DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold
|
|
- Benjamin Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold 1. DMU s Resume og konklusion DMU har for Råstofdirektoratet vurderet de miljømæssige forhold i forbindelse med Capricorns planer om, at udføre 4 efterforskningsboringer i blokkene Atammik og Lady Franklin vest for Nuuk samt Eqqua nordvest for Disko og Napariaq i Baffin Bugt. Vurderingen er udført ud fra beskrivelserne af aktiviteterne i Capricorns ansøgning, selskabets VVM-redegørelse og en omfattende korrespondance med selskabet efter modtagelsen af ansøgning og VVM-redegørelse. DMU finder, at materialet efter forbedringer gennemført i forbindelse med godkendelsesprocessen i store træk følger kravene i RDs retningslinjer for udarbejdelse af en VVM-redegørelse. DMU har således i forbindelse med myndighedsbehandlingen bl.a. påpeget: - at de mulige effekter af et stort oliespild ikke var fyldestgørende beskrevet i første udgave af Capricorns VVM. Efter DMUs opfattelse vil et stort oliespild kunne have store (Major) effekter på bestande af havfugle, havpattedyr og dyrelivet i tidevandszonen, således som det også fremgår af DMUs strategiske miljøvurderinger for områderne. Sandsynligheden for et sådant oliespild er dog meget lille. Capricorn har siden opdateret deres VVM under hensyntagen til DMUs kommentarer. - at de studier af undervandsstøj, der blev gennemført under boringerne i 2010, tyder på at hvaler indenfor en afstand af 15 km kan blive forstyrret. Selvom der kan være nogen usikkerhed om effekterne af denne forstyrrelse, bør resultaterne efter DMUs opfattelse nævnes i VVM redegørelsen. Capricorn har siden opdateret deres VVM under hensyntagen til DMUs kommentarer. - at udledningen af røde kemikalier er stor (ca. 200 ton for alle fire boringer), hvilket på længere sigt er uacceptabelt efter DMUs opfattelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at den samlede udledning fra olieindustrien af røde kemikalier på norsk sokkel er nedbragt fra over 4000 ton til ca. 30 ton i løbet af 10 år. Dette er sket gennem en målrettet indsats, hvor røde kemikalier dels er erstattet af mere miljøvenlige kemikalier, og dels er der foretaget behandling og deponering af brugt boremudder på land. Capricorn har i supplerende notater redegjort for de sikkerhedsmæssige årsager til, at de vandbaserede boremuddersystemer, der benyttes i Norge, ikke udgør en optimal løsning ved boringerne i Grønland, DMU har accepteret denne redegørelse og også haft den til uformel vurdering hos miljømyndighederne i Norge. DMU finder således, at udledningerne af boremudder i 2011 kan accepteres på baggrund af at: - hovedparten af de røde kemikalier, der foreslås udledt, har lav giftighed og lav bioakkumulerbarhed men udelukkende er klassificerede som røde, fordi de er langsomt nedbrydelige - det pålægges Capricorn at udarbejde en plan for, hvordan udledningen af røde kemikalier ved fremtidige boringer kan nedbringes - det pålægges Capricorn at minimere udledningerne i 2011 ved at genbruge boremudderet i så stor udstrækning som muligt - det pålægges Capricorn at lave en udvidet miljøkemisk undersøgelse af havbunden efter boringerne.
2 Det er DMUs samlede vurdering, at de normale operationer ved aktiviteterne kan gennemføres sådan, at miljøpåvirkningen vil være minimal. Aktiviteterne vil efter forholdene blive udført med bedst tilgængelig miljøteknologi og hvis der sker en ulykke, er risikoen for store miljøpåvirkninger søgt begrænset i væsentlig udstrækning. 2. Rammerne for DMU s vurdering De miljø- og klimamæssige forhold er beskrevet i Capricorns VVM-redegørelse: Capricorn - Environmental Impact Assessment, Exploration Drilling Programme, offshore West Greenland, 1st March 2011 for blokkene Napariaq, Eqqua, Atammik og Lady Franklin med tilhørende bilag og i ansøgningen For Exploration Drilling Pre-Planning BMP Exploration Drilling Guidelines App B Phase 5 March DMUs vigtigste afsluttende kommentarer til Capricorns ansøgning er indeholdt i denne redegørelse. Der har været omfattende korrespondance og mødeaktivitet med selskabet efter modtagelse af ansøgning og VVM redegørelse. Denne redegørelse indeholder DMUs afsluttende vurderinger, som bygger på ansøgningsmaterialet samt den omfattende korrespondance. DMUs kommentarer vedrører vurderingerne af baggrundstilstanden, udledninger til luft og vand, og miljøpåvirkninger af aktiviteterne. DMU skal endvidere gøre opmærksom på, at der er væsentlige miljømæssige problemstillinger for Grønland knyttet til produktion og transport af olie i en senere fase, herunder især påvirkninger af oliespild på fugle i de vigtige overvintringsområder ved Sydvestgrønland og påvirkninger af havpattedyr fra undervandstøj i forbindelse med helårssejlads. 3. Baggrundstilstanden Som en del af ansøgningen om at gennemføre en prøveboring skal rettighedshaveren udføre baggrundsundersøgelser til beskrivelse af områderne omkring borestederne. Disse undersøgelser skal omfatte dyrelivet på havbunden samt beskrive sedimentets fysiske og kemiske sammensætning. Sådanne undersøgelser er udført i de 4 foreslåede boreområder: Atammik, Lady Franklin, Eqqua og Napariaq. DMU har fået en kort sammenfatning af de baggrundsundersøgelser, som Capricorn har udført i vinteren 2010/2011. Foreløbige resultater af benthiske undersøgelser og sedimentanalyser er beskrevet i relevant VVM. DMU forventer at modtage en fuldstændig rapport i slutningen af maj Undersøgelsen bliver suppleret med undersøgelser nær borehullet umiddelbart før og efter boringerne i henhold til en opdateret Environmental Studies Plan, Annex J (Capricorn Greenland, 28 February 2011), som skal foreligge og være godkendt før boringerne igangsættes. De supplerende undersøgelser skal dels fotografisk dokumentere fordelingen af bundfaunaen på havbunden (fotos/video), dels skal der indsamles sedimentprøver.
3 4. Udledninger til luft Udledningerne til luft stammer primært fra maskinernes udstødning. I Capricorns VVM-redegørelse beregnes det samlede forbrug af olie (diesel, gasolie) fra de i alt 12 fartøjer (skibe/boreplatforme) gennem hele perioden til lige knap tons. Dertil skal lægges helikopternes brændstofforbrug, som er beregnet til 333 tons. Capricorn skriver i VVM-redegørelsen, at der udelukkende benyttes olie med lavt svovlindhold (< 1,5 %) til maskineri. Det samlede udslip, dog uden helikopterbidraget, til luft af forurenende stoffer kan beregnes til tons CO 2.-Ekv. (dvs. mængde drivhusgasser). Udslip af andre forurenende stoffer beregnes til relativt lave niveauer (NO x ca tons, SO x 120 tons, VOC 60 tons. og CO 475 tons). Disse udslip er næsten de samme, som blev beregnet for udførelse af Capricorns boringer i Mht. udledning af CO 2 vil den udledte mængde øge det grønlandske bidrag af drivhusgasser med 13,5 % (regnet ud fra 2008 tal, hvor Grønland udledte tons). Der kan desuden komme udledninger, hvis der afbrændes olie ( flaring ) i forbindelse med vurdering af et evt. oliefund fra en brønd. Dette vil kunne omfatte afbrænding af knap 5000 m 3 olie. Hvis flaring skal udføres, skal det godkendes af Råstofdirektoratet. Det skal nævnes, at Capricorn i 2010 slap tons uforbrændt gas (methan) ud fra et af borestederne. Dette udslip bidrog til udslippet af drivhusgasser med yderligere tons CO 2 ækvivalenter. DMU vurderer, at det ikke er muligt at reducere de planlagte udslip yderligere, men mener, at uplanlagte udslip af gas fremover bør brændes af ( flares ) i den grad, det er muligt for at reducere bidraget af drivhusgasser. 5. Udledninger til havet (spildevand) Udledninger til havet (ud over boremudder og borespåner, se afsnit 9.5) omfatter spildevand fra de daglige rutiner ombord på skibene. Capricorn beregner de samlede mængder til knap m 3 gråt (køkken, bad, vask) og knap m 3 sort (toiletter) spildevand. Organisk køkkenaffald vil blive findelt og også udledt til havet. VVM-redegørelsen vurderer de økologiske påvirkninger af disse udledninger til havet som små. Udledningen ved en enkelt boring svarer til udledningen af spildevand fra knap 400 mennesker, svarende til udledningen over 2-3 måneder fra en større bygd i Grønland. Der vil udledes andre former for spildevand i form af drænvand fra dæk og flader på skibe og borerigge samt bundvand fra tanke og maskinrum. Bund- og drænvand kan indeholde olie og vil derfor blive opsamlet og ført gennem en olieseparator. Olieindholdet i det udledte vand fra separatoren forventes af Capricorn, ikke at overstige 15 ppm, hvorved IMO/MARPOL grænseværdierne overholdes. DMU er enig med Capricorns vurderinger af effekterne af disse udledninger er minimale. Ifølge det oplyste ser det ud til, at ballastvand ikke vil blive udledt under operationen. Udledning af ballastvand kan indebære en risiko for spredning af uønskede arter fra ballastvand oppumpet fra andre havområder. Såfremt Capricorn ønsker at gennemføre udpumpning af ballastvand, skal dette finde sted efter IMO/OSPAR s retningslinjer (mindst 200 sømil fra kysten og på mindst 200 m
4 vand) eller de canadiske guidelines for håndtering af ballastvand således, at risikoen for introduktion af uønskede arter formindskes. 6. Fast affald VVM en giver en kortfattet oversigt over affaldsbehandlingen. Affald vil blive sorteret. Intet af dette vil blive udledt til havet. Der forventes produceret affald i samme omfang som ved boringerne i Her blev håndteret i alt ca. 400 tons affald, hvoraf ca. ¼ blev karakteriseret som farligt affald. Dette omfatter bl.a. olieaffald og overskydende kemikalier. Ikke-farligt affald: paller, pakkemateriale, metaldele m.v. blev enten afbrændt eller kørt til losseplads. Ifølge affaldsplanen (Waste Management Plan Annex I), som Capricorn har udarbejdet, vil affald blive sorteret og lagret ombord på de forskellige fartøjer og siden bragt til land med henblik på videre behandling (afbrænding, genbrug eller deponi) i eller uden for Grønland. Det angives, at kommunernes faciliteter i Aasiaat og Nuuk vil blive benyttet, hvis der er kapacitet hertil. Farligt affald vil blive transporteret til Danmark for håndtering og deponering. Det er planlagt, at der ombord på hvert fartøj vil være en affaldsansvarlig person, som skal sikre at Capricorn s affaldsplan blive fulgt. Planerne om affaldshåndtering vurderes af DMU som acceptable. 7. Boremudder, borespåner og cement Boremudder anvendes til at kontrollere trykket i et borehul. Borespåner er det materiale, der udbores. Begge dele udledes normalt til havmiljøet, når der er tale om vandbaseret boremudder, som kun indeholder godkendte tilsætningsstoffer. Ved de to øverste segmenter af borehullet bores der uden riser dvs. at det ikke er muligt at pumpe materiale op til boreplatformen. Borespåner og boremudder udledes derfor til havbunden under udboringen af disse to segmenter. De to øverste segmenter af borehullet omfatter 755 og 790 meter i de sydlige boreområder og 350 og 312 meter i de nordlige. 584 m 3 borespåner med 3401 m 3 boremudder vil blive udledt i det sydlige område og 261 m 3 borespåner med 1421 m 3 boremudder vil blive udledt i det nordlige område. Ved udboring af de efterfølgende segmenter ned til m vil der bores med riser og boremudder og - spåner føres op til platformen, hvor boremudder genbruges og spåner renses og udledes. Mængden af udledte borespåner under denne fase vurderes til 169 til 290 m 3 per hul og mængden af udledt boremudder til 978 til 1506 m 3 per hul. Spånerne renses og udledes mere eller mindre kontinuert under boringen (vurderet til dage per hul). Som Capricorn angiver, vurderer DMU, at boremudderet i videst muligt omfang bør blive genbrugt ved boring af den enkelte brønd og om muligt transporteret til det næste borested for videre genbrug. Dette vil nedbringe den endelige mængde af udledt boremudder. Af sikkerhedsmæssige grunde kan det være nødvendigt, at en del af mudderet vil blive udledt til havet ved platformen. Mængderne anslås til maksimalt tons ved hver boring, hvilket i så fald inkluderer et muligt brug af mudder med beredskabskemikalierne. Borehullet fores med cement (i alt tons per hul) og det vurderes at % af denne mængde vil blive udledt til havbunden. Capricorn angiver, at der kun vil blive anvendt vandbaseret boremudder. Boremudderet består hovedsagelig af mineralet baryt (bariumsulfat), som ikke er skadeligt for miljøet, såfremt indholdet af tungmetaller er mindre end 1 ppm.
5 Ved boring i olieførende lag er der risiko for at bringe borespåner op med så højt naturligt olieindhold, at det ikke er muligt at rense dem tilstrækkeligt til, at de kan udledes. Sådanne forurenede borespåner vil blive deponeret ombord og bragt til rensning/deponering uden for Grønland. 8. Tilsætningskemikalier til boremudder Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn Energy Plc) har i forbindelse med efterforskningsboringen ansøgt om anvendelse af kemikalier til brug ved boringerne. Tabellen i Bilag XX (Application Chemical Permits, 29. april 2011) viser en oversigt over stofferne og de mængder, som planlægges anvendt og udledt. De tilsatte kemikalier skal være registreret ifølge OSPAR (HOCNF) og i det danske produktregister PROBAS. HOCNF er et internationalt system med det formål at få udfaset giftige kemikalier i olieindustrien. Kun de, som er klassificeret som PLONOR eller gule, kan forventes godkendt til brug i det omfang, der er beskrevet i tabellen. Hvis der ønskes benyttet røde kemikalier, skal der foreligge en begrundelse og en vurdering af deres giftighed og miljøpåvirkninger. Med fem undtagelser opfylder kemikalierne i tabellen kravene om klassificering som PLONOR eller gule. DMU har modtaget oplysninger fra Capricorn om de fem røde boreadditiver: Ultrahib, som er en del af det vandbaserede boremuddersystem ULTRADRILL, og beredskabskemikalierne Antifoam Agent D206, KI-3924 samt D500 og D600G GASBLOK. Beredskabskemikalierne forventes, hvis de anvendes, at blive udledt i relativt små mængder, mens mængderne for Ultrahib svarer til tons ( tons til beredskab) pr. brønd. I sammenhæng med den planlagte brug af Ultrahib har DMU stillet uddybende spørgsmål til Capricorn og de har redegjort for deres vurdering af miljømæssige fordele og ulemper samt de tekniske og sikkerhedsmæssige begrundelser for anvendelsen af ULTRADRILL. DMU har vurderet, i overensstemmelse med norske myndigheders evaluering af Capricorns redegørelser, at der foreligger dokumenterede, tekniske og sikkerhedsmæssige begrundelser for brug af boresystemet ULTRADRILL. Herunder vejer det argument tungt om hurtig nedlukning af boring i tilfælde af truende isbjergkollision. Brug af Ultrahib sikrer boreformationen bedst, således at en eventuel fastsidning af borestreng forhindres. DMU vurderer, at dette forhold, sammen med manglen på modtagelsesfaciliteter af boremudder i Grønland, legitimerer udledningen af den angivne mængde Ultrahib. Ultrahib har en lav giftighed og bioakkumuleres ikke, men er klassificeret som rødt, fordi det er relativt langsomt nedbrydeligt. For at følge OSPARs retningsninglinjer, som er en del af Råstofdirektoratets politik, og som tilskriver udfasning af røde kemikalier, pålægges operatøren substitutionspligt. Med substitutionspligt mener DMU, at Capricorn skal arbejde aktivt for at finde kemikalier, som gør mindst mulig miljømæssig skade, og hvor de kemikalier, der er klassificerede som røde, skal prioriteres særligt højt til substitution. Capricorn er pålagt at udarbejde en plan pr. 1. september 2011 for, hvordan de fremover vil sikre nedbringelse af brug og udledning af røde kemikalier. Under forudsætning af substitutionpligten vurderes planerne for anvendelse af kemikalier i boringerne som acceptable.
6 9. Nedlukning Der skal foretages inspektion af havbunden med ROV (ubemandet undervandsbåd) inden borestedet forlades for at vurdere boringens påvirkning af bundfaunaen og hermed kontrollere, at der ikke er væsentlige miljøskader. Video-optagelser af havbunden omkring borestederne skal fremsendes til Råstofdirektoratet. Der skal også tages prøver af havbunden efter boringerne. På grundlag heraf vil der blive taget stilling til, om der er behov for yderligere prøvetagning. 10. Miljømonitering I ansøgningsmaterialet har Capricorn beskrevet de aktiviteter, som selskabet vil iværksætte for at overvåge effekten på miljøet. Dette omfatter: Forbrug og udledninger (brug af ressourcer: brændstof, vand m.v.) Udledninger til vand (opgørelser af stoffer herunder olie i udledninger fra olie separator og andre kilder) Udledninger til luft (opgørelser af CH 4, CO 2, GHGs, NOx, SOx, VOCs, N 2 O og CO baseret på forbrug) Fast affald (opgørelser af typer og behandling) Undersøgelser af havbunden omkring borestederne. Udslip af naturligt forekommende radioaktivitet i materiale fra borehullet Opgørelserne vil blive foretaget kontinuerligt som angivet i Environmental Monitoring and Reporting Plan, Annex J (Capricorn Greenland, 28 February 2011), men afrapporteringsskemaer foreligger ikke på nuværende tidspunkt. En opdateret plan, inklusiv afrapporteringsskemaer, godkendt af Råstofdirektoratets/DMU, skal dog foreligge før boringer påbegyndes. I tillæg til de undersøgelser, der blev foretaget i forbindelse med borekampagnen i 2010, skal også koncentrationen af Ultrahib og Ultrafree i sedimentet (fra udledt boremudder) måles omkring borestederne. Hvis inspektion eller undersøgelser viser signifikant eller uventet påvirkning af havmiljøet, skal yderligere undersøgelser iværksættes efter krav fra Råstofdirektoratet/DMU. 11. Konklusion DMU har, i overensstemmelse med OSPARs retningslinjer om at nedbringe anvendelse og udledning af specielt røde kemikalier, udbedt sig uddybende dokumentation og begrundelse fra Capricorn for brug og udledning af Ultrahib, som er klassificeret som rødt. DMU har vurderet, i overensstemmelse med norske myndigheders evaluering af Capricorns redegørelser, at tekniske og sikkerhedsmæssige begrundelser for brug af Ultrahib i sammenhæng med boresystemet ULTRADRILL legitimerer udledning af den angivne mængde. Ultrahib har en lav giftighed og bioakkumuleres ikke, men er klassificeret som rødt, fordi det er relativt langsomt nedbrydeligt. Endvidere har de forhøjede koncentrationer af visse stoffer, der blev målt i forbindelse med analyser af sedimentprøver, som blev taget efter boringernes afslutning i 2010, ledt til krav om en udvidet miljøkemisk undersøgelse af indholdet af kviksølv i baryt og forekomsten af Ultrafree NS på havbunden ved borestederne. Selvom koncentrationerne af stofferne blev vurderet til ikke at påvirke havmiljøet i væsentlig grad, da koncentrationerne ikke oversteg baggrundsniveauer i Grønland, så tilråder DMU, at man skærper kravene til monitering af disse stoffer.
7 Med hensyn til udledning til luft vurderer DMU, at det ikke er muligt at reducere de planlagte udslip yderligere men mener, at uplanlagte udslip af gas fremover bør brændes af ( flares ) i den grad, det er muligt for at reducere bidraget af drivhusgasser. Det er sammenfattende DMUs vurdering, at hvis de normale operationer ved bore-aktiviteterne gennemføres, sådan som de er godkendt af Råstofdirektoratet, vil miljøpåvirkningen være minimal. Aktiviteterne vil blive udført med den, efter forholdene, bedst tilgængelig miljøteknologi og hvis der sker en ulykke, er risikoen for store miljøpåvirkninger søgt begrænset i væsentlig udstrækning.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereRåstofdirektoratets retningslinjer
Råstofdirektoratets retningslinjer for udarbejdelse af vurdering af virkning på miljøet (VVM) redegørelse for kulbrinte efterforskningsog udnyttelsesaktiviteter, offshore Grønland Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereSammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel
Læs mereGreenpeace høringssvar til
Greenpeace høringssvar til Forslag til strategi for godkendelse, anvendelse og borekemikalier i forbindelse med olieog gasaktiviteter i grønlandske farvande November 2013 Skrevet af: Jon Burgwald Email:
Læs mereSammendrag af høringssvar # 11 Kommuneqarfik Sermersooq
Sammendrag af høringssvar # 11 Kommuneqarfik Sermersooq Ref. Kommentar Svar Ændring til VVM eller VSB hvis relevant 11.1 Offentlig høring af ansøgning om godkendelse af EIA og SIA fra Cairn Energy, vedrørende
Læs mereStatus for den danske Offshore handlingsplan
Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne
Læs mereMiljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet
Læs mereFarlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier
Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der
Læs mereIndledning. Om boremudder
Aatsitassanut Ikummatissanullu Aqutsisoqarfik Råstofstyrelsen Mineral Licence and Safety Authority Aatsitassanik Suliassaqarfinnut Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Miljøstyrelsen for Råstofområdet Environment
Læs mereBorgermøde om jern-projektet ved Isukasia
Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereCapricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ. Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet
Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet for Atammik-blokken i Vestgrønland 2011 Version 2 03/05/2011 www.erm.com Delivering
Læs mereCitronbasens metalprojekt
BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan
Læs mereVest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering
Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne
Læs mereVedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten
WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten
Læs mereDecember Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:
Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez
Læs mereForslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.
Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet
Læs mereVVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé
VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober
Læs mereHøringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereVurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland
Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side 1 1 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet
Læs mereIndsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad
Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13
Læs mere2. Bridging dokumenter til dokumentation af HSE ledelsessystemer for borerigge
Appendiks A Resumé af anbefalinger Overordnet Det anbefales at BMP laver en omfattende, offentligt tilgængelig rapport, som undersøger overensstemmelse med de tilladelsesvilkår og betingelser for Cairn
Læs mereM IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen
M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen Miljøstatusrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Forord af Mark Wallace 3. Danske aktiviteter 4. Udledningstilladelser 5. Miljøcertificering
Læs mereIkke Teknisk resumé. Projekt forslag
Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)
Læs mere1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse
M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt
Læs mereVi har inkluderet baggrundsinformation vedrørende klassifikationen af kemikalier for at placere vores svar i den rette sammenhæng.
Miljøstyrelsen - Virksomheder Strandgade 29 1401 København K 7. august 2017 SUPPLERENDE REDEGØRELSE VEDRØRENDE WT-1099 OG MB-5952 Introduktion Denne redegørelse er et svar på brevet af 5. juli 2017, hvori
Læs mereMiljøstatusrapport 2015 Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport Forord Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Miljøresultater resumé 5 Fokusområder i 206 7 8
Læs mereGreenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010
Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan
Læs mereGreenland Petroleum Services A/S
Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg
Læs mere17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.
13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST-130-413) Basis oplysninger Projekt
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereHøringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad
3. udkast, 4/5-2014 Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad Af Netværk til oplysning om Skifergas Vi mener ikke der er redegjort fyldestgørende
Læs mereMiljøstatusrapport. Juni 2016
Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten
Læs mereOlieefterforskning i Grønland 2011
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2011 Aktivitetsoversigt Juli 2011 Forsidefoto (kilde: Ocean Rig) I sommersæsonen 2011 vil boreriggen Leiv Eiriksson, sammen med boreskibet
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereVVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Læs mereRisiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt
Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner
Læs mereAnsøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn
Læs mereHøringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00024 Ref. Ancsk/Mipma/Tokbu Den 28. november 2013 Rettet udgave d. 6. februar 2014 Miljøstyrelsen
Læs mereMulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention
Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs merePræstø Havn AFFALDSPLAN 2012-2015
Juli 212 Side 1 Relevant lovgivning Lov nr. 476 af 3.6.1993 om beskyttelse af havmiljøet. Bekendtgørelse nr. 13 af 1.12.22 om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og
Læs mereHess Denmark ApS Syd Arne Feltet Miljøstatusrapport 2014
Hess Denmark ApS Syd Arne Feltet Miljøstatusrapport 2014 Maj 2015 Hess Denmark ApS er det danske datterselskab af Hess Corporation. Hess koncernen er et ledende, globalt og uafhængigt energiselskab, hvor
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet
Læs mereMøde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009
Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereVindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller
Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS
Læs mereLancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014
Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål
Læs mereStatus for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008
Miljøstyrelsen 20.4.2010 tva Status for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008 Den første offshorehandlingsplan (jf. Bilag 2) blev fremlagt af miljøministeren den 19. december 2005 med det
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereIKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011
IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)
Læs mereInformationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereNotat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald
Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder
Læs mereArbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter
Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater
Læs mereBilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst
Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereAfgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt
Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereSammendrag på høringssvar #16 Greenpeace
Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar
Læs mereDe har ved e-mail af 6. juni 2013 anmodet om aktindsigt på følgende måde: a. Hvor mange gange boringer blev sat i bero grundet risici for kollision
Fra: Maja Sofie Burgaard Sendt: 26. juni 2013 11:50 Til: jon.burgwald@greenpeace.org Emne: Råstofstyrelsens svar på begæring om aktindsigt Til Jon Burgwald, Greenpeace De har ved e-mail af 6. juni 2013
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt
Læs mereKONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSådan brænder vi for naturen
Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mereKøbenhavn 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV
København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereSTENLILLE NATURGASLAGER
Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...
Læs mereRødvig Lystbådehavn Plan for modtagelse og håndtering af affald 2016-2018
Havnens adresse: Rødvig Lystbådehavn Tlf: 56 50 60 07 Havnevej 21 4673 Rødvig Stevns Havnens størrelse: 130 bådpladser Ansvarlig for udarbejdelsen: Rødvig Lystbådehavn og Stevns Kommune Ansvarlig for gennemførelsen:
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereVindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller
Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at
Læs mereMuligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område
DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard
Læs mereAfgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1
[XXX] Total E&P Denmark B.V. Energistyrelsen, j.nr. 2014-777 Fremsendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395
Læs mereBeskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer
#BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereCapricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ. Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet
Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Redegørelse for Vurderingen af Virkningerne på Miljøet for Offshoreefterforskningsboreprogrammet for Eqqua-blokken i Vestgrønland 2011 Version 2 03/05/2011 www.erm.com Delivering
Læs mereVVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN
VVM af olieterminal på Skagen Havn 1 Projektet overordnet Faciliteter til opbevaring af brændstof (svær fuelolie og gasolie) til skibe I overensstemmelse med lokalplan SKA.H.01.01.01 kommuneplantillæg
Læs mereTil: Miljø- og Fødevareklagenævnet Masnedøgade 20
Klage over VVM screening af projekt om etablering af NORM dekontamineringsanlæg på Vesterhavsgade 56, 6700 Esbjerg. Danmarks Naturfredningsforening klagede den 4. juli 2018 over Esbjerg Kommune s afgørelse,
Læs mere= Havmiljøberedskab i Grønland =
Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var
Læs mereVURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011
VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Hejre 3 VVM-processen 4 Etablering og drift af produktionsanlæg
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Miljøstyrelsen for Råstoffer Att.: Søren Hald Møller Forslag til strategi for miljøvurdering og bortskaffelse af boremudder og borekemikalier i forbindelse
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Greenpeace kommentar til høring Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd /Cairn Energy plc. ansøgning om tilladelse til at gennemføre fire efterforskningsboringer i 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle
Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte
Læs mere