Fællesskab før forskelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesskab før forskelle"

Transkript

1 Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring Emmett Caraker Laust Høgedahl Henning Jørgensen Rasmus Juul Møberg

2 Fællesskab før forskelle Udgivet af LO og FTF Layout: LO, Pia Seidler Foto: LO og FTF. LO-varenr ISBN-trykt ISBN-elektronisk CARMA, Aalborg, november 2014

3 Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring Emmett Caraker Laust Høgedahl Henning Jørgensen Rasmus Juul Møberg

4 Forord Som opfølgning på tilsvarende undersøgelser i 1992 og 2002 har Aalborg Universitet gennemført denne undersøgelse af Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv. LO og FTF har støttet undersøgelsen. Både på grund af den store forskningsmæssige værdi ved at følge og analysere udviklingen i den samlede lønmodtagergruppes arbejdslivserfaringer og holdninger over tid. Og for at få et dækkende og kvalificeret billede af vores respektive medlemmers vilkår, holdninger og værdier i dag, der kan give en solid klangbund for vores interessevaretagelse generelt og samtidig et stærkt grundlag for drøftelserne om det videre samarbejde mellem LO og FTF. LO og FTF har gransket samtlige resultater nøje og med meget stor interesse for at se, hvad selvfølgelig først og fremmest vores medlemmer, men også lønmodtagerne generelt, siger om deres arbejdsliv, om deres forventninger til os og om samfundsudviklingen. Vi har fundet tre overordnede pejlemærker: En grundlæggende og stigende opbakning til fagbevægelsen og ønske om mere indflydelse. Lønmodtagerne ønsker kollektive løsninger. At der er stor opbakning til velfærdsstaten. Der er bred opbakning til den danske model med overenskomster, strejkeret og tillidsrepræsentanter også fra mange af de uorganiserede. Undersøgelsesresultaterne tyder som helhed på, at danske lønmodtagere fortsat er prægede af en krise, men at de i høj grad også er parate til at tage medansvar og gøre deres for at samfundsudviklingen går den rigtige vej. Krisen har sat sine spor på de danske arbejdspladser, hvor 2/3 af lønmodtagerne gennem de seneste år har oplevet en øget arbejdsmængde. Desuden er en stor andel af LO s og i lidt mindre omfang FTF s medlemmer bange for at blive arbejdsløse. Færre, men alligevel alt for mange, er bange for, om deres kvalifikationer slår til på fremtidens arbejdsmarked. Lønmodtagerne ønsker, at fagbevægelsen prioriterer indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for uddannelse og kampen mod social dumping. Bekæmpelse af arbejdsløshed, udligning af lønforskelle mellem mænd og kvinder, løn, tryghed i ansættelsen, pensionsordninger og lærlinge- og praktikpladser er andre vigtige opgaver. Opgaver, som kun kan løftes og løses kollektivt. I LO og FTF vil vi bruge undersøgelsen til at indgå i en dialog med vores medlemmer om de udfordringer og ønsker, de har til deres arbejdsliv og velfærdsstatens indretning, og ikke mindst til fremtidens fagbevægelse. Harald Børsting, formand LO Bente Sorgenfrey, formand FTF 2

5 Forskernes forord Dagligt hører vi om, hvad politikere, erhvervsledere og andre kendte mener om det ene og det andet samfundsanliggende: Om ledige og deres motivation til at tage arbejde, om spidse albuer og konkurrence, om skattetryk og velfærdsstat og meget mere. Individuelle lønmodtagere kommer også til orde, men hvad lønmodtagerne samlet erfarer og mener, gives der sjældent plads til. Det gør der med dette forskningsprojekt om Arbejdsliv og Politik set i Lønmodtagerperspektiv (APL), som CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet) har udført, og som LO og FTF har medfinansieret. Det er en videnskabelig og uafhængig undersøgelse, hvor samtlige lønmodtagergrupper er udspurgt ved hjælp af et stort spørgeskema, som blev udsendt til personer i alderen år i foråret På baggrund af svarene og statistiske analyser af data dokumenteres aktuelle lønmodtagerinteresser og værdier, og der peges på ændringer over tid. Det sidste er muligt, da CARMA før har lavet APL-undersøgelser: Først i 1992/93, hvor LOmedlemmer deltog, og dernæst ti år senere, hvor alle lønmodtagere deltog. Derfor kan lønmodtagererfaringer, vurderinger og holdninger også sammenlignes over tid. Vægten lægges dog på at opregne, hvor udbredte og sammensatte lønmodtagernes erfaringer og vurderinger er i dag. Det er hovedresultater fra analyser af det nye datamateriale, der er samlet her. De følgende siders tabeller og kommentarer fastslår, at lønmodtagerne ikke synes at have mistet deres faglige, politiske og moralske kompas. Der er en stigende orientering mod fællesskabsværdier og kollektive løsninger derfor titlen på forskningsnotatet men naturligvis også delinger i erfaringer og indstillinger. Analyserne brydes systematisk ned på forskellige lønmodtagergrupper: LO, FTF, AC, Lederne (tidligere Ledernes Hovedorganisation), ideologisk alternative (Kristelig Fagbevægelse, Det Faglige Hus o.a.) og uorganiserede. Så kan der identificeres sammenfaldende eller afvigende interesser og værdier. I forskningsnotatet er der dog ikke sket opdeling på forbundsniveau. Vi håber med denne publikation at have leveret et aktuelt indspil i samfundsdebatten om faglige og politiske spørgsmål og til de faglige organisationers egne strategidiskussioner. Andre publikationer i APL-projektet (1992, 2002) Jørgensen Henning, Lassen Morten, Lind Jens & Madsen Morten: Medlemmer og meninger, CARMA, Aalborg, 1992 Bild Tage, Jørgensen Henning, Lassen Morten & Madsen Morten: Fællesskab og forskelle, CARMA, Aalborg, 1993 Bild Tage, Jørgensen Henning, Lassen Morten & Madsen Morten: Sikke nogen typer, CARMA, Aalborg, 1993 Møberg Rasmus Juul, Bay Thomas & Lassen Morten: Lønmodtagerne i tiåret Konstans eller forandring? LO-dokumentation, København, 2005 Bild Tage, Caraker Emmett, Jørgensen Henning, Lassen Morten, Møberg Rasmus Juul & Scheuer Steen: Arbejdsliv og politik signalement af lønmodtagere i det 21. århundrede, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København,

6 4

7 Indhold Lønmodtagere, arbejdsliv og politik side 6 1. Arbejdspladsens vilkår og muligheder side 7 Ledelsespolitikker side 7 Udviklinger på arbejdspladserne side 8 Sociale og faglige relationer side 9 Tryghed i ansættelsen forventninger til fremtiden side 10 Sammenfatning side Den kollektive organisering side 12 Formel kollektiv styrke side 12 Den faglige aktivitet side 13 Faglige normer for demokrati og medlemskab side 14 Sammenfatning side Regulering af løn- og arbejdsvilkår side 17 Reguleringsmåder side 17 Konfliktretten side 20 Sammenfatning side Fagforeningen som institution og organisation side 22 Fagforeningers nødvendighed side 22 Begrundelser for medlemskab side 23 Medlemsorienteringer side 25 Fagforeningens opgaver side 26 Fagforeningerne og samfundsudviklingen side 27 Sammenfatning side Velfærdsstat og velfærdspolitikker side 29 Klassiske velfærdssikringer: sundheds- og ældreområderne side 29 Arbejdsløshed og arbejdsløshedsforsikring side 30 Bekæmpelse af arbejdsløshed side 32 Perspektiver for samfundets udvikling side 32 Sammenfatning side Hovedresultater fra APL-undersøgelsen side 35

8 Lønmodtagere, arbejdsliv og politik 6 Dette forskningsnotat sammenfatter hovedresultater for APL-projektets afdækning af, hvad lønmodtagerne mener, der ligger af problemer, pres og potentialer, og som de har ønsker til at få gjort noget ved. År Det videnskabelige arbejde har gået ud på at få viden om erfaringer, vurderinger og holdninger til fagpolitiske og sociale fænomener på arbejdspladsen, i fagforeningen og til samfundspolitiske spørgsmål. Det er også undersøgt, hvordan udviklinger og forandringer påvirker fagpolitisk arbejde og indflydelsesforsøg. Både i arbejdsliv og politik er der magt og magtformer, der kan føles både begrænsende og befordrende for kollektiv handling og solidaritet. Der arbejdes ud fra den antagelse, at nye principper og måder, som arbejdsliv og arbejdsmarked organiseres efter, giver forskellige risici og udsatheder, faglighed, viden, selvrealiseringsmuligheder og arbejdsværdier. Hvordan sammenhængen er mellem sådanne skillelinjer og folks praksis og bevidsthed, og hvad det er for værdier og interesser, der ønskes fremmet, er en del af undersøgelsesarbejdet. Besvarelserne er afgivet med et bagtæppe af økonomisk krise og politiske reformer, som berører mange sikringer i forhold til arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. beskæftigelsespolitikken og dagpengesystemet. Krisen er blevet talt op, og krisebevidstheden har betydet, at lønstigningerne har været historisk lave de sidste 4-5 år. Reformer har haft neoliberalt præg, hvor opskrifter er lavere omkostninger, lavere skat og mindre velfærdsstat. Deregulering med liberalisering af de finansielle markeder har også været del af løsningsmodellen. Det har alt sammen givet lønmodtagerne øgede risici. Det er interessant at undersøge, om lønmodtagerne stadig ønsker den danske reguleringsmodel, eller de hælder til neoliberale ideer. Konkurrenceformer bredes ud, og de politiske beslutningskorridorer bliver smallere og smallere. Alle lønmodtagere stilles i en eller anden grad over for den øgede konkurrenceudsættelse, som arbejde og offentlige arrangementer udsættes for. I den offentlige sektor er New Public Management (NPM) med management og markedsgørelse blevet gennemført, som sætter effektivitet og produktivitet i højsædet, og i den private sektor er der også via aftalesystemet sket decentraliseringer og større fleksibilitet. Det er forskellige reaktioner og svar herpå hos lønmodtagerne, der systematisk er analyseret. Notatet er opbygget således, at der ses på tre arenaer for sig: arbejdspladsarenaen, fagforeningsarenaen og samfundspolitikarenaen med hver deres delkonklusioner. Hovedvægten lægges på aktuelle resultater, og sammenligninger over perioden inddrages, hvor det er relevant og interessant. Når Udenfor HO optræder i tabeller, betegner det organisationer uden for hovedorganisationerne. Der er tale om forskningsformidling i notatform fra en stor spørgeskemaundersøgelse, og det betyder, at analysen formidler interessante og statistisk sikre sammenhænge og svarmønstre for hovedresultater, mens detaljeringsgraden i øvrigt er moderat. Pladsen er knap, og derfor er svarkategorier nogle gange slået sammen, og andre svarkategorier er udeladt i tabeller men medtaget, hvor det er nødvendigt for en retvisende forståelse af svarfordelingen. Når der i teksten henvises til Yderligere analyse viser, sigter det til ekstra statistiske analyser af besvarelserne, som ikke kan læses ud af tabellerne. Her er data taget med, fordi det skønnes nødvendigt at uddybe teksten. Undersøgelsen er organiseret ved hjælp af et postomdelt spørgeskema og indeholder svar fra lønmodtagere med en opnået svarprocent på 40,1 procent. Den er repræsentativ på alle relevante baggrundsvariable, der er tilgængelige i den offentlige statistik, og det ikke er fundet nødvendigt at vægte materialet. Et uddybende metodeafsnit vil være at finde i hovedrapporten, som er under udarbejdelse. De metodiske aspekter behandles i hovedrapporten.

9 1. Arbejdspladsens vilkår og muligheder Arbejdspladsen har en central rolle, fordi det er gennem arbejdspladsens erfaringer, at der dannes identitet og formuleres interesser. Der er også et magtrum. Derfor starter forskningsnotatet med at se på, hvordan ledelsespolitikker, udviklinger og sociale relationer er, og hvordan de spiller sammen. De forskellige arbejdsmarkedspositioner, som lønmodtagerne indtager i arbejdet, har betydning for, hvordan de oplever perspektiver og muligheder, og belastninger og risici. Ledelsesretten er på den ene side et grundvilkår med asymmetri i magtforhold og beslutningsgange. På den anden side har virksomheder, organisationer og offentlige institutioner et spillerum for, hvilke produktionsmåder og personalepolitiske koncepter, der gøres brug af, og hvordan dette udfoldes i den faktiske politik. Hermed skabes der åbninger for faglighed og indflydelse, selv om meget kan opleves modsætningsfyldt. Arbejdsgiversiden har dertil udviklet nye strategier. I den offentlige sektor behandler notatet virkninger af NPM. Og både i forhold til den private og offentlige sektor undersøges det, om midlertidige og nye ansættelsesformer med færre rettigheder vinder frem. Afslutningsvis ses der på lønmodtagernes vurdering af egen fremtid på arbejdsmarkedet. Ledelsespolitikker Undersøgelsens fokus på ledelsespolitikker er på udvalgte nedslagspunkter. Den første ledelsespolitik Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet udtrykker den grundlæggende relation i ansættelsesforholdet. Her omfatter ledelsesretten principielt alle spørgsmål, og den sætter rammerne for de øvrige politikker formelt kun begrænset af samarbejdsbestemmelserne. Men vilkår og indflydelse kan godt variere, og derfor skal der også undersøges forskellige sider af ledelsespolitikken. Flertallet vurderer, at den grundlæggende ledelsesret ligger fast. Variationen mellem hovedgrupperne er lille fra alternative (53 procent) til AC (60 procent). Det fremgår ikke af tabellen, Tabel 1.1 Ledelsespolitikker, efter hovedområder (% af i høj grad) Kan man sige om ledelsen på din arbejdsplads: Fastholder retten til at lede og fordele arbejdet Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Forstår at bruge medarbejdernes evner og faglige kvalifikationer LO FTF AC Lederne Udenfor HO* Alternative Ikke-medlem I alt (*) Udenfor HO er faglige organisationer udenfor hovedorganisationerne f.eks. Dansk Journalistforbund og Business Danmark. men yderligere analyse viser en stigning på 10 procentpoint mellem Der er kommet mere og ikke mindre overordnet ledelsesstyring af arbejdsmarkedet. Det er interessant set i lyset af de tidstypiske trends om ledelse. Mange har åbenbart erfaret, at det moderne managementsprog med de hurtigt udskiftelige udtryk og koncepter om værdibaseret ledelse, selvledelse og medarbejderinvolvering osv. ikke har øget den reelle indflydelse og medbestemmelse. Medarbejdernes udvikling og kvalificering indgår i moderne ledelsesstrategier. Formålet er at udnytte de menneskelige ressourcer på en måde, som befordrer engagement og kreativitet og bryder med de fastlåste stillingsbeskrivelser. I alt 37 procent oplever i høj grad gode udviklingsmuligheder som en del af ledelsespolitikken. Der er en vis forskel mellem hovedgrupperne med fx 14 procentpoint mellem LO og AC. Variationen skal forstås i sammenhæng med erhvervsuddannelse og placering i jobhierarkiet: Udviklingsmulighederne stiger med erhvervsuddannelsen og med jobfunktion fra ikke-faglært til ledende funktionær. Sætter effektiviteten foran alle andre hensyn N 7

10 En faglig kvalifikationsstrategi kan være af stor betydning for jobindholdet og den faglige identitet. 50 procent finder, at dette i høj grad er et træk ved ledelsespolitikken på deres arbejdsplads. Igen ses der ikke at være stor variation mellem hovedgrupperne. Den anden halvdel af besvarelserne, hvoraf 36 procent svarer Delvist og 15 procent svarer I ringe grad, indikerer, at der er et gab mellem indholdet i arbejdet og de faktiske kvalifikationer. Det er interessant, når man medtænker den offentlige lovprisning af højt kvalificeret arbejdskraft og vigtigheden af, at der sker en kvalifikationsudvikling af arbejdsstyrken. Det omfatter langt fra alle. Yderligere analyse viser, at 31 procent både oplever at have gode udviklingsmuligheder og faglig kvalifikationsudvikling målt på I høj grad -andele. I hvilken grad har effektivitetsprincipper og -målsætninger så forrang som det styrende princip? Det fremgår af svarmønstret, at effektivitet er et styrende princip for omtrent en tredjedel af de udspurgte og uden større variation mellem hovedgrupperne. Yderligere analyser viser, at kun 10 procent både oplever at have gode udviklingsmuligheder og samtidig være underlagt effektivitet som styrende princip. De to ledelsespolitikker i ren form er stort set gensidigt udelukkende. Betragtes svarmønstret på de 4 ledelsespolitikker under ét, står det klart, at en større andel på 22 procent har svaret delvist til de 3-4 ledelsespolitikker. Det bekræfter nyere forskning om, at ledelsespolitikker eksisterer side om side og kan være implementeret modsigelsesfuldt, og så kan der ikke gives entydige svar. Siden 2002 er der kun sket mindre ændringer ud over stigningen ved ledelsesretten. Udviklingsmuligheder er steget 4 procentpoint (pp.). LO, FTF og Alternative er uændret, mens der ses stigning i procentpoint i AC (9 pp.), Lederne (15 pp.) og ikke-medlemmer (10 pp.). Effektivitetsmålsætninger stiger 3 procentpoint, med de største stigninger for FTF og AC på hver 6 procentpoint. Udviklinger på arbejdspladserne De overordnede ledelsespolitikker kan udmøntes på mange måder, men meget er præget af den neoliberale bølge, der har vundet frem også i den offentlige sektor, hvor private rationaliseringskoncepter, styringsfilosofier og kontrolsystemer mv. er blevet kopieret. Endvidere skal det undersøges, om der er en ny tendens i udviklingen, hvor arbejdsgiverne erstatter den fastansatte kernearbejdskraft med midlertidig arbejdskraft. De nye ansættelsesformer antages at medføre, at flere arbejder med færre af de rettigheder, der er i kollektive overenskomster og arbejdsretlig lovgivning. Konsekvenserne vil være, at det regulerede arbejdsmarked svækkes, og at det giver Tabel 1.2 Udviklinger på arbejdspladserne, efter hovedområde (% af helt/delvis enig) Hvilken udvikling er der sket på din arbejdsplads de seneste år? Der er indført flere dokumentationskrav Der er en øget arbejdsmængde, uden at vi er blevet flere ansatte Det er blevet sværere at påvirke ledelsens dagsorden Nyansatte arbejder gratis i den første tid Ordinære stillinger erstattes af personer med løntilskud Der er kommet flere vikaransættelser Der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft til en lavere løn Flere og flere opgaver løses af frivillige N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlem Offentlig sektor Privat sektor I alt

11 utryghed såvel for de midlertidigt ansatte som for de ordinært ansatte, hvis de rettighedsbaserede stillinger forsvinde. Nedenfor vil de to udviklinger blive søgt identificeret. Dokumentationskrav, øget arbejdsmængde uden flere personaleressourcer og mere ledelsesstyring er væsentlige udtryk for de private og offentlige styringstiltag i virksomhederne og institutionerne. Flere dokumentationskrav er udtryk for, at det fagprofessionelle arbejde søges underlagt nye økonomiske og administrative styringslogikker. Øget arbejdsmængde uden tilførsel af personaleressourcer åbner for intensivering af arbejdet; og vanskeligere ledelsespåvirkning betyder, at beslutninger centraliseres opad i organisationen, og nye ledelsespolitikker optræder som uafviselige facts. Det fremgår af besvarelserne, at de to førstnævnte politikker Dokumentationskrav og Øget arbejdsmængde er indført i stor skala både i den private og offentlige sektor med i altandele på hhv. 64 procent og 67 procent. Yderligere analyse viser, at 55 procent og 48 procent af de offentligt ansatte svarer helt enig til de to udviklinger. Det korresponderer meget godt med de mange beretninger om nye vilkår i arbejdet og med ny forskning i arbejdsmiljøet. Den store variation mellem hovedgrupperne fra ikke-medlemmer til FTF afspejler forskel i beskæftigelse i de to sektorer. Ved det tredje spørgsmål om at påvirke ledelsens dagsorden ses det, at ledelsesretten er blevet mere manifest mærkbar for op mod halvdelen af lønmodtagerne. Der er her en forskel mellem sektorerne på 15 procentpoint. At de nye arbejdsgiverstrategier vinder mest frem i den offentlige sektor behøver ikke at betyde, at strategierne er mindre til stede i den private sektor, men at de kan være gennemført tidligere her og derefter har inspireret NPM i den offentlige sektor. Den anden synsvinkel angår de nye ansættelsesformer, der følger af fleksibilisering. Det fremgår af tabellen, at de nye former for fleksibilitet og midlertidige ansættelsesformer er i stigning ifølge en overvejende lille andel af lønmodtagerne. Nyuddannedes gratisarbejde og anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og frivillig arbejdskraft opleves af 5 procent, mens personer ansat med løntilskud (14 procent) og vikararbejdskraft (21 procent) registreres på et højere niveau. Niveauforskellen kan skyldes, at de to sidstnævnte former i højere grad er sat i system af de offentlige arbejdsgivere og private vikarbureauer. Det er mere legitimt at anvende personer i løntilskud og vikarer ved hjælp af aftalesystem og lovgivning end de tre øvrige former, der ikke er reguleret på nogen måde. Sociale og faglige relationer Sociale og faglige relationer påvirker og påvirkes af ledelsespolitikkerne, og af at de er af betydning for, hvilke muligheder der er for fællesskaber og kollektivitet. Nedenfor er der udvalgt nogle træk ved sociale og faglige relationer. Tabel 1.3 Sociale og faglige relationer, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvordan passer disse påstande på din arbejdsplads? Man har så travlt, at der kun er plads til folk, der er meget effektive Mange bruger albuerne til at komme frem Der er uoverensstemmelser om, hvilke opgaver der hører til hvilke faggrupper 1 LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt (1) De 2 spørgsmål om faggrupper indeholder besvarelser med flere faggrupper på arbejdspladsen. Ved første påstand Man har så travlt, at der kun er plads til folk, der er meget effektive vurderer lidt mere end en tredjedel arbejdspladsen som en effektivitetspræget arbejdsplads. Her er kravene til præstation så høje, at det ekskluderer mindre effektive ansatte. Forskelle mellem hovedgrupperne er ikke store. AC, Lederne og de alternative ligger på et lidt højere niveau (40-44 procent). Yderligere analyse viser også en forskel mellem offentligt og privat ansatte på 12 procentpoint (offentligt 31 procent og privat 43 procent), og særlig interessant er forskellen inden for FTF. Her er forskellen mellem privat og offentligt De store faggrupper tager hensyn til de mindre faggruppers interesser 1 N 9

12 10 ansatte på 22 procentpoint (28 procent offentligt og 50 procent privat), og det er banksektoren, der bevirker forskellen, hvor 54 procent oplever en meget effektivitetspræget arbejdsplads. Ved den næste påstand Mange bruger albuerne for at komme frem indeholder besvarelserne en vurdering af, hvorvidt arbejdspladsen er præget af konkurrencementalitet. 24 procent vurderer, at der er en konkurrencementalitet på arbejdspladsen. Andelen er lidt større i LO (28 procent) og alternative (26 procent) end de øvrige hovedgrupper (19-21 procent). Yderligere analyse viser større forskelle på uenig-andelene. 42 procent inden for LO erklærer sig uenig, mens det er tilfældet for 57 procent i FTF og 52 procent i AC. Hovedtendensen er, at konkurrencementalitet og egoisme ikke vurderes som et generelt træk ved arbejdspladskulturen, men at en ikke ubetydelig andel faktisk erfarer dette som et kendetegn ved arbejdspladsen. Set over 10-året er der generelt konstans i svarmønstrene på spørgsmålene om sociale relationer. Konkurrencementaliteten er blevet lidt mere udbredt i LO med +5 procentpoint, mens de øvrige hovedgrupper er uændrede. De to sidste påstande i tabel 1.3 drejer sig om relationer mellem faggrupper. Ved den første svarfordeling om Uoverensstemmelserne mellem faggrupperne ses enig-andelen at være på i alt 19 procent. Yderligere analyse viser en høj uenig-andel på 58 procent, og en forskel mellem offentligt og privat ansatte på 12 procentpoint, idet 25 procent af de offentligt ansatte og 13 procent af de privat ansatte oplever uoverensstemmelser mellem faggrupper. Sektorforskellen bevirker en vis forskel mellem hovedgrupperne fra alternative (12 procent) til FTF (27 procent). Samlet set er andelen med erfaringer om uoverensstemmelser på et forholdsvis lavt niveau. Den højere andel i den offentlige sektor kan skyldes den større forandringsintensitet samt større arbejdspladser med flere faggrupper. Ved den anden svarfordeling om De store faggrupper tager hensyn til de mindre faggruppers interesser er enig-andelen på 33 procent uden nævneværdig forskel mellem hovedgrupperne. Der er dog en høj hverken/eller-andel på 53 procent, hvilket kan indikere, at der ikke er entydighed i relationerne mellem faggrupperne. Yderligere analyser viser, at der er tydelige sammenhænge mellem en overordnet ledelsespolitik og konkrete udviklinger og sociale relationer. Det gælder sammenhæng mellem effektivitetsmålsætninger, og til at det er vanskeligere at påvirke ledelsens dagsorden. Der er ligeledes tydelig sammenhæng mellem effektivitetsmålsætninger og at opleve arbejdspladsens sociale miljø som både meget konkurrencepræget og som en arbejdsplads, hvor der kun er plads til ansatte, der er meget effektive. Omvendt er der en ligeså tydelig negativ sammenhæng mellem at have gode udviklingsmuligheder og et konkurrencepræget socialt miljø og en meget effektiv arbejdsplads. Tryghed i ansættelsen forventninger til fremtiden Lønmodtagerne har direkte eller indirekte mærket virkningerne af finanskrisen og den krisepolitik, der er ført siden Forandringer i de ydre betingelser på arbejdsmarkedet har dog kun i mindre grad haft betydning for lønmodtagernes værdier i forhold til arbejdet. Analyse af særligt immaterielle og sociale værdier viser, at de har ligget på et stabilt højt niveau siden 2002, mens materielle aspekter ligger på et lidt lavere niveau. Tryghed i ansættelsen stiger derimod med 6 procentpoint, hvilket dækker over større forskelle mellem hovedgrupperne. LO-medlemmerne og de alternative er mest fokuseret på tryghed i ansættelsen; dog ses det, at FTF erne på tryghedsaspektet nærmer sig LO og de alternative. Det peger på, at de seneste års nedskæringer og ændringer inklusive afskedigelser i det offentlige har skabt en stigende usikkerhed. Ét er, hvilke værdier arbejdet tillægges, hvis det er muligt frit at vælge, noget andet er de konkrete forventninger til fremtiden. Her bliver det tydeligere, at krisen har sat sine spor i grupper af lønmodtageres bevidsthed. I alt 37 procent af lønmodtagerne svarer, at de er bange for at blive arbejdsløse, og 30 procent er bekymrede i forhold til, om deres kvalifikationer vil slå til på fremtidens arbejdsmarked. 41 procent i LO og hos de alternative er bange for at blive arbejdsløse. Blandt AC-medlemmerne gør det sig gældende for 28 procents vedkommende. Bekymringerne for fremtiden hænger formentlig sammen med lavkonjunkturen og kri-

13 sesnakken. Sammenlignet med undersøgelsen i 2002 er andelen af lønmodtagere, der er bange for at blive arbejdsløse steget fra 19 procent til 37 procent i De største bevægelser ses i LO, FTF og hos de alternative, hvor stigningen er på minimum 20 procentpoint. I 1992 gjorde det sig gældende for 62 procent inden for LO. Den nuværende krise har ikke sat sig helt de samme spor i bevidstheden hos LO-medlemmerne som i 1992, hvor arbejdsløsheden dog også var på et markant højere niveau. Frygten for arbejdsløshed kan ligeledes hænge sammen med forhold på arbejdspladsen. Yderligere analyser viser, at på arbejdspladser, hvor ledelsen i mindre grad sikrer gode udviklingsmuligheder og udvikler medarbejdernes kvalifikationer og i højere grad sætter effektiviteten højest, angiver en større andel af lønmodtagerne, at de er bange for at blive arbejdsløse. Frygten for ikke at kunne finde et nyt arbejde er stor. Tabel 1.4 Fremtiden på arbejdsmarkedet, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvilke tanker gør du dig om din fremtid på arbejdsmarkedet?: Sammenfatning Jeg er bange for at blive arbejdsløs Jeg er bange for, at mine kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt Ledelsesrettens udøvelse opleves forskelligt, fra udviklingsorienterede til effektivitetsprægede arbejdspladser, men også som præget af modsigelsesfulde ledelsesprincipper. Der er blevet mere overordnet ledelsesstyring af arbejdsmarkedet, og det er blevet vanskeligere at påvirke for mange. Generelt er de indbyrdes relationer mellem lønmodtagerne i arbejdet præget af samarbejde, og egoistisk og konkurrencepræget adfærd er langt fra et dominerende træk ved kulturen. NPM er gennemført i stor skala, mens anvendelse af fleksibel arbejdskraft løsere koblet til arbejdspladsen generelt er på et lavt niveau. Der er et stærkt fokus på tryghed i ansættelsen, og særligt blandt LO-medlemmerne og de alternative. Frygten for at miste arbejdet er steget siden Det er igen LO-medlemmer og de alternative, der oplever sig mest udsatte, også når det gælder spørgsmålet, om den enkeltes kvalifikationer vil slå til fremover. FTF erne har dog nærmet sig dette niveau af utryghed i ansættelsen over tid. N 11

14 2. Den kollektive organisering Nedenfor er fokus på kollektiviteten på arbejdspladsen. Spørgsmålet er, i hvilken grad der fortsat kan tales om kollektive organiseringer, normer og fælles forståelser? Det er vigtigt for at vurdere, hvilke fællesskaber lønmodtagerne indgår i, og om der sker en forskydning af magtbalancer på arbejdspladserne. Det er den organisatoriske magtressource, der søges eftersporet. Den organisatoriske magtressource analyseres ved: 1) formel kollektiv styrke med grundlag i aftalesystemet, dvs. udbredelse af kollektive overenskomster, tillidsrepræsentanter og faglige klubber; 2) kollektiv deltagelse, dvs. deltagelse i faglige møder i fagforeningen, på arbejdspladsen, i faglige netværk og arbejdsnedlæggelser. Det er den organisatoriske magtressource, der stammer fra evnen til at inddrage flest mulige i en fælles forståelse af vilkårene og problemerne på arbejdspladsen og som grundlag for politikskabelse og samordning af interesserne; 3) kollektive normer her forstået som normen om at følge flertallets beslutninger og normen om fagforeningsmedlemskab, dvs. at kunne stå enigt sammen; 4) kollektiv styrke forstået som et fagpolitisk sammenhold på arbejdspladsen over for ledelsen. Det er den magtressource, der kan opretholde en magtbalance på arbejdspladsen og i praksis modificere ledelsesretten. Formel kollektiv styrke Ifølge besvarelserne er den samlede overenskomstdækning på 64 procent (A + C). 18 procent arbejder på en privat aftale, 9 procent er uden aftale, og 9 procent ved ikke, hvilken aftale de arbejder på. Der er tale om en oplevet overenskomstdækning, som ikke nødvendigvis svarer til den faktuelle. Tidligere undersøgelser har påvist, at ikke alle ved, om de er dækket af en overenskomst eller ej. Men omfang og variation i aftaler er interessant at studere. Der er store forskelle mellem hovedgrupperne. Det skal ses i sammenhæng med, at hovedgrupperne er forskelligt repræsenteret i den private og offentlige sektor. Yderligere analyse viser, at den oplevede overenskomstdækning er 47 procent i den private sektor og 88 procent i den offentlige sektor. FTF opnår med mange offentligt ansatte den højeste overenskomstdækning. Overenskomstdækningen inden for de private erhvervsbrancher varierer ligeledes en del, fra 35 Tabel 2.1 Overenskomstdækning, efter hovedområder (%) Er dit løn- og ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst, en privat aftale eller en kombination? A. Kollektiv overenskomst B. Privat aftale C. Kombinationkollektiv/privat D. Ingen aftale Ved Ikke Overenskomstdækning A + C N 12 LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

15 Tabel 2.2 Faglig aktivitet, efter hovedområder (%) Har du deltaget i faglige møder indenfor det seneste år? (til medlem) Har du deltaget i et fagligt møde på arbejdspladsen indenfor det seneste år? (til ikke-medlem) Nej Ja Ja, faglige møder på arbejdsplads Ja general forsamling i fagforening Ja, fyraftensmøde studiekreds Ja, faglige møder i fagforening Ja, fagligt netværk/internet Deltaget i strejke N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer Medlem i alt Summen af rækkeprocenterne for ja kan være mere end den samlede ja-procent pga. flere svarmuligheder. procent inden for handel, restauration og hotelvirksomhed til 79 procent i bank- og forsikringsbranchen. Som forventet oplever Alternative og Ikke-medlemmer mindre overenskomstdækning (hhv. 50 procent og 43 procent) pga. underrepræsentation i det offentlige. I lighed med Lederne arbejder flere alternative og ikke-medlemmer på ingen aftale. For Lederne er andelen 19 procent og for alternative og ikke-medlemmer 17 procent og 15 procent. En yderligere differentiering gør sig gældende i gruppen af ikke-medlemmer. Overenskomstdækningen falder med uddannelsens længde: Kun 29 procent af ikke-medlemmer med en lang videregående uddannelse arbejder på en kollektiv overenskomst, mens 64 procent har en privat aftale/ingen aftale. Den kollektive organisering udtrykkes også gennem dækningsgraden af tillidsrepræsentanter og faglige klubber. På arbejdspladser med kollektiv overenskomst har 84 procent en tillidsrepræsentant, mens dette kun er tilfældet for 40 procent med en privat aftale. Det betyder, at fagforeningerne i vid udstrækning har udnyttet den formelle ret til en reel dækning med repræsentanter. De faglige klubber kan i højere grad end tillidsrepræsentantdækningen ses som udtryk for faglig bevidsthed hos de ansatte om at skabe og vedligeholde en selvstændig organisering. Den faglige klubs organisering er mindre udbredt med en dækningsgrad på i alt 31 procent. Mellem hovedgrupperne går den samme forskel igen som ved overenskomstdækningen. De alternative og ikke-medlemmer har som forventet lavere tillidsrepræsentant- og faglig klubdækning end i LO, FTF og AC. Siden 2002 er den oplevede dækningsgrad for overenskomst, tillidsrepræsentant og faglig klub stort set uændret. Den faglige aktivitet Kollektiv aktivitet på arbejdspladsniveau sigter på at påvirke arbejdsgiversiden. De faglige møder og beslutninger viser, i hvilken grad de ansatte definerer fælles interesser, og om repræsentanter har mandat til at udtale sig med autoritet. Den faglige aktivitet er også vigtig, for at interesserne kan bringes videre til den faglige organisation. Det er gennem aktiviteten, at kollektive principper og tænkemåder bekræftes og udvikles, hvad individuelle kontaktformer ikke nødvendigvis gør. Den faglige aktivitet må derfor ses som vigtig for at udbrede den kollektive bevidsthed, der gør en organisation stærk. Den faglige aktivitet kan antage mange former, som det fremgår af tabellen ovenfor. 36 procent af medlemmerne har deltaget i en eller flere aktiviteter, 64 procent har ikke deltaget, mens 15 procent ikke-medlemmer har deltaget gennem arbejdspladsens faglige møder. Herfra kan man ikke slutte, at de ikke-deltagende er frakoblet de fælles processer. Undersøgelser af ar- 13

16 14 bejdspladsaktivitet har godtgjort, at der godt kan være andre mødeformer og kommunikation af uformel karakter, og de aktive, der deltager i generalforsamlinger, kan være bindeled mellem fagforening og arbejdsplads. Den tredjedel, der faktisk er aktive, udgør en ressource for mobilisering. På den anden side kan deltagelsesgraden godt være udtryk for et fald i de organisatoriske ressourcer og mobiliseringsevne. Sammenlignes der over tid ved hjælp af andre undersøgelser, er der sket et fald i deltagelsen over en længere periode, og fra 2002 er der tale om et fald i deltagelsen fra 43 procent til aktuelle 36 procent i Aktivitetsfaldet skal ses i lyset af, at der i denne 2014-undersøgelse er tilføjet kommunikation og deltagelse via fagligt netværk/internettet som svarmulighed. Det peger samlet set på, at den organisatoriske magtressource målt på deltagelsen er svækket. Mellem hovedorganisationerne er der store forskelle. Lederne, som ikke har vedtægtsbestemmelser om kompetente forsamlinger og et deltagerdemokrati, ligger forventeligt lavt. Lige så lav er deltagelsen hos de alternative, hvor flertallet af foreninger ikke er opbygget med en demokratisk og repræsentativ struktur. Ikke-medlemmer er indlysende henvist til deltagelse på arbejdspladsniveauet. Her er forskellen i deltagelsesgrad til fx LO ikke særlig stor (3 procentpoint). Det tyder på, at ikke-medlemmer er en del af arbejdspladsens fællesskab og offentlighed. Det er deltagelsen i primært FTF (55 procent) og AC (44 procent) og sekundært i LO (33 procent), der får den samlede deltagelse op. Overenskomstdækningen har også betydning. Deltagelsen er lavere blandt medlemmer, der ikke arbejder på en kollektiv overenskomst, og højere i den offentlige sektor. Yderligere analyse viser, at den største sektorforskel er i LO, hvor deltagelsen er 42 procent for offentligt ansatte og 27 procent for privat ansatte. Den højere grad af deltagelse i den offentlige sektor må ses i sammenhæng med en tradition for at sammenkoble den fagprofessionelle og den fagpolitiske side af medlemskabet. Omvendt må det konstateres, at decentraliseringen af aftalesystemet i den private sektor ikke har medført en højere grad af deltagelse op imod den offentlige sektors niveau. Den kollektive organisering, som nu er behandlet, er ikke per automatik lig den faktiske styrke på arbejdspladserne. Den vil også afhænge af, hvordan ledelsespolitikken tolkes, og om der er et fagpolitisk sammenhold. Når der er uoverensstemmelser, oplever i alt 38 procent, at man står sammen over for ledelsen, dog kun 9 procent ubetinget, og i alt 25 procent er på arbejdspladser med et svagt sammenhold. Den store hverken/eller andel på 38 procent kan tolkes sådan, at sammenholdet ikke er helt så stærkt, eller at det kommer an på, hvilke spørgsmål og situationer der tænkes på. Mellem hovedgrupperne er der relativt små forskelle, med Lederne med den laveste andel. Der er større forskelle efter erhvervsbranche. Inden for LO-området varierer sammenholdet fra procent inden for industri, byggeri og transport til 25 procent inden for handel, restaurations- og hotelvirksomhed; og inden for FTF fra 46 procent inden for sundheds- og velfærdsinstitutionerne til 22 procent i bank- og forsikringsbranchen. Forskellene er ikke helt overraskende. De følger en lang tradition for kollektivisme i de stærkeste LO-sektorer og en lavere grad af kollektivitet i den mindre stærke detailbranche. Siden 2002 er den kollektive styrke målt på fagpolitisk sammenhold på arbejdspladsen faldet med 5 procentpoint inden for LO-området. Det er ikke et stort fald, men en mindre tilbagegang. Der er ubetydelige forskydninger i de andre hovedgrupper. De nye vækstområder på arbejdsmarkedet med stærk medlemstilgang inden for fx AC har akademikerfagforeningerne ikke formået at omsætte til øget kollektiv styrke. Samlet set er de faglige organisationers arbejdspladsstyrke faldet med 4 procentpoint. Faglige normer for demokrati og medlemskab Faglige normer er interessante, fordi de siger noget om, hvor stærkt og forpligtigende et fællesskab kan være. Normerne om fagforeningsmedlemskab og om at følge en flertalsbeslutning (demokratisk disciplin) er historisk blevet set som vigtige normsætninger. De findes vidt udbredt på tværs af arbejdspladser og fagområder, og de understreger de ansattes evne til at optræde som en enhed i spillet om magt og indflydelse i virksomheden. Hvis normen om at følge en flertalsbeslutning ikke overholdes, svækkes forhandlings-

17 styrken og repræsentanternes legitimitet. Det kan være udtryk for et svagt fagpolitisk fællesskab, hvis normen ikke efterleves. Besvarelserne om at følge en flertalsbeslutning giver ikke en klar hovedtendens. Lidt flere vurderer, at normen ikke håndhæves som flertalskultur (i alt 34 procent uenig), end at den står stærkt (30 procent enig). Den store andel Delvis - besvarelser kan imidlertid tolkes sådan, at normen håndhæves, men ikke helt så stærkt og er betinget af spørgsmålets vigtighed og situation. Normen er mest udbredt i LO og FTF og mindst udbredt blandt især Lederne, Alternative og ikke-medlemmer. På arbejdspladser med en kollektiv overenskomst og tillidsrepræsentant håndhæves normen stærkt på 36 procent af arbejdspladserne, mens normens udbredelse falder til 20 procent for ansatte på privat aftale/ingen aftale. Yderligere analyse viser igen forskel mellem erhvervsbrancher. Inden for LO-området varierer udbredelsen af normen fra procent inden for industri, byggeri og transport til 13 procent inden for handel, restaurations- og hotelvirksomhed; og inden for FTF fra 39 procent inden for sundheds- og velfærdsinstitutionerne til 22 procent i bank- og forsikringsbranchen. Den faglige styrke har altid været afhængig af, om alle på arbejdspladsen er organiseret, og at der er en aktiv stemning mod uorganiserede og de alternative. Besvarelserne viser, at normen om fagforeningsmedlemskab stort set ikke er til stede som flertalskultur i den offentlige sektor, og at det heller ikke er en enhedskultur i den private sektor. Normen håndhæves som flertalskultur på kun Tabel 2.3 Sammenhold på arbejdspladsen, efter hovedområder (%) De ansatte holder sammen over for ledelsen, hvis der er uoverensstemmelser Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt Tabel 2.4 Norm om demokratisk disciplin, efter hovedområder (%) Kan man sige, at det udløser modvilje blandt flertallet af kolleger på din arbejdsplads, hvis: En kollega ikke følger en beslutning, som flertallet har truffet på et møde I meget høj grad I høj grad Delvis I ringe grad I meget ringe grad N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

18 Tabel 2.5 Norm om medlemskab, efter hovedområder (%) Kan man sige, at det udløser modvilje blandt flertallet af kolleger på din arbejdsplads, hvis: En kollega ikke er medlem af fagforeningen I meget høj grad I høj grad Delvis I ringe grad I meget ringe grad N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt i alt 13 procent af arbejdspladserne og håndhæves på yderligere 26 procent, mens den ikke virker på 65 procent af arbejdspladserne. Det er klart LO-området, der håndhæver normen stærkest. Fagforeningsmedlemskabet har været et vigtigt redskab for at opnå styrke på arbejdspladsniveauet og i aftalesystemet. Normen har været gældende over en lang periode, aktuelt med tyngde i industri (35 procent), byggeri (27 procent) og transport (42 procent), mens kun 5 procent håndhæver normen inden for handel, restauration og hotel. Normernes lave andel her som flertalskultur vidner om en branche, der er under et kritisk niveau for fagpolitisk aktivitet. Det vil sige, at de organisatoriske magtressourcer er svækkede således, at fagforeningerne har vanskeligt ved at tilkæmpe sig tiltrædelsesoverenskomster. FTF ligger lavt set i forhold til den højere grad af kollektiv styrke, som vist ovenfor, og forklaringen er antagelig, at professionsfagforeninger inden for FTF har en meget høj organiseringsgrad og et samtidigt monopol på forhandlingsretten med en 100 procent overenskomstdækning og derfor ikke har set aktivitet og pres for fagforeningsmedlemskab som ligeså nødvendigt. Siden 2002 er normen om at følge en beslutning faldet fra 37 procent til 30 procent og andelen, hvor normen ikke håndhæves, er steget fra 27 procent til 34 procent. Normen om fagforeningsmedlemskab er faldet fra 22 procent til 13 procent, og andelen, hvor normen ikke håndhæves, er steget fra 57 procent til 65 procent. Yderligere analyse viser, at det største fald for normerne er sket i de fagpolitisk stærkeste sektorer industri, byggeri og transport. Det vidner om, at der er sket en svækkelse af det stærke kollektiv i den private sektor. Sammenfatning 64 procent oplever at være omfattet af en kollektiv overenskomst. Den offentlige sektor trækker OK-dækningen markant op. Formel kollektiv styrke som OK-, tillidsrepræsentant- og faglig klubdækning er omtrent uforandret siden procent deltager i faglige aktiviteter, med den offentlige sektor og FTF/AC med et højere aktivitetsniveau. Det stærke arbejdspladssammenhold opleves af 38 procent og er mest udbredt i LO og FTF, men de alternative og ikke-medlemmer er også inkluderet. Normen om at følge en beslutning er udbredt som flertalskultur på en tredjedel af arbejdspladserne og fungerer omvendt ikke på en anden tredjedel. Normen om fagforeningsmedlemskab er kun udbredt som flertalskultur på 13 procent af arbejdspladserne og stærkest inden for LO-området. Samlet set er den organisatoriske magtressource svækket siden Et håndgribeligt udtryk er de alternatives vækst. Sammenholdet på arbejdspladsen er måske ikke direkte svækket. På det centrale niveau kan der tales om svækkelse af fagbevægelsens legitimitet og af den magt, der kan sættes bag et konfliktvarsel.

19 3. Regulering af løn- og arbejdsvilkår Det kollektive aftalesystem udgør fundamentet for aftalevilkårene med generaliserende effekt til hele arbejdsmarkedet. Modellen som reguleringsmåde har historisk været en styrkeposition for fagforeningerne, samtidig med at nye reguleringsformer er kommet til. I det følgende skal holdninger til regulering af ansættelsesvilkår derfor undersøges. De 6 reguleringsmåder, der tages op, er: 1) det kollektive aftalesystem, 2) almengørelse af overenskomster, 3) statslig fastsat mindsteløn, 4) individuel aftalemodel, 5) den decentrale aftalemodel og 6) EU-direktivmodellen. Det må forventes, at 1) vil stå stærkt i besvarelserne, ud fra at det er den dominerende reguleringsform, mens de øvrige forventes at stå svagt. Med 2) almengørelse menes, at staten tilvejebringer lovgivning således, at den dominerende overenskomst inden for et område udstrækkes til at gælde på ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser, hvis der opnås enighed mellem de organisationer, der har indgået overenskomsten. I Danmark er diskussionen om almengørelse af ny dato og antagelig ikke bredt ud blandt medlemmerne, mens almengørelse virker i andre europæiske lande, herunder Norge og Finland. Ligeledes har 3) statslig fastsat mindsteløn været omtalt i medierne med henvisning til Tysklands arbejdsmarkedsregulering med Hartzreformer, der har resulteret i, at mange nok har fået et job ( minijob ), men ikke kan leve af det, de såkaldte working poor. I Danmark har statslig mindsteløn antagelig heller ikke været diskuteret blandt medlemmerne. Derfor er det vores forventning, at de to reguleringsmåder vil have begrænset støtte blandt lønmodtagerne, og det samme vil gælde individuelle aftaler og EU-regulering. Hvad siger resultaterne? Reguleringsmåder Det kollektive overenskomstsystem støttes af i alt 72 procent, mens i alt kun 13 procent er imod. Der er et klart I alt -flertal i alle hovedgrupper bortset fra Lederne. Den ubetingede støtte er høj inden for FTF og LO (hhv. 63 procent og 56 procent), mens den er markant lavere hos Lederne (19 procent), de alternative (30 procent) og ikkemedlemmer (26 procent). Det er også i de tre grupper, at flest er imod. I alt 86 procent af de overenskomstansatte går ind for aftalemodellen. Svarmønstret er, at det system, man arbejder på, synes man generelt at foretrække dog således, at mange ansat på en privat aftale/ingen aftale (hhv. 48 procent og 45 procent) også går ind for det kollektive system. Svarmønstret betyder, at der bliver forskel efter sektor. Der, hvor overenskomstsystemet findes Tabel 3.1 Regulering ved overenskomstsystemet, efter hovedområder (%) Løn og ansættelsesvilkår bør reguleres gennem overenskomster indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

20 mest udbredt, er støtten størst: Det gælder den offentlige sektor (i alt 84 procent) i forhold til den private (i alt 61 procent). Deraf følger også forskellene mellem hovedgrupper. Større andele af Lederne, de alternative og ikke-medlemmer arbejder på privat aftale/ingen aftale, og her er især den ubetingede støtte til overenskomstsystemet lavere. Inden for den enkelte hovedgruppe er der således også en vis forskel i svarmønstret mellem kollektivt ansatte og privat ansatte. FTF er undtagelsen. FTF s privatansatte går lige så ubetinget og I alt ind for aftalesystemet, hvilket skal ses i sammenhæng med den høje overenskomstdækning i bank- og forsikringsbranchen. Mindre forventelige er besvarelserne ved de to næste reguleringsformer, almengørelse og statsfastsat mindsteløn. Almengørelse støttes af i alt 44 procent, mens i alt 26 procent er imod. Forskellen mellem hovedgrupperne er ikke særlig stor. Den overvejende store støtte til almengørelse er således også til stede blandt de alternative og ikke-medlemmer. Imod-andelen ses at være lidt større hos Lederne (41 procent) og Ikke-medlemmer (31 procent). Op mod halvdelen af LO s medlemmer, 45 procent, går ind for almengørelse, og det er næsten dobbelt så mange, som der går imod (23 procent). Det er interessant set i forhold til, at LO hidtil ikke har ønsket almengørelse. Besvarelserne kan således være afgivet ud fra lønmodtagernes egne erfaringer og tænkemåder om, hvordan aftalesystemet kan fremtidssikres. En lignende indstilling ses ved besvarelserne om indførelsen af den statslige mindsteløn. Tabel 3.2 Regulering ved almengørelse, efter hovedområder (%) Myndighederne bør hjælpe til at sikre, at aftalte overenskomster udbredes til ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt Tabel 3.3 Regulering ved lovfastsat minimumsløn, efter hovedområder (%) Folketinget bør ved lov vedtage en minimumsløn gældende for hele arbejdsmarkedet Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig N 18 LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Fagbevægelsens fremtid

Fagbevægelsens fremtid Fagbevægelsens fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, HK Sydjylland, Kolding 12.04.2016 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Fagbevægelsen -dino eller dynamo?

Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO-Skolen, Helsingør 13. maj 2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk Konventum, tirsdag

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Fællesskabet før forskellene

Fællesskabet før forskellene Fællesskabet før forskellene Hovedrapport fra APL III-projektet om nye lønmodtagerværdier og interesser Emmett Caraker Laust Høgedahl Henning Jørgensen Rasmus Juul Møberg Fællesskabet før forskellene Hovedrapport

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2010 Resume Malerfaget stærkt påvirket af krisen Krisen i malerfaget tog til i, hvilket især er gået ud over beskæftigelsen. Og virksomhederne

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer FTF DOKUMENTATION NR. 2 2017 Ny teknologi og nye kompetencer 2 Side 2 WELCOME TO THE MASHINE Side 3 Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling, som får stor betydning

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg

18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg 18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere