VICTOR SCHIØLER Klaverteknikkens principper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VICTOR SCHIØLER Klaverteknikkens principper"

Transkript

1 VICTOR SCHIØLER Klaverteknikkens principper Det følgende materiale er baseret pa optegnelser fra to forskellige kurser, Victor Schiøler har holdt (det andet er fra sept. 1927). Jeg har fundet det mest hensigtsmæssigt at medtage begge optegnelserne, skønt de pa flere områder overlapper hinanden i stedet for at prøve pa at sammenfatte dem. Derved ville den sidste rest af Schiølers terminologi givetvis være gået tabt. INDHOLDSFORTEGNELSE: Første kursus Bevægelseslæren A) Led B) Bevægelsesapparatet 1) Den passive del 2) Den aktive del 3) Den styrende del C) Passive kræfter 1) Tyngdekraften 2) Centrifugalkraften 3) Aktion og reaktion D) De aktive kræfter 1) Det kvantitative fordelingsprincip 2) Det kvalitative fordelingsprincip 3) Det absolutte hvileprincip 4) Det relative hvileprincip Andet kursus ( ) A) Spillelegemet B) Grundbevægelser C) Kraftoverføring

2 D) Fingersætningsproblemet E) Bevidsthedstilstande F) Øveøkonomi G) Den klaviristiske analyse H) Hjælpekilder I Opstilling af tekniske typer II Den bevidste udenadslære III Den systematiske træning - vedligeholdelse og studieplan I) Varianter

3 Første kursus Bevægelseslæren A. Et led forudsætter 2 knogler, som griber ind i hinanden, og måden for sammenføjningen er det afgørende for bevægelsen. a. Kugleled - (tillader bevægelser i alle retninger, eks. skulderledene) b. Cylinderled - (tillader bevægelse i en retning, nemlig bøjning og strækning, eks. albueled) B. Bevægelsesapparatet består af en passiv del, en aktiv del og endelig den styrende del. 1. Den passive del er skelettet, som består af knogler samlet ved led (ledkapsler - ledbånd). Bevægelsen foregår ved, at knoglerne nærmes og fjernes fra hinanden. Dertil fordres en vis mængde energi. Energi er den kraft, som skal til, for at et arbejde kan komme i gang. Denne energi findes i den såkaldte: 2. Den aktive del af bevægelsesapparatet, som hedder muskulaturen. En muskel består af muskeltråde, som ved de to muskelhoveder er befæstet pa 2 forskellige knogler, og som strækker sig over leddet. Muskler arbejder aldrig alene, men altid i større eller mindre muskelgrupper - enten som a. antagonister = modarbejdere (bøje- og strækkemuskler) eller b. synergister = medarbejdere (samarbejdende muskelgrupper). Muskler arbejder ved at trække sig sammen og igen afslappes. Når musklen trækker sig sammen, nærmer eller fjerner knoglerne sig indbyrdes, alt efter dens (musklens) placering pa inder- eller ydersiden af knoglerne (bøje- eller strækkemuskler). Samtidig sammentrækning af bøje- strækkemuskler medfører stabilitet (fiksering). Muskler får deres næring gennem blodårerne og disses fine forgreninger (hårkarnettet), som er uhyre stort. Hvis det blev bredt ud, ville målene blive i kvadratkilometer! Hovedbestanddelen af den næring, musklerne bruger, er kulhydrater (organisk stof, som består af kul og vand). Ved den kemiske forbindelse mellem kulhydraterne og ilten, som tilføres blodet i lungerne, frembringes varme, og der udskiller sig under det stadige arbejde affaldsstoffer (kulsyre bl.a.). Hvis disse ikke fjernes, opstår en forgiftning, som giver sig udslag i

4 træthedsfornemmelse og påkræver den fornødne hvile (blodets kredsløb). Eks.: Hvis man under spillet bliver træt i armen og lader denne hænge nedad, vil trætheden hurtigt forsvinde, fordi der er kommet iltrigt blod til, og kulsyren er fjernet. Muskelsammentrækningen kommer i stand ved impulser fra nerverne eller den såkaldte: 3. styrende del af bevægelsesapparatet. Nervesystemet deles i: 1. Indadgående nervetråde (sanse- el. følenerver) 2. Udadgående nervetråde (bevægenerver) 3. Centralnervesystem (store og lille hjerne, rygmarv, den forlængede marv) NB. Reflekser (under- eller overordnede) Eks.: Hvis man lader det ene ben hænge slap over det andet og giver det et slag ovenfor knæleddet, vil det uvilkårlig svinge; dette er en underordnet refleks, som udgår fra rygmarven. Eksempel pa en overordnet refleks: Hvis et insekt kommer flyvende mod øjet, bevæger man uvilkårlig øjelåget. Da al teknik jo er et arbejde, som skal udføres, gælder det om at økonomisere så meget som muligt med arbejdskraften. Dette opnår man ved at tage så meget som muligt af naturkræfterne (de passive kræfter) i brug og spare pa muskelkræfterne (de aktive kræfter). Kan man anvende disse passive kræfter i klaverspillet, og hvilke har vi? C. Passive kræfter 1. Tyngdekraften: Ved at anvende tyngdekraften og lade armen "falde" tungt red i akkordspil i stedet for at presse med stor muskelkraft opnår man en meget større og rundere tone. 2. Sving- eller centrifugalkraften (armrotation, f.eks. i tremololignende figurer). 3. Aktion og reaktion. Eks.: Lad armen, der er ganske los, falde mod tangenterne. Idet fingerspidserne berører tangenterne, vil klaveret øve modtryk (reaktion) og således hjælpe armen til en opadgående bevægelse. Derved kan man spare pa de aktive kræfter. Nu kan man jo ikke nøjes med de passive kræfter alene, men må

5 nødvendigvis benytte de aktive kræfter, muskelkraften. Men det gælder her at økonomisere så vidt muligt og spare de enkelte muskler. Fordelingen af arbejdet på de forskellige muskler er meget vigtig, hvorfor det er meget nyttigt at opstille rigtige arbejdsprincipper i følgende gruppering: D. Aktive kræfter 1. Det kvantitative fordelingsprincip 2. Det kvalitative fordelingsprincip 3. Det absolutte hvileprincip 4. Det relative hvileprincip NB. Det kvantitative fordelingsprincip vil sige, at man i al almindelighed bør fordele arbejdet ved klaverspillet på så mange muskelgrupper som muligt. Derved bliver arbejdet lettere for den enkelte muskelgruppe, og den overskydende kraft kan man da anvende andetsteds. Det kvalitative fordelingsprincip vil sige en forstandig anvendelse af de enkelte muskelgrupper - at man lader de grovere muskler udføre det grove arbejde og de finere muskler det finere arbejde. Det absolutte hvileprincip vil sige, at man lader de muskler, der ikke bør bruges, være i fuldstændig hvile. Det relative hvileprincip bringes i anvendelse, når arbejdet er af en sådan art, at forskellige muskelgrupper skiftevis deltager i arbejdet under en og samme bevægelse. Man må da sørge for, at de forskellige muskelgrupper virkelig hviler i det korte øjeblik, de ikke arbejder (afspænding). Et udmærket eksempel er rulningen eller rotationen. Her bør ydersiden af hånden hvile, når indersiden er i arbejde og omvendt.

6 Andet kursus ( ) A. Spillelegemet Den del af legemet, vi bruger til vort klaverspil, kaldes spillelegemet. Spillelegemet kan deles i en passiv og en aktiv del. Den passive del består af 32 knogler. Heraf findes de 27 i hånden. Knoglerne er følgende: Nøglebenet er befæstet på brystbenet Skulderbladet sidder fladt mod ryggen. Leddet mellem skulderblad og overarm er et kugleled og tillader derfor bevægelse i alle retninger. Overarmsknoglen Underarmsknoglerne a. Albueben (ulna) b. Spoleben (radius). Når håndfladen vender opad, ligger spolebenet på den side af armen, der vender mod 1. finger, og albuebenet mod 5. finger. Under rulning krydser spolebenet albuebenet) 8 håndrodsknogler (ligger i 2 rækker og er meget små) 5 mellemhåndsknogler (svarende til de 5 fingre) 14 fingerknogler (2., 3., 4., 5. finger har hver 3 og 1. finger 2 - i alt altså 14) Albuen har 2 led: et led mellem overarmsknoglen og albueknoglen (ulna), som kun tillader bevægelse i et plan (passerbevægelse), nemlig: bøjning og strækning, samt et led mellem overarmsknogle og spoleben (radius). Dette led tillader en rullebevægelse. Håndrodsknogleled eller håndled tillader 2 bevægelser: a. bøjning og strækning b. sidebevægelser (ud og indadbevægelse) B. Alle bevægelser foregår i rummet, og da dette kun har 3 dimensioner, højde, bredde og dybde, kan der som følge deraf kun foretages bevægelser indenfor disse 3 dimensioner enten i en af de nævnte retninger, en kombination af 2 af dem eller en kombination af dem alle 3. Andre muligheder gives ikke. Bevægelser svarende til de 3 dimensioner kaldes grundbevægelser og er følgende: a. Armsving- højde (opad og nedad)

7 b. Armrulning- bredde (udad og indad) c. Glidning - dybde (frem og tilbage) Glidebevægelsen har til særligt formål at udjævne forskellen mellem de korte og de lange tangenter og de korte og lange fingre. C. Det gælder nu om at overføre kraften fra bevægelsen til klaviaturet (kraftoverføring). Derfor må man have et stabilt gennemgangsled, hvis man vil opnå effektiv virkning. Eks.: Ambolten. Hvis man anbringer et stykke metal på denne og bearbejder dette med et stykke papir, vil man selvfølgelig ikke opnå nogen effektiv virkning, skønt bevægelsen måske var god nok. Bytter man nu papiret om med en hammer, vil man få et helt andet resultat. Dette ligger i den stabile kraftoverfører (hammeren). En sådan stabil kraftoverfører har vi i vort spillelegeme i den såkaldte hulhåndstilling.(lad hånden fatte om en kugle og lad fingrene derefter hænge frit ned.) For at hånden kan have den rette stabilitet, må vinklen mellem de forskellige led i hånden ikke være over 180. Hulhåndstillingen i forbindelse med fuldkommen løshed er nøglen til hele den moderne klaverteknik. Hulhåndstillingen er altså den stabile kraftoverfører fra selve spillelegemet til klaviaturet. Grunden til, at man ikke bruger samme håndstilling som i gamle dage (d.v.s. at vinklerne var over ), ligger simpelthen i den store forandring, der er sket med instrumenterne siden Czernys og Beethovens dage (for ikke at tale om perioden, der ligger før disse). Nutidens instrumenter fordrer langt større kraft (ligesom kompositionerne nu til dags!), og hånden må som følge deraf stabiliseres (jfr. Leschetizky!) Stabilisering vil jo sige, at antagonisterne arbejder. Alle håndens og fingrenes led må ikke være over 180. D. Fingersætningsproblemet må tage hensyn til følgende 5 faktorer: 1. Mekaniske faktorer (instrumentet) 2. Anatomiske - (passivt spillelegeme) 3. Fysiologiske - (aktivt spillelegeme)

8 4. Psykologiske - (det forstandsmæssige) 5. Musikalsk-kunstneriske faktorer. Vi kan nu opstille nogle almene regler over disse forskellige faktorer: 1. Mekaniske fingersætningsprincipper Anvend lange fingre på korte tangenter og korte fingre på lange tangenter. Anvend symmetriske bevægelser (symmetriakse på As og D), se A. Stoffregen: Forstudier til klaverteknik sidste side. 2. Anatomiske fingersætningsprincipper I Anvend sådanne fingre, som medfører den mindste sidedrejning. II Anvend så vidt muligt 1. og 3. finger (5) til kraftoverføring fra armen. III Anvend fortrinsvis kraftige fingre ved aktiv fingerbevægelse. (For pianisten er 1. finger den kraftigste, derefter følger i styrkegrad nedefter: 3., 5., 2. og 4. finger.) NB. Undgå større end naturlig strækning (spredning) mellem fingrene. 3. Fysiologiske fingersætningsprincipper Forsøg at få så lang afstand i tid som muligt mellem anslag af den samme finger (friske fingre!) Generel fingersætning for skalaer (arpeggier): I 1. finger på hvide tangenter II Over- og undersætning fra sort til hvid, hvid til sort III Hvis hvid til hvid er nødvendigt, da 1-3 eller Psykologiske fingersætningsprincipper Når en fingersætning er fundet rigtig, bør den altid gentages nøjagtig under nøjagtig samme forhold og afvige så lidt som muligt under beslægtede forhold. 5. Musikalsk-kunstneriske fingersætningsprincipper Fingersætningen skal så fuldkomment som muligt opfylde de krav, som de musikalske hensyn stiller. (Stærke fingre på betonede tider og svage fingre på ubetonede tider.) Se Breithaupt: Die natürliche Klaviertechnik (forlag: Kahnt, Leipzig).

9 E. Bevidsthedstilstande Af de bevægelser, vi foretager under klaverspillet, er % af fysiologisk art, - resten af psykologisk art. Under klaverspillet er der forskellige bevidsthedstilstande, d.v.s. grundbegreber af psykologisk art: I Forestillingslivet II Følelseslivet III Viljeslivet I Underbevidstheden opmagasinerer indtryk, og jo klarere en forestilling har været i vor bevidsthed, desto tydeligere træder den frem af vor underbevidsthed (koncentration). Alle indtryk nedfælder sig i vor underbevidsthed (bevis herpå er eksemplet med tjenestepigen, der efter at have fået en lædering i baghovedet under febervildelse fremsagde lange latinske sætninger, som hun flere år i forvejen havde hørt i en præsts studereværelse). Tankeforbindelse = association. Hvis vi har 3 forestillinger: A, B og C, og vi så tænker på (koncentrerer os om) A - og dernæst B og så A og dernæst B og så fremdeles gentagne gange -, vil man til sidst ikke kunne tænke på A, uden at B følger med. På samme måde knytter jeg nu B og C sammen, og når jeg nu tænker på A, følger både B og C med. På denne måde kan jeg knytte ubegrænsede tankeforestillinger sammen (association - eller associationsrækker). Associationer kan være: II Uvilkårlige (eks.: Barnet, der brænder sig på kakkelovnen). En stærk følelsesmæssig oplevelse vil altid senere give en uvilkårlig association. III Vilkårlige. Viljen danner bevidst led mellem forestillinger. Associationen må dannes i de enkelte led, og jo klarere en forestilling står i vor dagsbevidsthed, jo dybere indtryk gør den i vor underbevidsthed (koncentration!) Associationen må være så bevidst og klar som muligt og gentages det fornødne antal gange.

10 Altså: Uvilkårlig association - stærk følelse Vilkårlig association - stærk vilje F. Øveøkonomi (Bevægelsesforestillinger) I klaverspillet drejer det sig om en række bevægelser. Enhver bevægelse forudsætter forestillingen om en bevægelse. Er forestillingen om en bevægelse til stede, vil bevægelsen normalt også komme i stand (eks.: Hold i hånden en snor, hvortil er bundet en tung genstand. Stræk armen ud og lad snoren hænge frit ned, uden at den tunge genstand berører jorden. Hvis man så tænker på bevægelsen: frem og tilbage, vil snoren straks begynde at svinge frem og tilbage, selv om man gør sig al mulig umage for at holde den stille). Hvis en bevægelse på trods af ovenstående alligevel ikke kommer i stand, skyldes det de såkaldte hæmninger. (Hæmninger er uhensigtsmæssige bevægelser.) a. Hæmninger kan være overflødige, d.v.s. være uden betydning for handlingen. b. De kan direkte modarbejde handlingen. Heraf kan vi opstille følgende gyldne regel: Øv således, at man kun tillader de forestillinger, som er hensigtsmæssige, at dukke op. (Koncentration - øv langsomt!) For at kunne gennemføre ovenstående fordringer til vor arbejdsmåde kan man foretage følgende leddeling af opgaven: 1. En rationel analyse af det foreliggende problem eller den stillede opgave. 2. Rationel sammenknytning under øvning må ikke tillade nogen fremmed forestilling at fremkomme, ligesom forestillingernes rækkefølge må være rigtig. G. Den klaviristiske analyse deles i 5 hovedgrupper: 1. Den tekniske analyse 2. Harmonisk - 3. Kontrapunktisk - 4. Formel analyse (opbygning - struktur - inddeling) 5. Kunstnerisk-æstetisk analyse

11 Teknisk analyse er at leddele nodebilledet ud fra et teknisk synspunkt. - Først foretages en formel analyse i grove træk (periode - sætning o.s.v.), derefter udskiller man: a. hænderne fra fødderne (pedal) b. hænderne fra hinanden c. de enkelte stemmer i en hånd (yder- og inderstemme) d. udskil de enkelte grupper i en passage i positioner (alle toner i en position skal kunne anslås samtidig eller arpeggieres let). Eks.: Øv skala i positioner. Associer de enkelte positioner. Klaverspillet er 50 % viden og 50 % kunnen. (Automatiske bevægelser er økonomiske og derfor værdifulde for klaverspillet; men man bør vogte sig for at forveksle automatisk med mekanisk, det sidste er af det onde. Man må aldrig øve eller spille mekanisk!) Heraf kan vi slutte følgende: a. Jo skarpere analysen er, desto dybere bliver indtrykket. b. Øvningen må foregå langsomt og opmærksomt (koncentration om de enkelte forestillinger og den rigtige association, vilkårlig association). c. Øvningen må begynde med små grupper, dernæst sammenknyttes disse til større o.s.v. - nøje følgende analysens inddeling. Jo mere frigjort dagsbevidstheden er fra det automatiske, jo bedre kan spilleren hellige sig det kunstneriske. H. Hjælpekilder I Opstilling af tekniske typer og anvendelse af varianter. II Den bevidste udenadslære. III Den systematiske træning - vedligeholdelse og studieplan. En teknisk type er en samling tekniske problemer med usædvanlig mange fællesled (problemer i almindelighed indtil 60 % fællesled - tekniske typer fra ca. 90 % til 99 % fællesled). Vi kan opstille 5 tekniske hovedtyper: 1. Det enstemmige spil: d.v.s. kun et anslag ad gangen. Det omfatter sådanne tekniske opgaver, der har 2 ting tilfælles: Der optræder kun et anslag ad gangen, og det må ligge sådan, at der kan spilles legato.

12 Undertyper 1 a Triller (er grundelement i skalaen) Tremolo (er grundelement i arpeggioen) 1 b Skala og arpeggio 1 c Repetitioner (gentagelse umiddelbart af anslag på samme tangent) 2. Flerstemmighed i samme hånd. Undertyper 2 a Det egentlige dobbeltgrebsspil 2 b Mellemformer. D.v.s. sådanne former for flerstemmighed, hvor kun den ene stemme er gennemført, den anden udeladt hver anden eller hver tredje gang eller på anden måde u- regelmæssig 2 c Tre- og flerstemmighed 3. Strækketeknik omfatter sådanne problemer, hvor 2 eller flere anslag skal udføres samtidigt eller i legato umiddelbart efter hverandre, og intervallet mellem anslagene kræver en strækning (spredning) af hånd og fingre overstigende den normale (bekvemme) strækning eller spredning. 4. Spring- og træffeteknik omfatter tekniske problemer, der opstår ved overgangen mellem 2 anslag, der ligger i en sådan afstand fra hinanden, at de ikke kan anslås samtidigt eller i umiddelbar rækkefølge legato. 5. Det dobbelthændige spil er vanskeligheder med hensyn til armenes og fingrenes uafhængighed (se Safonoff: New formule for Pianoplayers, Chester London). Undertyper 5 a Grundbevægelsernes uafhængighed 5 b Bibevægelsernes uafhængighed 5 c Fingrenes uafhængighed 5 d En særlig gruppe er de problemer, hvor hænderne afløser hinanden i deling af triller, passager, spring eller lignende (uegentlig dobbelthændigt spil).

13 I Varianter En variant omdanner et problem til andre problemer og giver et bredere teknisk grundlag. Varianterne stiller flere associationsrækker til rådighed. Variant I Udeladelse af anslag Variant II Tilføjelse af anslag Variant III Gentagelse af anslag (præcisionsvariant!) Variant IV Formindskelse af antallet af anslagsovergange Variant V Forøgelse af antallet af anslagsovergange Variant VI Forandring af rytmen (giver støttepunkter overalt!) Variant VII Forskydning af accenter Variant IIX Variation af anslagets art (eks. legato-staccato) Variant IX Variation af anslagets styrke (forte - piano - crescendo - decrescendo) Variant X Transposition og flytning en eller flere oktaver ud eller ind (Eks. på flytning: Flyt armene ved krydsning, så krydsning undgås ved studiets begyndelse.)

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

KNUD SKYTTE BIRKEFELDT Klaverteknik på anatomisk basis

KNUD SKYTTE BIRKEFELDT Klaverteknik på anatomisk basis KNUD SKYTTE BIRKEFELDT Klaverteknik på anatomisk basis Indledning Som gribeinstrument skal hånden kunne udvikle en udpræget stabilitet for at kunne fastholde især tungere genstande. Til at kunne udøve

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Øvelser for sengeliggende gravide patienter Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser Instruktørskolen.

EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser Instruktørskolen. EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser på nstruktørskolen. Han er personlig træner i fitness dk Frisko i Aarhus og Kettlebell-instruktør fitness. dk Viby. i FOKUS - ARME Drømmer

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader.

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader. Opvarmning Definition på opvarmning: En alsidig og systematisk bearbejdelse af legemets kredsløb og bevægeapparat med det formål at opnå størst mulig sikkerhed mod belastningsskader samt størst mulig effekt

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE TRÆNINGSDAGBOG SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE. - 5 TRÆNINGSPAS OM UGEN Navn: Ved spørgsmål eller hvis dine smerter forværres eller du på anden vis føler

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Sådan træner du barnets ansigt og mund

Sådan træner du barnets ansigt og mund Formålet med øvelsesprogrammet er at stimulere barnets ansigtsmuskler, så barnet træner evnen til at bruge sin mimik og kontrollere sit ansigt. Hele øvelsesprogrammet varer cirka 10 minutter, og du skal

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere Praksis hæfte Udarbejdet af Lars Dalhoff Træningsøvelser inspiration til fysisk træning af børn Opvarmning og koordinationstræning: (handler

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 REDSKABSTEKNIK Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 Reglement 2006-2007 2 Tov De bevægelser, der er karakteristiske og som kendetegner tovets specielle

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Sådan træner du foden

Sådan træner du foden Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet). 3.1. Styrke Parøvelser styrkeprogram 1 Øvelse 3.1.1. Programmet gentages to gange med ca. 5 minutters pause mellem hver omgang. Der holdes en pause på ca. 1 minut mellem hver deløvelse. Øvelserne gennemføres

Læs mere

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning Du får her to øvelsesprogrammer, som kan hjælpe med at understøtte dit barns spisning. Øvelserne er beregnet for spædbørn, der har svært ved selv at sutte og synke. 1. Benene Din ergoterapeut viser dig,

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Elastik-træning til søs

Elastik-træning til søs Elastik-træning til søs 1. Træk til hagen. Læg elastikken dobbelt og monter den i dørken. Fat hver ende af elastikken med hver sin hånd og træk opad til håndryggen rammer hagen / kinderne. Øvelsen styrker

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Skulderøvelser Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Skulderøvelser UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået

Læs mere

DHIF RaceRunning. Styrketræning

DHIF RaceRunning. Styrketræning DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter

Læs mere

Grundlæggende styrketræning

Grundlæggende styrketræning Grundlæggende styrketræning Af: Lene Gilkrog Styrketræning & Muskelmasse Dette program henvender sig til dig, der ikke er vant til at styrketræne. Formålet med programmet er primært at vænne kroppen til

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere