Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur"

Transkript

1 Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur Risikoanalyse blandt interessenter vedrørende Den fælleskommunale rammearkitektur med henblik på at identificere tiltag, der kan styrke rammearkitekturen. 28. oktober, 2011 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvorfor denne analyse? Notatets indhold Notatets tilblivelse Notatets afgrænsning Hvorfor en rammearkitektur? Status på rammearkitekturen ultimo Rammearkitekturen: Risici og tiltag Rammearkitekturen bør operationaliseres Rammearkitekturens business case bør fremlægges Rammearkitekturen må ikke forsinke udbud af monopolløsninger Driftsudfordringer må løses Rammearkitekturen skal være lettere at forstå Integrationen til lokale systemer må ikke give problemer Der må ikke være for mange integrationer Der efterlyses internationale erfaringer Igangværende projekter skal have hjælp til rammearkitekturen Ansvaret for forretningsarkitekturen skal placeres Kommunerne skal sikres kapacitet til at implementere Statens opbakning må sikres Tidsplan for videreudvikling og anvendelse af rammearkitekturen

3 1. Indledning Den fælleskommunale rammearkitektur bliver ifølge KOMBIT og KL etableret for at muliggøre mere konkurrence på det kommunale it-marked og øge digitaliseringen, navnlig på de områder, hvor KMD i dag har monopol. Rammearkitekturen består af et fælles sæt af støttesystemer, der skal åbne konkurrencen på kommunernes fagsystemer og bane vej for mere automatisering. Primo 2011 offentliggjorde KOMBIT et tekstdokument benævnt Den fælles kommunale rammearkitektur 1, der illustrerer en vision for samspillet og afhængigheden mellem ydelsesområdet (f.eks. folkepension, kontanthjælp, syge dagpenge), og de omgivende administrative områder som økonomistyring, udbetaling, organisation mv. Dokumentet beskriver en ramme for it-udviklingen, som kommunerne ønsker at nærme sig i de kommende år. Desuden skitserer rammearkitekturen nogle egenskaber som it-løsningerne med fordel kan få for at fremme en øget automatisering af arbejdsgange (f.eks. at eindkomst selv kan sende besked til et ydelsesområde når indkomstniveau ændrer sig for en for en borger ). Rammearkitekturen forholder sig i den offentliggjorte form ikke til, hvordan den endelige tekniske målarkitektur skal se ud, ej heller til konkrete aspekter som implementering og migration, drift, test, ændringshåndtering, support, leverandørog kontraktstyring, beslutningsstruktur eller finansiering. Dette er alene adresseret i skitseform via en offentliggjort FAQ om rammearkitekturen Hvorfor denne analyse? Rammearkitekturen har ifølge KOMBIT fået en blandet modtagelse. Leverandørerne hilser den generelt velkommen som et nødvendigt tiltag for at skabe konkurrence, men nogle leverandører har over for KOMBIT og KL tilkendegivet, at de er tvivlende over for, om rammearkitekturen kan realiseres i form af en konkret målarkitektur og en troværdig migrationsvej fra it-landskabet i dag. KOMBIT og KL finder det helt afgørende, at både kommuner, leverandører og samarbejdspartnere har tillid til rammearkitekturen som en fælles referenceramme 1 Dokumentet findes på 2 Dokumentet findes på 2

4 for it-udviklingen. KL og KOMBIT har derfor bestilt denne risikoanalyse med henblik på at opstille tiltag, der skal fjerne eller reducere de risici, som leverandører og andre interessenter har identificeret. I de interview, der ligger til grund for risikoanalysen, har hovedparten af interessenterne givet udtryk for, at de ikke ved, hvordan KOMBIT vil anvende rammearkitekturen konkret. Desuden læser interessenterne dokumentet om rammearkitekturen sådan, at den udgør en arkitektur, der skal kravsættes og realiseres i sit fulde omfang inden for en kort årrække. Dette står i modsætning til KL og KOMBIT s intentioner: Rammearkitekturen, som den er beskrevet i dokumentet fra starten af året, er en referenceramme, der illustrerer visionerne for det kommunale it-marked med et automatiseret samspil mellem kommunens forretningsområder. KL og KOMBIT vil i praksis forfølge en pragmatisk tilgang, hvor rammearkitekturen konkret bringes i anvendelse over et længere tidsforløb, og hvor ambitionsniveauet justeres i forhold til erfaringer og realiteter, herunder f.eks. leverandørernes parathed, samlede gevinster og omkostninger etc. KOMBIT og KL understreger, at man i anvendelsen af rammearkitekturen vil sikre, at en realisering kan påbegyndes nu, og at konkrete tiltag nu og fremover vil lede mod opfyldelse af en mere konkret målarkitektur. KOMBIT og KL er således i gang med at formulere en konkret målarkitektur og en konkret migrationsplan, med reference til visionen i rammearkitekturen. Denne målarkitektur vil indeholde væsentlige elementer, som kan anvendes af konkrete udviklingsprojekter nu og her, samtidig med, at arkitekturen og implementeringen løbende vil modnes. Alle konkrete projekter vil således skulle anvende standarder, principper, komponenter og øvrige elementer i rammearkitekturen, i det omfang, de er klar. Alle fælles projekter skal, med hjælp fra KL og KOMBIT s arkitekturstab, håndtere arkitekturudfordringerne også på områder, hvor rammearkitekturen endnu ikke er fuldt udviklet. Ramme arkitekturen har således høj prioritet i både KOMBIT, KL og kommunerne og er udgangspunkt for samtlige fælles løsninger. IT-arkitekturrådet, der afholder sit første møde den 11. november 2011, vi ifølge KL og KOMBIT være en markant løftestang for at rammearkitekturens fortsatte operationalisering har høj prioritet, udbredelse og efterlevelse. 3

5 1.2. Notatets indhold Devoteam har i perioden juni til september 2011 gennemført 10 interview med en række kommunale, statslige og private interessenter. På baggrund af disse interview er der identificeret 12 punkter, hvor interessenterne efterspørger, at man kommunikerer, forbedrer og konkret anvender rammearkitekturen. De overordnede 12 tiltag, som risikoanalysen leder frem til, og som efterspørges, er: 1. Rammearkitekturen bør operationaliseres. 2. Rammearkitekturens business case bør fremlægges. 3. Rammearkitekturen må ikke forsinke udbud af monopolløsninger. 4. Driftsudfordringer må løses. 5. Rammearkitekturen skal være lettere at forstå. 6. Integrationen til lokale systemer må ikke give problemer. 7. Der må ikke være for mange integrationer. 8. Der efterlyses internationale erfaringer. 9. Igangværende projekter skal have hjælp til rammearkitekturen. 10. Ansvaret for forretningsarkitekturen skal placeres. 11. Kommunerne skal sikres kapacitet til at implementere. 12. Statens opbakning må sikres. Risici relateret til punkterne og de af KL og KOMBIT opstillede imødegåelser er beskrevet i afsnit 4. Indledningsvist vil afsnit 2 sammenfatte baggrunden for etablering af rammearkitekturen, mens afsnit 3 giver en status på rammearkitekturen ultimo Afsnit 5 indeholder en samlet oversigt over de initiativer, som KOMBIT og KL har igangsat og igangsætter for at styrke implementeringen af rammearkitekturen Notatets tilblivelse Notatet har taget sit afsæt i en række interview med repræsentative interessenter. De interviewede fremgår af Tabel 1. 4

6 Tabel 1: De interviewede i risikoanalysen Organisationer Kommuner Egedal Kommune / KITA Gentofte Kommune Århus Kommune Stat Økonomistyrelsen Leverandører IBM KMD NNIT Andre Interessenter Udbetaling Danmark / ATP Rekvirenter af risikoanalyse KL KOMBIT Personer It-chef Jørgen Rasch Kristensen It-chef Henrik Pedersen It-arkitekt Steen Deth It-chef Kjeld Lauritsen It-konsulent Peter Henriksen Vicedirektør Lars Frelle Petersen It-arkitekt David Graff It-arkitekt Niels Pagh-Rasmussen Direktør Ole Jensen Vicedirektør Christian Aalbæk Kundechef Jan Winther Salgschef Lars Andersen Løsningsarkitekt Carsten Bach Programleder Casper Millum Direktør Jan Olsen Centerchef Ghita Thiesen Centerchef Jakob Harder Projektleder Ulrik Røhl Alle interview er udført og dokumenteret i denne analyse af Devoteam. Interviewene har taget afsæt i interessenternes syn på rammearkitekturen, herunder bl.a. deres syn på realismen i rammearkitekturen forståelse af rammearkitekturen holdninger til fordele, ulemper og risici forbundet med implementering af rammearkitekturen Endvidere er KL og KOMBIT interviewet, og deres holdninger, forklaringer, planer og intentioner er gengivet i notatet. Devoteam har i den forbindelse forholdt sig kritisk til KL og KOMBIT s udsagn. Således har Devoteam ud fra de eksterne interessenters synsvinkel trykprøvet de tiltag, som KL og KOMBIT har opstillet for at imødegå risici. 5

7 Devoteam s rolle har således været at inspirere og udfordre KL og KOMBIT til at opstille en tiltagsportefølje, der øger interessenternes tiltro til realismen i rammearkitekturen. at sikre, at de forhindringer og risici, som interessenter har identificeret, bliver adresseret af KOMBIT og KL. Til at støtte Devoteam i risikoanalysen har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Chefkonsulent Morten Hass, KOMBIT Centerchef Ghita Thiesen, KL Arkitekt Peter Thrane, KL Partner Esben Toft, Devoteam Arbejdsgruppen har bidraget til metode og indhold i notatet Notatets afgrænsning Dette notat er skrevet i et ikke-teknisk sprog. Blandt andet derfor er risici og tiltag i denne analyse beskrevet på et overordnet og aggregeret niveau. I notatet har vi valgt følgende afgrænsning: Devoteam har ikke analyseret eller vurderet de arkitekturmæssige valg eller udfordringer, der er indeholdt i rammearkitekturen. Devoteam har ikke analyseret, om de risici, som interessenterne har udpeget, kan begrundes. Interessenternes mere konkrete udpegede risici omkring løsningsarkitektur er ikke behandlet i analysen, idet KL og KOMBIT har præciseret, at den publicerede rammearkitektur ikke må opfattes som en løsningsarkitektur, der skal realiseres her og nu. Analysen kan således ikke opfattes som en arkitekturfaglig blåstempling af hverken KOMBIT s, KL s eller interessenternes syn på og tiltag i forhold til rammearkitekturen. 6

8 2. Hvorfor en rammearkitektur? Den fælleskommunale rammearkitektur bliver ifølge KOMBIT og KL etableret for at muliggøre mere konkurrence på det kommunale it-marked - navnlig på de områder, hvor KMD i dag har monopol - og for at bane vej for en øget digitalisering og automatisering. Rammearkitekturen består bl.a. af en serie af støttesystemer, som skal være uafhængige af leverandører (det vil sige ikke kontrolleret af en leverandør), og som alle fagsystemer kan bruge. En del af støttesystemerne forsyner fagsystemerne med data, som er nødvendige for sammenhæng på tværs af systemer, f.eks. borgerens CPR-nummer mv. eller oplysninger om placering af ansvaret for sagen i kommunens organisation. Andre støttesystemer udfører opgaver, som mange fagsystemer har brug for at få løst, f.eks. udbetaling til borgeren eller visning af et overblik over alle borgerens sager. Rammearkitekturen bliver udarbejdet af KOMBIT sammen med kommunerne og KL som led i KOMBIT s opgave med at gennemføre den fælleskommunale udbudsplan for monopolområdet en opgave, som KOMBIT har fået af KL i forlængelse af salget af KMD. Rammearkitektur med uafhængige støttesystemer en forudsætning for konkurrence Ifølge KOMBIT har potentielle leverandører af nye fagsystemer på bl.a. monopolområdet påpeget behovet for, at nye leverandører af fagsystemer ikke bør være afhængige af KMD s tværgående støttesystemer, men bør kunne trække på støttesystemer, som kontrolleres af kommunerne og ikke af enkelte leverandører. KMD s støttesystemer omfatter bl.a. kopier af de statslige grundregistre (f.eks. CPR og CVR), et kommunalt organisationsregister mv., som er nødvendige for at skabe sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af it-løsninger. Formålet med at gøre en række tværgående støttesystemer tilgængelige for markedet er således at åbne for konkurrence på de fagsystemer, som støttesystemerne understøtter. De leverandører, som overfor KOMBIT har tilkendegivet, at de er villige til at byde på nye løsninger på KMD s eksisterende monopolområde, giver således udtryk for, at det er urealistisk at skabe konkurrence på nye fagsystemer, medmindre kommunerne etablerer støttesystemer, som leverandører kan bruge på lige vilkår. Det er KOMBIT s opfattelse, at uden sådanne støttesystemer vil KMD reelt have monopol på at skabe sammenhæng, og nye leverandører vil være henvist til at bygge siloløsninger. 7

9 KOMBIT vurderer, at der er en positiv business case for rammearkitekturen, idet den med tiden vil erstatte KMD s eksisterende støttesystemer på monopolområdet og bane vej for konkurrence og besparelser på fagsystemerne på monopolområdet. KOMBIT har udmeldt, at målet er besparelser på mindst 25 procent. Dette er ifølge KOMBIT baggrunden for, at man i efteråret 2010 iværksatte et arbejde med at formulere en samlet rammearkitektur, der kunne skabe sammenhæng og konkurrence på det kommunale flerleverandørmarked. KMD s støttesystemer egnede sig ikke til et frikøb Alternativet til at tilvejebringe støttesystemer, som er kontrolleret af kommunerne, ville naturligvis være, at KL havde overtaget KMD s eksisterende støttesystemer inden salget af KMD. KL oplyser hertil, at man i forbindelse med salget af KMD vurderede, at det ikke gav mening at bevare det kommunale ejerskab af KMD s monopolløsninger, herunder af KMD s tværgående støttesystemer. KMD s monopolløsninger er ifølge KL opbygget på en måde, hvor løsninger er stærkt indbyrdes afhængige, og hvor løsningernes vedligeholdelse og drift er afhængig af viden hos specifikt KMD-personale, så nye leverandører ville få svært ved at få økonomi i at byde i konkurrence med KMD. Desuden er løsningerne bygget på ældre tekniske platforme, så det ville være relativt dyrt at modernisere dem. Samlet set vurderede KL derfor, at det ville være billigere for kommunerne at lade de ældre løsninger blive i KMD og i stedet anvende det yderligere provenu fra salget på at få udviklet nye løsninger på moderne platforme, der i modsætning til de ældre løsninger ville kunne konkurrenceudsættes. Uanset om KL eventuelt havde valgt at overtage ejerskabet til KMD s eksisterende løsninger eller ej, ville opgaven med at forsyne kommunerne med støttesystemer skulle i udbud. Man ville under ingen omstændigheder blot kunne lade KMD fortsætte med at varetage vedligeholdelse og drift. 8

10 3. Status på rammearkitekturen ultimo 2011 P.t. har KOMBIT alene offentliggjort et tekstdokument benævnt rammearkitektur, der illustrerer visionerne med arkitekturen. Dokumentet beskriver en vision for det forretningsmæssige og it-mæssige samspil mellem ydelsesområdet og de omgivende administrative områder som økonomistyring, udbetaling, organisation mv.. Desuden har KOMBIT offentliggjort en FAQ, der besvarer ofte stillede spørgsmål fra leverandører. Jævnfør de to dokumenter adresserer rammearkitekturen to elementer: En række tværgående støttesystemer, som leverandører kan bruge på lige vilkår samt en række mekanismer for, hvordan it-løsninger skal samarbejde (integrere). I rammearkitekturen er de afsnit, som beskriver driftssituationen, styringsmekanismer, finansiering mv. samt migrationen fra det nuværende it-landskab til en mere konkret målarkitektur, ikke udfyldt. KOMBIT og KL oplyser, at man har planlagt at opdatere dokumentet i de kommende måneder med en række afsnit om disse emner. Rammearkitekturen skal anvendes til at styrke udbud af fagsystemer nu og her. Det gælder såvel udbud i regi af KOMBIT som udbud i kommunerne. KOMBIT og KL ser således et behov for at fastlægge arkitekturkrav, der kan realiseres af markedet i dag, men som baner vej for, at fagsystemer senere kan bruge de støttesystemer, som er under etablering. KOMBIT og KL planlægger derfor i de nærmeste måneder at færdiggøre et kravmateriale, som skal anvendes af KOMBIT s projekter til at stille krav, der understøtter udbud af fagsystemer med øget konkurrence og automatisering med reference til rammearkitekturen. Dette materiale skal også være brugbart for kommunerne. De opdaterede dokumenter, det vil sige det nye kravmateriale og udbuddene af støttesystemer, vil blive forelagt Kommunernes Arkitekturråd, som rådgiver KL s direktion og bestyrelse vedrørende arkitekturspørgsmål. Kommunernes Arkitekturråd vil sikre udbredelse, forståelse og forankring af rammearkitekturen i kommunerne og på markedet. 9

11 Støttesystemer er under etablering KOMBIT har igangsat projekter, der forbereder en række udbud, som skal etablere flere af de nødvendige støttesystemer. De resterende støttesystemer etableres i fællesoffentligt regi bl.a. af Økonomistyrelsen. De tværgående støttesystemer findes stort set alle i dag, men de fleste skal tilpasses, så de bedre kan samarbejde med fagsystemerne og kan fungere uafhængigt at leverandører. Det gælder de offentlige Grunddata fra de statslige stamregistre, det gælder de fælles offentlige services som f.eks. Digital post, NemKonto, NemSMS og Fjernprint, og det gælder støttesystemer, som fortsat vil være styret af den enkelte kommune: F.eks. kommunens økonomiløsning eller ESDH. Mht. grunddata er KOMBIT s projekt Dataadgang i gang med at etablere en kommunal adgang til grunddata jf. de fælles offentlige standarder. Desuden planlægges i fællesoffentligt regi en række mere grundlæggende forbedringer af indholdet af de offentlige stamregistre, som også vil gavne kommunerne. Dette skal skabe et fælles uafhængigt alternativ til KMD s monopolløsninger P-data, V-data, eindkomst samt dele af ESR. KL varetager kommunernes interesser overfor de fælles offentlige løsninger i regi af f.eks. Økonomistyrelsen f.eks. Digital post og NemKonto og har påtaget sig opgaven med at sikre, at disse løsninger tilpasses, så de mest enkelt kan bruges af fagsystemer som en del af rammearkitekturen. Andre støttesystemer findes i dag kun internt i KMD, og skal genetableres på en måde, så de er brugbare på lige vilkår for alle leverandører. Det gælder Sagsoverblik/Partskontakt (KMD Sag), Klassifikation og Organisation (KMD LOS), Betaling (KMD Udbetaling), Beskedfordeler mv. (KMD S&A) samt Forretningskrav til leverandørerne i form af arbejdsgange, datamodeller, beregningsregler mv. (KMD s Den Offentlige Forretningsmodel). KOMBIT har august 2011 påbegyndt de projekter, der skal etablere udbud af Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA), af Klassifikation og Organisation samt af Beskedfordeler mv. Projekt vedrørende forretningskrav påbegyndes januar Mht. Betaling har Økonomistyrelsen iværksat et projekt, der skal etablere en fællesoffentlig Betalingsløsning ( Én konto ) evt. i tilknytning til NemKonto. Med henblik på udbudsplanen for Udbetaling Danmark er KOMBIT gået i gang med at involvere ATP i projekterne. Jf. Økonomiaftalen for 2012 mellem KL og 10

12 regeringen skal både KOMBIT s og ATP s udbudsplaner bygge på en fælles rammearkitektur. Mekanismer for integration indfases gradvist Det andet centrale element i rammearkitekturen er mekanismerne for integration. Rammearkitekturen peger på tre mekanismer: 1. Servicekald direkte online mellem løsninger. 2. Fordeling af hændelser fra en løsning, som andre løsninger senere kan reagere på. 3. Indlejring af skærmbilleder fra en løsning i skærmbilledet for en anden løsning. KOMBIT og KL giver udtryk for, at man generelt ønsker, at integrationer mellem løsninger sker med sigte på den størst mulige driftsikkerhed. KOMBIT har offentliggjort en FAQ, hvor der bl.a. står, at replikering af data mellem løsninger er acceptabel, hvis dette kan skabe en sikker driftssituation. Det afgørende i rammearkitekturen er, at fagsystemerne anvender de uafhængige støttesystemer ikke at dette nødvendigvis sker via online forbindelser som f.eks. servicekald. KOMBIT og KL oplyser, at konkretiseringen af rammearkitekturen til et sæt af krav, der kan stå i kravspecifikationen for et fagsystem vil omfatte krav til, hvordan et fagsystem skal integrere til hvert af de uafhængige støttesystemer. Såfremt støttesystemet endnu ikke er udviklet, vil KOMBIT beskrive, hvordan et fagsystem skal bygges for på et senere tidspunkt at kunne integrere til støttesystemet. Dette vil udgøre første trin i en konkret migrationsvej hen imod en egentlig konkret målarkitektur. KOMBIT oplyser, at projekt Dataadgang er på vej med et udbud af en serviceplatform, der bl.a. omfatter en integrationsplatform til udstilling af grænseflader og et datawarehouse til distribution af data. Som led i dette udbud og i rammearkitekturens kravmateriale vil KOMBIT og KL præcisere, hvordan integrationer mere generelt skal foregå, herunder hvornår de bør ske via den centrale serviceplatform. For at de uafhængige støttesystemer kan blive let anvendelige for nye leverandører af fagsystemer er der muligvis behov for, at kommunerne etablerer en central funktion, der kan hjælpe leverandørerne med adgang til de vigtigste og mest anvendte grænseflader hertil, eventuelt med brug af den kommende serviceplatform. Dette kan omfatte medvirken til driftsmæssig problemløsning på de mest kritiske fælles grænseflader, etablering af fælles testmiljø hertil etc. KOMBIT vil i de 11

13 nærmeste måneder afklare behovet herfor i dialog med kommuner og leverandører. 12

14 4. Rammearkitekturen: Risici og tiltag Devoteam har i perioden juni til september 2011 gennemført 10 interview med en række kommunale, statslige og private interessenter (jf. Tabel 1 side 5). På baggrund af disse interview er der identificeret en række punkter, hvor der er behov for at forbedre og anvende rammearkitekturen. Disse punkter, samt de tiltag som KOMBIT og KL tager for at imødegå udfordringerne, beskrives i dette afsnit. Interviewene tog afsæt i den offentliggjorte foreløbige beskrivelse af fælleskommunale rammearkitektur version 0.6. Flere af interessenterne kender derudover rammearkitekturen fra kommune- og leverandørmøder med KOMBIT eller KL, hvor rammearkitekturen er blevet lanceret og uddybet. KOMBIT har opsummeret de vigtigste spørgsmål og svar fra møderne i form af en FAQ på hjemmesiden, der ligeledes var udsendt som grundlag for interviewene. Dokumentet med den foreløbige beskrivelse af rammearkitekturen blev udgivet februar 2011 og forholder sig endnu ikke til teknisk implementering og migration, drift, test, ændringshåndtering, support, leverandør- og kontraktstyring, beslutningsstruktur eller finansiering. Dokumentet præsenterer nu og her således alene vision og referenceramme, der er retningsgivende for arkitekturarbejdet i kommunerne og i KOMBIT. Respondenterne har derfor stillet skarpt på de områder, hvor de særligt har oplevet, at der er behov for at konkretisere og operationalisere rammearkitekturen med henblik på at påvirke KOMBIT s prioritering af konkretiserings- og implementeringstiltag. På baggrund af interviewene er der identificeret en række punkter, hvor der er behov for at kommunikere, forbedre og konkretisere rammearkitekturen. De overordnede 12 tiltag som risikoanalysen leder frem til er: 1. Rammearkitekturen bør operationaliseres 2. Rammearkitekturens business case bør fremlægges 3. Rammearkitekturen må ikke forsinke udbud af monopolløsninger 4. Driftsudfordringer må løses 5. Rammearkitekturen skal være lettere at forstå 6. Integrationen til lokale systemer må ikke give problemer 7. Der må ikke være for mange integrationer 13

15 8. Der efterlyses internationale erfaringer 9. Igangværende projekter skal have hjælp til rammearkitekturen 10. Ansvaret for forretningsarkitekturen skal placeres 11. Kommunerne skal sikres kapacitet til at implementere 12. Statens opbakning må sikres De relaterede risici og de af KL og KOMBIT opstillede imødegåelser beskrives i følgende Rammearkitekturen bør operationaliseres Det forhold, at rammearkitekturen ikke er implementeret som en konkret målarkitektur med en planlagt migrationsvej fra it-landskabet i dag, er et generelt usikkerhedspunkt hos alle respondenter. Hovedparten af de interviewede er klar over, at netop operationaliseringen er en stor udfordring, idet der skal sikres samspil mellem flere autonome myndigheder og flere leverandører. Derfor stiller flere læsere af rammearkitekturen sig tvivlende over for realismen. Den manglende beskrivelse af operationaliseringen kommer til udtryk på flere områder; herunder manglende kendskab til ambitionsniveau manglende kendskab til implementeringstakten manglende præcisering af ansvar og roller manglende beskrivelser af grænseflader og SLA/OLA er 3 til støttesystemer Ovenstående mangler kan betyde at interessenterne ikke er overbevist om at KOMBIT kan anvende rammearkitekturen i praksis den nødvendige opbakning til udbud fra såvel kunder som leverandører vil mindskes KL og KOMBIT s tiltag og holdninger Rammearkitekturen vil blive konkretiseret markant i en version 1.0, som udover et opdateret dokument om rammearkitekturen vil omfatte en målarkitektur med et sæt krav til kravspecifikationen for et fagsystem med beskrivelser af grænseflader til støttesystemerne i rammearkitekturen. I forbindelse med udbud af fagsystemer vil der være grænsefladebeskrivelser og SLA/OLA er på de grænseflader, som 3 Forskellen mellem en Service Level Agreement (SLA) og en Operational Level Agreement (OLA) er hvad it-organisationen lover sine kunder (SLA) og hvad funktionelle it-grupperinger lover hinanden (OLA). 14

16 fagsystemet skal benytte. Samtidig opdateres det mere overordnede dokument med rammearkitekturen. Kravene og det opdaterede visionsdokument vil blive behandlet af KL s Arkitekturråd inden de gøres færdige. Kravsæt og opdateret visionsdokument forventes udgivet ultimo første kvartal, Rammearkitekturens business case bør fremlægges Flere af respondenterne påpeger, at de ikke har set en business case for rammearkitekturen og dennes alternativer. Man ved ikke, om det samfundsøkonomisk kan betale sig at anvende rammearkitekturen i praksis. Man frygter derfor, at KOMBIT/KL ikke ved, hvad rammearkitekturen koster at implementere og drifte. At KOMBIT f.eks. ikke ved, hvor meget det vil koste at implementere et test- og overvågningsmiljø, der understøtter en distribueret arkitektur. KL og KOMBIT s tiltag og holdninger KOMBIT og KL ser den primære business case ved rammearkitekturen forbundet med udskiftning af KMD s eksisterende støttesystemer på monopolområdet. Disse støttesystemer koster i dag kommunerne ca. 400 mio. kr. om året, og de skal ifølge KOMBIT med tiden erstattes af de uafhængige støttesystemer i rammearkitekturen. Det forventes, at den årlige omkostning ved støttesystemer, der udspringer af rammearkitekturen, vil være langt lavere. For det andet ser KOMBIT og KL rammearkitekturen som en forudsætning for konkurrence på fagsystemerne, hvor KOMBIT forventer prisfald på minimum 25 procent ved konkurrenceudsættelsen. KMD s fagsystemer på monopolområdet koster i dag kommunerne ca. 900 mio. kr. per år. KOMBIT oplyser, at ovenstående tal for kommunernes omkostninger omfatter Udbetaling Danmarks brug af KMD s monopolløsninger, idet kommunerne ifølge KL betaler for alle aktiviteter i Udbetaling Danmark. Jævnfør Økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2012 vil rammearkitekturen danne grundlag for konkurrenceudsættelsen på hele ydelsesområdet, dvs. både for kommunerne og Udbetaling Danmark. KOMBIT oplyser, at de inden udgangen af 2011 vil etablere en samlet business case for rammearkitekturen baseret på konkrete skøn for de nye støttesystemers pris og på forventninger om, hvornår monopolet er brudt på KMD s nuværende støttesystemer og fagsystemer, jf. udbudsplanerne for kommunerne og Udbetaling Danmark. En sådan business case forventes færdig ultimo fjerde kvartal,

17 4.3. Rammearkitekturen må ikke forsinke udbud af monopolløsninger Flere af de interviewede frygter, at KOMBIT ikke kan håndtere udbud af monopolsystemerne, samtidig med at man implementerer rammearkitekturen. Opgaven kan vise sig at være for stor. Respondenterne tilkendegiver, at implementering af rammearkitekturen forudsætter opbygning af særdeles komplekse styrings- og støttemekanismer. Konkret frygter respondenterne, at krav om at implementere rammearkitekturen forhindrer, at væsentlige monopolløsninger kan udbydes inden transitionsaftalens udløb. KOMBIT først på et alt for sent tidspunkt bliver nødt til at tilsidesætte rammearkitekturen og forcere udbud af monopolløsninger. KOMBIT bliver nødt til at udbyde monopolløsningerne som monolitter, idet styringsmekanismerne ift. rammearkitekturen ikke er på plads, hvilket betyder at flere af de leverandører, der ønsker at komme ind på det kommunale marked vil opfatte dette som en favorisering af KMD og således vil være mere tilbageholdende med at afgive tilbud. KOMBIT bliver meget forsinket med udbud af monopolløsningerne, hvilket betyder at tiltroen til KOMBIT-konstruktionen mindskes, og at kommunerne skal indstille sig på at opretholde et udbudsmæssigt beredskab i en længere periode. KL og KOMBIT s tiltag og holdninger KOMBIT har besluttet, at man ikke vil lade udbud vente på at rammearkitekturen er implementeret i sin mest vidtgående form, men at der om nødvendigt må kompenseres, så udbudte løsninger klargøres til at blive koblet på senere. Business casen ved at opnå konkurrence på det kommunale marked er så stor, at kommunerne vil tabe mange penge på at vente på, at rammearkitekturen er klar i sin ultimative form. Hvis et fagsystem udbydes, og et støttesystem ikke er fuldt etableret, kan der f.eks. stilles krav i fagsystemet om at grænsefladen til støttesystemet etableres på forhånd, eller som option, eller at der kan blive krævet en arkitektur, som muliggør etablering af grænsefladen som led i fagsystemets videreudvikling. Et eksempel: Hvis en datafordeler baseret på Person-standarden endnu ikke er klar ved udbud, kan man acceptere anvendelse en simpel replikering af CPR-data ind i et udbudt fagsystem. Der vil så blive stillet krav om en standardiseret grænseflade 16

18 mellem fagsystemet og CPR-kopien, sådan at fagsystemet kan kobles på datafordeleren, når den er klar Driftsudfordringer må løses Forhold vedrørende driften af i rammearkitekturen er endnu ikke beskrevet i KOMBIT og KL s offentliggjorte materiale. For eksempel er det ikke beskrevet, hvorledes man vil håndtere test, drift og support på tværs af flere leverandører, ligesom SLA/OLA er på støttesystemerne mangler. Især leverandørerne oplever en usikkerhed over for rammearkitekturen, i og med at der ikke findes sådanne beskrivelser. KL og KOMBIT s tiltag og holdninger KOMBIT har vedtaget at gennemføre et projekt vedrørende drift af rammearkitekturen. Projektet har bl.a. følgende leverancer: Strategi for indkøb af it-driftsydelser. Beskrivelse af support ved driftsproblemer mellem leverandører. Beskrivelse af testfaciliteter på tværs af leverandører. KOMBIT oplyser, at projektet skal imødegå usikkerheden omkring driftssituationen, hvor rammearkitekturen skal kunne implementeres driftsikkert på tværs af itleverandører. Således skal bl.a. følgende spørgsmål besvares: Hvordan sikres der driftsovervågning af grænseflader til fælles services? Hvordan etableres et eventuelt fælles testmiljø? Projektet vil indebære udmelding af en strategi for drift, en afklaring mht. driftsovervågning af grænseflader samt fælles testmiljø, herunder rollen for en fælles integrationsplatform mv. Projektet forventes afsluttet ultimo første kvartal, Herefter starter de projekter, der skal implementere strategien vedr. drift. Når de konkrete støttesystemer bliver etableret, vil der blive garanteret SLA/OLA er for fagsystemernes anvendelse af støttesystemerne Rammearkitekturen skal være lettere at forstå Respondenterne oplever, at rammearkitekturen kun bliver forstået af en mindre udvalgt gruppe med stor it-indsigt. På trods af at rammearkitekturen indeholder en indledning, der er skrevet til alle, så fremstår rammearkitekturen i et teknisk skær med et sprog, som kun en mindre gruppe af it-kyndige forstår. Forretningsledelsen hos leverandører og kommuner 17

19 samt nogle projektledere i KOMBIT vil ikke forstå rammearkitekturen, og de vil i bedste fald spørge deres eksperter til råds. Endvidere udtrykker flere respondenter, at dialogen med KOMBIT omkring rammearkitekturen meget hurtig bliver meget teknisk. Den meget teknisk orienterede formidling betyder, at forretningsleddet blandt interessenterne kobles af diskussionen, hvilket kan give bagslag, når der senere skal prioriteres hos disse. nogle af KOMBIT s egne projektledere ikke forstår rammearkitekturen og derfor vil følge egne veje eller bruge unødvendigt megen energi på at opnå tilstrækkelig viden. KL og KOMBIT s tiltag og holdninger Det er afgørende, at forretningsledelsen i kommunerne og hos leverandører har tillid til operationaliseringen af rammearkitekturen. Forretningsledelsen skal have lyst til at investere i KOMBIT-projekter og yde en aktiv indsats i forhold til specificeringen af nye produkter og komponenter. Derfor vil KOMBIT sammen med KL udarbejde nogle kommunikationsprodukter, der er målrettet såvel den it-faglige som den forretningsmæssige ledelse. Konkret vil KOMBIT producere en let forståelig pjece om rammearkitekturen, der henvender sig til ikke-it-kyndige. Pjecen vil blive udgivet inden udgangen af Endvidere er hensigten med Arkitekturrådet og den underliggende struktur med kommuneinvolvering at fremme formidlingen af rammearkitekturen. I den forbindelse etableres et website, hvor KOMBIT/Arkitekturrådet kommunikerer planer, principper, fremgang, parathed samt roller og ansvar. Arkitekturrådet holder sit første møde i november Integrationen til lokale systemer må ikke give problemer Fagsystemleverandørerne ønsker ikke at være ansvarlige for integrationen fra centrale løsninger til lokalt driftede og administrerede løsninger. Det kan f.eks. være en kommunes ESDH-system. Man anser det for urealistisk, at der kan integreres til så mange uensartede driftsmiljøer med enten fraværende eller meget uensartede Service Level Agreements (SLA). 18

20 KL og KOMBIT s tiltag og holdninger KOMBIT finder det urealistisk og urimeligt at samtlige kommuner skal etablere og betale for, at deres lokale it-løsninger har samme tilgængelighed som centrale fagsystemer. Det er derfor besluttet, at KOMBIT tilrettelægger arkitekturen sådan, at det ikke er det centrale fagsystem, der har udfordringen med integration til enkeltkommunale it-løsninger. Princippet vil være, at centrale løsninger udstiller det, som enkeltkommunale løsninger har behov for at modtage, f.eks. dokumenter fra et centralt fagsystem som kommunen ønsker skal replikeres til kommunens eget ESDH. Dette betyder, at kommunerne selv kan vælge, hvornår deres lokale it-løsninger skal være tilgængelige det vil ikke være defineret af det centrale system Der må ikke være for mange integrationer Flere respondenter oplever antallet af støttesystemer i rammearkitekturen som overvældende. Respondenterne er bekymrede for, at det vil føre til et meget højt antal integrationer, der eventuelt skal foregå online mellem forskellige itleverandører. Dette kan betyde, at leverandører og KOMBIT mister overblikket. overvågning og test bliver meget dyrt. driftsstabilitet og robusthed vil være en udfordring og svær at styre. KL og KOMBIT s tiltag og holdninger KOMBIT opfatter antallet af tværgående services som en konsekvens af forretningen, ikke af arkitekturen. Desuden er de tværgående services, som fagsystemerne skal anvende med få undtagelser ikke nye. Statslige stamregistre og fællesoffentlige løsninger som f.eks. CPR og Digital post bruges allerede i dag (jf. afsnit 3). KOMBIT er desuden i gang med at afklare hvilke fælles faciliteter, der skal til for at understøtte driftsikkerheden ved brug af services. KOMBIT er ikke bange for, at leverandører mister overblikket, idet antallet af kombinationer ikke er overvældende, og de fleste støttesystemer er velkendte for markedet Der efterlyses internationale erfaringer Ingen af de interviewede kender til, at man har indført en sådan målarkitektur for en hel offentlig sektor. Man frygter derfor, at KOMBIT/Kommunerne kommer til at betale leverandørernes lærepenge. 19

RISIKOANALYSE AF DEN FÆLLES KOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR. Det fælles kommunale arkitekturråd, 11.november, 2011

RISIKOANALYSE AF DEN FÆLLES KOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR. Det fælles kommunale arkitekturråd, 11.november, 2011 RISIKOANALYSE AF DEN FÆLLES KOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR Det fælles kommunale arkitekturråd, 11.november, 2011 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y INDHOLD Baggrund for risikoanalysen

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Udbudsplan for monopolområdet

Udbudsplan for monopolområdet Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet N O TAT Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet Salget af KMD i 2008 efterlod behov for at sikre kommunal indflydelse på og ejerskab til løsningerne på de opgaveområder,

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr.

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Koncern IT NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013

Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Kommunerne ønsker en fælleskommunal rammearkitektur, der kan understøtte digitaliseringen og åbne for konkurrence på det kommunale it-marked. Rammearkitekturen

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Bilag 15 Leverandørkoordinering Bilag 15 Leverandørkoordinering Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 LEVERANDØRENS ANSVAR... 4 4 LEVERANDØRENS KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSFORPLIGTELSE...

Læs mere

MONOPOLBRUDDET ØKONOMI & TRANSITIONSAFTALEN. v/poul Ditlev Christiansen Vicedirektør - Marked

MONOPOLBRUDDET ØKONOMI & TRANSITIONSAFTALEN. v/poul Ditlev Christiansen Vicedirektør - Marked MONOPOLBRUDDET ØKONOMI & TRANSITIONSAFTALEN v/poul Ditlev Christiansen Vicedirektør - Marked Kommunedage, november 2016 Agenda 1. Status på de 25 % omkostningsreduktion i forhold til forsinkelse 2. Status

Læs mere

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Baggrund og løsningsbeskrivelse Udfasning af ESR og nyt Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystem 04. juni 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for projektet... 2 2. Udfasningen af Ejendomsstamregistret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune www.pwc.dk Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune 21. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Baggrund Digital modenhed bliver i stigende grad kritisk for kommunens mulighed for at udnytte

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Generelt om støttesystemerne

Generelt om støttesystemerne Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne

Læs mere

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013 SAPA Kommunenetværk KMJ, d. 24. november 2013 P R O J E K T S T A T U S 1. Integrationer til sagsbærende it-systemer 2. Kravspecifikation for SAPA 3. Interessenterne 4. Tidsplan 2 1. Se data fra sagssystemer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Dette notat præsenterer tilbagemelding på den politiske aftale for 2015 for Økonomiudvalget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2015.

Dette notat præsenterer tilbagemelding på den politiske aftale for 2015 for Økonomiudvalget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2015. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 30. juli 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.14-S00-1-15 Opfølgning på politisk aftale 2015 Dette notat præsenterer tilbagemelding

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen SIDSTE NYT FRA KOMBIT V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen Gevinster KOMBIT Besparelser på de direkte it-omkostninger Kommunen Effektiviseringer gennem omlægning af arbejdsgange Baseline for

Læs mere

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden

Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Denne vejledning er en af flere på KL s webside om Gevinstrealisering. Klik ind på og find flere. Vejledningen er udarbejdet for KL af Devoteam. Version Dato Hvad er der sket 0.5

Læs mere

Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag

Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 30. april 2014 KMJ NOTAT Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 1. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som orientering til kommunerne og distribueres til alle kommuners lokalt udpegede kontaktperson

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 6.1: Program for sammenhængende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Proces for etablering af kommunale samarbejder

Proces for etablering af kommunale samarbejder Proces for etablering af kommunale samarbejder Fra idé til etableret samarbejde Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 2 Etablering af kommunale samarbejder 4 2.1 Sondering

Læs mere

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE SESSION OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE TIL INFORMATIONSMØDER OM NYE STRATEGIER Peter Falkenberg, IT-arkitekt, KL (pfl@kl.dk) (NemID og NemLogin) Anders Lillienfryd, chefkonsulent, KL, (alh@kl.dk)

Læs mere

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund Kommunedage januar 2016 Kommunernes Ydelsessystem E&E Byg og Miljø Lidt om vores rejse Udbudsplan for

Læs mere

BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU?

BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU? BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU? Kommunedage 30. maj 1. juni 2017 Chefkonsulenter Iver Winther og Tomas Volf Dagsorden 1. Økonomi i Rammearkitekturen (ØiR) 2. Buffetpris 3. Fjernprint

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi DECEMBER 2016 Vejledning til kommunens snitfladestrategi Dette notat introducerer arbejdet med kommunens snitfladestrategi. Snitfladestrategien beskriver kommunens strategiske beslutninger vedr. snitflader

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

Programledelse. Digitalisering og monopolbrud. Kim Nielsen Ranch Programleder. 13. januar 2014

Programledelse. Digitalisering og monopolbrud. Kim Nielsen Ranch Programleder. 13. januar 2014 Programledelse Digitalisering og monopolbrud.. Kim Nielsen Ranch Programleder 13. januar 2014 Hvem er jeg? Digitalisering og monopolbrud Dagsorden Kort om Herning Kommune Baggrunden for porteføljestyring

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere