Udvikling af særboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af særboliger"

Transkript

1 Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig fysisk teknisk analyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Laura Helene Højring

2 Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk: Kuben Management Fotografier: Kuben Management, hvor andet ikke er angivet Publikationen er tilgængelig på følgende hjemmesider: Realdanias hjemmeside: Københavns Kommunes hjemmeside: Kubens hjemmmeside: Projektet er støttet af Realdania MANAGEMENT Jarmers Plads 2 Postboks København C

3 Fysisk teknisk analyse Forord Den fysisk tekniske analyse er én af tre baggrundsanalyser i projekt Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig. Projektet, der er finansieret af Realdania, er gennemført af Kuben Management i samarbejde med Københavns Kommune. Med udgangspunkt i Den fysisk tekniske analyse og to andre baggrundsanalyser af særboliger permanente og egne boliger med tilknyttet støtte udledes anbefalinger til hvilke forhold, der skal overvejes og tages stilling til i forbindelse med etablering og drift af særboliger til hjemløse og andre udsatte. Anbefalingerne præsenteres i en særskilt tværgående rapport. I denne analyse sættes der fokus på boligernes fysiske kvalitet og dennes påvirkning på beboernes trivsel. Trivselsanalyse Tværgående rapport Institutionel analyse Fysisk teknisk analyse Figur 1: Model over relationen mellem hovedrapporten og de 3 baggrundsanalyser. Der kan læses mere om det samlede projekt i bilag 3. Som led i udviklingen af projektet har der været tilknyttet et videnspanel af fagfolk med speciale på området indenfor arbejdet med boliger til socialt udsatte voksne. Disse mennesker har løbende været involveret i udviklingen af projektet og bidraget med deres faglige nuancer og erfaringer fra arbejde med målgruppen. Jeg vil takke for deres engagement i opgaven, som har været med til at sikre projektet en faglig robusthed og kvalitet. Herudover vil jeg gerne takke de beboere, som har lagt bolig til vores besøg, og som har delt ud af deres personlige erfaringer med at bo i disse boliger, og til støttepersonalet som har brugt tid på at sætte os grundigt ind i forholdene omkring boligernes fysiske og tekniske kvaliteter ude omkring i de forskellige bebyggelser. Og desuden til boligorganisationerne som alle har været meget hjælpsomme med at svare på vores spørgsmål. Laura Helene Højring November

4 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 4

5 Fysisk teknisk analyse INDHOLD Indledning 9 Kapitel 1 Analysens design og metode 15 Analysens tre dele 15 Metode 17 Kapitel 2 Optik 21 Hvordan bliver en bolig et hjem? 21 Kapitel 3 Målgruppen 27 Målgruppens behov 28 Beboernes økonomi 30 Kapitel 4 Placering 35 Geografisk kontekst 35 Forskellen på etagebyggeri og skæve huse 36 Social kontekst 39 Kapitel 5 Støttepersonalets faciliteter 41 Den lokale forankring 41 Støttepersonalets behov 42 Faciliteternes karakter 43 5

6 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Kapitel 6 Fysiske rammer for fællesskab 47 Spontane møder 47 Fælleslokaler 51 Kapitel 7 Planløsning 57 Opdeling af funktioner 57 Indretning 59 Tilgængelighedsproblematik 67 Kapitel 8 materialer og vedligeholdelse 69 Materielle og tekniske løsninger 73 Kapitel 9 Skæve huse 79 Kapitel 10 Konklusion 85 Litteraturliste 97 bilag 101 Bilag 1 Fakta om besigtigede cases 103 Bilag 2 Beskrivelser af besigtigede cases 137 Bilag 3 Om projektet 159 6

7 Fysisk teknisk analyse 7

8 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Begrebsafklaring Særbolig. Bolig med egen indgang, køkken og bad. Beboerens ret til boligen er sikret ved en lejekontrakt, og boligen er permanent. Beboeren tilbydes støtte i hverdagen fra socialfagligt støttepersonale. Den fysiske platform for mødet mellem beboer og støttepersonale er ofte fælles- eller kontorlokaler, der etableres i forlængelse af og dermed som supplement til de individuelle boliger. Skæve huse 1. En undergruppering af særboliger opført under en specifik støtteordning; Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til socialt udsatte grupper. Ordinær bolig. En almindelig bolig, hvor beboerens ret til boligen er sikret ved en lejekontrakt, et andelsboligbevis eller et skøde. Botilbud. Boform under Serviceloven. Der skelnes mellem midlertidige botilbud under 110 og længerevarende botilbud under 107 eller

9 Fysisk teknisk analyse Indledning Særboliger et boligkoncept til udsatte Særboliger er et boligkoncept til særligt udsatte, eksempelvis hjemløse, misbrugere og psykisk syge baseret på individuelle boliger med egen indgang, køkken og bad. Særboliger etableres typisk som almene boliger, og beboernes formelle ret til boligen sikres i kraft af en lejekontrakt. Der er tale om permanente boliger, som mange gange etableres i ordinære boliger og boligområder. Særboliger kan dog også oprettes som skæve huse, solitære enkelt- eller dobbelthuse til mennesker, hvis adfærd kræver højere til loftet og derfor ikke kan rummes i en almindelig etagebebyggelse 1. Det særlige ved boligerne er, at beboerne tilbydes støtte i hverdagen. Med særboliger er der således tale om en koordineret indsats, hvor der samtidigt visiteres til en bolig og støtte i hverdagen. Støttepersonalet er oftest tilstede og synligt i det boligområde, hvor særboligerne er placeret, idet der i forlængelse af boligerne typisk etableres fællesrum eller lignende lokaler, der blandt andet fungerer som base for mødet mellem beboere og støttepersonale. Holdningsskifte fra institution til egen bolig Det er ikke et nyt problem, at der er nogle mennesker, som har svært ved at håndtere det at bo i og fastholde sin bolig, men måden samfundet håndterer denne problematik på er under stadig udvikling. Siden midten af 90 erne har spørgsmålet om socialt udsattes boligsituation i stigende grad været på den politiske dagsorden. I den forbindelse er der kommet øget fokus på behovet for at skabe alternativer til de traditionelle botilbud, som tilbydes i form af herberger og psykiatriske bocentre. Disse kollektive og institutionslignende boformer skaber sjældent gode rammer for et selvstændigt og individuelt liv for beboerne. Med udvikling af alternative boligløsninger til særligt udsatte tilstræbes det, at mennesker, som ellers ville være nødsaget til at bo på forskellige former for botilbud eller på gaden, fordi de ikke på egen hånd kan fastholde en ordinær bolig, får mulighed for at bo i deres egen bolig under trygge forhold både for dem selv og for de naboer, som bor omkring dem. Særboligerne er en af konsekvenserne af denne udvikling, og som denne rapport viser en god mulighed for, at beboerne kan leve et selvstændigt liv og føle tryghed omkring deres boligsituation på grund af den støtte, i hverdagen de kan få fra støttepersonalet. Særboligernes fysiske udformning Et af de initiativer som har bidraget til etableringen af særboliger igennem de sidste 1 Definitionen skæve huse bruges i denne rapport om nybyggede bebyggelser med en gruppe af mindre boliger, men betegnelsen skæve huse dækker i almindeligvis alle typer bebyggelse, og herunder også ommærkning af eksisterende byggeri, som er etableret med støtte fra Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper. 9

10 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 10 år, er Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper 2, der blev oprettet i Formålet med denne forsøgsordning har været gennem praktisk erfaring at indsamle viden, som kunne bidrage til at stimulere udviklingen af alternativer til det traditionelle boligmarked. Puljen, der blev etableret med udgangspunkt i almenboligloven 3, og som i 2008 blev gjort permanent, har i perioden resulteret i, at der er blevet etableret adskillelige bebyggelser med alternative boliger til udsatte rundt i landet. Der har primært været tale om etablering af mindre bebyggelser med fritliggende huse, der populært omtales som skæve huse, hvortil der knyttes støttepersonale, som typisk betegnes sociale viceværter. Det store fokus, der har været på skæve huse i bl.a. medierne, har betydet, at denne type boliger er blevet synonymet med boliger til socialt udsatte de seneste år. De skæve huse er en form for supplement til udbuddet af boliger til udsatte, og ud over dem findes der en række andre boligtyper, der er etableret som en del af det traditionelle boligmarked. En samlet betegnelse for sådanne individuelle boliger med tilknyttet støtte er særboliger. Særboliger er således et boligkoncept målrettet særligt udsatte voksne, som har behov for støtte i hverdagen for at kunne trives i og fastholde deres bolig. Når der i denne analyse tales om særboliger, refereres der til alle boliger på landsplan, som ligger inde under denne definition. Boligernes type, placering og udformning er meget varierende, og der er stor forskel på støttepersonalets normering såvel som de fællesfaciliteter, der er placeret i bebyggelserne. Der kan overordnet skelnes mellem to typer af særboliger, henholdsvis særboliger etableret i den allerede eksisterende boligmasse og særboliger etableret i enheder med skæve huse. Boliger etableret i etagebyggeri Særboliger, der er etableret i den eksisterende boligmasse, kan være organiseret som opgangsfællesskab, etagefællesskab eller som solitært placerede lejligheder spredt rundt i en bebyggelse. Boligerne er oftest 1-værelses lejligheder, enkelte er 2 værelses, men i alle tilfælde har de eget køkken og bad. Der er stor variation i de typer af bebyggelser, som disse boliger er etableret i, hvad angår de personale- og fællesfaciliteter, som er tilknyttet boligerne, samt bebyggelsernes bymæssige placering. Skæve huse De skæve huse er tænkt som en boligtype, der er tilpasset den del af målgruppen, som ikke kan eller ønsker at bo i den traditionelle boligmasse. Skæve huse er oftest organiseret som enkelt- eller dobbelthuse samlet i mindre enheder med 8 til 12 2 Etableret af det tidligere By- og Boligministerium. 3 Lov om almene boliger m.m. i Lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 samt bekendtgørelse nr. 599 af 19 juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. 10

11 Fysisk teknisk analyse A B 3. sal C 2. sal 1. sal Stuen Bolig Udendørs fællesarealer Fælleslokaler Personalefaciliteter Tre forskellige typer af særboliger etableret i etagebyggeri. A: etagefællesskab, B: opgangsfællesskab og C: solistlejligheder beliggende spredt i en bebyggelse METER A B C D Fire forskellige typer af særboliger etableret som skæve huse. A: Dobbelthuse, B: Boliger samlet under et tag, C: Boliger samlet som rækkehuse og D: solitære huse METER METER

12 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig boliger. Disse boliger er med enkelte undtagelser 1-rums boliger med eget køkken og bad. Bebyggelser med skæve huse er ofte placeret i udkanten af boligområder i byerne, på restområder, i industriområder eller på andre steder, hvor det er muligt at bygge nyt forholdsvis tæt på byen. Eksisterende viden De evalueringer, der tidligere er blevet udgivet indenfor særboligeområdet, har primært koncentreret sig om de skæve huse. Bortset fra publikationen Sociale boformer, Boformer for psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere, samt socialt udstødte og hjemløse (Jensen et al 1997), som evaluerer forskellige former for sociale boligbyggerier, er de eksisterende evalueringer fokuseret på enten det fysiske eller det sociale og samfundsmæssige aspekt af de skæve huse. De evalueringer af de skæve huse, som fortrinsvis er inddraget i forbindelse med denne undersøgelse, er Per Lorang Sørensens Skæve Huse til skæve eksistenser (2001). Bascon og Casas rapporter for Socialministeriet Boliger og hjem for særligt udsatte (2004 og 2006) og De skæve huse i Københavns Kommune, Evaluering af økonomiske, fysiske og tekniske forhold, som blev udgivet af Kuben Byfornyelse Danmark i Evalueringerne af de eksisterende skæve huse lægger alle op til, at boligerne som koncept og idé er vellykket, men at de er præget af en række problemer, som bør løses, når man i fremtiden skal bygge flere af denne type særboliger. Da forsøgsordningen nu er afsluttet og overgået til at være en permanent ordning, er det et passende tidspunkt at sammendrage de erfaringer, der indtil videre er blevet gjort med de skæve huse. For at skabe et helhedsbillede af særboligkonceptet, som kan danne grundlag for fremtidige prioriteringer på området, vil denne undersøgelse fokusere på både de boliger, som er etableret i eksisterende og nybygget etagebyggeri, og bebyggelserne med skæve huse. En analyse af særboligernes fysiske og tekniske forhold Særboligen, som fysisk ramme for beboernes hverdag har stor betydning for deres mulighed for at trives i og fastholde boligen. Der er tale om mennesker, som ofte tidligere har levet et omtumlet liv med en broget boligkarriere. En del har til tider boet på gaden. Den rette bolig kan bidrage positivt til beboernes følelse af at være en integreret og accepteret del af samfundet og give dem mulighed for at leve på lige vilkår med resten af befolkningen. Denne analyse fokuserer på, hvordan forhold som boligernes placering, udformning og kvalitet påvirker beboernes daglige trivsel og dermed deres muligheder for at føle sig tilpas og hjemme, der hvor de bor. Analysen kigger desuden på støttepersonalets faciliteter, og hvordan disse støtter op omkring deres arbejdssituation. Støttepersonalets tilstedeværelse ude i bebyg- 12

13 Fysisk teknisk analyse gelserne er et centralt forhold omkring særboligerne, og de faciliteter, der etableres til støttepersonalet, har således både konsekvens for beboernes hverdagsliv og for støttepersonalets arbejdsforhold. 13

14 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 14

15 Kapitel 1 - Analysens design og metode Kapitel 1 Analysens design og metode Denne rapport undersøger, hvordan særboligerne som fysisk ramme og base kan give beboerne de bedste muligheder for skabe et hjem i deres bolig, og samtidig hvordan der rent fysisk kan skabes en platform for, at støttepersonalet kan yde den bedste støtte for beboerne. For at belyse disse forhold ud fra en funktionel, såvel som en social og velfærdsmæssig vinkel, er undersøgelsen bygget op i tre dele: Analysens tre dele Med hvilken optik kan boligernes kvalitet vurderes? I den første del præsenteres den optik, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Optikken bygger på en række parametre, som tilsammen danner den helhed, en bolig skal kunne opfylde for i bedst muligt omfang at fungere som et hjem for beboeren. Optikken er således en definition på, hvad en bolig er både i mental og fysisk forstand. I analysen anvendes optikken som målestok for, hvorvidt boligernes fysiske forhold opfylder beboernes behov set fra deres eget synspunkt såvel som fra et arkitektfagligt og samfundsmæssigt perspektiv. Analysens optik er bygget op af to dele, hvoraf den første tegner et billede af de velfærdsmæssige forhold en bolig skal opfylde for, at man som beboer kan falde til ro og føle sig hjemme. Disse parametre bygger således på en kombination af beboernes egne udsagn og en socialfaglig og samfundsmæssig vurdering af de forhold, som i særdeleshed har indflydelse på boligens mulighed for at fungere som et hjem. Den anden del af optikken kigger på de fysiske krav en bolig som et minimum bør leve op til i forhold til plads og funktionalitet. Hvad er målgruppens behov? Den anden del har til formål at skabe større forståelse for målgruppens behov som udgangspunktet for at kunne evaluere særboligernes kvalitet. Målgruppen består af en gruppe mennesker, hvis behov er meget forskellige både her og nu, når de flytter ind, men også på længere sigt fordi deres behov ofte ændrer sig i den periode, de bor i boligen. Disse forskelle betyder, at der er behov for at vide, hvordan sådanne ændringer influerer på beboernes boligbehov og dermed hvilke krav, beboerne hver især stiller til boligens placering og udformning. Det er dog ikke kun beboernes behov i forhold til boligens funktionalitet, som har konsekvens for, hvordan boligerne kan og bør se ud, men i høj grad også de økonomiske rammer beboerne har til rådighed, når der skal betales husleje. 15

16 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Analyse af udvalgte særboliger Tredje del af rapporten præsenterer en konkret undersøgelse af de fysiske og tekniske forhold i en række udvalgte særboliger. De forhold, der undersøges er: Boligernes placering i byen, bebyggelsesplan og boligernes nære omgivelser De bymæssige omgivelser spiller en stor rolle for beboernes hverdagsliv. Boligerne undersøges i forhold til deres placering i byen og i forhold til overordnede betragtninger omkring bebyggelsernes placering i byens sociale kontekst. Det undersøges, hvordan placeringen af boligerne er koblet på byens faciliteter så som indkøbsmuligheder og offentlig trafik. Herudover kigges der på bebyggelsesplaner og boligernes relation til de omkringliggende bygninger. Støttepersonalets faciliteter Undersøgelsen af støttepersonalets faciliteter fokuserer på disse rums kvalitet som ramme omkring støttepersonalets arbejde. Der ses på deres udformning i forhold til behovet for at kunne arbejde med administrative opgaver, have fortrolige samtaler internt mellem støttepersonalet og med beboerne, og på udformning og kvalitet af de rum, som etableres til ophold og samvær af social karakter. Fællesarealer og fælles friarealer Her ligger fokus på at undersøge hvilke arealer der findes i bebyggelserne for ophold og samvær for beboerne og støttepersonalet. Rum udover de enkelte boliger, hvor beboerne kan mødes omkring sociale aktiviteter, og rum som giver mulighed for at beboere og støttepersonale kan mødes spontant under uformelle rammer. Der lægges vægt på både de indendørs rum og dem, som skabes udenfor og omkring boligerne. Boligernes planløsning Under dette tema undersøges nogle af de forhold, som går igen i boligernes udformning og design. Det handler om boligernes funktionalitet i forhold til deres planløsning og muligheden for, at man som beboer kan indrette sig på en hensigtsmæssig måde. Desuden vil relevante løsninger med hensyn til boligens funktioner blive belyst, herunder køkkenfaciliteter, plads til opbevaring, badeværelsesindretning, indgangsforhold m.v. Boligernes materielle stand og kvalitet Der er stor forskel på den materielle kvalitet af særboligerne, og under dette tema undersøges nogle af de materielle og tekniske løsninger samt problemer, som er af særlig betydning for boligernes kvalitet. Det drejer sig om boligernes bygningsmæssige kvalitet og om den vedligeholdelse, som foretages i de forskellige bebyggelser. 16

17 Kapitel 1 - Analysens design og metode Disse fem områder vurderes med baggrund i målgruppens behov og med optikkens parametre som målestok for i hvilket omfang, det enkelte fokusområde lever op til målsætningen med boligerne. Fokusområderne er delt op i fem kapitler, som hver især beskriver et fokusområde ud fra særboligerne set som et samlet koncept og desuden med fokus på de forskelle, der kan være mellem særboliger etableret i eksisterende eller nybygget etagebygger samt i boliger etableret som bebyggelser med skæve huse. Særlige udfordringer i forbindelse med skæve huse Den del af undersøgelsen afsluttes med et afsnit, som beskæftiger sig specifikt med de skæve huse. De skæve huse er en forholdsvis ny type boliger henvendt til målgruppen, der jf. indledningen, er blevet udviklet som et resultat af den forsøgsordning, som blev vedtaget i 1999 til etablering af boliger for socialt udsatte. Målsætningen med de skæve huse har fra udgangspunktet været at skabe boliger med højere til loftet, end der er i den øvrige boligmasse, og som fungerer som et alternativ til de boliger, som målgruppen ellers tilbydes. Dette mål har resulteret i, at konceptet omkring boligerne fortrinsvis er blevet udviklet som nybyggede selvstændige bebyggelser bestående af et mindre antal boliger. Nybyggeri i denne størrelsesorden betyder, at de skæve huse står overfor store udfordringer i forhold til deres placering og i forhold til at få de økonomiske rammer til at hænge sammen, således at man kan bygge boliger af en passende kvalitet. Undersøgelsen belyser forsøgsordningens målsætning for udviklingen af de skæve huse, og hvordan de nuværende bebyggelser har levet op til disse mål. Der er særligt fokus på de barrierer, der har været for at realisere projekterne, som især drejer sig om placeringen af bebyggelserne og de økonomiske rammer, der har været for byggeriets etablering såvel som den langsigtede drift. Metode Undersøgelsen af de fysiske og tekniske forhold omkring særboligerne bygger først og fremmest på besigtigelser af udvalgte bebyggelser forskellige steder i landet, og disse observationer har givet det grundlæggende kendskab til boligernes karakter og kvalitet. I forbindelse med besigtigelserne er foretaget semistrukturerede interviews med enkelte beboere, sociale viceværter og støttepersonale. Som supplement til besigtigelserne er undersøgelsen stærkt funderet i den empiriindsamling, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008), hvor et stort antal beboere, støttepersonale og ledere er interviewet med henblik på at undersøge beboernes trivsel, og hvor en del af den indsamlede empiri er koncentreret omkring boligernes fysik og dennes påvirkning på beboerne. 17

18 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Solistboliger Etagefællesskab Opgangsfællesskab Skæve huse Oversigt over de bebyggelser, der er besigtiget i forbindelse med denne undersøgelse. Foto nederst til højre er venligst udlånt af Ole Nielsen. 18

19 Kapitel 1 - Analysens design og metode Det er således det empiriske materiale fra besigtigelserne og Trivselsanalysen, som tilsammen har dannet basis for undersøgelsen af målgruppens behov og særboligernes opfyldelse af disse behov. Herudover er undersøgelsen suppleret med empirisk materiale fra Den institutionelle analyse (Bisballe 2008) i de tilfælde, hvor der har været behov for at inddrage viden om den kommunale sektors erfaringer med målgruppen generelt og i særdeleshed med deres erfaringer omkring etablering af skæve huse. Der er desuden inddraget sekundær empiri fra tidligere evalueringer på området og anden faglitteratur, som diskuterer sammenhængen mellem boligens fysik og beboerens helbred. Udvælgelse af casebebyggelser Københavns Kommune er valgt som den primære case for undersøgelsen. Her har man pr. 1. maj 2008 etableret 186 særboliger til målgrupperne sindslidende, hjemløse og misbrugere, og 41 af disse er etableret som skæve huse. Særboligerne er alle etableret i samarbejde med almene boligorganisationer, og det er således de almene boligorganisationer, der fungerer som boligudbyder og ansvarlige for drift og vedligeholdelse af boligerne. Kommunen har ansvaret for at stille støttepersonalet til rådighed og har som udgangspunkt 100% anvisningsret til boligerne, baseret på samarbejdsaftaler med de enkelte boligselskaber. Boligerne er etableret efter almenboligloven, som boliger etableret i eksisterende boligbygger, som nybygget etagebyggeri eller nybyggeri i form af bebyggelser med skæve huse. Størstedelen af særboligerne er etableret i lejligheder i ordinære boligområder, kun bebyggelserne med skæve huse er placeret på områder separat fra den øvrige boligmasse. De udvalgte københavnske cases er valgt, så de tilsammen repræsenterer bredden i det udbud af boliger, Københavns Kommune tilbyder. Boligerne er derfor valgt med henblik på at vise forskellighederne indenfor boligernes bymæssige placeringer, de forskellige typer af bebyggelser der findes og de forskelle, der er på bebyggelsernes tilknytning til støttepersonalet. De udvalgte cases genfindes i Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008). For at udbrede undersøgelsen til et nationalt niveau er der desuden foretaget besigtigelser af udvalgte referenceprojekter etableret andre steder i landet. Disse besigtigelser har koncentreret sig om forskellige typer af bebyggelser med skæve huse for yderligere at belyse de problematikker, som er blevet ekspliciteret i undersøgelsen af de skæve huse i København. Referenceprojekterne har til formål at perspektivere de forhold, som gør sig gældende i etableringen og den løbende drift af disse boliger og skal give et billede af, hvordan de forhold, der bygges under andre steder i landet, influerer på boligernes karakter. For at opnå en bredde i den geografiske spredning er der valgt bebyggelser, som ligger i Århus, Holstebro, Fredericia, Odense og Guldborgsund kommuner. Flere detaljer om de enkelte bebyggelser kan ses i bilag 1 fakta om bebyggelserne og bilag 2 Beskrivelser af de københavnske cases. 19

20 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 20

21 Kapitel 2 - Optik Kapitel 2 Optik I dette kapitel præsenteres den optik, som har været målestok for undersøgelsen af særboligernes fysiske og tekniske forhold. Optikken er bygget op af to dele. Den første del giver et billede af de parametre, som bør være opfyldt for, at man som beboer kan trives i sin bolig og føle sig hjemme. Den anden del giver et billede af de fysiske minimumskrav, vi normalt stiller til en bolig i forhold til dens rummelighed og funktionalitet, og som derfor også skal være opfyldt af en særbolig, for at man kan forudsætte, at boligen vil fungere hensigtsmæssigt for sin beboer. Optikken for undersøgelsen er som udgangspunkt udarbejdet for at kunne problematisere de forhold, evalueringen af boligerne har bragt på banen. Behovet for en særlig optik er opstået ud fra en oplevelse af, at det ikke udelukkende kan anses for et succeskriterium, at beboerne siger deres bolig er god, fordi de boligtyper, de ofte har som sammenligningsgrundlag, i mange tilfælde er af en dårligere kvalitet end deres nuværende bolig. Derfor er der behov for at supplere beboernes individuelle holdning til boligens kvalitet med en fagligt funderet viden og et bredere kendskab til, hvad der er rimelige og gode forhold at bo under, for at vi kan vurdere, om boligerne lever op til deres målsætning i et bredere perspektiv. Hvordan bliver en bolig et hjem? Vurderingen af kvaliteten af en bolig for psykisk syge, misbrugere eller hjemløse er i mange tilfælde præget af fordomme og misforståelser omkring disse menneskers boligbehov som værende anderledes end andre menneskers. Med anderledes forstået på den måde, at deres bolig ikke behøver at være ligeså god, stor eller pæn at kigge på, som det vi andre normalt vil forvente af vores egen bolig. Opfattelser, som bygger på en sammenligning af deres nuværende boligforhold med de forhold de tidligere i deres liv har boet under, hvilket vil sige botilbud som herberg og psykiatriske bocentre, på sofaen hos venner og familie eller på gaden. En sammenligning som resulterer i, at stort set hvilken som helst form for egen bolig vil være en forbedring af tidligere forhold, og en sammenligning som til stadighed bekræftes af målgruppen selv, hvor udtalelser som: Det er i hvert fald bedre end at bo på gaden eller Jeg har da i det mindste tag over hovedet er almindeligt forekommende. En forstander på et af Københavns herberger har udtrykt det: Hvorfor skal den dårligste del af befolkningen have de dårligste forhold at bo under? Spørgsmålet er, om man ikke hellere bør fokusere på den gode bolig som et sammenligningsgrundlag. Den svageste del af befolkningen har netop endnu større behov for en ordentlig bolig som en fysisk base for at få deres liv på ret køl end de mennesker, som allerede har overskud i deres hverdag. 21

22 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig For at kunne foretage en kvalificeret vurdering af boligernes kvalitet er der behov for en fælles definition af de forhold, som en sådan bolig bør opfylde. Denne definition er ikke i dag fuldt ud fastlagt, men forekommer i brudstykker og overordnede intentioner i forskellige publikationer om området og om de fysiske rammers påvirkning af vores trivsel generelt. I det følgende afsnit forsøges det derfor at give en definition af hvilke parametre, der har indflydelse på, hvordan en god bolig skal være. Hvad er et hjem? I SFI s rapport om hjemløshed i Danmark (Benjaminsen og Christensen 2007) defineres det at have et hjem som resultatet af, at tre betingelser er opfyldt på en gang. Man skal have et fysisk opholdssted, mulighed for at udfolde et privatliv, defineret som det at kunne lukke sin dør, og man skal have en lejekontrakt. På forsiden af publikationen Skæve huse til skæve eksistenser (Sørensen 2001) beskrives det således: At have et hjem er ikke kun et spørgsmål om at have en bolig, og at være hjemløs er ikke kun et spørgsmål om at mangle en bolig. Det handler i lige så høj grad om at have et sted, hvor man føler sig hjemme. Et sted som man kan identificere sig positivt med, og som man opfatter sig som en fuldgyldig del af. Hvis denne samhørighed mellem beboer og bolig ikke er til stede, kan der opstå en følelse af ikke at høre til - at være hjemløs. Netop for tidligere eller potentielle hjemløse er begrebet hjemlighed et kodeord for det at føle, at man hører til i samfundet såvel som i sin bolig. Hjemmet er den base, hvorfra livet udspiller sig, hvor man kan trække sig tilbage og samle kræfter, og hvor man selv er herre over tingene. Som den daglige leder i en af særboligbebyggelserne i København beskriver det: Et hjem, det er udgangspunktet, hvis man vil finde ud af, hvor man vil hen, så skal man have en havn at lægge ud fra Ud fra disse synspunkter kan man konkludere, at definitionen af en god bolig i høj grad hænger sammen med dens mulighed for at fungere som et hjem for beboeren, og at særboligernes succes som ramme for beboernes liv derfor må afhænge af, hvorvidt de kan støtte op omkring beboernes muligheder for at forme og forstå deres bolig som et hjem. Et forhold som i særdeleshed har betydning for mennesker, som ikke altid på forhånd ved, hvad det kræver at bo og derfor først skal til at lære det, når de flytter ind i deres bolig. Denne rapports vurdering af særboligernes kvalitet som ramme for beboernes liv og mulighed for at skabe sig et hjem tager derfor udgangspunkt i følgende optik for boligernes indflydelse på beboernes trivsel. 22

Udvikling af særboliger

Udvikling af særboliger Udvikling af særboliger Fra herberg/gaden til egen bolig anbefalinger KUBEN MANAGEMENT Januar 2009 Carina Wedell Andersen Thomas Bisballe Laura Helene Højring Kuben Management 2009 Version 1, 1. januar

Læs mere

Udvikling af særboliger

Udvikling af særboliger Udvikling af særboliger Fra herberg/gaden til egen bolig trivselsanalyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Anna Lilje Flyverbom Carina Wedell Andersen Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk:

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE BILAG 1 MARTS 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 s. 4-5 12 skæve huse ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE HUSE 12 Skæve huse ved 3B Projekt Boligselskab

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Bilag 4 Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Fremtidig husleje for beboerne på Sundbygård og Sundbyvang Moderniseringen af Sundbyvang og Sundbygård vil medføre en reduktion

Læs mere

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper Tidligere retningslinjer Foreslåede retningslinjer Det nye er Forenkling i overskrifter, der

Læs mere

Flytning og ændring af tilbuddet Det skæve Hus (høringsgrundlag).

Flytning og ændring af tilbuddet Det skæve Hus (høringsgrundlag). Punkt 5. Flytning og ændring af tilbuddet Det skæve Hus (høringsgrundlag). 2012-3475. v. Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen Til høring Ældre og Handicapforvaltningen indstiller,

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedstien

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedstien Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedstien Koktvedparken 15 9900 Frederikshavn Leder: Maryann Støttrup Faglig funktionsleder: Anne Mette Drustrup Lovgrundlag Botilbuddet Koktvedstien er

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge

Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge Bilag vedr. projekter til psykisk syge Dato: 24-05-2007 Sagsnr.: 2006-2915 Dok.nr.: 2006-24449 Tryghedsplan II Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge I forbindelse med budgetforliget

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Dagens program Præsentation af SAND & UngeCrew Det bløde. Teorierne bag mennesket. Det nørdede.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere