Investér før det sker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investér før det sker"

Transkript

1 Investér før det sker Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik Marts 2013

2 I dette debatoplæg præsenteres KL s vision for fremtidens socialpolitik. Debatoplægget er offentliggjort op til KL s Kommunalpolitiske Topmøde På KL s Sociale Temamøde 2013 offentligøres endnu et udspil, der sætter handling bag visionen. Udspillet er opdelt i to afsnit. I første afsnit præsenteres KL s vision. I andet afsnit foldes de bærende elementer i fremtidens socialpolitik ud. Citaterne i dette debatoplæg er hovedsagelig taget fra KL s debatseminar den 5. februar I debatseminaret deltog en række aktører, organisationer og foreninger, som alle har en rolle i fremtidens socialpolitik. Investér før det sker Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik KL 2013 Tekst: KL Grafisk design: Karen Krarup Foto: Colourbox, Thomas Søndergaard (side 8 og 15) Tryk: Prinfo Trekroner ISBN: ISBN: pdf

3 3 Forord Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere, kan det ikke fungere. Danmark står i dag ved en skillevej, hvor vi har brug for en helt anderledes måde at trække på hinanden. I de gode år har vi skruet op for servicen, men vi har glemt, hvad det er for et velfærdssamfund, vi ønsker. Vi kalder vores debatoplæg Investér før det sker. Det gør vi, fordi der er god livskvalitet og samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse. Med dette debatoplæg ønsker vi et fokusskifte i socialpolitikken, hvor vi satser på tidlige indsatser og fremskudt støtte, dér hvor barnet eller den voksne færdes i deres dagligdag. Vi skal med vores stærke faglige udgangspunkt i kommunerne målrette vores indsatser, så der sættes ind på rette tid og sted. Det kræver, at vi i højere grad baserer os på viden om, hvad der virker og flytter vores ressourcer efter det. Vi skal gøre op med økonomisk og faglig silotænkning. Vi skal formulere fælles mål for og insistere på helhed og sammenhæng i de kommunale løsninger. Der er behov for, at vi styrker afsættet i borgernes ressourcer og skaber løsningerne i fællesskab. Vi tillader os at flyve højt og bruge ordet samskabelse. Med det mener vi, at fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et langt tættere samspil med den enkelte, netværket og civilsamfundet. Hovedbudskaberne i dette debatoplæg er: Fremtidens socialpolitik tager afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter i deres eget liv og derfor har et stort ansvar for at finde vejen til det meningsfulde liv. Sigtet er, at de borgere, der kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Kommunerne skal fortsætte den inklusionsdagsorden, som vi allerede nu er frontløbere på. Vi skal fortsætte med at insistere på at tage afsæt i den velunderbyggede viden, som vi har om, at både børns og voksnes ressourcer bedst bringes i spil, når de inkluderes i folkeskolen, arbejdsmarkedet, boligområder mv. Tidlige og fremskudte indsatser er centrale elementer, som kommunerne skal styrke fremadrettet. Fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Uden at sætte vores høje faglighed over styr, skal vi åbne dørerne til nyskabende og bredt funderede løsninger i tæt samspil med borgeren, familie og netværk, frivillige, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder m.fl. Sociale indsatser skal ses som målrettede sociale investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcer efter det. Vi skal investere i det velfærdssamfund, som vi kan være os selv bekendt og stolte af! Vi håber derfor, at vi med dette oplæg får taget hul på en god og konstruktiv debat om hvilken vej, vi ønsker at gå. Vores fælles bestræbelser skal sikre og udvikle vores fremtidige velfærd inden for det begrænsede økonomiske råderum, som er et grundvilkår i dag og vil være det i mange år frem. God læselyst! Erik Nielsen Formand Kristian Wendelboe Administrerende direktør

4 4 Velfærdssamfund version 3.0 Vi skal skabe nye velfærdsløsninger i fællesskab Fremtidens kommune er rammen om forpligtende fællesskaber. Fremtidens socialpolitik handler om, hvordan vi i fællesskab tager ansvar for hinanden. Socialpolitikkens fundament er ikke blot en menu af ydelser. Det drejer sig om, at den enkelte borger, familien, kommunen og det civile samfund i langt højere grad skal pulje deres ressourcer og viden. Alle skal have lyst til at bidrage til fællesskabet og opleve, at de får noget igen. Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Den bærende idé bag velfærdssamfundet er at skabe grundlaget for et godt liv for det enkelte menneske og fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. Uddannelse og arbejde er to helt grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. Men deltagelse er også, når den tidligere hjemløse arbejder frivilligt på et værested, eller når en udviklingshæmmet borger arrangerer pædagogfrie ferier for andre udviklingshæmmede. Samskabelse KL s vision for fremtidens socialpolitik kan helt kort sammenfattes i ordet samskabelse. Fremtidens socialpolitik skal bygge på, at velfærdsløsninger skabes i et samspil mellem borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder mv. Derved skaber vi flere muligheder for deltagelse i nye fællesskaber og de er langt fra altid kommunale. Udgangspunktet er, at borgerens ressourcer skal bringes langt mere i spil, så den enkeltes evne til aktivt at tage ansvar for eget liv styrkes. Det betyder, at fremtidens socialpolitik bevæger sig i flere arenaer. Det er de arenaer, som alle mennesker som udgangspunkt færdes i dagtilbud, skole, job, bolig mv. Her skal der sættes ind med fremskudte tidlige indsatser, når det opdages, at nogen er i risikozonen. Fx er der viden om, at ganske få psykologtimer til frafaldstruede unge kan fastholde dem på en ungdomsuddannelse; eller at gældsrådgivning kan medvirke til, at mennesker ikke bliver sat ud af deres bolig. Velfærdssamfund 3.0 Version 3.0 Borgeren er samfundsborger Kommunen er fællesskab Version 2.0 Borgeren er kunde Kommunen er servicevirksomhed Version 1.0 Borgeren er klient Kommunen er myndighed

5 5 Nogle børn og voksne har behov for mere omfattende støtte. Nogle af dem skal have en kortvarig og effektiv hjælp til selvhjælp, som fx den unge mor på kontanthjælp med et svagt socialt netværk. Andre med svære problemstillinger skal have den nødvendige og for nogle livslange støtte til at mestre deres hverdag, fx borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som bor på et botilbud. Socialpolitikken skal fortsat udgøre et stærkt sikkerhedsnetværk for dem med størst behov, men der er brug for et nyt fokus i vores tilgang til borgeren og netværket omkring denne. Inklusion og mestring Omdrejningspunktet for det sociale arbejde i kommunerne er inklusion og mestring. Inklusion og mestring kan ske på mange måder alt efter hvilke ressourcer, barnet eller den voksne har. Det helt afgørende er konsekvent at tage afsæt i den velunderbyggede viden, der er om, at både børns og voksnes ressourcer bedst bringes i spil, når de inkluderes i folkeskolen, arbejdsmarkedet, boligområdet kort sagt i nærmiljøet i vante omgivelser. Og inklusion og mestring er ikke Inklusion Vi vil ikke være en social foranstaltning. Vi vil behandles lige som alle andre. Det er lige meget om det er arbejde, bolig eller fritid, så er det en social foranstaltning. Vi føler, at vi lever sideløbende, alt er tilrettelagt, vi skal på specialskoler og beskyttede værksteder. Andre almindelige mennesker lærer ikke at omgås handicappede. For nogen er det godt at være i en lille verden, men det er også godt at lære af den almindelige verden. Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) modsætninger til specialisering. Det kan sagtens og skal også gå hånd i hånd. Vi skal sætte endnu mere fokus på, hvordan børn, unge og voksne kan leve et almindeligt liv. Det kræver noget af os alle! Det handler bl.a. om at udvikle de kommunale indsatser og metoder, som vi gør det, når misbrugsindsatsen flytter ud i ungdomsuddannelserne, og når vi finder alternativer til anbringelse af børn uden for hjemmet. Men det handler også om, hvordan fodboldklubben, spejdergruppen, fitness-centeret, Alle har et behov for at høre til. Alle skal have lov til at være med, alle har ret til at være aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med andre. Der skal være mulighed for at føle sig inkluderet og ikke bare rummet/ være tilstede ingen trives med at være på tålt ophold. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Mestring Med mestring forstås den enkeltes evne til aktivt at involvere sig i forbedringen af egen situation og medvirke til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. For de kommunale indsatser betyder det, at fokus flyttes fra kompensation af mestringstab til træning af mestring. naboerne, virksomhederne mv. inkluderer børn og voksne, som er i en udsat position. Og sidst, men ikke mindst, handler det om, hvordan den enkelte og familien selv tager et aktivt ansvar. Investeringer kræver prioriteringer Der er god livskvalitet i at investere i forebyggelse og tidlige indsatser. En række analyser af virksomme metoder på børne- og ungeområdet viser, at selvom kun en lille andel af de omfattede børn og unge reelt opnår forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb, giver indsatsen et positivt afkast. Det kræver, at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer, i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Og vi skal acceptere, at gevinsten evt. høstes et andet sted, end dér hvor investeringen blev finansieret. Staten skal også være villig til at bidrage til sådanne investeringer. Kommunerne skal med et stærkt fagligt udgangspunkt målrette og dosere indsatserne og i højere

6 6 Hvad er sociale investeringer? Samfundets sociale indsatser er investeringer med kortsigtede og langsigtede effekter for både individ og samfund. En god investering betyder, at der sættes ind på rette niveau og tidspunkt. En investeringstankegang kræver aktiv styring og ledelse og stimulerer udvikling af virksomme metoder. grad basere dem på viden om, hvad der virker og er omkostningseffektivt. Vi skal investere før det sker og flytte kommunale midler til fremskudte indsatser, når vi ved, at en tidlig støtte har langsigtet effekt og vi skal sætte massivt ind, når vi ved, at det er det, som skal til. Tidlige og forebyggende indsatser er ikke forbeholdt børn og unge, men kan anvendes på alle tidspunkter livet igennem. Det er muligt at sikre, at de borgere, der har det dårligst, ikke får det værre. Det gælder fx housingfirst-princippet, hvor udenlandske og danske effektanalyser viser, at en forholdsvis høj andel af de hjemløse kan komme ud af hjemløsheden ved, at der tidligt i et indsatsforløb etableres en permanent boligløsning kombineret med den fornødne individuelle sociale bostøtte. Og vi kender det fra hverdagsrehabilitering på ældreområdet, som ændrer den passive pleje til aktiv indsats, der gør borgeren mest mulig selvhjulpen. Prioritering er et grundvilkår Den enkelte kommunalbestyrelse skal tænke nyt og flytte penge fra ét område til et andet, hvis det er dét, som samlet giver den bedste effekt. For at sikre det bedste udbytte af de fælles goder, må der gøres op med tankegangen om, at hvert område har ret til en given størrelse af kommunekassen. Ofte får man bedre og billigere resultater ved at investere i indsatser, der dækker bredt på tværs af områder og ved at have fokus på forebyggelse og tidlige indsatser. Det handler fx om den opsøgende indsats i dagtilbuddene og understøttelse af en sammenhængende indsats mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Der er også brug for en åben diskussion af, hvad kommunernes kerneydelser er på det sociale område. Hvad er formålet med støtten, og hvem skal have den? Er der noget af det, som kommunerne gør i dag på det sociale område, som ikke skal gøres fremadrettet? Den enkelte Færre i arbejde Vi skal turde se ud over et livsforløb. Kommunerne skal investere i livsforløb. En god kompensation kan betyde, at borgeren på det lange stræk koster mindre. Vi skal tænke i livsregnskab. Alle vil gerne kunne give noget tilbage. Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund I 2009 var der 59 kommuner, hvor over halvdelen af borgerne var i arbejde. I 2013 vil det kun gælde for 3 ud af landets 98 kommuner. Flere ældre I 2007 udgjorde de 65+-årige 15 pct. af den danske befolkning. Samme andel vil i 2020 være 20 pct. stigende til 25 pct. i Færre til at forsørge flere I 2011 var der 100 personer i den erhvervsaktive alder (20-59 år) til at forsørge 91 personer. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2010, er der i personer til at forsørge 107 personer. Flere får en diagnose kommunalbestyrelse skal prioritere og sikre sammenhæng i indsatserne, men der er også behov for en overordnet drøftelse af, om vi bruger samfundets ressourcer rigtigt eller om vi kan bruge dem bedre og anderledes? Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved praksis og trykprøve plejer. Antallet af personer i medicinsk behandling for ADHD er steget fra personer i 2000 til personer i 2009, hvilket er en stigning på pct.

7 7 Fokuspunkter i fremtidens socialpolitik Forskellige mennesker forskellige løsninger Udgangspunktet er, at borgeren er ekspert i eget liv og skal have sit liv til at fungere på egne betingelser. De kommunale indsatser skal basere sig på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed. Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge egne kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv og det gælder uanset, om vi taler børn eller voksne. Det betyder, at indsatserne skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Det styrker borgerens motivation og engagement. Det er samtidig afgørende, at der opstilles mål for indsatserne. De kommunale fagpersoner og specialister skal støtte Fokuspunkter i fremtidens socialpolitik er: Forskellige mennesker forskellige løsninger Socialpolitikken begynder i familien Netværk og civilsamfund Metoder, der virker Sammenhæng på tværs Ny udfordringer nye fagligheder Velfærdsteknologi vi har kun set begyndelsen borgeren i at formulere og forfølge sine mål. Det sikrer, at indsatsen tilrettelægges med afsæt i borgerens behov og med fokus på borgerens mestring. Formålet er at mindske afhængigheden af hjælp fra andre. Det kræver, at der fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg. Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp, eller at alle kan bidrage lige meget. Men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet. Det er en understregning af, at forskellige mennesker kræver forskellige løsninger. Selvom man på overfladen har samme problemstilling, kan egne og netværkets ressourcer betyde, at støtten skal være forskellig. Derfor skal vi forlade det socialpolitiske spor, hvor der fokuseres alt Mennesker kan komme sig af svær psykisk sygdom En række undersøgelser har påvist, at psykisk sygdom ikke nødvendigvis er en livslang lidelse. For mennesker med skizofreni hvilket typisk regnes for en svær og kronisk lidelse peges der fx på, at mellem 25 og 50 pct. kan blive helt eller delvist raske over tid.

8 8 for ensidigt på at levere generelle ydelser og sociale hyldevarer. Der vil naturligvis fortsat være borgere, som ikke vil kunne indgå aktivt og medvirke til udvikling af egne kompetencer. Der er borgere, som fortsat vil have et massivt omsorgsbehov. Tilgangen er ikke at udelukke dette. Sigtet er, at de borgere, der på nogen måde kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Derfor: Udgangspunktet er, at borgeren er ekspert i eget liv. De kommunale indsatser skal basere sig på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøttelse af borgerens selvbestemmelse og selvstændighed. Vi skal forlade det socialpolitiske spor, hvor der fokuseres alt for ensidigt på at levere generelle ydelser og sociale hyldevarer. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Socialpolitikken begynder i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Forældre er rollemodeller for deres børn, og tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på, hvilken betydning, familiebaggrund har for børns udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. Kommunerne har allerede mange gode erfaringer med familieklasser, forældrekurser mv., og evidensbaserede forældreprogrammer er på vej ud til alle landets kommuner. Kommunerne skal ruste udsatte forældre til at udfylde deres forældrerolle og fastholde dem på deres forældreansvar. Samtidig bør vi stille spørgsmålene: Hvad betyder det for familien, hvis far får et arbejde og mor drikker mindre? Svarene synes indlysende, og det kalder på en langt bedre koordination mellem de forskellige kommunale forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien. Unge bliver født til kontanthjælp Vi skal teame op om opgaverne. Vi skal få skabt nogle længere baner for de her børn at være på. Der skal være nogle, der kan støtte dem længere end os professionelle. Søren Skjødt, formand for Danske Døgninstitutioner På baggrund af en kortlægning (2013) af unge mellem 18 og 29 år, som var på kontanthjælp, kan der peges på fire familieparametre, som øger risikoen for at komme på kontanthjælp: En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension. Barnet boede som 15-årig ikke sammen med både mor og far. Ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen. Familieindkomsten er blandt de 20 pct. laveste. Jo flere af faktorerne, der er til stede under opvæksten, jo større er sandsynligheden for at komme på kontanthjælp. Således modtog 24 pct. af de unge, som er vokset op i familier, hvor alle fire faktorer gør sig gældende, kontanthjælp. Omvendt var det færre end 3 pct. af de unge, som ikke havde levet med et eneste af de nævnte forhold under opvæksten, som fik kontanthjælp.

9 9 Derfor: Kommunerne skal ruste ud- Borgere hjælper borgere Facilitering af netværk, hvor Familieorienterede borgere hjælper borgere, er en indsatser virker væsentlig trædesten fremadret- Forskningen viser, at inddra- tet. Når man mødes med andre gelse af familien i alkohol- højere grad arbejde tværgå- i samme situation, bliver det behandlingen påvirker såvel ende med indsatser målrettet mere legalt, at man har ud- alkoholadfærd som familien i udsatte familier. fordringer og de, som er en gunstig retning. kommet langt i deres egen Effekten af familieorienteret mestring, kan fungere som alkoholbehandling er: satte forældre til at påtage sig deres forældreansvar. Kommunerne skal i langt Netværk og civilsamfund mentorer og rollemodeller for Større tilfredshed i dem, som ikke er kommet parforholdet. Fremtidens kommune får en ny så langt. Det giver den enkelte rolle som facilitator. At være selvværd. Det kan fx være velud- Færre skilsmisser. Forbedret familiefunktion facilitator handler kort sagt om dannede ledige, der støtter mere (færre konflikter, bedre at være medskaber af sociale og udsatte ledige i deres uddan- omsorg for hinanden og arbejdsmæssige fællesskaber, nelses- og jobsøgning. Eller når hvor mennesker oplever, at de borgeren med ADHD tilbydes kan og er noget og derved opnår gruppeforløb i stedet for individuel handlekraft og styrke til at mestre støtte. større samhøringhed). Reduktion af vold i hjemmet. Reduktion af psykosociale eget liv. problemer hos børnene. Der er mange veje til at nå dette mål, men det er grundlæggende for alle mennesker, at vi har brug for at spejle os i andre. I stedet for at tro, at kommunen ligger inde med alle svarene, er det afgørende at undersøge, hvem der er i borgerens netværk og samtidig vurdere, om der er frivillige eller brugerorganisationer, som er eksperter på feltet. I stedet for at præsentere borgere for ydelserne på hylden fra a til z, skal borgerens, netværkets og civilsamfundets ressourcer puljes. Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet

10 10 Antallet af frivillige på socialområdet er stigende Antallet af folk, der arbejder frivilligt med det som betegnes sociale indsatser er næsten firedoblet på otte år - fra 3 % i 2004 til 11 % i Familie og netværk er en del af løsningen Når der skal findes løsninger for et barn eller en voksen, er det helt afgørende, at kommunerne har blik for, hvilke muligheder og ressourcer, der er i borgerens nære netværk. Det kan både være i forhold til den konkrete støtte, hvor eksempler på netværksinddragelse er familierådslagning, slægts- og netværksanbringelser samt åben dialog på psykiatriområdet. Og når kommunerne skal udvikle nye indsatser, hvor fx inddragelse af forældre til børn med handicap kan føre til bedre og billigere løsninger i børnenes nærmiljø. Samtidig kan brugerforeningerne, der har årelange erfaringer som facilitatorer af netværk for både brugere og pårørende, i højere grad end i dag indgå i et samspil med kommunerne på dette område. Der er også det store netværk eller fællesskab som vi typisk kalder civilsamfundet. Det er en gevinst for alle parter, når kommunen faciliterer partnerskaber med aktører i civilsamfundet. Det kan fx dreje sig om det boligsociale arbejde, hvor boligselskaber, praktiserende læger, private virksomheder, frivillige mv., sammen med kommunen, løfter en bydel og ad den vej mindsker de sociale problemer. Et andet eksempel er fritidspas til børn og unge, der gør det muligt for dem at gå til fritidsaktiviteter og derved øge deres trivsel og udviklingsmuligheder. Pårørende gør en forskel Landsforeningen Bedre Psykiatri har udarbejdet en analyse, der viser, at øget inddragelse af pårørende i behandlingen af skizofreni kan udløse en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 mia. kr. pga. mindsket risiko for tilbagefald, færre genindlæggelser og øget samarbejdsvilje omkring medicin. Man skal selvfølgelig respektere den enkeltes integritet, men jeg forstår ikke, at lægen kun tager ansvar for medicinering, når vi ved, at gode relationer mellem patient og pårørende har lige så stor betydning for at kunne komme sig. Knud Kristensen, formand for SIND

11 11 Vi skal udvikle vores helhedssyn gennem brug af viden og forskning til gavn for bredden. Samtidig skal vi blive bedre til at tage den specialiserede viden ned fra hylden, når det er nødvendigt. Per Larsen, formand for Børnerådet Styrket samarbejde med de frivillige Kommunernes samarbejde med frivillige er nærmest eksploderet i de seneste år, og stort set alle kommuner forventer at styrke samarbejdet med frivillige i de kommende år. Det er kommunen, der skal sikre den daglige service. Men der er brug for en debat om, hvor og hvordan frivillige kan bidrage, og hvordan kommunalbestyrelsen kan sætte og udvikle rammer for et mere omfattende samspil med civilsamfundet. Der er mange, der allerede er frivillige og endnu flere, der gerne vil være det i fremtiden. Disse muligheder skal forfølges! Metoder der virker Der er i dag på en række områder viden om virksomme metoder. Der er fx viden om, hvordan misbrugsindsatsen tilrettelægges bedst mulig, hvordan psykisk sårbare borgere bedst inkluderes på arbejdsmarkedet og hvordan forældre rustes til at tage et større ansvar for deres børn. Det er afgørende, at kommunerne arbejder efter den nyeste viden, så effekten af indsatserne er størst mulig for børn og voksne. Dér, hvor der ikke er samlet viden om metoder, der virker, skal kommunerne stadig stille krav til sig selv og efterspørge forskning og viden. Kommunerne skal altid tilstræbe, at de systematisk, og på baggrund af egen dokumentation, vurderer egne indsatser. Politikere og ledere skal kunne se hinanden i øjnene og svare på, hvorfor vi gør, som vi gør. Kommunerne skal arbejde systematisk og klogt og med dokumentation, opfølgning og evaluering. Kommunerne skal derfor også have modet til at stoppe de indsatser, som viser sig ikke at have den forventede effekt. Men det betyder ikke, at alle kommuner skal gøre alting ens. Der er stadig rige muligheder for forskellighed mellem kommunerne, men den enkelte kommune skal stå til ansvar for, hvorfor den gør, som den gør. Kommunerne skal stadig være risikovillige og nysgerige og prøve nye ting af. Uden nye satsninger og kloge tanker, stopper udviklingen. På tværs af kommuner er der brug for, at kommunerne skaber fælles standarder og styrker det fælles dokumentationsarbejde som eksempelvis Voksenudreningsmetoden og DUBU (Digitalisering, Udsatte Børn og Unge). Viden om virksomme metoder kan både komme fra forskning og fra praksis på socialområdet. Kommunerne skal derfor arbejde på at skabe ny viden om, hvad der virker ud fra en systematisk opfølgning på effekten af egen praksis. Staten har også et stort anvar for, at kommunerne kan arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder. Det er afgørende, at der nationalt investeres langt Derfor: Borgerens netværk, brugerorganisationer og frivillige skal spille en større rolle i løsningen af fremtidens velfærdsindsatser. Kommunerne skal se netværk og civilsamfund som en ressource, som de skal forholde sig strategisk og inkluderende til.

12 12 mere i praksisnær forskning, der Kommunerne skal syste- tager afsæt i maskinrummet. Her matisk dokumentere og skal staten løfte sit ansvar og evaluere, om de enkelte iværksætte forskning, som virker metoder og indsatser giver lokalt. den forventede effekt. Dér, hvor en forventet effekt ude- Derfor: Kommunene skal anvende virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, bliver, skal kommunen spørge sig selv, hvad der kan gøres anderledes. Jeg har ikke noget imod kassetænkning så længe det er til gavn for borgeren. Stig Langvad, formand for DH Der er behov for, at der fra na- at kommunerne løbende efter- tional side satses og investe- spørger og selv opsøger og res flerårigt i mere praksisnær skaber ny viden, som de kan forskning. stille til rådighed for andre. Partnerskab om virksomme metoder KL og Social- og Integrationsministeriet har indgået et Metoden faglige kvalitetsoplysninger partnerskab på det sociale giver viden om, hvad der virker område. Formålet med partner- Faglige kvalitetsoplysninger viser effekten af indsatserne over for skabet er bl.a. at sætte fokus fx en borger med en sidslidelse eller handicap. på udbredelse og implementering af virksomme metoder. Faglige kvalitetsoplysninger giver myndigheden, ledelsen, sagsbe- I første omgang skal samar- handlere samt medarbejdere på leverandørområdet dokumentation og bejdet bidrage til afdækning viden om effekten af de indsatser, der leveres til borgerne. En viden, og udbredelse af allerede der skal anvendes til at styrke dialogen lokalt. Faglige kvalitetsoplys- kendte metoder. Derfor er det i ninger muliggør en benchmarking på tværs af tilbud og kommuner, og økonomiaftalen for 2013 aftalt, faglige kvalitetsoplysninger er udviklet på både børne- og at brugen af familieprogrammer voksenområdet. skal udbredes i kommunerne.

13 13 Sammenhæng på tværs Både børn og voksne har krav på en faglig indsats, der har borgeren som omdrejningspunkt. Det er de forskellige fagpersoner, der skal holde fokus på, at de nødvendige facetter og fagligheder spiller sammen, når der i fællesskab med borgeren skal findes en løsning. Vi skal væk fra indsatser præget af monofaglige tilgange, som kan skubbe problemet rundt mellem forvaltninger eller faggrupper. Det er sagt mange gange før, at borgeren skal i centrum nu skal det være tydeligt, ikke bare i ord, men også i handling. Det kræver fælles mål, tværfaglige kompetencer og metoder, samarbejde på tværs og et opgør med kassetænkning. Rehabilitering og rehabiliteringsteams er ét af svarene på udfordringen med at skabe sammenhæng i indsatserne. Rehabilitering kan i langt højere grad end i dag blive det begreb, der sætter fælles mål for og binder indsatserne sammen på tværs af faggrænser mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det gælder internt i kommunen, men i høj grad også på tværs af sektorer. Et velfungerende samarbejde med regionerne er essentielt for, at mange både børn og voksne modtager en målrettet og effektiv indsats. Derfor: Kommunerne skal sætte mål for, hvordan der skabes helhed og sammenhæng i opgaveløsningen for borgerne, både her og nu, men også i forhold til de langsigtede mål og resultater. Staten skal sikre, at lovgivningen understøtter sammenhæng på tværs af områderne; særligt i overgangen fra barn til voksen. Samtidig bør kravet om, at beskæftigelsesindsatsen skal være adskilt fra andre indsatser, herunder de sociale indsatser, ophæves. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt arbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Det forudsætter, at kommunalbestyrelsen arbejder på tværs og imødegår faglige og organisatoriske siloer. Kommunalbestyrelsen skal skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen for borgerne, både her og nu, men også i forhold til de langsigtede mål og resultater. Den enkelte kommunalbestyrelse skal insistere på helhed og sammenhæng på tværs af den kommunale organisering med mulighed for også at omprioritere økonomisk. Vi skal have et opgør med de mange proceskrav og i stedet måle indsatserne på deres resultater. Vi skal sammen med borgeren opstille progressionsmål for borgerens forløb og ud fra dem dokumentere og evaluere indsatserne. På den måde flytter vi fokus væk fra detaljerede procedurekrav til det virkelig interessante: hvad der kommer ud af de indsatser, vi sætter i værk og hvordan borgeren oplever indsatserne. Mette Bertelsen, konsulent i Dansk Socialrådgiverforening

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS Paradigmeskiftet i tilgangen til og arbejdet med borgere på kanten Troels Mikkelsen, mploy PARADIGMESKIFT I LOVGIVNINGEN Betydningen for

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres Konference om børn og unge med nedsat funktionsevne v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed To politiske udspil fra KL marts og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene

Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene Investér før det sker sådan sætter vi handling bag ordene Socialpolitisk udspil maj 2013 Indhold Forord...3 Investér før det sker det vi vil, og det skal vi!...5 Læsevejledning...7 Investeringer kræver

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere