VICTOR SCHIØLER Klaverteknikkens principper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VICTOR SCHIØLER Klaverteknikkens principper"

Transkript

1 VICTOR SCHIØLER Klaverteknikkens principper Det følgende materiale er baseret pa optegnelser fra to forskellige kurser, Victor Schiøler har holdt (det andet er fra sept. 1927). Jeg har fundet det mest hensigtsmæssigt at medtage begge optegnelserne, skønt de pa flere områder overlapper hinanden i stedet for at prøve pa at sammenfatte dem. Derved ville den sidste rest af Schiølers terminologi givetvis være gået tabt. INDHOLDSFORTEGNELSE: Første kursus Bevægelseslæren A) Led B) Bevægelsesapparatet 1) Den passive del 2) Den aktive del 3) Den styrende del C) Passive kræfter 1) Tyngdekraften 2) Centrifugalkraften 3) Aktion og reaktion D) De aktive kræfter 1) Det kvantitative fordelingsprincip 2) Det kvalitative fordelingsprincip 3) Det absolutte hvileprincip 4) Det relative hvileprincip Andet kursus ( ) A) Spillelegemet B) Grundbevægelser C) Kraftoverføring

2 D) Fingersætningsproblemet E) Bevidsthedstilstande F) Øveøkonomi G) Den klaviristiske analyse H) Hjælpekilder I Opstilling af tekniske typer II Den bevidste udenadslære III Den systematiske træning - vedligeholdelse og studieplan I) Varianter

3 Første kursus Bevægelseslæren A. Et led forudsætter 2 knogler, som griber ind i hinanden, og måden for sammenføjningen er det afgørende for bevægelsen. a. Kugleled - (tillader bevægelser i alle retninger, eks. skulderledene) b. Cylinderled - (tillader bevægelse i en retning, nemlig bøjning og strækning, eks. albueled) B. Bevægelsesapparatet består af en passiv del, en aktiv del og endelig den styrende del. 1. Den passive del er skelettet, som består af knogler samlet ved led (ledkapsler - ledbånd). Bevægelsen foregår ved, at knoglerne nærmes og fjernes fra hinanden. Dertil fordres en vis mængde energi. Energi er den kraft, som skal til, for at et arbejde kan komme i gang. Denne energi findes i den såkaldte: 2. Den aktive del af bevægelsesapparatet, som hedder muskulaturen. En muskel består af muskeltråde, som ved de to muskelhoveder er befæstet pa 2 forskellige knogler, og som strækker sig over leddet. Muskler arbejder aldrig alene, men altid i større eller mindre muskelgrupper - enten som a. antagonister = modarbejdere (bøje- og strækkemuskler) eller b. synergister = medarbejdere (samarbejdende muskelgrupper). Muskler arbejder ved at trække sig sammen og igen afslappes. Når musklen trækker sig sammen, nærmer eller fjerner knoglerne sig indbyrdes, alt efter dens (musklens) placering pa inder- eller ydersiden af knoglerne (bøje- eller strækkemuskler). Samtidig sammentrækning af bøje- strækkemuskler medfører stabilitet (fiksering). Muskler får deres næring gennem blodårerne og disses fine forgreninger (hårkarnettet), som er uhyre stort. Hvis det blev bredt ud, ville målene blive i kvadratkilometer! Hovedbestanddelen af den næring, musklerne bruger, er kulhydrater (organisk stof, som består af kul og vand). Ved den kemiske forbindelse mellem kulhydraterne og ilten, som tilføres blodet i lungerne, frembringes varme, og der udskiller sig under det stadige arbejde affaldsstoffer (kulsyre bl.a.). Hvis disse ikke fjernes, opstår en forgiftning, som giver sig udslag i

4 træthedsfornemmelse og påkræver den fornødne hvile (blodets kredsløb). Eks.: Hvis man under spillet bliver træt i armen og lader denne hænge nedad, vil trætheden hurtigt forsvinde, fordi der er kommet iltrigt blod til, og kulsyren er fjernet. Muskelsammentrækningen kommer i stand ved impulser fra nerverne eller den såkaldte: 3. styrende del af bevægelsesapparatet. Nervesystemet deles i: 1. Indadgående nervetråde (sanse- el. følenerver) 2. Udadgående nervetråde (bevægenerver) 3. Centralnervesystem (store og lille hjerne, rygmarv, den forlængede marv) NB. Reflekser (under- eller overordnede) Eks.: Hvis man lader det ene ben hænge slap over det andet og giver det et slag ovenfor knæleddet, vil det uvilkårlig svinge; dette er en underordnet refleks, som udgår fra rygmarven. Eksempel pa en overordnet refleks: Hvis et insekt kommer flyvende mod øjet, bevæger man uvilkårlig øjelåget. Da al teknik jo er et arbejde, som skal udføres, gælder det om at økonomisere så meget som muligt med arbejdskraften. Dette opnår man ved at tage så meget som muligt af naturkræfterne (de passive kræfter) i brug og spare pa muskelkræfterne (de aktive kræfter). Kan man anvende disse passive kræfter i klaverspillet, og hvilke har vi? C. Passive kræfter 1. Tyngdekraften: Ved at anvende tyngdekraften og lade armen "falde" tungt red i akkordspil i stedet for at presse med stor muskelkraft opnår man en meget større og rundere tone. 2. Sving- eller centrifugalkraften (armrotation, f.eks. i tremololignende figurer). 3. Aktion og reaktion. Eks.: Lad armen, der er ganske los, falde mod tangenterne. Idet fingerspidserne berører tangenterne, vil klaveret øve modtryk (reaktion) og således hjælpe armen til en opadgående bevægelse. Derved kan man spare pa de aktive kræfter. Nu kan man jo ikke nøjes med de passive kræfter alene, men må

5 nødvendigvis benytte de aktive kræfter, muskelkraften. Men det gælder her at økonomisere så vidt muligt og spare de enkelte muskler. Fordelingen af arbejdet på de forskellige muskler er meget vigtig, hvorfor det er meget nyttigt at opstille rigtige arbejdsprincipper i følgende gruppering: D. Aktive kræfter 1. Det kvantitative fordelingsprincip 2. Det kvalitative fordelingsprincip 3. Det absolutte hvileprincip 4. Det relative hvileprincip NB. Det kvantitative fordelingsprincip vil sige, at man i al almindelighed bør fordele arbejdet ved klaverspillet på så mange muskelgrupper som muligt. Derved bliver arbejdet lettere for den enkelte muskelgruppe, og den overskydende kraft kan man da anvende andetsteds. Det kvalitative fordelingsprincip vil sige en forstandig anvendelse af de enkelte muskelgrupper - at man lader de grovere muskler udføre det grove arbejde og de finere muskler det finere arbejde. Det absolutte hvileprincip vil sige, at man lader de muskler, der ikke bør bruges, være i fuldstændig hvile. Det relative hvileprincip bringes i anvendelse, når arbejdet er af en sådan art, at forskellige muskelgrupper skiftevis deltager i arbejdet under en og samme bevægelse. Man må da sørge for, at de forskellige muskelgrupper virkelig hviler i det korte øjeblik, de ikke arbejder (afspænding). Et udmærket eksempel er rulningen eller rotationen. Her bør ydersiden af hånden hvile, når indersiden er i arbejde og omvendt.

6 Andet kursus ( ) A. Spillelegemet Den del af legemet, vi bruger til vort klaverspil, kaldes spillelegemet. Spillelegemet kan deles i en passiv og en aktiv del. Den passive del består af 32 knogler. Heraf findes de 27 i hånden. Knoglerne er følgende: Nøglebenet er befæstet på brystbenet Skulderbladet sidder fladt mod ryggen. Leddet mellem skulderblad og overarm er et kugleled og tillader derfor bevægelse i alle retninger. Overarmsknoglen Underarmsknoglerne a. Albueben (ulna) b. Spoleben (radius). Når håndfladen vender opad, ligger spolebenet på den side af armen, der vender mod 1. finger, og albuebenet mod 5. finger. Under rulning krydser spolebenet albuebenet) 8 håndrodsknogler (ligger i 2 rækker og er meget små) 5 mellemhåndsknogler (svarende til de 5 fingre) 14 fingerknogler (2., 3., 4., 5. finger har hver 3 og 1. finger 2 - i alt altså 14) Albuen har 2 led: et led mellem overarmsknoglen og albueknoglen (ulna), som kun tillader bevægelse i et plan (passerbevægelse), nemlig: bøjning og strækning, samt et led mellem overarmsknogle og spoleben (radius). Dette led tillader en rullebevægelse. Håndrodsknogleled eller håndled tillader 2 bevægelser: a. bøjning og strækning b. sidebevægelser (ud og indadbevægelse) B. Alle bevægelser foregår i rummet, og da dette kun har 3 dimensioner, højde, bredde og dybde, kan der som følge deraf kun foretages bevægelser indenfor disse 3 dimensioner enten i en af de nævnte retninger, en kombination af 2 af dem eller en kombination af dem alle 3. Andre muligheder gives ikke. Bevægelser svarende til de 3 dimensioner kaldes grundbevægelser og er følgende: a. Armsving- højde (opad og nedad)

7 b. Armrulning- bredde (udad og indad) c. Glidning - dybde (frem og tilbage) Glidebevægelsen har til særligt formål at udjævne forskellen mellem de korte og de lange tangenter og de korte og lange fingre. C. Det gælder nu om at overføre kraften fra bevægelsen til klaviaturet (kraftoverføring). Derfor må man have et stabilt gennemgangsled, hvis man vil opnå effektiv virkning. Eks.: Ambolten. Hvis man anbringer et stykke metal på denne og bearbejder dette med et stykke papir, vil man selvfølgelig ikke opnå nogen effektiv virkning, skønt bevægelsen måske var god nok. Bytter man nu papiret om med en hammer, vil man få et helt andet resultat. Dette ligger i den stabile kraftoverfører (hammeren). En sådan stabil kraftoverfører har vi i vort spillelegeme i den såkaldte hulhåndstilling.(lad hånden fatte om en kugle og lad fingrene derefter hænge frit ned.) For at hånden kan have den rette stabilitet, må vinklen mellem de forskellige led i hånden ikke være over 180. Hulhåndstillingen i forbindelse med fuldkommen løshed er nøglen til hele den moderne klaverteknik. Hulhåndstillingen er altså den stabile kraftoverfører fra selve spillelegemet til klaviaturet. Grunden til, at man ikke bruger samme håndstilling som i gamle dage (d.v.s. at vinklerne var over ), ligger simpelthen i den store forandring, der er sket med instrumenterne siden Czernys og Beethovens dage (for ikke at tale om perioden, der ligger før disse). Nutidens instrumenter fordrer langt større kraft (ligesom kompositionerne nu til dags!), og hånden må som følge deraf stabiliseres (jfr. Leschetizky!) Stabilisering vil jo sige, at antagonisterne arbejder. Alle håndens og fingrenes led må ikke være over 180. D. Fingersætningsproblemet må tage hensyn til følgende 5 faktorer: 1. Mekaniske faktorer (instrumentet) 2. Anatomiske - (passivt spillelegeme) 3. Fysiologiske - (aktivt spillelegeme)

8 4. Psykologiske - (det forstandsmæssige) 5. Musikalsk-kunstneriske faktorer. Vi kan nu opstille nogle almene regler over disse forskellige faktorer: 1. Mekaniske fingersætningsprincipper Anvend lange fingre på korte tangenter og korte fingre på lange tangenter. Anvend symmetriske bevægelser (symmetriakse på As og D), se A. Stoffregen: Forstudier til klaverteknik sidste side. 2. Anatomiske fingersætningsprincipper I Anvend sådanne fingre, som medfører den mindste sidedrejning. II Anvend så vidt muligt 1. og 3. finger (5) til kraftoverføring fra armen. III Anvend fortrinsvis kraftige fingre ved aktiv fingerbevægelse. (For pianisten er 1. finger den kraftigste, derefter følger i styrkegrad nedefter: 3., 5., 2. og 4. finger.) NB. Undgå større end naturlig strækning (spredning) mellem fingrene. 3. Fysiologiske fingersætningsprincipper Forsøg at få så lang afstand i tid som muligt mellem anslag af den samme finger (friske fingre!) Generel fingersætning for skalaer (arpeggier): I 1. finger på hvide tangenter II Over- og undersætning fra sort til hvid, hvid til sort III Hvis hvid til hvid er nødvendigt, da 1-3 eller Psykologiske fingersætningsprincipper Når en fingersætning er fundet rigtig, bør den altid gentages nøjagtig under nøjagtig samme forhold og afvige så lidt som muligt under beslægtede forhold. 5. Musikalsk-kunstneriske fingersætningsprincipper Fingersætningen skal så fuldkomment som muligt opfylde de krav, som de musikalske hensyn stiller. (Stærke fingre på betonede tider og svage fingre på ubetonede tider.) Se Breithaupt: Die natürliche Klaviertechnik (forlag: Kahnt, Leipzig).

9 E. Bevidsthedstilstande Af de bevægelser, vi foretager under klaverspillet, er % af fysiologisk art, - resten af psykologisk art. Under klaverspillet er der forskellige bevidsthedstilstande, d.v.s. grundbegreber af psykologisk art: I Forestillingslivet II Følelseslivet III Viljeslivet I Underbevidstheden opmagasinerer indtryk, og jo klarere en forestilling har været i vor bevidsthed, desto tydeligere træder den frem af vor underbevidsthed (koncentration). Alle indtryk nedfælder sig i vor underbevidsthed (bevis herpå er eksemplet med tjenestepigen, der efter at have fået en lædering i baghovedet under febervildelse fremsagde lange latinske sætninger, som hun flere år i forvejen havde hørt i en præsts studereværelse). Tankeforbindelse = association. Hvis vi har 3 forestillinger: A, B og C, og vi så tænker på (koncentrerer os om) A - og dernæst B og så A og dernæst B og så fremdeles gentagne gange -, vil man til sidst ikke kunne tænke på A, uden at B følger med. På samme måde knytter jeg nu B og C sammen, og når jeg nu tænker på A, følger både B og C med. På denne måde kan jeg knytte ubegrænsede tankeforestillinger sammen (association - eller associationsrækker). Associationer kan være: II Uvilkårlige (eks.: Barnet, der brænder sig på kakkelovnen). En stærk følelsesmæssig oplevelse vil altid senere give en uvilkårlig association. III Vilkårlige. Viljen danner bevidst led mellem forestillinger. Associationen må dannes i de enkelte led, og jo klarere en forestilling står i vor dagsbevidsthed, jo dybere indtryk gør den i vor underbevidsthed (koncentration!) Associationen må være så bevidst og klar som muligt og gentages det fornødne antal gange.

10 Altså: Uvilkårlig association - stærk følelse Vilkårlig association - stærk vilje F. Øveøkonomi (Bevægelsesforestillinger) I klaverspillet drejer det sig om en række bevægelser. Enhver bevægelse forudsætter forestillingen om en bevægelse. Er forestillingen om en bevægelse til stede, vil bevægelsen normalt også komme i stand (eks.: Hold i hånden en snor, hvortil er bundet en tung genstand. Stræk armen ud og lad snoren hænge frit ned, uden at den tunge genstand berører jorden. Hvis man så tænker på bevægelsen: frem og tilbage, vil snoren straks begynde at svinge frem og tilbage, selv om man gør sig al mulig umage for at holde den stille). Hvis en bevægelse på trods af ovenstående alligevel ikke kommer i stand, skyldes det de såkaldte hæmninger. (Hæmninger er uhensigtsmæssige bevægelser.) a. Hæmninger kan være overflødige, d.v.s. være uden betydning for handlingen. b. De kan direkte modarbejde handlingen. Heraf kan vi opstille følgende gyldne regel: Øv således, at man kun tillader de forestillinger, som er hensigtsmæssige, at dukke op. (Koncentration - øv langsomt!) For at kunne gennemføre ovenstående fordringer til vor arbejdsmåde kan man foretage følgende leddeling af opgaven: 1. En rationel analyse af det foreliggende problem eller den stillede opgave. 2. Rationel sammenknytning under øvning må ikke tillade nogen fremmed forestilling at fremkomme, ligesom forestillingernes rækkefølge må være rigtig. G. Den klaviristiske analyse deles i 5 hovedgrupper: 1. Den tekniske analyse 2. Harmonisk - 3. Kontrapunktisk - 4. Formel analyse (opbygning - struktur - inddeling) 5. Kunstnerisk-æstetisk analyse

11 Teknisk analyse er at leddele nodebilledet ud fra et teknisk synspunkt. - Først foretages en formel analyse i grove træk (periode - sætning o.s.v.), derefter udskiller man: a. hænderne fra fødderne (pedal) b. hænderne fra hinanden c. de enkelte stemmer i en hånd (yder- og inderstemme) d. udskil de enkelte grupper i en passage i positioner (alle toner i en position skal kunne anslås samtidig eller arpeggieres let). Eks.: Øv skala i positioner. Associer de enkelte positioner. Klaverspillet er 50 % viden og 50 % kunnen. (Automatiske bevægelser er økonomiske og derfor værdifulde for klaverspillet; men man bør vogte sig for at forveksle automatisk med mekanisk, det sidste er af det onde. Man må aldrig øve eller spille mekanisk!) Heraf kan vi slutte følgende: a. Jo skarpere analysen er, desto dybere bliver indtrykket. b. Øvningen må foregå langsomt og opmærksomt (koncentration om de enkelte forestillinger og den rigtige association, vilkårlig association). c. Øvningen må begynde med små grupper, dernæst sammenknyttes disse til større o.s.v. - nøje følgende analysens inddeling. Jo mere frigjort dagsbevidstheden er fra det automatiske, jo bedre kan spilleren hellige sig det kunstneriske. H. Hjælpekilder I Opstilling af tekniske typer og anvendelse af varianter. II Den bevidste udenadslære. III Den systematiske træning - vedligeholdelse og studieplan. En teknisk type er en samling tekniske problemer med usædvanlig mange fællesled (problemer i almindelighed indtil 60 % fællesled - tekniske typer fra ca. 90 % til 99 % fællesled). Vi kan opstille 5 tekniske hovedtyper: 1. Det enstemmige spil: d.v.s. kun et anslag ad gangen. Det omfatter sådanne tekniske opgaver, der har 2 ting tilfælles: Der optræder kun et anslag ad gangen, og det må ligge sådan, at der kan spilles legato.

12 Undertyper 1 a Triller (er grundelement i skalaen) Tremolo (er grundelement i arpeggioen) 1 b Skala og arpeggio 1 c Repetitioner (gentagelse umiddelbart af anslag på samme tangent) 2. Flerstemmighed i samme hånd. Undertyper 2 a Det egentlige dobbeltgrebsspil 2 b Mellemformer. D.v.s. sådanne former for flerstemmighed, hvor kun den ene stemme er gennemført, den anden udeladt hver anden eller hver tredje gang eller på anden måde u- regelmæssig 2 c Tre- og flerstemmighed 3. Strækketeknik omfatter sådanne problemer, hvor 2 eller flere anslag skal udføres samtidigt eller i legato umiddelbart efter hverandre, og intervallet mellem anslagene kræver en strækning (spredning) af hånd og fingre overstigende den normale (bekvemme) strækning eller spredning. 4. Spring- og træffeteknik omfatter tekniske problemer, der opstår ved overgangen mellem 2 anslag, der ligger i en sådan afstand fra hinanden, at de ikke kan anslås samtidigt eller i umiddelbar rækkefølge legato. 5. Det dobbelthændige spil er vanskeligheder med hensyn til armenes og fingrenes uafhængighed (se Safonoff: New formule for Pianoplayers, Chester London). Undertyper 5 a Grundbevægelsernes uafhængighed 5 b Bibevægelsernes uafhængighed 5 c Fingrenes uafhængighed 5 d En særlig gruppe er de problemer, hvor hænderne afløser hinanden i deling af triller, passager, spring eller lignende (uegentlig dobbelthændigt spil).

13 I Varianter En variant omdanner et problem til andre problemer og giver et bredere teknisk grundlag. Varianterne stiller flere associationsrækker til rådighed. Variant I Udeladelse af anslag Variant II Tilføjelse af anslag Variant III Gentagelse af anslag (præcisionsvariant!) Variant IV Formindskelse af antallet af anslagsovergange Variant V Forøgelse af antallet af anslagsovergange Variant VI Forandring af rytmen (giver støttepunkter overalt!) Variant VII Forskydning af accenter Variant IIX Variation af anslagets art (eks. legato-staccato) Variant IX Variation af anslagets styrke (forte - piano - crescendo - decrescendo) Variant X Transposition og flytning en eller flere oktaver ud eller ind (Eks. på flytning: Flyt armene ved krydsning, så krydsning undgås ved studiets begyndelse.)

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skærmarbejde 2 www.krop-fysik.dk Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen?, spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Meditative velvære. Af Verner Bekker

Meditative velvære. Af Verner Bekker Meditative velvære Af Verner Bekker Som regel defineres meditation som en stille indre lytten efter afkobling af tankeprocesserne og total fysisk afspænding. Meditation giver mulighed for at trække sig

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff Øvelsesprogram for brystopererede Kirsten Rosenlund Tørsleff 1 lndholdsfortegnelse Forord.. 3 Enkle målrettede øvelser de første 4 dage efter operationen. 4 Hvilestilling og vejrtrækningsøvelse... 6 Behandling

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Få et bedre liv

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skulderproblemer 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere