CYKELULYKKER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELULYKKER"

Transkript

1 CYKELULYKKER Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret som et af elementerne. Notatet er udarbejdet til internt arbejde i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. I notatet beskrives udviklingen i cykelulykker i perioden er valgt som det sidste år, da det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige data. Cykelulykkerne sammenlignes med øvrige personskadeulykker (i det følgende blot benævnt ulykker), det vil sige ulykker i samme periode, hvor der ikke er tilskadekomne cyklister involveret. I dette notat er det undersøgt, hvordan cykelulykker har udviklet sig i perioden Både antallet af ulykker, antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i ulykkerne følger en nedadgående tendens fra 2005 til Siden 2010 er faldet i ulykker og tilskadekomne stagneret. De øvrige ulykker har haft en større nedadgående udvikling. Antallet af cykelulykker faldt med 36 % fra 2005 til Cykelulykker udgør gennemsnitligt 23 % af alle ulykker fra Der er dog et stort mørketal med cyklister i politiets registreringer. Undersøgelser fra OUH viser, at politiet kun får kendskab til knap 10 % af de cyklister, der indlægges på skadestuen. Opsamling En række udvalgte omstændigheder ved cykelulykker (trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret) i perioden er undersøgt nærmere. Følgende kan fremhæves: Der registreres flere cykelulykker i by- end i landzone. Hele 85 % af ulykkerne er registreret i byzone mod 50 % ved øvrige ulykker. Sammenlignet med øvrige ulykker registreres cykelulykker oftere i kryds og i mindre grad på lige vej og i kurver. I forhold til øvrige ulykker registreres der en mindre andel eneulykker, hvorimod andelen af ulykker i kryds er højere. De 5 hyppigste ulykkessituationer med cyklister er alle krydsulykker, hvilket adskiller sig fra øvrige ulykker. Der er en variation i cykelulykkerne over året da der cykles mest i sommerhalvåret. Det er dog i vintermånederne, at der registreres flest cykelulykker i forhold til cykeltransporten. Andelen af cykelulykker er mindre i weekenden end de øvrige ulykker. Særligt i nattetimerne registreres der færre cykelulykker. Cykelulykkerne adskiller sig ikke markant fra øvrige ulykker med hensyn til vejr, føre og sigtbarhed. Andelen af cykelulykker ved dårlige lysforhold er dog lavere end ved øvrige ulykker. Cykelulykkerne registreres oftest ved en hastighedsgrænse på 50 km/t eller derover. Kun 4 % af ulykkerne er registreret ved en hastighedsgrænse lavere end 50 km/t. 14 % af cykelulykkerne er højresvingsulykker. Størstedelen af ulykkerne sker med personbil som modpart, mens lastbiler står for de mest alvorlige højresvingsulykker - herunder 88 % af de dræbte cyklister i højresvingsulykkerne. Parametre for de involverede og tilskadekomne cyklister er undersøgt nærmere, og her kan følgende fremhæves: Fordelingen af tilskadekomne mandlige og kvindelige cyklister er stort set lige. Ældre cyklister er mere eksponerede for at komme til skade end yngre. Cyklisterne har haft en personbil som modpart i 71 % af cykelulykkerne. I 99 % af registreringerne er en almindelig cykel blevet anvendt. Elcykler og ladcykler fylder ikke meget i ulykkesstatistikken, men antallet af ulykker med elcykler har været stigende i perioden ligesom salget af elcykler. 1

2 Få cykelulykker var spiritusulykker (4 %). 19 % af de øvrige ulykker var spiritusulykker. 20 % af de tilskadekomne cyklister brugte cykelhjelm, 45 % brugte ikke, mens resten er uoplyst. Ved 2 % af de tilskadekomne cyklister har politiet angivet, at cyklisten har manglet lys eller reflekser. 5 % af cyklisterne har kørt overfor rødt i kryds, mens 12 % ikke har overholdt deres vigepligt. Ved krydsulykkerne er kun ganske få cyklister er kommet til skade i kryds med afkortet cykelsti. UDVIKLING I PERSONSKADER Antal ulykker og personskader I figur 1 ses antallet af cykelulykker fra 2005 til Det ses af figur 1, at antallet af ulykker er faldende gennem perioden. Det største fald sker fra Cykelulykker Alle ulykker Figur 1. Udviklingen i cykelulykker og alle ulykker. Faldet i cykelulykker skal ses i relation til et generelt fald i antal ulykker i perioden 2005 til Cykelulykkerne følger en nedadgående tendens som ved alle ulykker. Udviklingen har dog ikke været så markant og ser ud til at være stagneret i de senere år. I perioden er alle ulykker reduceret med 47 %, mens cykelulykkerne er reduceret med 36 %. Som konsekvens af dette er cykelulykkernes andel steget over årene. Cykelulykkerne har i perioden udgjort 23 % af alle ulykker. Ca. hver 4. ulykke involverer en cyklist. Der er set på, hvordan udviklingen i cykeltrafikken har været i perioden. Det har alene været muligt at se på trafikarbejdet af cyklister og lille knallert samlet, hvorfor opgørelsen skal tages med dette forbehold. Cykeltrafikken har været stigende fra Sammenholdt med at der sker færre ulykker i trafikken, er det blevet mere sikkert at færdes i trafikken som cyklist. 2

3 Mio. km Ulykkesfrekvens Cykelulykker Mio. km Ulykke pr. mio. km 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Figur 2. Kørte kilometer med cykel og knallert-30 samt ulykkesfrekvens. Kilde [Vejdirektoratet, nøgletal om vejtransport]. Der er blevet mere sikkert at cykle i trafikken, men faldet i cykelulykker har været mindre end for øvrige ulykker. MØRKETAL FOR CYKELULYKKER Den officielle statistik for cykelulykker har erfaringsmæssigt et stort mørketal af ulykker, som ikke kommer til politiets kendskab. Dette skyldes i høj grad, at cykelulykker typisk er forbundet med mindre materielle skader end ulykker med motorkøretøjer. En eneulykke med en cyklist medfører typisk kun skade på cyklisten selv, hvorfor cyklisten ofte selv, eller med hjælp fra andre trafikanter, kan søge behandling ved skadestue eller egen læge, uden at politiet bliver involveret. Dette medfører, at cykelulykker på mange punkter adskiller sig fra øvrige ulykker. I Danmark har to skadestuer gennemført en særligt registrering af tilskadekomne cyklister over en længere årrække: skadestuen i Odense (OUH) og i Aarhus. Skadestuen i Odense registrerer tilskadekomne for hele Fyn, mens skadestuen i Aarhus primært dækker Aarhus Kommune. Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) på OHU udarbejder hvert år en opgørelse over politiets dækningsgrad i forhold til behandlede på skadestuen, se tabel 1. Politiets dækningsgrad Til fods Cykel Personbil % 9 % 37 % % 9 % 37 % % 9 % 34 % % 8 % 31 % % 7 % 28 % % 7 % 25 % % 5 % 29 % % 8 % 28 % % 9 % 27 % % 9 % 26 % Tabel 1. Politiets dækningsgrad af tilskadekomne cyklister sammenlignet med andre trafikantarter på Fyn. Kilde [UAG, Politiregistreringens dækningsgrad af trafiktilskadekomne på Fyn i forhold til skadestueregistrering i perioden ]. 3

4 Det fremgår af tabellen, at politiets dækningsgrad er lavere for tilskadekomne cyklister end for tilskadekomne bilister. Dækningsgraden for biler er faldet ca. 10 procentpoint i analyseperioden, mens dækningsgraden for cyklister ser ud til at være uændret. Det skal dog bemærkes, at dækningsgraden normalt baseres på en angivelse af den skadestuebehandlede selv, hvorfor der erfaringsmæssigt ses en del fejlregistreringer. Skadestuen i Odense registrerer de tilskadekomne anderledes end politiet, hvorfor registreringerne ikke er direkte sammenlignelige. Ved skadestuen i Aarhus er mange af registreringerne de samme som politiets, hvorfor det er muligt at se, hvilke type ulykker, der ikke kommer til politiets kendskab, se figur 3. Figur 3. Sammenligning mellem registreringer af skadestue og politi opdelt på hovedsituation, Kilde [Anvendelse af skadestuedata til det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, Vejdirektoratet og Rambøll]. Ud fra data fra skadestuen i Aarhus fremgår det, at eneulykker er repræsenteret i langt højere grad på skadestuen end ved politiets registreringer. I perioden udgjorde eneulykker 49 % af skadestuens registreringer og kun 3 % af politiets. Skadestuens registreringer er også overrepræsenteret ved ulykker med påkørsel og overhaling bagfra (hovedsituation 1). Ved krydsulykkerne er der mindre forskel på politiets og skadestuens registreringer. Ved hovedsituation 4 (Ulykker med svingning modsat kurs) har politiet endda flere registreringer end skadestuen. Skadestuernes registreringer baserer sig på afgrænsede områder, hvorfor resultaterne ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet. Der ses også forskelle på registreringerne de to skadestuer imellem. Oplysningerne fra skadestuernes registreringer giver dog en vigtig baggrundsviden, som kan hjælpe til at forklare analyser baseret på politiets registreringer. 4

5 UDVIKLING FOR SPECIFIKKE OMRÅDER I det følgende er der set på udvalgte parametre for cykelulykker med henblik på at undersøge om parametre ved ulykkerne har en bemærkelsesværdig fordeling eller et bemærkelsesværdigt forhold til hinanden. Ulykker for er benyttet og oftest lagt sammen med henblik på en mere omfattende undersøgelse. Det er i alle tilfælde undersøgt, om nogle af årene skiller sig ud fra de øvrige, eller om der kan ses en udvikling i perioden, der afviger fra den generelle ulykkesudvikling. Tallene for cykelulykker er sammenlignet med tal fra øvrige personskadeulykker, hvor det er relevant. By- og landzone By Land Figur 4. Antal cykelulykker fordelt på by- og landzone. Det fremgår af figur 4, at der er en stor variation i fordelingen mellem by og landzone med en overvægt af ulykker i byzone. I perioden er 85 % af cykelulykkerne registreret i byzone og kun 15 % i landzone. Til sammenligning er øvrige ulykker fordelt ligeligt mellem by- og landzone. Det betyder, at der er en større andel cykelulykker i byzone end øvrige ulykker. En større andel af cykelulykkerne registreres i byzone end ved øvrige ulykker. Vejudformning Ses der på vejudformning ved ulykkessituationerne med cykler fremgår det, at alle årene nogenlunde følger samme fordeling. Fordelingen er derfor vist for samlet. 5

6 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Cykel Øvrige Figur 5. Fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker på vejudformning * Anden henviser til øvrige kryds, flettestrækninger, jernbaneoverskæring, på og under bro samt anden vejudformning. Der er en tydelig afvigelse i fordelingen af cykelulykker og øvrige ulykker ved vejudformning. Der er en større andel cykelulykker i kryds og rundkørsler. Samlet sker 59 % af cykelulykkerne i 3-, 4 benede kryds eller rundkørsler mod 35 % ved øvrige ulykker. Til gengæld er der en mindre andel cykelulykker på lige vej og i kurver. En mulig forklaring kan være, at de politiregistrerede cykelulykker typisk omfatter konflikter mellem cyklister og motorkøretøjer, hvilket ofte sker i kryds. Desuden er det veldokumenteret, at rundkørsler i byer er mindre gode for cyklisters sikkerhed end for bilisters. Cykelulykker registreres hyppigere i kryds og rundkørsler end øvrige ulykker. Det er undersøgt hvorvidt cykelulykkerne i kryds sker i signalanlæg. For de 4-benede kryds er halvdelen af ulykkerne sket i signalanlæg, mens dette er 11 % for de 3-benede kryds. Hovedsituation Det er undersøgt, hvordan cykelulykkerne i fordeler sig på de 10 forskellige hovedsituationer, der benyttes ved registrering af trafikulykker. Ingen af de 10 år afviger markant fra gennemsnittet, derfor er fordelingen betragtet for de 10 år samlet. 6

7 3 Cykel Øvrige 25% 2 15% 1 5% Figur 6. Fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker fordelt på hovedsituation for perioden De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer: 0 Eneulykker 5 Krydsulykker uden svingning 1 Ulykker mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsulykker med svingning fra hver sin vej 2 Ulykker mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Ulykker med parkeret køretøj 3 Ulykker med svingning samme kurs 8 Ulykker med fodgængere 4 Ulykker med svingning modsat kurs 9 Ulykker med genstande, dyr og lignende Figur 6 viser den procentvise fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker på hovedsituation. Det ses, at der er en klar forskel på fordelingerne. Mest tydeligt ses, at der er færre eneulykker (hovedsituation 0). For cykelulykker fylder eneulykker blot 2 %, mens det for de øvrige ulykker udgør knap 1/3 (27 %). Forskellen kan skyldes, at en stor del af eneulykker med cyklister ikke kommer til politiets kendskab. Cykelulykker har lavere andel af eneulykker end øvrige ulykker. Ved cykelulykkerne er en større andel ulykker sket ved sving og krydsning (hovedsituation 3-6). Dette hænger sammen med, at en stor del af ulykkerne sker i kryds og rundkørsler, hvor cyklisterne er meget udsatte i mødet med biler og lastbiler. En stor andel af cykelulykkerne er svingnings- og krydsulykker. Ulykkessituationer Ud over hovedsituationerne registreres ulykker som en specifik ulykkessituation. I dette afsnit sammenlignes de 5 hyppigste ulykkessituationer for cykelulykker med tilsvarende øvrige ulykker. Den hyppigste ulykkessituation for cykelulykker er situation 312, højresvingsulykker. Ud af de cykelulykker er de registreret som situation 312, hvilket svarer til 14 %. For de øvrige ulykker står situation 312 kun for 3 %, og situationen er den 9. hyppigste situation. Cykelulykkerne adskiller sig fra de øvrige ulykker på dette punkt. Højresvingsulykkerne er behandlet i et afsnit for sig. 7

8 Den 2. hyppigste ulykkessituation for cykelulykker er også en krydsulykke: situation 410, venstresving ind foran modkørende. Situationen står for 12 % af cykelulykkerne, men kun for 7 % af de øvrige ulykker. Situation 410 er den 3. hyppigste for øvrige ulykker. Situation 610 er 3. hyppigste ulykkessituation blandt cykelulykkerne. Situationen står for 9 % af ulykkerne. For øvrige ulykker står den kun for 1 % af ulykkerne og er ikke blandt de 10 hyppigste ulykkessituationer. Cykelulykkerne adskiller sig fra de øvrige ulykker på dette punkt. Godt 50 % af ulykkerne er registreret i 3-benede kryds. Ulykkessituationen forekommer også ofte i rundkørsler, hvor cirkulerende cyklister overses af bilister. Ud af de 882 ulykker er 261 sket i rundkørsler, svarende til 30 %. Situation 510, ligeudkørende krydsende køretøjer med element 2 fra højre, er den 4. hyppigste blandt cykelulykkerne. 9 % af cykelulykkerne registreres som situation 510 mod 5 % af de øvrige ulykker. Blandt de øvrige ulykker er situationen nede på 7. pladsen over de hyppigste ulykkessituationer. Den 5. hyppigste ulykkessituation for cykelulykker er situation 520, som er tilsvarende situation 510, blot med element 2 fra venstre. 8 % af cykelulykkerne er registreret som situation 520 mod 4 % af de øvrige ulykker. Situation 520 er den 8. hyppigste ulykkessituation blandt de øvrige ulykker, og den optræder således oftere blandt cykelulykker. Alle de 5 hyppigste ulykkessituationer for cyklister er krydsulykker, hvilket stemmer godt overens med de øvrige analyser. Kun ulykkessituation 410 optræder blandt de 5 hyppigste ved øvrige ulykker. At eneulykker er sjældnere blandt cykelulykker kan skyldes, at de ikke kommer til politiets kendskab. De 5 hyppigste ulykkessituationer for cyklister er krydsulykker. Hvis der ses på hvilke 5 ulykkessituationer cyklister oftest bliver dræbt- eller kommer alvorligt tilskade i, er billedet det samme med undtagelse af, at situation 510 er lidt oftere repræsenteret end 610. Måneder Der er ikke fundet nogen markant forskel på fordelingen af cykelulykker på måneder for årene 2005 til 2014 med undtagelse af vintermånederne i 2010, der udgør en lavere andel af de samlede ulykker i Dette kan formentlig forklares med en hård vinter. Ellers følger alle år samme tendens. 8

9 Ulykkersfrekvens Cykelulykker 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Cykel Øvrige Figur 7. Fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker på måned, På figur 7 fremgår den procentvise fordeling på måneder for cykelulykker og øvrige ulykker. Ulykkerne fordeler sig lidt forskelligt: Der sker generelt flest ulykker i sommerhalvåret, men der er en tendens til en større andel af cykelulykker i sensommeren og det tidlige efterår. September har den største andel af cykelulykker med 12 %, hvor 9 % af de øvrige ulykker er registreret. Omvendt er der en tendens til en lavere andel af cykelulykker i vintermånederne. En større andel af cykelulykkerne registreres i august og september end øvrige måneder. Variationen i cykelulykkerne hænger i høj grad sammen med hvilke måneder der cykles mest. Ifølge Transportvaneundersøgelsen (TU) er cykeltransporten ca. dobbelt så stor i de mest travle sommermåneder i forhold til vintermånederne [Transportvaneundersøgelsen, faktaark om cykeltrafik i Danmark]. Hvis antallet af cykelulykker fordelt på måneder sættes i forhold til cyklernes transport, fremgår det, at vintermånederne er de måneder, hvor cyklisterne er mest udsatte for ulykker i trafikken, set i forhold til den afstand de kører. September ligger også lidt over gennemsnittet, se figur 8. 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Figur 8. Ulykker pr. million cyklede kilometer fordelt på månedsbasis. [Transportvaneundersøgelsen, faktaark om cykeltrafik i Danmark]. 9

10 Ugedag Det er undersøgt, hvordan cykelulykker fordeler sig i forhold til ugedag, og denne fordeling er sammenlignet med øvrige ulykker. 2 18% 16% 14% 12% 1 8% Cykel Øvrige 6% 4% 2% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 9. Fordeling på ugedag for cykelulykker og øvrige ulykker, Der er stor forskel i fordelingen af ulykker på ugedag for cykelulykker og øvrige ulykker. Som det fremgår af figur 9 registreres en langt mindre andel af cykelulykkerne lørdag og søndag. I hverdagene ligger andelen af cykelulykker ret konstant på %, hvilket er højere end for de øvrige ulykker. Lørdag og søndag falder andelen til hhv. 8 og 7 %, hvor andelen for de øvrige ulykker er hhv. 15 og 13 %. Der er altså en mindre andel cykelulykker lørdag og søndag end resten af ugen. Det er interessant, at andelen af cykelulykker falder så meget i weekenden. Det må formodes, at cykeltrafikken mellem bolig og arbejde falder i weekenden, men omvendt er der fritids- og ærindecykling, herunder motionscykling. I weekenderne er der sandsynligvis også ekstra cykeltrafik til og fra arrangementer og restaurationer, hvor der kan forventes en større andel af spirituspåvirkede end ellers. En forklaring på faldet kan være, at der er flere mødesituationer mellem biler og cykler i myldretiderne (hvor cyklerne bliver de svage). Cyklisterne kommer primært til skade i hverdagsmyldretiderne, hvor der også er mange biler. Cykelulykker registreres oftere på en hverdag end lørdag eller søndag. Som tidligere beskrevet sker mange cykelulykker uden politiet får kendskab til dem. Mørketallet kan sandsynligvis være med til at forklare en del af forskellen på andelen af cykelulykker og øvrige ulykker i weekenden, da eksempelvis mange eneulykker med påvirkede cyklister ikke kommer til politiets kendskab. Tidspunkt Det er undersøgt, hvordan cykelulykkerne fordeler sig på tidspunkt i hele klokketimer. Der er ikke fundet særlig forskel på fordelingen for de forskellige år, hvorfor de er betragtet samlet. Der er en tydelig tendens til, at der sker flest cykelulykker i myldretiden morgen og eftermiddag. Tendensen er tydeligere end ved de øvrige ulykker. Tilsvarende er antallet af cykelulykker mindre om natten og der registreres generelt få cykelulykker efter klokken

11 12% 1 8% 6% 4% 2% Cykel Øvrige Figur 10. Fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker på klokkeslæt Der er lavet en separat opgørelse af tidspunktet for cykelulykkerne i weekenderne, hvor det fremgår at størstedelen af cykelulykkerne sker midt på dagen, hvilket er det tidspunkt cyklen normalt anvendes til ærinder og oplevelser i byerne. Ikke overraskende sker en større andel af ulykkerne i weekenden i nattetimerne end i hverdage, men sammenlignet med de øvrige ulykker er andelen lavere, se figur % 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Cykel Øvrige Figur 11. Fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker i weekender

12 Turformål Ud fra tidspunkterne cykelulykkerne er sket på, er det muligt at lave en grov opdeling af ulykkerne efter trafiktype: Uddannelse og arbejde (hverdag 6-9 og 15-17) Ærinde og erhverv (hverdag 9-15, lørdag 6-16) Fritid (hverdag 17-22, lørdag 16-22, søndag 6-22) Fritid, nat (alle dage 22-06) 23% 6% 38% Uddannelse og arbejde Ærinde og erhverv Fritid 33% Fritid, nat Figur 12. Fordeling af cykelulykker efter typen af tur (tv), samt formål med cykelture som andel af samlet transportarbejde (th). Kilde: [Transportvaneundersøgelsen, faktaark om cykeltrafik i Danmark]. Ud fra en sammenligning mellem cykelulykker opdelt på trafiktype og cyklisternes formål med ture fremgår det, at der er en vis lighed. Ulykkerne i tidsrummet, hvor flest transporterer sig mellem bolig og uddannelse eller arbejde, udgør 38 %, mens andelen af cykelture udgør 47 %. Ulykkerne i tidsrummet hvor flest transporterer sig i forbindelse med ærinde og erhverv udgør 33 %, mens andelen af cykelture til ærinde og erhverv kun udgør 17 %. Det er dog sandsynligt, at en del af ulykkerne er fejlklassificeret og i virkeligheden har været fritid, særligt om lørdagen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at opdelingen af ulykker i trafiktype udelukkende er sket efter tidspunkt. Politiet har registreret, at 411 af cykelulykkerne er skolevejsulykker, svarende til 4 %. Skolevejsulykker angiver, om der i ulykken har været impliceret børn og unge under 18 år på vej til eller fra skole. Erfaringsmæssigt bliver parameteren ikke registreret konsekvent, hvilket medfører, at antallet af skolevejsulykker bliver undervurderet. Alternativt kan skolevejsulykker defineres som ulykker, hvor: Mindst en cyklist er i alderen 6-17 år Ulykken er sket på en hverdag i tidsrummet Ulykken er registreret i perioden januar-juni eller august-september Ud fra denne definition er der registreret 891 skolevejsulykker, svarende til 9 % af alle cykelulykkerne. Vejr, føre og sigtbarhed For cykleulykkerne er parametrene vejr, føre og sigtbarhed undersøgt nærmere, og ulykkerne er sammenlignet med øvrige ulykker. Mht. vejret ses ikke nogen forskel i fordelingen for cykelulykkerne de enkelte år. Alle 10 år følger samme tendens. 86 % af cykelulykkerne er sket i situationer, hvor der ikke er nedbør af nogen art, mens 10 % er sket ved regn. Der er kun registreret få cykelulykker i snevejr. De øvrige ulykker har stort set samme fordeling med 84 % af ulykkerne uden nedbør og 11 % i regn. Det kan overraske, at cyklister er mindre repræsenterede i ulykker i regnvejr end øvrige trafikanter, da regnen kan få cyklisterne til at træffe forhastede valg i trafikken for at komme i ly af regnen. Den mindre andel kan hænge sammen med, at trafikanter fravælger cyklen i regnvejr. 12

13 Ifølge DMI bliver en cyklist våd af regn på ca. 4 % af alle ture. [DMI.dk, Hvor tit bli'r man våd på cykel til job?]. Heller ikke fordelingen på føret ændrer sig i den 10-årige periode. I gennemsnit skete 75 % af cykelulykkerne i tørt føre, 21 % ved vådt føre og 2 % i glat føre. For de øvrige ulykker er 68 % sket i tørt føre, 25 % i vådt føre og 7 % ved glat føre. Det kan overraske, at cyklister er mindre repræsenterede i ulykker i vådt og glat føre, da cykler er særligt udsatte ved lav friktion grundet tynde hjul. Den mindre andel kan hænge sammen med at mange fravælger cyklen ved dårligt føre og at der kan være eneulykker, som ikke registreres af politiet. Endelig er sigtbarheden ved ulykkerne undersøgt nærmere. Ved cykelulykkerne er 3 % af ulykkerne registreret til at foregå under forhold med nedsat sigtbarhed mod 5 % ved de øvrige ulykker. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at det meste cykling foregår i byer, hvor sigtbarheden har mindre betydning. Kun en mindre andel af cykelulykkerne registreres i vejrsituationer med nedbør, i vådt føre og ved nedsat sigtbarhed. Lysforhold og vejbelysning Lysforholdet under cykelulykkerne er undersøgt nærmere. Der er ingen markante afvigelser for de enkelte år. Gennemsnitligt sker 80 % af cykelulykkerne i dagslys, 4 % sker i tusmørke og 16 % i mørke. Andelen af ulykker i mørke er højere ved de øvrige ulykker, hvor 65 % af ulykkerne sker i dagslys, 4 % sker i tusmørke og 31 % i mørke. Ligeledes er tilstedeværelsen af vejbelysning undersøgt, da dette har indflydelse på de ulykker, der er sket i mørke. I 11 % af cykelulykkerne i mørke eller tusmørke fandtes der ikke vejbelysning, mens det i 6 % af tilfældene fandtes, men ikke var tændt. Dette er lavere ved de øvrige ulykker, hvor andelen ved de tilsvarende situationer var hhv. 46 % og 3 %. Forskellen består i, at de øvrige ulykker i højere grad sker i landzone, hvor der oftest ikke er vejbelysning. Hastighedsgrænse 72 % af cykelulykkerne er registreret ved en hastighedsgrænse på 50 km/t. 24 % af ulykkerne er registreret ved en hastighedsgrænse på 60 km/t eller derover. Kun 4 % af ulykkerne er registreret ved en hastighedsgrænse lavere end 50 km/t. Der findes ikke tal for hvor stor en del af cykeltransporten, som sker ved lave hastighedsgrænser, men tallene viser, at der kun registreres få alvorlige cykelulykker ved hastighedsgrænser lavere end den generelle i byerne. Hastighedszoner i byerne virker derfor som et relevant tiltag. Det skal dog bemærkes, at hastighedsgrænse er en af de parametre, hvor der jævnligt ses mangler i politiets registreringer >80 Andet Cykel Øvrige Figur 13. Fordeling af cykelulykker og øvrige ulykker på hastighedsgrænse,

14 Højresvingsulykker Højresvingsulykker er i det følgende defineret som en personskadeulykke med ulykkessituation 312 (højresving ind foran medkørende), hvor cyklisten har været den gennemkørende i krydset (part 2). I alt er der registreret højresvingsulykker, svarende til 14 % af cykelulykkerne. I ulykkerne er der registreret 57 dræbte, 720 alvorligt tilskadekomne og 564 lettere tilskadekomne. ANTAL ULYKKER ANTAL TILSKADEKOMNE I HØJRESVINGSULYKKER Modpart Højresvingsulykker Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt Personbil Lastbil Varebil, stor Sættevogn Varebil, lille Andet I alt Tabel 2. Top 5 over modpart i højresvingsulykker med cyklister involveret samt antallet af personskader i disse ulykker. OBS: Antal personskader omfatter ikke kun cyklister, men alle tilskadekomne i ulykkerne for at gøre tallene sammenlignelige med andre opgørelser af de tilskadekomne var cyklister. Størstedelen af højresvingsulykkerne sker med personbil som modpart. I alt har personbilen været modpart ved 72 % af ulykkerne og ved 72 % af de tilskadekomne. Anderledes ser det ud hvis der ses på dræbte, her står lastbiler og sættevognstog for 88 %, mens de kun står for 15 % af personskadeulykkerne. Der har de senere år været fokus på højresvingsulykker med lastbiler. Da lastbiler er part i en stor del af højresvingsulykkerne med dræbte cyklister, er der god grund til at fortsætte dette arbejde. Det er dog vigtig at have for øje, at personbiler er part i et langt højere antal højresvingsulykker end lastbiler og sættevognstog, hvilket ikke må overses i trafiksikkerhedsarbejdet. HVEM ER DE TILSKADEKOMNE CYKLISTER? Tilskadekomne cyklister I de cykelulykker er cyklister kommet til skade. Dette er fordelt på 346 dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne cyklister. Dette er lavere end det samlede antal tilskadekomne i cykelulykkerne, hvilket skyldes, at der i flere ulykker er andre tilskadekomne end cyklister, f.eks. en fodgænger. Omvendt kan der også være ulykker med mere end 1 tilskadekommen cyklist. ANTAL ULYKKER ANTAL TILSKADEKOMNE CYKLISTER Cykelulykker Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt I alt Tabel 3. Antal cykelulykker samt antal tilskadekomne cyklister i disse ulykker fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne,

15 Køn Fordelingen på køn er undersøgt for alle tilskadekomne cyklister. Fordelingen er stort set lige mellem kvinder og mænd. Mænd udgør 52 % af de tilskadekomne, mens kvinder udgør 48 %. Dette er en stor modsætning til øvrige ulykker, hvor mænd er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. 48% 52% Mand Kvinde Figur 14. Fordeling af tilskadekomne cyklister på køn Ifølge TU-data cykler mænd i gennemsnit lidt længere pr. dag, mens kvinder cykler lidt oftere end mænd. Disse forhold opvejer i nogen grad hinanden. [DTU, Transportvaneundersøgelsen Transporten fordelt på køn] Fordelingen af køn er stort set lige i cykelulykker. Alder Aldersfordelingen for de tilskadekomne cyklister er ligeledes undersøgt. 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Cykel Figur 15. Aldersfordeling af tilskadekomne cyklister Bemærk at de tre første og det sidste interval spænder over et andet antal år end de øvrige. Figur 15 viser den procentvise aldersfordeling for tilskadekomne cyklister. 13 % af de tilskadekomne cyklister kan findes i aldersgruppen år. Aldersgruppen spænder over flere år end andre, hvorfor de kun er svagt overrepræsenterede årige er normalt overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. 15

16 Skadesfrekvens Cykelulykker Andelen af tilskadekomne børn på cykel udgør 9 %, hvorfor det er vigtigt, at cyklisterne lærer om sikker adfærd på cyklen i en tidlig alder. Børn fylder normalt lidt i ulykkesstatistikken. Ældre fylder også i ulykkesstatistikken, hvilket kan skyldes, at de er mindre sikre på en cykel og lettere kommer til skade, hvis de vælter end yngre. Det er ikke overraskende, at fordeling af alder blandt tilskadekomne cyklister afviger fra øvrige ulykker, da der er forskel på, hvilken alder trafikanter cykler mest og kører mest i bil. Ifølge TU stiger det gennemsnitlige antal cyklede kilometer blandt danskere svagt til omkring 30 års alderen, holder sig på et stabilt højt niveau frem til 60-års alderen, hvorefter den aftager [Transportvaneundersøgelsen, faktaark om cykeltrafik i Danmark]. Hvis antallet af tilskadekomne cyklister sættes i forhold til cyklernes transport fremgår det, at særligt ældre er udsatte i forhold til den afstand de kører. Dette hænger sammen med, at ældre generelt kører korte ture. Desuden får ældre lettere skader end unge, hvis de vælter. Et interessant resultat ved denne opgørelse er, at ulykker med årige ikke er overrepræsenterede, hvilket ellers er tilfældet for flere andre transportmidler. Der findes ikke data for børns transport, hvorfor disse er udeladt af figuren. 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Figur 16. Tilskadekomne cyklister fordelt på alder i forhold til cyklernes transport (tilskadekomne pr. mio. km) [Transportvaneundersøgelsen, faktaark om cykeltrafik i Danmark]. Modpart Det er undersøgt, hvilken primær modpart de tilskadekomne cyklister har haft. Personbiler dominerer ulykkesbilledet og har været modpart i hele 71 % af ulykkerne. I 10 % af ulykkerne har cyklisterne haft andre lette trafikanter som modpart. 16

17 Figur 17. Tilskadekomne cyklers modpart Andet dækker blandt andet over faste genstande. For at reducere antallet af tilskadekomne cyklister er det særligt konflikter med personbiler, der skal fokuseres på. Som tidligere beskrevet sker mange dødsulykker dog med lastbiler som modpart. Hvilken cykel blev anvendt? Det er undersøgt, hvilken type cykel de tilskadekomne cyklister har anvendt, da blandt andet elcykler har ry for at kunne skabe farlige situationer. Der foretages ikke en konsekvent registrering af ladcykler, som både indgår i statistikken som almindelig cykel og cykel med barn i barnesæde. En søgning i ulykkesteksterne efter ordene ladcykel og Christianiacykel viser, at der kun er ganske få registreringer. Grundet ladcyklens gode stabilitet, synlighed og lavere hastighed end almindelige cykler er det sandsynligt, at ladcyklen er et mere sikkert transportmiddel. Cykel Antal tilskadekomne Andel Almindelig cykel ,7% Elcykel 53 0,6% Cykel med barn i barnesæde 33 0,3% Cykel med anhænger 29 0,3% Cykel med hund i snor 6 0,1% I alt Tabel 4. Type af cykel anvendt i ulykken af de tilskadekomne cyklister OBS: Elcykler er kun registreret separat fra medio Der er de senere år kommet mange elcykler på markedet, både til private samt i udlejninger, som også benyttes af turister. I den betragtede periode har under 1 % af de tilskadekomne cyklister anvendt elcykel. Udbredelsen af elcykler er dog steget betydeligt de senere år, hvilket afspejles i ulykkesstatistikken. I 2014 anvendte 3 % af de tilskadekomne cyklister elcykel. De tilskadekomne på elcykel er primært ældre, omkring 80 % af de tilskadekomne cyklister var 50 eller derover. Det er ikke muligt at finde en fyldestgørende statistik over fordelingen af cykler i den danske køretøjspark og anvendelsen af disse, men ifølge Cycling Embassy of Denmark udgjorde elcykler i 2013 knap 4 % af de solgte cykler. Andelen af ulykkesimplicerede elcyklister adskiller sig dermed ikke fra andelen af solgte elcykler. Det er dog vanskeligt at sige, hvor stor en del af cyklers samlede transport elcykler udgør, og dermed hvorvidt de er mere eller mindre farlige end almindelige cykler. 17

18 Spirituspåvirkning For de tilskadekomne cyklister fra er andelen af spiritusulykker undersøgt. Som påvirkede regnes personer med målt promille over 0,50 eller personer som er skønnet påvirkede. 4 % af cykelulykkerne var med spiritus involveret, mens dette tal var hele 19 % for de øvrige ulykker. Ses der på andelen af spirituspåvirkede cyklister var andelen endnu lavere med 3 %. Andelen af cykelulykker med spiritus involveret er altså lavere end ved de øvrige ulykker. Der må dog forventes et vis mørketal af cykelulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, hvilket muligvis kan forklare forskellen. 25% 2 15% 1 5% Spiritusulykker Cykel Øvrige Figur 18. Andel af cykelulykker og øvrige ulykker, der er registreret som spiritusulykker, Andelen af spirituspåvirkede er lavere ved cykelulykker end ved øvrige ulykker. Anvendelse af cykelhjelm Anvendelse af cykelhjelm er en af de parametre, som kan have mangler i politiets registrering. Ved 35 % af de tilskadekomne cyklister er der ikke oplysninger om, hvorvidt de har anvendt cykelhjelm eller ej. Det er vanskeligt at sige, hvorvidt det er et udtryk for manglende hjelmanvendelse eller en manglende indtastning fra politiet. I perioden har 20 % af de tilskadekomne cyklister anvendt cykelhjelm, mens 45 % ikke har anvendt hjelm. Det er således et stort potentiale i at højne anvendelsen af cykelhjelm. 35% 2 Cykelhjelm benyttet Cykelhjelm ej benyttet 45% Fremvendt barnestol benyttet Uoplyst Figur 19. Tilskadekomne cyklisters anvendelse af cykelhjelm Betragtes udvikling i hjelmanvendelse over perioden indikerer uheldsoplysningerne, at der er sket en stigning. I 2005 benyttede 11 % af de tilskadekomne cykelhjelm 18

19 mens 46 % ikke benyttede. I 2014 var anvendelsen steget til 33 %, mens 40 % ikke anvendte hjelm. Andelen af tilskadekomne uden oplysninger om hjelmanvendelse er i perioden faldet fra 43% til 27 %. Anvendelse af cykellygter Anvendelse af cykellygter er ligeledes en af de parametre, som kan være mangelfuld i politiets registreringer. Ved 17 % af de tilskadekomne cyklister er der ikke oplysninger om, hvorvidt de har anvendt lys eller ej. Ved 81 % af de tilskadekomne cyklister er det angivet, at der ikke har været fejl på lygter eller reflekser. Kun ved 2 % af de tilskadekomne er der registreret manglende anvendelse af lygter eller fejl. Ifølge cyklistforbundets seneste lygtetælling brugte 87 % af cyklisterne lys, hvorfor det virker lavt, at politiet kun har registreret manglende anvendelse af lygter eller fejl ved 2 % af de tilskadekomne. Det er ikke utænkeligt, at politiet kan overse manglende lys eller reflekser ved ulykker, hvis det ikke umiddelbart har haft indflydelse på ulykken [https://www.cyklistforbundet.dk/cykelviden/home/aktuelt/nyt/nyheder/lygtetaeling-2012]. Vigepligtsforhold Det er undersøgt, hvorvidt de tilskadekomne cyklister har overholdt deres vigepligt i forbindelse med krydsulykker, se figur Grønt lyssignal Gult lyssignal Rødt lyssignal Stoptavle Ubet.vp. Afmærket Ube.vp. i øvrigt Figur 20. Tilskadekomne cyklisters vigepligt ved krydsulykker Højre vigepligt Ingen Uoplyst I 60 % af ulykkerne har politiet angivet, at cyklisterne ikke har haft noget vigepligt. Erfaringsmæssigt er dette tal optimistisk, da politiet af juridiske årsager kun angiver manglende overholdelse af vigepligt, hvis der er bevis herfor. I 5 % af ulykkerne har cyklisten kørt over for rødt, hvilket sandsynligvis har været en betydende faktor i ulykkerne. I 12 % af ulykkerne har cyklisterne ikke overholdt deres vigepligt. 19

20 Nationalitet Størstedelen af de tilskadekomne cyklister er danske med 93 %. De fleste udenlandske tilskadekomne er turister og besøgende fra vores nabolande. Cykel Antal tilskadekomne Andel Danmark % Uden for Europa 234 2% Norden 163 2% Vesteuropa 156 2% Østeuropa 117 1% Balkan 36 I alt Tabel 5. Tilskadekomne cyklister opdelt på statsborgerskab, Anvendelse af cykelsti Politiet registrerer, hvorvidt der ved ulykkesstedet er en cykelsti. 60 % af cyklisterne er kommet til skade ved en lokalitet, hvor der har været en cykelsti eller cykelbane, mens der ved 39 % ikke har været særskilte anlæg. Ikke overraskende er andelen af tilskadekomne på lokaliteter uden særskilte anlæg større i landzone end i byerne. 5 % af de tilskadekomne i byerne er registreret ved ulykkessted med dobbeltrettet cykelsti. Det tilsvarende tal for landzone er 11 %. Dobbeltrettede cykelstier er dog en udformning, der oftere etableres i landområde. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Dobbeltrettet sti Enkeltrettet sti Kant- /cykelbane Intet særskilt anlæg Uoplyst Byzone Landzone Figur 21. Stiforhold ved lokaliteter hvor cyklister er kommet til skade Ved de lokaliteter, hvor der var en cykelsti, anvendte 93 % af cyklisterne stien efter hensigten. Politiet har registreret, at 6 % af cyklisterne ikke anvendte cykelstien, kørte mod færdselsretningen eller cyklede på fortov eller fodgængerfelt. Stiforløb gennem kryds Ved ulykker i kryds registrerer politiet, hvilke forhold der er for cyklister gennem krydset. Resultatet af dette fremgår af figur 22. Godt halvdelen af cyklisterne er kommet til skade i kryds uden markering. Det er bemærkelsesværdigt, at politiet kun har registreret ganske få cyklister som er kommet til skade ved afkortet cykelsti. Set i lyset af, at afkortet cykelsti er ret udbredt, særligt i 20

21 de store byer med meget cykeltrafik, tyder dette på, at udformningen medfører en god sikkerhed for cyklister. Det er meget relevant, da nogle vejforvaltninger fravælger afkortet cykelsti, da udformningen kan forringe cyklisternes fremkommelighed Cykelsti gennemført Cykelfelt Ingen markering Afkortet cykelsti Uoplyst Figur 22. Forhold for cyklister i kryds hvor cyklister er kommet til skade

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 128 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3 Titel: Højresvingsulykker med

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne Motorcykelulykker Baggrundsnotat 9% 8% 7% 6% 5% 4% Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Sikkerhed og tryghed på cyklen

Sikkerhed og tryghed på cyklen Sikkerhed og tryghed på cyklen Arbejdspapir 5 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Sikkerhed og tryghed på cyklen Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere