Tv før, nu og i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tv før, nu og i fremtiden"

Transkript

1 KAPITEL 1 Tv før, nu og i fremtiden INTRODUKTION Da fjernsynet så dagens lys i slutningen af 1940 erne, blev det modtaget med blandet begejstring hos befolkningen. Mange var af den opfattelse, at tv var et medie, som livstrætte personer ville bruge til at slå tiden ihjel med, specielt fordi kvaliteten var så elendig, at det var rent tidsspilde. Andre mente derimod, at det var et revolutionerende medie, som ville ændre menneskers adfærd for altid og det må man sige er sket. I dag er der næsten et tv per indbygger i den vestlige verden, og fx hver dansker bruger cirka 2½ time hver dag foran husalteret. Til trods for at en egentlig programflade faktisk ikke eksisterede i tv s spæde start, blev det hurtigt populært. Igennem tv s udvikling er vi, som forbrugere, blevet mere og mere kritiske. Og vi vil i fremtiden blive endnu mere kritiske, efterhånden som teknologien giver os mulighed for mere information, endnu hurtigere. Interaktivt digitalt tv er ikke kun kabel- eller satellit-tv med en masse muligheder for at se programmer fra hele verden. Interaktivt tv giver i sin videste udstrækning mulighed for aktivt at interagere med det indhold, man bliver eksponeret for. Det giver mulighed for at surfe på nettet, tilrettelægge sin helt egen programflade, handle, spille elektroniske spil med folk i hele verden og gøre alle de ting, man ellers kun kan gøre på en pc med internetadgang. Kommercielt tv i Danmark Indtil for relativt nyligt var Danmark i international sammenhæng et tv-mæssigt uland. Før 1987 havde danske tv-seere én valgmulighed: Danmarks Radio. Og som flere medarbejdere i DR senere har afsløret, lavede man mere tv for sin egen skyld end for seernes. Udsendelserne var begrænset til tidsrummet kl , og landsmø- TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 19

2 dereportager og seriøse kultur- og debatprogrammer i prime time var hverdagskost. De elektroniske medier er stadig meget regulerede af regering og folketing, men set ud fra et kommercielt synspunkt er udviklingen de seneste 14 år dog alligevel bemærkelsesværdig til glæde for de fleste, ikke mindst annoncørerne og dem, det hele handler om: de enkelte forbrugere, seerne. To skelsættende begivenheder sparkede denne udvikling i gang: TV3 begyndte at sende i 1987 (det første reelle monopolbrud, hvis der ses bort fra københavnske Kanal2, som startedes i 1984, men var forbeholdt seere i det storkøbenhavnske område) og frem for alt vedtagelsen af et hovedsageligt reklamefinansieret TV2, der sendte første gang d. 1. oktober Hermed var monopolet brudt, og der var ingen vej tilbage for selv de mest indædte modstandere af kommercielt tv i Danmark. Siden da er det gået slag i slag med introduktionen af nye danske kanaler, og vi har i dag otte større kanaler samt et antal mindre kanaler. Tabel 1.1 viser danskernes tv-forbrug og illustrerer samtidig, at vi til trods for det store udbud hovedsageligt stadig ser dansk tv. Kun % af tiden foran fjernsynet bruges på andre kanaler, det vil sige både udenlandske og lokale danske stationer. Dette til trods for de udenlandske kanalers mindst lige så store og velproducerede indhold. 20 INTERAKTIVT TV

3 REKLAMEMARKEDET I DAG Årene siden monopolbruddet har budt på en mere og mere intensiveret konkurrence. TV2 s naturlige rolle som markedsleder og hovedmotoren i driften af reklamemarkedet er blevet stadig mere udfordret, som årene er gået uden at man kan sige, at den er truet den dag i dag; TV2 er, målt på selve reklameomsætningen, mere end dobbelt så stor som den største konkurrent, Viasat (TV3 og 3+). I dag anvendes 90 % af alle reklamekroner på tv inden for målgrupper mellem 15 og 50 år. Tabel 1.2 viser markedsandelen målt på antal seere blandt de kommercielle stationer i denne målgruppe: Tv-reklamemarkedet gør i dag krav på rundt regnet 1,8 milliarder kroner af den totale reklamekage, som skønnes at være på knap 10 milliarder kroner i Danmark. Altså en markedsandel på knap 20 %, hvilket ikke er voldsomt sammenlignet med andre lande i England og Tyskland ligger den tilsvarende andel væsentlig højere. Dette skyldes til dels mediets manglende modenhed det er stadig i teenageårene i Danmark samt strukturelle forhold på det danske mediemarked. Dagbladene har traditionelt stået meget stærkt i annoncørernes bevidsthed, hvilket bunder både i traditioner og i det faktum, at det i Danmark er relativt nemmere end i andre lande at opnå en tilfredsstillende reklamedækning ved brug af relativt få landsdækkende aviser. Væksten i reklamemarkedet som helhed er, i modsætning til ju- TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 21

4 belårene i 1990 erne, i skrivende stund ikke-eksisterende, så det er et åbent spørgsmål, om det danske tv-reklamemarked i overskuelig fremtid kommer på relativ højde med de nævnte lande men afledte indtægtskilder som følge af digitaliseringen giver dog andre og nye muligheder, hvilket vi kommer tilbage til senere. Tv-reklamemarkedet er i dag præget af tre store aktører: TV2/Danmark, er 100 % ejet af den danske stat og opererer kanalerne TV2 og TV2 Zulu. Viasat Broadcasting, indgår i den børsnoterede svenske mediekoncern Modern Times Group, der i Danmark opererer kanalerne TV3, 3+ og Viasat Sport samt en række abonnements- og deciderede betalingskanaler. SBS Broadcasting, er ligeledes børsnoteret, har bl.a. Disney i ejerkredsen. SBS opererer TvDanmark 1 og 2. En tommelfingerregel i tv-branchen er, at selve reklameomsætningen i kroner og øre er meget lig den markedsandel, man har af seerne, jævnfør ovenstående tabeller. Vurderet på ren reklameomsætning har styrkeforholdet mellem de tre gennem årene således reelt været uændret. TV2 er klar markedsleder, Viasat er nr. to, mens SBS er lillebror på markedet. Det er vigtigt at slå fast, at styrkeforholdet på ingen måde kan vurderes på reklameomsætning alene, for aktørerne har isoleret set forskelligt indtægts- og udgiftsgrundlag. Viasat har eksempelvis abonnementsindtægter på TV3 og 3+, TV2 fik i millioner kr. gennem licensmidlerne, og på udgiftssiden var TvDanmark i mange år pålagt at betale netværksafgift til staten for at kunne drive TvDanmark 2-samarbejdet. Dertil kommer forhold som overordnet virksomhedsstruktur, distributionsforhold, kapitalgrundlag, politiske beslutninger osv. Disse forhold påvirker naturligvis den fremtidige udvikling på det danske tv-marked, men en detaljeret beskrivelse af dem falder ikke inden for denne bogs rammer. Vi vil dog komme ind på rent strategiske betragtninger om fremtidens aktører senere i dette kapitel. 22 INTERAKTIVT TV

5 Hvordan anvendes tv-reklamekronerne? Den langt overvejende del af de penge (ca. 97 % ifølge mediabureauet Initiative Universal), der årligt anvendes på tv-reklame, bruges på den annonceringsform, alle tv-forbrugere verden over kender, nemlig reklamespots. Det typiske 30-sekunders spot, der ligger bundet sammen med andre annoncører og stationernes egenannoncering i blokke mellem og under programmerne. Herudover har tv-stationer og annoncører i de senere år i stigende grad fået øjnene op for programsponsering, som er en annonceringsform i vækst. Lidt forenklet beskrevet består et programsponsorat af ti sekunders film/sponsorskilte før, under og efter det program, som annoncøren sponserer, samt eksponering i forbindelse med tv-stationens egenannoncering for det sponserede program. Endelig genererer tv-stationerne reklameindtægter fra annoncering på stationernes tekst-tv, men indtjeningen fra denne annonceringsform må betegnes som marginal. Altså danner der sig et billede af et rimelig statisk medie, hvor de annonceringsmæssige muligheder for at kommunikere til og med sin målgruppe på nye måder er begrænsede. Vel er der kreative variationsmuligheder, og hist og her ses da også en fornyelse, men generelt handler det om at fortælle et budskab på 30 sekunder og eksponere en så stor del af sin målgruppe (oftest kun indkøbt ud fra et alderskriterium) tilstrækkelig mange gange. Dette er formentlig også årsagen til, at en succesfuld tv-kampagne i dag kræver væsentlig flere ressourcer end tidligere gennem hele processen fra strategisk planlægning til køb af reklametid. Budskabet skal populært sagt bankes ind i hovedet på en målgruppe, der i stadig stigende grad bliver immun over for tv-reklamer. Heldigvis byder fremtiden på helt nye digitale muligheder for annoncører og tv-stationer. Muligheder, der i sandhed er banebrydende og utvivlsomt vil give tv-mediet endnu et nøk opad som det suverænt bedste medie til markedskommunikation og branding. Mere herom i kapitel 9. TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 23

6 DISTRIBUTION I DAG OG I FREMTIDEN Ud over seerandele og reklameomsætning er en af de vigtigste konkurrenceparametre i fremtidens tv-landskab distributionen, fordi markedsforholdene i disse år undergår drastiske forandringer, som følge af digitaliseringen. Flowet for en analog kommerciel tv-station ser således ud: Selvfølgelig er grænsefladerne ikke nødvendigvis trukket så hårdt op som illustreret ovenfor, for tingene overlapper naturligvis. Nogle broadcastere har jo også in-house produktion af indhold, fx nyheder, og enkelte distributører har stærke selvstændige kanaler. Alligevel er forsyningskæden meget væsentlig at have for øje, fordi den i de kommende år vil forandre sig. Broadcastingleddet vil nemlig ændre sig, som det fremgår af figur 1.2. HomeChoice i England, som beskrives yderligere i kapitel 2, er et kerneeksempel på den nye forsyningskæde som vist i figur 1.2. HomeChoice er en helt ny tv-udbyder, der udnytter mulighederne for transmission af tv-indhold via telefonnettet (British Telecoms ADSL-linjer). Tjenesten er først og fremmest baseret på on demand-indhold i kraft af aftaler direkte med indholdsleverandører som fx Disney (film), Wimbledon (tennismesterskaber) og pladeselskaber (musikvideoer) samt services som internetadgang og shopping-muligheder. Derudover suppleres der i nær fremtid også med traditionelle tv-kanaler, som dog i sagens natur har svært ved at undgå at blive anden- eller tredjeprioriteringsfyld for seerne. 24 INTERAKTIVT TV

7 Hvis man lige nu kl har sat sig i sofaen og har lyst til at se dagens vigtigste nyheder, vil man vel ganske logisk hente dem ned med det samme frem for at vente på broadcasterens på forhånd fastsatte 21-nyheder? Eller, et andet eksempel: hvis man lige netop i aften har lyst til at koble fra og se en film med Jim Carrey, er det vel mere logisk at søge efter Carrey i filmbiblioteket, hente én af de fem foreslåede film ned, betale 29 kr., sætte sig veltilpas i sofaen med en kop kaffe frem for at vente tre måneder, til den næste Carrey-film vises på en af de traditionelle tv-kanaler? Vel er indholdet hos HomeChoice pt. ikke overvældende, og vel er selskabets forretningsmodel meget omkostningstung og kapitalkrævende, men servicen er alligevel temmelig unik, virker upåklageligt og er et meget stærkt fingerpeg om, i hvilken retning tv-markedet bevæger sig. Måske ikke i år og næste år, men helt sikkert på længere sigt. HomeChoice er således et godt eksempel på, at digitaliseringen kan gøre broadcastere, som vi kender dem i dag, overflødige. Indholdsleverandører og netværksoperatører kan nemlig lave aftaler direkte med hinanden, og eftersom indholdet hentes ned af seeren, er der heller ikke brug for de traditionelle tv-kanaler, men derimod TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 25

8 emneorienterede portaler inden for den enkelte distributørs digitale univers. Broadcastere som mellemled mister deres betydning, fordi netværksoperatører, som følge af digitaliseringen, ændrer sig fra at levere transmissionsveje for tv-stationer til at levere indhold og services til forbrugerne. Altså en væsentlig ændring i operatørernes forretningsgrundlag, som til en vis grad kan minde om den transformation, som i hvert fald én operatør (TDC) allerede har foretaget én gang. Nemlig ændringen fra at være et selskab, der lagde kabler i jorden og tilbød telefontrafik på fastnettet, til at være et selskab, der tilbyder langt flere tjenester og telerelaterede produkter, frem for alt drevet frem af de muligheder, som mobiltelefonnettets eksplosive udvikling i senhalvfemserne gav. En udvikling, der er meget lig den, vi ser og vil se inden for itv, og der er ingen tvivl om, at fx TDC rent strategisk bør kunne profitere af de erfaringer, de har gjort inden for mobiltelefoni. Om selskabet så er dygtigt nok til at drive tv-forretning, og om det i øvrigt er dets hensigt, er en helt anden sag. Broadcasternes udfordring i det fremtidige mediebillede er altså at finde deres nye ståsted som indholdsleverandører eller netværksoperatører eller begge dele. Indhold over for distribution Groft sagt bliver det altså inden for to hovedområder, at tv-krigen i årene fremover skal udkæmpes. På indholdssiden og på distributionssiden. Tv-kanaler i sig selv bliver mindre og mindre betydningsfulde, mens selve indholdet og distributøren kommer til at sætte dagsordenen. Man kan i den forbindelse se, hvordan MTG i de seneste par år har ændret sin forretningsstruktur på tv-siden fra at være kendt næsten udelukkende for TV3 til i stadig højere grad at brande Viasat-navnet. Viasat var tidligere et for de fleste ukendt distributionsselskab, der primært var sat i verden for at distribuere MTG s gratis- (TV3, 3+, ZTV m.fl.) og betalingskanaler (TV1000 og Cinema). I dag bliver selskabet markedsført som selve motoren i MTG s digitale satsning, fordi selskabet netop er et distributionsselskab, og fordi enkeltkanaler som mærkevarer med tiden bliver 26 INTERAKTIVT TV

9 mere og mere betydningsløse. Viasat bliver en leverandør af tv-indhold, ligesom Orange i dag er leverandør af mobiltelefoni, eller Egmont er leverandør af ugeblade og magasiner, som vi som forbrugere vælger imellem efter pay per read-princippet. Derfor går TV3 fra at være et selvstændigt varemærke til nu at være TV3, en del af Viasat, for måske til sidst at ende som en mindre tv-kanal på Viasats platform. Strukturerne ændres, og medierne konvergerer Det kommercielle tv-marked vil med sikkerhed ændre sig væsentligt i årene fremover det eneste, der er usikkert, er, hvor hurtigt det vil gå. For aktørerne på markedet og deres moderselskaber er det vigtigt ikke kun at basere deres forretning på reklameindtægter, for det er givet, at de i de kommende år skal dele deres marked med stadig flere spillere. Det kan på længere sigt være nye netværksoperatører (fx teleselskaber) og den underskov af målrettet nicheindhold, som digitaliseringen gør mulig. Og på kortere sigt udbydere og kanaler, som ikke i dag er aktive på reklamemarkedet, men som har forudsætningerne og den nødvendige værditilførsel for at blive det, fx det Telenor-ejede Canal Digital, som har en pæn digital kundebase og indhold af høj kvalitet (film og topsport, blandt andet VM i fodbold). Det væsentlige i hele denne udvikling er mediekonvergensen, som er et udtryk for den rivende udvikling, der betyder en sammensmeltning mellem medier og brancher, og som allerede er i fuld gang herhjemme. Når vi nævner TDC og Canal Digital som mulige fremtidige spillere på tv-reklamemarkedet, er det netop udtryk for den brancheglidning, som mediernes sammensmeltning bevirker. Peter Kofler, seniorkonsulent hos KPMG Consulting, giver her en gennemgang af mediekonvergensens betydning, både generelt og med særligt fokus på tv-markedets udvikling: TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 27

10 Interaktivt digitalt tv ægte konvergens Interaktivt tv er et af de første områder, hvor vi ser mediekonvergensen udspille sig i sin helhed. Den digitale tv-platform åbner nemlig mulighed for fuld integration mellem broadcast, tele- og it-verdenen. Herved menes ikke blot den simple mulighed for at tale i telefon, mens man surfer eller ser tv på sin set-top-boks (læs mere om set-top-boksen i kapitel 2 og 3), men snarere muligheden for at integrere områderne i helt nye dimensioner. De store forventninger til konvergens skyldes først og fremmest, at området kombinerer nogle af de stærkeste medier, vi overhovedet har set, og derfor potentielt rummer enorme kommercielle og sociale perspektiver. Den brancheglidning, som konvergensudviklingen er udtryk for, er på én og samme tid en trussel og en mulighed for de virksomheder, der berøres af den. Det typiske mønster er, at 28 INTERAKTIVT TV

11 aktører rykker ind på hinandens kerneområder båret af nye teknologier. IP-telefonien (telefoni over internettet) er eksempelvis en trussel for fastnetoperatørernes kerneforretning, men operatørerne har til gengæld mulighed for at etablere ISP-virksomhed (ISP = Internet Service Provider, udbyder af internetopkoblinger, fx Opasia). Tilsvarende rummer udviklingen inden for digital-tv en trussel for tv-kanalernes indtægter, men kanalerne får modsat mulighed for at opbygge portaler og udbyde pay per view-tjenester. Konvergensudviklingen udvider på den måde virksomhedernes spillerum. De, der forstår udviklingen og handler derefter, vinder, mens de, der sidder den overhørig, risikerer at miste fodfæste i den ellers mest solide kerneforretning, når fremtidens mediebillede trænger sig på. Nedenfor vil vi beskæftige os med et analytisk og strategisk perspektiv på konvergensudviklingen med særligt henblik på interaktivt tv i Danmark. Vi skal bl.a. se på, hvilke drivkræfter konvergensudviklingen består af, hvilke aktører der berøres, samt hvilke overvejelser det giver anledning til i virksomheder, der ønsker at optimere deres forretning i de konvergerende værdikæder. Hoveddrivkræfter i konvergensudviklingen Konvergens kan inddeles i en række niveauer, der alle virker som drivkræfter for konvergensudviklingen. Fælles for disse drivkræfter er, at de er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for dens udfoldelse. Skal konvergens udnyttes fuldt ud, skal niveauerne virke i samspil. I denne fremstilling har vi valgt at skitsere fem niveauer i konvergensen: Netværkskonvergens. Distributionsnetværk er de kombinationer af fysisk infrastruktur og transmissionsstandarder, som anvendes til at distribuere broadcast og telekommunikation. Netværkskonvergensen er udtryk for en udvikling, hvor digitaliseringen og nye transmissio- TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 29

12 ner bevirker, at tjenester ikke længere er bundet af det enkelte netværk, men kan distribueres uafhængigt på flere forskellige netværk. Terminalkonvergens. Terminalkonvergens dækker over udviklingen, hvor de enheder, slutbrugeren benytter, bliver til multimedieenheder. Herved menes eksempelvis, at set-top boksen kan bære it-, teleog medieydelser, ligesom det er tilfældet med næste generations mobiltelefoni. Terminalkonvergens skal ikke forstås sådan, at vi nødvendigvis får én multimedieenhed, men snarere et væld af enheder i køleskabet, bilen, tøjet, stuebordet osv. der alle kan kommunikere indbyrdes. Når terminalerne koloniserer vort liv, kan der derfor også tales om terminaldivergens med enheder, der tilfredsstiller alle vore informations-, kommunikations- og underholdningsbehov. Netværks- og terminalkonvergens er udtryk for det teknologiske grundlag for konvergensen, fordi tjenesten frigøres fra det netværk, der bærer den, og den terminal, der afkoder den. På den måde kan tjenesten hoppe frit på tværs af de traditionelle forsyningskæder. Tjenestekonvergens. Tjenestekonvergens skal forstås som en udvikling, hvor hidtil adskilte tjenester eller dele af tjenester kombineres og integreres på nye måder. Konvergerede tjenester dækker bredt over ydelser med følgende kendetegn: De kan distribueres digitalt. De er interaktive og personaliserede. De er uafhængige af distributionskanaler. De kombinerer lyd og billeder, data og tale. Brugerkonvergens. Brugerkonvergensen er tæt forbundet med tjenestekonvergens, men betoner brugernes interesse og forbrugsmønster. Det er endnu usikkert, om brugernes vaner også vil konvergere, eller om der opstår et mediebillede bestående af adskilte mediesiloer, fordi brugeren ønsker at fastholde en fragmenteret forbrugsadfærd. 30 INTERAKTIVT TV

13 Markedskonvergens. Markedskonvergens indebærer, at tidligere adskilte sektorer helt eller delvist smelter sammen. Dermed bliver aktører, der før opererede i adskilte verdener, konkurrenter. Når konkurrencesituationen ændrer sig, bliver aktørerne tvunget til at revurdere deres position i værdikæden. I det følgende fokuseres primært på udviklingen inden for markedskonvergens for at kunne give et helikopteroverblik over fremtidens mediemarked. NYE ROLLER Gammelkendte roller i it-, tele- og mediesektorerne er under opløsning, og der sker i dag omfattende brancheglidninger på tværs af sektorerne. Endvidere ændres rolle- og magtfordelingerne inden for sektorerne fra indholds- til hardwareproducenter. I udlandet ser vi en stærk tendens til fusioner og opkøb, der fører til meget store virksomheder, som kontrollerer alle dele af de berørte værdikæder. Eksempler på dette er BSkyB, Sony, Vivendi og AOL-Time Warner. Dermed synes den internationale udvikling inden for internettet specifikt og det konvergerende marked mere bredt at udvikle sig efter et traditionelt mikroøkonomisk mønster: Fra en Eldoradoøkonomi med mange små aktører til en mere stabil konsolidering med færre større aktører. Markedsbevægelserne på det danske konvergensmarked er imidlertid mere uklare. I Danmark har vi stadig vort AOL-Time Warner eksempel til gode, men vi har dog over den senere tid set en omfattende konsolidering herhjemme. Vi har ligeledes været vidne til nogle frierier såsom Egmont, TV2 og TDC samt SBS-alliancen med Aller, men spørgsmålet er, om konkurrencemyndigheder, markedsvolumen og forbrugere vil tillade strategiske ægteskaber, der skaber vertikalt integrerede mastodonter. Samtidig er strategier stadig eksperimenterende og forretningsmodeller stadig i deres vorden. OnCable og Canal Digital synes eksempelvis umiddelbart at følge en mere allianceorienteret strategi, mens Viasat søger en højere grad af ejerskab TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 31

14 og dominans over værdikæden. Hvilken strategi der vil danne præcedens, er et af konvergensudviklingens store spørgsmål. Introduktion af værdikæden i interaktivt tv Værdikædebetragtninger skaber en god ramme til forståelse af, hvilke trusler og muligheder virksomhederne står over for. Værdikæden eller funktionskæden illustrerer en tjenestes vej fra producenten til brugeren. Hvert led i værdikæden er karakteriseret ved særskilte kernekompetencer, forretningssystemer og udfordringer i konvergensudviklingen. Det er for omfattende at gennemgå alle aktører her, men i dette afsnit vil der dog senere blive gennemgået eksempler på, hvordan værdikædens magtbastioner flyttes i interaktivt tv. I figuren nedenfor er de enkelte led i værdikæden kort defineret. Vi har indtil nu set, hvordan indtrængningsbarriererne bliver mindre og synergien mellem forretningsområder højere på grund af konvergensdrivkræfterne. Dermed opstår en radikal ny konkurrencesituation, idet virksomheder, der tilsvarende har ageret adskilt, nu mødes på den store konvergensslagmark. I nedenstående figur vises, hvordan de hidtidig adskilte værdikæder sammensmelter til én konvergeret værdikæde. 32 INTERAKTIVT TV

15 Forskydninger i værdikæden er særlig udtalt i medieverdenen. I den traditionelle medieverden spiller tjenesteudbyderen en inferiør rolle, hvilket fremgår af den analoge medieværdikæde i figuren. Her besidder tv-kanalerne den direkte adgang til brugeren. I den digitale tv-verden vil der imidlertid opstå en stærk tjenesteudbyder, der via subsidieringen af set-top-boksen administrerer det digitale tv-udbud og efterfølgende gennem returkanalen opsamler kundedata og opbygger kundeviden. Dette resulterer i, at tjenesteudbyderen opnår ejerskab over kunden. Tjenesteudbyderens indtræden i den konvergerede værdikæde markerer en fundamental forandring i tv-verdenen, som vi kender den. For ikke alene opstår en ny aktør, der skal have delbrugernes medieforbrug, der kommer også nye tjenester. I al sin væsentlighed forskydes magtbaserne i værdikæden, og alle aktører bliver konfronteret med nye udfordringer. Nogle af de danske aktører, der kommer til at slås om magtbaserne i et konvergeret mediebillede, er illustreret i nedenstående oversigt. Mange af aktørerne i figuren opererer i flere områder i figuren, men er for overskuelighedens skyld placeret ét sted. Det er for tidligt at sige noget entydigt om, hvem der vinder, men det er sikkert, at aktørernes placering vil være anderledes om ganske få år. TV FØR, NU OG I FREMTIDEN 33

16 I appendiks A kan du læse mere om konvergensudvikling, med fokus på hvordan de enkelte aktører kan positionere sig i den nye værdikæde. Som det fremgår af ovennævnte samt appendiks A, står det danske tv-marked over for markante forandringer i årene, der kommer. Intet vil blive som før, og tv-reklamemarkedet kan på ti års sigt være fuldstændig forandret. Selvom det som nævnt er umuligt at pege på vindere og tabere på nuværende tidspunkt, kan man sige, at de aktører (nye som gamle), der formår at forstå de nye muligheder og udfordringer først og tilpasse forretningsmodellerne derefter, vil få et måske altafgørende forspring i konkurrencen. 34 INTERAKTIVT TV

17 KAPITEL 2 Hvad er interaktivt tv? FRA ANALOGT TIL DIGITALT TV Fjernsynet har siden dets introduktion haft en central rolle i den vestlige kultur og har gennem næsten en menneskealder ændret menneskers sociale og forbrugsmæssige vaner. Hvor man før fjernsynets udbredelse typisk underholdte og informerede hinanden på kryds og tværs af familien, har fjernsynet i mange tilfælde overtaget denne position. Tv dominerer i dag mange familier som underholdnings- og informationsmedie. Tv er blevet en betydelig magtfaktor i samfundet. Denne magtfaktor er spredt ud til flere aktører. I dag er det muligt at modtage op mod hundrede forskellige kanaler via parabol, internet og kabel. Den tv-information og -underholdning, der tidligere var meget homogen (Danmarks Radio), er i dag blevet ekstremt heterogen. De mange kanaler har skabt øget konkurrence om tv-seeren på det globale tv-marked, og både antallet af kanaler og programindholdet er i rivende udvikling. Bare tænk på eksempler som naturkanaler og det ene reality show efter det andet. Det øgede antal kanaler betyder stor efterspørgsel på indhold, hvilket vil medføre, at indholdsleverandører vil møde en større efterspørgsel efter kvalitetsindhold. HVAD ER INTERAKTIVT TV? Interaktivt tv er som udgangspunkt ingen ny opfindelse, men har eksisteret i mange år. I al sin enkelhed og banalitet kan man sige, at vores folkehelt Hugo (den lille tegneseriefigur fra tv-programmet Eleva2eren), der kunne styres på tv-skærmen via en trykknaptelefon, også var et eksempel på interaktivt tv. Siden hen har vi set en udvikling mod nye teknologiske medier som SMS og voice response-systemer. HVAD ER INTERAKTIVT TV? 35

18 I dag er itv langt mere sofistikeret. Tv-signalet er blevet digitalt, og det er nu muligt for flere seere at kommunikere til tv-udbyderen simultant. Interaktiviteten er heller ikke længere begrænset til et enkelt spil fredag aften. Seeren har i dag mulighed for at interagere med mange forskellige programmer og services 24 timer i døgnet. Hugo repræsenterede første generation af interaktivt tv, de næste generationer bygger ligeledes på interaktivitet mellem seer og tvudbyder, men er væsentligt mere avancerede, pga. de muligheder, den teknologiske udvikling har skabt. Rent teknisk afsender operatøren et digitalt tv-signal til seeren via eksempelvis en satellit. Det digitale tv-signal fylder væsentligt mindre end det analoge tv-signal, hvilket gør det muligt at forøge udbuddet af programmer og services til seeren. Størstedelen af de fjernsyn, der findes på markedet i dag, kan ikke modtage det digitale signal uden en set-top-boks. Set-top-boksen, der er på størrelse med en typisk videomaskine, fungerer som en dekoder og omformer det digitale signal til et analogt signal, som nutidens tv-apparater kan forstå. Man skal holde sig for øje, at det ikke alene er det digitale tvsignal, der gør tv interaktivt. For at der kan finde en kommunikation mellem tv-udbyderen og brugeren sted, skal der nemlig være en såkaldt returvej. Husstandens telefonlinje, tilkoblet set-top-boksen (hvori der sidder et modem) bruges typisk som returvej til tv-udbyderen, og tv-udbyderen har dermed mulighed for at modtage informationer fra seeren. Vi står således over for en helt ny verden, hvor vi kan kommunikere med tv-udbyderen bag skærmen. Interaktivt tv er i sin enkelhed interaktive applikationer såsom programmer eller andet indhold, der leveres gennem bredbånd (satellit, kabel, jordbaseret og ADSL/DSL) til en set-top-boks eller på sigt direkte til et digitalt tv. Det digitale signal kan sende ca. otte gange den kapacitet, det er muligt med et analogt signal, hvilket gør distribution af tv-programmer og relateret indhold langt billigere og mere effektivt. 36 INTERAKTIVT TV

19 HVORFOR ER ITV INTERESSANT? Tv s rolle vil ændre sig fra at være et envejskommunikationsredskab, hvor seeren passivt ser programmer og film, til at blive en hjemmeterminal med adgang til interaktive services og et stort programudbud. Vi går fra broadcast til narrowcast. Professor ved Ålborg Universitet og forsker inden for itv Jens F. Jensen definerer itv som: En ny slags tv, der bygger på reel fysisk interaktion i form af valg, beslutninger og kommunikation med udbyderens system. På den måde bliver det muligt for seeren at indgå i en dialog med mediet, og få kontrol over, hvad han eller hun vil se, hvornår og hvordan; og det giver mulighed for aktivt at deltage i et program og dets tilblivelse. (JENS F. JENSEN, TV OF THE FUTURE, OR THE FUTURE OF TV, 1999) Sammensmeltningen mellem tv og pc Det ultimative itv sammenkobler pc en med sin internetadgang og den traditionelle tv-tankegang og tager det bedste fra begge verdener. Itv gør det muligt for seeren at sidde tilbagelænet, men tage aktivt del i tv-indholdet ved selv at styre, hvilke programmer han eller hun ønsker at se, og blive engageret såvel som styrket i sit tvbrug. Dette er forsøgt illustreret i figur 2.1. HVAD ER INTERAKTIVT TV? 37

20 HVORDAN ER TV INTERAKTIVT? I itv s første stadie vil graden af interaktivitet være bestemt af de interaktive muligheder, den enkelte tv-udbyder tilbyder seerne. Der er eksempelvis forskel på de services, der ligger i OnCables Selector, hos Viasat og hos Canal Digital. Der skelnes mellem to typer itv. Nemlig interaktivt tv uden returvej, som giver udvidede muligheder for tv-seeren, og interaktivt tv med returvej, som har en returvej til operatøren, og som giver den fulde interaktivitet (transaktioner, online internetadgang osv.). Som nævnt ovenfor er returvejen brugerens mulighed for at sende information tilbage til operatøren. Interaktivt tv uden returvej enhanced tv Interaktivt tv uden returvej eller enhanced tv er forøget eller udvidet tv, hvilket betyder, at seeren får adgang til mere indhold gennem et større tv-udbud og nogle tekst-tv-lignende services. Itv u/r er tæt knyttet til tv-udbyderens udvalg og til den traditionelle opfattelse af tv som et underholdnings- og informationsmedie. Itv u/r giver mulighed for en simuleret interaktivitet via en digital transmission, hvor det er muligt at modtage flere digitale kanaler på den samme kapacitet som en enkelt analog kanal. Det øgede antal af kanaler understøtter fx muligheden for, at eksempelvis en filmkanal kan tilbyde 12 film over 48 forskellige kanaler, og brugeren maksimalt skal vente 30 minutter, før han eller hun har mulighed for at koble sig på filmen. Dette koncept er meget populært allerede i dag og kendes også under betegnelsen pay per view (PPV). Endvidere har itv u/r en EPG, som seeren bruger til at søge efter programmer inden for forskellige kategorier som eksempelvis sport, film, nyheder osv. EPG en er en elektronisk tv-guide, der kan minde om det analoge tekst-tv, men som går på tværs af kanaler og hermed gør det muligt for seeren at få overblik over det samlede tvudbud på alle tilgængelige kanaler. Itv u/r åbner også op for serviceunderstøttede tv-programmer, 38 INTERAKTIVT TV

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S Journal nr.3/1120-0301-0277/mvn/fi Rådsmødet den 28. april 2004 Resumé 1. Canal Digital A/S anmeldte den 5. maj 2003 en aftale, hvorved TV2

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark

2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark 2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark J.nr. 2005-0004709 TV2/Danmark A/S (advokat Olaf Koktvedgaard) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Marianne Mosbæk) Biintervenient til

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 3 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 50%

Læs mere

CANAL DIGITAL FAMILY MIX. - Nu kan du selv vælge, hvad du vil se

CANAL DIGITAL FAMILY MIX. - Nu kan du selv vælge, hvad du vil se CANAL DIGITAL FAMILY MIX - Nu kan du selv vælge, hvad du vil se 1 FAMILY MIX tv, internet og telefoni Du har nu en enestående chance for at få digitalt tv og selv bestemme, hvilke tvkanaler, du vil se.

Læs mere

Vi blænder op for digitalt tv

Vi blænder op for digitalt tv Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del ilag 221 Offentligt December 2008 overblik liv klar til digitalt tv Den 31. oktober 2009 erstattes det analoge signal til antenne-tv med et digitalt. Hvad kommer det

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

Distribution af tv-kanaler

Distribution af tv-kanaler 3. NOVEMBER 2011 Agnete Gersing Distribution af tv-kanaler Pressebriefing PRESSEBRIEFING: DISTRIBUTION AF TV-KANALER Tv-markedet er vigtigt for forbrugerne»danskerne ser tv i 3 timer og 21 minutter hver

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

John W. Strand. www.strandreports.com. Hvordan ser TV markedet ud og hvordan udvikler det sig. Strand Consult

John W. Strand. www.strandreports.com. Hvordan ser TV markedet ud og hvordan udvikler det sig. Strand Consult Hvordan ser TV markedet ud og hvordan udvikler det sig. John W. Strand www.strandreports.com 2010. All rights reserved. 1 De regulerende myndigheder har ikke styr på værdikæden.. De fokusere på at give

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

Oplæg til. Grundtabeller i MedieDanmark Statistikbank

Oplæg til. Grundtabeller i MedieDanmark Statistikbank Oplæg til Grundtabeller i MedieDanmark Statistikbank I det følgende skitseres en række eksempler på grundtabeller i MedieDanmark Statistikbank. Eksemplerne har foreløbigt status af forslag. Grundtabellerne

Læs mere

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele Der er masser af muligheder i dit tv TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele TDC HomeTrio Tv, bredbånd og telefoni Med TDC HomeTrio får du de bedste tv-kanaler direkte gennem dit telefonstik,

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES!

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Læs og gem! Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Er du klar til det nye? Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark Det gamle tv-signal til antenner går på pension Gennem mere end et halvt

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Placering af TV 3 og 3+ i programpakker

Placering af TV 3 og 3+ i programpakker Placering af TV 3 og 3+ i programpakker Journal nr. 4/0120-0289-0009/SEK/MM Rådsmødet den 29. marts 2006 Resumé 1. Sagen omhandler et aftalevilkår i Viasat Broadcasting UK Ltd. Almindelige forretningsbetingelser

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 2007)

Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 2007) MEDIESEKRETARIATET Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 27) 1. Indledning Fødevareministeriet har bedt om oplysninger om tv reklame i Danmark med særligt henblik på børns tv reklamer. Der er

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 57 Offentligt

Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 57 Offentligt Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 57 Offentligt Kære Kulturudvalg. Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) er blevet opmærksomme på væsentlige uklarheder vedrørende administrationen af tv til offentlig

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Hvad er Copydan Verdens TV?

Hvad er Copydan Verdens TV? FDA Roadshow 2012 Hvad er Copydan Verdens TV? Verdens TV er et rettighedsselskab, som formidler ophavsrettigheder fra rettighedshavere til kunder Verdens TV er stiftet og styret af tv-, film- og pladeproducenter

Læs mere

Generalforsamling 26. april 2006

Generalforsamling 26. april 2006 Formandens beretning for året 2005 Indledning Indledningsvis vil jeg starte min beretning med en kort orientering om foreningens virke og derefter gå over til udviklingen i det forgangne år. Foreningens

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Radio- og tv-nævnet 27. august 2013 Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. jfi@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Danske medier under pres

Danske medier under pres Danske medier under pres Danske medier under pres: Tre vidnesbyrd DR TV og TV2 taber share De største aktører på nettet er multinationale Dagbladene mister læsere og annonceindtægter Tre megatendenser

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Reklamer i tv er ikke

Reklamer i tv er ikke salg og markedsføring // tv-reklamer Reklamer i tv er ikke Det er ikke kun de store virksomheder, der kan have glæde af tv-mediets evne til at skabe hurtige resultater. Også mindre virksomheder kan med

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Per Eksten

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Per Eksten YouSee kabel-tv - en komplet løsning Per Eksten Det vil jeg fortælle om En digital og analog kabel-tv-løsning On Demand tv og film, når du vil Velkommen YouSee Clear - den ultimative tv-oplevelse Digitalt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat Side 1 af 13 Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat 1.1 Indledning Konkurrencestyrelsen startede den 1. april 2001 projektet om "Konkurrence på kabeltv- og satellittv-området". Formålet med

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Seertal i den digitale tidsalder

Seertal i den digitale tidsalder Seertal i den digitale tidsalder Foreningen for entertainment og medieret 10. maj 2017 2017 Side 1 DAGENS AGENDA Situationen i dag: Status på tv-forbruget TV pakken: Udfordringer & styrker Streaming: Hvad

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Hvis man påtænker udskiftning af stikledningen, så ring til antenneforeningen og få et godt tilbud.

Hvis man påtænker udskiftning af stikledningen, så ring til antenneforeningen og få et godt tilbud. Beretning 2011. Vi har igen haft et travlt år med meget arbejde i anlægget. Vi har udskiftet en hel del kabler på grund af gamle skader. Vi lægger kun de bedste kabler ned, så signalet bliver så optimalt

Læs mere

Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne

Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne Denne udskrift fra Digitaliseringen er en orientering om, hvorledes du skal forholde dig i forhold til modtagelse af digitalt tv via kabel tv eller fællesantenne.

Læs mere

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10 Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører Kulturstyrelsen, 3/10 Konkurrencen med de globale aktører Hvad sker der med Ekstra Bladet i en global og digital verden? - Internationale

Læs mere

Der er en verden af muligheder i dit fiberstik...

Der er en verden af muligheder i dit fiberstik... Der er en verden af muligheder i dit fiberstik... Få tv, bredbånd og telefoni i én samlet pakke Få det bedste overblik Med TDC HomeTrio Fiber får du én samlet pakke med de bedste tv-kanaler, ekstremt hurtigt

Læs mere

Digitalt/Analogt kabel TV

Digitalt/Analogt kabel TV Digitalt/Analogt kabel TV Analogt TV signal Som kunde hos YouSee skal du ikke foretage dig noget i forbindelse med, at det analoge signal bliver slukket den 31. oktober 2009. YouSee vil de næste mange

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Børn og tv-reklamer 2009

Børn og tv-reklamer 2009 Børn og tv-reklamer 2009 EAN: 5798000791688 CVR: 11884652 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk rtv@bibliotekogmedier.dk Børn og tv-reklamer 2009 Radio og

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider Ønsker du indblik i køb og anvendelse af Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider Præsentation af BFEs statistiske værktøjer BFOF BFEs

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Installation af Zaptor-kort i kortlæser (CA-modul) ved fjernsyn med indbygget DVB-C tuner behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Ønsker du derimod at

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt.... 3 2. Hvad er problemet med skjult reklame?.... 3 3. Aviser, blade og andre skrevne medier..... 5 4. Radio-

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk Holte, d.14-03-2014 Kære medlem af Holteavlsgaards Grundejerlaug. Generalforsamlingsbeslutning om lukning af

Læs mere

Opsamling. Cand.merc. marketing 8. semester, 2005 Morten Rask Digital Musik: Nye Grænseflader.

Opsamling. Cand.merc. marketing 8. semester, 2005 Morten Rask  Digital Musik: Nye Grænseflader. Opsamling En strategi for en e-businessløsning, der er specielt rettet mod forbrugere af digital musik handler om Digital Distribution og Nye grænseflader til Kunderne Cand.merc. marketing 8. semester,

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Second screen Målgruppe 8-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017

Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere

Læs mere

Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012. Jørn Holst

Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012. Jørn Holst Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012 Jørn Holst Udfordringer! Waoo Pakkesalg (tripleplay) Præsenteret for slutbruger som enkelt og overskueligt Køb en med det hele for en overkommelig pris. Oprettelsesrabatter

Læs mere

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller E-tailhandel E-tailhandel beskriver situationen, hvor detailhandleren sælger sine fysiske og evt. digitale varer i mindre mængder til den endelige forbruger via en Internetbutik. Hvad foregår der her?

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Sammenligning af Ølgod Antenneforening og SE/Stofa. Marts, 2014

Sammenligning af Ølgod Antenneforening og SE/Stofa. Marts, 2014 Sammenligning af Ølgod Antenneforening og SE/Stofa Marts, 2014 1 Via et medlemskab af Ølgod Antenneforening er du sikret medindflydelse og støtter dit lokal-samfund Ølgod Antenneforening er en "non-profit"

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Generalforsamling 25. april 2007

Generalforsamling 25. april 2007 Formandens beretning for året 2006 Indledning Indledningsvis vil jeg starte min beretning med en kort orientering om foreningens virke, hvorefter jeg går over til udviklingen i det forgangne år. Foreningens

Læs mere

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede 1 TILBUDSAVISEN PLADS I DET SAMLEDE MEDIEBILLEDE Post Danmark har bedt IUM om at belyse tilbudsavisens plads i det samlede

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Internet til områder i Danmark med ingen eller mangelfuld adgang til internettet.

Internet til områder i Danmark med ingen eller mangelfuld adgang til internettet. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 48 Offentligt Internet til områder i Danmark med ingen eller mangelfuld adgang til internettet. DÆKKER LANG UDE I SKOVEN Bemærk, vi skifter

Læs mere

Godkendelse af Discovery Network International Holdings Limited s køb af SBS Media A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Discovery Network International Holdings Limited s køb af SBS Media A/S. 1. Transaktionen Dato: 27. marts 2013 Sag: MEDS/12/17820 Sagsbehandler: LIF/NVH/KRM Godkendelse af Discovery Network International Holdings Limited s køb af SBS Media A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 11.

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Håndbog for Bjæverskov Antenneforening

Håndbog for Bjæverskov Antenneforening Bjæverskov Antenneforening Tlf.: 40 72 55 90 biaf@biaf.dk www.biaf.dk Håndbog for Bjæverskov Antenneforening Version 1 / 2013-02-06 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvordan ser jeg TV... 4 Fladskærmsfjernsyn

Læs mere