Træning af svømmere med handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træning af svømmere med handicap"

Transkript

1 Et tillæg til Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning Foto: Lars Møller

2 Indholdsfortegnelse Om forfatterne... 4 Indledning... 5 Viden om handicap... 6 Forskellige former for handicap... 6 Amputationer/medfødt arm-/bendefekt...6 Rygmarvsskadede...6 Rygmarvsbrok...8 Leddegigt (reumatoid artrit)...8 Muskelsvind...8 Spasticitet (Cerebral parese)...9 Hjerneskade...9 Halvsidig lammelse (hemiplegi)...11 Synshandicap...11 Autisme...11 Udviklingshandicap...12 Klassifikation Klasser i parasvømning Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) Tilgængelighed Rejser og stævner Udstyr, kørestole, scootere og andet Deltagelse i stævner Undtagelser i parasvømning Hjælpemidler Hjælpemidler ved synshandicap Træningsanbefalinger Formtopninger og sæsonplanlægning Alder i forhold til træningsalder timer Træning af svømmere med fysisk handicap Biomekanisk og teknisk analyse...27 Planlægning af træningen...27 Træning af svømmere med synshandicap Tekniktræning...30 Træning af svømmere med udviklingshandicap

3 Planlægning af træning...31 Instruktion...33 Inklusion og sociale udfordringer...33 Svømmere med autisme...33 Svømmere med Downs syndrom...34 Etiske overvejelser omkring svømmere med udviklingshandicap...36 Styrke- og landtræning Eksempler på styrke- og landtræning Udspænding/udstrækning Svømmere med cerebral parese (CP) Udspænding og CP...46 Svømmere med et synshandicap Svømmere med udviklingshandicap Mentaltræning Ernæringsanbefalinger i svømning Ernæringsbehov for mennesker med rygmarvsskader Ernæringsbehov for mennesker med cerebral parese (CP) Fødevarerestriktioner Aftaler Fakta om DHIF Hvad er Dansk Handicap Idræts-Forbund Hvem kan være medlem? Formål Hvis du vil vide mere Kilder Bøger og publikationer Internetbaserede kilder

4 Om forfatterne Ditte Vejrum Andersen Ditte har været tilknyttet det danske landshold i svømning i DHIF siden Hun er uddannet fysioterapeut og er cand. scient. i idræt og sundhed og har skrevet speciale om betydningen af idrætsdeltagelse for personer med fysisk handicap. Ditte er desuden uddannet medicinsk klassifikatør inden for handicapsvømning, og hun klassificerer på nationalt plan. Karsten Olesen Karsten har været svømmetræner siden 1988 og er nu cheftræner i Ringsted Svømmeklub. Han er uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion. Karsten træner både ikkehandicappede svømmere og svømmere med handicap og har gennem alle årene været tilknyttet landsholdsarbejdet i svømning. Tine Aagaard Tine er træner på udviklingsholdet for svømmere med udviklingshandicap i DHIF. Hun er studerende i klinisk biomekanik og er desuden uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion. Tine har selv dyrket elitesvømning i perioden

5 Indledning Af Michael Møllgaard Nielsen DHIF s foreningsstruktur består af handicapidrætsforeninger og almene idrætsforeninger, som har medlemmer med handicap, og som derfor har tilbud til disse medlemmer. Kvaliteten af svømmetilbud kan være forskellig fra klub til klub. Generelt rekrutteres trænere med kompetencer inden for træning i almenidrætten. Vi håber, at vi med dette tillæg kan give trænerne kompetencer også inden for pædagogikken (hvordan man omgås børn og unge med et handicap), handicaplære, klassifikation etc. Det er målet, at dette tillæg integreres i et fremtidig Aldersrelateret Træningskoncept i svømning, efterhånden som dette revideres og genoptrykkes. Det er vores ønske, at de koncepter, vi her præsenterer, fremadrettet indarbejdes i specialforbundenes træneruddannelser. Vi håber, at materialet vil inspirere DIG til arbejdet med udvikling af svømmerne i DIN svømmeklub. God fornøjelse. Michael Møllgaard Nielsen Elite- og Teamchef I træningen af svømmere med handicap kan der tages udgangspunkt i Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning. Grundlæggende er mange ting ens i forhold til træningsmetoder og alderstrin men der ER forskelle. Der er f.eks. biomekaniske udfordringer i forbindelse med træning af atleter med amputationer, ligesom der ved atleter med cerebral parese (spastikere) er forskelle i spændingsniveauet i muskulaturen. Derfor bør træningen altid tilpasses til den enkelte atlet. For atleter med udviklingshandicap skal der tages hensyn til motoriske udfordringer, ligesom den pædagogiske tilgang til denne målgruppe er helt central. Foto: Lars Thomsen 5

6 Viden om handicap Af Lykke Guldbrandt Som træner vil man oftest opleve, at det er en anden udfordring at træne en svømmer med handicap i forhold til en svømmer uden handicap. Derfor er det en god ide at sætte sig ind de forudsætninger, funktionsnedsættelser og begrænsninger, den pågældende svømmer har. Det giver træneren bedre baggrund for at tilrettelægge og optimere træningen for den enkelte svømmer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om to personer har samme slags handicap, er de alligevel to helt forskellige personer. Samme type handicap kan sagtens komme til udtryk på forskellige måder. Det er væsentligt at forholde sig til den enkelte svømmers ressourcer og problemstillinger frem for diagnosen i sig selv. I afsnittet herunder beskrives forskellige former handicap, man kan møde inden for svømningen. Listen er dog ikke udtømmende, og der vil kunne forekomme andre handicap, som ikke er nævnt i dette tillæg. Forskellige former for handicap Amputationer/medfødt arm-/bendefekt Et handicap som en arm-/bendefekt er typisk et medfødt handicap. En amputation kan typisk være en følge af sygdom, traume eller svulster. Et barn med arm-/bendefekt eller en amputation vil ofte opleve: Asymmetri i kroppen og at kroppens tyngdepunkt forskydes Balanceproblemer Nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt biomekaniske forskelle i den amputerede/arm-/bendefefekte del af kroppen. Rent biomekanisk er der træningsmæssigt stor forskel på et barn med en amputation af en arm ift. et ben eller, hvis det er begge ben eller begge arme. Der er ligeledes forskel på træningsmulighederne, hvis amputationen er over eller under knæet. Det er væsentligt at se på hvert enkelt tilfælde for at vurdere træningsmulighederne også rent muskulært. Ved amputationer eller defekter i benene vælger nogle at få en benprotese, hvilket giver mulighed for bedret funktionsniveau. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at trods protesen vil barnet fortsat opleve de nævnte udfordringer, men måske i mindre grad. I vand vil opdriften være anderledes for et barn med amputation. Ved amputationer kan der desuden opstå hudproblemer, føleforstyrrelser og øget smertefølsomhed omkring stumpen. Børn med amputationer kan have problemer med temperaturreguleringen, og kroppen kan overophedes. Derfor er det væsentligt at have fokus på rigeligt væskeindtag. Rygmarvsskadede Rygmarvsskader skyldes typisk brud på rygsøjlen eller diskusprolaps mellem hvirvler, en svulst eller infektion i rygmarven eller rygmarvsbrok (se næste afsnit). Omfanget af en rygmarvsskade afhænger af, hvor højt på rygsøjlen skaden befinder sig, og om skaden er komplet eller inkomplet. Jo højere oppe på rygsøjlen, skaden befinder sig, jo flere områder af kroppen er berørt. En komplet skade giver mere omfattende følger end en inkomplet. Hvis skaden er komplet, er rygmarven revet helt over. Der er derfor slet ingen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet. Det betyder, at denne del af kroppen er helt lammet. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke revet helt over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesniveauet er påvirket af skaden, og lammelsen er ikke total. 6

7 Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen, dvs. i stykket fra lige over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have lammelser i både krop, ben/fødder og arme/ hænder. Skader højt oppe på rygsøjlen - fra 4. halshvirvel og derover - kan desuden medføre lammelse af åndedrætsfunktionen. Paraplegi er en beskadigelse af rygmarven under halsdelen. En paraplegiker kan have lammelser i ben og underkrop. Tetraplegi - påvirkning af krop, ben/fødder og arme/hænder Paraplegi - påvirkning af underkrop og ben/fødder En rygmarvsskade kan medføre: Lammelser i ben og underkrop (paraplegi) samt tillige lammelser i overkrop og arme (tetraplegi) Reduceret eller manglende følesans Nedsat balance Påvirkning af blære-, tarm- og seksualfunktion Påvirkning af vejrtrækningsfunktion samt blodtryk (kun ved tetraplegi) Smerter, herunder nervesmerter Spasticitet, dvs. stivhed og ufrivillige bevægelser af muskler Muskelkontrakturer (for korte muskler) Sidde- og liggesår Overbelastning af skuldre og ryg Tillige kan der naturligvis være psykiske reaktioner. De fleste mennesker med en rygmarvsskade sidder i kørestol, men en stigende andel bevarer en gangfunktion på et eller andet niveau og er i stand til at gå med eller uden ganghjælpemidler. 7

8 Rygmarvsbrok Rygmarvsbrok er en medfødt skade, der skyldes manglende færdigdannelse af rygsøjlen i fosterstadiet (arvelig disponering). Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes også mere komplicerede og hyppigere rygmarvsbrok, hvor både hinden og nervetrådene er involveret. Tilstanden opereres umiddelbart efter fødslen. I forbindelse med rygmarvsbrok ses ofte: Større eller mindre lammelser i ben og hofter (komplette eller inkomplette) Risiko for spasticitet Påvirkning af blære-, tarm og seksualfunktion Fejlstillinger i hofter, knæ og fod (klumpfod) Forhøjet hjernevæsketryk (ses hos %) som kan udvikle vand i hovedet (hydrocephalus) og give hjerneskader. Kan forebygges ved at ventil indopereres Forstyrrelser i følesansen Leddegigt (reumatoid artrit) Årsagen til leddegigt er ukendt. Der sker en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene samt ændringer i immunforsvaret. Alle led kan rammes, men hyppigst rammes håndled og fingrenes grundled, mellemled, tæer, knæ og halshvirvlerne. Gigten kan dog godt vandre rundt i kroppen og flytte sig til andre led. Leddegigt er en kronisk sygdom med aktive og ikke-aktive faser og kan debutere i alle aldre. Børnegigt (juvenil idiopatisk arthritis) er en ledbetændelse med ukendt årsag. Den kan gå i sig selv inden voksenalderen. Ved mennesker med leddegigt opleves ofte: Nedsat bevægelighed og hævede led Smerter særligt i de perioder, hvor sygdommen er aktiv Morgenstivhed Træthed Føleforstyrrelser Fejlstillinger Muskelsvind De 3 mest almindelige former for muskelsvind er Duchenne, Becker og Limb-girdle. Duchenne, som oftest rammer drenge, debuterer inden det 7. år, og børn med Duchenne er typisk el-kørestolsbrugere fra de er mellem 8 og 12 år. Beckers rammer også drenge og debuterer i 2-20 års alderen, og disse er tidligst kørestolsbrugere efter det 12. år. Limb-girdle rammer både mænd og kvinder og debuterer omkring 20 års alderen. For alle typer gælder, at sygdommen sidder i musklerne, og at den skyldes en defekt i arveanlæggene. Sygdommen er kendetegnet ved, at muskelfibre reduceres over tid. For de 3 typer af muskelsvind gælder følgende: Tabet af muskelkraft giver hurtig udtrætning og stor forskel på fysiske præstationer morgen og aften De fleste mister gangfunktion og evnen til at bruge armene normalt Muskelstyrken svækkes først centralt herefter perifert Senere i livet svækkes også åndedrætsmusklerne, og mange lever med respirator Styrke og koordination i fingrene bibeholdes Dårlig balance S-formet krumning af ryggen (scoliose) 8

9 Spasticitet (Cerebral parese) Cerebral parese (CP) er en enten medfødt eller erhvervet skade i en ikke-færdigudviklet hjerne før, under eller efter fødslen forårsaget af f. eks.: Fejludvikling af hjernen i uge af fosterstadiet (90 %) Forgiftning eller viruspåvirkning For tidlig fødsel Iltmangel ved fødsel Meningitis Hovedtraume i tidlig barndom Børn med CP er kendetegnet ved følgende: Manglende eller forsinket motorisk udvikling Syn- og høreskader Spasticitet og ufrivillige bevægelser Muskelkontrakturer (for korte muskler) Talebesvær Balance-/koordinationsproblemer Nedsat perception (opfattelse og fortolkning af det vi sanser) og evt. andre kognitive vanskeligheder Rum-/retningforstyrrelser Koncentrations- og indlæringsproblemer Epilepsi Fejlstillinger i led og knogler, som f.eks. scoliose (S-formet krumning af ryggen) Ledskred i hoften (hofteluksation) CP er den hyppigste årsag til nedsat funktion i barndommen og anses for at være en af de mest alvorlige komplekse lidelser. CP kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og børn med CP er vidt forskellige. Nogle sidder i kørestol, andre er gående. Vær især opmærksom på de kognitive vanskeligheder ved disse børn, da de ikke kan observeres på samme måde som de fysiske funktionsnedsættelser. Hjerneskade Årsagerne til hjerneskader kan være mange en blodprop (apopleksi), hjerneblødning, svulst, et traume, forgiftning eller iltmangel ved hjertestop. Følgerne efter en hjerneskade kan være meget forskellige afhængigt af, hvor skaden er opstået. Ved skade i frontallapperne opleves ofte omfattende personlighedsændringer. Følgerne efter en hjerneskade kan være: Lammelser eller spasticitet Føleforstyrrelser Talebesvær (afasi) eller manglende kontrol af muskler (dysarthri) Rum-/retningsforstyrrelser Nedsat koncentration, korttidshukommelse og indlæring Personlighedsændringer som f.eks. mangel på initiativ, mangelfuld selvindsigt og refleksion, adfærdsændringer, manglende fleksibilitet og behov for struktur, manglende empati og situationsfornemmelse og følelsesmæssig uligevægt. 9

10 Foto: Lars Thomsen

11 Halvsidig lammelse (hemiplegi) Hemiplegi kan opstå som følge af en skade i den ene hjernehalvdel. Det kan f.eks. være en blødning, en blodprop eller en svulst. En hemiplegiker kan typisk have følgende funktionsnedsættelser: Lammelser eller spasticitet i den ene side af kroppen Nedsat følesans Nedsat balance og koordination Talebesvær (afasi) impressiv eller ekspressiv Halvering af synsfelt (hemianopsi) Manglende evne til at genkende genstande (agnosi) Manglende evne til at kunne beherske muskelbevægelser (apraksi) Rum-/retningsforstyrrelser Manglende fornemmelse af sin ene kropshalvdel (neglect) Nedsat koncentration og hukommelse Manglende initiativ Udtrætning Kognitive vanskeligheder Synshandicap Et synshandicap kan enten være medfødt eller være opstået senere i livet pga. sygdom eller traume. Da synet er den sans, som primært tilskynder til bevægelse, vil en synsnedsættelse næsten altid påvirke den motoriske udvikling. Børn med normalt syn udvikler deres motoriske forudsætning gennem basislegene som f.eks. at løbe, fange hinanden, kaste, klatre, balancere, danse og hoppe. Børn med synshandicap har svært ved at deltage i disse lege pga. af deres manglende eller begrænsede orienteringsmuligheder. Kikkertsyn (tab af det perifere syn) betyder en alvorlig indskrænkning af det perifere synsfelt. Barnet kan fokusere på ting inden for et meget lille, centralt område. Tab af det centrale syn betyder manglende evne til at opfatte detaljer i den direkte synslinje. Barnet ser alt i den direkte synslinje som mærkeområder men kan godt opfatte, hvad der er i periferien. Sløret syn betyder selvsagt, at barnet opfatter alt som sløret. Svagsyn betyder dårlig eller manglende evne til at se ting skarpt. Børn med albinisme har synsproblemer med blandt andet svagsyn, uvilkårlige rykvise bevægelser af øjnene (nystagmus) og lysfølsomhed. Et menneske med synshandicap kan opleve følgende: Nedsat rum-/retningssans Dårlig kondition Nedsat koordination Motorisk usikkerhed Nedsat balance Skærpet høresans Der kan være stor forskel på mennesker med medfødt synshandicap og mennesker, der tidligere i livet har haft et syn. Mennesker, der har haft et syn tidligere, har en fornemmelse af, hvordan verden ser ud. Det kan være svært at forestille sig verden og forhindringer, hvis man aldrig har haft et syn. Autisme Autisme er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. påvirker evnen til at kommunikere verbalt og nonverbalt. Mennesker med autisme kan også have svært at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan mennesker med autisme have svært ved at gebærde sig i almindelige sociale situationer. Der findes 3 hovedtyper af autisme: Atypisk autisme og Infantil autisme, som begge er kendetegnet ved 11

12 kontaktsvaghed, sprogforstyrrelser, motoriske stereotyper og ofte mental retardering, samt Aspergers syndrom. Aspergers er en mild form for autisme med en mere normal adfærd og intelligens. Der kan ved denne type dog også opleves udfordringer i socialiseringen med andre. Børn med autisme kan have følgende: Kommunikationsvanskeligheder Svært ved at forstå det sociale samspil mellem mennesker og kropssprog Svært ved at bruge forestillingsevnen Svært ved kropskontakt Det sociale samspil vil formentlig være det, der kommer tydeligst til udtryk: Barnet kan opføre sig anderledes, uhensigtsmæssigt og overskride andres grænser uden selv at være klar over det. Udviklingshandicap At være udviklingshandicappet betyder ikke, at man ikke udvikler sig, men at barnets personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at barnet ikke når så langt i sin udvikling som andre. Udviklingshandicappede børns udvikling følger det samme mønster som andre børns. Nogle børn med udviklingshandicap har de største vanskeligheder i forhold til sproget, andre kæmper mest med det motoriske, og nogle har især vanskeligheder i forhold til kontakten til andre. Endvidere har nogle også fysiske handicap. Det kan i nogle tilfælde være en begrænsning i forhold til deres udviklingsmuligheder. Cirka en tredjedel af alle mennesker med udviklingshandicap udvikler epilepsi, som ubehandlet har en forstyrrende effekt på indlæringen. Børn med Downs Syndrom har også udviklingshandicap. Børn med udviklingshandicap kan have følgende udfordringer: Problemer med rum-/retningssansen Motoriske vanskeligheder af forskellig karakter, f.eks. med timing af bevægelser Følsomhed over for støj og aktiviteter omkring dem Vanskeligt ved at kommunikere og forstå en instruktion Ubalance ved de øverste halshvirvler (ved børn med Downs Syndrom) Hjertefejl (særligt ved børn med Downs Syndrom) Foto: Bo Ejstrup 12

13 Klassifikation Af Ditte Vejrum Andersen Klassifikation er en uundgåelig del af svømmekarrieren for svømmere med et fysisk handicap. Klassifikation har til formål at sikre retfærdig konkurrence svømmerne imellem og skal minimere handicappets indflydelse på den sportslige præstation. Hele klassifikationsstrategien er udarbejdet af International Paralympic Committee (IPC). Denne organisation er handicapidrættens modstykke til International Olympic Committee (IOC). IPC s vigtigste opgave er at arrangere sommer og vinter Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes hvert 4. år i umiddelbar forlængelse af OL. Under IPC finder man IPC Swimming, som har ansvaret for parasvømning, herunder klassifikation. IPC Swimming beskriver, at klassifikation skal sikre, at det at vinde er bestemt af dygtighed, fysisk form, styrke, udholdenhed, taktisk evne og mentalt fokus. Det er de samme faktorer, som er gældende for succes hos ikke-handicappede svømmere. At klassificere en svømmer betyder, at vedkommende placeres i en klasse alt efter grad af handicap og funktionsniveau. Klassifikation består af to dele. For det første en vurdering af opfyldelse af mindstehandicap. Mindstehandicap er den funktionsnedsættelse, der som minimum skal være til stede, for at svømmeren med et handicap må deltage i parasvømning. I parasvømning er mindstehandicappet f.eks., at man mangler en halv hånd eller begge fødder. Den anden del af klassifikationen er tildeling af en specifik klasse. For den fysisk handicappede svømmer foregår klassifikationen i forbindelse med et internationalt stævne. Klassifikationen varetages af to uddannede klassifikatører: En medicinsk klassifikatør, der er uddannet læge eller fysioterapeut, og en teknisk klassifikatør, der har en svømmeteknisk baggrund. Klassifikationen består af tre dele. Den første del er en brikstest, hvor svømmeren testes fysisk. Her testes svømmerens bevægelighed og styrke af den medicinske klassifikatør. For svømmere med CP testes koordinationen. I brikstesten uddeles der point alt efter graden af bevægelighed, styrke eller koordination, og disse point er med til at bestemme hvilken klasse svømmeren får tildelt. De to resterende dele af klassifikationen er en vandtest, hvor svømmerens evne i bassinet testes af den tekniske klassifikatør, samt observation under stævnet. Herefter får svømmeren med et fysisk handicap ved en samlet vurdering tildelt en klasse bestående af tre dele. 13

14 Det er forskelligt, om klassifikationen er permanent (confirmed), eller om svømmeren skal til en reklassifikation (review). Hvis det er et handicap, som udvikler sig (progredierende) - f.eks. sclerose eller Parkinsons sygdom - vil svømmeren aldrig få en permanent klassifikation og skal indstille sig på gentagne gange at skulle til klassifikation. En svømmer med et fysisk handicap vil typisk skulle til mere end én klassifikation alt efter vedkommendes alder ved første klassifikation. En svømmer skal være 12 år for at få sin første internationale klassifikation. Hvis den fysisk handicappede svømmer ikke er færdigudviklet, vil vedkommende typisk ikke få en permanent klassifikation, men skal til et age review i en senere alder. Når en svømmer med et fysisk handicap deltager i klassifikation, underskriver vedkommende en samtykkeerklæring, hvor svømmeren accepterer at samarbejde om klassifikationen og gøre sit bedste. Hvis en klassifikatør oplever, at svømmeren ikke samarbejder, kan klassifikationen afsluttes, og den fysisk handicappede svømmer får 2 års karantæne. Snyd til klassifikation sidestilles dermed med doping. Til klassifikation må svømmeren altid have en bisidder med, og personer under 18 år skal have en bisidder med. Det anbefales, at svømmeren ledsages af en bisidder til klassifikation. Det kan føles mere trygt, og det er godt at have et par ekstra ører og øjne med, hvis der er noget, svømmerne efterfølgende er i tvivl om. Hver klasse i svømning indeholder et S, SM eller SB samt et nummer. Bogstaverne står for: S: Løb i frisvømning, rygcrawl og butterfly SM: Individuelt medley SB: Brystsvømning Privatfoto 14

15 Klasser i parasvømning I parasvømning er der 10 klasser for de fysisk handicappede (1 10), 3 for de synshandicappede (11 13) og 1 klasse for de udviklingshandicappede (14). Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) I de 10 klasser for svømmere med et fysisk handicap indikerer et lavt tal de mest handicappede og et højt tal de mindst handicappede. Ofte tales der om de lave klasser og de høje klasser. De lave klasser er klasserne 1 4/5 og de høje klasser er typisk klasserne 7/8 10. I det følgende gives eksempler på hvilke handicap, der bedst beskriver den typiske svømmer med et fysisk handicap i hver klasse. S1 SB1 SM1 Svømmere i denne klasse har betydeligt tab af muskelkraft eller kontrol i deres ben, arme og hænder. Nogle svømmere har også begrænset kontrol over overkroppen, som det ses med tetraplegi (se afsnit omkring rygmarvsskadede). Svømmerens funktionsnedsættelse i denne klasse skyldes ofte rygmarvsskader eller polio. Svømmere klassen bruger ofte kørestol i deres hverdag. S3 SB2 SM3 Denne klasse inkluderer svømmere med amputationer på alle 4 lemmer. Svømmere med rimeligt armtag, men som ikke kan bruge ben eller overkrop, og svømmere med svære koordinationsproblemer i alle lemmer er også at finde i denne klasse. S5 SB4 SM5 Svømmere med dværgvækst, der i tillæg er svækkede i deres bevægelser, svømmere med tab af kontrol over den ene side af kroppen (hemiplegi) eller i underkrop og ben (paraplegi) deltager i denne klasse. S7 SB6 SM7 Denne klasse er for svømmere med ét ben og en armamputation på hver side af kroppen, dobbelt benamputation eller fuldstændig lammelse (paralyse) af en arm og et ben på samme side. Desuden indeholder klassen svømmere med fuld kontrol over arme og overkrop og nogen benfunktion. S9 SB8 SM9 Svømmere i denne klasse har ledrestriktioner (bevægeindskrænkninger) i et ben, er dobbelt benamputerede under knæet eller har fået et ben amputeret. S2 SB1 SM2 Svømmere i denne klasse er i stand til at bruge deres arme. Men de er ikke i stand til at bruge hænder, ben eller maveregion (truncus eller kropsstamme), eller har svære koordinationsproblemer i alle 4 lemmer. Som i klasse S1 deltager disse svømmere oftest kun i rygcrawlløb. S4 SB3 SM4 I denne klasse findes svømmere, som kan bruge deres arme, og som har minimal funktionsnedsættelse i deres hænder, men som ikke kan bruge deres overkrop eller ben. Svømmere med amputationer på 3 lemmer findes også i denne klasse. S6 SB5 SM6 Denne klasse inkluderer svømmere med dværgvækst, amputationer af begge arme eller moderate koordinationsproblemer i den ene side af kroppen. S8 SB7 SM8 Svømmere, der mangler begge hænder eller en arm eller er dobbelt benamputerede lige under knæene, kan deltage i denne klasse. Desuden kan svømmere med sværere bevægeindskrænkninger i led i ben og fødder deltage i denne klasse. S10 SB9 SM10 Denne klasse er for svømmere med de mindste funktionsnedsættelser. Svømmere, der kan deltage i denne klasse, mangler en hånd eller begge fødder og har en betydelig bevægeindskrænkning af et hofteled. Beskrivelser af klasserne 1 10 er en oversættelse fra IPC s beskrivelser: classification 15

16 På IPC s hjemmeside informeres der under svømning meget mere om klassifikation, og hvad de specifikke klasser indeholder. Hvis du er træner for en svømmer med et fysisk handicap, er det en god idé kort at sætte dig ind i, hvad en klassifikation indeholder, da det har stor betydning for den enkelte svømmer. Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) Klassifikation af en svømmer med et synshandicap varetages af en øjenlæge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at svømmeren bærer sine briller, mens klassifikationen foregår, og i konkurrence må svømmeren med et synshandicap bruge kontaktlinser og svømmebriller med styrke. Klasse 11 Klasse 12 Denne klasse er for blinde svømmere. De må have lysopfattelse men må ikke på nogen afstand kunne genkende formen af en hånd. For at kunne deltage i denne klasse skal der svømmes med sorte, ugennemsigtige briller. Til stævner skal der i hver ende af bassinet være en person en tapper - som via berøring af svømmeren med en stang eller lignende markerer, at bassinkanten nærmer sig. Klasse 13 I denne klasse findes de bedst seende svømmere. De må have en synsstyrke over 2/60 til 6/60 og/eller et synsfelt på 5 20 grader. Svømmere i denne klasse må have et syn svarende til evnen til at genkende formen af en hånd op til synsstyrke 2/60 (svømmeren kan på 2 m afstand se det, normaltseende kan se på 60 m) og/eller et synsfelt på 5 grader. For alle svømmere i klasserne 1-13 gælder, at de skal indsende en Medical Diagnostics Form til IPC 4-6 uger forud for deres klassifikation. Denne formular skal for klasserne 1-10 udfyldes af svømmerens læge og for klasserne af svømmerens øjenlæge. Formularerne udsendes typisk sammen med invitationsmaterialet til et stævne, men kan også findes under IPC Swimming her: Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) For svømmere med udviklingshandicap varetages klassifikationen af psykologer. Grundlaget for opfyldelse af mindstehandicappet for at deltage i parasvømning hviler på psykologiske test. Svømmeren, der ønsker at blive klassificeret og dermed få mulighed for at deltage i konkurrencer, tilkendegiver dette ved sin og evt. forældres underskrift på klassifikationspapirerne. Med denne underskrift gives der tilladelse til, at organisationen opbevarer og kan benytte de oplysninger, den får til udvikling af klassifikationssystemet. Oplysningerne kan f.eks. benyttes i forbindelse med behandling af en eventuel protest. For at opfylde mindstehandicappet skal svømmeren: Have en IQ på 75 eller derunder. Have en væsentlig score under normal i en adaptive behaviour (social adfærd) test. Have et udviklingshandicap, der skal være kendt/dokumenteret, før svømmeren er fyldt 18 år. Disse kriterier har udspring i WHO s definition af, hvad et udviklingshandicap er. Når de formelle papirer er i orden, undersøges det, om der eksisterer materialer, IQ test, psykologiske 16

17 Foto: Lars Møller

18 udredninger, test af social adfærd m.m., som kan dokumentere, at de ovennævnte krav er opfyldt. Det er almindeligt, at der i det danske skolesystem (PPR) benyttes nogle af disse test til optimering af undervisningen og til at visitere børn til specialtilbud. DHIF har tilknyttet et par psykologer, som har en særlig viden på området. En af dem er ansvarlig for, at materialet er fyldestgørende og validt. Materialet oversættes herefter til engelsk og sendes til International Federation for sport for para-athletes with an intellectual disability (INAS). Det er den verdensorganisation, der varetager idræt for atleter med udviklingshandicap. Er testene mere end fem år gamle, eller er det eksisterende materiale ikke fyldestgørende, må der udarbejdes nyt. Ud over de ovennævnte krav skal træneren sammen med svømmeren online udfylde oplysninger, der beskriver svømmerens svømmehistorie, træningsniveau og idrætslige dygtighed. Dette er ikke en del af klassificeringen men bruges i arbejdet med at forbedre vilkårene for svømmere med udviklingshandicap. De ovennævnte regler og procedurer gælder for alle atleter uanset sportsgren. Hvis disse krav er opfyldt, og svømmeren kvalificerer sig til IPC stævner som f.eks. de Paralympiske Lege, skal svømmeren yderligere gennemgå en sportsspecifik test. Denne test skal vise, om svømmeren er handicappet i relation til at være svømmer. Denne sportsspecifikke test sker dels på en computer, hvor man skal reagere på ændringer på skærmen, og dels med nogle simple øvelser udført på et bord. Under denne sportsspecifikke test skal klassifikatørerne også se svømmeren i vandet under stævne. Når alle test er godkendt, får atleten tildelt et klassifikationsnummer og bliver herefter noteret på den internationale masterliste. Kun atleter, der er på masterlisten, kan tilmeldes INAS stævner. Ved deltagelse i IPC stævner skal atleten ud over et INAS klassifikationsnummer også have en IPC-licens. Se mere om INAS her: 18

19 Tilgængelighed Af Karsten Olesen Når svømmere med handicap bliver en del af klubmiljøet, er der flere forhold, der skal være i orden, for at sikre en god, sikker og tilfredsstillende oplevelse for brugeren i forbindelse med tilgængelighed til svømmefaciliteterne. Der er i disse forhold tekniske krav og anbefalinger, man som træner og leder kan have gavn af at undersøge og sætte sig lidt ind i. Det kan dreje sig om alt fra adgang fra parkeringsområdet til svømmefaciliteterne til indgangspartier, opkørselsramper, toiletforhold mv. De fleste anlæg og svømmehaller har i dag handicapvenlige forhold, men der er eksempler på det modsatte. Ikke mindst i forbindelse med klubhuse og klublokaler, hvor der ofte ikke er helt den samme bevågenhed på god tilgængelighed for handicappede. Kørestolsbrugere har særlige krav til tilgængelighed, hvor dørtrin, trapper, døråbningens bredde mv. kan give store udfordringer. Ønsker man hjælp til retningslinjer vedrørende tilgængelighed, kan man kontakte Dansk Handicap Forbund. Hos Dansk Handicap Forbund gør man meget opmærksom på, at der ofte skal en mindre indsats til for at sikre, at en langt større brugergruppe kan benytte faciliteterne med større udbytte og større tilfredshed. Se hjemmesiderne: (Denne hjemmeside anbefales) En lille indsats kan sikre en langt større brugergruppe. Dansk Handicap Forbund Case Karsten Olesen fortæller: Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen er i mit team. Cecilie er i klasse S3 (se klassifikationsafsnittet), hvilket vil sige, at hun har underudviklede ben og kun én arm. Vi har relativt langt fra parkeringsforhold til hallen, og en strækning på blot 500 m er for ikke-handicappede svømmere ikke nogen væsentlig udfordring. Men for Cecilie er det en lang strækning, og det er ganske tungt, når der skal medbringes svømmetaske, svømmeudstyr og andet til dagens træning. Cecilie har selv ideer til, hvordan det gøres nemmest muligt. Men hun er også en voksen pige i tyverne og kan godt finde ud af at tage imod hjælp, når den tilbydes. Cecilie vil dog ikke være til besvær, så man skal kende hende rigtig godt, før hun selv spørger om assistance. 19

20 Rejser og stævner I forbindelse med deltagelse i stævner og træningslejre i både ind- og udland og transport over længere afstande kan der opstå nogle udfordringer, man med fordel kan tage højde for i sin planlægning. Vær opmærksom på afstande generelt. Afstand fra overnatningsfaciliteter til svømmefaciliteter, afstand mellem svømmefaciliteter og bespisningen osv. I hovedtræk er anbefalingerne, at faciliteterne bør ligge så tæt på hinanden som overhovedet muligt, eller at der arrangeres brugbar transport mellem faciliteterne. Udstyr, kørestole, scootere og andet Skal man ud at rejse, er det en god ide at gøre rejsebureauet opmærksom på, at der er særligt stort gods eller bagage med. Gør opmærksom på at det er svømmere med handicap, og hvilket handicap der er tale om. Erfaringen er, at rejsebureauer og lufthavnspersonale gerne hjælper til og oftest stiller en person og en kørestol til rådighed, hvis der er tale om fysisk handicap. Vær opmærksom på at den fysisk handicappede oftest kommer væk fra gruppen. Derfor bør man overveje at have en ledsager med, alt afhængig af hvem man har med at gøre. Case Af Karsten Olesen Det er særligt udfordrende at rejse til træningslejre og internationale stævner. Her er det væsentligt, at Cecilie får stillet kørestol til rådighed. Afstandene i de internationale lufthavne er meget store. Sørg for at bestille kørestol og personale, der kan hjælpe. Cecilie har fundet det særdeles praktisk at medbringe sin scooter (se billedet). Den transporteres med rundt, når hun er ude at rejse. Scooteren er særligt gods, eller stor bagage ved check-in, og det kræver certifikat, da scooteren er batteridrevet. Sørg for diverse certifikater i god tid. Producenten er behjælpelig med dette men kan have travlt, så planlæg i god tid og spørg evt. rejsebureauet om hjælp. I de fleste tilfælde kræves beskrivelsen i forbindelse med køb af flybilletter. Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen. Foto: Karsten Olesen 20

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen.

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Svømmerne bliver vurderet på følgende parametre. Del 1: Objektive kriterier 1. Alder. 2. Konkurrence niveau. 3. Trænings niveau. 4. Fremmøde Del2: Subjektive

Læs mere

AQUAKONFERENCE. 14. september 2014 på Hotel Legoland Billund. Svømmere med handicap i vores klubber. Ved idrætskonsulent Jens Winther

AQUAKONFERENCE. 14. september 2014 på Hotel Legoland Billund. Svømmere med handicap i vores klubber. Ved idrætskonsulent Jens Winther AQUAKONFERENCE 14. september 2014 på Hotel Legoland Billund Svømmere med handicap i vores klubber Ved idrætskonsulent Jens Winther jens.winther@dhif.dk www.dhif.dk Indhold Lidt om Dansk Handicap Idræts-Forbund

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Svømning idræt for alle! FOTO: Peter Kock Hansen

Svømning idræt for alle! FOTO: Peter Kock Hansen Svømning idræt for alle! FOTO: Sonja Iskov FOTO: Peter Kock Hansen FOTO: Brian Rasmussen Svømning idræt for alle! Den folder du sidder med i hånden har til formål at være en øjenåbner for alle landets

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015 REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015 Nedenstående fortolkninger og anbefalinger er gældende for svømmestævner, der afvikles i Danmark. Fortolkninger skal overholdes af overdommerne,

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Paratriatlon Til klubber, trænere og atleter

Paratriatlon Til klubber, trænere og atleter Paratriatlon Til klubber, trænere og atleter Dansk Triatlon Forbund har sammen med Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejdet nogle år på at få paratriatlon etableret i Danmark. Vi er kommet et rigtig godt

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Tænk som en topatlet!

Tænk som en topatlet! At eliterytteren er en atlet på lige fod med alle andre atleter, og at det kræver benhårdt fysisk arbejde at ride sig i toppen og blive der - det er de fleste hestemennesker klar over. Men at man rent

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN Her kan du læse mere om NTC og om: Bolig Spiseordning Skole, job og uddannelse Træningstider Økonomi Procedure for optagelse Kommunikation

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Introduktion I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt

Læs mere

Special Olympics - Svømning

Special Olympics - Svømning ARTIKEL2-SVØMNING De officielle sportsregler for Special Olympics Sommerlege vil gælde for alle Special Olympics konkurrencer i svømning. Special Olympics har lavet disse regler baseret på Federation International

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser 1 ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge?

Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? TRÆNEREN HAR ORDET Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? Tekst: Henrik Mogensen. Fotos: DBU Jylland Kommunikation. Henrik Mogensen er A-træner, fysioterapeut og udviklingskonsulent for DBU Jylland.

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Gode råd til øvningen, inden du skal på camp igen

Gode råd til øvningen, inden du skal på camp igen Gode råd til øvningen, inden du skal på camp igen Efter en uge på H2O Camp, har du helt sikkert lært en masse om svømning. Du er også blevet dygtigere i vandet, og kan måske nu dykke ned til bunden eller

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

Baggrund for strukturændring

Baggrund for strukturændring VS får en af Danmarks største ungdomsafdelinger (14-20 år). Baggrund for strukturændring Grundlag for holdændringer Der er for mange k-svømmere til de nuværende hold. Der er flaskehalse mellem holdene

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk

Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk STUTTERI Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk Rosenkilde Gods ApS Røjlevej 30 5500 Middelfart Tlf. 6441 3252 Mobil 2729 3146 Mail: handicapcenter2013@gmail.com www.midelfart-ridecenter.dk CVR:

Læs mere

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne F/B Haletudserne De små haletudser er det første hold i svømmeskolen. Det er på dette hold grundlaget for den gode fremtidige svømmeundervisning bliver lagt. På haletudseholdet lærer vi at begå os i vandet,

Læs mere

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / I 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) / Opvarmning Løst / ben Udsvømning Sum. distance (m): Ca. Tid: I 1 1 Uge:1 af 16 Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m)

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

GUIDE. til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK

GUIDE. til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK GUIDE til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre. Din motivation bestemmer, hvad DU gør. Din attitude bestemmer, hvor godt DU gør

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret september 2014

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret september 2014 REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret september 2014 Nedenstående fortolkninger og anbefalinger er gældende for svømmestævner, der afvikles i Danmark. Fortolkninger skal overholdes af overdommerne,

Læs mere

TALENTUDVIKLING JDE - ALDERSRELATERET TRÆNING

TALENTUDVIKLING JDE - ALDERSRELATERET TRÆNING TALENTUDVIKLING I ØJENHØJDE JDE - ALDERSRELATERET TRÆNING 1 Velkommen 60 minutters præsentation af grundlæggende ggende principper for træning af børn b og unge Forventninger Aldersrelateret træningskoncept

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

2010/2011 i HINNERUP-BADET. NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden: www.hog-hinnerup.dk

2010/2011 i HINNERUP-BADET. NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden: www.hog-hinnerup.dk 2010/2011 i HINNERUP-BADET NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden: www.hog-hinnerup.dk tilmelding OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS NY TILMELDINGSPROCEDURE: Tilmelding for nuværende

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016 Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015 REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015 Nedenstående fortolkninger og anbefalinger er gældende for svømmestævner, der afvikles i Danmark. Fortolkninger skal overholdes af overdommerne,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sundhedsstien i Gyttegård

Sundhedsstien i Gyttegård Balancebomme Her kan du træne din balance. Du kan gå almindelig linegang frem og tilbage over bommen eller konkurrere med en ven. For at gøre det sværere kan du prøve at lukke øjnene, sætte tempoet op

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

GSC Crawl Kurser Forår 2014

GSC Crawl Kurser Forår 2014 GSC Crawl Kurser Forår 2014 GSC er konkurrenceafdelingen af Gladsaxe Svøm, der er en af landets største svømmeklubber med over 2000 medlemmer. GSC tilbyder til dagligt træning, testning, udstyr og faciliteter

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Sådan bliver du klar til at starte påp

Sådan bliver du klar til at starte påp Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Mad Nærmere information følger kort efter tilmeldingsfristen. Der vil være egenbetaling.

Mad Nærmere information følger kort efter tilmeldingsfristen. Der vil være egenbetaling. Åben invitation Aarhus, 29. november 2013 Drømmer du om at komme på landsholdet? Har du ambitioner om at være en del af landsholdet? Vil du være den bedste bueskytte, du kan blive? Nu har du muligheden

Læs mere

HAR DU ONDT I RYGGEN?

HAR DU ONDT I RYGGEN? HAR DU ONDT I RYGGEN? LÆS MERE ONLINE www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene fortrolighed med vand, og prøver samtidig de første

Læs mere