Foranalyse af letbane i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foranalyse af letbane i Aalborg"

Transkript

1 Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Juni 2010 Atkins Danmark Sønderhøj 1, 8260 Viby J Tlf.: Fax:

2 Foranalyse af letbane i Aalborg side 2

3 Foranalyse af letbane i Aalborg side 3 Foranalyse af letbane i Aalborg Reservering af letbanetracé ved godsbanearealet og det nye Universitetssygehus Forside: Letbanevogn i Bordeaux, Frankrig. Foto: Wikipedia Projekt nr.: DOKUMENT REF: Foranalyse af letbane i Aalborg - udg 2.0.doc Revision Målbeskrivelse Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Dato 2.0 Endelig version HBA, AST, HNI AHK MSP

4 Foranalyse af letbane i Aalborg side 4

5 Foranalyse af letbane i Aalborg side 5 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 6 1. INDLEDNING 8 2. GENERELLE LETBANEFORHOLD Tracétyper Trafiksikkerhed Standsningssteder Busser i letbanetracéet TRACÉANALYSE VED GODSBANEAREALET Alternativ 1a Alternativ 1b Alternativ 1c Alternativ Vurdering af alternativer Anbefaling FREMTIDSSIKRING LETBANE VED UNIVERSITETSSYGEHUSET Generelle retningslinjer Depotforhold Støj og vibrationer Kurveforhold Breddemål Højdemål Gradienter Anlægseksempler HVORDAN KOMMER VI VIDERE? På kort sigt På længere sigt 42 BILAG OG TEGNINGER 43

6 Foranalyse af letbane i Aalborg side 6 SAMMENFATNING Dette notat indeholder en teknisk analyse og en kortfattet vurdering af muligheden for at etablere et letbanetracé i Aalborg fra banegården og forbi godsbanearealet. Denne korte første del af forslaget fra folderen Letbane i Aalborg er ønsket belyst for at kunne reservere de nødvendige arealer for letbanen i forbindelse med Campus-projektet på godsbanearealet. Et tracé på i alt ca. 800 m fra J. F. Kennedys Plads via busterminalen og godsbanearealet sydøst for Aalborg Banegård og frem til Hjulmagervej undersøges her. Denne løsning benævnes Alternativ 1 og skitseres overordnet i tre varianter a, b og c. Desuden ønskes belyst, hvad der findes af alternative muligheder. Det er vurderet, at der findes et godt alternativ i form af et gadetracé via Jyllandsgade her benævnt Alternativ 2. Derfor er det analyseret, hvad der kræves for at føre letbanen fra J. F. Kennedys Plads via Jyllandsgade og Bornholmsgade frem mod Sohngårdsholmsvej. På baggrund af skitsering og analyser, vurderes Alternativ 1a og 2 til at være de mest realistiske løsninger og er derfor de eneste, der behandles yderligere. Alternativ 2 beskrives i fire varianter a, b, c og d med forskellige vejbredder og vejindretninger af Jyllandsgade vist med tværsnit. Disse varianter har dog minimal indflydelse på letbanens linjeføring, hvorfor de ikke er optegnet separat. I konklusionen for tracéanalysen opstilles både fordele og ulemper ved de to alternativer. På baggrund heraf anbefales det, at man med hensyn til linjeføring vælger Alternativ 2. Denne vurderes at være den mest optimale korridor med det største passagerpotentiale. Det anbefales at vælge variant 2d for Alternativ 2, idet Jyllandsgade så kan tilføjes en attraktiv boulevard-stemning, der vil understøtte sammenkoblingen af midtbyen med godsbanearealet og letbanen - uden ekspropriationer. Der opnås en stærk opprioritering af de bæredygtige trafikarter (kollektivtrafik, gang- og cykeltrafik) i Jyllandsgade, hvilket vil motivere flere til at benytte disse. Således vil den resulterende tilgængelighed til Jyllandsgade ikke være forringet, men omlagt. I forbindelse med en kommende arkitektkonkurrence om det planlagte Aalborg Universitetssygehus, specificeres kort hvilke arealkrav og andre tekniske forhold,

7 Foranalyse af letbane i Aalborg side 7 der skal tages højde for i forbindelse med placeringen af et letbanetracé forbi det nye Universitetssygehus. Letbanens første etape skal fremtidssikres, således at det vil være muligt at forlænge letbanen fra det planlagte Aalborg Universitetssygehus mod øst, såvel som fra Aalborg Banegård videre enten ad Boulevarden, ad Prinsensgade og/eller via en sporforbindelse til det nordgående hovedspor mod Lindholm som dualtog 1. Det vurderes, at en forlængelse ad Boulevarden vil have det største potentiale. I afsnittet Hvordan kommer vi videre gennemgås nogle af de 'hotspots', der bør tages stilling til i det videre arbejde omkring arealsikring for fremtidig linjeføring, samt arbejdet frem mod udarbejdelse af et skitseprojekt og en VVM-redegørelse. 1 To-system letbanevogn, der er udrustet til at køre som et tog, også kaldet duosporvogn eller Tramtrain.

8 Foranalyse af letbane i Aalborg side 8 1. INDLEDNING Visionen om en letbane i Aalborg er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab og skitseret i pjecen Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik (december 2008). Store trafikmål og byudviklingsområder med stort passagerpotentiale ligger til grund for, at der peges på korridoren, der strækker sig fra midtbyen til Aalborg Universitet og videre mod det planlagte Aalborg Universitetssygehus som første etape af en letbane i Aalborg. Letbanen har desuden potentiale som vartegn, der kan brande Aalborg som en moderne, fremsynet og miljøvenlig by til glæde for borgere og besøgende. Med henblik på at sikre den nødvendige arealreservering langs godsbanearealet, er der behov for at få analyseret hvilke letbaneløsninger, der overhovedet er mulige og attraktive. Dernæst at kunne fastlægge arealreservationer som sikrer, at de løsninger, der vurderes attraktive, kan realiseres. Første etape af letbanen er skitseret med en linjeføring fra J. F. Kennedys Plads ved Aalborg Banegård mod syd og gennem godsbanearealet mod øst til Hjulmagervej, der fører frem til Bornholmsgade. Det er denne korte strækning, der undersøges nærmere her. En alternativ og mere bynær strækning forbi godsbanearealet med et større passagergrundlag, kan være en linjeføring fra banegårdspladsen (J. F. Kennedys Plads) via Jyllandsgade og Karolinelundsvej til Bornholmsgade. Det er tanken, at letbanen skal fortsætte mod syd via Sohngårdsholmsvej forbi det tidligere fabriksområde ved Dansk Eternit. Ved Th. Sauers Vej videre mod øst under E45 til busgaden i universitetsområdet og herfra ud mod det kommende Aalborg Universitetssygehus ved Postgården, men denne strækning er ikke behandlet her. Der findes flere letbaneløsninger forbi godsbanearealet, men de har ikke umiddelbart vist sig at være hensigtsmæssige. I denne rapport er det kun formålet at få afdækket attraktive letbaneløsninger på strækningen forbi godsbanearealet, og at få fastlagt de nødvendige arealreserveringer for disse. I forbindelse med den forestående arkitektkonkurrence og planproces for det planlagte Aalborg Universitetssygehus er det vigtig at få fastlagt retningslinjer

9 Foranalyse af letbane i Aalborg side 9 for linjeføring og en tracéring, der sikrer optimale pladsforhold for en letbane som kollektiv trafikbetjening. Desuden er der tanker om senere udvidelser. Eksempelvis fra J. F. Kennedys Plads via nuværende hovedspor til Lindholm og eventuelt Aalborg Lufthavn eller via midtbyen til Kastetvej i Vestbyen. De senere udvidelsesmuligheder nævnes kun kort i afsnit 6 i nærværende rapport, der udelukkende fokuserer på arealreservationer forbi godsbanearealet samt ved det kommende Aalborg Universitetssygehus. Herunder vises den samlede letbanevision fra folderen Letbane i Aalborg, tilføjet Alternativ 2 som en rød stiplet linje. Figur 1: Letbanevisionen fra folderen: Letbane i Aalborg, tilføjet Alternativ 2 (rød stiplet linje)

10 Foranalyse af letbane i Aalborg side GENERELLE LETBANEFORHOLD 2.1 Tracétyper En letbane kan føres igennem by og landskab på forskellige måder. De tre grundlæggende typer, som hver især kan varieres, er følgende: Eget tracé: Er et tracé der forløber gadeuafhængigt eller er hegnet langs vej. Her er oftest tale om almindeligt skærvespor afvandet med grøfter som for tog, samt eventuelt højbaner og tunneller. Herunder hører også almindeligt jernbanespor, som særlige letbanevogne kan udrustes til at køre på som tog. Særligt tracé: Er et gadeafhængigt tracé som er tilgængeligt for fodgængere, men er fysisk adskilt fra biltrafikken ved hjælp af f.eks. kantsten. Dette er den mest udbredte tracéform på moderne letbaner, der helst ikke må fanges i bilkøer. Den kan udformes med forskellige belægninger som f.eks. grus, fliser, asfalt eller græs. Fælles for belægningstyperne er, at de skal være på niveau med skinneoverkanten og at de skal kunne bære belastningen fra servicekøretøjer og udrykningskøretøjer. Normalt holdes biltrafikken helt adskilt fra letbanetrafikken ved hjælp af prioriterede trafiklyssignaler suppleret med separate venstresvingssignaler. Delt tracé (samfærdsel): Er et gadeafhængigt tracé placeret i blandet trafik med fodgængere eller biler. Denne tracéform finder anvendelse i gågader, i gadekryds og i gader med bustrafik eller begrænset biltrafik. Belægningen er oftest, asfalt, beton, fliser eller Strail (gummibelagte stålplader). Tracétypen benævnes også miljøgade eller kollektivgade. Samfærdsel foregår normalt ligeværdigt med vejtrafikken, men ved krydsning af spor har alle andre trafikanter dog fuld vigepligt for letbanen. Letbanevogne kan dog altid standse foran forhindringer, hvis trafikanter ikke kan komme væk, idet letbanevogne kan nødbremse med helt op til 3 m/s 2. Dobbeltspor Med en forventet frekvens på mere end 4 tog i timen, er det nødvendigt at anlægge dobbeltspor i hele letbanens længde. Dræn er ligeledes et ufravigeligt krav til anlægget.

11 Foranalyse af letbane i Aalborg side 11 Kurveforhold Letbaner bør altid lægges med så få og så bløde kurver som muligt af hensyn til hastighed og komfort samt for at begrænse nedslidningen af materiellet. Letbaner kan dog køre i skarpe kurver helt ned til radius 25 meter, dog med nedsat hastighed. Denne egenskab er tilegnet for at kunne indpasse letbanen i eksisterende gadeinfrastruktur. Læs mere om retningslinjer i afsnit Trafiksikkerhed Som hoved regel er letbanekøretøjet (sporvognen) et køretøj som alle andre på vejen. Accelerations- og bremseevne er stort set som for en bus og den er altid førerbetjent. Derfor kan den i teorien vige/standse for enhver forhindring. Den kan dog ikke køre uden om en forhindring, men må følge sporet. Derfor (gen)indføres der med letbanen en ny trafikregel om at alle andre køretøjer har fuld vigepligt for letbanen. For biltrafikken er der enten kørselsforbud (på særligt tracé) eller stopforbud (på delt tracé). o På eget tracé kommer letbanen normalt ikke i berøring med biltrafik bortset fra i eventuelle overkørselsanlæg som på jernbanen. o På særligt tracé vil letbanen kun komme i berøring med biltrafik i vejkryds eller rundkørsler. Det er en forudsætning, at trafikken i sådanne kryds er trafiklysreguleret med separate venstresvingsbaner og signaler, således at samfærdslen er kontrolleret. Derfor vil der i teorien ikke kunne opstå konflikter imellem biltrafik og letbanetrafik. o På delt tracé er der mulighed for konflikter imellem letbane og biltrafik, da de deler kørebane. Biltrafikken minimeres ved kun at tillade lokaltrafik og lukke af for gennemkørende biltrafik. Letbane optræder her som en bus, der dog ikke kører til side ved eventuelle standsningssteder. Hvis der forventes kødannelse, der kan ramme letbanens rettidighed, bør der ikke anlægges standsningssteder på strækningen, ligesom biltrafikken skal sikres fremkommelighed via trafikdosering og standsningsforbud. For de bløde trafikanter gælder der helt andre regler, og det er her letbanen kommer til sin ret, idet den ikke som biltrafikken kommer til at virke som en barriere i byens gader. Fodgængere kan frit passere sporene ved både delt- og særligt tracé (langs gader). Cyklister skal dog trække over sporet, hvilket sikres med en belægning, der er uegnet til cykelkørsel (græsarmeringssten eller toppede brosten). Desuden skal der altid anlægges gode cykelstiforhold langs letbaner, så cyklister ikke lokkes til at køre i sporet. Erfaringer fra udlandet viser, at der efter en tilvænningsperiode oftest sker færre uheld langs letbanen, idet hver letbaneafgang begrænser trafikken, ved at erstatte flere busafgange samt et antal biler. Fodgængere kan anvende letbanearealet i vejmidten som helle, når de skal passere gaden og trafikanter kan forhindres i at køre hensynsløst, hvis den planlagte gaderenovering understøtter dette.

12 Foranalyse af letbane i Aalborg side Standsningssteder Standsningssteder på særligt tracé placeres normalt op til lysregulerede kryds. Passagerer kan derfor benytte de normale fodgængerfelter til og fra perronerne i vejmidten. Lysreguleringen bør indrettes til at give letbanen højere prioritet end biltrafikken ved hjælp af særlige signaler for letbane (og busser), med følere i sporet. Afstanden imellem letbanestandsningssteder bør tilstræbes at være imellem meter. Dette giver både en god tilgængelighed og sikrer en gennemsnitshastighed der er bedre end busser (20-25 km/t). Når letbanen kommer ud ad tætbyområdet kan afstanden og hastigheden sættes op, således at man opnår en højere gennemsnitshastighed (30-40 km/t) Perronanlæg kan udformes på flere måder. I de fleste tilfælde er det dog pladsforholdene der afgør placeringen ved de ønskede steder. Herunder er uddrag fra Århus letbane VVM om fordele og ulemper ved forskellige perrontyper: I princippet er det ved alle standsningssteder muligt at benytte enten ø- perroner eller sideperroner, da letbanemateriellet forudsættes anskaffet som toretningsvogne (med førerrum i begge ender og døre i begge sider). I det følgende er fordele og ulemper belyst for 3 forskellige principløsninger: Ø-perroner, Sideperroner eller Forskudte sideperroner. De udarbejdede illustrationer skal betragtes som principskitser. Ø-perron En Ø-perron er en fælles perron placeret imellem to letbanespor, placeres bedst ved et vejkryds. Ofte vil de aktuelle pladsforhold og adgangsforhold være afgørende for placeringen. Denne løsning vurderes ikke aktuel ved de her skitserede standsningssteder, men kan finde anvendelse andre steder i Aalborg, f.eks. ved det nye Universitetssygehus i forbindelse med et integreret anlæg.

13 Foranalyse af letbane i Aalborg side 13 Figur 2: Ø-perron Fordele Alle passagerfaciliteter kan samles på et sted (lavere anlægs- og driftsomkostninger). Enkel og bekvem skiftemulighed mellem forskellige letbanelinjer. Opholdsarealet pr. passager kan være større i de situationer, hvor fordelingen af ventende passagerer mellem de to retninger er skæv, idet den samlede perronbredde herved udnyttes fleksibelt Relativ billig løsning, da der kun skal anlægges én perron med tilhørende perronudstyr, dog med to perronforkanter. Passagerer, som ved en fejl har taget et tog i forkert retning, kan umiddelbart stå af på en ø-perron og tage et tog tilbage. Ulemper Opholdsarealet pr. passager kan være mindre i de situationer, hvor fordelingen af ventende passagerer mellem de to retninger falder sammen, idet arealet skal deles imellem passagerer i to retninger. Ø-perroner kræver et tilstrækkeligt bredt gaderum til den forøgede sporafstand både før og efter standsningsstedet. Hvis gaderummet ikke er tilstrækkeligt bredt før og efter standsningsstedet, vil ø-perroner ofte udløse kurver i tracéen med hastighedsnedsættelse og slitage til følge. Perronens placering fastlåses til sporanlægget, og en evt. senere flytning af perronen vil medføre hel eller delvis afbrydelse af driften. Den samme ulempe vil opstå ved evt. senere forlængelse af perronen, medmindre sporanlægget fra starten er udformet med henblik på evt. senere perronforlængelse. Passagerer skal krydse letbanens spor til fods dobbelt så mange gange i forhold til sideperroner, for at komme til og fra en ø-perron. Dette øger risikoen for påkørsler tilsvarende.

14 Foranalyse af letbane i Aalborg side 14 Sideperroner Sideperroner, som er placeret overfor hinanden på siden af hvert spor, kan principielt placeres enten før eller efter krydset ud fra de samme overvejelser, som gælder for ø-perroner. Denne perrontype vurderes aktuel på de her skitserede standsningssteder Aalborg Banegård og Karolinelund. Figur 3: Sideperroner placeret overfor hinanden Fordele Perroner kan anlægges, forlænges og flyttes med få driftsforstyrrelser, idet sporanlægget ikke skal ændres. Sporene skal ikke spiles ud og ind på hver side af perronen. Et næsten kurvefrit forløb sikrer et enklere anlæg, en optimal komfort og væsentlig mindre sporvedligeholdelse. Standsningsstedet kan samtidig anvendes som busstoppested (udstigning til højre). Ulemper Et standsningssted med sideperroner placeret overfor hinanden kræver mere plads i gadetværsnittet end ø-perroner. Konsekvenserne vil enten være en breddeudvidelse af krydset eller en reduktion i antallet af kørespor for biltrafikken. Perron og passagerfaciliteter skal dubleres i forhold til ø-perron (lidt højere anlægs- og driftsomkostninger).

15 Foranalyse af letbane i Aalborg side 15 Forskudte sideperroner Sideperroner, kan placeres forskudt fra hinanden på hver sin side af et vejkryds, oftest placeret før krydset i kørselsretningen. Denne perrontype vurderes aktuel på det her skitserede standsningssted ved Dag Hammarskjølds Gade. (Sideperroner kan også placeres forskud efter krydset). Figur 4: Forskudte sideperroner placeret før kryds Fordele Perroner kan anlægges, forlænges og flyttes uden nævneværdige driftsforstyrrelser, idet sporanlægget ikke skal ændres. Sporene skal ikke spiles ud og ind på hver side af perronen. Et næsten kurvefrit forløb sikrer et enklere anlæg, en optimal komfort og væsentlig mindre sporvedligeholdelse. Standsningsstedet spredes i gadens længde, hvilket (teoretisk set) kræver mindre plads i gadetværsnittet end ø-perroner (se dog 1. punkt under ulemper). Det er muligt i begge retninger at etablere en effektiv trafikprioritering i det signalregulerede kryds, så køretiden minimeres. Standsningsstedet kan samtidig anvendes som busstoppested (udstigning til højre). Ulemper En perronplacering før krydset kan give en uhensigtsmæssig fordeling af vejarealet, idet en typisk krydsudformning vil omfatte både et letbanespor med perron og ekstra svingspor før krydset mod kun et letbanespor og frafartsspor efter krydset. En sådan løsning vil enten kræve et knæk i letbanetracéet eller forskydninger af bilernes kørespor gennem krydset, eller kan løses ved en placering efter krydset. Standsningsstedet bliver mindre overskueligt. Perron og passagerfaciliteter skal dubleres i forhold til ø-perron (lidt højere anlægs- og driftsomkostninger).

16 Foranalyse af letbane i Aalborg side 16 Standsningssted i delt tracé Hvis vejbredden i det ønskede tracé ikke tillader adskillelse af letbanen fra andre trafikanter, kan letbanen i nogen tilfælde godt anlægges med delt tracé. Denne perrontype vurderes aktuel på det her skitserede standsningssted i Bornholmsgade. Ved etablering af et standsningssted i et delt tracé, hvor arealet deles med f.eks. biltrafik, skal der tages forbehold for flere ting. Større mængder biltrafik i tracéen frarådes for at minimere køkørsel, der vil påvirke regulariteten for letbanen. Der kan f.eks. lukkes for gennemkørende biltrafik. Standsningsstedet skal helst placeres, hvor vejen er så bred, at biltrafikken kan ledes uden om standsningsstedet. Der skal her etableres en sikker fodgængerovergang. Er det ikke muligt at lede biltrafikken uden om standsningsstedet, kan begrænset biltrafik tillades at køre med igennem standsningsstedet med lav hastighed. Når der så holder en letbanevogn skal den bagfrakommende biltrafik vente, mens der udveksles passagerer og disse krydser vejbanen. Herved bliver en lysreguleret fodgængerovergang mindre vigtig. Det må ved hjælp af forhindringer sikres, at biler ikke kan overhale letbanevognen i standsningsstedet, idet det kan fremkalde farlige situationer med krydsende passagerer og modsat rettet trafik, idet biler kan blive fanget midt i overhalingen af de lange køretøjer. Alternativt kan al biltrafik standses med lyssignaler under letbanens ophold. Figur 5-6: Standsningsstedet Trekanten ved Alvik på Tvärbanan i Stockholm, åbnet år 2000 Eksemplet kan være aktuelt i forbindelse med Bornholmsgade.

17 Foranalyse af letbane i Aalborg side Busser i letbanetracéet Flere steder hvor der kører letbaner i særligt tracé (langs veje) ses det, at letbanetracéet anvendes af paralleltkørende buslinjer. Normalt er letbanetrafikken ikke mere intensiv end at der kan tillades busser at anvende den samme bane som letbanen. Det giver flere fordele idet busserne slipper for at blive fanget i bilkøer og vejtrafikken slipper for busserne. Det kræver dog, at standsningssteder er lange nok til, at der kan holde én letbanevogn og én bus samtidig. Begge køretøjer tilhører den kollektive trafik, og kører på sigt, så det giver normalt ikke anledning til problemer. Dog er det vigtigt, at standsningsstedets kantsten er tilpasset både letbane og bus. I Tyskland anvendes en speciel kantsten til busser, der tillader bussen at køre helt op ad perronkanten uden at hjulene tager skade. Se figur 7. Figur 7: Bus kører fra et letbanestandsningssted i Kassel med specielle perronkanter, der passer både til letbane og busser. De gør det muligt for busser at køre helt op ad kanten uden at skade hjulene. Busser på letbanetracéer giver mulighed for en bedre udnyttelse af den kollektive infrastruktur. Både bus- og letbaneafgange kan annonceres med realtidsinformation på fællesskærme. Hvis busserne modsat henvises til egne busstoppesteder i vejsiden kan det give anledning vil dårlig sammenhæng mellem busstoppested og letbanens standsningssted, der ofte vil ligge på modsatte side af krydset. For passagerer, der skal skifte mellem letbane og bus i den pågældende retning, vil det derfor være sværere at overskue situationen. Hvis der kun findes to bilbaner parallelt med letbanens særlige tracé, bør tracéet som minimum indrettes, så udrykningskøretøjer kan anvende dem.

18 Foranalyse af letbane i Aalborg side TRACÉANALYSE VED GODSBANEAREALET I dette afsnit foretages en gennemgang af alternativer for første del af den påtænkte linjeføring for letbane i Aalborg ved godsbanearealet. Både den specifikke linjeføring og konsekvenserne heraf beskrives for hvert enkelt alternativ. Den strækning, som er skitseret i folderen "Letbane i Aalborg" og som løber fra Aalborg Banegård og cirka 800 m frem via 'eget tracé' til Hjulmagervej, benævnes Alternativ 1, og den belyses i tre varianter: 1a (grøn): vest om busterminalens rampeanlæg og syd om godsbanearealet 1b (turkis): igennem busterminalens rampeanlæg og syd om godsbanearealet 1c (blå): øst om busterminalens rampeanlæg og igennem godsbanearealet Endvidere gennemgås en alternativ linjeføring, der løber fra banegården via 'særligt tracé' i Jyllandsgade og videre ad Bornholmsgade i 'delt tracé' (rød). Strækningen benævnes Alternativ 2 og beskrives i fire varianter a, b, c og d med forskellige vejbredder i Jyllandsgade vist med tværsnit. Disse varianter differentierer sig fra hinanden i gaderummets æstetiske karakter, men der ændres stort set ikke på letbanetracéet. Figur 8. Her ses en oversigtstegning af de undersøgte linjeføringer for en letbane forbi godsbanearealet ved Aalborg Banegård: Alternativ 1 i tre varianter, som løber i 'eget tracé' syd om godsbanearealet og Alternativ 2 i 'særligt tracé' i Jyllandsgade nord om godsbanearealet og i 'delt tracé' i Bornholmsgade. Den originale tegning er vedlagt rapporten som bilag i målestoksforhold 1:2000 (SA ).

19 Foranalyse af letbane i Aalborg side 19 I analysen er alle tracéer og arealbehov optegnet overordnet, men med særligt fokus på problematiske punkter. De fire linjeføringer er optegnet ud fra grundkort og brotegninger og bliver i analysen vurderet for gennemførlighed og hastighed. 3.1 Alternativ 1a For alternativ 1a er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1A , 2) SP-1A Se grøn linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Linjeføringen føres fra perroner på J. F. Kennedys Plads ud i spor 0 mellem Banedanmarks (BDK) spor 1 og busrampeanlægget til Østre Allé. Under broen for Østre Allé er pladsen trang for de to letbanespor. Lige syd for broen og før BDK s kommandopost drejes skarpt til venstre med nedsat hastighed til 15 km/t. Herfra løber tracéet i en blød kurve, der indpasses i Hjulmagervej før broen under Østre Allé. Der køres i vejmidten af Hjulmagervej under broen i delt tracé, hvilket eventuelt kan fortsættes helt frem til Sønderbro/Bornholmsgade alt efter trafikmængden på Hjulmagervej. Figur 9-12: Alternativ 1a udgår fra J. F. Kennedys Plads og passerer under Søndre Allé til kurve Igennem kurven med 15 km/t forbi kommandopost Ældre boligejendom ligger i tracéet på Kielersvej

20 Foranalyse af letbane i Aalborg side 20 Konsekvenser Alternativ 1a kræver opkøb af BDK's spor 0. Med anlæg af perroner på J. F. Kennedys Plads vil det blive nødvendigt at inddrage en del af parkeringspladserne ved Aalborg Banegård. Linjeføringen mod spor 0 kolliderer desuden med nuværende cykelparkering og indtager en del af perronareal for spor 1. Alternativ 1a kræver derudover, at der opsættes et hegn mellem spor 0 og spor 1, og det vil være nødvendigt at søge dispensation for at opsætte det kun 2,5 m fra spor 1 frem for de påkrævede 3 m, for at få plads til letbanesporene. Det betyder også, at der ikke vil være plads til at bevare den nuværende gangsti langs spor 0. Den skarpe kurve ved BDK's kommandopost vil desuden betyde, at letbanen må køre med nedsat hastighed til 15 km/t på en strækning, hvor der ellers ikke er standsningssted, og det vil give længere rejsetid. Godsbanearealet berøres kun perifert, og letbanen vil derfor ikke påvirke de planlagte byggeprojekter på arealet. Til gengæld vil tracéet skulle krydse et rangerspor, der er reserveret til veterantogsdrift, og det kan give anledning til forsinkelser afhængig af, hvornår veterantogene kører. Krydsningen kræver etablering af to sporkryds og et sikringsanlæg. Derfor vil en alternativ udkørsel for veterantog mod syd uafhængigt af letbanen være at foretrække. Linjeføringen i Alternativ 1a vil kræve nedrivning af lav bebyggelse i km 0,4 ved BDK's kommandopost og af ældre boligejendom på Kielersvej i km 0,5. Broen for Østre Allé har en frihøjde på 5,2 meter, hvilket betyder, at køreledninger skal sænkes lidt, dog indenfor tolerancen. Endelig bør trafikmængden på Hjulmagervej undersøges for at vurdere, om letbanen kan fortsætte i 'delt tracé' helt frem til Sønderbro/Bornholmsgade. Hvis trafikmængden er for stor vil letbanen blive forsinket, hvorfor Hjulmagervej bør udbygges, så letbanen kan køre i 'særligt tracé' med vejbaner på begge sider. Det vil i nogen grad betyde inddragelse af eksisterende rabatter og opkøb af arealer langs Hjulmagervej. For yderligere information om Alternativ 1a henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.

21 Foranalyse af letbane i Aalborg side Alternativ 1b For alternativ 1b er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1B Se turkis linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Denne linjeføring er den først skitserede fra folderen Letbane i Aalborg og desuden skitseret i rapporten 'CCAA'. Den løber ligesom Alternativ 1a fra perroner på J. F. Kennedys Plads ud i spor 0 mellem BDK's spor 1 og busrampeanlægget. Før broen under Østre Allé drejer linjeføringen igennem eksisterende bropiller for busrampen og ad en skarp kurve for at blive indpasset i vejmidten af Hjulmagervej. Figur 13: Alternativ 1b går igennem busrampens bropiller, som i så fald må ændres. Figur 12: Ældre boligejendom ligger i tracéet på Kielersvej Konsekvenser Alternativ 1b kræver, at der flyttes bropiller i busrampeanlægget og desuden rammer linjeføringen det nødvendige hegn imellem BDK s spor og letbanen. Som i Alternativ 1a skal rangerspor krydses med risiko for forsinkelser og køreledninger sænkes lidt under bro. Det må anses for usandsynligt, at anlægget af letbanen kan godtgøre en omfattende ombygning af det forholdsvis nye busrampeanlæg. Derfor er denne linjeføring ikke behandlet nærmere i dette notat. For yderligere information om Alternativ 1b henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.

22 Foranalyse af letbane i Aalborg side Alternativ 1c For alternativ 1c er der vedlagt følgende sportegninger i bilag: 1) SP-1C , 2) SP-1C Se blå linje i figur 8 side 18, der illustrerer forløb og konsekvenser. Linjeføringen løber fra perroner på J. F. Kennedys Plads øst om busrampeanlægget og mod sydøst over eksisterende busholdepladser, tæt på vaskeanlæg og igennem busdepot/kompaktterminal. Derefter fortsætter linjeføringen på tværs af godsbanearealet og ud på Hjulmagervej nord for Østre Allé. Figur 14-15: Variant 1c krydser over busholdepladsen og rammer vaskehallen. Fortsætter igennem planlagt byggeri på Godsbanearealet og tre erhvervsejendomme på Hjulmagervej. Konsekvenser Alternativ 1c vil kræve ombygning eller flytning af vaskehal samt ny lokation for busdepot/kompaktterminal, hvilket vil vanskeliggøre den fleksible anvendelse af busterminalens faciliteter. Alternativ 1c vil desuden ramme byggeprojekter på godsbanearealet og bryde med planerne for grønne strukturer, kulturarvsmiljøer og bebyggelse på godsbanearealet. Dertil skal 2-3 industrigrunde på Hjulmagervej opkøbes og nedrives for at skaffe plads til letbanens forbindelse ind på Hjulmagervej. Selv om denne variant rent teknisk er god og kan realiseres, så medfører løsningen så store indgreb på arealet for busterminalen, at flere faciliteter sandsynligvis vil skulle flyttes til et andet sted i byen. Dermed mistes fordelen ved at have en samlet busterminal. Varianten er til gene for stort set alle aktiviteter og planer langs linjeføringen, og det vurderes derfor, at den ikke vil finde interesse. Derfor er denne linjeføring ikke behandlet nærmere i dette notat. For yderligere information om Alternativ 1c henvises til bilag "Teknisk notat - Sporanalyse af alternativer til linjeføring", der belyser linjeføringernes arealbehov og grundlag for hastighedsberegning.

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Trafik- og Byggestyrelsens

Trafik- og Byggestyrelsens Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT

JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT JUNI 2015 LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT PROJEKTPLANER OG KORT 2 PROJEKTPLANER OG KORT INDLEDNING Denne bilagsrapport

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato August, 2012 SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Revision Dato 2012-08-16 Udarbejdet af Jan Villumsen Kontrolleret af cw Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

BELYSNING AF PRINCIPIELLE LINJEFØRINGER I AALBORG MIDTBY

BELYSNING AF PRINCIPIELLE LINJEFØRINGER I AALBORG MIDTBY LETBANESEKRETARIATET, NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB BELYSNING AF PRINCIPIELLE LINJEFØRINGER I AALBORG MIDTBY ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane

Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane 2 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er utrygt som cyklist. Rummet er smalt og man skal være opmærksom hele tiden, da det virker som, at alle har travlt. Særligt

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger 15. april 2016 Teknik og Miljø Vej Tlf. 46 11 23 04 KITK@rudersdal.dk Sagsnr.: 2016-686 På Miljø-

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere