Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01"

Transkript

1 Indledning sammenfatning Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab

2 01 Indledning 2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

3 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 60 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 3

4 01 indledning Forord Som led i forundersøgelse af en letbane i Århus, skal det vurderes hvordan omgivelserne vil påvirkes visuelt og æstetisk. Hensigten er at give grundlag for en arkitektonisk vellykket indpasning af letbanen der foruden den beskrevne strækning, også vil omfatte forbindelse til Odder og Grenå. Mens letbanen i yderområderne skal køre på de nuværende skinner, skal der anlægges et helt nyt skinnenet med nye standsningssteder på strækningen fra Åhavevej i Århus til Lystrup, og denne strækning er derfor undersøgelsens primære genstand. I undersøgelsen forklares hvordan letbanen kommer til at påvirke omgivelserne visuelt og æstetisk med vægt på følgende hovedpunkter. - Visuel påvirkning af byrum og landskab - Æstetisk indpasning af trace samt forslag til afhjælpning af eventuelt negative påvirkninger. - Forslag til principdesign for standsningssteder, ledningsophæng mv. og skildring af disse i udvalgte omgivelser. - Skildring af den visuelle oplevelse af letbanen for naboer, trafikanter og rejsende. Letbanen vises som principdesign af de forskellige elementer, såsom belægninger under sporene, standsningssteder, samt forskellige typer af ledningsophæng og master. Principdesignet skal bruges til at vurdere hvordan omgivelserne vil se ud når letbanen er anlagt, hvilket anskueliggøres ved hjælp af en række fotos af udvalgte steder på ruten med og uden visualisering af letbanen. 4 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

5 01 indledning Lystrup Hovmarken Elev Lisbjerg Vest Lisbjerg skole Lisbjerg Øst Lisbjerg Lisbjerg Syd EGÅ ENGSØ Rapportens opbygning Skejby Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Danmarks Radio Torsøvej Vestre Strandallé Den landskabsæstetiske baggrundsrapport for Letbanens 1. etape er inddelt i seks afsnit. Første afsnit består af forord samt beskrivelse af rapportens opbygning. Andet afsnit er en sammenfatning af, hvordan letbanen vurderes at ville påvirke omgivelserne visuelt. Ringvejen Stockholmsgade Stjernepladsen Ringgaden Universitet Østbanetorvet Nørregade Nørreport Skolebakken Europa plads Århus H Tredje afsnit indeholder en landskabsanalyse af de omgivelser som letbanen gennemløber. Analysen består af registrering, karakteristik og analyse inddelt i karakteristiske delstrækninger. Landskabsanalysen danner baggrund for principdesignet og de efterfølgende landskabelige vurderinger af letbanens visuelle påvirkning. Fjerde afsnit beskriver et principdesign for letbanens tracéer, standsningssteder, master og ophæng som er grundlag for visualiseringerne. Femte afsnit rummer en vurdering af projektets visuelle påvirkning af omgivelserne og følger samme strækningsangivelser som landskabsanalysen. Vurderingerne underbygges af fotovisualiseringer af såvel hovedforslag som visse alternative forslag. Sjette afsnit er et appendix med litteraturliste og referencer. Kongsvang Oversigtskort, Letbanens 1. etape Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 5

6 02 Sammenfatning 6 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

7 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 182 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 7

8 02 sammenfatning E3 F E1 OG E2 D C B A Oversigtskort - Delstrækninger for Letbanen, Etape 1 8 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

9 02 sammenfatning 02.1 Sammenfatning Afsnittet sammenfatter de væsentlige konklusioner fra Landskabsanalysens kap. 3, samt Landskabsæstetiske vurderinger, kap. 5 om letbanens visuelle påvirkning af omgivelserne. Der anvendes samme strækningsinddeling som i baggrundsrapporten. Endelig følger sidst et resumé af kap. 4 Principdesign. Som det vil fremgå, fylder letbaneanlægget ikke meget i omgivelserne og øver således heller ikke nogen væsentlig visuel påvirkning. Hvor projektet foreskriver at letbanen løftes op over det omgivende terræn f.eks. ved banegraven og gennem Egådalen, vil broer og dæmninger naturligvis have en synlig negativ effekt, men på langt den overvejende del af strækningen vil letbanens grønne spor være et positivt element i bybilledet, og letbaneanlægget kan bidrage til en rehabilitering og istandsættelse af byens vejrum. Landskabsanalyse og vurdering Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling Strækning F, Lisbjerg Ny By Lystrup, Åbent land og perspektivområder 0- Alternativ Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 9

10 02 sammenfatning Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven Banegravens veldefinerede landskabsrum med klare kontraster mellem det åbne terræn og den tætte by gør det sårbart overfor store ændringer, særligt på tværs af rummets længderetning. Letbanen anlægges i skærver med midtstillede master, og har standsningssted ved Århus H. Der er vurderet to varianter af Letbanens krydsning af Sporgruppe 400. I Variant 1 føres letbanen via tunnel under sporene og krydsningen og er hermed ikke synlig. I Variant 2 føres Letbanen over skinnerne på en bro.ledningsmasterne vil afbryde punktbelysningen og selve broen vil være synlig fra mange steder og blokere for udsyn fra Ringgadebroen. På letbanebroens højeste sted vil ledningsmasterne være i ca. samme højde som Ringgadebroens højeste punkt Letbanestationen ved Århus H markeres med et særligt design som vil give området et mere færdigt præg i forhold til i dag, hvor det er præget af bagsider. Letbanen ses fra nabobebyggelser, broer og veje, men ikke fra Brabrandstien. På Århus H ses letbanestationen fra perronerne. Variant 1 af letbanen påvirker ikke de visuelle forhold i banegraven væsentligt. Variant 2 vil påvirke omgivelserne i negativ retning. Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen Havnen er et stort, unikt byrum i kontrast til bymidtens snævre gader, og vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder forbindelserne til byen. Vurderingen af Letbanen forholder sig til det overordnede greb i vinderprojektet fra konkurrencen om De Bynære Havnearealer. Letbanetracéet har fast belægning gennem havneområdet og ensidige master øst for sporene med mulighed for ophængt belysning over vejen. Havnetraceet befries for hegn og andet baneudstyr og det blødt svungne spor og masterne understreger bygningsfrontens forløb langs havnen. Der er 3 standsningssteder som placeres så de ikke blokerer sigtelinierne fra gaderne. 10 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen Letbanen vil opleves som et klart defineret tracé med fritstående master mellem havneplads og gaderum, Hegnets forsvinden vil forbedre den arkitektoniske sammenhæng mellem by og havn. Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Strækningen Nørrebrogade og Randersvej er et af byens karakteristiske gaderum. Udsigten til havnen understreges af vejens stramme facadelinier og det lange lige gadeforløb med en jævn stigning på over 80 meter til toppunktet ved Hasle Ringvej. Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og for linier på langs af vejrummet som ikke følger gaderummets geometri såsom kantsten, og midterheller. Letbanen anlægges som et græstracé og tværfelter til ophæng af køreledninger som ophænges på facader langs vejen. Hvor dette ikke er muligt benyttes master i bagkant af fortov. Masterne er udformet så de kan bruges til ophængning af vejbelysning over kørebanerne. Strækningen rummer i alt 6 standsningssteder med forskudte sideperroner eller ø-perroner, afhængig af pladsforholdene. Letbaneanlægget giver mulighed for en arkitektonisk opgradering af byrummet i og omkring Randersvej og kan bidrage til rehabilitering af vejens grønne miljø. Træerne der blev fjernet ved udvidelsen til busbaner bør genindføres, specielt ved Vennelystparken og Universitetet. Letbanen vil opleves som et bredt grønt spor der understreger vejforløbet, og bidrager positivt til vejrummet. Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden Nehrus Allé og Olof Palmes Allé virker små i forhold til de omgivende store bygningskomplekser. Vejenes rønnealléer og de parklignende omgivelser bidrager til områdets visuelle kvaliteter. Letbanen anlægges i græs i midten af vejen og med midtermaster. Der er 2 standsningssteder, med ø-perron på Nehrus Allé, og sideperroner ved Olof Palmes Allé. Allétræerne fjernes for at gøre plads til letbanetracéet og det anbefales at genplante alléen med nye vejtræer med større arter, bagefter. Ved Skejby Sygehus virker det grønne areal hvor letbanen skal løbe, som et restareal uden særlig karakter. Også her er letbanetraceet i græs, i eget tracé med midterplacerede ledningsmaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssted ved hovedindgangen til Skejby Sygehus med sideperroner og forbindelse til indgangen. Tracéet foreslås indrammet af trærækker, som kombineret med de grønne arealer vil danne et parkstrøg. Ved Nehrus Allé og Olof Palmes Allé vil letbanens grønne spor indgå naturligt i infrastrukturen og ved Skejby Sygehus vil det grønne område forbedres med letbanen og en opstramning med allétræer. I begge områder vil letbanen understøtte den grønne parkkarakter, og negative visuelle påvirkninger vil være meget begrænsede. Strækning E, Skejby - Lisbjerg Ny By Strækning E 1, Skejby Søftenvej, Åbent land og byudvikling Området mellem Skejby og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer, og landskabet vil ændres endnu mere af kommende erhvervsbyggeri som vil indkapsle landsbyen Skejby. Der er skitseret to traceer for letbanen som i begge tilfælde er et skærvebelagt fritliggende tracé med midtermaster og cykel/gangsti langs siden. I hovedforslaget krydser letbanetracéet Herredsvejs forlægning i niveau i en stor bue vest om Skejby, hvor alternativet beskriver en mere ret linje, hvor letbanen føres over Herredsvejs forlægning på en høj bro, og videre på dæmning gennem dalen til Søftenvej. Hovedforslaget vil få en lille dæmning og letbanen og masterne vil ses som et spor i landskabet, men set fra bebyggelserne vil letbanen drukne i veje og bebyggelse. Alternativet vil få et stort dæmningsanlæg som vil være en kraftig visuel barriere, men det fremtidige byområde kan muligvis kamuflere skråningerne noget. Dæmningen vil blokere udsigten fra Skejby mod ådalen og afgrænse kirkeindsigtsområdet til Skejby, ligesom udsynet fra Søftenvej vil reduceres. Hovedforslaget vil således være det landskabeligt bedste, mens alternativet vil have betydelige visuelle gener. Begge forslag vil have smuk udsigt fra letbanen over Egådalen.

11 02 sammenfatning Strækning E2, Søftenvej Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuld landskab, med dramatiske stigninger og den bynære landskabskile med Egåen, Røde Mølle og kolonihaverne. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye veje, men stykket mellem Søftenvej og motorvejen rummer stadig et vist naturpræg. Den historiske stjerneudstykning i Lisbjerg med de levende hegn danner strukturen for Lisbjerg Ny By. Letbanen føres på en lang dalbro over Egådalen med en cykelog gangsti afskærmet fra sporene. Broen vil yderligere forstærke infrastrukturens dominans i området, og den korte afstand mellem letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil kræve arkitektonisk bearbejdning for at blive vellykket. Dæmningen vil forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen som sammenhængende landskabstrøg og vil fremstå som en ulogisk terrænform i landskabet på tværs af dalens retning. For at mindske den visuelle dominans, bør der ske en landskabelig terrænbearbejdning af dæmningen og dens nærmeste omgivelser. Gennem Lisbjerg Ny By løber letbanen op ad bakken i sit eget tracé i græs med midtermaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssteder med sideperroner hvor banen krydser Parallelvej og Lisbjerg Bygade. Letbanebroen over Parallelvej er forlænget, så sammenhængen i naturområdet Engen, bevares. Letbanen og cykelstien vil markere sig med de markante dæmninger og masterne som et spor op ad Lisbjerg bakke, men med tiden vil banen blive omgivet af bebyggelse, og traceet kan blive et positivt grønt islæt i den nye by. Strækning E3, Lisbjerg Vest, Åbent land og byudvikling Det åbne kuperede landskab syd og vest for Lisbjerg er udlagt til 1. etape af Lisbjerg Ny By. De nuværende levende hegn tegner landskabet som er smukt og rummer store udsigter mod byen. Den nye byudvikling vil dog ændre hele det nuværende landskabsbillede. Letbanesporet løber i græs i midten af Lisbjerg Bygade og med midtermaster. På Lisbjerg Bygade er der standsningssted ved Lisbjerg skole, og i den vestlige ende. Banens grønne tracé vil give den fremtidige bygade et parkagtigt præg og masterne vil understrege den krumme bygade. Der bliver der fine udsigter over Egådalen fra banen. Strækning F, Lisbjerg Ny By Lystrup, Åbent land og perspektivområder De sydvendte bakker langs Egådalen er et værdifuldt landskab med Lisbjerg bæk som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Syd for en fremtidig byudvikling forventes naturkarakteren at kunne bevares. Fra Lisbjerg til Lystrup løber letbanetracéet i en korridor med plads til justering. Banetraceet skal indpasses i fremtidige byområder, enten i gaderne eller i eget tracé som følger terrænet i bløde buer med mindst mulig terrænregulering. Der er planlagt standsningssteder ved Kirkestien og ved Elev. Øst for Elstedvej løber Letbanen i eget tracé gennem en grøn kile, og på en bro over Lisbjerg Bæk med faunapassage og en sti. I Lystrup skal den tætte bevoksning langs nordsiden af banen fjernes på grund af udvidelse med letbanen, og det anbefales at der genplantes. I det åbne land vil masterne være synlige og banedæmningerne ved faunapassagen vil være et fremmed element i landskabet. De negative konsekvenser for landskabsoplevelsen vil dog ikke være betydningsfulde. I fremtidige byområder kan det grønne tracé blive et arkitektonisk samlende element. 0-alternativ De visuelle ulemper ved 0- alternativet med busbaner, vil være at strækningen langs Havnen beholder hegn og bomme der deler havn og by. Randersvej vil fortsat domineres af brede vejbaner, ujævn linieføring og skæmmende trådhegn i midterrabatten. Til gengæld kan rønnealléerne i Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bevares, og Egådalen undgår den nye letbanebro ligesom fremtidige byområder undgår opdeling af banedæmninger. Principdesign Standsningssteder Principdesignet til letbanens standsningssteder er udformet med et enkelt og tydeligt formsprog. Designelementerne består af en række standardelementer og en række variable elementer med hver sin funktion. Elementerne kan sammensættes afhængig af standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering samt deres kapacitets- og funktionsbehov. Designelementerne kan således tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og sammensætning af funktion. Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningssteder, der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted i byen eller i det åbne land, hvori de indgår. Master og ophæng Langs med letbanens tracé opstilles to typer master. En mastetype som placeres centralt i letbanens tracé. Masten opstilles i områder med forstadskarakter og i det åbne land. Denne mastetype fremstår visuelt markant i sit design for derved at markere letbanen som ét sammenhængende anlæg gennem disse forskellige områder. Den anden mastetype opstilles på strækninger med bymæssig karakter. Masten opstilles uden for tracé for at indpasse letbanen som en integreret del af gaderummet uden lodrette designelementer til at opdele rummet. Masten kan også bruges til ophæng af vejbelysning. Tracéer Letbanen bliver et markant nyt byarkitektonisk element i Århus. Derfor er letbanens tracé tænkt som et nyt grønt bidrag i byen, og fremstår i sit udgangspunkt som et samlet grønt tracé med græsarmering. Dette sikrer visuel sammenhæng og genkendelighed på strækningen. På enkelte dele af letbanens 1. etape afviges dette til fordel for et tracé med skærver (delstrækning A og F) og et tracé med fastbelægning (delstrækning B). Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 11

12 03 Landskabsanalyse 12 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

13 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 60 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 13

14 Skitser fra VVM processen 14 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

15 03.1 metode for landskabsanalyse Metode for landskabsanalyse By- og landskabsundersøgelsen udføres efter nedenstående metode og den efterfølgende indpasning af letbanen illustreres med fotos og visualiseringer af karakteristiske steder, der viser letbanens masteophæng, standsningssteder, broer mv. 1. Linieføring Afsnittet rummer en kort forklaring af letbanens fremtidige linieføring gennem de forskellige strækninger som defineret i Det tekniske projekt. 2. Registrering Tracéets nærmeste omgivelser beskrives, herunder bymæssige, og landskabelige forhold, landskabsdannelse og topografi, beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg. 3. Karakteristik Med baggrund i registreringen gives en karakteristik af byrum og landskabstyper. Karaktergivende og bærende elementer beskrives med hensyn til skala og kompleksitet, afgrænsning og udsigter. Områdets udvikling og ændringer beskrives, og der redegøres for planlægning af bebyggelser, anlæg, naturområder mm. Den rumlige karakter og stemning beskrives med udpegning af særligt oplevelsesrige steder, fokuspunkter, og landmarks. Visuelle sammenhænge på tværs af undersøgelsestracéet beskrives. Der redegøres for visuel sårbarhed og for vedligeholdelsestilstanden af bærende by- og landskabselementer. 4. Vurdering af omgivelser Afsnittet indeholder en sammenfattende vurdering af omgivelser af byrummets eller landskabets karakter, dets styrke og sårbarhed samt væsentlige visuelle oplevelser. Analysen anvendes til vurdering af letbanens positive og negative påvirkninger af omgivelserne. Der redegøres for eventuelle optimeringer og afværgeforanstaltninger som skal indgå i den overordnede arkitektoniske og landskabelige strategi for letbanens design, samt planer for de tilstødende områder. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 15

16 03.2 topografi og byudvikling Topografien Topografisk er Århus er præget af en kraftig modellering af isen under sidste istid, med høje morænebakker, adskilt af tunneldale, hvor smeltevandsaflejringer har dannet brede engarealer. Århus Å afvander Brabranddalen, før den passerer Brabrandsøen og fortsætter gennem byen ud i havnen. Egådalen afvandes af Egåen, der passerer Egå Engsø før den løber ud i bugten ved Egå Strand. Begge ådale rummer store naturområder med væsentlige rekreative kvaliteter for byen. Skejby Byvæksten har hovedsageligt undgået ådalenes flade, sumpede terræn, hvor dele af overordnede infrastruktur har udviklet sig herunder Brabranddalen og Egådalen har således været korridorer for jernbanerne ind til byen. Ill.: kort fra landskabskort - Per Smed Egådalen E45 Lisbjerg Lystrup Århus Jernbane Letbane Århus Bugten Langenæs Ill.: Vignet af landskabsdannelse 16 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

17 03.2 topografi og byudvikling Bydannelse Århus by er opstået ved åens udmunding i bugten hvor byens veje endte ved den oprindelige Åhavn. Siden har byen bredt sig over det flade terræn langs åen og dækker nu de markante bakker, der kanter ådalene. Bortset fra en lille, oprindelig bykerne med krogede gader, er store dele af byen anlagt i det 20. århundrede efter en samlet plan med indfaldsveje, ringforbindelser, akser og sigtelinier. Gadebilledet præges således af brede boulevarder, kranset af homogene etageboligkvarterer og på grund af det kuperede bakkelandskab og tunneldalene, er bugten og havnen visuelt nærværende fra alle byens indfaldsveje fra nord og vest. Langs kysten omsluttes byen mod nord og syd af skovområder som rækker langt ind til centrum og giver byen en grøn karakter. Byvækst nord for byen skal primært foregå omkring Lisbjerg, Elev og Lystrup. Infrastrukturen har befordret og præget byens udvikling med indfaldsveje, der stråler radiært ud fra centrum ved havnen. Disse hovedfærdselsårer blev tidligt anlagt og kantet med alléer med forskellige trætyper. Med Ringgaden og de senere ydre ringveje, skabtes overordnede vejforbindelser på tværs af indfaldsvejene ligesom de nye motorveje forbinder de ydre bydele og forstæder. Behovet for en ny vejtunnel til østhavnen samt udbygning af den kollektive trafik er primært opstået ved havneudvidelserne og omdisponering af byen. Den første jernbane blev i begyndelsen af det 20. århundrede ført gennem byen til havnen, via banegraven, og de store, åbne sporarealer er med til at lede naturen visuelt helt ind til byens kerne. Bydelene nord og syd for baneterrænet er forbundet af broer, hvorfra der er vide udsigter over terrænet mod Brabranddalen. Den oprindelige åhavn er i takt med byvæksten blevet nedlagt og erstattet med store havneanlæg af nye opfyldte kajarealer, der strækker sig langt ud i bugten. Med den store containerhavn, der blev påbegyndt i 1990-erne er hele inderhavnen og store dele af østhavnen blevet frigjort til nye bymæssige formål. Letbanens indførelse i konteksten Letbanen skal indordne sig arkitektonisk i den eksisterende kontekst ved baneterrænet, havnen, og den nordlige indfaldsvej mod Randers. I det åbne land skal tracéet passere på tværs af Egådalens nye komplicerede vejføringer omkring Djurslandsmotorvejen. Letbanen skal underordne sig de rekrative forløb. Tracéet indplaceres i de fremtidige byområder ved Skejby, Lisbjerg og Elev og de grønne kiler der omgiver dem. Letbanen passerer forskellige områder, som kræver særlige løsninger i forhold til letbanens indpasning. Letbanestrækningen fra Åhavevej til Lystrup er opdelt i delstrækninger med følgende kategorier: A. Banegraven B. Havnen C. Randersvej D. Forstaden og E. Åbent land og byudvikling samt F. Åbent land og perspektivområder, som rummer byudvikling længere ud i fremtiden. Strækningen gennemgås fortløbende fra syd mod nord, og der redegøres for byrum og landskab i relation til letbanen, som den opleves ude fra og fra letbanen. Ill.: Århus år ca Kilde: Atlas Danicus, Peder Hansen Rensen Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 17

18 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Godsbane Spanien Ringgadebroen Fredriksgade broen Århus H Bruunsbro Århus Å Ambulancevej Brabranddalen Åhavevej Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

19 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km 1. Linieføring På strækningen mellem Åhavevej og Spanien forløber letbanen i det eksisterende baneterræn. Fra Åhavevej føres banen i ét spor ad en rampe ned til Ambulancevej. Herfra krydser letbanen banearealet gennem to eksisterende tunneler til terrænet ved siden af Godsbaneterrænet. Et standsningssted til betjening af de nye byudviklings områder på godsbanens arealer, ved Sonnesgade, har været overvejet, men er fravalgt i 1. etape. Vest for Ringgadebroen krydser letbanen jernbanesporene, og der undersøges 2 varianter, den ene med tunnel under sporgruppe 400 på den sydlige del af arealet, og den anden med bro over sporgruppe 400 tæt på Ringgadebroen. Århusbugten Bymidte Østhavnen Mellem Ringgadebroen og Banegården føres letbanetracéet i 2 spor langs Banegravens nordside til en ny letbanestation ved Banegårdens perron 0 og 1. Sporene fører fra et areal med parkeringsspor for letbanetog i sporgruppe 500. Der indpasses evt. et vogndepot i Sporgruppe 100. Fra parkeringssporene mod Århus H er der to letbanespor med køreledninger. Øst for Banegården indpasses letbanetracéet langs Dronningesporet og føres til Grenåbanens eksisterende tracé og broen over Spanien. Ringgadebroen Godsbane Frederiksbjerg Langenæs Åhavevej Århus Å Ill.: Vignet af letbanetracé gennem Banegraven Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 19

20 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km 2. Registrering Topografien Baneterrænet ligger som en bred, grusbelagt flodseng i bunden af Brabranddalen øst og syd for Århus Å og Brabrandstien, med skinner spredt over terrænet. Stien og åen er skærmet af jordvolde og høj, tæt bevoksning. Ved Ringgadebroen indsnævres fladen til et smallere, nedgravet tracé mellem Frederiksbjerg og Vesterbrokvarteret indtil Banegården. I 2004 blev en ny vej, Ankersgade, anlagt i Banegravens sydside fra Ringgaden til p -kælderen under Bruuns Galleri med forbindelse videre til Spanien. En ny viadukt til havnebanen over Spanien er opført omkring Baneterrænet består henholdsvis af grus og skærver afløst af græsstrimler mellem sporene. Vertikalt præges arealerne af master og baneteknisk udstyr. Om natten oplyses området ved Ringgadebroen af et fintmasket net af ophængte lamper. Det nedgravede terræn mellem Frederiksbroen, Bruuns Bro og Banegården indrammes af stejle, tæt bevoksede skrænter, med 4-5 etagers karrébebyggelser på toppen. Ved Banegården er sporene ført til perronerne i afgangshallen, med plads til to ekstra spor i nordsiden ved banegårdsbygningen. Arealet, hvortil der er adgang fra bygningerne, benyttes til parkering og affaldscontainere. Fra perronerne er der adgang til Banegårdshallen og til Bruuns Bro. Sporarealet fortsætter under Banegården, til et mindre rangerterræn på arealet øst for bygningen, i niveau med det omgivende terræn ud for Rutebilstationen. Herfra føres Grenåbanen ad en viadukt over Spanien. Broerne. Bruuns Bro, som er en søjle - pladebro fra 1874 i beton, er den ældste bro som forbinder Frederiksbjerg og Banegårdspladsen over Banegraven. Broen har i 80-erne fået tilføjet cykelparkering. Frederiksbro er en nyere beton buebro fra 1923 som forbinder Frederiks Allé over baneterrænet. I 1936 opførtes Ringgadebroen, som med sine 305 meter er den længste bro, der fører over banegraven. Viadukten over Spanien er fra Byen Bebyggelsen langs baneterrænet repræsenterer et bygningshistorisk snit gennem det sydvestlige Århus. På sydsiden, længst mod vest ligger Langenæs bebyggelsen opført omkring , med højhuse og blokbebyggelser i et grønt parkområde. Langs baneterrænet ligger en servicebygning for jernbanen. Børneinstitutionen Skrænten og 3-4 kolonihaver i Haveforeningen af 10. maj 1918 ved Åhavevej forvinder i forbindelse med etablering af Marselistunnelen. På nordsiden af baneterrænet og i nogen afstand ligger kolonihavebebyggelser, omgivet mod banen af jordvolde med høj bevoksning. Midt i sporarealet og langs nordsiden vest for Ringgadebroen ligger en samling værkstedsbygninger i 1 2 etager. Øst for Ringgadebroen, i den ydre del af Frederiksbjerg Vest, afgrænses tracéet mod syd af institutioner, boliger og postcentralen. Ved baneterrænets nordside mod Godsbanearealet ligger remisehuse og andre banerelaterede bygninger. Letbanebro, variant 2 Ringgadebroen Højre: Planudsnit 1 : 3000 Venstre: Principsnit banegraven 20 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

21 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Århus Å Vestre Ringgade Brabrandstien Kolonihaver Åbrinkvej FOTOSTANDPUNKT - T0 Godsbaneareal VARIANT 2, BRO Sporgruppe 400 Letbane Letbane VARIANT 1, TUNNEL Augustenborggade Ankersgade Søndre Ringgade Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 21

22 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Mellem Ringgadebroen og Frederiksgadebroen begynder den nedgravede banestrækning, der på sydsiden i Frederiksbjerg Vest indrammes af 4 5 etages karrebebyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet. På nordsiden ved Morten Børups Gade og Kriegersvej ligger ældre, 2-3 etages byhuse, her fører en lille trappe ned til baneterrænet. En høj bebyggelse afslutter strækningen ved Banegårdspladsen. Banegården udgør, sammen med de nye bygninger Stiftstidende og Bruuns Arkade, et sammenhængende bygningskompleks som sammen med perronoverdækningen i stål og træ fra 1929 danner afslutning af Banegraven ved Bruuns Bro. Øst for Banegården flankeres baneterrænet af Bruuns Galleri, et nyt 12 etagers kontor- og butikscenter. Mod nord langs Ny Banegårdsgade ligger en 5 etages karrébebyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet. Strækningen afsluttes af Rutebilstationen og enkelte gamle bygninger, opført til baneformål. 3. Karakteristik Banegraven er et markant landskabsrum, der forbinder det åbne land med byens centrum. De omgivende bebyggelser opleves som homogene bygningsstrukturer, med markante facader der ses over skrænternes bevoksning. Langs Halssti ses bagsiden af de karréer, der blev gennemskåret ved anlæg af banegraven. Broerne giver lange kik mod vest og banegraven er hermed et visuelt betydningsfuldt element i området. Forsænkningen af baneterrænet, kombineret med skræntbevoksningen forstærker oplevelsen af det åbne land, der rækker ind i byen. Bevoksning og volde lukker for indkik fra åen og Brabrandstien. Det brede baneterræn og den snævre, nedgravede passage under Bruuns Bro og Banegårdshallen giver rumlig kontrast. Godsbanearealet og dets bygninger er i ringe stand og der planlægges ny bymæssig anvendelse af området. Området mellem perronerne og banegårdsbygningen virker som et restområde, mørkt og uordentligt. Det indrammes af bagsiden på Arkadebygningerne på Bruuns bro, Stiftstidende og Banegårdsbygningen, mens der er visuel åben sammenhæng med afgangshallen. På Banegårdens østside indsnævres baneterrænet til et relativt snævert rum, domineret af de omgivende store bygninger. Det visuelle indtryk af området er rodet og diffust og uden bymæssig sammenhæng. Der arbejdes med planer om en ny rutebilstation tættere på Banegården 4. Vurdering af omgivelser Baneterrænets skala og afgrænsninger danner et veldefineret landskabsrum, hvor specielt den indre del indeholder spændende kontraster mellem det åbne terræn og den tætte by. Landskabsrummet må anses for visuelt sårbart over for anlæg af store dimensioner. Den åbne forbindelse mellem den historiske banegårdsbygning og det ledige perronområde vurderes som væsentlig for oplevelsen af banegården, men det ledige område er udefineret og bør opgraderes som byrum. Øst for Banegården har baneterrænet ingen sammenhængende visuelle karakteristika, Området forventes dog at få et ændret udtryk, hvis der her anlægges en ny rutebilstation med overdækning af sporarealet. Ringgadebroen, Frederiksbroen og Bruuns Bro supplerer den store skala med markante konstruktioner på tværs af arealet. Den ophængte belysning over sporene bidrager til markering af rummet med det fintmaskede net af lamper. Værkstedsbygningerne på baneterrænet er lave og uden særlig karakter, og ses kun fra Baneterrænet. Planudsnit 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

23 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Rådhuset Fredriksbro Banegraven Letbane Værkmestergade Bruunsbro Banegården Fotostandpunkt - T1 Rutebilstationen Bruuns Galleri Værkmestergade Frederiksbjerg M. P. Bruunsgade Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 23

24 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Nordhavn Nørreport Skolebakken Europaplads Spanien Svømmehal Østhavn Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

25 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km 1.Linieføring Letbanen forløber i 2 nye spor som etableres i Grenåbanens tracé. Letbanetracéet udformes, så det østlige spor kan benyttes af godstog til Grenå. Der forudsættes standsningssteder med sideperroner ved Multimediehuset, Skolegyde og før krydset ved Nørreport. Mindet Spanien Svømmehal Letbanetracéet indgår i planerne for De Bynære Havnearealer og tænkes ført ind gennem Multimediehuset, hvorfra den i et selvstændigt tracé løber mellem Kystvejen og de bynære rekreative havnearealer fra Mindet til Nørreport. Der er ingen hegning langs tracéet, da eventuel godstogsdrift udføres som rangering primært om natten. Det nuværende bomanlæg forsvinder. Multimediehus Pakhus 13 Toldbygningen Katedralskolen Sct. Oluf Kirkegård Nordlig Bastion Nørreport Ill.: Vignet af letbanetracé ved Havnen Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 25

26 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km 2. Registrering Topografien Landskabet langs havnen opleves som et plant terræn, med en svag hældning mod havnebassinet. Den oprindelige kystlinje følger i princippet Kystvejen. To rækker trådhegn der indhegner Grenåbanen adskiller Havneområdet visuelt og fysisk fra Kystvejen, og der er bomme og signalanlæg ved de krydsende veje. Ved Skolegyde er der perron for Grenåbanen. Tracéet er belagt med skærver, mens det asfalterede havneareal anvendes til parkeringspladser kantet af tætte rækker nyplantede piletræer. Langs Kystvejen er gadebelysningen ophængt over kørebanen fra gittermaster langs fortovet. Byen Letbanestrækningen mellem broen over Spanien og Mindet er omgivet af tæt bebyggelse som langs Spanien udgøres af 5 etagers byejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet og den fredede svømmehal fra 30-erne. Ved Mindet afgrænses tracéet af høje enkeltstående nye kontorbygninger samt Hotel Atlantic og Europahuset, der markerer rummet omkring åens udløb i havnen. På havnearealet passerer banetracéet tæt forbi Hack Kampmanns fredede toldbygning fra 1897, som sammen med to øvrige bevaringsværdige pakhuse skal bevares. nebassinets kant. De fredede og bevaringsværdige bygninger på havnen står som en historisk reminiscens fra havnens storhedstid. Multimediehuset, der er planlagt færdigt i 2014, bliver et markant bygningsanlæg på De Bynære Havnearealers sydlige bastion, hvor Århus Å løber ud i havet. Som en del af dette projekt åbnes også den sidste del af Århus Å og byens centrale Havneplads vil spændes ud mellem åen og Nørreport. Mange af bygningerne langs Kystvejen er bevaringsværdige og den fredede Katedralskole markerer hjørnet af Skolegyde. De tilsluttende gaderum indrammer udsynet fra bymidten over havnen til Mellemarmen og Bugten. Områdets bygningstilstand er god, mens havnearealet fremstår i en midlertidig tilstand og skæmmes af tilfældige småbygninger, det nedslidte hegn omkring Grenåbanen, samt forskelligt trafik- og baneteknisk udstyr. Den ophængte belysning langs Kystvejen opleves som et diskret og enkelt net over kørebanerne. Nyt havnespor Spanien Svømmehal Langs Kystvejens vestside afgrænses havnen af en høj, sammenhængende husrække, præget af fornemme 1800-tals byejendomme overvejende i nyklassicistisk stil. Husrækken brydes af Mindebrogade, Skolegyde og Sct. Olufsgade med den fredede Sct. Oluf kirkegård. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet - afgrænsning I passagen ved Spanien åbnes for indkik til bagsiden af den fredede svømmehal. Havnestrækningen markeres i syd af den snævre passage mellem Spanien og Mindet, der er en visuel port mellem havnen og byen. I nord af krydset ved Nørreport og den nye adgangsvej til Nordhavnen,hvor tracéet indpasses i en snæver passage mellem Kystvejen og den nye havnekanal samt en cykelstirampe. Det mellemliggende havneareal defineres af facaderækken langs Kystvejen med den fredede Sct. Oluf Kirkegård og hav- 26 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

27 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Skolegyde Åboulevarden Katredralskolen Fotostandpunkt - T3 Mindegade Fotostandpunkt - T2 Standsningssted Europaplads Toldboden Dynkarken Letbanen Pakhus Nyt havneprojekt Mindet Århus Å Ny sti Standsningssted Multimediehus Eks. kaj Eks. Honørkaj Planudsnit 1 : 2000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 27

28 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Havnerummet karakteriseres af store bygningsmasser omgivet af asfalt, og opleves som en stor, åben flade med udsigt over vandet. Enkelheden og den store skala giver et visuelt robust rum, hvor kun de fredede bygninger er sårbare over visuel påvirkning. Multimediehuset bliver en markant bygning der skaber nyt byrum omkring åens udmunding. Nordhavnsgade nedlægges i forbindelse med omdannelsen af havnearealerne, og mellem Skolegyde og Nørreport etableres en ny kanal som skal markere den oprindelige kystlinie. Adgangsvejen til den nye bebyggelse på Nordhavnen planlægges belyst med ophængte lamper. På strækningen mellem Dynkarken og Havnen fritlægges Århus Å i forbindelse med omdannelse af de bynære havnearealer, og Letbanen føres på en ny bro over åen til det nye Multimediehus, som bliver vartegn for havneområdets sydlige del. Vinderprojektet for konkurrencen om Multimediehuset og De Bynære Havnearealer blev offentliggjort den 3. marts, Vurdering af omgivelser Havnens store skala og dens klare afgrænsninger af kajarealerne udgør et robust og unikt byrum der understreger kontrasten til bymidtens snævre gader. Overgangen mellem vandet, havnen og den tætte by tegnes af Strandvejens præcise, kurvede forløb med husrækken som vertikal grænse mellem by og havn. De historiske bygninger på havnen tilfører byrummet oplevelse og byarkitektonisk kvalitet, mens jernbanehegnet langs vejen er en fysisk og visuel barriere, som skæmmer området betydeligt. Området vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder den fysiske og visuelle forbindelse mellem by og havn. principsnit havnerummet Kørebane Letbane Nyt havneområde 28 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

29 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Domkirken Mejlgade Sct. Oluf gade Nørreport Sct. Oluf Kirkegård Kystvejen Strækning B Strækning C Letbane Standsningssted Ny kanal Ny stitunneol Nordre Bastion, ny Til Nordhavnen Nyt havneprojekt Eksist. kajkant Planudsnit 1 : 2000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 29

30 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Nehrus Allé Ringvejen Hasle Ringvej Randersvej Stockholmsgade Risskov Stjernepladsen Nordre Ringgade Ringgaden Nørrebrogade Århus Universitet Universitet Vennelystparken Nordhavn Nørreport Kystvejen Nørregade Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

31 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km 1. Linieføring Letbanen forløber som 2 spor i et selvstændigt tracé, placeret midt Randersvejs nyombyggede vejanlæg, med 2 vejbaner på hver side. Der er standsningssteder ved Nørreport, Nørregade, Wilhelm Meyers Allé, Nordre Ringgade, Stjernepladsen, Stockholmsgade og Hasle Ringvej, i alt 6 stk. Disse placeres i sammenhæng med fodgængerfelter ved signalregulerede kryds. Der redegøres for to forskellige perrontyper, der anvendes afhængigt af pladsforhold og tracéring. Ved Nørreport og Stjernepladsen anvendes ø-perroner mens der ved Nordre Ringgade, Stockholmsgade og Hasle Ringvej anvendes sideperroner, forskudt omkring krydsene. Standsningsstedet ved Wilhelm Meyers Vej udformes også som ø-perron med adgang fra den eksisterende stitunnel mellem Universitetet og Kommunehospitalet. Tunnelen forlænges og der etableres elevator til perronen. Køreledninger med tilhørende tværfelter ophænges centralt over sporene, og ledningsmaster opsættes på facader langs strækningen og hvor dette ikke er muligt i bagkant af fortove med tværfelter udspændt frit over kørebanerne. Placering af ledningsmaster midt i tracéet er fravalgt, primært for at friholde sigtelinierne til bugten langs Randersvej. Århus Universitet Vennelystparken Nehrus Allé Vejlby Ringvej Randersvej Nobelparken Nordre Ringgade Kommunehospital Af sikkerhedsmæssige grunde kan der blive tale om et ca. 1,20 m højt hegn midt i tracéet i tilknytning til visse af standsningsstederne Nørregade Nørreport Ill.: Vignet af letbanetracé ved Nørreport, Nørrebrogade, Randersvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 31

32 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km 2. Registrering Topografien Strækningen begynder ved Nørreport, på det flade havneterræn, hvorfra det i en kurve hæver sig jævnt indtil krydset ved Nørregade. Herfra løber vejen i en lige linie over den lange og stejle bakke til højdepunktet ved Hasle Ringvej. Bakkens top danner et plateau, indtil Nehrus Allé. Højdeforskellen på strækningen fra havnen til Hasle Ringvej er ca. 80 m. og på det stejleste sted ved Universitetet er vejens hældning stejlere end 60 promille. Vejen Nørreport blev i 60-erne udvidet til 4 spor med svingbaner, midterrabat, cykelstier og fortove. Nord for Nørre Allé ombygges vejen for øjeblikket for at skabe plads til separate busbaner i Busbaneprojektet`. Udvidelsen er forberedt for indpasning af letbanetracéet, og den ydre afgrænsning af den ombyggede vej fastholdes. Der etableres separate svingbaner ved krydsene og tilbagetrukne buslommer, og der anlægges cykelstier og fortove i begge sider. Der etableres signalregulerede, kanaliserede kryds med 4-6 spor, inkl. svingbaner og fodgængerfelter. I forbindelse med anlægget af busbaner opsættes der trådhegn på den smalle midterrabat på befærdede dele af strækningen. Vejbelysningen er opsat på 12 m høje master langs fortovenes bagkant. Byen. Bebyggelsen langs Nørrebrogade - Randersvej afgrænser gaderummet med homogene, sammenhængende facader og beplantninger. Vejstrækningens randbebyggelser kan inddeles i forholdsvis klare afsnit med hver sin identitet: Nørreport sydlig del af Nørrebrogade: Den historiske by Nørrebrogade Nordre Ringgade: Århus Universitet og Kommunehospitalet Nordre Ringgade Stjernepladsen Skovvangsvej: Karrébebyggelse Skovvangsvej Hasle Ringvej - Nehrus Allé: Villaer, blokbebyggelser og undervisningsinstitutioner. Nørreport. Nørreport var den nordlige indgang til Middelalderbyen. Efter vejens udvidelse i 60erne blev den vestlige husrække i 70-erne erstattet af en række tilbagerykkede ejendomme i 2 4 etager med boliger og kontorer. Facadelinien i vejens østside følger den oprindelige ældre bebyggelse, med Arkitektskolen i købmandsgården fra 1798 som den ældste bygning og med øvrige 3- og 4-etages byejendomme fra slutningen af 1800-tallet, og enkelte nyere bygninger. Mellem Universitetet og Kommunehospitalet er kastaniealléen fældet pga. vejudvidelsen, og der er planlagt erstatningstræer på de reducerede sidearealer. 32 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

33 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Letbane Øverst: Principsnit Nørrepot Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Nørregade Høeg Guldbergsgade Vennelystparken Århus Universitet Fotostandpunkt - T4 Standsningssted Bus Knudrisgade Kirkegårdsvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 33

34 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Nørrebrogade Nordre Ringgade. Ved Nørregade ændres vejens hældning og stiger brat mod nord langs Vennelystparken. Gaden grænser op til Vennelystparken og Universitetsparken, hvis grønne parkrum afsluttes af universitetets gule facader ved Ringgadekrydset. Østsiden afgrænses på den sydlige del af en høj husrække, men den præges af Kommunehospitalets røde teglbygninger i en stram, tilbagetrukket facadelinie, brudt af klynger af store træer. Ved Wilhelm Meyers Allé opdeles vejen af et hegn på midterrabatten. Letbane Elevator Stitunnel Øverst: Principsnit stitunnel Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Wilh. Meyers Allé Vennelyst Boulevard Vennelystparken Stitunnel Århus Universitet Fotostandpunkt - T5 Standningssted Nørrebrogade Kommune Hospitalet Nørre Boulevard 34 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

35 Letbane Øverst: Principsnit Nørrebrogade Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Nordre Ringgade Århus Universitet Århus Universitet Nørrebrogade Standningssted Randersvej Standningssted Nobelparken Trøjborgvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 35

36 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Letbanen Nordre Ringgade Skovvangsvej. Universitetsområdet afsluttes nord for Ringgadekrydset med Teologisk Fakultet og Nobelparkens høje, sammenhængende røde teglblokke. Syd for og omkring Stjernepladsen kantes vejen af homogene 4-5 etagers karrébebyggelser i røde tegl fra 40-erne. Syd for Skovvangsvej fjernes en række lave huse fra det 19. århundrede i forbindelse med Busbaneprojektet. Øverst: Principsnit v. ny bebyggelse Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Langelansdsvej Brendstrupvej Standningssted Stjernepladsen Fotostandpunkt - T6 Randersvej Bebyg. Lokalplan 852 Nobelparken Funch Thomasengade Skovvangsvej 36 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

37 Skovvangsvej Nord for Skovvangsvej fjernes ligeledes en række lave huse fra det 19. århundrede. Nord for disse, omgives vejen af villaer i begge sider efterfulgt af 4 5 etagers blokbebyggelser fra 1960-erne. Ved Kastaniegade ligger et supermarked og en tankstation med fastfood restaurant tilbagetrukket omkring et parkeringsområde med en markant rødbøg, som fældes i forbindelse med Busbaneprojektet. Eks. støjskærm 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Letbanen C, Nørreport Randersvej, 3 km Øverst: Principsnit Randersvej Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Stockholmsgade Standningssted Fotostandpunkt - T7 Randersvej Standningssted Bus Bebyg. Lokalplan 852 Tankstation Supermarked Kastaniegade Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 37

38 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Venstre: Principsnit Randersvej v. vandtårnet Højre: Planudsnit 1 : 2000 Svingbaner Letbane Bus Nehrus Allé. Syd for Hasle Ringvej flyttes en række støjskærme som følge af tracéudvidelsen til busbaner. De delvis transparente støjskærme nord for Hasle Ringvej søges bevaret og der opsættes lignende skærme ved Århus Akademi, der ligger let tilbagetrukket i vejens vestlige side sammen med det gamle vandtårn på områdets højeste punkt. Syd for Nehrus Allé afgrænses vejen mod vest af tætte, klippede vejplantninger, som delvist skjuler den bagv ed liggende Teknisk skole. 38 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

39 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Hasle Ringvej Århus Akademi Eks. Støjskærme Bus Standsningsted Standsningsted Bus Vandtårnet Eks. støjskærme Randersvej Nordvestpassagen Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 39

40 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet afgrænsning På hele strækningen Randersvej - Nørrebrogade opleves den markante sigtelinie mod bugten som indrammes af facader og beplantning og som yderligere forstærkes af den jævne stigning. Kørebanernes ujævne geometri med svingbaner og buslommer forstyrrer dog det lange, lige kig. Hegnet ved Wilhelm Meyers Allé er en uskøn barriere i gaderummet. På den sydligste del ved Nørreport er vejrummet udflydende på grund af gadegennembruddet med den tilbagetrukne nye husrække, mens det øvrige vejrum defineres af bebyggelse på størstedelen af strækningen, på nær langs Vennelystparken, hvor kastaniealléen er fjernet. Vennelystparken og universitet, som ses tydeligt fra vejen, er af væsentlig kvalitet med de harmoniske, lyse bygninger i kontrast til det grønne parkrum. Krydset ved Nordre Ringgade er stort og skalamæssigt i kontrast til de tilstødende forarealer og pladser. Dette vejrum indrammes markant af Nobelparkens og Universitets høje bygninger. Kommunehospitalet forventes fremover i et vist omfang at overgå til universitetsformål. I den forbindelse overvejes en forbedret stiforbindelse mellem de to afsnit, med udvidelse af den eksisterende stitunnel ved Wilhelm Meyers Allé, og der arbejdes på en niveaufri forbindelse ved Nordre Ringgade. Den ledige hjørnegrund ved Ringgaden overvejes udnyttet til opførelse af et højhus som en markant hjørnemarkering af området ved Kommunehospitalet, overfor Nobelparken og Universitetet. 4. Vurdering af omgivelser Randersvej Nørrebrogade strækningen er et af byens meget værdifulde gaderum. Det lange, lige forløb over det faldende terræn giver en særlig udsigt, helt fra Ringvejen til Havnen. Vejens stramme facadelinie og de harmoniske omgivelser med Vennelystparken, Århus Universitet og Kommunehospitalet understreger det aksiale forløb. I forbindelse med Busbaneprojektet er strækningen blevet visuelt forringet af midterhellernes ujævne geometri - kanalisering, svingbaner og hegn - der er i uoverensstemmelse med det retlinede gaderum. I forbindelse med busbaneprojektet på Nørrebrogade plantes store træer ved universitetet, hvilket vil afgrænse vejrummet. Ved karrébebyggelsen omkring Stjernepladsen domineres vejrummet af trafikarealer, hvis skala er i konflikt med skalaen i bygningsmassen og forarealerne. Det anbefales at pladsen bearbejdes arkitektonisk så karakteren fremhæves. Der kan dog ikke etableres en sammenhængende træplantning på grund af de ønskede vejbaner og ledningsforholdene. Det udvidede brede tværprofil opleves som et goldt ingenmandsland, hvis indtryk stedvis forstærkes af midterhegnets barrierevirkning. Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og overfor ændringer af den grønne afgrænsning i vejrummets sider. Linier på langs af vejrummet såsom vejbaner, kantsten, og midterheller der ikke underordner sig gaderummets geometri og afgrænsning, vil virke forstyrrende for det visuelle indtryk. Langs vejens østside udskiftes de to rækker gamle huse med ny, højere bebyggelse med gavlfacader langs gaden. Bebyggelsen er i en helhedsplan tænkt samordnet med området ved Skovvangsvej og området med supermarked og servicestation ved Kastaniegade. (Lokalplan 852 Busprioritering Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen Århus) Vejens facader nord og syd for Hasle Ringvej præges af støjskærmene. Højre: Planudsnit 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

41 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Nehrus Allé Danmarks Radio Teknisk Skole Standningssted Strækning C Strækning D Randersvej Randersvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 41

42 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Skejby Herredsvej Herredsvejs forlægning Nyt Erhverv Skejby Sygehus Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Brendstrupgårdsvej Danmarks Radio Nehrus Allé Randersvej 42 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

43 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Oversigtskort 1 : D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé 1. Linieføring Det tosporede letbanetracé anlægges i midten af Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, og vejene udvides tilsvarende. Der anlægges rundkørsler i krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, samt ved sti-krydsningen i den nordlige del af Olof Palmes Allé. Skejby Sygehus I Nehrus Allé, syd for DR bygningen, placeres et standsningssted med ø- perron, og ved rundkørselen på Olof Palmes Allé anlægges et standsningssted med sideperroner. Der opsættes én række ledningsmaster mellem sporene. Brendstrupgårdsvej Olof Palmes Allé Erhverv Nehrus Allé Randersvej Oversigtskort 1 : Ill.: Vignet af letbanetracé gennem forstadsområdet Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 43

44 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km 2. Registrering Topografi og bebyggelse Området ligger som et plateau på toppen af nordbyens bakkemassiv. Terrænet falder mod vest, det er bebygget med modernistiske erhvervsejendomme og institutioner, omgivet af grønne arealer og parkeringspladser. Nehrus Allé og Olof Palmes Allé blev anlagt i 60-erne som tosporede veje med cykelstier og fortove, og gadebelysning på master. Kørebanerne kantes af skillerabatter med rønnealléer. 4. Vurdering af omgivelser Vejene er ikke rumligt markante, men fremtræder med deres alleer og grønne parkomgivelser som harmoniske grønne forbindelseslinier. Bebyggelsen opleves åben og rummelig og med udsyn til landskabet. De markante bygninger bidrager til områdets visuelle kvalitet og danner en kontrast til karakteren i den sammenhængende og stramme bebyggelse langs Randersvej. Nehrus Allé fører mod vest fra Randersvej på et næsten vandret terræn, og strækker sig langs DR-bygningen, der er en markant bygning i beton omgivet af et åbent haveanlæg med karakteristiske brolagte volde. Teknisk Skole overfor ligger tilbagetrukket langs sydsiden af vejen. Olof Palmes Allé følger terrænet, som på den nordligste del falder i et knækket forløb, til et lavere liggende plateau ved Skejby Sygehus. Områdets bygninger er fritliggende, markante institutioner og erhvervsdomiciler, tilbagetrukket fra vejen. Langs den nordlige del af vejen er der plantet grupper af nye rønnetræer. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet afgrænsning Ved Nehrus Allé skifter byen karakter fra sammenhængende bebyggelse til fritliggende bygninger i et åbent grønt landskab. Nehrus Allé og Olof Palmes Allé er fordelingsveje med alléer, der danner intime vejrum. I forhold til de store bygninger virker vejenes skala beskeden. Nehrus Allé er karakteriseret af sammenhængende grønne arealer omkring Teknisk Skole og DR-bygningen. Vejrummene og de grønne sidearealer giver strækningen et helstøbt og velholdt præg. Strækningens fokuspunkter udgøres af Journalisthøjskolen, Stiftstidendes bygning samt DR-bygningen, hvis grønne haveanlæg med solitære træer understreger parkkarakteren på strækningen. Fra Olof Palmes Allés nordlige del er der udkik til det åbne land. 44 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

45 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Letbane Brolagt vold Danmarks Radio Øverst: Principsnit Nehrus Allé, se plan side 41 Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Olofs Palmes Allé Danmarks Journalist Højskole Fotostandpunkt - T8 Nehrus Allé Danmarks Radio Teknisk Skole Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 45

46 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Olofs Palmes Allé Brendstrupsgårdvej Sti Ny rundkørsel Standningssted Bus Bus Planudsnit 1: l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

47 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D2, Skejby Sygehus - Skejby, 2 km Skejby Sygehus 1. Linieføring Letbanen føres i tosporet, særskilt tracé forbi hospitalet, med standsningssted i en afstand af ca. 150 m fra hovedindgang (af hensyn til påvirkning af elektronisk udstyr). Standsningsstedet udformes med øperroner, og servicerer også området mod øst. Der etableres vendespor ved strækningens afslutning. Parallelt med banen anlægges en cykel- og gangsti med belysning som del af en ny forbindelse til Lisbjerg. Skejby Herredsvejs forlægning Randersvej Skejby Sygehus Skejby Sygehus Brendstrupsgårdsvej Olofs Palmes Allé Randersvej Oversigtskort 1 : Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 47

48 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - - Skejby, Forstaden D2, Skejby Sygehus - Skejby, 2 km 2. Registrering Området strækker sig over den nordligste del af et næsten plant terræn på toppen af Skejbybakken, syd for Egådalen. Det ligger nord for Brendstrupgårdsvej, afgrænset af en lille lund af blandet løvskov i et grønt bælte med enkelte hospitalsbygninger øst for hospitalets parkeringsområde. Mod øst ligger det nye bygningsanlæg, Company House, fritliggende i det nye erhvervsområde. 3. Karakteristik karaktergivende elementer skala kompleksitet - afgrænsning Strækningen udgør et grønt bælte mellem Skejby Sygehus og de nye bebyggelser. Bevoksningen og hospitalsbygningerne afgrænser området mod vest. Østsiden afgrænses af bygninger og hele området er under forandring pga. nyt byggeri herunder et nyt uddannelsescenter, VIA. Det grønne bælte opleves som et restareal og rummet omkring tracéet er svagt defineret. Det er sårbart overfor afgrænsning, hegning mv. 4. Vurdering af omgivelser Det grønne bælte mellem Skejby Sygehus og Company House samt de øvrige nye bebyggelser er visuelt svagt og defineres kun af beplantningen langs sygehuset og de omgivende bygninger. Terrænet er næsten vandret og der er ingen udsyn. Højre: Planudsnit 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

49 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D2, Skejby Sygehus - Skejby, 2 km Hovedindgang Skejby Sygehus Parkering Nyt ankomststrøg Letbane Cykel- og gangsti Standningssted Brendstrupsgårdvej Skejby Erhvervsudvikling Company House Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 49

50 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Lisbjerg Ny By Djurslandsmotorvejen Randersvej Egåen Søftenvej Hovedforslag Koldkær bæk Koldkær Gård Konferencecenter Skejby byudvikling Alternativ 1 Skejby Ny vej Skejby Skejby Herredsvejs forlægning Nyt Erhverv Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej Olof Palmes Alle 50 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

51 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km 1. Linieføring Letbanen føres som tosporet, fritliggende tracé fra Skejby gennem åbent land til Søftenvej. Ledningsmaster placeres mellem sporene. På strækningens sydlige del undersøges et hovedforslag til linieføring og et alternativ. Hovedforslag med tracé krydsende Herredsvejs forlægning i niveau, derefter i terræn og på dæmning indtil Søftenvej med standsningssted ved Herredsvejs forlægning. Skejby standsningssted anlægges med sideperroner. Som del af en ny forbindelse til Lisbjerg og anlægges en belyst cykel- og gangsti. - Alternativ med bro over Herredsvejs forlægning, hvorfra banen føres på en høj og lang dæmning indtil Søftenvej. Standsningssted placeres på dæmningen nord for Herredsvejs forlægning. Lisbjerg Engen Lisbjerg ny by Egåen Koldkær bæk Randersvej Skejby byudvikling Ny vej Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, niveaufri krydsning Herredsvejs forlægning - hovedforslag Djurslandsmotorvejen Søftenvej Skejby Herredsvejs forlægning Lisbjerg Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, krydsning Herredsvejs forlægning i niveau - alternativ Engen Lisbjerg ny by Randersvej Djurslandsmotorvejen Egåen Søftenvej Koldkær bæk Skejby byudvikling Skejby Ny vej Herredsvejs forlægning Oversigtskort 1 : Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 51

52 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Koldkær Bæk Letbane Venstre: Principsnit alt. forlagt Herredsvejs forlægning Højre: Planudsnit alternativ 1 : Registrering Topografi Terrænet mellem Skejby og Søftenvejen udgør den nordvendte bakkeside i Egådalen, som har sit smalleste sted i området omkring Randersvej, omgivet at høje morænebakker. Landskabet er eroderet til lokale lavninger, enkelte med dybt nedskårne vandløb, mellem fremskudte bakker. Det nordvendte terræn ved Skejby er dyrkningsområde med enkelte markhegn. På den vestlige del løber Koldkær bæk langs en fremskudt bakke, i et slynget forløb med bevoksede, stejle skråninger. På arealet vest for Koldkær Bæk ligger enkelte gårde samt Koldkærgård Konferencecenter frit i landskabet. Terrænet krydses fra sydvest mod nordøst af en 150 kv. højspændingsledning. Bebyggelse og veje Ved randen af Egådalen, og som nordlig afgrænsning af moræneplateauet, ligger landsbyen Skejby, med en mindre tilvækst af rækkehuse mod nord. Skejby Kirke ligger markant placeret midt i landsbyen. Mellem Skejby og Skejby Sygehus ligger Beredskabscenteret Kirstinesminde omgivet af levende hegn. Strækningen rummer lokalvejene Tueager, Kirstinesmindevej og Herredsvej som forbindes med Paludan Müllers Vej, der anlægges som ny vejforbindelse nord om Skejby, til Søftenvejen ved Ikea rundkørslen. Der er adgang til området mellem Kasted og Skejby fra den gamle snoede vej Humlehusvej. Vejen afbrydes nord for Skejby ved anlæg af Paludan Müllers Vej. I forbindelse med anlæg af den nye Søftenvej er en gammel sti fra Søftenvej til Skejby blevet til ny cykelstiforbindelse, der tilsluttes stien langs Paludan Müllers Vej. Stien er omgivet af hegnsplantning. 52 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 Søftenvej, der forbinder Århus med Djurslandmotorvejen og Motorvej E45, afgrænser området mod nord og øst fra. Den er under ombygning og forlægges vest for det eksisterende tracé ved Ikea rundkørslen, der fremover udgør den østlige rundkørsel i et niveaufrit tilslutningsanlæg. Herfra etableres en ny vejforbindelse til Randersvej og Lisbjerg, hvis sydgående rampe er ført over Søftenvej på en buet bro, markeret af terrasserede dæmninger. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet afgrænsning Egådalens terræn udgør et markant og karakterfuldt landskab med stor og rummelig skala, som dog påvirkes væsentligt af de nye store vejanlæg. Søftenvejens diagonale forløb ned over bakken, tilslutningsanlægget ved Ikea og Paludan Müllers Vejs forløb i en bue nord og vest om Skejby fraktionerer landskabet i små dele. Området mellem Skejby og Søftenvej er udlagt til erhvervsområde, men de store terrænreguleringer i forbindelse med de nye veje vanskeliggør en landskabelig indpasning af det nye byområde og dominerer landskabet visuelt. Landsbyen Skejbys skala er lille, sammenlignet med de nye erhvervsområder syd for byen. Skejby Kirke er opført i 1100 tallet, og er pålagt Kirkeindsigtsområder mod nord, vest for det gamle Randersvejtracé, og mod syd til Kirstinesmindevej. I Kirkeindsigtsområdet skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Området skal friholdes, så Skejby Kirke kan ses fra Skejby Sygehus og fra Søftenvej/Randersvej. Området mellem Skejby Sygehus og Skejby er visuelt usammenhængende og under forandring på grund af byvækst. Nord for Paludan Müllers Vej og fra Skejby opleves et udstrakt landskabsrum, der åbner sig mod nord og vest. Fra bakken er der et langt kik over Egådalen, der er karakteriseret som område af særlig landskabelig interesse. Fra Humlehusvej, der er en historisk vejforbindelse, som er blevet afbrudt ved anlæggelsen af Paludan Müllers Vej, er der en smuk udsigt ud over landskabet. Trafikanter på Søftenvejen kan se hele området med bebyggelsen på toppen af bakken, og passagen under den buede bro fra Lisbjerg danner en port til byen.

53 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Eks. sti Humlehusvej Til Søftenvej Cykel- og gangsti Herredsvejs forlægning Fotostandpunkt - T9 Humlehusvej (afbrudt) Koldkær Bæk Standningssted Ny vej Skejby Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 53

54 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Højre: Planudsnit hovedforslag 1 : 3000 Venstre: Principsnit Herredsvejs forlægning 4. Vurdering af omgivelser Trods påvirkningerne fra Herredsvejs forlægning og Søftenvej bevares hovedkarakteren i det store landskabsrum samt udsynet over den brede ådal. Den landskabelige oplevelse er imidlertid præget af vejanlæggenes dæmninger og gennemskæringer af terrænet. Med den fremtidige bebyggelse vil områdets karakter ændres fuldstændig, og landsbyen Skejby vil blive en kulturhistorisk rest, indkapslet af bebyggelse. Selv om kirkeindsigtsområderne friholdes for høj bebyggelse, mister udsigtsbestemmelsen sin betydning i det fremtidige byområde mod syd. Der bør i stedet fokuseres på indsigten fra Egådalen og Søftenvej, hvorfra landsbyen og kirken kan ses. Naturstrøget langs Koldkær bæk understreger den landskabelige oplevelse af de stejle bakkesider, ligesom stien fra Skejby til Søftenvej. Humlehusvejs slyngede forløb vil næppe kunne indpasses i det fremtidige byområde. 54 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

55 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Humlehusvej Letbane Eks. sti Til Søftenvej standsningssted Fotostandpunkt - T9 Herredsvejs forlægning Humlehusvej (afbrudt) Cykel- og gangsti Skejby Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 55

56 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Lisbjerg skov Linjeføringskorridor Byvækstområde Randersvej Lisbjerg Vest Lisbjerg Linjeføringskorridor Lisbjerg Ny By Lisbjerg Byvækstområde Terp Djurslandsmotorvejen Søftenvej Djurslandsmotorvejen Lisbjerg Syd Røde Mølle Kasted Egåen Kolonihaver Skejby erhvervsområde Skejby byudvikling Koldkær bæk 56 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

57 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km 1. Linieføring Letbanen føres i to spor til Lisbjerg og anlægges over Søftenvejen, Egådalen og Djurslandmotorvejen på en lang dalbro. Nord for motorvejen løber den i terræn og krydser den nye Parallelvej på endnu en bro. Her etableres et Park & Ride anlæg til letbanen. Broen over Parallelvej forlænges så der er plads til en stiunderføring og et vandløb som forbindelse til naturområdet Engen. Lisbjerg Tracéet føres på en lang dæmning gennem Lisbjerg området til Lisbjerg Bygade. Linieføringen er søgt justeret nord for naturområdet for at reducere dæmningshøjden, og følger dispositionsplanens linieføring. Der er planlagt standsningssted med sideperroner ved Park & Ride anlægget og syd for Lisbjerg Bygade. Én række ledningsmaster placeres centralt mellem sporene. Der anlægges en pendlersti, som cykel- og gangsti med belysning, på banebroen og langs tracéet indtil Bygaden. Stien afskærmes langs sporene. Tracéet føres i midten af Lisbjerg Bygade og krydser Randersvej i niveau i et signalreguleret kryds. Randersvej planlægges hastighedsdæmpet både syd og nord for krydset. Ved variant 2 delvis dæmning over Egådalen, føres letbanen fortsat på dalbro over en stor del af Egådalen, fra syd for Søftenvej til og med Gl. Søftenvej, men herefter afløses broen af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandmotorvejen. Egåen Lisbjerg Erhvervspark Lisbjerg ny by Røde Mølle Kolonihaver Djurslandsmotorvejen Randersvej Oversigtskort 1 : Søftenvej Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved krydsning af Egå-dalen, Lisbjerg. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 57

58 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Højre: Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning Letbane Cykel- og gangsti Egåen Principsnit Dalbroen Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 2, delvis dæmningsløsning Opstalt Dalbroen Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning Søftenvej Egåen Gl. Søftenvej Djurslandmotorvejen Opstalt Dalbroen Hovedforslagt alternativ 2 delvis dæmningsløsning Søftenvej Egåen Gl. Søftenvej Dæmning Djurslandmotorvejen 58 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

59 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Fotostandpunkt - T10 Se modsatte side for planudsnit med dæmning Parallelvejen Egåen Søftenvej Dalbro med Letbane og cykel og gangsti Gl. Søftenvej Park & Ride Dæmning Eksist. sti Røde Mølle Djurslandsmotorvejen Bæk Egåen Rampe fra Lisbjerg Kolonihaver Fotostandpunkt - T11 Rampe Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 59

60 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Principsnit Parallelvejen Bæk Sti Parallelvejen Letbane 60 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

61 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km 2. Registrering Topografi Strækningen omfatter bunden og nordsiden af Egådalen til Lisbjerg. Egåen slynger sig i bunden af dalen forbi vandhuller og mølledammen ved Røde Mølle, med spredt bevoksning af birk, el og pilekrat i engområderne. Den sydvendte bakke, der strækker sig op til Lisbjerg er dyrkningsområde, med enkelte markhegn, der løber radiært ud fra landsbyen som en rest af 1700 tallets stjerne udstykninger. På den nedre del af bakken udvider terrænet sig, som en fremskudt bakke der afgrænser Engen et vådområde med et vandhul som afvandes af et lille vandløb til Egåen. Bebyggelse. I bunden af dalen ved Randersvej ligger Haveforeningen Humlehaven, skærmet fra Søftenvejen af en høj jordvold. Nord for åen ligger enkelte huse og den gamle vandmølle Røde Mølle, med adgang fra Gl. Søftenvej. Vest for Randersvej mellem dalbunden og Lisbjerg er der ikke bebyggelse. Infrastruktur Randersvej forløber i en ret linie mod nord over Lisbjerg bakke. Ved dalbunden ligger Randersvej på dæmning over motorvejen, med tilslutning på nordsiden, og med passage af Egåen under dæmningen. Der er dobbeltrettet cykelsti i østsiden af Randersvej. I forbindelse med motorvejsanlægget er etableret en ny underføring til Gl. Søftenvej, og ny adgangsvej fra Skejby erhvervsområde over engarealerne umiddelbart øst for Randersvej. Djurslandmotorvejen løber i afgravning langs foden af Lisbjerg bakke og ådalen. Søftenvej er forbundet med Djurslandmotorvejen i et rampeanlæg nordvest for broen over Egåen. Fra rampeanlægget anlægges en ny landevej som åbnes år 2010, parallelt med Djurslandmotorvejen til Søften/Hinnerup. Nord for Egåen anlægges et regnvandsbassin. En bakke af overskudsjord, som skal nedtone rampernes indgreb i landskabet er placeret øst for rampeanlægget. I Lisbjerg Ny By er der planlagt to nye fordelingsveje: Parallelvej, der løber parallelt med motorvejen med tilslutning til Randersvej, og den fremtidige hovedgade, Lisbjerg Bygade syd for Lisbjerg, der er en 4-sporet bygade med cykelstier, fortove og bred midterrabat til letbanen. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet - afgrænsning Ådalen er et stærkt og karakteristisk landskab i en stor skala, men med en relativt smal og visuelt sårbar dalbund, og er i regionplan betegnet som særligt landskabeligt interesseområde. Landskabet er belastet af de store veje Søftenvejen, Djursland Motorvejen og Randersvej som omgiver engarealerne. Det nedgravede tracé for Djursland motorvejen følger terrænet og er til dels skjult i landskabet, men markeres ved tilslutningerne til Randersvej og Søftenvej. Egådalens engarealer berøres ikke af byvæksten, og trods den markante fysiske afgrænsning opleves naturområdet som et intimt landskab, med høje træer og buske der næsten skjuler ind- og udkig. Røde Mølle, hvor der har været vandmølle siden 1500-tallet, ligger ugeneret af de store anlæg. Langs de nye vejanlæg er terrænet blotlagt af reguleringer. Jordbakken ved rampeanlægget er ikke færdigreguleret, men skjuler indkig til vejanlæggene. Gl. Søftenvej er indrammet af tæt beplantning. Vejen vil evt. kunne indgå i en rekreativ stiforbindelse mod vest til Kasted under Søftenvejens bro over Egåen. Egådalen øst og vest for letbanetraceet er i forvejen præget af store terrænreguleringer for nye veje.vest for letbanetracéet er der indbygget en kunstig bakke af overskudjord fra motorvejsbyggeriet, som afventer den endelige terrænbehandling. Der er udsigt til området fra Djurslandmotorvejen. Lisbjergs bebyggelse ligger på toppen af bakken, og Lisbjerg Ny By er inspireret af den oprindelige stjerneudstykning. Parallelvej er sænket for at få tilslutning direkte fra motorvejsfrakørslen, mens Lisbjerg Bygade løber langs terrænkurverne. De to nye vejanlæg tilfører landskabet nye spor med dæmninger og afgravninger. Landskabets rolige former fraktioneres visuelt, og det kuperede terræn stiller store krav til udformning af den fremtidige bebyggelse, hvilket der tages højde for i dispositionsplanen for Lisbjerg Ny By, med krav om urban, tæt bebyggelse. Naturområdet Engen, som reduceres af letbanedæmningen, er planlagt som del af et stort sammenhængende grønt område, der følger lavningen mellem den fremskudte bakke og selve Lisbjerg bakke, med udspring ved Lisbjerg Erhvervspark. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 61

62 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Venstre øverst: Principsnit Bygaden, ubebygget Venstre nederst: Principsnit Bygaden, bebygget Højre: Planudsnit 1 : 2000 Landskabet i Egådalen ses fra Lisbjerg og fra områdets højtliggende steder. Der er store uspolerede udsigter over dalen, og langs markhegn, hvor nye veje og byvækst vil tegne sig tydeligt i landskabet. I byvækstområdet opleves afgravninger og dæmninger som fysiske og visuelle barrierer, men dispositionsplanens rammer for bebyggelse og terrænregulering tager højde for disse forhold. 4. Vurdering af omgivelser Egådalen og Lisbjerg Bakke udgør et meget værdifuld landskab, både i kraft af det dramatiske terræn og den bynære grønne kile, hvor den tætte bevoksning skjuler Egåen, det gamle vandmølleanlæg med Røde Mølle og kolonihaverne. Sammenhængen i Egådalens naturområde er stærkt påvirket af infrastrukturanlæg, men det afgrænsede område mellem Søftenvej og motorvejen har bevaret et vist naturpræg. Området omkring Lisbjerg er relativt uberørt. Den klare afgrænsning af landsbyen og stjerneudstykningen er markeret af de levende hegn, der bidrager til landskabsoplevelsen. Selv om Lisbjerg bakke er et markant landskab, er det sårbart overfor terrænreguleringer men det forventes at landskabets karakter og udsyn over Egådalen og Egå Engsø også kan opleves i de fremtidige byområder. Naturområdet Engen bliver en grøn kile i Lisbjerg Ny By, hvor den får væsentlig landskabelig og visuel betydning og bidrager til bydelens identitet. Med variant 2 delvis dæmning over Egådalen vil Letbanedæmningen løbe på tværs af terrænets hovedformer i varierende højde, med 7 m som højeste punkt. Dæmningen vil forløbe fra Gl. Søftenvej til Djurslandsmotorvejen tværs over det relativt flade terræn ved foden af Lisbjerg bakke, der i forvejen er stærkt påvirket af de omgivende veje og har begrænset naturpræg. Lisbjerg Bygade Letbane 62 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

63 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Lisbjerg Fotostandpunkt - T12 Lisbjerg Ny By Letbane Lisbjerg Bygade Randersvej Fremtidig letbane etape Standsningssted Lisbjerg Bygade Cykel og gangsti 1 : 3000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 63

64 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km Lisbjerg skov Lisbjerg Vest Byvækstområde Djurslandsmotorvejen Lisbjerg Linjeføringskorridor Byvækstområde Lisbjerg Skole Søftenvej Lisbjerg ny by Randersvej Terp Djurslandsmotorvejen Kasted Egåen Røde Mølle Kolonihaver Skejby erhvervsområde Skejby byudvikling Koldkær bæk 64 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

65 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km 1. Linieføring Letbanen føres i to spor syd og vest for Lisbjerg by, indpasset i Lisbjerg Bygade. Der er standsningssteder ved Lisbjerg Skole og i vest, hvor letbanen svinger mod vest til eget tracé i retning mod Hadsten. Mod Hadsten Lisbjerg Lisbjerg Erhvervspark Lisbjerg Skole Lisbjerg Ny By Røde Mølle Egåen Djurslandsmotorvejen Kolonihaver Randersvej Oversigtskort 1 : Søftenvej Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved krydsning af Egå-dalen, Lisbjerg. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 65

66 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km 2. Registrering 3. Karakteristik 4. Vurdering Topografi Landskabet hæver sig fra Egådalen i syd med Lisbjerg Bakke, kote ca. 70, mens bakken fortsætter mod vest i er højtliggende kuperet terræn, der afsluttes af en markant bakketop, kote ca. 64, der afgrænser dalsænkningen fra Ølsted mod Egådalen. Herfra løber en bred dalsænkning mod syd til Egådalen. Det kuperede terræn nordvest for Lisbjerg rummer enkelte vandhuller. Landskabet er dyrkningsområde, med nyere blandede markhegn, der løber radiært ud fra Lisbjerg som rester af landsbyens tals stjerneudstykning der i vest afsluttes af levende hegn, der markerer udstykningen fra Ølsted. Bebyggelse Lisbjergs eksisterende bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet på toppen af Lisbjerg bakke vest for Randersvej med den nyere bebyggelse spredt i landskabet. Området er planlagt som samlet nyt byområde, Lisbjerg Ny By, med Lisbjerg Skole fra 2008 som første start. Lisbjerg Erhvervspark ligger ved den markante bakketop vest for Lisbjerg nær Djurslandmotorvejen. Nord for Lisbjerg ligger Lisbjerg Forbrændingsanlæg omgivet af tæt skovplantning, frit i landskabet. Infrastruktur Området afgrænses mod syd af Djurslandmotorvejen og mod nord af Ølstedvej. En adgangsvej herfra fører til Lisbjerg Skole, hvorfra der er en midlertidig vej til Lisbjerg Parkvej. Hovedstrøget i den nye by bliver Lisbjerg Bygade som er projekteret som 4-sporet bygade med cykelstier og fortove i begge sider og midterrabat til letbanen. Den forløber i en snæver bue syd og vest om Lisbjerg By og tilsluttes Lisbjerg Parkvej, hvorved den nordligste rundkørsel og den nordlige del af Lisbjerg Buen nedlægges. Gaden afsluttes mod nord til mulig fremtidig fortsættelse mod Trige. Vejens forløb er stigende fra Letbanens afgrening i øst til umiddelbart før afgreningen mod Hadsten. Lisbjerg Bygade vil få tilslutning fra krydsende boligveje og sivegader. Karaktergivende elementer - skala kompleksitet afgrænsning Bebyggelsen i Lisbjerg by markerer toppen af Lisbjerg bakke. Forbrændingsanlægget nord for byen er bygningsmæssigt af meget stor skala, der ligger markant som et landmark, der ses på stor afstand, i ca. kote 70, nord for Lisbjerg. Det er opført i 2004 og præmieret som et markant arkitektonisk element i landskabet. Her udvides den eksisterende skov med nyplantning. Lisbjerg Erhvervspark, udført 1998, er opbygget over to veje, der i to bueslag er forbundet af rundkørsler med en karakteristisk belysning, ophængt i bæreledninger over færdselsarealet. Det er et vejanlæg med stort anslag, brede kørebaner med granitkantsten, brede skillerabatter og cykelstier. Herfra udspringer den planlagte landskabskile med Engen, der vil strække sig mod syd igennem hele Lisbjerg Ny By. Det åbne land er udlagt til opførelse af bebyggelse, Lisbjerg Ny By, opbygget over en plan, der er inspireret af Lisbjergs oprindelige stjerneudstykning på grundlag af en arkitektkonkurrence, Dispositionsplan Bebyggelsen opdeles af grønne kiler, der i lighed med markhegnene løber ned over bakken fra Lisbjerg og krydser Lisbjerg Bygade. Adgangsveje, der tilsluttes bygaden vil også følge hegnsstrukturen og understrege det historiske landskabsmønster. Bebyggelsen planlægges indrammet af ny skovplantning som en bræmme langs Djurslandmotorvejen. Byens hovedfærdselsåre bliver Lisbjerg Bygade, som med sit forløb vil fremhæve bakketoppen. Indgreb i terrænet til det brede tracé er planlagt indarbejdet i den fremtidige bebyggelse langs vejen og i øvrigt løst ved terrænmodellering i sammenhæng med bebyggelsen. Det centrale område ved skolen trafikdæmpes og det urbane miljø prioriteres med plads til ophold. Bygadens fortove og cykelstier indgår i den overordnede stistruktur. Fra Lisbjerg By er der udsyn over Egådalen mod syd, fra bakketoppen ved Lisbjerg Erhvervspark og i landskabskilen er der udsyn på langs i Egådalen til engsøen og bugten Området omkring Lisbjerg er et værdifuldt landskab, som er åbent og relativt uberørt. Den klare afgrænsning af Lisbjerg og de radiært løbende hegn understreger landskabsoplevelsen. Det markante landskab er sårbart overfor de afgravninger og påfyldninger, der bliver resultatet af nye anlæg og især den planlagte brede bygade, men forventes reguleret gennem planlægningen af området. Niveauforskelle langs bygadens tracé forventes indarbejdet i bebyggelsen og via den landskabelige terrænbearbejdning. Lisbjerg Erhvervspark vurderes som et helstøbt anlæg, udformet i samspil med landskabet. Nedlægning af den nordlige rundkørsel og en del af Lisbjerg Buen vil forringe anlægget visuelt. Det vurderes, at de to vejafsnit kunne forbindes i et større rundkørselsanlæg, som samtidig ville markere det trafikale knudepunkt, Bevaring af Lisbjerg buen vil dog kræve en ændret tracering af bygadens nordlige del. Lisbjerg skole er et fokuspunkt mellem erhvervsparken og Lisbjerg by. På grund af helhedsgrebet i den fremtidige bebyggelse med udnyttelse af terrænets og beplantningens karaktertræk vurderes det, at landskabets kvaliteter med udsyn fra højdepunkterne og oplevelse af de store landskabsrum bevares. Principsnit Lisbjerg Bygade, vest 66 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

67 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km Lisbjerg Buen, afkortet Lisbjergvej Lisbjerg Bygade Lisbjerg Skole Lisbjerg Parkvej Standsningssted Letbane Planudsnit 1 : 3000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 67

68 03.8 Strækning F, Lisbjerg ny by Lystrup, Åbent land og perspektivområder F, Lisbjerg Ny By - Lystrup 4 km Elev Ellebæk Lisbjerg skov Byvækstområde Høvej Lystrup Linjeføringskorridor Elev Lars Mindevej Elevvej Faunapassage Lisbjerg Lisbjerg Bæk Djurslandsmotorvejen Linjeføringskorridor Lisbjerg Øst Elstedvej Kirkesti Egå Engsø Byvækstområde Terp Randersvej Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

69 03.8 Strækning F, Lisbjerg ny by Lystrup, Åbent land og perspektivområder F, Lisbjerg Ny By - Lystrup 4 km 1. Linieføring Ill.: Vignet af letbanetracé fra Randersvej, Lystrup Letbanen føres mod øst i to spor fra Randersvej gennem åbent land, via terrænet syd for Elev til Lystrup, hvor det tilsluttes det eksisterende spor på Grenåbanen. De to perspektivområder for byudvikling, Lisbjerg Øst og Elev passeres af letbanen og for ikke at fastlåse planlægningen af disse, er der fastlagt en undersøgelseskorridor, som giver mulighed for justeringer i forhold til fremtidig bebyggelse, rejsehastighed og terræntilpasning. Elev Elstedvej Egå Engsø Indenfor korridoren er skitseret et muligt tracé hvor letbanen dels indpasses sammen med vejforløb, dels løber i eget tracé. Der påregnes standsningssteder med sideperroner i de fremtidige byområder ved Kirkestien og Elev. Ved Lisbjerg Bæk anlægges en åben faunapassage for rådyr med plads til en natursti, ved Bueris grøft bliver der passage for små dyr. Tracéet krydser Elstedvej og Høvej i niveau. Der anlægges ekstra spor langs Grenåbanens tracé indtil Lystrup Station. Lars Mindevej Lisbjerg Bæk Djurslandsmotorvejen Kirkesti Lisbjerg Randrsvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 69

Letbane i Århus-området

Letbane i Århus-området Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer VVM-redegørelse og miljørapport for Letbane i Århus-området etape 1 Rapport: Letbane i Århus-området etape 1, VVM-redegørelse og miljørapport Landskabsæstetiske

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

NU BEGYNDER VI AT BYGGE

NU BEGYNDER VI AT BYGGE URBAN MEDIASPACE AARHUS NU BEGYNDER VI AT BYGGE INFORMATION OM BYGGEPROCESSENS 1. FASE 2011 2012 2013 2014 2015 02-03» URBAN MEDIASPACE AARHUS ER MED ET BUDGET PÅ CIRKA 1,9 MILLIARDER KRONER DET HIDTIL

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 3. december 2014 BENTE LYKKE SØRENSEN OG SØREN BOEL Aarhus Kommune 330.000 325.000 320.000 315.000 310.000 305.000 300.000 295.000 2008K4 2009K4 2010K4 2011K4 2012K4

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Side 1 af 10 Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Indhold: Indledning Baggrund Projektforslag Fravalg af alternativer Påvirkning af

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Business Aarhus. Et overblik over projekter og investeringsmuligheder

Business Aarhus. Et overblik over projekter og investeringsmuligheder Aarhus B y g g e b o o m i A a r h u s Et overblik over projekter og investeringsmuligheder 2 Indhold 4-5 Byggeprojekter uden for centrum 6-7 Byggeprojekter i centrum 8-9 De Bynære Havnearealer 10-11 helhedsplan

Læs mere

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 9 // januar 2012

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 9 // januar 2012 LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 9 // januar 2012 Forslag til lov om Aarhus Letbane behandles i Folketinget (SIDE 2) Når Folketingets medlemmer inden længe skal førstebehandle forslaget til lov

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold

Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Dokumentnr.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre?

Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre? Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre? To skitseforslag Jens Bladt - maj 2006 1 Mål for byomdannelsen Indledningsvist et forsøg på en ultrakort formulering af nogle oplagte mål

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

Læs mere

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig 13-16. april 2010 Arbejdsnotat September

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

B y g g e b o o m i A a r h u s

B y g g e b o o m i A a r h u s Business B y g g e b o o m i A a r h u s Et overblik over projekter og investeringsmuligheder Business Indhold Byggeboom og investeringsmuligheder 3 Byggeprojekter uden for centrum 4-5 Byggeprojekter i

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Olof Palme Parken Arkitekttegnede boliger

Olof Palme Parken Arkitekttegnede boliger Olof Palme Parken Arkitekttegnede boliger - Arkitekttegnede boliger - Fantastisk udsigt til skov, eng og Århus bugt - Attraktiv beliggenhed i grøn park - God forbindelse til midtby og motorvej - Tæt på

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere