del af perronareal for spor 1. Alternativ 1a kræver derudover, at der opsættes et hegn mellem spor 0 og spor 1, og det vil være nødvendigt at søge dispensation for at opsætte det kun 2,5 m fra spor 1 frem for de påkrævede 3 m, for at få plads til letbanesporene. Det betyder også, at der ikke vil være plads til at bevare den nuværende gangsti langs spor 0. Den skarpe kurve ved BDK's kommandopost vil desuden betyde, at letbanen må køre med nedsat hastighed til 15 km/t på en strækning, hvor der ellers ikke er standsningssted, og det vil give længere rejsetid. Godsbanearealet berøres kun perifert, og letbanen vil derfor ikke påvirke de planlagte byggeprojekter på arealet. Til gengæld vil tracéet skulle krydse et rangerspor, der er reserveret til veterantogsdrift, og det kan give anledning til forsinkelser afhængig af, hvornår veterantogene kører. Krydsningen kræver etablering af to sporkryds og et sikringsanlæg. Derfor vil en alternativ udkørsel for veterantog mod syd uafhængigt af letbanen være at foretrække. Linjeføringen i Alternativ 1a vil kræve nedrivning af lav bebyggelse i km 0,4 ved BDK's kommandopost og af ældre boligejendom på Kielersvej i km 0,5. Broen for Østre Allé har en frihøjde på 5,2 meter, hvilket betyder, at køreledninger skal sænkes lidt, dog indenfor tolerancen. Endelig bør trafikmængden på Hjulmagervej undersøges for at vurdere, om letbanen kan fortsætte i 'delt tracé' helt frem til Sønderbro/Bornholmsgade. Hvis trafikmængden er for stor vil letbanen blive forsinket, hvorfor Hjulmagervej bør udbygges, så letbanen kan køre i 'særligt tracé' med vejbaner på begge sider. Det vil i nogen grad betyde inddragelse af eksisterende rabatter og opkøb af arealer langs Hjulmagervej. For yderligere information om Alternativ 1a henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.
21 Foranalyse af letbane i Aalborg side Alternativ 1b For alternativ 1b er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1B Se turkis linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Denne linjeføring er den først skitserede fra folderen Letbane i Aalborg og desuden skitseret i rapporten 'CCAA'. Den løber ligesom Alternativ 1a fra perroner på J. F. Kennedys Plads ud i spor 0 mellem BDK's spor 1 og busrampeanlægget. Før broen under Østre Allé drejer linjeføringen igennem eksisterende bropiller for busrampen og ad en skarp kurve for at blive indpasset i vejmidten af Hjulmagervej. Figur 13: Alternativ 1b går igennem busrampens bropiller, som i så fald må ændres. Figur 12: Ældre boligejendom ligger i tracéet på Kielersvej Konsekvenser Alternativ 1b kræver, at der flyttes bropiller i busrampeanlægget og desuden rammer linjeføringen det nødvendige hegn imellem BDK s spor og letbanen. Som i Alternativ 1a skal rangerspor krydses med risiko for forsinkelser og køreledninger sænkes lidt under bro. Det må anses for usandsynligt, at anlægget af letbanen kan godtgøre en omfattende ombygning af det forholdsvis nye busrampeanlæg. Derfor er denne linjeføring ikke behandlet nærmere i dette notat. For yderligere information om Alternativ 1b henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.
22 Foranalyse af letbane i Aalborg side Alternativ 1c For alternativ 1c er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1C , 2) SP-1C Se blå linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Linjeføringen løber fra perroner på J. F. Kennedys Plads øst om busrampeanlægget og mod sydøst over eksisterende busholdepladser, tæt på vaskeanlæg og igennem busdepot/kompaktterminal. Derefter fortsætter linjeføringen på tværs af godsbanearealet og ud på Hjulmagervej nord for Østre Allé. Figur 14-15: Variant 1c krydser over busholdepladsen og rammer vaskehallen. Fortsætter igennem planlagt byggeri på Godsbanearealet og tre erhvervsejendomme på Hjulmagervej. Konsekvenser Alternativ 1c vil kræve ombygning eller flytning af vaskehal samt ny lokation for busdepot/kompaktterminal, hvilket vil vanskeliggøre den fleksible anvendelse af busterminalens faciliteter. Alternativ 1c vil desuden ramme byggeprojekter på godsbanearealet og bryde med planerne for grønne strukturer, kulturarvsmiljøer og bebyggelse på godsbanearealet. Dertil skal 2-3 industrigrunde på Hjulmagervej opkøbes og nedrives for at skaffe plads til letbanens forbindelse ind på Hjulmagervej. Selv om denne variant rent teknisk er god og kan realiseres, så medfører løsningen så store indgreb på arealet for busterminalen, at flere faciliteter sandsynligvis vil skulle flyttes til et andet sted i byen. Dermed mistes fordelen ved at have en samlet busterminal. Varianten er til gene for stort set alle aktiviteter og planer langs linjeføringen, og det vurderes derfor, at den ikke vil finde interesse. Derfor er denne linjeføring ikke behandlet nærmere i dette notat. For yderligere information om Alternativ 1c henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.
Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereTrafik- og Byggestyrelsens
Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er
Læs mere2 Linjeføring og standsningssteder
AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA KLOSTERPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen
COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereAARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER
AARHUS Ø - BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIVE LINJEFØRINGER SIGNATUR Standsningssted Linjeføring Alternativer Etape. Alternativ via Klosterport.. Alternativ via Vester Allé og Vesterbrogade.. Alternativ
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilledkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOUNE Teknik- og iljøforvaltningen Center for Trafik Bilag 4 NOTAT Til Teknik- og iljøudvalget (TU) 28-02-13 Sagsnr. 2013-5760 Jernbanegade muligheder for fremtidig udformning uden busser i
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereSkanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte
Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato
Læs mereLetbaner i København - 2005
Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereBUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag
Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereAARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA SONNESGADE INDHOLD. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1. 2 Linjeføring og standsningssteder 2
AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA SONNESGADE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040
ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering
Læs mereProjektområde vest for Kolding Storcenter By- og Udviklingsforvaltningen
Kontornotits Projektområde vest for Kolding Storcenter By- og Udviklingsforvaltningen Vej og Park Emne: Vurdering af muligheder og konsekvenser ved at forbinde Kolding Storcenter og et projektområde vest
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014
Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.
Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereMODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereI hver indsats skal den konkrete opgaveløsning vægtes op imod disse generelle principper.
Gennemførelse af primære indsatser Konsekvenser RH - 15. maj 2019 1, 4 og 18 Disse principper beskriver overordnede ønsker til organisering og kvalitet af de enkelte indsater I hver indsats skal den konkrete
Læs mereFigur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereMidlertidig terminal, Ejlskovsgade
By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byrum og Mobilitet Midlertidig terminal, Ejlskovsgade Dette notat beskriver kort baggrunden for etablering af en midlertidig terminal i Ejlskovsgade. Det beskriver
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereMemo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold
Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereNOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,
Læs mereEMDRUP. - et sikrere sted at færdes... marts Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB
EMDRUP - et sikrere sted at færdes... marts 2009 Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB INDHOLD - introduktion - empdrupvej (registrering - analyse - problem - løsning) - frederiksborgvej
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014
Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue
Læs mereSTIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER
MARIAGERFJORD KOMMUNE STIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereNotat om trafikregulerende foranstaltninger
NOTAT 05.01.45-P00-1-17 Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Jf. anlægsloven for Fjordforbindelsen skal
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereNotat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej
Sagsbehandler: MHS/NS/AML Dok.nr.:2012/0070324-184 6. marts 2013 Vej- og Parkafdelingen Sagsnr. 2012/00770324 Notat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej Indhold: 1. Indledning
Læs mereOmbygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej
Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet
Læs mereNotat. Modtager: MBU, ØU, KB. Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset
Notat Modtager: MBU, ØU, KB Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset Baggrund I dagsordenspunkt om trafikbestilling 2017 indstiller forvaltningen, at der indgås aftale med Movia
Læs mereHøringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape
Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs mereVurdering af kælderparkering ved Sømandshjemmet
Aalborg Kommune Vurdering af kælderparkering ved Sømandshjemmet Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Aalborg Kommune
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereVores lille teoribog
Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse
Læs mereSamlet uddrag af trafikanalyser.
Samlet uddrag af trafikanalyser. Den 17. maj 2017 tiltrådte Økonomiudvalget indstillingen om, at der for Galten-Skovby og Ry skulle udarbejdes trafikanalyser på projektniveau og for Hørning en trafikstrukturanalyse
Læs mereTilgængelighed i Viborg
Tilgængelighed i Viborg Projektforslag for Kompanistræde og Sct. Mathias Gade - samt passage fra Kompagnistræde til Latinerhaven den 19.12.2017 Tilgængelighedsprincipper Udgangspunktet for tilgængelighedstiltagene
Læs mereJUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT
JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT 2 PROJEKTPLANER OG KORT INDLEDNING Denne bilagsrapport
Læs mereWillumsensvej. Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej.
NOTAT 05.01.45-P00-1-17 Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. I anlægsloven for Fjordforbindelsen forudsættes
Læs mereTre vejforbindelser i Tingbjerg
Tre vejforbindelser i Tingbjerg Skitseprojekt Opgavebeskrivelse 24.11.2015 Tre vejforbindelser i Tingbjerg Opgavebeskrivelse Side 1 af 5 1. Generel information I indbydes hermed til at deltage i udbud
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereTRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP
REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereSagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé
14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereTRAFIKNOTAT. 1. Baggrund
TRAFIKNOTAT Job GF Gimle Client HOFOR Memo no. 02 Date November 2018 To From Projektleder Claus Mouritsen, HOFOR Rambøll 1. Baggrund I samarbejde med HOFOR har en række grundejerforeninger i Københavns
Læs mereUniversitetsområdet. BRT og byudvikling i Universitetsområdet. Foto: Schønherr
Universitetsområdet BRT og byudvikling i Universitetsområdet Foto: Schønherr Vestbyen Midtbyen Østbyen Universitetetsområdet Jomfru Ane Gade Nytorv Vestbyen Station (Boulevarden) Haraldslund Karolinelund
Læs mereEgedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO
Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag
Læs mereVestbyen. BRT og byudvikling i Vestbyen. Illustration: COBE
Vestbyen BRT og byudvikling i Vestbyen Illustration: COBE Vestbyen Midtbyen Østbyen Universitetetsområdet Jomfru Ane Gade Nytorv Vestbyen Station (Boulevarden) Haraldslund Karolinelund Politigården Eternitten
Læs mereDe fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro
De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...
Læs mereBILAG 8. Banegårdspladsen
BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen
Læs mereVirum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken
Virum Bymidte, Helhedsplan Trafikken Trafikken generelt Der er i myldretiderne bilkø gennem Virum ad Frederiksdalsvej. Der er brug for både at fjerne uvedkommende, gennemkørende trafik og at få trafikken
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereUDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO
UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mere