Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen. Version 2 ( 5. oktober 1999)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen. Version 2 ( 5. oktober 1999)"

Transkript

1 Teknisk anvisning for Grundvandsovervågningen Version 2 ( 5. oktober 1999)

2 2

3 3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING GRUNDVANDSOVERVÅGNING... 7 PRINCIPPER FOR GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN INFORMATIONSTYPER OPLANDSANALYSER OVERSIGTSKORT OVER OVERVÅGNINGSOMRÅDERNE PEJLINGER KLIMADATA ETABLERING BORINGSUDFØRSEL Renpumpning Boringstyper Boringsidentifikation Oplysninger om boringer UDBYGNING OG FILTERSÆTNING RENOVERING AF OVERVÅGNINGSOMRÅDER Utætte boringer/ fremmed vand i filteret PRØVETAGNING FORPUMPNING ON-LINE PRØVETAGNING OG FELTMÅLINGER PRØVETAGNING I LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE PRØVETAGNINGSPRAKSIS Blindprøver ved pesticidanalyse FILTRERING FILTRERING I FELTEN A: VANDPRØVER, DER SKAL FILTRERES I FELTEN B: VANDPRØVER, DER IKKE BEHØVER AT FILTRERES I FELTEN C: VANDPRØVER, DER IKKE MÅ FILTRERES OPSUMMERING MÆRKNING AF GRUNDVANDSPRØVER PRØVEOPBEVARING KEMISK ANALYSE HOVEDBESTANDDELE SPORSTOFFER Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Pesticider og pesticidmetabolitter LABORATORIEVALG DETEKTIONSGRÆNSER ALDERSBESTEMMELSER OVERSIGTSSKEMA DATA INDBERETNING AF CFC-RESULTATER VIA STANDAT INDBERETNING AF RETTELSER STANDAT SERVICE PROGRAMMEL STANDAT-koder for modificerede analysemetoder DATABASESTRUKTUR Vurdering af datakvalitet RAPPORTERING EVALUERING... 46

4 4 TOLKNING AF DATA...47 DATABEHANDLING...48 GRUNDVANDSKLASSIFIKATIONER...48 GRUNDVANDETS UDVEKSLING MED DE ØVRIGE DELE AF DET HYDROLOGISKE KREDSLØB...50 GEOLOGISKE MODELLER OG STRØMNINGSMODELLERING...51 ORDLISTE...53 STIKORDSREGISTER...54 LITTERATUR...55 BILAG 1 BAGGRUNDSRAPPORTER FOR GRUNDVANDSOVERVÅGNINGSOMRÅDERNE....1 BILAG 2 ANALYSEPROGRAM FOR FILTRE I GRUNDVANDSOVERVÅGNINGSOMRÅDERNE...3

5 5 Forord Formålet med en teknisk anvisning er at angive entydige anvisninger for gennemførelsen af prøvetagning, analyser, kvalitetssikring og overførsel af data. En teknisk anvisning er bindende for programmets deltagere. Målgruppen for denne tekniske anvisning er de personer og institutioner, der skal forestå etablering, prøvetagning, analysering, kvalitetssikring og dataoverførsel. Samtidig tjener anvisningen som teknisk dokumentation for de vilkår, hvorunder grundvandsovervågningen er foregået. Ved vedtagelsen af NOVA-2003, hvor der skete en markant udvidelse af overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller inden for alle dele af overvågningsprogrammet, havde disse stofparametre allerede været overvåget i grundvandet siden overvågningens start i Der forelå derfor allerede før vedtagelsen af NOVA-2003 en lang række rapporter, referater og andre papirer, som udstak retningslinjer for forskellige dele af den tekniske gennemførelse af grundvandsovervågningen. Fagdatacentret for grundvandsovervågning ved GEUS har i samarbejde med styregruppen for grundvandsovervågning og en række amter påbegyndt en samling og opdatering af disse informationer vurderet i lyset af den viden, erfaring og praksis, der siden overvågningens start er akkumuleret hos overvågningens aktører. En teknisk anvisning vil i sagens natur ikke være statisk, opsamling af viden og erfaring kan betinge opdateringer og teknologi-udvikling kan ændre praksis. Dertil kommer, at den aktive personkreds, især i amterne, ofte ændrer sig, medarbejdere forlader programmet og andre kommer til. Der er derfor i disse tekniske anvisninger indsat emner, som der refereres til ved litteraturhenvisninger, således at nye medarbejdere lettere kan finde det relevante materiale, uden at anvisningerne svulmer unødigt i omfang og dermed i anvendelighed. Det er endvidere evident at udarbejdelsen af et komplet sæt af tekniske anvisninger er et meget omfattende stykke arbejde, der næppe kan siges at være fuldstændigt før om længere tid. Nærværende eksemplar af Tekniske anvisninger for grundvandsovervågningsprogrammet er derfor bygget op omkring en indholdsfortegnelse med en udfyldelse af de punkter, der vurderes at være mest akut behov for. Endvidere gøres der opmærksom på ændringer af praksis i forhold til det hidtidige overvågningsprogram. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der kan ske ændringer i anvisningerne som følge af udgivelse af nye bekendtgørelser fra Miljøministeriet, udgivelse af nye vejledninger fra Miljøstyrelsen eller som følge af beslutninger truffet i Aftaleudvalget. Der forventes således snarligt udgivet vejledninger fra Miljøstyrelsen vedrørende analysemetoder for miljøfremmede stoffer og indberetning af kvalitetsparametre for kemiske analyseresultater, ligesom det må antages, at der i medfør af kommende EU-direktiver kan ske en harmonisering af opgørelserne af vandforbruget på forbrugskategorier.

6 6 Indledning. Nærværende tekniske anvisning sammenfatter anvisninger, retningslinjer og praksis omkring varetagelsen af den nationale grundvandsovervågning. Indsamling af grundvandsprøver og analysering af disse stiller aktørerne over for en meget lang række af spørgsmål, hvoraf ikke alle kan besvares med fuldstændig sikkerhed. Det færdige produkt det kemiske analyseresultat er derfor ofte et resultat af en række valg og kompromiser, strækkende sig fra udvælgelsen af borelokaliteten, over valget af boremetode og boringsudbygning, til pumpevalg, prøveopsamling,. Dertil kommer, at de fysiske forhold, som er tilstede hvor prøven stammer fra, er ikke tilgængelige for direkte inspektion, da det foregår under terræn. Opbygningen af den danske undergrund varierer meget fra landsdel til landsdel, og er visse steder meget kompleks. Analyseresultaternes anvendelighed beror derfor på en vurdering af prøvens repræsentativitet såvel tidsligt som rumligt -. Denne kan støttes på kontinuerte målinger af simple parametre i det oppumpede vand, men er også et resultat af den erfaring, som prøveindsamleren opbygger omkring forholdene i de enkelte overvågningsområder og den omhu og omtanke, der udvises under prøvetagningen under hensyntagen til aktuelle valg, som er gjort i den aktuelle boring. De næste to faser i overvågningen, nemlig selve den kemiske analyse og dataindberetningen er anderledes håndfaste, og jo større uniformitet, der kan opnås, desto større sammenlignelighed vil der være mellem resultaterne og jo mere standardiseret dataindberetningen kan foregå, desto mindre er risikoen for fejl i datamaterialet og mindre tid vil den enkelte aktør skulle anvende på håndtering af data og på kvalitetssikring.

7 7 Grundvandsovervågning Vandmiljøplanens Grundvandsovervågningsprogram - GRUMO I offentligt regi gennemføres en overvågning af grundvandets generelle tilstand og udvikling ved at monitere grundvandsspejlets beliggenhed, den kemiske sammensætning og arealanvendelsen i 70 udvalgte områder fordelt jævnt over hele landet, men fortrinsvis i det åbne land, hvor arealanvendelsen er landbrugsdrift. Programmet indbefatter et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Fagdatacenter for grundvand ved GEUS, Københavns og Frederiksberg kommuner samt landets amtskommuner. Programmet koordineres af Aftaleudvalget, der er sammensat af repræsentanter for de nævnte administrationer. Programmets formål og omfang er beskrevet i "Vandmiljøplanens overvågningsprogram , Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993". Derudover overvåges det unge grundvand i filtre etableret i de 5 landovervågningsoplande, de såkaldte LOOP-områder. Resultaterne af overvågningen af grundvandet indberettes til Fagdatacenter for Grundvand ved GEUS. Udgifterne til overvågningen afholdes af det offentlige. Ud over Vandmiljøplanens overvågningsprogram forventes der i fremtiden at blive udarbejdet grundvandsovervågningsprogram for henholdsvis et særligt net af 400 vandforsyningsboringer til akut overvågning, et overvågningsprogram for områder med særlige drikkevandsinteresser, samt et overvågningsprogram til kontrol af Miljøstyrelsens godkendelser for så vidt angår pesticider Tilsyn knyttet til vandforsyning. I medfør af "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988" fastsættes der kvalitetskrav til drikkevand og hvilke undersøgelser der skal foretages af vandet såvel på indgangssiden som på udgangssiden af vandforsyningsanlægget, samt hvordan der skal føres kontrol med de indvundne vandmængder. Tilsynet føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlægges vand forbruges. Kommunalbestyrelsen underretter amtsrådet om resultaterne af tilsynet. Tilsynet med vandkvaliteten på indgangssiden af vandforsyningsanlægget - i daglig tale kaldet boringskontrol eller råvandskontrol - udføres på de enkelte indvindingsboringer. Tilsynet med vandkvaliteten på udgangssiden af vandforsyningsanlægget - i daglig tale kaldet drikkevandskontrollen - opdeles i en række af omfang forskellige kontroltyper, nemlig forenklet kontrol, begrænset kontrol, normal kontrol og udvidet kontrol. I medfør af "Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1990" indberettes Drikkevandskvalitetsdata af amtet til "Rentvandsregisteret" - i daglig tale kaldet drikkevandsdatabasen - på GEUS..

8 8 Data fra boringskontrol indberettes af amtet til "Råvandsregisteret" - i daglig tale kaldet Grundvandskemidatabasen - på GEUS. Udgifterne ved prøvetagningen og undersøgelserne afholdes af ejeren af vandforsyningsanlægget. Der gennemføres herudover målinger af grundvandskvaliteten i forbindelse med depoter og andre punktforureninger Litteraturindgang: Vandmiljøplanens overvågningsprogram , Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993". Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988" Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1990" Miljøstyrelsen 1984: Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet. Vejledning nr. 2. Maj 1984 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM - NOVA Organisering Grundvandsovervågningen i såvel GRUMO som LOOP er en del af Vandmiljøplanens Overvågningsprogram, også kaldet NOVA 2003, der står for Nationalt Overvågningsprogram for VAndmiljøet. Programmet er organiseret med Aftaleudvalget som øverste beslutningsorgan. I Aftaleudvalget hvor Miljøstyrelsen har formandsposten, sidder der repræsentanter for amterne, Amtsrådsforeningen og fagdatacentrene. Fagdatacentrene er faglige organisationer, typisk Miljøministerielle sektorforskningsinstitutioner, der besidder speciel faglig ekspertise inden for et specifikt område af overvågningen. De specifikke områder omfatter Punktkilder, Landovervågningsoplande, Grundvand, Ferske vande, Marine områder og Atmosfærisk nedfald. For hver af disse områder er der nedsat en styregruppe (eller styringsgruppe), hvor et fagdatacenter har formandsposten og sekretæropgaven. Desuden deltager et mindre antal amtsrepræsentanter og repræsentanter fra andre fagdatacentre. I Styregruppen for Grundvand deltager desuden Danske Vandværkers Forening som repræsentant for Kommunernes Landsforening. Blandt styregruppernes opgaver er afholdelse af fagmøder, hvor alle aspekter af delprogrammet, men dog overvejende faglige, kan diskuteres af aktivt udøvende personale inden for overvågningsområdet, typisk amtsmedarbejdere, fagdatacentermedarbejdere, referencelaboratorier etc. Inden for Grundvandsovervågningen har amtsmedarbejdere fra de jyske amter plus Fyn dannet en ERFA-gruppe, hvor der kan udveksles erfaringer.

9 9 Rapporteringer Resultaterne af overvågningen beskrives, tolkes og vurderes i en række årlige rapporter. For hvert specifikke overvågningstema (grundvand, ferskvand, marine områder etc) udarbejdes hvert en amtsrapport. For hvert specifikke overvågningstema udarbejdes desuden en årlig fagdatacenterrapport, baseret dels på amtsrapporterne og dels på indberettede data, der tillader fagdatacentret at udarbejde landsdækkende analyser og vurderinger. På basis af fagdatacenterrapporterne udarbejder Miljøstyrelsen en sammenfattende rapport til Folketingets Miljøpolitiske Udvalg. Indberetninger Resultaterne af overvågningen indberettes til fagdatacentrene til fastsatte terminer. For så vidt angår grundvandsovervågningen indberettes resultaterne langt overvejende elektronisk på diskette i STANDAT-format. Samtidig med indberetningen af overvågningsprogrammet indberettes resultaterne af den i amtet udførte Boringskontrol efter samme retningslinjer som gælder for overvågningen. Evalueringer På Aftaleudvalgets foranledning gennemfører styregrupperne en årlig evaluering af overvågnings forløb, herunder indsamlingen af prøver og analyseringen heraf, indberetningen og rapporteringen Litteraturindgang: Den danske regerings "Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte". 31 januar Finansudvalget (1987): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. - Finansudvalget, Akt nr. 45 af 13. nov s. Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (1987): Bilagshæfte til Beretning om Vandmiljøhandlingsplanen. Beretning afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den 30 april Folketinget , Blad nr Indenrigsministeriet, 1987: Aktstykke vedrørende bloktilskudskompensation af de amtskommunale merudgifter til overvågning af vandmiljøet. Den 19. oktober Miljøstyrelsen (1989): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. - Miljøprojekt nr. 115, Miljøstyrelsen s. Rasmussen, P. og Gosk, E., DGU, (1990): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Grundvand i landovervågningsoplandene. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Intern Rapport nr. 47, 1990.

10 10 Principper for grundvandsovervågningen Afgrænsning Selve begrebet overvågning er defineret og afgrænset i forhold til andre lignende aktiviteter i indledningen til Det nationale Overvågningsprogram (REF) i henhold til følgende definitioner: Overvågning En systematisk, gentagen dataindsamling, bearbejdning og vurdering over tid efter et på forhånd fastlagt design med henblik på at påvise trends, problemområder og eventuelle årsagssammenhænge Tilsyn og kontrol Gentagen dataindsamling af et fastlagt sæt oplysninger, der anvendes til at kontrollere om vilkår for en tilladelse overholdes eller om en målsætning er opfyldt. Kortlægning/registrering En engangsforeteelse for at tilvejebringe et datamateriale, der evt. kan være en forudsætning for at kunne bearbejde overvågningsresultater. Undersøgelser/forskning En engangsforeteelse med et specifikt formål, som bl.a. kan være at vurdere et problems omfang og/eller behovet for overvågning Hovedprincippet for grundvandsovervågningen er at det en såkaldt 1. ordens overvågning, som beskrevet af Lars Jørgen Andersen. Hovedprincippet for prøvetagningerne er udtrykt i programteksten for NOVA-2003, hvori det hedder, at Et grundlæggende princip for valget af analysefrekvenser er, at jo nærmere et prøvetagningsfilter er ved terrænoverfladen, jo større variationer kan der forventes over året og jo hyppigere analyser er der behov for. En konsekvens af den allerede gennemførte overvågning af grundvandet er, at den etablerede viden giver mulighed for nedsættelse af analysefrekvensen for en del stoffer. Ved nærværende revision danner disse principper et generelt grundlag for etableringen af analysefrekvenser. Litteratur Andersen, L.J., DGU (1987): Grundvandsmoniteringsnet af 1. orden i Danmark. ATVmøde om grundvandsmonitering, 5-6 oktober Vingstedcentret. ATV (1987): Grundvandsmonitering -. ATV-møde okt p

11 11 Informationstyper Med baggrund i formålet med grundvandsovervågningen, som denne kommer til udtryk i programteksten til NOVA-2003 er det klart, at undersøgelser af grundvandets kemiske sammensætning, altså kemiske analyser har en meget fremtrædende plads i programmet, men derudover gennemføres der også en række andre undersøgelser som beskrevet nedenfor. Oplandsanalyser Arealanvendelse På fagmødet for grundvandsovervågningen i januar 1993 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til fælles retningslinier for en simpel opgørelse af arealanvendelsen inden for GRUMO-områderne. Efter at have gennemgået flere mulige forslag, satellitoptagelse, flyfoto m.m. er GEUS kommet til den konklusion, at opgørelsen inden for hvert GRUMOområde, som den finder sted i øjeblikket er en overkommelig arbejdsopgave og samtidig opfylder den detaljeringsgrad, som svarer til informationsniveauet i øvrigt i GRUMOområdet, herunder strømningsmønstret. Begrundelsen for at opgøre arealanvendelsen er at finde en sammenhæng mellem denne og dens indvirkningen på grundvandets kvalitet. Der skal dog udvises stor forsigtighed ved relatering af en præcis arealanvendelse til de enkelte filtre, idet det yderst sjældent er den arealanvendelse, der er lige omkring filteret, således som det ideelt set er tilfældet ved vandskel. Der vil således sjældent kunne relateres et præcist areal til det enkelte filter, medmindre der foreligger detaljeret hydrogeologisk modellering. Ændret oppumpning eller ændrede nedbørsmængder vil ligeledes kunne indvirke på filtrenes opland. Man skelner derfor mellem 4 hovedtyper af anvendelse: A: bebyggede/befæstede arealer, hvor påvirkningen overvejende stammer fra industri, serviceerhverv, trafik og privatboliger. B: landbrugsarealer, hvor påvirkningen overvejende udgøres af gødningsstoffer, organisk stof og sprøjtemidler. C: skov- og plantagearealer, hvor påvirkningen overvejende stammer fra sprøjtemidler. D: naturarealer, hvor der kun er baggrundspåvirkning (atmosfærisk). Disse type kan underinddeles yderligere. Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort (1:25000) (KMS) indeholder det meste af arealinformationen, men der skal suppleres med en karakteristik af nogle arealtyper.

12 12 Den endelige karakteristik af arealanvendelsen er derfor som følger: TYPEBESKRIVELSEKILDE A1bebyggede og befæstede arealerkms-kort A2større sammenhængende industriarealerrekognoscering B1 landbrugsarealer i omdriftrekognoscering B2og med stort dyreholdrekognoscering B3landbrugsarealer med græs/vedvarende græsrekognoscering B4braklagtRekognoscering C1nåleskovKMS-kort C2løvskovKMS-kort C3juletræs- og pyntegrønts plantagerekognoscering C4frugtplantager og gartnerierkms-kort D1heder og overdrev m.m. (naturarealer)kms-kort D2sid bund; enge, søer, vandløbkms-kort Opdateringen af informationen om arealanvendelsen tænkes udført efter amtets vurdering hvert 3. til 5. år afhængig af markante ændringer i området. Arealanvendelsen relateret til filtre, herunder især nye filtre, der ikke er klassificeret tidligere eller omklassificering af tidligere klassificerede filtre, inkluderes i skemaform i den årlige amtsrapport Arealkarakteristikken noteres på et kortblad over de enkelte GRUMO-områder. I overvågningsrapporten fra 1991 fra DGU findes en grov opdeling af overvågningsområdernes arealanvendelse. Samme sted findes oplysninger om eventuelle depoter og/eller vandindvindingerne inden for områderne. Oversigtskort over overvågningsområderne For hvert overvågningsområde udarbejdes og opdateres løbende et kort i fast målestok, som sammenknytter områdeafgrænsning, boringsplacering med tilhørende DGU-nr., arealanvendelsen og grundvandspotentiale, samt angivelse af den af GEUS foreslåede moniteringstype. Et sådan kort har to hovedformål: 1. at forøge læsbarheden af amtsrapporterne.

13 13 I rapportteksterne forekommer der ofte spredte løsrevne angivelser af, at der er fundet den eller den koncentration af dette eller hint stof i en given boring/filter. Dette efterlader læseren med en udpræget fornemmelse af "nå, og hvad så". Det er derfor ønskværdigt, at referere sådanne oplysninger til et kort, der tillader læseren at gøre sig sine egne overvejelser om betydningen af oplysningen, såfremt den ikke er angivet af forfatteren. 2. at standardisere målestoksforholdene for de forskellige typer af kort, der er udarbejdet for GRUMO-områderne, samt i videst mulig grad at samtegne oplysningerne fra disse forskellige kort, så de kan præsenteres på ét kort. Det viser sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende målestoksforholdet 1: for samtlige GRUMO-områder, da disse varierer i størrelse fra 0,4 km 2 til 50 km 2. Man anmodes derfor at anvende enten målestoksforhold 1: eller 1: Målestoksforholdet skal fremgå af kortet. Som kortgrundlag kan med fordel anvendes de til 1994-rapporten udarbejdede kort (topografisk kortgrundlag med arealanvendelsesbetegnelser). Områdeafgrænsningen kan udgøre et problem, og kan tildels være udtryk for et valg/en definition, idet den bl. a. afhænger af oppumpningen inden for området og af nedbørens størrelse. I en del overvågningsområder kan der være tale om flere uafhængige reservoirer. Det kan således være nødvendigt at fremstille flere forskellige kort. Potentiale-kurver (pejlekort) viser situationen til et givent tidspunkt, idet de også bl. a. afhænger af oppumpningen inden for området og af nedbørens størrelse. Ved udarbejdelsen af potentialekort bør der ikke foregives større nøjagtighed end datagrundlaget tillader. Kortlegenden bør indeholde en "oversættelsestabel" mellem DGU-nr., GRUMO-nr. og eventuelt anden nummerering anvendt af amtet. Moniteringstypen angives ved de i rapporten "Grundvand. Overvågning og problemer. DGU serie D, nr. 8, 1991" anvendte symboler, d.v.s. firkant for volumenmoniterende, trekant for linjemoniterende og cirkel for punktmoniterende. Forekommer der flere filtre i samme boring, angives disse på kortet i en lodret række med det øverste filter øverst. En række beskrivende parametre er angivet i kapitlet Boretekniske oplysninger. Litteratur:. Brüsch, W., DGU, (1987): Grundvandskemi og arealanvendelse. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, Teknikerrapport nr. 12.

14 14 Pejlinger Til en grov registrering af årsvariationen i grundvandsspejlet og dermed minimum og maksimum værdier vil det normalt være nødvendigt med mindst 4-6 målinger årligt. Der er dog ikke aftalt pejlerunder ud over dem, der sker i forbindelse med prøvetagningen. Dertil kommer, at filtre med Montejuspumper oftest ikke vil kunne pejles p.g.a. den påsvejsede top. I LOOP foretages pejlinger af grundvandsstanden ved jordvandsstationer 1) 1 gang hver uge i vinterhalvåret 2) 1 gang hver måned i sommerhalvåret. Med henblik på en eventuel senere grundvandsmodellering af LOOP-områderne, bør der desuden som minimum pejles 1 gang hver anden måned i udvalgte pejleboringer ved enkeltliggende grundvandsreder og dybere boringer/markvandingsboringer. Boringerne udvælges så der alt i alt er en rimelig fordeling af pejleboringer i det enkelte LOOP, såvel arealmæssigt som dybdemæssigt. Det er vigtigt at grundvandsspejlet er i ro ved pejlingen. Det anbefales, at alle filtre pejles inden der fortømmes og udtages vandprøver til kemisk analyse. Hvis pejlingen foretages efter udtagning af vandprøver må det sikres at vandspejlet er genetableret og i ro, hvilket kan tage lang tid - timer. Ved pejling i filtre med Montejuspumpe skal man være opmærksom på at den målte grundvandsstand er den maksimale siden sidste prøvetagning. Dette vil forekomme, hvis kontraventilen er helt tæt. Litteratur:. Christensen, N.B., 1992: Variationer i Grundvandsspejlet Revideret udgave. Danmarks Geologiske Undersøgelses pejleboringer. - DGU Datadokumentation nr Klimadata Der er centralt indgået aftale med DMI om en klimaoplysninger til brug for overvågningsprogrammet. Oplysningerne er tilgængelige på Internettet i det omfang amtet har ønsket at deltage.

15 15 Etablering Boringsudførsel Der stilles generelt meget store krav til boringer, der skal anvendes i grundvandsovervågningsprogrammet, da der måles en meget lang række uorganiske og organiske sporstoffer i meget lave koncentrationer på vandprøver fra disse boringer. Det er således vigtigt at imødegå risikoen for kontaminering af vandprøverne fra de anvendte materialer til såvel filterafpakning som "isenkram", der anvendes i boringsudbygningen. Ved skylleboringer ses ofte kraftig afsmitning fra skyllevandet ved de første prøvetagninger, antageligt p.g.a. for dårlig renpumpning. Overvågningsboringer bør derfor altid udføres som tørboringer (for definitioner se fx Vandforsyning, Karlby og Sørensen, Teknisk Forlag, 1998 ) En eventuel kontaminering vil vedvare i lang tid, da disse boringer ofte kun anvendes til udtagning af prøver, og derfor ikke gennemskylles af større vandmængder, som tilfældet er med boringer, hvorfra der indvindes drikkevand. Renpumpning Pumpning, der udføres på nye boringer straks efter filtersætningen for at rense boringen for suspenderet materiale og evt. urenheder fra borearbejdet. Boringstyper Der henvises til Vandforsyning, Karlby og Sørensen, Teknisk Forlag, Boringsidentifikation Boringer, der indgår i overvågningsprogrammet, identificeres ved deres DGU-nummer, der er sammensat af henholdsvis Atlasbladnummer og Løbenummer, samt eventuelt et Bogstav, der i så tilfælde skal være stort (kapitæl). Derudover tildeles boringen et GRUMOnummer, sammensat af Amtsnummer, Områdenummer og Boringsnummer, alle tocifrede og adskilt af punktummer; derudover tilføjes indtagsnummer (filternummer) som fjerde led i GRUMO-nummeret. Oplysninger om boringer En række permanente oplysninger registreres for hvert enkelt filter med henblik på at differentiere tolkningen af de kemiske analyseresultater, herunder Boringstype (boremetode og boringsudbygning) filterintervaller reservoirbjergart UTM-koordinater Oplysningerne vil snarligt blive suppleret med oplysninger om, hvilke materialer, der er anvendt ved boringsudbygningen, herunder hvilke materialer, der er anvendt til forerør/stigrør. se iøvrigt kapitlet Databasestruktur

16 16 Udbygning og filtersætning Filternummerering. I grundvandsovervågningsprogrammet har der hidtil været opereret med begrebet filternummer, som har været en fortløbende nummerering af filtre begyndende med nummer 1 for det dybeste filter. Imidlertid indgår ordet filternummer ikke i STANDATkodelisterne. Her er begrebet omtalt som indtagsnummer. Denne praksis ønskes indført i grundvandsovervågningen fremover. Ud over en mere entydig sprogbrug forlades den nuværende brug af ordet filternummer i forbindelse med udtagning af grundvandsprøver også fordi brugen af ordet er i konflikt med definitionen på et filter i ZEUS. I ZEUS er et filter et perforeret rørstykke med en bestemt veldefineret diameter. Følger flere perforerede rørstykker med forskellig diameter efter hinanden får disse rørstykker hver deres nummer (filternummer. I forhold til udtagning af grundvandsprøver er det i denne sammenhæng uden mening at tale om flere filtre, da vandet i filtrene er homogeniseret og ikke længere kan relateres til det enkelte rørstykke. Rørene udgør derimod et veldefineret indtag. Renovering af overvågningsområder På given foranledning skal DGU gøre opmærksom på, at allerede anvendte "GRUMOnumre" ikke kan genanvendes, da disse allerede markerer et antal prøver og analyser i databasen. Ved "renovering" af GRUMO-områder skal der anvendes ny, fortløbende nummerering til nye filtre. Utætte boringer/ fremmed vand i filteret At boringer kan være utætte er et normalt upåagtet forhold, selvom det er velkendt, at samlingerne mellem rørstykkerne, som boringen er udbygget med, ofte ikke er vandtætte. Dette er et specielt problem i de boringer, der er udbygget med hård PVC, eller som fx har været påkørt. Forholdet bør tages alvorligt, da de kemiske analyser fra sådanne boringer kan være misvisende, idet vand fra lag over filteret via utæthederne løber ned i filtret. Desværre findes der ingen universel metode til diagnosticering af sådanne læk, men ofte vil en ustabil grundvandskemi være en indikation på sådanne forhold. Desuden kan gennemførelse af en heat pulse log eller en flow log i boringen være til hjælp ved lokalisering af utætheder. Århus Amt har forsøgt med en metode, hvor der anbringes en packer over filteret og derpå observere om der opbygges et vandspejl over filteret, med andet trykniveau. Packeren udspiles med vand via en slange til toppen og tømmes igen med trykluft via en slange til bunden af packeren. En anden indikation kan være kraftige okkerudfældninger omkring grundvandsspejlet fra indtrængende vand, der iltes under udfældning af store mængder rust.

17 17 Man kan også vurdere om vandkvaliteten er stærkt afhængig af det volumen vand, der er fjernet ved forpumpningen. Endelig har flere CFC-dateringer vist et misforhold mellem grundvandets målte alder og de forureninger - specielt pesticider - der er fundet. Der kan dog formentlig også være andre årsager til dette. Vestsjælland har anvendt trykprøvning ved 5 bar til at finde fejl i Montejuspumper. Der er grund til at være kritisk opmærksom ved køb af rør, specielt skal gevindene kunne slutte helt tæt. Ud over utætte rørsamlinger, kan der optræde ikke hjemmehørende vand i filteret, som følge af den såkaldte skorstenseffekt der er en lækage langs forerøret, som bevirker at overfladevand og/eller vand fra et andet reservoir kan sive op eller ned til det overvågede reservoir, med eventuel forurening, eller ændring af grundvandskemi til følge. Lækagen skyldes oftest dårlig eller manglende afpropning ved terræn eller mellem lerlag. Endelig bør det ikke glemmes at "magasinerne" også kan være "utætte" fx. hvis de adskilles af sprækket moræneler. Det er vigtigt også at tage denne mulighed under overvejelse, når kilderne til indholdet af især miljøfremmede stoffer i vandprøver fra et givent filter vurderes. Litteratur: ATV (1985): Grundvandsforurening - Boremetoder - ATV-møde 12. sept ca. 100p. Miljøstyrelsen og Danmarks Geologiske Undersøgelse (1988): Moniteringsboringer og vandprøver i grundvandsmoniteringsnet. 2. version. 22.s Andersen, L.J., DGU, (1989): Boringer, pumper og prøvetagning. Møde vedr. Grundvandsmonitering, februar Vingstedcentret. Morthorst, J., Czakó, T. og Nisbeth, J. (1989): Grundvandsmonitering. Indretning og brug af eksisterende boringer, samt udførsel af nye moniteringsboringer. DGU. Feb Vingstedcentret feb Miljøstyrelsen (1990): Vurdering af analyseprogrammet for udvalgte boringer i vandmiljøplanens grundvandsovervågning. - Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 11, s. Århus Amt: Grundvandsboringer. Teknisk rapport, Århus Amt, Miljøkontoret, Okt Thorling, Lærke & Sørensen, Else: Kvalitetssikring under indsamling og håndtering af data. ATV møde 16. april Grundvandsovervågning. Karlby, H og Sørensen, I. (redaktion), 1998: Vandforsyning. Teknisk Forlag. 1998

18 18

19 19 Prøvetagning Grundvandsprøver til kemisk analyse i delprogrammet for grundvandsovervågning og i delprogrammet for Landovervågning udtages hovedsageligt fra traditionelle grundvandsfiltre, det vil sige faste, nedborede perforerede rørsektioner, som tillader grundvand fra en veldefineret dybde at flyde ind i røret. Forpumpnings- og prøvetagningsproceduren er særdeles vigtig i forbindelse med udtagningen af veldefinerede grundvandsprøver. Samme procedure skal følges hver gang, og der laves derfor et stamkort på hver boring/filter, som bl.a. beskriver denne procedure, herunder hvor stort et vandvolumen, der skal fjernes før prøvetagning, samt stabile værdier for ph og ledningsevne. Forpumpningen har således til hensigt, at sikre at der udtages prøver, der er repræsentative for grundvandet i magasinet. Prøvetagningsproceduren vil kunne variere alt efter en lang række forskellige forhold, men har under alle omstændigheder til hensigt at bevare den endelige vandprøves repræsentativitet. Nogle forhold, som man skal være særlig opmærksom på, er risikoen for tab af gasformige komponenter og risikoen for iltning af vandprøver fra magasiner med reducerende forhold. I det følgende antages det, at boringer og filtre er renpumpede, d.v.s. har gennemgået en grundigt og langvarigt pumpeperiode som afslutning på selve boringsetableringen, således at den forstyrrelse af de kemiske ligevægte, som boringsetableringen måtte have forvoldt, er elimineret eller minimeret, Baggrunden og strategien for en forpumpning er beskrevet i Lossepladsprojektets U3- rapport og kun anbefalingerne er medtaget her nedenfor; minimer afsænkningen. minimer den forpumpede vandmængde. mål ph og ledningsevne under forpumpningen og begynd først prøvetagningen, når værdierne er stabiliseret. fjern mindst muligt vand fra boringen. I overvågningsboringer med korte filtre vil en forpumpning på 5-10 gange boringens volumen være typisk,, mens lange filtre kan nødvendiggøre længere forpumpning. Pumpeindtagets placering og pumpearrangementet har ligeledes indflydelse på forpumpningens længde. meget lavtydende boringer tømmes 1-2 gange, og vandprøven udtages, når der igen er tilstrækkeligt vand. Ud over at minimere afsænkningen bør man også undgå at udsætte grundvandsmagasinet for trykchok, idet en pludselig/kraftig oppumpning kan medføre, at ler og silt bringes i suspension og følger med grundvandsstrømmen. I boringer med almindelige dykpumper kan denne chokpåvirkning ikke undgås, men ved frekvensregulering af de nye MP-1 pumper kan man sikre sig, at det ikke sker, idet man

20 20 først når grundvandet er sat i bevægelse, hæver styrefrekvensen til det niveau, der vil give den maximale ydelse. Disse problemer er udtalte i højtydende boringer/filtre, hvor renpumpning og forpumpning ikke er foretaget i et omfang, der har fjernet let mobiliserbare dele af formationen. Mange overvågningsboringer/filtre er særdeles lavtydende, og det kan være nødvendigt med længere varende forpumpning, blot for at fjerne det vand, der står i filteret. Der bør dog mindst fjernes 3-10 gange boringens/filterets volumen i et så tilpas roligt tempo, at det undgås at tømme boringen og blotlægge filteret. Problemer kan også forekomme ved monterjuspumper, idet der ved trykaflastning når montejuspumpen skal fyldes igen mellem pumpeslagene, kan rives formationsmateriale eller belægninger ad fx okker eller organisk materiale løs, når dette sker pludseligt. Dette kan løses teknisk set, ved at lade trykaflastningen ske langsomt gennem en drøvleventil. For at sikre ensartede prøvetagningsbetingelser fra gang til gang måles ph og ledningsevne under fastlæggelse af forpumpningens omfang. Dette kan gøres ved at lede en del af den oppumpede vandmængde igennem en større eller mindre gennemstrømningsbeholder, der er forsynet med passende analyseudstyr, og først når de målte parametre er stabile, er forpumpningen tilstrækkelig og den endelige prøve kan udtages. Problemerne med stillestående vand over pumpen (annulusvand) i boringer med fastinstallerede MP-1 pumper kan løses ved, at man, når det under forpumpningen er konstateret, at ph- og ledningsevnemålingerne er stabile, sænker pumpeydelsen til et passende niveau. Dette medfører en stigning af vandspejlet i filteret og fjerner det stagnerende vand (annulusvand) fra pumpens indtag. Forpumpning Med hensyn til forpumpningens længde kan henvises til rapport fra Lossepladsprojektet, U3: Grundvandsprøvetagning og feltmåling, april 1989 og Noter fra Horsens Teknikum: Praktisk grundvandsprøvetagning, Kursus nr. 215, udgivet hvert år siden De særlige problemer, der knytter sig til lavtydende filtre, er beskrevet i Teknisk rapport, Århus Amt, Miljøkontoret: Grundvandsboringer, oktober Under alle omstændigheder bør erfaringerne omkring den nødvendige tid til forpumpning og de aktuelle værdier for ledningsevne, ph og ilt for det enkelte filter noteres og anvendes til sammenligning ved næste prøvetagning. Af hensyn til sammenligneligheden skal det sikre, at programmet gennemføres så homogent og ensartet som muligt. Det bør derfor sikres at der ved forpumpningen opnås en stabil grundvandssammensætning. I LOOP, hvor grundvandstilstrømningen til filtrene kan være meget langsom især i ler-oplandene, vil den mulige fortømning af det enkelte Montejusfilter baseret på erfaringen variere fra 3 gange umiddelbart før prøvetagningen til 1 gang 2 dage før selve prøvetagningen.

Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen

Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen Teknisk anvisning for Grundvandsovervågningen Version 4 af 17. august 2004 2 3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING... 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING... 7 Vandmiljøplanens Grundvandsovervågning... 7 Tilsyn

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Organiske mikroforureninger i dansk grundvand

Organiske mikroforureninger i dansk grundvand Organiske mikroforureninger i dansk grundvand En række menneskeskabte, organiske stoffer indgår i det nationale program for grundvandsovervågning. Her gives en introduktion til overvågningen og udvalgte

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

A/S Storebælt Storebæltsvej 70 4220 Korsør

A/S Storebælt Storebæltsvej 70 4220 Korsør A/S Storebælt Storebæltsvej 70 4220 Korsør Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Tilladelse til membranfilter til drikkevand på Sprogø

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015 LAR og grundvand Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand Envina Natur og Miljø konference 2015 Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse, Københavns Kommune 19. maj 2015 LAR og

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 15. marts 2014. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) 5. marts 2014. Nr. 231.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 15. marts 2014. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) 5. marts 2014. Nr. 231. Lovtidende A 2014 Udgivet den 15. marts 2014 5. marts 2014. Nr. 231. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) I medfør af 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse og historie Kostræde Ny vandværk er et privat vandværk, som er organiseret som et A.m.b.a. og beliggende på Højdevej 18, 4750 Lundby, matrikel nr. 25cu Kostræde

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kastrup Nedervindinge Vandværk

Kastrup Nedervindinge Vandværk Kastrup Nedervindinge Vandværk Beskrivelse og historie Kastrup Nedervindinge Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Engvej 13, 4760 Vordingborg, matrikel nr. 9i Neder Vindinge By, Kastrup. Vandværket

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af

Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen Analyser af Uddrag fra vejledningen "Analyser" af Uddrag Foreningen fra vejledningen af Vandværker "Analyser" i Danmark af (FVD) Foreningen 2012 af Vandværker i Danmark Bilag 7. (FVD) 2012 Analyseordbog 1 1,1,1-trichlorethan

Læs mere

Årsrapport 2011. Kig ud over Uggeløse Losseplads. Uggeløse Losseplads

Årsrapport 2011. Kig ud over Uggeløse Losseplads. Uggeløse Losseplads Årsrapport 2011 Kig ud over Uggeløse Losseplads Uggeløse Losseplads Årsrapport 2011 Uggeløse Losseplads Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Kontrolprogram 2 3. Deponi III, Matr. Nr. 4 a og 4 o 4 3.1.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse og historie Kindvig Sageby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kindvigvej 4, 4735 Mern på matrikel

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 71 af 17/01/2007 Links til EU direktiver,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk

Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk Beskrivelse og historie Svinø ved Mosen Vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende på Dybsøvejen 24, 4750 Lundby på matrikel nr.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring Center Natur og Miljø SKØRPING VANDVÆRK Jyllandsgade 1 9520 Skørping Sendt på mail til lars_bols@andersen.mail.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Vandværk

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Vandværk Tilstandsrapport og status Bønnerup Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Afgørelse om revurdering af moniteringsprogram for Audebo Affaldsdeponi

Afgørelse om revurdering af moniteringsprogram for Audebo Affaldsdeponi 1 KARA/NOVEREN Håndværksvej 70 4000 Roskilde Sent som mail til Berit Nielsen: bn@karanoveren.dk København J.nr. MST-1272-00632 Ref. suand/anbri Den 23. april 2013 Afgørelse om revurdering af moniteringsprogram

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk Tilstandsrapport og status Vivild Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m.

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1 I medfør af 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, 23, 51 og 61, stk. 4, i

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere