En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i SpeechDat 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i SpeechDat 2"

Transkript

1 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i SpeechDat 2 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech Aalborg Universitet E-post: Abstract In our BA dissertation, we dealt with the question whether regional pronunciation variations of the phoneme [ A: ] 1 could be detected by means of an F analysis in the Danish version of the speech data base SpeechDat 2. We chose to analyse limited segments of SpeechDat 2 which were selected under consideration of gender, age and region. F analysis was run on the segments and we additionally examined the results using various statistic implements. Our investigation displayed patterns in the pronunciation which however were so vague that they could merely be described as tendencies. Upon this conclusion we proposed certain methodical adjustments as well as elaboration on the speech data base SpeechDat 2. Indledning Nærværende artikel er et sammendrag af vores bachelorprojekt, der dannede baggrund for vores oplæg til DALF s årsmøde Formålet med vores projekt var ved hjælp af en F -analyse at fastslå, hvorvidt det var muligt at efterspore tendenser i udtalen af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper i taledatabasen SpeechDat 2. At projektet lod sig gennemføre, kan i høj grad tilskrives den store imødekommenhed Center for Personkommunikation udviste over for vores ide. Center for Personkommunikation stillede således undersøgel- 81

2 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech sesmaterialet SpeechDat 2 til vores fulde disposition og var desuden behjælpelig med implementeringen af de tekniske dele af analysen. 1. Materiale 1.1. SpeechDat 2 Taledatabasen SpeechDat 2 er blevet til på et initiativ fra EU og skal anvendes til at udvikle stemmestyrede servicefunktioner over det faste telefonnet. Den danske version af SpeechDat 2 er den største taledatabase af sin art, da dens korpus er indtalt af 4000 talere der hver har bidraget med 43 ytringer. Registreringen af materialet foregik ved, at talerne ringede ind og oplæste ytringerne fra et fortrykt ark. Der forekom dog også spontane ytringer, da talerne f.eks. skulle oplyse deres geografiske placering. Bidragene blev elektronisk registreret og efterfølgende kontrolleret for at sikre en ensartet kvalitet i hele databasen. Under opbyggelsen af SpeechDat 2 har en række strenge kriterier været medvirkende til at sikre, at databasen fik nøjagtig det udseende og indhold, man ønskede. Det var således krav om ligelig kønsfordeling, ligesom antallet af medvirkende talere var i proportionelt forhold til befolkningstallet i de regioner, man ud fra dialektale hensyn havde inddelt landet i. 2 Metode 2.1. Begrundelse for [A:] Når vi valgte kun at beskæftige os med et enkelt fonem, skyldtes det, at vi dels var nødt til at forholde os til grænserne for omfanget af et bachelorprojekt, dels at vi med det fonem, vi havde valgt at undersøge kunne have god grund til at tro, at det kunne reflektere eventuelle udtaleforskelle. 1 In this paper,43 we make use of the Danish phonetic alphabet Sampa. 82

3 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Valget af [A:] var motiveret af den fluktuerende udtale a-lydene traditionelt har haft på dansk. Otto Jespersen var en af det første til at påpege en tendens til at den korte a-lyd blev fremskudt. Frem mod århundredskiftet blev denne fremskydning mere og mere udbredt for sluttelig at blive den dominerende udtale. Der var dog flere undtagelser hvor den lange a-lyd anvendtes foran alveolærlyde og nul for eksempel i ord som datter og alter. Den typiske lange realisation af bogstavet a var i begyndelsen af det nittende århundrede den tilbagetrukne og åbne a-lyd. Denne realisation var dominerende indtil 1875, hvorefter tendensen blev, at lyden blev fremskudt og lukket. Imidlertid skete der også en modsatrettet udvikling, idet det tilbagetrukne og åbne [a:] hvor det efterfølges af et [R] smeltede sammen med dette og blev til [A:]. Resultatet af dette kan i dag spores i far, skare og spar. Da den sproglige udvikling naturligvis sker i forskellige tempi og varierer fra landsdel til landsdel, var det vores antagelse at man ved en F -analyse måtte kunne klarlægge eventuelle mønstre i variationen af udtalen af [A:]. (Brink, Lars, et.al., 1974) 2.2. Udvælgelse af undersøgelsesgrupper Det første udvælgelseskriterium, vi blev stillet over for, var, om undersøgelsen skulle omfatte begge køn. Imidlertid valgte vi at koncentrere os om mandestemmerne, da den tekniske analyse viste, at disse ud fra en akustisk vurdering viste sig at være mere velegnede end kvindestemmerne. Da de mandlige deltagere aldersmæssigt spredte sig fra børn til oldinge var vi nødsaget til endvidere at afgøre, hvorvidt vi ønskede at inddrage hele aldersspændet i vores undersøgelser. Vi endte med at lægge os fast på tre aldersgrupper, der byggede på den inddeling, der var foretaget i databasen. De tre grupper bestod af årige, årige og årige. Årsagen til, at vi satte den aldersmæssige grænse ved 16 år, var at personer under 16 endnu ikke har fuldt 83

4 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech udviklede taleorganer, hvorfor den lydlige kvalitet kan være svingende. Endvidere satte vi den øvre grænse ved 60 år, da ældres taleorganer ændres hvorfor den lydlige kvalitet igen kan være varierende. Det sidste kriterium, vi opstillede, var af geografisk og dermed dialektal karakter. I SpeechDat 2 er landet inddelt i elleve regioner, men af hensyn til det maksimale omfang af opgaven kunne en undersøgelse af alle disse ikke udføres. Vi begrænsede analysen til at omfatte tre af de regioner, der var afstukket i databasen. Det blev regionerne Nordjylland, Nordfyn og Nordsjælland, vi sluttelig lagde os fast på. At valget faldt på disse tre regioner skyldtes, at de indbyrdes fremstod så dialektalt forskellige, at de virkede velvalgte for at kunne besvare vores problemformulering. Da den ovenstående selektering var foretaget, nåede vi frem til et undersøgelsesmateriale med en sammensætning som vist i nedenstående skema. Nordfyn Nordjylland Nordsjælland Mænd Mænd Mænd år år år I alt F -analysen Et uundværligt redskab til at gennemføre vores undersøgelser har været analysemetoden F. Med F -analysen har det været muligt at udregne formantværdierne og efterfølgende indsætte dem i et koordinatsystem. Vi har valgt at indsætte F1-værdien på den ene akse og et gennemsnit af F2 og F3-værdierne på den anden akse og på den måde få mulighed for at sammenligne to taleres udtale af et fonem. Til analysen er programmellet Waves+ Product release 5,3, Entropic Inc. blevet anvendt. 84

5 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper 2.4. Kontrol af analysematerialet Inden de udvalgte fonemer blev omsat til F -plot, blev de kontrolleret auditivt såvel som visuelt. Kontrollen foregik ved, at vi gennemlyttede de sætninger, der senere skulle analyseres for at sikre, at lydsiden stemte overens med transskriptionen. Samtidig kunne vi frasortere sætninger med diegetisk støj eller andre elementer, der kunne virke forstyrrende på analysen. Vi kontrollerede endvidere visuelt, at der ikke var sammenfald i formantkurverne, som blev estimeret for hvert enkelt fonem. Forekom der sammenfald, betød det, at programmellet havde fejlestimeret formantværdierne, og den pågældende analyse blev kasseret. 3 Resultaterne af den teknisk analyse 3.1. F -plottene De fremanalyserede F -plot blev placeret i tre separate koordinatsystemer for at få et samlet billede af et eventuelt mønster i hver aldersgruppe. Herunder ses således det koordinatsystem, der viser F -plottene for gruppe et, altså de 16 til 30-årige. De bogstaver der markerer plottene refererer til de udvalgte regioner. Bogstavet j betyder Nordjylland, f Nordfyn og z Nordsjælland. Som det fremgår af nedenstående koordinatsystem ligger plottene temmelig spredt. Plottene for F1 ligger således fra Hz mens de for F2 ligger fra Hz. Vi har dog afgrænset et kerneområde, der for F1 cirka ligger mellem 525 og 700 Hz og for F2 mellem 1700 og 2000 Hz. Af pladshensyn har vi ikke her valgt at medtage de to resterende koordinatsystemer for gruppe to og tre, men vil naturligvis angive spredning såvel som kerneområder. For gruppe to, der bestod af 31 til 45-årige, fordelte plottene sig fra 250 til 900 Hz på F1-aksen og fra 1100 til 2200 Hz på F2 -aksen. Kerneområdet for gruppe 85

6 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech to blev fra cirka 500 til 700 Hz på F1-aksen og fra cirka 1700 til 2000 Hz på F2 -aksen. I gruppe tre, der udgjordes af de 46 til 60årige, var plottene fordelt mellem 275 og 900 Hz på F1-aksen og 950 og 2300 Hz på F2 -aksen. Kerneområdet var mellem cirka 600 og 800 Hz på F1-aksen og 1700 og 1900 Hz på F2 -aksen. Når man sammenligner de tre gruppers kerneområderne, ses et vist sammenfald, hvilket dog tydeligst gør sig gældende for gruppe et og to. Ved at behandle de værdier, F -plottene byggede på, efter en række statistiske metoder var det dog muligt at sammenligne værdierne på en mere tydelig og præcis måde, hvilket kan ses i det følgende Middelværdier, standardafvigelser og T-tests Middelværdien er udregnet ved at addere værdierne for samtlige forekomster på hver akse og dividere dem med antallet af forekomster. Herved har det været muligt at se tendenser i realisationerne i grupperne, men denne vurdering bør dog ikke fortages uden slutteligt at sammenholde middelværdierne med standardafvigelserne. Standardafvigelsen er et udtryk for hvor stor spredningen er mellem de værdier, som middelværdien er udregnet på baggrund af. Dermed får man et udtryk for pålideligheden af det billede, middelværdien giver af realisationerne. Den sidste metode, vi har benyttet os af for at vurdere resultaterne af F analysen, er en T-test; en beregning af sandsynligheden for sammenfald af formantværdierne i to grupper, hvorfor man også kan vurdere sandsynligheden for sammenfald i realisationen af [A:] i de forskellige regioner. På de næste sider ses to tredimensionale søjlediagrammer, der viser middelværdierne for henholdsvis F1 og F2 på tværs af regionerne og aldersgrupperne. Skemaerne, der findes under søjlediagrammerne, indeholder standardafvigelserne for F1 og F2 i de tre regioner og aldersgrupper. 86

7 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper F1 660,0 650,0 640,0 630,0 620,0 610,0 600,0 590,0 580,0 570,0 Standardafvigelse NJ Region F1 for vokalen 'A:' NZ F1 NJ NZ NF G1 122,6 109,3 117,6 G2 121,1 129,8 90,5 G3 127,7 121,6 92,2 NF G1 G2 G3 G1 G2 G3 Gruppe 87

8 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech F2' for vokalen 'A:' 1900,0 1880,0 1860,0 G1 G2 G3 1840,0 F2' 1820,0 1800,0 1780,0 1760,0 1740,0 NJ Region NZ NF G3 G2 Gruppe G1 Standardafvigelser F2 NJ NZ NF G1 119,2 150,4 148,3 G2 134,5 140,5 96,7 G3 181,8 129,3 110,1 T-test F1 F2 G1 Z F 29% 77% J F 94% 18% J Z 17% 20% G2 Z F 67% 34% J F 21% 71% J Z 8% 56% G3 Z F 35% 81% J F 82% 73% J Z 38% 78% 88

9 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Ved at betragte diagrammerne med F -plottene for alle tre aldersgrupper var det muligt at bestemme kerneområderne omtrentligt. Søjlediagrammerne over middelværdierne viser separat visse tendenser, selv om det er svært at påpege nogen tydelig relation mellem F1- og F2 -middelværdierne. Inden for F1-middelværdierne var der tre tendenser. Den tydeligste tendens var, at de nordsjællandske middelværdier var lavest i samtlige aldersgrupper. Endvidere havde Nordjylland generelt høje middelværdier. Denne tendens blev dog forstyrret af Nordfyns gruppe 3, der havde den højeste middelværdi i F1. Desuden lå middelværdierne for gruppe 3 generelt højere end de øvrige. Et billede, der kun blev ødelagt af Nordjyllands gruppe 2, hvis middelværdi lå få Hz over samme regions gruppe 3. Standardafvigelserne for F1-værdierne er generelt høje, især de nordjyske samt Nordsjællands gruppe to og tre. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de nævnte gruppers F1 generelt er lave på trods af den lave middelværdi. Omvendt er standardafvigelserne for Nordfyn gruppe 2 og 3 forholdsvis lave, hvilket betyder, at middelværdierne giver et relativt pålideligt billede af realisationerne. For F2 kan der ligeledes påvises visse tendenser inden for materialet. Middelværdierne for gruppe 1 lå markant højere end de øvrige F2 -middelværdier, og der var endvidere tendens til, at middelværdierne for gruppe 2 og 3 ikke afveg ret meget fra hinanden. Standardafvigelserne for F2 var generelt højere end standardafvigelserne for F1. På trods af dette forhold bør man anse tendenserne i F2 for at være mere pålidelige end tendenserne for F1, da standardafvigelsen også bør ses i forhold til den numeriske værdi den refererer til. Ved at sammenligne standardafvigelserne for F1 og F2 var det muligt at påpege en klar tendens i materialet. Nordfyns gruppe 2 og 3 udmærkede sig i denne sammenhæng ved at have de laveste standardafvigelser overhovedet i både F1 og F2. Derfor må disse to grupper betragtes som de relativt mest ensartede med hensyn til realisationen af [A:]. 89

10 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech I T-testene fik vi et billede af sandsynligheden for sammenfald i realisationerne. Det er dog svært at se et gennemgående mønster i sandsynligheden for sammenfald mellem regionerne, når man sammenholder alle tre aldersgrupper. Der kan alligevel spores enkelte tendenser i resultaterne. Imellem Nordjylland og Nordsjælland er der således generelt en lav sandsynlighed for sammenfald i alle tre grupper. Det skal dog bemærkes at sandsynligheden for sammenfald er relativt høj i F2 mellem Nordsjælland og Nordjylland i gruppe 3. Dette ligger i forlængelse af en anden tendens i T-testene, nemlig at sandsynligheden for sammenfald er jævnt stigende fra gruppe 1 til gruppe 3. Man må på baggrund af den tekniske analyse konkludere, at de forskellige behandlinger af data og sammenligningerne, der er blevet foretaget på baggrund af disse, har gjort det muligt at påvise en række tendenser i materialet. Disse tendenser skal dog tages med forbehold, ligesom man må konstatere, at det ikke var muligt at se tydelige endsige entydige regionale eller aldersbestemte mønstre i materialet. 4. Mulige fejlkilder Vi har i analysen konstateret visse tendenser, men disse, såvel som analysematerialet som sådan, bør dog vurderes ud fra visse forhold, der har kunnet tænkes at påvirke deres udseende. Som tidligere nævnt har vi i udgangspunktet forsøgt at eliminere eller mindske de faktorer, som materialet har kunnet være under indflydelse af. Når resultatet alligevel blev så disparat som det er fremgået af analysen, bør man overveje, hvilke andre faktorer der har kunnet tænkes at have indvirket på resultatet. Det ville umiddelbart være nærliggende at antage, at en del af spredningen kan tillægges fejl i analyseprogrammellet. Gennem prøveanalyser af materialet har det dog vist sig at alvorlige fejl i søgealgoritmen tydeligt ses i F -diagrammet. 90

11 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Endvidere var det muligt at konstatere et vist fællestræk i grupperingen af plot for alle tre grupper samt at bestemme kerneområder for disse der desuden ligger i relativ nærhed af det estimat for [A:], som blandt andre Grønnum og Thorsen angiver. En faktor i materialet, som ligeledes kan have været udslagsgivende for formantværdierne, er stød. Der er i transskriptionen af de i SpeechDat 2 optagne sætninger ikke taget højde for stød. Denne mangel blev først klar, efter analysen var foretaget, hvorfor det ikke var muligt efterfølgende at kompensere for dette. Det har derfor heller ikke været muligt at vurdere, hvor stor indvirkning dette forhold har haft på analyseresultaterne. Derudover kan resultatet være blevet forstyrret af det forhold, at de medvirkende talere selv har skullet indplacere sig i forhold til deres egen vurdering af deres udtales regionale tilhørsforhold. Man kunne dermed forestille sig, at en del af talerne hverken har haft det fornødne kendskab til sine egne eller regionernes dialektale karakteristika. Et andet forhold ved indsamling af data til SpeechDat 2, som må forventes at have præget udtalen, er, at hovedparten af de ord og sætninger som personerne har indtalt, var fortrykte på det ark, de fik tilsendt. Visse talere har derfor utvivlsomt forsøgt at tillempe en udtale, som tydeligvis ikke har været dem naturlig, men svarede til en opfattelse af rigsdansk. En anden årsag til, at regionernes [A:]-realisationer fremtræder så uensartede, kunne være, at der i SpeechDat 2 ikke er taget forbehold for sociolektale variationer. Man kunne med andre ord forestille sig, at der i materialet findes realisationsmønstre for sociale grupper inden for eller på tværs af områderne, som kunne få regionen til at fremstå endnu mere uhomogen. Desuden må man formode, der inden for de respektive regioner kan findes dialektale realisationsvariationer, som ligeledes vil forstyrre det samlede billede for udtale. Dette kunne pege i ret- 91

12 Jacob Teckemeier og Kim Hornbech ning af, at regionerne måske ikke i alle henseender var hensigtsmæssigt afgrænsede. 5. Konklusion Vi har ved hjælp af den foregående analyse været i stand til at påvise visse tendenser i materialet. Når man betragter de udledte tendenser samlet, kan de i visse tilfælde underbygges af hinanden og i andre tilfælde forringes. I F1- middelværdierne påpegede vi tendenser til, at de nordsjællandske værdier lå lavere og de nordjyske generelt højere. Dette underbygges til dels af T-testene, der viser, at der netop mellem Nordjylland og Nordsjælland er en lav sandsynlighed for sammenfald i realisationerne. Man kunne derved umiddelbart forledes til at antage, at der mellem disse to regioner var et tydeligt mønster i realisationerne inden for disse. Ved at sammenholde resultatet med standardafvigelserne viser det sig, at den regionale forskel ikke kan siges at bygge på en klart regional realisationsforskel. Indenfor F2 -middelværdierne påviste vi en aldersmæssig tendens i materialet. Gruppe 1 lå højest og gruppe 2 og 3 tæt på hinanden. Dette kunne umiddelbart tyde på, at man kunne efterspore aldersbestemte fællestræk i realisationen af [A:] for F2. Denne antagelse kunne til en vis grad underbygges af T-testene, idet vi i disse påviste en tendens til at sandsynligheden for sammenfald var stigende i forhold til gruppens aldersniveau. Man kunne gå så langt som til at fremsætte en hypotese om, at når gruppe 1 har de højeste F2 -middelværdier, kunne det være et tegn på en aldersbestemt udvikling og ændring af realisationen af [A:] i F2, hvilket igen kunne underbygges af at de øvrige to gruppers middelværdier lå så tæt. Tendensen til en sådan udvikling må dog alene på baggrund af standardafvigelserne betegnes som, om ikke fejlagtig, så i hvert fald yderst vag. 92

13 En analyse af realisationer af fonemet [A:] i udvalgte regioner og aldersgrupper Den eneste tendens i analysen der peger i retning af en vis grad af regional ensartethed i realisationen af [A:] er at Nordfyns gruppe 2 og 3 har de laveste standardafvigelser i både F1 og F2. Denne tendens må dog igen sammenholdes med det faktum, at standardafvigelserne generelt er høje, hvorfor det i det hele taget er vanskeligt at tale om regional homogenitet i realisationen, når man ser på standardafvigelserne. Ved at gennemføre analysen har vi dog kunnet besvare vores problemformulering, da det har været muligt at påvise regionale og aldersbestemte tendenser i materialet. Resultaterne er dog som nævnt præget af en vis usikkerhed, hvorfor det ikke er muligt at konkludere, at der tegner sig et overbevisende billede af regionale eller aldersmæssige mønstre i realisationen af fonemet [A:]. Det ville dog være rimeligt at antage, at det havde været muligt at få et andet og måske tydeligere analyseresultat, hvis der havde været taget højde for de eventuelle fejlkilder og mangler, der er blevet anført ovenfor. 6. Litteratur Brink, Lars, et al Udtaleforskelle i Danmark.København:Gjellerup Grønnum, Nina, Oluf Thorsen Fonetik for sprogstuderende. København:Københavns Universitet, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab. Lindberg, Børge SpeechDat Danish FDB 4000 Speaker Database for Fixed Telephone Network. EU-Project SpeechDat, LE2-4001, Version

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Et matematikeksperiment: Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF

Et matematikeksperiment: Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF Sammenligning af to måleserier En af de mest grundlæggende problemstillinger i statistik består i at undersøge om to forskellige måleserier er signifikant forskellige eller om forskellen på de to serier

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Disposition for kursus i Excel2007

Disposition for kursus i Excel2007 Disposition for kursus i Excel2007 Analyse af data (1) Demo Øvelser Målsøgning o evt. opgave 11 Scenariestyring o evt. opgave 12 Datatabel o evt. opgave 13 Evt. Graf og tendens o evt. opgave 10 Subtotaler

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

ROSKILDE TEKNISK GYMNASIUM 6-10-2014. Matematik og IT projekt i klasse 3.4 af: Casper Lykke Larsen - Lars-Emil Jakobsen - Thomas Denckert Hernes

ROSKILDE TEKNISK GYMNASIUM 6-10-2014. Matematik og IT projekt i klasse 3.4 af: Casper Lykke Larsen - Lars-Emil Jakobsen - Thomas Denckert Hernes mmmatematiks RUMLIGE FIGURER 6-10-2014 ROSKILDE TEKNISK GYMNASIUM RUMLIGE FIGURER Matematik og IT projekt i klasse 3.4 af: Casper Lykke Larsen - Lars-Emil Jakobsen - Resume In the weeks from 11/09-2014

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere