Citationsanalyse & Automatisk Klassifikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Citationsanalyse & Automatisk Klassifikation"

Transkript

1 Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet, det Humanistiske Faktultet Bachelor Projekt Citationsanalyse & Automatisk Klassifikation Af: Heidi S. Larsen Asbjørn Dahl Vejleder: Toine Bogers Antal ord: maj 2013

2 2

3 Abstract Introduction This dissertation is a feasibility study of automatic classification of citations in theory and practice. It is a critical assessment of the potential use of automatic classification in the different application areas of bibliometrics. Method A experiment was performed in automatic classification of 1213 references in 41 articles from the journal Information Research. This serves as a proof of concept, in order to evaluate the practical foundation for performing automated classifications of citations using machine learning. Analysis We discuss the theoretical use of results from automatic classification of citations in the different application areas of bibliometrics. We discuss the validity of such results from the perspective of classification theory. Results There are non-trivial problems with assigning an unbiased classification scheme as the foundation for automatic classification. This is a problem in the area of research evaluation. There is potential in using automatic classification to improve information retrieval in citation indexes and to study science as a social network in greater detail. Conclusion We conclude that there are several areas of citation analysis in which automatic classification of citations could prove beneficial. But there are still a need for further technical developments in the processing of text and preliminary studies in classification schemes for citation types. 3

4 4

5 Indhold 1 Introduktion Problemformulering & Arbejdsspørgsmål Tidligere studier Citationsanalysens metoder Citationstyper Automatiske indholdsanalyser Metode & Fremgangsmåde Eksperiment design Udførelsen af eksperimentet Eksperimentets præstationer Mål for konsensus Analyse af eksperimentet Konsensus i klassifikationen Datagrundlaget Bibliometriens anvendelsesområder Forskningsevaluering Videnskabsstudier Informationssøgning og genfinding Klassifikationssystemer Klassifikationsteori Kategoriseringsmuligheder Behovet for citationsteori Et fornyet behov Konklusion Fremtidige studier & Perspektivering 47 Appendices 52 Bilag A Oversigt over citationstyper 52 Bilag B Spørgeskemaer 53 5

6 6

7 Figurer 1 Venn diagram over de seks studiers kategorisering af citationer efter: A) Referencens anvendelse, B) Holdning til referencen og/eller C) Graden af indflydelse Et teoretisk fundament for forståelsen af citationer (Zhang and Milojevic, in press) Diagram over eksperimentets struktur Eksempel af resultater fra Scikit Learns Support Vector Machine algoritme knn algoritmens perfomances over positive citationer knn algoritmens perfomances over neutrale citationer knn algoritmens perfomances over negative citationer Forskellige roller i forskningsprocessen (Reuters, 2009) Oversigt over studier i citationstyper, samt typerne benyttet i disse studier Indledende tekst i online spørgeskema Eksempel på opsætning af online spørgeskema

8 8

9 1 Introduktion Bibliometrien er et felt der gennem hele sin udvikling har været stærkt underlagt beskaffenheden af sit datagrundlag. Disciplinens tidligste navn statistisk bibliografi, afspejler det tætte forhold til de første datasæt; de akademiske bibliotekers lister over udgivelser (Wittig, 1978). Disse bibliografier over videnskabelige tidsskrifter eller tidsskriftsartikler, skabte grundlag for de tidligste publikationsstudier. Først som et værktøj for bibliotekaren, til at identificere relevant eller central litteratur til deres samlinger siden som en metode til at at opnå dybere indsigt i videnskabernes struktur. Her står opdagelsen af den videnskabelige litteraturs eksponentielle vækst af Derek J. De Solla Price (1963), som en af de mindeværdige tidlige publikationsanalytiske studier. I de dage var analyser af citationsmønstre en møjsommelig og tidskrævende affære. De skulle udføres i hånden, og samtlige publikationer involveret i analysen skulle lokaliseres, hentes hjem og litteraturlisten gemmengåes. Selv et lille studie kunne være omstændigt at holde rede på. Der skulle en udvikling i data materialet til for at disciplinen kunne bevægede sig fremad. Denne udvikling kom i form af Eugene Garfields (1964) Science Citation Index allerede i Garfield samlede og indekserede kildelisterne i en stor mængde videnskabeliglitteratur og gjorde det der ved muligt at udføre studier af forskere citationsmønstre langt hurtigere og i et langt større omfang end tidligere. Igen i 1990 erne var udvikling i tilgængelig data instrumentel i dannelse af nye områder i det bibliometriske landskab. Udbredelsen af internettet fordrede anvendelsen af den bibliometriske værktøjskasse på dette nye medie og derved så felterne webo- eller cybermetri dagens lys. (Almind and Ingwersen, 1997) Som disse felter har vokset til modne, er der i disse år en indsats for at inkorporer data fra internettet i kvantitativ forskningsanalyse. Dette er bedst illustreret med Altmetrics bevægelsen, der søger at observere forskeres kommunikation og adfærd på nettet formel som uformel med det udgangspunkt at dette vil give en dybere indsigt end de klassiske bibliometriske metoder (Priem et al., 2010). De omvæltninger bibliometrien, sammen med alle andre datadrevne felter, har oplevet med det digitale gennembrud er dog først lige begyndt. Under paroler som Big Data varsler forskere fra datalogien, kognitiv videnskab og andre dataforskere at udviklingen i databehandlingsteknikker vil revolutionere nærmest alle fagområder. Med bibliometriens affinitet for ny data og nye analyseværktøjer er der god grund til at stille skarpt på perspektiverne og faldgrupperne ved datavidenskabens landvindinger. Her er især maskinlæringstekninkker interessante med bibliometriske briller; Bibliometriens datagrundlag, videnskabeligt kommunikation, er teksttuelt af natur. I undersøgelser af den videnskabelige litteratur har bibliometrien måtte forlade sig med at undersøge denne kommunikation per stedfortræder. Man har optalt forekomster i kildefortegnelser og udgivelseslister, for at drage 9

10 konklusioner om videnskaben. Indtil nu har bibliometri været begrænset til disse kommunikative artefakter, og det har været overladt til de kvalitative studier at bore i selve det teksttuelle indhold. Det er her maskinlæring og bibliometri syntes som et oplagt match. Maskinlæring giver muligheder for statistisk og automatisk at vurdere semantiske sammenhænge i store mængder af tekst. Dette kunne åbne dokumenterne op for bibliometriens metoder, ved at muliggøre analyser der kigger dybere end de strukturerne citationer tegner, og åbne op for den videnskabelige kommunikations indhold. Men har bibliometrien behov for rigere data, og vil metoder importeret datavidenskaben nødvendigvis resultere i relevant og givende indsigt? Vi arbejder begge med bibliometri til daglig og er både håbefulde og skeptiske over for eventuelle nyudviklinger. Håbefulde fordi bibliometrien har nogle fundamentale svagheder, vi gerne så løst, og skeptiske fordi vi har oplevet en tendens til at bruge bibliometrien ukritisk og fx måle hvad der kan måles frem for hvad der er validt. Vi vil med denne opgave foretage en forundersøgelse af automatisk klassifikation af citationer som metode for bibliometrien. Vores undersøgelse er designet til at give et overblik over de primære problemstillinger ved automatisk klassifikation af citationer. Formålet er at identificere de problemer, der kan forhindre metoden i at være gangbar inden for bibliometri og finde frem til de tilfælde, hvor det giver mening at benytte automatisk klassifikation af citationer. Vi har indbygget et eksperiment, hvor vi udfører en klassificering af citationer vha. maskinlæring. Dette eksperiment er en gennemførlighedsundersøgelse. Vi bruger eksperimentet som et kvalitativt værktøj til at vurdere metodens tekniske og praktiske forhindringer. Vi vil teste præcisionen af metoden, for at kunne afgøre, hvorvidt metoden fungerede efter hensigten, men eksperimentet er ikke en teknisk analyse af, hvorvidt automatisk klassifikation virker. Derimod en demonstration af de ikke-trivielle beslutninger, der skal tages for at kunne gennemføre et studie vha. automatisk kategorisering af citationer. Dernæst ser vi på hvilken anvendelse automatisk klassifikation af citationer kan finde i praksis, altså hvilket videnshul i bibliometriske studier automatisk klassifikation passer ind i. Vi søger at afklare de teoretiske problemstillinger og faldgruber ved at adoptere teknikker til automatisk kategorisering af citationer. Til sidst bruger vi denne viden om disse styrker og svagheder ved metoden til at vurdere udsigterne til succes med automatisk klassifikation inden for bibliometriens anvendelsesområder. 1.1 Problemformulering & Arbejdsspørgsmål Vores undersøgelse vil tage afsæt i følgende arbejdsspørgsmål, et hovedspørgsmål og to delspørgsmål der hver udspecificerer et relevant element af den overordnede problemstilling: 10

11 HS I hvilken udstrækning kan automatisk kategorisering anvendes i citationsanalyse? DS1 Hvad er de teknologiske og praktiske barrierer for brugen af automatisk kategorisering af citationer? DS2 Hvad er perspektiverne for ny viden/indsigt ved anvendelsen af automatisk kategorisering som metode for bibliometrien? De overordnede arbejdsspørgsmål for denne undersøgelse fordrer den række delspørgsmål og dispositioner, der må behandles før det overordnede problem kan løses. Når vi ønsker at besvare i hvilken udstrækning automatiske teknikker kan anvendes i udførelsen af citationsanalyse, forsøger vi at løfte problemstillingen over en ret teknisk problematik. Undersøgelse er altså ikke en øvelse i selv at udføre den bedst mulige automatiske kategorisering af bibliografisk data, men derimod at vurdere, fra bibliometrikerens synspunkt, hvad maskinlæring kan bidrage med til den fremtidige citationsanalytiske forskning. Der er to linjer i denne problemstilling, der skal vurderes: Det tekniske fundament og det teoretiske fundament. Bibliometrikere er afhængige af de værktøjer, der udvikles og i bibliometrien er det traditionelt de metoder, der er lette at udføre, som vinder indpas. For at vurdere i hvilken udstrækning kategorisering kan anvendes er det derfor også vigtigt at tage højde for praktiske anvendelighed. Den form for maskinlæring, vi har afgrænser os til i denne opgave, bygger derfor en den mest ligetil tilgang. En række tekniske forudsætninger skal være til stede, for at kunne udføre et sådant studie vha. automatisk klassifikation. Til det tekniske følger spørgsmål som: Er der data tilrådighed, og med hvor stort omfang kan citationsanalytiske studier udføres med denne data?; Er tekst stykkerne omkring en citation umiddelbart tilstrækkelige til at opnå høj præcision og recall i klassifikation?; Og, kan mennesker klassificere citationer konsistent? Det teoretiske element i undersøgelsen er vigtigt for at kunne vurdere gyldigheden og hvilken ny indsigt der kan opnås ved brug de datalogiske metoder. Med maskinlæring kan man generelt opnå gode resultater i klassificering af en række forskelligt tekstmateriale, et væld af forskellige algoritmer og metoder til at finpudse perfomances er til rådighed. En sikker automatisk kategorisering er ikke alene nok for at opnå bibliometiske resultater, altså kunne bruge resultaterne til at sige noget om videnskab. Tolkning af bibliometrisk data er afhængig af et afsæt i videnskabssociologien. Fra disciplinens tidligste dage har spørgsmålet om hvorfor og hvordan forskere citater været grundlæggende for gyldigheden af bibliometiske konklusioner. Ved at forlige sig med at en citation, udover alle tænkelige bagtanker og dispositioner, i samtlige instanser fortæller at en kilde har ydet indflydelse 11

12 eller impact, kan man ved akkumulerede citationer deducere en forskers autoritet og topografien af et videnskabeligt felt. Især med ekspert viden om et felt er det muligt af analysere et felt dybere, dog er det hurtigt let at indføre bias når der afgrænses data og analyseres resultater. Et fremtrædende eksempel på en sådan fejlslutning er White (1998) kortlægning af informations videnskaben, hvor bibliometrien blev overrepræsenteret som felt på grund af problematiske udvælgelseskriterier af den bibliometriske data. Med deres baggrund i scientometri så White & McKain ikke noget problem i dette forhold, der dog blev kritiseret af informationsvidenskabelige forskere fra andre felter. Potentialet for fejlslutninger må antages at være betydeligt når man indfører en berigelse af citationsdataene inden udførelse af citationsanalyse. Her kan beslutninger taget af praktiske årsager, eller fordi de syntes non-trivielle, samt andre usikkerheder, influere resultaterne af bibliometriske studier på måder der vil være svære at identificere. Med dette i mente ser vi følgende delspørgsmål må illumineres for at kunne vurdere anvendeligheden af citationsanalyse beriget med automatisk kategorisering: Hvilke potentialer for anvendelse er der inde for bibliometriens tre hovedområder; forskningsevaluering, videnskabsstudier og informationssøgning og -genfinding?; Er der citationsteoretisk belæg for at udføre citationsanalystiske studier med beriget citationsdata?; Og, i hvilken udstrækning kan kategorier til citationer udvælges uden bias? 2 Tidligere studier I dette afsnit vil vi behandle tidligere forskning med relevans for vores undersøgelse. Afsnittet er delt i tre delafsnit; det første behandler de metoder bibliometrikere traditionelt har benyttet til citationsanalyse, metoder der ikke involverer berigelse af den bibliografiske data. Det andet delafsnit afdækker forskning der har beskæftiget sig med at identificere typer og kategorier af citationer. Tredje og sidste delafsnit vil præsentere studier, der udstikker retningslinjer for hvordan automatisk kategorisering kan benyttes en bibliometrisk eller citationsanalytisk sammenhæng. Formålet med de to første delafsnit er at opstille en kort gennemgang af den metodiske og teoretiske udvikling af den videnskabelige undersøgelse af citationer, for at give have solidt fundament til senere at analysere hvordan automatisk kategorisering passer ind i det bibliometriske univers. 2.1 Citationsanalysens metoder Udviklingen af den citationsanalystiske metode har hidtil hovedsageligt koncentreret sig om skabe tekniker til at tolke mønstrene i de bibliografiske data. Citationernes betydning, eller mening, er blevet undersøgt i citationsteoretiske studier, ofte udført på et simpel eller erfaringsbaseret empirisk grundlag. 12

13 Udmiddelbart giver rå citationstal ikke stor indsigt, de varierer i stor grad på tværs af vidensdomæner, hvilket gør tallene stort set meningsløse udenfor deres bibliografiske kontekst, og selv med en naiv tolkning udtømmes dataene hurtigt for interessante konklusioner. Et af de tidligste værktøjer i den citationsanalytiske værktøjskasse var indikatoreren. Indikatoren er en matematiskformel hvis resultat giver nye muligheder for tolkning af citationsdata. JIF eller journal impact factoren af Garfield (1964) til at udvælge tidsskrifter af interesse, er et simpelt overslag over et tidsskrifts balance mellem modtagne citationer i forhold til antallet af artikler i tidskriftet, og den måske det mest kendte både uden- og indenfor bibliometriske kredse. Indikatoren bliver alment brugt til at betegne et tidsskrifts indflydelse, og formår med en simpel, letforståelig formel at supplere citationsdata med større analytisk potentiale. En stor del af den bibliometiske forskning, helt fra disciplinens begyndelse til nu, er beskæftiget med at udvikle og forfine måde at aggregere citationsdata. Et andet populært eksempel på dette omfattende arbejde med indikatorer er H-indekset (Hirch, 2005) og kohorten af afledte indikatorer, hvis aftryk i den bibliometriske litteratur skal tælles i hundredvis af tidsskrifts artikler, og som bruges til at vurdere individuelle forskeres produktivitet og indflydelse. Andet iøjnefaldende arbejde med indikatorer er indførelsen er percentiler (Bornmann and Marx, 2013) eller andre gennemsnitlige mål, der forsøger at muliggøre sammenligning af citationsdata på tværs af videnskabelige fagområder. Desuden adresserer disse mål problemerne ved skæve fordelinger af citationer, der vanskeliggør statistisk behandling af bibliografisk data. En anden benyttet tilgang til at udvide tolkningsmulighederne af citationsdata er kort- eller netværksbaserede analyser. Med denne slags citatiosanalyse lægger tolkningen i de strukturer eller mønstre referencerne danner. Den tidligste brug af sådan et værktøj kan ses som udviklingen af co-citationsanalyse af Henry Small (1973). Kalkulen i co-citationsanalysen er at artikler der citeres i samme tekst må være emne mæssigt beslægtet. Udviklingen af både hardware og software har siden halvfemserne gjort det muligt at analysere og generere store netværk på baggrund af citationsdata, og indikatorer fra netværkvidenskaben, som centrality, har givet givet bibliometrikerne nye metoder til at visualisere, præsentere og analysere videnskaben som socialt netværk (Borner et al., 2003; Newman, 2009, pp.67 70). Fælles for de citationsanalytiske værktøjer præsenteret her er at de alle har citationsdata som input, og ved forskellige metodiske greb udfolder denne data så den kan tolkes og analyseres indenfor forskellige kontekster. Netværksanalyser er excellere i emne- eller sociologiske undersøgelser, indikatorer til brede kvantitative vurderinger. Dog finder udfoldelsen af analytisk potentiale af den bibliografiske data sted som en funktion på denne data, og datagrundlaget forbliver så og sige uberørt. Her adskiller automatisk kategorisering af citationsdata sig fundamentalt fra tidligere metoder i bibliometrien, idet der finder en berigelse af dataene sted, en berigelse der potentielt kan påvirke 13

14 resultaterne af alle de bibliometriske værktøjer. Indikatorer kan udvides til at tage højde for typen af citationer, klynger i citationsnetværk kan identificeres på grundlag af semantiske sammenhænge mellem forfatterne og ikke blot numerisk signifikans. 2.2 Citationstyper For at kunne klassificere citationer automatisk er det nødvendigt at forholde sig til hvilke typer af citationer, der forekommer. Bibliometrikere har længe diskuteret og søgt indsigt i, hvordan og hvorfor forskere citerer hinanden. Der er uenighed og dermed usikkerhed i, hvad det egentlig er, bibliometrien kan måle ved at tælle citationer (Bornmann and Daniel, 2008). Derfor blev det essentielt af forstå, hvordan forskere praktiserer det at citere. I forskningen fandt man det givende at begynde at skelne forskellige typer af citationer fra hinanden. Under betegnelsen citation context studies eller citation content analysis er der blevet forsket en del i forskeres citationsadfærd, altså hvordan eller i det hele taget om forskere citerer på bestemte måder. Det kan selvfølgelig undersøges på mange måder, de primære værende interviews med forskerne, surveys eller studier af hvordan referencer forekommer i forskeres kommunikation fx hvor mange gange en reference forekommer i en artikel og hvor i artiklen (indledning, konklusion, diskusion), referencen forekommer. Her vil vi fokusere på de studier, der ligesom automatisk klassifikation søger at afgøre spørgsmålet ved at tage fat i teksten omkring referencen. Dette afsnit beskriver de studier, der har arbejdet med at bestemme typer af citationer. Der bliver foretaget en kort gennemgang, og de lister af citationstyper, der ikke er gengivet i teksten, kan findes i bilag A. Eugene Garfield, grundlæggeren af Institute for Scientific Information (ISI) og moderne bibliometri, var den første, der systematiserede grundene til at forskere citerer. Det var netop en undersøgelse af om det ville give mening automatisk at klassificere citationer ud fra teksten omkring dem. Ud over mangel på data for at kunne foretage sådanne studier, påpeger Garfield også hvordan citationsadfærd er individuel som en forhindring. Fx gennem et studie, hvor en række af hans studerende bliver bedt om at tilføje referencer i en artikel, hvor der ikke er referencer tilknyttet. Det resulterer i vidt forskellige referencelister både i mængden af referencer, de studerende finder nødvendige og præcis hvor i teksten, de finder det nødvendigt med en reference. Alligevel mener han at kunne opstille en liste af de gængse grunde til at forskere vælger at citere hinanden: Paying homage to pioneers. Giving credit for related work (homage to peers). Identifying methodology, equipment, etc. 14

15 Providing background reading. Correcting one s own work. Corrrecting the work of others. Criticizing previous work. Substantiating claims. Alerting to forthcoming work. Providing leads to poorly disseminated, poorly indexed, or uncited work. Authenciating data and classes of fact (physical constants, etc.) Identifying original publications in which an idea or concepts was discussed. Identifying original publications or other work describing an eponymic concept or term (... ) Disclaiming work or ideas of others (negative claims) Disputing priority claims of others (negative homage) (Garfield, 1965) Negative årsager til en citation er fremtrædende på listen, men Garfield undersøgte aldrig frekvensen af disse grunde eller om nogle af grundene var mere fremtrædende end andre. Listen er ikke blevet operationaliseret og appliceret i empiriske studier, men blev forløberen for mange empiriske forsøg på at kategorisere citationer. I løbet af 1970 erne ledte en række studier til at bibliometrien empirisk fik indblik i forekomsten og anvendelsen af citationer. Moravcsic and Murugesan (1975) arbejdede med at afgøre graden af indflydelse, som den refererede artikel havde på forskerens arbejde. De opdagede en stor overvægt af overflødige citationer, hvilket Chubin and Moitra (1975) prøvede at gøre op for ved at ændre i taksonomien af deres kategorisering. For Oppenheim and Renn (1977) er citationstyperne et led i en større analyse af, hvor bredt videnskabsstudier bliver anvendt. Oppenheim and Renn (1978) undersøgte hvorfor artikler af en vis alder bliver ved med at modtage citationer og om grundene til at de bliver citeret ændrer sig over tid. Frost (1979) arbejder inden for et humanistisk felt og vil gerne undersøge om forskere inden for humanisme afhænger mindre af empiri end andre videnskaber. For alle studiers vedkommende er det ikke en undersøgelse af selve citationstyperne, der er i centrum. Citationstyperne og kategoriseringen er 15

16 blot noget, der operationaliseres for at nå frem til de slutninger, de søger. Det ses i beskrivelsen af metoden til hvordan fx Oppenheim and Renn (1977) kom frem til kategoriseringen: I tried to reduce subjectivity of classification by using simple and straightforward categories, drawing on the formulations of the authors themselves rather than on an abstract, logically tight, a-priori categorization system Dette illustrerer problemet ved flere af de kategoriseringer, der er fortaget af citationstyper, idet at manglen på systematik uundgåeligt vil føre til bias, når der ikke opstilles kriterier for kategorisering. Det lægger op af en antagelse af at kategorierne er naturgivne og ikke et resultat af menneskelig bearbejdning og fortolkning. De fleste studier foregiver at undersøge anvendelsen af citationer, men bygger konklusionerne på antagelser om, hvordan videnskab foregår. Igen fylder forekomsten af negative citationer meget idet de er repræsenteret i størstedelen af studierne. Moravcsic and Murugesan (1975) identificerer dem med kategoriseringen confirmative or negational. Træstrukturen fra Chubin and Moitra (1975), hvor det første led er valget mellem affirmative og negational, gør at systematikken kan ses som en (ujævn) skala over positive og negative citationer. Oppenheim and Renn (1977) forholder sig også til om holdningen til det citerede er positiv/negativ. Frost (1979) er interesseret i om citationen bliver brugt til at støtte op om fakta eller holdning, men inddrager også om forskeren forholder sig positivt eller negativt til det, der citeres. I resultaterne er forekomsten af negative citationer forsvindende lille og varierende på tværs af studierne (mellem 1 og 14%). Som Cronin (1984) noterede er studier af citationstyper trods mange ligheder ikke del af et samlet forskningsarbejde men enkeltstående studier der søger at løse problemer inden for alt fra information retrieval til citationsforskelle mellem videnskaber. De har dog det til fælles at de søger at løse disse forskelligartede problemer ved at undersøge naturen af de sammenhænge, der opstår gennem citationer og for at gøre dette benytter de sig alle af at klassificere citationerne ud fra analyse af måden, der bliver citeret på, som det fremgår af forskningsartiklerne. Resultatet er en lang række af taksonomier og klassifikationer, der varierer alt efter, hvad studiet søger at efterprøve. I figur 1 ses et Venn diagram hvor flere af disse studier er systematiseret efter, hvad deres kategoriseringer kan bruges til at undersøge. Der er en del sammenfald i, hvad de vælger at medtage i deres kategorisering. Næsten alle har som beskrevet forholdt sig til forfatteres forskellige dispositioner: om de anerkender eller misbilliger indholdet, der refereres. Det er dog forskelligt, hvordan de tre aspekter af en citation vægtes i kategoriseringen, alt efter hvor specialiseret kategoriseringen er. Hos Lipetz (1965) er det primært dispositionen, altså hvordan forfatteren forholder sig til det refererede, som gerne skulle kunne bestemmes af kategoriseringen, men det 16

17 Figur 1: Venn diagram over de seks studiers kategorisering af citationer efter: A) Referencens anvendelse, B) Holdning til referencen og/eller C) Graden af indflydelse. afgøres ved at se på, hvordan referencen anvendes i teksten (fx applied, noted eller questioned). Detaljeringsgraden, altså mængden af underkategorier, fx præcis hvordan citationen anvendes, adskiller sig således studierne i mellem. Der er studier, hvor aspekter er meget udspecificeret, men som andre slet ikke forholder sig til. De mangler klart hierarkiske systematiseringer og beskrivelser, således at systematikkerne kan sammenlignes på tværs af studier. Disse kategoriseringer er begrænset af deres omfang og deres fokus på specifikke problemstillinger. Der er et større arbejde i at skulle finde kategoriseringer, der kan gælde generelt. Alle disse studier vurderer at det er muligt at tildele deres kategorier ud fra læsning af teksten, men angiver den arbejdstunge byrde i at klassificere hver citation som grunden til at deres arbejde ikke bliver videreudviklet. Her skulle automatisk klassifikation gerne udvide mulighederne for, hvor meget data, altså citationer, det er realistisk at behandle. 17

18 2.3 Automatiske indholdsanalyser I det forrige delafsnit gennemgik vi det mangfoldige arbejde med at finde et dækkende kategoriseringssystem over citationstyper. I dette vil vi dette delafsnit behandle den forskning der går praktisk til automatisk kategorisering. Først udlægger vi kort hvordan den informationsvidenskabelige tilgang til har været, og dernæst identificerer vi nogle studier fra datalogien, der er relevante for denne undersøgelse. Til slut påpeger vi nødvendigheden for afklaring i, hvad automatisk klassifikation kan og ikke kan anvendes til at undersøge. Begrebet citation content analysis har været benyttet af bibliometrikere siden 1980 erne, og dækker over forskning der behandler og analyserer citationers indhold. Meget af arbejdet i dette felt har dog, som andet arbejde med citationstyper indenfor bibliometrien og informationsvidenskaben, hovedsagligt været teoretisk eller empirisk undersøgende. I bibliometrisk regi har der ikke endnu været noget samlet indsats i af udføre automatisk kategoricering eller indholdsanalyse af citationer i større omfang. White (2004), der er bibliometriker, bemærker at: There is more promising line of analysis in informations science than the labour-intesive classification of implicit citation features just described. That is interpretation of explicit words in citation context as detected by computer (or very patient human beings). White forfølger dog ikke selv denne lovende metode, og forholder sig kun kort til hvordan en sådan analyse skulle udføres. Det er værd at bide mærke i at White ser en forskel mellem indholdsanalyse af citationer udført med computer og det han beskriver som labour-intesive classification. Med denne term mener White de studier der har søgt at kortlægge forkomsten af citationstyper i litteraturen, altså identificere hvilke typer af referencer der konkret forekommer og som vi gennemgik i foregående afsnit. Det er uklart hvordan White mener at computere skal bidrage til at identificere citationstyper. Maskinlæringsteknikker vil have behov for prækategoriseret data og kan derfor kun fremskrive klassifikationer til ikke-kategoriseret data på belæg af menneskers input. Om White hentyder til andre teknikker der kan udrede statistiske signifikante sammenhænge i tekst uden afsæt i menneskers input er uvist. Whites overfladiske behandling af de computationelle muligheder i indholdsanalyse af citationer, kan ses som et symptom på den generelle tilstand i den bibliometriske forskning. Her har videnskabssociologisk teori, statistiske metoder og andre værktøjer til at analysere den store mængde bibliografisk data tilrådighed været af primær interesse, og kun ganske få forskere i informationsvidenskaben og i særdeleshed bibliometrien har haft behov for at beskæftige sig dybere med værktøjer fra datalogien. Man er fra bibliometrien klar over potentialet i datavidenskabens metoder, men incitamentet til rigtigt 18

19 at engagere sig med udførelsen af automatiske citationsanalytiske studier er øjensynligt ikke stærkt nok endnu. Den ringe interesse fra bibliometrikere for en datalogisk tilgang til indholdsanalyse af citationer falder sammen med en generel mangel på interesse for indholdsanalyser. Hvor termen bruges især i oversigtsstudier, afslører en søgning i den videnskabelige litteratur at begrebet kun bruges i title eller abstract på ganske få artikler. 1 De studier der giver sig i kast med at anvende datavidenskabens metoder til citationsanalyse, kommer fra datalogien og har kun i ringe grad tilknytning til informationsvidenskaben; forskerne er tilknyttet datalogiske institutioner og er kun svagt bibliometrisk koblet til den informationsvidenskabelige litteratur. Interdisciplinære tendenser er ikke sjældne i litteraturen om maskinlæring, hvor datalogisk skolede forskere applicerer deres evner og teknikker på dataene i andre felter, fra biologi til litteraturvidenskab. De studier vi har identificeret der omhandler maskinlæringsteknikker og citationsdata benytter et datalogisk ordforråd, med termer som opinion mining og automatic classification eller termer specifikt relateret til deres bibliometriske emne, der dog ikke er udbredt i den brede bibliometriske litteratur som citation function og citing/citation sentences (Teufel et al., 2006a; Piao et al., 2007; Sugiyama et al., 2010; Qazvinian and Radev, 2008; Abu-Jbara and Radev, 2011). Blandt studierne der anvender maskinlæringsteknikker på citationsdata er det kun få der kan opfattes som bibliometriske af natur. Studiernes udtrykte formål er i stedet ofte orienteret mod en praktisk anvendelse; automatisk opsummering af videnskabelige tekster og automatisk vurdering af behovet for referencer i tekststykker til at støtte peer review, er nogle af de løsninger studierne søger. Set med bibliometriske øje er Teufel et al. (2006b) især interessant. De udfører et studie hvor de vælger et sæt citationstyper og udvikler system til at udtrække og annotere citationer. Divegensen i menneskers klassifikation af citationer evalueres og afslutningsvis udfører de en test af IBk algoritmens 2 performance til at lære at udføre kategoring af citationskategorierne. Vi vil i analysen af resultaterne fra vores eget eksperiment vende tilbage til dette studie. Et informationsvidenskabeligt studie af Zhang and Milojevic (in press) tager netop fat i at bygge bro mellem datalogi og bibliometri. Studiet lægger op til bibliometriske studier vha. text mining og kodning. Først opstilles et fundament for at forstå citationer og hvilke metoder kan anvendes til at analysere forskellige aspekter ved citationer. I figur 2 opstiller Zheng tre karaktertræk ved citationer; det numeriske (mængden af ciationer), det bogstavelige (teksten omkring referencen) og det socio-kultuelle (forskeres valg af kilder). Det er en udmærket forståelse at 1 Søgestrengen ( context citation analysis OR citation context analysis OR citation content analysis OR content citation analysis ) giver 30 resultater i WoS og 29 i Scopus ved søgning i hovedregisteret. 2 IBk er en variant af den populære k-nearest Neighbor algoritme. 19

20 Figur 2: Et teoretisk fundament for forståelsen af citationer (Zhang and Milojevic, in press) arbejde med citationer ud fra, og de nævnte analytiske metoder er allerede i vid udstrækning blevet anvendt i bibliometriske studier. Det artiklen byder ind med er en tilgang til at automatisere sådanne analyser, især til at forstå hvad bibliometrien ikke hidtil har kunne forklare: de sociokulturelle omstændigheder for citationsadfærd. Der gives et løfte om at denne tilgang kan have en forklaringsevne for motiverne bag en citation: CA [content analysis] endeavors to describe the citing behavior itself, as well as to interpret and understand the underlying motives for the observed pattern. Studiet sætter lighedstegn mellem den disciplin i indholdsanalyse, der udøves inden for fx litterære studier, og den form for content analysis, som datalogien praktiserer med udtrækning af keywords og statistisk behandling af ords forekomst. Citation content analysis, som metoden også betegnes her, er gået over til at være computere assisterede studier af teksten omkring citationen og er ikke på nogen måde traditionel tekstanalyse, der er en langt mere kritisk og helhedsorienteret tilgang. Ifølge Zhang and Milojevic (in press) bunder skellet mellem content analysis (som et kvalitativt redskab) og traditionel citationsanalyse (som et kvantitativt værktøj) udelukkende i data avalability. De beskriver forskellen således: Namely, quantitative researchers tend to use databases that represent all sciences, but none of these databases provide full 20

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

BA PROJEKTER. Lidt information og små råd

BA PROJEKTER. Lidt information og små råd BA PROJEKTER Lidt information og små råd Carl Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1. Et BA projekt starter med et spørgsmål der ønskes afklaret (a) Eksempler på spørgsmål Spørgsmålet

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere