50 pct. vindkraft i Danmark i en teknisk-økonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse"

Transkript

1 50 pct. vindkraft i Danmark i en teknisk-økonomisk analyse Ea Energianalyse a/s

2 Juni 2007 Udarbejdet af: Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 1, København K Tel: Fax: E mail: Web: pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Konklusioner Del I: 50 pct. vind i 2025 en scenarieanalyse Del II: Vilkårene for vindkraft i Danmark Indledning...19 Del 1: 50 pct. vind i 2025 en scenarieanalyse Analyse af 50 pct. vindkraft i Danmark Analysens konklusioner Metode Hovedforudsætninger Referencescenariet Den komparative analyse Samfundsøkonomiske konsekvenser Konsekvenser for udledning af NO x og SO Omkostninger til elinfrastruktur Konklusioner og fokuspunkter Rammer for udbygning af den danske elinfrastruktur Forudsætningerne i denne rapport Valg af havmølleplaceringer Økonomi Samlet vurdering af samfundsøkonomi...69 Del 2: Vilkårene for vindkraft i Danmark Rammer for vindkraftudbygning De planlægningsmæssige vilkår Forskning og udvikling De økonomiske vilkår Investeringer i vindkraft Incitamenter til investeringer Vindkraften i elmarkedet Elmarkedet Balancering af vindkraft Vindkraften og elprisen Vindkraft og forsyningssikkerhed Systemtilstrækkelighed Systemsikkerhed Regulérkraft og reserver Energi og brændselsforsyningssikkerhed Er eloverløb et problem? pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

4 8.6 Fleksibelt elforbrug Vil mere vindkraft forringe elforsyningssikkerheden i fremtiden? Litteratur Bilag 1: Miljøomkostninger ved elproduktionsanlæg Bilag 2: Balmorel modellen pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

5 1 Resumé Ea Energianalyse a/s har i foråret 2007 i samarbejde med SEAS NVE gennemført et analysearbejde for Vindmølleindustrien med fokus på at kvantificere fordele og ulemper ved at udbygge vindkraften i Danmark, så den producerer en mængde svarende til 50 pct. af det danske elforbrug i Denne rapport er resultatet af arbejdet. 1.1 Indledning Den 19. januar 2007 offentliggjorde regeringen sit energioplæg En visionær dansk energipolitik, der beskriver målene for den danske energipolitik frem mod Oplægget er et led i regeringens langsigtede målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, og det indeholder bl.a. et mål om, at andelen af vedvarende energi skal fordobles til 30 pct. inden Samtidig peger oplægget på, at der i de kommende år skal gøres en indsats for at videreudvikle og kommercialisere de danske styrkepositioner inden for bl.a. store og højeffektive vindmøller. Regeringens oplæg til en energistrategi Vedvarende energi i 2025: Opfyldelse af målet om 30 pct. vedvarende energi skal baseres på den teknologiske udvikling. De mest omkostningseffektive VE former vil løbende blive søgt fremmet, bl.a. gennem støttesystemet. Væsentlige bidrag kunne komme fra: En fordobling af vindmøllekapaciteten fra ca MW til ca MW Ca. 50 pct. af det danske elforbrug i 2025 dækkes af vindmøller havvindmøller vil alene producere strøm svarende til elforbruget i alle Danmarks boliger. I Danmarks nabolande er der også planer for udbygning med vindkraft. I Tyskland er der et mål om, at vindkraft i 2020 skal udgøre 20 pct. af elforbruget mod 4 pct. i dag. Det forventes i den forbindelse, at en stor del af udbygningen etableres som havvindmølleparker i Nordtyskland. Sverige har et nationalt planlægningsmål for vindkraft på 10 TWh i Norge har et mål for vedvarende energi og energieffektivisering på 30 TWh inden Fordelingen på teknologier er ikke specificeret, men det forventes, at en stor del af udbygningen skal foregå med vindkraft. Finland har et mål for vindkraft på 500 MW i 2010 og en vision om MW vindkraft i Finland i Den 9. marts 2007 indgik stats og regeringscheferne i EU tilsvarende en aftale, som har et mål om at reducere CO 2 udledningen med 20 pct. i 2020, og et bindende mål om at 20 pct. af energiforbruget i EU skal dækkes af vedvarende energi i VEmålet skal omsættes til nationale målsætninger, der tager hensyn til nationale forhold. Kommissionen skal endvidere fremlægge en strategisk teknologiplan i løbet af 2007 til drøftelse senest på forårstopmødet i pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

6 EU Kommissionen vurderer i sin køreplan for vedvarende energi fra januar 2007, at vindkraften vil kunne dække 12 pct. af EU s elbehov inden Blandt hovedopgaverne nævnes at gøre storskala offshore vindkraft konkurrencedygtig på kort sigt og at bane vej for et europæisk supernet af havvindmøller. De politiske visioner, som er udtrykt i den danske regerings energioplæg og i EUledernes aftale, skal i den kommende tid udmøntes i mere konkrete retningslinjer og handlinger. Det sker både som en del af EU Kommissionens arbejde med en fælles energistrategi og i Danmark i form af en politisk aftale, som udmønter energioplægget fra januar. I den forbindelse rejser der sig en række spørgsmål om den fremtidige udbygning med vindkraft i Danmark: Hvordan er det muligt at indpasse en større mængde vindkraft rent fysisk i det danske elsystem? Hvilke konsekvenser vil det få for det nordeuropæiske elmarked og for forsyningssikkerheden? Hvilke drivkræfter og barrierer oplever investorer i Danmark, sammenlignet med vilkårene i andre lande? Hvad er fordele og ulemper ved en målsætning om 50 pct. vindkraft i 2025? Det er disse spørgsmål, som er udgangspunktet for den gennemførte analyse, som resumeres nedenfor. 1.2 Konklusioner Der er gennemført en analyse af to scenarier for den fremtidige udvikling af el og kraftvarmesektoren i Danmark og i vores nabolande. Ét scenarie, hvor dansk udbygning med vindkraft sker på markedsvilkår, og et scenarie, hvor vindudbygningen i årene bestemmes af en målsætning om gradvist at udbygge vindkraften til at producere en mængde elektricitet svarende til 50 pct. af det danske elforbrug i Konklusionerne fra dette arbejde viser: At indpasning af 50 pct. vindkraft er teknisk muligt, uden at forsyningssikkerheden forringes. Forudsætningen for, at målet kan nås med god samfundsøkonomi, er tilpasning af infrastrukturen, udvikling af et mere dynamisk elsystem samt et effektivt internationalt elmarked, hvor også reguleringsopgaven og reservehold kan håndteres over landegrænser. At der med stor sandsynlighed kan etableres i alt MW landmøller uden forstærkninger i det overordnede elnet. Der er dog ikke gennemført egentlige netberegninger pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

7 At der ud over de eksisterende og besluttede havvindmølleparker kan etableres yderligere MW med ilandføring i Danmark uden etablering af nye luftledninger alene af hensyn til vindmølleudbygningen. At investeringer i netinfrastrukturen i årene udgør i størrelsesordenen 500 mio. kr./år. Denne omkostning for samfundet modsvares af tilsvarende indtægter som følge af sparede omkostninger til brændsel, reduceret forbrug af CO 2 kvoter, reducerede skadesomkostninger fra NO x og SO 2 samt øget eleksport. At den samfundsøkonomiske gevinst ved 50 pct. scenariet er ca. 20 mio. kr./år i grundberegningen med 3 pct. kalkulationsrente. For det samlede nordeuropæiske system vil 50 pct. vindscenariet give en gevinst på 660 mio. kr. pr. år. At der i begge scenarier forudsættes en betydelig vindudbygning i vores nabolande, svarende til ca. 15 pct. af landenes elforbrug. Sammen med den danske 50 pct. målsætning øges flaskehalsindtægterne i et omfang, der sandsynligvis giver god økonomi i netforstærkninger imellem landene. Dette vil øge værdien af vindkraften yderligere. At udbygningen med vindmøller får priserne på det danske elmarked i 2025 til at blive ca. 3 øre/kwh lavere, end de ellers ville være. Dette er isoleret set til gavn for elforbrugerne. 1.3 Del I: 50 pct. vind i 2025 en scenarieanalyse Kan vindkraften dække 50 pct. af det danske elforbrug, og hvilke konsekvenser har det for elforsyningen og for samfundsøkonomien? For at besvare dette spørgsmål er der gennemregnet to scenarier for det nordeuropæiske elmarked Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland frem mod I det ene scenarie, referencescenariet, styres udbygningen med vindkraft i Danmark af markedet, i det andet scenarie, 50 pct. vindscenariet, fastlægges udbygningen ud fra en målsætning om, at der gradvis skal opbygges til 50 pct. vindkraft i det danske elnet i Foruden modelanalyser af det samlede elsystem er det vurderet, hvordan infrastrukturen vil skulle tilpasses i Danmark for 50 pct. vindscenariet. Grundforudsætningerne i de to scenarier er ens, med en enkelt undtagelse. Der fastlægges på forhånd en udbygning med vindkraft i Danmark, som sikrer, at vindkraft kan producere elektricitet svarende til 50 pct. af det danske elforbrug i 2025, stigende jævnt fra den nuværende vindkraftandel. Denne beslutning påvirker principielt omfanget af de markedsdrevne investeringer, ikke kun i Danmark, men i det samlede system. Ud fra grundforudsætningerne foretager scenariemodellen en optimering af det samlede elsystem i de to scenarier, både med hensyn til de anlæg, der etableres af investorer i markedet, og med hensyn til driften af anlæggene i løbet af året. 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

8 Grundforudsætninger i de to scenarier Elforbruget stiger svagt i Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Danmark, samtidig med at der hvert år skrottes 3 pct. af de termiske kraftværker. I Tyskland afvikles a kraften som hidtil planlagt. En række produktionsanlæg er exogent lagt ind i modellen som følge af vedtagne beslutninger eller politiske målsætninger. Således forudsættes en betydelig udbygning med vindkraft i Norge, Sverige og Tyskland. Samlet set øges vindkraften til ca MW i Finland, Norge og Sverige og til ca MW i Tyskland. Produktionen herfra svarer til 14 pct. af landenes samlede elforbrug. Brændselsprisudviklingen er baseret på de seneste forventninger fra IEA med en oliepris på 52 US$ pr. tønde. CO2 kvoteprisen er 150 kr./ton i hele perioden. Øvrige investeringer i produktionsanlæg optimeres i modellen ud fra et teknologikatalog og med et minimums afkastkrav på knap 12 pct. af investeringen. Det internationale elmarked er i øvrigt velfungerende med mulighed for effektiv handel på tværs af grænserne. Produktionsudbygningen i de to scenarier Referencescenariet I referencescenariet bestemmes udbygningen med vindkraft i Danmark som nævnt udelukkende af investorernes lyst til at investere i vindkraft frem for i andre anlæg, på basis af de forventninger om prisudvikling der hentes fra Teknologikataloget. Modelanalyserne viser, at der i Danmark etableres en række nye biomassefyrede kraftvarmeværker som følge af afgiftsfritagelse for biomasse. Af samme årsag erstattes de decentrale kraftvarmeværker i et vist omfang af varmekedler. Den danske produktionskapacitet reduceres over perioden som følge af, at skrotning af eksisterende anlæg overstiger nyinvesteringer. Dette medvirker til, at Danmark udvikler sig fra at have en nettoeleksport på omtrent 10 TWh årligt til at have en nettoimport på 2 TWh i slutningen af perioden. I Danmark falder CO 2 emissionen fra el og kraftvarmesektoren til 57 pct. over perioden. Elprisen stiger til omtrent 36 øre pr. kwh som årsgennemsnit mod slutningen af perioden. 50 pct. vindscenariet Målsætningen om 50 pct. vindkraft i Danmark medfører, at modellen vælger at udbygge med vindkraft på land i starten af perioden op til den besluttede grænse på MW. I slutningen af perioden udbygges der med de dyrere havmøller, MW i vest og ca MW i øst. Mængden af vindkraft på havet er begrænset af den udbygning af den tilhørende infrastruktur, der er valgt pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

9 Reference 50 pct. vind Biomasse Vind Biomasse Vind Figur 1: Udbygning med kraftværkskapacitet i Danmark i de to scenarier. I referencescenariet udbygges med biomassefyrede kraftværker, især i starten af perioden. I 50 pct. vindkraftscenariet udbygges jævnt med vindkraft som følge af 50 pct. målsætningen. Herudover sker der en udbygning med biomasseanlæg. De øvrige investeringer i kraftværkskapacitet påvirkes kun lidt af vindmålsætningen, og elprisen i 2025 er i dette scenarie 33 øre pr. kwh i Danmark i Selvom elprisen i Danmark således er lavere end i referencen, reduceres udbygningen med termiske værker kun med ca. 400 MW. Danmark fastholder til forskel fra i referencescenariet sin rolle som nettoeksportør af el. Alligevel reduceres den danske CO 2 emission til 54 pct. over perioden. I det samlede nordeuropæiske system stiger flaskehalsindtægterne yderligere til i alt ca. 5 mia. kr. årligt, hvilket er et signal om, at transmissionsforbindelserne mellem områderne kan udbygges med positiv samfundsøkonomi. Dette er dog ikke yderligere analyseret. Den fysiske indpasning Som led i analysen er de fysiske muligheder for at indpasse 50 pct. vindkraft i det danske eltransmissionssystem vurderet. Der er ikke udarbejdet en egentlig plan for, hvor fremtidens vindkraftanlæg skal placeres, men de overordnede placeringer er skitseret, og de nødvendige infrastrukturomkostninger er vurderet. Den forudsatte stigning i elforbruget betyder, at der skal produceres knap 20 TWh vindkraft i Med et fastsat maksimum på MW landvind og brug af tilgængelige vinddata for land og havmøller viser modelberegningen, at den danske elinfrastruktur i 2025 skal håndtere i alt MW vindkraft eller ca. dobbelt så meget vindmølleeffekt som i dag. En vigtig forudsætning for, at dette kan realiseres, er, at der gennem den kommunale planlægning skabes plads til de MW landmøller. Hvis denne udbygning på land afpasses skrotningstakten for de eksisterende ca MW ældre og mindre møller, vurderes, at der med stor sandsynlighed ikke er behov for forstærkninger i det overordnede net alene på grund af landmøllerne. Ud over de eksisterende og besluttede ca. 825 MW havmøller skal der etableres MW frem mod Det er i projektet besluttet, at den nødvendige infrastruktur i form af ilandføringsanlæg og netforstærkninger skal etableres uden at bygge nye luftledninger. Det er valgt at gøre plads til ca MW havmøller i Vestdanmark og ca MW i Østdanmark. En nærmere sammenligning med analyserne i rapporten Fremtidens havmølleplaceringer 2025 kan vise, om mølleparkerne med fordel kan placeres bedre ud fra en helhedsbetragtning. 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

10 Det vurderes muligt at etablere ca MW havmøller og MW landmøller, uden at der er behov for at forstærke det overordnede eltransmissionsnet med luftledninger. Ilandføringen af elektriciteten fra nye havmøller foreslås som hovedregel at ske gennem nye jævnstrømskabler frem til stærke knudepunkter i transmissionsnettet. Hovedfilosofien i de løsninger, der er valgt, er så vidt muligt at anvende kabelløsninger i form af højspændt jævnstrømsteknik, såkaldt HVDC VSC, til at føre strømmen i land fra parkerne og frem til de eksisterende knudepunkter i nettet. Stærke punkter er Landerupgaard station i Jylland og Bjæverskov på Sjælland. Endvidere antages, at det planlagte Skagerrak 4 kabel mellem Norge og Vestdanmark kan vælges etableret som en multiterminal med to danske terminaler i det sydlige Jylland. Økonomiske konsekvenser af 50 pct. vindkraft Ved at sammenligne de to scenarier kan de økonomiske konsekvenser af den danske 50 pct. målsætning beregnes. I analyserne er disse omkostninger vurderet både for Danmark isoleret betragtet og for det samlede område (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland). Et vigtigt resultat fra modelberegningerne er de samlede årlige energiomkostninger for at tilfredsstille behovet for el og varme i de fem lande, der indgår i modelområdet. Omkostningerne omfatter kapitalomkostninger til nye anlæg, brændselsomkostninger, drift og vedligehold, samt reguléromkostninger for vindkraften. Udledningen af CO 2 er forskellig i de to scenarier, og en økonomisk fordel ved 50 pct. scenariet er lavere omkostninger til køb af CO 2 kvoter. Merudgifter til netinfrastrukturen skyldes investeringer i ilandføringsanlæg fra havmølleparkerne og de nødvendige netforstærkninger. De samlede omkostninger for netinfrastrukturdelen vurderes til godt 8 mia. kr. over 16 år, svarende til godt 3,6 mio. kr. pr. MW havmøllepark. Denne investering giver mulighed for at etablere MW havmøller og sikrer en kabelløsning uden etablering af nye luftledninger af hensyn til vind. Reduktion i skadesomkostninger hidrører fra mindre udledning af SO 2 og NO x som følge af, at produktion fra termiske anlæg erstattes af vindkraft uden udledninger af skadelige stoffer. I grundberegningen anvendes en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. Tabel 1 viser, at der som gennemsnit over årene er et samfundsøkonomisk overskud ved 50 pct. målsætningen sammenlignet med referencen. Vores analyse viser, at overskuddet bliver godt 20 mio. kr. pr. år for Danmark og ca. 660 mio. kr. pr. år for hele området. Hvis der alternativt anvendes en kalkulationsrente på 6 pct., får Danmark et underskud på 215 mio. kr., mens der er et overskud på ca. 240 mio. kr. årligt for hele modelområdet pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

11 Beregningerne viser også, at den gennemsnitlige danske elpris falder fra 36 øre pr. kwh i 2010 til ca. 33 øre pr. kwh i 2025 i 50 pct. scenariet. Mio. kr. pr. år Danmark Hele området Fald i energiomkostninger Mindre forbrug af CO 2 kvoter Netinfrastruktur Reduktion i skadesomkostninger (SO 2 og NO x ) Samlet gevinst Tabel 1: Samfundsøkonomi for 50 pct. vindkraft i Danmark. Samfundsøkonomien er den gennemsnitlige omkostning i perioden Der er regnet med 3 pct. rente. Selvom samfundsøkonomien samlet set er positiv, kan forskellige aktørgrupper blive påvirket i positiv eller negativ retning af målsætningen. Som hovedregel vil elproducenterne samlet set tabe ved øget vindudbygning ifølge modellen, mens forbrugerne vil få en gevinst som følge af de lavere elpriser og indirekte i form af øgede flaskehalsindtægter, der tilfalder systemansvaret. I praksis vil aktørøkonomien være afhængig af de konkrete virkemidler, der vælges for at nå målsætningen, herunder hvordan eventuelle tilskud finansieres. 1.4 Del II: Vilkårene for vindkraft i Danmark I del 1 er de fysiske og samfundsøkonomiske konsekvenser af et scenarie med 50 pct. vindkraft i det danske elsystem vurderet. I del 2 behandles en række andre spørgsmål om vindkraftens indpasning i energisystemet og elmarkedet. Det drejer sig om vilkårene for investeringer i vindkraft, samt hvordan vindkraften håndteres i elmarkedet. Endelig beskrives sammenhængen mellem vindkraften og forsyningssikkerheden i elsystemet. Vindkraft fra et investorsynspunkt Størrelsen af den fremtidige vindkraftudbygning i Danmark bestemmes i praksis af, om det er attraktivt at investere i vindmøller i Danmark, sammenlignet med vilkårene i andre lande. Afregningsvilkårene er uden tvivl en afgørende parameter, men det spiller også en rolle, hvor nemt det er at etablere vindmøller. Afregningsvilkår Der er forskel på afregningsvilkårene for vindmøller på land og offshore. Ejerne af nye vindmøller på land sælger elektriciteten på elmarkedet til markedspris og får herudover et pristillæg på 10 øre pr. kwh, indtil møllen er 20 år. Hvis den nye vindmølle erstatter en eksisterende mølle, ydes et ekstrapristillæg på 12 øre pr. kwh (skrotningsordningen). Hertil kommer et balanceringstilskud på 2,3 øre pr. kwh, som skal kompensere for vindmølleejernes udgifter til balancering af vindkraften på elmarkedet. Offshore vindmøller bygges efter udbud, hvor afregningsprisen fastsættes ud fra tilbuddet. De to nyeste parker, som endnu ikke er etableret, får en afregningspris på henholdsvis 49,9 og 51,8 øre pr. kwh for de første fuldlasttimer, svarende til 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

12 ca. 14 års elproduktion. Derefter sælges elektriciteten på markedsvilkår uden tilskud. De højere afregningspriser for offshore anlæg sammenlignet med landmøller modsvares af højere investeringsomkostninger. I 2006 var den gennemsnitlige markedspris for vindmølleelektricitet ca. 31 øre pr. kwh for den danske vindkraftproduktion. Med pristillægget på 10 øre pr. kwh gav det en samlet afregningspris på 41 øre pr. kwh for en ny vindmølle på land. En sammenligning med afregningsforholdene i Tyskland, Spanien og Storbritannien, hvor vindmølleudbygningen har været i stor vækst i de senere år, viser, at den danske afregning for landmøller er væsentlig lavere end afregningen i de øvrige lande. I de tre lande ligger niveauet på omkring de 67 øre pr. kwh i dag, jf. Tabel 2. Land Støttetype Støtteniveau (øre/kwh) Gns. afregningspris 2006 (øre/kwh) Tyskland Fast afregningspris Spanien Fast afregningspris 51,4 51,4 Markedspris + tillæg 28,5 69,6 Storbritannien Grønne certifikater Danmark (nye møller) Markedspris + tillæg Tabel 2: Sammenligning af støtteniveau i Tyskland, Spanien, Storbritannien og Danmark, angivet i øre/kwh (IEA 2006: World Wind Energy Outlook 2006, BTM Consult 2007: World Market Update 2006). Set fra et investorsynspunkt er det i dag mere interessant at investere i vindmøller i Tyskland, Spanien og Storbritannien end i Danmark. Planlægningsrammer Siden 2004 har der været en udskiftningsordning for landmøller, som skal erstatte gamle, mindre effektive vindmøller (175 MW) med større, mere effektfulde vindmøller (350 MW) inden udgangen af Der er dog indtil videre kun udpeget få arealer til nye vindmøller. Efter den nye strukturreform er det kommunerne, der skal udpege arealer til opstilling af vindmøller på land, og et udvalg under regeringen er i februar 2007 kommet med en række anbefalinger, som skal sætte mere gang i den langsigtede vindmølleplanlægning på land. Der er hidtil opført otte havvindmølleparker i de danske farvande. Endnu et udvalg under regeringen har i april 2007 udgivet rapporten Fremtidens havmølleplaceringer 2025, som foreslår syv områder med et samlet areal på godt km 2, hvor der kan placeres op til 23 havmølleparker hver med en installeret effekt på 200 MW pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

13 Det er afgørende for den fremtidige udbygning med især landvindmøller, at der kommer gang i kommunernes planlægning, og at der skabes et folkeligt engagement i udbygningen. Vindkraft i elmarkedet I det nordiske elmarked indmeldes vindkraft på lige fod med anden elproduktion til den nordiske elbørs, Nord Pool, for det kommende driftsdøgn. De vindprognoser, der anvendes til forhåndsanmeldelsen af den forventede vindkraftproduktion, indmeldes op til 36 timer før driftstimen, og de rammer ofte ved siden af den faktiske produktion. Dermed skabes de såkaldte ubalancer mellem indmeldt og faktisk produktion. Vindkraftens prognosefejl er dog ikke dominerende for dimensionering af reservebehov ved håndtering af systemubalancer, selv i Danmark hvor vindkraften udgør ca. 20 pct. af den samlede elproduktion. I ca. 40 pct. af tilfælde med prognosefejl går vindkraftens ubalance i modsat retning og hjælper dermed med at genoprette systembalancen. Det er ikke kun vindkraft, der skaber ubalance i elmarkedet. Andre årsager til afvigelser mellem planlagt og faktisk drift er fejl i forbrugsprognoser, driftsproblemer på værker og transmissionslinjer. Nord Pool har forskellige handelspladser. På spotmarkedet skal salgs og købstilbud meldes ind senest kl. 12 dagen før driftsdøgnet, og markedsprisen fastsættes ud fra disse indmeldinger. Efterfølgende kan afvigelser i forhold til indmeldingerne reguleres via handel på markedspladsen Elbas, som gør det muligt at handle ned til en time, før leveringen finder sted. Den endelige tilpasning mellem elforbrug og elproduktion, den såkaldte balancering, håndteres af systemansvaret i selve driftstimen. Dette gøres gennem et fællesnordisk regulérkraftmarked, hvor de systemansvarlige selskaber er eneopkøbere. Nord Pools markedsdesign gør det muligt at håndtere vindkraften i elmarkedet, selvom produktionen er bestemt af vindforholdene, og det derfor er vanskeligt at forudsige produktionen lang tid i forvejen. Det bør dog undersøges, om vindkraftens reguleringsomkostninger kan reduceres ved at flytte indmeldingerne til Elspot tættere på driftstimen. Systemansvarets balanceomkostninger betales af de markedsaktører, der forårsager ubalancen. Balanceringsomkostninger for vind har i de senere år i Danmark andraget ca. 2 øre pr. kwh vindkraft, højest i Vestdanmark. Disse balanceomkostninger kan principielt reduceres ved øget handel på Elbas, som dog først er kommet i funktion i april 2007 i Vestdanmark. Det må forventes, at Elbas i stigende grad vil blive anvendt til balancering af unøjagtige vindkraftprognoser i frem 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

14 tiden, da det kan blive en effektiv måde at reducere omkostningerne ved prognosefejl på. Vindkraft og elprisen De lave marginale driftsomkostninger ved vindkraftproduktionen betyder, at elektriciteten fra vindkraftanlæggene i princippet bydes ind på markedet til prisen nul. Vindkraft har derfor en prissænkende effekt på elmarkedsprisen i perioder med meget vind. Figur 2: Stiliseret udbud /efterspørgselskurve for det nordiske og tyske elmarked. Når vindmøllerne producerer, presses de dyre værker ud af elmarkedet i den pågældende time, hvorved elmarkedsprisen sænkes. Indfødning af vindkraft kan også føre til, at vandkraftværker i Norge og Sverige tilbageholder produktion, som så indfødes i systemet på tidspunkter, hvor elprisen er høj. Vindkraften har dermed både en direkte og indirekte prisdæmpende effekt på elmarkedsprisen. Nulpriser og eleksport Vindkraft, en del af kraftvarmeanlæggene samt elproduktion, der kører af hensyn til forsyningssikkerheden, kaldes for bunden elproduktion. Især i Vestdanmark kan den bundne elproduktion overstige elforbruget, og produktionen må eksporteres uanset priserne i elmarkedet. Dette kan fx ske, når vinden blæser kraftigt. Siden 1999 er elprisen i Vestdanmark på denne måde faldet til nul i ca. 200 timer. Prisforskellen mellem Danmark og naboområdet, der eksporteres til, deles mellem de to systemansvar, og den danske del indkasseres af Energinet.dk til gavn for de danske forbrugere. Det danske samfund får også i nulpristimer indtægter ved eleksport. Det vil dog alligevel være en fordel for det samlede system, hvis den bundne elproduktion fra kraftvarmeanlæg og regulerende anlæg reduceres. Det kan fx ske ved at dække fjernvarmebehovet ved ren varmeproduktion eller ved elpatroner og varmepumper i perioder med lave elpriser. Sådanne tiltag vil også øge værdien af en yderligere udbygning med vind pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

15 Figur 3: Udvikling i elmarkedsprisen i Norden i perioden (månedsgennemsnit for systemprisen). Vindkraft og forsyningssikkerhed Store mængder vindkraft kan udfordre elsystemets sikkerhed, ved at produktionen ændres hurtigt og uventet for aktørerne, men vindkraften kan også udfordre systemets tilstrækkelighed, ved at der kan mangle kraftværkseffekt, når forbruget er højt, og der ikke er vind. Forsyningssikkerhed i elsystemet generelt handler netop om systemsikkerhed og systemtilstrækkelighed. Systemsikkerheden siger noget om elsystemets evne til at modstå spontane driftsforstyrrelser og handler især om at sikre elnettets stabilitet. Sikkerheden leveres fra anlæg i drift og fra komponenter i nettet. Pludselige ændringer i vinden lokalt kan udfordre sikkerheden, men moderne vindkraftanlæg vil typisk kunne give et positivt bidrag til sikkerhed. MW time Figur 4: Vindkraftproduktion i Vestdanmark 8. januar 2006 under passage af stormen Gudrun. Den maksimale reduktion time for time er 600 MW fra time 13 til time pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

16 Stormen Gudrun ramte Danmark i januar 2006, og de danske vindkraftanlæg reducerede produktionen fra godt MW til under en tiendedel over ca. 8 timer. Det største fald i vindkraftproduktionen skete dog over ca. 3 timer, hvor produktionen faldt med mere end 400 MW/time. Med god planlægning, kommunikation og geografisk spredning af vindmøllerne er den hurtige ændring i produktionen fra vindmøller ikke et problem for systemsikkerheden. Episoden i januar 2006 illustrerer dog, at større mængder vindmøller, der er koncentreret på ét sted, måske med fordel kan indstilles til at stoppe ved forskellige maksimale vindhastigheder. Selv om den fluktuerende produktion fra vindmøller ikke er et problem for systemsikkerheden, kan den være et problem for systemtilstrækkkeligheden, som udtrykker, i hvilket omfang der er nok elproduktionskapacitet og elnet til at dække elforbruget til enhver tid. Inden for et større geografisk område som for eksempel Norden vil elkapacitet i ét land gennem udlandsforbindelserne kunne bidrage til tilstrækkeligheden i nabolandene. Eksempelvis er Finland i dag afhængig af import for at opfylde tilstrækkelighedskravet. Vindkraftens værdi for systemtilstrækkeligheden er især afhængig af, hvor meget det blæser i de timer, hvor elforbruget er højest. I 2006 ydede de danske vindkraftværker i gennemsnit ca. 35 pct. af deres maksimale ydeevne i de 100 timer, hvor elbehovet var allerstørst. Hvis disse 35 pct. kunne garanteres med rimelig høj sikkerhed, kunne vindkraften tillægges en effektværdi på 35 pct. I dag indgår den danske vindkrafts bidrag til tilstrækkeligheden med en effektværdi på nul. MW 3000 Vindproduktion Timer Figur 5: Varighedskurve over vindkraftproduktion i de 100 timer, hvor det danske elforbrug var højest i I ni af timerne var produktionen under 300 MW. Den gennemsnitlige effekt var MW. Vindkraftens effektværdi vil også være afhængig af, hvor fleksibelt det øvrige system er. I et mere dynamisk energisystem vil elforbruget med hjælp af automatik og kommunikationsudstyr være styret af elprisen i hver time, og når der er knaphed på effekt vil forbruget falde som følge af de høje elpriser. Når det ikke blæser på en vinterdag, pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

17 vil elpriserne derfor stige, men forsyningssikkerheden vil være intakt, fordi forbruget falder vel at mærke, hvis markedet fungerer effektivt. Udviklingen af et prisfleksibelt elforbrug er et vigtigt led i det fremtidige energisystem. Vindkraft udfordrer principielt forsyningssikkerheden, når ændringer i vinden ikke er forudset, og når der mangler vind ved højt elforbrug. I Norden kan samspillet mellem vindkraft og vandkraft øge forsyningssikkerheden i alle lande ved at sikre Norge mod elmangel i tørår og ved at sikre Danmark mod effektmangel i vindstille perioder. Effektiv samhandel over et stort geografisk område kan også sikre, at vindkraften med meget stor sandsynlighed leverer et bidrag større end nul til ethvert tidspunkt. Endelig vil prisfleksibelt elforbrug skulle spille en større rolle ved større mængder vindkraft. 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

18 18 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

19 2 Indledning Vindkraften i voldsom vækst globalt Vindkraft har gennem de seneste 20 år fået en rolle i den globale energiforsyning. Specielt har udviklingen i de seneste fem år taget fart internationalt, og den installerede vindkraftkapacitet i Verden er mere end fordoblet. De 10 største lande mht. installeret vindkraftkapacitet er Tyskland, Spanien, USA, Indien, Danmark, Italien, Storbritannien, Kina, Holland og Japan. Alle de nævnte lande har i perioden haft gennemsnitlige årlige vækstrater på mellem 20 og 42 pct. Danmark har haft en gennemsnitlig vækstrate på 6 pct. i perioden og i dag dækker vindkraften næsten 20 pct. af elforbruget. 1 Ændrede politiske målsætninger I løbet af 2006 var der både på globalt plan, på europæisk plan og i Danmark en stigende erkendelse af nødvendigheden af en mere aktiv indsats for at fremme vedvarende energi. IEA s World Energy Outlook 2 fremhæver, at en fremskrivning af de hidtidige udviklingstendenser er både dyr, beskidt og usikker, mens et alternativt scenarie med vægt på energibesparelser og alternative energikilder vurderes at være mere økonomisk, miljømæssigt bedre samt mere bæredygtigt med hensyn til forsyningssikkerheden. EU Kommissionens grønbog En europæisk Energistrategi fra 2006 peger blandt andet på behovet for bindende målsætninger for vedvarende energi, en ide som tidligere har mødt stor modstand fra medlemslandene. Regeringens Energiplan frem til 2025 En Energipolitik for Europa I januar 2007 offentliggjorde Regeringen sit udspil til en ny energiplan under titlen En visionær dansk energipolitik. Udspillet sigter mod en reduktion af anvendelsen af fossile brændsler med 15 pct. inden 2025, hvilket blandt andet skal ved at fordoble andelen af vedvarende energi fra i dag 15 pct. til at udgøre 30 pct. af energiforsyningen i Som et af midlerne nævnes muligheden for at fordoble vindmøllekapaciteten til ca MW. Hermed kan 50 % af det danske elforbrug i 2025 dækkes af vindmøller. I marts 2007 indgik de europæiske stats og regeringsledere en energipolitisk aftale på baggrund af EU Kommissionens udspil til En Energipolitik for Europa. Aftalen indeholder blandt andet et bindende mål på at 20 pct. af EU s samlede energiforbrug i 2020 skal dækkes af vedvarende energikilder. Målet skal omsættes til nationale målsætninger, der tager hensyn til nationale forhold. Samtidig blev det besluttet, at EUlandene skal reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 20 pct. i 2020 gennem implementering af bl.a. den energipolitiske aftale. Kommissionen skal endvidere fremlægge en strategisk teknologiplan i løbet af 2007 til drøftelse senest på forårstopmødet i Blandt hovedopgaverne nævnes at gøre storskala offshore vindkraft konkurrencedygtigt på kort sigt og at bane vej for et europæisk supernet af havvindmøller. 1 Global Wind 2005 Report fra Global Wind Energy Council (GWEC). 2 World Energy Outlook 2006, det Internationale Energiagentur, oktober pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni

20 EU kommissionen vurderer i sin køreplan for vedvarende energi fra januar 2007, at vindkraften er et af de mest økonomiske VE teknologier i dag, og at den vil kunne dække 12 pct. af EU s elbehov inden Opfølgning Udbygning med vindkraft i Danmark De politiske visioner som er udtrykt i den danske regerings energioplæg og i EUledernes aftale skal i den kommende tid udmøntes i mere konkrete retningslinjer og handlinger. Det sker både som en del af EU kommissionens arbejde med en fælles energistrategi og i Danmark i form af en politisk aftale som udmønter energioplægget fra januar. I den forbindelse rejser der sig en række spørgsmål om den fremtidige udbygning med vindkraft i Danmark: Hvordan er det muligt at indpasse en større mængde vindkraft rent fysisk i det danske elsystem? Hvilke konsekvenser vil det få for elmarkedet og for forsyningssikkerheden? Hvilke drivkræfter og barrierer oplever investorer i Danmark? Hvad er fordele og ulemper ved en målsætning om 50 % vind elektricitet i 2025? Det er disse spørgsmål, som er udgangspunktet for den analyse, som er afrapporteret her. I rapportens del 1 gennemgås to scenarier for det nordeuropæiske elmarked Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland frem mod I det ene scenarie, referencescenariet, styres udbygningen med vindkraft i Danmark af markedet, i det andet scenarie, 50 pct. vindscenariet, fastlægges udbygningen ud fra en målsætning om, at der gradvis skal opbygges til 50 pct. vind elektricitet i det danske elnet i Foruden modelanalyser af det samlede elsystem er det vurderet, hvordan infrastrukturen vil skulle tilpasses i Danmark for 50 pct. vindscenariet. I del 2 behandles en række andre spørgsmål om vindkraftens indpasning i energisystemet, den fysiske planlægning og i elmarkedet. Det drejer sig om vilkårene for investeringer i vindkraft, samt hvordan vindkraften håndteres i elmarkedet. Endelig beskrives sammenhængen mellem vindkraften og forsyningssikkerheden i elsystemet pct. vindkraft i Danmark i 2025 en teknisk økonomisk analyse, juni 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse

Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse Ea Energianalyse Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Konklusioner... 5 1.3 50

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

DET FREMTIDIGE BEHOV FOR FLEKSIBILITET I ENERGISYSTEMET

DET FREMTIDIGE BEHOV FOR FLEKSIBILITET I ENERGISYSTEMET DET FREMTIDIGE BEHOV FOR FLEKSIBILITET I ENERGISYSTEMET Notat Den 25. juni 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Fremtidigt behov for fleksibilitet i energisystemet Klima- og energiudfordringerne

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi 2010. Forsyningssektorfremskrivningen

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser Sammenfatning Udarbejdet af Ea Energianalyse og Risø DTU for Energistyrelsen

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den Ea Energianalyse Vindintegration i Danmark Vindens værdi - og tiltag for at sikre den 1 Denne rapport er udarbejdet af Ea Energianalyse a/s for Danmarks Vindmølleforening og Vindenergi Danmark, november

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere