Foranalyse af letbane i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foranalyse af letbane i Aalborg"

Transkript

1 Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Juni 2010 Atkins Danmark Sønderhøj 1, 8260 Viby J Tlf.: Fax:

2 Foranalyse af letbane i Aalborg side 2

3 Foranalyse af letbane i Aalborg side 3 Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Forside: Letbanevogn i Bordeaux, Frankrig. Foto: Wikipedia Projekt nr.: DOKUMENT REF: Foranalyse af letbane i Aalborg - udg 2.0.doc Revision Målbeskrivelse Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Dato 2.0 Endelig version HBA, AST, HNI AHK MSP

4 Foranalyse af letbane i Aalborg side 4

5 Foranalyse af letbane i Aalborg side 5 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 6 1. INDLEDNING 8 2. GENERELLE LETBANEFORHOLD Tracétyper Trafiksikkerhed Standsningssteder Busser i letbanetracéet TRACÉANALYSE VED GODSBANEAREALET Alternativ 1a Alternativ 1b Alternativ 1c Alternativ Vurdering af alternativer Anbefaling FREMTIDSSIKRING LETBANE VED UNIVERSITETSSYGEHUSET Generelle retningslinjer Depotforhold Støj og vibrationer Kurveforhold Breddemål Højdemål Gradienter Anlægseksempler HVORDAN KOMMER VI VIDERE? På kort sigt På længere sigt 42 BILAG OG TEGNINGER 43

6 Foranalyse af letbane i Aalborg side 6 SAMMENFATNING Dette notat indeholder en teknisk analyse og en kortfattet vurdering af muligheden for at etablere et letbanetracé i Aalborg fra banegården og forbi godsbanearealet. Denne korte første del af forslaget fra folderen Letbane i Aalborg er ønsket belyst for at kunne reservere de nødvendige arealer for letbanen i forbindelse med Campus-projektet på godsbanearealet. Et tracé på i alt ca. 800 m fra J. F. Kennedys Plads via busterminalen og godsbanearealet sydøst for Aalborg Banegård og frem til Hjulmagervej undersøges her. Denne løsning benævnes Alternativ 1 og skitseres overordnet i tre varianter a, b og c. Desuden ønskes belyst, hvad der findes af alternative muligheder. Det er vurderet, at der findes et godt alternativ i form af et gadetracé via Jyllandsgade her benævnt Alternativ 2. Derfor er det analyseret, hvad der kræves for at føre letbanen fra J. F. Kennedys Plads via Jyllandsgade og Bornholmsgade frem mod Sohngårdsholmsvej. På baggrund af skitsering og analyser, vurderes Alternativ 1a og 2 til at være de mest realistiske løsninger og er derfor de eneste, der behandles yderligere. Alternativ 2 beskrives i fire varianter a, b, c og d med forskellige vejbredder og vejindretninger af Jyllandsgade vist med tværsnit. Disse varianter har dog minimal indflydelse på letbanens linjeføring, hvorfor de ikke er optegnet separat. I konklusionen for tracéanalysen opstilles både fordele og ulemper ved de to alternativer. På baggrund heraf anbefales det, at man med hensyn til linjeføring vælger Alternativ 2. Denne vurderes at være den mest optimale korridor med det største passagerpotentiale. Det anbefales at vælge variant 2d for Alternativ 2, idet Jyllandsgade så kan tilføjes en attraktiv boulevard-stemning, der vil understøtte sammenkoblingen af midtbyen med godsbanearealet og letbanen - uden ekspropriationer. Der opnås en stærk opprioritering af de bæredygtige trafikarter (kollektivtrafik, gang- og cykeltrafik) i Jyllandsgade, hvilket vil motivere flere til at benytte disse. Således vil den resulterende tilgængelighed til Jyllandsgade ikke være forringet, men omlagt. I forbindelse med en kommende arkitektkonkurrence om det planlagte Aalborg Universitetssygehus, specificeres kort hvilke arealkrav og andre tekniske forhold,

7 Foranalyse af letbane i Aalborg side 7 der skal tages højde for i forbindelse med placeringen af et letbanetracé forbi det nye Universitetssygehus. Letbanens første etape skal fremtidssikres, således at det vil være muligt at forlænge letbanen fra det planlagte Aalborg Universitetssygehus mod øst, såvel som fra Aalborg Banegård videre enten ad Boulevarden, ad Prinsensgade og/eller via en sporforbindelse til det nordgående hovedspor mod Lindholm som dualtog 1. Det vurderes, at en forlængelse ad Boulevarden vil have det største potentiale. I afsnittet Hvordan kommer vi videre gennemgås nogle af de 'hotspots', der bør tages stilling til i det videre arbejde omkring arealsikring for fremtidig linjeføring, samt arbejdet frem mod udarbejdelse af et skitseprojekt og en VVM-redegørelse. 1 To-system letbanevogn, der er udrustet til at køre som et tog, også kaldet duosporvogn eller Tramtrain.

8 Foranalyse af letbane i Aalborg side 8 1. INDLEDNING Visionen om en letbane i Aalborg er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab og skitseret i pjecen Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik (december 2008). Store trafikmål og byudviklingsområder med stort passagerpotentiale ligger til grund for, at der peges på korridoren, der strækker sig fra midtbyen til Aalborg Universitet og videre mod det planlagte Aalborg Universitetssygehus som første etape af en letbane i Aalborg. Letbanen har desuden potentiale som vartegn, der kan brande Aalborg som en moderne, fremsynet og miljøvenlig by til glæde for borgere og besøgende. Med henblik på at sikre den nødvendige arealreservering langs godsbanearealet, er der behov for at få analyseret hvilke letbaneløsninger, der overhovedet er mulige og attraktive. Dernæst at kunne fastlægge arealreservationer som sikrer, at de løsninger, der vurderes attraktive, kan realiseres. Første etape af letbanen er skitseret med en linjeføring fra J. F. Kennedys Plads ved Aalborg Banegård mod syd og gennem godsbanearealet mod øst til Hjulmagervej, der fører frem til Bornholmsgade. Det er denne korte strækning, der undersøges nærmere her. En alternativ og mere bynær strækning forbi godsbanearealet med et større passagergrundlag, kan være en linjeføring fra banegårdspladsen (J. F. Kennedys Plads) via Jyllandsgade og Karolinelundsvej til Bornholmsgade. Det er tanken, at letbanen skal fortsætte mod syd via Sohngårdsholmsvej forbi det tidligere fabriksområde ved Dansk Eternit. Ved Th. Sauers Vej videre mod øst under E45 til busgaden i universitetsområdet og herfra ud mod det kommende Aalborg Universitetssygehus ved Postgården, men denne strækning er ikke behandlet her. Der findes flere letbaneløsninger forbi godsbanearealet, men de har ikke umiddelbart vist sig at være hensigtsmæssige. I denne rapport er det kun formålet at få afdækket attraktive letbaneløsninger på strækningen forbi godsbanearealet, og at få fastlagt de nødvendige arealreserveringer for disse. I forbindelse med den forestående arkitektkonkurrence og planproces for det planlagte Aalborg Universitetssygehus er det vigtig at få fastlagt retningslinjer

9 Foranalyse af letbane i Aalborg side 9 for linjeføring og en tracéring, der sikrer optimale pladsforhold for en letbane som kollektiv trafikbetjening. Desuden er der tanker om senere udvidelser. Eksempelvis fra J. F. Kennedys Plads via nuværende hovedspor til Lindholm og eventuelt Aalborg Lufthavn eller via midtbyen til Kastetvej i Vestbyen. De senere udvidelsesmuligheder nævnes kun kort i afsnit 6 i nærværende rapport, der udelukkende fokuserer på arealreservationer forbi godsbanearealet samt ved det kommende Aalborg Universitetssygehus. Herunder vises den samlede letbanevision fra folderen Letbane i Aalborg, tilføjet Alternativ 2 som en rød stiplet linje. Figur 1: Letbanevisionen fra folderen: Letbane i Aalborg, tilføjet Alternativ 2 (rød stiplet linje)

10 Foranalyse af letbane i Aalborg side GENERELLE LETBANEFORHOLD 2.1 Tracétyper En letbane kan føres igennem by og landskab på forskellige måder. De tre grundlæggende typer, som hver især kan varieres, er følgende: Eget tracé: Er et tracé der forløber gadeuafhængigt eller er hegnet langs vej. Her er oftest tale om almindeligt skærvespor afvandet med grøfter som for tog, samt eventuelt højbaner og tunneller. Herunder hører også almindeligt jernbanespor, som særlige letbanevogne kan udrustes til at køre på som tog. Særligt tracé: Er et gadeafhængigt tracé som er tilgængeligt for fodgængere, men er fysisk adskilt fra biltrafikken ved hjælp af f.eks. kantsten. Dette er den mest udbredte tracéform på moderne letbaner, der helst ikke må fanges i bilkøer. Den kan udformes med forskellige belægninger som f.eks. grus, fliser, asfalt eller græs. Fælles for belægningstyperne er, at de skal være på niveau med skinneoverkanten og at de skal kunne bære belastningen fra servicekøretøjer og udrykningskøretøjer. Normalt holdes biltrafikken helt adskilt fra letbanetrafikken ved hjælp af prioriterede trafiklyssignaler suppleret med separate venstresvingssignaler. Delt tracé (samfærdsel): Er et gadeafhængigt tracé placeret i blandet trafik med fodgængere eller biler. Denne tracéform finder anvendelse i gågader, i gadekryds og i gader med bustrafik eller begrænset biltrafik. Belægningen er oftest, asfalt, beton, fliser eller Strail (gummibelagte stålplader). Tracétypen benævnes også miljøgade eller kollektivgade. Samfærdsel foregår normalt ligeværdigt med vejtrafikken, men ved krydsning af spor har alle andre trafikanter dog fuld vigepligt for letbanen. Letbanevogne kan dog altid standse foran forhindringer, hvis trafikanter ikke kan komme væk, idet letbanevogne kan nødbremse med helt op til 3 m/s 2. Dobbeltspor Med en forventet frekvens på mere end 4 tog i timen, er det nødvendigt at anlægge dobbeltspor i hele letbanens længde. Dræn er ligeledes et ufravigeligt krav til anlægget.

11 Foranalyse af letbane i Aalborg side 11 Kurveforhold Letbaner bør altid lægges med så få og så bløde kurver som muligt af hensyn til hastighed og komfort samt for at begrænse nedslidningen af materiellet. Letbaner kan dog køre i skarpe kurver helt ned til radius 25 meter, dog med nedsat hastighed. Denne egenskab er tilegnet for at kunne indpasse letbanen i eksisterende gadeinfrastruktur. Læs mere om retningslinjer i afsnit Trafiksikkerhed Som hoved regel er letbanekøretøjet (sporvognen) et køretøj som alle andre på vejen. Accelerations- og bremseevne er stort set som for en bus og den er altid førerbetjent. Derfor kan den i teorien vige/standse for enhver forhindring. Den kan dog ikke køre uden om en forhindring, men må følge sporet. Derfor (gen)indføres der med letbanen en ny trafikregel om at alle andre køretøjer har fuld vigepligt for letbanen. For biltrafikken er der enten kørselsforbud (på særligt tracé) eller stopforbud (på delt tracé). o På eget tracé kommer letbanen normalt ikke i berøring med biltrafik bortset fra i eventuelle overkørselsanlæg som på jernbanen. o På særligt tracé vil letbanen kun komme i berøring med biltrafik i vejkryds eller rundkørsler. Det er en forudsætning, at trafikken i sådanne kryds er trafiklysreguleret med separate venstresvingsbaner og signaler, således at samfærdslen er kontrolleret. Derfor vil der i teorien ikke kunne opstå konflikter imellem biltrafik og letbanetrafik. o På delt tracé er der mulighed for konflikter imellem letbane og biltrafik, da de deler kørebane. Biltrafikken minimeres ved kun at tillade lokaltrafik og lukke af for gennemkørende biltrafik. Letbane optræder her som en bus, der dog ikke kører til side ved eventuelle standsningssteder. Hvis der forventes kødannelse, der kan ramme letbanens rettidighed, bør der ikke anlægges standsningssteder på strækningen, ligesom biltrafikken skal sikres fremkommelighed via trafikdosering og standsningsforbud. For de bløde trafikanter gælder der helt andre regler, og det er her letbanen kommer til sin ret, idet den ikke som biltrafikken kommer til at virke som en barriere i byens gader. Fodgængere kan frit passere sporene ved både delt- og særligt tracé (langs gader). Cyklister skal dog trække over sporet, hvilket sikres med en belægning, der er uegnet til cykelkørsel (græsarmeringssten eller toppede brosten). Desuden skal der altid anlægges gode cykelstiforhold langs letbaner, så cyklister ikke lokkes til at køre i sporet. Erfaringer fra udlandet viser, at der efter en tilvænningsperiode oftest sker færre uheld langs letbanen, idet hver letbaneafgang begrænser trafikken, ved at erstatte flere busafgange samt et antal biler. Fodgængere kan anvende letbanearealet i vejmidten som helle, når de skal passere gaden og trafikanter kan forhindres i at køre hensynsløst, hvis den planlagte gaderenovering understøtter dette.

12 Foranalyse af letbane i Aalborg side Standsningssteder Standsningssteder på særligt tracé placeres normalt op til lysregulerede kryds. Passagerer kan derfor benytte de normale fodgængerfelter til og fra perronerne i vejmidten. Lysreguleringen bør indrettes til at give letbanen højere prioritet end biltrafikken ved hjælp af særlige signaler for letbane (og busser), med følere i sporet. Afstanden imellem letbanestandsningssteder bør tilstræbes at være imellem meter. Dette giver både en god tilgængelighed og sikrer en gennemsnitshastighed der er bedre end busser (20-25 km/t). Når letbanen kommer ud ad tætbyområdet kan afstanden og hastigheden sættes op, således at man opnår en højere gennemsnitshastighed (30-40 km/t) Perronanlæg kan udformes på flere måder. I de fleste tilfælde er det dog pladsforholdene der afgør placeringen ved de ønskede steder. Herunder er uddrag fra Århus letbane VVM om fordele og ulemper ved forskellige perrontyper: I princippet er det ved alle standsningssteder muligt at benytte enten ø- perroner eller sideperroner, da letbanemateriellet forudsættes anskaffet som toretningsvogne (med førerrum i begge ender og døre i begge sider). I det følgende er fordele og ulemper belyst for 3 forskellige principløsninger: Ø-perroner, Sideperroner eller Forskudte sideperroner. De udarbejdede illustrationer skal betragtes som principskitser. Ø-perron En Ø-perron er en fælles perron placeret imellem to letbanespor, placeres bedst ved et vejkryds. Ofte vil de aktuelle pladsforhold og adgangsforhold være afgørende for placeringen. Denne løsning vurderes ikke aktuel ved de her skitserede standsningssteder, men kan finde anvendelse andre steder i Aalborg, f.eks. ved det nye Universitetssygehus i forbindelse med et integreret anlæg.

13 Foranalyse af letbane i Aalborg side 13 Figur 2: Ø-perron Fordele Alle passagerfaciliteter kan samles på et sted (lavere anlægs- og driftsomkostninger). Enkel og bekvem skiftemulighed mellem forskellige letbanelinjer. Opholdsarealet pr. passager kan være større i de situationer, hvor fordelingen af ventende passagerer mellem de to retninger er skæv, idet den samlede perronbredde herved udnyttes fleksibelt Relativ billig løsning, da der kun skal anlægges én perron med tilhørende perronudstyr, dog med to perronforkanter. Passagerer, som ved en fejl har taget et tog i forkert retning, kan umiddelbart stå af på en ø-perron og tage et tog tilbage. Ulemper Opholdsarealet pr. passager kan være mindre i de situationer, hvor fordelingen af ventende passagerer mellem de to retninger falder sammen, idet arealet skal deles imellem passagerer i to retninger. Ø-perroner kræver et tilstrækkeligt bredt gaderum til den forøgede sporafstand både før og efter standsningsstedet. Hvis gaderummet ikke er tilstrækkeligt bredt før og efter standsningsstedet, vil ø-perroner ofte udløse kurver i tracéen med hastighedsnedsættelse og slitage til følge. Perronens placering fastlåses til sporanlægget, og en evt. senere flytning af perronen vil medføre hel eller delvis afbrydelse af driften. Den samme ulempe vil opstå ved evt. senere forlængelse af perronen, medmindre sporanlægget fra starten er udformet med henblik på evt. senere perronforlængelse. Passagerer skal krydse letbanens spor til fods dobbelt så mange gange i forhold til sideperroner, for at komme til og fra en ø-perron. Dette øger risikoen for påkørsler tilsvarende.

14 Foranalyse af letbane i Aalborg side 14 Sideperroner Sideperroner, som er placeret overfor hinanden på siden af hvert spor, kan principielt placeres enten før eller efter krydset ud fra de samme overvejelser, som gælder for ø-perroner. Denne perrontype vurderes aktuel på de her skitserede standsningssteder Aalborg Banegård og Karolinelund. Figur 3: Sideperroner placeret overfor hinanden Fordele Perroner kan anlægges, forlænges og flyttes med få driftsforstyrrelser, idet sporanlægget ikke skal ændres. Sporene skal ikke spiles ud og ind på hver side af perronen. Et næsten kurvefrit forløb sikrer et enklere anlæg, en optimal komfort og væsentlig mindre sporvedligeholdelse. Standsningsstedet kan samtidig anvendes som busstoppested (udstigning til højre). Ulemper Et standsningssted med sideperroner placeret overfor hinanden kræver mere plads i gadetværsnittet end ø-perroner. Konsekvenserne vil enten være en breddeudvidelse af krydset eller en reduktion i antallet af kørespor for biltrafikken. Perron og passagerfaciliteter skal dubleres i forhold til ø-perron (lidt højere anlægs- og driftsomkostninger).

15 Foranalyse af letbane i Aalborg side 15 Forskudte sideperroner Sideperroner, kan placeres forskudt fra hinanden på hver sin side af et vejkryds, oftest placeret før krydset i kørselsretningen. Denne perrontype vurderes aktuel på det her skitserede standsningssted ved Dag Hammarskjølds Gade. (Sideperroner kan også placeres forskud efter krydset). Figur 4: Forskudte sideperroner placeret før kryds Fordele Perroner kan anlægges, forlænges og flyttes uden nævneværdige driftsforstyrrelser, idet sporanlægget ikke skal ændres. Sporene skal ikke spiles ud og ind på hver side af perronen. Et næsten kurvefrit forløb sikrer et enklere anlæg, en optimal komfort og væsentlig mindre sporvedligeholdelse. Standsningsstedet spredes i gadens længde, hvilket (teoretisk set) kræver mindre plads i gadetværsnittet end ø-perroner (se dog 1. punkt under ulemper). Det er muligt i begge retninger at etablere en effektiv trafikprioritering i det signalregulerede kryds, så køretiden minimeres. Standsningsstedet kan samtidig anvendes som busstoppested (udstigning til højre). Ulemper En perronplacering før krydset kan give en uhensigtsmæssig fordeling af vejarealet, idet en typisk krydsudformning vil omfatte både et letbanespor med perron og ekstra svingspor før krydset mod kun et letbanespor og frafartsspor efter krydset. En sådan løsning vil enten kræve et knæk i letbanetracéet eller forskydninger af bilernes kørespor gennem krydset, eller kan løses ved en placering efter krydset. Standsningsstedet bliver mindre overskueligt. Perron og passagerfaciliteter skal dubleres i forhold til ø-perron (lidt højere anlægs- og driftsomkostninger).

16 Foranalyse af letbane i Aalborg side 16 Standsningssted i delt tracé Hvis vejbredden i det ønskede tracé ikke tillader adskillelse af letbanen fra andre trafikanter, kan letbanen i nogen tilfælde godt anlægges med delt tracé. Denne perrontype vurderes aktuel på det her skitserede standsningssted i Bornholmsgade. Ved etablering af et standsningssted i et delt tracé, hvor arealet deles med f.eks. biltrafik, skal der tages forbehold for flere ting. Større mængder biltrafik i tracéen frarådes for at minimere køkørsel, der vil påvirke regulariteten for letbanen. Der kan f.eks. lukkes for gennemkørende biltrafik. Standsningsstedet skal helst placeres, hvor vejen er så bred, at biltrafikken kan ledes uden om standsningsstedet. Der skal her etableres en sikker fodgængerovergang. Er det ikke muligt at lede biltrafikken uden om standsningsstedet, kan begrænset biltrafik tillades at køre med igennem standsningsstedet med lav hastighed. Når der så holder en letbanevogn skal den bagfrakommende biltrafik vente, mens der udveksles passagerer og disse krydser vejbanen. Herved bliver en lysreguleret fodgængerovergang mindre vigtig. Det må ved hjælp af forhindringer sikres, at biler ikke kan overhale letbanevognen i standsningsstedet, idet det kan fremkalde farlige situationer med krydsende passagerer og modsat rettet trafik, idet biler kan blive fanget midt i overhalingen af de lange køretøjer. Alternativt kan al biltrafik standses med lyssignaler under letbanens ophold. Figur 5-6: Standsningsstedet Trekanten ved Alvik på Tvärbanan i Stockholm, åbnet år 2000 Eksemplet kan være aktuelt i forbindelse med Bornholmsgade.

17 Foranalyse af letbane i Aalborg side Busser i letbanetracéet Flere steder hvor der kører letbaner i særligt tracé (langs veje) ses det, at letbanetracéet anvendes af paralleltkørende buslinjer. Normalt er letbanetrafikken ikke mere intensiv end at der kan tillades busser at anvende den samme bane som letbanen. Det giver flere fordele idet busserne slipper for at blive fanget i bilkøer og vejtrafikken slipper for busserne. Det kræver dog, at standsningssteder er lange nok til, at der kan holde én letbanevogn og én bus samtidig. Begge køretøjer tilhører den kollektive trafik, og kører på sigt, så det giver normalt ikke anledning til problemer. Dog er det vigtigt, at standsningsstedets kantsten er tilpasset både letbane og bus. I Tyskland anvendes en speciel kantsten til busser, der tillader bussen at køre helt op ad perronkanten uden at hjulene tager skade. Se figur 7. Figur 7: Bus kører fra et letbanestandsningssted i Kassel med specielle perronkanter, der passer både til letbane og busser. De gør det muligt for busser at køre helt op ad kanten uden at skade hjulene. Busser på letbanetracéer giver mulighed for en bedre udnyttelse af den kollektive infrastruktur. Både bus- og letbaneafgange kan annonceres med realtidsinformation på fællesskærme. Hvis busserne modsat henvises til egne busstoppesteder i vejsiden kan det give anledning vil dårlig sammenhæng mellem busstoppested og letbanens standsningssted, der ofte vil ligge på modsatte side af krydset. For passagerer, der skal skifte mellem letbane og bus i den pågældende retning, vil det derfor være sværere at overskue situationen. Hvis der kun findes to bilbaner parallelt med letbanens særlige tracé, bør tracéet som minimum indrettes, så udrykningskøretøjer kan anvende dem.

18 Foranalyse af letbane i Aalborg side TRACÉANALYSE VED GODSBANEAREALET I dette afsnit foretages en gennemgang af alternativer for første del af den påtænkte linjeføring for letbane i Aalborg ved godsbanearealet. Både den specifikke linjeføring og konsekvenserne heraf beskrives for hvert enkelt alternativ. Den strækning, som er skitseret i folderen "Letbane i Aalborg" og som løber fra Aalborg Banegård og cirka 800 m frem via 'eget tracé' til Hjulmagervej, benævnes Alternativ 1, og den belyses i tre varianter: 1a (grøn): vest om busterminalens rampeanlæg og syd om godsbanearealet 1b (turkis): igennem busterminalens rampeanlæg og syd om godsbanearealet 1c (blå): øst om busterminalens rampeanlæg og igennem godsbanearealet Endvidere gennemgås en alternativ linjeføring, der løber fra banegården via 'særligt tracé' i Jyllandsgade og videre ad Bornholmsgade i 'delt tracé' (rød). Strækningen benævnes Alternativ 2 og beskrives i fire varianter a, b, c og d med forskellige vejbredder i Jyllandsgade vist med tværsnit. Disse varianter differentierer sig fra hinanden i gaderummets æstetiske karakter, men der ændres stort set ikke på letbanetracéet. Figur 8. Her ses en oversigtstegning af de undersøgte linjeføringer for en letbane forbi godsbanearealet ved Aalborg Banegård: Alternativ 1 i tre varianter, som løber i 'eget tracé' syd om godsbanearealet og Alternativ 2 i 'særligt tracé' i Jyllandsgade nord om godsbanearealet og i 'delt tracé' i Bornholmsgade. Den originale tegning er vedlagt rapporten som bilag i målestoksforhold 1:2000 (SA ).

19 Foranalyse af letbane i Aalborg side 19 I analysen er alle tracéer og arealbehov optegnet overordnet, men med særligt fokus på problematiske punkter. De fire linjeføringer er optegnet ud fra grundkort og brotegninger og bliver i analysen vurderet for gennemførlighed og hastighed. 3.1 Alternativ 1a For alternativ 1a er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1A , 2) SP-1A Se grøn linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Linjeføringen føres fra perroner på J. F. Kennedys Plads ud i spor 0 mellem Banedanmarks (BDK) spor 1 og busrampeanlægget til Østre Allé. Under broen for Østre Allé er pladsen trang for de to letbanespor. Lige syd for broen og før BDK s kommandopost drejes skarpt til venstre med nedsat hastighed til 15 km/t. Herfra løber tracéet i en blød kurve, der indpasses i Hjulmagervej før broen under Østre Allé. Der køres i vejmidten af Hjulmagervej under broen i delt tracé, hvilket eventuelt kan fortsættes helt frem til Sønderbro/Bornholmsgade alt efter trafikmængden på Hjulmagervej. Figur 9-12: Alternativ 1a udgår fra J. F. Kennedys Plads og passerer under Søndre Allé til kurve Igennem kurven med 15 km/t forbi kommandopost Ældre boligejendom ligger i tracéet på Kielersvej

20 Foranalyse af letbane i Aalborg side 20 Konsekvenser Alternativ 1a kræver opkøb af BDK's spor 0. Med anlæg af perroner på J. F. Kennedys Plads vil det blive nødvendigt at inddrage en del af parkeringspladserne ved Aalborg Banegård. Linjeføringen mod spor 0 kolliderer desuden med nuværende cykelparkering og indtager en del af perronareal for spor 1. Alternativ 1a kræver derudover, at der opsættes et hegn mellem spor 0 og spor 1, og det vil være nødvendigt at søge dispensation for at opsætte det kun 2,5 m fra spor 1 frem for de påkrævede 3 m, for at få plads til letbanesporene. Det betyder også, at der ikke vil være plads til at bevare den nuværende gangsti langs spor 0. Den skarpe kurve ved BDK's kommandopost vil desuden betyde, at letbanen må køre med nedsat hastighed til 15 km/t på en strækning, hvor der ellers ikke er standsningssted, og det vil give længere rejsetid. Godsbanearealet berøres kun perifert, og letbanen vil derfor ikke påvirke de planlagte byggeprojekter på arealet. Til gengæld vil tracéet skulle krydse et rangerspor, der er reserveret til veterantogsdrift, og det kan give anledning til forsinkelser afhængig af, hvornår veterantogene kører. Krydsningen kræver etablering af to sporkryds og et sikringsanlæg. Derfor vil en alternativ udkørsel for veterantog mod syd uafhængigt af letbanen være at foretrække. Linjeføringen i Alternativ 1a vil kræve nedrivning af lav bebyggelse i km 0,4 ved BDK's kommandopost og af ældre boligejendom på Kielersvej i km 0,5. Broen for Østre Allé har en frihøjde på 5,2 meter, hvilket betyder, at køreledninger skal sænkes lidt, dog indenfor tolerancen. Endelig bør trafikmængden på Hjulmagervej undersøges for at vurdere, om letbanen kan fortsætte i 'delt tracé' helt frem til Sønderbro/Bornholmsgade. Hvis trafikmængden er for stor vil letbanen blive forsinket, hvorfor Hjulmagervej bør udbygges, så letbanen kan køre i 'særligt tracé' med vejbaner på begge sider. Det vil i nogen grad betyde inddragelse af eksisterende rabatter og opkøb af arealer langs Hjulmagervej. For yderligere information om Alternativ 1a henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.

21 Foranalyse af letbane i Aalborg side Alternativ 1b For alternativ 1b er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1B Se turkis linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Denne linjeføring er den først skitserede fra folderen Letbane i Aalborg og desuden skitseret i rapporten 'CCAA'. Den løber ligesom Alternativ 1a fra perroner på J. F. Kennedys Plads ud i spor 0 mellem BDK's spor 1 og busrampeanlægget. Før broen under Østre Allé drejer linjeføringen igennem eksisterende bropiller for busrampen og ad en skarp kurve for at blive indpasset i vejmidten af Hjulmagervej. Figur 13: Alternativ 1b går igennem busrampens bropiller, som i så fald må ændres. Figur 12: Ældre boligejendom ligger i tracéet på Kielersvej Konsekvenser Alternativ 1b kræver, at der flyttes bropiller i busrampeanlægget og desuden rammer linjeføringen det nødvendige hegn imellem BDK s spor og letbanen. Som i Alternativ 1a skal rangerspor krydses med risiko for forsinkelser og køreledninger sænkes lidt under bro. Det må anses for usandsynligt, at anlægget af letbanen kan godtgøre en omfattende ombygning af det forholdsvis nye busrampeanlæg. Derfor er denne linjeføring ikke behandlet nærmere i dette notat. For yderligere information om Alternativ 1b henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.

22 Foranalyse af letbane i Aalborg side Alternativ 1c For alternativ 1c er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1C , 2) SP-1C Se blå linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Linjeføringen løber fra perroner på J. F. Kennedys Plads øst om busrampeanlægget og mod sydøst over eksisterende busholdepladser, tæt på vaskeanlæg og igennem busdepot/kompaktterminal. Derefter fortsætter linjeføringen på tværs af godsbanearealet og ud på Hjulmagervej nord for Østre Allé. Figur 14-15: Variant 1c krydser over busholdepladsen og rammer vaskehallen. Fortsætter igennem planlagt byggeri på Godsbanearealet og tre erhvervsejendomme på Hjulmagervej. Konsekvenser Alternativ 1c vil kræve ombygning eller flytning af vaskehal samt ny lokation for busdepot/kompaktterminal, hvilket vil vanskeliggøre den fleksible anvendelse af busterminalens faciliteter. Alternativ 1c vil desuden ramme byggeprojekter på godsbanearealet og bryde med planerne for grønne strukturer, kulturarvsmiljøer og bebyggelse på godsbanearealet. Dertil skal 2-3 industrigrunde på Hjulmagervej opkøbes og nedrives for at skaffe plads til letbanens forbindelse ind på Hjulmagervej. Selv om denne variant rent teknisk er god og kan realiseres, så medfører løsningen så store indgreb på arealet for busterminalen, at flere faciliteter sandsynligvis vil skulle flyttes til et andet sted i byen. Dermed mistes fordelen ved at have en samlet busterminal. Varianten er til gene for stort set alle aktiviteter og planer langs linjeføringen, og det vurderes derfor, at den ikke vil finde interesse. Derfor er denne linjeføring ikke behandlet nærmere i dette notat. For yderligere information om Alternativ 1c henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Arbejdsnotat September

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

AALBORG LETBANE FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode og forudsætninger 2. 3 Linjeføring og stoppesteder 5

AALBORG LETBANE FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode og forudsætninger 2. 3 Linjeføring og stoppesteder 5 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE FORUDSÆTNINGER FOR ETAPE 1 TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT ADRESSE COWI A/S Visionvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej

Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 23. september 2013 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 15 Foreløbigt

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere