Citationsanalyse & Automatisk Klassifikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Citationsanalyse & Automatisk Klassifikation"

Transkript

1 Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet, det Humanistiske Faktultet Bachelor Projekt Citationsanalyse & Automatisk Klassifikation Af: Heidi S. Larsen Asbjørn Dahl Vejleder: Toine Bogers Antal ord: maj 2013

2 2

3 Abstract Introduction This dissertation is a feasibility study of automatic classification of citations in theory and practice. It is a critical assessment of the potential use of automatic classification in the different application areas of bibliometrics. Method A experiment was performed in automatic classification of 1213 references in 41 articles from the journal Information Research. This serves as a proof of concept, in order to evaluate the practical foundation for performing automated classifications of citations using machine learning. Analysis We discuss the theoretical use of results from automatic classification of citations in the different application areas of bibliometrics. We discuss the validity of such results from the perspective of classification theory. Results There are non-trivial problems with assigning an unbiased classification scheme as the foundation for automatic classification. This is a problem in the area of research evaluation. There is potential in using automatic classification to improve information retrieval in citation indexes and to study science as a social network in greater detail. Conclusion We conclude that there are several areas of citation analysis in which automatic classification of citations could prove beneficial. But there are still a need for further technical developments in the processing of text and preliminary studies in classification schemes for citation types. 3

4 4

5 Indhold 1 Introduktion Problemformulering & Arbejdsspørgsmål Tidligere studier Citationsanalysens metoder Citationstyper Automatiske indholdsanalyser Metode & Fremgangsmåde Eksperiment design Udførelsen af eksperimentet Eksperimentets præstationer Mål for konsensus Analyse af eksperimentet Konsensus i klassifikationen Datagrundlaget Bibliometriens anvendelsesområder Forskningsevaluering Videnskabsstudier Informationssøgning og genfinding Klassifikationssystemer Klassifikationsteori Kategoriseringsmuligheder Behovet for citationsteori Et fornyet behov Konklusion Fremtidige studier & Perspektivering 47 Appendices 52 Bilag A Oversigt over citationstyper 52 Bilag B Spørgeskemaer 53 5

6 6

7 Figurer 1 Venn diagram over de seks studiers kategorisering af citationer efter: A) Referencens anvendelse, B) Holdning til referencen og/eller C) Graden af indflydelse Et teoretisk fundament for forståelsen af citationer (Zhang and Milojevic, in press) Diagram over eksperimentets struktur Eksempel af resultater fra Scikit Learns Support Vector Machine algoritme knn algoritmens perfomances over positive citationer knn algoritmens perfomances over neutrale citationer knn algoritmens perfomances over negative citationer Forskellige roller i forskningsprocessen (Reuters, 2009) Oversigt over studier i citationstyper, samt typerne benyttet i disse studier Indledende tekst i online spørgeskema Eksempel på opsætning af online spørgeskema

8 8

9 1 Introduktion Bibliometrien er et felt der gennem hele sin udvikling har været stærkt underlagt beskaffenheden af sit datagrundlag. Disciplinens tidligste navn statistisk bibliografi, afspejler det tætte forhold til de første datasæt; de akademiske bibliotekers lister over udgivelser (Wittig, 1978). Disse bibliografier over videnskabelige tidsskrifter eller tidsskriftsartikler, skabte grundlag for de tidligste publikationsstudier. Først som et værktøj for bibliotekaren, til at identificere relevant eller central litteratur til deres samlinger siden som en metode til at at opnå dybere indsigt i videnskabernes struktur. Her står opdagelsen af den videnskabelige litteraturs eksponentielle vækst af Derek J. De Solla Price (1963), som en af de mindeværdige tidlige publikationsanalytiske studier. I de dage var analyser af citationsmønstre en møjsommelig og tidskrævende affære. De skulle udføres i hånden, og samtlige publikationer involveret i analysen skulle lokaliseres, hentes hjem og litteraturlisten gemmengåes. Selv et lille studie kunne være omstændigt at holde rede på. Der skulle en udvikling i data materialet til for at disciplinen kunne bevægede sig fremad. Denne udvikling kom i form af Eugene Garfields (1964) Science Citation Index allerede i Garfield samlede og indekserede kildelisterne i en stor mængde videnskabeliglitteratur og gjorde det der ved muligt at udføre studier af forskere citationsmønstre langt hurtigere og i et langt større omfang end tidligere. Igen i 1990 erne var udvikling i tilgængelig data instrumentel i dannelse af nye områder i det bibliometriske landskab. Udbredelsen af internettet fordrede anvendelsen af den bibliometriske værktøjskasse på dette nye medie og derved så felterne webo- eller cybermetri dagens lys. (Almind and Ingwersen, 1997) Som disse felter har vokset til modne, er der i disse år en indsats for at inkorporer data fra internettet i kvantitativ forskningsanalyse. Dette er bedst illustreret med Altmetrics bevægelsen, der søger at observere forskeres kommunikation og adfærd på nettet formel som uformel med det udgangspunkt at dette vil give en dybere indsigt end de klassiske bibliometriske metoder (Priem et al., 2010). De omvæltninger bibliometrien, sammen med alle andre datadrevne felter, har oplevet med det digitale gennembrud er dog først lige begyndt. Under paroler som Big Data varsler forskere fra datalogien, kognitiv videnskab og andre dataforskere at udviklingen i databehandlingsteknikker vil revolutionere nærmest alle fagområder. Med bibliometriens affinitet for ny data og nye analyseværktøjer er der god grund til at stille skarpt på perspektiverne og faldgrupperne ved datavidenskabens landvindinger. Her er især maskinlæringstekninkker interessante med bibliometriske briller; Bibliometriens datagrundlag, videnskabeligt kommunikation, er teksttuelt af natur. I undersøgelser af den videnskabelige litteratur har bibliometrien måtte forlade sig med at undersøge denne kommunikation per stedfortræder. Man har optalt forekomster i kildefortegnelser og udgivelseslister, for at drage 9

10 konklusioner om videnskaben. Indtil nu har bibliometri været begrænset til disse kommunikative artefakter, og det har været overladt til de kvalitative studier at bore i selve det teksttuelle indhold. Det er her maskinlæring og bibliometri syntes som et oplagt match. Maskinlæring giver muligheder for statistisk og automatisk at vurdere semantiske sammenhænge i store mængder af tekst. Dette kunne åbne dokumenterne op for bibliometriens metoder, ved at muliggøre analyser der kigger dybere end de strukturerne citationer tegner, og åbne op for den videnskabelige kommunikations indhold. Men har bibliometrien behov for rigere data, og vil metoder importeret datavidenskaben nødvendigvis resultere i relevant og givende indsigt? Vi arbejder begge med bibliometri til daglig og er både håbefulde og skeptiske over for eventuelle nyudviklinger. Håbefulde fordi bibliometrien har nogle fundamentale svagheder, vi gerne så løst, og skeptiske fordi vi har oplevet en tendens til at bruge bibliometrien ukritisk og fx måle hvad der kan måles frem for hvad der er validt. Vi vil med denne opgave foretage en forundersøgelse af automatisk klassifikation af citationer som metode for bibliometrien. Vores undersøgelse er designet til at give et overblik over de primære problemstillinger ved automatisk klassifikation af citationer. Formålet er at identificere de problemer, der kan forhindre metoden i at være gangbar inden for bibliometri og finde frem til de tilfælde, hvor det giver mening at benytte automatisk klassifikation af citationer. Vi har indbygget et eksperiment, hvor vi udfører en klassificering af citationer vha. maskinlæring. Dette eksperiment er en gennemførlighedsundersøgelse. Vi bruger eksperimentet som et kvalitativt værktøj til at vurdere metodens tekniske og praktiske forhindringer. Vi vil teste præcisionen af metoden, for at kunne afgøre, hvorvidt metoden fungerede efter hensigten, men eksperimentet er ikke en teknisk analyse af, hvorvidt automatisk klassifikation virker. Derimod en demonstration af de ikke-trivielle beslutninger, der skal tages for at kunne gennemføre et studie vha. automatisk kategorisering af citationer. Dernæst ser vi på hvilken anvendelse automatisk klassifikation af citationer kan finde i praksis, altså hvilket videnshul i bibliometriske studier automatisk klassifikation passer ind i. Vi søger at afklare de teoretiske problemstillinger og faldgruber ved at adoptere teknikker til automatisk kategorisering af citationer. Til sidst bruger vi denne viden om disse styrker og svagheder ved metoden til at vurdere udsigterne til succes med automatisk klassifikation inden for bibliometriens anvendelsesområder. 1.1 Problemformulering & Arbejdsspørgsmål Vores undersøgelse vil tage afsæt i følgende arbejdsspørgsmål, et hovedspørgsmål og to delspørgsmål der hver udspecificerer et relevant element af den overordnede problemstilling: 10

11 HS I hvilken udstrækning kan automatisk kategorisering anvendes i citationsanalyse? DS1 Hvad er de teknologiske og praktiske barrierer for brugen af automatisk kategorisering af citationer? DS2 Hvad er perspektiverne for ny viden/indsigt ved anvendelsen af automatisk kategorisering som metode for bibliometrien? De overordnede arbejdsspørgsmål for denne undersøgelse fordrer den række delspørgsmål og dispositioner, der må behandles før det overordnede problem kan løses. Når vi ønsker at besvare i hvilken udstrækning automatiske teknikker kan anvendes i udførelsen af citationsanalyse, forsøger vi at løfte problemstillingen over en ret teknisk problematik. Undersøgelse er altså ikke en øvelse i selv at udføre den bedst mulige automatiske kategorisering af bibliografisk data, men derimod at vurdere, fra bibliometrikerens synspunkt, hvad maskinlæring kan bidrage med til den fremtidige citationsanalytiske forskning. Der er to linjer i denne problemstilling, der skal vurderes: Det tekniske fundament og det teoretiske fundament. Bibliometrikere er afhængige af de værktøjer, der udvikles og i bibliometrien er det traditionelt de metoder, der er lette at udføre, som vinder indpas. For at vurdere i hvilken udstrækning kategorisering kan anvendes er det derfor også vigtigt at tage højde for praktiske anvendelighed. Den form for maskinlæring, vi har afgrænser os til i denne opgave, bygger derfor en den mest ligetil tilgang. En række tekniske forudsætninger skal være til stede, for at kunne udføre et sådant studie vha. automatisk klassifikation. Til det tekniske følger spørgsmål som: Er der data tilrådighed, og med hvor stort omfang kan citationsanalytiske studier udføres med denne data?; Er tekst stykkerne omkring en citation umiddelbart tilstrækkelige til at opnå høj præcision og recall i klassifikation?; Og, kan mennesker klassificere citationer konsistent? Det teoretiske element i undersøgelsen er vigtigt for at kunne vurdere gyldigheden og hvilken ny indsigt der kan opnås ved brug de datalogiske metoder. Med maskinlæring kan man generelt opnå gode resultater i klassificering af en række forskelligt tekstmateriale, et væld af forskellige algoritmer og metoder til at finpudse perfomances er til rådighed. En sikker automatisk kategorisering er ikke alene nok for at opnå bibliometiske resultater, altså kunne bruge resultaterne til at sige noget om videnskab. Tolkning af bibliometrisk data er afhængig af et afsæt i videnskabssociologien. Fra disciplinens tidligste dage har spørgsmålet om hvorfor og hvordan forskere citater været grundlæggende for gyldigheden af bibliometiske konklusioner. Ved at forlige sig med at en citation, udover alle tænkelige bagtanker og dispositioner, i samtlige instanser fortæller at en kilde har ydet indflydelse 11

12 eller impact, kan man ved akkumulerede citationer deducere en forskers autoritet og topografien af et videnskabeligt felt. Især med ekspert viden om et felt er det muligt af analysere et felt dybere, dog er det hurtigt let at indføre bias når der afgrænses data og analyseres resultater. Et fremtrædende eksempel på en sådan fejlslutning er White (1998) kortlægning af informations videnskaben, hvor bibliometrien blev overrepræsenteret som felt på grund af problematiske udvælgelseskriterier af den bibliometriske data. Med deres baggrund i scientometri så White & McKain ikke noget problem i dette forhold, der dog blev kritiseret af informationsvidenskabelige forskere fra andre felter. Potentialet for fejlslutninger må antages at være betydeligt når man indfører en berigelse af citationsdataene inden udførelse af citationsanalyse. Her kan beslutninger taget af praktiske årsager, eller fordi de syntes non-trivielle, samt andre usikkerheder, influere resultaterne af bibliometriske studier på måder der vil være svære at identificere. Med dette i mente ser vi følgende delspørgsmål må illumineres for at kunne vurdere anvendeligheden af citationsanalyse beriget med automatisk kategorisering: Hvilke potentialer for anvendelse er der inde for bibliometriens tre hovedområder; forskningsevaluering, videnskabsstudier og informationssøgning og -genfinding?; Er der citationsteoretisk belæg for at udføre citationsanalystiske studier med beriget citationsdata?; Og, i hvilken udstrækning kan kategorier til citationer udvælges uden bias? 2 Tidligere studier I dette afsnit vil vi behandle tidligere forskning med relevans for vores undersøgelse. Afsnittet er delt i tre delafsnit; det første behandler de metoder bibliometrikere traditionelt har benyttet til citationsanalyse, metoder der ikke involverer berigelse af den bibliografiske data. Det andet delafsnit afdækker forskning der har beskæftiget sig med at identificere typer og kategorier af citationer. Tredje og sidste delafsnit vil præsentere studier, der udstikker retningslinjer for hvordan automatisk kategorisering kan benyttes en bibliometrisk eller citationsanalytisk sammenhæng. Formålet med de to første delafsnit er at opstille en kort gennemgang af den metodiske og teoretiske udvikling af den videnskabelige undersøgelse af citationer, for at give have solidt fundament til senere at analysere hvordan automatisk kategorisering passer ind i det bibliometriske univers. 2.1 Citationsanalysens metoder Udviklingen af den citationsanalystiske metode har hidtil hovedsageligt koncentreret sig om skabe tekniker til at tolke mønstrene i de bibliografiske data. Citationernes betydning, eller mening, er blevet undersøgt i citationsteoretiske studier, ofte udført på et simpel eller erfaringsbaseret empirisk grundlag. 12

13 Udmiddelbart giver rå citationstal ikke stor indsigt, de varierer i stor grad på tværs af vidensdomæner, hvilket gør tallene stort set meningsløse udenfor deres bibliografiske kontekst, og selv med en naiv tolkning udtømmes dataene hurtigt for interessante konklusioner. Et af de tidligste værktøjer i den citationsanalytiske værktøjskasse var indikatoreren. Indikatoren er en matematiskformel hvis resultat giver nye muligheder for tolkning af citationsdata. JIF eller journal impact factoren af Garfield (1964) til at udvælge tidsskrifter af interesse, er et simpelt overslag over et tidsskrifts balance mellem modtagne citationer i forhold til antallet af artikler i tidskriftet, og den måske det mest kendte både uden- og indenfor bibliometriske kredse. Indikatoren bliver alment brugt til at betegne et tidsskrifts indflydelse, og formår med en simpel, letforståelig formel at supplere citationsdata med større analytisk potentiale. En stor del af den bibliometiske forskning, helt fra disciplinens begyndelse til nu, er beskæftiget med at udvikle og forfine måde at aggregere citationsdata. Et andet populært eksempel på dette omfattende arbejde med indikatorer er H-indekset (Hirch, 2005) og kohorten af afledte indikatorer, hvis aftryk i den bibliometriske litteratur skal tælles i hundredvis af tidsskrifts artikler, og som bruges til at vurdere individuelle forskeres produktivitet og indflydelse. Andet iøjnefaldende arbejde med indikatorer er indførelsen er percentiler (Bornmann and Marx, 2013) eller andre gennemsnitlige mål, der forsøger at muliggøre sammenligning af citationsdata på tværs af videnskabelige fagområder. Desuden adresserer disse mål problemerne ved skæve fordelinger af citationer, der vanskeliggør statistisk behandling af bibliografisk data. En anden benyttet tilgang til at udvide tolkningsmulighederne af citationsdata er kort- eller netværksbaserede analyser. Med denne slags citatiosanalyse lægger tolkningen i de strukturer eller mønstre referencerne danner. Den tidligste brug af sådan et værktøj kan ses som udviklingen af co-citationsanalyse af Henry Small (1973). Kalkulen i co-citationsanalysen er at artikler der citeres i samme tekst må være emne mæssigt beslægtet. Udviklingen af både hardware og software har siden halvfemserne gjort det muligt at analysere og generere store netværk på baggrund af citationsdata, og indikatorer fra netværkvidenskaben, som centrality, har givet givet bibliometrikerne nye metoder til at visualisere, præsentere og analysere videnskaben som socialt netværk (Borner et al., 2003; Newman, 2009, pp.67 70). Fælles for de citationsanalytiske værktøjer præsenteret her er at de alle har citationsdata som input, og ved forskellige metodiske greb udfolder denne data så den kan tolkes og analyseres indenfor forskellige kontekster. Netværksanalyser er excellere i emne- eller sociologiske undersøgelser, indikatorer til brede kvantitative vurderinger. Dog finder udfoldelsen af analytisk potentiale af den bibliografiske data sted som en funktion på denne data, og datagrundlaget forbliver så og sige uberørt. Her adskiller automatisk kategorisering af citationsdata sig fundamentalt fra tidligere metoder i bibliometrien, idet der finder en berigelse af dataene sted, en berigelse der potentielt kan påvirke 13

14 resultaterne af alle de bibliometriske værktøjer. Indikatorer kan udvides til at tage højde for typen af citationer, klynger i citationsnetværk kan identificeres på grundlag af semantiske sammenhænge mellem forfatterne og ikke blot numerisk signifikans. 2.2 Citationstyper For at kunne klassificere citationer automatisk er det nødvendigt at forholde sig til hvilke typer af citationer, der forekommer. Bibliometrikere har længe diskuteret og søgt indsigt i, hvordan og hvorfor forskere citerer hinanden. Der er uenighed og dermed usikkerhed i, hvad det egentlig er, bibliometrien kan måle ved at tælle citationer (Bornmann and Daniel, 2008). Derfor blev det essentielt af forstå, hvordan forskere praktiserer det at citere. I forskningen fandt man det givende at begynde at skelne forskellige typer af citationer fra hinanden. Under betegnelsen citation context studies eller citation content analysis er der blevet forsket en del i forskeres citationsadfærd, altså hvordan eller i det hele taget om forskere citerer på bestemte måder. Det kan selvfølgelig undersøges på mange måder, de primære værende interviews med forskerne, surveys eller studier af hvordan referencer forekommer i forskeres kommunikation fx hvor mange gange en reference forekommer i en artikel og hvor i artiklen (indledning, konklusion, diskusion), referencen forekommer. Her vil vi fokusere på de studier, der ligesom automatisk klassifikation søger at afgøre spørgsmålet ved at tage fat i teksten omkring referencen. Dette afsnit beskriver de studier, der har arbejdet med at bestemme typer af citationer. Der bliver foretaget en kort gennemgang, og de lister af citationstyper, der ikke er gengivet i teksten, kan findes i bilag A. Eugene Garfield, grundlæggeren af Institute for Scientific Information (ISI) og moderne bibliometri, var den første, der systematiserede grundene til at forskere citerer. Det var netop en undersøgelse af om det ville give mening automatisk at klassificere citationer ud fra teksten omkring dem. Ud over mangel på data for at kunne foretage sådanne studier, påpeger Garfield også hvordan citationsadfærd er individuel som en forhindring. Fx gennem et studie, hvor en række af hans studerende bliver bedt om at tilføje referencer i en artikel, hvor der ikke er referencer tilknyttet. Det resulterer i vidt forskellige referencelister både i mængden af referencer, de studerende finder nødvendige og præcis hvor i teksten, de finder det nødvendigt med en reference. Alligevel mener han at kunne opstille en liste af de gængse grunde til at forskere vælger at citere hinanden: Paying homage to pioneers. Giving credit for related work (homage to peers). Identifying methodology, equipment, etc. 14

15 Providing background reading. Correcting one s own work. Corrrecting the work of others. Criticizing previous work. Substantiating claims. Alerting to forthcoming work. Providing leads to poorly disseminated, poorly indexed, or uncited work. Authenciating data and classes of fact (physical constants, etc.) Identifying original publications in which an idea or concepts was discussed. Identifying original publications or other work describing an eponymic concept or term (... ) Disclaiming work or ideas of others (negative claims) Disputing priority claims of others (negative homage) (Garfield, 1965) Negative årsager til en citation er fremtrædende på listen, men Garfield undersøgte aldrig frekvensen af disse grunde eller om nogle af grundene var mere fremtrædende end andre. Listen er ikke blevet operationaliseret og appliceret i empiriske studier, men blev forløberen for mange empiriske forsøg på at kategorisere citationer. I løbet af 1970 erne ledte en række studier til at bibliometrien empirisk fik indblik i forekomsten og anvendelsen af citationer. Moravcsic and Murugesan (1975) arbejdede med at afgøre graden af indflydelse, som den refererede artikel havde på forskerens arbejde. De opdagede en stor overvægt af overflødige citationer, hvilket Chubin and Moitra (1975) prøvede at gøre op for ved at ændre i taksonomien af deres kategorisering. For Oppenheim and Renn (1977) er citationstyperne et led i en større analyse af, hvor bredt videnskabsstudier bliver anvendt. Oppenheim and Renn (1978) undersøgte hvorfor artikler af en vis alder bliver ved med at modtage citationer og om grundene til at de bliver citeret ændrer sig over tid. Frost (1979) arbejder inden for et humanistisk felt og vil gerne undersøge om forskere inden for humanisme afhænger mindre af empiri end andre videnskaber. For alle studiers vedkommende er det ikke en undersøgelse af selve citationstyperne, der er i centrum. Citationstyperne og kategoriseringen er 15

16 blot noget, der operationaliseres for at nå frem til de slutninger, de søger. Det ses i beskrivelsen af metoden til hvordan fx Oppenheim and Renn (1977) kom frem til kategoriseringen: I tried to reduce subjectivity of classification by using simple and straightforward categories, drawing on the formulations of the authors themselves rather than on an abstract, logically tight, a-priori categorization system Dette illustrerer problemet ved flere af de kategoriseringer, der er fortaget af citationstyper, idet at manglen på systematik uundgåeligt vil føre til bias, når der ikke opstilles kriterier for kategorisering. Det lægger op af en antagelse af at kategorierne er naturgivne og ikke et resultat af menneskelig bearbejdning og fortolkning. De fleste studier foregiver at undersøge anvendelsen af citationer, men bygger konklusionerne på antagelser om, hvordan videnskab foregår. Igen fylder forekomsten af negative citationer meget idet de er repræsenteret i størstedelen af studierne. Moravcsic and Murugesan (1975) identificerer dem med kategoriseringen confirmative or negational. Træstrukturen fra Chubin and Moitra (1975), hvor det første led er valget mellem affirmative og negational, gør at systematikken kan ses som en (ujævn) skala over positive og negative citationer. Oppenheim and Renn (1977) forholder sig også til om holdningen til det citerede er positiv/negativ. Frost (1979) er interesseret i om citationen bliver brugt til at støtte op om fakta eller holdning, men inddrager også om forskeren forholder sig positivt eller negativt til det, der citeres. I resultaterne er forekomsten af negative citationer forsvindende lille og varierende på tværs af studierne (mellem 1 og 14%). Som Cronin (1984) noterede er studier af citationstyper trods mange ligheder ikke del af et samlet forskningsarbejde men enkeltstående studier der søger at løse problemer inden for alt fra information retrieval til citationsforskelle mellem videnskaber. De har dog det til fælles at de søger at løse disse forskelligartede problemer ved at undersøge naturen af de sammenhænge, der opstår gennem citationer og for at gøre dette benytter de sig alle af at klassificere citationerne ud fra analyse af måden, der bliver citeret på, som det fremgår af forskningsartiklerne. Resultatet er en lang række af taksonomier og klassifikationer, der varierer alt efter, hvad studiet søger at efterprøve. I figur 1 ses et Venn diagram hvor flere af disse studier er systematiseret efter, hvad deres kategoriseringer kan bruges til at undersøge. Der er en del sammenfald i, hvad de vælger at medtage i deres kategorisering. Næsten alle har som beskrevet forholdt sig til forfatteres forskellige dispositioner: om de anerkender eller misbilliger indholdet, der refereres. Det er dog forskelligt, hvordan de tre aspekter af en citation vægtes i kategoriseringen, alt efter hvor specialiseret kategoriseringen er. Hos Lipetz (1965) er det primært dispositionen, altså hvordan forfatteren forholder sig til det refererede, som gerne skulle kunne bestemmes af kategoriseringen, men det 16

17 Figur 1: Venn diagram over de seks studiers kategorisering af citationer efter: A) Referencens anvendelse, B) Holdning til referencen og/eller C) Graden af indflydelse. afgøres ved at se på, hvordan referencen anvendes i teksten (fx applied, noted eller questioned). Detaljeringsgraden, altså mængden af underkategorier, fx præcis hvordan citationen anvendes, adskiller sig således studierne i mellem. Der er studier, hvor aspekter er meget udspecificeret, men som andre slet ikke forholder sig til. De mangler klart hierarkiske systematiseringer og beskrivelser, således at systematikkerne kan sammenlignes på tværs af studier. Disse kategoriseringer er begrænset af deres omfang og deres fokus på specifikke problemstillinger. Der er et større arbejde i at skulle finde kategoriseringer, der kan gælde generelt. Alle disse studier vurderer at det er muligt at tildele deres kategorier ud fra læsning af teksten, men angiver den arbejdstunge byrde i at klassificere hver citation som grunden til at deres arbejde ikke bliver videreudviklet. Her skulle automatisk klassifikation gerne udvide mulighederne for, hvor meget data, altså citationer, det er realistisk at behandle. 17

18 2.3 Automatiske indholdsanalyser I det forrige delafsnit gennemgik vi det mangfoldige arbejde med at finde et dækkende kategoriseringssystem over citationstyper. I dette vil vi dette delafsnit behandle den forskning der går praktisk til automatisk kategorisering. Først udlægger vi kort hvordan den informationsvidenskabelige tilgang til har været, og dernæst identificerer vi nogle studier fra datalogien, der er relevante for denne undersøgelse. Til slut påpeger vi nødvendigheden for afklaring i, hvad automatisk klassifikation kan og ikke kan anvendes til at undersøge. Begrebet citation content analysis har været benyttet af bibliometrikere siden 1980 erne, og dækker over forskning der behandler og analyserer citationers indhold. Meget af arbejdet i dette felt har dog, som andet arbejde med citationstyper indenfor bibliometrien og informationsvidenskaben, hovedsagligt været teoretisk eller empirisk undersøgende. I bibliometrisk regi har der ikke endnu været noget samlet indsats i af udføre automatisk kategoricering eller indholdsanalyse af citationer i større omfang. White (2004), der er bibliometriker, bemærker at: There is more promising line of analysis in informations science than the labour-intesive classification of implicit citation features just described. That is interpretation of explicit words in citation context as detected by computer (or very patient human beings). White forfølger dog ikke selv denne lovende metode, og forholder sig kun kort til hvordan en sådan analyse skulle udføres. Det er værd at bide mærke i at White ser en forskel mellem indholdsanalyse af citationer udført med computer og det han beskriver som labour-intesive classification. Med denne term mener White de studier der har søgt at kortlægge forkomsten af citationstyper i litteraturen, altså identificere hvilke typer af referencer der konkret forekommer og som vi gennemgik i foregående afsnit. Det er uklart hvordan White mener at computere skal bidrage til at identificere citationstyper. Maskinlæringsteknikker vil have behov for prækategoriseret data og kan derfor kun fremskrive klassifikationer til ikke-kategoriseret data på belæg af menneskers input. Om White hentyder til andre teknikker der kan udrede statistiske signifikante sammenhænge i tekst uden afsæt i menneskers input er uvist. Whites overfladiske behandling af de computationelle muligheder i indholdsanalyse af citationer, kan ses som et symptom på den generelle tilstand i den bibliometriske forskning. Her har videnskabssociologisk teori, statistiske metoder og andre værktøjer til at analysere den store mængde bibliografisk data tilrådighed været af primær interesse, og kun ganske få forskere i informationsvidenskaben og i særdeleshed bibliometrien har haft behov for at beskæftige sig dybere med værktøjer fra datalogien. Man er fra bibliometrien klar over potentialet i datavidenskabens metoder, men incitamentet til rigtigt 18

19 at engagere sig med udførelsen af automatiske citationsanalytiske studier er øjensynligt ikke stærkt nok endnu. Den ringe interesse fra bibliometrikere for en datalogisk tilgang til indholdsanalyse af citationer falder sammen med en generel mangel på interesse for indholdsanalyser. Hvor termen bruges især i oversigtsstudier, afslører en søgning i den videnskabelige litteratur at begrebet kun bruges i title eller abstract på ganske få artikler. 1 De studier der giver sig i kast med at anvende datavidenskabens metoder til citationsanalyse, kommer fra datalogien og har kun i ringe grad tilknytning til informationsvidenskaben; forskerne er tilknyttet datalogiske institutioner og er kun svagt bibliometrisk koblet til den informationsvidenskabelige litteratur. Interdisciplinære tendenser er ikke sjældne i litteraturen om maskinlæring, hvor datalogisk skolede forskere applicerer deres evner og teknikker på dataene i andre felter, fra biologi til litteraturvidenskab. De studier vi har identificeret der omhandler maskinlæringsteknikker og citationsdata benytter et datalogisk ordforråd, med termer som opinion mining og automatic classification eller termer specifikt relateret til deres bibliometriske emne, der dog ikke er udbredt i den brede bibliometriske litteratur som citation function og citing/citation sentences (Teufel et al., 2006a; Piao et al., 2007; Sugiyama et al., 2010; Qazvinian and Radev, 2008; Abu-Jbara and Radev, 2011). Blandt studierne der anvender maskinlæringsteknikker på citationsdata er det kun få der kan opfattes som bibliometriske af natur. Studiernes udtrykte formål er i stedet ofte orienteret mod en praktisk anvendelse; automatisk opsummering af videnskabelige tekster og automatisk vurdering af behovet for referencer i tekststykker til at støtte peer review, er nogle af de løsninger studierne søger. Set med bibliometriske øje er Teufel et al. (2006b) især interessant. De udfører et studie hvor de vælger et sæt citationstyper og udvikler system til at udtrække og annotere citationer. Divegensen i menneskers klassifikation af citationer evalueres og afslutningsvis udfører de en test af IBk algoritmens 2 performance til at lære at udføre kategoring af citationskategorierne. Vi vil i analysen af resultaterne fra vores eget eksperiment vende tilbage til dette studie. Et informationsvidenskabeligt studie af Zhang and Milojevic (in press) tager netop fat i at bygge bro mellem datalogi og bibliometri. Studiet lægger op til bibliometriske studier vha. text mining og kodning. Først opstilles et fundament for at forstå citationer og hvilke metoder kan anvendes til at analysere forskellige aspekter ved citationer. I figur 2 opstiller Zheng tre karaktertræk ved citationer; det numeriske (mængden af ciationer), det bogstavelige (teksten omkring referencen) og det socio-kultuelle (forskeres valg af kilder). Det er en udmærket forståelse at 1 Søgestrengen ( context citation analysis OR citation context analysis OR citation content analysis OR content citation analysis ) giver 30 resultater i WoS og 29 i Scopus ved søgning i hovedregisteret. 2 IBk er en variant af den populære k-nearest Neighbor algoritme. 19

20 Figur 2: Et teoretisk fundament for forståelsen af citationer (Zhang and Milojevic, in press) arbejde med citationer ud fra, og de nævnte analytiske metoder er allerede i vid udstrækning blevet anvendt i bibliometriske studier. Det artiklen byder ind med er en tilgang til at automatisere sådanne analyser, især til at forstå hvad bibliometrien ikke hidtil har kunne forklare: de sociokulturelle omstændigheder for citationsadfærd. Der gives et løfte om at denne tilgang kan have en forklaringsevne for motiverne bag en citation: CA [content analysis] endeavors to describe the citing behavior itself, as well as to interpret and understand the underlying motives for the observed pattern. Studiet sætter lighedstegn mellem den disciplin i indholdsanalyse, der udøves inden for fx litterære studier, og den form for content analysis, som datalogien praktiserer med udtrækning af keywords og statistisk behandling af ords forekomst. Citation content analysis, som metoden også betegnes her, er gået over til at være computere assisterede studier af teksten omkring citationen og er ikke på nogen måde traditionel tekstanalyse, der er en langt mere kritisk og helhedsorienteret tilgang. Ifølge Zhang and Milojevic (in press) bunder skellet mellem content analysis (som et kvalitativt redskab) og traditionel citationsanalyse (som et kvantitativt værktøj) udelukkende i data avalability. De beskriver forskellen således: Namely, quantitative researchers tend to use databases that represent all sciences, but none of these databases provide full 20

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

EndNote. Berit Elisabeth Alving

EndNote. Berit Elisabeth Alving EndNote Berit Elisabeth Alving Agenda 1. Referencehåndteringsværktøjer 2. Kom i gang med EndNote 3. Tilføje referencer til biblioteket 4. Tilknyt filer 5. Dubletter 6. Groups, Group sets og Smart groups

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Data-analyse og datalogi

Data-analyse og datalogi Det Naturvidenskabelige Fakultet Data-analyse og datalogi Studiepraktik 2014 Kristoffer Stensbo-Smidt Datalogisk Institut 23. oktober 2014 Dias 1/15 Hvorfor bruge tid på dataanalyse?! Alle virksomheder

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle Nyt kursus om mobile undersøgelser Best Practices Nyt kursus om mobile undersøgelser Udnyt de mange nye muligheder med mobile undersøgelser

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster Postervejledning Meningen med en poster En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Dokumentation Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Forfatter Leonard Rosenthal PDF Standards Architect, Adobe Inc. Oversættelse Søren Frederiksen / Søren Winsløw DDPFF

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

ReadSoft er den naturlige start på al elektronisk fakturahåndtering

ReadSoft er den naturlige start på al elektronisk fakturahåndtering INVOICE PROCESSING BEST PRACTICES FOR READSOFT ON PREMISE SOLUTIONS ReadSoft er den naturlige start på al elektronisk fakturahåndtering Er din håndtering af fakturaer dyr og tidskrævende så automatisér.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet:

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet: Embase Quick Guide Fritekstsøgning (Basic Search) Skriv dine søgeord i søgefeltet og klik på Search. Der er mulighed for at gøre søgningen bredere ved at vælge Include Related Terms". Avanceret søgnng

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere