Betjeningsvejledning. FLIR i3 FLIR i5 FLIR i7 Extech IRC30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betjeningsvejledning. FLIR i3 FLIR i5 FLIR i7 Extech IRC30"

Transkript

1 Betjeningsvejledning FLIR i3 FLIR i5 FLIR i7 Extech IRC30 Publ. No. Revision Language Issue date a486 Danish (DA) November 7, 00

2

3 Betjeningsvejledning Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

4 Ansvarsfraskrivelse På alle produkter, der er fremstillet af FLIR Systems, ydes der garanti mod defekter og mangler i op til ét () år efter købsdato, forudsat at produktet er blevet opbevaret, anvendt og vedligeholdt i overensstemmelse med normal praksis og FLIR Systems-betjeningsvejledningen. For produkter, som ikke er fremstillet af FLIR Systems, men som indgår i systemer leveret af FLIR Systems til den oprindelige køber, hæfter alene den pågældende leverandør. FLIR Systems hæfter ikke på nogen måde for sådanne produkter. Garantien gælder kun for den oprindelige køber og kan ikke overdrages til andre. Garantien gælder ikke for fejl eller skader, der skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse, uheld eller brug under unormale driftsbetingelser. Forbrugsmateriale og -udstyr er ikke omfattet af garantien. Hvis der er en defekt i et produkt, der er omfattet af denne garanti, må produktet ikke anvendes længere, da der ellers er risiko for yderligere skader. Køber skal omgående oplyse FLIR Systems om eventuelle defekter, da garantien ellers bortfalder. FLIR Systems vil efter eget skøn reparere eller udskifte defekte produkter uden omkostninger for køberen, hvis det ved nærmere eftersyn viser sig, at der er en defekt eller en fejl i konstruktionen, og hvis produktet returneres til FLIR Systems inden for den omtalte periode på ét år. FLIR Systems har ingen forpligtelser eller hæfter ikke for defekter, der ikke falder ind under ovenstående beskrivelse. Der ydes ingen andre garantier, hverken udtrykkelige eller stiltiende. FLIR Systems fraskriver sig især ansvaret for produktets salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål. FLIR Systems er ikke anvarlige for direkte, indirekte, specielle eller hændelige skader eller for følgeskader eller tab, uanset om de er baseret på påstande om kontraktbrud, skadevoldende handlinger eller andre juridiske principper. Denne garanti er reguleret af svensk lov. Enhver tvist, konflikt eller ethvert krav, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med denne garanti, afgøres endeligt ved voldgift i henhold til reglerne fastsat af voldgiftsinstituttet ved Stockholms handelskammer. Voldgiftsstedet er Stockholm. Det anvendte sprog i voldgiftsbehandlingen er engelsk. Copyright 00, FLIR Systems. Alle rettigheder forbeholdt globalt. Ingen del af softwaren, herunder kildekode, må gengives, transmitteres, transskriberes eller oversættes til sprog eller computersprog i nogen form eller ved noget middel, det være sig elektronisk, magnetisk, optisk, manuelt eller på anden vis, uden forudgående skriftlig tilladelse fra FLIR Systems. Denne vejledning må ikke kopieres, fotokopieres, gengives, oversættes eller overføres til et elektronisk medie eller gøres maskinlæsbar uden skriftlig tilladelse fra FLIR Systems. Navne eller mærker på produkterne er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende FLIR Systems og/eller dets datterselskaber. Alle andre varemærker, mærker eller virksomhedsnavne, der refereres til her, bruges kun til identifikationsformål og tilhører deres respektive ejere. Kvalitetssikring Det kvalitetssikringssystem, som disse produkter er udviklet og fremstillet under, er certificeret i henhold til ISO 900-standarden. FLIR Systems tilstræber hele tiden af udvikle sig. Derfor forbeholder vi os ret til at foretage ændringer i og forbedringer af produktet, der er beskrevet i denne vejledning, uden forudgående varsel. Patenter Produkterne og/eller funktionerne, som er beskrevet i denne brugerhåndbog, er omfattet af et eller flere af følgende patenter eller mønsterbeskyttelser: ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; 44833; 846; 860; 88086; 63438; 85345; 8738; 99699; 35808; ; 36599; ; 7334; ; ; 0607; 35308; ; ; ; 48378; 48455; 58836; ; 6053.; ; ; 68657; ; 70035; ; ; ; 738; 73376; ; ; 75530; D540838; D549758; D579475; D584755; D599,39; DI ; DI ; DM/05769; DM/06609; ZL ; ZL083.3; ZL0836.4; ZL ; ZL ; ZL ; ZL ; ZL ; ZL ; ZL EULA erms You have acquired a device ( INFRARED CAMERA ) that includes software licensed by FLIR Systems AB from Microsoft Licensing, GP or its affiliates ( MS ). hose installed software products of MS origin, as well as associated media, printed materials, and online or electronic documentation ( SOFWARE ) are protected by international intellectual property laws and treaties. he SOFWARE is licensed, not sold. All rights reserved. IF YOU DO NO AGREE O HIS END USER LICENSE AGREEMEN ( EULA ), DO NO USE HE DEVICE OR COPY HE SOFWARE. INSEAD, PROMPLY CONAC FLIR Systems AB FOR INSRUCIONS ON REURN OF HE UNUSED DEVICE(S) FOR A REFUND. ANY USE OF HE SOFWARE, INCLUDING BU NO LIMIED O USE ON HE DEVICE, WILL CONSIUE YOUR AGREEMEN O HIS EULA (OR RAIFICAION OF ANY PREVIOUS CONSEN). GRAN OF SOFWARE LICENSE. his EULA grants you the following license: You may use the SOFWARE only on the DEVICE. iv Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

5 NO FAUL OLERAN. HE SOFWARE IS NO FAUL OLERAN. FLIR Systems AB HAS INDEPENDENLY DEERMINED HOW O USE HE SOFWARE IN HE DEVICE, AND MS HAS RELIED UPON FLIR Systems AB O CONDUC SUFFICIEN ESING O DEERMINE HA HE SOFWARE IS SUIABLE FOR SUCH USE. NO WARRANIES FOR HE SOFWARE. HE SOFWARE is provided AS IS and with all faults. HE ENIRE RISK AS O SAIS- FACORY QUALIY, PERFORMANCE, ACCURACY, AND EFFOR (INCLUDING LACK OF NEGLIGENCE) IS WIH YOU. ALSO, HERE IS NO WARRANY AGAINS INERFERENCE WIH YOUR ENJOYMEN OF HE SOFWARE OR AGAINS INFRINGEMEN. IF YOU HAVE RECEIVED ANY WARRANIES REGARDING HE DEVICE OR HE SOFWARE, HOSE WARRANIES DO NO ORIGINAE FROM, AND ARE NO BINDING ON, MS. No Liability for Certain Damages. EXCEP AS PROHIBIED BY LAW, MS SHALL HAVE NO LIABILIY FOR ANY INDIREC, SPECIAL, CONSEQUENIAL OR INCIDENAL DAMAGES ARISING FROM OR IN CONNECION WIH HE USE OR PERFOR- MANCE OF HE SOFWARE. HIS LIMIAION SHALL APPLY EVEN IF ANY REMEDY FAILS OF IS ESSENIAL PURPOSE. IN NO EVEN SHALL MS BE LIABLE FOR ANY AMOUN IN EXCESS OF U.S. WO HUNDRED FIFY DOLLARS (U.S.$50.00). Limitations on Reverse Engineering, Decompilation, and Disassembly. You may not reverse engineer, decompile, or disassemble the SOFWARE, except and only to the extent that such activity is expressly permitted by applicable law notwithstanding this limitation. SOFWARE RANSFER ALLOWED BU WIH RESRICIONS. You may permanently transfer rights under this EULA only as part of a permanent sale or transfer of the Device, and only if the recipient agrees to this EULA. If the SOFWARE is an upgrade, any transfer must also include all prior versions of the SOFWARE. EXPOR RESRICIONS. You acknowledge that SOFWARE is subject to U.S. export jurisdiction. You agree to comply with all applicable international and national laws that apply to the SOFWARE, including the U.S. Export Administration Regulations, as well as end-user, end-use and destination restrictions issued by U.S. and other governments. For additional information see Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

6 vi Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

7 Indholdsfortegnelse Advarsler og Meddelelser... Orientering til brugeren... 3 Kundehjælp... 4 Opdateringer af dokumentation... 5 Vigtig anmærkning til denne brugerhåndbog... 6 Quick Start Guide... 7 Pakkeliste... 8 Kameradele... 9 Skærmelementer... 0 Stikforbindelser og lagermedier... Anvendelse af kameraet.... Isætning af batteri.... Opladning af batteri....3 Lagring af et billede....4 Genkald af billede....5 Åbning af billedarkivet....6 Sletning af et billede....7 Sletning af alle billeder....8 Måling af en temperatur med et spotmeter....9 Måling af en temperatur ved brug af et område....0 Markering af alle områder over eller under et indstillet temperaturniveau.... Ændring af farvepaletten.... Ændring af indstillingerne....3 Ændring af billedtilstand....4 Indstilling af overfladeegenskaber....5 Ændring af emissivitet....6 Ændring af den reflekterede tilsyneladende temperatur....7 Nulstilling af kameraet....8 Find kameraets serienummer... Rengøring af kameraet.... Kamerahus, kabler og andre genstande.... Infrarød linse....3 infrarød detektor... 3 ekniske data Kameraets data Yderligere data ilbehørsdata... 4 Mål Kamera (forside) Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 vii

8 4. Kamera (side) Applikationseksempler Fugt- og vandskade Fejlbehæftet kontakt i terminalforbindelse Oxideret terminalforbindelse Mangelfuld isolering ræk... 6 Introduktion til bygningstermografi Ansvarsfraskrivelse Meddelelse om ophavsret Oplæring og certificering Nationale eller regionale bygningsreglementer Vigtig meddelelse ypiske feltundersøgelser Retningslinjer Generelle retningslinjer Retningslinjer for påvisning af fugt, påvisning af svamp og påvisning af vandskader Retningslinjer for påvisning af luftindtrængning og mangelfuld isolering Påvisning af fugt Påvisning af fugt (): Industritage med lav rejsning Generelle oplysninger Sikkerhedsforanstaltninger Kommenterede bygningsstrukturer Kommenterede infrarøde billeder Påvisning af fugt (): Industri- og beboelsesfacader Generelle oplysninger Kommenterede bygningsstrukturer Kommenterede infrarøde billeder Påvisning af fugt (3): Dæk og altaner Generelle oplysninger Kommenterede bygningsstrukturer Kommenterede infrarøde billeder Påvisning af fugt (4): Brud på vandrør og udsivning Generelle oplysninger Kommenterede infrarøde billeder Luftindtrængning Generelle oplysninger Kommenterede bygningsstrukturer Kommenterede infrarøde billeder Mangelfuld isolering Generelle oplysninger Kommenterede bygningsstrukturer Kommenterede infrarøde billeder Byggeteknisk teori Generelle oplysninger Virkningerne af afprøvning og kontrol Kilder til forstyrrelse af termograferingen Overfladetemperatur og udsivninger rykforhold i en bygning Måleforhold og målesæson viii Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

9 6.4.6 Fortolkning af infrarøde billeder Fugtighedsniveau og dugpunkt Relativ og absolut fugtighed Definition af dugpunkt Uddrag fra den tekniske note Vurdering af kuldebro og isoleringskontinuitet (eksempel fra Storbritannien) Kilder Introduktion Baggrundsoplysninger Kvantitativ vurdering af termiske uregelmæssigheder Betingelser og udstyr Undersøgelse og analyse Rapportering Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Vigtig meddelelse Generelle oplysninger Introduktion Generelle data om udstyret Inspektion Klassificering og rapportering Prioritering Reparation Kontrol Måleteknikker for termografisk inspektion af elektriske installationer Sådan indstiller man udstyret korrekt emperaturmåling Sammenlignelig måling Normal driftstemperatur Klassificering af fejl Rapportering Forskellige typer varme punkter i elektriske installationer Refleksioner Solopvarmning Induktionsvarme Varierende belastning Varierende køleforhold Variabel modstand Overophedning i en del som følge af en fejl i en anden Forstyrrende faktorer ved termografisk inspektion af elektriske installationer Vind Regn og sne Afstand til genstanden Genstandens størrelse Praktiske råd til termografen Fra kold til varm Regnbyger Emissivitet Reflekteret tilsyneladende temperatur Genstanden er for langt væk Om FLIR Systems Mere end blot et infrarødt kamera Vi deler vores viden... 0 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 ix

10 8.3 Vi servicerer vores kunder Nogle billeder fra vores afdelinger Ordliste... 0 ermografiske måleteknikker Introduktion Emissivitet Sådan findes en prøves emissivitet: rin : Fastsættelse af reflekteret tilsyneladende temperatur rin : Fastsættelse af emissiviteten Reflekteret tilsyneladende temperatur Afstand Relativ fugtighed Andre parametre Historien bag infrarød teknologi... 3 ermografiteori Introduktion Det elektromagnetiske spektrum Sort legemestråling Plancks lov Wiens forskydningslov Stefan-Boltzmanns lov Ikke-sort legeme udsendere Infrarøde halvtransparente materialer Måleformel Emissivitetstabeller Referencer Vigtig bemærkning vedrørende emissivitetstabeller abeller... 5 x Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

11 Advarsler og Meddelelser ADVARSEL FORSIGIG Dette udstyr genererer, bruger og kan udstråle radiobølgeenergi, og hvis det ikke installeres og anvendes i overensstemmelse med brugerhåndbogen, kan det forstyrre radiokommunikation. Det er blevet testet og holder sig inden for grænserne for klasse A edb-udstyr i henhold til underkapitel J i kapitel 5 i de amerikanske FCC-regler, der er udformet for at sikre rimelig beskyttelse mod sådanne forstyrrelser, når udstyret anvendes i et virksomhedsmiljø. Betjening af dette udstyr i et beboelsesområde vil sandsynligvis forårsage forstyrrelser, og i tilfælde af dette, påhviler det brugeren for egen regning at træffe de nødvendige forholdsregler for at imødegå forstyrrelserne. (Gælder kun for kameraer med laserpointer). Kig ikke direkte ind i laserstrålen. Laserstrålen kan forårsage øjenirritation. Gælder kun for kameraer med batteri: Skil ikke batteriet ad og foretag ingen ændringer på batteriet. Batteriet indeholder sikkerheds- og beskyttelsesanordninger der, hvis de beskadiges, kan medføre, at batteriet bliver varmt eller forårsage eksplosion eller antændelse. Hvis batteriet lækker og væsken kommer i dine øjne, så undlad at gnide øjnene. Skyl grundigt med vand, og søg omgående lægehjælp. Batterivæsken kan forårsage øjenskader, hvis du ikke gør dette. Fortsæt ikke med at oplade batteriet, hvis det ikke bliver opladet inden for den angivne opladningstid. Hvis du fortsætter med at oplade batteriet, kan det blive varmt og forårsage eksplosion eller antændelse. Anvend kun korrekt udstyr til afladning af batteriet. Hvis du ikke anvender det korrekte udstyr, kan du nedsætte batteriets ydeevne eller levetid. Hvis du ikke anvender det korrekte udstyr, kan batteriet risikere at modtage en forkert strømstyrke. Det kan medføre, at batteriet bliver varmt eller en eksplosion med fare for personskade. Sørg for at læse alle gældende MSDS (leverandørbrugsanvisninger) og advarselsmærkater på beholdere, før du bruger en væske: Væskerne kan være farlige. Peg ikke det infrarøde kamera (med eller uden objektivdæksel) mod intensive energikilder, f.eks. udstyr, der udsender laserstråling eller solen. Det kan have negativ påvirkning af kameraets nøjagtighed. Det kan også beskadige kameraets detektor. Anvend ikke kameraet ved temperaturer over +50 C, medmindre der er anført noget andet i brugervejledningen. Høje temperaturer kan beskadige kameraet. (Gælder kun for kameraer med laserpointer:) Beskyt laserpointeren med beskyttelsesdækslet, når du ikke bruger laserpointeren. Gælder kun for kameraer med batteri: Slut ikke batterierne direkte til en bils cigarettænder, medmindre der medfølger en specifik adapter fra FLIR Systems, som er beregnet til at forbinde batterierne til en cigarettænder. Forbind ikke batteriets positive og negative terminal med hinanden med en metalgenstand (som f.eks. en ledning). Undgå at komme vand eller saltvand på batteriet og lad ikke batteriet blive vådt. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

12 Advarsler og Meddelelser Lav ikke huller i batteriet ved hjælp af genstande. Slå ikke på batteriet med en hammer. ræd ikke på batteriet og udsæt det ikke for hårde stød eller slag. Batterierne må ikke komme i nærheden af åben ild eller udsættes for direkte sollys. Når batteriet bliver varmt, aktiveres den indbyggede sikkerhedsanordning, og det kan stoppe batteriopladningen. Hvis batteriet bliver varmt, kan sikkerhedsanordningen beskadiges, og det kan resultere i yderligere varme, samt beskadigelse eller antændelse af batteriet. Anbring ikke batteriet på et bål og forhøj ikke batteriets temperatur med varme. Opbevar ikke batteriet i nærheden af åben ild, komfurer eller på andre steder med høj temperatur. Udfør ikke lodning direkte på batteriet. Anvend ikke batteriet, hvis du under brug, opladning eller opbevaring bemærker en usædvanlig lugt fra batteriet eller hvis det føles varmt, ændrer farve, ændrer form eller forekommer unormalt. Kontakt din forhandler, hvis du oplever et eller flere af disse problemer. Brug kun en anbefalet batterioplader til opladning af batteriet. Batteriet kan oplades ved en temperatur på mellem ±0 C og +45 C, medmindre der er anført noget andet i brugervejledningen. Hvis du oplader batteriet ved en temperatur uden for dette interval, kan batteriet blive varmt eller gå i stykker. Det kan også medføre, at batteriets ydeevne eller levetid forringes. Batteriet kan aflades ved en temperatur på mellem 5 C og +50 C, medmindre der er anført noget andet i brugervejledningen. Hvis batteriet anvendes ved en temperatur uden for dette interval, kan batteriets ydeevne eller levetid forringes. Når batteriet er opbrugt, isoleres terminalerne med tape eller lignende materiale, inden det kasseres. Fjern vand eller fugt på batteriet inden isættelse. Brug ikke opløsningsmidler eller tilsvarende væsker på kameraet, kablerne og andre dele. Dette kan forårsage skader. Vær forsigtig, når du renser infrarød-linsen. Linsen er antirefleksbehandlet, hvilket gør den sart. Rengør ikke infrarød-linsen for voldsomt. Dette kan ødelægge antirefleksbehandlingen. il anvendelse ved smelteovne og anden anvendelse med høje temperaturer skal der monteres et varmeskjold på kameraet. Det kan beskadige kameraet, hvis det bruges til disse anvendelsesformål uden et varmeskjold. (Gælder kun for kameraer med en automatisk lukker, der kan deaktiveres). Deaktiver ikke den automatiske lukker i kameraet i en længere periode (typisk maks. 30 minutter). Deaktiveres lukkeren i en længere periode, kan der ske skade eller uoprettelig ødelæggelse af detektoren. Den nominelle værdi for indkapslingen er kun gyldig, når alle åbninger på kameraet er forseglet med deres tilhørende afdækninger, låg eller dæksler. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, rum til datalagring, batterier og stik. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

13 Orientering til brugeren ypografiske konventioner Bruger-til-brugerforummer Kalibrering Nøjagtighed Bortskaffelse af elektronisk affald Denne brugerhåndbog anvender følgende typografiske konventioner: Halvfed anvendes ved menunavne, menukommandoer og etiketter, samt knapper i dialogbokse. Kursiv anvendes til vigtige oplysninger. Monospace anvendes til kodeeksempler. VERSALER anvendes til navne på taster og knapper. Du kan udveksle ideer, problemløsninger og løsninger med infrarød teknik med andre termografer over hele verden i vores bruger-til-bruger-forummer. Du kommer til disse forummer ved at besøge: (Denne meddelelse gælder kun for kameraer med målemuligheder.) Vi anbefaler, at du får kameraet kalibreret en gang om året. Kontakt din forhandler for oplysninger om, hvor kameraet skal sendes hen. (Denne meddelelse gælder kun for kameraer med målemuligheder.) Vi anbefaler, at du venter i 5 minutter efter opstart af kameraet, inden du måler en temperatur for derved at opnå meget præcise resultater. For kameraer, hvor detektoren køles af en mekanisk køler, er den tid, det tager detektoren at køle ned, ikke indregnet i denne periode ;a Som ved de fleste elektroniske produkter skal dette udstyr bortskaffes miljørigtigt og i henhold til gældende regulativer vedr. elektronisk affald. Kontakt din FLIR Systems repræsentant for yderligere oplysninger. Kurser Du kan læse mere om kurser i infrarød teknik på: Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

14 3 Kundehjælp Generelt Indsendelse af spørgsmål Downloads Hvis du har brug for kundehjælp, kan du gå til: Hvis du vil sende et spørgsmål til kundehjælpholdet, skal du være registreret bruger. Det tager kun få minutter at foretage en onlineregistrering. Hvis du kun vil søge i videnbasen efter eksisterende spørgsmål og svar, behøver du ikke at være registreret bruger. Kontroller, at du har følgende oplysninger parat, når du vil sende et spørgsmål: Kameramodel Kameraets serienummer Overførselsprotokollen eller -metoden mellem kameraet og din computer (f.eks. HDMI, Ethernet, USB eller FireWire ) Operativsystemet på din PC Versionsnummer af Microsoft Office Vejledningens fuldstændige navn, publikationsnummer og versionsnummer På kundehjælpsitet kan du endvidere downloade følgende: Firmware-opdateringer til dit infrarøde kamera Programopdateringer til din pc's software Brugervejledning Historier om anvendelse ekniske publikationer 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

15 4 Opdateringer af dokumentation Generelt Vores håndbøger opdateres flere gange årligt, og vi udsender også jævnligt produktkritiske meddelelser om ændringer. Adgang til de seneste håndbøger og meddelelser fås ved at gå til fanen Download på: Det tager blot nogle få minutter at registrere sig online. I download-området findes også de nyeste udgaver af håndbøgerne til vores andre produkter foruden håndbøger til vores ældre og udgåede produkter. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 5

16 5 Vigtig anmærkning til denne brugerhåndbog Generelt BEMÆRK FLIR Systems udarbejder alment gældende håndbøger, der dækker adskillige kameraer inden for en modelserie. Det betyder, at denne håndbog indeholder beskrivelser og forklaringer, der eventuelt ikke vedrører din kameramodel. FLIR Systems forbeholder sig til enhver tid ret til uden forudgående varsel at ophøre med at producere modeller, software, dele eller tilbehør og andre genstande samt ændre specifikationer og/eller funktionalitet. 6 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

17 6 Quick Start Guide Procedure Følg denne procedure for at starte med det samme: Fjern den beskyttende film fra LCD'et. Batteriet skal oplades i fire hele timer, mens det sidder i kameraet (eller indtil batteriindikatoren viser et grønt lys), før kameraet anvendes for første gang. Oplad batteriet ved at forbinde strømforsyningen til kameraets strømstik. Vær omhyggelig med at anvende den rigtige vekselstrømindgang. Bemærk: Første gang du oplader et fabriksnyt batteri skal du tænde og derefter slukke kameraet igen, efter at du har forbundet strømforsyningen til stikket i kameraet ;a Indikator for batteriopladning Strømforsyningsledning 3 Indsæt et minisd -hukommelseskort i kortåbningen ;a Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 7

18 6 Quick Start Guide 4 ryk på knappen ænd/sluk for at tænde for kameraet. Bemærk: Hvis kameraet ikke starter efter du har opladet batteriet, tryk da på nulstillingsknappen med et ikke-ledende værktøj. Nulstillingsknappen er placeret ved siden af batteristikket, inden i batterirummet. ryk derefter atter på knappen tænd/sluk. Nulstillingsknappen: 63079;a 5 Åbn for objektivdækslet ved at trykke på grebet til dette ;a Peg kameraet mod analyseobjektet. ryk på Gem-udløseren for at gemme billedet. Hvis du vil overføre billedet til en computer, skal du gøre en af følgende ting: 63078;a (Fig. ovenfor) Fjern minisd -hukommelseskortet, og indsæt det i en kortlæser, der er forbundet med en computer. Der følger en minisd kortadapter med kameraet. (Fig. ovenfor) ilslut computeren til kameraet vha. en USB Mini-Bledning. 9 Flyt billedet fra kortet eller kameraet vha. træk-og-slip i Windows Stifinder. 8 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

19 7 Pakkeliste Indhold BEMÆRK Batteri (inden i kameraet) Kalibreringscertifikat FLIR QuickReport-cd Håndledsrem. Infrarødt kamera minisd-kort (5 MB), med SD-adapter Strømforsyning/lader med stik til EU, Storbritannien, USA og Australien rykt Opstartsguide USB-kabel Brugervejlednings-cd-rom Kontakt din forhandler, hvis noget er beskadiget eller mangler. Du kan finde adresser og telefonnumre på de lokale forhandlere bag på denne brugerhåndbog. FLIR Systems forbeholder sig ret til at ophøre med at producere modeller, dele, tilbehør og andre genstande samt ændre specifikationer til hver en tid og uden yderligere varsel. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 9

20 8 Kameradele Figur ;a Forklaring Denne tabel forklarer ovenstående illustration: Infrarød linse Greb til at åbne og lukke for objektivdækslet Udløser til at gemme billeder med Dæksel til stikkene og minisd -hukommelseskortåbningen Dæksel til batterirum Vedhæftningspunkt for håndledsrem 0 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

21 8 Kameradele Figur ;a Forklaring Denne tabel forklarer ovenstående illustration: Arkiv-knap Funktion: ryk for at åbne billedarkivet. Venstre pileknap (på navigationsplatformen) Funktion: ryk for at gå til venstre i menuer, undermenuer og dialogbokse. ryk for at navigere i billedarkivet. Venstre valgknap. Denne knap er kontekstafhængig, og den aktuelle funktion vises på skærmen over knappen. +knap (på navigationsplatformen) Funktion: ryk for at gå op i menuer, undermenuer og dialogbokse. ryk for at få vist billedarkivet (efter at have trykket på Arkiv-knappen) ryk for at forhøje/ændre værdien. Højre pileknap (på navigationsplatformen) Funktion: ryk for at gå til højre i menuer, undermenuer og dialogbokse. ryk for at navigere i billedarkivet. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

22 8 Kameradele Højre valgknap. Denne knap er kontekstafhængig, og den aktuelle funktion vises på skærmen over knappen. ænd/sluk-knap Funktion: ryk for at tænde for kameraet. ryk på knappen og hold den nede i mere end ét sekund for at slukke for kameraet. knap (på navigationsplatformen) Funktion: ryk for at gå ned i menuer, undermenuer og dialogbokse. ryk for at formindske/ændre værdien. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

23 9 Skærmelementer Figur 07803;a Forklaring Denne tabel forklarer ovenstående illustration: 3 Menusystem Måleresultat Strømindikator Ikon Betydning En af følgende: Kameraet får strøm fra batteriet. Kameraet oplades (vises ved en animation af et batteri, der genopfyldes). Batteriet er fuldt opladet, og kameraet får strøm fra strømforsyningen Dato og klokkeslæt Grænseværdi for temperaturskala emperaturskala Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

24 9 Skærmelementer Aktuelt indstillet emissivitetsværdi eller materialeegenskaber Aktuel funktion for højre valgknap Aktuel funktion for venstre valgknap 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

25 0 Stikforbindelser og lagermedier Figur ;a Forklaring Denne tabel forklarer ovenstående illustration: 3 4 minisd -hukommelseskort Vi anbefaler, at der ikke gemmes mere end billeder på minisd hukommelseskortet. Selv om et 56 MB-kort har kapacitet til mere end billeder, vil det forsinke filstyringen på minisd -hukommelseskortet betydeligt at have et større antal end dette på kortet. Bemærk: Der er ingen øvre grænse for størrelsen af minisd -hukommelseskortets hukommelse. Indikator for batteriopladning: Intet lys: Strømforsyningen er ikke tilsluttet. Orange lys: Batteriet bliver opladet. Grønt lys: Opladningen er afsluttet. Strømforsyningsledning USB-kabel med USB-Mini-B-stik Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 5

26 Anvendelse af kameraet. Isætning af batteri Procedure Følg denne fremgangsmåde for at isætte batteriet: Fjern låget til batterirummet ;a Forbind ledningen, der er fastgjort til batteriet, med stikket inden i batterirummet. Bemærk: Anvend ikke ledende værktøj til dette ;a 3 4 ryk batteriet på plads. Sæt atter dækslet på plads for at lukke for batterirummet. 6 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

27 . Opladning af batteri Anvendelse af kameraet BEMÆRK Batteriet skal oplades i fire hele timer, mens det sidder i kameraet (eller indtil batteriindikatoren viser et grønt lys), før kameraet anvendes for første gang. Første gang du oplader et fabriksnyt batteri skal du tænde og derefter slukke for kameraet igen, efter at du har forbundet strømforsyningen til stikket i kameraet. Hvis kameraet ikke starter efter du har opladet batteriet, tryk da på nulstillingsknappen med et ikke-ledende værktøj. Nulstillingsknappen er placeret ved siden af batteristikket, inden i batterirummet. ryk derefter atter på knappen tænd/sluk. Nulstillingsknappen: 63079;a Udskift ikke batteriet med jævne mellemrum. Udskift kun batteriet, når det er nedslidt. Om indikatoren for batteriopladning Procedure Indikatoren for batteriopladning er en lysdiode ved siden af strømstikket. Den viser følgende signaler: Intet lys: Strømforsyningen er ikke tilsluttet. Orange lys: Batteriet bliver opladet. Grønt lys: Opladningen er afsluttet. Følg denne fremgangsmåde for at oplade batteriet: Forbind strømforsyningen til kameraets strømstik ;a Indikator for batteriopladning Strømforsyningsledning 3 Forbind strømforsyningens stik til en stikkontakt. Vær sikker på, at du anvender det rigtige vekselstrømsstik. ræk strømstikket ud, når indikatoren for batteriopladning lyser grønt. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 7

28 Anvendelse af kameraet.3 Lagring af et billede Generelt Billedkapacitet Formatering af hukommelseskort Man kan gemme adskillige billeder på minisd -hukommelseskortet. Vi anbefaler, at der ikke gemmes mere end billeder på minisd -hukommelseskortet. Selv om et hukommelseskort har kapacitet til mere end billeder, vil det forsinke filstyringen på hukommelseskortet betydeligt at have et større antal end dette på kortet. Bemærk: Der er ingen øvre grænse for størrelsen af minisd -hukommelseskortets hukommelse. For at opnå den optimale ydelse bør hukommelseskort formateres til filsystemet FA (FA6). Anvendelse af FA3-formaterede hukommelseskort kan medføre en forringet ydeevne. Benyt følgende fremgangsmåde for at formatere et hukommelseskort til FA (FA6): Indsæt hukommelseskortet i en kortlæser, der er forbundet med din computer. Start Windows Explorer, vælg Denne computer, og højreklik på hukommelseskortet. Vælg Format. Under Filsystem vælges FA. Klik på Start. Navnekonvention Procedure Navnekonventionen for billeder er IR_xxxx.jpg, hvor xxxx er en unik tæller. Når du vælger Gendan, nulstiller kameraet tælleren og tildeler den nye fil det første, højeste frie filnavn. ryk på Gem-udløseren for at gemme et billede. 8 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

29 .4 Genkald af billede Anvendelse af kameraet Generelt Procedure Når man gemmer et billede, bliver det lagret på minisd -hukommelseskortet. Du kan få vist billedet igen ved at hente det frem fra minisd -hukommelseskortet. Følg denne fremgangsmåde for at genkalde et billede: 3 ryk på Arkiv-knappen. Gør et af følgende: ryk navigationsknappen til venstre/højre for at vælge det billede, du vil se. ryk på +knappen, benyt navigationsplatformen til at finde det billede, du vil se og tryk så på højre valgknap (Åbn). Gør en af følgende ting for at vende tilbage til live-tilstand: ryk på Arkiv-knappen. ryk på højre valgknap (Luk). Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 9

30 Anvendelse af kameraet.5 Åbning af billedarkivet Generelt Procedure Billedarkivet er et miniaturegalleri over alle billeder på minisd -hukommelseskortet. Følg nedenstående fremgangsmåde for at åbne billedarkivet: 3 ryk på Arkiv-knappen. ryk på +knappen (på navigationsplatformen). Dette vil få billedarkivet frem. Du kan nu benytte navigationsplatformen til at navigere i arkivet. ryk på højre valgknap for at åbne et udvalgt billede (Åbn). 0 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

31 .6 Sletning af et billede Anvendelse af kameraet Generelt Alternativ Man kan slette et eller flere billeder fra minisd -hukommelseskortet. Følg nedenstående fremgangsmåde for at slette et billede: ryk på Arkiv-knappen. ryk på +knappen. Dette vil få billedarkivet frem. Vælg ved hjælp af navigationsplatformen det billede, du ønsker at slette. ryk på venstre valgknap (Indstillinger). Anvend navigationsplatformen til at vælge Slet billede. ryk på venstre valgknap (Vælg). ryk på højre valgknap for at bekræfte (Slet). Gør en af følgende ting for at vende tilbage til live-tilstand: ryk på Arkiv-knappen. ryk på højre valgknap (Luk). Alternativ Følg nedenstående fremgangsmåde for at slette et billede: ryk på Arkiv-knappen. Vælg ved hjælp af navigationsplatformen det billede, du ønsker at slette. ryk på venstre valgknap (Slet). ryk på højre valgknap for at bekræfte (Slet). Gør en af følgende ting for at vende tilbage til live-tilstand: ryk på Arkiv-knappen. ryk på højre valgknap (Luk). Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

32 Anvendelse af kameraet.7 Sletning af alle billeder Generelt Procedure Man kan slette alle billederne fra minisd -hukommelseskortet. Følg nedenstående fremgangsmåde for at slette alle billeder: ryk på Arkiv-knappen. ryk på +knappen. Dette vil få billedarkivet frem. ryk på venstre valgknap (Indstillinger). Anvend navigationsplatformen til at vælge Slet alle billeder. ryk på venstre valgknap (Vælg). ryk på højre valgknap for at bekræfte (Slet). Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

33 .8 Måling af en temperatur med et spotmeter Anvendelse af kameraet Generelt Procedure Man kan måle en temperatur ved hjælp af et spotmeter. Det vil vise temperaturen i spotmetrets position på skærmen. Følg denne fremgangsmåde: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationstasten til at vælge Måling. ryk på venstre valgknap (Vælg). Anvend navigationstasten til at vælge Punkt. ryk på venstre valgknap (Vælg). emperaturen i spotmetrets position vises nu foroven til venstre på skærmen. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

34 Anvendelse af kameraet.9 Måling af en temperatur ved brug af et område Generelt Procedure Man kan kontinuerligt angive den højeste eller laveste temperatur i et område ved hjælp af en kontinuerligt bevægelig markør. Følg denne fremgangsmåde: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationstasten til at vælge Måling. ryk på venstre valgknap (Vælg). Benyt navigationstasten til at gøre ét af følgende: Maks. område Min. område ryk på venstre valgknap (Vælg). Den højeste eller laveste temperatur i et område vises nu ved hjælp af en kontinuerligt bevægelig markør. emperaturen vises også foroven til venstre på skærmen. 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

35 Anvendelse af kameraet.0 Markering af alle områder over eller under et indstillet temperaturniveau Generelt Procedure Man kan markere alle områder over eller under et indstillet temperaturniveau. Følg denne fremgangsmåde: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationstasten til at vælge Måling. ryk på venstre valgknap (Vælg). Benyt navigationstasten til at gøre ét af følgende: Detekter over Detekter under ryk på venstre valgknap (Vælg). Anvend nativigationstasten til at ændre det temperaturniveau, over eller under hvilket du vil markere områderne. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 5

36 Anvendelse af kameraet. Ændring af farvepaletten Generelt Procedure Du kan ændre på den farvepalet, kameraet bruger til at vise forskellige temperaturer. En anden palet kan gøre det lettere at analysere et billede. Følg denne fremgangsmåde for at ændre farvepaletten: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationsplatformen for at gå til Farvepalet. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Farvepalet frem. Benyt navigationsplatformen til at vælge den nye farvepalet. ryk på venstre valgknap (Vælg) for at bekræfte valget og forlade undermenuen. 6 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

37 . Ændring af indstillingerne Anvendelse af kameraet Generelt Procedure Man kan ændre flere forskellige indstillinger for kameraet. Heriblandt følgende: Auto-slukning Skærmintensitet Sprog Enhed idsformat Indstil klokkeslæt idsstempel Firmware (for at downloade programopdateringer til dit kamera. Se for yderligere oplysninger.) Gendan Følg nedenstående fremgangsmåde for at ændre en indstilling: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationsplatformen for at gå til Indstillinger. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Indstillinger frem. Benyt navigationsplatformen til at vælge den indstilling, som du vil ændre. ryk på venstre valgknap (Vælg), og benyt derefter navigationsplatformen til at vælge den nye indstilling. ryk på venstre valgknap (Vælg) for at bekræfte valget og forlade undermenuen, eller tryk på højre valgknap (Luk) for at forlade menuen. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 7

38 Anvendelse af kameraet.3 Ændring af billedtilstand Generelt Kameraet kan anvendes i to forskellige billedtilstande: Billedtilstand Auto Låst Ikon [Ingen] Forklaring I Auto-modus justeres kameraet løbende for lysstyrke og kontrast. I Låst tilstand låser kameraet temperaturbredde og temperaturniveau. Hvornår Låst tilstand bør anvendes Procedure En typisk situation, hvor man kunne ønske at anvende Låst tilstand er, når man søger efter temperaturanomalier i to objekter af lignende design og konstruktion. Betragter du for eksempel to kabler, hvoraf du mistænker det ene for at være overophedet, vil det tydeligt fremgå, om det ene er overophedet, hvis du arbejder i Låst tilstand. Dette kabels højere temperatur vil frembringe en lysere farve for den højere temperatur. Anvender du i stedet Auto-tilstand, vil farven for de to genstande fremtræde ens. ryk på højre valgknap (Auto/Låst) for at skifte mellem Auto-tilstand og Låst tilstand. Et hængelåsikon ( ) indikerer Låst tilstand. 8 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

39 .4 Indstilling af overfladeegenskaber Anvendelse af kameraet Generelt Procedure For at kunne måle temperaturer nøjagtigt skal kameraet vide, hvilken slags overflade du måler. Den letteste måde at gøre dette på er at indstille overfladeegenskaberne på Mål-menuen. Du kan vælge mellem følgende overfladeegenskaber: Mat Halvmat Halvblank Blank Følg nedenstående fremgangsmåde for at indstille overfladeegenskaben: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationsplatformen for at gå til Mål. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Mål frem. Benyt navigationsplatformen til at vælge en overfladeegenskab på Mål-menuen. ryk på venstre valgknap (Vælg) for at bekræfte valget og forlade menuen. SE OGSÅ Se de følgende afsnit for mere præcise målinger: Afsnit.5 Ændring af emissivitet på side 30 Afsnit.6 Ændring af den reflekterede tilsyneladende temperatur på side 3 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 9

40 Anvendelse af kameraet.5 Ændring af emissivitet Generelt Procedure For at opnå meget præcise målinger kan det være nødvendigt at indstille emissiviteten i stedet for at vælge overfladeegenskab. Det er også nødvendigt at vide, hvordan emissivitet og reflektivitet påvirker målinger i stedet for blot at vælge en overfladeegenskab. Emissivitet er en egenskab, der indikerer, hvor megen stråling der udspringer fra et objekt, i modsætning til at blive reflekteret af det. En lavere værdi indikerer, at en større andel bliver reflekteret, mens en højere værdi indikerer, at en lavere andel reflekteres. Poleret rustfrit stål har for eksempel en emissivitet på 0,4, mens et struktureret PVCgulv typisk har en emissivitet på 0,93. Følg denne fremgangsmåde for at indstille emissiviteten: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationsplatformen for at gå til Mål. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Mål frem. Anvend navigationsplatformen til at vælge Avanceret. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Avanceret frem. Benyt navigationsplatformen til at gøre et af følgende: Indstille en emissivitetsværdi Vælge et materiale fra materialelisten ryk på venstre valgknap (Vælg) for at bekræfte valget og forlade menuen. SE OGSÅ For flere oplysninger om emissivitet, se afsnit 0 ermografiske måleteknikker på side Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

41 Anvendelse af kameraet.6 Ændring af den reflekterede tilsyneladende temperatur Generelt Procedure Dette parameter bruges til at kompensere for den stråling, der reflekteres af genstanden. Hvis emissiviteten er lav, og objekttemperaturen relativt langt væk fra den reflekterede temperatur, er det vigtigt at indstille og kompensere korrekt for den reflekterede tilsyneladende temperatur. Følg denne fremgangsmåde for at indstille den reflekterede tilsyneladende temperatur: ryk på venstre valgknap (Menu). Anvend navigationsplatformen for at gå til Mål. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Mål frem. Anvend navigationsplatformen til at vælge Avanceret. ryk på venstre valgknap (Vælg). Dette vil få undermenuen Avanceret frem. Benyt navigationsplatformen til at indstille den reflekterede tilsyneladende temperatur: ryk på venstre valgknap (Vælg) for at bekræfte valget og forlade menuen. SE OGSÅ For flere oplysninger om reflekteret tilsyneladende temperatur, se afsnit 0 ermografiske måleteknikkerpå side6. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

42 Anvendelse af kameraet.7 Nulstilling af kameraet Generelt BEMÆRK Procedure Hvis du får brug for at nulstille kameraet, er der en nulstillingsknap inden i batterirummet. Anvend ikke et metalværktøj eller ledende værktøj til at nulstille kameraet. Sådan nulstilles kameraet: Åbn dækslet til batterirummet. Se figuren nedenfor for at finde nulstillingsknappen ;a 3 Benyt et ikke-ledende værktøj til at trykke på nulstillingsknappen. Kameraet vil nu være nulstillet. 3 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

43 .8 Find kameraets serienummer Anvendelse af kameraet Generelt Når du vil kommunikere med vores serviceafdeling, har du brug for at kunne oplyse kameraets serienummer. Serienummeret er trykt på en mærkat inden i batterirummet bag batteriet. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 33

44 Rengøring af kameraet. Kamerahus, kabler og andre genstande Væske Udstyr Procedure Brug en af disse væsker: Varmt vand En mild sæbeopløsning En blød klud Følg denne fremgangsmåde: 3 Dyp kluden i væsken. Vrid kluden for at fjerne uønsket væske. Rengør delen med kluden. FORSIGIG Brug ikke opløsningsmidler eller tilsvarende væsker på kameraet, kablerne og andre dele. Dette kan forårsage skader. 34 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

45 . Infrarød linse Rengøring af kameraet Væske Udstyr Procedure Brug en af disse væsker: 96% isopropylalkohol. Et professionelt rengøringsmiddel til kameraobjektiver med over 30% isopropylalkohol. Vat Følg denne fremgangsmåde: 3 Dyp vattet i væsken. Pres vattet for at fjerne uønsket væske. Rengør kun linsen en gang og smid vattet væk. ADVARSEL FORSIGIG Sørg for at læse alle gældende MSDS (leverandørbrugsanvisninger) og advarselsmærkater på beholdere, før du bruger en væske: Væskerne kan være farlige. Vær forsigtig, når du renser infrarød-linsen. Linsen er antirefleksbehandlet, hvilket gør den sart. Rengør ikke infrarød-linsen for voldsomt. Dette kan ødelægge antirefleksbehandlingen. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 35

46 Rengøring af kameraet.3 infrarød detektor Generelt BEMÆRK FORSIGIG Procedure Selv små mængder af støv på den infrarøde detektor kan resultere i store pletter på billedet. Hvis du vil fjerne støvet fra detektoren, skal du følge nedenstående fremgangsmåde. Dette afsnit gælder kun for kameraer, hvor fjernelse af objektivet blotlægger den infrarøde detektor. I nogle tilfælde kan støvet ikke fjernes ved følgende fremgangsmåde: Den infrarøde detektor skal renses mekanisk. Den mekaniske rensning skal udføres af en autoriseret servicepartner. I rin nedenfor må du ikke bruge trykluft fra pneumatiske kredsløb på et værksted, da denne luft som regel indeholder oliedis til smøring af pneumatiske værktøjer. Følg denne fremgangsmåde: Fjern objektivet fra kameraet. Brug trykluft fra en beholder med komprimeret luft til at blæse støvet bort. 36 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

47 3 ekniske data BEMÆRK FLIR Systems forbeholder sig ret til at ophøre med at producere modeller, dele, tilbehør og andre genstande samt ændre specifikationer til hver en tid og uden yderligere varsel. 3. Kameraets data Data for billede og optik Synsfelt (FOV) Mindste fokuseringsafstand Spatiel opløsning (IFOV) ermisk sensitivitet/ned Billedfrekvens Fokus Afhængigt af kameramodel: 7 7 (FLIR i5 (009-model)) 5 5 (FLIR i7) 0,6 m 3,7 mrad < 0, C 9 Hz Fokus fri Detektordata Detektortype Spektralt område IR-opløsning Fokushøjde for opstillet udstyr (FPA), ukølet mikrobolometer µm Afhængigt af kameramodel: pixels (FLIR i5 (009-model)) 0 0 pixels (FLIR i7) Billedpræsentation Skærm Billedjustering,8" farve-lcd Automatisk justering/fastlåsning af billede Måling emperaturområde for objekt Nøjagtighed 0 C til +50 C ± C eller ±% af aflæsningen for omgivende temperatur 0 til 35 C Analyse af måling Spotmeter Centrering af punkt Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 37

48 3 ekniske data Område Isoterm Emissivitetskorrigering Emissivitetstabel Reflekteret tilsyneladende temperaturkorrigering Afhængigt af kameramodel: Ikke relevant (FLIR i5 (009-model)) Firkant med maks./min. (FLIR i7) Afhængigt af kameramodel: Ikke relevant (FLIR i5 (009-model)) Over/under (FLIR i7) Kan varieres fra 0, til,0 Emissivitetstabel over foruddefinerede materialer Automatisk, baseret på input fra reflekteret temperatur Opsætning Farvepaletter Opsætningskommandoer Sort-hvid, jern og regnbue Lokal tilpasning af enheder, sprog, dato- og tidsformater Lagring af billeder Billedlagringstype Filformater minisd-kort Standard-JPEG, 4-bit måledata er inkluderet Interface til datakommunikation Strømsystem Interfaces Batteritype Batterispænding Betjeningstid for batteri System til opladning Opladningstid Energistyring Strømforsyning USB Mini-B: Dataoverførsel til og fra PC Genopladeligt Li-Ion-batteri 3,6 V Cirka 5 timer ved +5 C omgivende temperatur og almindelig brug Batteriet oplades inden i kameraet. 3 h til 90 % kapacitet Automatisk slukning Vekselstrømsadapter, VAC input, 5 V output til kamera Miljødata emperaturområde for betjening emperaturområde for opbevaring 0 C to +50 C 40 C til +70 C 38 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

49 3 ekniske data Luftfugtighed (betjening samt opbevaring) EMC Indkapsling Stød Vibration IEC /4 t 95% relativ fugtighed EN :00 (Immunitet) EN :007 (Emission) FCC 47 CFR Part 5 Klasse B (Emission) Kamerahus og objektiv: IP 43 (IEC 6059) 5 g (IEC ) g (IEC ) Fysiske data Kameravægt, inkl. batteri Kamerastørrelse (L B H) Materiale Farve 0,34 kg mm Polycarbonat + Acrylonitral-butadiene-styren (PC- ABS) hixomold magnesium ermoplastisk elastomer (PE) Blå og grå Certificeringer Certificering UL, CSA, CE, PSE og CCC Leveringsomfang Forpakning, type Forpakning, indhold Hård kasse FLIR QuickReport-cd rykt Opstartsguide Brugervejlednings-cd-rom Kalibreringscertifikat Håndledsrem. Batteri (inden i kameraet) Strømforsyning/lader med stik til EU, Storbritannien, USA og Australien USB-kabel minisd-kort (5 MB), med SD-kortadapter Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 39

50 3 ekniske data 3. Yderligere data Synsfelt & afstand (FLIR i5) ;a Figur 3. Forhold mellem synsfelt og afstand. : Afstand til objekt; : VFOV = Lodret synsfelt; 3: HFOV = Vandret synsfelt, 4: IFOV = Øjeblikkeligt synsfelt (størrelse af ét detektor-element). Denne tabel giver eksempler på synsfelter ved forskellige afstande til objektet. Bemærk: abellen tager ikke højde for den mindste fokuseringsafstand ;a 40 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

51 3 ekniske data Synsfelt & afstand (FLIR i7) ;a Figur 3. Forhold mellem synsfelt og afstand. : Afstand til objekt; : VFOV = Lodret synsfelt; 3: HFOV = Vandret synsfelt, 4: IFOV = Øjeblikkeligt synsfelt (størrelse af ét detektor-element). Denne tabel giver eksempler på synsfelter ved forskellige afstande til objektet. Bemærk: abellen tager ikke højde for den mindste fokuseringsafstand. 6380;a Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 4

52 3 ekniske data 3.3 ilbehørsdata USB-kabel std. A Mini B, m Kabellængde Stik,0 m Standard USB-A til USB Mini-B Batteri Batteritype Batterispænding Batteri System til opladning Genopladeligt Li-Ion-batteri 3,6 V Omtrentligt lithiumindhold: 0,7 g Batteriet oplades inden i kameraet Strømforsyning/lader med stik til EU, Storbritannien, USA og Australien Strømforsyning Strøm Størrelse (L B H) Kabellængde Forpakning, indhold V, 50/60 Hz output 5,0 VAC,, A 6 W 69, 43,3 9,8 mm,8 m Strømforsyning/batterioplader Stik til EU, Storbritannien, USA og Australien Hukommelseskort, 5 MB minisd Hukommelseskort, størrelse Størrelse (L B H) Forpakning, indhold 5 MB,5 0,4 mm minisd-kort Adapter fra minisd-kort til SD-hukommelseskort 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

53 4 Mål 4. Kamera (forside) Figur ;a Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 43

54 4 Mål 4. Kamera (side) Figur ;a 44 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

55 5 Applikationseksempler 5. Fugt- og vandskade Generelt BEMÆRK Figur Det er ofte muligt at registrere både fugt- og vandskader i huse ved at bruge et infrarødt kamera. Det skyldes til dels, at det beskadigede område har en anderledes varmeledningsevne og til dels, fordi det har en anderledes termisk kapacitet til at gemme varme end det omgivende materiale. Der er mange faktorer, der påvirker, hvorledes fugt- og vandskader viser sig i et infrarødt billede. For eksempel sker opvarmning og nedkøling af disse områder ved forskellige hastigheder alt afhængig af materiale og tidspunkt på dagen. Derfor er det vigtigt, at der bruges andre metoder, og at der kontrolleres for fugt- og vandskader. Billedet nedenfor viser omfattende vandskade på en ydervæg, hvor vandet er trængt igennem facaden pga. en forkert monteret vinduesliste ;a Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 45

56 5 Applikationseksempler 5. Fejlbehæftet kontakt i terminalforbindelse Generelt BEMÆRK Figur Alt efter terminalforbindelse kan en forkert tilsluttet ledning medføre lokale temperaturstigninger. Denne temperaturstigning forårsages af det reducerede kontaktområde mellem den indkommende lednings forbindelsespunkt og terminalen og kan føre til elektrisk brand. En terminalforbindelses konstruktion kan variere meget fra producent til producent. Derfor kan forskellige fejl i terminalen medføre det samme typiske udseende i et infrarødt billede. Lokale temperaturstigninger kan også skyldes forkert kontakt mellem ledning og terminalforbindelse eller forskellige belastninger. Billedet nedenfor viser en forbindelse mellem et kabel og en terminal, hvor en fejlagtig kontakt har medført lokal temperaturstigning ;a 46 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

57 5.3 Oxideret terminalforbindelse 5 Applikationseksempler Generelt BEMÆRK Figur Alt efter terminaltype og i hvilket miljø terminalen er installeret, kan det ske, at terminalens kontaktflade oxiderer. En sådan oxidering kan medføre stedvis øget modstand, når strømmen tilsluttes, hvilket på et infrarødt billede kan ses som lokal temperaturstigning. En terminalforbindelses konstruktion kan variere meget fra producent til producent. Derfor kan forskellige fejl i terminalen medføre det samme typiske udseende i et infrarødt billede. Lokale temperaturstigninger kan også skyldes forkert kontakt mellem ledning og terminal eller forskellige belastninger. Billedet nedenfor viser en række sikringer, hvor en sikring har en øget temperatur på kontaktfladerne, der vender mod sikringsholderen. På grund af metallet på sikringsholderen, kan temperaturstigningen ikke ses her, mens den kan ses på sikringens keramiske materiale ;a Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 47

58 5 Applikationseksempler 5.4 Mangelfuld isolering Generelt BEMÆRK Figur Der kan forekomme mangelfuld isolering, hvis isoleringen f.eks. i tidens løb mister sin volumen og derfor ikke fylder hullet i væggen fuldt ud. Med et infrarødt kamera bliver disse isoleringsmangler synlige, fordi de enten har en anden varmeledningsevne end andre områder med korrekt isolering, og/eller viser de områder, hvor der siver luft ud af bygningen. Ved inspektion af bygninger skal temperaturforskellen mellem inder- og yderside være mindst 0 C. Stolper, vandrør, betonsøjler og lignende komponenter kan vises som dårlig isolering på et infrarødt billede. Der kan ligeledes forekomme mindre forskelle. På billedet nedenfor kan man se mangelfuld isolering i tagkonstruktionen. På grund af den mangelfulde isolering er der trængt luft ind i taget, hvilket kan ses på det infrarøde billede ;a 48 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

59 5.5 ræk 5 Applikationseksempler Generelt BEMÆRK Figur Der kan forekomme træk under gulvbrædder, omkring døråbninger og vinduesrammer samt over loftslister. ræk kan ofte ses med et infrarødt kamera, fordi en kølig luftstrøm nedkøler de omgivende arealer. Når du undersøger, om der er træk i en bygning, bør der være underatmosfærisk tryk i huset. Luk alle døre, vinduer og ventilationsåbninger, og tænd for køkkenudsugningen i et stykke tid, inden du tager de infrarøde billeder. Et infrarødt billede af træk viser ofte typiske strømningsmønstre. Disse strømningsmønstre kan tydeligt ses på billedet nedenfor. Husk også, at træk kan skjules af varmen fra gulvvarmeinstallationer. Billedet nedenfor viser en loftslem, hvor forkert installation har resulteret i voldsom træk ;a Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 49

60 6 Introduktion til bygningstermografi 6. Ansvarsfraskrivelse 6.. Meddelelse om ophavsret Nogle afsnit og/eller billeder, som forekommer i dette kapitel er ophavsretsbeskyttet af følgende organisationer og virksomheder: FORMAS he Swedish Research Council for Environment, Agricultural Sciences and Spatial Planning, Stockholm, Sweden IC Infrared raining Center, Boston, MA, United States Stockton Infrared hermographic Services, Inc., Randleman, NC, United States Professional Investigative Engineers, Westminster, CO, United States United Kingdom hermography Association (UKA) 6.. Oplæring og certificering Det kræver grundig oplæring og erfaring at udføre bygningstermograferings-inspektioner, og det kan forudsætte certificering fra en national eller regional standardiseringsmyndighed. Dette afsnit er udelukkende en introduktion til bygningstermografi. Det anbefales kraftigt, at brugeren deltager i relevante oplæringskurser. For yderligere oplysninger om infrarød oplæring kan du besøge dette websted: Nationale eller regionale bygningsreglementer De kommenterede bygningsstrukturer i dette kapitel kan afvige i konstruktion fra land til land. Du skal altid rådføre dig med nationale eller regionale bygningsreglementer for yderligere oplysninger om konstruktionsdetaljer og fremgangsmåder. 6. Vigtig meddelelse Det er ikke sikkert, at alle kamerafunktioner og egenskaber, som er beskrevet i dette afsnit, understøttes af din særlige kamerakonfiguration. 50 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

61 6.3 ypiske feltundersøgelser 6.3. Retningslinjer Som det vil blive nævnt i de følgende afsnit, er der en række generelle retningslinjer, som brugeren bør lægge mærke til, når der skal foretages en bygningstermograferingsinspektion. I dette afsnit gives en opsummering af disse retningslinjer Generelle retningslinjer Emissiviteten fra de fleste byggematerialer ligger mellem 0,85 og 0,95. Indstilling af emissivitetsværdien i kameraet til 0,90 er et godt udgangspunkt. En infrarød inspektion alene bør aldrig bruges som beslutningsgrundlag for yderligere handlinger. Sørg altid for at bekræfte mistanker og opdagelser ved hjælp af andre metoder, som f.eks. konstruktionstegninger, fugtighedsmålere, luftfugtighed og indsamling af temperaturdata, afprøvning med sporgas, osv. Skift niveau og span for at foretage termiske indstillinger af det infrarøde billede og afsløre flere detaljer. Figuren nedenfor viser forskellen mellem et termisk uafstemt og et termisk afstemt infrarødt billede ;a 6 Introduktion til bygningstermografi Figur 6. VENSRE: Et termisk uafstemt infrarødt billede; HØJRE: Et termisk afstemt infrarødt billede efter ændring af niveau og span Retningslinjer for påvisning af fugt, påvisning af svamp og påvisning af vandskader Byggefejl, som skyldes fugt og vandskader, viser sig muligvis først, når overfladen er blevet opvarmet, f.eks. af solen. ilstedeværelsen af vand ændrer varmeledningsevnen og byggematerialets termiske masse. Det kan også ændre overfladetemperaturen på byggematerialer på grund af afkølingen, som skyldes fordampning. Varmeledningsevne er et materiales evne til at lede varme, mens termisk masse er evnen til at opsamle varme. Infrarød inspektion påviser ikke direkte tilstedeværelsen af svamp, men kan anvendes til at finde fugt, hvor der kan udvikles svamp eller hvor det allerede er udviklet. Svamp kræver temperaturer mellem +4 C til +38 C, næringsstoffer og fugt for at vokse. Fugtighedsniveauer over 50% er tilstrækkelig fugt for, at svamp kan vokse. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 5

62 6 Introduktion til bygningstermografi ;a Figur 6. Mikroskopisk billede af en svampespore Retningslinjer for påvisning af luftindtrængning og mangelfuld isolering Hvis du ønsker meget nøjagtige kameramålinger, kan du tage temperaturmålingerne og lægge denne værdi ind i kameraet. Det kan anbefales, at der er en forskel i trykket mellem ydersiden og indersiden af bygningsstrukturen. Dette letter analysen af de infrarøde billeder og afslører mangler, som ellers ikke ville være synlige. Selvom et negativt tryk på mellem 0 og 50 Pa anbefales, kan det være acceptabelt at udføre inspektionen ved et lavere negativt tryk. Hvis man vil gøre det, lukkes alle vinduer, døre og udluftningskanaler, og derefter skal emhætten være tændt i et stykke tid for at opnå et negativt tryk på 5 0 Pa (dette gælder kun for beboelseshuse). En temperaturforskel mellem indersiden og ydersiden på 0 5 C anbefales. Man kan udføre inspektioner ved en en mindre temperaturforskel, men det vil gøre analysen af de infrarøde billeder en del mere besværlig. Undgå direkte sollys på den del af bygningsstrukturen f.eks. en facade som skal inspiceres fra indersiden. Sollyset vil opvarme facaden, og dette vil udjævne temperaturforskellene på indersiden og skjule mangler i bygningsstrukturen. Forårstiden med lave nattemperaturer (±0 C) og høje dagtemperaturer (+4 C) er specielt risikable Påvisning af fugt Fugt i en bygningsstruktur kan stamme fra mange forskellige kilder, f.eks.: Eksterne udsivninger, som f.eks. oversvømmelser, utætte brandhaner, osv. Interne udsivninger, som f.eks. vandrør, kloakrør, osv. 5 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

63 6 Introduktion til bygningstermografi Kondensation, som er fugt i luften, som bliver til flydende vand på grund af kondensering på kolde oveflader. Bygningsfugt, som er al slags fugt i byggematerialet før bygning af bygningsstrukturen. Vand fra brandslukning. Anvendelse af et infrarødt kamera er en ikke-destruktiv påvisningsmetode, som har en lang række fordele frem for andre metoder, og kun få ulemper: Fordel Metoden er hurtig. Metoden er en ikke-forstyrrende undersøgelsesmetode. Metoden kræver ikke, at beboerne flyttes. Metoden giver en forklarende, visuel præsentation af opdagelserne. Metoden bekræfter steder med fejl og fugtvandring. Ulempe Med metoden kan man kun påvise forskelle i overfladetemperaturen, man kan ikke se gennem vægge. Med metoden kan man ikke påvise skader under overfladen, dvs. svamp eller skader på strukturen Påvisning af fugt (): Industritage med lav rejsning Generelle oplysninger Industritage med lav rejsning er en af de mest almindelige tagtyper på industribygninger, som f.eks. lagerbygninger, industrianlæg, maskinforretninger, osv. Den store fordel ved disse tage frem for et skråt tag, er de lavere udgifter til materialer og bygning. Men på grund af deres konstruktion, hvor sne og is ikke forsvinder af sig selv som det er tilfældet ved de fleste skrå tage må de være bygget stærkt for at klare den ophobede vægt af både tagstruktur og eventuel sne, is og regn. Selvom det er ønskeligt med en grundlæggende viden om industritage med lav rejsning, når man udfører en termograferings-inspektion, er det ikke nødvendigt med ekspertviden. Der er en lang række forskellige konstruktionsprincipper for industritage med lav rejsning både hvad angår materialer og konstruktion og det ville være umuligt for personen, der udfører den infrarøde inspektion at kende dem alle. Hvis det er nødvendigt med supplerende oplysninger om et bestemt tag, kan arkitekten eller entreprenøren som regel give de relevante relevante oplysninger. Almindelige årsager til fejl i tage er opstillet i tabellen nedenfor (fra SPIE hermosense Proceedings Vol. 37 (98), s. 77). Årsag Dårligt håndværk Færdsel på taget Dårlig konstruktion % 47,6,6 6,7 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 53

64 6 Introduktion til bygningstermografi Årsag Indespærret fugt Materialer Alder og forvitring % 7,8 8,0 8,4 Potentielle udsivningssteder omfatter følgende: Inddækning Afløb Indtryk Samlinger Blærer Sikkerhedsforanstaltninger Anbefal, at der mindst befinder sig to personer på et tag, gerne tre eller flere. Inspicer undersiden af taget for at kontrollere, at tagets struktur er hel, før du går på det. Undgå at træde på blærer, som er almindeligt forekommende på built-up tagbeklædning med asfalt og grus. Bær en mobiltelefon eller radio i tilfælde af nødsituationer. Informer det lokale politi og virksomhedens sikkerhedspersonale før natlig taginspektion. 54 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

65 Kommenterede bygningsstrukturer 6 Introduktion til bygningstermografi Dette afsnit omfatter typiske eksempler på fugtproblemer i industritage med lav rejsning. Konstruktionstegning ;a Kommentar Utilstrækkelig tætning af tagmembran omkring installationsrør og udluftningskanaler, som kan medføre lokal udsivning omkring installationsrøret og udluftningskanalen ;a agmembran utilstrækkeligt tætnet omkring loftslem. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 55

66 6 Introduktion til bygningstermografi Konstruktionstegning ;a Kommentar Afløbskanaler sidder for højt og har for lavt fald. Noget vand vil blive tilbage i afløbskanalen efter regnvejr, og dette kan føre til udsivning omkring kanalen ;a Utilstrækkelig tætning mellem tagmembran og tagrende, som kan medføre lokal udsivning omkring tagrenden Kommenterede infrarøde billeder Hvordan finder du våd isolering under tagoverfladen? Når selve overfladen er tør, inklusive grus eller skærver, vil en solskinsdag opvarme hele taget. idligt på aftenen, hvis luften er klar, vil taget begynde at blive afkølet på grund af udstrålingen. På grund af sin højere varmekapacitet vil den våde isolering forblive varm længere end den tørre og være synlig i det infrarøde kamera (se fotos nedenfor). eknikken er især effektiv ved tage med absorberende isolering som f.eks. træfibre, mineraluld og perlit hvor det termiske mønster passer nærmest perfekt med fugt. 56 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

67 6 Introduktion til bygningstermografi Infrarøde inspektioner af tage med vandskyende isolering, som er almindelig i mange enkeltlagssystemer, er vanskeligere at diagnosticere, fordi mønstrene er mere diffuse. Dette afsnit omfatter typiske infrarøde billeder af fugtproblemer i industritage med lav rejsning. infrarødt billede Kommentar ;a Påvisning af fugt på et tag, optaget om aftenen. Fordi byggematerialet, som er påvirket af fugt, har en højere termisk masse, falder dets temperatur langsommere end omgivende områder ;a agkomponenter og isolering, som er beskadiget af vand, identificeret ved hjælp af infrarød scanning fra undersiden af built-up tagbeklædningen på en strukturel beton t-bjælke. De berørte områder er koldere end de omgivende fejlfri områder på grund af den ledende virkning og/eller varmekapacitetsvirkningen ;a Inspektion udført i dagtimerne af built-up tagbeklædning på i industritag med lav rejsning. De berørte områder er koldere end de omgivende fejlfri områder på grund af den ledende virkning og/eller varmekapacitetsvirkningen. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 57

68 6 Introduktion til bygningstermografi Påvisning af fugt (): Industri- og beboelsesfacader Generelle oplysninger ermografi har vist sig at være uvurderlig ved påvisning af fugtindtrængning i industriog beboelsesfacader. En håndgribelig illustration af steder med fejl og fugtvandring er mere afgørende end ekstrapolerende fugtighedsmåler-forsøgssteder og mere omkostningseffektive end store, forstyrrende udskæringer af prøvestykker Kommenterede bygningsstrukturer Dette afsnit omfatter typiske eksempler på fugtproblemer i industri- og beboelsesfacader. Konstruktionstegning ;a Kommentar Kraftig regn trænger ind i facaden på grund af dårligt lavede lejefuger. Fugt ophobes i murværket over vinduet ;a Kraftig regn rammer vinduet i en bestemt vinkel. Det meste af regnen løber af vinduesrammens inddækning, men noget finder vej ind i murværket, hvor pudset møder inddækningens underside. 58 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

69 6 Introduktion til bygningstermografi Konstruktionstegning ;a Kommentar Regnen rammer facaden i en bestemt vinkel og trænger gennem pudset gennem revner. Vandet følger derefter indersiden af pudset og fører til erosion på grund af frost ;a Regn slår mod facaden og gennemtrænger pudset og murværket via absorption, som med tiden fører til erosion på grund af frost. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 59

70 6 Introduktion til bygningstermografi Kommenterede infrarøde billeder Dette afsnit omfatter typiske eksempler på infrarøde billeder af fugtproblemer i industriog beboelsesfacader. infrarødt billede ;a Kommentar Ukorrekt afsluttet og tætnet skalmur-til-vinduesramme og manglende inddækning har resulteret i fugtindtrængning i murens hulrum og husets inderside ;a Fugtvandring i tørmur via kapillær opstigning og indvendige paneler grundet utilstrækkeligt mellemrum og hældning på grund af vinylmateriale til udvendig brug ved et lejlighedskompleks Påvisning af fugt (3): Dæk og altaner Generelle oplysninger Selvom der er forskelle i design, materialer og konstruktion, har dæk plazadæk, belægninger til gårdspladser, osv. de samme fugt- og udsivningsproblemer som industritage med lav rejsning. Ukorrekt inddækning, utilstrækkeligt tætnede membraner og utilstrækkelig afledning kan føre til alvorlig beskadigelse af bygningsstrukturerne nedenunder. Selvom altaner er mindre, kræver de den samme omhyggelighed vedrørende konstruktion, materialevalg og håndværk som enhver anden bygningsstruktur. Da altaner normalt kun er støttet i den ene side, kan fugt og deraf følgende korrosion af stivere og betonarmering forårsage problemer og resultere i farlige situationer. 60 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

71 Kommenterede bygningsstrukturer 6 Introduktion til bygningstermografi Dette afsnit omfatter typiske eksempler på fugtproblemer på dæk og altaner. Konstruktionstegning ;a Kommentar Ukorrekt tætning af brolægning og membran til tagrende, som kan føre til udsivning i regnvejr ;a Ingen afdækning ved dæk-til-mur kontakt, som kan føre til at regnen gennemtrænger beton og isolering. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 6

72 6 Introduktion til bygningstermografi Konstruktionstegning ;a Kommentar Vand er trængt ind i betonen på grund af en underdimensioneret brystning og har ført til smuldren af betonen og korrosion af armeringen. SIKKERHEDSRISIKO! ;a Der er trængt vand igennem pudset og det underliggende murværk på det sted, hvor rækværket er fastgjort til muren. SIKKERHEDSRISIKO! 6 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

73 Kommenterede infrarøde billeder 6 Introduktion til bygningstermografi Dette afsnit omfatter typiske infrarøde billeder af fugtproblemer på dæk og altaner. infrarødt billede ;a Kommentar Ukorrekt inddækning ved samlingen mellem altan og væg og manglende afvandingssystem har resulteret i fugtindtrængning i træskelettets bærende konstruktion i den ydre gangbro ved et tagkompleks ;a Et manglende sammensat drænlag eller -middel i plazadækket i en underjordisk parkeringsgarage har resulteret i stillestående vand mellem konstruktionens betondæk og plaza-slidfladen Påvisning af fugt (4): Brud på vandrør og udsivning Generelle oplysninger Vand fra utætte vandrør kan ofte føre til svære skader på en bygnings struktur. Små udsivninger kan være svære at opdage, men kan i årenes løb gennemtrænge bærende vægge og fundamenter i en grad, så bygningens struktur ikke kan reddes. Brug af bygningstermografi på et tidligt tidspunkt, når man har mistanke om brud på vandrør og udsivning, kan betyde store besparelser på materiale og arbejdskraft. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 63

74 6 Introduktion til bygningstermografi Kommenterede infrarøde billeder Dette afsnit omfatter typiske infrarøde billeder af brud på vandrør og udsivning. infrarødt billede ;a Kommentar Fugtvandring langs stålunderliggere i et loft i et enfamiliehus, hvor der har været brud på et vandrør ;a Vand fra et utæt vandrør viste sig at have bevæget sig længere væk end først antaget af entreprenøren under anvendelse af en vedligeholdelsesteknik, hvor man fjernede tapet og opsatte fugtfjernere. 64 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

75 6 Introduktion til bygningstermografi infrarødt billede ;a Kommentar Det infrarøde billede af dette vinylbeklædte 3-etagers lejlighedsbyggeri viser tydeligt vandringen af en alvorlig udsivning fra en vaskemaskine på tredje etage, som er helt skjult inde i væggen ;a Vandudsivning pga. ukorrekt tætning mellem gulvafløb og fliser. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 65

76 6 Introduktion til bygningstermografi Luftindtrængning Generelle oplysninger På grund af vindens tryk på en bygning, temperaturforskelle mellem bygningens inderside og yderside, og det faktum, at de fleste bygninger anvender aftræksriste for at trække brugt luft ud af en bygning, kan man forvente et negativt tryk på 5 Pa. Når dette negative tryk medfører, at kold luft trænger ind i bygningsstrukturen på grund af mangelfuld isolering af bygningen og/eller tætning, har man det, der kaldes luftindtrængning. Man kan forvente luftindtrængning ved samlinger og fuger i bygningsstrukturen. Fordi luftindtrængning skaber en luftstrøm af kold luft i f.eks. et værelse, kan dette medføre en væsentlig forringelse af indeklimaet. Luftstrømme, som er så lette som 0,5 m/s, bemærkes normalt af beboerne, selvom disse luftstrømme kan være svære at opdage ved hjælp af normale måleapparater. På et infrarødt billede kan luftindtrængning identificeres ud fra dens typiske udstrålingsmønster, som udstrømmer et bestemt sted i bygningsstrukturen f.eks. bag et fodpanel. Områder med luftindtrængning kan derudover have en lavere temperatur end områder, hvor der kun er mangelfuld isolering. Dette skyldes luftstrømmens vindkølingsfaktor Kommenterede bygningsstrukturer Dette afsnit omfatter typiske eksempler på detaljer ved bygningsstrukturer, hvor der kan forekomme luftindtrængning. Konstruktionstegning ;a Kommentar Mangelfuld isolering ved tagudhænget på et murstenshus på grund af ukorrekt monteret mineraluldsisolering. Luftindtrængningen kommer ind i rummet fra bag ved gesimsen. 66 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

77 6 Introduktion til bygningstermografi Konstruktionstegning ;a Kommentar Mangelfuld isolering i en mellemliggende luftstrømning på grund af ukorrekt monteret mineraluldsisolering. Luftindtrængningen kommer ind i rummet fra bag ved gesimsen ;a Luftindtrængning i en betonkrybekælder på grund af revner i murstensfacaden. Luftindtrængningen kommer ind i rummet under fodpanelet. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 67

78 6 Introduktion til bygningstermografi Kommenterede infrarøde billeder Dette afsnit omfatter typiske eksempler på infrarøde billeder af bygningsstrukturer, hvor der er forekommet luftindtrængning. infrarødt billede ;a Kommentar Luftindtrængning fra bag et fodpanel. Bemærk det typiske udstrålingsmønster ;a Luftindtrængning fra bag et fodpanel. Bemærk det typiske udstrålingsmønster. Det hvide område til venstre er en radiator ;a Luftindtrængning fra bag et fodpanel. Bemærk det typiske udstrålingsmønster. 68 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

79 6.3.8 Mangelfuld isolering Generelle oplysninger Mangelfuld isolering fører ikke nødvendigvis til luftindtrængning. Hvis mineraluldsisolering ikke monteres korrekt, vil der opstå luftlommer i bygningsstrukturen. Da disse luftlommer har en anderledes varmeledningsevne end områder, hvor isoleringen er korrekt monteret, kan luftlommerne opdages ved hjælp af en bygningstermograferingsinspektion. Som en tommelfingerregel er der typisk højere temperaturer på steder med mangelfuld isolering end på de steder, hvor der kun er luftindtrængning. Når man udfører bygningstermograferings-inspektioner for at opdage mangelfuld isolering, skal man være opmærksom på følgende dele i en bygningsstruktur, som kan se ud som mangelfuld isolering på det infrarøde billede: ræbjælker, stolper, spær, bærende bjælker Ståloverliggere og stålbjælker Vandrør inde i vægge, lofter, gulve Elektriske installationer inde i vægge, lofter, gulve som f.eks. ledninger, rørføringer, osv. Betonsøjler inde i træbeklædte vægge Ventilationskanaler og luftkanaler Kommenterede bygningsstrukturer 6 Introduktion til bygningstermografi Dette afsnit omfatter typiske eksempler på detaljer ved bygningsstrukturer med mangelfuld isolering: Konstruktionstegning ;a Kommentar Mangelfuld isolering (og luftindtrængning) på grund af ukorrekt montering af mineraluldsisolering omkring elektriske tilslutningsnet. Denne form for mangelfuld isolering vil vise sig som mørke områder på et infrarødt billede. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 69

80 6 Introduktion til bygningstermografi Konstruktionstegning ;a Kommentar Mangelfuld isolering på grund af ukorrekt montering af mineraluldsisolering omkring en gulvbjælke i et tagværelse. Kold luft trænger ind i strukturen og bliver afkølet på loftets inderside. Denne form for mangelfuld isolering vil vise sig som mørke områder på et infrarødt billede ;a Mangelfuld isolering på grund af ukorrekt montering af mineraluldsisolering danner en luftlomme på ydersiden af et skråt tag. Denne form for mangelfuld isolering vil vise sig som mørke områder på et infrarødt billede. 70 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

81 Kommenterede infrarøde billeder 6 Introduktion til bygningstermografi Dette afsnit omfatter typiske infrarøde billeder af mangelfuld isolering. infrarødt billede ;a Kommentar Mangelfuld isolering i en mellemliggende gulvstruktur. Det mangelfulde kan enten skyldes manglende mineraluldsisolering eller ukorrekt monteret mineraluldsisolering (luftlommer) ;a Ukorrekt monteret mineraluldsisolering på et forsænket loft. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 7

82 6 Introduktion til bygningstermografi infrarødt billede ;a Kommentar Mangelfuld isolering i en mellemliggende gulvstruktur. Det mangelfulde kan enten skyldes manglende mineraluldsisolering eller ukorrekt monteret mineraluldsisolering (luftlommer). 7 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

83 6.4 Byggeteknisk teori 6.4. Generelle oplysninger 6 Introduktion til bygningstermografi Kravet om effektive konstruktioner er steget betydeligt i den seneste tid. Udvikling inden for energiområdet, sammen med efterspørgslen efter behagelige indendørs omgivelser, har resulteret i stadig stigende opmærksomhed omkring både en bygnings varmeisolering og lufttæthed, og effektiviteten ved dens varmeanlæg og ventilationssystemer. Fejlbehæftet isolation og tæthed i grundigt isolerede og lufttætte strukturer kan have stor betydning for energitab. Defekter i en bygnings varmeisolering og lufttæthed, medfører ikke alene en risiko for overophedning og for høje vedligeholdelsesomkostninger, de skaber også grobund for et dårligt indeklima. En bygnings isoleringsgrad angives ofte i form af termisk modstand eller en varmetransmissionskoefficient(u-værdi) for bygningens forskellige dele. Men de angivne værdier for termisk modstand giver kun sjældent et mål for en bygnings faktiske energitab. Udsivende luft fra samlinger og forbindelser, som ikke er lufttætte og utilstrækkeligt fyldt med isolering, afføder ofte betydelige afvigelser fra de angivne og forventede værdier. Laboratorieundersøgelser bekræfter, at individuelle materialer og bygningselementer har de forventede egenskaber. Færdiggjorte bygninger skal kontrolleres og inspiceres for at sikre, at deres tilsigtede funktioner vedrørende isolation og lufttæthed faktisk er opnået. Ved dens anvendelse inden for det bygningstekniske område, bruges termografi til at studere temperaturvariationer på overfladen af en struktur. Variationer i strukturens termiske modstand kan under bestemte forhold udvikle temperaturvariationer i dens overflader. Udstrømning af kold (eller varm) luft gennem strukturen påvirker også variationen i overfladetemperaturen. Dette betyder, at defekter i isolationen, kuldebroer og luftudstrømning i en bygnings omgivende, konstruktionsmæssige dele kan lokaliseres og undersøges. Selve termografien viser ikke direkte strukturens termiske modstand eller lufttæthed. De steder, hvor der kræves en angivelse af størrelsen på den termiske modstand, må der iværksættes andre foranstaltninger. ermografisk analyse af bygninger er afhængig af bestemte forudsætninger hvad angår temperatur og tryk for strukturen. Detaljer, former og kontraster på de termiske billeder kan variere tydeligt ved ændringer af et af disse parametre. Den dybtgående analyse og fortolkning af termiske billeder kræver derfor grundigt kendskab til aspekter som f.eks. materialernes og de konstruktionsmæssige egenskaber, klimaets indvirkning og de nyeste måleteknikker. I forbin- Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 73

84 6 Introduktion til bygningstermografi delse med vurdering af resultaterne af målingerne er der specielle krav hvad angår måleteknikernes evner og færdigheder, f.eks. vedrørende autorisation udstedt af en national eller regional standardiseringsmyndighed Virkningerne af afprøvning og kontrol Det kan være svært at forudse, hvor godt varmeisolering og lufttæthed vil fungere i en færdiggjort bygning. Der er bestemte faktorer involveret ved sammenstilling af de forskellige komponenter og bygningselementer, som kan have en betydelig indflydelse på det færdige resultat. Virkningerne af transport, håndtering og opbevaring på stedet og den måde, arbejdet udføres på, kan ikke beregnes på forhånd. For at sikre, at den tilsigtede funktion faktisk er opnået, kræves bekræftelse i kraft af afprøvning samt kontrol af den færdiggjorte bygning. Moderne isoleringsteknologi har formindsket det teoretiske varmebehov. Dette betyder imidlertid, at defekterne er relativt små, men på vigtige steder, f.eks. ved lækkende samlinger eller ved ukorrekt monteret isolation, kan de have betydelige følgevirkninger, både hvad angår varme og komfort. Efterprøvede undersøgelser, f.eks. ved hjælp af termografering, er værdifulde for både konstruktøren og entreprenøren, bygherren, ejendommens bestyrer og brugeren. For konstruktøren er det vigtigt at kende funktionen af forskellige strukturtyper, så de kan anvendes på en måde, så man tager hensyn til både arbejdsmetoder og funktionelle krav. Konstruktøren skal også kende til forskellige materialer og kombinationer af materialernes funktion i praksis. Effektiv afprøvning og kontrol sammen med erfaringsmæssige tilbagemeldinger kan anvendes til at nå den nødvendige udvikling på dette område. Entreprenøren er interesseret i mere afprøvning og inspektion for at sikre, at strukturerne bibeholder den forventede funktion, som svarer til de etablerede krav i de bestemmelser, som er udstedt af myndighederne og som forefindes i kontrakter. Entreprenøren er interesseret i at kende til ændringer, som kan blive nødvendige, så systematiske fejl kan undgås, på et tidligt tidspunkt af opførelsen. Under opførelsen bør der derfor udføres en kontrol af de første færdiggjorte lejligheder i et projekt med masseproduktion. Lignende kontroller følger derefter, efterhånden som produktionen fortsætter. På denne måde kan systematiske defekter forhindres og unødvendige udgifter og fremtidige problemer kan undgås. Denne kontrol er til gavn for både producenter og brugere. For bygherren og ejendommens bestyrer er det vigtigt, at bygningerne kontrolleres hvad angår varmeøkonomi, vedligeholdelse (fugtskader eller fugtndtrængning) og komfort for beboerne (f.eks.afkølede overflader og luftbevægelse i beboede områder). 74 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

85 For brugeren er det vigtigt, at det færdige produkt opfylder de forventede krav til bygningens varmeisolering og lufttæthed. For den enkelte omfatter et huskøb en stor økonomisk forpligtelse, og køberen ønsker derfor at vide, at eventuelle defekter i konstruktionen ikke vil medføre alvorlige økonomiske konsekvenser eller hygiejneproblemer. Virkningerne af afprøvning og kontrol af en bygnings isolering og lufttæthed, er delvis fysiologiske og delvis økonomiske. Den fysiologiske oplevelse af et indeklima-miljø er meget subjektiv og varierer alt efter den enkeltes kropstemperatur og måden, hvorpå den enkelte oplever temperatur. Den måde, hvorpå man oplever indeklima afhænger både af den indendørs lufttemperatur og de omgivende fladers temperatur. Hastigheden af luftbevægelsen i den indendørs luft, og fugtindholdet i denne luft har også en vis betydning. Rent fysiologisk fremkalder træk følelsen af lokal afkøling af kroppens overflade på grund af overdrevne luftbevægelser i beboede områder med normal lufttemperatur; normale luftbevægelser i det beboede område, men en rumtemperatur, der er for lav; kraftig varmeudstråling, der udveksles med en kold overflade. Det er vanskeligt at vurdere de mængdemæssige virkninger af afprøvning og kontrol af en bygnings varmeisolering. Undersøgelser har vist, at defekter, som er fundet i en bygnings varmeisolering og lufttæthed, er årsag til varmetab, der er ca % højere end forventet. Overvågning af energiforbruget før og efter udbedringer i forholdsvis store komplekser af småhuse og store beboelsesblokke, har også påvist dette. De viste figurer er muligvis ikke repræsentative for bygninger generelt, da undersøgelsesdataene ikke kan siges at være karakteristiske for den samlede byggemasse. Et forsigtigt overslag vil imidlertid være, at effektiv afprøvning og kontrol af en bygnings varmeisolering og lufttæthed kan resultere i en nedsættelse af energiforbruget på omkring 0 %. Undersøgelser har også vist, at et forhøjet energiforbrug i forbindelse med defekter ofte skyldes, at beboerne øger indetemperaturen med en eller nogle få grader over normalen for at kompensere for virkningen af irriterende varmeudstråling mod afkølede overflader eller en følelse af forstyrrende luftbevægelser i et værelse Kilder til forstyrrelse af termograferingen 6 Introduktion til bygningstermografi Under termografering anses risikoen for at forveksle temperaturvariationer, som skyldes defekter i isoleringen, med dem, som er forbundet med den naturlige variation i U-værdierne langs varme overflader, for små under normale forhold. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 75

86 6 Introduktion til bygningstermografi emperaturændringer, der er forbundet med variationer i U-værdien, er generelt gradvise og symmetrisk fordelt over overfladen. Denne slags variationer opstår selvfølgelig i de vinkler, som dannes af tag og gulve og i rummenes hjørner. emperaturændringer, der er forbundet med udsivninger eller defekter i isolationen, er i de fleste tilfælde tydelige med karakteristisk formede konturer. emperaturmønsteret er normalt asymmetrisk. Under termografering og når man fortolker et infrarødt billede, kan sammenligning af infrarøde billeder give værdifulde oplysninger ved en vurdering. Kilderne til forstyrrelse i termograferingen, som oftest forekommer i praksis, er solens virkning på den overflade, som skal måles termografisk (sollys, som skinner gennem et vindue); varme radiatorer med rør; lys, som er rettet mod, eller placeret tæt på den overflade, som skal måles; luftstrømme (f.eks. fra luftindsugning) rettet mod overfladen; virkningen af fugtforekomster på overfladen. Overflader, som udsættes for sollys, bør ikke gøres til genstand for termografering. Hvis der er risiko for påvirkning på grund af solskin, skal vinduer dækkes til (skodder skal lukkes). Men man skal være opmærksom på, at der findes byggefejl eller problemer (typisk fugtproblemer), som først viser sig, når overfladen er blevet opvarmet, f.eks. af solen. For flere oplysninger om påvisning af fugt, se afsnit 6.3. Påvisning af fugt på side 5. En varm radiator vises som en klart lysende overflade på et infrarødt billede. Overfladetemperaturen er højere på en væg tæt ved en radiator, og dette kan skjule eventuelle tilstedeværende fejl. Den bedste måde at undgå forstyrrende indvirkning fra varme radiatorer er at slukke disse kort tid før, målingen foretages. Men afhængig af bygningskonstruktionen (lav eller høj masse), kan det være nødvendigt at slukke disse flere timer før en termografisk undersøgelse. Lufttemperaturen i rummet må ikke falde så meget, at det påvirker fordelingen af overfladetemperaturen på strukturens overflader. Der er en lille forsinkelse ved elektriske radiatorer, så de køler af relativt hurtigt, når de er blevet slukket (0 30 minutter). Lys, som er placeret op ad vægge, skal slukkes når det infrarøde billede tages. Under termografering bør der ikke være forstyrrende luftstrømme (f.eks. åbne vinduer, åbne ventiler, ventilatorer, som er rettet direkte mod den overflade, som skal måles), som kan påvirke overfladen, som skal måles termografisk. 76 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

87 Alle våde overflader, f.eks. grundet overfladekondensering, har en klar indvirkning på varmeoverførslen på overfladen og overfladetemperaturen. Når der er fugt på en overflade, er der som regel nogen fordampning, som udtrækker varme og således sænker overfladens temperatur med adskillige grader. Der er risiko for overfladekondensering ved større kuldebroer og defekter i isolationen. Væsentlige forstyrrelser af den slags, som er beskrevet her, kan normalt opdages og fjernes før målingen. Hvis det ikke er muligt at afskærme overflader, som skal måles, fra forstyrrende faktorer under termograferingen, skal der tages højde for disse, når man fortolker and evaluerer resultaterne. Detaljerede oplysninger om forholdene under termograferingen skal registreres for hver enkelt måling Overfladetemperatur og udsivninger Defekter i en bygnings lufttæthed, som skyldes små åbninger i strukturen, kan opdages ved måling af overfladetemperaturen. Hvis der er et negativt tryk i bygningen under undersøgelsen, strømmer luft ind i området gennem udsivninger i bygningen. Kold luft, som strømmer ind gennem små åbninger i en væg, sænker temperaturen i væggens tilstødende områder. Resultatet er, at et afkølet overfladeområde med en karakteristisk form, udvikles på væggens indvendige flade. ermografering kan anvendes til at påvise afkølede overfladeområder. Luftbevægelser på væggens overflade kan måles ved hjælp af en lufthastighedsmåler. Hvis der er et positivt tryk inde i den bygning, som skal undersøges, vil varm rumluft sive ud gennem åbninger i væggen og medføre lokale, varme overflader rundt om udsivningsstedet. Udsivningens omfang afhænger delvis af åbninger og delvis af differenstrykket i strukturen rykforhold i en bygning De vigtigste forhold i forbindelse med differenstryk i et konstruktionselement i en bygning er vindforhold omkring bygningen; ventilationssystemets virkning; temperaturforskelle mellem luften inde og ude (termisk differenstryk). De konkrete trykforhold inde i en bygning skyldes sædvanligvis en kombination af disse faktorer. Den resulterende trykgradient i de forskellige konstruktionselementer kan illustreres af figuren på side 79. Den uregelmæssige virkning af vind på en bygning betyder, at trykforholdene i praksis kan være relativt varierende og komplicerede. Ved en stabil luftstrøm gælder Bernoullis lov: 6 Introduktion til bygningstermografi Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 77

88 6 Introduktion til bygningstermografi hvor: ρ v p Lufttætheden i kg/m 3 Vindhastighed i (m/s) Statisk tryk i Pa og hvor: betegner det dynamiske tryk og p det statiske tryk. Resultatet af disse tryk giver det totale tryk. Vindbelastning på en overflade bevirker, at det dynamiske tryk bliver til et statisk tryk mod overfladen. Størrelsen af dette statiske tryk afgøres af bl.a. overfladens form og dens vinkel i forhold til vindretningen. Andelen af det dynamiske tryk, som bliver til et statisk tryk mod overfladen (p stat ) afgøres af noget, der kaldes en stress-koncentrationsfaktor: Hvis ρ er,3 kg/m 3 (er lufttætheden ved +5 C), dette resulterer i følgende lokale tryk i luftstrømmen: 78 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

89 6 Introduktion til bygningstermografi ;a Figur 6.3 Fordelingen af resulterende tryk på en bygnings omsluttende overflader afhænger af vindens påvirkning og indvendige/udvendige temperaturforskelle. : Vindretning; u : ermodynamisk udendørs lufttemperatur i K; i : ermodynamisk indendørs lufttemperatur i K. Hvis hele det dynamiske tryk bliver et statisk tryk, så C =. Eksempler på fordeling af stress-koncentrationsfaktoren på en bygning med forskellige vindretninger, vises i figuren på side 80. Vinden forårsager derfor negativt tryk på vindsiden og et internt, positivt tryk på læsiden. Det indendørs lufttryk afhænger af vindforholdene, udsivninger i bygningen og hvordan disse fordeles i forhold til vindretningen. Hvis udsivninger i bygningen er jævnt fordelt, kan det interne tryk variere med ±0. p stat. Hvis de fleste udsivninger findes på vindsiden, øges det interne tryk i nogen grad. I det modsatte tilfælde, hvor de fleste udsivninger findes på læsiden, falder det interne tryk. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 79

90 6 Introduktion til bygningstermografi ;a Figur 6.4 stress-koncentrationsfaktor (C) fordeling af forskellige vindretninger og vindhastigheder (v) i forhold til en bygning. Vindforholdene kan variere væsentligt med tiden og mellem relativt tætliggende steder. I forbindelse med termografering kan sådanne variationer have en tydelig indvirkning på måleresultaterne. Det er blevet påvist ved et eksperiment, at differenstrykket på en facade, som er udsat for en gennemsnitlig vindstyrke på ca. 5 m/s, vil blive på ca. 0 Pa. Mekanisk ventilation resulterer i et konstant internt negativt eller positivt tryk (afhængig af ventilatorens retning). Undersøgelser har vist, at det negative tryk, som er forårsaget af mekanisk udsugning (køkkenventilatorer) i mindre huse, normalt er mellem 5 og 0 Pa. På steder med mekanisk udsugning af ventilationsluft, f.eks. i store beboelsesblokke, er det negative tryk noget større, 0 50 Pa. På steder med såkaldt balanceret ventilation (mekanisk styret indblæsning og udsugning af luft), justeres dette normalt for at danne et let negativt tryk inden døre (3 5 Pa). 80 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

91 6 Introduktion til bygningstermografi Differenstrykket, som er forårsaget af temperaturforskelle, den såkaldte skorstenseffekt (forskelle i lufttætheden ved forskellige temperaturer) betyder, at der er et negativt tryk i bygningens nederste del, og et positivt tryk i den øvre del. I en bestemt højde er der en neutral zone, hvor trykket på indersiden og ydersiden er det samme, se figuren på side 8. Dette differenstryk kan beskrives som forholdet: Δp g ρ u u i h rykforskel inde i strukturen i Pa 9,8 m/s Lufttætheden i kg/m 3 ermodynamisk lufttemperatur udendørs i K ermodynamisk lufttemperatur indendørs i K Afstand fra den neutrale zone i meter Hvis ρ u =,9 kg/m 3 (luftens tæthed ved en lufttemperatur på 73 K og 00 kpa), fremkalder dette: Med en forskel på +5 C mellem den omgivende inde- og udetemperatur, er resultatet et differenstryk inde i strukturen på ca. Pa/m forskel i højde (= 3.8 Pa/ft.). Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 8

92 6 Introduktion til bygningstermografi ;a Figur 6.5 rykfordelingen på en bygning med to åbninger og hvor den eksterne temperatur er lavere end den interne temperatur. : Neutral zone; : Positivt tryk; 3: Negativt tryk; h: Afstand fra den neutrale zone i meter. Den neutrale zones placering kan variere, afhængig af eventuelle utætheder i bygningen. Hvis utæthederne er jævnt fordelt vertikalt, vil denne zone befinde sig halvvejs oppe i bygningen. Hvis flere af utæthederne findes i den nederste del, vil den neutrale zone bevæge sig nedad. Hvis flere af utæthederne findes i den øverste del, vil den bevæge sig opad. På steder med en skorsten oven på taget, har dette en væsentlig indvirkning på placeringen af den neutrale zone, og resultatet kan blive et negativt tryk i hele bygningen. Denne situation forekommer hyppigst i små bygninger. I en større bygning, som f.eks. en høj industribygning, med udsivninger ved døre og eventuelle vinduer i bygningens nederste del, findes den neutrale zone ca. en tredjedel oppe i bygningen. 8 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

93 6.4.5 Måleforhold og målesæson Det ovennævnte kan opsummeres som hørende til kravene vedrørende måleforhold, ved termograferingsoptagelser af bygninger. ermograferingsoptagelser udføres på en måde, så den forstyrrende indflydelse fra eksterne klimatiske faktorer er så lille som mulig. Billedbehandlingsprocessen udføres derfor inden døre, dvs. hvor en bygning er opvarmet, undersøges strukturens varme overflader. Udendørs termografering anvendes kun for at opnå referencemålinger af større facader. I særlige tilfælde, f.eks. hvor varmeisoleringen er meget dårlig, eller der er et internt positivt tryk, kan udendørs målinger være nyttige. Selv når man undersøger virkningerne af installationer, som er placeret i bygningens klimaskærmsåbning, kan det forsvares at bruge termograferingsoptagelser fra bygningens yderside. Følgende forhold anbefales: Forskellen i lufttemperatur i den relevante del af bygningen skal være mindst +0 C i flere timer forud for termograferingsoptagelserne og under hele proceduren. I samme periode må forskellen i den omgivende temperatur ikke afvige med mere end ±30 % af forskellen, når termograferingsoptagelserne påbegyndes. Under termograferingsoptagelserne må indetemperaturen ikke afvige med mere end ± C. I flere timer forud for termograferingsoptagelserne og så længe de udføres, må sollyset ikke have indflydende virkning på den relevante del af bygningen. Negativt tryk inde i strukturen 0 50 Pa. Når der udføres termograferingsoptagelser med det formål at lokalisere luftudsivning i bygningens omgivende dele, kan kravene til måleforhold være lavere. En forskel på 5 C mellem inde- og udetemperaturen bør være nok til at påvise den slags defekter. For at man skal kunne opdage luftudsivning, må der imidlertid være visse krav med hensyn til differenstrykket; omkring 0 Pa bør være tilstrækkeligt Fortolkning af infrarøde billeder Det vigtigste formål med termografi er at lokalisere fejl og defekter i varmeisolering i ydervægge og gulvstrukturer og bestemme deres art og udbredelse. Det at foretage målinger kan også formuleres på den måde, at formålet med termografi er at bekræfte, hvorvidt den undersøgte mur har de forventede karakteristika, hvad angår isolering og lufttæthed. Væggens forventede karakteristika for varmeisolering i henhold til konstruktionen kan overføres til en forventet fordeling af overfladetemperaturen for den undersøgte overflade, hvis måleforholdene på måletidspunktet er kendte. I praksis omfatter metoden følgende: 6 Introduktion til bygningstermografi Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 83

94 6 Introduktion til bygningstermografi est i marken eller i laboratoriet benyttes til at skabe en forventet temperaturfordeling i form af typiske eller sammenlignelige infrarøde billeder af almindelige vægstrukturer, indeholdende både strukturer uden defekter samt strukturer med indbyggede defekter. For eksempler på typiske infrarøde billeder henvises til sektionen 6.3 ypiske feltundersøgelser på side 5. Hvis infrarøde billeder af konstruktionsmæssige dele, som stammer fra feltoptagelser, er beregnet til brug ved sammenligning af infrarøde billeder, kræves indgående kendskab til og dokumentation af strukturens sammensætning, byggemetoden og måleforholdene på det tidspunkt, hvor det infrarøde billede blev taget. For at man under en termografering skal være i stand til at kommentere årsagerne til afvigelser fra de forventede resultater, skal de fysiske, meteorologiske og konstruktionsmæssige betingelser kendes. Fortolkningen af infrarøde billeder, som stammer fra feltoptagelser, kan kort beskrives således: Et infrarødt billede, som skal anvendes til sammenligning af en fejlfri struktur, vælges på baggrund af strukturen på den væg, der skal undersøges og de forhold, som feltoptagelsen blev taget under. Et infrarødt billede af bygningselementet, der skal undersøges, sammenlignes derefter med det valgte infrarøde billede. Enhver afvigelse, der ikke kan forklares ud fra strukturens konstruktion eller måleforholdene, noteres som en formodet defekt isolering. Defektens art og udbredelse afgøres normalt ved hjælp af en sammenligning af infrarøde billeder, som viser forskellige defekter. Hvis man ikke har passende infrarøde billeder til sammenligning, foretages evaluering og vurdering på baggrund af erfaring. Dette kræver mere præcise overvejelser under analysen. Når man vurderer et infrarødt billede, skal man se på følgende: Ensartethed i lysstyrken på infrarøde billeder af overfladearealer, hvor der ikke er kuldebroer Regelmæssighed og forekomst af afkølede overfladeområder, f.eks. ved stolper og i hjørner Konturer og karakteristiske former i det afkølede overfladeområde Målte temperaturforskelle mellem strukturens normale overfladetemperatur og det valgte afkølede overfladeområde Kontinuitet og ensartethed i isoterm-kurven på overfladens struktur. I kameraets software kaldes isoterm-funktionen Isoterm eller Farvealarm, afhængig af kameramodel. 84 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

95 Afvigelser og uregelmæssigheder i det infrarøde billedes udseende indikerer ofte fejl i isolering. Der kan selvfølgelig være mange forskellige variationer af infrarøde billeder af strukturer med isoleringsdefekter. Visse typer af isoleringsdefekter har karakteristiske former på det infrarøde billede. Sektion 6.3 ypiske feltundersøgelser på side 5 viser eksempler på analyse af infrarøde billeder. Når man tager infrarøde billeder af den samme bygning, skal infrarøde billeder fra forskellige områder tages med den samme indstilling på det infrarøde kamera, da det letter sammenligningen af de forskellige overfladeområder Fugtighedsniveau og dugpunkt Relativ og absolut fugtighed Fugtighed kan angives på to forskellige måder enten som relativ fugtighed eller som absolut fugtighed. Relativ fugtighed angives i procent af, hvor meget vand en bestemt mængde luft kan indeholde ved en bestemt temperatur, mens absolut fugtighed udtrykkes i procentdelen af vand ud fra materialets vægt. Den sidstnævnte måde til angivelse af fugtighed er almindelig, når man måler fugtighed i træ og andre byggematerialer. Jo højere stuetemperatur, des større vandmængde kan denne bestemte luftmængde indeholde Definition af dugpunkt Dugpunktet henviser til den temperatur, hvor luftfugtigheden i en bestemt mængde luft vil kondensere som flydende vand Uddrag fra den tekniske note Vurdering af kuldebro og isoleringskontinuitet (eksempel fra Storbritannien) Kilder Denne tekniske bemærkning er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe deriblandt eksperttermografer og forskere. Supplerende samråd med andre personer og organisationer resulterer i, at dette dokument i stor udstrækning accepteres af hele industrien. Indholdet i denne tekniske bemærkning er blevet gengivet med venlig tilladelse fra, og fuld ophavsret til, United Kingdom hermography Association (UKA). UK hermography Association c/o British Institute of Nondestructive esting Spencer Parade Northampton NN 5AA United Kingdom 6 Introduktion til bygningstermografi Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 85

96 6 Introduktion til bygningstermografi lf: Fax: Introduktion I løbet af de seneste år er alt udstyr, tilbehør, software og viden forbundet med termografi blevet udviklet i en utrolig fart. Da teknologien gradvist er blevet integreret i almindelig praksis, er der opstået en tilsvarende efterspørgsel efter applikationsvejledninger, standarder og termografioplæring. UKA offentliggør denne tekniske bemærkning for at etablere en ensartet fremgangsmåde til at angive resultaterne for en undersøgelse vedrørende Kontinuitet for termisk isolering. Det er hensigten, at man skal referere til dette dokument, som en vejledning for at opfylde kravene i byggeregulativerne, hvilket gør de kvalificerede termografer i stand til at udfærdige en bestået eller ikke bestået rapport Baggrundsoplysninger ermografi kan opdage variationer i overfladetemperaturen, der er så små som 0, K, og der kan udarbejdes grafiske billeder, der synligt illustrerer distributionen af temperatur på bygningsoverflader. Variationer i de termiske egenskaber i bygningsstrukturer, som f.eks. dårligt tilpassede eller manglende isoleringsdele, forårsager variationer i overfladetemperatur på begge sider af strukturen. De er derfor synlige for termografen. Imidlertid kan mange faktorer, som f.eks. lokale varmekilder, reflektioner og udsivende luft ligeledes forårsage variationer i overfladetemperaturen. ermografens professionelle vurdering er normalt nødvendig for at skelne mellem reelle fejl og andre kilder til temperaturvariation. ermografer spørges stadig oftere om at begrunde deres vurdering af bygningsstrukturer og i tilfælde af, at der mangler passende vejledning, kan det være svært at sætte faste niveauer for acceptable eller uacceptable variationer i temperaturen. Den aktuelle standard for termiske optagelser af bygninger i UK er BS EN 387:999 (BS EN 387:999, hermal Performance of Buildings Qualitative detection of thermal properties in building envelopes Infrared method (ISO 678:983 modified). Imidlertid overlades fortolkningen af det termiske billede til termografens professionelle ekspertviden og giver en smule vejledning i afgrænsningen mellem acceptable og uacceptable variationer. Vejledning i udseendet af en række termiske uregelmæssigheder kan findes i BIND Guides to thermal imaging (Infrared hermography Handbook; Volume, Principles and Practise, Norman Walker, ISBN , Volume, Applications, A. N. Nowicki, ISBN X, BIND, 005). 86 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

97 Krav En termografisk undersøgelse for at demonstrere kontinuitet for isolering, områder af kuldebroer og overensstemmelse med byggeregulativer bør omfatte følgende: ermiske uregelmæssigheder. Skeln mellem reelle termiske uregelmæssigheder, hvor der forårsages temperaturforskelle pga. mangelfuld termisk isolering, og hvor der opstår pga. sammenblandede faktorer, som f.eks. lokaliserede forskelle i luftbevægelse, reflektion og emissiviteten. Vurdér mængden af berørte områder i forhold til de samlede isolerede områder. Angiv om uregelmæssighederne og bygningens termiske isolering i sin helhed kan accepteres Kvantitativ vurdering af termiske uregelmæssigheder En termografisk undersøgelse vil vise forskelle i tilsyneladende temperatur på områder inden for synsfeltet. Imidlertid skal det for at være brugbart systematisk opdage alle tilsyneladende defekter; vurdere dem i forhold til et fastsat sæt af kriterier; pålideligt udelukke de uregelmæssigheder, der ikke er reelle defekter; evaluere de reelle defekter og rapportere resultaterne til klienten Udvalg af kritiske temperaturparametre BRE information Paper IP7/0 (Information Paper IP7/0, Assessing the Effects of hermal Bridging at Junctions and Around Openings. im Ward, BRE, 00) giver nyttig vejledning om min. acceptable indvendige overfladetemperaturer og egnede værdier for kritisk overfladetemperaturfaktor, f CRsi. Brugen af en overfladetemperaturfaktor muliggør undersøgelser under alle former for termiske betingelser for at vise områder, der er i fare for kondensering eller skimmeldannelse under designbetingelser. Den aktuelle overfladetemperatur afhænger i stort omfang af temperaturerne inde og ude på tidspunktet for undersøgelsen, men der er blevet udtænkt en Overfladetemperaturfaktor (f Rsi ), der er uafhængig af de absolutte betingelser. Det er et forholdstal for temperaturfald gennem bygningen til det samlede temperaturfald mellem luften inde og ude. il indvendige undersøgelser: f Rsi = ( si e )/( i e ) si = indvendig overfladetemperatur i = indvendig lufttemperatur e = udvendig lufttemperatur 6 Introduktion til bygningstermografi Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 87

98 6 Introduktion til bygningstermografi En værdi for f CRsi på 0,75 anses for at være passende i en ny bygning, da brug af øverste ende ikke er en faktor, der tages i betragtning ved test for Kontinuitet for isolering, eller Kuldebroer. Hvis man tager oppudsede eller udbyggede bygninger, for eksempel swimmingpools, kan der være behov for indvendige undersøgelser for at gøre rede for usædvanlige forhold Alternativ metode, der kun bruger overfladetemperaturer ermografiske undersøgelser bør udelukkende baseres på overfladetemperaturer, uden behov for at måle lufttemperatur. Lagdeling inden i bygningen vanskeliggør en reference til indvendig lufttemperaturer. Er der tale om gennemsnitlig lufttemperatur, lavt niveau, højt niveau eller temperatur på niveauet for uregelmæssighed, og hvor langt fra væggen bør man måle? Strålingseffekter, som f.eks. stråling til nattehimlen, vanskeliggør brugen af udvendig lufttemperatur. Det er ikke usædvanligt for den udvendige overflade på bygninger at være under lufttemperaturen pga. strålingen til himlen, som kan være så lav som 50. Dette kan ses med det blotte øje ved at dug og frost ofte kommer frem på bygningens overflade, selv når lufttemperaturen ikke falder til under dugpunktet. Det bør bemærkes, at konceptet for U-værdier er baseret på miljøtemperaturer på hver side af strukturen. Dette overses ofte af mange uerfarne analytikere. De to temperaturer, der er fast relateret til varmeoverførslen gennem bygninger (og massive mure) er overfladetemperaturerne på hver side. Ved henvisning til overfladetemperaturer er undersøgelsen derfor mere gentagelsesnøjagtig. De overfladetemperaturer, der anvendes, er de gennemsnitlige overfladetemperaturer på det samme materiale i et område tæt på uregelmæssigheden indvendigt og udvendigt på bygningen. Sammen med temperaturen for uregelmæssigheden, kan der indstilles et tærskelniveau, der er afhængigt af disse temperaturer, ved at anvende den kritiske overfladetemperaturfaktor. Disse argumenter forebygger ikke behovet for, at termografen skal passe på reflektioner fra objekter ved usædvanlige temperaturer i baggrunden vendende mod bygningsoverflader. ermografen bør også anvende en sammenligning mellem udvendige flader, der vender ud mod forskellige retninger for at finde ud af, om der er overskudsvarme fra solen, der påvirker de udvendige overflader. Udvendige undersøgelser bør ikke udføres på overflader, hvor si so er mere end 0 % højere på forsiden end si so mod nord eller tættest på nordsiden. For en defekt, der forårsager en fejl under betingelsen 0,75 for IP7/0, er de kritiske overfladefaktorer 0,78 på den indvendige overflade og 0,93 på den udvendige overflade. 88 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

99 6 Introduktion til bygningstermografi abellen nedenfor viser de indvendige og udvendige overfladetemperaturer ved en uregelmæssighed, der ville resultere i en fejl under IP7/0. Den viser også den forringelse i den termiske isolering, der er nødvendig for at forårsage dette. Eksempel på let built-up facadebeklædning med fejlbehæftet isolering Udetemperatur i Indvendig overfladetemperatur i Udvendig overfladetemperatur i Overfladefaktor fra IP7/0 Kritisk udvendig overfladetemperaturfaktor, iht. IP7/0 Isoleringstykkelse for at opnå dette præstationsniveau, mm Lokal U-værdi W/m K UKA N overfladefaktor UKA N udvendig overfladefaktor Godt område 0 9, 0, Svagt område 0 5,0, ,, Bemærkninger til tabellen Værdier for overflademodstande taget fra ADL 00, er: Indvendig overflade 0,3 m K/W Udvendig overflade 0,04 m K/W Disse stammer fra BS EN ISO 6946 (BN EN ISO 6946:997 Building components and building elements - hermal resistance and thermal transmittance - Calculation method). Det forudsættes, at den termiske isolering, der anvendes her, har en ledningsevne på 0,03 W/m K. 3 emperaturforskellen mellem en uregelmæssighed og de gode områder er, grader udvendigt og 4, grader indvendigt. 4 UKA N overfladetemperaturfaktoren for indvendige undersøgelser er: F si = ( sia so )/( si so ) hvor: sia = indvendige overfladetemperatur ved uregelmæssighed so = udvendig overfladetemperatur (godt område) si = indvendig overfladetemperatur (godt område) 5 UKA N overfladetemperaturfaktoren for udvendige undersøgelser er: F so = ( soa si )/( so si ) hvor soa = udvendig overfladetemperatur ved uregelmæssighed Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 89

100 6 Introduktion til bygningstermografi Valg af maks. acceptabelt fejlområde Det tilladte fejlområde er et spørgsmål om kvalitetskontrol. Der kan argumenteres for, at der ikke bør være noget område, hvor kondensering, skimmeldannelse eller fejlbehæftet isolering opstår, og alle sådanne uregelmæssigheder bør stå i rapporten. Imidlertid er en normalt anvendt værdi på 0,% af bygningens udsatte overfladeareal generelt accepteret som maks. kombineret tilladt fejlbehæftet område, der er i overensstemmelse med Byggeregulativerne. Dette udgør en kvadratmeter for hver tusinde Måling af overfladetemperatur Måling af overfladetemperatur er funktionen for det infrarøde billedsystem. Den øvede termograf vil genkende, gøre rede for og rapportere om variationen af emissivitet og reflektivitet for overflader under behandling Måleområde for defekter Måling af et defekt område kan udføres vha. pixeltælling i softwaren for den termiske analyse eller de fleste regnearkspakker forudsat at: afstanden fra kamera til objekt måles nøjagtigt, sandsynligvis ved brug af et lasermålesystem, målafstanden bør tage IFOV for billedsystemet med i betragtning, enhver vinkelændring mellem kameraet og objektoverfladen fra lodret flade er taget med i betragtning. Bygninger består af adskillige konstruktionsfunktioner, der ikke bidrager til mængdemæssige undersøgelser, inklusive vinduer, loftslys, lys, varmekilder, køleudstyr, servicerør og elektriske ledere. Alligevel bør samlinger og forbindelser mellem disse objekter og bygningens skærm betragtes som en del af undersøgelsen Betingelser og udstyr For at opnå de bedste resultater fra en undersøgelse af termisk isolering, er det vigtigt at betragte miljøbetingelserne og bruge den mest passende termografiske teknik til opgaven. ermisk uregelmæssighed vil kun vise sig for termografen, når temperaturforskelle og miljøfænomener er taget med i betragtning. Som minimum, skal følgende betingelser opfyldes: emperaturforskelle gennem bygninger skal være større end 0. Forskellen mellem indvendig luft og almindelig lufttemperatur skal være større end 5 i de sidste fireogtyve timer før undersøgelsen. Udvendig lufttemperatur skal være inden for ±3 under undersøgelsen og i en time inden. Udvendig lufttemperatur skal være inden for ±0 i de foregående fireogtyve timer. 90 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

101 Derudover skal udvendige undersøgelser også være i overensstemmelse med nedenstående: Nødvendige overflader fri for direkte solstråling og de resterende effekter af tidligere solstråling. Dette kan kontrolleres ved at sammenligne overfladetemperaturerne på modsatte sider af bygningen. Ingen nedbør enten lige før eller under undersøgelsen. Sørg for, at alle bygningsoverflader er tørre. Vindhastighederne skal være mindre end 0 meter/i sekundet (9,5 kn.). Udover temperaturen, er der andre miljøbetingelser, der også bør tages i betragtning, når der planlægges en termografisk bygningsundersøgelse. Udvendige inspektioner, kan f.eks. blive påvirket af udsendelse af stråler og reflektioner fra nærliggende bygninger eller en kold klar himmel, og ikke mindst den varmeeffekt, som solen kan have på overfladen. Desuden, hvor baggrundstemperaturer adskiller sig fra lufttemperaturer enten indvendige eller udvendigt med mere end 5 K, skal baggrundstemperaturer måles på alle påvirkede overflader for at tillade, at overfladetemperaturen måles med tilstrækkelig nøjagtighed Undersøgelse og analyse Nedenstående kommer med nyttig vejledning til den termografiske operatør. Undersøgelsen skal samle tilstrækkelig termografisk information for at påvise, at alle overflader er blevet inspiceret, så alle termiske uregelmæssigheder er blevet rapporteret og evalueret. Først skal der samles miljødata, som ved alle indbefattede termografiske undersøgelser: Indvendig temperatur i området af uregelmæssigheden. Udvendig temperatur i regionen for uregelmæssigheden. Overfladens emissivitet. Baggrundstemperatur. Afstand fra overfladen. 6 Introduktion til bygningstermografi Ved hjælp af interpolation fastsættes den tærskeltemperatur, der skal anvendes. il indvendige undersøgelser er tærskeloverfladetemperaturen ( sia ) sia = f si ( si so ) + so. ermografen ser efter tegn på overfladetemperaturer under denne tærskel. il udvendige undersøgelser er tærskeltemperaturen ( soa ) soa = f so ( so si ) + si. ermografen ser efter tegn på overfladetemperaturer over denne tærskel. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 9

102 6 Introduktion til bygningstermografi Billeder af uregelmæssigheder skal tages på en sådan måde, at de kan bruges til analyser: Billedet er i vinkel i forhold til ethvert af murens eller tagets elementer. Synsvinklen er næsten lodret i forhold til den overflade, der afbildes. Støjkilder fra infrarød stråling som f.eks. lys, varmekilder, elektriske ledere, reflekterende elementer er begrænset. Analysemetoden vil afhænge en del af den analysesoftware, der anvendes, men følgende er de vigtigste trin: Producer et billede af hver uregelmæssighed eller gruppe af uregelmæssigheder. Brug et softwareanalyseværktøj til at tilføje det anormale område inden for billedet, og være omhyggelig med ikke at inkludere konstruktionsdetaljer, der ikke skal være omfattet. Beregn området under tærskeltemperaturen for indvendige undersøgelser eller over tærskeltemperaturen for udvendige undersøgelser. Dette er et defekt område. Nogle uregelmæssigheder, der viste sig som defekter på tidspunktet for undersøgelsen, viser muligvis ikke defekte områder på nuværende tidspunkt. ilføj de defekte områder fra alle billeder A d. Beregn det samlede areal af udsatte bygninger. Dette er overfladearealet på alle væggene og taget. Det er normalt at bruge det udvendige overfladeareal. Ved en bygning med en simpel form beregnes dette ud fra samlet bredde, længde og højde. A t = (h(l + w)) + (Lw) Identificer det kritiske defekte område A c. Foreløbig er dette indstillet til en tusindedel eller 0,% af det samlede overfladeareal. A c = A t /000 Hvis A d < A c bygningen i sin helhed kan anses for at have rimelig uafbrudt isolering Rapportering Rapporter bør attestere et bestået/ikke bestået resultat, i overensstemmelse med kundekrav, og som et minimum omfatte den information, der kræves iht. BSEN 387. De følgende data er normalt nødvendige, så undersøgelsen kan gentages med efterfølgende afhjælpning. Baggrunden for målet og principperne for testen. Placering, orientering, dato og tid for undersøgelsen. En unik identificerende reference. ermografens navn og kvalifikationer. Bygningstype. Vejrbetingelser, vindhastighed og retning, sidste nedbør, sol, grader for skydække. 9 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

103 emperaturerne indenfor og udenfor før, ved starten af undersøgelsen og tidspunktet for hvert billede. Lufttemperatur og strålingstemperatur bør optegnes. Meddelelse om enhver afvigelse fra relevante testkrav. Anvendt udstyr, seneste kalibreringsdato, kendte defekter. esterens navn, tilknytning og kvalifikationer. ype, udstrækning og position for hver observeret defekt. Resultater fra alle supplerende målinger og undersøgelser. ermograferne bør udarbejde og arkivere rapporter Overvejelser og begrænsninger 6 Introduktion til bygningstermografi Valget mellem indvendige og udvendige undersøgelser vil afhænge af: Adgang til overfladen. Bygninger, hvor både de indvendige og udvendige overflader er uklare, f.eks. på grund af sænkede lofter eller materialer, der står op ad væggen, kan ikke underkastes denne type undersøgelse. Placeringen af den termiske isolering. Undersøgelser er normalt mere effektive fra den side, der er tættest på den termiske isolering. Placering af meget tunge materialer. Undersøgelser er normalt mindre effektive fra den side, der er tættest på det tunge materiale. Formålet med undersøgelsen. Hvis undersøgelsen sigter mod at vise risikoen for kondensering og skimmeldannelse bør den være indvendig. Placering af glas, rent metal eller andre materialer, der kan være meget reflekterende. Undersøgelser er normalt mindre effektive på meget reflektive overflader. En defekt producerer normalt en mindre temperaturforskel på ydersiden af en væg, der udsættes for udvendig luftbevægelse. Imidlertid kan manglende eller defekt isolering i nærheden af udvendige overflader ofte hurtigere identificeres udvendigt. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 93

104 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer 7. Vigtig meddelelse Det er ikke sikkert, at alle kamerafunktioner og egenskaber, som er beskrevet i dette afsnit, understøttes af din særlige kamerakonfiguration. El-regulativer varierer fra land til land. Derfor kan det forekomme, at de elektriske fremgangsmåder, der beskrives i dette afsnit ikke er standard i dit hjemland. Derudover kræves det i mange lande, at arbejde på elektrisk udstyr udføres af en autoriseret elinstallatør. Sørg altid for at læse de gældende regulativer. 7. Generelle oplysninger 7.. Introduktion I dag er termografi en almindelig anerkendt teknik til inspektion af elektriske installationer. Det var det første - og er stadig det største - anvendelsesområde inden for termografi. Selve det infrarøde kamera har undergået en eksplosiv udvikling, og vi kan i dag sige, at den 8. generation af termografiske systemer er tilgængelige. Det hele begyndte i 964, mere end 40 år siden. eknikken er nu anerkendt over hele verden. Industrialiserede lande såvel som udviklingslande har taget denne teknik i brug. ermografi anvendt sammen med vibrationsanalyser er gennem de seneste årtier blevet den mest almindelige metode ved fejldiagnoser i industrien som en del af det forebyggende vedligeholdelsesprogram. Den store fordel ved disse metoder er, at det ikke alene er muligt at udføre inspektion på arbejdende installationer, normale driftsforhold er faktisk en forudsætning for et korrekt måleresultat, så den fortløbende produktionsproces ikke forstyrres. ermografisk inspektion af elektriske installationer har tre hovedanvendelsesområder: Energiproduktion Energioverførsel Elforsyning, dvs. industriel brug af elektricitet. 94 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

105 Fordi denne form for kontrol udføres under normale driftsforhold, er der opstået en naturlig opdeling mellem disse grupper. Energiselskaberne foretager målinger i belastede perioder. Disse perioder varierer fra land til land og alt efter klimazone. Måleperioderne kan også variere afhængig af hvilken type kraftværk, der skal inspiceres, alt efter om det er hydroelektriske, nukleare, kulbaserede eller oliebaserede kraftværker. I industrien udføres inspektionerne i hvert fald i de nordiske lande med tydelige årstidsbestemte forskelle om foråret eller efteråret, eller før længere driftsstop. På den måde foretages reparationer, når driften alligevel skal stoppes. Men dette lader til at blive mindre og mindre almindeligt, da inspektion af kraftværkerne nu ofte foretages under forskellige belastninger og driftsforhold. 7.. Generelle data om udstyret 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Udstyret, som skal inspiceres, har en bestemt temperaturadfærd, som skal kendes af termografen inden inspektionen udføres. I forbindelse med elektrisk udstyr er det et velkendt fysisk princip, hvorfor fejl resulterer i forskellige temperaturmønstre på grund af øget modstand eller øget elektrisk strøm. Det er dog vigtigt at huske på, at i visse tilfælde som eksempelvis solenoider, er overopvarming naturligt og henviser ikke til en defekt under udvikling. I andre tilfælde, eksempelvis med forbindelser i elektromotorer, kan overopvarmning dog hænge sammen med, at den velfungerende del overtager hele belastningen og derved bliver overopvarmet. Et lignende eksempel er vist i sektionen Overophedning i en del som følge af en fejl i en anden på side 0. Fejlbehæftede dele i elektrisk udstyr kan derfor både indikere overophedning og være koldere end de normale sunde komponenter. Det er nødvendigt at være opmærksom på hvad man kan forvente, ved at vide så meget som muligt om udstyret før inspektionen. Den almindelige regel er, at et varmt punkt skyldes en mulig fejl. emperaturen og belastningen af den bestemte komponent på inspektionstidspunktet giver en indikation af, hvor alvorlig fejlen er og kan blive under andre forhold. Korrekt vurdering i det enkelte tilfælde kræver detaljerede oplysninger om komponenternes termisk adfærd, dvs. man skal kende den højest tilladte temperatur på de involverede materialer og den rolle, som komponenterne spiller i systemet. Kabelisolation, f.eks., mister sine isolerende egenskaber, når de overstiger en bestemt temperatur, og dette øger risikoen for brand. I forbindelse med afbrydere, hvor temperaturen er for høj, kan delene smelte og forhindre, at afbryderen kan åbnes, og derved ødelægges dens funktionalitet. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 95

106 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Jo større kendskab brugeren af IR-kameraet har til det udstyr, som han eller hun skal til at undersøge, jo større bliver kvaliteten af inspektionen. Men det er nærmest umuligt for en IR-termograf at have en detaljeret viden om alle de forskellige typer udstyr, som kan kontrolleres. Det er derfor almindeligt, at en person, som er ansvarlig for udstyret, er til stede under inspektionen Inspektion Forberedelserne inden en inspektion bør omfatte valg af korrekt rapporttype. Det er ofte nødvendigt at bruge supplerende udstyr som f.eks. amperemetre for at måle strømmen i de kredsløb, hvor fejlene er fundet. Et anemometer er nødvendigt, hvis du vil måle vindhastigheden ved inspektion af udendørs udstyr. Automatiske funktioner hjælper IR-brugeren med at visualisere et IR-billede af komponenterne med den rigtige kontrast for hurtig identificering af en fejl eller et varmt punkt. Det er næsten umuligt at overse et varmt punkt eller en scannet komponent. En målefunktion vil også automatisk vise det varmeste punkt inden for et område på billedet eller forskellen mellem maksimumtemperaturen på det valgte område, samt en reference, som kan vælges af brugeren, f.eks. rumtemperaturen ;a3 Figur 7. Et infrarødt og et visuelt billede af ledningsadskilleren til højspændingsledninger Når fejlen er tydeligt identificeret og IR-termografen har sikret, at der ikke er tale om en refleksion eller et naturligt forekommende varmt punkt, starter indsamlingen af data, som sikrer en korrekt indrapportering af fejlen. Emissiviteten, identificeringen af komponenten og de faktiske driftsforhold sammen med den målte temperatur, vil blive brugt i rapporten. Der tages ofte et visuelt foto af defekten for at gøre det let at identificere komponenten Klassificering og rapportering Rapportering har traditionelt været den mest tidskrævende del af IR-undersøgelsen. En enkelt dags arbejde kan resultere i en eller to dages arbejde med at rapportere og klassificere de fundne defekter. Dette er stadig tilfældet for mange termografer, som har valgt ikke at benytte sig af de fordele, som computere og moderne rapporteringssoftware har medført for IR-tilstandsovervågning. 96 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

107 Klassificeringen af defekterne giver en mere detaljeret mening, som ikke kun medtager situationen på inspektionstidspunktet (som bestemt er meget vigtig), men også muligheden for at normalisere forhold vedrørende overtemperatur-til-standardbelastning og rumtemperatur. En overtemperatur på +30 C er bestemt en vigtig fejl. Men hvis den overtemperatur er gyldig for en komponent, som arbejder ved en 00% belastning og en anden, som arbejder ved 50% belastning, er det klart, at den sidstnævnte vil opnå en meget højere temperatur, hvis dens belastning øges fra 50% til 00%. En sådan standard kan afgøres af kraftværkets forhold. Meget ofte beregnes temperaturerne for en 00% belastning. En standard gør det nemmere at sammenligne fejlene over tid og således lave en mere komplet klassifikation Prioritering Med udgangspunkt i klassificeringen af defekterne, prioriterer vedligeholdelseschefen, hvilke defekter, der skal repareres først. Oplysningerne, som er indsamlet under den infrarøde undersøgelse sammenholdes meget ofte med supplerende oplysninger om udstyret, som er indsamlet på andre måder, som f.eks. vibrationsovervågning, ultralyd eller den normale forebyggende vedligeholdelse. Selvom IR-inspektion hurtigt er ved at blive en af de mest anvendte metoder til indsamling af oplysninger om elektriske komponenter på en sikker måde med udstyret under normale driftsforhold, må vedligeholdelseschefen tage mange andre informationskilder i betragtning. Prioriteringen af reparationer bør derfor normalt ikke være en opgave for brugeren af IR-kameraet. Hvis en kritisk situation opdages under inspektionen eller under klassificeringen af defekterne, bør vedligeholdelseschefens opmærksomhed naturligvis henledes på den, men ansvaret for at afgøre vigtigheden af reparationen, skal være hans Reparation 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Reparation af kendte defekter er den vigtigste funktion ved forebyggende vedligeholdelse. Men at sørge for produktion på det rigtige tidspunkt eller til den rigtige pris, kan også være vigtige mål for et vedligeholdelsesteam. Oplysningerne, som stammer fra den infrarøde undersøgelse kan bruges til at forbedre effektiviteten af reparationerne og nå de øvrige mål med en beregnet risiko. Overvågning af temperaturen for en kendt defekt, som ikke kan repareres straks, f.eks. fordi der ikke kan skaffes reservedele, kan ofte betale tusindfold for udgiften til inspektionen, og nogle gange endda for IR-kameraet. En beslutning om ikke at reparere kendte defekter for at spare vedligeholdelsesomkostninger og undgå unødvendig reparationstid, er en anden måde at bruge oplysningerne fra IR-overvågningen på en produktiv måde. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 97

108 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Det mest almindelige resultat af identificeringen og klassificeringen af de opdagede fejl er imidlertid en anbefaling af, at reparationerne udføres straks eller så hurtigt som det er praktisk muligt. Det er vigtigt, at reparationsteamet er opmærksom på de fysiske principper for identificering af defekter. Hvis en defekt viser sig at have en høj temperatur og situationen er kritisk, er det meget almindeligt, at reparationsholdet kan forvente at finde en stærkt anløbet komponent. Det skal heller ikke kunne overraske reparationsteamet, at en forbindelse, som er normalt fejlfri, kan vise sig at have lige så høje temperaturer som en korroderet forbindelse, hvis den er gået løs. Disse fejlfortolkninger er temmelig almindelige og kan give årsag til tvivl om den infrarøde undersøgelses pålidelighed Kontrol En repareret komponent skal kontrolleres så hurtigt som muligt efter reparationen. Det er ikke effektivt at vente til den næste planlagte IR-undersøgelse for at kombinere en ny inspektion med kontrollen af de reparerede defekter. Statistikken for virkningen af reparationen viser, at op mod en tredjedel af de reparerede defekter stadig viser sig at være overophedede. Det er det samme som at sige, at disse defekter udgør en potentiel fejlrisiko. At vente til den næste planlagte IR-undersøgelse udgør en unødvendig risiko for anlægget. Ud over en forbedring af effektiviteten ved vedligeholdelsescyklussen (set i relation til den lavere risiko for anlægget), medfører den hurtige kontrol af reparationsarbejdet andre fordele for reparationsteamets præstation. Hvis en defekt stadig viser sig at være overophedet efter reparationen, vil en konstatering af årsagen til overophedningen fremme reparationsprocessen, gøre det lettere at vælge de bedste leverandører af komponenter og opdage mangler ved den elektriske installation. eamet ser hurtigt virkningen af arbejdet og kan hurtigt få erfaringer fra både vellykkede reparationer og fejltagelser. En anden grund til at udstyre reparationsteamet med et IR-redskab er, at mange af defekterne, som er opdaget under IR-undersøgelsen er af mindre betydning. I stedet for at reparere dem og derved bruge vedligeholdelses- og produktionstid, kan man beslutte at holde disse defekter under kontrol. Derfor bør vedligeholdelsesteamet råde over deres eget IR-udstyr. Det er almindeligt, at man i rapporten både noterer fejltypen, som man har observeret under reparationen og de foranstaltninger, man har gjort. Disse observationer giver vigtige erfaringer, som kan bruges til nedbringelse af lagerbeholdningen, vælge de bedste leverandører eller oplære nye vedligeholdelsesmedarbejdere. 98 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

109 7.3 Måleteknikker for termografisk inspektion af elektriske installationer 7.3. Sådan indstiller man udstyret korrekt Et termisk billede viser variationer i høje temperaturer: 07803;a4 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Figur 7. emperaturvariationer i en sikringskasse På billederne ovenfor har sikringen til højre en maksimumtemperatur på +6 C, mens den venstre har et maksimum på +3 C, og den midterste er et sted midt imellem. De tre billeder er forskellige, da temperaturskalaen kun fremhæver én sikring på hvert billede. Men det er det samme billede, og alle oplysninger om alle tre sikringer er der. Det er kun et spørgsmål om at indstille værdierne på temperaturskalaen emperaturmåling Nogle kameraer kan i dag automatisk finde den højeste temperatur på billedet. Billedet nedenfor viser, hvordan det ser ud for brugeren ;a3 Figur 7.3 Et infrarødt billede af en sikringskasse, hvor maksimumtemperaturen vises Maksimumtemperaturen i området er +6, C. Spotmeteret viser den nøjagtige placering af det varme punkt. Billedet kan gemmes nemt i kameraets hukommelse. De korrekte temperaturmålinger afhænger imidlertid ikke kun af evalueringssoftwarens funktion eller kameraet Det kan være tilfældet, at den konkrete fejl f.eks. er en forbindelse, som er skjult for kameraet på det sted, den befinder sig på i øjeblikket. Det kan være tilfældet, at du måler varme, som er blevet afledt over en bestemt afstand, hvorimod det virkelige varme sted er skjult for dig. Et eksempel på dette vises på billedet nedenfor. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 99

110 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer ;a3 Figur 7.4 Et skjult varmt punkt inde i en kasse. Prøv at vælge forskellige vinkler og sørg for, at det varme område kan ses i hele sin størrelse, dvs. at det ikke forsvinder bag noget, som kan skjule det varmeste punkt. På dette billede er det varmeste punkt, som kameraet kan se, +83 C, og driftstemperaturen for kablerne under kassen er +60 C. Men det virkelige, varme punkt er sandsynligvis gemt inde i kassen, se det gule indkredsede område. Denne fejl er rapporteret som en +3,0 C overtemperatur, men det reelle problem er sandsynligvis væsentligt varmere. En anden årsag til undervurdering af temperaturen på en genstand er dårlig fokusering. Det er meget vigtigt, at det fundne varme punkt er i fokus. Se eksemplet nedenfor ;a Figur 7.5 VENSRE: Et varmt punkt i fokus; HØJRE: Et varmt punkt ude af fokus På venstre billede er lampen i fokus. Gennemsnitstemperaturen er +64 C. På højre billede er lampen ude af fokus, hvilket vil resultere i en gennemsnitstemperatur på kun +5 C Sammenlignelig måling Ved termografiske inspektioner af elektriske installationer anvendes en speciel metode, som er baseret på sammenligning af forskellige genstande, en såkaldt måling med reference. Det betyder ganske enkelt, at du sammenligner de tre faser med hinanden. Denne metode kræver systematisk scanning af de tre parallelt forbundne faser, for at man kan vurdere, om et punkt afviger fra det normale temperaturmønster. 00 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

111 Et normalt temperaturmønster betyder, at strømførende komponenter har en given driftstemperatur, der er angivet med en bestemt farve (eller gråtone) på displayet, som ofte er identisk for alle tre faser med symmetrisk belastning. Der kan forekomme mindre farveforskelle i strømvejen, f.eks. i overgangen mellem to forskellige materialer, ved tiltagende eller aftagende leder-områder eller hovedafbrydere, hvor strømvejen er indstøbt. Billedet nedenfor viser tre sikringer, hvor temperaturerne ligger meget tæt på hinanden. Den indsatte isoterm viser faktisk en temperaturforskel, som er mindre end + C mellem faserne. Forskellige farver er normalt resultatet, hvis faserne bærer en usymmetrisk belastning. Denne farveforskel repræsenterer ikke en overophedning, da dette ikke optræder lokalt, men fordeles langs hele fasen ;a3 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Figur 7.6 En isoterm er et infrarødt billede af en sikringskasse Et rigtigt varmt punkt viser på den anden side en stigende temperatur, når du ser nærmere på varmekilden. Se billedet nedenfor, hvor profilen (linjen) viser en jævnt tiltagende temperatur op til ca. +93 C på det varme punkt ;a4 Figur 7.7 En profil (linje) er et infrarødt billede og en graf, som viser den stigende temperatur Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 0

112 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Normal driftstemperatur emperaturmåling med termografi viser normalt genstandens absolutte temperatur. For at kunne lave en korrekt vurdering om en komponent er for varm, er det nødvendigt at kende dens driftstemperatur, dvs. dens normale temperatur, hvis man tager belastningen og dens omgivende miljø i betragtning. Da den direkte måling vil give den absolutte temperatur som også skal tages i betragtning (da de fleste komponenter har en øvre grænse for deres absolutte temperaturer) er det nødvendigt at beregne den forventede driftstemperatur set i sammenhæng med belastningen og den omgivende temperatur. Vær opmærksom på følgende definitioner: Driftstemperatur: Komponentens absolutte temperatur. Det afhænger af strømbelastningen og den omgivende temperatur. Den er altid højere end den omgivende temperatur. Overtemperatur (overophedning): emperaturforskellen mellem en normalt arbejdende komponent og en fejlbehæftet. Overtemperaturen ses som forskellen mellem temperaturen for en normal komponent og temperaturen for dens nabo. Det er vigtigt at sammenligne de samme punkter på de forskellige faser med hinanden. Som et eksempel kan du se følgende billede taget med indendørs udstyr: ;a4 Figur 7.8 Et infrarødt billede af indendørs elektrisk udstyr (). De to venstre faser betragtes som normale, mens den højre fase viser en meget tydelig overtemperatur. Driftstemperaturen for den venstre fase er +68 C, dvs. en temmelig væsentlig temperatur, hvorimod den fejlbehæftede fase til højre viser en temperatur på +86 C. Dette betyder en overtemperatur på +8 C, dvs. en fejl, som skal udbedres hurtigt. Af praktiske årsager tages den normale (forventede) driftstemperatur for en komponent som temperaturen for mindst to ud af tre faser under forudsætning af, at du anser dem for at fungere normalt. Det mest normale tilfælde er naturligvis, at alle tre faser 0 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

113 har den samme eller næsten den samme temperatur. Driftstemperaturen for udendørs komponenter i transformeranlæg eller højspændingsledninger er normalt kun C eller C højere end luftens temperatur. I indendørs transformeranlæg varierer driftstemperaturen meget mere. Denne kendsgerning ses også tydeligt på det nederste billede. Her er det den venstre fase, som viser en overtemperatur. Driftstemperaturen, som er taget fra de to kolde faser, er +66 C. Den fejlbehæftede fase viser en temperatur på +7 C, og den skal repareres straks ;a5 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Figur 7.9 Et infrarødt billede af indendørs elektrisk udstyr () Klassificering af fejl Når en fejlbehæftet forbindelse er opdaget, kan det blive nødvendigt at udføre reparationer, eller også er det ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt. For at finde frem til den mest egnede handling, bør følgende kriterier overvejes: Belastning under målingen Jævn eller varierende belastning Placeringen af den fejlbehæftede del i installationen Forventet fremtidig belastning Er det overtemperaturen målt direkte på fejlstedet eller indirekte via afledt varme, som er forårsaget af en fejl inde i apparaturet? Overtemperaturer målt direkte på fejlstedet opdeles normalt i tre kategorier, som vedrører 00% af den maksimale belastning. I II < 5 C 5 30 C Begyndende overophedning. Skal overvåges omhyggeligt. Udviklet overophedning. Skal repareres så hurtigt som muligt (men tænk på komponenternes belastning, før der tages en beslutning). Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 03

114 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer III >30 C Akut overophedning. Skal repareres omgående (men tænk på komponenternes belastning, før der tages en beslutning). 04 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

115 7.4 Rapportering I dag dokumenteres og rapporteres termografiske inspektioner af elektriske installationer nærmest alle uden undtagelse ved hjælp af et rapporteringsprogram. Disse programmer, som varierer fra producent til producent, er normalt direkte tilpasset kameraerne og gør dermed rapportering meget hurtig og nem. Programmet, som er brugt til at oprette rapportsiden, som er vist nedenfor, hedder FLIR Reporter. Det er tilpasset flere typer infrarøde kameraer fra FLIR Systems. En professionel rapport er ofte opdelt i to dele: Forsider med fakta om inspektionen, som f.eks.: Hvem klienten er, f.eks. kundens virksomhedsnavn og kontaktperson Inspektionssted: Stedets adresse, by, osv. Inspektionsdato Rapportdato ermografens navn ermografens underskrift Opsummering eller indholdsfortegnelse Inspektionssider indeholdende IR-billeder til dokumentation og analyse af termiske egenskaber eller uregelmæssigheder. Identifikation af den inspicerede genstand: Hvad er genstanden? Benævnelse, navn, nummer, osv. Foto IR-billede. Når der tages IR-billeder, skal nogle detaljer tages i betragtning: Optisk fokusering ermisk regulering af stedet eller problemet (niveau og span) Sammensætning: Korrekt observationsafstand og synsvinkel. Kommentar 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Er der, eller er der ikke en uregelmæssighed? Er der, eller er der ikke en refleksion? Brug et måleredskab punkt, område eller isoterm for at angive problemets størrelse. Brug det enkleste værktøj, der er som regel aldrig brug for en graf i elektriske rapporter. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 05

116 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer ;a3 Figur 7.0 Eksempel på rapport 06 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

117 7.5 Forskellige typer varme punkter i elektriske installationer 7.5. Refleksioner Det termografiske kamera registrerer enhver stråling, som viser sig for linsen, som ikke kun stammer fra genstanden, som du betragter, men også stråling, som stammer fra andre kilder og reflekteres af målet. Elektriske komponenter virker oftest som spejle for den infrarøde stråling, selvom det ikke er synligt for øjet. Rene metaldele er specielt blanke, hvorimod dele, som er malet eller isoleret med plastic eller gummi, oftest ikke er. På billedet nedenfor kan du tydeligt se en refleksion fra termografen. Dette er naturligvis ikke et varmt punkt på genstanden. For at finde ud af om det observerede er en refleksion, kan det være en god ide at flytte sig. Se på målet fra en anden vinkel og hold øje med det varme punkt. Hvis det bevæger sig, når du gør det, er det en refleksion. emperaturmåling af spejlblanke detaljer er ikke mulig. Genstanden på billederne nedenfor har malede områder, som er velegnet for temperaturmåling. Materialet er kobber, som er en meget god varmeleder. Dette betyder, at temperaturvariationen på overfladen er lille ;a 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Figur 7. Refleksioner på en genstand 7.5. Solopvarmning Overfladen på en komponent med høj udstråling, f.eks. en afbryder, kan på en varm sommerdag blive opvarmet til betragtelige temperaturer på grund af solens varme. Billedet viser en hovedafbryder, som er blevet opvarmet af solen. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 07

118 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer ;a3 Figur 7. Infrarødt billede af en hovedafbryder Induktionsvarme ;a3 Figur 7.3 Infrarødt billede af varme stabiliseringsvægte Hvirvelstrøm kan forårsage et varmt punkt i strømvejen. I tilfælde med meget høj spænding og umiddelbar nærhed af andre metaller, har dette i nogle tilfælde forårsaget alvorlig brand. Denne form for opvarmning forekommer i magnetisk materiale omkring strømvejen, som f.eks. metalbundplader i gennemføringsisolatorer. På billedet ovenfor er der stabiliseringsvægte, hvorigennem der løber en høj spænding. Disse metalvægte, som er lavet af let magnetiseret materiale, vil ikke være strømførende, men er udsat for skiftende magnetfelter, som med tiden vil opvarme vægten. Overophedningen på billedet er mindre end +5 C. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet Varierende belastning 3-fase-systemer er normen for elektriske installationer. Når man søger efter overophedede steder, er det let at sammenligne de tre faser direkte med hinanden, f.eks. kabler, afbrydere, isolatorer. En jævn belastning bør resultere i et ensartet temperaturmønster for alle tre faser. Man kan have mistanke om en fejl i tilfælde, hvor temperaturen på en af faserne afviger betydelig fra de andre to. Men du skal altid sørge for, at belastningen virkelig er jævnt fordelt. Du kan finde ud af dette ved at se på et fast amperemetre eller anvende et tangamperemeter (op til 600 A). 08 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

119 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer ;a3 Figur 7.4 Eksempler på infrarøde billeder med varierende belastning Billedet til venstre viser tre kabler ved siden af hinanden. De er så langt fra hinanden, at de kan anses for termisk isoleret fra hinanden. Kablet i midten er koldere end de andre. Med mindre to faser er fejlbehæftede og overophedede, er dette et typisk eksempel på en meget usymmetrisk belastning. emperaturen fordeles jævnt langs kablerne, og dette indikerer en temperaturstigning forårsaget af belastningen frem for en fejlbehæftet forbindelse. Billedet til højre viser to bundter med meget forskellig belastning. Faktisk bærer bundtet til højre nærmest ingen belastning. Kablerne, som bærer en betragtelig strømbelastning, er ca. 5 C varmere end dem, som ikke gør. Der er ingen fejl at rapportere i disse eksempler Varierende køleforhold 07403;a3 Figur 7.5 Et infrarødt billede af bundtede kabler Hvis f.eks. et antal kabler er bundtet, kan det forekomme, at den deraf følgende dårlige afkøling af de midterste kabler kan føre til meget høje temperaturer. Se billedet ovenfor. Kablerne til højre på billedet viser ingen overophedning tæt på boltene. I bundtets vertikale del er kablerne imidlertid holdt meget tæt sammen, kølingen af kablerne er meget ringe, konvektionen kan ikke fjerne varmen, og kablerne er tydeligt varmere, faktisk omkring 5 C over temperaturen for den bedre kølede del af kablerne. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 09

120 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Variabel modstand Overophedning kan have mange årsager. Nogle af de almindelige grunde er beskrevet nedenfor. Lavt kontakttryk kan forekomme under montering af en samling eller ved slid af materialet, f.eks. aftagende fjederspænding, slidte gevind på møtrikker og bolte, hvis der er anvendt for meget magt ved monteringen. Ved øget belastning og højere temperaturer overskrides materialets flydespænding og spændingen svækkes. Billedet nedenfor til venstre viser en dårlig kontakt på grund af en løs bolt. Da den dårlige kontakt har meget begrænsede dimensioner, forårsager den kun overophedning i et meget lille område, hvorfra varmen spredes jævnt langs tilslutningskablet. Læg mærke til den lavere emissivitet fra selve skruen, som får den til at se lidt koldere ud end den isolerede og derved har den en høj emissivitet kabelisolation. Billedet til højre viser en anden situation med overophedning, også denne gang på grund af en løs forbindelse. Det er en udendørs forbindelse, og derfor er den udsat for vindens køling, og det er sandsynligt, at overophedningen ville have vist højere temperaturer, hvis den var monteret inden døre ;a3 Figur 7.6 VENSRE: Et infrarødt billede, som viser en dårlig kontakt på grund af en løs bolt; HØJRE: En løs udendørs forbindelse, som er udsat for vindens køling Overophedning i en del som følge af en fejl i en anden Nogle gange kan overophedning forekomme i en komponent, selvom den komponent er OK. Årsagen er, at to ledere deles om belastningen. En af lederne har en øget modstand, men den anden er OK. På denne måde bærer den fejlbehæftede komponent en lavere belastning, hvorimod den fejlfri må tage en større belastning, som kan være for høj og være årsag til den forhøjede temperatur. Se billedet. 0 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

121 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer ;a3 Figur 7.7 Overophedning i en hovedafbryder Overophedningen af denne hovedafbryder er sandsynligvis forårsaget af en dårlig kontakt i kontaktorens nærmeste finger. På denne måde bærer den fjerneste finger mere strøm og bliver varmere. Komponenten på det infrarøde billede og fotoet er ikke det samme, men de minder om hinanden). Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

122 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer 7.6 Forstyrrende faktorer ved termografisk inspektion af elektriske installationer Under termografiske inspektioner af forskellige typer elektriske installationer, har forstyrrende faktorer som f.eks. vind, afstand til genstanden, regn eller sne ofte indflydelse på måleresultatet Vind Under udendørs inspektioner skal man tage højde for vindens køling. En overophedning målt ved en vindhastighed på 5 m/s (0 knob) vil være ca. dobbelt så høj ved m/s ( knob). En overtemperatur målt ved 8 m/s (6 knob) vil være,5 gange så høj ved m/s ( knob). Denne korrektionsfaktor, som er baseret på empiriske målinger, er normalt anvendelig op til 8 m/s (6 knob). Der er imidlertid tilfælde, hvor du skal inspicere,selvom vinden er kraftigere end 8 m/s (6 knob). Der er mange blæsende steder i verden, øer, bjerge, osv., men det er vigtigt at vide, at konstaterede, overophedede komponenter ville have vist en betydelig højere temperatur ved en lavere vindhastighed. Den empiriske korrektionsfaktor kan opføres i en liste. Vindhastighed (m/s) Vindhastighed (knob) Korrektionsfaktor ,54 Den målte overophedning ganget med korrektionsfaktoren giver overtemperaturen uden vind, dvs. ved m/s ( knob) Regn og sne Regn og sne har også en kølende virkning på elektrisk udstyr. ermografiske målinger kan stadig udføres med tilfredsstillende resultater i let snevejr med tør sne og let støvregn. Billedkvaliteten vil forringes i kraftigt snevejr eller regn, og det er ikke læn- Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

123 gere muligt at foretage pålidelige målinger. Dette skyldes hovedsagelig, at kraftigt snevejr og kraftig regn er uigennemtrængelig for infrarød stråling, og det er nærmere sneens eller regndråbernes temperatur, som vil blive målt Afstand til genstanden Dette billede er taget fra en helikopter 0 meter væk fra denne fejlbehæftede forbindelse. Afstanden var ukorrekt indstillet til meter og temperaturen blev målt til +37,9 C. Måleværdien efter ændring af afstanden til 0 meter, som blev gjort efterfølgende, kan ses på billedet til højre, hvor den korrigerede temperatur er +38,8 C. Afstanden er ikke så afgørende, men den kan føre til at fejlen bliver mere farlig. Så afstandsindstillingen må bestemt ikke ignoreres ;a3 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Figur 7.8 VENSRE: Ukorrekt afstandsindstilling; HØJRE: Korrekt afstandsindstilling Billederne nedenfor viser temperaturaflæsninger fra et sort legeme ved +85 C ved øget afstand ;a3 Figur 7.9 emperaturaflæsninger fra et sort legeme ved +85 C ved øget afstand Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

124 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer De målte gennemsnitstemperaturer er (fra venstre til højre): +85,3 C;+85,3 C; +84,8 C; +84,8 C; +84,8 C og +84,3 C fra et sort legeme ved +85 C. ermogrammerne er taget med en linse. Afstandene er,, 3, 4, 5 og 0 meter. Afstandskorrektionen er blevet omhyggeligt indstillet og fungerer, fordi genstanden er stor nok til en korrekt måling Genstandens størrelse Den anden billedserie nedenfor viser det samme, men med den normale 4 linse. Her er den målte gennemsnitstemperatur for det sorte legeme ved +85 C: +84, C; +83,7 C; +83,3 C; +83,3 C; +83,4 C og +78,4 C. Den sidste værdi, (+78,4 C), er den maksimale temperatur, da det ikke var muligt at placere en cirkel inde i det nu meget lille billede af det sorte legeme. Det er naturligvis ikke muligt at måle korrekte værdier, hvis genstanden er for lille. Afstanden var korrekt indstillet til 0 meter ;a3 Figur 7.0 emperaturaflæsninger fra et sort legeme ved +85 C ved øget afstand (4 linse) Grunden for denne virkning er, at der er en minimumstørrelse for genstande, hvis man vil opnå en korrekt temperaturmåling. Den mindste størrelse er angivet for brugeren ved alle FLIR Systems kameraer. Billedet nedenfor viser det, som du ser i søgeren på kameramodel 695. Spotmetret har en åbning i midten, som ses tydeligere på detaljen til højre. Genstandens størrelse skal være større end åbningen, for ellers vil udstråling fra omgivelserne, som er meget koldere, også blive medtaget i målingerne og sænke temperaturaflæsningen væsentligt. I ovennævnte tilfælde, hvor vi har en spids genstand, som er meget varmere end omgivelserne, vil temperaturaflæsningen blive for lav. 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

125 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer ;a3 Figur 7. Billede fra søgeren på en hermacam 695 Denne virkning skyldes fejl i optikken og størrelsen på detektorelementerne. Det er typisk for alle infrarøde kameraer og kan ikke undgås. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 5

126 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer 7.7 Praktiske råd til termografen Når du arbejder praktisk med et kamera, opdager du små ting, som vil gøre dit arbejde nemmere. Her er ti til at starte med Fra kold til varm Du har været ude med kameraet ved +5 C. For at kunne fortsætte dit arbejde, skal du nu udføre inspektionen indendørs. Hvis du bruger briller, er du vant til at skulle tørre kondenseret vand væk for at kunne se. Det samme sker med kameraet. For at kunne måle korrekt, skal du vente til kameraet er blevet varmt nok til at kondenseringen fordamper. Dette vil også gøre det interne temperaturkompenseringssystem i stand til at indstille sig til de ændrede forhold Regnbyger Hvis det begynder at regne, bør du ikke udføre inspektionen, fordi vandet vil ændre overfladetemperaturen drastisk på den genstand, du måler. Men sommetider bliver du nødt til at bruge kameraet, selv under regnbyger eller tunge dråber. Beskyt dit kamera med en gennemsigtig polyætylen-plasticpose. Man kan korrigere for dæmpningen, som er forårsaget af plasticposen, ved at justere afstanden til genstanden indtil temperaturaflæsningen er den samme som den ville være uden plasticoverdækningen. Nogle kameramodeller har en separat Ekstern optiktransmission-indgang Emissivitet Du skal bestemme emissiviteten for det materiale, som du måler. Du kan som regel ikke finde værdierne i tabellerne. Brug optisk sort maling, dvs. Nextel Black Velvet. Mal et lille område af det materiale, som du arbejder med. Emissiviteten fra den optiske maling er normalt 0,94. Husk, at genstanden skal have en temperatur, som er anderledes normalt højere end den omgivende temperatur. Jo større forskellen er, jo mere præcis bliver emissivitetsudregningen. Forskellen bør være mindst 0 C. Husk, at der er andre slags maling, der kan tåle meget høje temperaturer op til +800 C. Emissiviteten kan imidlertid være lavere end for optisk sort. Nogle gange kan du ikke male den genstand, som du måler. I dette tilfælde kan du bruge tape. ynd tape, som du tidligere har bestemt emissiviteten for, fungerer i de fleste tilfælde, og du kan fjerne det bagefter uden at beskadige den genstand, som du undersøger. Vær opmærksom på, at nogle former for tape er halvgennemsigtige og dermed ikke særlig egnede til dette formål. En af de bedste slags tape er Scotch elektrikertape til udendørs brug ved minusgrader. 6 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

127 7.7.4 Reflekteret tilsyneladende temperatur Du befinder dig i en målesituation, hvor der er adskillige varmekilder, som påvirker din måling. Du har brug for den korrekte værdi for den reflekterede tilsyneladende temperatur, som du kan indtaste i kameraet og således opnå den bedst mulige korrektion. Gør det på denne måde: Indstil emissiviteten til,0. Justér kameralinsen til fokusering tæt på, og idet du kigger i den modsatte retning, væk fra genstanden, gemmer du et billede. Ved hjælp af området eller isotermen bestemmer du den mest sandsynlige værdi for gennemsnittet af billedet og bruger denne værdi som din indtastning af den reflekterede tilsyneladende temperatur Genstanden er for langt væk 7 Introduktion til termografisk inspektion af elektriske installationer Er du i tvivl om, hvorvidt dit kamera måler korrekt ved den nuværende afstand? En tommelfingerregel for din linse er, at du skal gange IFOV med 3. (IFOV er detaljen på genstanden set med et enkelt element på detektoren). Eksempel: 5 grader svarer til ca. 437 mrad. Hvis dit kamera har et 0 0 pixel-billede, bliver IFOV 437/0 = 3,6 mrad (3,6 mm/m) og dit punktstørrelsesforhold er ca. 000/(3 3,6) = 9:. Det betyder, at på en afstand på 9, meter, skal dit mål være mindst 0, meter eller 00 mm bredt. Vær på den sikre side og forsøg at gå tættere på end 9 meter. Ved 7 8 meter bør din måling være korrekt. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 7

128 8 Om FLIR Systems FLIR Systems blev etableret i 978 og var fra begyndelsen pioner inden for udviklingen af højeffektivt infrarødt udstyr. Virksomheden er verdens førende producent inden for udvikling, produktion og markedsføring af termografiudstyr til en lang række anvendelser inden for erhverv, industri og offentlige institutioner. I dag består FLIR Systems af fem store virksomheder, der har opnået enestående resultater inden for infrarød teknologi siden 958 det svenske AGEMA Infrared Systems (tidligere AGA Infrared Systems), de tre amerikanske virksomheder Indigo Systems, FSI og Inframetrics samt den franske virksomhed Cedip. I november 007 blev Extech Instruments erhvervet af FLIR Systems ;a Figur 8. Patentdokumenter fra begyndelsen af 960'erne Virksomheden har solgt mere end infrarøde kameraer over hele verden, f.eks. til brug ved forebyggende vedligeholdelse, F & U, ikke-destruktiv afprøvning, proceskontrol og automatisering, datamatsyn og mange andre anvendelsesformål. FLIR Systems har tre fabrikker i USA (Portland i Oregon, Boston i Massachusetts, Santa Barbara i Californien) og én i Sverige (Stockholm). Siden 007 er der endvidere en fabrik i allinn i Estland. Salgskontorer findes i Belgien, Brasilien, Kina, Frankrig, 8 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

129 yskland, Storbritannien, Hongkong, Italien, Japan, Korea, Sverige og USA sammen med et verdensomspændende netværk af agenter og distributører til støtte for vores internationale kundedatabase. FLIR Systems er førende, hvad angår fornyelse inden for fremstilling af infrarøde kameraer. Vi foregriber markedsefterspørgslen ved konstant at forbedre vores eksisterende kameraer og udvikle nye. Virksomheden har sat milepæle i produktdesign og udvikling, f.eks. introduktionen af det første batteridrevne bærbare kamera til industrielle inspektioner og det første ukølede infrarøde kamera, for blot at nævne to ;a 8 Om FLIR Systems Figur 8. VENSRE: hermovision Model 66 fra 969. Kameraet vejede ca. 5 kg, oscilloskopet 0 kg og trebensstativet 5 kg. Operatøren skulle også bruge et 0 VAC-generatorsæt og en 0 l-beholder med flydende nitrogen. il venstre for oscilloskopet ses Polaroid-udstyret (6 kg). HØJRE: FLIR i7 fra 009. Vægt: 0,34 kg med batteri. FLIR Systems fremstiller selv alle vitale mekaniske og elektroniske komponenter til kamerasystemerne. Alle produktionstrin fra detektordesign og fremstilling over linser og systemelektronik, til afsluttende afprøvning og kalibrering udføres og kontrolleres af vores egne ingeniører. Disse infrarøde specialisters indgående ekspertviden sikrer præcision og pålidelighed for alle vitale komponenter, der monteres i dit infrarøde kamera. 8. Mere end blot et infrarødt kamera Hos FLIR Systems erkender vi, at vores arbejde rækker videre end blot at producere de bedste infrarøde kamerasystemer. Vi engagerer os i at gøre alle brugere af vores infrarøde kamerasystemer i stand til at arbejde mere produktivt ved at udstyre dem Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 9

130 8 Om FLIR Systems med den stærkeste kombination af kamera software. Skræddersyet software til forebyggende vedligeholdelse, F & U samt procesovervågning er udviklet internt. Det meste software fås på en lang række sprog. Vi understøtter alle vores infrarøde kameraer med et stort udvalg af tilbehør, så du kan tilpasse dit udstyr til det mest krævende infrarøde tilbehør. 8. Vi deler vores viden Selvom vores kameraer er designet til at være meget brugervenlige, handler termografi om meget mere end blot at holde rigtigt på et kamera. Derfor har FLIR Systems grundlagt Infrared raining Center (IC), en separat virksomhedsenhed, der tilbyder certificerede kurser. Ved at deltage i et af IC-kurserne får du en ægte praktisk indlæringsoplevelse. Personalet hos IC kan også give dig al den programsupport, du har brug for, når du skal anvende den infrarøde teori i praksis. 8.3 Vi servicerer vores kunder FLIR Systems har et verdensomspændende netværk, så dit kamera fungerer når som helst. Hvis der skulle opstå et problem med dit kamera, har dit servicecenter alt det udstyr og den tekniske viden, der kræves for at kunne løse det så hurtigt som muligt. Derfor behøver du ikke at sende dit kamera om på den anden side af verden eller tale med nogen, der ikke taler dit sprog. 8.4 Nogle billeder fra vores afdelinger ;a Figur 8.3 VENSRE: Udvikling af systemelektronik; HØJRE: est af en FPA-detektor 0 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

131 8 Om FLIR Systems ;a Figur 8.4 LEF: Diamant-vendemaskine; HØJRE: Slibning af objektiv ;a Figur 8.5 VENSRE: est af infrarødt kamera i klimakammer; HØJRE: Robot benyttet til test samt kalibrering af kamera Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

132 9 Ordliste Ord eller udtryk absorption (absorptionsfaktor) atmosfære autojustering autopalet beregnet atmosfærisk transmission billedkorrektur (intern eller ekstern) bredde dual isoterm ekstern optik emissivitet (emissivitetsfaktor) estimeret atmosfærisk transmission farvetemperatur filter FOV FPA gråt legeme hulrumsstråler Forklaring Den strålingsmængde, der absorberes af en genstand i forhold til strålingen. Et tal mellem 0 og. Gasser mellem den genstand, der måles, og kameraet, normelt er det luft. En funktion, der får kameraet til at udføre en intern billedkorrektur. IR-billedet vises med en ujævn farvespredning og viser både kolde og varme genstande samtidigt. En transmissionsværdi, beregnet ud fra temperatur, relativ luftfugtighed og afstand til genstanden. En måde at kompensere for følsomhedsdifferencer i forskellige dele af levende billeder og ligeledes en måde at stabilisere kameraet. emperaturskalaens interval, normalt udtrykt som en enkelt værdi. En isoterm med to farvebånd i stedet for et. Ekstra linser, filtre, varmeskjolde osv., der kan placeres mellem kameraet og den målte genstand. Den strålingsmængde, der udsendes af en genstand sammenlignet med strålingsmængden fra et sort legeme. Et tal mellem 0 og. En transmissionsværdi, leveret af en bruger, der erstatter den beregnede værdi Den temperatur, hvor farven på et sort legeme svarer til en bestemt farve. Materiale, der udelukkende er synlig for bestemte infrarøde bølgelængder. Synsfelt: Den horisontale vinkel, der kan ses gennem en IR-linse. Focal Plane Array: En form for IR-detektor. En genstand, der afgiver en fast del af energimængden fra et sort legeme for hver bølgelængde. En flaskeformet stråler med absorberende inderside, set gennem flaskehalsen. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

133 9 Ordliste Ord eller udtryk IFOV infrarød IR isoterm isotermisk hulrum konvektion Laser LocatIR laserpointer ledning manuel justering miljø mættet farve NED niveau objektparametre objektsignal Forklaring Øjeblikkeligt synsfelt: En måling af IR-kameraets geometriske opløsning. Ikke-synlig stråling, med en bølgelængde fra ca. 3 μm. infrarød En funktion, der fremhæver de dele i et billede, der ligger over, under eller mellem en eller flere temperaturintervaller. En flaskeformet stråler med ensartet temperatur, set gennem flaskehalsen. Konvektion er en metode til varmeoverførsel, hvor væske sættes i bevægelse enten vha. tyngdekraften eller en anden kraft, hvorved der overføres varme fra et sted til et andet. En elforsynet lyskilde på kameraet, der udsender laserstråler i en tynd, koncentreret stråle til at pege på bestemte dele af genstanden foran kameraet. En elforsynet lyskilde på kameraet, der udsender laserstråler i en tynd, koncentreret stråle til at pege på bestemte dele af genstanden foran kameraet. Den proces, der får varme til at sprede sig i et materiale. En måde at justere billedet ved manuelt at ændre bestemte parametre. Genstande og gasser, der udsender stråling mod den genstand, der måles. Områder med temperaturer, der befinder sig uden for de aktuelle indstillinger for niveau/bredde, er farvet med de mættede farver. De mættede farver indeholder en overløbsfarve og en underløbsfarve. Der findes ligeledes en tredje rød mættet farve, der markerer alt det, der er mættet af detektoren og betyder, at bredden formentlig skal ændres. Støjækvivalente temperaturforskelle. En måling af IR-kameraets støjniveau. En temperaturskalas midterværdi, normalt udtrykt som en enkelt værdi. Et sæt værdier, der beskriver omstændighederne, under hvilke målingen af en genstand blev foretaget, og selve genstanden (f.eks. emissivitet, reflekteret tilsyneladende temperatur, afstand osv.) En ikke-kalibreret værdi, relateret til den strålingsmængde, som kameraet modtager af genstanden. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

134 9 Ordliste Ord eller udtryk område palet pixel radians referencetemperatur reflektion relativ fugtighed sort legeme sort legemestråler spektral (strålende) udstråling stråler stråling strålingskraft støj temperaturforskel eller forskel i temperatur temperaturområde temperaturskala termogram Forklaring Et IR-kameras aktuelle overordnede temperaturmålingsbegrænsning. Kameraet kan have flere forskellige områder. Udtrykkes som to sort legeme-temperaturer, der begrænser den aktuelle kalibrering. Det farvesæt, der bruges til at vise et IR-billede. Engelsk: picture element. Et enkelt billedpunkt i et billede. Den energimængde, der udstråles fra en genstand pr. tidsenhed og område (W/m /sr) En temperatur, som de almindelige målte temperaturer kan sammenlignes med. Den strålingsmængde, der reflekteres af en genstand i forhold til strålingen. Et tal mellem 0 og. Relativ fugtighed er forholdet mellem det aktuelle vanddampindhold i luften og det maksimum, som den kan indeholde ved mætning. En ikke-reflekterende genstand. Strålingen skyldes dens egen temperatur. IR-stråleudstyr med sort legeme-egenskaber, der bruges til kalibrering af IR-kameraer. Den energimængde, der udstråles fra en genstand pr. tidsenhed og område (W/m /μm) Udstyr, der udstråler infrarødt lys. Den proces, hvor elektromagnetisk energi udstråles af en genstand eller en gasart. Den mængde energi, der udsendes af en genstand pr. tidsenhed (W) Uønskede små forstyrrelser i det infrarøde kamera En værdi, der er resultatet af en subtraktion mellem to temperaturværdier. Et IR-kameras aktuelle overordnede temperaturmålingsbegrænsning. Kameraet kan have flere forskellige områder. Udtrykkes som to sort legeme-temperaturer, der begrænser den aktuelle kalibrering. Den måde, et IR-billede vises på. Udtrykt som to temperaturværdier, der begrænser farverne. infrarødt billede 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

135 9 Ordliste Ord eller udtryk transmissionsfaktor transparent isoterm uafbrudt justering udstråling visuel Forklaring Gasarter og materialer kan være mere eller mindre transparente. ransmissionen er den mængde IR-stråling, der passerer dem. Et tal mellem 0 og. En isoterm, der viser en lineær farvespredning i stedet for at dække de fremhævede dele af billedet. En funktion, der justerer billedet. Funktionen virker hele tiden og justerer uafbrudt lysstyrke og kontrast iht. billedindholdet. Den energimængde, der udstråles fra en genstand pr. tidsenhed og område (W/m ) Refererer til IR-kameraets videotilstand i modsætning til den normale termografiske tilstand. Når et kamera er i videotilstand, tager det almindelige videobilleder, mens der tages termografiske billeder, når kameraet er i IR-tilstand. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 5

136 0 ermografiske måleteknikker 0. Introduktion Et infrarød kamera måler og gengiver den udsendte infrarøde stråling fra en genstand. Den kendsgerning, at stråling er en funktion af en genstands overfladetemperatur gør det muligt for kameraet at beregne og vise denne temperatur. Men den stråling, der måles af kameraet, afhænger ikke kun af genstandens temperatur, men er også en emissivitetsfunktion. Stråling stammer også fra omgivelserne og reflekteres i genstanden. Strålingen fra genstanden og den reflekterede stråling vil også blive påvirket af atmosfærenes absorption. For at kunne måle temperaturen korrekt er det derfor nødvendigt at kompensere for effekterne fra et antal forskellige strålingskilder. Det gør kameraet automatisk online. Følgende objektparametre skal imidlertid leveres til kameraet: Genstandens emissivitet Den reflekterede tilsyneladende temperatur Afstanden mellem genstanden og kameraet Den relative luftfugtighed Atmosfærens temperatur 0. Emissivitet Det objektparameter, der er vigtigst at indstille korrekt, er emissiviteten, der kort sagt, er en måling af, hvor megen stråling, der udsendes fra objektet, sammenlignet med strålingen, der udsendes fra et perfekt sort legme af samme temperatur. Normalt har objektmaterialer og overfladebehandlinger en emissivitet, der spænder fra ca. 0, til 0,95. En højglanspoleret (spejl) overflade falder under 0,, mens en oxideret eller malet overflade har en højere emissivitet. Oliebaseret maling, uanset farven i det synlige spektrum, har en emissivitet over 0,9 i det infrarøde. Menneskehud har en emissivitet på mellem 0,97 og 0,98. Ikke-oxiderede metaller udgør et ekstremt tilfælde af perfekt opacitet og høj refleksivitet, der ikke varierer meget med bølgelængden. Derfor er emissiviteten af metaller lav og stiger kun med temperaturen. For ikke-metaller har emissiviteten en tendens til at være høj, og at falde med temperaturen. 0.. Sådan findes en prøves emissivitet: 0... rin : Fastsættelse af reflekteret tilsyneladende temperatur Brug en af følgende to metoder til at fastsætte den reflekterede tilsyneladende temperatur: 6 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

137 0 ermografiske måleteknikker 0... Metode : Direkte metode Se efter mulige reflektionskilder, tag hensyn til, at indfaldsvinkel = reflektionsvinkel (a = b) ;a Figur 0. = Reflektionskilde Hvis reflektionskilden er en punktkilde, skal du ændre kilden ved at standse den med et stykke pap ;a Figur 0. = Reflektionskilde Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 7

138 0 ermografiske måleteknikker 3 Mål strålingsintensiteten (= tilsyneladende temperatur) fra reflektionskilden vha. følgende indstillinger: Emissivitet:,0 D obj : 0 Du kan måle strålingsintensiteten vha. en af de to følgende metoder: ;a Figur 0.3 = Reflektionskilde Bemærk: Det frarådes at bruge et termoelement til at måle reflektionstemperaturen af to vigtige årsager: Et termoelement måler ikke strålingsintensiteten Et termoelement kræver en meget god termisk kontakt til overfladen, normalt ved at lime og dække sensoren med en varmeisolator Metode : Reflektormetode 3 4 Krøl et stort stykke sølvpapir sammen. Glat sølvpapiret ud, og fastgør det til et stykke pap af samme størrelse. Placer pappet foran den genstand, du vil måle. Sørg for at sølvpapirsiden peger mod kameraet. Indstil emissiviteten til,0. 8 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

139 0 ermografiske måleteknikker 5 Mål den tilsyneladende temperatur på sølvpapiret, og notér det ;a Figur 0.4 Måling af den tilsyneladende temperatur på sølvpapiret 0... rin : Fastsættelse af emissiviteten Vælg et sted at anbringe prøven. Bestem og indstil den reflekterede tilsynelandende temperatur iht. den tidligere fremgangsmåde. Placer et stykke elektrisk bånd med en kendt høj emissivitet på prøven. Opvarm prøven til mindst 0 K over stuetemperatur. Opvarmningen skal være jævn. Fokusér og autojustér kameraet, og frys billedet. Justér Niveau og Bredde for at opnå den bedste lysstyrke og kontrast. Indstil emissiviten til den samme som båndet (normalt 0,97). Mål temperaturen på båndet vha. en af følgende målefunktioner: Isoterm (hjælper dig med at bestemme både temperaturen og hvor jævnt du har opvarmet prøven) Punkt (enklere) Rektangel Gns (god til overflader med varierende emissivitet). Notér temperaturen. Flyt din målefunktion til prøvens overflade. Skift emissivitetsindstillingerne, indtil du får den samme temperatur som ved din tidligere måling. Notér emissiviteten. Bemærk: Undgå tvunget konvektion Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 9

140 0 ermografiske måleteknikker Søg efter termisk stabile omgivelser, der ikke vil generere punktreflektioner Brug bånd af høj kvalitet, som du ved ikke er transparent, og har en høj emissivitet, som du er sikker på Denne metode går ud fra, at temperaturen på dit bånd og prøvens overflade er den samme. Er de ikke det, er din emissivitetsmåling forkert. 0.3 Reflekteret tilsyneladende temperatur Dette parameter bruges til at kompensere for den stråling, der reflekteres i genstanden. Hvis emissiviteten er lav og objekttemperaturen relativt langt væk fra den reflekterede, er det vigtigt at indstille og kompensere korrekt for den reflekterede tilsyneladende temperatur. 0.4 Afstand Afstanden er afstanden mellem genstanden og kameraets frontlinse. Dette parameter bruges til at kompensere for følgende to kendsgerninger: At stråling fra målet absorberes af atmosfæren mellem genstanden og kameraet. At stråling fra atmosfæren registreres af kameraet. 0.5 Relativ fugtighed Kameraet kan ligeledes kompensere for den kendsgerning, at transmissionen også afhænger af atmosfærens relative fugtighed. For at gøre dette, indstilles den relative fugtighed til den korrekte værdi. For korte afstande og normal fugtighed kan den relative fugtighed normalt forblive på en standardværdi på 50%. 0.6 Andre parametre Nogle kameraer og analyseprogrammer fra FLIR Systems giver dig desuden mulighed for at kompensere for følgende parametre: Atmosfærisk temperatur d.v.s. atmosfærens temperatur mellem kameraet og målet Ekstern optiktemperatur d.v.s. temperaturen på eksterne linser eller vinduer brugt foran kameraet Ekstern optiktransmission dvs. transmissionen fra eksterne linser eller vinduer brugt foran kameraet 30 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

141 Historien bag infrarød teknologi Før året 800 havde man ingen anelse om, at der var en infrarød del af det elektromagnetiske spektrum. Den egenskab, der oprindeligt var vigtigst ved det infrarøde spektrum eller blot det infrarøde, som det ofte kaldes, nemlig som en slags varmestråling, er måske mindre væsentlig i dag, end dengang den blev opdaget af Herschel i ;a Figur. Sir William Herschel (738 8) Opdagelsen blev gjort ved et tilfælde, da Herschel var i færd med at søge efter et nyt optisk materiale. Sir William Herschel Kongelig astronom for King George III af England og allerede berømt for sin opdagelse af planeten Uranus ledte efter et optisk filtermateriale, som kunne bruges til at reducere styrken af lyset fra gengivelsen af solen i teleskoper i forbindelse med solobservationer. Under en test af forskellige farvede stykker glas, som gav lignende reduktioner af lysstyrken, fandt Herschel ud af, at nogle af glastyperne lod meget lidt af solens varme passere, mens andre lod så meget varme passere, at det kunne medføre skader på øjet efter ganske få sekunders observation. Herschel blev hurtigt overbevist om nødvendigheden af at foretage et mere systematisk eksperiment med henblik på at finde et enkelt materiale, der kunne give den ønskede lysstyrkereduktion og samtidigt blokere for så meget varme som muligt. Han begyndte eksperimentet med at gentage Newtons prismeeksperiment, som dog nu mere havde til formål at undersøge varmeeffekten end at undersøge den visuelle distribution af intensitet i spektrummet. Han malede først kuglen på et kviksølvtermometer over med sort blæk, og med denne kugle som strålingsdetektor testede han varmeeffekten af de forskellige farver i det spektrum, som dannedes oven på et bord, ved at lade sollys passere gennem en glasprisme. Andre termometre, som var anbragt uden for sollyset, fungerede som kontroller. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 3

142 Historien bag infrarød teknologi Efterhånden som det sortfarvede termometer langsomt blev ført langs farverne i sprektret, viste temperaturmålingerne en støt stigning fra den violette ende til den røde ende. Dette var ikke helt uventet, eftersom den italienske forsker Landriani havde observeret den samme virkning i et lignende eksperiment i 777. Men det var dog Herschel, der var den første til at opdage, at der måtte være et punkt, hvor opvarmningseffekten når et maksimum, og at det ikke var muligt at finde dette punkt via målinger, der var begrænset til den synlige del af spektret ;a Figur. Marsilio Landriani (746 85) Ved at flytte termometeret ind i det mørke område uden for den røde ende af spektret bekræftede Herschel, at temperaturen fortsatte med at stige. Maksimumpunktet lå, da han fandt det, et godt stykke uden for den røde ende i det, der i dag kaldes de infrarøde bølgelængder. Da Herschel fortalte om sin opdagelse, kaldte han dette nye område af det elektromagnetiske spektrum det termometriske spektrum. Selve strålingen kaldte han sommetider for mørk varme eller simpelthen for de usynlige stråler. Ironisk nok, og modsat den generelle opfattelse, var det ikke Herschel, der skabte termen infrarød. Ordet begyndte først at dukke op på tryk cirka 75 år senere, og det står stadig ikke klart, hvem der skal krediteres for at være ophavsmanden til det. Herschels brug af glas i prismen i det oprindelige eksperiment førte til tidlige kontroverser med hans samtidige kolleger om den faktiske eksistens af de infrarøde bølgelængder. Forskellige forskere har i deres forsøg på at bekræfte hans arbejde brugt forskellige typer glas kritikløst med forskellige grader af transparens i det infrarøde. I sine senere eksperimenter var Herschel klar over glassets begrænsede transparens i forhold til den nyopdagede termiske stråling, og han blev nødt til at konkludere, at optikken til det infrarøde sandsynligvis ville være tvunget til udelukkende at bruge reflektive elementer (f.eks. plane og bølgede spejle). Heldigvis holdt dette kun stik indtil 830, da den italienske forsker Melloni gjorde den store opdagelse, at naturligt forekommende klippesalt (NaCl) der kunne udvindes i naturlige krystaller, der var tilstrækkeligt store til at blive formet til linser og prismer er bemærkelsesværdigt 3 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

143 Historien bag infrarød teknologi transparent over for det infrarøde. Som et resultat heraf fungerede klippesalt som det primære infrarøde optiske materiale i de næste hundrede år, indtil man i 930'erne lærte at fremstille syntetiske krystaller ;a Figur.3 Macedonio Melloni ( ) ermometre var de primære strålingsdetektorer indtil år 89, da Nobili opfandt termoelementet. (Herschels eget termometer kunne læse 0, C (0,036 F), og senere modeller kunne læse til 0,05 C (0,09 F)). Så skete der et gennembrud; Melloni serieforbandt et antal termoelementer og dannede hermed den første termosøjle. Den nye enhed var mindst 40 gange så følsom som datidens bedste termometer til registrering af varmestråling og var i stand til at registrere varmen fra en person, der stod tre meter væk. Det første såkaldte varmebillede blev muliggjort i år 840 af Sir John Herschel, berømt astronom og søn af William Herschel, som oprindeligt opdagede det infrarøde. Ved at iagttage den varierende fordampning af tynd oliefilm, der blev udsat for et koncentreret varmemønster, kunne der registreres et termisk billede af reflekteret lys, der blev synligt for det menneskelige øje som følge af oliefilmens interferensvirkninger. Det lykkedes også for Sir John at lave en primitiv registrering af det termiske billede på papir, som han kaldte for en termograf. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 33

144 Historien bag infrarød teknologi ;a Figur.4 Samuel P. Langley ( ) Den infrarøde detektors følsomhed blev langsomt forbedret. For endnu et stort gennembrud stod Langley i 880 med opfindelsen af bolometeret. Dette bolometer bestod af et tyndt sortfarvet platinbånd sluttet til en arm på et kredsløb med en Wheatstonebro, som den infrarøde stråling blev fokuseret på, og som et følsomt galvanometer reagerede på. Dette instrument kunne efter sigende registrere varmen fra en ko på en afstand af 400 meter. En engelsk videnskabsmand, Sir James Dewar, introducerede som den første brugen af flydende gasser som kølemiddel (som f.eks. flydende nitrogen med en temperatur på -96 C (-30,8 F)) i forskning med lave temperaturer. I 89 opfandt han en enestående vakuumisolerende beholder, i hvilken det er muligt at opbevare flydende gasser i flere dage ad gangen. Den almindelige termoflaske, som anvendes til opbevaring af varme og kolde drikke, er baseret på hans opfindelse. I perioden 900 til 90 opdagede opfindere over hele verden det infrarøde. Der blev udstedt mange patenter for enheder, der kunne detektere mennesker, artilleri, fly, skibe og selv isbjerge. De første systemer - i moderne forstand - blev udviklet i årene fra under første verdenskrig, hvor begge krigens parter havde forskningsprogrammer, der var helliget den militære udnyttelse af det infrarøde. Disse programmer omfattede eksperimentelle systemer til detektering af indtrængende fjender, varmedetektering over større afstande, sikker kommunikation og systemer til styring af flyvende torpedoer. Et infrarødt søgesystem, der blev testet i denne periode, kunne detektere et fly, der nærmede sig, på en afstand af,5 km eller en person, der befandt sig mere end 300 meter væk. De mest følsomme systemer frem til den tid var alle baseret på variationer over bolometer-princippet, men i perioden mellem de to verdenskrige blev der udviklet to revolutionerende, nye infrarøde detektorer: Billedomformeren og fotondetektoren. I starten fik billedomformeren størst opmærksomhed af militæret, da det for første gang i historien blev muligt for en observatør at se i mørket. Billedomformerens følsomhed var 34 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

145 Historien bag infrarød teknologi imidlertid begrænset til de nære infrarøde bølgelængder, og de mest interessante militære mål (f.eks. fjendens soldater) skulle først oplyses af infrarøde søgestråler. Men da man på denne måde risikerede at afsløre observatørens position over for en fjende med lignende udstyr, er det forståeligt, at militæret med tiden mistede interessen for billedomformeren. De taktiske militære ulemper ved såkaldte 'aktive termiske billedsystemer (dvs. systemer, som virker ved hjælp af en stråle) satte efter anden verdenskrig fra gang i omfattende militære forskningsprogrammer inden for infrarød teknologi og muligheden for at udvikle passive (ingen søgestråle) systemer omkring den meget følsomme fotondetektor. I denne periode gjorde militære sikkerhedsbestemmelser det umuligt at følge med i udviklingen af infrarød billedteknologi. Sløret blev først løftet lidt i begyndelsen af 950'erne. Nu blev det også muligt for civile forskere og civil industri at udnytte den termiske billedteknologi. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 35

146 ermografiteori. Introduktion Områderne inden for infrarød stråling og den relaterede termografiteknik er stadig nye for mange, der vil bruge et infrarødt kamera. I dette afsnit beskrives teorien bag termografi.. Det elektromagnetiske spektrum Det elektromagnetiske spektrum er opdelt vilkårligt i et antal bølgelængdeområder, der kaldes bånd, og er karakteriseret ved de anvendte metoder til at producere og registrere stråling. Der er ingen afgørende forskel på stråling i de forskellig bånd i det elektromagnetiske spektrum. De styres alle af de samme love og de eneste forskelle er dem, der skyldes forskelle i bølgelængden ;a Figur. Det elektromagnetiske spektrum. : Røntgenstråle; : UV; 3: Synlig; 4: IR; 5: Mikrobølger; 6: Radiobølger. ermografien anvender det infrarøde spektralbånd. I enden med kortbølgelængde ligger grænsen ved tærsklen for den visuelle opfattelse i det dybrøde område. I enden med langbølgelængde smelter det sammen med mikrobølge radiobølgelængder i millimeterområdet. 36 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

147 Det infrarøde bånd er ofte yderligere underopdelt i fire mindre bånd, hvor grænserne også er vilkårligt valgt. De omfatter det nærinfrarøde (0,75 3 μm), det mellem infrarøde (3 6 μm), det fjerninfrarøde (6 5 μm) og det ekstremt infrarøde (5 00 μm). Selvom bølgelængderne er angivet i μm (mikrometer), anvendes der ofte andre enheder til at måle bølgelængden i dette spektralområde, f.eks. nanometer (nm) og Ångström (Å). Forholdet mellem de forskellige bølgelængdemålinger er: ermografiteori.3 Sort legemestråling Et sort legeme defineres som en genstand, der absorberer al den stråling, den møder ved en vilkårlig bølgelængde. Den misvisende benævnelse sort der henviser til en genstand, der udsender stråling, forklares med Kirchhoff s Lov (efter Gustav Robert Kirchhoff, ), der siger, at et legme, der er i stand til at absorbere al stråling ved en given bølgelængde, ligeledes er i stand til at udsende stråling ;a Figur. Gustav Robert Kirchhoff (84 887) Opbygningen af ensort legemekilde er i princippet meget enkelt. Strålingskarakteristiska for en blænde i et isotermisk hulrum lavet af et uigennemsigtigt materiale repræsenterer næsten nøjagtigt de samme egenskaber som et sort legeme. En praktisk applikation af princippet med opbygningen af en perfekt strålingsabsorbator består af en rektangel, der er lystæt bortset fra en blænde på en af siderne. En stråling, der derefter kommer ind i hullet, stråler og absorberes af gentagne reflektioner, så kun en uendelig lille fraktion kan slippe ud. Sortheden, der er opnået ved blænden, er næsten lig med et sort legeme og næsten perfekt for alle bølgelængder. Ved at lave et sådant isotermisk hulrum med en passende opvarmningsanordning, bliver det til det, der kaldes hulrumsstråler. Et isotermisk hulrum, der er opvarmet til en ensartet temperatur, genererer stråling fra et sort legeme, hvis karakteristika kun Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 37

148 ermografiteori bestemmes af temperaturen i hulrummet. Sådanne hulrumsstråler bruges typisk som strålingskilder i temperaturreferencestandarder i laboratoriet til kalibrering af termografiske instrumenter, som f.eks. et FLIR Systems kamera. Hvis temperaturen på strålingen fra det sorte legeme kommer over 55 C, begynder kilden at blive synlig, så den ikke længere virker sort. Dette er strålerens begyndende rødglødende temperatur, der derefter bliver orange eller gul, når temperaturen stiger yderligere. Faktisk er definitionen af den såkaldte farvetemperatur for en genstand den temperatur, som et sort legeme skal opvarmes for at få samme udseende. Overvej nu tre udsagn, der beskriver den stråling, der udsendes fra et sort legeme..3. Plancks lov ;a Figur.3 Max Planck ( ) Max Planck ( ) beskrev den spektrale distribution af strålingen fra et sort legeme med følgende formel: hvor: W λb c h k λ Det sorte legemes spektrale strålingsemission ved bølgelængde λ. Lysets hastighed = m/s Plancks konstant = 6, Joule sek. Boltzmann konstant =,4 0-3 Joule sek. Absolut temperatur (K) for et sort legeme. Bølgelængde (μm). 38 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

149 Faktoren 0-6 anvendes, da spektral emission i kurverne er udtrykt i watt/m, μm. Plancks formel, når den indtegnes grafisk for forskellige temperaturer, giver et system med kurver. Hvis man følger en bestemt Planck-kurve, er den spektrale emission nul ved λ = 0, derefter stiger de hurtigt til et maksimum ved en bølgelængde λ max og efter det passeres, nærmer det sig nul igen ved meget lange bølgelængder. Jo højere temperaturen er, jo kortere er bølgelængden, hvor maksimum optræder ;a4 ermografiteori Figur.4 Det sorte legemes spektrale emission iht. Plancks lov, indtegnet for variable, absolutte temperaturer. : Spektral strålingsemission (W/cm 0 3 (μm)); : Bølgelængde (μm).3. Wiens forskydningslov Ved at differentiere Plancks formel mht. λ og finde maksimum har vi: Det er Wiens formel (efter Wilhelm Wien, ), der matematisk udtrykker den almindelige opfattelse af, at farverne varierer fra rød til orange eller gul, efterhånden som temperaturen på en termalstråler øges. Bølgelængden for denne farve er den samme som den bølgelængde, der beregnes for λ max. En god tilnærmelse af værdien for λ max for en vilkårlig sort legemetemperatur opnås ved at anvende tommelfingerreglen 3 000/ μm. Dermed vil en meget varm stjerne som f.eks. Sirius ( 000 K), der udsender et blå-hvidt lys, stråle med toppen af den spektrale strålingsemission, der optræder i det usynlige ultraviolette spektrum, ved en bølgelængde på 0,7 μm. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 39

150 ermografiteori ;a Figur.5 Wilhelm Wien (864 98) Solen (ca K) udsender gult lys, der topper omkring 0,5 μm i midten af det synlige lysspektrum. Ved stuetemperatur (300 K) ligger toppen af strålingsemissionen på 9,7 μm, i det fjerninfrarøde, mens maksimum for den næsten ubetydelige mængde strålingsemission optræder ved 38 μm i de ekstreme infrarøde bølgelængder ved temperaturen for flydende nitrogen (77 K) ;a4 Figur.6 Plancks kurver er indtegnet på semilogaritmiske skaler fra 00 K til 000 K. Den punkterede linje repræsenterer stedet for den maksimale strålingsemission ved hver enkelt temperatur som beskrevet af Wiens forskydningslov. : Spektral strålingsemission (W/cm (μm)); : Bølgelængde (μm). 40 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

151 .3.3 Stefan-Boltzmanns lov ermografiteori Ved at integrere Plancks formel fra λ = 0 til λ =, får vi den samlede strålingsemission (W b ) for et sort legeme: Dette er Stefan-Boltzmann-formlen (efter Josef Stefan, , og Ludwig Boltzmann, ), der siger, at den samlede, udsendte kraft for et sort legeme er proportional med den fjerde kraft fra dens absolutte temperatur. Grafisk repræsenterer W b området under Planck-kurven for en bestemt temperatur. Det kan ses, at strålingsemissionen i intervallet λ = 0 til λ max kun er 5% af totalen, hvilket omtrent repræsenterer den mængde af solens stråling, der ligger indenfor det synlige lysspektrum ;a Figur.7 Josef Stefan ( ) og Ludwig Boltzmann ( ) Ved at bruge Stefan-Boltzmann-formlen til at beregne kraften, der udstråles af den menneskelige krop ved en temperatur på 300 K og et eksternt overfladeområde på ca. m, opnår vi kw. Dette krafttab kunne ikke opretholdes, hvis ikke der eksisterede en kompenserende absorption af strålingen fra omgivende overflader ved stuetemperaturer, der ikke varierer for drastisk fra kroppens temperatur eller naturligvis fra beklædningen..3.4 Ikke-sort legeme udsendere For så vidt har vi kun behandlet det sorte legemes stråler og det sorte legemes stråling. Men virkelige genstande svarer næsten aldrig til disse love over et udvidet bølgelængdeområde selvom de kan nærme sig opførslen af det sorte legeme i bestemte spektrale intervaller. En bestemt type hvid maling kan f.eks. se perfekt hvid ud i det synlige lysspektrum, men bliver klart grå ved ca. μm og over 3 μm er den næsten sort. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 4

152 ermografiteori Der er tre processer, der kan forekomme, som forhindrer et virkeligt objekt i at opføre sig som et sort legeme: En del af indstrålingen α kan absorberes, en del ρ kan reflekteres og en del τ kan transmitteres. Eftersom alle disse faktorer er mere eller mindre afhængige af bølgelængde, anvendes indekset λ til at angive den spektrale afhængighed af deres definitioner. Således: Den spektrale absorptionsfaktor α λ = forholdet mellem den spektrale strålingskraft, der absorberes af et objekt, og hændelsen efter det. Den spektrale reflektionsfaktor ρ λ = forholdet mellem den spektrale strålingskraft, der reflekteres af et objekt, og hændelsen efter det. Den spektrale transmissionsfaktor τ λ = forholdet mellem den spektrale strålingskraft, der transmitteres gennem et objekt, og hændelsen efter det. Summen af disse tre faktorer skal svare til den samlede værdi af en bølgelængde, så vi har forholdet: For uigennemsigtige materialer τ λ = 0 og forholdet forenkles til: En anden faktor, der kaldes emissivitet, er nødvendig for at beskrive fraktionen ε af strålingsemissionen for et sort legeme, der produceres af et objekt ved en bestemt temperatur. Dermed kommer vi til definitionen: Den spektrale emissivitet ε λ = forholdet mellem den spektrale strålingskraft fra en genstand og den der kommer fra et sort legeme ved samme temperatur og bølgelængde. Udtrykt matematisk kan dette beskrives som forholdet mellem den spektrale emission af en genstand for et sort legeme på følgende måde: Generelt er der tre typer strålingskilder, der er karakteriseret af de måder, hvorpå den spektrale emission for hver enkelt varierer afhængig af bølgelængde. Et sort legeme for hvilket ε λ = ε = Et gråt legeme for hvilket ε λ = ε = konstant mindre end En selektiv stråle for hvilket ε varierer med bølgelængde Ifølge Kirchhoffs lov gælder det, at for ethvert materiale er den spektrale emissivitet og spektrale absorptionsfaktor for et legeme den samme ved enhver angivet temperatur og bølgelængde. Det vil sige: 4 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

153 ermografiteori Fra dette opnår vi for et uigennemsigtigt materiale (eftersom α λ + ρ λ = ): For højglanspolerede materialer ε λ nærmer sig nul, så for et perfekt reflekterende materiale (d.v.s. et perfekt spejl) har vi: For et gråt legemes stråler bliver Stefan-Boltzmann-formlen: Dette betyder, at den samlede udsendte kraft fra et gråt legeme er den samme som et sort legeme ved samme temperatur, der reduceres i forhold til værdien af ε fra det grå legeme ;a Figur.8 Spektral strålingsemission for tre stråletyper. : Spektral strålingsemission; : Bølgelængde; 3: Sort legeme; 4: Selektiv stråle; 5: Gråt legeme. Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00 43

154 ermografiteori ;a4 Figur.9 Spektral emissivitet for tre stråletyper. : Spektral emissivitet; : Bølgelængde; 3: Sort legeme; 4: Gråt legeme; 5: Selektiv stråle..4 Infrarøde halvtransparente materialer ag nu et ikke-metallisk, halvtransparent legeme lad os sige, i form af en tyk, flad plade af plastikmateriale. Når pladen opvarmes, skal den stråling, der genereres i volumenen, arbejde sig vej mod overfladerne gennem materialet, hvor den delvist absorberes. Når den så kommer op til overfladen, reflekteres noget af den tilbage ind i det indre. Den bagudreflekterede stråling absorberes igen delvist, men noget af den ankommer til den anden overflade, gennem hvilken det meste slipper ud; en del af den reflekteres tilbage igen. Selvom de progressive reflektioner bliver svagere og svagere, skal de suppleres, når der søges efter pladens samlede emission. Når resultaterne fra de geometriske serier lægges sammen, opnås den effektive emissivitet for en halvtransparent plade på følgende måde: Når pladen bliver uigennemsigtig reduceres denne formel til denne ene formel: Dette sidste forhold er et særligt praktisk forhold, da det ofte er lettere at måle reflektionsfaktoren end at måle emissiviteten direkte. 44 Publ. No Rev. a486 DANISH (DA) November 7, 00

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 1.1. udgave 2 Om den trådløse oplader Med Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 kan du oplade telefonen trådløst. Du skal blot placere telefonen på

Læs mere

Din brugermanual HP PAVILION DV2820EA http://da.yourpdfguides.com/dref/4149132

Din brugermanual HP PAVILION DV2820EA http://da.yourpdfguides.com/dref/4149132 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i HP PAVILION DV2820EA i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote +

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote + Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S + + Vejledning til + Brugervejledning version 7.2.1 Copyright 2006 by Optelec, The Netherlands og ScanDis A/S All rights reserved. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Polar S1 fodsensor Brugervejledning

Polar S1 fodsensor Brugervejledning Polar S1 fodsensor Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. 6. Tillykke! Polar S1 fodsensor er det bedste valg til måling af hastighed/tempo og distance, mens du løber. Den overfører nøjagtig og meget modtagelig

Læs mere

S9 Wireless Module. User Guide. Dansk. Data Transfer Accessory

S9 Wireless Module. User Guide. Dansk. Data Transfer Accessory S9 Wireless Module Data Transfer Accessory User Guide A 3 1 4 2 B 1 2 3 4 Det glæder os, at du har valgt det trådløse S9-modul. Det anvendes sammen med ResMeds S9-apparater i hjemmemiljøet og sender patientbehandlingsdata

Læs mere

Sådan kommer du i gang

Sådan kommer du i gang Sådan kommer du i gang Download appen Hent izettle-appen helt gratis i App Store eller Google Play. Opret en izettle-konto Du kan oprette en konto i appen eller på izettle.com. Opsæt din butik Tilføj dine

Læs mere

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent

Læs mere

Brugervejledning til trådløst bilsæt (CK-1W) 9355972 2. udgave

Brugervejledning til trådløst bilsæt (CK-1W) 9355972 2. udgave Brugervejledning til trådløst bilsæt (CK-1W) 9355972 2. udgave OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Vi, NOKIA CORPORATION, erklærer som eneansvarlige, at produktet CK-1W er i overensstemmelse med bestemmelserne

Læs mere

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning POLAR s3+ STRIDE SENSOR Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. DANSK Tillykke! Polar s3+ stride sensor TM W.I.N.D. er det bedste valg til at forbedre din løbeteknik og effektivitet. Brug af følsomme interti-sensorer

Læs mere

TECHCONNECT TC2 USBTP2 BRUGERMANUAL

TECHCONNECT TC2 USBTP2 BRUGERMANUAL TECHCONNECT TC2 USBTP2 BRUGERMANUAL www.visionaudiovisual.com/techconnect/tc2_usbtp 1 KONFORMITETSERKLÆRING Når relevant, er Vision-produkter certificerede og overholder alle kendte lokale regulativer

Læs mere

Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2

Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2 Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 5 2 4 3 9212427/2 2008-2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion Med Nokias ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K (herefter DC-11) kan du oplade batteriet

Læs mere

Pakkens indhold. Ordliste. Powerline Adapter

Pakkens indhold. Ordliste. Powerline Adapter Powerline Adapter Bemærk venligst! Udsæt ikke Powerline Adapter for ekstreme temperaturer. Placér ikke adapteren i direkte sollys eller i nærheden af radiatorer eller andre varmekilder. Brug ikke Powerline

Læs mere

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data Indhold Indhold...1 Sikkerhedshanvisninger...2 Rengøring af apparatet...4 Håndtering af genopladelige batterier...5 Om dette apparat...6 Ibrugtagning...12 Udpacing af apparatet...12 Opladning af 9V blokbatterier...15

Læs mere

BeoLab 11. Vejledning

BeoLab 11. Vejledning BeoLab 11 Vejledning ADVARSEL: For at reducere risikoen for brand og elektrisk stød må dette produkt ikke udsættes for regn eller fugt. Produktet må heller ikke udsættes for dryp eller stænk, og der må

Læs mere

Brugervejledning Nokia Bærbar USB-universaloplader DC-19

Brugervejledning Nokia Bærbar USB-universaloplader DC-19 Brugervejledning Nokia Bærbar USB-universaloplader DC-19 1.1. udgave DA Brugervejledning Nokia Bærbar USB-universaloplader DC-19 Indholdsfortegnelse Af hensyn til din sikkerhed 3 Om din bærbare oplader

Læs mere

AR280P Clockradio Håndbogen

AR280P Clockradio Håndbogen AR280P Clockradio Håndbogen Index 1. Anvendelsesområde 2. Sikkerhed o 2.1. Piktogrammer i denne håndbog o 2.2. Almindelige sikkerhedsanvisninger 3. Klargøring til brug o 3.1. Udpakning o 3.2. Pakkens indhold

Læs mere

Din brugermanual NOKIA SU-5 http://da.yourpdfguides.com/dref/828749

Din brugermanual NOKIA SU-5 http://da.yourpdfguides.com/dref/828749 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

4Timer. Guide AGT. Touch screen. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger

4Timer. Guide AGT. Touch screen. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger Guide Guide infrared, infrared Guide MobIR er et infrarødt kamera i mobilformat. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger AGT AF IR & Visual

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

WiseCam. Driftsmanual. Hanger. Håndtag Stop Kontol lampe Run

WiseCam. Driftsmanual. Hanger. Håndtag Stop Kontol lampe Run WiseCam Driftsmanual Hanger Håndtag Stop Kontol lampe Run 1 Indhold Indledning. 3 Tekniske data. 4 Sikkerhed. 5 Skift Mini SD kort 6 Skift batteri 7 Kontrol af Batter niveau 9 Installation af MemoCam ip

Læs mere

Overvågningskamera Model 2470-2471

Overvågningskamera Model 2470-2471 Overvågningskamera Model 2470-2471 Vi takker Dem for købet af dette L-protect overvågningskamera, som ved rigtig brug kan give Dem og Deres familie tryghed i mange år fremover. For at sikre dette er det

Læs mere

KORT VEJLEDNING TIL. Installation af Nokia Connectivity Cable Drivers

KORT VEJLEDNING TIL. Installation af Nokia Connectivity Cable Drivers KORT VEJLEDNING TIL Installation af Nokia Connectivity Cable Drivers Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Nødvendige elementer...1 3. Installation af Nokia Connectivity Cable Drivers...2 3.1 Inden

Læs mere

Installationsmanual Trådløs Bevægelsessensor

Installationsmanual Trådløs Bevægelsessensor Trådløs Bevægelsessensor Indholdsfortegnelse KOM GODT I GANG... 2 UDPAKNING... 2 MONTERING... 4 Montering af væg-/loftbeslaget... 4 INSTALLATION AF BATTERIER... 4 EFTER INSTALLATION AF BATTERIER... 5 TEST

Læs mere

Stofa SmartTv. Trin for trin vejledning

Stofa SmartTv. Trin for trin vejledning Stofa SmartTv Trin for trin vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE DET INDEHOLDER PAKKEN SÅDAN TILSLUTTER DU ANTENNEKABEL HDMI-KABEL NETVÆRKS-KABEL 1. Sådan tilslutter du din Stofa boks 4 2. Slut din Stofa boks

Læs mere

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor Læs venligst hele manualen før ibrugtagning, og det er selvsagt vigtigt at instruktionerne følges meget nøje. Modellen kan også leveres med løse pads, med hvilke det er muligt at foretage kontinuerlige

Læs mere

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 1 Kære kunde Vi er meget glade for, at du valgt at købe Olympia babyalarm 3333 hos os. Skulle der imod alt forventning være en teknisk fejl, bedes du bemærke dig

Læs mere

Betjeningsvejledning Flir K-serien

Betjeningsvejledning Flir K-serien Betjeningsvejledning Flir K-serien Betjeningsvejledning Flir K-serien #T559811; r. B/ 6894/6894; da-dk iii Indholdsfortegnelse 1 Ansvarsfraskrivelse...1 1.1 Ansvarsfraskrivelse...1 1.2 Anvendelsesstatistik...1

Læs mere

Din brugermanual SONY ALPHA DSLR-A700 http://da.yourpdfguides.com/dref/1092791

Din brugermanual SONY ALPHA DSLR-A700 http://da.yourpdfguides.com/dref/1092791 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Brugervejledning TAL Evolution

Brugervejledning TAL Evolution 1 BRUGSVEJLEDNING TAL EVOLUTION Serienr.: Ejer: Forhandler: Brdr. A & O Johansen, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Forord TAL Evolution er startmodellen blandt de automatiske lasere. Her er THEIS ikke gået

Læs mere

Hurtig brugervejledning

Hurtig brugervejledning Hurtig brugervejledning Før du starter Om denne vejledning Parrot foretrækker at lægge brugervejledningerne ud online i stedet for at få dem trykt for at begrænse papirforbruget og af hensyn til miljøet.

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Phocos CML serie 5 20 A Laderegulator for 12/24 volt Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Side 1 Din nye CML laderegulator er en state-of-the-art regulator, som er udviklet

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro

Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro 1. Adgang til kablerne. A. Skruen i bunden løsnes og fjernes. B. Drej dækslet i bunden mod uret for at få adgang til kabler. 2. Montering af antenne. Fjern beskyttelseskappen

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Brugervejledning Dansk. Alarmenhed og Sensorplaster

Brugervejledning Dansk. Alarmenhed og Sensorplaster Brugervejledning Dansk Alarmenhed og Sensorplaster Brugervejledning Alarmenhed og Sensorplaster Dansk version 2008 Redsense Medical AB Box 287 SE-301 07 Halmstad Sverige www.redsensemedical.com RM-1-RM028

Læs mere

Installationsvejledning til Mobile iwl250g

Installationsvejledning til Mobile iwl250g Installationsvejledning til Mobile iwl250g Nets Denmark A/S Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.0 (2013-09-27). Software version 3.45. Vare nr.: R336-0128 1. Indledning Før

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 - Naturligvis Indholdsfortegnelse Ibrugtagning af din nye ABook notebook...3 Installation af styresystem...4 Backupprocedurer...5 Vedligeholdelse af batterier...6 Vedligehold...7 Vista Recoverysystem...8

Læs mere

Installationsvejledning til Mobile iwl220g

Installationsvejledning til Mobile iwl220g Installationsvejledning til Mobile iwl220g Nets Denmark A/S Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.0 (2013-09-27). Software version 3.45. Vare nr.: R336-0127 1. Indledning Før

Læs mere

1. Detaljeret beskrivelse

1. Detaljeret beskrivelse Digital Diktafon Indhold 1. Detaljeret beskrivelse... 3 2. Specifikation... 4 3. Sæt batterier i... 4 4. Anvendelse... 6 4.1. Tænd/Sluk... 6 4.2. Optagelse... 6 4.4.1 Vælg optagelsestilstand... 6 4.4.2

Læs mere

The world s favourite lock. User Manual. An ASSA ABLOY Group brand

The world s favourite lock. User Manual. An ASSA ABLOY Group brand The world s favourite lock User Manual An ASSA ABLOY Group brand 1 Tak for at de valgte Yale Doorman Denne manual, quick guiden og installations manualen, sikre at produktet anvendes sikkert og korrekt,

Læs mere

Installationsvejledning Mobile iwl220g

Installationsvejledning Mobile iwl220g Installationsvejledning Mobile iwl220g Nets Denmark A/S. Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.9 (2015-07-09). Software version 20.18. Vare nr.: R336-0121 1. Indledning Før Mobile

Læs mere

Brugermanual MP3 afspiller

Brugermanual MP3 afspiller Brugermanual MP3 afspiller Du kan downloade manualen via følgende link: http://www.accessionx.com/dow nload/manual_links/1331.pdf Importør: Accession ApS, Vandmanden 34, 9200 Aalborg SV 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

JABRA SPEAK 510. Brugervejledning. jabra.com/speak510

JABRA SPEAK 510. Brugervejledning. jabra.com/speak510 JABRA SPEAK 510 Brugervejledning jabra.com/speak510 2015 GN Netcom A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Jabra er et registreret varemærke tilhørende GN Netcom A/S. Alle andre varemærker heri tilhører de

Læs mere

Trådløst tastatur Med nøglebriklæser

Trådløst tastatur Med nøglebriklæser Trådløst tastatur Med nøglebriklæser Brugervejledning Venligst læs brugervejledningen inden montering og brug. KP700/DK-1401-1.0 Indholdsfortegnelse Introduktion Forord Medfølgende dele Produktoversigt

Læs mere

VT serien Dansk brugervejledning

VT serien Dansk brugervejledning VISICO VT-serien Ÿ Letvægtsmodel, kompakt og nem at betjene Ÿ Tydeligt digitaldisplay viser flashniveauet Ÿ CMS chipteknologi Ÿ Bowens type fatning til ekstraudstyr Ÿ Flashstyrken kan reguleres fra 1/1

Læs mere

Brugervejledning til Trådløst tastatur (SU-8W) 9233612 1. udgave

Brugervejledning til Trådløst tastatur (SU-8W) 9233612 1. udgave Brugervejledning til Trådløst tastatur (SU-8W) 9233612 1. udgave OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Vi, NOKIA CORPORATION, erklærer som eneansvarlige, at produktet SU-8W er i overensstemmelse med bestemmelserne

Læs mere

CR-415. www.denver-electronics.com www.facebook.com/denverelectronics

CR-415. www.denver-electronics.com www.facebook.com/denverelectronics CR-415 I N S T R U C T I O N M A N U A L B R U K S A N V I S N I N G BETJENINGSVEJLEDNING BEDIENUNGSANLEITUNG MANUAL DE INSTRUÇÕES INSTRUCCIONES DE USO K Ä Y T T Ö O H J E E T GEBRUIKERSHANDLEIDING I N

Læs mere

1 Pakke. Installationsvejledning. Farvestyring af LCD-farveskærm. Vigtigt

1 Pakke. Installationsvejledning. Farvestyring af LCD-farveskærm. Vigtigt Installationsvejledning Farvestyring af LCD-farveskærm Vigtigt Læs PRECAUTIONS (FORHOLDSREGLER), denne installationsvejledning og brugervejledningen på cd-rommen omhyggeligt for at blive fortrolig med

Læs mere

MM030 Sweex-videograbber med USB-stik

MM030 Sweex-videograbber med USB-stik MM030 Sweex-videograbber med USB-stik Tak, fordi du har købt dette Sweex-produkt. Her hos Sweex bestræber vi os altid på at udvikle pålidelige, funktionelle, driftsikre og brugervenlige produkter af høj

Læs mere

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning BeoLab 7-1 BeoLab 7-2 Vejledning Forholdsregler! Sørg for, at højttaleren placeres og tilsluttes i overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning. Forsøg aldrig at skille højttaleren ad. Alle

Læs mere

Digital Personvægt Lifezone Series Model: FW1302 BRUGSANVISNING

Digital Personvægt Lifezone Series Model: FW1302 BRUGSANVISNING Digital Personvægt Lifezone Series Model: FW1302 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Fitzone Wellness. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING CENTRALENHED

BRUGERVEJLEDNING CENTRALENHED BRUGERVEJLEDNING CENTRALENHED Side 1 til centralenhed Introduktion Centralenheden styres og indstilles via det online kontrolpanel. Det er centralenheden, som sender og modtager signaler fra alle sensorerne,

Læs mere

Figur 1 LetraTag Etiketteringsmaskine. Etiketudgang. LCD-display. Indstillinger Tænd-sluk Indsæt Annullér

Figur 1 LetraTag Etiketteringsmaskine. Etiketudgang. LCD-display. Indstillinger Tænd-sluk Indsæt Annullér Etiketudgang Indstillinger Tænd-sluk Indsæt Annullér Gem i hukommelse Genkald hukommelse LCD-display Afklipper Udskriv Format OK Navigation Num Lock CAPS Slet Mellemrumstast Backspace Strømstik Figur 1

Læs mere

Installationsvejledning Mobile iwl250g

Installationsvejledning Mobile iwl250g Installationsvejledning Mobile iwl250g Nets Denmark A/S. Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.9 (2015-07-09). Software version 20.18. Vare nr.: R336-0122 1. Indledning Før Mobile

Læs mere

Indholdsfortegnelse Om din nye etiketmaskine... 37 Sådan kommer du i gang... 37

Indholdsfortegnelse Om din nye etiketmaskine... 37 Sådan kommer du i gang... 37 34 Indholdsfortegnelse Om din nye etiketmaskine... 37 Produktregistrering...37 Sådan kommer du i gang... 37 Strømforsyning...37 Isætning af tapekassetter...38 Sådan bruges etiketmaskinen første gang...

Læs mere

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide SOUNDSTICKS WIRELESS Opsætningsguide 2 SOUNDSTICKS WIRELESS 1. Læs disse instruktioner. 2. Gem disse instruktioner. 3. Ret dig efter alle advarsler. 4. Følg alle instruktioner. 5. Anvend ikke dette apparat

Læs mere

lynstartvejledning GPS-AKTIVERET SPORTSUR MED TRÅDLØS SYNKRONISERING

lynstartvejledning GPS-AKTIVERET SPORTSUR MED TRÅDLØS SYNKRONISERING lynstartvejledning F O R E R U N N E R 4 1 0 GPS-AKTIVERET SPORTSUR MED TRÅDLØS SYNKRONISERING Advarsel Dette produkt indeholder et litiumionbatteri, som ikke kan udskiftes. Konsulter altid din læge, inden

Læs mere

Brugervejledning til Mini DVR Alarm

Brugervejledning til Mini DVR Alarm Brugervejledning til Mini DVR Alarm Indholdsfortegnelse Information om kameraet... 3 Grundlæggende funktioner.... 3 Diagram over kameraet.. 3 Kameraets tilslutninger samt indikatorer... 4 Knapper på kameraets

Læs mere

Dell Latitude E7240/E7440

Dell Latitude E7240/E7440 Dell Latitude E7240/E7440 Oplysninger om installation og funktioner Angående advarsler ADVARSEL: ADVARSEL! angiver risiko for tingskade, personskade eller død. Latitude E7240 Set forfra og bagfra Figur

Læs mere

GA-1 Alarmenhed til fedtudskillere Installations- og betjeningsvejledning

GA-1 Alarmenhed til fedtudskillere Installations- og betjeningsvejledning Labkotec Oy Myllyhaantie 6 FI-33960 PIRKKALA FINLAND Tlf.: +358 29 006 260 Fax: +358 29 006 1260 19.9.2014 Internet: www.labkotec.com 1/11 GA-1 Alarmenhed til fedtudskillere Copyright 2043 Labkotec Oy

Læs mere

Jabra BT2046 BRUGERVEJLEDNING JABRA BT2046 1. jabra

Jabra BT2046 BRUGERVEJLEDNING JABRA BT2046 1. jabra Jabra BT2046 jabra BRUGERVEJLEDNING JABRA BT2046 1 INDHOLDSFORTEGNELSE TAK...2 OM JABRA BT2046...2 HEADSETFUNKTIONER...3 KOM I GANG...3 OPLADNING AF HEADSETTET...4 TÆND/SLUK HEADSETTET...4 PARRING MED

Læs mere

Overvågningskamera Model 2472

Overvågningskamera Model 2472 Overvågningskamera Model 2472 Januar 2010 Indhold: A. Pakkens indhold 3 B. Beskrivelse af produktet 4 C. Forklaring til produktet 6 D. Montering 13 E. Ibrugtagen - indstilling 14 F. Indstilling valg af

Læs mere

Så avanceret, at vi var nødt til at oprette en ny kategori

Så avanceret, at vi var nødt til at oprette en ny kategori Mød VT02 Visuelt IR termometer Så avanceret, at vi var nødt til at oprette en ny kategori Et fejlfindingsværktøj med et infrarødt varmekort. Se mere end temperatur Det nye VT02 Visuelt IR termometer bygger

Læs mere

FAQ. 6. Er lithium-ion batterier klassificeret som farligt gods? Ja, jf. lovgivningen er lithion-ion batterier klassificeret som farligt gods.

FAQ. 6. Er lithium-ion batterier klassificeret som farligt gods? Ja, jf. lovgivningen er lithion-ion batterier klassificeret som farligt gods. FAQ Generel information om Leitz mobilladere: 1. Hvor længe holder 3-i-1 lader/transportable USB lader: Alle Leitz ladere er traditionelle batterier som typisk anvendes i laptops, smartphones og lignende

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Quick Guide. Hvad er inkluderet Kassen med din Fitbit Aria indeholder:

Quick Guide. Hvad er inkluderet Kassen med din Fitbit Aria indeholder: Hvad er inkluderet Kassen med din Fitbit Aria indeholder: Fitbit Aria Wi-Fi Smart Scale 4 AA batterier, der allerede er installeret Aria Quick Start Guide Sådan kommer du i gang Din Aria skala leveres

Læs mere

Universel, professionel lynoplader. Håndbog MD 13482

Universel, professionel lynoplader. Håndbog MD 13482 Universel, professionel lynoplader Håndbog MD 13482 Indholdsfortegnelse Sikkerhedsanvisninger... 2 Elektriske apparater er ikke legetøj... 2 Fejl... 3 Rengøring og vedligeholdelse... 4 Om dette apparat...

Læs mere

HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING

HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING KOMMANDOOVERSIGT TIL BRUG PÅ WINDOWS COMPUTERE MED JAWS INTRODUKTION: Brailliant displays har indbygget BlueTooth og USB. BlueTooth anvendes til at forbinde

Læs mere

UPPLEVA Tv og lydsystem

UPPLEVA Tv og lydsystem 27_015 UPPLEVA Tv og lydsystem Livet i hjemmet stiller store krav til tv og lydsystemer hver dag. UPPLEVA er testet i henhold til standarderne ved privat brug i hjemmet og opfylder de høje krav, vi stiller

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

61671 Manual MANUAL og foto og varenr

61671 Manual MANUAL og foto og varenr 61671 Manual MANUAL og foto og varenr Stavblender LACOR 700W H.W.Larsen A/S Slagterboderne 15-21, Kødbyen 1716 København V Telefon: 3324 1122 www.hwl.dk / salg@hwl.dk EN SIMPEL MANUAL MED VIGTIGE INFORMATIONER!

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Issued by Gigaset Communications GmbH Schlavenhorst 66, D-46395 Bocholt Gigaset Communications GmbH is a trademark licensee of Siemens AG

Issued by Gigaset Communications GmbH Schlavenhorst 66, D-46395 Bocholt Gigaset Communications GmbH is a trademark licensee of Siemens AG s Issued by Gigaset Communications GmbH Schlavenhorst 66, D-46395 Bocholt Gigaset Communications GmbH is a trademark licensee of Siemens AG Gigaset Communications GmbH 2008 All rights reserved. Subject

Læs mere

Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122

Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122 Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122 B 1 D C E A 2.0. udgave A C D 2 F E G B 4 4 3 3 5 7 8 6 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People og logoet

Læs mere

Dockingstation med forstærker til ipod/iphone

Dockingstation med forstærker til ipod/iphone Dockingstation med forstærker til ipod/iphone D2 Brugsanvisning Dockingstation med forstærker til ipod/iphone ADVARSEL: Anvend ikke dette (polariserede) stik med en forlængerledning, stikdåse eller en

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE

SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE Meddelelse om varemærker SMART Ink, SMART Meeting Pro, smarttech, SMART-logoet og alle SMART-sloganer er varemærker eller registrerede

Læs mere

Kom godt igang med DS-101g+ Disk Station. (installations vejledning)

Kom godt igang med DS-101g+ Disk Station. (installations vejledning) Kom godt igang med DS-101g+ Disk Station (installations vejledning) Bemærk Venligst se Chapter 2 Get to Know the Hardware i den engelske User s Guide for detaljeret beskrivelse af knapperne samt LEDs funktioner.

Læs mere

Reguleringssystem EnergyLogic Touchline Wave

Reguleringssystem EnergyLogic Touchline Wave Reguleringssystem EnergyLogic Touchline Wave BRUGERMANUAL TIL iphone APP ØKOENERGI- OG SANITETSSYSTEMER Roth A/S Centervej 5 3600 Frederikssund Telefon: +45 47380121 Fax: +45 47380242 E-Mail: service@roth-nordic.dk

Læs mere

Trip 2, 2L, 3 og 5W Brugermanual. DANSK

Trip 2, 2L, 3 og 5W Brugermanual. DANSK Trip 2, 2L, 3 og 5W Brugermanual. DANSK VELKOMMEN. Tak, fordi du har købt en Bontrager Trip - computer. Vi håber, at denne computer vil give dig mange kilometers fornøjelser. Din Trip-computer indeholder

Læs mere

Installationsmanual Trådløs Dørsensor Optisk

Installationsmanual Trådløs Dørsensor Optisk Trådløs Dørsensor Optisk Indholdsfortegnelse KOM GODT I GANG... 3 UDPAKNING... 3 MONTERING... 3 INSTALLATION AF BATTERIER... 4 EFTER INSTALLATION AF BATTERIER... 5 TEST AF DØRSENSOREN... 5 RESET TIL FABRIKSINDSTILLINGER...

Læs mere

GA-2 Alarmenhed til fedtudskillere med to sensorer Installations- og betjeningsvejledning

GA-2 Alarmenhed til fedtudskillere med to sensorer Installations- og betjeningsvejledning Labkotec Oy Myllyhaantie 6 FI-33960 PIRKKALA FINLAND Tlf.: + 358 29 006 260 Fax: + 358 29 006 1260 19.1.2015 Internet: www.labkotec.fi 1/12 GA-2 Alarmenhed til fedtudskillere med to sensorer Copyright

Læs mere

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE

DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W. Vejledning 1. BESKRIVELSE DC/AC-OMFORMER EFFEFT: WP 150 W (SOFTSTART) WP 300 W WP 600 W Vejledning 1. BESKRIVELSE 2. FORBINDELSER Den røde ledning forbindes fra batteriets plusklemme til omformerens plusklemme (rød forbindelse)

Læs mere

BLUETOOTH SPEAKER BLUEBEAT GSB 110

BLUETOOTH SPEAKER BLUEBEAT GSB 110 BLUETOOTH SPEAKER BLUEBEAT GSB 110 DA 2 8 + A AUX IN MICRO USB 3 5 OPSÆTNING OG SIKKERHED 5 RF eksponeringsadvarsel 5 Vigtige oplysninger og advarsler om batteri 6 OVERSIGT 6 Kompabilitet af Bluetooth-enhed

Læs mere

AccuRead OCR. Administratorvejledning

AccuRead OCR. Administratorvejledning AccuRead OCR Administratorvejledning April 2015 www.lexmark.com Indhold 2 Indhold Oversigt...3 Understøttede programmer...3 Understøttede formater og sprog...4 OCR-ydeevne...4 Eksempeldokumenter...6 Konfiguration

Læs mere

lynreferencevejledning Edge 605/705 GPS-AKTIVERET CYKELCOMPUTER

lynreferencevejledning Edge 605/705 GPS-AKTIVERET CYKELCOMPUTER lynreferencevejledning Edge 605/705 GPS-AKTIVERET CYKELCOMPUTER MB Advarsel: Dette produkt indeholder et litiumionbatteri. Se guiden Vigtige oplysninger om sikkerhed og produkter i æsken med produktet

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR BeoLab 1 Brugervejledning BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan du samler BeoLab 1 højttalersøjlen

Læs mere

LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB

LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB Bemærk venligst! Udsæt ikke Sweex Wireless 300N Adapter USB for ekstreme temperaturer. Placér ikke adapteren i direkte sollys eller i nærheden af radiatorer eller

Læs mere

Installationsvejledning Countertop ict250eg

Installationsvejledning Countertop ict250eg Installationsvejledning Countertop ict250eg Nets Denmark A/S. Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.9 (2015-07-09). Software version 20.18 Vare nr.: R336-0120 1. Indledning Før

Læs mere

WT-1011RC Programmer User Guide

WT-1011RC Programmer User Guide WT-1011RC Programmer User Guide Firmware Version 1.9 Note: 1. Information in this manual is subject to change without notice and does not represent a commitment of manufacturer. 2. Manufacturer shall not

Læs mere

Dansk. Multifunktionelt. Zoom Digitalkamera. Betjeningsvejledning

Dansk. Multifunktionelt. Zoom Digitalkamera. Betjeningsvejledning Dansk Multifunktionelt Zoom Digitalkamera Betjeningsvejledning ii INDHOLD Oversigt over knapper og funktioner... 1 Ikoner på LCD-displayet... 2 Klargøring... 2 Isætning af batterier... 2 Isætning af SD/MMC-kort...

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere