UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017"

Transkript

1 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan

2 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil nu?... 6 Life projekt... 6 Klimaprojekt Kokkedal... 7 Øvrige indsatser... 9 Klimatilpasning i planlægningen... 9 Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen Risikoen for oversvømmelse i fremtiden Fremgangsmåden Forudsætninger for beregninger og risikokort Prioriteringsområder Overordnet konklusion af kortlægningen Handlingsplan for klimatilpasning Byområder Landområder Videre undersøgelser og dataindsamling Beredskab Økonomi Miljøvurdering Bilag 1 Datagrundlag og kortmateriale Oversvømmelseskort i landområdet Oversvømmelseskort i byområderne Baggrundsdata for beregningerne Kortenes validitet

3 Forord Klimaet er under forandring. Temperaturen stiger, og vi oplever flere usædvanligt voldsomme regnvejrshændelser. I Fredensborg Kommune har vi allerede erfaret konsekvenserne af de øgede regnmængder. De fleste husker nok det kraftige regnvejr og efterfølgende voldsomme oversvømmelser langs Usserød Å i 2007 og 2010, som berørte mange borgere i kommunen. Hændelserne var ubehagelige - især for dem, der oplevede oversvømmelser af deres hjem. De var dog med til at øge den fælles bevidsthed omkring, hvordan vi fremover skal håndtere de øgede regnmængder. Fredensborg Kommune igangsatte således flere initiativer for at undgå lignende hændelser. Bl.a. blev Usserød Å s kapacitet for opsamling og bortledning af regnvand mærkbart øget, og vi har netop taget første spadestik i Klimaprojekt Kokkedal, hvor de øgede vandmængder håndteres og bruges som en ressource i byfornyelsen. Disse initiativer betyder, at vi i Fredensborg Kommune er kommet godt i gang med håndtering af de øgede regnmængder. Der er ingen tvivl om, at lignende hændelser, hvor værdier i private hjem og virksomheder ødelægges som følge af oversvømmelser, så vidt som muligt skal undgås. Der er heller ingen tvivl om, at det er en stor økonomisk og teknisk udfordring, at tilpasse vores samfund, kloakker, veje og bygninger til de øgede vandmængder. En udfordring, der tager en lang årrække og som kun kan løses i fællesskab mellem borgere, virksomheder og kommune. Med denne første klimatilpasningsplan tager byrådet et stort skridt i denne store opgave. I planen samler vi op på kommunens mangeårige indsats for at håndtere de øgede regnmængder og definerer konkrete handlinger, der prioriterer Fredensborg Kommunes og Fredensborg Forsynings arbejde med at forebygge skader og gener af kraftigt regnvejr inden for de kommende år. Klimatilpasningsplanen, som er indarbejdet som et tillæg til Kommuneplan , vil fremover blive revideret hvert 4. år. Borgmester Formand for Miljø- og Teknikudvalget 3

4 Hvorfor klimatilpasning? Regeringens handlingsplan for klimasikring Fredensborg Kommune begyndte allerede tilbage i 2010 sin klimatilpasningsindsats som følge af oversvømmelserne i Usserød Å. Som følge af yderligere voldsomme regnvejrshændelser med skadevoldende oversvømmelser forskellige steder i landet udgav regeringen i 2012 Handlingsplan for klimasikring af Danmark, og som en del af denne plan blev alle kommuner pålagt at udarbejde en klimatilpasningsplan. Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan indgår i opfyldelsen af regeringens handlingsplan, men det er vigtigt at understrege, at planen samtidig er en videreførelse af den indsats, der allerede er påbegyndt. Forventede klimaændringer Klimaændringerne betyder, at det danske klima fremover vil ændre sig. Generelt bliver det varmere og vådere. Der vil være flere hedebølger, færre frostdage og nedbørsmønstret vil ændre sig, så den samlede årlige nedbørsmængde vil stige. Nedbørsfordelingen over året ændres, så somrene vil blive tørrere og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. Det internationale klimapanel IPPC har offentliggjort en række scenarier for, hvordan klimaændringerne vil udvikle sig afhængigt af den økonomiske udvikling i verden, befolkningsstigningen og den teknologiske udvikling og adfærdsændringer. Fredensborg Kommune tager udgangspunkt i statens anbefaling det såkaldte A1B scenarie frem til I følge dette forventes årsmiddeltemperaturen at stige 1,2 grader og årsmiddelnedbøren at stige med 7 % i Fremskrives scenariet til 2100 forventes en samlet stigning i årsmiddeltemperaturen på 2,9 grader og årsmiddelnedbøren på 14 %. Der kan som følge heraf forventes havstigninger på 0,3 m i 2050 og 0,8 m i 2100, ligesom grundvandsstanden vil ændre sig mange steder. Samlet set får klimaændringerne stor indflydelse på vores samfund og kræver særlig indsats overfor afløbssystemerne, hvis det nuværende niveau for afledning af vand skal opretholdes og de øgede regnmængder skal håndteres. 4

5 Figur 1. Forventede ændringer i nedbør iflg. klimascenarium A1B (fra DMI). Nedbørsændringerne vises her som relative ændringer i procent for perioden i forhold til referenceperioden De grønne farver angiver relativt mere nedbør, mens de gule og røde farver angiver relativt mindre. Som det ses forventes Danmark at blive tørrere om sommeren (kortet til venstre) og vådere om vinteren (kortet til højre). Figur 2. Forventede ændringer i middeltemperaturen iflg. klimascenarium A1b (fra DMI). Temperaturstigningen vises her som ændringer i C for A1B-scenariet for sommer (til venstre) og vinter (til højre) over perioden i forhold til De blå og grønne farver viser hvor temperatursstigningen er mindst og de gule og røde farver viser hver den er størst. Middeltemperaturen i Danmark vil ifølge de fleste regionale og globale klimamodeller stige mellem 2 og 3 grader i løbet af dette århundrede. 5

6 Hvad har vi gjort indtil nu? Kommunen har på baggrund oversvømmelserne i 2007 og 2010 omkring Usserød Å igangsat og gennemført en række initiativer og projekter for at håndtere risikoen for oversvømmelser Især har to markante projekter været medvirkende til at bringe Fredensborg Kommune i front i forhold til klimatilpasning, nemlig EU Life projektet om udvikling af det tværkommunale samarbejde omkring Usserød Å samt Klimaprojekt Kokkedal, hvor overskudsvand bruges som et aktiv i byfornyelsen. Life projekt Det ekstreme skybrud den 14. august 2010 gav massive oversvømmelser langs Usserød Å Ikke blot i Fredensborg Kommune, men også opstrøms åen. Det blev tydeligt for alle 3 kommuner langs åen Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal at Usserød Å er et sammenhængende fælles vandsystem, som ikke kan styres og håndteres af én kommune alene. Som en direkte udløber af oversvømmelseshændelsen i 2010 blev de 3 kommuner meget hurtigt enige om at etablere et tværkommunalt samarbejde om at imødegå lignende hændelser i fremtiden det vil sige en fælles klimatilpasning af Usserød Å. Tværkommunal, politisk vision for Usserød Å Det tværkommunale samarbejde er forankret i en 7-punkts politisk vision, som er vedtaget i alle 3 byråd. Hovedpunkterne i visionspapiret er gengivet i figur 3 nedenfor. Den politiske vision for Usserød Å samarbejdet, marts Sammendrag: 1. En ny vision for Usserød Å.. et samlende element for borgerne på tværs af de eksisterende kommuneskel, et fælles kommunalt element.. et værdifuldt by - og landskabselement, der optimerer og forener hensynet til både miljø og klimatilpasning. borgerne langs åen skal se Usserød Å som et attraktivt samlingspunkt og en styrke for bymiljø og rekreativ udfoldelse. 2. Initiativer på kort sigt Udredning af det juridiske og finansieringsmæssige grundlag for et tværkommunalt samarbejde Etablering af en tværkommunal organisation for Usserød Å (se pkt. 5), fortsætte koordineret vandløbsvedligeholdelse Etablering af en samlet teknisk værktøjskasse for Usserød Å, inkl. styring af slusen ved Sjælsø Etablering af dobbeltprofil fra Ådalsvej til til Ullerødvej for at øge den afvandingsmæssige kapacitet og samtidig forbedre den miljømæssige kvalitet. 3. Initiativer på længere sigt Bl.a. separering af regnvand og husspildevand 4. Tæt koordinering baseret på fælles beredskabsplan Bl.a. koordineret varsling og information 5. Samarbejde på en ny måde Bl.a. at fremme og koordinere både fælles projekter og de individuelle projekter i hver kommune 6. Ekstern finansiering via EU og fonde Fælles ansøgning til EU LIFE programmet 7. Arbejdet skal på skinner Sikre ressourcer til arbejdet i de enkelte kommuner Figur 3. Sammendrag af den politiske vision for Usserød Å samarbejdet. Den fulde ordlyd af visionen er godkendt i de 3 byråd. 6

7 Det afgørende og banebrydende i visionen er, at de 3 kommuner har til hensigt at planlægge og gennemføre indsatsen imod fremtidige oversvømmelser som en helhed, hvor indsatsen i én af kommunerne kan gavne de andre kommuner inden for samarbejdet. Det første vigtige resultat af det tværkommunale samarbejde er, at det er lykkedes af få økonomisk støtte fra EU s LIFE program til at gennemføre den fælles klimatilpasning af Usserød Å. Fredensborg Kommune er den koordinerende partner i dette arbejde. EU LIFE projektet baner vejen Usserød Å LIFE projektet skal bane vejen for at den fælles klimatilpasning af Usserød Å kan gennemføres Organisatorisk, politisk, praktisk og konkret. Målsætning: At begrænse risikoen for oversvømmelser, og samtidig bevare åens værdi som naturressource og rekreativ ressource Realisering: Igennem en blivende organisation for samarbejdet med beslutningskompetence og handlemuligheder Figur 4. Usserød Å LIFE projektets logo og målsætning. Projektet gennemføres over 3½ år med forventet afslutning primo Vi forventer bl.a. følgende konkrete resultater fra projektet, til gavn for klimatilpasningen i Fredensborg Kommune: Nye, naturlige oversvømmelsesbassiner opstrøms i Hørsholm Kommune som mindsker oversvømmelsesrisikoen nedstrøms Præcise model- og måleværktøjer for vandføringen til støtte for udformningen af nye projekter og klimatilpasningstiltag Fælles velkoordineret beredskabsplan og -indsats Model for hvorledes slusen ved Sjælsø kan bruges til at modvirke oversvømmelser Moderne borgerrettet information og varslingssystemer Klimaprojekt Kokkedal Udover, at oversvømmelserne i 2007 og 2010 gav anledning til samarbejdet med nabokommunerne Rudersdal og Hørsholm om udvikling af en fælles organisering af vandsystemet omkring Usserød å, så gav det også anledning til et storstilet samarbejde og en flertrins indsats i centrale dele af Kokkedal, som støder op til de ved Usserød Å, som i 2007 og 2010 blev oversvømmet. Klimaprojekt Kokkedal er et projekt, hvor 2 boligselskaber, Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning er gået i samarbejde om at skabe en sammenhængende indsats, bestående af en forøgelse af den Usserød Ås kapacitet for vandafledning ved etablering af et såkaldt dobbeltprofil, etablering af 2 km langt dige mod de mest udsatte områder, etablering af forsinkelsesbassiner samt afkobling og forsinkelse af tagvand, vejvand og andet overfladevand. Projektområdet omfatter ådalen, boligområderne Nordengen, Byengen, Skovengen og Egedalsvænge samt området ved Holmegårdscentret, Egedalshallen og Kokkedal skole, se figur 5. 7

8 Det er et projekt, hvor der i samarbejde med lokale boligforeninger og andre lokale aktører, sikres klimatilpasning samtidig med at der skabes nye møde- og aktivitetssteder i byrummet, som dermed kan tilføre nye kvaliteter til området. Samarbejdet er etableret på baggrund af parternes åbenhed for at lade forskellige ombygnings.- og renoveringsbehov spille sammen med ønsket om klimatilpasning. Derved opnås der en synergi, hvor området tilføres nye kvaliteter til glæde for beboere langt ud over projektområdet i Kokkedal, samtidig med at der renoveres og klimatilpasses. Parterne i projektet forventes samlet at etablere anlæg for ca. 120 mio. kr. Projektet er unikt i kraft af de mange parter og samtidig Danmarks hidtil største sammenhængende klimatilpasningsprojekt i et eksisterende by- og boligområde. Projektet støttes af Realdania fonden og Lokale- og Anlægsfonden, ligesom Boligselskabernes deltagelse er muliggjort gennem støtte fra Landsbyggefonden. Det er vigtigt for kommunen, at der i så stort omfang som mulig skabes samtidighed for klimaindsatsen i forhold til anlægs- og renoveringsopgaver, som omfatter større sammenhængende områder, hvis der derved kan skabes synergi og merværdi. Muligheden for at skabe samtidighed, synergi og merværdi vil derfor kunne påvirke klimatilpasningsplanens prioriteringsrækkefølge. Figur 5. Projektområdet for Klimatilpasning Kokkedal Danmarks største klimatilpasningsprojekt 8

9 Figur 6. I klimatilpasning Kokkedal satses der kraftigt på at den lokale håndtering af regnvand (LAR-løsningerne) samtidigt indgår som en kvalitet med ekstra muligheder i lokalområdet. Billederne er fra første spadestik til én vandlegeplads ved Børnehusene på Broengen, hvor tagvandet fremover, eksempelvis føres på overfladen, forsinkes og skaber nye muligheder for leg. Øvrige indsatser Ud over Life projektet og Klimaprojekt Kokkedal har kommunen igangsat en række andre tiltag i forhold til klimatilpasning. Kommunen har f.eks. igangsat et kystsikringsprojekt ved Gl. Strandvej i Humlebæk for at sikre husene og vejen mod havvandsstigning og erosion. Desuden arbejdes der med afledning af regnvand til strandhaverne, så regnvandet ikke belaster regnvandsledningen i området. Kommunen har også haft fokus på at øge afvandingssystemernes kapacitet for afledning af vand og på at undgå overløb af spildevand fra kloakkerne. I den forbindelse er der i 2012 igangsat et større projekt om opsporing af fejlkoblinger på kloaksystemet for at undgå, at regnvand belaster kloaksystemerne unødigt. Projektet, som gennemføres i samarbejde med Fredensborg Forsyning, omfatter undersøgelser af op til private ejendomme og løber over de kommende år. Endvidere har private husstande siden 2011 kunnet få tilbagebetalt op til 40 % af sit tilslutningsbidrag til kloak, hvis man i fælleskloakerede områder håndterer regnvand på egen grund. Kommunen har i også haft fokus på lokal håndtering af regnvand ved opførelsen af den nye skole i Fredensborg, Vilhelmsro Skole. Således er regnvand og forsinkelsesbassiner blevet en integreret del af udearealerne og bruges til undervisningsformål. Endeligt arbejder kommunen med udarbejdelse af detaljerede beredskabsplaner for oversvømmelser for hele kommunen. For området omkring Usserød Å foregår dette i samarbejde med nabokommunerne. Klimatilpasning i planlægningen Byrådet har i Spildevandsplan 2011 og Klima- og Energistrategi mod 2020 fastsat nogle overordnede mål om at forebygge og mindske skaderne ved håndtere regnvandet og lede regnvand uden om kloaksystemet, hvor det er muligt. Ordlyden af disse overordnede mål er gengivet i figur 7. Endvidere er klimatilpasning indarbejdet i Kommuneplan både i hovedstrukturen og med retningslinjer i bl.a. afsnittet om bæredygtighed, hvor der som udgangspunkt stilles krav til anvendelse af nye lokalplanområder og til bebyggelse og anlæg, samt til de ubebyggede arealers anvendelse og udformning. 9

10 Byrådets mål for klimatilpasning Klima- og Energistrategi frem mod 2020: Vi håndterer klimaforandringerne og udnytter vandet som en positiv ressource Klimatilpasning skal øge naturindholdet i kommunen våde enge skal udnyttes i regnvandshåndteringen og vådområder genskabes Regnen skal blive, hvor den falder nedsives eller bruges rekreativt (Lokal Afledning af Regnvand LAR) Spildevandsplan : Al nykloakering sker efter princippet om at separere spildevandet, så tag- og overfladevand inkl. vejvand håndteres lokalt Fremme lokal afledning af tag- og overfladevand inkl. vejvand i eksisterende boligområder Forsinke udledninger af regnvand til vandområderne f.eks. ved udpegning af områder der kan oversvømmes Dimensionere ledningsanlæg således at der højst sker opstuvning til terræn hvert 5. år i separatkloakerede områder og hvert 10. år i fælleskloakerede områder. Kommuneplan : Byrådet vil arbejde for brug af vedvarende energiformer og lokal håndtering af regnvand skaber bymæssig og landskabelig variation. Byrådet vil inden for de næste 5 år udpege robuste byrums- og landskabstyper til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand, f.eks. fodboldbaner, p-pladser mv. Udpege robuste naturtyper til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand, f.eks. våde enge Udvikle områder til håndtering af regnvand ved at etablere nye naturområder og omdanne eksisterende grønne områder. Figur 7. Målsætninger for klimatilpasning i de kommunale planer. 10

11 Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen Byrådet har i Planstrategi defineret følgende overordnede målsætning for arbejdet med klimatilpasning: Arbejde for brug af vedvarende energiformer og lokal håndtering af regnvand skaber bymæssig og landskabelig variation. Målet for klimatilpasning er omsat til konkrete retningslinjer i et tillæg til Fredensborg Kommuneplan Samtidig er risikokortet (se næste afsnit), der prioriterer rækkefølgen for klimatilpasningen i byområderne, indarbejdet i kommuneplanen. Retningslinjerne i kommuneplantillægget er: Prioriteringsområderne på risikokortet gennemgås i den fastlagte rækkefølge mhp. at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelse, fastlægge prioriteringen af kloakrenoveringen og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge oversvømmelsesområder og beredskab i forbindelse med skybrud. Inden for prioriteringsområderne på risikokortet skal renovering af veje, byfornyelse og etablering af befæstede arealer i videst muligt omfang ske under hensyntagen til at mindske afledningen af overfladevand til kloakkerne samt i overensstemmelse med principperne i Lokal Afledning af Regnvand (LAR) Der kan ske lokal håndtering eller forsinkelse af regnvand på udvalgte vej- og stiarealer samt grønne arealer ved skybrud. Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå som et rekreativt element i byens rum samt øge naturindholdet i byområderne. Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til områder, hvor vandet ikke påvirker værdifulde naturområder, vandområder eller grundvand negativt. Ved byudvikling skal håndtering af vand på terræn i forbindelse med ekstremregn indarbejdes som en del af planlægningen for områderne. Ved planlægning for byfortætning skal risikoen for afledte oversvømmelser vurderes. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at risikoen for oversvømmelser ikke øges. Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)? LAR er et fællesbetegnelse for håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt, f.eks. ved: a Nedsivning af regnvand i grønne områder, haver og rabatter, gennem gennemtrængelige belægninger eller i faskiner Tilledning og forsinkelse af regnvand til eksisterende vandhuller og lavninger eller til grøfter eller anlagte bassiner Fordampning af regnvandet enten fra overflader eller via optagelse i beplantning, f.eks. grønne tage. Figur 8. Definition på Lokal Afledning af Regnvand (LAR) 11

12 Risikoen for oversvømmelse i fremtiden Fremgangsmåden Fredensborg Kommunes klimatilpasningsplan bygger på en teknisk analyse af, hvordan de ændrede nedbørsmængder, som følge af klimaforandringerne, vil forventes at fordele sig i kloaksystemerne og på terrænoverfladen. Endvidere er konsekvenser af stigninger af havvand, grundvand og vandløb vurderet. Den anvendte fremgangsmåde svarer til de statens anbefalinger som angivet i Naturstyrelsens vejledning om klimatilpasningsplaner fra Den tekniske analyse indikerer hvilke arealer, hvor der ud fra modelberegninger kan forventes at opstå oversvømmelser. Denne viden kombineres efterfølgende med tab af værdier på private og offentlige bygninger, som en eventuel oversvømmelse kan medføre i på de pågældende arealer. Den samlede oversvømmelsesrisiko bestemmes ved at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Det samlede resultat illustreres på risikokortet (se figur 9), som viser hvilke områder i Fredensborg Kommune, der ud fra den tekniske analyse har størst risiko for skadevoldende oversvømmelser, Kortet hjælper kommunen med at prioritere indsatsen for klimatilpasning. Den foretagne prioritering er nærmere uddybet i det følgende. Forudsætninger for beregninger og risikokort I byområderne er der foretaget en kortlægning af mulige oversvømmelser ved beregnede regnvejrshændelser ved 5, 10, 20, 50 og 100 års regn i fremtiden, og der er fastsat en gennemsnitlig skadesomkostning ved oversvømmelser af private huse, virksomheder, skoler, plejehjem og institutioner mv. I landområderne, hvor kendskabet til afvandingssystemerne er mere mangelfuldt, er der anvendt et simpelt terrænkort ( blue-spot ) samt statens kort over hav-, grundvands- og vandløbsstigninger. Der er i denne planperiode kun udpeget risikoområder i byområderne, mens der i landområderne ønskes indhentet flere oplysninger inden der kan udpeges risikoområder på et kvalificeret grundlag. I bilag 1 er de konkrete forudsætninger for kortlægningen nærmere beskrevet, og der er vist kort over de beregnede oversvømmelsesområder i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Prioriteringsområder For at kunne arbejde med og prioritere klimatilpasning er hvert af de 4 bysamfund i kommunen opdelt i kloakområder oplande. I det enkelte opland er der beregnet en teoretisk risikoværdi, som bruges til at vurdere i hvilken rækkefølge kloakoplandene skal klimasikres, se risikokortet figur 9. Prioriteringen er nødvendig, da en indsats for klimatilpasning forventes at tage en lang årrække. Det skal understreges at kortlægningen blot skal betragtes som en overordnet screening baseret på teoretiske beregninger, og ikke nødvendigvis betyder, at der i praksis vil være problemer i de pågældende områder. Udpegningen betyder blot, at kommunen skal undersøge disse områder først i sit videre arbejde med klimatilpasningen. Som det ses af kortet er de 4 højest prioriterede områder beliggende i Fredensborg og Humlebæk. I disse områder har beregningerne indikeret, at der inden for områderne kan være forholdsvist flere værdier, som er truede af oversvømmelser, end i de andre kloakområder. 12

13 Overordnet konklusion af kortlægningen Det skal bemærkes, at kortlægningen helt overordnet har vist, at Fredensborg Kommune med de hidtidige tiltag er kommet langt med klimatilpasningen, og at der allerede er taget hånd om de områder, hvor risikoen for oversvømmelser var størst som f.eks. området i Jellerød tæt på Usserød Å. Endvidere har kortlægningen vist, at der ikke er problemer i forhold til vores store kulturinstitutioner som Fredensborg Slot, Louisiana eller Nivågaardsamlingen. Det samme er tilfældet for tekniske anlæg som fx benzinstationer og veje. Desuden er erhvervsområderne i kommunen umiddelbart ikke berørt. Kortlægningen er dog i sagens natur behæftet med nogen usikkerhed, og det er derfor nødvendigt med nærmere undersøgelser og et større videngrundlag for at få kortlagt den konkrete risiko for oversvømmelser førend der kan drages præcise konklusioner om behovet for indsats. Figur 9. Risikokort med prioritering af kloakoplande målt i mio kr. pr. år. Inden for hvert kloakopland er sandsynligheden for oversvømmelser på terræn ganget med værdien af skadevoldende oversvømmelser på bygninger. Jo mørkere farve desto større beregnet risiko for skadevoldende oversvømmelser. Tallene på kortet indikerer den rækkefølge af oplande, som kommunen vil prioritere klimaindsatsen. 13

14 Handlingsplan for klimatilpasning Med udgangspunkt i Byrådets mål for klimatilpasning og den gennemførte risikokortlægning har Byrådet vedtaget at iværksætte nedenstående handlinger i planperioden Handlingerne er opdelt 4 overordnede temaer: 1. Byområder 2. Landområderne 3. Videre undersøgelser og dataindsamling 4. Beredskab Handlingsplanen inden for de 4 temaer beskrives overordnet i det følgende. I figur 10 findes en stikordsmæssig samlet oversigt med tidspunkt for gennemførsel og økonomi. 1. Byområder Indsatsen i byområderne bygger på følgende principper: - Vi vil optimere regnvandsafledningen i byområderne - Vi vil bringe de kommunale arealer og bygninger aktivt i spil - Vi vil understøtte initiativer hos borgere og virksomheder 1.1 Klimatilpasning i prioriteret rækkefølge Da risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen blot er en screening for områder med skadevoldende oversvømmelser kan de kun anvendes til en helt overordnet prioritering. For hvert af de udpegede, prioriterede områder er det påkrævet at tilvejebringe et mere detaljeret og sikkert grundlag inden der om nødvendigt iværksættes konkrete tiltag til forbedret regnvandsafledning Dette indebærer at Fredensborg Forsyning i samarbejde med Fredensborg Kommune gennemgår oplandet og kloakkerne i de 4 højest prioriterede områder på risikokortet grundigt. Det undersøges om der er større fejl i datagrundlaget og de primære problemstillinger identificeres. Det vurderes, hvilke løsninger, der er optimale i hvert enkelt tilfælde. Det kan være alt fra traditionelle bassiner, større kloakledninger, lokal nedsivning, brug af vejbaner, byrum, parker eller mere naturprægede områder til vandforsinkelse. Der skal tænkes i helhedsløsninger og vurderes om regnvandet kan give synergier sammen med andre projekter. Efterhånden som der skabes et overblik over mulighederne i områderne vil kommunen i samarbejde med Fredensborg Forsyning prioritere indsatsen og om muligt iværksætte konkrete klimatilpasningstiltag i planperioden. Såfremt der i planperioden konstateres utilsigtede oversvømmelser andre steder end i de 4 højst prioriterede områder, kan kommunen træffe særskilt beslutning og at revidere den prioriterede rækkefølge. 1.2 Tilpasning af kloakanlægget igennem renovering og fornyelse Klimatilpasning vil være en proces over år. For at kunne sikre at kommunens borgere ikke bliver dårligere stillet i fremtiden pga. de øgede regnmængder, er det nødvendigt at udvide kloaksystemet tilsvarende i takt med nedslidning af anlægget og i takt med at nedbørsmængderne stiger. Spildevandsplan er kommunens plan for håndtering af spildevand. Planen beskriver overordnet hvor og hvornår kloaksystemet bliver udbygget og renoveret. Planen angiver samtidig hvor ofte det kan tillades at kloakkerne bliver overbelastet. 14

15 I takt med at videns grundlaget forbedres kan det konkrete behov for forbedringer af kloaksystemet i prioriteringsområderne fastlægges. Konkret identificeret forbedringsbehov vil blive indarbejdet i spildevandsplanen. I næste revision af spildevandsplanen i 2015 vil kommunen derfor indarbejde de mål og indsatser, der er besluttet i klimatilpasningsplanen, som omfatte fysiske klimatilpasningsanlæg og en plan for renovering af kloakanlægget. Tilpasning af kloakanlægget til klimaforandringer kan således ske som en naturlig del af Fredensborg Forsynings fornyelses- og vedligeholdsindsats af kloakkerne. 1.3 Serviceniveau for bynære vandløb For kloakkerne er der fastsat et serviceniveau for opstigning til terræn, men man har indtil nu ikke opereret med et tilsvarende defineret serviceniveau for vandløb, selv om de også har en betydning for oversvømmelsesrisikoen i byområderne. Det vil blive undersøgt i planperioden, om de bynære vandløb skal medtages i klimatilpasningsarbejdet og dermed tillægges et serviceniveau, evt. i forbindelse med det igangværende Life projekt omkring Usserød Å. 1.4 Klimatilpasning når kommunen er bygherre Ethvert større bygge- og anlægsprojekt rummer potentielle muligheder for at indarbejde klimatilpasning bl.a. løsninger som forsinkelse af regnvand og lokal håndtering af regnvand. Sigtet med denne indsats er at udnytte dette potentiale, når kommunen selv er bygherre ved nybygninger/nyanlæg eller renoveringer på kommunale ejendomme. Midlet vil være at der udarbejdes en tjekliste med ideer til klimatilpasningsinitiativer og løsninger, der primært henvender sig til kommunale bygherrer. F.eks. kan man i stedet for at etablere og vedligeholde traditionelle vejbrønde inddrage en del af vejarealet til regnvandsbede og nedsivning samtidig med, at der kan laves hastighedsnedsættende foranstaltninger. Tjeklisten kan endvidere bringes i anvendelse over for private bygherrer, ejendomsudviklere og grundejerforeninger. Endvidere skal det undersøges, om der med fordel kan igangsættes et pilotprojekt for klimatilpasning på eksisterende, kommunalt bygge- eller anlægsprojekt. 1.5 Klimatilpasning når private byudvikler Sigtet med denne indsats er at fremme klimatilpasning, når byudvikling sker på privat initiativ. Kommunen vil i forbindelse med lokalplanlægning og byggesagsbehandling vejlede private byudviklere om etablering af klimatilpasningsløsninger og have opmærksomhed på oversvømmelseskort og strømretninger på terræn. 1.6 Klimatilpasning hos borgere og virksomheder For at forebygge, at der sker oversvømmelse af værdier i private ejendomme og virksomheder ønsker kommunen evt. i samarbejde med forsikringsselskaberne at gennemføre en kampagne med henblik på at sikre værdier mod eventuelle oversvømmelser. Konkrete indsatser kan være: Oplysningskampagne om at sikre værdier i kældre Klimatjek af private ejendomme Gennemføre oplysningskampagne om at anvende private haver og veje til forsinkelse af regnvand 15

16 2. Landområder Indsatsen i landområderne bygger på følgende principper: - Vi vil bringe det åbne land aktivt i spil - Vi vil søge synergier mellem klimatilpasning, natur og sundhed - Vi vil i dialog med landbruget 2.1 Muligheder for forsinkelse af regnvand på lavbundsarealer En måde at klimatilpasse på er at udnytte eksisterende robuste lavbundsområder til forsinkelse og opsamling af regnvand, så vandet fra vandløbene ikke medvirker til at belaste byområderne i ekstremregns situationer. Samtidig kan sådanne regnvandsskabte vådområder være med til at øge naturværdierne og skabe nye friluftsområder. Inden for planperioden ønskes der iværksat en analyse af mulighederne for at anvende lavbundsområder som buffer i ekstremregns situationer. Af mulige områder kan nævnes dele af Nivå Ådal, Langstrup Mose og evt. andre lavbundsområder. Det er afgørende, at disse analyser tager hensyn til den nuværende anvendelse af områderne, naturværdier, sundhedspotentiale mv. Endvidere vurderes muligheden for mageskifte mellem kommunalt ejet højbundsjord og privat ejede lavbundsarealer, der egner sig til forsinkelse af overskudsvand. Ved at tilbyde landbruget kommunalt ejet højbundsjord for de lavere liggende lavbundsarealer langs vandløb, vil landbrugets dyrkningsbetingelser kunne sikres samtidig med at kommunen kan etablere vådområder til forsinkelse af regnvand. Der kan samtidig gives mulighed for nye rekreative områder og naturområder. 2.2 Konsekvenser af havvandsstigninger i Nivå Bugt Ifølge de nuværende prognoser stiger havvandet op til dele af Strandvejen. Strandvejen ligger som et dige og modvirker i vid udstrækning yderligere oversvømmelser af kystområdet. Vejens funktion som dige ved stormflod vil derfor blive vurderet i indeværende planperiode. Screeningen af oversvømmelsesrisikoen ved havvandsstigninger har desuden vist, at der på sigt kan blive ske oversvømmelse af lavtliggende områder syd for Nivå Havn. Ved stormflod kan der ligeledes komme yderligere problemer. Derfor iværksættes en kortlægning af afvandingen af området for at få en mere præcis viden om problemets omfang. Kortlægningen viser endvidere, at strandengene omkring Nivå Bugt på sigt forventes oversvømmet. Dermed forsvinder de sidste naturbeskyttede strandenge i Fredensborg Kommune. For at undersøge muligheden for at erstatte denne natur, klarlægges det, om der kan iværksættes initiativer for at skabe tilsvarende erstatningsbiotoper eller bevare de nuværende naturområder. 2.3 Dialog med landbruget I forbindelse med kommunens almindelige landbrugstilsyn vil jordbrugere på ejendomme med lavbundsarealer med risiko for oversvømmelse blive informeret om risikoen og oplyst om mulighederne for tilskud til etablering af vådområder eller eventuel mageskifte med kommunal højbundsjord. Endvidere vil kommunen gå i dialog med landbruget og de grønne organisationer, f.eks. i Dialogforum for Vandløb og Det Grønne Råd, om fremdriften i klimatilpasningen samt undersøgelser og projekter, der igangsættes. 16

17 3. Videre undersøgelser og dataindsamling Indsatsen til videre undersøgelser og dataindsamling bygger på følgende princip: - Vi skal forbedre vores beslutningsgrundlag for at kunne gennemføre klimatilpasningen effektivt og helhedsorienteret 3.1 Indhente oplysninger fra borgere og virksomheder om vand på terræn eller oversvømmelser Som det fremgår af afsnittet om risikokortlægningen bygger klimatilpasningsplanen på teoretiske beregninger af sandsynlige, fremtidige oversvømmelser inden for kommunen. Disse beregninger kan i sagens natur aldrig være helt nøjagtige og der er forskelle imellem, hvor der er beregnede oversvømmelser, og hvor der i virkeligheden forekommer vand på terræn er uundgåelige. For at kvalificere datagrundlaget er det vigtigt med input fra borgere og virksomheder om faktisk oplevede hændelser med vand på terræn eller egentlige oversvømmelser. Der kan i den forbindelse overvejes forskellige muligheder for indberetning. Der er eksempelvis allerede udviklet en såkaldt app til mobiltelefoner, kaldet Rapport fra stedet, hvor borgere hurtigt og enkelt vil kunne indrapportere hændelser og vedhæfte billeder. 3.2 Forbedre viden om afvandingen i det åbne land Da datagrundlaget for at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i landområderne er mangelfuldt vil Fredensborg Kommune måle kapaciteten for vandafledning i relevante kommunale vandløb og indhente drænoplysninger fra de omkringliggende arealer med henblik på at udbygge modellerne i landområderne og forebygge oversvømmelser. Dette gennemføres primært i forbindelse med de almindelige landbrugstilsyn og i Dialogforum for vandløb. 3.3 Forbedre kloakdatabasen Både denne klimatilpasningsplan og de efterfølgende beslutninger om realisering af konkrete tiltag i de prioriterede områder bygger på komplicerede beregninger ud fra database over detaljeret viden om hele afløbssystemet i byområderne. For at sikre at beslutningsgrundlaget for klimatilpasningen også på det detaljerede niveau er pålideligt er det påkrævet at udbygge og vedligeholde kloakdatabasen. Dette arbejde udføres af Fredensborg Forsyning. 17

18 4. Beredskab Uanset hvor meget der klimasikres og forebygges vil man ikke kunne undgå regnvejrshændelser, som er så voldsomme, at afvandingssystemerne ikke kan følge med, og vandet vil løbe på terræn. Indsatsen over for kraftige regnvejrshændelser bygger på følgende principper: - Vi vil så vidt som muligt føre vandet uden om bygninger og tekniske anlæg, der har risiko for skader ved oversvømmelser - Vi vil informere borgere og virksomheder, når der er oversvømmelsesrisiko 4.1 Undersøge mulige skybrudsveje og områder til midlertidig opsamling af regnvand inde for de prioriterede områder Som beskrevet tidligere indeholder klimatilpasningsplanens indsats 1.1 en detaljeret gennemgang af forholdene inden for de prioriterede områder. I forbindelse med denne detaljerede gennemgang undersøges det specifikt om der i det enkelte område findes vejarealer eller andre befæstede områder, som med fordel kunne inddrages som midlertidige oversvømmelsesbassiner i ekstremsituationer. 4.2 Varsling af oversvømmelser langs Usserød Å I forbindelse med Usserød Å LIFE projektet, som er beskrevet under afsnittet Hidtidig indsats undersøges det, om der på baggrund af de hydrauliske målestationer i åsystemet kan udvikles et varslings- og informationssystem for borgerne. Såfremt der kommer positive resultater fra LIFE projektet på dette felt vil disse blive implementeret i Fredensborg Kommune i planperioden. 4.3 Opdatere beredskabsplaner Det nuværende beredskab opdateres i forhold til ny viden og indhentede erfaringer i de prioriterede områder. 18

19 Fredensborg Kommunes estimerede omkostninger i kr. til handlinger i Klimatilpasningsplan BYOMRÅDER 1.1 Klimatilpasning i prioriteret rækkefølge Tilpasning af kloakanlægget igennem renovering og fornyelse* mio mio mio mio 1.3 Serviceniveau for bynære vandløb 1.4 Klimatilpasning når kommunen er bygherre 1.5 Klimatilpasning når private byudvikler 1.6 Klimatilpasning hos private borgere og virksomheder LANDOMRÅDER 2.1 Muligheder for forsinkelse af regnvand 2.2 Konsekvenser af havvandsstigninger 2.3 Dialog med landbruget VIDERE UNDERSØGELSER OG DATAINDSAMLING 3.1 Indhente oplysninger om oversvømmelser Forbedre viden om afvandingen i det åbne land Forbedre kloakdatabasen* 4,2 mio BEREDSKAB 4.1 Potentielle områder til opsamling af regnvand Varsling af oversvømmelser Opdatere beredskabsplaner TOTAL * Fredensborg Forsyning afholder omkostninger Figur 10. Oversigt over planlagte handlinger i planperioden med Fredensborg Kommunes udgifter til at gennemføre handlingerne ekskl. anlægsomkostninger. 19

20 Det videre arbejde Efter 2017 vil Fredensborg Kommune lave en status for arbejdet med klimatilpasningsplanen og revidere indholdet af planen. I den sammenhæng vil fremdriften i de højest prioriterede områder blive vurderet samt mulige indsatser inden for kloakoplande med lavere risiko ud fra den viden kommunen har fået af i løbet af denne planperiode. På baggrund af den opsamlede viden samt eventuelle udførte anlægsarbejder vil der blive udarbejdet en revideret prioriteringsrækkefølge. Samtidig vil kommunen løbende opdimensionere kloakkerne samt indarbejde nye overfladeløsninger (LARløsninger) i takt med nedbørsmængderne stiger og kloakkerne nedslides. Økonomi Da klimatilpasning kan betyde øgning af kloakkers kapacitet, tilbageholdelse af regnvand, øget beredskab ved oversvømmelser, etablering af fysiske barrierer for vand, er der naturligvis nogle omkostninger forbundet med klimatilpasningen både for forsyningen og kommunen. Det er derfor vigtigt, at initiativerne i planperioden afstemmes i forhold til de økonomiske ressourcer, således at indsatsen sker prioriteret og gradvist over årerne. Handlingerne forventes at medføre en udgift for Fredensborg Kommune på ca kr. årligt ekskl. medarbejderressoucer og udgifter til konkrete anlæg, som først kendes når de konkrete handlinger er besluttet inden for de enkelte områder. De konkrete anlæg gennemføres, hvor der opnås mest effekt i forhold til investeringen. Fredensborg Forsyning vurderer på nuværende tidspunkt, at udgifterne til klimasikringen af kloakkerne og dermed opretholdelse af det nuværende serviceniveau udgør en merudgift på mio. kr. om året til anlæg fra Miljøvurdering Der er gennemført en miljøscreening af forslag til klimatilpasningsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer Fredensborg Kommune, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke foretaget en egentlig miljøvurdering. 20

21 Bilag 1 Datagrundlag og kortmateriale Som baggrund for klimatilpasningsplanen er der gennemført en række beregninger og analyser, og herunder udarbejdet et sæt af kort og planer som illustrerer resultaterne af disse. Det skal understreges, at kortene og beregningerne er foretaget på baggrund af en række antagelser og vurderinger, og derfor må betragtes som værende vejledende. Fx ved ingen præcist hvordan havstigninger eller nedbør vil udvikle sig, ligesom Fredensborg Forsynings kloakdatabase, som indeholder meget store datamængder, også vil være fejlbehæftet, selvom den løbende justeres og forbedres. Som nævnt er der taget udgangspunkt i det klimascenarie, som staten anbefaler, nemlig A1B. Ligeledes benyttes statens anbefalinger for stigning af hav og grundvand. Der er vurderet på grundvand, havstigninger, visse vandløb, nedbør og kloaksystem. Oversvømmelseskort i landområdet Hulkort eller bluespot kort Udgangspunktet er et såkaldt hulkort eller bluespot kort, se figur 11. Figur 11. Hulkort eller bluespot kortet viser hvor lavninger vil fyldes op med vand, såfremt der ikke sker afvanding i form af grøfter, dræn, vandløb og lign. 21

22 Kortet viser en topografisk model af kommunen, hvor man har hældt vand på. De lavninger, hvor vandet vil samle sig, er markeret på kortet. Hulkortet tager dog ikke højde for at langt de fleste søer og moser samt nogle lavområder har afvanding i form af dræn, grøfter og vandløb. Der er heller ikke taget højde for kloaksystemet, der afvander de kloakerede områder i byerne. I byområdet er der derfor udarbejdet særlige kort, se senere. Eksempelvis ligger mange ejendomme i Dageløkke i bluespot-områder fordi afvandingen gennem Dageløkkevandløbet ikke er medtaget Hulkortet er således ikke et billede af virkeligheden, men et udtryk for hvor der kan være risiko for vand/oversvømmelse i en teoretisk situation. Kortet kan bruges af lodsejere og kommune til at udpege steder, hvor der kan være brug for en nærmere undersøgelse eller vurdering af risikoen. Grundvand I visse dele af landet vil der ske stigninger i det terrænnære grundvand i en grad, så det kan give problemer for afvandingen. Ifølge statens modelberegning ser dette dog ikke ud til at blive et stort problem i Fredensborg Kommune, hvor grundvandstigningen påvirker eksisterende lavbundsarealer og naturområder og ikke bebyggede områder. Se figur 12. Figur 12. Statens kort over beregnede ændringer af grundvandsspejlet fra 22

23 Havet Der er betydelig usikkerhed på de estimerede havvandsstigninger. Det er meget vanskeligt at forudsige, da både geologiske og meteorologiske forhold spiller ind der er anslået til cm i dette århundrede. Hertil kommer et bidrag fra vindpåvirkninger. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en vandstandsstigning på 0,7 m i Da vandstanden i Øresund p.t. anslås at ligge i kote 0,3 er der derfor brugt kote 1,0 i beregningerne, se figur 13. En vandstandsstigning af denne størrelsesorden ville ifølge modellerne ikke give problemer i Fredensborg Kommune, ud over et enkelt hus syd for Nivå havn. Først ved lidt højere vandstande vil nogle få huse i Mikkelborg blive berørt. I de første mange planperioder vurderes havstigningerne ikke at give problemer i forhold til den nuværende situation. Der er dog behov for optimering af modellens datagrundlag særligt på strækningen syd for Nivå havn. De seneste udmeldinger fra IPPC forudser større havstigninger end tidligere antaget. Desuden er der vejledende antagelser om stormflodssituationer i fremtiden. Derfor bør statens opfølgning på dette følges i forhold til næste revision af planen. Figur 13. Statens kort over antaget worst case stormflodsscenarium i 2100 fra Der er antaget havstigning på 0,7 m, 0,3 m storm, som er tillagt 1,7 m for at illustrere værste stormflodshændelse i Der er store usikkerheder forbundet med disse scenarier, og strandvejens funktion som dige er ikke medtaget på kortet. 23

24 Vandløb I ukloakerede områder vil det vand, der falder ved normal nedbør nedsive gennem jorden eller bortledes via dræn, grøfter og større vandløb. Ved større regnhændelser vil det også løbe overfladisk af. I modsætning til i byområder, som i stor udstrækning afvandes via kloaksystemet, har man imidlertid kun ringe datagrundlag for afvandingen i landområdet. Der foreligger ikke et samlet overblik over landområdets drænsystemer og forsinkelseskapacitet i moser, vandhuller og søer. Drænene er etableret over en meget lang årrække, der er et meget mangelfuld tegningsgrundlag og ofte kendes drænene ikke af den enkelte lodsejer. Staten har publiceret et kort, der viser hvordan stigende vandstand i vandløbene vil give oversvømmelser på de tilstødende arealer. Der er ikke foretaget hydrologiske beregninger, så kortet viser alene hvordan vandet ville brede sig på terrænet, hvis man hæver vandstanden samtidig i hele vandløbets længde. Endvidere kan der være store usikkerheder på det registrerede vandspejl er det vandspejlet eller vegetation eller brinker, der er målt derfor kan kortet kun bruges på de større vandløb. Der er heller ikke angivet med hvilken sandsynlighed en bestemt vandstandsstigning vil forekomme, og kortene illustrerer dermed kun, hvor der er risiko for oversvømmelser ved stigende vandstand. Som med hulkortet, er det udtryk for hvordan det kan se ud i en teoretisk situation, hvorfor kortet kan bruges af lodsejere og kommune til at udpege steder, hvor der kan være brug for en nærmere undersøgelse eller vurdering af risikoen. Oversvømmelseskort i byområderne I modsætning til landområdet har man i de byområder, hvor Forsyningens kloaksystem afvander overfladevandet, et detaljeret kendskab til afløbssystemerne. Ved almindelige regnhændelser vil vandet blive ledt væk gennem kloakkerne. For de 4 byområder Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal er der udarbejdet et oversvømmelseskort, hvor kloaksystemets funktion er medregnet, se figur bagerst i planen. Kortene viser således, hvor der sandsynligvis vil være skadevoldende vand på terræn på over 20 cm, når kloaksystemets kapacitet er overskredet. Oversvømmelseskortene viser hvor kloaksystemet er for småt og vandet derfor stuver op på terræn for dernæst at løbe til nærliggende lavning. Kortet viser også vand i forbindelse med udløb, f.eks. til grøfter, bassiner og vandløb og søer. Der er antaget en generel skadesværdi på kr. for offentlige ejendomme og kr. for øvrige ejendomme i risikoberegningen. Baggrundsdata for beregningerne Regnhændelser Kortene er udfærdiget for regnhændelser, der statistisk set forekommer med intervaller på 5, 10, 20, 50 og 100 år. Randbetingelser Ved udarbejdelse af oversvømmelseskortet er der foretaget valg i forhold til såkaldte randbetingelser, dvs. påvirkningen fra områder udenfor det område der beskrives. Fx afhænger kloaksystemets funktion af vandstanden i de områder, det afvander til. Der er gennemført beregninger der viser, at der stort set ikke er f 24

25 forskel på resultatet, om vandstanden i Øresund sættes til det eksisterende niveau eller øges med 0,7 m. I beregningerne er anvendt en vandstand på 0,7 m over nuværende niveau dvs. 1m DVR90. Der er desuden indbygget simple vandløbsmodeller for Nivå nedstrøms Usserød Kongevej, Donse Å, Usserød å og Humlebækken. Klimatillæg og usikkerhedsfaktor Nedbøren er beregnet som en teoretisk nedbør, en såkaldt CDS-regn. For at tage højde for de øgede regnmængder fremover er denne suppleret med en såkaldt klimafaktor på 1,3, dvs. at modellen dermed forudsiger at der kommer 30 % mere nedbør fremover. Da der er usikkerheder på modellerne er der suppleret med et usikkerhedstillæg på 1,2, hvilket samlet giver en tillægsfaktor på 1,56 (1,3 x 1,2) på regnhændelserne. Kortenes validitet Det er som nævnt vigtigt at forholde sig til usikkerheden i datagrundlaget. Kortene er fremkommet ud fra det foreliggende datagrundlag og teoretiske beregninger. De kan derfor vise oversvømmelser, som ikke forekommer i virkeligheden eller som måske først vil optræde om mange år, når nedbøren er øget yderligere. Kortene kan også undervurdere kommende oversvømmelser. Grundlaget bliver løbende forbedret ved forsyningens driftserfaringer og arbejde med kloakdatabasen, ligesom input fra borgene med oplevede hændelser kan være med til at kvalificere grundlaget. Kortene skal bruges til det videre arbejde med klimatilpasning og til at vurdere, hvor kloakkerne nu eller på sigt er for små og skal klimatilpasses. 25

26 Figur 14. Oversvømmelseskort over Fredensborg. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 26

27 Figur 15. Oversvømmelseskort over Humlebæk. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 27

28 Figur 16. Oversvømmelseskort over Nivå. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 28

29 Figur 17. Oversvømmelseskort over Kokkedal. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 29

30 30

31 31

32 32

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Udvalget for Miljø og Teknik

Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Miljø og Teknik Studietur 6.-7. juni 2013 Klimatilpasning i Roskilde, Brøndby og Fredensborg Kommuner Studieturens formål Igen i 2013 er Klima og Energi emner, der er langt oppe på dagsordenen.

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Kommuneplan 13, Tillæg nr. 13-09 Klimatilpasningsplan UDARBEJDET AF Skanderborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Badevand Service til borgere og erhvervslivet Sundhed og sikkerhed

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - Indsatskatalog. Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune

Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - Indsatskatalog. Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - katalog Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Marts 2011 Marts 2011 Udarbejdet af NIRAS A/S i samarbejde med Birgit Paludan. Forfattere:

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op? Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op? Katalog over løsningsmuligheder præsenteret ved eksempler. Henrik Lynghus lyn@niras.dk 1 skybrud Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere