Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri"

Transkript

1 Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri Delrapport 1 Karakterisering og teknisk konverteringspotentiale Kunderapport Oktober 2013

2 Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri, Delrapport 1 Karakterisering og teknisk konverteringspotentiale Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013

3 Titel : Analyse af den gasfyrede industri, Delrapport 1 Rapport kategori : Kunderapport Forfatter : Lars Jørgensen Dato for udgivelse : 14. oktober 2013 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\739\08 Industriens gasanvendelse_ens\rapport\til ENS\Delrapport 1_Gasanvendelse i erhverv og industri_ _draft til ENS.docx Sagsnavn : Gasanvendelse i industrien

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Resume Indledning Generelt Afgrænsning af analysen Ressourcer Metode og fremgangsmåde Generelt vedrørende metode Datagrundlag og kilder Branchekoder Erhvervets gasforbrug i Danmark Karakterisering Gasforbrugere med branchekode Inddeling i funktions- og teknologiklasser Fordeling af gasapparater og forbrug på brancher Industriel kraftvarmeproduktion Konvertering Generelt Teknisk konverterbarhed Begrænsninger i konverterbarhed Konverteringsoversigt Kommentarer til konverteringsmuligheder Fødevareindustri og landbrug Gaskaloriferer og luftvarme Høj procestemperatur Lav procestemperatur Flamme som procesdel Væskeopvarmning Vand- og dampproduktion til proces Rød IR Sort IR Forhold vedrørende konvertering til el Kommentarer til Kortlægning af VE til proces, December 2012, af Viegand & Maagøe31

5 DGC-rapport 2 7 F-gas Generelt F-gasforbrug i Danmark F-gas anvendelse og konverterbarhed Referencer Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Branchekoder Teknologibeskrivelser F-gas

6 DGC-rapport 3 1 Resume Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har for Energistyrelsen (ENS) udført en analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri med henblik på at belyse potentialet for teknisk konverterbart gasforbrug til el eller CO 2 - neutrale brændsler. Denne rapport (delrapport 1) omhandler karakterisering og teknisk konverterbarhed af gasforbruget i erhvervet og industrien. Analysen er baseret på naturgasselskabernes lister over samtlige gasforbrugende apparater og installationer i Danmark. Listerne indeholder diverse nøgletal, herunder oplysninger om apparattype og model, effekt og gasforbrug i Undersøgelsen omfatter gasapparater på adresser med branchekoder. Apparater til vandbåren opvarmning, køkkendrift og kraftvarmeproduktion er ikke omfattet af analysen mht. omkostninger til konvertering i delrapport 2. Hovedresultatet er vist i Tabel 1. Tabel 1 Teknisk konverterbart gasforbrug Teknologigruppe Fødevareindustri og landbrug Antal apparater Konverterbarhed Forbrug [m 3 ] Konverterbart forbrug [m 3 ] Konverterbart forbrug [PJ] Andel [%] 388 1, ,58 2,0% Fødevare Landbrug Gaskaloriferer og luftvarme , ,87 3,1% Høj procestemperatur , ,91 3,2% Lav procestemperatur 785 0, ,50 1,8% Flamme som procesdel 206 0, Væskeopvarmning 77 1, ,25 0,9% Vand og dampproduktion til proces , ,4 65,4% Vand Damp Rød IR (strålepaneler) 672 1, ,04 0,2% Sort IR (strålepaneler) , ,49 1,7% Ukendt (1,00) ( ) (2,00) (7,1%) Total ,1 (24,1*) * Inklusive andel fra Ukendt 78,3% (85,3%*)

7 DGC-rapport 4 DGC skønner, at der er et teknisk konverterbart potentiale på PJ svarende til % af potentialet 1. Opgjort på effekt vurderes 5,5 mio. kw ud af potentialet på 6,9 mio. kw at være teknisk konverterbar. Medregnes apparater og installationer under Ukendt er tallet 6,0 mio. kw. For alle teknologigrupper i Tabel 1, undtaget Vand- og damp-produktion til proces, gælder, at der kan konverteres til elbaserede alternativer. For den store gruppe med vand- og dampproduktion gælder, at fast biomasse i en stor del af tilfældene kan anvendes som alternativ teknologi. Viegand & Maagøe (V&M) opgør i rapporten Kortlægning af VE til proces fra 2012 det tekniske potentiale for VE til proces, dvs. hvor stor andel af det fossile brændselsforbrug i Danmarks erhverv kan konverteres til biomasse. Under hensyntagen til de forskellige måder at opgøre det konverterbare potentiale på 2 vurderer DGC, at resultatet fra de to firmaer ligger i samme størrelsesorden. 1 Eksklusive vandbåren opvarmning, køkkenapparater og kraftvarmeproduktion 2 DGC foretager analysen Bottom-up, dvs. med indgangsvinkel i de installerede apparater og deres forbrug til forskel fra V&M, der i VE til proces bruger tal fra DS mv.

8 DGC-rapport 5 2 Indledning 2.1 Generelt I forbindelse med energiforliget fra 2012 blev det besluttet at gennemføre en analyse af gasinfrastrukturens rolle i den danske gassektor. I den forbindelse udarbejdede Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) i juli 2013 en analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor for Energistyrelsen. Energistyrelsen har bestilt DGC til at udføre tilsvarende analyse af den gasfyrede erhvervs- og industrisektor i Danmark. Projektet/analysen består af tre deleelementer: 1. Karakterisering af industriens gasforbrug Karakterisering af det industrielle erhvervs gasforbrug på anvendelse i specifikke apparattyper og til specifikke formål opdelt på brancher. Industriel gasanvendelse defineres her som: gasforbrug, der hverken anvendes til elproduktion eller vandbåren varmeproduktion med formålet rumopvarmning. Det industrielle gasforbrug vil således inkludere fx varmtvandsproduktion til et større vaskeri eller fødevarevirksomhed og gasfyrede strålepaneler anvendt til rumopvarmning. Metodemæssigt tages udgangspunkt i de apparat- og installationslister, som DGC har adgang til over gasforbrugende udstyr, kombineret med brancheoplysninger (branchekoder) fra tilgængelige registre. 2. Tekniske konverteringsmuligheder for industriens gasforbrug Analyse af de specifikke muligheder for at konvertere gasforbruget til fx el eller CO 2 -neutrale brændsler, herunder faste biobrændsler, biogas eller forgasningsgas. Det industrielle gasforbrug klassificeres i tre grupper: "Umiddelbart teknisk konverterbart", "Umiddelbart ikke teknisk konverterbart" og en restgruppe, der skal undersøges nærmere. Opgørelsen vil inkludere effektforhold og mængder (m 3 gas årligt). Metodemæssigt gennemgås de væsentligste tekniske industrielle gasanvendelser, og konverteringsmulighederne dokumenteres.

9 DGC-rapport 6 3. Industriens omkostninger til konvertering Branche for branche analyseres erhvervets omkostninger (drift og investering) ved en eventuel konvertering, eksklusive brændselspriser. Det undersøges, om der er andre effekter, der kan påvirke en konvertering, fx produktkvalitet, stabilitet af processer eller andre forhold, som kan spille ind. Analysen fokuserer på de gasmængdemæssigt større industrisegmenter, som fx fødevareindustri og teglværker. Karakteriseringen af gasforbruget vil blive sammenholdt med en eksisterende anden analyse samt oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende forbrug på relevante brancher. Delelement 1 og 2 rapporteres i en samlet rapport (nærværende Delrapport 1), mens omkostninger til konvertering afrapporteres separat (Delrapport 2). 2.2 Afgrænsning af analysen Analysen fokuserer primært på den industrielle anvendelse af naturgas i Danmark. Øvrige gastyper berøres perifert. Gasforbrug på følgende anvendelser er ikke omfattet af analysen: - El- og varmeproduktion på centrale værker - El- og varmeproduktion på decentrale værker - Vandbåren varmeproduktion til rumopvarmning i erhverv og industri - Raffinaderigas Industriel kraftvarmeproduktion bliver berørt, men er ikke belyst detaljeret. 2.3 Ressourcer Arbejdet er udført af en projektgruppe i DGC bestående af Per G. Kristensen, Mikael Näslund, Henrik Iskov, Jan de Wit og Lars Jørgensen. Per G. Kristensen og Lars Jørgensen har fungeret som projektledere og sidstnævnte har udarbejdet nærværende rapport. Rapporten er kvalitetssikret af Jan de Wit, DGC.

10 DGC-rapport 7 3 Metode og fremgangsmåde 3.1 Generelt vedrørende metode Til forskel fra andre tilsvarende undersøgelser baseres nærværende arbejde på kendskab til stamdata og gasforbrug for de enkelte gasapparater 3 på forbrugsstederne. Disse oplysninger har DGC adgang til via detaljerede lister fra gasdistributionsselskaberne DONG Energy A/S, HMN Naturgas I/S og Naturgas Fyn I/S herefter kaldet DONG, HMN og NGF. Ud fra DGC s kendskab til de gasforbrugende apparaters fabrikat og model samt oplysninger om apparaternes branchemæssige tilhørsforhold opdeles de i teknologiske grupper med ensartede egenskaber, hvad angår formål, anvendelse og i nogen grad også konverterbarhed til anden teknologi. Denne proces beskrives nærmere i Kapitel 5 og 6. Overordnet beskrevet har fremgangsmåden været som følger: 1. Sammenlægge lister fra de tre gasselskaber. 2. Via CVR er der søgt branchekoder for NGF-forbrugere. a. Fynske virksomheder lokaliseres via postnumre. b. Kun én branche på adressen. c. Manuelt er de 500 største fynske forbrugere sikret. 3. Frasortere alle forbrugere uden branchekode (private forbrugere). Resten defineres som erhvervsmæssig gasanvendelse, herunder industri. 4. Karakterisering af apparater til vandbaseret opvarmning, elproduktion og køkkendrift. 5. Karakterisering af resterende apparater på teknologier. 6. Tildeling af gennemsnitsværdier for effekt og forbrug til apparater, hvor der er opgivet et gasforbrug, men hvor der for samtlige apparater på den givne gasmåler mangler effektopgivelse i gasselskabernes lister. Det registrerede naturgasforbrug baseres på gasmåleren i den enkelte installation. Der kan være og er ofte flere gasapparater tilsluttet samme måler. Da 3 Gasapparater omfatter i denne rapport alle former for gasforbrugende apparater, herunder også kedler, gasmotorer og gasturbiner.

11 DGC-rapport 8 disse apparater kan tilhøre forskellige teknologiklasser, dvs. være væsentligt forskellige i forhold til evt. konvertering til anden teknologi, er det nødvendigt at fordele gasmålerens forbrug ud på de enkelte apparater i installationen. Denne fordeling foretages vægtet ud fra apparaternes effekt. I de tilfælde, hvor der på en målerinstallation optræder apparater uden effektangivelse, vil de ikke få tildelt forbrug. Det registrerede forbrug tildeles altså de apparater, hvor der er opgivet effekt. Ved karakteriseringen jævnfør pkt. 5 blev der set apparater, for hvilke der var opgivet et gasforbrug, men der manglede en opgivelse af apparaternes effekt. I tilfælde, hvor samtlige apparater på gasmåleren har opgivet 0 i effekt, vil gasapparaterne tildeles en gennemsnitlig effekt beregnet for branchen (standardgruppe 19) under den aktuelle DGC-funktionsklasse. Det vurderes, at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig, da apparater ikke kan have 0 i effekt. Derefter fordeles det registrerede gasforbrug. 3.2 Datagrundlag og kilder Resultatet af undersøgelserne baseres hovedsageligt på følgende kilder: 1. Lister fra gasdistributionsselskaberne (DONG, NGF, HMN) a. Indeholder i alt gasapparater b. Stamoplysninger (adresser og branchekoder) c. Apparatdata (fabrikat og model, effekt, installations ID m.v.) d. Gasforbrug 2. CVR-registeret 3. Brancheoplysninger fra Danmarks Statistik a. Dansk Branchekode 2007 (DB07) 4. Virksomheders hjemmesider 5. Personlig kontakt til relevante personer i virksomheder primært i forbindelse med at indhente prisoplysninger på alternative teknologier. Derudover anvendes viden primært fra projekter og rapporter udført af DGC, Dansk Energianalyse A/S samt Viegand Maagøe A/S. Der henvises til referencelisten for komplet opgørelse.

12 DGC-rapport Branchekoder I forbindelse med branchekoder refereres til forskellige brancheopdelinger og koder, jævnfør Dansk Branchekode (DB). Seneste version, Dansk Branchekode 2007 (DB07), trådte i kraft d. 1. januar Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret brancheklassifikation til beskrivelse af den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's brancheklassifikation NACE, der er en underopdeling af FN's brancheklassifikation ISIC. Danmarks Statistik har organiseret det samlede antal registrerede brancher (726) i fire overskuelige standardgrupperinger. Formålet med standardgrupperne er at lette brugernes mulighed for på en overskuelig måde at sammenstille og sammenholde brancheoplysninger fra de forskellige offentlige statistikker. De fire valgte standardgrupperinger med henholdsvis 10, 19, 36 og 127 grupper er udgangspunktet for anvendelsen af DB07 i offentliggørelser fra Danmarks Statistik. I denne rapport vil angivelse af branchegrupper være fulgt af oplysning om det aktuelle standardgruppenummer. Bilag 1 viser detaljeret information om DB07 strukturen og de 4 standardgrupperinger.

13 DGC-rapport 10 4 Erhvervets gasforbrug i Danmark Danmarks Statistik opgør erhvervets gasforbrug fordelt på brændsler og brancher. Nedenstående er baseret på statistikbankens 2011 oplysninger i ENE3N: Bruttoenergiforbrug i brændværdier (GJ) efter branche og type Det ses, at industrien er ansvarlig for 45 % af naturgasforbruget i brancherne totalt. For F-gas anvendes 50 % af det samlede erhvervsforbrug i industrien. Tabel 2 Erhvervets gasforbrug i Danmark 2011 [GJ] 1 Branche/erhverv (std. gr. 19) Naturgas LPG Biogas Raffinaderigas Bygas Brancher i alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri C Industri Industriens andel af gasforbruget 45 % 50 % 17 % 100 % 52 % D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme LB Boliger M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdninger med ansat medhjælp 1 ENE3N: Bruttoenergiforbrug i (GJ) efter type og branche. Danmarks Statistik 2011 Tabel 3 viser industriens forbrug opgjort på et detaljeringsniveau højere (std. gr. 36). Naturgas og raffinaderigas udgør 98 % af gasforbruget i den danske industribranche, hvor naturgas alene andrager 66 % af det samlede forbrug, målt på bruttoenergiforbrug i GJ.

14 DGC-rapport 11 Tabel 3 Gasforbrug i 2011 i den danske industri [GJ] 1 Branche/erhverv (std. gr. 36) Naturgas LPG Biogas Raffinaderigas Bygas C Industri CA Føde, drikke og tobaksvareindustri CB Tekstil og læderindustri CC Træ og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CG Plast, glas og betonindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv ENE3N: Bruttoenergiforbrug i brændværdier (GJ) efter type og branche. Danmarks Statistik 2011

15 DGC-rapport 12 5 Karakterisering 5.1 Gasforbrugere med branchekode Gasdistributionsselskabernes lister over det samlede antal gasapparater, der er tilsluttet gasmålere i Danmark omfatter apparater med en samlet, indfyret effekt på kw. DONG og HMN har på deres lister opgivet DB07 branchekode, mens NGF ikke har registreret branchekode i deres lister. Her er branchekoder tilvejebragt manuelt vha. CVR-registeret for de 500 største forbrugere. Blandt disse er der fundet skoler og plejehjem, som ikke hører under industrisektoren, og derfor sorteres fra i den senere databehandling. Under arbejdet med CVR-registeret er der dog lokaliseret en del flere virksomheder, således at det endelige datamateriale med branchekoder for NGFinstallationer omfatter 2674 gasmålerinstallationer med i alt 4219 gasapparater. DGC skønner, at der antalsmæssigt er fundet omkring 50 % af de fynske forbrugere målt som gasmålerinstallationer. Tabel 4 Gasapparater opgjort på antal, jf. selskabernes registreringer Gasdistributionsselskab Antal gasapparater i alt Gasapparater installeret på erhvervsvirksomhed 1 DONG Energy A/S HMN Naturgas I/S Naturgas Fyn I/S I alt Virksomheder med DB07 branchekode Skønsmæssigt ca. 50 % af installerede apparater i NGF målt på antal, herunder de 500 største forbrugere

16 DGC-rapport Inddeling i funktions- og teknologiklasser Det reducerede datamateriale omfattende naturgasforbrugende gasapparater på erhvervsvirksomheder opdeles i to hovedgrupper: Gruppe 1. El- og varmeproduktion, vandbåren varmeproduktion med formålet opvarmning samt køkken. Denne gruppe er ikke omfattet af analysen vedrørende omkostninger til konvertering. Gruppe 2: Restgruppen, der opdeles på 9 teknologiklasser. Indgangsvinklen til klassificering af apparaterne er, som tidligere nævnt, kendskab til apparaternes formål og funktion. Når det ikke har været muligt at rubricere et apparat på baggrund af fabrikat/model/funktion, er der som næste skridt anvendt branchekoder. Eksempelvis vil et apparat, der i forvejen ikke er klassificeret under opvarmning, og som er placeret i branchen Bagerier, brødfabrikker mv., blive placeret i teknologiklassen Fødevareindustri og landbrug. Når apparaternes tilhørsforhold ikke har været umiddelbart kendt, er der søgt oplysninger hos leverandører fortrinsvis på internettet. Mange apparater er relativt gamle, og oplysninger har ofte kun kunnet findes via gamle installationsmanualer etc. Bilag 2 indeholder beskrivelse af teknologierne med hensyn til funktion og egenskaber, anvendelsesområder, produktfabrikater samt konverteringsmuligheder. Dette bilag er centralt i rapporten og indeholder resultatet af arbejdet, der er udført i projektet med karakterisering og konverteringsmuligheder. Tabel 5 og Tabel 6 viser en oversigt over resultatet af karakteriseringen af gasapparaterne opdelt på teknologier. For detaljeret viden om fordeling på brancher, anvendelse og fabrikater henvises til Bilag 2.

17 DGC-rapport 14 Tabel 5 Karakterisering af gasapparater Gruppe 1 Undergruppe Antal apparater Effekt [kw] Forbrug [m 3 /år] Beskrivelse Gruppe 1 O K OK Vandbåren opvarmning Køkken, storkøkken mv. Vandbåren opvarmning og køkkenapparater klassificeret på baggrund af branchekode GM Gasmotorer GT Gasturbiner Gruppe 1 i alt Tabel 6 Karakterisering af gasapparater Gruppe 2 Gruppe 2 Hovedgruppe Hovedgruppe Teknologigruppe Fødevareindustri og landbrug Antal apparater Effekt [kw] Forbrug [m 3 /år] Beskrivelse Bageriovne, stegeovne, tørring, korntørring, CO 2 gødskning Fødevare Bageriovne, stegeovne Landbrug Korntørring og CO 2 gødskning Gaskaloriferer og luftvarme Høj procestemperatur Lav procestemperatur Flamme som procesdel Krympeplast, flammehærdning, glasfiberproduktion. Væskeopvarmning Vand og dampproduktion til proces Opvarmning af industri, lager og produktionslokaler Opvarmning, smeltning og varmebehandling af metalliske og ikkemetalliske materialer med temperaturer op til over 1000 C Opvarmning og tørring (fx fødevareproduktion, laktørring) op til omkring C. Ikke opvarmning af vand Slagterier, fremstilling af olier og fedtstoffer, fremstilling af mejeriprodukter, fremstilling af færdige foderblandinger, fremstilling af fortykningsmidler (pektin) m.v Fordampning og tørring i industriprocesser. Sterilisering og hygiejnisering inden for medicin og lægemiddelindustrien. Vand Damp Rød IR Opvarmning af industri Metalforarbejdende industrier, lagerhaller, produktionsindustrier, autoværksteder, sportshaller. Rød IR til proces Tørring, overfladebehandling, hærdning, fødevareproduktion, Sort IR Opvarmning af industri Metalforarbejdende industrier, lagerhaller, produktionsindustrier, autoværksteder, sportshaller. Opvarmning af drivhuse er et alternativ, som er afprøvet. Ukendt Gruppe 2 i alt Tabel 7 Karakterisering af gasapparater Gruppe 1 og 2 total Hovedgruppe Antal apparater Effekt [kw] Forbrug [m 3 /år] Gruppe 1 og 2 i alt Figur 1 og Figur 2 viser ovenstående tabeller som grafik.

18 DGC-rapport 15 Figur 1 Fordeling af effekt i kw og gasforbrug i m 3 /år for Gruppe 1 og 2 Figur 2 Fordeling af effekt i kw og gasforbrug i m 3 /år for Gruppe 2

19 DGC-rapport Fordeling af gasapparater og forbrug på brancher De knap gasapparater omfattet af karakteriseringen i Kapitel 5.2 fordeler sig på brancher, jævnfør nedenstående Tabel 8. Efter frasortering af gasapparater til el- og varmeproduktion, vandbåren varmeproduktion i erhverv med formålet opvarmning samt køkkeninstallationer fordeler de resterende apparater sig branchemæssig som vist i Tabel 9 (Gruppe 2). Som forventet koncentreres gasapparaterne i Gruppe 2 på industribranchen med en andel på hele 77 %. De øvrige apparater i gruppen er fordelt på 19 brancher hvor de største er handel og energiforsyning med hver ca. 5 % af gasforbruget. Detaljerede resultater ses i Bilag 2. Tabel 8 Karakterisering af gasapparater Gruppe 1 og 2 fordelt på brancher Branche (standardgruppe 19) Antal Effekt [kw] Forbrug [m 3 ] Andel (Forbrug) Energiforsyning % Industri % Ejendomshandel og udlejning ,7% Handel ,1% Offentlig administration, forsvar og politi ,0% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0% Videnservice ,4% Undervisning ,0% Andre serviceydelser mv ,0% Sundhed og socialvæsen ,8% Bygge og anlæg ,7% Finansiering og forsikring ,7% Uoplyst aktivitet ,6% Vandforsyning og renovation ,5% Transport ,5% Hoteller og restauranter ,4% Kultur og fritid ,4% Råstofindvinding ,2% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,2% Information og kommunikation ,1% Hovedtotal %

20 DGC-rapport 17 Tabel 9 Karakterisering af gasapparater Gruppe 2 fordelt på brancher Branche (standardgruppe 19) Antal Effekt [kw] Forbrug [m 3 ] Andel Industri % Handel ,2% Energiforsyning ,3% Videnservice ,3% Ejendomshandel og udlejning ,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,1% Bygge og anlæg ,5% Andre serviceydelser mv ,2% Vandforsyning og renovation ,1% Uoplyst aktivitet ,6% Transport ,6% Offentlig administration, forsvar og politi ,4% Undervisning ,3% Kultur og fritid ,3% Råstofindvinding ,2% Hoteller og restauranter ,2% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,2% Finansiering og forsikring ,1% Sundhed og socialvæsen ,04% Information og kommunikation ,03% Hovedtotal % 5.4 Industriel kraftvarmeproduktion Central og decentral kraftvarmeproduktion er som udgangspunkt ikke omfattet af undersøgelsen, og gasmotorer og gasturbiner er placeret i gruppe 1 som beskrevet i Kapitel 5.2. Der eksisterer dog en mindre andel gasmotorer og gasfyrede gasturbiner i industrien, og Tabel 10 og Tabel 11 viser deres fordeling på brancher (standardgruppe 19 og 36) sammen med effekt og gasforbrug. Som forventet er de fleste enheder og det største forbrug at finde i energiforsyningssektoren. Ligeledes viser tallene som forventet, at der i dette segment relativt set er flere industrielle turbiner end tilsvarende gasmotorer.

21 DGC-rapport 18 Gasmotorer i energiforsyningsbranchen er typisk placeret på decentrale kraftvarmeværker og mindre blokvarmecentraler, hvor de ud over el producerer varme til fjernvarmenettet/opvarmningsformål. Derudover er der en større gruppe gasmotorer på gartnerier, hvor røggassen anvendes til varmeproduktion og CO 2 -gødskning. Gasmotorer i energiforsyningssektoren og gartnerier anvender 92 % af naturgasforbruget. Det er kun i forbindelse med gartnerier, der anvender røggassen til CO 2 - gødskning, at man kan tale om en egentlig procesmæssig anvendelse af gasmotoren. Tabel 10 Gasmotorinstallationer fordelt på brancher Branche Antal Effekt [kw] Forbrug [m3/år] Forbrug (andel i %) Energiforsyning % Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7% Øvrige (sum af 13 forskellige brancher) ,8% Industri ,3% Føde, drikke og tobaksvareindustri ,5% Maskinindustri ,3% Træ og papirindustri, trykkerier ,2% Plast, glas og betonindustri ,1% Tekstil og læderindustri ,1% Metalindustri ,0% Transportmiddelindustri ,0% Fremst. af elektrisk udstyr ,0% Elektronikindustri ,0% Hovedtotal % 11 af de 30 naturgasfyrede gasturbiner i Danmark er installeret i industrien. Det er typisk mindre turbiner under 7 MW e på virksomheder, hvor produktionen har en karakter, så de kan opnå store driftstider. Gasturbinerne leverer varmt vand og/eller evt. damp til opvarmning og proces og vil uden videre rent teknisk kunne erstattes af anden teknologi. Tabel 11 Naturgasfyrede gasturbineinstallationer fordelt på brancher Branche Antal Effekt [kw] Forbrug [m 3 ] Andel (forbrug)

22 DGC-rapport 19 Energiforsyning % Transport ,1% Ejendomshandel og udlejning ,0% Industri % Føde, drikke og tobaksvareindustri % Kemisk industri % Medicinalindustri % Træ og papirindustri, trykkerier % Hovedtotal %

23 DGC-rapport 20 6 Konvertering 6.1 Generelt Kapitel 6 omhandler analysen af de specifikke muligheder for at konvertere gasforbruget til fx el eller CO 2 -neutrale brændsler, herunder faste biobrændsler, biogas eller forgasningsgas. De gasforbrugende apparater klassificeres under tre grupper: "Umiddelbart teknisk konverterbart", "Umiddelbart ikke teknisk konverterbart" og en restgruppe, der skal undersøges nærmere. Hver teknologigruppe gennemgås separat og de væsentligste tekniske gasanvendelser og konverteringsmuligheder dokumenteres Teknisk konverterbarhed Teknisk konverterbarhed defineres i dette projekt som muligheden for, at der eksisterer en teknisk løsning, dvs. at der findes et apparat eller evt. en delkomponent, der gør det muligt at skifte fra anvendelsen af det gasfyrede apparat til en alternativ energiform, uden at ydelse eller produkt forringes i kvalitet. Den alternative energiform skal i dette tilfælde være el eller CO 2 - neutrale brændsler. Der er i projektet set bort fra mere avancerede og komplekse konverteringsmuligheder, som eksempelvis delvis opvarmning med fjernvarme, varmepumper på spildvarme etc. Systemløsninger med delvis konvertering eller anvendelse af flere konverteringsteknologier samtidig er heller ikke omfattet af rapporten. Sådanne løsninger kræver anlægsspecifik gennemgang og projektering. Teknisk konverterbarhed Primært 1:1-udskiftning eller ombygning af det gasforbrugende apparat Den alternative løsning skal være kendt og kommercielt tilgængelig, men behøver ikke nødvendigvis være den mest almindeligt anvendte løsning i sektoren.

24 DGC-rapport 21 Anvendelse af opgraderet biogas (biometan) er ikke angivet som en konverteringsmulighed, da denne løsning er umiddelbart anvendelig i det eksisterende gasforbrugende udstyr. Man kan anføre, at med anvendelse af grønne gasser er der allerede foretaget en konvertering til VE 4. Biometan, som tilsættes naturgasnettet, skal overholde gasreglementets krav, og det vil derfor udelukkende være brændslets pris, der influerer på anvendelse af biometan kontra konventionel naturgas Begrænsninger i konverterbarhed Der kan være tilfælde, hvor det med udgangspunkt i gasapparatets placering i teknologiklasse rent teknisk vil være muligt at foretage en konvertering, men hvor andre forhold kan begrænse mulighederne. Processpecifikke krav som produktionshastighed, kapacitet, opvarmningsrater, varmeovergang, atmosfære etc. kan alle have betydning for konverterbarheden. En anden begrænsende faktor kan være pladsforhold, infrastruktur og logistik. Som eksempel herpå kan nævnes udskiftning af en gaskedel til en biomassekedel baseret på træflis eller træpiller. Dels er kedlen større, dels stilles også krav til lager og transport af brændsel. Økonomiske forhold i forbindelse med konvertering til anden energiform/brændsel adresseres i delrapport 2 og er ikke en faktor, der indgår i vurderingen af konverterbarhed. Begrænsninger i konverterbarhed adresseres desuden i de enkelte teknologibeskrivelser i bilag 2. 4 VE: Vedvarende Energi

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014 UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME Gastekniske dage 14. maj 2014 AGENDA Lidt historie om overskudsvarme og afgifter* Rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme Potentialer for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000 Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Industriopvarmning. Foredragsholdere: Anne-Mette Sørensen & Flemming Sørensen. www.hfas.dk

Industriopvarmning. Foredragsholdere: Anne-Mette Sørensen & Flemming Sørensen. www.hfas.dk Industriopvarmning Foredragsholdere: Anne-Mette Sørensen & Flemming Sørensen Industrivarmeanlæg: Direkte gasfyret strålevarmeanlæg Panrad Girad Sunrad Vandbaseret strålevarmeanlæg Waterstrip Direkte gasfyret

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI. Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug

VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI. Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug November 2013 Projektnummer: 881 Version: 1. udgave 2013 Udarbejdet af: CJE og PMP

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS

MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS Hvorfor spilde sin kostbare tid, - hvis man kan få andre til at lave arbejdet? Det er ikke altid nemt som kunde, hvis man på egen hånd skal løse specielle

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning

Læs mere