Træning af svømmere med handicap

Transkript

1 Et tillæg til Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning Foto: Lars Møller

2 Indholdsfortegnelse Om forfatterne... 4 Indledning... 5 Viden om handicap... 6 Forskellige former for handicap... 6 Amputationer/medfødt arm-/bendefekt...6 Rygmarvsskadede...6 Rygmarvsbrok...8 Leddegigt (reumatoid artrit)...8 Muskelsvind...8 Spasticitet (Cerebral parese)...9 Hjerneskade...9 Halvsidig lammelse (hemiplegi)...11 Synshandicap...11 Autisme...11 Udviklingshandicap...12 Klassifikation Klasser i parasvømning Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) Tilgængelighed Rejser og stævner Udstyr, kørestole, scootere og andet Deltagelse i stævner Undtagelser i parasvømning Hjælpemidler Hjælpemidler ved synshandicap Træningsanbefalinger Formtopninger og sæsonplanlægning Alder i forhold til træningsalder timer Træning af svømmere med fysisk handicap Biomekanisk og teknisk analyse...27 Planlægning af træningen...27 Træning af svømmere med synshandicap Tekniktræning...30 Træning af svømmere med udviklingshandicap

3 Planlægning af træning...31 Instruktion...33 Inklusion og sociale udfordringer...33 Svømmere med autisme...33 Svømmere med Downs syndrom...34 Etiske overvejelser omkring svømmere med udviklingshandicap...36 Styrke- og landtræning Eksempler på styrke- og landtræning Udspænding/udstrækning Svømmere med cerebral parese (CP) Udspænding og CP...46 Svømmere med et synshandicap Svømmere med udviklingshandicap Mentaltræning Ernæringsanbefalinger i svømning Ernæringsbehov for mennesker med rygmarvsskader Ernæringsbehov for mennesker med cerebral parese (CP) Fødevarerestriktioner Aftaler Fakta om DHIF Hvad er Dansk Handicap Idræts-Forbund Hvem kan være medlem? Formål Hvis du vil vide mere Kilder Bøger og publikationer Internetbaserede kilder

4 Om forfatterne Ditte Vejrum Andersen Ditte har været tilknyttet det danske landshold i svømning i DHIF siden Hun er uddannet fysioterapeut og er cand. scient. i idræt og sundhed og har skrevet speciale om betydningen af idrætsdeltagelse for personer med fysisk handicap. Ditte er desuden uddannet medicinsk klassifikatør inden for handicapsvømning, og hun klassificerer på nationalt plan. Karsten Olesen Karsten har været svømmetræner siden 1988 og er nu cheftræner i Ringsted Svømmeklub. Han er uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion. Karsten træner både ikkehandicappede svømmere og svømmere med handicap og har gennem alle årene været tilknyttet landsholdsarbejdet i svømning. Tine Aagaard Tine er træner på udviklingsholdet for svømmere med udviklingshandicap i DHIF. Hun er studerende i klinisk biomekanik og er desuden uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion. Tine har selv dyrket elitesvømning i perioden

5 Indledning Af Michael Møllgaard Nielsen DHIF s foreningsstruktur består af handicapidrætsforeninger og almene idrætsforeninger, som har medlemmer med handicap, og som derfor har tilbud til disse medlemmer. Kvaliteten af svømmetilbud kan være forskellig fra klub til klub. Generelt rekrutteres trænere med kompetencer inden for træning i almenidrætten. Vi håber, at vi med dette tillæg kan give trænerne kompetencer også inden for pædagogikken (hvordan man omgås børn og unge med et handicap), handicaplære, klassifikation etc. Det er målet, at dette tillæg integreres i et fremtidig Aldersrelateret Træningskoncept i svømning, efterhånden som dette revideres og genoptrykkes. Det er vores ønske, at de koncepter, vi her præsenterer, fremadrettet indarbejdes i specialforbundenes træneruddannelser. Vi håber, at materialet vil inspirere DIG til arbejdet med udvikling af svømmerne i DIN svømmeklub. God fornøjelse. Michael Møllgaard Nielsen Elite- og Teamchef I træningen af svømmere med handicap kan der tages udgangspunkt i Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning. Grundlæggende er mange ting ens i forhold til træningsmetoder og alderstrin men der ER forskelle. Der er f.eks. biomekaniske udfordringer i forbindelse med træning af atleter med amputationer, ligesom der ved atleter med cerebral parese (spastikere) er forskelle i spændingsniveauet i muskulaturen. Derfor bør træningen altid tilpasses til den enkelte atlet. For atleter med udviklingshandicap skal der tages hensyn til motoriske udfordringer, ligesom den pædagogiske tilgang til denne målgruppe er helt central. Foto: Lars Thomsen 5

6 Viden om handicap Af Lykke Guldbrandt Som træner vil man oftest opleve, at det er en anden udfordring at træne en svømmer med handicap i forhold til en svømmer uden handicap. Derfor er det en god ide at sætte sig ind de forudsætninger, funktionsnedsættelser og begrænsninger, den pågældende svømmer har. Det giver træneren bedre baggrund for at tilrettelægge og optimere træningen for den enkelte svømmer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om to personer har samme slags handicap, er de alligevel to helt forskellige personer. Samme type handicap kan sagtens komme til udtryk på forskellige måder. Det er væsentligt at forholde sig til den enkelte svømmers ressourcer og problemstillinger frem for diagnosen i sig selv. I afsnittet herunder beskrives forskellige former handicap, man kan møde inden for svømningen. Listen er dog ikke udtømmende, og der vil kunne forekomme andre handicap, som ikke er nævnt i dette tillæg. Forskellige former for handicap Amputationer/medfødt arm-/bendefekt Et handicap som en arm-/bendefekt er typisk et medfødt handicap. En amputation kan typisk være en følge af sygdom, traume eller svulster. Et barn med arm-/bendefekt eller en amputation vil ofte opleve: Asymmetri i kroppen og at kroppens tyngdepunkt forskydes Balanceproblemer Nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt biomekaniske forskelle i den amputerede/arm-/bendefefekte del af kroppen. Rent biomekanisk er der træningsmæssigt stor forskel på et barn med en amputation af en arm ift. et ben eller, hvis det er begge ben eller begge arme. Der er ligeledes forskel på træningsmulighederne, hvis amputationen er over eller under knæet. Det er væsentligt at se på hvert enkelt tilfælde for at vurdere træningsmulighederne også rent muskulært. Ved amputationer eller defekter i benene vælger nogle at få en benprotese, hvilket giver mulighed for bedret funktionsniveau. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at trods protesen vil barnet fortsat opleve de nævnte udfordringer, men måske i mindre grad. I vand vil opdriften være anderledes for et barn med amputation. Ved amputationer kan der desuden opstå hudproblemer, føleforstyrrelser og øget smertefølsomhed omkring stumpen. Børn med amputationer kan have problemer med temperaturreguleringen, og kroppen kan overophedes. Derfor er det væsentligt at have fokus på rigeligt væskeindtag. Rygmarvsskadede Rygmarvsskader skyldes typisk brud på rygsøjlen eller diskusprolaps mellem hvirvler, en svulst eller infektion i rygmarven eller rygmarvsbrok (se næste afsnit). Omfanget af en rygmarvsskade afhænger af, hvor højt på rygsøjlen skaden befinder sig, og om skaden er komplet eller inkomplet. Jo højere oppe på rygsøjlen, skaden befinder sig, jo flere områder af kroppen er berørt. En komplet skade giver mere omfattende følger end en inkomplet. Hvis skaden er komplet, er rygmarven revet helt over. Der er derfor slet ingen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet. Det betyder, at denne del af kroppen er helt lammet. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke revet helt over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesniveauet er påvirket af skaden, og lammelsen er ikke total. 6

7 Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen, dvs. i stykket fra lige over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have lammelser i både krop, ben/fødder og arme/ hænder. Skader højt oppe på rygsøjlen - fra 4. halshvirvel og derover - kan desuden medføre lammelse af åndedrætsfunktionen. Paraplegi er en beskadigelse af rygmarven under halsdelen. En paraplegiker kan have lammelser i ben og underkrop. Tetraplegi - påvirkning af krop, ben/fødder og arme/hænder Paraplegi - påvirkning af underkrop og ben/fødder En rygmarvsskade kan medføre: Lammelser i ben og underkrop (paraplegi) samt tillige lammelser i overkrop og arme (tetraplegi) Reduceret eller manglende følesans Nedsat balance Påvirkning af blære-, tarm- og seksualfunktion Påvirkning af vejrtrækningsfunktion samt blodtryk (kun ved tetraplegi) Smerter, herunder nervesmerter Spasticitet, dvs. stivhed og ufrivillige bevægelser af muskler Muskelkontrakturer (for korte muskler) Sidde- og liggesår Overbelastning af skuldre og ryg Tillige kan der naturligvis være psykiske reaktioner. De fleste mennesker med en rygmarvsskade sidder i kørestol, men en stigende andel bevarer en gangfunktion på et eller andet niveau og er i stand til at gå med eller uden ganghjælpemidler. 7

8 Rygmarvsbrok Rygmarvsbrok er en medfødt skade, der skyldes manglende færdigdannelse af rygsøjlen i fosterstadiet (arvelig disponering). Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes også mere komplicerede og hyppigere rygmarvsbrok, hvor både hinden og nervetrådene er involveret. Tilstanden opereres umiddelbart efter fødslen. I forbindelse med rygmarvsbrok ses ofte: Større eller mindre lammelser i ben og hofter (komplette eller inkomplette) Risiko for spasticitet Påvirkning af blære-, tarm og seksualfunktion Fejlstillinger i hofter, knæ og fod (klumpfod) Forhøjet hjernevæsketryk (ses hos %) som kan udvikle vand i hovedet (hydrocephalus) og give hjerneskader. Kan forebygges ved at ventil indopereres Forstyrrelser i følesansen Leddegigt (reumatoid artrit) Årsagen til leddegigt er ukendt. Der sker en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene samt ændringer i immunforsvaret. Alle led kan rammes, men hyppigst rammes håndled og fingrenes grundled, mellemled, tæer, knæ og halshvirvlerne. Gigten kan dog godt vandre rundt i kroppen og flytte sig til andre led. Leddegigt er en kronisk sygdom med aktive og ikke-aktive faser og kan debutere i alle aldre. Børnegigt (juvenil idiopatisk arthritis) er en ledbetændelse med ukendt årsag. Den kan gå i sig selv inden voksenalderen. Ved mennesker med leddegigt opleves ofte: Nedsat bevægelighed og hævede led Smerter særligt i de perioder, hvor sygdommen er aktiv Morgenstivhed Træthed Føleforstyrrelser Fejlstillinger Muskelsvind De 3 mest almindelige former for muskelsvind er Duchenne, Becker og Limb-girdle. Duchenne, som oftest rammer drenge, debuterer inden det 7. år, og børn med Duchenne er typisk el-kørestolsbrugere fra de er mellem 8 og 12 år. Beckers rammer også drenge og debuterer i 2-20 års alderen, og disse er tidligst kørestolsbrugere efter det 12. år. Limb-girdle rammer både mænd og kvinder og debuterer omkring 20 års alderen. For alle typer gælder, at sygdommen sidder i musklerne, og at den skyldes en defekt i arveanlæggene. Sygdommen er kendetegnet ved, at muskelfibre reduceres over tid. For de 3 typer af muskelsvind gælder følgende: Tabet af muskelkraft giver hurtig udtrætning og stor forskel på fysiske præstationer morgen og aften De fleste mister gangfunktion og evnen til at bruge armene normalt Muskelstyrken svækkes først centralt herefter perifert Senere i livet svækkes også åndedrætsmusklerne, og mange lever med respirator Styrke og koordination i fingrene bibeholdes Dårlig balance S-formet krumning af ryggen (scoliose) 8

9 Spasticitet (Cerebral parese) Cerebral parese (CP) er en enten medfødt eller erhvervet skade i en ikke-færdigudviklet hjerne før, under eller efter fødslen forårsaget af f. eks.: Fejludvikling af hjernen i uge af fosterstadiet (90 %) Forgiftning eller viruspåvirkning For tidlig fødsel Iltmangel ved fødsel Meningitis Hovedtraume i tidlig barndom Børn med CP er kendetegnet ved følgende: Manglende eller forsinket motorisk udvikling Syn- og høreskader Spasticitet og ufrivillige bevægelser Muskelkontrakturer (for korte muskler) Talebesvær Balance-/koordinationsproblemer Nedsat perception (opfattelse og fortolkning af det vi sanser) og evt. andre kognitive vanskeligheder Rum-/retningforstyrrelser Koncentrations- og indlæringsproblemer Epilepsi Fejlstillinger i led og knogler, som f.eks. scoliose (S-formet krumning af ryggen) Ledskred i hoften (hofteluksation) CP er den hyppigste årsag til nedsat funktion i barndommen og anses for at være en af de mest alvorlige komplekse lidelser. CP kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og børn med CP er vidt forskellige. Nogle sidder i kørestol, andre er gående. Vær især opmærksom på de kognitive vanskeligheder ved disse børn, da de ikke kan observeres på samme måde som de fysiske funktionsnedsættelser. Hjerneskade Årsagerne til hjerneskader kan være mange en blodprop (apopleksi), hjerneblødning, svulst, et traume, forgiftning eller iltmangel ved hjertestop. Følgerne efter en hjerneskade kan være meget forskellige afhængigt af, hvor skaden er opstået. Ved skade i frontallapperne opleves ofte omfattende personlighedsændringer. Følgerne efter en hjerneskade kan være: Lammelser eller spasticitet Føleforstyrrelser Talebesvær (afasi) eller manglende kontrol af muskler (dysarthri) Rum-/retningsforstyrrelser Nedsat koncentration, korttidshukommelse og indlæring Personlighedsændringer som f.eks. mangel på initiativ, mangelfuld selvindsigt og refleksion, adfærdsændringer, manglende fleksibilitet og behov for struktur, manglende empati og situationsfornemmelse og følelsesmæssig uligevægt. 9

10 Foto: Lars Thomsen

11 Halvsidig lammelse (hemiplegi) Hemiplegi kan opstå som følge af en skade i den ene hjernehalvdel. Det kan f.eks. være en blødning, en blodprop eller en svulst. En hemiplegiker kan typisk have følgende funktionsnedsættelser: Lammelser eller spasticitet i den ene side af kroppen Nedsat følesans Nedsat balance og koordination Talebesvær (afasi) impressiv eller ekspressiv Halvering af synsfelt (hemianopsi) Manglende evne til at genkende genstande (agnosi) Manglende evne til at kunne beherske muskelbevægelser (apraksi) Rum-/retningsforstyrrelser Manglende fornemmelse af sin ene kropshalvdel (neglect) Nedsat koncentration og hukommelse Manglende initiativ Udtrætning Kognitive vanskeligheder Synshandicap Et synshandicap kan enten være medfødt eller være opstået senere i livet pga. sygdom eller traume. Da synet er den sans, som primært tilskynder til bevægelse, vil en synsnedsættelse næsten altid påvirke den motoriske udvikling. Børn med normalt syn udvikler deres motoriske forudsætning gennem basislegene som f.eks. at løbe, fange hinanden, kaste, klatre, balancere, danse og hoppe. Børn med synshandicap har svært ved at deltage i disse lege pga. af deres manglende eller begrænsede orienteringsmuligheder. Kikkertsyn (tab af det perifere syn) betyder en alvorlig indskrænkning af det perifere synsfelt. Barnet kan fokusere på ting inden for et meget lille, centralt område. Tab af det centrale syn betyder manglende evne til at opfatte detaljer i den direkte synslinje. Barnet ser alt i den direkte synslinje som mærkeområder men kan godt opfatte, hvad der er i periferien. Sløret syn betyder selvsagt, at barnet opfatter alt som sløret. Svagsyn betyder dårlig eller manglende evne til at se ting skarpt. Børn med albinisme har synsproblemer med blandt andet svagsyn, uvilkårlige rykvise bevægelser af øjnene (nystagmus) og lysfølsomhed. Et menneske med synshandicap kan opleve følgende: Nedsat rum-/retningssans Dårlig kondition Nedsat koordination Motorisk usikkerhed Nedsat balance Skærpet høresans Der kan være stor forskel på mennesker med medfødt synshandicap og mennesker, der tidligere i livet har haft et syn. Mennesker, der har haft et syn tidligere, har en fornemmelse af, hvordan verden ser ud. Det kan være svært at forestille sig verden og forhindringer, hvis man aldrig har haft et syn. Autisme Autisme er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. påvirker evnen til at kommunikere verbalt og nonverbalt. Mennesker med autisme kan også have svært at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan mennesker med autisme have svært ved at gebærde sig i almindelige sociale situationer. Der findes 3 hovedtyper af autisme: Atypisk autisme og Infantil autisme, som begge er kendetegnet ved 11

12 kontaktsvaghed, sprogforstyrrelser, motoriske stereotyper og ofte mental retardering, samt Aspergers syndrom. Aspergers er en mild form for autisme med en mere normal adfærd og intelligens. Der kan ved denne type dog også opleves udfordringer i socialiseringen med andre. Børn med autisme kan have følgende: Kommunikationsvanskeligheder Svært ved at forstå det sociale samspil mellem mennesker og kropssprog Svært ved at bruge forestillingsevnen Svært ved kropskontakt Det sociale samspil vil formentlig være det, der kommer tydeligst til udtryk: Barnet kan opføre sig anderledes, uhensigtsmæssigt og overskride andres grænser uden selv at være klar over det. Udviklingshandicap At være udviklingshandicappet betyder ikke, at man ikke udvikler sig, men at barnets personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at barnet ikke når så langt i sin udvikling som andre. Udviklingshandicappede børns udvikling følger det samme mønster som andre børns. Nogle børn med udviklingshandicap har de største vanskeligheder i forhold til sproget, andre kæmper mest med det motoriske, og nogle har især vanskeligheder i forhold til kontakten til andre. Endvidere har nogle også fysiske handicap. Det kan i nogle tilfælde være en begrænsning i forhold til deres udviklingsmuligheder. Cirka en tredjedel af alle mennesker med udviklingshandicap udvikler epilepsi, som ubehandlet har en forstyrrende effekt på indlæringen. Børn med Downs Syndrom har også udviklingshandicap. Børn med udviklingshandicap kan have følgende udfordringer: Problemer med rum-/retningssansen Motoriske vanskeligheder af forskellig karakter, f.eks. med timing af bevægelser Følsomhed over for støj og aktiviteter omkring dem Vanskeligt ved at kommunikere og forstå en instruktion Ubalance ved de øverste halshvirvler (ved børn med Downs Syndrom) Hjertefejl (særligt ved børn med Downs Syndrom) Foto: Bo Ejstrup 12

13 Klassifikation Af Ditte Vejrum Andersen Klassifikation er en uundgåelig del af svømmekarrieren for svømmere med et fysisk handicap. Klassifikation har til formål at sikre retfærdig konkurrence svømmerne imellem og skal minimere handicappets indflydelse på den sportslige præstation. Hele klassifikationsstrategien er udarbejdet af International Paralympic Committee (IPC). Denne organisation er handicapidrættens modstykke til International Olympic Committee (IOC). IPC s vigtigste opgave er at arrangere sommer og vinter Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes hvert 4. år i umiddelbar forlængelse af OL. Under IPC finder man IPC Swimming, som har ansvaret for parasvømning, herunder klassifikation. IPC Swimming beskriver, at klassifikation skal sikre, at det at vinde er bestemt af dygtighed, fysisk form, styrke, udholdenhed, taktisk evne og mentalt fokus. Det er de samme faktorer, som er gældende for succes hos ikke-handicappede svømmere. At klassificere en svømmer betyder, at vedkommende placeres i en klasse alt efter grad af handicap og funktionsniveau. Klassifikation består af to dele. For det første en vurdering af opfyldelse af mindstehandicap. Mindstehandicap er den funktionsnedsættelse, der som minimum skal være til stede, for at svømmeren med et handicap må deltage i parasvømning. I parasvømning er mindstehandicappet f.eks., at man mangler en halv hånd eller begge fødder. Den anden del af klassifikationen er tildeling af en specifik klasse. For den fysisk handicappede svømmer foregår klassifikationen i forbindelse med et internationalt stævne. Klassifikationen varetages af to uddannede klassifikatører: En medicinsk klassifikatør, der er uddannet læge eller fysioterapeut, og en teknisk klassifikatør, der har en svømmeteknisk baggrund. Klassifikationen består af tre dele. Den første del er en brikstest, hvor svømmeren testes fysisk. Her testes svømmerens bevægelighed og styrke af den medicinske klassifikatør. For svømmere med CP testes koordinationen. I brikstesten uddeles der point alt efter graden af bevægelighed, styrke eller koordination, og disse point er med til at bestemme hvilken klasse svømmeren får tildelt. De to resterende dele af klassifikationen er en vandtest, hvor svømmerens evne i bassinet testes af den tekniske klassifikatør, samt observation under stævnet. Herefter får svømmeren med et fysisk handicap ved en samlet vurdering tildelt en klasse bestående af tre dele. 13

14 Det er forskelligt, om klassifikationen er permanent (confirmed), eller om svømmeren skal til en reklassifikation (review). Hvis det er et handicap, som udvikler sig (progredierende) - f.eks. sclerose eller Parkinsons sygdom - vil svømmeren aldrig få en permanent klassifikation og skal indstille sig på gentagne gange at skulle til klassifikation. En svømmer med et fysisk handicap vil typisk skulle til mere end én klassifikation alt efter vedkommendes alder ved første klassifikation. En svømmer skal være 12 år for at få sin første internationale klassifikation. Hvis den fysisk handicappede svømmer ikke er færdigudviklet, vil vedkommende typisk ikke få en permanent klassifikation, men skal til et age review i en senere alder. Når en svømmer med et fysisk handicap deltager i klassifikation, underskriver vedkommende en samtykkeerklæring, hvor svømmeren accepterer at samarbejde om klassifikationen og gøre sit bedste. Hvis en klassifikatør oplever, at svømmeren ikke samarbejder, kan klassifikationen afsluttes, og den fysisk handicappede svømmer får 2 års karantæne. Snyd til klassifikation sidestilles dermed med doping. Til klassifikation må svømmeren altid have en bisidder med, og personer under 18 år skal have en bisidder med. Det anbefales, at svømmeren ledsages af en bisidder til klassifikation. Det kan føles mere trygt, og det er godt at have et par ekstra ører og øjne med, hvis der er noget, svømmerne efterfølgende er i tvivl om. Hver klasse i svømning indeholder et S, SM eller SB samt et nummer. Bogstaverne står for: S: Løb i frisvømning, rygcrawl og butterfly SM: Individuelt medley SB: Brystsvømning Privatfoto 14

15 Klasser i parasvømning I parasvømning er der 10 klasser for de fysisk handicappede (1 10), 3 for de synshandicappede (11 13) og 1 klasse for de udviklingshandicappede (14). Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) I de 10 klasser for svømmere med et fysisk handicap indikerer et lavt tal de mest handicappede og et højt tal de mindst handicappede. Ofte tales der om de lave klasser og de høje klasser. De lave klasser er klasserne 1 4/5 og de høje klasser er typisk klasserne 7/8 10. I det følgende gives eksempler på hvilke handicap, der bedst beskriver den typiske svømmer med et fysisk handicap i hver klasse. S1 SB1 SM1 Svømmere i denne klasse har betydeligt tab af muskelkraft eller kontrol i deres ben, arme og hænder. Nogle svømmere har også begrænset kontrol over overkroppen, som det ses med tetraplegi (se afsnit omkring rygmarvsskadede). Svømmerens funktionsnedsættelse i denne klasse skyldes ofte rygmarvsskader eller polio. Svømmere klassen bruger ofte kørestol i deres hverdag. S3 SB2 SM3 Denne klasse inkluderer svømmere med amputationer på alle 4 lemmer. Svømmere med rimeligt armtag, men som ikke kan bruge ben eller overkrop, og svømmere med svære koordinationsproblemer i alle lemmer er også at finde i denne klasse. S5 SB4 SM5 Svømmere med dværgvækst, der i tillæg er svækkede i deres bevægelser, svømmere med tab af kontrol over den ene side af kroppen (hemiplegi) eller i underkrop og ben (paraplegi) deltager i denne klasse. S7 SB6 SM7 Denne klasse er for svømmere med ét ben og en armamputation på hver side af kroppen, dobbelt benamputation eller fuldstændig lammelse (paralyse) af en arm og et ben på samme side. Desuden indeholder klassen svømmere med fuld kontrol over arme og overkrop og nogen benfunktion. S9 SB8 SM9 Svømmere i denne klasse har ledrestriktioner (bevægeindskrænkninger) i et ben, er dobbelt benamputerede under knæet eller har fået et ben amputeret. S2 SB1 SM2 Svømmere i denne klasse er i stand til at bruge deres arme. Men de er ikke i stand til at bruge hænder, ben eller maveregion (truncus eller kropsstamme), eller har svære koordinationsproblemer i alle 4 lemmer. Som i klasse S1 deltager disse svømmere oftest kun i rygcrawlløb. S4 SB3 SM4 I denne klasse findes svømmere, som kan bruge deres arme, og som har minimal funktionsnedsættelse i deres hænder, men som ikke kan bruge deres overkrop eller ben. Svømmere med amputationer på 3 lemmer findes også i denne klasse. S6 SB5 SM6 Denne klasse inkluderer svømmere med dværgvækst, amputationer af begge arme eller moderate koordinationsproblemer i den ene side af kroppen. S8 SB7 SM8 Svømmere, der mangler begge hænder eller en arm eller er dobbelt benamputerede lige under knæene, kan deltage i denne klasse. Desuden kan svømmere med sværere bevægeindskrænkninger i led i ben og fødder deltage i denne klasse. S10 SB9 SM10 Denne klasse er for svømmere med de mindste funktionsnedsættelser. Svømmere, der kan deltage i denne klasse, mangler en hånd eller begge fødder og har en betydelig bevægeindskrænkning af et hofteled. Beskrivelser af klasserne 1 10 er en oversættelse fra IPC s beskrivelser: classification 15

16 På IPC s hjemmeside informeres der under svømning meget mere om klassifikation, og hvad de specifikke klasser indeholder. Hvis du er træner for en svømmer med et fysisk handicap, er det en god idé kort at sætte dig ind i, hvad en klassifikation indeholder, da det har stor betydning for den enkelte svømmer. Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) Klassifikation af en svømmer med et synshandicap varetages af en øjenlæge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at svømmeren bærer sine briller, mens klassifikationen foregår, og i konkurrence må svømmeren med et synshandicap bruge kontaktlinser og svømmebriller med styrke. Klasse 11 Klasse 12 Denne klasse er for blinde svømmere. De må have lysopfattelse men må ikke på nogen afstand kunne genkende formen af en hånd. For at kunne deltage i denne klasse skal der svømmes med sorte, ugennemsigtige briller. Til stævner skal der i hver ende af bassinet være en person en tapper - som via berøring af svømmeren med en stang eller lignende markerer, at bassinkanten nærmer sig. Klasse 13 I denne klasse findes de bedst seende svømmere. De må have en synsstyrke over 2/60 til 6/60 og/eller et synsfelt på 5 20 grader. Svømmere i denne klasse må have et syn svarende til evnen til at genkende formen af en hånd op til synsstyrke 2/60 (svømmeren kan på 2 m afstand se det, normaltseende kan se på 60 m) og/eller et synsfelt på 5 grader. For alle svømmere i klasserne 1-13 gælder, at de skal indsende en Medical Diagnostics Form til IPC 4-6 uger forud for deres klassifikation. Denne formular skal for klasserne 1-10 udfyldes af svømmerens læge og for klasserne af svømmerens øjenlæge. Formularerne udsendes typisk sammen med invitationsmaterialet til et stævne, men kan også findes under IPC Swimming her: Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) For svømmere med udviklingshandicap varetages klassifikationen af psykologer. Grundlaget for opfyldelse af mindstehandicappet for at deltage i parasvømning hviler på psykologiske test. Svømmeren, der ønsker at blive klassificeret og dermed få mulighed for at deltage i konkurrencer, tilkendegiver dette ved sin og evt. forældres underskrift på klassifikationspapirerne. Med denne underskrift gives der tilladelse til, at organisationen opbevarer og kan benytte de oplysninger, den får til udvikling af klassifikationssystemet. Oplysningerne kan f.eks. benyttes i forbindelse med behandling af en eventuel protest. For at opfylde mindstehandicappet skal svømmeren: Have en IQ på 75 eller derunder. Have en væsentlig score under normal i en adaptive behaviour (social adfærd) test. Have et udviklingshandicap, der skal være kendt/dokumenteret, før svømmeren er fyldt 18 år. Disse kriterier har udspring i WHO s definition af, hvad et udviklingshandicap er. Når de formelle papirer er i orden, undersøges det, om der eksisterer materialer, IQ test, psykologiske 16

17 Foto: Lars Møller

18 udredninger, test af social adfærd m.m., som kan dokumentere, at de ovennævnte krav er opfyldt. Det er almindeligt, at der i det danske skolesystem (PPR) benyttes nogle af disse test til optimering af undervisningen og til at visitere børn til specialtilbud. DHIF har tilknyttet et par psykologer, som har en særlig viden på området. En af dem er ansvarlig for, at materialet er fyldestgørende og validt. Materialet oversættes herefter til engelsk og sendes til International Federation for sport for para-athletes with an intellectual disability (INAS). Det er den verdensorganisation, der varetager idræt for atleter med udviklingshandicap. Er testene mere end fem år gamle, eller er det eksisterende materiale ikke fyldestgørende, må der udarbejdes nyt. Ud over de ovennævnte krav skal træneren sammen med svømmeren online udfylde oplysninger, der beskriver svømmerens svømmehistorie, træningsniveau og idrætslige dygtighed. Dette er ikke en del af klassificeringen men bruges i arbejdet med at forbedre vilkårene for svømmere med udviklingshandicap. De ovennævnte regler og procedurer gælder for alle atleter uanset sportsgren. Hvis disse krav er opfyldt, og svømmeren kvalificerer sig til IPC stævner som f.eks. de Paralympiske Lege, skal svømmeren yderligere gennemgå en sportsspecifik test. Denne test skal vise, om svømmeren er handicappet i relation til at være svømmer. Denne sportsspecifikke test sker dels på en computer, hvor man skal reagere på ændringer på skærmen, og dels med nogle simple øvelser udført på et bord. Under denne sportsspecifikke test skal klassifikatørerne også se svømmeren i vandet under stævne. Når alle test er godkendt, får atleten tildelt et klassifikationsnummer og bliver herefter noteret på den internationale masterliste. Kun atleter, der er på masterlisten, kan tilmeldes INAS stævner. Ved deltagelse i IPC stævner skal atleten ud over et INAS klassifikationsnummer også have en IPC-licens. Se mere om INAS her: 18

19 Tilgængelighed Af Karsten Olesen Når svømmere med handicap bliver en del af klubmiljøet, er der flere forhold, der skal være i orden, for at sikre en god, sikker og tilfredsstillende oplevelse for brugeren i forbindelse med tilgængelighed til svømmefaciliteterne. Der er i disse forhold tekniske krav og anbefalinger, man som træner og leder kan have gavn af at undersøge og sætte sig lidt ind i. Det kan dreje sig om alt fra adgang fra parkeringsområdet til svømmefaciliteterne til indgangspartier, opkørselsramper, toiletforhold mv. De fleste anlæg og svømmehaller har i dag handicapvenlige forhold, men der er eksempler på det modsatte. Ikke mindst i forbindelse med klubhuse og klublokaler, hvor der ofte ikke er helt den samme bevågenhed på god tilgængelighed for handicappede. Kørestolsbrugere har særlige krav til tilgængelighed, hvor dørtrin, trapper, døråbningens bredde mv. kan give store udfordringer. Ønsker man hjælp til retningslinjer vedrørende tilgængelighed, kan man kontakte Dansk Handicap Forbund. Hos Dansk Handicap Forbund gør man meget opmærksom på, at der ofte skal en mindre indsats til for at sikre, at en langt større brugergruppe kan benytte faciliteterne med større udbytte og større tilfredshed. Se hjemmesiderne: (Denne hjemmeside anbefales) En lille indsats kan sikre en langt større brugergruppe. Dansk Handicap Forbund Case Karsten Olesen fortæller: Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen er i mit team. Cecilie er i klasse S3 (se klassifikationsafsnittet), hvilket vil sige, at hun har underudviklede ben og kun én arm. Vi har relativt langt fra parkeringsforhold til hallen, og en strækning på blot 500 m er for ikke-handicappede svømmere ikke nogen væsentlig udfordring. Men for Cecilie er det en lang strækning, og det er ganske tungt, når der skal medbringes svømmetaske, svømmeudstyr og andet til dagens træning. Cecilie har selv ideer til, hvordan det gøres nemmest muligt. Men hun er også en voksen pige i tyverne og kan godt finde ud af at tage imod hjælp, når den tilbydes. Cecilie vil dog ikke være til besvær, så man skal kende hende rigtig godt, før hun selv spørger om assistance. 19

20 Rejser og stævner I forbindelse med deltagelse i stævner og træningslejre i både ind- og udland og transport over længere afstande kan der opstå nogle udfordringer, man med fordel kan tage højde for i sin planlægning. Vær opmærksom på afstande generelt. Afstand fra overnatningsfaciliteter til svømmefaciliteter, afstand mellem svømmefaciliteter og bespisningen osv. I hovedtræk er anbefalingerne, at faciliteterne bør ligge så tæt på hinanden som overhovedet muligt, eller at der arrangeres brugbar transport mellem faciliteterne. Udstyr, kørestole, scootere og andet Skal man ud at rejse, er det en god ide at gøre rejsebureauet opmærksom på, at der er særligt stort gods eller bagage med. Gør opmærksom på at det er svømmere med handicap, og hvilket handicap der er tale om. Erfaringen er, at rejsebureauer og lufthavnspersonale gerne hjælper til og oftest stiller en person og en kørestol til rådighed, hvis der er tale om fysisk handicap. Vær opmærksom på at den fysisk handicappede oftest kommer væk fra gruppen. Derfor bør man overveje at have en ledsager med, alt afhængig af hvem man har med at gøre. Case Af Karsten Olesen Det er særligt udfordrende at rejse til træningslejre og internationale stævner. Her er det væsentligt, at Cecilie får stillet kørestol til rådighed. Afstandene i de internationale lufthavne er meget store. Sørg for at bestille kørestol og personale, der kan hjælpe. Cecilie har fundet det særdeles praktisk at medbringe sin scooter (se billedet). Den transporteres med rundt, når hun er ude at rejse. Scooteren er særligt gods, eller stor bagage ved check-in, og det kræver certifikat, da scooteren er batteridrevet. Sørg for diverse certifikater i god tid. Producenten er behjælpelig med dette men kan have travlt, så planlæg i god tid og spørg evt. rejsebureauet om hjælp. I de fleste tilfælde kræves beskrivelsen i forbindelse med køb af flybilletter. Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen. Foto: Karsten Olesen 20