Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen. Version 2 ( 5. oktober 1999)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen. Version 2 ( 5. oktober 1999)"

Transkript

1 Teknisk anvisning for Grundvandsovervågningen Version 2 ( 5. oktober 1999)

2 2

3 3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING GRUNDVANDSOVERVÅGNING... 7 PRINCIPPER FOR GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN INFORMATIONSTYPER OPLANDSANALYSER OVERSIGTSKORT OVER OVERVÅGNINGSOMRÅDERNE PEJLINGER KLIMADATA ETABLERING BORINGSUDFØRSEL Renpumpning Boringstyper Boringsidentifikation Oplysninger om boringer UDBYGNING OG FILTERSÆTNING RENOVERING AF OVERVÅGNINGSOMRÅDER Utætte boringer/ fremmed vand i filteret PRØVETAGNING FORPUMPNING ON-LINE PRØVETAGNING OG FELTMÅLINGER PRØVETAGNING I LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE PRØVETAGNINGSPRAKSIS Blindprøver ved pesticidanalyse FILTRERING FILTRERING I FELTEN A: VANDPRØVER, DER SKAL FILTRERES I FELTEN B: VANDPRØVER, DER IKKE BEHØVER AT FILTRERES I FELTEN C: VANDPRØVER, DER IKKE MÅ FILTRERES OPSUMMERING MÆRKNING AF GRUNDVANDSPRØVER PRØVEOPBEVARING KEMISK ANALYSE HOVEDBESTANDDELE SPORSTOFFER Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Pesticider og pesticidmetabolitter LABORATORIEVALG DETEKTIONSGRÆNSER ALDERSBESTEMMELSER OVERSIGTSSKEMA DATA INDBERETNING AF CFC-RESULTATER VIA STANDAT INDBERETNING AF RETTELSER STANDAT SERVICE PROGRAMMEL STANDAT-koder for modificerede analysemetoder DATABASESTRUKTUR Vurdering af datakvalitet RAPPORTERING EVALUERING... 46

4 4 TOLKNING AF DATA...47 DATABEHANDLING...48 GRUNDVANDSKLASSIFIKATIONER...48 GRUNDVANDETS UDVEKSLING MED DE ØVRIGE DELE AF DET HYDROLOGISKE KREDSLØB...50 GEOLOGISKE MODELLER OG STRØMNINGSMODELLERING...51 ORDLISTE...53 STIKORDSREGISTER...54 LITTERATUR...55 BILAG 1 BAGGRUNDSRAPPORTER FOR GRUNDVANDSOVERVÅGNINGSOMRÅDERNE....1 BILAG 2 ANALYSEPROGRAM FOR FILTRE I GRUNDVANDSOVERVÅGNINGSOMRÅDERNE...3

5 5 Forord Formålet med en teknisk anvisning er at angive entydige anvisninger for gennemførelsen af prøvetagning, analyser, kvalitetssikring og overførsel af data. En teknisk anvisning er bindende for programmets deltagere. Målgruppen for denne tekniske anvisning er de personer og institutioner, der skal forestå etablering, prøvetagning, analysering, kvalitetssikring og dataoverførsel. Samtidig tjener anvisningen som teknisk dokumentation for de vilkår, hvorunder grundvandsovervågningen er foregået. Ved vedtagelsen af NOVA-2003, hvor der skete en markant udvidelse af overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller inden for alle dele af overvågningsprogrammet, havde disse stofparametre allerede været overvåget i grundvandet siden overvågningens start i Der forelå derfor allerede før vedtagelsen af NOVA-2003 en lang række rapporter, referater og andre papirer, som udstak retningslinjer for forskellige dele af den tekniske gennemførelse af grundvandsovervågningen. Fagdatacentret for grundvandsovervågning ved GEUS har i samarbejde med styregruppen for grundvandsovervågning og en række amter påbegyndt en samling og opdatering af disse informationer vurderet i lyset af den viden, erfaring og praksis, der siden overvågningens start er akkumuleret hos overvågningens aktører. En teknisk anvisning vil i sagens natur ikke være statisk, opsamling af viden og erfaring kan betinge opdateringer og teknologi-udvikling kan ændre praksis. Dertil kommer, at den aktive personkreds, især i amterne, ofte ændrer sig, medarbejdere forlader programmet og andre kommer til. Der er derfor i disse tekniske anvisninger indsat emner, som der refereres til ved litteraturhenvisninger, således at nye medarbejdere lettere kan finde det relevante materiale, uden at anvisningerne svulmer unødigt i omfang og dermed i anvendelighed. Det er endvidere evident at udarbejdelsen af et komplet sæt af tekniske anvisninger er et meget omfattende stykke arbejde, der næppe kan siges at være fuldstændigt før om længere tid. Nærværende eksemplar af Tekniske anvisninger for grundvandsovervågningsprogrammet er derfor bygget op omkring en indholdsfortegnelse med en udfyldelse af de punkter, der vurderes at være mest akut behov for. Endvidere gøres der opmærksom på ændringer af praksis i forhold til det hidtidige overvågningsprogram. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der kan ske ændringer i anvisningerne som følge af udgivelse af nye bekendtgørelser fra Miljøministeriet, udgivelse af nye vejledninger fra Miljøstyrelsen eller som følge af beslutninger truffet i Aftaleudvalget. Der forventes således snarligt udgivet vejledninger fra Miljøstyrelsen vedrørende analysemetoder for miljøfremmede stoffer og indberetning af kvalitetsparametre for kemiske analyseresultater, ligesom det må antages, at der i medfør af kommende EU-direktiver kan ske en harmonisering af opgørelserne af vandforbruget på forbrugskategorier.

6 6 Indledning. Nærværende tekniske anvisning sammenfatter anvisninger, retningslinjer og praksis omkring varetagelsen af den nationale grundvandsovervågning. Indsamling af grundvandsprøver og analysering af disse stiller aktørerne over for en meget lang række af spørgsmål, hvoraf ikke alle kan besvares med fuldstændig sikkerhed. Det færdige produkt det kemiske analyseresultat er derfor ofte et resultat af en række valg og kompromiser, strækkende sig fra udvælgelsen af borelokaliteten, over valget af boremetode og boringsudbygning, til pumpevalg, prøveopsamling,. Dertil kommer, at de fysiske forhold, som er tilstede hvor prøven stammer fra, er ikke tilgængelige for direkte inspektion, da det foregår under terræn. Opbygningen af den danske undergrund varierer meget fra landsdel til landsdel, og er visse steder meget kompleks. Analyseresultaternes anvendelighed beror derfor på en vurdering af prøvens repræsentativitet såvel tidsligt som rumligt -. Denne kan støttes på kontinuerte målinger af simple parametre i det oppumpede vand, men er også et resultat af den erfaring, som prøveindsamleren opbygger omkring forholdene i de enkelte overvågningsområder og den omhu og omtanke, der udvises under prøvetagningen under hensyntagen til aktuelle valg, som er gjort i den aktuelle boring. De næste to faser i overvågningen, nemlig selve den kemiske analyse og dataindberetningen er anderledes håndfaste, og jo større uniformitet, der kan opnås, desto større sammenlignelighed vil der være mellem resultaterne og jo mere standardiseret dataindberetningen kan foregå, desto mindre er risikoen for fejl i datamaterialet og mindre tid vil den enkelte aktør skulle anvende på håndtering af data og på kvalitetssikring.

7 7 Grundvandsovervågning Vandmiljøplanens Grundvandsovervågningsprogram - GRUMO I offentligt regi gennemføres en overvågning af grundvandets generelle tilstand og udvikling ved at monitere grundvandsspejlets beliggenhed, den kemiske sammensætning og arealanvendelsen i 70 udvalgte områder fordelt jævnt over hele landet, men fortrinsvis i det åbne land, hvor arealanvendelsen er landbrugsdrift. Programmet indbefatter et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Fagdatacenter for grundvand ved GEUS, Københavns og Frederiksberg kommuner samt landets amtskommuner. Programmet koordineres af Aftaleudvalget, der er sammensat af repræsentanter for de nævnte administrationer. Programmets formål og omfang er beskrevet i "Vandmiljøplanens overvågningsprogram , Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993". Derudover overvåges det unge grundvand i filtre etableret i de 5 landovervågningsoplande, de såkaldte LOOP-områder. Resultaterne af overvågningen af grundvandet indberettes til Fagdatacenter for Grundvand ved GEUS. Udgifterne til overvågningen afholdes af det offentlige. Ud over Vandmiljøplanens overvågningsprogram forventes der i fremtiden at blive udarbejdet grundvandsovervågningsprogram for henholdsvis et særligt net af 400 vandforsyningsboringer til akut overvågning, et overvågningsprogram for områder med særlige drikkevandsinteresser, samt et overvågningsprogram til kontrol af Miljøstyrelsens godkendelser for så vidt angår pesticider Tilsyn knyttet til vandforsyning. I medfør af "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988" fastsættes der kvalitetskrav til drikkevand og hvilke undersøgelser der skal foretages af vandet såvel på indgangssiden som på udgangssiden af vandforsyningsanlægget, samt hvordan der skal føres kontrol med de indvundne vandmængder. Tilsynet føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlægges vand forbruges. Kommunalbestyrelsen underretter amtsrådet om resultaterne af tilsynet. Tilsynet med vandkvaliteten på indgangssiden af vandforsyningsanlægget - i daglig tale kaldet boringskontrol eller råvandskontrol - udføres på de enkelte indvindingsboringer. Tilsynet med vandkvaliteten på udgangssiden af vandforsyningsanlægget - i daglig tale kaldet drikkevandskontrollen - opdeles i en række af omfang forskellige kontroltyper, nemlig forenklet kontrol, begrænset kontrol, normal kontrol og udvidet kontrol. I medfør af "Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1990" indberettes Drikkevandskvalitetsdata af amtet til "Rentvandsregisteret" - i daglig tale kaldet drikkevandsdatabasen - på GEUS..

8 8 Data fra boringskontrol indberettes af amtet til "Råvandsregisteret" - i daglig tale kaldet Grundvandskemidatabasen - på GEUS. Udgifterne ved prøvetagningen og undersøgelserne afholdes af ejeren af vandforsyningsanlægget. Der gennemføres herudover målinger af grundvandskvaliteten i forbindelse med depoter og andre punktforureninger Litteraturindgang: Vandmiljøplanens overvågningsprogram , Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993". Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988" Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1990" Miljøstyrelsen 1984: Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet. Vejledning nr. 2. Maj 1984 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM - NOVA Organisering Grundvandsovervågningen i såvel GRUMO som LOOP er en del af Vandmiljøplanens Overvågningsprogram, også kaldet NOVA 2003, der står for Nationalt Overvågningsprogram for VAndmiljøet. Programmet er organiseret med Aftaleudvalget som øverste beslutningsorgan. I Aftaleudvalget hvor Miljøstyrelsen har formandsposten, sidder der repræsentanter for amterne, Amtsrådsforeningen og fagdatacentrene. Fagdatacentrene er faglige organisationer, typisk Miljøministerielle sektorforskningsinstitutioner, der besidder speciel faglig ekspertise inden for et specifikt område af overvågningen. De specifikke områder omfatter Punktkilder, Landovervågningsoplande, Grundvand, Ferske vande, Marine områder og Atmosfærisk nedfald. For hver af disse områder er der nedsat en styregruppe (eller styringsgruppe), hvor et fagdatacenter har formandsposten og sekretæropgaven. Desuden deltager et mindre antal amtsrepræsentanter og repræsentanter fra andre fagdatacentre. I Styregruppen for Grundvand deltager desuden Danske Vandværkers Forening som repræsentant for Kommunernes Landsforening. Blandt styregruppernes opgaver er afholdelse af fagmøder, hvor alle aspekter af delprogrammet, men dog overvejende faglige, kan diskuteres af aktivt udøvende personale inden for overvågningsområdet, typisk amtsmedarbejdere, fagdatacentermedarbejdere, referencelaboratorier etc. Inden for Grundvandsovervågningen har amtsmedarbejdere fra de jyske amter plus Fyn dannet en ERFA-gruppe, hvor der kan udveksles erfaringer.

9 9 Rapporteringer Resultaterne af overvågningen beskrives, tolkes og vurderes i en række årlige rapporter. For hvert specifikke overvågningstema (grundvand, ferskvand, marine områder etc) udarbejdes hvert en amtsrapport. For hvert specifikke overvågningstema udarbejdes desuden en årlig fagdatacenterrapport, baseret dels på amtsrapporterne og dels på indberettede data, der tillader fagdatacentret at udarbejde landsdækkende analyser og vurderinger. På basis af fagdatacenterrapporterne udarbejder Miljøstyrelsen en sammenfattende rapport til Folketingets Miljøpolitiske Udvalg. Indberetninger Resultaterne af overvågningen indberettes til fagdatacentrene til fastsatte terminer. For så vidt angår grundvandsovervågningen indberettes resultaterne langt overvejende elektronisk på diskette i STANDAT-format. Samtidig med indberetningen af overvågningsprogrammet indberettes resultaterne af den i amtet udførte Boringskontrol efter samme retningslinjer som gælder for overvågningen. Evalueringer På Aftaleudvalgets foranledning gennemfører styregrupperne en årlig evaluering af overvågnings forløb, herunder indsamlingen af prøver og analyseringen heraf, indberetningen og rapporteringen Litteraturindgang: Den danske regerings "Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte". 31 januar Finansudvalget (1987): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. - Finansudvalget, Akt nr. 45 af 13. nov s. Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (1987): Bilagshæfte til Beretning om Vandmiljøhandlingsplanen. Beretning afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den 30 april Folketinget , Blad nr Indenrigsministeriet, 1987: Aktstykke vedrørende bloktilskudskompensation af de amtskommunale merudgifter til overvågning af vandmiljøet. Den 19. oktober Miljøstyrelsen (1989): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. - Miljøprojekt nr. 115, Miljøstyrelsen s. Rasmussen, P. og Gosk, E., DGU, (1990): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Grundvand i landovervågningsoplandene. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Intern Rapport nr. 47, 1990.

10 10 Principper for grundvandsovervågningen Afgrænsning Selve begrebet overvågning er defineret og afgrænset i forhold til andre lignende aktiviteter i indledningen til Det nationale Overvågningsprogram (REF) i henhold til følgende definitioner: Overvågning En systematisk, gentagen dataindsamling, bearbejdning og vurdering over tid efter et på forhånd fastlagt design med henblik på at påvise trends, problemområder og eventuelle årsagssammenhænge Tilsyn og kontrol Gentagen dataindsamling af et fastlagt sæt oplysninger, der anvendes til at kontrollere om vilkår for en tilladelse overholdes eller om en målsætning er opfyldt. Kortlægning/registrering En engangsforeteelse for at tilvejebringe et datamateriale, der evt. kan være en forudsætning for at kunne bearbejde overvågningsresultater. Undersøgelser/forskning En engangsforeteelse med et specifikt formål, som bl.a. kan være at vurdere et problems omfang og/eller behovet for overvågning Hovedprincippet for grundvandsovervågningen er at det en såkaldt 1. ordens overvågning, som beskrevet af Lars Jørgen Andersen. Hovedprincippet for prøvetagningerne er udtrykt i programteksten for NOVA-2003, hvori det hedder, at Et grundlæggende princip for valget af analysefrekvenser er, at jo nærmere et prøvetagningsfilter er ved terrænoverfladen, jo større variationer kan der forventes over året og jo hyppigere analyser er der behov for. En konsekvens af den allerede gennemførte overvågning af grundvandet er, at den etablerede viden giver mulighed for nedsættelse af analysefrekvensen for en del stoffer. Ved nærværende revision danner disse principper et generelt grundlag for etableringen af analysefrekvenser. Litteratur Andersen, L.J., DGU (1987): Grundvandsmoniteringsnet af 1. orden i Danmark. ATVmøde om grundvandsmonitering, 5-6 oktober Vingstedcentret. ATV (1987): Grundvandsmonitering -. ATV-møde okt p

11 11 Informationstyper Med baggrund i formålet med grundvandsovervågningen, som denne kommer til udtryk i programteksten til NOVA-2003 er det klart, at undersøgelser af grundvandets kemiske sammensætning, altså kemiske analyser har en meget fremtrædende plads i programmet, men derudover gennemføres der også en række andre undersøgelser som beskrevet nedenfor. Oplandsanalyser Arealanvendelse På fagmødet for grundvandsovervågningen i januar 1993 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til fælles retningslinier for en simpel opgørelse af arealanvendelsen inden for GRUMO-områderne. Efter at have gennemgået flere mulige forslag, satellitoptagelse, flyfoto m.m. er GEUS kommet til den konklusion, at opgørelsen inden for hvert GRUMOområde, som den finder sted i øjeblikket er en overkommelig arbejdsopgave og samtidig opfylder den detaljeringsgrad, som svarer til informationsniveauet i øvrigt i GRUMOområdet, herunder strømningsmønstret. Begrundelsen for at opgøre arealanvendelsen er at finde en sammenhæng mellem denne og dens indvirkningen på grundvandets kvalitet. Der skal dog udvises stor forsigtighed ved relatering af en præcis arealanvendelse til de enkelte filtre, idet det yderst sjældent er den arealanvendelse, der er lige omkring filteret, således som det ideelt set er tilfældet ved vandskel. Der vil således sjældent kunne relateres et præcist areal til det enkelte filter, medmindre der foreligger detaljeret hydrogeologisk modellering. Ændret oppumpning eller ændrede nedbørsmængder vil ligeledes kunne indvirke på filtrenes opland. Man skelner derfor mellem 4 hovedtyper af anvendelse: A: bebyggede/befæstede arealer, hvor påvirkningen overvejende stammer fra industri, serviceerhverv, trafik og privatboliger. B: landbrugsarealer, hvor påvirkningen overvejende udgøres af gødningsstoffer, organisk stof og sprøjtemidler. C: skov- og plantagearealer, hvor påvirkningen overvejende stammer fra sprøjtemidler. D: naturarealer, hvor der kun er baggrundspåvirkning (atmosfærisk). Disse type kan underinddeles yderligere. Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort (1:25000) (KMS) indeholder det meste af arealinformationen, men der skal suppleres med en karakteristik af nogle arealtyper.

12 12 Den endelige karakteristik af arealanvendelsen er derfor som følger: TYPEBESKRIVELSEKILDE A1bebyggede og befæstede arealerkms-kort A2større sammenhængende industriarealerrekognoscering B1 landbrugsarealer i omdriftrekognoscering B2og med stort dyreholdrekognoscering B3landbrugsarealer med græs/vedvarende græsrekognoscering B4braklagtRekognoscering C1nåleskovKMS-kort C2løvskovKMS-kort C3juletræs- og pyntegrønts plantagerekognoscering C4frugtplantager og gartnerierkms-kort D1heder og overdrev m.m. (naturarealer)kms-kort D2sid bund; enge, søer, vandløbkms-kort Opdateringen af informationen om arealanvendelsen tænkes udført efter amtets vurdering hvert 3. til 5. år afhængig af markante ændringer i området. Arealanvendelsen relateret til filtre, herunder især nye filtre, der ikke er klassificeret tidligere eller omklassificering af tidligere klassificerede filtre, inkluderes i skemaform i den årlige amtsrapport Arealkarakteristikken noteres på et kortblad over de enkelte GRUMO-områder. I overvågningsrapporten fra 1991 fra DGU findes en grov opdeling af overvågningsområdernes arealanvendelse. Samme sted findes oplysninger om eventuelle depoter og/eller vandindvindingerne inden for områderne. Oversigtskort over overvågningsområderne For hvert overvågningsområde udarbejdes og opdateres løbende et kort i fast målestok, som sammenknytter områdeafgrænsning, boringsplacering med tilhørende DGU-nr., arealanvendelsen og grundvandspotentiale, samt angivelse af den af GEUS foreslåede moniteringstype. Et sådan kort har to hovedformål: 1. at forøge læsbarheden af amtsrapporterne.

13 13 I rapportteksterne forekommer der ofte spredte løsrevne angivelser af, at der er fundet den eller den koncentration af dette eller hint stof i en given boring/filter. Dette efterlader læseren med en udpræget fornemmelse af "nå, og hvad så". Det er derfor ønskværdigt, at referere sådanne oplysninger til et kort, der tillader læseren at gøre sig sine egne overvejelser om betydningen af oplysningen, såfremt den ikke er angivet af forfatteren. 2. at standardisere målestoksforholdene for de forskellige typer af kort, der er udarbejdet for GRUMO-områderne, samt i videst mulig grad at samtegne oplysningerne fra disse forskellige kort, så de kan præsenteres på ét kort. Det viser sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende målestoksforholdet 1: for samtlige GRUMO-områder, da disse varierer i størrelse fra 0,4 km 2 til 50 km 2. Man anmodes derfor at anvende enten målestoksforhold 1: eller 1: Målestoksforholdet skal fremgå af kortet. Som kortgrundlag kan med fordel anvendes de til 1994-rapporten udarbejdede kort (topografisk kortgrundlag med arealanvendelsesbetegnelser). Områdeafgrænsningen kan udgøre et problem, og kan tildels være udtryk for et valg/en definition, idet den bl. a. afhænger af oppumpningen inden for området og af nedbørens størrelse. I en del overvågningsområder kan der være tale om flere uafhængige reservoirer. Det kan således være nødvendigt at fremstille flere forskellige kort. Potentiale-kurver (pejlekort) viser situationen til et givent tidspunkt, idet de også bl. a. afhænger af oppumpningen inden for området og af nedbørens størrelse. Ved udarbejdelsen af potentialekort bør der ikke foregives større nøjagtighed end datagrundlaget tillader. Kortlegenden bør indeholde en "oversættelsestabel" mellem DGU-nr., GRUMO-nr. og eventuelt anden nummerering anvendt af amtet. Moniteringstypen angives ved de i rapporten "Grundvand. Overvågning og problemer. DGU serie D, nr. 8, 1991" anvendte symboler, d.v.s. firkant for volumenmoniterende, trekant for linjemoniterende og cirkel for punktmoniterende. Forekommer der flere filtre i samme boring, angives disse på kortet i en lodret række med det øverste filter øverst. En række beskrivende parametre er angivet i kapitlet Boretekniske oplysninger. Litteratur:. Brüsch, W., DGU, (1987): Grundvandskemi og arealanvendelse. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, Teknikerrapport nr. 12.

14 14 Pejlinger Til en grov registrering af årsvariationen i grundvandsspejlet og dermed minimum og maksimum værdier vil det normalt være nødvendigt med mindst 4-6 målinger årligt. Der er dog ikke aftalt pejlerunder ud over dem, der sker i forbindelse med prøvetagningen. Dertil kommer, at filtre med Montejuspumper oftest ikke vil kunne pejles p.g.a. den påsvejsede top. I LOOP foretages pejlinger af grundvandsstanden ved jordvandsstationer 1) 1 gang hver uge i vinterhalvåret 2) 1 gang hver måned i sommerhalvåret. Med henblik på en eventuel senere grundvandsmodellering af LOOP-områderne, bør der desuden som minimum pejles 1 gang hver anden måned i udvalgte pejleboringer ved enkeltliggende grundvandsreder og dybere boringer/markvandingsboringer. Boringerne udvælges så der alt i alt er en rimelig fordeling af pejleboringer i det enkelte LOOP, såvel arealmæssigt som dybdemæssigt. Det er vigtigt at grundvandsspejlet er i ro ved pejlingen. Det anbefales, at alle filtre pejles inden der fortømmes og udtages vandprøver til kemisk analyse. Hvis pejlingen foretages efter udtagning af vandprøver må det sikres at vandspejlet er genetableret og i ro, hvilket kan tage lang tid - timer. Ved pejling i filtre med Montejuspumpe skal man være opmærksom på at den målte grundvandsstand er den maksimale siden sidste prøvetagning. Dette vil forekomme, hvis kontraventilen er helt tæt. Litteratur:. Christensen, N.B., 1992: Variationer i Grundvandsspejlet Revideret udgave. Danmarks Geologiske Undersøgelses pejleboringer. - DGU Datadokumentation nr Klimadata Der er centralt indgået aftale med DMI om en klimaoplysninger til brug for overvågningsprogrammet. Oplysningerne er tilgængelige på Internettet i det omfang amtet har ønsket at deltage.

15 15 Etablering Boringsudførsel Der stilles generelt meget store krav til boringer, der skal anvendes i grundvandsovervågningsprogrammet, da der måles en meget lang række uorganiske og organiske sporstoffer i meget lave koncentrationer på vandprøver fra disse boringer. Det er således vigtigt at imødegå risikoen for kontaminering af vandprøverne fra de anvendte materialer til såvel filterafpakning som "isenkram", der anvendes i boringsudbygningen. Ved skylleboringer ses ofte kraftig afsmitning fra skyllevandet ved de første prøvetagninger, antageligt p.g.a. for dårlig renpumpning. Overvågningsboringer bør derfor altid udføres som tørboringer (for definitioner se fx Vandforsyning, Karlby og Sørensen, Teknisk Forlag, 1998 ) En eventuel kontaminering vil vedvare i lang tid, da disse boringer ofte kun anvendes til udtagning af prøver, og derfor ikke gennemskylles af større vandmængder, som tilfældet er med boringer, hvorfra der indvindes drikkevand. Renpumpning Pumpning, der udføres på nye boringer straks efter filtersætningen for at rense boringen for suspenderet materiale og evt. urenheder fra borearbejdet. Boringstyper Der henvises til Vandforsyning, Karlby og Sørensen, Teknisk Forlag, Boringsidentifikation Boringer, der indgår i overvågningsprogrammet, identificeres ved deres DGU-nummer, der er sammensat af henholdsvis Atlasbladnummer og Løbenummer, samt eventuelt et Bogstav, der i så tilfælde skal være stort (kapitæl). Derudover tildeles boringen et GRUMOnummer, sammensat af Amtsnummer, Områdenummer og Boringsnummer, alle tocifrede og adskilt af punktummer; derudover tilføjes indtagsnummer (filternummer) som fjerde led i GRUMO-nummeret. Oplysninger om boringer En række permanente oplysninger registreres for hvert enkelt filter med henblik på at differentiere tolkningen af de kemiske analyseresultater, herunder Boringstype (boremetode og boringsudbygning) filterintervaller reservoirbjergart UTM-koordinater Oplysningerne vil snarligt blive suppleret med oplysninger om, hvilke materialer, der er anvendt ved boringsudbygningen, herunder hvilke materialer, der er anvendt til forerør/stigrør. se iøvrigt kapitlet Databasestruktur

16 16 Udbygning og filtersætning Filternummerering. I grundvandsovervågningsprogrammet har der hidtil været opereret med begrebet filternummer, som har været en fortløbende nummerering af filtre begyndende med nummer 1 for det dybeste filter. Imidlertid indgår ordet filternummer ikke i STANDATkodelisterne. Her er begrebet omtalt som indtagsnummer. Denne praksis ønskes indført i grundvandsovervågningen fremover. Ud over en mere entydig sprogbrug forlades den nuværende brug af ordet filternummer i forbindelse med udtagning af grundvandsprøver også fordi brugen af ordet er i konflikt med definitionen på et filter i ZEUS. I ZEUS er et filter et perforeret rørstykke med en bestemt veldefineret diameter. Følger flere perforerede rørstykker med forskellig diameter efter hinanden får disse rørstykker hver deres nummer (filternummer. I forhold til udtagning af grundvandsprøver er det i denne sammenhæng uden mening at tale om flere filtre, da vandet i filtrene er homogeniseret og ikke længere kan relateres til det enkelte rørstykke. Rørene udgør derimod et veldefineret indtag. Renovering af overvågningsområder På given foranledning skal DGU gøre opmærksom på, at allerede anvendte "GRUMOnumre" ikke kan genanvendes, da disse allerede markerer et antal prøver og analyser i databasen. Ved "renovering" af GRUMO-områder skal der anvendes ny, fortløbende nummerering til nye filtre. Utætte boringer/ fremmed vand i filteret At boringer kan være utætte er et normalt upåagtet forhold, selvom det er velkendt, at samlingerne mellem rørstykkerne, som boringen er udbygget med, ofte ikke er vandtætte. Dette er et specielt problem i de boringer, der er udbygget med hård PVC, eller som fx har været påkørt. Forholdet bør tages alvorligt, da de kemiske analyser fra sådanne boringer kan være misvisende, idet vand fra lag over filteret via utæthederne løber ned i filtret. Desværre findes der ingen universel metode til diagnosticering af sådanne læk, men ofte vil en ustabil grundvandskemi være en indikation på sådanne forhold. Desuden kan gennemførelse af en heat pulse log eller en flow log i boringen være til hjælp ved lokalisering af utætheder. Århus Amt har forsøgt med en metode, hvor der anbringes en packer over filteret og derpå observere om der opbygges et vandspejl over filteret, med andet trykniveau. Packeren udspiles med vand via en slange til toppen og tømmes igen med trykluft via en slange til bunden af packeren. En anden indikation kan være kraftige okkerudfældninger omkring grundvandsspejlet fra indtrængende vand, der iltes under udfældning af store mængder rust.

17 17 Man kan også vurdere om vandkvaliteten er stærkt afhængig af det volumen vand, der er fjernet ved forpumpningen. Endelig har flere CFC-dateringer vist et misforhold mellem grundvandets målte alder og de forureninger - specielt pesticider - der er fundet. Der kan dog formentlig også være andre årsager til dette. Vestsjælland har anvendt trykprøvning ved 5 bar til at finde fejl i Montejuspumper. Der er grund til at være kritisk opmærksom ved køb af rør, specielt skal gevindene kunne slutte helt tæt. Ud over utætte rørsamlinger, kan der optræde ikke hjemmehørende vand i filteret, som følge af den såkaldte skorstenseffekt der er en lækage langs forerøret, som bevirker at overfladevand og/eller vand fra et andet reservoir kan sive op eller ned til det overvågede reservoir, med eventuel forurening, eller ændring af grundvandskemi til følge. Lækagen skyldes oftest dårlig eller manglende afpropning ved terræn eller mellem lerlag. Endelig bør det ikke glemmes at "magasinerne" også kan være "utætte" fx. hvis de adskilles af sprækket moræneler. Det er vigtigt også at tage denne mulighed under overvejelse, når kilderne til indholdet af især miljøfremmede stoffer i vandprøver fra et givent filter vurderes. Litteratur: ATV (1985): Grundvandsforurening - Boremetoder - ATV-møde 12. sept ca. 100p. Miljøstyrelsen og Danmarks Geologiske Undersøgelse (1988): Moniteringsboringer og vandprøver i grundvandsmoniteringsnet. 2. version. 22.s Andersen, L.J., DGU, (1989): Boringer, pumper og prøvetagning. Møde vedr. Grundvandsmonitering, februar Vingstedcentret. Morthorst, J., Czakó, T. og Nisbeth, J. (1989): Grundvandsmonitering. Indretning og brug af eksisterende boringer, samt udførsel af nye moniteringsboringer. DGU. Feb Vingstedcentret feb Miljøstyrelsen (1990): Vurdering af analyseprogrammet for udvalgte boringer i vandmiljøplanens grundvandsovervågning. - Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 11, s. Århus Amt: Grundvandsboringer. Teknisk rapport, Århus Amt, Miljøkontoret, Okt Thorling, Lærke & Sørensen, Else: Kvalitetssikring under indsamling og håndtering af data. ATV møde 16. april Grundvandsovervågning. Karlby, H og Sørensen, I. (redaktion), 1998: Vandforsyning. Teknisk Forlag. 1998

18 18

19 19 Prøvetagning Grundvandsprøver til kemisk analyse i delprogrammet for grundvandsovervågning og i delprogrammet for Landovervågning udtages hovedsageligt fra traditionelle grundvandsfiltre, det vil sige faste, nedborede perforerede rørsektioner, som tillader grundvand fra en veldefineret dybde at flyde ind i røret. Forpumpnings- og prøvetagningsproceduren er særdeles vigtig i forbindelse med udtagningen af veldefinerede grundvandsprøver. Samme procedure skal følges hver gang, og der laves derfor et stamkort på hver boring/filter, som bl.a. beskriver denne procedure, herunder hvor stort et vandvolumen, der skal fjernes før prøvetagning, samt stabile værdier for ph og ledningsevne. Forpumpningen har således til hensigt, at sikre at der udtages prøver, der er repræsentative for grundvandet i magasinet. Prøvetagningsproceduren vil kunne variere alt efter en lang række forskellige forhold, men har under alle omstændigheder til hensigt at bevare den endelige vandprøves repræsentativitet. Nogle forhold, som man skal være særlig opmærksom på, er risikoen for tab af gasformige komponenter og risikoen for iltning af vandprøver fra magasiner med reducerende forhold. I det følgende antages det, at boringer og filtre er renpumpede, d.v.s. har gennemgået en grundigt og langvarigt pumpeperiode som afslutning på selve boringsetableringen, således at den forstyrrelse af de kemiske ligevægte, som boringsetableringen måtte have forvoldt, er elimineret eller minimeret, Baggrunden og strategien for en forpumpning er beskrevet i Lossepladsprojektets U3- rapport og kun anbefalingerne er medtaget her nedenfor; minimer afsænkningen. minimer den forpumpede vandmængde. mål ph og ledningsevne under forpumpningen og begynd først prøvetagningen, når værdierne er stabiliseret. fjern mindst muligt vand fra boringen. I overvågningsboringer med korte filtre vil en forpumpning på 5-10 gange boringens volumen være typisk,, mens lange filtre kan nødvendiggøre længere forpumpning. Pumpeindtagets placering og pumpearrangementet har ligeledes indflydelse på forpumpningens længde. meget lavtydende boringer tømmes 1-2 gange, og vandprøven udtages, når der igen er tilstrækkeligt vand. Ud over at minimere afsænkningen bør man også undgå at udsætte grundvandsmagasinet for trykchok, idet en pludselig/kraftig oppumpning kan medføre, at ler og silt bringes i suspension og følger med grundvandsstrømmen. I boringer med almindelige dykpumper kan denne chokpåvirkning ikke undgås, men ved frekvensregulering af de nye MP-1 pumper kan man sikre sig, at det ikke sker, idet man

20 20 først når grundvandet er sat i bevægelse, hæver styrefrekvensen til det niveau, der vil give den maximale ydelse. Disse problemer er udtalte i højtydende boringer/filtre, hvor renpumpning og forpumpning ikke er foretaget i et omfang, der har fjernet let mobiliserbare dele af formationen. Mange overvågningsboringer/filtre er særdeles lavtydende, og det kan være nødvendigt med længere varende forpumpning, blot for at fjerne det vand, der står i filteret. Der bør dog mindst fjernes 3-10 gange boringens/filterets volumen i et så tilpas roligt tempo, at det undgås at tømme boringen og blotlægge filteret. Problemer kan også forekomme ved monterjuspumper, idet der ved trykaflastning når montejuspumpen skal fyldes igen mellem pumpeslagene, kan rives formationsmateriale eller belægninger ad fx okker eller organisk materiale løs, når dette sker pludseligt. Dette kan løses teknisk set, ved at lade trykaflastningen ske langsomt gennem en drøvleventil. For at sikre ensartede prøvetagningsbetingelser fra gang til gang måles ph og ledningsevne under fastlæggelse af forpumpningens omfang. Dette kan gøres ved at lede en del af den oppumpede vandmængde igennem en større eller mindre gennemstrømningsbeholder, der er forsynet med passende analyseudstyr, og først når de målte parametre er stabile, er forpumpningen tilstrækkelig og den endelige prøve kan udtages. Problemerne med stillestående vand over pumpen (annulusvand) i boringer med fastinstallerede MP-1 pumper kan løses ved, at man, når det under forpumpningen er konstateret, at ph- og ledningsevnemålingerne er stabile, sænker pumpeydelsen til et passende niveau. Dette medfører en stigning af vandspejlet i filteret og fjerner det stagnerende vand (annulusvand) fra pumpens indtag. Forpumpning Med hensyn til forpumpningens længde kan henvises til rapport fra Lossepladsprojektet, U3: Grundvandsprøvetagning og feltmåling, april 1989 og Noter fra Horsens Teknikum: Praktisk grundvandsprøvetagning, Kursus nr. 215, udgivet hvert år siden De særlige problemer, der knytter sig til lavtydende filtre, er beskrevet i Teknisk rapport, Århus Amt, Miljøkontoret: Grundvandsboringer, oktober Under alle omstændigheder bør erfaringerne omkring den nødvendige tid til forpumpning og de aktuelle værdier for ledningsevne, ph og ilt for det enkelte filter noteres og anvendes til sammenligning ved næste prøvetagning. Af hensyn til sammenligneligheden skal det sikre, at programmet gennemføres så homogent og ensartet som muligt. Det bør derfor sikres at der ved forpumpningen opnås en stabil grundvandssammensætning. I LOOP, hvor grundvandstilstrømningen til filtrene kan være meget langsom især i ler-oplandene, vil den mulige fortømning af det enkelte Montejusfilter baseret på erfaringen variere fra 3 gange umiddelbart før prøvetagningen til 1 gang 2 dage før selve prøvetagningen.

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen

Teknisk anvisning for. Grundvandsovervågningen Teknisk anvisning for Grundvandsovervågningen Version 4 af 17. august 2004 2 3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING... 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING... 7 Vandmiljøplanens Grundvandsovervågning... 7 Tilsyn

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk. Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max.

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max. Udtagningsadresse: Raffinaderivej 2 Prøveudtagning: kl. 11:50 Analyseperiode: - 14.03.2013 AR-13-CA-00053773-01 EUDKVE-00053773 05377301 Enhed Kravværdier Prøve ID: 001999-30 Min. Max. Prøvens farve Farveløs

Læs mere

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager : Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

Organiske mikroforureninger

Organiske mikroforureninger Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE * Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget

Læs mere

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø. Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018

Læs mere

Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark

Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark K. Skogs-o. Lantbr.akad. Tidskr. 40:8, 200 Övervakning av bekämpningsmedel i grundvatten i Danmark WALTER BRÜSCH Seniorrådgiver GITTE FELDING Seniorrådgiver Geokemisk afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 83 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat undersøgelse drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger vedrørende

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato:

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato: 6000 Kolding Sidenr.: 1 af 5 Udvidet kontrol, type U Organiske mikroforuren. type O Coliforme bakterier 37 C

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning

Kvalitet af regnafstrømning Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist Vandtestcenter November 2014 Lokal afledning af regnafstrømning - Forbedre vandbalancen - Skabe attraktive bymiljøer Sikre at vandets kvalitet er i orden Sted

Læs mere

Kundenr.: Rosenlunden 3 Ordrenr.: Søndersø Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Boringskontrol + Org.

Kundenr.: Rosenlunden 3 Ordrenr.: Søndersø Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Boringskontrol + Org. Sidenr.: 1 af 5 Calcium (Ca) 130 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Magnesium (Mg) 12 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Kalium (K) 5.7 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Natrium (Na) 16 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Jern (Fe) 0.096 mg/l ISO17294m-ICPMS

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

ANALYSERAPPORT. COWI A/S Registernr.: Afdelingsnr.: 1341 Kundenr.: Odensevej 95 Ordrenr.: Odense S. Prøvenr.

ANALYSERAPPORT. COWI A/S Registernr.: Afdelingsnr.: 1341 Kundenr.: Odensevej 95 Ordrenr.: Odense S. Prøvenr. Sidenr.: 1 af 3 Chlorid 100 mg/l 0.50 SM 17 udg. 4500 5 Sulfat 57 mg/l 0.50 SM 17 udg. 4500 2 NVOC 42 mg/l 0.1 SM 17 5310C 10 Methan 43 mg/l 0.005 GC/FID 19 Cyanid, total

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.:

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.: Ladelundvej 8 AR-1-CA-00366821-01 0.11.201 Prøveudtagning: 0.11.201 kl. 09:40 Analyseperiode: 0.11.201-19.11.201 ph 7.6 ph 7 8. DS 287 Inddampningsrest 390 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne)

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

TEKNISK ANVISNING. oktober 2012. Prøvetagning af grundvand

TEKNISK ANVISNING. oktober 2012. Prøvetagning af grundvand TEKNISK ANVISNING Prøvetagning af grundvand oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 1 Titel: Prøvetagning af grundvand Dokumenttype:

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Læs mere

ANALYSERAPPORT

ANALYSERAPPORT Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=496] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. Rønnevej 18 33 Give DÄNEMARK DOC-1-859999-DA-P1 ANALYSERAPPORT 1518-496

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december 2013 Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Krav vedrørende plast Parameter 1) Analysemetode Testkrav Bemærkninger

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: Analyserapport Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Kirsebærvej 10,Hørby Begrænset kontrol + sporstofkontrol 4300 Holbæk Prøver modtaget: 05052015 Analyse

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 4 2001. Vejledning om indberetning af drikkevandsdata

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 4 2001. Vejledning om indberetning af drikkevandsdata Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 4 2001 Vejledning om indberetning af drikkevandsdata Indhold 1 INDLEDNING 5 2 VANDFORSYNINGENS STRUKTUR 7 3 INDBERETNING AF VANDANALYSER 11 3.1 BAGGRUND 11 3.2 NAVNGIVNING

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Revisionshistorie - metodedatablade

Revisionshistorie - metodedatablade Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring

Læs mere

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning.

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning. LEGO Højmarksvej 7 7190 Billund Tilladelse til etablering af 2 prøveboringer, midlertidig vandindvinding til prøvepumpning samt midlertidig udledning af oppumpet grundvand på matr. nr. 5cl Billund By,

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Drikkevand. Manual for prøvetagning. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser

Drikkevand. Manual for prøvetagning. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Drikkevand Manual for prøvetagning Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Drikkevand. Manual for prøvetagning Resume: Emneord: Drikkevand, prøvetagning, ledningsnet

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2007 Stabilitet af næringssalte, alkalinitet

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer *UXQGYDQGVRYHUYnJQLQJ Ved udgangen af var der i alt 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning til analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden til og med er ca. 5 % af

Læs mere

GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ

GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ VANDMILJØOVERVÅGNING GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ Maj 2005 Udgiver: Bornholms Regionskommune Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge Tlf.nr: 56 92 00 00 Fax : 56 92 58 16 Udgivelsesdato-

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Tilbudspris Analyseprogram NPO

Tilbudspris Analyseprogram NPO Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840

Læs mere