Udvikling af særboliger

Transkript

1 Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig fysisk teknisk analyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Laura Helene Højring

2 Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk: Kuben Management Fotografier: Kuben Management, hvor andet ikke er angivet Publikationen er tilgængelig på følgende hjemmesider: Realdanias hjemmeside: Københavns Kommunes hjemmeside: Kubens hjemmmeside: Projektet er støttet af Realdania MANAGEMENT Jarmers Plads 2 Postboks København C

3 Fysisk teknisk analyse Forord Den fysisk tekniske analyse er én af tre baggrundsanalyser i projekt Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig. Projektet, der er finansieret af Realdania, er gennemført af Kuben Management i samarbejde med Københavns Kommune. Med udgangspunkt i Den fysisk tekniske analyse og to andre baggrundsanalyser af særboliger permanente og egne boliger med tilknyttet støtte udledes anbefalinger til hvilke forhold, der skal overvejes og tages stilling til i forbindelse med etablering og drift af særboliger til hjemløse og andre udsatte. Anbefalingerne præsenteres i en særskilt tværgående rapport. I denne analyse sættes der fokus på boligernes fysiske kvalitet og dennes påvirkning på beboernes trivsel. Trivselsanalyse Tværgående rapport Institutionel analyse Fysisk teknisk analyse Figur 1: Model over relationen mellem hovedrapporten og de 3 baggrundsanalyser. Der kan læses mere om det samlede projekt i bilag 3. Som led i udviklingen af projektet har der været tilknyttet et videnspanel af fagfolk med speciale på området indenfor arbejdet med boliger til socialt udsatte voksne. Disse mennesker har løbende været involveret i udviklingen af projektet og bidraget med deres faglige nuancer og erfaringer fra arbejde med målgruppen. Jeg vil takke for deres engagement i opgaven, som har været med til at sikre projektet en faglig robusthed og kvalitet. Herudover vil jeg gerne takke de beboere, som har lagt bolig til vores besøg, og som har delt ud af deres personlige erfaringer med at bo i disse boliger, og til støttepersonalet som har brugt tid på at sætte os grundigt ind i forholdene omkring boligernes fysiske og tekniske kvaliteter ude omkring i de forskellige bebyggelser. Og desuden til boligorganisationerne som alle har været meget hjælpsomme med at svare på vores spørgsmål. Laura Helene Højring November

4 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 4

5 Fysisk teknisk analyse INDHOLD Indledning 9 Kapitel 1 Analysens design og metode 15 Analysens tre dele 15 Metode 17 Kapitel 2 Optik 21 Hvordan bliver en bolig et hjem? 21 Kapitel 3 Målgruppen 27 Målgruppens behov 28 Beboernes økonomi 30 Kapitel 4 Placering 35 Geografisk kontekst 35 Forskellen på etagebyggeri og skæve huse 36 Social kontekst 39 Kapitel 5 Støttepersonalets faciliteter 41 Den lokale forankring 41 Støttepersonalets behov 42 Faciliteternes karakter 43 5

6 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Kapitel 6 Fysiske rammer for fællesskab 47 Spontane møder 47 Fælleslokaler 51 Kapitel 7 Planløsning 57 Opdeling af funktioner 57 Indretning 59 Tilgængelighedsproblematik 67 Kapitel 8 materialer og vedligeholdelse 69 Materielle og tekniske løsninger 73 Kapitel 9 Skæve huse 79 Kapitel 10 Konklusion 85 Litteraturliste 97 bilag 101 Bilag 1 Fakta om besigtigede cases 103 Bilag 2 Beskrivelser af besigtigede cases 137 Bilag 3 Om projektet 159 6

7 Fysisk teknisk analyse 7

8 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Begrebsafklaring Særbolig. Bolig med egen indgang, køkken og bad. Beboerens ret til boligen er sikret ved en lejekontrakt, og boligen er permanent. Beboeren tilbydes støtte i hverdagen fra socialfagligt støttepersonale. Den fysiske platform for mødet mellem beboer og støttepersonale er ofte fælles- eller kontorlokaler, der etableres i forlængelse af og dermed som supplement til de individuelle boliger. Skæve huse 1. En undergruppering af særboliger opført under en specifik støtteordning; Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til socialt udsatte grupper. Ordinær bolig. En almindelig bolig, hvor beboerens ret til boligen er sikret ved en lejekontrakt, et andelsboligbevis eller et skøde. Botilbud. Boform under Serviceloven. Der skelnes mellem midlertidige botilbud under 110 og længerevarende botilbud under 107 eller

9 Fysisk teknisk analyse Indledning Særboliger et boligkoncept til udsatte Særboliger er et boligkoncept til særligt udsatte, eksempelvis hjemløse, misbrugere og psykisk syge baseret på individuelle boliger med egen indgang, køkken og bad. Særboliger etableres typisk som almene boliger, og beboernes formelle ret til boligen sikres i kraft af en lejekontrakt. Der er tale om permanente boliger, som mange gange etableres i ordinære boliger og boligområder. Særboliger kan dog også oprettes som skæve huse, solitære enkelt- eller dobbelthuse til mennesker, hvis adfærd kræver højere til loftet og derfor ikke kan rummes i en almindelig etagebebyggelse 1. Det særlige ved boligerne er, at beboerne tilbydes støtte i hverdagen. Med særboliger er der således tale om en koordineret indsats, hvor der samtidigt visiteres til en bolig og støtte i hverdagen. Støttepersonalet er oftest tilstede og synligt i det boligområde, hvor særboligerne er placeret, idet der i forlængelse af boligerne typisk etableres fællesrum eller lignende lokaler, der blandt andet fungerer som base for mødet mellem beboere og støttepersonale. Holdningsskifte fra institution til egen bolig Det er ikke et nyt problem, at der er nogle mennesker, som har svært ved at håndtere det at bo i og fastholde sin bolig, men måden samfundet håndterer denne problematik på er under stadig udvikling. Siden midten af 90 erne har spørgsmålet om socialt udsattes boligsituation i stigende grad været på den politiske dagsorden. I den forbindelse er der kommet øget fokus på behovet for at skabe alternativer til de traditionelle botilbud, som tilbydes i form af herberger og psykiatriske bocentre. Disse kollektive og institutionslignende boformer skaber sjældent gode rammer for et selvstændigt og individuelt liv for beboerne. Med udvikling af alternative boligløsninger til særligt udsatte tilstræbes det, at mennesker, som ellers ville være nødsaget til at bo på forskellige former for botilbud eller på gaden, fordi de ikke på egen hånd kan fastholde en ordinær bolig, får mulighed for at bo i deres egen bolig under trygge forhold både for dem selv og for de naboer, som bor omkring dem. Særboligerne er en af konsekvenserne af denne udvikling, og som denne rapport viser en god mulighed for, at beboerne kan leve et selvstændigt liv og føle tryghed omkring deres boligsituation på grund af den støtte, i hverdagen de kan få fra støttepersonalet. Særboligernes fysiske udformning Et af de initiativer som har bidraget til etableringen af særboliger igennem de sidste 1 Definitionen skæve huse bruges i denne rapport om nybyggede bebyggelser med en gruppe af mindre boliger, men betegnelsen skæve huse dækker i almindeligvis alle typer bebyggelse, og herunder også ommærkning af eksisterende byggeri, som er etableret med støtte fra Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper. 9

10 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 10 år, er Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper 2, der blev oprettet i Formålet med denne forsøgsordning har været gennem praktisk erfaring at indsamle viden, som kunne bidrage til at stimulere udviklingen af alternativer til det traditionelle boligmarked. Puljen, der blev etableret med udgangspunkt i almenboligloven 3, og som i 2008 blev gjort permanent, har i perioden resulteret i, at der er blevet etableret adskillelige bebyggelser med alternative boliger til udsatte rundt i landet. Der har primært været tale om etablering af mindre bebyggelser med fritliggende huse, der populært omtales som skæve huse, hvortil der knyttes støttepersonale, som typisk betegnes sociale viceværter. Det store fokus, der har været på skæve huse i bl.a. medierne, har betydet, at denne type boliger er blevet synonymet med boliger til socialt udsatte de seneste år. De skæve huse er en form for supplement til udbuddet af boliger til udsatte, og ud over dem findes der en række andre boligtyper, der er etableret som en del af det traditionelle boligmarked. En samlet betegnelse for sådanne individuelle boliger med tilknyttet støtte er særboliger. Særboliger er således et boligkoncept målrettet særligt udsatte voksne, som har behov for støtte i hverdagen for at kunne trives i og fastholde deres bolig. Når der i denne analyse tales om særboliger, refereres der til alle boliger på landsplan, som ligger inde under denne definition. Boligernes type, placering og udformning er meget varierende, og der er stor forskel på støttepersonalets normering såvel som de fællesfaciliteter, der er placeret i bebyggelserne. Der kan overordnet skelnes mellem to typer af særboliger, henholdsvis særboliger etableret i den allerede eksisterende boligmasse og særboliger etableret i enheder med skæve huse. Boliger etableret i etagebyggeri Særboliger, der er etableret i den eksisterende boligmasse, kan være organiseret som opgangsfællesskab, etagefællesskab eller som solitært placerede lejligheder spredt rundt i en bebyggelse. Boligerne er oftest 1-værelses lejligheder, enkelte er 2 værelses, men i alle tilfælde har de eget køkken og bad. Der er stor variation i de typer af bebyggelser, som disse boliger er etableret i, hvad angår de personale- og fællesfaciliteter, som er tilknyttet boligerne, samt bebyggelsernes bymæssige placering. Skæve huse De skæve huse er tænkt som en boligtype, der er tilpasset den del af målgruppen, som ikke kan eller ønsker at bo i den traditionelle boligmasse. Skæve huse er oftest organiseret som enkelt- eller dobbelthuse samlet i mindre enheder med 8 til 12 2 Etableret af det tidligere By- og Boligministerium. 3 Lov om almene boliger m.m. i Lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 samt bekendtgørelse nr. 599 af 19 juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. 10

11 Fysisk teknisk analyse A B 3. sal C 2. sal 1. sal Stuen Bolig Udendørs fællesarealer Fælleslokaler Personalefaciliteter Tre forskellige typer af særboliger etableret i etagebyggeri. A: etagefællesskab, B: opgangsfællesskab og C: solistlejligheder beliggende spredt i en bebyggelse METER A B C D Fire forskellige typer af særboliger etableret som skæve huse. A: Dobbelthuse, B: Boliger samlet under et tag, C: Boliger samlet som rækkehuse og D: solitære huse METER METER

12 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig boliger. Disse boliger er med enkelte undtagelser 1-rums boliger med eget køkken og bad. Bebyggelser med skæve huse er ofte placeret i udkanten af boligområder i byerne, på restområder, i industriområder eller på andre steder, hvor det er muligt at bygge nyt forholdsvis tæt på byen. Eksisterende viden De evalueringer, der tidligere er blevet udgivet indenfor særboligeområdet, har primært koncentreret sig om de skæve huse. Bortset fra publikationen Sociale boformer, Boformer for psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere, samt socialt udstødte og hjemløse (Jensen et al 1997), som evaluerer forskellige former for sociale boligbyggerier, er de eksisterende evalueringer fokuseret på enten det fysiske eller det sociale og samfundsmæssige aspekt af de skæve huse. De evalueringer af de skæve huse, som fortrinsvis er inddraget i forbindelse med denne undersøgelse, er Per Lorang Sørensens Skæve Huse til skæve eksistenser (2001). Bascon og Casas rapporter for Socialministeriet Boliger og hjem for særligt udsatte (2004 og 2006) og De skæve huse i Københavns Kommune, Evaluering af økonomiske, fysiske og tekniske forhold, som blev udgivet af Kuben Byfornyelse Danmark i Evalueringerne af de eksisterende skæve huse lægger alle op til, at boligerne som koncept og idé er vellykket, men at de er præget af en række problemer, som bør løses, når man i fremtiden skal bygge flere af denne type særboliger. Da forsøgsordningen nu er afsluttet og overgået til at være en permanent ordning, er det et passende tidspunkt at sammendrage de erfaringer, der indtil videre er blevet gjort med de skæve huse. For at skabe et helhedsbillede af særboligkonceptet, som kan danne grundlag for fremtidige prioriteringer på området, vil denne undersøgelse fokusere på både de boliger, som er etableret i eksisterende og nybygget etagebyggeri, og bebyggelserne med skæve huse. En analyse af særboligernes fysiske og tekniske forhold Særboligen, som fysisk ramme for beboernes hverdag har stor betydning for deres mulighed for at trives i og fastholde boligen. Der er tale om mennesker, som ofte tidligere har levet et omtumlet liv med en broget boligkarriere. En del har til tider boet på gaden. Den rette bolig kan bidrage positivt til beboernes følelse af at være en integreret og accepteret del af samfundet og give dem mulighed for at leve på lige vilkår med resten af befolkningen. Denne analyse fokuserer på, hvordan forhold som boligernes placering, udformning og kvalitet påvirker beboernes daglige trivsel og dermed deres muligheder for at føle sig tilpas og hjemme, der hvor de bor. Analysen kigger desuden på støttepersonalets faciliteter, og hvordan disse støtter op omkring deres arbejdssituation. Støttepersonalets tilstedeværelse ude i bebyg- 12

13 Fysisk teknisk analyse gelserne er et centralt forhold omkring særboligerne, og de faciliteter, der etableres til støttepersonalet, har således både konsekvens for beboernes hverdagsliv og for støttepersonalets arbejdsforhold. 13

14 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 14

15 Kapitel 1 - Analysens design og metode Kapitel 1 Analysens design og metode Denne rapport undersøger, hvordan særboligerne som fysisk ramme og base kan give beboerne de bedste muligheder for skabe et hjem i deres bolig, og samtidig hvordan der rent fysisk kan skabes en platform for, at støttepersonalet kan yde den bedste støtte for beboerne. For at belyse disse forhold ud fra en funktionel, såvel som en social og velfærdsmæssig vinkel, er undersøgelsen bygget op i tre dele: Analysens tre dele Med hvilken optik kan boligernes kvalitet vurderes? I den første del præsenteres den optik, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Optikken bygger på en række parametre, som tilsammen danner den helhed, en bolig skal kunne opfylde for i bedst muligt omfang at fungere som et hjem for beboeren. Optikken er således en definition på, hvad en bolig er både i mental og fysisk forstand. I analysen anvendes optikken som målestok for, hvorvidt boligernes fysiske forhold opfylder beboernes behov set fra deres eget synspunkt såvel som fra et arkitektfagligt og samfundsmæssigt perspektiv. Analysens optik er bygget op af to dele, hvoraf den første tegner et billede af de velfærdsmæssige forhold en bolig skal opfylde for, at man som beboer kan falde til ro og føle sig hjemme. Disse parametre bygger således på en kombination af beboernes egne udsagn og en socialfaglig og samfundsmæssig vurdering af de forhold, som i særdeleshed har indflydelse på boligens mulighed for at fungere som et hjem. Den anden del af optikken kigger på de fysiske krav en bolig som et minimum bør leve op til i forhold til plads og funktionalitet. Hvad er målgruppens behov? Den anden del har til formål at skabe større forståelse for målgruppens behov som udgangspunktet for at kunne evaluere særboligernes kvalitet. Målgruppen består af en gruppe mennesker, hvis behov er meget forskellige både her og nu, når de flytter ind, men også på længere sigt fordi deres behov ofte ændrer sig i den periode, de bor i boligen. Disse forskelle betyder, at der er behov for at vide, hvordan sådanne ændringer influerer på beboernes boligbehov og dermed hvilke krav, beboerne hver især stiller til boligens placering og udformning. Det er dog ikke kun beboernes behov i forhold til boligens funktionalitet, som har konsekvens for, hvordan boligerne kan og bør se ud, men i høj grad også de økonomiske rammer beboerne har til rådighed, når der skal betales husleje. 15

16 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Analyse af udvalgte særboliger Tredje del af rapporten præsenterer en konkret undersøgelse af de fysiske og tekniske forhold i en række udvalgte særboliger. De forhold, der undersøges er: Boligernes placering i byen, bebyggelsesplan og boligernes nære omgivelser De bymæssige omgivelser spiller en stor rolle for beboernes hverdagsliv. Boligerne undersøges i forhold til deres placering i byen og i forhold til overordnede betragtninger omkring bebyggelsernes placering i byens sociale kontekst. Det undersøges, hvordan placeringen af boligerne er koblet på byens faciliteter så som indkøbsmuligheder og offentlig trafik. Herudover kigges der på bebyggelsesplaner og boligernes relation til de omkringliggende bygninger. Støttepersonalets faciliteter Undersøgelsen af støttepersonalets faciliteter fokuserer på disse rums kvalitet som ramme omkring støttepersonalets arbejde. Der ses på deres udformning i forhold til behovet for at kunne arbejde med administrative opgaver, have fortrolige samtaler internt mellem støttepersonalet og med beboerne, og på udformning og kvalitet af de rum, som etableres til ophold og samvær af social karakter. Fællesarealer og fælles friarealer Her ligger fokus på at undersøge hvilke arealer der findes i bebyggelserne for ophold og samvær for beboerne og støttepersonalet. Rum udover de enkelte boliger, hvor beboerne kan mødes omkring sociale aktiviteter, og rum som giver mulighed for at beboere og støttepersonale kan mødes spontant under uformelle rammer. Der lægges vægt på både de indendørs rum og dem, som skabes udenfor og omkring boligerne. Boligernes planløsning Under dette tema undersøges nogle af de forhold, som går igen i boligernes udformning og design. Det handler om boligernes funktionalitet i forhold til deres planløsning og muligheden for, at man som beboer kan indrette sig på en hensigtsmæssig måde. Desuden vil relevante løsninger med hensyn til boligens funktioner blive belyst, herunder køkkenfaciliteter, plads til opbevaring, badeværelsesindretning, indgangsforhold m.v. Boligernes materielle stand og kvalitet Der er stor forskel på den materielle kvalitet af særboligerne, og under dette tema undersøges nogle af de materielle og tekniske løsninger samt problemer, som er af særlig betydning for boligernes kvalitet. Det drejer sig om boligernes bygningsmæssige kvalitet og om den vedligeholdelse, som foretages i de forskellige bebyggelser. 16

17 Kapitel 1 - Analysens design og metode Disse fem områder vurderes med baggrund i målgruppens behov og med optikkens parametre som målestok for i hvilket omfang, det enkelte fokusområde lever op til målsætningen med boligerne. Fokusområderne er delt op i fem kapitler, som hver især beskriver et fokusområde ud fra særboligerne set som et samlet koncept og desuden med fokus på de forskelle, der kan være mellem særboliger etableret i eksisterende eller nybygget etagebygger samt i boliger etableret som bebyggelser med skæve huse. Særlige udfordringer i forbindelse med skæve huse Den del af undersøgelsen afsluttes med et afsnit, som beskæftiger sig specifikt med de skæve huse. De skæve huse er en forholdsvis ny type boliger henvendt til målgruppen, der jf. indledningen, er blevet udviklet som et resultat af den forsøgsordning, som blev vedtaget i 1999 til etablering af boliger for socialt udsatte. Målsætningen med de skæve huse har fra udgangspunktet været at skabe boliger med højere til loftet, end der er i den øvrige boligmasse, og som fungerer som et alternativ til de boliger, som målgruppen ellers tilbydes. Dette mål har resulteret i, at konceptet omkring boligerne fortrinsvis er blevet udviklet som nybyggede selvstændige bebyggelser bestående af et mindre antal boliger. Nybyggeri i denne størrelsesorden betyder, at de skæve huse står overfor store udfordringer i forhold til deres placering og i forhold til at få de økonomiske rammer til at hænge sammen, således at man kan bygge boliger af en passende kvalitet. Undersøgelsen belyser forsøgsordningens målsætning for udviklingen af de skæve huse, og hvordan de nuværende bebyggelser har levet op til disse mål. Der er særligt fokus på de barrierer, der har været for at realisere projekterne, som især drejer sig om placeringen af bebyggelserne og de økonomiske rammer, der har været for byggeriets etablering såvel som den langsigtede drift. Metode Undersøgelsen af de fysiske og tekniske forhold omkring særboligerne bygger først og fremmest på besigtigelser af udvalgte bebyggelser forskellige steder i landet, og disse observationer har givet det grundlæggende kendskab til boligernes karakter og kvalitet. I forbindelse med besigtigelserne er foretaget semistrukturerede interviews med enkelte beboere, sociale viceværter og støttepersonale. Som supplement til besigtigelserne er undersøgelsen stærkt funderet i den empiriindsamling, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008), hvor et stort antal beboere, støttepersonale og ledere er interviewet med henblik på at undersøge beboernes trivsel, og hvor en del af den indsamlede empiri er koncentreret omkring boligernes fysik og dennes påvirkning på beboerne. 17

18 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Solistboliger Etagefællesskab Opgangsfællesskab Skæve huse Oversigt over de bebyggelser, der er besigtiget i forbindelse med denne undersøgelse. Foto nederst til højre er venligst udlånt af Ole Nielsen. 18

19 Kapitel 1 - Analysens design og metode Det er således det empiriske materiale fra besigtigelserne og Trivselsanalysen, som tilsammen har dannet basis for undersøgelsen af målgruppens behov og særboligernes opfyldelse af disse behov. Herudover er undersøgelsen suppleret med empirisk materiale fra Den institutionelle analyse (Bisballe 2008) i de tilfælde, hvor der har været behov for at inddrage viden om den kommunale sektors erfaringer med målgruppen generelt og i særdeleshed med deres erfaringer omkring etablering af skæve huse. Der er desuden inddraget sekundær empiri fra tidligere evalueringer på området og anden faglitteratur, som diskuterer sammenhængen mellem boligens fysik og beboerens helbred. Udvælgelse af casebebyggelser Københavns Kommune er valgt som den primære case for undersøgelsen. Her har man pr. 1. maj 2008 etableret 186 særboliger til målgrupperne sindslidende, hjemløse og misbrugere, og 41 af disse er etableret som skæve huse. Særboligerne er alle etableret i samarbejde med almene boligorganisationer, og det er således de almene boligorganisationer, der fungerer som boligudbyder og ansvarlige for drift og vedligeholdelse af boligerne. Kommunen har ansvaret for at stille støttepersonalet til rådighed og har som udgangspunkt 100% anvisningsret til boligerne, baseret på samarbejdsaftaler med de enkelte boligselskaber. Boligerne er etableret efter almenboligloven, som boliger etableret i eksisterende boligbygger, som nybygget etagebyggeri eller nybyggeri i form af bebyggelser med skæve huse. Størstedelen af særboligerne er etableret i lejligheder i ordinære boligområder, kun bebyggelserne med skæve huse er placeret på områder separat fra den øvrige boligmasse. De udvalgte københavnske cases er valgt, så de tilsammen repræsenterer bredden i det udbud af boliger, Københavns Kommune tilbyder. Boligerne er derfor valgt med henblik på at vise forskellighederne indenfor boligernes bymæssige placeringer, de forskellige typer af bebyggelser der findes og de forskelle, der er på bebyggelsernes tilknytning til støttepersonalet. De udvalgte cases genfindes i Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008). For at udbrede undersøgelsen til et nationalt niveau er der desuden foretaget besigtigelser af udvalgte referenceprojekter etableret andre steder i landet. Disse besigtigelser har koncentreret sig om forskellige typer af bebyggelser med skæve huse for yderligere at belyse de problematikker, som er blevet ekspliciteret i undersøgelsen af de skæve huse i København. Referenceprojekterne har til formål at perspektivere de forhold, som gør sig gældende i etableringen og den løbende drift af disse boliger og skal give et billede af, hvordan de forhold, der bygges under andre steder i landet, influerer på boligernes karakter. For at opnå en bredde i den geografiske spredning er der valgt bebyggelser, som ligger i Århus, Holstebro, Fredericia, Odense og Guldborgsund kommuner. Flere detaljer om de enkelte bebyggelser kan ses i bilag 1 fakta om bebyggelserne og bilag 2 Beskrivelser af de københavnske cases. 19

20 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 20

21 Kapitel 2 - Optik Kapitel 2 Optik I dette kapitel præsenteres den optik, som har været målestok for undersøgelsen af særboligernes fysiske og tekniske forhold. Optikken er bygget op af to dele. Den første del giver et billede af de parametre, som bør være opfyldt for, at man som beboer kan trives i sin bolig og føle sig hjemme. Den anden del giver et billede af de fysiske minimumskrav, vi normalt stiller til en bolig i forhold til dens rummelighed og funktionalitet, og som derfor også skal være opfyldt af en særbolig, for at man kan forudsætte, at boligen vil fungere hensigtsmæssigt for sin beboer. Optikken for undersøgelsen er som udgangspunkt udarbejdet for at kunne problematisere de forhold, evalueringen af boligerne har bragt på banen. Behovet for en særlig optik er opstået ud fra en oplevelse af, at det ikke udelukkende kan anses for et succeskriterium, at beboerne siger deres bolig er god, fordi de boligtyper, de ofte har som sammenligningsgrundlag, i mange tilfælde er af en dårligere kvalitet end deres nuværende bolig. Derfor er der behov for at supplere beboernes individuelle holdning til boligens kvalitet med en fagligt funderet viden og et bredere kendskab til, hvad der er rimelige og gode forhold at bo under, for at vi kan vurdere, om boligerne lever op til deres målsætning i et bredere perspektiv. Hvordan bliver en bolig et hjem? Vurderingen af kvaliteten af en bolig for psykisk syge, misbrugere eller hjemløse er i mange tilfælde præget af fordomme og misforståelser omkring disse menneskers boligbehov som værende anderledes end andre menneskers. Med anderledes forstået på den måde, at deres bolig ikke behøver at være ligeså god, stor eller pæn at kigge på, som det vi andre normalt vil forvente af vores egen bolig. Opfattelser, som bygger på en sammenligning af deres nuværende boligforhold med de forhold de tidligere i deres liv har boet under, hvilket vil sige botilbud som herberg og psykiatriske bocentre, på sofaen hos venner og familie eller på gaden. En sammenligning som resulterer i, at stort set hvilken som helst form for egen bolig vil være en forbedring af tidligere forhold, og en sammenligning som til stadighed bekræftes af målgruppen selv, hvor udtalelser som: Det er i hvert fald bedre end at bo på gaden eller Jeg har da i det mindste tag over hovedet er almindeligt forekommende. En forstander på et af Københavns herberger har udtrykt det: Hvorfor skal den dårligste del af befolkningen have de dårligste forhold at bo under? Spørgsmålet er, om man ikke hellere bør fokusere på den gode bolig som et sammenligningsgrundlag. Den svageste del af befolkningen har netop endnu større behov for en ordentlig bolig som en fysisk base for at få deres liv på ret køl end de mennesker, som allerede har overskud i deres hverdag. 21

22 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig For at kunne foretage en kvalificeret vurdering af boligernes kvalitet er der behov for en fælles definition af de forhold, som en sådan bolig bør opfylde. Denne definition er ikke i dag fuldt ud fastlagt, men forekommer i brudstykker og overordnede intentioner i forskellige publikationer om området og om de fysiske rammers påvirkning af vores trivsel generelt. I det følgende afsnit forsøges det derfor at give en definition af hvilke parametre, der har indflydelse på, hvordan en god bolig skal være. Hvad er et hjem? I SFI s rapport om hjemløshed i Danmark (Benjaminsen og Christensen 2007) defineres det at have et hjem som resultatet af, at tre betingelser er opfyldt på en gang. Man skal have et fysisk opholdssted, mulighed for at udfolde et privatliv, defineret som det at kunne lukke sin dør, og man skal have en lejekontrakt. På forsiden af publikationen Skæve huse til skæve eksistenser (Sørensen 2001) beskrives det således: At have et hjem er ikke kun et spørgsmål om at have en bolig, og at være hjemløs er ikke kun et spørgsmål om at mangle en bolig. Det handler i lige så høj grad om at have et sted, hvor man føler sig hjemme. Et sted som man kan identificere sig positivt med, og som man opfatter sig som en fuldgyldig del af. Hvis denne samhørighed mellem beboer og bolig ikke er til stede, kan der opstå en følelse af ikke at høre til - at være hjemløs. Netop for tidligere eller potentielle hjemløse er begrebet hjemlighed et kodeord for det at føle, at man hører til i samfundet såvel som i sin bolig. Hjemmet er den base, hvorfra livet udspiller sig, hvor man kan trække sig tilbage og samle kræfter, og hvor man selv er herre over tingene. Som den daglige leder i en af særboligbebyggelserne i København beskriver det: Et hjem, det er udgangspunktet, hvis man vil finde ud af, hvor man vil hen, så skal man have en havn at lægge ud fra Ud fra disse synspunkter kan man konkludere, at definitionen af en god bolig i høj grad hænger sammen med dens mulighed for at fungere som et hjem for beboeren, og at særboligernes succes som ramme for beboernes liv derfor må afhænge af, hvorvidt de kan støtte op omkring beboernes muligheder for at forme og forstå deres bolig som et hjem. Et forhold som i særdeleshed har betydning for mennesker, som ikke altid på forhånd ved, hvad det kræver at bo og derfor først skal til at lære det, når de flytter ind i deres bolig. Denne rapports vurdering af særboligernes kvalitet som ramme for beboernes liv og mulighed for at skabe sig et hjem tager derfor udgangspunkt i følgende optik for boligernes indflydelse på beboernes trivsel. 22