En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i SpeechDat 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i SpeechDat 2"

Transkript

1 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i SpeechDat 2 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech Aalborg Universitet E-post: Abstract In our BA dissertation, we dealt with the question whether regional pronunciation variations of the phoneme [ A: ] 1 could be detected by means of an F analysis in the Danish version of the speech data base SpeechDat 2. We chose to analyse limited segments of SpeechDat 2 which were selected under consideration of gender, age and region. F analysis was run on the segments and we additionally examined the results using various statistic implements. Our investigation displayed patterns in the pronunciation which however were so vague that they could merely be described as tendencies. Upon this conclusion we proposed certain methodical adjustments as well as elaboration on the speech data base SpeechDat 2. Indledning Nærværende artikel er et sammendrag af vores bachelorprojekt, der dannede baggrund for vores oplæg til DALF s årsmøde Formålet med vores projekt var ved hjælp af en F -analyse at fastslå, hvorvidt det var muligt at efterspore tendenser i udtalen af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i taledatabasen SpeechDat 2. At projektet lod sig gennemføre, kan i høj grad tilskrives den store imødekommenhed Center for Personkommunikation udviste over for vores ide. Center for Personkommunikation stillede således undersøgel- 81

2 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech sesmaterialet SpeechDat 2 til vores fulde disposition og var desuden behjælpelig med implementeringen af de tekniske dele af analysen. 1. Materiale 1.1. SpeechDat 2 Taledatabasen SpeechDat 2 er blevet til på et initiativ fra EU og skal anvendes til at udvikle stemmestyrede servicefunktioner over det faste telefonnet. Den danske version af SpeechDat 2 er den største taledatabase af sin art, da dens korpus er indtalt af 4000 talere der hver har bidraget med 43 ytringer. Registreringen af materialet foregik ved, at talerne ringede ind og oplæste ytringerne fra et fortrykt ark. Der forekom dog også spontane ytringer, da talerne f.eks. skulle oplyse deres geografiske placering. Bidragene blev elektronisk registreret og efterfølgende kontrolleret for at sikre en ensartet kvalitet i hele databasen. Under opbyggelsen af SpeechDat 2 har en række strenge kriterier været medvirkende til at sikre, at databasen fik nøjagtig det udseende og indhold, man ønskede. Det var således krav om ligelig kønsfordeling, ligesom antallet af medvirkende talere var i proportionelt forhold til befolkningstallet i de regioner, man ud fra dialektale hensyn havde inddelt landet i. 2 Metode 2.1. Begrundelse for [A:] Når vi valgte kun at beskæftige os med et enkelt fonem, skyldtes det, at vi dels var nødt til at forholde os til grænserne for omfanget af et bachelorprojekt, dels at vi med det fonem, vi havde valgt at undersøge kunne have god grund til at tro, at det kunne reflektere eventuelle udtaleforskelle. 1 In this paper,43 we make use of the Danish phonetic alphabet Sampa. 82

3 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Valget af [A:] var motiveret af den fluktuerende udtale a-lydene traditionelt har haft på dansk. Otto Jespersen var en af det første til at påpege en tendens til at den korte a-lyd blev fremskudt. Frem mod århundredskiftet blev denne fremskydning mere og mere udbredt for sluttelig at blive den dominerende udtale. Der var dog flere undtagelser hvor den lange a-lyd anvendtes foran alveolærlyde og nul for eksempel i ord som datter og alter. Den typiske lange realisation af bogstavet a var i begyndelsen af det nittende århundrede den tilbagetrukne og åbne a-lyd. Denne realisation var dominerende indtil 1875, hvorefter tendensen blev, at lyden blev fremskudt og lukket. Imidlertid skete der også en modsatrettet udvikling, idet det tilbagetrukne og åbne [a:] hvor det efterfølges af et [R] smeltede sammen med dette og blev til [A:]. Resultatet af dette kan i dag spores i far, skare og spar. Da den sproglige udvikling naturligvis sker i forskellige tempi og varierer fra landsdel til landsdel, var det vores antagelse at man ved en F -analyse måtte kunne klarlægge eventuelle mønstre i variationen af udtalen af [A:]. (Brink, Lars, et.al., 1974) 2.2. Udvælgelse af undersøgelsesgrupper Det første udvælgelseskriterium, vi blev stillet over for, var, om undersøgelsen skulle omfatte begge køn. Imidlertid valgte vi at koncentrere os om mandestemmerne, da den tekniske analyse viste, at disse ud fra en akustisk vurdering viste sig at være mere velegnede end kvindestemmerne. Da de mandlige deltagere aldersmæssigt spredte sig fra børn til oldinge var vi nødsaget til endvidere at afgøre, hvorvidt vi ønskede at inddrage hele aldersspændet i vores undersøgelser. Vi endte med at lægge os fast på tre aldersgrupper, der byggede på den inddeling, der var foretaget i databasen. De tre grupper bestod af årige, årige og årige. Årsagen til, at vi satte den aldersmæssige grænse ved 16 år, var at personer under 16 endnu ikke har fuldt 83

4 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech udviklede taleorganer, hvorfor den lydlige kvalitet kan være svingende. Endvidere satte vi den øvre grænse ved 60 år, da ældres taleorganer ændres hvorfor den lydlige kvalitet igen kan være varierende. Det sidste kriterium, vi opstillede, var af geografisk og dermed dialektal karakter. I SpeechDat 2 er landet inddelt i elleve regioner, men af hensyn til det maksimale omfang af opgaven kunne en undersøgelse af alle disse ikke udføres. Vi begrænsede analysen til at omfatte tre af de regioner, der var afstukket i databasen. Det blev regionerne Nordjylland, Nordfyn og Nordsjælland, vi sluttelig lagde os fast på. At valget faldt på disse tre regioner skyldtes, at de indbyrdes fremstod så dialektalt forskellige, at de virkede velvalgte for at kunne besvare vores problemformulering. Da den ovenstående selektering var foretaget, nåede vi frem til et undersøgelsesmateriale med en sammensætning som vist i nedenstående skema. Nordfyn Nordjylland Nordsjælland Mænd Mænd Mænd år år år I alt F -analysen Et uundværligt redskab til at gennemføre vores undersøgelser har været analysemetoden F. Med F -analysen har det været muligt at udregne formantværdierne og efterfølgende indsætte dem i et koordinatsystem. Vi har valgt at indsætte F1-værdien på den ene akse og et gennemsnit af F2 og F3-værdierne på den anden akse og på den måde få mulighed for at sammenligne to taleres udtale af et fonem. Til analysen er programmellet Waves+ Product release 5,3, Entropic Inc. blevet anvendt. 84

5 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper 2.4. Kontrol af analysematerialet Inden de udvalgte fonemer blev omsat til F -plot, blev de kontrolleret auditivt såvel som visuelt. Kontrollen foregik ved, at vi gennemlyttede de sætninger, der senere skulle analyseres for at sikre, at lydsiden stemte overens med transskriptionen. Samtidig kunne vi frasortere sætninger med diegetisk støj eller andre elementer, der kunne virke forstyrrende på analysen. Vi kontrollerede endvidere visuelt, at der ikke var sammenfald i formantkurverne, som blev estimeret for hvert enkelt fonem. Forekom der sammenfald, betød det, at programmellet havde fejlestimeret formantværdierne, og den pågældende analyse blev kasseret. 3 Resultaterne af den teknisk analyse 3.1. F -plottene De fremanalyserede F -plot blev placeret i tre separate koordinatsystemer for at få et samlet billede af et eventuelt mønster i hver aldersgruppe. Herunder ses således det koordinatsystem, der viser F -plottene for gruppe et, altså de 16 til 30-årige. De bogstaver der markerer plottene refererer til de udvalgte regioner. Bogstavet j betyder Nordjylland, f Nordfyn og z Nordsjælland. Som det fremgår af nedenstående koordinatsystem ligger plottene temmelig spredt. Plottene for F1 ligger således fra Hz mens de for F2 ligger fra Hz. Vi har dog afgrænset et kerneområde, der for F1 cirka ligger mellem 525 og 700 Hz og for F2 mellem 1700 og 2000 Hz. Af pladshensyn har vi ikke her valgt at medtage de to resterende koordinatsystemer for gruppe to og tre, men vil naturligvis angive spredning såvel som kerneområder. For gruppe to, der bestod af 31 til 45-årige, fordelte plottene sig fra 250 til 900 Hz på F1-aksen og fra 1100 til 2200 Hz på F2 -aksen. Kerneområdet for gruppe 85

6 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech to blev fra cirka 500 til 700 Hz på F1-aksen og fra cirka 1700 til 2000 Hz på F2 -aksen. I gruppe tre, der udgjordes af de 46 til 60årige, var plottene fordelt mellem 275 og 900 Hz på F1-aksen og 950 og 2300 Hz på F2 -aksen. Kerneområdet var mellem cirka 600 og 800 Hz på F1-aksen og 1700 og 1900 Hz på F2 -aksen. Når man sammenligner de tre gruppers kerneområderne, ses et vist sammenfald, hvilket dog tydeligst gør sig gældende for gruppe et og to. Ved at behandle de værdier, F -plottene byggede på, efter en række statistiske metoder var det dog muligt at sammenligne værdierne på en mere tydelig og præcis måde, hvilket kan ses i det følgende Middelværdier, standardafvigelser og T-tests Middelværdien er udregnet ved at addere værdierne for samtlige forekomster på hver akse og dividere dem med antallet af forekomster. Herved har det været muligt at se tendenser i realisationerne i grupperne, men denne vurdering bør dog ikke fortages uden slutteligt at sammenholde middelværdierne med standardafvigelserne. Standardafvigelsen er et udtryk for hvor stor spredningen er mellem de værdier, som middelværdien er udregnet på baggrund af. Dermed får man et udtryk for pålideligheden af det billede, middelværdien giver af realisationerne. Den sidste metode, vi har benyttet os af for at vurdere resultaterne af F analysen, er en T-test; en beregning af sandsynligheden for sammenfald af formantværdierne i to grupper, hvorfor man også kan vurdere sandsynligheden for sammenfald i realisationen af [A:] i de forskellige regioner. På de næste sider ses to tredimensionale søjlediagrammer, der viser middelværdierne for henholdsvis F1 og F2 på tværs af regionerne og aldersgrupperne. Skemaerne, der findes under søjlediagrammerne, indeholder standardafvigelserne for F1 og F2 i de tre regioner og aldersgrupper. 86

7 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper F1 660,0 650,0 640,0 630,0 620,0 610,0 600,0 590,0 580,0 570,0 Standardafvigelse NJ Region F1 for vokalen 'A:' NZ F1 NJ NZ NF G1 122,6 109,3 117,6 G2 121,1 129,8 90,5 G3 127,7 121,6 92,2 NF G1 G2 G3 G1 G2 G3 Gruppe 87

8 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech F2' for vokalen 'A:' 1900,0 1880,0 1860,0 G1 G2 G3 1840,0 F2' 1820,0 1800,0 1780,0 1760,0 1740,0 NJ Region NZ NF G3 G2 Gruppe G1 Standardafvigelser F2 NJ NZ NF G1 119,2 150,4 148,3 G2 134,5 140,5 96,7 G3 181,8 129,3 110,1 T-test F1 F2 G1 Z F 29% 77% J F 94% 18% J Z 17% 20% G2 Z F 67% 34% J F 21% 71% J Z 8% 56% G3 Z F 35% 81% J F 82% 73% J Z 38% 78% 88

9 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Ved at betragte diagrammerne med F -plottene for alle tre aldersgrupper var det muligt at bestemme kerneområderne omtrentligt. Søjlediagrammerne over middelværdierne viser separat visse tendenser, selv om det er svært at påpege nogen tydelig relation mellem F1- og F2 -middelværdierne. Inden for F1-middelværdierne var der tre tendenser. Den tydeligste tendens var, at de nordsjællandske middelværdier var lavest i samtlige aldersgrupper. Endvidere havde Nordjylland generelt høje middelværdier. Denne tendens blev dog forstyrret af Nordfyns gruppe 3, der havde den højeste middelværdi i F1. Desuden lå middelværdierne for gruppe 3 generelt højere end de øvrige. Et billede, der kun blev ødelagt af Nordjyllands gruppe 2, hvis middelværdi lå få Hz over samme regions gruppe 3. Standardafvigelserne for F1-værdierne er generelt høje, især de nordjyske samt Nordsjællands gruppe to og tre. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de nævnte gruppers F1 generelt er lave på trods af den lave middelværdi. Omvendt er standardafvigelserne for Nordfyn gruppe 2 og 3 forholdsvis lave, hvilket betyder, at middelværdierne giver et relativt pålideligt billede af realisationerne. For F2 kan der ligeledes påvises visse tendenser inden for materialet. Middelværdierne for gruppe 1 lå markant højere end de øvrige F2 -middelværdier, og der var endvidere tendens til, at middelværdierne for gruppe 2 og 3 ikke afveg ret meget fra hinanden. Standardafvigelserne for F2 var generelt højere end standardafvigelserne for F1. På trods af dette forhold bør man anse tendenserne i F2 for at være mere pålidelige end tendenserne for F1, da standardafvigelsen også bør ses i forhold til den numeriske værdi den refererer til. Ved at sammenligne standardafvigelserne for F1 og F2 var det muligt at påpege en klar tendens i materialet. Nordfyns gruppe 2 og 3 udmærkede sig i denne sammenhæng ved at have de laveste standardafvigelser overhovedet i både F1 og F2. Derfor må disse to grupper betragtes som de relativt mest ensartede med hensyn til realisationen af [A:]. 89

10 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech I T-testene fik vi et billede af sandsynligheden for sammenfald i realisationerne. Det er dog svært at se et gennemgående mønster i sandsynligheden for sammenfald mellem regionerne, når man sammenholder alle tre aldersgrupper. Der kan alligevel spores enkelte tendenser i resultaterne. Imellem Nordjylland og Nordsjælland er der således generelt en lav sandsynlighed for sammenfald i alle tre grupper. Det skal dog bemærkes at sandsynligheden for sammenfald er relativt høj i F2 mellem Nordsjælland og Nordjylland i gruppe 3. Dette ligger i forlængelse af en anden tendens i T-testene, nemlig at sandsynligheden for sammenfald er jævnt stigende fra gruppe 1 til gruppe 3. Man må på baggrund af den tekniske analyse konkludere, at de forskellige behandlinger af data og sammenligningerne, der er blevet foretaget på baggrund af disse, har gjort det muligt at påvise en række tendenser i materialet. Disse tendenser skal dog tages med forbehold, ligesom man må konstatere, at det ikke var muligt at se tydelige endsige entydige regionale eller aldersbestemte mønstre i materialet. 4. Mulige fejlkilder Vi har i analysen konstateret visse tendenser, men disse, såvel som analysematerialet som sådan, bør dog vurderes ud fra visse forhold, der har kunnet tænkes at påvirke deres udseende. Som tidligere nævnt har vi i udgangspunktet forsøgt at eliminere eller mindske de faktorer, som materialet har kunnet være under indflydelse af. Når resultatet alligevel blev så disparat som det er fremgået af analysen, bør man overveje, hvilke andre faktorer der har kunnet tænkes at have indvirket på resultatet. Det ville umiddelbart være nærliggende at antage, at en del af spredningen kan tillægges fejl i analyseprogrammellet. Gennem prøveanalyser af materialet har det dog vist sig at alvorlige fejl i søgealgoritmen tydeligt ses i F -diagrammet. 90

11 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Endvidere var det muligt at konstatere et vist fællestræk i grupperingen af plot for alle tre grupper samt at bestemme kerneområder for disse der desuden ligger i relativ nærhed af det estimat for [A:], som blandt andre Grønnum og Thorsen angiver. En faktor i materialet, som ligeledes kan have været udslagsgivende for formantværdierne, er stød. Der er i transskriptionen af de i SpeechDat 2 optagne sætninger ikke taget højde for stød. Denne mangel blev først klar, efter analysen var foretaget, hvorfor det ikke var muligt efterfølgende at kompensere for dette. Det har derfor heller ikke været muligt at vurdere, hvor stor indvirkning dette forhold har haft på analyseresultaterne. Derudover kan resultatet være blevet forstyrret af det forhold, at de medvirkende talere selv har skullet indplacere sig i forhold til deres egen vurdering af deres udtales regionale tilhørsforhold. Man kunne dermed forestille sig, at en del af talerne hverken har haft det fornødne kendskab til sine egne eller regionernes dialektale karakteristika. Et andet forhold ved indsamling af data til SpeechDat 2, som må forventes at have præget udtalen, er, at hovedparten af de ord og sætninger som personerne har indtalt, var fortrykte på det ark, de fik tilsendt. Visse talere har derfor utvivlsomt forsøgt at tillempe en udtale, som tydeligvis ikke har været dem naturlig, men svarede til en opfattelse af rigsdansk. En anden årsag til, at regionernes [A:]-realisationer fremtræder så uensartede, kunne være, at der i SpeechDat 2 ikke er taget forbehold for sociolektale variationer. Man kunne med andre ord forestille sig, at der i materialet findes realisationsmønstre for sociale grupper inden for eller på tværs af områderne, som kunne få regionen til at fremstå endnu mere uhomogen. Desuden må man formode, der inden for de respektive regioner kan findes dialektale realisationsvariationer, som ligeledes vil forstyrre det samlede billede for udtale. Dette kunne pege i ret- 91

12 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech ning af, at regionerne måske ikke i alle henseender var hensigtsmæssigt afgrænsede. 5. Konklusion Vi har ved hjælp af den foregående analyse været i stand til at påvise visse tendenser i materialet. Når man betragter de udledte tendenser samlet, kan de i visse tilfælde underbygges af hinanden og i andre tilfælde forringes. I F1- middelværdierne påpegede vi tendenser til, at de nordsjællandske værdier lå lavere og de nordjyske generelt højere. Dette underbygges til dels af T-testene, der viser, at der netop mellem Nordjylland og Nordsjælland er en lav sandsynlighed for sammenfald i realisationerne. Man kunne derved umiddelbart forledes til at antage, at der mellem disse to regioner var et tydeligt mønster i realisationerne inden for disse. Ved at sammenholde resultatet med standardafvigelserne viser det sig, at den regionale forskel ikke kan siges at bygge på en klart regional realisationsforskel. Indenfor F2 -middelværdierne påviste vi en aldersmæssig tendens i materialet. Gruppe 1 lå højest og gruppe 2 og 3 tæt på hinanden. Dette kunne umiddelbart tyde på, at man kunne efterspore aldersbestemte fællestræk i realisationen af [A:] for F2. Denne antagelse kunne til en vis grad underbygges af T-testene, idet vi i disse påviste en tendens til at sandsynligheden for sammenfald var stigende i forhold til gruppens aldersniveau. Man kunne gå så langt som til at fremsætte en hypotese om, at når gruppe 1 har de højeste F2 -middelværdier, kunne det være et tegn på en aldersbestemt udvikling og ændring af realisationen af [A:] i F2, hvilket igen kunne underbygges af at de øvrige to gruppers middelværdier lå så tæt. Tendensen til en sådan udvikling må dog alene på baggrund af standardafvigelserne betegnes som, om ikke fejlagtig, så i hvert fald yderst vag. 92

13 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Den eneste tendens i analysen der peger i retning af en vis grad af regional ensartethed i realisationen af [A:] er at Nordfyns gruppe 2 og 3 har de laveste standardafvigelser i både F1 og F2. Denne tendens må dog igen sammenholdes med det faktum, at standardafvigelserne generelt er høje, hvorfor det i det hele taget er vanskeligt at tale om regional homogenitet i realisationen, når man ser på standardafvigelserne. Ved at gennemføre analysen har vi dog kunnet besvare vores problemformulering, da det har været muligt at påvise regionale og aldersbestemte tendenser i materialet. Resultaterne er dog som nævnt præget af en vis usikkerhed, hvorfor det ikke er muligt at konkludere, at der tegner sig et overbevisende billede af regionale eller aldersmæssige mønstre i realisationen af fonemet [A:]. Det ville dog være rimeligt at antage, at det havde været muligt at få et andet og måske tydeligere analyseresultat, hvis der havde været taget højde for de eventuelle fejlkilder og mangler, der er blevet anført ovenfor. 6. Litteratur Brink, Lars, et al Udtaleforskelle i Danmark.København:Gjellerup Grønnum, Nina, Oluf Thorsen Fonetik for sprogstuderende. København:Københavns Universitet, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab. Lindberg, Børge SpeechDat Danish FDB 4000 Speaker Database for Fixed Telephone Network. EU-Project SpeechDat, LE2-4001, Version

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Modelkontrol i Faktor Modeller

Modelkontrol i Faktor Modeller Modelkontrol i Faktor Modeller Julie Lyng Forman Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for Biokemikere 2003 For at konklusionerne på en ensidet, flersidet eller hierarkisk

Læs mere

Statistisk analyse af bestandsdødeligheden og deraf følgende realisationsrisiko

Statistisk analyse af bestandsdødeligheden og deraf følgende realisationsrisiko Til alle firmapensionskasser 28. juni 2011 J.nr. 6639-0006 Statistisk analyse af bestandsdødeligheden og deraf følgende realisationsrisiko Finanstilsynet skrev d. 9. december 2010 til samtlige firmapensionskasser,

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Afsnit E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse

Afsnit E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse Afsnit 8.3 - E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse Først skal normalfordelingen lige defineres i Maple, så vi kan benytte den i vores udregninger. Dette gøres

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

i modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start.

i modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start. SÅDAN KOMMER DU I GANG - en introduktion til KL s model for benchmarking på ungdomsuddannelsesområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel på ungdomsuddannelsesområdet.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Sagsnr.: T210070 Side 1 af 14 16. november 2015 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere