Træning af svømmere med handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træning af svømmere med handicap"

Transkript

1 Et tillæg til Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning Foto: Lars Møller

2 Indholdsfortegnelse Om forfatterne... 4 Indledning... 5 Viden om handicap... 6 Forskellige former for handicap... 6 Amputationer/medfødt arm-/bendefekt...6 Rygmarvsskadede...6 Rygmarvsbrok...8 Leddegigt (reumatoid artrit)...8 Muskelsvind...8 Spasticitet (Cerebral parese)...9 Hjerneskade...9 Halvsidig lammelse (hemiplegi)...11 Synshandicap...11 Autisme...11 Udviklingshandicap...12 Klassifikation Klasser i parasvømning Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) Tilgængelighed Rejser og stævner Udstyr, kørestole, scootere og andet Deltagelse i stævner Undtagelser i parasvømning Hjælpemidler Hjælpemidler ved synshandicap Træningsanbefalinger Formtopninger og sæsonplanlægning Alder i forhold til træningsalder timer Træning af svømmere med fysisk handicap Biomekanisk og teknisk analyse...27 Planlægning af træningen...27 Træning af svømmere med synshandicap Tekniktræning...30 Træning af svømmere med udviklingshandicap

3 Planlægning af træning...31 Instruktion...33 Inklusion og sociale udfordringer...33 Svømmere med autisme...33 Svømmere med Downs syndrom...34 Etiske overvejelser omkring svømmere med udviklingshandicap...36 Styrke- og landtræning Eksempler på styrke- og landtræning Udspænding/udstrækning Svømmere med cerebral parese (CP) Udspænding og CP...46 Svømmere med et synshandicap Svømmere med udviklingshandicap Mentaltræning Ernæringsanbefalinger i svømning Ernæringsbehov for mennesker med rygmarvsskader Ernæringsbehov for mennesker med cerebral parese (CP) Fødevarerestriktioner Aftaler Fakta om DHIF Hvad er Dansk Handicap Idræts-Forbund Hvem kan være medlem? Formål Hvis du vil vide mere Kilder Bøger og publikationer Internetbaserede kilder

4 Om forfatterne Ditte Vejrum Andersen Ditte har været tilknyttet det danske landshold i svømning i DHIF siden Hun er uddannet fysioterapeut og er cand. scient. i idræt og sundhed og har skrevet speciale om betydningen af idrætsdeltagelse for personer med fysisk handicap. Ditte er desuden uddannet medicinsk klassifikatør inden for handicapsvømning, og hun klassificerer på nationalt plan. Karsten Olesen Karsten har været svømmetræner siden 1988 og er nu cheftræner i Ringsted Svømmeklub. Han er uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion. Karsten træner både ikkehandicappede svømmere og svømmere med handicap og har gennem alle årene været tilknyttet landsholdsarbejdet i svømning. Tine Aagaard Tine er træner på udviklingsholdet for svømmere med udviklingshandicap i DHIF. Hun er studerende i klinisk biomekanik og er desuden uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion. Tine har selv dyrket elitesvømning i perioden

5 Indledning Af Michael Møllgaard Nielsen DHIF s foreningsstruktur består af handicapidrætsforeninger og almene idrætsforeninger, som har medlemmer med handicap, og som derfor har tilbud til disse medlemmer. Kvaliteten af svømmetilbud kan være forskellig fra klub til klub. Generelt rekrutteres trænere med kompetencer inden for træning i almenidrætten. Vi håber, at vi med dette tillæg kan give trænerne kompetencer også inden for pædagogikken (hvordan man omgås børn og unge med et handicap), handicaplære, klassifikation etc. Det er målet, at dette tillæg integreres i et fremtidig Aldersrelateret Træningskoncept i svømning, efterhånden som dette revideres og genoptrykkes. Det er vores ønske, at de koncepter, vi her præsenterer, fremadrettet indarbejdes i specialforbundenes træneruddannelser. Vi håber, at materialet vil inspirere DIG til arbejdet med udvikling af svømmerne i DIN svømmeklub. God fornøjelse. Michael Møllgaard Nielsen Elite- og Teamchef I træningen af svømmere med handicap kan der tages udgangspunkt i Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning. Grundlæggende er mange ting ens i forhold til træningsmetoder og alderstrin men der ER forskelle. Der er f.eks. biomekaniske udfordringer i forbindelse med træning af atleter med amputationer, ligesom der ved atleter med cerebral parese (spastikere) er forskelle i spændingsniveauet i muskulaturen. Derfor bør træningen altid tilpasses til den enkelte atlet. For atleter med udviklingshandicap skal der tages hensyn til motoriske udfordringer, ligesom den pædagogiske tilgang til denne målgruppe er helt central. Foto: Lars Thomsen 5

6 Viden om handicap Af Lykke Guldbrandt Som træner vil man oftest opleve, at det er en anden udfordring at træne en svømmer med handicap i forhold til en svømmer uden handicap. Derfor er det en god ide at sætte sig ind de forudsætninger, funktionsnedsættelser og begrænsninger, den pågældende svømmer har. Det giver træneren bedre baggrund for at tilrettelægge og optimere træningen for den enkelte svømmer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om to personer har samme slags handicap, er de alligevel to helt forskellige personer. Samme type handicap kan sagtens komme til udtryk på forskellige måder. Det er væsentligt at forholde sig til den enkelte svømmers ressourcer og problemstillinger frem for diagnosen i sig selv. I afsnittet herunder beskrives forskellige former handicap, man kan møde inden for svømningen. Listen er dog ikke udtømmende, og der vil kunne forekomme andre handicap, som ikke er nævnt i dette tillæg. Forskellige former for handicap Amputationer/medfødt arm-/bendefekt Et handicap som en arm-/bendefekt er typisk et medfødt handicap. En amputation kan typisk være en følge af sygdom, traume eller svulster. Et barn med arm-/bendefekt eller en amputation vil ofte opleve: Asymmetri i kroppen og at kroppens tyngdepunkt forskydes Balanceproblemer Nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt biomekaniske forskelle i den amputerede/arm-/bendefefekte del af kroppen. Rent biomekanisk er der træningsmæssigt stor forskel på et barn med en amputation af en arm ift. et ben eller, hvis det er begge ben eller begge arme. Der er ligeledes forskel på træningsmulighederne, hvis amputationen er over eller under knæet. Det er væsentligt at se på hvert enkelt tilfælde for at vurdere træningsmulighederne også rent muskulært. Ved amputationer eller defekter i benene vælger nogle at få en benprotese, hvilket giver mulighed for bedret funktionsniveau. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at trods protesen vil barnet fortsat opleve de nævnte udfordringer, men måske i mindre grad. I vand vil opdriften være anderledes for et barn med amputation. Ved amputationer kan der desuden opstå hudproblemer, føleforstyrrelser og øget smertefølsomhed omkring stumpen. Børn med amputationer kan have problemer med temperaturreguleringen, og kroppen kan overophedes. Derfor er det væsentligt at have fokus på rigeligt væskeindtag. Rygmarvsskadede Rygmarvsskader skyldes typisk brud på rygsøjlen eller diskusprolaps mellem hvirvler, en svulst eller infektion i rygmarven eller rygmarvsbrok (se næste afsnit). Omfanget af en rygmarvsskade afhænger af, hvor højt på rygsøjlen skaden befinder sig, og om skaden er komplet eller inkomplet. Jo højere oppe på rygsøjlen, skaden befinder sig, jo flere områder af kroppen er berørt. En komplet skade giver mere omfattende følger end en inkomplet. Hvis skaden er komplet, er rygmarven revet helt over. Der er derfor slet ingen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet. Det betyder, at denne del af kroppen er helt lammet. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke revet helt over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesniveauet er påvirket af skaden, og lammelsen er ikke total. 6

7 Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen, dvs. i stykket fra lige over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have lammelser i både krop, ben/fødder og arme/ hænder. Skader højt oppe på rygsøjlen - fra 4. halshvirvel og derover - kan desuden medføre lammelse af åndedrætsfunktionen. Paraplegi er en beskadigelse af rygmarven under halsdelen. En paraplegiker kan have lammelser i ben og underkrop. Tetraplegi - påvirkning af krop, ben/fødder og arme/hænder Paraplegi - påvirkning af underkrop og ben/fødder En rygmarvsskade kan medføre: Lammelser i ben og underkrop (paraplegi) samt tillige lammelser i overkrop og arme (tetraplegi) Reduceret eller manglende følesans Nedsat balance Påvirkning af blære-, tarm- og seksualfunktion Påvirkning af vejrtrækningsfunktion samt blodtryk (kun ved tetraplegi) Smerter, herunder nervesmerter Spasticitet, dvs. stivhed og ufrivillige bevægelser af muskler Muskelkontrakturer (for korte muskler) Sidde- og liggesår Overbelastning af skuldre og ryg Tillige kan der naturligvis være psykiske reaktioner. De fleste mennesker med en rygmarvsskade sidder i kørestol, men en stigende andel bevarer en gangfunktion på et eller andet niveau og er i stand til at gå med eller uden ganghjælpemidler. 7

8 Rygmarvsbrok Rygmarvsbrok er en medfødt skade, der skyldes manglende færdigdannelse af rygsøjlen i fosterstadiet (arvelig disponering). Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes også mere komplicerede og hyppigere rygmarvsbrok, hvor både hinden og nervetrådene er involveret. Tilstanden opereres umiddelbart efter fødslen. I forbindelse med rygmarvsbrok ses ofte: Større eller mindre lammelser i ben og hofter (komplette eller inkomplette) Risiko for spasticitet Påvirkning af blære-, tarm og seksualfunktion Fejlstillinger i hofter, knæ og fod (klumpfod) Forhøjet hjernevæsketryk (ses hos %) som kan udvikle vand i hovedet (hydrocephalus) og give hjerneskader. Kan forebygges ved at ventil indopereres Forstyrrelser i følesansen Leddegigt (reumatoid artrit) Årsagen til leddegigt er ukendt. Der sker en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene samt ændringer i immunforsvaret. Alle led kan rammes, men hyppigst rammes håndled og fingrenes grundled, mellemled, tæer, knæ og halshvirvlerne. Gigten kan dog godt vandre rundt i kroppen og flytte sig til andre led. Leddegigt er en kronisk sygdom med aktive og ikke-aktive faser og kan debutere i alle aldre. Børnegigt (juvenil idiopatisk arthritis) er en ledbetændelse med ukendt årsag. Den kan gå i sig selv inden voksenalderen. Ved mennesker med leddegigt opleves ofte: Nedsat bevægelighed og hævede led Smerter særligt i de perioder, hvor sygdommen er aktiv Morgenstivhed Træthed Føleforstyrrelser Fejlstillinger Muskelsvind De 3 mest almindelige former for muskelsvind er Duchenne, Becker og Limb-girdle. Duchenne, som oftest rammer drenge, debuterer inden det 7. år, og børn med Duchenne er typisk el-kørestolsbrugere fra de er mellem 8 og 12 år. Beckers rammer også drenge og debuterer i 2-20 års alderen, og disse er tidligst kørestolsbrugere efter det 12. år. Limb-girdle rammer både mænd og kvinder og debuterer omkring 20 års alderen. For alle typer gælder, at sygdommen sidder i musklerne, og at den skyldes en defekt i arveanlæggene. Sygdommen er kendetegnet ved, at muskelfibre reduceres over tid. For de 3 typer af muskelsvind gælder følgende: Tabet af muskelkraft giver hurtig udtrætning og stor forskel på fysiske præstationer morgen og aften De fleste mister gangfunktion og evnen til at bruge armene normalt Muskelstyrken svækkes først centralt herefter perifert Senere i livet svækkes også åndedrætsmusklerne, og mange lever med respirator Styrke og koordination i fingrene bibeholdes Dårlig balance S-formet krumning af ryggen (scoliose) 8

9 Spasticitet (Cerebral parese) Cerebral parese (CP) er en enten medfødt eller erhvervet skade i en ikke-færdigudviklet hjerne før, under eller efter fødslen forårsaget af f. eks.: Fejludvikling af hjernen i uge af fosterstadiet (90 %) Forgiftning eller viruspåvirkning For tidlig fødsel Iltmangel ved fødsel Meningitis Hovedtraume i tidlig barndom Børn med CP er kendetegnet ved følgende: Manglende eller forsinket motorisk udvikling Syn- og høreskader Spasticitet og ufrivillige bevægelser Muskelkontrakturer (for korte muskler) Talebesvær Balance-/koordinationsproblemer Nedsat perception (opfattelse og fortolkning af det vi sanser) og evt. andre kognitive vanskeligheder Rum-/retningforstyrrelser Koncentrations- og indlæringsproblemer Epilepsi Fejlstillinger i led og knogler, som f.eks. scoliose (S-formet krumning af ryggen) Ledskred i hoften (hofteluksation) CP er den hyppigste årsag til nedsat funktion i barndommen og anses for at være en af de mest alvorlige komplekse lidelser. CP kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og børn med CP er vidt forskellige. Nogle sidder i kørestol, andre er gående. Vær især opmærksom på de kognitive vanskeligheder ved disse børn, da de ikke kan observeres på samme måde som de fysiske funktionsnedsættelser. Hjerneskade Årsagerne til hjerneskader kan være mange en blodprop (apopleksi), hjerneblødning, svulst, et traume, forgiftning eller iltmangel ved hjertestop. Følgerne efter en hjerneskade kan være meget forskellige afhængigt af, hvor skaden er opstået. Ved skade i frontallapperne opleves ofte omfattende personlighedsændringer. Følgerne efter en hjerneskade kan være: Lammelser eller spasticitet Føleforstyrrelser Talebesvær (afasi) eller manglende kontrol af muskler (dysarthri) Rum-/retningsforstyrrelser Nedsat koncentration, korttidshukommelse og indlæring Personlighedsændringer som f.eks. mangel på initiativ, mangelfuld selvindsigt og refleksion, adfærdsændringer, manglende fleksibilitet og behov for struktur, manglende empati og situationsfornemmelse og følelsesmæssig uligevægt. 9

10 Foto: Lars Thomsen

11 Halvsidig lammelse (hemiplegi) Hemiplegi kan opstå som følge af en skade i den ene hjernehalvdel. Det kan f.eks. være en blødning, en blodprop eller en svulst. En hemiplegiker kan typisk have følgende funktionsnedsættelser: Lammelser eller spasticitet i den ene side af kroppen Nedsat følesans Nedsat balance og koordination Talebesvær (afasi) impressiv eller ekspressiv Halvering af synsfelt (hemianopsi) Manglende evne til at genkende genstande (agnosi) Manglende evne til at kunne beherske muskelbevægelser (apraksi) Rum-/retningsforstyrrelser Manglende fornemmelse af sin ene kropshalvdel (neglect) Nedsat koncentration og hukommelse Manglende initiativ Udtrætning Kognitive vanskeligheder Synshandicap Et synshandicap kan enten være medfødt eller være opstået senere i livet pga. sygdom eller traume. Da synet er den sans, som primært tilskynder til bevægelse, vil en synsnedsættelse næsten altid påvirke den motoriske udvikling. Børn med normalt syn udvikler deres motoriske forudsætning gennem basislegene som f.eks. at løbe, fange hinanden, kaste, klatre, balancere, danse og hoppe. Børn med synshandicap har svært ved at deltage i disse lege pga. af deres manglende eller begrænsede orienteringsmuligheder. Kikkertsyn (tab af det perifere syn) betyder en alvorlig indskrænkning af det perifere synsfelt. Barnet kan fokusere på ting inden for et meget lille, centralt område. Tab af det centrale syn betyder manglende evne til at opfatte detaljer i den direkte synslinje. Barnet ser alt i den direkte synslinje som mærkeområder men kan godt opfatte, hvad der er i periferien. Sløret syn betyder selvsagt, at barnet opfatter alt som sløret. Svagsyn betyder dårlig eller manglende evne til at se ting skarpt. Børn med albinisme har synsproblemer med blandt andet svagsyn, uvilkårlige rykvise bevægelser af øjnene (nystagmus) og lysfølsomhed. Et menneske med synshandicap kan opleve følgende: Nedsat rum-/retningssans Dårlig kondition Nedsat koordination Motorisk usikkerhed Nedsat balance Skærpet høresans Der kan være stor forskel på mennesker med medfødt synshandicap og mennesker, der tidligere i livet har haft et syn. Mennesker, der har haft et syn tidligere, har en fornemmelse af, hvordan verden ser ud. Det kan være svært at forestille sig verden og forhindringer, hvis man aldrig har haft et syn. Autisme Autisme er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. påvirker evnen til at kommunikere verbalt og nonverbalt. Mennesker med autisme kan også have svært at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan mennesker med autisme have svært ved at gebærde sig i almindelige sociale situationer. Der findes 3 hovedtyper af autisme: Atypisk autisme og Infantil autisme, som begge er kendetegnet ved 11

12 kontaktsvaghed, sprogforstyrrelser, motoriske stereotyper og ofte mental retardering, samt Aspergers syndrom. Aspergers er en mild form for autisme med en mere normal adfærd og intelligens. Der kan ved denne type dog også opleves udfordringer i socialiseringen med andre. Børn med autisme kan have følgende: Kommunikationsvanskeligheder Svært ved at forstå det sociale samspil mellem mennesker og kropssprog Svært ved at bruge forestillingsevnen Svært ved kropskontakt Det sociale samspil vil formentlig være det, der kommer tydeligst til udtryk: Barnet kan opføre sig anderledes, uhensigtsmæssigt og overskride andres grænser uden selv at være klar over det. Udviklingshandicap At være udviklingshandicappet betyder ikke, at man ikke udvikler sig, men at barnets personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at barnet ikke når så langt i sin udvikling som andre. Udviklingshandicappede børns udvikling følger det samme mønster som andre børns. Nogle børn med udviklingshandicap har de største vanskeligheder i forhold til sproget, andre kæmper mest med det motoriske, og nogle har især vanskeligheder i forhold til kontakten til andre. Endvidere har nogle også fysiske handicap. Det kan i nogle tilfælde være en begrænsning i forhold til deres udviklingsmuligheder. Cirka en tredjedel af alle mennesker med udviklingshandicap udvikler epilepsi, som ubehandlet har en forstyrrende effekt på indlæringen. Børn med Downs Syndrom har også udviklingshandicap. Børn med udviklingshandicap kan have følgende udfordringer: Problemer med rum-/retningssansen Motoriske vanskeligheder af forskellig karakter, f.eks. med timing af bevægelser Følsomhed over for støj og aktiviteter omkring dem Vanskeligt ved at kommunikere og forstå en instruktion Ubalance ved de øverste halshvirvler (ved børn med Downs Syndrom) Hjertefejl (særligt ved børn med Downs Syndrom) Foto: Bo Ejstrup 12

13 Klassifikation Af Ditte Vejrum Andersen Klassifikation er en uundgåelig del af svømmekarrieren for svømmere med et fysisk handicap. Klassifikation har til formål at sikre retfærdig konkurrence svømmerne imellem og skal minimere handicappets indflydelse på den sportslige præstation. Hele klassifikationsstrategien er udarbejdet af International Paralympic Committee (IPC). Denne organisation er handicapidrættens modstykke til International Olympic Committee (IOC). IPC s vigtigste opgave er at arrangere sommer og vinter Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes hvert 4. år i umiddelbar forlængelse af OL. Under IPC finder man IPC Swimming, som har ansvaret for parasvømning, herunder klassifikation. IPC Swimming beskriver, at klassifikation skal sikre, at det at vinde er bestemt af dygtighed, fysisk form, styrke, udholdenhed, taktisk evne og mentalt fokus. Det er de samme faktorer, som er gældende for succes hos ikke-handicappede svømmere. At klassificere en svømmer betyder, at vedkommende placeres i en klasse alt efter grad af handicap og funktionsniveau. Klassifikation består af to dele. For det første en vurdering af opfyldelse af mindstehandicap. Mindstehandicap er den funktionsnedsættelse, der som minimum skal være til stede, for at svømmeren med et handicap må deltage i parasvømning. I parasvømning er mindstehandicappet f.eks., at man mangler en halv hånd eller begge fødder. Den anden del af klassifikationen er tildeling af en specifik klasse. For den fysisk handicappede svømmer foregår klassifikationen i forbindelse med et internationalt stævne. Klassifikationen varetages af to uddannede klassifikatører: En medicinsk klassifikatør, der er uddannet læge eller fysioterapeut, og en teknisk klassifikatør, der har en svømmeteknisk baggrund. Klassifikationen består af tre dele. Den første del er en brikstest, hvor svømmeren testes fysisk. Her testes svømmerens bevægelighed og styrke af den medicinske klassifikatør. For svømmere med CP testes koordinationen. I brikstesten uddeles der point alt efter graden af bevægelighed, styrke eller koordination, og disse point er med til at bestemme hvilken klasse svømmeren får tildelt. De to resterende dele af klassifikationen er en vandtest, hvor svømmerens evne i bassinet testes af den tekniske klassifikatør, samt observation under stævnet. Herefter får svømmeren med et fysisk handicap ved en samlet vurdering tildelt en klasse bestående af tre dele. 13

14 Det er forskelligt, om klassifikationen er permanent (confirmed), eller om svømmeren skal til en reklassifikation (review). Hvis det er et handicap, som udvikler sig (progredierende) - f.eks. sclerose eller Parkinsons sygdom - vil svømmeren aldrig få en permanent klassifikation og skal indstille sig på gentagne gange at skulle til klassifikation. En svømmer med et fysisk handicap vil typisk skulle til mere end én klassifikation alt efter vedkommendes alder ved første klassifikation. En svømmer skal være 12 år for at få sin første internationale klassifikation. Hvis den fysisk handicappede svømmer ikke er færdigudviklet, vil vedkommende typisk ikke få en permanent klassifikation, men skal til et age review i en senere alder. Når en svømmer med et fysisk handicap deltager i klassifikation, underskriver vedkommende en samtykkeerklæring, hvor svømmeren accepterer at samarbejde om klassifikationen og gøre sit bedste. Hvis en klassifikatør oplever, at svømmeren ikke samarbejder, kan klassifikationen afsluttes, og den fysisk handicappede svømmer får 2 års karantæne. Snyd til klassifikation sidestilles dermed med doping. Til klassifikation må svømmeren altid have en bisidder med, og personer under 18 år skal have en bisidder med. Det anbefales, at svømmeren ledsages af en bisidder til klassifikation. Det kan føles mere trygt, og det er godt at have et par ekstra ører og øjne med, hvis der er noget, svømmerne efterfølgende er i tvivl om. Hver klasse i svømning indeholder et S, SM eller SB samt et nummer. Bogstaverne står for: S: Løb i frisvømning, rygcrawl og butterfly SM: Individuelt medley SB: Brystsvømning Privatfoto 14

15 Klasser i parasvømning I parasvømning er der 10 klasser for de fysisk handicappede (1 10), 3 for de synshandicappede (11 13) og 1 klasse for de udviklingshandicappede (14). Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) I de 10 klasser for svømmere med et fysisk handicap indikerer et lavt tal de mest handicappede og et højt tal de mindst handicappede. Ofte tales der om de lave klasser og de høje klasser. De lave klasser er klasserne 1 4/5 og de høje klasser er typisk klasserne 7/8 10. I det følgende gives eksempler på hvilke handicap, der bedst beskriver den typiske svømmer med et fysisk handicap i hver klasse. S1 SB1 SM1 Svømmere i denne klasse har betydeligt tab af muskelkraft eller kontrol i deres ben, arme og hænder. Nogle svømmere har også begrænset kontrol over overkroppen, som det ses med tetraplegi (se afsnit omkring rygmarvsskadede). Svømmerens funktionsnedsættelse i denne klasse skyldes ofte rygmarvsskader eller polio. Svømmere klassen bruger ofte kørestol i deres hverdag. S3 SB2 SM3 Denne klasse inkluderer svømmere med amputationer på alle 4 lemmer. Svømmere med rimeligt armtag, men som ikke kan bruge ben eller overkrop, og svømmere med svære koordinationsproblemer i alle lemmer er også at finde i denne klasse. S5 SB4 SM5 Svømmere med dværgvækst, der i tillæg er svækkede i deres bevægelser, svømmere med tab af kontrol over den ene side af kroppen (hemiplegi) eller i underkrop og ben (paraplegi) deltager i denne klasse. S7 SB6 SM7 Denne klasse er for svømmere med ét ben og en armamputation på hver side af kroppen, dobbelt benamputation eller fuldstændig lammelse (paralyse) af en arm og et ben på samme side. Desuden indeholder klassen svømmere med fuld kontrol over arme og overkrop og nogen benfunktion. S9 SB8 SM9 Svømmere i denne klasse har ledrestriktioner (bevægeindskrænkninger) i et ben, er dobbelt benamputerede under knæet eller har fået et ben amputeret. S2 SB1 SM2 Svømmere i denne klasse er i stand til at bruge deres arme. Men de er ikke i stand til at bruge hænder, ben eller maveregion (truncus eller kropsstamme), eller har svære koordinationsproblemer i alle 4 lemmer. Som i klasse S1 deltager disse svømmere oftest kun i rygcrawlløb. S4 SB3 SM4 I denne klasse findes svømmere, som kan bruge deres arme, og som har minimal funktionsnedsættelse i deres hænder, men som ikke kan bruge deres overkrop eller ben. Svømmere med amputationer på 3 lemmer findes også i denne klasse. S6 SB5 SM6 Denne klasse inkluderer svømmere med dværgvækst, amputationer af begge arme eller moderate koordinationsproblemer i den ene side af kroppen. S8 SB7 SM8 Svømmere, der mangler begge hænder eller en arm eller er dobbelt benamputerede lige under knæene, kan deltage i denne klasse. Desuden kan svømmere med sværere bevægeindskrænkninger i led i ben og fødder deltage i denne klasse. S10 SB9 SM10 Denne klasse er for svømmere med de mindste funktionsnedsættelser. Svømmere, der kan deltage i denne klasse, mangler en hånd eller begge fødder og har en betydelig bevægeindskrænkning af et hofteled. Beskrivelser af klasserne 1 10 er en oversættelse fra IPC s beskrivelser: classification 15

16 På IPC s hjemmeside informeres der under svømning meget mere om klassifikation, og hvad de specifikke klasser indeholder. Hvis du er træner for en svømmer med et fysisk handicap, er det en god idé kort at sætte dig ind i, hvad en klassifikation indeholder, da det har stor betydning for den enkelte svømmer. Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) Klassifikation af en svømmer med et synshandicap varetages af en øjenlæge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at svømmeren bærer sine briller, mens klassifikationen foregår, og i konkurrence må svømmeren med et synshandicap bruge kontaktlinser og svømmebriller med styrke. Klasse 11 Klasse 12 Denne klasse er for blinde svømmere. De må have lysopfattelse men må ikke på nogen afstand kunne genkende formen af en hånd. For at kunne deltage i denne klasse skal der svømmes med sorte, ugennemsigtige briller. Til stævner skal der i hver ende af bassinet være en person en tapper - som via berøring af svømmeren med en stang eller lignende markerer, at bassinkanten nærmer sig. Klasse 13 I denne klasse findes de bedst seende svømmere. De må have en synsstyrke over 2/60 til 6/60 og/eller et synsfelt på 5 20 grader. Svømmere i denne klasse må have et syn svarende til evnen til at genkende formen af en hånd op til synsstyrke 2/60 (svømmeren kan på 2 m afstand se det, normaltseende kan se på 60 m) og/eller et synsfelt på 5 grader. For alle svømmere i klasserne 1-13 gælder, at de skal indsende en Medical Diagnostics Form til IPC 4-6 uger forud for deres klassifikation. Denne formular skal for klasserne 1-10 udfyldes af svømmerens læge og for klasserne af svømmerens øjenlæge. Formularerne udsendes typisk sammen med invitationsmaterialet til et stævne, men kan også findes under IPC Swimming her: Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) For svømmere med udviklingshandicap varetages klassifikationen af psykologer. Grundlaget for opfyldelse af mindstehandicappet for at deltage i parasvømning hviler på psykologiske test. Svømmeren, der ønsker at blive klassificeret og dermed få mulighed for at deltage i konkurrencer, tilkendegiver dette ved sin og evt. forældres underskrift på klassifikationspapirerne. Med denne underskrift gives der tilladelse til, at organisationen opbevarer og kan benytte de oplysninger, den får til udvikling af klassifikationssystemet. Oplysningerne kan f.eks. benyttes i forbindelse med behandling af en eventuel protest. For at opfylde mindstehandicappet skal svømmeren: Have en IQ på 75 eller derunder. Have en væsentlig score under normal i en adaptive behaviour (social adfærd) test. Have et udviklingshandicap, der skal være kendt/dokumenteret, før svømmeren er fyldt 18 år. Disse kriterier har udspring i WHO s definition af, hvad et udviklingshandicap er. Når de formelle papirer er i orden, undersøges det, om der eksisterer materialer, IQ test, psykologiske 16

17 Foto: Lars Møller

18 udredninger, test af social adfærd m.m., som kan dokumentere, at de ovennævnte krav er opfyldt. Det er almindeligt, at der i det danske skolesystem (PPR) benyttes nogle af disse test til optimering af undervisningen og til at visitere børn til specialtilbud. DHIF har tilknyttet et par psykologer, som har en særlig viden på området. En af dem er ansvarlig for, at materialet er fyldestgørende og validt. Materialet oversættes herefter til engelsk og sendes til International Federation for sport for para-athletes with an intellectual disability (INAS). Det er den verdensorganisation, der varetager idræt for atleter med udviklingshandicap. Er testene mere end fem år gamle, eller er det eksisterende materiale ikke fyldestgørende, må der udarbejdes nyt. Ud over de ovennævnte krav skal træneren sammen med svømmeren online udfylde oplysninger, der beskriver svømmerens svømmehistorie, træningsniveau og idrætslige dygtighed. Dette er ikke en del af klassificeringen men bruges i arbejdet med at forbedre vilkårene for svømmere med udviklingshandicap. De ovennævnte regler og procedurer gælder for alle atleter uanset sportsgren. Hvis disse krav er opfyldt, og svømmeren kvalificerer sig til IPC stævner som f.eks. de Paralympiske Lege, skal svømmeren yderligere gennemgå en sportsspecifik test. Denne test skal vise, om svømmeren er handicappet i relation til at være svømmer. Denne sportsspecifikke test sker dels på en computer, hvor man skal reagere på ændringer på skærmen, og dels med nogle simple øvelser udført på et bord. Under denne sportsspecifikke test skal klassifikatørerne også se svømmeren i vandet under stævne. Når alle test er godkendt, får atleten tildelt et klassifikationsnummer og bliver herefter noteret på den internationale masterliste. Kun atleter, der er på masterlisten, kan tilmeldes INAS stævner. Ved deltagelse i IPC stævner skal atleten ud over et INAS klassifikationsnummer også have en IPC-licens. Se mere om INAS her: 18

19 Tilgængelighed Af Karsten Olesen Når svømmere med handicap bliver en del af klubmiljøet, er der flere forhold, der skal være i orden, for at sikre en god, sikker og tilfredsstillende oplevelse for brugeren i forbindelse med tilgængelighed til svømmefaciliteterne. Der er i disse forhold tekniske krav og anbefalinger, man som træner og leder kan have gavn af at undersøge og sætte sig lidt ind i. Det kan dreje sig om alt fra adgang fra parkeringsområdet til svømmefaciliteterne til indgangspartier, opkørselsramper, toiletforhold mv. De fleste anlæg og svømmehaller har i dag handicapvenlige forhold, men der er eksempler på det modsatte. Ikke mindst i forbindelse med klubhuse og klublokaler, hvor der ofte ikke er helt den samme bevågenhed på god tilgængelighed for handicappede. Kørestolsbrugere har særlige krav til tilgængelighed, hvor dørtrin, trapper, døråbningens bredde mv. kan give store udfordringer. Ønsker man hjælp til retningslinjer vedrørende tilgængelighed, kan man kontakte Dansk Handicap Forbund. Hos Dansk Handicap Forbund gør man meget opmærksom på, at der ofte skal en mindre indsats til for at sikre, at en langt større brugergruppe kan benytte faciliteterne med større udbytte og større tilfredshed. Se hjemmesiderne: (Denne hjemmeside anbefales) En lille indsats kan sikre en langt større brugergruppe. Dansk Handicap Forbund Case Karsten Olesen fortæller: Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen er i mit team. Cecilie er i klasse S3 (se klassifikationsafsnittet), hvilket vil sige, at hun har underudviklede ben og kun én arm. Vi har relativt langt fra parkeringsforhold til hallen, og en strækning på blot 500 m er for ikke-handicappede svømmere ikke nogen væsentlig udfordring. Men for Cecilie er det en lang strækning, og det er ganske tungt, når der skal medbringes svømmetaske, svømmeudstyr og andet til dagens træning. Cecilie har selv ideer til, hvordan det gøres nemmest muligt. Men hun er også en voksen pige i tyverne og kan godt finde ud af at tage imod hjælp, når den tilbydes. Cecilie vil dog ikke være til besvær, så man skal kende hende rigtig godt, før hun selv spørger om assistance. 19

20 Rejser og stævner I forbindelse med deltagelse i stævner og træningslejre i både ind- og udland og transport over længere afstande kan der opstå nogle udfordringer, man med fordel kan tage højde for i sin planlægning. Vær opmærksom på afstande generelt. Afstand fra overnatningsfaciliteter til svømmefaciliteter, afstand mellem svømmefaciliteter og bespisningen osv. I hovedtræk er anbefalingerne, at faciliteterne bør ligge så tæt på hinanden som overhovedet muligt, eller at der arrangeres brugbar transport mellem faciliteterne. Udstyr, kørestole, scootere og andet Skal man ud at rejse, er det en god ide at gøre rejsebureauet opmærksom på, at der er særligt stort gods eller bagage med. Gør opmærksom på at det er svømmere med handicap, og hvilket handicap der er tale om. Erfaringen er, at rejsebureauer og lufthavnspersonale gerne hjælper til og oftest stiller en person og en kørestol til rådighed, hvis der er tale om fysisk handicap. Vær opmærksom på at den fysisk handicappede oftest kommer væk fra gruppen. Derfor bør man overveje at have en ledsager med, alt afhængig af hvem man har med at gøre. Case Af Karsten Olesen Det er særligt udfordrende at rejse til træningslejre og internationale stævner. Her er det væsentligt, at Cecilie får stillet kørestol til rådighed. Afstandene i de internationale lufthavne er meget store. Sørg for at bestille kørestol og personale, der kan hjælpe. Cecilie har fundet det særdeles praktisk at medbringe sin scooter (se billedet). Den transporteres med rundt, når hun er ude at rejse. Scooteren er særligt gods, eller stor bagage ved check-in, og det kræver certifikat, da scooteren er batteridrevet. Sørg for diverse certifikater i god tid. Producenten er behjælpelig med dette men kan have travlt, så planlæg i god tid og spørg evt. rejsebureauet om hjælp. I de fleste tilfælde kræves beskrivelsen i forbindelse med køb af flybilletter. Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen. Foto: Karsten Olesen 20

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN Her kan du læse mere om NTC og om: Bolig Spiseordning Skole, job og uddannelse Træningstider Økonomi Procedure for optagelse Kommunikation

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Eksempler er: Ringsted Cup, Spar Nord Cup, Køge Open, Lyngby Open, Ruds Vedby Legene.

Eksempler er: Ringsted Cup, Spar Nord Cup, Køge Open, Lyngby Open, Ruds Vedby Legene. Konkurrencesvømning 1) Stævneoversigt 2) Generelt, forklaring af bl.a. gyldige tider, kravtider, Langbane og Kortbane 3) Aldersinddeling 4) Stilarter 5) Selve stævnet, forklaring af bl.a. Løb, Heat og

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Dansk Svømmeunion. Rescue Kid. Konkurrencelivredning for børn & unge

Dansk Svømmeunion. Rescue Kid. Konkurrencelivredning for børn & unge Dansk Svømmeunion Rescue Kid Konkurrencelivredning for børn & unge Indhold Indledning... 3 Hvorfor konkurrencelivredning?... 4 Individuelle discipliner... 5 100 m Forhindringssvømning...5 100 m Super Kid...6

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Træningsprogram til KMD 4:18:4

Træningsprogram til KMD 4:18:4 Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter Introduktion Svømning er blandt de mest træningskrævende sportsgrene, og belønningen for de mange timer i

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere!

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! ELITESPORT HANDLER OM: AT DRØMME ELITESPORT HANDLER OM: AT TURDE GÅ EFTER MÅLET ELITESPORT HANDLER OM: AT VÆLGE DET

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Vil du blive bedre til de tre løft?

Vil du blive bedre til de tre løft? Vil du blive bedre til de tre løft? Så tilmeld dig Dansk Styrkeløft Forbunds sommerlejr i uge 27 I samarbejde med Big Bench og Aalborg Sportshøjskole arrangerer Dansk Styrkeløft Forbund en ferielejr, hvor

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

PROGRAM. Gladsaxe Svøm. Sæson 2015-20. Gladsaxe Idræts Forening

PROGRAM. Gladsaxe Svøm. Sæson 2015-20. Gladsaxe Idræts Forening PROGRAM Gladsaxe Svøm Gladsaxe Idræts Forening Sæson 2015-20 2016 1 GLADSAXE SVØM - GSC BYDER VELKOMMEN TIL SÆSON 2015-2016 Gladsaxe Svøm - GSC er en selvstændig afdeling under Gladsaxe Idræts Forening,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

PROGRAM 2015/2016. 17. august 2015-4. juni 2016 BØRN UNGE VOKSNE SVØMMESKOLE MEDLEYSKOLE SVØMMEHOLD

PROGRAM 2015/2016. 17. august 2015-4. juni 2016 BØRN UNGE VOKSNE SVØMMESKOLE MEDLEYSKOLE SVØMMEHOLD PROGRAM 2015/2016 17. august 2015-4. juni 2016 BØRN UNGE VOKSNE SVØMMESKOLE MEDLEYSKOLE SVØMMEHOLD Velkommen til Farum Svømmeklub Farum Svømmeklub byder velkommen til sæsonen 2015-16. Vi bestræber os hele

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg.

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Indhold Introduktion Talent Arv og/eller miljø? Definition af talent Identifikation af talenter Udvikling af talenter Fastholdelse

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Baggrund Svømning på eliteniveau fordrer stor træningsmængde hvilket stiller krav til mad og drikke med hensyn til mængde, variation, sammensætning og timing. Der

Læs mere

Forældre Information 2012. AGF Svømning

Forældre Information 2012. AGF Svømning Forældre Information 2012 AGF Svømning Indledning Denne folder er en velkomst til alle nye konkurrencesvømmere og deres forældre i AGF Svømning. Den fortæller lidt om, hvad det vil sige at være konkurrencesvømmer,

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

ABR betyder Avanceret Biomekanisk Rehabilitation (genoptræning).

ABR betyder Avanceret Biomekanisk Rehabilitation (genoptræning). Hvad er ABR : ABR Belgien instruerer forældre og andre udøvere i ABR teknikken. Denne terapi er for hjerneskadede. Den er baseret på en pligtopfyldende langsigtet genoptræningsstrategi, hvor igennem den

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere