Investér før det sker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investér før det sker"

Transkript

1 Investér før det sker Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik Marts 2013

2 I dette debatoplæg præsenteres KL s vision for fremtidens socialpolitik. Debatoplægget er offentliggjort op til KL s Kommunalpolitiske Topmøde På KL s Sociale Temamøde 2013 offentligøres endnu et udspil, der sætter handling bag visionen. Udspillet er opdelt i to afsnit. I første afsnit præsenteres KL s vision. I andet afsnit foldes de bærende elementer i fremtidens socialpolitik ud. Citaterne i dette debatoplæg er hovedsagelig taget fra KL s debatseminar den 5. februar I debatseminaret deltog en række aktører, organisationer og foreninger, som alle har en rolle i fremtidens socialpolitik. Investér før det sker Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik KL 2013 Tekst: KL Grafisk design: Karen Krarup Foto: Colourbox, Thomas Søndergaard (side 8 og 15) Tryk: Prinfo Trekroner ISBN: ISBN: pdf

3 3 Forord Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere, kan det ikke fungere. Danmark står i dag ved en skillevej, hvor vi har brug for en helt anderledes måde at trække på hinanden. I de gode år har vi skruet op for servicen, men vi har glemt, hvad det er for et velfærdssamfund, vi ønsker. Vi kalder vores debatoplæg Investér før det sker. Det gør vi, fordi der er god livskvalitet og samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse. Med dette debatoplæg ønsker vi et fokusskifte i socialpolitikken, hvor vi satser på tidlige indsatser og fremskudt støtte, dér hvor barnet eller den voksne færdes i deres dagligdag. Vi skal med vores stærke faglige udgangspunkt i kommunerne målrette vores indsatser, så der sættes ind på rette tid og sted. Det kræver, at vi i højere grad baserer os på viden om, hvad der virker og flytter vores ressourcer efter det. Vi skal gøre op med økonomisk og faglig silotænkning. Vi skal formulere fælles mål for og insistere på helhed og sammenhæng i de kommunale løsninger. Der er behov for, at vi styrker afsættet i borgernes ressourcer og skaber løsningerne i fællesskab. Vi tillader os at flyve højt og bruge ordet samskabelse. Med det mener vi, at fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et langt tættere samspil med den enkelte, netværket og civilsamfundet. Hovedbudskaberne i dette debatoplæg er: Fremtidens socialpolitik tager afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter i deres eget liv og derfor har et stort ansvar for at finde vejen til det meningsfulde liv. Sigtet er, at de borgere, der kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Kommunerne skal fortsætte den inklusionsdagsorden, som vi allerede nu er frontløbere på. Vi skal fortsætte med at insistere på at tage afsæt i den velunderbyggede viden, som vi har om, at både børns og voksnes ressourcer bedst bringes i spil, når de inkluderes i folkeskolen, arbejdsmarkedet, boligområder mv. Tidlige og fremskudte indsatser er centrale elementer, som kommunerne skal styrke fremadrettet. Fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Uden at sætte vores høje faglighed over styr, skal vi åbne dørerne til nyskabende og bredt funderede løsninger i tæt samspil med borgeren, familie og netværk, frivillige, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder m.fl. Sociale indsatser skal ses som målrettede sociale investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcer efter det. Vi skal investere i det velfærdssamfund, som vi kan være os selv bekendt og stolte af! Vi håber derfor, at vi med dette oplæg får taget hul på en god og konstruktiv debat om hvilken vej, vi ønsker at gå. Vores fælles bestræbelser skal sikre og udvikle vores fremtidige velfærd inden for det begrænsede økonomiske råderum, som er et grundvilkår i dag og vil være det i mange år frem. God læselyst! Erik Nielsen Formand Kristian Wendelboe Administrerende direktør

4 4 Velfærdssamfund version 3.0 Vi skal skabe nye velfærdsløsninger i fællesskab Fremtidens kommune er rammen om forpligtende fællesskaber. Fremtidens socialpolitik handler om, hvordan vi i fællesskab tager ansvar for hinanden. Socialpolitikkens fundament er ikke blot en menu af ydelser. Det drejer sig om, at den enkelte borger, familien, kommunen og det civile samfund i langt højere grad skal pulje deres ressourcer og viden. Alle skal have lyst til at bidrage til fællesskabet og opleve, at de får noget igen. Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Den bærende idé bag velfærdssamfundet er at skabe grundlaget for et godt liv for det enkelte menneske og fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. Uddannelse og arbejde er to helt grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. Men deltagelse er også, når den tidligere hjemløse arbejder frivilligt på et værested, eller når en udviklingshæmmet borger arrangerer pædagogfrie ferier for andre udviklingshæmmede. Samskabelse KL s vision for fremtidens socialpolitik kan helt kort sammenfattes i ordet samskabelse. Fremtidens socialpolitik skal bygge på, at velfærdsløsninger skabes i et samspil mellem borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder mv. Derved skaber vi flere muligheder for deltagelse i nye fællesskaber og de er langt fra altid kommunale. Udgangspunktet er, at borgerens ressourcer skal bringes langt mere i spil, så den enkeltes evne til aktivt at tage ansvar for eget liv styrkes. Det betyder, at fremtidens socialpolitik bevæger sig i flere arenaer. Det er de arenaer, som alle mennesker som udgangspunkt færdes i dagtilbud, skole, job, bolig mv. Her skal der sættes ind med fremskudte tidlige indsatser, når det opdages, at nogen er i risikozonen. Fx er der viden om, at ganske få psykologtimer til frafaldstruede unge kan fastholde dem på en ungdomsuddannelse; eller at gældsrådgivning kan medvirke til, at mennesker ikke bliver sat ud af deres bolig. Velfærdssamfund 3.0 Version 3.0 Borgeren er samfundsborger Kommunen er fællesskab Version 2.0 Borgeren er kunde Kommunen er servicevirksomhed Version 1.0 Borgeren er klient Kommunen er myndighed

5 5 Nogle børn og voksne har behov for mere omfattende støtte. Nogle af dem skal have en kortvarig og effektiv hjælp til selvhjælp, som fx den unge mor på kontanthjælp med et svagt socialt netværk. Andre med svære problemstillinger skal have den nødvendige og for nogle livslange støtte til at mestre deres hverdag, fx borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som bor på et botilbud. Socialpolitikken skal fortsat udgøre et stærkt sikkerhedsnetværk for dem med størst behov, men der er brug for et nyt fokus i vores tilgang til borgeren og netværket omkring denne. Inklusion og mestring Omdrejningspunktet for det sociale arbejde i kommunerne er inklusion og mestring. Inklusion og mestring kan ske på mange måder alt efter hvilke ressourcer, barnet eller den voksne har. Det helt afgørende er konsekvent at tage afsæt i den velunderbyggede viden, der er om, at både børns og voksnes ressourcer bedst bringes i spil, når de inkluderes i folkeskolen, arbejdsmarkedet, boligområdet kort sagt i nærmiljøet i vante omgivelser. Og inklusion og mestring er ikke Inklusion Vi vil ikke være en social foranstaltning. Vi vil behandles lige som alle andre. Det er lige meget om det er arbejde, bolig eller fritid, så er det en social foranstaltning. Vi føler, at vi lever sideløbende, alt er tilrettelagt, vi skal på specialskoler og beskyttede værksteder. Andre almindelige mennesker lærer ikke at omgås handicappede. For nogen er det godt at være i en lille verden, men det er også godt at lære af den almindelige verden. Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) modsætninger til specialisering. Det kan sagtens og skal også gå hånd i hånd. Vi skal sætte endnu mere fokus på, hvordan børn, unge og voksne kan leve et almindeligt liv. Det kræver noget af os alle! Det handler bl.a. om at udvikle de kommunale indsatser og metoder, som vi gør det, når misbrugsindsatsen flytter ud i ungdomsuddannelserne, og når vi finder alternativer til anbringelse af børn uden for hjemmet. Men det handler også om, hvordan fodboldklubben, spejdergruppen, fitness-centeret, Alle har et behov for at høre til. Alle skal have lov til at være med, alle har ret til at være aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med andre. Der skal være mulighed for at føle sig inkluderet og ikke bare rummet/ være tilstede ingen trives med at være på tålt ophold. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Mestring Med mestring forstås den enkeltes evne til aktivt at involvere sig i forbedringen af egen situation og medvirke til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. For de kommunale indsatser betyder det, at fokus flyttes fra kompensation af mestringstab til træning af mestring. naboerne, virksomhederne mv. inkluderer børn og voksne, som er i en udsat position. Og sidst, men ikke mindst, handler det om, hvordan den enkelte og familien selv tager et aktivt ansvar. Investeringer kræver prioriteringer Der er god livskvalitet i at investere i forebyggelse og tidlige indsatser. En række analyser af virksomme metoder på børne- og ungeområdet viser, at selvom kun en lille andel af de omfattede børn og unge reelt opnår forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb, giver indsatsen et positivt afkast. Det kræver, at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer, i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Og vi skal acceptere, at gevinsten evt. høstes et andet sted, end dér hvor investeringen blev finansieret. Staten skal også være villig til at bidrage til sådanne investeringer. Kommunerne skal med et stærkt fagligt udgangspunkt målrette og dosere indsatserne og i højere

6 6 Hvad er sociale investeringer? Samfundets sociale indsatser er investeringer med kortsigtede og langsigtede effekter for både individ og samfund. En god investering betyder, at der sættes ind på rette niveau og tidspunkt. En investeringstankegang kræver aktiv styring og ledelse og stimulerer udvikling af virksomme metoder. grad basere dem på viden om, hvad der virker og er omkostningseffektivt. Vi skal investere før det sker og flytte kommunale midler til fremskudte indsatser, når vi ved, at en tidlig støtte har langsigtet effekt og vi skal sætte massivt ind, når vi ved, at det er det, som skal til. Tidlige og forebyggende indsatser er ikke forbeholdt børn og unge, men kan anvendes på alle tidspunkter livet igennem. Det er muligt at sikre, at de borgere, der har det dårligst, ikke får det værre. Det gælder fx housingfirst-princippet, hvor udenlandske og danske effektanalyser viser, at en forholdsvis høj andel af de hjemløse kan komme ud af hjemløsheden ved, at der tidligt i et indsatsforløb etableres en permanent boligløsning kombineret med den fornødne individuelle sociale bostøtte. Og vi kender det fra hverdagsrehabilitering på ældreområdet, som ændrer den passive pleje til aktiv indsats, der gør borgeren mest mulig selvhjulpen. Prioritering er et grundvilkår Den enkelte kommunalbestyrelse skal tænke nyt og flytte penge fra ét område til et andet, hvis det er dét, som samlet giver den bedste effekt. For at sikre det bedste udbytte af de fælles goder, må der gøres op med tankegangen om, at hvert område har ret til en given størrelse af kommunekassen. Ofte får man bedre og billigere resultater ved at investere i indsatser, der dækker bredt på tværs af områder og ved at have fokus på forebyggelse og tidlige indsatser. Det handler fx om den opsøgende indsats i dagtilbuddene og understøttelse af en sammenhængende indsats mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Der er også brug for en åben diskussion af, hvad kommunernes kerneydelser er på det sociale område. Hvad er formålet med støtten, og hvem skal have den? Er der noget af det, som kommunerne gør i dag på det sociale område, som ikke skal gøres fremadrettet? Den enkelte Færre i arbejde Vi skal turde se ud over et livsforløb. Kommunerne skal investere i livsforløb. En god kompensation kan betyde, at borgeren på det lange stræk koster mindre. Vi skal tænke i livsregnskab. Alle vil gerne kunne give noget tilbage. Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund I 2009 var der 59 kommuner, hvor over halvdelen af borgerne var i arbejde. I 2013 vil det kun gælde for 3 ud af landets 98 kommuner. Flere ældre I 2007 udgjorde de 65+-årige 15 pct. af den danske befolkning. Samme andel vil i 2020 være 20 pct. stigende til 25 pct. i Færre til at forsørge flere I 2011 var der 100 personer i den erhvervsaktive alder (20-59 år) til at forsørge 91 personer. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2010, er der i personer til at forsørge 107 personer. Flere får en diagnose kommunalbestyrelse skal prioritere og sikre sammenhæng i indsatserne, men der er også behov for en overordnet drøftelse af, om vi bruger samfundets ressourcer rigtigt eller om vi kan bruge dem bedre og anderledes? Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved praksis og trykprøve plejer. Antallet af personer i medicinsk behandling for ADHD er steget fra personer i 2000 til personer i 2009, hvilket er en stigning på pct.

7 7 Fokuspunkter i fremtidens socialpolitik Forskellige mennesker forskellige løsninger Udgangspunktet er, at borgeren er ekspert i eget liv og skal have sit liv til at fungere på egne betingelser. De kommunale indsatser skal basere sig på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed. Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge egne kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv og det gælder uanset, om vi taler børn eller voksne. Det betyder, at indsatserne skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Det styrker borgerens motivation og engagement. Det er samtidig afgørende, at der opstilles mål for indsatserne. De kommunale fagpersoner og specialister skal støtte Fokuspunkter i fremtidens socialpolitik er: Forskellige mennesker forskellige løsninger Socialpolitikken begynder i familien Netværk og civilsamfund Metoder, der virker Sammenhæng på tværs Ny udfordringer nye fagligheder Velfærdsteknologi vi har kun set begyndelsen borgeren i at formulere og forfølge sine mål. Det sikrer, at indsatsen tilrettelægges med afsæt i borgerens behov og med fokus på borgerens mestring. Formålet er at mindske afhængigheden af hjælp fra andre. Det kræver, at der fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg. Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp, eller at alle kan bidrage lige meget. Men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet. Det er en understregning af, at forskellige mennesker kræver forskellige løsninger. Selvom man på overfladen har samme problemstilling, kan egne og netværkets ressourcer betyde, at støtten skal være forskellig. Derfor skal vi forlade det socialpolitiske spor, hvor der fokuseres alt Mennesker kan komme sig af svær psykisk sygdom En række undersøgelser har påvist, at psykisk sygdom ikke nødvendigvis er en livslang lidelse. For mennesker med skizofreni hvilket typisk regnes for en svær og kronisk lidelse peges der fx på, at mellem 25 og 50 pct. kan blive helt eller delvist raske over tid.

8 8 for ensidigt på at levere generelle ydelser og sociale hyldevarer. Der vil naturligvis fortsat være borgere, som ikke vil kunne indgå aktivt og medvirke til udvikling af egne kompetencer. Der er borgere, som fortsat vil have et massivt omsorgsbehov. Tilgangen er ikke at udelukke dette. Sigtet er, at de borgere, der på nogen måde kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Derfor: Udgangspunktet er, at borgeren er ekspert i eget liv. De kommunale indsatser skal basere sig på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøttelse af borgerens selvbestemmelse og selvstændighed. Vi skal forlade det socialpolitiske spor, hvor der fokuseres alt for ensidigt på at levere generelle ydelser og sociale hyldevarer. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Socialpolitikken begynder i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Forældre er rollemodeller for deres børn, og tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på, hvilken betydning, familiebaggrund har for børns udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. Kommunerne har allerede mange gode erfaringer med familieklasser, forældrekurser mv., og evidensbaserede forældreprogrammer er på vej ud til alle landets kommuner. Kommunerne skal ruste udsatte forældre til at udfylde deres forældrerolle og fastholde dem på deres forældreansvar. Samtidig bør vi stille spørgsmålene: Hvad betyder det for familien, hvis far får et arbejde og mor drikker mindre? Svarene synes indlysende, og det kalder på en langt bedre koordination mellem de forskellige kommunale forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien. Unge bliver født til kontanthjælp Vi skal teame op om opgaverne. Vi skal få skabt nogle længere baner for de her børn at være på. Der skal være nogle, der kan støtte dem længere end os professionelle. Søren Skjødt, formand for Danske Døgninstitutioner På baggrund af en kortlægning (2013) af unge mellem 18 og 29 år, som var på kontanthjælp, kan der peges på fire familieparametre, som øger risikoen for at komme på kontanthjælp: En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension. Barnet boede som 15-årig ikke sammen med både mor og far. Ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen. Familieindkomsten er blandt de 20 pct. laveste. Jo flere af faktorerne, der er til stede under opvæksten, jo større er sandsynligheden for at komme på kontanthjælp. Således modtog 24 pct. af de unge, som er vokset op i familier, hvor alle fire faktorer gør sig gældende, kontanthjælp. Omvendt var det færre end 3 pct. af de unge, som ikke havde levet med et eneste af de nævnte forhold under opvæksten, som fik kontanthjælp.

9 9 Derfor: Kommunerne skal ruste ud- Borgere hjælper borgere Facilitering af netværk, hvor Familieorienterede borgere hjælper borgere, er en indsatser virker væsentlig trædesten fremadret- Forskningen viser, at inddra- tet. Når man mødes med andre gelse af familien i alkohol- højere grad arbejde tværgå- i samme situation, bliver det behandlingen påvirker såvel ende med indsatser målrettet mere legalt, at man har ud- alkoholadfærd som familien i udsatte familier. fordringer og de, som er en gunstig retning. kommet langt i deres egen Effekten af familieorienteret mestring, kan fungere som alkoholbehandling er: satte forældre til at påtage sig deres forældreansvar. Kommunerne skal i langt Netværk og civilsamfund mentorer og rollemodeller for Større tilfredshed i dem, som ikke er kommet parforholdet. Fremtidens kommune får en ny så langt. Det giver den enkelte rolle som facilitator. At være selvværd. Det kan fx være velud- Færre skilsmisser. Forbedret familiefunktion facilitator handler kort sagt om dannede ledige, der støtter mere (færre konflikter, bedre at være medskaber af sociale og udsatte ledige i deres uddan- omsorg for hinanden og arbejdsmæssige fællesskaber, nelses- og jobsøgning. Eller når hvor mennesker oplever, at de borgeren med ADHD tilbydes kan og er noget og derved opnår gruppeforløb i stedet for individuel handlekraft og styrke til at mestre støtte. større samhøringhed). Reduktion af vold i hjemmet. Reduktion af psykosociale eget liv. problemer hos børnene. Der er mange veje til at nå dette mål, men det er grundlæggende for alle mennesker, at vi har brug for at spejle os i andre. I stedet for at tro, at kommunen ligger inde med alle svarene, er det afgørende at undersøge, hvem der er i borgerens netværk og samtidig vurdere, om der er frivillige eller brugerorganisationer, som er eksperter på feltet. I stedet for at præsentere borgere for ydelserne på hylden fra a til z, skal borgerens, netværkets og civilsamfundets ressourcer puljes. Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet

10 10 Antallet af frivillige på socialområdet er stigende Antallet af folk, der arbejder frivilligt med det som betegnes sociale indsatser er næsten firedoblet på otte år - fra 3 % i 2004 til 11 % i Familie og netværk er en del af løsningen Når der skal findes løsninger for et barn eller en voksen, er det helt afgørende, at kommunerne har blik for, hvilke muligheder og ressourcer, der er i borgerens nære netværk. Det kan både være i forhold til den konkrete støtte, hvor eksempler på netværksinddragelse er familierådslagning, slægts- og netværksanbringelser samt åben dialog på psykiatriområdet. Og når kommunerne skal udvikle nye indsatser, hvor fx inddragelse af forældre til børn med handicap kan føre til bedre og billigere løsninger i børnenes nærmiljø. Samtidig kan brugerforeningerne, der har årelange erfaringer som facilitatorer af netværk for både brugere og pårørende, i højere grad end i dag indgå i et samspil med kommunerne på dette område. Der er også det store netværk eller fællesskab som vi typisk kalder civilsamfundet. Det er en gevinst for alle parter, når kommunen faciliterer partnerskaber med aktører i civilsamfundet. Det kan fx dreje sig om det boligsociale arbejde, hvor boligselskaber, praktiserende læger, private virksomheder, frivillige mv., sammen med kommunen, løfter en bydel og ad den vej mindsker de sociale problemer. Et andet eksempel er fritidspas til børn og unge, der gør det muligt for dem at gå til fritidsaktiviteter og derved øge deres trivsel og udviklingsmuligheder. Pårørende gør en forskel Landsforeningen Bedre Psykiatri har udarbejdet en analyse, der viser, at øget inddragelse af pårørende i behandlingen af skizofreni kan udløse en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 mia. kr. pga. mindsket risiko for tilbagefald, færre genindlæggelser og øget samarbejdsvilje omkring medicin. Man skal selvfølgelig respektere den enkeltes integritet, men jeg forstår ikke, at lægen kun tager ansvar for medicinering, når vi ved, at gode relationer mellem patient og pårørende har lige så stor betydning for at kunne komme sig. Knud Kristensen, formand for SIND

11 11 Vi skal udvikle vores helhedssyn gennem brug af viden og forskning til gavn for bredden. Samtidig skal vi blive bedre til at tage den specialiserede viden ned fra hylden, når det er nødvendigt. Per Larsen, formand for Børnerådet Styrket samarbejde med de frivillige Kommunernes samarbejde med frivillige er nærmest eksploderet i de seneste år, og stort set alle kommuner forventer at styrke samarbejdet med frivillige i de kommende år. Det er kommunen, der skal sikre den daglige service. Men der er brug for en debat om, hvor og hvordan frivillige kan bidrage, og hvordan kommunalbestyrelsen kan sætte og udvikle rammer for et mere omfattende samspil med civilsamfundet. Der er mange, der allerede er frivillige og endnu flere, der gerne vil være det i fremtiden. Disse muligheder skal forfølges! Metoder der virker Der er i dag på en række områder viden om virksomme metoder. Der er fx viden om, hvordan misbrugsindsatsen tilrettelægges bedst mulig, hvordan psykisk sårbare borgere bedst inkluderes på arbejdsmarkedet og hvordan forældre rustes til at tage et større ansvar for deres børn. Det er afgørende, at kommunerne arbejder efter den nyeste viden, så effekten af indsatserne er størst mulig for børn og voksne. Dér, hvor der ikke er samlet viden om metoder, der virker, skal kommunerne stadig stille krav til sig selv og efterspørge forskning og viden. Kommunerne skal altid tilstræbe, at de systematisk, og på baggrund af egen dokumentation, vurderer egne indsatser. Politikere og ledere skal kunne se hinanden i øjnene og svare på, hvorfor vi gør, som vi gør. Kommunerne skal arbejde systematisk og klogt og med dokumentation, opfølgning og evaluering. Kommunerne skal derfor også have modet til at stoppe de indsatser, som viser sig ikke at have den forventede effekt. Men det betyder ikke, at alle kommuner skal gøre alting ens. Der er stadig rige muligheder for forskellighed mellem kommunerne, men den enkelte kommune skal stå til ansvar for, hvorfor den gør, som den gør. Kommunerne skal stadig være risikovillige og nysgerige og prøve nye ting af. Uden nye satsninger og kloge tanker, stopper udviklingen. På tværs af kommuner er der brug for, at kommunerne skaber fælles standarder og styrker det fælles dokumentationsarbejde som eksempelvis Voksenudreningsmetoden og DUBU (Digitalisering, Udsatte Børn og Unge). Viden om virksomme metoder kan både komme fra forskning og fra praksis på socialområdet. Kommunerne skal derfor arbejde på at skabe ny viden om, hvad der virker ud fra en systematisk opfølgning på effekten af egen praksis. Staten har også et stort anvar for, at kommunerne kan arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder. Det er afgørende, at der nationalt investeres langt Derfor: Borgerens netværk, brugerorganisationer og frivillige skal spille en større rolle i løsningen af fremtidens velfærdsindsatser. Kommunerne skal se netværk og civilsamfund som en ressource, som de skal forholde sig strategisk og inkluderende til.

12 12 mere i praksisnær forskning, der Kommunerne skal syste- tager afsæt i maskinrummet. Her matisk dokumentere og skal staten løfte sit ansvar og evaluere, om de enkelte iværksætte forskning, som virker metoder og indsatser giver lokalt. den forventede effekt. Dér, hvor en forventet effekt ude- Derfor: Kommunene skal anvende virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, bliver, skal kommunen spørge sig selv, hvad der kan gøres anderledes. Jeg har ikke noget imod kassetænkning så længe det er til gavn for borgeren. Stig Langvad, formand for DH Der er behov for, at der fra na- at kommunerne løbende efter- tional side satses og investe- spørger og selv opsøger og res flerårigt i mere praksisnær skaber ny viden, som de kan forskning. stille til rådighed for andre. Partnerskab om virksomme metoder KL og Social- og Integrationsministeriet har indgået et Metoden faglige kvalitetsoplysninger partnerskab på det sociale giver viden om, hvad der virker område. Formålet med partner- Faglige kvalitetsoplysninger viser effekten af indsatserne over for skabet er bl.a. at sætte fokus fx en borger med en sidslidelse eller handicap. på udbredelse og implementering af virksomme metoder. Faglige kvalitetsoplysninger giver myndigheden, ledelsen, sagsbe- I første omgang skal samar- handlere samt medarbejdere på leverandørområdet dokumentation og bejdet bidrage til afdækning viden om effekten af de indsatser, der leveres til borgerne. En viden, og udbredelse af allerede der skal anvendes til at styrke dialogen lokalt. Faglige kvalitetsoplys- kendte metoder. Derfor er det i ninger muliggør en benchmarking på tværs af tilbud og kommuner, og økonomiaftalen for 2013 aftalt, faglige kvalitetsoplysninger er udviklet på både børne- og at brugen af familieprogrammer voksenområdet. skal udbredes i kommunerne.

13 13 Sammenhæng på tværs Både børn og voksne har krav på en faglig indsats, der har borgeren som omdrejningspunkt. Det er de forskellige fagpersoner, der skal holde fokus på, at de nødvendige facetter og fagligheder spiller sammen, når der i fællesskab med borgeren skal findes en løsning. Vi skal væk fra indsatser præget af monofaglige tilgange, som kan skubbe problemet rundt mellem forvaltninger eller faggrupper. Det er sagt mange gange før, at borgeren skal i centrum nu skal det være tydeligt, ikke bare i ord, men også i handling. Det kræver fælles mål, tværfaglige kompetencer og metoder, samarbejde på tværs og et opgør med kassetænkning. Rehabilitering og rehabiliteringsteams er ét af svarene på udfordringen med at skabe sammenhæng i indsatserne. Rehabilitering kan i langt højere grad end i dag blive det begreb, der sætter fælles mål for og binder indsatserne sammen på tværs af faggrænser mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det gælder internt i kommunen, men i høj grad også på tværs af sektorer. Et velfungerende samarbejde med regionerne er essentielt for, at mange både børn og voksne modtager en målrettet og effektiv indsats. Derfor: Kommunerne skal sætte mål for, hvordan der skabes helhed og sammenhæng i opgaveløsningen for borgerne, både her og nu, men også i forhold til de langsigtede mål og resultater. Staten skal sikre, at lovgivningen understøtter sammenhæng på tværs af områderne; særligt i overgangen fra barn til voksen. Samtidig bør kravet om, at beskæftigelsesindsatsen skal være adskilt fra andre indsatser, herunder de sociale indsatser, ophæves. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt arbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Det forudsætter, at kommunalbestyrelsen arbejder på tværs og imødegår faglige og organisatoriske siloer. Kommunalbestyrelsen skal skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen for borgerne, både her og nu, men også i forhold til de langsigtede mål og resultater. Den enkelte kommunalbestyrelse skal insistere på helhed og sammenhæng på tværs af den kommunale organisering med mulighed for også at omprioritere økonomisk. Vi skal have et opgør med de mange proceskrav og i stedet måle indsatserne på deres resultater. Vi skal sammen med borgeren opstille progressionsmål for borgerens forløb og ud fra dem dokumentere og evaluere indsatserne. På den måde flytter vi fokus væk fra detaljerede procedurekrav til det virkelig interessante: hvad der kommer ud af de indsatser, vi sætter i værk og hvordan borgeren oplever indsatserne. Mette Bertelsen, konsulent i Dansk Socialrådgiverforening

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene

Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene Investér før det sker sådan sætter vi handling bag ordene Socialpolitisk udspil maj 2013 Indhold Forord...3 Investér før det sker det vi vil, og det vi skal!...5 Læsevejledning...7 Investeringer kræver

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere