Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri"

Transkript

1 Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri Delrapport 1 Karakterisering og teknisk konverteringspotentiale Kunderapport Oktober 2013

2 Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri, Delrapport 1 Karakterisering og teknisk konverteringspotentiale Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013

3 Titel : Analyse af den gasfyrede industri, Delrapport 1 Rapport kategori : Kunderapport Forfatter : Lars Jørgensen Dato for udgivelse : 14. oktober 2013 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\739\08 Industriens gasanvendelse_ens\rapport\til ENS\Delrapport 1_Gasanvendelse i erhverv og industri_ _draft til ENS.docx Sagsnavn : Gasanvendelse i industrien

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Resume Indledning Generelt Afgrænsning af analysen Ressourcer Metode og fremgangsmåde Generelt vedrørende metode Datagrundlag og kilder Branchekoder Erhvervets gasforbrug i Danmark Karakterisering Gasforbrugere med branchekode Inddeling i funktions- og teknologiklasser Fordeling af gasapparater og forbrug på brancher Industriel kraftvarmeproduktion Konvertering Generelt Teknisk konverterbarhed Begrænsninger i konverterbarhed Konverteringsoversigt Kommentarer til konverteringsmuligheder Fødevareindustri og landbrug Gaskaloriferer og luftvarme Høj procestemperatur Lav procestemperatur Flamme som procesdel Væskeopvarmning Vand- og dampproduktion til proces Rød IR Sort IR Forhold vedrørende konvertering til el Kommentarer til Kortlægning af VE til proces, December 2012, af Viegand & Maagøe31

5 DGC-rapport 2 7 F-gas Generelt F-gasforbrug i Danmark F-gas anvendelse og konverterbarhed Referencer Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Branchekoder Teknologibeskrivelser F-gas

6 DGC-rapport 3 1 Resume Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har for Energistyrelsen (ENS) udført en analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri med henblik på at belyse potentialet for teknisk konverterbart gasforbrug til el eller CO 2 - neutrale brændsler. Denne rapport (delrapport 1) omhandler karakterisering og teknisk konverterbarhed af gasforbruget i erhvervet og industrien. Analysen er baseret på naturgasselskabernes lister over samtlige gasforbrugende apparater og installationer i Danmark. Listerne indeholder diverse nøgletal, herunder oplysninger om apparattype og model, effekt og gasforbrug i Undersøgelsen omfatter gasapparater på adresser med branchekoder. Apparater til vandbåren opvarmning, køkkendrift og kraftvarmeproduktion er ikke omfattet af analysen mht. omkostninger til konvertering i delrapport 2. Hovedresultatet er vist i Tabel 1. Tabel 1 Teknisk konverterbart gasforbrug Teknologigruppe Fødevareindustri og landbrug Antal apparater Konverterbarhed Forbrug [m 3 ] Konverterbart forbrug [m 3 ] Konverterbart forbrug [PJ] Andel [%] 388 1, ,58 2,0% Fødevare Landbrug Gaskaloriferer og luftvarme , ,87 3,1% Høj procestemperatur , ,91 3,2% Lav procestemperatur 785 0, ,50 1,8% Flamme som procesdel 206 0, Væskeopvarmning 77 1, ,25 0,9% Vand og dampproduktion til proces , ,4 65,4% Vand Damp Rød IR (strålepaneler) 672 1, ,04 0,2% Sort IR (strålepaneler) , ,49 1,7% Ukendt (1,00) ( ) (2,00) (7,1%) Total ,1 (24,1*) * Inklusive andel fra Ukendt 78,3% (85,3%*)

7 DGC-rapport 4 DGC skønner, at der er et teknisk konverterbart potentiale på PJ svarende til % af potentialet 1. Opgjort på effekt vurderes 5,5 mio. kw ud af potentialet på 6,9 mio. kw at være teknisk konverterbar. Medregnes apparater og installationer under Ukendt er tallet 6,0 mio. kw. For alle teknologigrupper i Tabel 1, undtaget Vand- og damp-produktion til proces, gælder, at der kan konverteres til elbaserede alternativer. For den store gruppe med vand- og dampproduktion gælder, at fast biomasse i en stor del af tilfældene kan anvendes som alternativ teknologi. Viegand & Maagøe (V&M) opgør i rapporten Kortlægning af VE til proces fra 2012 det tekniske potentiale for VE til proces, dvs. hvor stor andel af det fossile brændselsforbrug i Danmarks erhverv kan konverteres til biomasse. Under hensyntagen til de forskellige måder at opgøre det konverterbare potentiale på 2 vurderer DGC, at resultatet fra de to firmaer ligger i samme størrelsesorden. 1 Eksklusive vandbåren opvarmning, køkkenapparater og kraftvarmeproduktion 2 DGC foretager analysen Bottom-up, dvs. med indgangsvinkel i de installerede apparater og deres forbrug til forskel fra V&M, der i VE til proces bruger tal fra DS mv.

8 DGC-rapport 5 2 Indledning 2.1 Generelt I forbindelse med energiforliget fra 2012 blev det besluttet at gennemføre en analyse af gasinfrastrukturens rolle i den danske gassektor. I den forbindelse udarbejdede Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) i juli 2013 en analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor for Energistyrelsen. Energistyrelsen har bestilt DGC til at udføre tilsvarende analyse af den gasfyrede erhvervs- og industrisektor i Danmark. Projektet/analysen består af tre deleelementer: 1. Karakterisering af industriens gasforbrug Karakterisering af det industrielle erhvervs gasforbrug på anvendelse i specifikke apparattyper og til specifikke formål opdelt på brancher. Industriel gasanvendelse defineres her som: gasforbrug, der hverken anvendes til elproduktion eller vandbåren varmeproduktion med formålet rumopvarmning. Det industrielle gasforbrug vil således inkludere fx varmtvandsproduktion til et større vaskeri eller fødevarevirksomhed og gasfyrede strålepaneler anvendt til rumopvarmning. Metodemæssigt tages udgangspunkt i de apparat- og installationslister, som DGC har adgang til over gasforbrugende udstyr, kombineret med brancheoplysninger (branchekoder) fra tilgængelige registre. 2. Tekniske konverteringsmuligheder for industriens gasforbrug Analyse af de specifikke muligheder for at konvertere gasforbruget til fx el eller CO 2 -neutrale brændsler, herunder faste biobrændsler, biogas eller forgasningsgas. Det industrielle gasforbrug klassificeres i tre grupper: "Umiddelbart teknisk konverterbart", "Umiddelbart ikke teknisk konverterbart" og en restgruppe, der skal undersøges nærmere. Opgørelsen vil inkludere effektforhold og mængder (m 3 gas årligt). Metodemæssigt gennemgås de væsentligste tekniske industrielle gasanvendelser, og konverteringsmulighederne dokumenteres.

9 DGC-rapport 6 3. Industriens omkostninger til konvertering Branche for branche analyseres erhvervets omkostninger (drift og investering) ved en eventuel konvertering, eksklusive brændselspriser. Det undersøges, om der er andre effekter, der kan påvirke en konvertering, fx produktkvalitet, stabilitet af processer eller andre forhold, som kan spille ind. Analysen fokuserer på de gasmængdemæssigt større industrisegmenter, som fx fødevareindustri og teglværker. Karakteriseringen af gasforbruget vil blive sammenholdt med en eksisterende anden analyse samt oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende forbrug på relevante brancher. Delelement 1 og 2 rapporteres i en samlet rapport (nærværende Delrapport 1), mens omkostninger til konvertering afrapporteres separat (Delrapport 2). 2.2 Afgrænsning af analysen Analysen fokuserer primært på den industrielle anvendelse af naturgas i Danmark. Øvrige gastyper berøres perifert. Gasforbrug på følgende anvendelser er ikke omfattet af analysen: - El- og varmeproduktion på centrale værker - El- og varmeproduktion på decentrale værker - Vandbåren varmeproduktion til rumopvarmning i erhverv og industri - Raffinaderigas Industriel kraftvarmeproduktion bliver berørt, men er ikke belyst detaljeret. 2.3 Ressourcer Arbejdet er udført af en projektgruppe i DGC bestående af Per G. Kristensen, Mikael Näslund, Henrik Iskov, Jan de Wit og Lars Jørgensen. Per G. Kristensen og Lars Jørgensen har fungeret som projektledere og sidstnævnte har udarbejdet nærværende rapport. Rapporten er kvalitetssikret af Jan de Wit, DGC.

10 DGC-rapport 7 3 Metode og fremgangsmåde 3.1 Generelt vedrørende metode Til forskel fra andre tilsvarende undersøgelser baseres nærværende arbejde på kendskab til stamdata og gasforbrug for de enkelte gasapparater 3 på forbrugsstederne. Disse oplysninger har DGC adgang til via detaljerede lister fra gasdistributionsselskaberne DONG Energy A/S, HMN Naturgas I/S og Naturgas Fyn I/S herefter kaldet DONG, HMN og NGF. Ud fra DGC s kendskab til de gasforbrugende apparaters fabrikat og model samt oplysninger om apparaternes branchemæssige tilhørsforhold opdeles de i teknologiske grupper med ensartede egenskaber, hvad angår formål, anvendelse og i nogen grad også konverterbarhed til anden teknologi. Denne proces beskrives nærmere i Kapitel 5 og 6. Overordnet beskrevet har fremgangsmåden været som følger: 1. Sammenlægge lister fra de tre gasselskaber. 2. Via CVR er der søgt branchekoder for NGF-forbrugere. a. Fynske virksomheder lokaliseres via postnumre. b. Kun én branche på adressen. c. Manuelt er de 500 største fynske forbrugere sikret. 3. Frasortere alle forbrugere uden branchekode (private forbrugere). Resten defineres som erhvervsmæssig gasanvendelse, herunder industri. 4. Karakterisering af apparater til vandbaseret opvarmning, elproduktion og køkkendrift. 5. Karakterisering af resterende apparater på teknologier. 6. Tildeling af gennemsnitsværdier for effekt og forbrug til apparater, hvor der er opgivet et gasforbrug, men hvor der for samtlige apparater på den givne gasmåler mangler effektopgivelse i gasselskabernes lister. Det registrerede naturgasforbrug baseres på gasmåleren i den enkelte installation. Der kan være og er ofte flere gasapparater tilsluttet samme måler. Da 3 Gasapparater omfatter i denne rapport alle former for gasforbrugende apparater, herunder også kedler, gasmotorer og gasturbiner.

11 DGC-rapport 8 disse apparater kan tilhøre forskellige teknologiklasser, dvs. være væsentligt forskellige i forhold til evt. konvertering til anden teknologi, er det nødvendigt at fordele gasmålerens forbrug ud på de enkelte apparater i installationen. Denne fordeling foretages vægtet ud fra apparaternes effekt. I de tilfælde, hvor der på en målerinstallation optræder apparater uden effektangivelse, vil de ikke få tildelt forbrug. Det registrerede forbrug tildeles altså de apparater, hvor der er opgivet effekt. Ved karakteriseringen jævnfør pkt. 5 blev der set apparater, for hvilke der var opgivet et gasforbrug, men der manglede en opgivelse af apparaternes effekt. I tilfælde, hvor samtlige apparater på gasmåleren har opgivet 0 i effekt, vil gasapparaterne tildeles en gennemsnitlig effekt beregnet for branchen (standardgruppe 19) under den aktuelle DGC-funktionsklasse. Det vurderes, at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig, da apparater ikke kan have 0 i effekt. Derefter fordeles det registrerede gasforbrug. 3.2 Datagrundlag og kilder Resultatet af undersøgelserne baseres hovedsageligt på følgende kilder: 1. Lister fra gasdistributionsselskaberne (DONG, NGF, HMN) a. Indeholder i alt gasapparater b. Stamoplysninger (adresser og branchekoder) c. Apparatdata (fabrikat og model, effekt, installations ID m.v.) d. Gasforbrug 2. CVR-registeret 3. Brancheoplysninger fra Danmarks Statistik a. Dansk Branchekode 2007 (DB07) 4. Virksomheders hjemmesider 5. Personlig kontakt til relevante personer i virksomheder primært i forbindelse med at indhente prisoplysninger på alternative teknologier. Derudover anvendes viden primært fra projekter og rapporter udført af DGC, Dansk Energianalyse A/S samt Viegand Maagøe A/S. Der henvises til referencelisten for komplet opgørelse.

12 DGC-rapport Branchekoder I forbindelse med branchekoder refereres til forskellige brancheopdelinger og koder, jævnfør Dansk Branchekode (DB). Seneste version, Dansk Branchekode 2007 (DB07), trådte i kraft d. 1. januar Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret brancheklassifikation til beskrivelse af den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's brancheklassifikation NACE, der er en underopdeling af FN's brancheklassifikation ISIC. Danmarks Statistik har organiseret det samlede antal registrerede brancher (726) i fire overskuelige standardgrupperinger. Formålet med standardgrupperne er at lette brugernes mulighed for på en overskuelig måde at sammenstille og sammenholde brancheoplysninger fra de forskellige offentlige statistikker. De fire valgte standardgrupperinger med henholdsvis 10, 19, 36 og 127 grupper er udgangspunktet for anvendelsen af DB07 i offentliggørelser fra Danmarks Statistik. I denne rapport vil angivelse af branchegrupper være fulgt af oplysning om det aktuelle standardgruppenummer. Bilag 1 viser detaljeret information om DB07 strukturen og de 4 standardgrupperinger.

13 DGC-rapport 10 4 Erhvervets gasforbrug i Danmark Danmarks Statistik opgør erhvervets gasforbrug fordelt på brændsler og brancher. Nedenstående er baseret på statistikbankens 2011 oplysninger i ENE3N: Bruttoenergiforbrug i brændværdier (GJ) efter branche og type Det ses, at industrien er ansvarlig for 45 % af naturgasforbruget i brancherne totalt. For F-gas anvendes 50 % af det samlede erhvervsforbrug i industrien. Tabel 2 Erhvervets gasforbrug i Danmark 2011 [GJ] 1 Branche/erhverv (std. gr. 19) Naturgas LPG Biogas Raffinaderigas Bygas Brancher i alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri C Industri Industriens andel af gasforbruget 45 % 50 % 17 % 100 % 52 % D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme LB Boliger M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdninger med ansat medhjælp 1 ENE3N: Bruttoenergiforbrug i (GJ) efter type og branche. Danmarks Statistik 2011 Tabel 3 viser industriens forbrug opgjort på et detaljeringsniveau højere (std. gr. 36). Naturgas og raffinaderigas udgør 98 % af gasforbruget i den danske industribranche, hvor naturgas alene andrager 66 % af det samlede forbrug, målt på bruttoenergiforbrug i GJ.

14 DGC-rapport 11 Tabel 3 Gasforbrug i 2011 i den danske industri [GJ] 1 Branche/erhverv (std. gr. 36) Naturgas LPG Biogas Raffinaderigas Bygas C Industri CA Føde, drikke og tobaksvareindustri CB Tekstil og læderindustri CC Træ og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CG Plast, glas og betonindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv ENE3N: Bruttoenergiforbrug i brændværdier (GJ) efter type og branche. Danmarks Statistik 2011

15 DGC-rapport 12 5 Karakterisering 5.1 Gasforbrugere med branchekode Gasdistributionsselskabernes lister over det samlede antal gasapparater, der er tilsluttet gasmålere i Danmark omfatter apparater med en samlet, indfyret effekt på kw. DONG og HMN har på deres lister opgivet DB07 branchekode, mens NGF ikke har registreret branchekode i deres lister. Her er branchekoder tilvejebragt manuelt vha. CVR-registeret for de 500 største forbrugere. Blandt disse er der fundet skoler og plejehjem, som ikke hører under industrisektoren, og derfor sorteres fra i den senere databehandling. Under arbejdet med CVR-registeret er der dog lokaliseret en del flere virksomheder, således at det endelige datamateriale med branchekoder for NGFinstallationer omfatter 2674 gasmålerinstallationer med i alt 4219 gasapparater. DGC skønner, at der antalsmæssigt er fundet omkring 50 % af de fynske forbrugere målt som gasmålerinstallationer. Tabel 4 Gasapparater opgjort på antal, jf. selskabernes registreringer Gasdistributionsselskab Antal gasapparater i alt Gasapparater installeret på erhvervsvirksomhed 1 DONG Energy A/S HMN Naturgas I/S Naturgas Fyn I/S I alt Virksomheder med DB07 branchekode Skønsmæssigt ca. 50 % af installerede apparater i NGF målt på antal, herunder de 500 største forbrugere

16 DGC-rapport Inddeling i funktions- og teknologiklasser Det reducerede datamateriale omfattende naturgasforbrugende gasapparater på erhvervsvirksomheder opdeles i to hovedgrupper: Gruppe 1. El- og varmeproduktion, vandbåren varmeproduktion med formålet opvarmning samt køkken. Denne gruppe er ikke omfattet af analysen vedrørende omkostninger til konvertering. Gruppe 2: Restgruppen, der opdeles på 9 teknologiklasser. Indgangsvinklen til klassificering af apparaterne er, som tidligere nævnt, kendskab til apparaternes formål og funktion. Når det ikke har været muligt at rubricere et apparat på baggrund af fabrikat/model/funktion, er der som næste skridt anvendt branchekoder. Eksempelvis vil et apparat, der i forvejen ikke er klassificeret under opvarmning, og som er placeret i branchen Bagerier, brødfabrikker mv., blive placeret i teknologiklassen Fødevareindustri og landbrug. Når apparaternes tilhørsforhold ikke har været umiddelbart kendt, er der søgt oplysninger hos leverandører fortrinsvis på internettet. Mange apparater er relativt gamle, og oplysninger har ofte kun kunnet findes via gamle installationsmanualer etc. Bilag 2 indeholder beskrivelse af teknologierne med hensyn til funktion og egenskaber, anvendelsesområder, produktfabrikater samt konverteringsmuligheder. Dette bilag er centralt i rapporten og indeholder resultatet af arbejdet, der er udført i projektet med karakterisering og konverteringsmuligheder. Tabel 5 og Tabel 6 viser en oversigt over resultatet af karakteriseringen af gasapparaterne opdelt på teknologier. For detaljeret viden om fordeling på brancher, anvendelse og fabrikater henvises til Bilag 2.

17 DGC-rapport 14 Tabel 5 Karakterisering af gasapparater Gruppe 1 Undergruppe Antal apparater Effekt [kw] Forbrug [m 3 /år] Beskrivelse Gruppe 1 O K OK Vandbåren opvarmning Køkken, storkøkken mv. Vandbåren opvarmning og køkkenapparater klassificeret på baggrund af branchekode GM Gasmotorer GT Gasturbiner Gruppe 1 i alt Tabel 6 Karakterisering af gasapparater Gruppe 2 Gruppe 2 Hovedgruppe Hovedgruppe Teknologigruppe Fødevareindustri og landbrug Antal apparater Effekt [kw] Forbrug [m 3 /år] Beskrivelse Bageriovne, stegeovne, tørring, korntørring, CO 2 gødskning Fødevare Bageriovne, stegeovne Landbrug Korntørring og CO 2 gødskning Gaskaloriferer og luftvarme Høj procestemperatur Lav procestemperatur Flamme som procesdel Krympeplast, flammehærdning, glasfiberproduktion. Væskeopvarmning Vand og dampproduktion til proces Opvarmning af industri, lager og produktionslokaler Opvarmning, smeltning og varmebehandling af metalliske og ikkemetalliske materialer med temperaturer op til over 1000 C Opvarmning og tørring (fx fødevareproduktion, laktørring) op til omkring C. Ikke opvarmning af vand Slagterier, fremstilling af olier og fedtstoffer, fremstilling af mejeriprodukter, fremstilling af færdige foderblandinger, fremstilling af fortykningsmidler (pektin) m.v Fordampning og tørring i industriprocesser. Sterilisering og hygiejnisering inden for medicin og lægemiddelindustrien. Vand Damp Rød IR Opvarmning af industri Metalforarbejdende industrier, lagerhaller, produktionsindustrier, autoværksteder, sportshaller. Rød IR til proces Tørring, overfladebehandling, hærdning, fødevareproduktion, Sort IR Opvarmning af industri Metalforarbejdende industrier, lagerhaller, produktionsindustrier, autoværksteder, sportshaller. Opvarmning af drivhuse er et alternativ, som er afprøvet. Ukendt Gruppe 2 i alt Tabel 7 Karakterisering af gasapparater Gruppe 1 og 2 total Hovedgruppe Antal apparater Effekt [kw] Forbrug [m 3 /år] Gruppe 1 og 2 i alt Figur 1 og Figur 2 viser ovenstående tabeller som grafik.

18 DGC-rapport 15 Figur 1 Fordeling af effekt i kw og gasforbrug i m 3 /år for Gruppe 1 og 2 Figur 2 Fordeling af effekt i kw og gasforbrug i m 3 /år for Gruppe 2

19 DGC-rapport Fordeling af gasapparater og forbrug på brancher De knap gasapparater omfattet af karakteriseringen i Kapitel 5.2 fordeler sig på brancher, jævnfør nedenstående Tabel 8. Efter frasortering af gasapparater til el- og varmeproduktion, vandbåren varmeproduktion i erhverv med formålet opvarmning samt køkkeninstallationer fordeler de resterende apparater sig branchemæssig som vist i Tabel 9 (Gruppe 2). Som forventet koncentreres gasapparaterne i Gruppe 2 på industribranchen med en andel på hele 77 %. De øvrige apparater i gruppen er fordelt på 19 brancher hvor de største er handel og energiforsyning med hver ca. 5 % af gasforbruget. Detaljerede resultater ses i Bilag 2. Tabel 8 Karakterisering af gasapparater Gruppe 1 og 2 fordelt på brancher Branche (standardgruppe 19) Antal Effekt [kw] Forbrug [m 3 ] Andel (Forbrug) Energiforsyning % Industri % Ejendomshandel og udlejning ,7% Handel ,1% Offentlig administration, forsvar og politi ,0% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0% Videnservice ,4% Undervisning ,0% Andre serviceydelser mv ,0% Sundhed og socialvæsen ,8% Bygge og anlæg ,7% Finansiering og forsikring ,7% Uoplyst aktivitet ,6% Vandforsyning og renovation ,5% Transport ,5% Hoteller og restauranter ,4% Kultur og fritid ,4% Råstofindvinding ,2% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,2% Information og kommunikation ,1% Hovedtotal %

20 DGC-rapport 17 Tabel 9 Karakterisering af gasapparater Gruppe 2 fordelt på brancher Branche (standardgruppe 19) Antal Effekt [kw] Forbrug [m 3 ] Andel Industri % Handel ,2% Energiforsyning ,3% Videnservice ,3% Ejendomshandel og udlejning ,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,1% Bygge og anlæg ,5% Andre serviceydelser mv ,2% Vandforsyning og renovation ,1% Uoplyst aktivitet ,6% Transport ,6% Offentlig administration, forsvar og politi ,4% Undervisning ,3% Kultur og fritid ,3% Råstofindvinding ,2% Hoteller og restauranter ,2% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,2% Finansiering og forsikring ,1% Sundhed og socialvæsen ,04% Information og kommunikation ,03% Hovedtotal % 5.4 Industriel kraftvarmeproduktion Central og decentral kraftvarmeproduktion er som udgangspunkt ikke omfattet af undersøgelsen, og gasmotorer og gasturbiner er placeret i gruppe 1 som beskrevet i Kapitel 5.2. Der eksisterer dog en mindre andel gasmotorer og gasfyrede gasturbiner i industrien, og Tabel 10 og Tabel 11 viser deres fordeling på brancher (standardgruppe 19 og 36) sammen med effekt og gasforbrug. Som forventet er de fleste enheder og det største forbrug at finde i energiforsyningssektoren. Ligeledes viser tallene som forventet, at der i dette segment relativt set er flere industrielle turbiner end tilsvarende gasmotorer.

21 DGC-rapport 18 Gasmotorer i energiforsyningsbranchen er typisk placeret på decentrale kraftvarmeværker og mindre blokvarmecentraler, hvor de ud over el producerer varme til fjernvarmenettet/opvarmningsformål. Derudover er der en større gruppe gasmotorer på gartnerier, hvor røggassen anvendes til varmeproduktion og CO 2 -gødskning. Gasmotorer i energiforsyningssektoren og gartnerier anvender 92 % af naturgasforbruget. Det er kun i forbindelse med gartnerier, der anvender røggassen til CO 2 - gødskning, at man kan tale om en egentlig procesmæssig anvendelse af gasmotoren. Tabel 10 Gasmotorinstallationer fordelt på brancher Branche Antal Effekt [kw] Forbrug [m3/år] Forbrug (andel i %) Energiforsyning % Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7% Øvrige (sum af 13 forskellige brancher) ,8% Industri ,3% Føde, drikke og tobaksvareindustri ,5% Maskinindustri ,3% Træ og papirindustri, trykkerier ,2% Plast, glas og betonindustri ,1% Tekstil og læderindustri ,1% Metalindustri ,0% Transportmiddelindustri ,0% Fremst. af elektrisk udstyr ,0% Elektronikindustri ,0% Hovedtotal % 11 af de 30 naturgasfyrede gasturbiner i Danmark er installeret i industrien. Det er typisk mindre turbiner under 7 MW e på virksomheder, hvor produktionen har en karakter, så de kan opnå store driftstider. Gasturbinerne leverer varmt vand og/eller evt. damp til opvarmning og proces og vil uden videre rent teknisk kunne erstattes af anden teknologi. Tabel 11 Naturgasfyrede gasturbineinstallationer fordelt på brancher Branche Antal Effekt [kw] Forbrug [m 3 ] Andel (forbrug)

22 DGC-rapport 19 Energiforsyning % Transport ,1% Ejendomshandel og udlejning ,0% Industri % Føde, drikke og tobaksvareindustri % Kemisk industri % Medicinalindustri % Træ og papirindustri, trykkerier % Hovedtotal %

23 DGC-rapport 20 6 Konvertering 6.1 Generelt Kapitel 6 omhandler analysen af de specifikke muligheder for at konvertere gasforbruget til fx el eller CO 2 -neutrale brændsler, herunder faste biobrændsler, biogas eller forgasningsgas. De gasforbrugende apparater klassificeres under tre grupper: "Umiddelbart teknisk konverterbart", "Umiddelbart ikke teknisk konverterbart" og en restgruppe, der skal undersøges nærmere. Hver teknologigruppe gennemgås separat og de væsentligste tekniske gasanvendelser og konverteringsmuligheder dokumenteres Teknisk konverterbarhed Teknisk konverterbarhed defineres i dette projekt som muligheden for, at der eksisterer en teknisk løsning, dvs. at der findes et apparat eller evt. en delkomponent, der gør det muligt at skifte fra anvendelsen af det gasfyrede apparat til en alternativ energiform, uden at ydelse eller produkt forringes i kvalitet. Den alternative energiform skal i dette tilfælde være el eller CO 2 - neutrale brændsler. Der er i projektet set bort fra mere avancerede og komplekse konverteringsmuligheder, som eksempelvis delvis opvarmning med fjernvarme, varmepumper på spildvarme etc. Systemløsninger med delvis konvertering eller anvendelse af flere konverteringsteknologier samtidig er heller ikke omfattet af rapporten. Sådanne løsninger kræver anlægsspecifik gennemgang og projektering. Teknisk konverterbarhed Primært 1:1-udskiftning eller ombygning af det gasforbrugende apparat Den alternative løsning skal være kendt og kommercielt tilgængelig, men behøver ikke nødvendigvis være den mest almindeligt anvendte løsning i sektoren.

24 DGC-rapport 21 Anvendelse af opgraderet biogas (biometan) er ikke angivet som en konverteringsmulighed, da denne løsning er umiddelbart anvendelig i det eksisterende gasforbrugende udstyr. Man kan anføre, at med anvendelse af grønne gasser er der allerede foretaget en konvertering til VE 4. Biometan, som tilsættes naturgasnettet, skal overholde gasreglementets krav, og det vil derfor udelukkende være brændslets pris, der influerer på anvendelse af biometan kontra konventionel naturgas Begrænsninger i konverterbarhed Der kan være tilfælde, hvor det med udgangspunkt i gasapparatets placering i teknologiklasse rent teknisk vil være muligt at foretage en konvertering, men hvor andre forhold kan begrænse mulighederne. Processpecifikke krav som produktionshastighed, kapacitet, opvarmningsrater, varmeovergang, atmosfære etc. kan alle have betydning for konverterbarheden. En anden begrænsende faktor kan være pladsforhold, infrastruktur og logistik. Som eksempel herpå kan nævnes udskiftning af en gaskedel til en biomassekedel baseret på træflis eller træpiller. Dels er kedlen større, dels stilles også krav til lager og transport af brændsel. Økonomiske forhold i forbindelse med konvertering til anden energiform/brændsel adresseres i delrapport 2 og er ikke en faktor, der indgår i vurderingen af konverterbarhed. Begrænsninger i konverterbarhed adresseres desuden i de enkelte teknologibeskrivelser i bilag 2. 4 VE: Vedvarende Energi

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI. Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug

VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI. Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug November 2013 Projektnummer: 881 Version: 1. udgave 2013 Udarbejdet af: CJE og PMP

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Vedvarende energi til procesformål

Vedvarende energi til procesformål Energistyrelsens støttepulje til Vedvarende energi til procesformål Kom i gang med ansøgningen Guiden er et sammendrag af Energistyrelsens vejledninger, SKATs definitioner og Energistyrelsen rapport VE

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS

MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS Hvorfor spilde sin kostbare tid, - hvis man kan få andre til at lave arbejdet? Det er ikke altid nemt som kunde, hvis man på egen hånd skal løse specielle

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 F-gas er en effektiv, fleksibel og miljøvenlig energikilde nu og i fremtiden Flaskegas

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER

KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER Energistyrelsen KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER Januar 2015 I samarbejde med Projektnummer: 988 Version: 4, 19. januar 2015 Udarbejdet af: Viegand Maagøe v. / Louise Hedelund Sørensen og Peter

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET

FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET Energistyrelsen FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET AUGUST 2013 DANSK ENERGI ANALYSE & VIEGAND MAAGØE Projektnummer: 792 Version: 2, 20. august 2013 Udarbejdet af: LHS,

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere