Udvikling af særboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af særboliger"

Transkript

1 Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig fysisk teknisk analyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Laura Helene Højring

2 Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk: Kuben Management Fotografier: Kuben Management, hvor andet ikke er angivet Publikationen er tilgængelig på følgende hjemmesider: Realdanias hjemmeside: Københavns Kommunes hjemmeside: Kubens hjemmmeside: Projektet er støttet af Realdania MANAGEMENT Jarmers Plads 2 Postboks København C

3 Fysisk teknisk analyse Forord Den fysisk tekniske analyse er én af tre baggrundsanalyser i projekt Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig. Projektet, der er finansieret af Realdania, er gennemført af Kuben Management i samarbejde med Københavns Kommune. Med udgangspunkt i Den fysisk tekniske analyse og to andre baggrundsanalyser af særboliger permanente og egne boliger med tilknyttet støtte udledes anbefalinger til hvilke forhold, der skal overvejes og tages stilling til i forbindelse med etablering og drift af særboliger til hjemløse og andre udsatte. Anbefalingerne præsenteres i en særskilt tværgående rapport. I denne analyse sættes der fokus på boligernes fysiske kvalitet og dennes påvirkning på beboernes trivsel. Trivselsanalyse Tværgående rapport Institutionel analyse Fysisk teknisk analyse Figur 1: Model over relationen mellem hovedrapporten og de 3 baggrundsanalyser. Der kan læses mere om det samlede projekt i bilag 3. Som led i udviklingen af projektet har der været tilknyttet et videnspanel af fagfolk med speciale på området indenfor arbejdet med boliger til socialt udsatte voksne. Disse mennesker har løbende været involveret i udviklingen af projektet og bidraget med deres faglige nuancer og erfaringer fra arbejde med målgruppen. Jeg vil takke for deres engagement i opgaven, som har været med til at sikre projektet en faglig robusthed og kvalitet. Herudover vil jeg gerne takke de beboere, som har lagt bolig til vores besøg, og som har delt ud af deres personlige erfaringer med at bo i disse boliger, og til støttepersonalet som har brugt tid på at sætte os grundigt ind i forholdene omkring boligernes fysiske og tekniske kvaliteter ude omkring i de forskellige bebyggelser. Og desuden til boligorganisationerne som alle har været meget hjælpsomme med at svare på vores spørgsmål. Laura Helene Højring November

4 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 4

5 Fysisk teknisk analyse INDHOLD Indledning 9 Kapitel 1 Analysens design og metode 15 Analysens tre dele 15 Metode 17 Kapitel 2 Optik 21 Hvordan bliver en bolig et hjem? 21 Kapitel 3 Målgruppen 27 Målgruppens behov 28 Beboernes økonomi 30 Kapitel 4 Placering 35 Geografisk kontekst 35 Forskellen på etagebyggeri og skæve huse 36 Social kontekst 39 Kapitel 5 Støttepersonalets faciliteter 41 Den lokale forankring 41 Støttepersonalets behov 42 Faciliteternes karakter 43 5

6 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Kapitel 6 Fysiske rammer for fællesskab 47 Spontane møder 47 Fælleslokaler 51 Kapitel 7 Planløsning 57 Opdeling af funktioner 57 Indretning 59 Tilgængelighedsproblematik 67 Kapitel 8 materialer og vedligeholdelse 69 Materielle og tekniske løsninger 73 Kapitel 9 Skæve huse 79 Kapitel 10 Konklusion 85 Litteraturliste 97 bilag 101 Bilag 1 Fakta om besigtigede cases 103 Bilag 2 Beskrivelser af besigtigede cases 137 Bilag 3 Om projektet 159 6

7 Fysisk teknisk analyse 7

8 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Begrebsafklaring Særbolig. Bolig med egen indgang, køkken og bad. Beboerens ret til boligen er sikret ved en lejekontrakt, og boligen er permanent. Beboeren tilbydes støtte i hverdagen fra socialfagligt støttepersonale. Den fysiske platform for mødet mellem beboer og støttepersonale er ofte fælles- eller kontorlokaler, der etableres i forlængelse af og dermed som supplement til de individuelle boliger. Skæve huse 1. En undergruppering af særboliger opført under en specifik støtteordning; Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til socialt udsatte grupper. Ordinær bolig. En almindelig bolig, hvor beboerens ret til boligen er sikret ved en lejekontrakt, et andelsboligbevis eller et skøde. Botilbud. Boform under Serviceloven. Der skelnes mellem midlertidige botilbud under 110 og længerevarende botilbud under 107 eller

9 Fysisk teknisk analyse Indledning Særboliger et boligkoncept til udsatte Særboliger er et boligkoncept til særligt udsatte, eksempelvis hjemløse, misbrugere og psykisk syge baseret på individuelle boliger med egen indgang, køkken og bad. Særboliger etableres typisk som almene boliger, og beboernes formelle ret til boligen sikres i kraft af en lejekontrakt. Der er tale om permanente boliger, som mange gange etableres i ordinære boliger og boligområder. Særboliger kan dog også oprettes som skæve huse, solitære enkelt- eller dobbelthuse til mennesker, hvis adfærd kræver højere til loftet og derfor ikke kan rummes i en almindelig etagebebyggelse 1. Det særlige ved boligerne er, at beboerne tilbydes støtte i hverdagen. Med særboliger er der således tale om en koordineret indsats, hvor der samtidigt visiteres til en bolig og støtte i hverdagen. Støttepersonalet er oftest tilstede og synligt i det boligområde, hvor særboligerne er placeret, idet der i forlængelse af boligerne typisk etableres fællesrum eller lignende lokaler, der blandt andet fungerer som base for mødet mellem beboere og støttepersonale. Holdningsskifte fra institution til egen bolig Det er ikke et nyt problem, at der er nogle mennesker, som har svært ved at håndtere det at bo i og fastholde sin bolig, men måden samfundet håndterer denne problematik på er under stadig udvikling. Siden midten af 90 erne har spørgsmålet om socialt udsattes boligsituation i stigende grad været på den politiske dagsorden. I den forbindelse er der kommet øget fokus på behovet for at skabe alternativer til de traditionelle botilbud, som tilbydes i form af herberger og psykiatriske bocentre. Disse kollektive og institutionslignende boformer skaber sjældent gode rammer for et selvstændigt og individuelt liv for beboerne. Med udvikling af alternative boligløsninger til særligt udsatte tilstræbes det, at mennesker, som ellers ville være nødsaget til at bo på forskellige former for botilbud eller på gaden, fordi de ikke på egen hånd kan fastholde en ordinær bolig, får mulighed for at bo i deres egen bolig under trygge forhold både for dem selv og for de naboer, som bor omkring dem. Særboligerne er en af konsekvenserne af denne udvikling, og som denne rapport viser en god mulighed for, at beboerne kan leve et selvstændigt liv og føle tryghed omkring deres boligsituation på grund af den støtte, i hverdagen de kan få fra støttepersonalet. Særboligernes fysiske udformning Et af de initiativer som har bidraget til etableringen af særboliger igennem de sidste 1 Definitionen skæve huse bruges i denne rapport om nybyggede bebyggelser med en gruppe af mindre boliger, men betegnelsen skæve huse dækker i almindeligvis alle typer bebyggelse, og herunder også ommærkning af eksisterende byggeri, som er etableret med støtte fra Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper. 9

10 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 10 år, er Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper 2, der blev oprettet i Formålet med denne forsøgsordning har været gennem praktisk erfaring at indsamle viden, som kunne bidrage til at stimulere udviklingen af alternativer til det traditionelle boligmarked. Puljen, der blev etableret med udgangspunkt i almenboligloven 3, og som i 2008 blev gjort permanent, har i perioden resulteret i, at der er blevet etableret adskillelige bebyggelser med alternative boliger til udsatte rundt i landet. Der har primært været tale om etablering af mindre bebyggelser med fritliggende huse, der populært omtales som skæve huse, hvortil der knyttes støttepersonale, som typisk betegnes sociale viceværter. Det store fokus, der har været på skæve huse i bl.a. medierne, har betydet, at denne type boliger er blevet synonymet med boliger til socialt udsatte de seneste år. De skæve huse er en form for supplement til udbuddet af boliger til udsatte, og ud over dem findes der en række andre boligtyper, der er etableret som en del af det traditionelle boligmarked. En samlet betegnelse for sådanne individuelle boliger med tilknyttet støtte er særboliger. Særboliger er således et boligkoncept målrettet særligt udsatte voksne, som har behov for støtte i hverdagen for at kunne trives i og fastholde deres bolig. Når der i denne analyse tales om særboliger, refereres der til alle boliger på landsplan, som ligger inde under denne definition. Boligernes type, placering og udformning er meget varierende, og der er stor forskel på støttepersonalets normering såvel som de fællesfaciliteter, der er placeret i bebyggelserne. Der kan overordnet skelnes mellem to typer af særboliger, henholdsvis særboliger etableret i den allerede eksisterende boligmasse og særboliger etableret i enheder med skæve huse. Boliger etableret i etagebyggeri Særboliger, der er etableret i den eksisterende boligmasse, kan være organiseret som opgangsfællesskab, etagefællesskab eller som solitært placerede lejligheder spredt rundt i en bebyggelse. Boligerne er oftest 1-værelses lejligheder, enkelte er 2 værelses, men i alle tilfælde har de eget køkken og bad. Der er stor variation i de typer af bebyggelser, som disse boliger er etableret i, hvad angår de personale- og fællesfaciliteter, som er tilknyttet boligerne, samt bebyggelsernes bymæssige placering. Skæve huse De skæve huse er tænkt som en boligtype, der er tilpasset den del af målgruppen, som ikke kan eller ønsker at bo i den traditionelle boligmasse. Skæve huse er oftest organiseret som enkelt- eller dobbelthuse samlet i mindre enheder med 8 til 12 2 Etableret af det tidligere By- og Boligministerium. 3 Lov om almene boliger m.m. i Lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 samt bekendtgørelse nr. 599 af 19 juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. 10

11 Fysisk teknisk analyse A B 3. sal C 2. sal 1. sal Stuen Bolig Udendørs fællesarealer Fælleslokaler Personalefaciliteter Tre forskellige typer af særboliger etableret i etagebyggeri. A: etagefællesskab, B: opgangsfællesskab og C: solistlejligheder beliggende spredt i en bebyggelse METER A B C D Fire forskellige typer af særboliger etableret som skæve huse. A: Dobbelthuse, B: Boliger samlet under et tag, C: Boliger samlet som rækkehuse og D: solitære huse METER METER

12 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig boliger. Disse boliger er med enkelte undtagelser 1-rums boliger med eget køkken og bad. Bebyggelser med skæve huse er ofte placeret i udkanten af boligområder i byerne, på restområder, i industriområder eller på andre steder, hvor det er muligt at bygge nyt forholdsvis tæt på byen. Eksisterende viden De evalueringer, der tidligere er blevet udgivet indenfor særboligeområdet, har primært koncentreret sig om de skæve huse. Bortset fra publikationen Sociale boformer, Boformer for psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere, samt socialt udstødte og hjemløse (Jensen et al 1997), som evaluerer forskellige former for sociale boligbyggerier, er de eksisterende evalueringer fokuseret på enten det fysiske eller det sociale og samfundsmæssige aspekt af de skæve huse. De evalueringer af de skæve huse, som fortrinsvis er inddraget i forbindelse med denne undersøgelse, er Per Lorang Sørensens Skæve Huse til skæve eksistenser (2001). Bascon og Casas rapporter for Socialministeriet Boliger og hjem for særligt udsatte (2004 og 2006) og De skæve huse i Københavns Kommune, Evaluering af økonomiske, fysiske og tekniske forhold, som blev udgivet af Kuben Byfornyelse Danmark i Evalueringerne af de eksisterende skæve huse lægger alle op til, at boligerne som koncept og idé er vellykket, men at de er præget af en række problemer, som bør løses, når man i fremtiden skal bygge flere af denne type særboliger. Da forsøgsordningen nu er afsluttet og overgået til at være en permanent ordning, er det et passende tidspunkt at sammendrage de erfaringer, der indtil videre er blevet gjort med de skæve huse. For at skabe et helhedsbillede af særboligkonceptet, som kan danne grundlag for fremtidige prioriteringer på området, vil denne undersøgelse fokusere på både de boliger, som er etableret i eksisterende og nybygget etagebyggeri, og bebyggelserne med skæve huse. En analyse af særboligernes fysiske og tekniske forhold Særboligen, som fysisk ramme for beboernes hverdag har stor betydning for deres mulighed for at trives i og fastholde boligen. Der er tale om mennesker, som ofte tidligere har levet et omtumlet liv med en broget boligkarriere. En del har til tider boet på gaden. Den rette bolig kan bidrage positivt til beboernes følelse af at være en integreret og accepteret del af samfundet og give dem mulighed for at leve på lige vilkår med resten af befolkningen. Denne analyse fokuserer på, hvordan forhold som boligernes placering, udformning og kvalitet påvirker beboernes daglige trivsel og dermed deres muligheder for at føle sig tilpas og hjemme, der hvor de bor. Analysen kigger desuden på støttepersonalets faciliteter, og hvordan disse støtter op omkring deres arbejdssituation. Støttepersonalets tilstedeværelse ude i bebyg- 12

13 Fysisk teknisk analyse gelserne er et centralt forhold omkring særboligerne, og de faciliteter, der etableres til støttepersonalet, har således både konsekvens for beboernes hverdagsliv og for støttepersonalets arbejdsforhold. 13

14 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 14

15 Kapitel 1 - Analysens design og metode Kapitel 1 Analysens design og metode Denne rapport undersøger, hvordan særboligerne som fysisk ramme og base kan give beboerne de bedste muligheder for skabe et hjem i deres bolig, og samtidig hvordan der rent fysisk kan skabes en platform for, at støttepersonalet kan yde den bedste støtte for beboerne. For at belyse disse forhold ud fra en funktionel, såvel som en social og velfærdsmæssig vinkel, er undersøgelsen bygget op i tre dele: Analysens tre dele Med hvilken optik kan boligernes kvalitet vurderes? I den første del præsenteres den optik, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Optikken bygger på en række parametre, som tilsammen danner den helhed, en bolig skal kunne opfylde for i bedst muligt omfang at fungere som et hjem for beboeren. Optikken er således en definition på, hvad en bolig er både i mental og fysisk forstand. I analysen anvendes optikken som målestok for, hvorvidt boligernes fysiske forhold opfylder beboernes behov set fra deres eget synspunkt såvel som fra et arkitektfagligt og samfundsmæssigt perspektiv. Analysens optik er bygget op af to dele, hvoraf den første tegner et billede af de velfærdsmæssige forhold en bolig skal opfylde for, at man som beboer kan falde til ro og føle sig hjemme. Disse parametre bygger således på en kombination af beboernes egne udsagn og en socialfaglig og samfundsmæssig vurdering af de forhold, som i særdeleshed har indflydelse på boligens mulighed for at fungere som et hjem. Den anden del af optikken kigger på de fysiske krav en bolig som et minimum bør leve op til i forhold til plads og funktionalitet. Hvad er målgruppens behov? Den anden del har til formål at skabe større forståelse for målgruppens behov som udgangspunktet for at kunne evaluere særboligernes kvalitet. Målgruppen består af en gruppe mennesker, hvis behov er meget forskellige både her og nu, når de flytter ind, men også på længere sigt fordi deres behov ofte ændrer sig i den periode, de bor i boligen. Disse forskelle betyder, at der er behov for at vide, hvordan sådanne ændringer influerer på beboernes boligbehov og dermed hvilke krav, beboerne hver især stiller til boligens placering og udformning. Det er dog ikke kun beboernes behov i forhold til boligens funktionalitet, som har konsekvens for, hvordan boligerne kan og bør se ud, men i høj grad også de økonomiske rammer beboerne har til rådighed, når der skal betales husleje. 15

16 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Analyse af udvalgte særboliger Tredje del af rapporten præsenterer en konkret undersøgelse af de fysiske og tekniske forhold i en række udvalgte særboliger. De forhold, der undersøges er: Boligernes placering i byen, bebyggelsesplan og boligernes nære omgivelser De bymæssige omgivelser spiller en stor rolle for beboernes hverdagsliv. Boligerne undersøges i forhold til deres placering i byen og i forhold til overordnede betragtninger omkring bebyggelsernes placering i byens sociale kontekst. Det undersøges, hvordan placeringen af boligerne er koblet på byens faciliteter så som indkøbsmuligheder og offentlig trafik. Herudover kigges der på bebyggelsesplaner og boligernes relation til de omkringliggende bygninger. Støttepersonalets faciliteter Undersøgelsen af støttepersonalets faciliteter fokuserer på disse rums kvalitet som ramme omkring støttepersonalets arbejde. Der ses på deres udformning i forhold til behovet for at kunne arbejde med administrative opgaver, have fortrolige samtaler internt mellem støttepersonalet og med beboerne, og på udformning og kvalitet af de rum, som etableres til ophold og samvær af social karakter. Fællesarealer og fælles friarealer Her ligger fokus på at undersøge hvilke arealer der findes i bebyggelserne for ophold og samvær for beboerne og støttepersonalet. Rum udover de enkelte boliger, hvor beboerne kan mødes omkring sociale aktiviteter, og rum som giver mulighed for at beboere og støttepersonale kan mødes spontant under uformelle rammer. Der lægges vægt på både de indendørs rum og dem, som skabes udenfor og omkring boligerne. Boligernes planløsning Under dette tema undersøges nogle af de forhold, som går igen i boligernes udformning og design. Det handler om boligernes funktionalitet i forhold til deres planløsning og muligheden for, at man som beboer kan indrette sig på en hensigtsmæssig måde. Desuden vil relevante løsninger med hensyn til boligens funktioner blive belyst, herunder køkkenfaciliteter, plads til opbevaring, badeværelsesindretning, indgangsforhold m.v. Boligernes materielle stand og kvalitet Der er stor forskel på den materielle kvalitet af særboligerne, og under dette tema undersøges nogle af de materielle og tekniske løsninger samt problemer, som er af særlig betydning for boligernes kvalitet. Det drejer sig om boligernes bygningsmæssige kvalitet og om den vedligeholdelse, som foretages i de forskellige bebyggelser. 16

17 Kapitel 1 - Analysens design og metode Disse fem områder vurderes med baggrund i målgruppens behov og med optikkens parametre som målestok for i hvilket omfang, det enkelte fokusområde lever op til målsætningen med boligerne. Fokusområderne er delt op i fem kapitler, som hver især beskriver et fokusområde ud fra særboligerne set som et samlet koncept og desuden med fokus på de forskelle, der kan være mellem særboliger etableret i eksisterende eller nybygget etagebygger samt i boliger etableret som bebyggelser med skæve huse. Særlige udfordringer i forbindelse med skæve huse Den del af undersøgelsen afsluttes med et afsnit, som beskæftiger sig specifikt med de skæve huse. De skæve huse er en forholdsvis ny type boliger henvendt til målgruppen, der jf. indledningen, er blevet udviklet som et resultat af den forsøgsordning, som blev vedtaget i 1999 til etablering af boliger for socialt udsatte. Målsætningen med de skæve huse har fra udgangspunktet været at skabe boliger med højere til loftet, end der er i den øvrige boligmasse, og som fungerer som et alternativ til de boliger, som målgruppen ellers tilbydes. Dette mål har resulteret i, at konceptet omkring boligerne fortrinsvis er blevet udviklet som nybyggede selvstændige bebyggelser bestående af et mindre antal boliger. Nybyggeri i denne størrelsesorden betyder, at de skæve huse står overfor store udfordringer i forhold til deres placering og i forhold til at få de økonomiske rammer til at hænge sammen, således at man kan bygge boliger af en passende kvalitet. Undersøgelsen belyser forsøgsordningens målsætning for udviklingen af de skæve huse, og hvordan de nuværende bebyggelser har levet op til disse mål. Der er særligt fokus på de barrierer, der har været for at realisere projekterne, som især drejer sig om placeringen af bebyggelserne og de økonomiske rammer, der har været for byggeriets etablering såvel som den langsigtede drift. Metode Undersøgelsen af de fysiske og tekniske forhold omkring særboligerne bygger først og fremmest på besigtigelser af udvalgte bebyggelser forskellige steder i landet, og disse observationer har givet det grundlæggende kendskab til boligernes karakter og kvalitet. I forbindelse med besigtigelserne er foretaget semistrukturerede interviews med enkelte beboere, sociale viceværter og støttepersonale. Som supplement til besigtigelserne er undersøgelsen stærkt funderet i den empiriindsamling, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008), hvor et stort antal beboere, støttepersonale og ledere er interviewet med henblik på at undersøge beboernes trivsel, og hvor en del af den indsamlede empiri er koncentreret omkring boligernes fysik og dennes påvirkning på beboerne. 17

18 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig Solistboliger Etagefællesskab Opgangsfællesskab Skæve huse Oversigt over de bebyggelser, der er besigtiget i forbindelse med denne undersøgelse. Foto nederst til højre er venligst udlånt af Ole Nielsen. 18

19 Kapitel 1 - Analysens design og metode Det er således det empiriske materiale fra besigtigelserne og Trivselsanalysen, som tilsammen har dannet basis for undersøgelsen af målgruppens behov og særboligernes opfyldelse af disse behov. Herudover er undersøgelsen suppleret med empirisk materiale fra Den institutionelle analyse (Bisballe 2008) i de tilfælde, hvor der har været behov for at inddrage viden om den kommunale sektors erfaringer med målgruppen generelt og i særdeleshed med deres erfaringer omkring etablering af skæve huse. Der er desuden inddraget sekundær empiri fra tidligere evalueringer på området og anden faglitteratur, som diskuterer sammenhængen mellem boligens fysik og beboerens helbred. Udvælgelse af casebebyggelser Københavns Kommune er valgt som den primære case for undersøgelsen. Her har man pr. 1. maj 2008 etableret 186 særboliger til målgrupperne sindslidende, hjemløse og misbrugere, og 41 af disse er etableret som skæve huse. Særboligerne er alle etableret i samarbejde med almene boligorganisationer, og det er således de almene boligorganisationer, der fungerer som boligudbyder og ansvarlige for drift og vedligeholdelse af boligerne. Kommunen har ansvaret for at stille støttepersonalet til rådighed og har som udgangspunkt 100% anvisningsret til boligerne, baseret på samarbejdsaftaler med de enkelte boligselskaber. Boligerne er etableret efter almenboligloven, som boliger etableret i eksisterende boligbygger, som nybygget etagebyggeri eller nybyggeri i form af bebyggelser med skæve huse. Størstedelen af særboligerne er etableret i lejligheder i ordinære boligområder, kun bebyggelserne med skæve huse er placeret på områder separat fra den øvrige boligmasse. De udvalgte københavnske cases er valgt, så de tilsammen repræsenterer bredden i det udbud af boliger, Københavns Kommune tilbyder. Boligerne er derfor valgt med henblik på at vise forskellighederne indenfor boligernes bymæssige placeringer, de forskellige typer af bebyggelser der findes og de forskelle, der er på bebyggelsernes tilknytning til støttepersonalet. De udvalgte cases genfindes i Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008). For at udbrede undersøgelsen til et nationalt niveau er der desuden foretaget besigtigelser af udvalgte referenceprojekter etableret andre steder i landet. Disse besigtigelser har koncentreret sig om forskellige typer af bebyggelser med skæve huse for yderligere at belyse de problematikker, som er blevet ekspliciteret i undersøgelsen af de skæve huse i København. Referenceprojekterne har til formål at perspektivere de forhold, som gør sig gældende i etableringen og den løbende drift af disse boliger og skal give et billede af, hvordan de forhold, der bygges under andre steder i landet, influerer på boligernes karakter. For at opnå en bredde i den geografiske spredning er der valgt bebyggelser, som ligger i Århus, Holstebro, Fredericia, Odense og Guldborgsund kommuner. Flere detaljer om de enkelte bebyggelser kan ses i bilag 1 fakta om bebyggelserne og bilag 2 Beskrivelser af de københavnske cases. 19

20 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig 20

21 Kapitel 2 - Optik Kapitel 2 Optik I dette kapitel præsenteres den optik, som har været målestok for undersøgelsen af særboligernes fysiske og tekniske forhold. Optikken er bygget op af to dele. Den første del giver et billede af de parametre, som bør være opfyldt for, at man som beboer kan trives i sin bolig og føle sig hjemme. Den anden del giver et billede af de fysiske minimumskrav, vi normalt stiller til en bolig i forhold til dens rummelighed og funktionalitet, og som derfor også skal være opfyldt af en særbolig, for at man kan forudsætte, at boligen vil fungere hensigtsmæssigt for sin beboer. Optikken for undersøgelsen er som udgangspunkt udarbejdet for at kunne problematisere de forhold, evalueringen af boligerne har bragt på banen. Behovet for en særlig optik er opstået ud fra en oplevelse af, at det ikke udelukkende kan anses for et succeskriterium, at beboerne siger deres bolig er god, fordi de boligtyper, de ofte har som sammenligningsgrundlag, i mange tilfælde er af en dårligere kvalitet end deres nuværende bolig. Derfor er der behov for at supplere beboernes individuelle holdning til boligens kvalitet med en fagligt funderet viden og et bredere kendskab til, hvad der er rimelige og gode forhold at bo under, for at vi kan vurdere, om boligerne lever op til deres målsætning i et bredere perspektiv. Hvordan bliver en bolig et hjem? Vurderingen af kvaliteten af en bolig for psykisk syge, misbrugere eller hjemløse er i mange tilfælde præget af fordomme og misforståelser omkring disse menneskers boligbehov som værende anderledes end andre menneskers. Med anderledes forstået på den måde, at deres bolig ikke behøver at være ligeså god, stor eller pæn at kigge på, som det vi andre normalt vil forvente af vores egen bolig. Opfattelser, som bygger på en sammenligning af deres nuværende boligforhold med de forhold de tidligere i deres liv har boet under, hvilket vil sige botilbud som herberg og psykiatriske bocentre, på sofaen hos venner og familie eller på gaden. En sammenligning som resulterer i, at stort set hvilken som helst form for egen bolig vil være en forbedring af tidligere forhold, og en sammenligning som til stadighed bekræftes af målgruppen selv, hvor udtalelser som: Det er i hvert fald bedre end at bo på gaden eller Jeg har da i det mindste tag over hovedet er almindeligt forekommende. En forstander på et af Københavns herberger har udtrykt det: Hvorfor skal den dårligste del af befolkningen have de dårligste forhold at bo under? Spørgsmålet er, om man ikke hellere bør fokusere på den gode bolig som et sammenligningsgrundlag. Den svageste del af befolkningen har netop endnu større behov for en ordentlig bolig som en fysisk base for at få deres liv på ret køl end de mennesker, som allerede har overskud i deres hverdag. 21

22 Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig For at kunne foretage en kvalificeret vurdering af boligernes kvalitet er der behov for en fælles definition af de forhold, som en sådan bolig bør opfylde. Denne definition er ikke i dag fuldt ud fastlagt, men forekommer i brudstykker og overordnede intentioner i forskellige publikationer om området og om de fysiske rammers påvirkning af vores trivsel generelt. I det følgende afsnit forsøges det derfor at give en definition af hvilke parametre, der har indflydelse på, hvordan en god bolig skal være. Hvad er et hjem? I SFI s rapport om hjemløshed i Danmark (Benjaminsen og Christensen 2007) defineres det at have et hjem som resultatet af, at tre betingelser er opfyldt på en gang. Man skal have et fysisk opholdssted, mulighed for at udfolde et privatliv, defineret som det at kunne lukke sin dør, og man skal have en lejekontrakt. På forsiden af publikationen Skæve huse til skæve eksistenser (Sørensen 2001) beskrives det således: At have et hjem er ikke kun et spørgsmål om at have en bolig, og at være hjemløs er ikke kun et spørgsmål om at mangle en bolig. Det handler i lige så høj grad om at have et sted, hvor man føler sig hjemme. Et sted som man kan identificere sig positivt med, og som man opfatter sig som en fuldgyldig del af. Hvis denne samhørighed mellem beboer og bolig ikke er til stede, kan der opstå en følelse af ikke at høre til - at være hjemløs. Netop for tidligere eller potentielle hjemløse er begrebet hjemlighed et kodeord for det at føle, at man hører til i samfundet såvel som i sin bolig. Hjemmet er den base, hvorfra livet udspiller sig, hvor man kan trække sig tilbage og samle kræfter, og hvor man selv er herre over tingene. Som den daglige leder i en af særboligbebyggelserne i København beskriver det: Et hjem, det er udgangspunktet, hvis man vil finde ud af, hvor man vil hen, så skal man have en havn at lægge ud fra Ud fra disse synspunkter kan man konkludere, at definitionen af en god bolig i høj grad hænger sammen med dens mulighed for at fungere som et hjem for beboeren, og at særboligernes succes som ramme for beboernes liv derfor må afhænge af, hvorvidt de kan støtte op omkring beboernes muligheder for at forme og forstå deres bolig som et hjem. Et forhold som i særdeleshed har betydning for mennesker, som ikke altid på forhånd ved, hvad det kræver at bo og derfor først skal til at lære det, når de flytter ind i deres bolig. Denne rapports vurdering af særboligernes kvalitet som ramme for beboernes liv og mulighed for at skabe sig et hjem tager derfor udgangspunkt i følgende optik for boligernes indflydelse på beboernes trivsel. 22

Udvikling af særboliger

Udvikling af særboliger Udvikling af særboliger Fra herberg/gaden til egen bolig trivselsanalyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Anna Lilje Flyverbom Carina Wedell Andersen Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk:

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri.

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast 08-07- 2008 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Socialministeriet har ved brev af 11.

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/6 Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 10 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed Spar Nord Huset Praktiske oplysninger Afsnit 1: Om boligerne Beliggenhed I samarbejde mellem Spar Nord Bank og Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er der i 2002 opført 78 nye ungdomslejligheder centralt

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 27. november 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Natten til tirsdag den

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig

Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig Høje-Taastrup Kommune Januar 2013 Louise Christensen Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Opsamling 2 4. Beskrivelse

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG 1 NOTAT FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD INDHOLD 1 NOTAT 1 FORORD 5 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7 Undersøgelsens formål og fokus 7 Sammenfatning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere