UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017"

Transkript

1 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan

2 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil nu?... 6 Life projekt... 6 Klimaprojekt Kokkedal... 7 Øvrige indsatser... 9 Klimatilpasning i planlægningen... 9 Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen Risikoen for oversvømmelse i fremtiden Fremgangsmåden Forudsætninger for beregninger og risikokort Prioriteringsområder Overordnet konklusion af kortlægningen Handlingsplan for klimatilpasning Byområder Landområder Videre undersøgelser og dataindsamling Beredskab Økonomi Miljøvurdering Bilag 1 Datagrundlag og kortmateriale Oversvømmelseskort i landområdet Oversvømmelseskort i byområderne Baggrundsdata for beregningerne Kortenes validitet

3 Forord Klimaet er under forandring. Temperaturen stiger, og vi oplever flere usædvanligt voldsomme regnvejrshændelser. I Fredensborg Kommune har vi allerede erfaret konsekvenserne af de øgede regnmængder. De fleste husker nok det kraftige regnvejr og efterfølgende voldsomme oversvømmelser langs Usserød Å i 2007 og 2010, som berørte mange borgere i kommunen. Hændelserne var ubehagelige - især for dem, der oplevede oversvømmelser af deres hjem. De var dog med til at øge den fælles bevidsthed omkring, hvordan vi fremover skal håndtere de øgede regnmængder. Fredensborg Kommune igangsatte således flere initiativer for at undgå lignende hændelser. Bl.a. blev Usserød Å s kapacitet for opsamling og bortledning af regnvand mærkbart øget, og vi har netop taget første spadestik i Klimaprojekt Kokkedal, hvor de øgede vandmængder håndteres og bruges som en ressource i byfornyelsen. Disse initiativer betyder, at vi i Fredensborg Kommune er kommet godt i gang med håndtering af de øgede regnmængder. Der er ingen tvivl om, at lignende hændelser, hvor værdier i private hjem og virksomheder ødelægges som følge af oversvømmelser, så vidt som muligt skal undgås. Der er heller ingen tvivl om, at det er en stor økonomisk og teknisk udfordring, at tilpasse vores samfund, kloakker, veje og bygninger til de øgede vandmængder. En udfordring, der tager en lang årrække og som kun kan løses i fællesskab mellem borgere, virksomheder og kommune. Med denne første klimatilpasningsplan tager byrådet et stort skridt i denne store opgave. I planen samler vi op på kommunens mangeårige indsats for at håndtere de øgede regnmængder og definerer konkrete handlinger, der prioriterer Fredensborg Kommunes og Fredensborg Forsynings arbejde med at forebygge skader og gener af kraftigt regnvejr inden for de kommende år. Klimatilpasningsplanen, som er indarbejdet som et tillæg til Kommuneplan , vil fremover blive revideret hvert 4. år. Borgmester Formand for Miljø- og Teknikudvalget 3

4 Hvorfor klimatilpasning? Regeringens handlingsplan for klimasikring Fredensborg Kommune begyndte allerede tilbage i 2010 sin klimatilpasningsindsats som følge af oversvømmelserne i Usserød Å. Som følge af yderligere voldsomme regnvejrshændelser med skadevoldende oversvømmelser forskellige steder i landet udgav regeringen i 2012 Handlingsplan for klimasikring af Danmark, og som en del af denne plan blev alle kommuner pålagt at udarbejde en klimatilpasningsplan. Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan indgår i opfyldelsen af regeringens handlingsplan, men det er vigtigt at understrege, at planen samtidig er en videreførelse af den indsats, der allerede er påbegyndt. Forventede klimaændringer Klimaændringerne betyder, at det danske klima fremover vil ændre sig. Generelt bliver det varmere og vådere. Der vil være flere hedebølger, færre frostdage og nedbørsmønstret vil ændre sig, så den samlede årlige nedbørsmængde vil stige. Nedbørsfordelingen over året ændres, så somrene vil blive tørrere og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. Det internationale klimapanel IPPC har offentliggjort en række scenarier for, hvordan klimaændringerne vil udvikle sig afhængigt af den økonomiske udvikling i verden, befolkningsstigningen og den teknologiske udvikling og adfærdsændringer. Fredensborg Kommune tager udgangspunkt i statens anbefaling det såkaldte A1B scenarie frem til I følge dette forventes årsmiddeltemperaturen at stige 1,2 grader og årsmiddelnedbøren at stige med 7 % i Fremskrives scenariet til 2100 forventes en samlet stigning i årsmiddeltemperaturen på 2,9 grader og årsmiddelnedbøren på 14 %. Der kan som følge heraf forventes havstigninger på 0,3 m i 2050 og 0,8 m i 2100, ligesom grundvandsstanden vil ændre sig mange steder. Samlet set får klimaændringerne stor indflydelse på vores samfund og kræver særlig indsats overfor afløbssystemerne, hvis det nuværende niveau for afledning af vand skal opretholdes og de øgede regnmængder skal håndteres. 4

5 Figur 1. Forventede ændringer i nedbør iflg. klimascenarium A1B (fra DMI). Nedbørsændringerne vises her som relative ændringer i procent for perioden i forhold til referenceperioden De grønne farver angiver relativt mere nedbør, mens de gule og røde farver angiver relativt mindre. Som det ses forventes Danmark at blive tørrere om sommeren (kortet til venstre) og vådere om vinteren (kortet til højre). Figur 2. Forventede ændringer i middeltemperaturen iflg. klimascenarium A1b (fra DMI). Temperaturstigningen vises her som ændringer i C for A1B-scenariet for sommer (til venstre) og vinter (til højre) over perioden i forhold til De blå og grønne farver viser hvor temperatursstigningen er mindst og de gule og røde farver viser hver den er størst. Middeltemperaturen i Danmark vil ifølge de fleste regionale og globale klimamodeller stige mellem 2 og 3 grader i løbet af dette århundrede. 5

6 Hvad har vi gjort indtil nu? Kommunen har på baggrund oversvømmelserne i 2007 og 2010 omkring Usserød Å igangsat og gennemført en række initiativer og projekter for at håndtere risikoen for oversvømmelser Især har to markante projekter været medvirkende til at bringe Fredensborg Kommune i front i forhold til klimatilpasning, nemlig EU Life projektet om udvikling af det tværkommunale samarbejde omkring Usserød Å samt Klimaprojekt Kokkedal, hvor overskudsvand bruges som et aktiv i byfornyelsen. Life projekt Det ekstreme skybrud den 14. august 2010 gav massive oversvømmelser langs Usserød Å Ikke blot i Fredensborg Kommune, men også opstrøms åen. Det blev tydeligt for alle 3 kommuner langs åen Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal at Usserød Å er et sammenhængende fælles vandsystem, som ikke kan styres og håndteres af én kommune alene. Som en direkte udløber af oversvømmelseshændelsen i 2010 blev de 3 kommuner meget hurtigt enige om at etablere et tværkommunalt samarbejde om at imødegå lignende hændelser i fremtiden det vil sige en fælles klimatilpasning af Usserød Å. Tværkommunal, politisk vision for Usserød Å Det tværkommunale samarbejde er forankret i en 7-punkts politisk vision, som er vedtaget i alle 3 byråd. Hovedpunkterne i visionspapiret er gengivet i figur 3 nedenfor. Den politiske vision for Usserød Å samarbejdet, marts Sammendrag: 1. En ny vision for Usserød Å.. et samlende element for borgerne på tværs af de eksisterende kommuneskel, et fælles kommunalt element.. et værdifuldt by - og landskabselement, der optimerer og forener hensynet til både miljø og klimatilpasning. borgerne langs åen skal se Usserød Å som et attraktivt samlingspunkt og en styrke for bymiljø og rekreativ udfoldelse. 2. Initiativer på kort sigt Udredning af det juridiske og finansieringsmæssige grundlag for et tværkommunalt samarbejde Etablering af en tværkommunal organisation for Usserød Å (se pkt. 5), fortsætte koordineret vandløbsvedligeholdelse Etablering af en samlet teknisk værktøjskasse for Usserød Å, inkl. styring af slusen ved Sjælsø Etablering af dobbeltprofil fra Ådalsvej til til Ullerødvej for at øge den afvandingsmæssige kapacitet og samtidig forbedre den miljømæssige kvalitet. 3. Initiativer på længere sigt Bl.a. separering af regnvand og husspildevand 4. Tæt koordinering baseret på fælles beredskabsplan Bl.a. koordineret varsling og information 5. Samarbejde på en ny måde Bl.a. at fremme og koordinere både fælles projekter og de individuelle projekter i hver kommune 6. Ekstern finansiering via EU og fonde Fælles ansøgning til EU LIFE programmet 7. Arbejdet skal på skinner Sikre ressourcer til arbejdet i de enkelte kommuner Figur 3. Sammendrag af den politiske vision for Usserød Å samarbejdet. Den fulde ordlyd af visionen er godkendt i de 3 byråd. 6

7 Det afgørende og banebrydende i visionen er, at de 3 kommuner har til hensigt at planlægge og gennemføre indsatsen imod fremtidige oversvømmelser som en helhed, hvor indsatsen i én af kommunerne kan gavne de andre kommuner inden for samarbejdet. Det første vigtige resultat af det tværkommunale samarbejde er, at det er lykkedes af få økonomisk støtte fra EU s LIFE program til at gennemføre den fælles klimatilpasning af Usserød Å. Fredensborg Kommune er den koordinerende partner i dette arbejde. EU LIFE projektet baner vejen Usserød Å LIFE projektet skal bane vejen for at den fælles klimatilpasning af Usserød Å kan gennemføres Organisatorisk, politisk, praktisk og konkret. Målsætning: At begrænse risikoen for oversvømmelser, og samtidig bevare åens værdi som naturressource og rekreativ ressource Realisering: Igennem en blivende organisation for samarbejdet med beslutningskompetence og handlemuligheder Figur 4. Usserød Å LIFE projektets logo og målsætning. Projektet gennemføres over 3½ år med forventet afslutning primo Vi forventer bl.a. følgende konkrete resultater fra projektet, til gavn for klimatilpasningen i Fredensborg Kommune: Nye, naturlige oversvømmelsesbassiner opstrøms i Hørsholm Kommune som mindsker oversvømmelsesrisikoen nedstrøms Præcise model- og måleværktøjer for vandføringen til støtte for udformningen af nye projekter og klimatilpasningstiltag Fælles velkoordineret beredskabsplan og -indsats Model for hvorledes slusen ved Sjælsø kan bruges til at modvirke oversvømmelser Moderne borgerrettet information og varslingssystemer Klimaprojekt Kokkedal Udover, at oversvømmelserne i 2007 og 2010 gav anledning til samarbejdet med nabokommunerne Rudersdal og Hørsholm om udvikling af en fælles organisering af vandsystemet omkring Usserød å, så gav det også anledning til et storstilet samarbejde og en flertrins indsats i centrale dele af Kokkedal, som støder op til de ved Usserød Å, som i 2007 og 2010 blev oversvømmet. Klimaprojekt Kokkedal er et projekt, hvor 2 boligselskaber, Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning er gået i samarbejde om at skabe en sammenhængende indsats, bestående af en forøgelse af den Usserød Ås kapacitet for vandafledning ved etablering af et såkaldt dobbeltprofil, etablering af 2 km langt dige mod de mest udsatte områder, etablering af forsinkelsesbassiner samt afkobling og forsinkelse af tagvand, vejvand og andet overfladevand. Projektområdet omfatter ådalen, boligområderne Nordengen, Byengen, Skovengen og Egedalsvænge samt området ved Holmegårdscentret, Egedalshallen og Kokkedal skole, se figur 5. 7

8 Det er et projekt, hvor der i samarbejde med lokale boligforeninger og andre lokale aktører, sikres klimatilpasning samtidig med at der skabes nye møde- og aktivitetssteder i byrummet, som dermed kan tilføre nye kvaliteter til området. Samarbejdet er etableret på baggrund af parternes åbenhed for at lade forskellige ombygnings.- og renoveringsbehov spille sammen med ønsket om klimatilpasning. Derved opnås der en synergi, hvor området tilføres nye kvaliteter til glæde for beboere langt ud over projektområdet i Kokkedal, samtidig med at der renoveres og klimatilpasses. Parterne i projektet forventes samlet at etablere anlæg for ca. 120 mio. kr. Projektet er unikt i kraft af de mange parter og samtidig Danmarks hidtil største sammenhængende klimatilpasningsprojekt i et eksisterende by- og boligområde. Projektet støttes af Realdania fonden og Lokale- og Anlægsfonden, ligesom Boligselskabernes deltagelse er muliggjort gennem støtte fra Landsbyggefonden. Det er vigtigt for kommunen, at der i så stort omfang som mulig skabes samtidighed for klimaindsatsen i forhold til anlægs- og renoveringsopgaver, som omfatter større sammenhængende områder, hvis der derved kan skabes synergi og merværdi. Muligheden for at skabe samtidighed, synergi og merværdi vil derfor kunne påvirke klimatilpasningsplanens prioriteringsrækkefølge. Figur 5. Projektområdet for Klimatilpasning Kokkedal Danmarks største klimatilpasningsprojekt 8

9 Figur 6. I klimatilpasning Kokkedal satses der kraftigt på at den lokale håndtering af regnvand (LAR-løsningerne) samtidigt indgår som en kvalitet med ekstra muligheder i lokalområdet. Billederne er fra første spadestik til én vandlegeplads ved Børnehusene på Broengen, hvor tagvandet fremover, eksempelvis føres på overfladen, forsinkes og skaber nye muligheder for leg. Øvrige indsatser Ud over Life projektet og Klimaprojekt Kokkedal har kommunen igangsat en række andre tiltag i forhold til klimatilpasning. Kommunen har f.eks. igangsat et kystsikringsprojekt ved Gl. Strandvej i Humlebæk for at sikre husene og vejen mod havvandsstigning og erosion. Desuden arbejdes der med afledning af regnvand til strandhaverne, så regnvandet ikke belaster regnvandsledningen i området. Kommunen har også haft fokus på at øge afvandingssystemernes kapacitet for afledning af vand og på at undgå overløb af spildevand fra kloakkerne. I den forbindelse er der i 2012 igangsat et større projekt om opsporing af fejlkoblinger på kloaksystemet for at undgå, at regnvand belaster kloaksystemerne unødigt. Projektet, som gennemføres i samarbejde med Fredensborg Forsyning, omfatter undersøgelser af op til private ejendomme og løber over de kommende år. Endvidere har private husstande siden 2011 kunnet få tilbagebetalt op til 40 % af sit tilslutningsbidrag til kloak, hvis man i fælleskloakerede områder håndterer regnvand på egen grund. Kommunen har i også haft fokus på lokal håndtering af regnvand ved opførelsen af den nye skole i Fredensborg, Vilhelmsro Skole. Således er regnvand og forsinkelsesbassiner blevet en integreret del af udearealerne og bruges til undervisningsformål. Endeligt arbejder kommunen med udarbejdelse af detaljerede beredskabsplaner for oversvømmelser for hele kommunen. For området omkring Usserød Å foregår dette i samarbejde med nabokommunerne. Klimatilpasning i planlægningen Byrådet har i Spildevandsplan 2011 og Klima- og Energistrategi mod 2020 fastsat nogle overordnede mål om at forebygge og mindske skaderne ved håndtere regnvandet og lede regnvand uden om kloaksystemet, hvor det er muligt. Ordlyden af disse overordnede mål er gengivet i figur 7. Endvidere er klimatilpasning indarbejdet i Kommuneplan både i hovedstrukturen og med retningslinjer i bl.a. afsnittet om bæredygtighed, hvor der som udgangspunkt stilles krav til anvendelse af nye lokalplanområder og til bebyggelse og anlæg, samt til de ubebyggede arealers anvendelse og udformning. 9

10 Byrådets mål for klimatilpasning Klima- og Energistrategi frem mod 2020: Vi håndterer klimaforandringerne og udnytter vandet som en positiv ressource Klimatilpasning skal øge naturindholdet i kommunen våde enge skal udnyttes i regnvandshåndteringen og vådområder genskabes Regnen skal blive, hvor den falder nedsives eller bruges rekreativt (Lokal Afledning af Regnvand LAR) Spildevandsplan : Al nykloakering sker efter princippet om at separere spildevandet, så tag- og overfladevand inkl. vejvand håndteres lokalt Fremme lokal afledning af tag- og overfladevand inkl. vejvand i eksisterende boligområder Forsinke udledninger af regnvand til vandområderne f.eks. ved udpegning af områder der kan oversvømmes Dimensionere ledningsanlæg således at der højst sker opstuvning til terræn hvert 5. år i separatkloakerede områder og hvert 10. år i fælleskloakerede områder. Kommuneplan : Byrådet vil arbejde for brug af vedvarende energiformer og lokal håndtering af regnvand skaber bymæssig og landskabelig variation. Byrådet vil inden for de næste 5 år udpege robuste byrums- og landskabstyper til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand, f.eks. fodboldbaner, p-pladser mv. Udpege robuste naturtyper til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand, f.eks. våde enge Udvikle områder til håndtering af regnvand ved at etablere nye naturområder og omdanne eksisterende grønne områder. Figur 7. Målsætninger for klimatilpasning i de kommunale planer. 10

11 Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen Byrådet har i Planstrategi defineret følgende overordnede målsætning for arbejdet med klimatilpasning: Arbejde for brug af vedvarende energiformer og lokal håndtering af regnvand skaber bymæssig og landskabelig variation. Målet for klimatilpasning er omsat til konkrete retningslinjer i et tillæg til Fredensborg Kommuneplan Samtidig er risikokortet (se næste afsnit), der prioriterer rækkefølgen for klimatilpasningen i byområderne, indarbejdet i kommuneplanen. Retningslinjerne i kommuneplantillægget er: Prioriteringsområderne på risikokortet gennemgås i den fastlagte rækkefølge mhp. at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelse, fastlægge prioriteringen af kloakrenoveringen og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge oversvømmelsesområder og beredskab i forbindelse med skybrud. Inden for prioriteringsområderne på risikokortet skal renovering af veje, byfornyelse og etablering af befæstede arealer i videst muligt omfang ske under hensyntagen til at mindske afledningen af overfladevand til kloakkerne samt i overensstemmelse med principperne i Lokal Afledning af Regnvand (LAR) Der kan ske lokal håndtering eller forsinkelse af regnvand på udvalgte vej- og stiarealer samt grønne arealer ved skybrud. Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå som et rekreativt element i byens rum samt øge naturindholdet i byområderne. Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til områder, hvor vandet ikke påvirker værdifulde naturområder, vandområder eller grundvand negativt. Ved byudvikling skal håndtering af vand på terræn i forbindelse med ekstremregn indarbejdes som en del af planlægningen for områderne. Ved planlægning for byfortætning skal risikoen for afledte oversvømmelser vurderes. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at risikoen for oversvømmelser ikke øges. Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)? LAR er et fællesbetegnelse for håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt, f.eks. ved: a Nedsivning af regnvand i grønne områder, haver og rabatter, gennem gennemtrængelige belægninger eller i faskiner Tilledning og forsinkelse af regnvand til eksisterende vandhuller og lavninger eller til grøfter eller anlagte bassiner Fordampning af regnvandet enten fra overflader eller via optagelse i beplantning, f.eks. grønne tage. Figur 8. Definition på Lokal Afledning af Regnvand (LAR) 11

12 Risikoen for oversvømmelse i fremtiden Fremgangsmåden Fredensborg Kommunes klimatilpasningsplan bygger på en teknisk analyse af, hvordan de ændrede nedbørsmængder, som følge af klimaforandringerne, vil forventes at fordele sig i kloaksystemerne og på terrænoverfladen. Endvidere er konsekvenser af stigninger af havvand, grundvand og vandløb vurderet. Den anvendte fremgangsmåde svarer til de statens anbefalinger som angivet i Naturstyrelsens vejledning om klimatilpasningsplaner fra Den tekniske analyse indikerer hvilke arealer, hvor der ud fra modelberegninger kan forventes at opstå oversvømmelser. Denne viden kombineres efterfølgende med tab af værdier på private og offentlige bygninger, som en eventuel oversvømmelse kan medføre i på de pågældende arealer. Den samlede oversvømmelsesrisiko bestemmes ved at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Det samlede resultat illustreres på risikokortet (se figur 9), som viser hvilke områder i Fredensborg Kommune, der ud fra den tekniske analyse har størst risiko for skadevoldende oversvømmelser, Kortet hjælper kommunen med at prioritere indsatsen for klimatilpasning. Den foretagne prioritering er nærmere uddybet i det følgende. Forudsætninger for beregninger og risikokort I byområderne er der foretaget en kortlægning af mulige oversvømmelser ved beregnede regnvejrshændelser ved 5, 10, 20, 50 og 100 års regn i fremtiden, og der er fastsat en gennemsnitlig skadesomkostning ved oversvømmelser af private huse, virksomheder, skoler, plejehjem og institutioner mv. I landområderne, hvor kendskabet til afvandingssystemerne er mere mangelfuldt, er der anvendt et simpelt terrænkort ( blue-spot ) samt statens kort over hav-, grundvands- og vandløbsstigninger. Der er i denne planperiode kun udpeget risikoområder i byområderne, mens der i landområderne ønskes indhentet flere oplysninger inden der kan udpeges risikoområder på et kvalificeret grundlag. I bilag 1 er de konkrete forudsætninger for kortlægningen nærmere beskrevet, og der er vist kort over de beregnede oversvømmelsesområder i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Prioriteringsområder For at kunne arbejde med og prioritere klimatilpasning er hvert af de 4 bysamfund i kommunen opdelt i kloakområder oplande. I det enkelte opland er der beregnet en teoretisk risikoværdi, som bruges til at vurdere i hvilken rækkefølge kloakoplandene skal klimasikres, se risikokortet figur 9. Prioriteringen er nødvendig, da en indsats for klimatilpasning forventes at tage en lang årrække. Det skal understreges at kortlægningen blot skal betragtes som en overordnet screening baseret på teoretiske beregninger, og ikke nødvendigvis betyder, at der i praksis vil være problemer i de pågældende områder. Udpegningen betyder blot, at kommunen skal undersøge disse områder først i sit videre arbejde med klimatilpasningen. Som det ses af kortet er de 4 højest prioriterede områder beliggende i Fredensborg og Humlebæk. I disse områder har beregningerne indikeret, at der inden for områderne kan være forholdsvist flere værdier, som er truede af oversvømmelser, end i de andre kloakområder. 12

13 Overordnet konklusion af kortlægningen Det skal bemærkes, at kortlægningen helt overordnet har vist, at Fredensborg Kommune med de hidtidige tiltag er kommet langt med klimatilpasningen, og at der allerede er taget hånd om de områder, hvor risikoen for oversvømmelser var størst som f.eks. området i Jellerød tæt på Usserød Å. Endvidere har kortlægningen vist, at der ikke er problemer i forhold til vores store kulturinstitutioner som Fredensborg Slot, Louisiana eller Nivågaardsamlingen. Det samme er tilfældet for tekniske anlæg som fx benzinstationer og veje. Desuden er erhvervsområderne i kommunen umiddelbart ikke berørt. Kortlægningen er dog i sagens natur behæftet med nogen usikkerhed, og det er derfor nødvendigt med nærmere undersøgelser og et større videngrundlag for at få kortlagt den konkrete risiko for oversvømmelser førend der kan drages præcise konklusioner om behovet for indsats. Figur 9. Risikokort med prioritering af kloakoplande målt i mio kr. pr. år. Inden for hvert kloakopland er sandsynligheden for oversvømmelser på terræn ganget med værdien af skadevoldende oversvømmelser på bygninger. Jo mørkere farve desto større beregnet risiko for skadevoldende oversvømmelser. Tallene på kortet indikerer den rækkefølge af oplande, som kommunen vil prioritere klimaindsatsen. 13

14 Handlingsplan for klimatilpasning Med udgangspunkt i Byrådets mål for klimatilpasning og den gennemførte risikokortlægning har Byrådet vedtaget at iværksætte nedenstående handlinger i planperioden Handlingerne er opdelt 4 overordnede temaer: 1. Byområder 2. Landområderne 3. Videre undersøgelser og dataindsamling 4. Beredskab Handlingsplanen inden for de 4 temaer beskrives overordnet i det følgende. I figur 10 findes en stikordsmæssig samlet oversigt med tidspunkt for gennemførsel og økonomi. 1. Byområder Indsatsen i byområderne bygger på følgende principper: - Vi vil optimere regnvandsafledningen i byområderne - Vi vil bringe de kommunale arealer og bygninger aktivt i spil - Vi vil understøtte initiativer hos borgere og virksomheder 1.1 Klimatilpasning i prioriteret rækkefølge Da risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen blot er en screening for områder med skadevoldende oversvømmelser kan de kun anvendes til en helt overordnet prioritering. For hvert af de udpegede, prioriterede områder er det påkrævet at tilvejebringe et mere detaljeret og sikkert grundlag inden der om nødvendigt iværksættes konkrete tiltag til forbedret regnvandsafledning Dette indebærer at Fredensborg Forsyning i samarbejde med Fredensborg Kommune gennemgår oplandet og kloakkerne i de 4 højest prioriterede områder på risikokortet grundigt. Det undersøges om der er større fejl i datagrundlaget og de primære problemstillinger identificeres. Det vurderes, hvilke løsninger, der er optimale i hvert enkelt tilfælde. Det kan være alt fra traditionelle bassiner, større kloakledninger, lokal nedsivning, brug af vejbaner, byrum, parker eller mere naturprægede områder til vandforsinkelse. Der skal tænkes i helhedsløsninger og vurderes om regnvandet kan give synergier sammen med andre projekter. Efterhånden som der skabes et overblik over mulighederne i områderne vil kommunen i samarbejde med Fredensborg Forsyning prioritere indsatsen og om muligt iværksætte konkrete klimatilpasningstiltag i planperioden. Såfremt der i planperioden konstateres utilsigtede oversvømmelser andre steder end i de 4 højst prioriterede områder, kan kommunen træffe særskilt beslutning og at revidere den prioriterede rækkefølge. 1.2 Tilpasning af kloakanlægget igennem renovering og fornyelse Klimatilpasning vil være en proces over år. For at kunne sikre at kommunens borgere ikke bliver dårligere stillet i fremtiden pga. de øgede regnmængder, er det nødvendigt at udvide kloaksystemet tilsvarende i takt med nedslidning af anlægget og i takt med at nedbørsmængderne stiger. Spildevandsplan er kommunens plan for håndtering af spildevand. Planen beskriver overordnet hvor og hvornår kloaksystemet bliver udbygget og renoveret. Planen angiver samtidig hvor ofte det kan tillades at kloakkerne bliver overbelastet. 14

15 I takt med at videns grundlaget forbedres kan det konkrete behov for forbedringer af kloaksystemet i prioriteringsområderne fastlægges. Konkret identificeret forbedringsbehov vil blive indarbejdet i spildevandsplanen. I næste revision af spildevandsplanen i 2015 vil kommunen derfor indarbejde de mål og indsatser, der er besluttet i klimatilpasningsplanen, som omfatte fysiske klimatilpasningsanlæg og en plan for renovering af kloakanlægget. Tilpasning af kloakanlægget til klimaforandringer kan således ske som en naturlig del af Fredensborg Forsynings fornyelses- og vedligeholdsindsats af kloakkerne. 1.3 Serviceniveau for bynære vandløb For kloakkerne er der fastsat et serviceniveau for opstigning til terræn, men man har indtil nu ikke opereret med et tilsvarende defineret serviceniveau for vandløb, selv om de også har en betydning for oversvømmelsesrisikoen i byområderne. Det vil blive undersøgt i planperioden, om de bynære vandløb skal medtages i klimatilpasningsarbejdet og dermed tillægges et serviceniveau, evt. i forbindelse med det igangværende Life projekt omkring Usserød Å. 1.4 Klimatilpasning når kommunen er bygherre Ethvert større bygge- og anlægsprojekt rummer potentielle muligheder for at indarbejde klimatilpasning bl.a. løsninger som forsinkelse af regnvand og lokal håndtering af regnvand. Sigtet med denne indsats er at udnytte dette potentiale, når kommunen selv er bygherre ved nybygninger/nyanlæg eller renoveringer på kommunale ejendomme. Midlet vil være at der udarbejdes en tjekliste med ideer til klimatilpasningsinitiativer og løsninger, der primært henvender sig til kommunale bygherrer. F.eks. kan man i stedet for at etablere og vedligeholde traditionelle vejbrønde inddrage en del af vejarealet til regnvandsbede og nedsivning samtidig med, at der kan laves hastighedsnedsættende foranstaltninger. Tjeklisten kan endvidere bringes i anvendelse over for private bygherrer, ejendomsudviklere og grundejerforeninger. Endvidere skal det undersøges, om der med fordel kan igangsættes et pilotprojekt for klimatilpasning på eksisterende, kommunalt bygge- eller anlægsprojekt. 1.5 Klimatilpasning når private byudvikler Sigtet med denne indsats er at fremme klimatilpasning, når byudvikling sker på privat initiativ. Kommunen vil i forbindelse med lokalplanlægning og byggesagsbehandling vejlede private byudviklere om etablering af klimatilpasningsløsninger og have opmærksomhed på oversvømmelseskort og strømretninger på terræn. 1.6 Klimatilpasning hos borgere og virksomheder For at forebygge, at der sker oversvømmelse af værdier i private ejendomme og virksomheder ønsker kommunen evt. i samarbejde med forsikringsselskaberne at gennemføre en kampagne med henblik på at sikre værdier mod eventuelle oversvømmelser. Konkrete indsatser kan være: Oplysningskampagne om at sikre værdier i kældre Klimatjek af private ejendomme Gennemføre oplysningskampagne om at anvende private haver og veje til forsinkelse af regnvand 15

16 2. Landområder Indsatsen i landområderne bygger på følgende principper: - Vi vil bringe det åbne land aktivt i spil - Vi vil søge synergier mellem klimatilpasning, natur og sundhed - Vi vil i dialog med landbruget 2.1 Muligheder for forsinkelse af regnvand på lavbundsarealer En måde at klimatilpasse på er at udnytte eksisterende robuste lavbundsområder til forsinkelse og opsamling af regnvand, så vandet fra vandløbene ikke medvirker til at belaste byområderne i ekstremregns situationer. Samtidig kan sådanne regnvandsskabte vådområder være med til at øge naturværdierne og skabe nye friluftsområder. Inden for planperioden ønskes der iværksat en analyse af mulighederne for at anvende lavbundsområder som buffer i ekstremregns situationer. Af mulige områder kan nævnes dele af Nivå Ådal, Langstrup Mose og evt. andre lavbundsområder. Det er afgørende, at disse analyser tager hensyn til den nuværende anvendelse af områderne, naturværdier, sundhedspotentiale mv. Endvidere vurderes muligheden for mageskifte mellem kommunalt ejet højbundsjord og privat ejede lavbundsarealer, der egner sig til forsinkelse af overskudsvand. Ved at tilbyde landbruget kommunalt ejet højbundsjord for de lavere liggende lavbundsarealer langs vandløb, vil landbrugets dyrkningsbetingelser kunne sikres samtidig med at kommunen kan etablere vådområder til forsinkelse af regnvand. Der kan samtidig gives mulighed for nye rekreative områder og naturområder. 2.2 Konsekvenser af havvandsstigninger i Nivå Bugt Ifølge de nuværende prognoser stiger havvandet op til dele af Strandvejen. Strandvejen ligger som et dige og modvirker i vid udstrækning yderligere oversvømmelser af kystområdet. Vejens funktion som dige ved stormflod vil derfor blive vurderet i indeværende planperiode. Screeningen af oversvømmelsesrisikoen ved havvandsstigninger har desuden vist, at der på sigt kan blive ske oversvømmelse af lavtliggende områder syd for Nivå Havn. Ved stormflod kan der ligeledes komme yderligere problemer. Derfor iværksættes en kortlægning af afvandingen af området for at få en mere præcis viden om problemets omfang. Kortlægningen viser endvidere, at strandengene omkring Nivå Bugt på sigt forventes oversvømmet. Dermed forsvinder de sidste naturbeskyttede strandenge i Fredensborg Kommune. For at undersøge muligheden for at erstatte denne natur, klarlægges det, om der kan iværksættes initiativer for at skabe tilsvarende erstatningsbiotoper eller bevare de nuværende naturområder. 2.3 Dialog med landbruget I forbindelse med kommunens almindelige landbrugstilsyn vil jordbrugere på ejendomme med lavbundsarealer med risiko for oversvømmelse blive informeret om risikoen og oplyst om mulighederne for tilskud til etablering af vådområder eller eventuel mageskifte med kommunal højbundsjord. Endvidere vil kommunen gå i dialog med landbruget og de grønne organisationer, f.eks. i Dialogforum for Vandløb og Det Grønne Råd, om fremdriften i klimatilpasningen samt undersøgelser og projekter, der igangsættes. 16

17 3. Videre undersøgelser og dataindsamling Indsatsen til videre undersøgelser og dataindsamling bygger på følgende princip: - Vi skal forbedre vores beslutningsgrundlag for at kunne gennemføre klimatilpasningen effektivt og helhedsorienteret 3.1 Indhente oplysninger fra borgere og virksomheder om vand på terræn eller oversvømmelser Som det fremgår af afsnittet om risikokortlægningen bygger klimatilpasningsplanen på teoretiske beregninger af sandsynlige, fremtidige oversvømmelser inden for kommunen. Disse beregninger kan i sagens natur aldrig være helt nøjagtige og der er forskelle imellem, hvor der er beregnede oversvømmelser, og hvor der i virkeligheden forekommer vand på terræn er uundgåelige. For at kvalificere datagrundlaget er det vigtigt med input fra borgere og virksomheder om faktisk oplevede hændelser med vand på terræn eller egentlige oversvømmelser. Der kan i den forbindelse overvejes forskellige muligheder for indberetning. Der er eksempelvis allerede udviklet en såkaldt app til mobiltelefoner, kaldet Rapport fra stedet, hvor borgere hurtigt og enkelt vil kunne indrapportere hændelser og vedhæfte billeder. 3.2 Forbedre viden om afvandingen i det åbne land Da datagrundlaget for at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i landområderne er mangelfuldt vil Fredensborg Kommune måle kapaciteten for vandafledning i relevante kommunale vandløb og indhente drænoplysninger fra de omkringliggende arealer med henblik på at udbygge modellerne i landområderne og forebygge oversvømmelser. Dette gennemføres primært i forbindelse med de almindelige landbrugstilsyn og i Dialogforum for vandløb. 3.3 Forbedre kloakdatabasen Både denne klimatilpasningsplan og de efterfølgende beslutninger om realisering af konkrete tiltag i de prioriterede områder bygger på komplicerede beregninger ud fra database over detaljeret viden om hele afløbssystemet i byområderne. For at sikre at beslutningsgrundlaget for klimatilpasningen også på det detaljerede niveau er pålideligt er det påkrævet at udbygge og vedligeholde kloakdatabasen. Dette arbejde udføres af Fredensborg Forsyning. 17

18 4. Beredskab Uanset hvor meget der klimasikres og forebygges vil man ikke kunne undgå regnvejrshændelser, som er så voldsomme, at afvandingssystemerne ikke kan følge med, og vandet vil løbe på terræn. Indsatsen over for kraftige regnvejrshændelser bygger på følgende principper: - Vi vil så vidt som muligt føre vandet uden om bygninger og tekniske anlæg, der har risiko for skader ved oversvømmelser - Vi vil informere borgere og virksomheder, når der er oversvømmelsesrisiko 4.1 Undersøge mulige skybrudsveje og områder til midlertidig opsamling af regnvand inde for de prioriterede områder Som beskrevet tidligere indeholder klimatilpasningsplanens indsats 1.1 en detaljeret gennemgang af forholdene inden for de prioriterede områder. I forbindelse med denne detaljerede gennemgang undersøges det specifikt om der i det enkelte område findes vejarealer eller andre befæstede områder, som med fordel kunne inddrages som midlertidige oversvømmelsesbassiner i ekstremsituationer. 4.2 Varsling af oversvømmelser langs Usserød Å I forbindelse med Usserød Å LIFE projektet, som er beskrevet under afsnittet Hidtidig indsats undersøges det, om der på baggrund af de hydrauliske målestationer i åsystemet kan udvikles et varslings- og informationssystem for borgerne. Såfremt der kommer positive resultater fra LIFE projektet på dette felt vil disse blive implementeret i Fredensborg Kommune i planperioden. 4.3 Opdatere beredskabsplaner Det nuværende beredskab opdateres i forhold til ny viden og indhentede erfaringer i de prioriterede områder. 18

19 Fredensborg Kommunes estimerede omkostninger i kr. til handlinger i Klimatilpasningsplan BYOMRÅDER 1.1 Klimatilpasning i prioriteret rækkefølge Tilpasning af kloakanlægget igennem renovering og fornyelse* mio mio mio mio 1.3 Serviceniveau for bynære vandløb 1.4 Klimatilpasning når kommunen er bygherre 1.5 Klimatilpasning når private byudvikler 1.6 Klimatilpasning hos private borgere og virksomheder LANDOMRÅDER 2.1 Muligheder for forsinkelse af regnvand 2.2 Konsekvenser af havvandsstigninger 2.3 Dialog med landbruget VIDERE UNDERSØGELSER OG DATAINDSAMLING 3.1 Indhente oplysninger om oversvømmelser Forbedre viden om afvandingen i det åbne land Forbedre kloakdatabasen* 4,2 mio BEREDSKAB 4.1 Potentielle områder til opsamling af regnvand Varsling af oversvømmelser Opdatere beredskabsplaner TOTAL * Fredensborg Forsyning afholder omkostninger Figur 10. Oversigt over planlagte handlinger i planperioden med Fredensborg Kommunes udgifter til at gennemføre handlingerne ekskl. anlægsomkostninger. 19

20 Det videre arbejde Efter 2017 vil Fredensborg Kommune lave en status for arbejdet med klimatilpasningsplanen og revidere indholdet af planen. I den sammenhæng vil fremdriften i de højest prioriterede områder blive vurderet samt mulige indsatser inden for kloakoplande med lavere risiko ud fra den viden kommunen har fået af i løbet af denne planperiode. På baggrund af den opsamlede viden samt eventuelle udførte anlægsarbejder vil der blive udarbejdet en revideret prioriteringsrækkefølge. Samtidig vil kommunen løbende opdimensionere kloakkerne samt indarbejde nye overfladeløsninger (LARløsninger) i takt med nedbørsmængderne stiger og kloakkerne nedslides. Økonomi Da klimatilpasning kan betyde øgning af kloakkers kapacitet, tilbageholdelse af regnvand, øget beredskab ved oversvømmelser, etablering af fysiske barrierer for vand, er der naturligvis nogle omkostninger forbundet med klimatilpasningen både for forsyningen og kommunen. Det er derfor vigtigt, at initiativerne i planperioden afstemmes i forhold til de økonomiske ressourcer, således at indsatsen sker prioriteret og gradvist over årerne. Handlingerne forventes at medføre en udgift for Fredensborg Kommune på ca kr. årligt ekskl. medarbejderressoucer og udgifter til konkrete anlæg, som først kendes når de konkrete handlinger er besluttet inden for de enkelte områder. De konkrete anlæg gennemføres, hvor der opnås mest effekt i forhold til investeringen. Fredensborg Forsyning vurderer på nuværende tidspunkt, at udgifterne til klimasikringen af kloakkerne og dermed opretholdelse af det nuværende serviceniveau udgør en merudgift på mio. kr. om året til anlæg fra Miljøvurdering Der er gennemført en miljøscreening af forslag til klimatilpasningsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer Fredensborg Kommune, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke foretaget en egentlig miljøvurdering. 20

21 Bilag 1 Datagrundlag og kortmateriale Som baggrund for klimatilpasningsplanen er der gennemført en række beregninger og analyser, og herunder udarbejdet et sæt af kort og planer som illustrerer resultaterne af disse. Det skal understreges, at kortene og beregningerne er foretaget på baggrund af en række antagelser og vurderinger, og derfor må betragtes som værende vejledende. Fx ved ingen præcist hvordan havstigninger eller nedbør vil udvikle sig, ligesom Fredensborg Forsynings kloakdatabase, som indeholder meget store datamængder, også vil være fejlbehæftet, selvom den løbende justeres og forbedres. Som nævnt er der taget udgangspunkt i det klimascenarie, som staten anbefaler, nemlig A1B. Ligeledes benyttes statens anbefalinger for stigning af hav og grundvand. Der er vurderet på grundvand, havstigninger, visse vandløb, nedbør og kloaksystem. Oversvømmelseskort i landområdet Hulkort eller bluespot kort Udgangspunktet er et såkaldt hulkort eller bluespot kort, se figur 11. Figur 11. Hulkort eller bluespot kortet viser hvor lavninger vil fyldes op med vand, såfremt der ikke sker afvanding i form af grøfter, dræn, vandløb og lign. 21

22 Kortet viser en topografisk model af kommunen, hvor man har hældt vand på. De lavninger, hvor vandet vil samle sig, er markeret på kortet. Hulkortet tager dog ikke højde for at langt de fleste søer og moser samt nogle lavområder har afvanding i form af dræn, grøfter og vandløb. Der er heller ikke taget højde for kloaksystemet, der afvander de kloakerede områder i byerne. I byområdet er der derfor udarbejdet særlige kort, se senere. Eksempelvis ligger mange ejendomme i Dageløkke i bluespot-områder fordi afvandingen gennem Dageløkkevandløbet ikke er medtaget Hulkortet er således ikke et billede af virkeligheden, men et udtryk for hvor der kan være risiko for vand/oversvømmelse i en teoretisk situation. Kortet kan bruges af lodsejere og kommune til at udpege steder, hvor der kan være brug for en nærmere undersøgelse eller vurdering af risikoen. Grundvand I visse dele af landet vil der ske stigninger i det terrænnære grundvand i en grad, så det kan give problemer for afvandingen. Ifølge statens modelberegning ser dette dog ikke ud til at blive et stort problem i Fredensborg Kommune, hvor grundvandstigningen påvirker eksisterende lavbundsarealer og naturområder og ikke bebyggede områder. Se figur 12. Figur 12. Statens kort over beregnede ændringer af grundvandsspejlet fra 22

23 Havet Der er betydelig usikkerhed på de estimerede havvandsstigninger. Det er meget vanskeligt at forudsige, da både geologiske og meteorologiske forhold spiller ind der er anslået til cm i dette århundrede. Hertil kommer et bidrag fra vindpåvirkninger. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en vandstandsstigning på 0,7 m i Da vandstanden i Øresund p.t. anslås at ligge i kote 0,3 er der derfor brugt kote 1,0 i beregningerne, se figur 13. En vandstandsstigning af denne størrelsesorden ville ifølge modellerne ikke give problemer i Fredensborg Kommune, ud over et enkelt hus syd for Nivå havn. Først ved lidt højere vandstande vil nogle få huse i Mikkelborg blive berørt. I de første mange planperioder vurderes havstigningerne ikke at give problemer i forhold til den nuværende situation. Der er dog behov for optimering af modellens datagrundlag særligt på strækningen syd for Nivå havn. De seneste udmeldinger fra IPPC forudser større havstigninger end tidligere antaget. Desuden er der vejledende antagelser om stormflodssituationer i fremtiden. Derfor bør statens opfølgning på dette følges i forhold til næste revision af planen. Figur 13. Statens kort over antaget worst case stormflodsscenarium i 2100 fra Der er antaget havstigning på 0,7 m, 0,3 m storm, som er tillagt 1,7 m for at illustrere værste stormflodshændelse i Der er store usikkerheder forbundet med disse scenarier, og strandvejens funktion som dige er ikke medtaget på kortet. 23

24 Vandløb I ukloakerede områder vil det vand, der falder ved normal nedbør nedsive gennem jorden eller bortledes via dræn, grøfter og større vandløb. Ved større regnhændelser vil det også løbe overfladisk af. I modsætning til i byområder, som i stor udstrækning afvandes via kloaksystemet, har man imidlertid kun ringe datagrundlag for afvandingen i landområdet. Der foreligger ikke et samlet overblik over landområdets drænsystemer og forsinkelseskapacitet i moser, vandhuller og søer. Drænene er etableret over en meget lang årrække, der er et meget mangelfuld tegningsgrundlag og ofte kendes drænene ikke af den enkelte lodsejer. Staten har publiceret et kort, der viser hvordan stigende vandstand i vandløbene vil give oversvømmelser på de tilstødende arealer. Der er ikke foretaget hydrologiske beregninger, så kortet viser alene hvordan vandet ville brede sig på terrænet, hvis man hæver vandstanden samtidig i hele vandløbets længde. Endvidere kan der være store usikkerheder på det registrerede vandspejl er det vandspejlet eller vegetation eller brinker, der er målt derfor kan kortet kun bruges på de større vandløb. Der er heller ikke angivet med hvilken sandsynlighed en bestemt vandstandsstigning vil forekomme, og kortene illustrerer dermed kun, hvor der er risiko for oversvømmelser ved stigende vandstand. Som med hulkortet, er det udtryk for hvordan det kan se ud i en teoretisk situation, hvorfor kortet kan bruges af lodsejere og kommune til at udpege steder, hvor der kan være brug for en nærmere undersøgelse eller vurdering af risikoen. Oversvømmelseskort i byområderne I modsætning til landområdet har man i de byområder, hvor Forsyningens kloaksystem afvander overfladevandet, et detaljeret kendskab til afløbssystemerne. Ved almindelige regnhændelser vil vandet blive ledt væk gennem kloakkerne. For de 4 byområder Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal er der udarbejdet et oversvømmelseskort, hvor kloaksystemets funktion er medregnet, se figur bagerst i planen. Kortene viser således, hvor der sandsynligvis vil være skadevoldende vand på terræn på over 20 cm, når kloaksystemets kapacitet er overskredet. Oversvømmelseskortene viser hvor kloaksystemet er for småt og vandet derfor stuver op på terræn for dernæst at løbe til nærliggende lavning. Kortet viser også vand i forbindelse med udløb, f.eks. til grøfter, bassiner og vandløb og søer. Der er antaget en generel skadesværdi på kr. for offentlige ejendomme og kr. for øvrige ejendomme i risikoberegningen. Baggrundsdata for beregningerne Regnhændelser Kortene er udfærdiget for regnhændelser, der statistisk set forekommer med intervaller på 5, 10, 20, 50 og 100 år. Randbetingelser Ved udarbejdelse af oversvømmelseskortet er der foretaget valg i forhold til såkaldte randbetingelser, dvs. påvirkningen fra områder udenfor det område der beskrives. Fx afhænger kloaksystemets funktion af vandstanden i de områder, det afvander til. Der er gennemført beregninger der viser, at der stort set ikke er f 24

25 forskel på resultatet, om vandstanden i Øresund sættes til det eksisterende niveau eller øges med 0,7 m. I beregningerne er anvendt en vandstand på 0,7 m over nuværende niveau dvs. 1m DVR90. Der er desuden indbygget simple vandløbsmodeller for Nivå nedstrøms Usserød Kongevej, Donse Å, Usserød å og Humlebækken. Klimatillæg og usikkerhedsfaktor Nedbøren er beregnet som en teoretisk nedbør, en såkaldt CDS-regn. For at tage højde for de øgede regnmængder fremover er denne suppleret med en såkaldt klimafaktor på 1,3, dvs. at modellen dermed forudsiger at der kommer 30 % mere nedbør fremover. Da der er usikkerheder på modellerne er der suppleret med et usikkerhedstillæg på 1,2, hvilket samlet giver en tillægsfaktor på 1,56 (1,3 x 1,2) på regnhændelserne. Kortenes validitet Det er som nævnt vigtigt at forholde sig til usikkerheden i datagrundlaget. Kortene er fremkommet ud fra det foreliggende datagrundlag og teoretiske beregninger. De kan derfor vise oversvømmelser, som ikke forekommer i virkeligheden eller som måske først vil optræde om mange år, når nedbøren er øget yderligere. Kortene kan også undervurdere kommende oversvømmelser. Grundlaget bliver løbende forbedret ved forsyningens driftserfaringer og arbejde med kloakdatabasen, ligesom input fra borgene med oplevede hændelser kan være med til at kvalificere grundlaget. Kortene skal bruges til det videre arbejde med klimatilpasning og til at vurdere, hvor kloakkerne nu eller på sigt er for små og skal klimatilpasses. 25

26 Figur 14. Oversvømmelseskort over Fredensborg. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 26

27 Figur 15. Oversvømmelseskort over Humlebæk. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 27

28 Figur 16. Oversvømmelseskort over Nivå. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 28

29 Figur 17. Oversvømmelseskort over Kokkedal. Kortet viser, hvor der i 2050 sandsynligvis vil være over 20 cm vand på terræn ved en regnvejrshændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år, 10. år, 20. år, 50. år og 100. år. 29

30 30

31 31

32 32

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017. august 2014

Klimatilpasningsplan 2014-2017. august 2014 Klimatilpasningsplan 2014-2017 august 2014 1 Indhold... 1 Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil nu?...

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere