Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01"

Transkript

1 Indledning sammenfatning Landskabsanalyse Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 01 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab

2 01 Indledning 2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

3 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 60 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 3

4 01 indledning Forord Som led i forundersøgelse af en letbane i Århus, skal det vurderes hvordan omgivelserne vil påvirkes visuelt og æstetisk. Hensigten er at give grundlag for en arkitektonisk vellykket indpasning af letbanen der foruden den beskrevne strækning, også vil omfatte forbindelse til Odder og Grenå. Mens letbanen i yderområderne skal køre på de nuværende skinner, skal der anlægges et helt nyt skinnenet med nye standsningssteder på strækningen fra Åhavevej i Århus til Lystrup, og denne strækning er derfor undersøgelsens primære genstand. I undersøgelsen forklares hvordan letbanen kommer til at påvirke omgivelserne visuelt og æstetisk med vægt på følgende hovedpunkter. - Visuel påvirkning af byrum og landskab - Æstetisk indpasning af trace samt forslag til afhjælpning af eventuelt negative påvirkninger. - Forslag til principdesign for standsningssteder, ledningsophæng mv. og skildring af disse i udvalgte omgivelser. - Skildring af den visuelle oplevelse af letbanen for naboer, trafikanter og rejsende. Letbanen vises som principdesign af de forskellige elementer, såsom belægninger under sporene, standsningssteder, samt forskellige typer af ledningsophæng og master. Principdesignet skal bruges til at vurdere hvordan omgivelserne vil se ud når letbanen er anlagt, hvilket anskueliggøres ved hjælp af en række fotos af udvalgte steder på ruten med og uden visualisering af letbanen. 4 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

5 01 indledning Lystrup Hovmarken Elev Lisbjerg Vest Lisbjerg skole Lisbjerg Øst Lisbjerg Lisbjerg Syd EGÅ ENGSØ Rapportens opbygning Skejby Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Danmarks Radio Torsøvej Vestre Strandallé Den landskabsæstetiske baggrundsrapport for Letbanens 1. etape er inddelt i seks afsnit. Første afsnit består af forord samt beskrivelse af rapportens opbygning. Andet afsnit er en sammenfatning af, hvordan letbanen vurderes at ville påvirke omgivelserne visuelt. Ringvejen Stockholmsgade Stjernepladsen Ringgaden Universitet Østbanetorvet Nørregade Nørreport Skolebakken Europa plads Århus H Tredje afsnit indeholder en landskabsanalyse af de omgivelser som letbanen gennemløber. Analysen består af registrering, karakteristik og analyse inddelt i karakteristiske delstrækninger. Landskabsanalysen danner baggrund for principdesignet og de efterfølgende landskabelige vurderinger af letbanens visuelle påvirkning. Fjerde afsnit beskriver et principdesign for letbanens tracéer, standsningssteder, master og ophæng som er grundlag for visualiseringerne. Femte afsnit rummer en vurdering af projektets visuelle påvirkning af omgivelserne og følger samme strækningsangivelser som landskabsanalysen. Vurderingerne underbygges af fotovisualiseringer af såvel hovedforslag som visse alternative forslag. Sjette afsnit er et appendix med litteraturliste og referencer. Kongsvang Oversigtskort, Letbanens 1. etape Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 5

6 02 Sammenfatning 6 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

7 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 182 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 7

8 02 sammenfatning E3 F E1 OG E2 D C B A Oversigtskort - Delstrækninger for Letbanen, Etape 1 8 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

9 02 sammenfatning 02.1 Sammenfatning Afsnittet sammenfatter de væsentlige konklusioner fra Landskabsanalysens kap. 3, samt Landskabsæstetiske vurderinger, kap. 5 om letbanens visuelle påvirkning af omgivelserne. Der anvendes samme strækningsinddeling som i baggrundsrapporten. Endelig følger sidst et resumé af kap. 4 Principdesign. Som det vil fremgå, fylder letbaneanlægget ikke meget i omgivelserne og øver således heller ikke nogen væsentlig visuel påvirkning. Hvor projektet foreskriver at letbanen løftes op over det omgivende terræn f.eks. ved banegraven og gennem Egådalen, vil broer og dæmninger naturligvis have en synlig negativ effekt, men på langt den overvejende del af strækningen vil letbanens grønne spor være et positivt element i bybilledet, og letbaneanlægget kan bidrage til en rehabilitering og istandsættelse af byens vejrum. Landskabsanalyse og vurdering Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling Strækning F, Lisbjerg Ny By Lystrup, Åbent land og perspektivområder 0- Alternativ Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 9

10 02 sammenfatning Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven Banegravens veldefinerede landskabsrum med klare kontraster mellem det åbne terræn og den tætte by gør det sårbart overfor store ændringer, særligt på tværs af rummets længderetning. Letbanen anlægges i skærver med midtstillede master, og har standsningssted ved Århus H. Der er vurderet to varianter af Letbanens krydsning af Sporgruppe 400. I Variant 1 føres letbanen via tunnel under sporene og krydsningen og er hermed ikke synlig. I Variant 2 føres Letbanen over skinnerne på en bro.ledningsmasterne vil afbryde punktbelysningen og selve broen vil være synlig fra mange steder og blokere for udsyn fra Ringgadebroen. På letbanebroens højeste sted vil ledningsmasterne være i ca. samme højde som Ringgadebroens højeste punkt Letbanestationen ved Århus H markeres med et særligt design som vil give området et mere færdigt præg i forhold til i dag, hvor det er præget af bagsider. Letbanen ses fra nabobebyggelser, broer og veje, men ikke fra Brabrandstien. På Århus H ses letbanestationen fra perronerne. Variant 1 af letbanen påvirker ikke de visuelle forhold i banegraven væsentligt. Variant 2 vil påvirke omgivelserne i negativ retning. Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen Havnen er et stort, unikt byrum i kontrast til bymidtens snævre gader, og vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder forbindelserne til byen. Vurderingen af Letbanen forholder sig til det overordnede greb i vinderprojektet fra konkurrencen om De Bynære Havnearealer. Letbanetracéet har fast belægning gennem havneområdet og ensidige master øst for sporene med mulighed for ophængt belysning over vejen. Havnetraceet befries for hegn og andet baneudstyr og det blødt svungne spor og masterne understreger bygningsfrontens forløb langs havnen. Der er 3 standsningssteder som placeres så de ikke blokerer sigtelinierne fra gaderne. 10 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen Letbanen vil opleves som et klart defineret tracé med fritstående master mellem havneplads og gaderum, Hegnets forsvinden vil forbedre den arkitektoniske sammenhæng mellem by og havn. Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Strækningen Nørrebrogade og Randersvej er et af byens karakteristiske gaderum. Udsigten til havnen understreges af vejens stramme facadelinier og det lange lige gadeforløb med en jævn stigning på over 80 meter til toppunktet ved Hasle Ringvej. Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og for linier på langs af vejrummet som ikke følger gaderummets geometri såsom kantsten, og midterheller. Letbanen anlægges som et græstracé og tværfelter til ophæng af køreledninger som ophænges på facader langs vejen. Hvor dette ikke er muligt benyttes master i bagkant af fortov. Masterne er udformet så de kan bruges til ophængning af vejbelysning over kørebanerne. Strækningen rummer i alt 6 standsningssteder med forskudte sideperroner eller ø-perroner, afhængig af pladsforholdene. Letbaneanlægget giver mulighed for en arkitektonisk opgradering af byrummet i og omkring Randersvej og kan bidrage til rehabilitering af vejens grønne miljø. Træerne der blev fjernet ved udvidelsen til busbaner bør genindføres, specielt ved Vennelystparken og Universitetet. Letbanen vil opleves som et bredt grønt spor der understreger vejforløbet, og bidrager positivt til vejrummet. Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden Nehrus Allé og Olof Palmes Allé virker små i forhold til de omgivende store bygningskomplekser. Vejenes rønnealléer og de parklignende omgivelser bidrager til områdets visuelle kvaliteter. Letbanen anlægges i græs i midten af vejen og med midtermaster. Der er 2 standsningssteder, med ø-perron på Nehrus Allé, og sideperroner ved Olof Palmes Allé. Allétræerne fjernes for at gøre plads til letbanetracéet og det anbefales at genplante alléen med nye vejtræer med større arter, bagefter. Ved Skejby Sygehus virker det grønne areal hvor letbanen skal løbe, som et restareal uden særlig karakter. Også her er letbanetraceet i græs, i eget tracé med midterplacerede ledningsmaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssted ved hovedindgangen til Skejby Sygehus med sideperroner og forbindelse til indgangen. Tracéet foreslås indrammet af trærækker, som kombineret med de grønne arealer vil danne et parkstrøg. Ved Nehrus Allé og Olof Palmes Allé vil letbanens grønne spor indgå naturligt i infrastrukturen og ved Skejby Sygehus vil det grønne område forbedres med letbanen og en opstramning med allétræer. I begge områder vil letbanen understøtte den grønne parkkarakter, og negative visuelle påvirkninger vil være meget begrænsede. Strækning E, Skejby - Lisbjerg Ny By Strækning E 1, Skejby Søftenvej, Åbent land og byudvikling Området mellem Skejby og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer, og landskabet vil ændres endnu mere af kommende erhvervsbyggeri som vil indkapsle landsbyen Skejby. Der er skitseret to traceer for letbanen som i begge tilfælde er et skærvebelagt fritliggende tracé med midtermaster og cykel/gangsti langs siden. I hovedforslaget krydser letbanetracéet Herredsvejs forlægning i niveau i en stor bue vest om Skejby, hvor alternativet beskriver en mere ret linje, hvor letbanen føres over Herredsvejs forlægning på en høj bro, og videre på dæmning gennem dalen til Søftenvej. Hovedforslaget vil få en lille dæmning og letbanen og masterne vil ses som et spor i landskabet, men set fra bebyggelserne vil letbanen drukne i veje og bebyggelse. Alternativet vil få et stort dæmningsanlæg som vil være en kraftig visuel barriere, men det fremtidige byområde kan muligvis kamuflere skråningerne noget. Dæmningen vil blokere udsigten fra Skejby mod ådalen og afgrænse kirkeindsigtsområdet til Skejby, ligesom udsynet fra Søftenvej vil reduceres. Hovedforslaget vil således være det landskabeligt bedste, mens alternativet vil have betydelige visuelle gener. Begge forslag vil have smuk udsigt fra letbanen over Egådalen.

11 02 sammenfatning Strækning E2, Søftenvej Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuld landskab, med dramatiske stigninger og den bynære landskabskile med Egåen, Røde Mølle og kolonihaverne. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye veje, men stykket mellem Søftenvej og motorvejen rummer stadig et vist naturpræg. Den historiske stjerneudstykning i Lisbjerg med de levende hegn danner strukturen for Lisbjerg Ny By. Letbanen føres på en lang dalbro over Egådalen med en cykelog gangsti afskærmet fra sporene. Broen vil yderligere forstærke infrastrukturens dominans i området, og den korte afstand mellem letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil kræve arkitektonisk bearbejdning for at blive vellykket. Dæmningen vil forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen som sammenhængende landskabstrøg og vil fremstå som en ulogisk terrænform i landskabet på tværs af dalens retning. For at mindske den visuelle dominans, bør der ske en landskabelig terrænbearbejdning af dæmningen og dens nærmeste omgivelser. Gennem Lisbjerg Ny By løber letbanen op ad bakken i sit eget tracé i græs med midtermaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssteder med sideperroner hvor banen krydser Parallelvej og Lisbjerg Bygade. Letbanebroen over Parallelvej er forlænget, så sammenhængen i naturområdet Engen, bevares. Letbanen og cykelstien vil markere sig med de markante dæmninger og masterne som et spor op ad Lisbjerg bakke, men med tiden vil banen blive omgivet af bebyggelse, og traceet kan blive et positivt grønt islæt i den nye by. Strækning E3, Lisbjerg Vest, Åbent land og byudvikling Det åbne kuperede landskab syd og vest for Lisbjerg er udlagt til 1. etape af Lisbjerg Ny By. De nuværende levende hegn tegner landskabet som er smukt og rummer store udsigter mod byen. Den nye byudvikling vil dog ændre hele det nuværende landskabsbillede. Letbanesporet løber i græs i midten af Lisbjerg Bygade og med midtermaster. På Lisbjerg Bygade er der standsningssted ved Lisbjerg skole, og i den vestlige ende. Banens grønne tracé vil give den fremtidige bygade et parkagtigt præg og masterne vil understrege den krumme bygade. Der bliver der fine udsigter over Egådalen fra banen. Strækning F, Lisbjerg Ny By Lystrup, Åbent land og perspektivområder De sydvendte bakker langs Egådalen er et værdifuldt landskab med Lisbjerg bæk som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Syd for en fremtidig byudvikling forventes naturkarakteren at kunne bevares. Fra Lisbjerg til Lystrup løber letbanetracéet i en korridor med plads til justering. Banetraceet skal indpasses i fremtidige byområder, enten i gaderne eller i eget tracé som følger terrænet i bløde buer med mindst mulig terrænregulering. Der er planlagt standsningssteder ved Kirkestien og ved Elev. Øst for Elstedvej løber Letbanen i eget tracé gennem en grøn kile, og på en bro over Lisbjerg Bæk med faunapassage og en sti. I Lystrup skal den tætte bevoksning langs nordsiden af banen fjernes på grund af udvidelse med letbanen, og det anbefales at der genplantes. I det åbne land vil masterne være synlige og banedæmningerne ved faunapassagen vil være et fremmed element i landskabet. De negative konsekvenser for landskabsoplevelsen vil dog ikke være betydningsfulde. I fremtidige byområder kan det grønne tracé blive et arkitektonisk samlende element. 0-alternativ De visuelle ulemper ved 0- alternativet med busbaner, vil være at strækningen langs Havnen beholder hegn og bomme der deler havn og by. Randersvej vil fortsat domineres af brede vejbaner, ujævn linieføring og skæmmende trådhegn i midterrabatten. Til gengæld kan rønnealléerne i Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bevares, og Egådalen undgår den nye letbanebro ligesom fremtidige byområder undgår opdeling af banedæmninger. Principdesign Standsningssteder Principdesignet til letbanens standsningssteder er udformet med et enkelt og tydeligt formsprog. Designelementerne består af en række standardelementer og en række variable elementer med hver sin funktion. Elementerne kan sammensættes afhængig af standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering samt deres kapacitets- og funktionsbehov. Designelementerne kan således tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og sammensætning af funktion. Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningssteder, der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted i byen eller i det åbne land, hvori de indgår. Master og ophæng Langs med letbanens tracé opstilles to typer master. En mastetype som placeres centralt i letbanens tracé. Masten opstilles i områder med forstadskarakter og i det åbne land. Denne mastetype fremstår visuelt markant i sit design for derved at markere letbanen som ét sammenhængende anlæg gennem disse forskellige områder. Den anden mastetype opstilles på strækninger med bymæssig karakter. Masten opstilles uden for tracé for at indpasse letbanen som en integreret del af gaderummet uden lodrette designelementer til at opdele rummet. Masten kan også bruges til ophæng af vejbelysning. Tracéer Letbanen bliver et markant nyt byarkitektonisk element i Århus. Derfor er letbanens tracé tænkt som et nyt grønt bidrag i byen, og fremstår i sit udgangspunkt som et samlet grønt tracé med græsarmering. Dette sikrer visuel sammenhæng og genkendelighed på strækningen. På enkelte dele af letbanens 1. etape afviges dette til fordel for et tracé med skærver (delstrækning A og F) og et tracé med fastbelægning (delstrækning B). Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 11

12 03 Landskabsanalyse 12 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

13 BIND Indledning 01.1 Forord side Rapportens opbygning side Sammenfatning 02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side Landskabsanalyse 03.1 Metode for landskabsanalyse side Topografi og byudvikling side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side Appendix side 72 BIND Principdesign 04.1 Strategi for design side Designprincipper for standsningssteder side Designprincipper for master og ophæng side Designprincipper for tracéer side Designtyper og eksempler side 28 BIND Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 05.1 Indledning og metode for visualisering side Delstrækning A side Delstrækning B side Delstrækning C side Delstrækning D side Delstrækning E side Delstrækning F side 60 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 13

14 Skitser fra VVM processen 14 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

15 03.1 metode for landskabsanalyse Metode for landskabsanalyse By- og landskabsundersøgelsen udføres efter nedenstående metode og den efterfølgende indpasning af letbanen illustreres med fotos og visualiseringer af karakteristiske steder, der viser letbanens masteophæng, standsningssteder, broer mv. 1. Linieføring Afsnittet rummer en kort forklaring af letbanens fremtidige linieføring gennem de forskellige strækninger som defineret i Det tekniske projekt. 2. Registrering Tracéets nærmeste omgivelser beskrives, herunder bymæssige, og landskabelige forhold, landskabsdannelse og topografi, beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg. 3. Karakteristik Med baggrund i registreringen gives en karakteristik af byrum og landskabstyper. Karaktergivende og bærende elementer beskrives med hensyn til skala og kompleksitet, afgrænsning og udsigter. Områdets udvikling og ændringer beskrives, og der redegøres for planlægning af bebyggelser, anlæg, naturområder mm. Den rumlige karakter og stemning beskrives med udpegning af særligt oplevelsesrige steder, fokuspunkter, og landmarks. Visuelle sammenhænge på tværs af undersøgelsestracéet beskrives. Der redegøres for visuel sårbarhed og for vedligeholdelsestilstanden af bærende by- og landskabselementer. 4. Vurdering af omgivelser Afsnittet indeholder en sammenfattende vurdering af omgivelser af byrummets eller landskabets karakter, dets styrke og sårbarhed samt væsentlige visuelle oplevelser. Analysen anvendes til vurdering af letbanens positive og negative påvirkninger af omgivelserne. Der redegøres for eventuelle optimeringer og afværgeforanstaltninger som skal indgå i den overordnede arkitektoniske og landskabelige strategi for letbanens design, samt planer for de tilstødende områder. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 15

16 03.2 topografi og byudvikling Topografien Topografisk er Århus er præget af en kraftig modellering af isen under sidste istid, med høje morænebakker, adskilt af tunneldale, hvor smeltevandsaflejringer har dannet brede engarealer. Århus Å afvander Brabranddalen, før den passerer Brabrandsøen og fortsætter gennem byen ud i havnen. Egådalen afvandes af Egåen, der passerer Egå Engsø før den løber ud i bugten ved Egå Strand. Begge ådale rummer store naturområder med væsentlige rekreative kvaliteter for byen. Skejby Byvæksten har hovedsageligt undgået ådalenes flade, sumpede terræn, hvor dele af overordnede infrastruktur har udviklet sig herunder Brabranddalen og Egådalen har således været korridorer for jernbanerne ind til byen. Ill.: kort fra landskabskort - Per Smed Egådalen E45 Lisbjerg Lystrup Århus Jernbane Letbane Århus Bugten Langenæs Ill.: Vignet af landskabsdannelse 16 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

17 03.2 topografi og byudvikling Bydannelse Århus by er opstået ved åens udmunding i bugten hvor byens veje endte ved den oprindelige Åhavn. Siden har byen bredt sig over det flade terræn langs åen og dækker nu de markante bakker, der kanter ådalene. Bortset fra en lille, oprindelig bykerne med krogede gader, er store dele af byen anlagt i det 20. århundrede efter en samlet plan med indfaldsveje, ringforbindelser, akser og sigtelinier. Gadebilledet præges således af brede boulevarder, kranset af homogene etageboligkvarterer og på grund af det kuperede bakkelandskab og tunneldalene, er bugten og havnen visuelt nærværende fra alle byens indfaldsveje fra nord og vest. Langs kysten omsluttes byen mod nord og syd af skovområder som rækker langt ind til centrum og giver byen en grøn karakter. Byvækst nord for byen skal primært foregå omkring Lisbjerg, Elev og Lystrup. Infrastrukturen har befordret og præget byens udvikling med indfaldsveje, der stråler radiært ud fra centrum ved havnen. Disse hovedfærdselsårer blev tidligt anlagt og kantet med alléer med forskellige trætyper. Med Ringgaden og de senere ydre ringveje, skabtes overordnede vejforbindelser på tværs af indfaldsvejene ligesom de nye motorveje forbinder de ydre bydele og forstæder. Behovet for en ny vejtunnel til østhavnen samt udbygning af den kollektive trafik er primært opstået ved havneudvidelserne og omdisponering af byen. Den første jernbane blev i begyndelsen af det 20. århundrede ført gennem byen til havnen, via banegraven, og de store, åbne sporarealer er med til at lede naturen visuelt helt ind til byens kerne. Bydelene nord og syd for baneterrænet er forbundet af broer, hvorfra der er vide udsigter over terrænet mod Brabranddalen. Den oprindelige åhavn er i takt med byvæksten blevet nedlagt og erstattet med store havneanlæg af nye opfyldte kajarealer, der strækker sig langt ud i bugten. Med den store containerhavn, der blev påbegyndt i 1990-erne er hele inderhavnen og store dele af østhavnen blevet frigjort til nye bymæssige formål. Letbanens indførelse i konteksten Letbanen skal indordne sig arkitektonisk i den eksisterende kontekst ved baneterrænet, havnen, og den nordlige indfaldsvej mod Randers. I det åbne land skal tracéet passere på tværs af Egådalens nye komplicerede vejføringer omkring Djurslandsmotorvejen. Letbanen skal underordne sig de rekrative forløb. Tracéet indplaceres i de fremtidige byområder ved Skejby, Lisbjerg og Elev og de grønne kiler der omgiver dem. Letbanen passerer forskellige områder, som kræver særlige løsninger i forhold til letbanens indpasning. Letbanestrækningen fra Åhavevej til Lystrup er opdelt i delstrækninger med følgende kategorier: A. Banegraven B. Havnen C. Randersvej D. Forstaden og E. Åbent land og byudvikling samt F. Åbent land og perspektivområder, som rummer byudvikling længere ud i fremtiden. Strækningen gennemgås fortløbende fra syd mod nord, og der redegøres for byrum og landskab i relation til letbanen, som den opleves ude fra og fra letbanen. Ill.: Århus år ca Kilde: Atlas Danicus, Peder Hansen Rensen Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 17

18 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Godsbane Spanien Ringgadebroen Fredriksgade broen Århus H Bruunsbro Århus Å Ambulancevej Brabranddalen Åhavevej Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

19 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km 1. Linieføring På strækningen mellem Åhavevej og Spanien forløber letbanen i det eksisterende baneterræn. Fra Åhavevej føres banen i ét spor ad en rampe ned til Ambulancevej. Herfra krydser letbanen banearealet gennem to eksisterende tunneler til terrænet ved siden af Godsbaneterrænet. Et standsningssted til betjening af de nye byudviklings områder på godsbanens arealer, ved Sonnesgade, har været overvejet, men er fravalgt i 1. etape. Vest for Ringgadebroen krydser letbanen jernbanesporene, og der undersøges 2 varianter, den ene med tunnel under sporgruppe 400 på den sydlige del af arealet, og den anden med bro over sporgruppe 400 tæt på Ringgadebroen. Århusbugten Bymidte Østhavnen Mellem Ringgadebroen og Banegården føres letbanetracéet i 2 spor langs Banegravens nordside til en ny letbanestation ved Banegårdens perron 0 og 1. Sporene fører fra et areal med parkeringsspor for letbanetog i sporgruppe 500. Der indpasses evt. et vogndepot i Sporgruppe 100. Fra parkeringssporene mod Århus H er der to letbanespor med køreledninger. Øst for Banegården indpasses letbanetracéet langs Dronningesporet og føres til Grenåbanens eksisterende tracé og broen over Spanien. Ringgadebroen Godsbane Frederiksbjerg Langenæs Åhavevej Århus Å Ill.: Vignet af letbanetracé gennem Banegraven Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 19

20 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km 2. Registrering Topografien Baneterrænet ligger som en bred, grusbelagt flodseng i bunden af Brabranddalen øst og syd for Århus Å og Brabrandstien, med skinner spredt over terrænet. Stien og åen er skærmet af jordvolde og høj, tæt bevoksning. Ved Ringgadebroen indsnævres fladen til et smallere, nedgravet tracé mellem Frederiksbjerg og Vesterbrokvarteret indtil Banegården. I 2004 blev en ny vej, Ankersgade, anlagt i Banegravens sydside fra Ringgaden til p -kælderen under Bruuns Galleri med forbindelse videre til Spanien. En ny viadukt til havnebanen over Spanien er opført omkring Baneterrænet består henholdsvis af grus og skærver afløst af græsstrimler mellem sporene. Vertikalt præges arealerne af master og baneteknisk udstyr. Om natten oplyses området ved Ringgadebroen af et fintmasket net af ophængte lamper. Det nedgravede terræn mellem Frederiksbroen, Bruuns Bro og Banegården indrammes af stejle, tæt bevoksede skrænter, med 4-5 etagers karrébebyggelser på toppen. Ved Banegården er sporene ført til perronerne i afgangshallen, med plads til to ekstra spor i nordsiden ved banegårdsbygningen. Arealet, hvortil der er adgang fra bygningerne, benyttes til parkering og affaldscontainere. Fra perronerne er der adgang til Banegårdshallen og til Bruuns Bro. Sporarealet fortsætter under Banegården, til et mindre rangerterræn på arealet øst for bygningen, i niveau med det omgivende terræn ud for Rutebilstationen. Herfra føres Grenåbanen ad en viadukt over Spanien. Broerne. Bruuns Bro, som er en søjle - pladebro fra 1874 i beton, er den ældste bro som forbinder Frederiksbjerg og Banegårdspladsen over Banegraven. Broen har i 80-erne fået tilføjet cykelparkering. Frederiksbro er en nyere beton buebro fra 1923 som forbinder Frederiks Allé over baneterrænet. I 1936 opførtes Ringgadebroen, som med sine 305 meter er den længste bro, der fører over banegraven. Viadukten over Spanien er fra Byen Bebyggelsen langs baneterrænet repræsenterer et bygningshistorisk snit gennem det sydvestlige Århus. På sydsiden, længst mod vest ligger Langenæs bebyggelsen opført omkring , med højhuse og blokbebyggelser i et grønt parkområde. Langs baneterrænet ligger en servicebygning for jernbanen. Børneinstitutionen Skrænten og 3-4 kolonihaver i Haveforeningen af 10. maj 1918 ved Åhavevej forvinder i forbindelse med etablering af Marselistunnelen. På nordsiden af baneterrænet og i nogen afstand ligger kolonihavebebyggelser, omgivet mod banen af jordvolde med høj bevoksning. Midt i sporarealet og langs nordsiden vest for Ringgadebroen ligger en samling værkstedsbygninger i 1 2 etager. Øst for Ringgadebroen, i den ydre del af Frederiksbjerg Vest, afgrænses tracéet mod syd af institutioner, boliger og postcentralen. Ved baneterrænets nordside mod Godsbanearealet ligger remisehuse og andre banerelaterede bygninger. Letbanebro, variant 2 Ringgadebroen Højre: Planudsnit 1 : 3000 Venstre: Principsnit banegraven 20 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

21 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Århus Å Vestre Ringgade Brabrandstien Kolonihaver Åbrinkvej FOTOSTANDPUNKT - T0 Godsbaneareal VARIANT 2, BRO Sporgruppe 400 Letbane Letbane VARIANT 1, TUNNEL Augustenborggade Ankersgade Søndre Ringgade Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 21

22 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Mellem Ringgadebroen og Frederiksgadebroen begynder den nedgravede banestrækning, der på sydsiden i Frederiksbjerg Vest indrammes af 4 5 etages karrebebyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet. På nordsiden ved Morten Børups Gade og Kriegersvej ligger ældre, 2-3 etages byhuse, her fører en lille trappe ned til baneterrænet. En høj bebyggelse afslutter strækningen ved Banegårdspladsen. Banegården udgør, sammen med de nye bygninger Stiftstidende og Bruuns Arkade, et sammenhængende bygningskompleks som sammen med perronoverdækningen i stål og træ fra 1929 danner afslutning af Banegraven ved Bruuns Bro. Øst for Banegården flankeres baneterrænet af Bruuns Galleri, et nyt 12 etagers kontor- og butikscenter. Mod nord langs Ny Banegårdsgade ligger en 5 etages karrébebyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet. Strækningen afsluttes af Rutebilstationen og enkelte gamle bygninger, opført til baneformål. 3. Karakteristik Banegraven er et markant landskabsrum, der forbinder det åbne land med byens centrum. De omgivende bebyggelser opleves som homogene bygningsstrukturer, med markante facader der ses over skrænternes bevoksning. Langs Halssti ses bagsiden af de karréer, der blev gennemskåret ved anlæg af banegraven. Broerne giver lange kik mod vest og banegraven er hermed et visuelt betydningsfuldt element i området. Forsænkningen af baneterrænet, kombineret med skræntbevoksningen forstærker oplevelsen af det åbne land, der rækker ind i byen. Bevoksning og volde lukker for indkik fra åen og Brabrandstien. Det brede baneterræn og den snævre, nedgravede passage under Bruuns Bro og Banegårdshallen giver rumlig kontrast. Godsbanearealet og dets bygninger er i ringe stand og der planlægges ny bymæssig anvendelse af området. Området mellem perronerne og banegårdsbygningen virker som et restområde, mørkt og uordentligt. Det indrammes af bagsiden på Arkadebygningerne på Bruuns bro, Stiftstidende og Banegårdsbygningen, mens der er visuel åben sammenhæng med afgangshallen. På Banegårdens østside indsnævres baneterrænet til et relativt snævert rum, domineret af de omgivende store bygninger. Det visuelle indtryk af området er rodet og diffust og uden bymæssig sammenhæng. Der arbejdes med planer om en ny rutebilstation tættere på Banegården 4. Vurdering af omgivelser Baneterrænets skala og afgrænsninger danner et veldefineret landskabsrum, hvor specielt den indre del indeholder spændende kontraster mellem det åbne terræn og den tætte by. Landskabsrummet må anses for visuelt sårbart over for anlæg af store dimensioner. Den åbne forbindelse mellem den historiske banegårdsbygning og det ledige perronområde vurderes som væsentlig for oplevelsen af banegården, men det ledige område er udefineret og bør opgraderes som byrum. Øst for Banegården har baneterrænet ingen sammenhængende visuelle karakteristika, Området forventes dog at få et ændret udtryk, hvis der her anlægges en ny rutebilstation med overdækning af sporarealet. Ringgadebroen, Frederiksbroen og Bruuns Bro supplerer den store skala med markante konstruktioner på tværs af arealet. Den ophængte belysning over sporene bidrager til markering af rummet med det fintmaskede net af lamper. Værkstedsbygningerne på baneterrænet er lave og uden særlig karakter, og ses kun fra Baneterrænet. Planudsnit 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

23 03.3 Strækning A, Åhavevej Spanien, Banegraven A, Åhavevej Spanien, 2.9 km Rådhuset Fredriksbro Banegraven Letbane Værkmestergade Bruunsbro Banegården Fotostandpunkt - T1 Rutebilstationen Bruuns Galleri Værkmestergade Frederiksbjerg M. P. Bruunsgade Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 23

24 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Nordhavn Nørreport Skolebakken Europaplads Spanien Svømmehal Østhavn Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

25 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km 1.Linieføring Letbanen forløber i 2 nye spor som etableres i Grenåbanens tracé. Letbanetracéet udformes, så det østlige spor kan benyttes af godstog til Grenå. Der forudsættes standsningssteder med sideperroner ved Multimediehuset, Skolegyde og før krydset ved Nørreport. Mindet Spanien Svømmehal Letbanetracéet indgår i planerne for De Bynære Havnearealer og tænkes ført ind gennem Multimediehuset, hvorfra den i et selvstændigt tracé løber mellem Kystvejen og de bynære rekreative havnearealer fra Mindet til Nørreport. Der er ingen hegning langs tracéet, da eventuel godstogsdrift udføres som rangering primært om natten. Det nuværende bomanlæg forsvinder. Multimediehus Pakhus 13 Toldbygningen Katedralskolen Sct. Oluf Kirkegård Nordlig Bastion Nørreport Ill.: Vignet af letbanetracé ved Havnen Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 25

26 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km 2. Registrering Topografien Landskabet langs havnen opleves som et plant terræn, med en svag hældning mod havnebassinet. Den oprindelige kystlinje følger i princippet Kystvejen. To rækker trådhegn der indhegner Grenåbanen adskiller Havneområdet visuelt og fysisk fra Kystvejen, og der er bomme og signalanlæg ved de krydsende veje. Ved Skolegyde er der perron for Grenåbanen. Tracéet er belagt med skærver, mens det asfalterede havneareal anvendes til parkeringspladser kantet af tætte rækker nyplantede piletræer. Langs Kystvejen er gadebelysningen ophængt over kørebanen fra gittermaster langs fortovet. Byen Letbanestrækningen mellem broen over Spanien og Mindet er omgivet af tæt bebyggelse som langs Spanien udgøres af 5 etagers byejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet og den fredede svømmehal fra 30-erne. Ved Mindet afgrænses tracéet af høje enkeltstående nye kontorbygninger samt Hotel Atlantic og Europahuset, der markerer rummet omkring åens udløb i havnen. På havnearealet passerer banetracéet tæt forbi Hack Kampmanns fredede toldbygning fra 1897, som sammen med to øvrige bevaringsværdige pakhuse skal bevares. nebassinets kant. De fredede og bevaringsværdige bygninger på havnen står som en historisk reminiscens fra havnens storhedstid. Multimediehuset, der er planlagt færdigt i 2014, bliver et markant bygningsanlæg på De Bynære Havnearealers sydlige bastion, hvor Århus Å løber ud i havet. Som en del af dette projekt åbnes også den sidste del af Århus Å og byens centrale Havneplads vil spændes ud mellem åen og Nørreport. Mange af bygningerne langs Kystvejen er bevaringsværdige og den fredede Katedralskole markerer hjørnet af Skolegyde. De tilsluttende gaderum indrammer udsynet fra bymidten over havnen til Mellemarmen og Bugten. Områdets bygningstilstand er god, mens havnearealet fremstår i en midlertidig tilstand og skæmmes af tilfældige småbygninger, det nedslidte hegn omkring Grenåbanen, samt forskelligt trafik- og baneteknisk udstyr. Den ophængte belysning langs Kystvejen opleves som et diskret og enkelt net over kørebanerne. Nyt havnespor Spanien Svømmehal Langs Kystvejens vestside afgrænses havnen af en høj, sammenhængende husrække, præget af fornemme 1800-tals byejendomme overvejende i nyklassicistisk stil. Husrækken brydes af Mindebrogade, Skolegyde og Sct. Olufsgade med den fredede Sct. Oluf kirkegård. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet - afgrænsning I passagen ved Spanien åbnes for indkik til bagsiden af den fredede svømmehal. Havnestrækningen markeres i syd af den snævre passage mellem Spanien og Mindet, der er en visuel port mellem havnen og byen. I nord af krydset ved Nørreport og den nye adgangsvej til Nordhavnen,hvor tracéet indpasses i en snæver passage mellem Kystvejen og den nye havnekanal samt en cykelstirampe. Det mellemliggende havneareal defineres af facaderækken langs Kystvejen med den fredede Sct. Oluf Kirkegård og hav- 26 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

27 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Skolegyde Åboulevarden Katredralskolen Fotostandpunkt - T3 Mindegade Fotostandpunkt - T2 Standsningssted Europaplads Toldboden Dynkarken Letbanen Pakhus Nyt havneprojekt Mindet Århus Å Ny sti Standsningssted Multimediehus Eks. kaj Eks. Honørkaj Planudsnit 1 : 2000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 27

28 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Havnerummet karakteriseres af store bygningsmasser omgivet af asfalt, og opleves som en stor, åben flade med udsigt over vandet. Enkelheden og den store skala giver et visuelt robust rum, hvor kun de fredede bygninger er sårbare over visuel påvirkning. Multimediehuset bliver en markant bygning der skaber nyt byrum omkring åens udmunding. Nordhavnsgade nedlægges i forbindelse med omdannelsen af havnearealerne, og mellem Skolegyde og Nørreport etableres en ny kanal som skal markere den oprindelige kystlinie. Adgangsvejen til den nye bebyggelse på Nordhavnen planlægges belyst med ophængte lamper. På strækningen mellem Dynkarken og Havnen fritlægges Århus Å i forbindelse med omdannelse af de bynære havnearealer, og Letbanen føres på en ny bro over åen til det nye Multimediehus, som bliver vartegn for havneområdets sydlige del. Vinderprojektet for konkurrencen om Multimediehuset og De Bynære Havnearealer blev offentliggjort den 3. marts, Vurdering af omgivelser Havnens store skala og dens klare afgrænsninger af kajarealerne udgør et robust og unikt byrum der understreger kontrasten til bymidtens snævre gader. Overgangen mellem vandet, havnen og den tætte by tegnes af Strandvejens præcise, kurvede forløb med husrækken som vertikal grænse mellem by og havn. De historiske bygninger på havnen tilfører byrummet oplevelse og byarkitektonisk kvalitet, mens jernbanehegnet langs vejen er en fysisk og visuel barriere, som skæmmer området betydeligt. Området vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder den fysiske og visuelle forbindelse mellem by og havn. principsnit havnerummet Kørebane Letbane Nyt havneområde 28 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

29 03.4 Strækning B, Spanien Nørreport, Havnen B, Spanien Nørreport, 1,15 km Domkirken Mejlgade Sct. Oluf gade Nørreport Sct. Oluf Kirkegård Kystvejen Strækning B Strækning C Letbane Standsningssted Ny kanal Ny stitunneol Nordre Bastion, ny Til Nordhavnen Nyt havneprojekt Eksist. kajkant Planudsnit 1 : 2000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 29

30 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Nehrus Allé Ringvejen Hasle Ringvej Randersvej Stockholmsgade Risskov Stjernepladsen Nordre Ringgade Ringgaden Nørrebrogade Århus Universitet Universitet Vennelystparken Nordhavn Nørreport Kystvejen Nørregade Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

31 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km 1. Linieføring Letbanen forløber som 2 spor i et selvstændigt tracé, placeret midt Randersvejs nyombyggede vejanlæg, med 2 vejbaner på hver side. Der er standsningssteder ved Nørreport, Nørregade, Wilhelm Meyers Allé, Nordre Ringgade, Stjernepladsen, Stockholmsgade og Hasle Ringvej, i alt 6 stk. Disse placeres i sammenhæng med fodgængerfelter ved signalregulerede kryds. Der redegøres for to forskellige perrontyper, der anvendes afhængigt af pladsforhold og tracéring. Ved Nørreport og Stjernepladsen anvendes ø-perroner mens der ved Nordre Ringgade, Stockholmsgade og Hasle Ringvej anvendes sideperroner, forskudt omkring krydsene. Standsningsstedet ved Wilhelm Meyers Vej udformes også som ø-perron med adgang fra den eksisterende stitunnel mellem Universitetet og Kommunehospitalet. Tunnelen forlænges og der etableres elevator til perronen. Køreledninger med tilhørende tværfelter ophænges centralt over sporene, og ledningsmaster opsættes på facader langs strækningen og hvor dette ikke er muligt i bagkant af fortove med tværfelter udspændt frit over kørebanerne. Placering af ledningsmaster midt i tracéet er fravalgt, primært for at friholde sigtelinierne til bugten langs Randersvej. Århus Universitet Vennelystparken Nehrus Allé Vejlby Ringvej Randersvej Nobelparken Nordre Ringgade Kommunehospital Af sikkerhedsmæssige grunde kan der blive tale om et ca. 1,20 m højt hegn midt i tracéet i tilknytning til visse af standsningsstederne Nørregade Nørreport Ill.: Vignet af letbanetracé ved Nørreport, Nørrebrogade, Randersvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 31

32 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km 2. Registrering Topografien Strækningen begynder ved Nørreport, på det flade havneterræn, hvorfra det i en kurve hæver sig jævnt indtil krydset ved Nørregade. Herfra løber vejen i en lige linie over den lange og stejle bakke til højdepunktet ved Hasle Ringvej. Bakkens top danner et plateau, indtil Nehrus Allé. Højdeforskellen på strækningen fra havnen til Hasle Ringvej er ca. 80 m. og på det stejleste sted ved Universitetet er vejens hældning stejlere end 60 promille. Vejen Nørreport blev i 60-erne udvidet til 4 spor med svingbaner, midterrabat, cykelstier og fortove. Nord for Nørre Allé ombygges vejen for øjeblikket for at skabe plads til separate busbaner i Busbaneprojektet`. Udvidelsen er forberedt for indpasning af letbanetracéet, og den ydre afgrænsning af den ombyggede vej fastholdes. Der etableres separate svingbaner ved krydsene og tilbagetrukne buslommer, og der anlægges cykelstier og fortove i begge sider. Der etableres signalregulerede, kanaliserede kryds med 4-6 spor, inkl. svingbaner og fodgængerfelter. I forbindelse med anlægget af busbaner opsættes der trådhegn på den smalle midterrabat på befærdede dele af strækningen. Vejbelysningen er opsat på 12 m høje master langs fortovenes bagkant. Byen. Bebyggelsen langs Nørrebrogade - Randersvej afgrænser gaderummet med homogene, sammenhængende facader og beplantninger. Vejstrækningens randbebyggelser kan inddeles i forholdsvis klare afsnit med hver sin identitet: Nørreport sydlig del af Nørrebrogade: Den historiske by Nørrebrogade Nordre Ringgade: Århus Universitet og Kommunehospitalet Nordre Ringgade Stjernepladsen Skovvangsvej: Karrébebyggelse Skovvangsvej Hasle Ringvej - Nehrus Allé: Villaer, blokbebyggelser og undervisningsinstitutioner. Nørreport. Nørreport var den nordlige indgang til Middelalderbyen. Efter vejens udvidelse i 60erne blev den vestlige husrække i 70-erne erstattet af en række tilbagerykkede ejendomme i 2 4 etager med boliger og kontorer. Facadelinien i vejens østside følger den oprindelige ældre bebyggelse, med Arkitektskolen i købmandsgården fra 1798 som den ældste bygning og med øvrige 3- og 4-etages byejendomme fra slutningen af 1800-tallet, og enkelte nyere bygninger. Mellem Universitetet og Kommunehospitalet er kastaniealléen fældet pga. vejudvidelsen, og der er planlagt erstatningstræer på de reducerede sidearealer. 32 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

33 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Letbane Øverst: Principsnit Nørrepot Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Nørregade Høeg Guldbergsgade Vennelystparken Århus Universitet Fotostandpunkt - T4 Standsningssted Bus Knudrisgade Kirkegårdsvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 33

34 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Nørrebrogade Nordre Ringgade. Ved Nørregade ændres vejens hældning og stiger brat mod nord langs Vennelystparken. Gaden grænser op til Vennelystparken og Universitetsparken, hvis grønne parkrum afsluttes af universitetets gule facader ved Ringgadekrydset. Østsiden afgrænses på den sydlige del af en høj husrække, men den præges af Kommunehospitalets røde teglbygninger i en stram, tilbagetrukket facadelinie, brudt af klynger af store træer. Ved Wilhelm Meyers Allé opdeles vejen af et hegn på midterrabatten. Letbane Elevator Stitunnel Øverst: Principsnit stitunnel Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Wilh. Meyers Allé Vennelyst Boulevard Vennelystparken Stitunnel Århus Universitet Fotostandpunkt - T5 Standningssted Nørrebrogade Kommune Hospitalet Nørre Boulevard 34 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

35 Letbane Øverst: Principsnit Nørrebrogade Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Nordre Ringgade Århus Universitet Århus Universitet Nørrebrogade Standningssted Randersvej Standningssted Nobelparken Trøjborgvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 35

36 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Letbanen Nordre Ringgade Skovvangsvej. Universitetsområdet afsluttes nord for Ringgadekrydset med Teologisk Fakultet og Nobelparkens høje, sammenhængende røde teglblokke. Syd for og omkring Stjernepladsen kantes vejen af homogene 4-5 etagers karrébebyggelser i røde tegl fra 40-erne. Syd for Skovvangsvej fjernes en række lave huse fra det 19. århundrede i forbindelse med Busbaneprojektet. Øverst: Principsnit v. ny bebyggelse Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Langelansdsvej Brendstrupvej Standningssted Stjernepladsen Fotostandpunkt - T6 Randersvej Bebyg. Lokalplan 852 Nobelparken Funch Thomasengade Skovvangsvej 36 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

37 Skovvangsvej Nord for Skovvangsvej fjernes ligeledes en række lave huse fra det 19. århundrede. Nord for disse, omgives vejen af villaer i begge sider efterfulgt af 4 5 etagers blokbebyggelser fra 1960-erne. Ved Kastaniegade ligger et supermarked og en tankstation med fastfood restaurant tilbagetrukket omkring et parkeringsområde med en markant rødbøg, som fældes i forbindelse med Busbaneprojektet. Eks. støjskærm 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej Letbanen C, Nørreport Randersvej, 3 km Øverst: Principsnit Randersvej Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Stockholmsgade Standningssted Fotostandpunkt - T7 Randersvej Standningssted Bus Bebyg. Lokalplan 852 Tankstation Supermarked Kastaniegade Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 37

38 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Venstre: Principsnit Randersvej v. vandtårnet Højre: Planudsnit 1 : 2000 Svingbaner Letbane Bus Nehrus Allé. Syd for Hasle Ringvej flyttes en række støjskærme som følge af tracéudvidelsen til busbaner. De delvis transparente støjskærme nord for Hasle Ringvej søges bevaret og der opsættes lignende skærme ved Århus Akademi, der ligger let tilbagetrukket i vejens vestlige side sammen med det gamle vandtårn på områdets højeste punkt. Syd for Nehrus Allé afgrænses vejen mod vest af tætte, klippede vejplantninger, som delvist skjuler den bagv ed liggende Teknisk skole. 38 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

39 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Hasle Ringvej Århus Akademi Eks. Støjskærme Bus Standsningsted Standsningsted Bus Vandtårnet Eks. støjskærme Randersvej Nordvestpassagen Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 39

40 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet afgrænsning På hele strækningen Randersvej - Nørrebrogade opleves den markante sigtelinie mod bugten som indrammes af facader og beplantning og som yderligere forstærkes af den jævne stigning. Kørebanernes ujævne geometri med svingbaner og buslommer forstyrrer dog det lange, lige kig. Hegnet ved Wilhelm Meyers Allé er en uskøn barriere i gaderummet. På den sydligste del ved Nørreport er vejrummet udflydende på grund af gadegennembruddet med den tilbagetrukne nye husrække, mens det øvrige vejrum defineres af bebyggelse på størstedelen af strækningen, på nær langs Vennelystparken, hvor kastaniealléen er fjernet. Vennelystparken og universitet, som ses tydeligt fra vejen, er af væsentlig kvalitet med de harmoniske, lyse bygninger i kontrast til det grønne parkrum. Krydset ved Nordre Ringgade er stort og skalamæssigt i kontrast til de tilstødende forarealer og pladser. Dette vejrum indrammes markant af Nobelparkens og Universitets høje bygninger. Kommunehospitalet forventes fremover i et vist omfang at overgå til universitetsformål. I den forbindelse overvejes en forbedret stiforbindelse mellem de to afsnit, med udvidelse af den eksisterende stitunnel ved Wilhelm Meyers Allé, og der arbejdes på en niveaufri forbindelse ved Nordre Ringgade. Den ledige hjørnegrund ved Ringgaden overvejes udnyttet til opførelse af et højhus som en markant hjørnemarkering af området ved Kommunehospitalet, overfor Nobelparken og Universitetet. 4. Vurdering af omgivelser Randersvej Nørrebrogade strækningen er et af byens meget værdifulde gaderum. Det lange, lige forløb over det faldende terræn giver en særlig udsigt, helt fra Ringvejen til Havnen. Vejens stramme facadelinie og de harmoniske omgivelser med Vennelystparken, Århus Universitet og Kommunehospitalet understreger det aksiale forløb. I forbindelse med Busbaneprojektet er strækningen blevet visuelt forringet af midterhellernes ujævne geometri - kanalisering, svingbaner og hegn - der er i uoverensstemmelse med det retlinede gaderum. I forbindelse med busbaneprojektet på Nørrebrogade plantes store træer ved universitetet, hvilket vil afgrænse vejrummet. Ved karrébebyggelsen omkring Stjernepladsen domineres vejrummet af trafikarealer, hvis skala er i konflikt med skalaen i bygningsmassen og forarealerne. Det anbefales at pladsen bearbejdes arkitektonisk så karakteren fremhæves. Der kan dog ikke etableres en sammenhængende træplantning på grund af de ønskede vejbaner og ledningsforholdene. Det udvidede brede tværprofil opleves som et goldt ingenmandsland, hvis indtryk stedvis forstærkes af midterhegnets barrierevirkning. Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og overfor ændringer af den grønne afgrænsning i vejrummets sider. Linier på langs af vejrummet såsom vejbaner, kantsten, og midterheller der ikke underordner sig gaderummets geometri og afgrænsning, vil virke forstyrrende for det visuelle indtryk. Langs vejens østside udskiftes de to rækker gamle huse med ny, højere bebyggelse med gavlfacader langs gaden. Bebyggelsen er i en helhedsplan tænkt samordnet med området ved Skovvangsvej og området med supermarked og servicestation ved Kastaniegade. (Lokalplan 852 Busprioritering Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen Århus) Vejens facader nord og syd for Hasle Ringvej præges af støjskærmene. Højre: Planudsnit 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

41 03.5 Strækning C, Nørreport Nehrus Allé, Randersvej C, Nørreport Randersvej, 3 km Nehrus Allé Danmarks Radio Teknisk Skole Standningssted Strækning C Strækning D Randersvej Randersvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 41

42 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Skejby Herredsvej Herredsvejs forlægning Nyt Erhverv Skejby Sygehus Skejby Sygehus Olof Palmes Allé Brendstrupgårdsvej Danmarks Radio Nehrus Allé Randersvej 42 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

43 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Oversigtskort 1 : D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé 1. Linieføring Det tosporede letbanetracé anlægges i midten af Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, og vejene udvides tilsvarende. Der anlægges rundkørsler i krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, samt ved sti-krydsningen i den nordlige del af Olof Palmes Allé. Skejby Sygehus I Nehrus Allé, syd for DR bygningen, placeres et standsningssted med ø- perron, og ved rundkørselen på Olof Palmes Allé anlægges et standsningssted med sideperroner. Der opsættes én række ledningsmaster mellem sporene. Brendstrupgårdsvej Olof Palmes Allé Erhverv Nehrus Allé Randersvej Oversigtskort 1 : Ill.: Vignet af letbanetracé gennem forstadsområdet Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 43

44 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km 2. Registrering Topografi og bebyggelse Området ligger som et plateau på toppen af nordbyens bakkemassiv. Terrænet falder mod vest, det er bebygget med modernistiske erhvervsejendomme og institutioner, omgivet af grønne arealer og parkeringspladser. Nehrus Allé og Olof Palmes Allé blev anlagt i 60-erne som tosporede veje med cykelstier og fortove, og gadebelysning på master. Kørebanerne kantes af skillerabatter med rønnealléer. 4. Vurdering af omgivelser Vejene er ikke rumligt markante, men fremtræder med deres alleer og grønne parkomgivelser som harmoniske grønne forbindelseslinier. Bebyggelsen opleves åben og rummelig og med udsyn til landskabet. De markante bygninger bidrager til områdets visuelle kvalitet og danner en kontrast til karakteren i den sammenhængende og stramme bebyggelse langs Randersvej. Nehrus Allé fører mod vest fra Randersvej på et næsten vandret terræn, og strækker sig langs DR-bygningen, der er en markant bygning i beton omgivet af et åbent haveanlæg med karakteristiske brolagte volde. Teknisk Skole overfor ligger tilbagetrukket langs sydsiden af vejen. Olof Palmes Allé følger terrænet, som på den nordligste del falder i et knækket forløb, til et lavere liggende plateau ved Skejby Sygehus. Områdets bygninger er fritliggende, markante institutioner og erhvervsdomiciler, tilbagetrukket fra vejen. Langs den nordlige del af vejen er der plantet grupper af nye rønnetræer. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet afgrænsning Ved Nehrus Allé skifter byen karakter fra sammenhængende bebyggelse til fritliggende bygninger i et åbent grønt landskab. Nehrus Allé og Olof Palmes Allé er fordelingsveje med alléer, der danner intime vejrum. I forhold til de store bygninger virker vejenes skala beskeden. Nehrus Allé er karakteriseret af sammenhængende grønne arealer omkring Teknisk Skole og DR-bygningen. Vejrummene og de grønne sidearealer giver strækningen et helstøbt og velholdt præg. Strækningens fokuspunkter udgøres af Journalisthøjskolen, Stiftstidendes bygning samt DR-bygningen, hvis grønne haveanlæg med solitære træer understreger parkkarakteren på strækningen. Fra Olof Palmes Allés nordlige del er der udkik til det åbne land. 44 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

45 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Letbane Brolagt vold Danmarks Radio Øverst: Principsnit Nehrus Allé, se plan side 41 Nederst: Planudsnit 1 : 2000 Olofs Palmes Allé Danmarks Journalist Højskole Fotostandpunkt - T8 Nehrus Allé Danmarks Radio Teknisk Skole Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 45

46 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - - Skejby, Forstaden D1, Nehrus Allé - Olof Palmes Allé, 2 km Olofs Palmes Allé Brendstrupsgårdvej Sti Ny rundkørsel Standningssted Bus Bus Planudsnit 1: l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

47 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D2, Skejby Sygehus - Skejby, 2 km Skejby Sygehus 1. Linieføring Letbanen føres i tosporet, særskilt tracé forbi hospitalet, med standsningssted i en afstand af ca. 150 m fra hovedindgang (af hensyn til påvirkning af elektronisk udstyr). Standsningsstedet udformes med øperroner, og servicerer også området mod øst. Der etableres vendespor ved strækningens afslutning. Parallelt med banen anlægges en cykel- og gangsti med belysning som del af en ny forbindelse til Lisbjerg. Skejby Herredsvejs forlægning Randersvej Skejby Sygehus Skejby Sygehus Brendstrupsgårdsvej Olofs Palmes Allé Randersvej Oversigtskort 1 : Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 47

48 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - - Skejby, Forstaden D2, Skejby Sygehus - Skejby, 2 km 2. Registrering Området strækker sig over den nordligste del af et næsten plant terræn på toppen af Skejbybakken, syd for Egådalen. Det ligger nord for Brendstrupgårdsvej, afgrænset af en lille lund af blandet løvskov i et grønt bælte med enkelte hospitalsbygninger øst for hospitalets parkeringsområde. Mod øst ligger det nye bygningsanlæg, Company House, fritliggende i det nye erhvervsområde. 3. Karakteristik karaktergivende elementer skala kompleksitet - afgrænsning Strækningen udgør et grønt bælte mellem Skejby Sygehus og de nye bebyggelser. Bevoksningen og hospitalsbygningerne afgrænser området mod vest. Østsiden afgrænses af bygninger og hele området er under forandring pga. nyt byggeri herunder et nyt uddannelsescenter, VIA. Det grønne bælte opleves som et restareal og rummet omkring tracéet er svagt defineret. Det er sårbart overfor afgrænsning, hegning mv. 4. Vurdering af omgivelser Det grønne bælte mellem Skejby Sygehus og Company House samt de øvrige nye bebyggelser er visuelt svagt og defineres kun af beplantningen langs sygehuset og de omgivende bygninger. Terrænet er næsten vandret og der er ingen udsyn. Højre: Planudsnit 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

49 03.6 Strækning D, Nehrus Allé - Skejby, Forstaden D2, Skejby Sygehus - Skejby, 2 km Hovedindgang Skejby Sygehus Parkering Nyt ankomststrøg Letbane Cykel- og gangsti Standningssted Brendstrupsgårdvej Skejby Erhvervsudvikling Company House Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 49

50 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Lisbjerg Ny By Djurslandsmotorvejen Randersvej Egåen Søftenvej Hovedforslag Koldkær bæk Koldkær Gård Konferencecenter Skejby byudvikling Alternativ 1 Skejby Ny vej Skejby Skejby Herredsvejs forlægning Nyt Erhverv Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej Olof Palmes Alle 50 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

51 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km 1. Linieføring Letbanen føres som tosporet, fritliggende tracé fra Skejby gennem åbent land til Søftenvej. Ledningsmaster placeres mellem sporene. På strækningens sydlige del undersøges et hovedforslag til linieføring og et alternativ. Hovedforslag med tracé krydsende Herredsvejs forlægning i niveau, derefter i terræn og på dæmning indtil Søftenvej med standsningssted ved Herredsvejs forlægning. Skejby standsningssted anlægges med sideperroner. Som del af en ny forbindelse til Lisbjerg og anlægges en belyst cykel- og gangsti. - Alternativ med bro over Herredsvejs forlægning, hvorfra banen føres på en høj og lang dæmning indtil Søftenvej. Standsningssted placeres på dæmningen nord for Herredsvejs forlægning. Lisbjerg Engen Lisbjerg ny by Egåen Koldkær bæk Randersvej Skejby byudvikling Ny vej Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, niveaufri krydsning Herredsvejs forlægning - hovedforslag Djurslandsmotorvejen Søftenvej Skejby Herredsvejs forlægning Lisbjerg Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, krydsning Herredsvejs forlægning i niveau - alternativ Engen Lisbjerg ny by Randersvej Djurslandsmotorvejen Egåen Søftenvej Koldkær bæk Skejby byudvikling Skejby Ny vej Herredsvejs forlægning Oversigtskort 1 : Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 51

52 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Koldkær Bæk Letbane Venstre: Principsnit alt. forlagt Herredsvejs forlægning Højre: Planudsnit alternativ 1 : Registrering Topografi Terrænet mellem Skejby og Søftenvejen udgør den nordvendte bakkeside i Egådalen, som har sit smalleste sted i området omkring Randersvej, omgivet at høje morænebakker. Landskabet er eroderet til lokale lavninger, enkelte med dybt nedskårne vandløb, mellem fremskudte bakker. Det nordvendte terræn ved Skejby er dyrkningsområde med enkelte markhegn. På den vestlige del løber Koldkær bæk langs en fremskudt bakke, i et slynget forløb med bevoksede, stejle skråninger. På arealet vest for Koldkær Bæk ligger enkelte gårde samt Koldkærgård Konferencecenter frit i landskabet. Terrænet krydses fra sydvest mod nordøst af en 150 kv. højspændingsledning. Bebyggelse og veje Ved randen af Egådalen, og som nordlig afgrænsning af moræneplateauet, ligger landsbyen Skejby, med en mindre tilvækst af rækkehuse mod nord. Skejby Kirke ligger markant placeret midt i landsbyen. Mellem Skejby og Skejby Sygehus ligger Beredskabscenteret Kirstinesminde omgivet af levende hegn. Strækningen rummer lokalvejene Tueager, Kirstinesmindevej og Herredsvej som forbindes med Paludan Müllers Vej, der anlægges som ny vejforbindelse nord om Skejby, til Søftenvejen ved Ikea rundkørslen. Der er adgang til området mellem Kasted og Skejby fra den gamle snoede vej Humlehusvej. Vejen afbrydes nord for Skejby ved anlæg af Paludan Müllers Vej. I forbindelse med anlæg af den nye Søftenvej er en gammel sti fra Søftenvej til Skejby blevet til ny cykelstiforbindelse, der tilsluttes stien langs Paludan Müllers Vej. Stien er omgivet af hegnsplantning. 52 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 Søftenvej, der forbinder Århus med Djurslandmotorvejen og Motorvej E45, afgrænser området mod nord og øst fra. Den er under ombygning og forlægges vest for det eksisterende tracé ved Ikea rundkørslen, der fremover udgør den østlige rundkørsel i et niveaufrit tilslutningsanlæg. Herfra etableres en ny vejforbindelse til Randersvej og Lisbjerg, hvis sydgående rampe er ført over Søftenvej på en buet bro, markeret af terrasserede dæmninger. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet afgrænsning Egådalens terræn udgør et markant og karakterfuldt landskab med stor og rummelig skala, som dog påvirkes væsentligt af de nye store vejanlæg. Søftenvejens diagonale forløb ned over bakken, tilslutningsanlægget ved Ikea og Paludan Müllers Vejs forløb i en bue nord og vest om Skejby fraktionerer landskabet i små dele. Området mellem Skejby og Søftenvej er udlagt til erhvervsområde, men de store terrænreguleringer i forbindelse med de nye veje vanskeliggør en landskabelig indpasning af det nye byområde og dominerer landskabet visuelt. Landsbyen Skejbys skala er lille, sammenlignet med de nye erhvervsområder syd for byen. Skejby Kirke er opført i 1100 tallet, og er pålagt Kirkeindsigtsområder mod nord, vest for det gamle Randersvejtracé, og mod syd til Kirstinesmindevej. I Kirkeindsigtsområdet skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Området skal friholdes, så Skejby Kirke kan ses fra Skejby Sygehus og fra Søftenvej/Randersvej. Området mellem Skejby Sygehus og Skejby er visuelt usammenhængende og under forandring på grund af byvækst. Nord for Paludan Müllers Vej og fra Skejby opleves et udstrakt landskabsrum, der åbner sig mod nord og vest. Fra bakken er der et langt kik over Egådalen, der er karakteriseret som område af særlig landskabelig interesse. Fra Humlehusvej, der er en historisk vejforbindelse, som er blevet afbrudt ved anlæggelsen af Paludan Müllers Vej, er der en smuk udsigt ud over landskabet. Trafikanter på Søftenvejen kan se hele området med bebyggelsen på toppen af bakken, og passagen under den buede bro fra Lisbjerg danner en port til byen.

53 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Eks. sti Humlehusvej Til Søftenvej Cykel- og gangsti Herredsvejs forlægning Fotostandpunkt - T9 Humlehusvej (afbrudt) Koldkær Bæk Standningssted Ny vej Skejby Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 53

54 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Højre: Planudsnit hovedforslag 1 : 3000 Venstre: Principsnit Herredsvejs forlægning 4. Vurdering af omgivelser Trods påvirkningerne fra Herredsvejs forlægning og Søftenvej bevares hovedkarakteren i det store landskabsrum samt udsynet over den brede ådal. Den landskabelige oplevelse er imidlertid præget af vejanlæggenes dæmninger og gennemskæringer af terrænet. Med den fremtidige bebyggelse vil områdets karakter ændres fuldstændig, og landsbyen Skejby vil blive en kulturhistorisk rest, indkapslet af bebyggelse. Selv om kirkeindsigtsområderne friholdes for høj bebyggelse, mister udsigtsbestemmelsen sin betydning i det fremtidige byområde mod syd. Der bør i stedet fokuseres på indsigten fra Egådalen og Søftenvej, hvorfra landsbyen og kirken kan ses. Naturstrøget langs Koldkær bæk understreger den landskabelige oplevelse af de stejle bakkesider, ligesom stien fra Skejby til Søftenvej. Humlehusvejs slyngede forløb vil næppe kunne indpasses i det fremtidige byområde. 54 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

55 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E1, Skejby - Søftenvej, 1,7 km Humlehusvej Letbane Eks. sti Til Søftenvej standsningssted Fotostandpunkt - T9 Herredsvejs forlægning Humlehusvej (afbrudt) Cykel- og gangsti Skejby Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 55

56 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Lisbjerg skov Linjeføringskorridor Byvækstområde Randersvej Lisbjerg Vest Lisbjerg Linjeføringskorridor Lisbjerg Ny By Lisbjerg Byvækstområde Terp Djurslandsmotorvejen Søftenvej Djurslandsmotorvejen Lisbjerg Syd Røde Mølle Kasted Egåen Kolonihaver Skejby erhvervsområde Skejby byudvikling Koldkær bæk 56 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

57 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km 1. Linieføring Letbanen føres i to spor til Lisbjerg og anlægges over Søftenvejen, Egådalen og Djurslandmotorvejen på en lang dalbro. Nord for motorvejen løber den i terræn og krydser den nye Parallelvej på endnu en bro. Her etableres et Park & Ride anlæg til letbanen. Broen over Parallelvej forlænges så der er plads til en stiunderføring og et vandløb som forbindelse til naturområdet Engen. Lisbjerg Tracéet føres på en lang dæmning gennem Lisbjerg området til Lisbjerg Bygade. Linieføringen er søgt justeret nord for naturområdet for at reducere dæmningshøjden, og følger dispositionsplanens linieføring. Der er planlagt standsningssted med sideperroner ved Park & Ride anlægget og syd for Lisbjerg Bygade. Én række ledningsmaster placeres centralt mellem sporene. Der anlægges en pendlersti, som cykel- og gangsti med belysning, på banebroen og langs tracéet indtil Bygaden. Stien afskærmes langs sporene. Tracéet føres i midten af Lisbjerg Bygade og krydser Randersvej i niveau i et signalreguleret kryds. Randersvej planlægges hastighedsdæmpet både syd og nord for krydset. Ved variant 2 delvis dæmning over Egådalen, føres letbanen fortsat på dalbro over en stor del af Egådalen, fra syd for Søftenvej til og med Gl. Søftenvej, men herefter afløses broen af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandmotorvejen. Egåen Lisbjerg Erhvervspark Lisbjerg ny by Røde Mølle Kolonihaver Djurslandsmotorvejen Randersvej Oversigtskort 1 : Søftenvej Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved krydsning af Egå-dalen, Lisbjerg. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 57

58 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Højre: Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning Letbane Cykel- og gangsti Egåen Principsnit Dalbroen Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 2, delvis dæmningsløsning Opstalt Dalbroen Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning Søftenvej Egåen Gl. Søftenvej Djurslandmotorvejen Opstalt Dalbroen Hovedforslagt alternativ 2 delvis dæmningsløsning Søftenvej Egåen Gl. Søftenvej Dæmning Djurslandmotorvejen 58 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

59 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Fotostandpunkt - T10 Se modsatte side for planudsnit med dæmning Parallelvejen Egåen Søftenvej Dalbro med Letbane og cykel og gangsti Gl. Søftenvej Park & Ride Dæmning Eksist. sti Røde Mølle Djurslandsmotorvejen Bæk Egåen Rampe fra Lisbjerg Kolonihaver Fotostandpunkt - T11 Rampe Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 59

60 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Principsnit Parallelvejen Bæk Sti Parallelvejen Letbane 60 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

61 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km 2. Registrering Topografi Strækningen omfatter bunden og nordsiden af Egådalen til Lisbjerg. Egåen slynger sig i bunden af dalen forbi vandhuller og mølledammen ved Røde Mølle, med spredt bevoksning af birk, el og pilekrat i engområderne. Den sydvendte bakke, der strækker sig op til Lisbjerg er dyrkningsområde, med enkelte markhegn, der løber radiært ud fra landsbyen som en rest af 1700 tallets stjerne udstykninger. På den nedre del af bakken udvider terrænet sig, som en fremskudt bakke der afgrænser Engen et vådområde med et vandhul som afvandes af et lille vandløb til Egåen. Bebyggelse. I bunden af dalen ved Randersvej ligger Haveforeningen Humlehaven, skærmet fra Søftenvejen af en høj jordvold. Nord for åen ligger enkelte huse og den gamle vandmølle Røde Mølle, med adgang fra Gl. Søftenvej. Vest for Randersvej mellem dalbunden og Lisbjerg er der ikke bebyggelse. Infrastruktur Randersvej forløber i en ret linie mod nord over Lisbjerg bakke. Ved dalbunden ligger Randersvej på dæmning over motorvejen, med tilslutning på nordsiden, og med passage af Egåen under dæmningen. Der er dobbeltrettet cykelsti i østsiden af Randersvej. I forbindelse med motorvejsanlægget er etableret en ny underføring til Gl. Søftenvej, og ny adgangsvej fra Skejby erhvervsområde over engarealerne umiddelbart øst for Randersvej. Djurslandmotorvejen løber i afgravning langs foden af Lisbjerg bakke og ådalen. Søftenvej er forbundet med Djurslandmotorvejen i et rampeanlæg nordvest for broen over Egåen. Fra rampeanlægget anlægges en ny landevej som åbnes år 2010, parallelt med Djurslandmotorvejen til Søften/Hinnerup. Nord for Egåen anlægges et regnvandsbassin. En bakke af overskudsjord, som skal nedtone rampernes indgreb i landskabet er placeret øst for rampeanlægget. I Lisbjerg Ny By er der planlagt to nye fordelingsveje: Parallelvej, der løber parallelt med motorvejen med tilslutning til Randersvej, og den fremtidige hovedgade, Lisbjerg Bygade syd for Lisbjerg, der er en 4-sporet bygade med cykelstier, fortove og bred midterrabat til letbanen. 3. Karakteristik Karaktergivende elementer skala kompleksitet - afgrænsning Ådalen er et stærkt og karakteristisk landskab i en stor skala, men med en relativt smal og visuelt sårbar dalbund, og er i regionplan betegnet som særligt landskabeligt interesseområde. Landskabet er belastet af de store veje Søftenvejen, Djursland Motorvejen og Randersvej som omgiver engarealerne. Det nedgravede tracé for Djursland motorvejen følger terrænet og er til dels skjult i landskabet, men markeres ved tilslutningerne til Randersvej og Søftenvej. Egådalens engarealer berøres ikke af byvæksten, og trods den markante fysiske afgrænsning opleves naturområdet som et intimt landskab, med høje træer og buske der næsten skjuler ind- og udkig. Røde Mølle, hvor der har været vandmølle siden 1500-tallet, ligger ugeneret af de store anlæg. Langs de nye vejanlæg er terrænet blotlagt af reguleringer. Jordbakken ved rampeanlægget er ikke færdigreguleret, men skjuler indkig til vejanlæggene. Gl. Søftenvej er indrammet af tæt beplantning. Vejen vil evt. kunne indgå i en rekreativ stiforbindelse mod vest til Kasted under Søftenvejens bro over Egåen. Egådalen øst og vest for letbanetraceet er i forvejen præget af store terrænreguleringer for nye veje.vest for letbanetracéet er der indbygget en kunstig bakke af overskudjord fra motorvejsbyggeriet, som afventer den endelige terrænbehandling. Der er udsigt til området fra Djurslandmotorvejen. Lisbjergs bebyggelse ligger på toppen af bakken, og Lisbjerg Ny By er inspireret af den oprindelige stjerneudstykning. Parallelvej er sænket for at få tilslutning direkte fra motorvejsfrakørslen, mens Lisbjerg Bygade løber langs terrænkurverne. De to nye vejanlæg tilfører landskabet nye spor med dæmninger og afgravninger. Landskabets rolige former fraktioneres visuelt, og det kuperede terræn stiller store krav til udformning af den fremtidige bebyggelse, hvilket der tages højde for i dispositionsplanen for Lisbjerg Ny By, med krav om urban, tæt bebyggelse. Naturområdet Engen, som reduceres af letbanedæmningen, er planlagt som del af et stort sammenhængende grønt område, der følger lavningen mellem den fremskudte bakke og selve Lisbjerg bakke, med udspring ved Lisbjerg Erhvervspark. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 61

62 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Venstre øverst: Principsnit Bygaden, ubebygget Venstre nederst: Principsnit Bygaden, bebygget Højre: Planudsnit 1 : 2000 Landskabet i Egådalen ses fra Lisbjerg og fra områdets højtliggende steder. Der er store uspolerede udsigter over dalen, og langs markhegn, hvor nye veje og byvækst vil tegne sig tydeligt i landskabet. I byvækstområdet opleves afgravninger og dæmninger som fysiske og visuelle barrierer, men dispositionsplanens rammer for bebyggelse og terrænregulering tager højde for disse forhold. 4. Vurdering af omgivelser Egådalen og Lisbjerg Bakke udgør et meget værdifuld landskab, både i kraft af det dramatiske terræn og den bynære grønne kile, hvor den tætte bevoksning skjuler Egåen, det gamle vandmølleanlæg med Røde Mølle og kolonihaverne. Sammenhængen i Egådalens naturområde er stærkt påvirket af infrastrukturanlæg, men det afgrænsede område mellem Søftenvej og motorvejen har bevaret et vist naturpræg. Området omkring Lisbjerg er relativt uberørt. Den klare afgrænsning af landsbyen og stjerneudstykningen er markeret af de levende hegn, der bidrager til landskabsoplevelsen. Selv om Lisbjerg bakke er et markant landskab, er det sårbart overfor terrænreguleringer men det forventes at landskabets karakter og udsyn over Egådalen og Egå Engsø også kan opleves i de fremtidige byområder. Naturområdet Engen bliver en grøn kile i Lisbjerg Ny By, hvor den får væsentlig landskabelig og visuel betydning og bidrager til bydelens identitet. Med variant 2 delvis dæmning over Egådalen vil Letbanedæmningen løbe på tværs af terrænets hovedformer i varierende højde, med 7 m som højeste punkt. Dæmningen vil forløbe fra Gl. Søftenvej til Djurslandsmotorvejen tværs over det relativt flade terræn ved foden af Lisbjerg bakke, der i forvejen er stærkt påvirket af de omgivende veje og har begrænset naturpræg. Lisbjerg Bygade Letbane 62 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

63 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E2, Søftenvej - Lisbjerg Ny By, 1,4km Lisbjerg Fotostandpunkt - T12 Lisbjerg Ny By Letbane Lisbjerg Bygade Randersvej Fremtidig letbane etape Standsningssted Lisbjerg Bygade Cykel og gangsti 1 : 3000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 63

64 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km Lisbjerg skov Lisbjerg Vest Byvækstområde Djurslandsmotorvejen Lisbjerg Linjeføringskorridor Byvækstområde Lisbjerg Skole Søftenvej Lisbjerg ny by Randersvej Terp Djurslandsmotorvejen Kasted Egåen Røde Mølle Kolonihaver Skejby erhvervsområde Skejby byudvikling Koldkær bæk 64 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

65 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km 1. Linieføring Letbanen føres i to spor syd og vest for Lisbjerg by, indpasset i Lisbjerg Bygade. Der er standsningssteder ved Lisbjerg Skole og i vest, hvor letbanen svinger mod vest til eget tracé i retning mod Hadsten. Mod Hadsten Lisbjerg Lisbjerg Erhvervspark Lisbjerg Skole Lisbjerg Ny By Røde Mølle Egåen Djurslandsmotorvejen Kolonihaver Randersvej Oversigtskort 1 : Søftenvej Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved krydsning af Egå-dalen, Lisbjerg. Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 65

66 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km 2. Registrering 3. Karakteristik 4. Vurdering Topografi Landskabet hæver sig fra Egådalen i syd med Lisbjerg Bakke, kote ca. 70, mens bakken fortsætter mod vest i er højtliggende kuperet terræn, der afsluttes af en markant bakketop, kote ca. 64, der afgrænser dalsænkningen fra Ølsted mod Egådalen. Herfra løber en bred dalsænkning mod syd til Egådalen. Det kuperede terræn nordvest for Lisbjerg rummer enkelte vandhuller. Landskabet er dyrkningsområde, med nyere blandede markhegn, der løber radiært ud fra Lisbjerg som rester af landsbyens tals stjerneudstykning der i vest afsluttes af levende hegn, der markerer udstykningen fra Ølsted. Bebyggelse Lisbjergs eksisterende bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet på toppen af Lisbjerg bakke vest for Randersvej med den nyere bebyggelse spredt i landskabet. Området er planlagt som samlet nyt byområde, Lisbjerg Ny By, med Lisbjerg Skole fra 2008 som første start. Lisbjerg Erhvervspark ligger ved den markante bakketop vest for Lisbjerg nær Djurslandmotorvejen. Nord for Lisbjerg ligger Lisbjerg Forbrændingsanlæg omgivet af tæt skovplantning, frit i landskabet. Infrastruktur Området afgrænses mod syd af Djurslandmotorvejen og mod nord af Ølstedvej. En adgangsvej herfra fører til Lisbjerg Skole, hvorfra der er en midlertidig vej til Lisbjerg Parkvej. Hovedstrøget i den nye by bliver Lisbjerg Bygade som er projekteret som 4-sporet bygade med cykelstier og fortove i begge sider og midterrabat til letbanen. Den forløber i en snæver bue syd og vest om Lisbjerg By og tilsluttes Lisbjerg Parkvej, hvorved den nordligste rundkørsel og den nordlige del af Lisbjerg Buen nedlægges. Gaden afsluttes mod nord til mulig fremtidig fortsættelse mod Trige. Vejens forløb er stigende fra Letbanens afgrening i øst til umiddelbart før afgreningen mod Hadsten. Lisbjerg Bygade vil få tilslutning fra krydsende boligveje og sivegader. Karaktergivende elementer - skala kompleksitet afgrænsning Bebyggelsen i Lisbjerg by markerer toppen af Lisbjerg bakke. Forbrændingsanlægget nord for byen er bygningsmæssigt af meget stor skala, der ligger markant som et landmark, der ses på stor afstand, i ca. kote 70, nord for Lisbjerg. Det er opført i 2004 og præmieret som et markant arkitektonisk element i landskabet. Her udvides den eksisterende skov med nyplantning. Lisbjerg Erhvervspark, udført 1998, er opbygget over to veje, der i to bueslag er forbundet af rundkørsler med en karakteristisk belysning, ophængt i bæreledninger over færdselsarealet. Det er et vejanlæg med stort anslag, brede kørebaner med granitkantsten, brede skillerabatter og cykelstier. Herfra udspringer den planlagte landskabskile med Engen, der vil strække sig mod syd igennem hele Lisbjerg Ny By. Det åbne land er udlagt til opførelse af bebyggelse, Lisbjerg Ny By, opbygget over en plan, der er inspireret af Lisbjergs oprindelige stjerneudstykning på grundlag af en arkitektkonkurrence, Dispositionsplan Bebyggelsen opdeles af grønne kiler, der i lighed med markhegnene løber ned over bakken fra Lisbjerg og krydser Lisbjerg Bygade. Adgangsveje, der tilsluttes bygaden vil også følge hegnsstrukturen og understrege det historiske landskabsmønster. Bebyggelsen planlægges indrammet af ny skovplantning som en bræmme langs Djurslandmotorvejen. Byens hovedfærdselsåre bliver Lisbjerg Bygade, som med sit forløb vil fremhæve bakketoppen. Indgreb i terrænet til det brede tracé er planlagt indarbejdet i den fremtidige bebyggelse langs vejen og i øvrigt løst ved terrænmodellering i sammenhæng med bebyggelsen. Det centrale område ved skolen trafikdæmpes og det urbane miljø prioriteres med plads til ophold. Bygadens fortove og cykelstier indgår i den overordnede stistruktur. Fra Lisbjerg By er der udsyn over Egådalen mod syd, fra bakketoppen ved Lisbjerg Erhvervspark og i landskabskilen er der udsyn på langs i Egådalen til engsøen og bugten Området omkring Lisbjerg er et værdifuldt landskab, som er åbent og relativt uberørt. Den klare afgrænsning af Lisbjerg og de radiært løbende hegn understreger landskabsoplevelsen. Det markante landskab er sårbart overfor de afgravninger og påfyldninger, der bliver resultatet af nye anlæg og især den planlagte brede bygade, men forventes reguleret gennem planlægningen af området. Niveauforskelle langs bygadens tracé forventes indarbejdet i bebyggelsen og via den landskabelige terrænbearbejdning. Lisbjerg Erhvervspark vurderes som et helstøbt anlæg, udformet i samspil med landskabet. Nedlægning af den nordlige rundkørsel og en del af Lisbjerg Buen vil forringe anlægget visuelt. Det vurderes, at de to vejafsnit kunne forbindes i et større rundkørselsanlæg, som samtidig ville markere det trafikale knudepunkt, Bevaring af Lisbjerg buen vil dog kræve en ændret tracering af bygadens nordlige del. Lisbjerg skole er et fokuspunkt mellem erhvervsparken og Lisbjerg by. På grund af helhedsgrebet i den fremtidige bebyggelse med udnyttelse af terrænets og beplantningens karaktertræk vurderes det, at landskabets kvaliteter med udsyn fra højdepunkterne og oplevelse af de store landskabsrum bevares. Principsnit Lisbjerg Bygade, vest 66 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

67 03.7 Strækning E, Skejby Lisbjerg Ny By, Åbent land og byudvikling E3, Lisbjerg Vest 1,7km Lisbjerg Buen, afkortet Lisbjergvej Lisbjerg Bygade Lisbjerg Skole Lisbjerg Parkvej Standsningssted Letbane Planudsnit 1 : 3000 Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 67

68 03.8 Strækning F, Lisbjerg ny by Lystrup, Åbent land og perspektivområder F, Lisbjerg Ny By - Lystrup 4 km Elev Ellebæk Lisbjerg skov Byvækstområde Høvej Lystrup Linjeføringskorridor Elev Lars Mindevej Elevvej Faunapassage Lisbjerg Lisbjerg Bæk Djurslandsmotorvejen Linjeføringskorridor Lisbjerg Øst Elstedvej Kirkesti Egå Engsø Byvækstområde Terp Randersvej Oversigtskort 1 : l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

69 03.8 Strækning F, Lisbjerg ny by Lystrup, Åbent land og perspektivområder F, Lisbjerg Ny By - Lystrup 4 km 1. Linieføring Ill.: Vignet af letbanetracé fra Randersvej, Lystrup Letbanen føres mod øst i to spor fra Randersvej gennem åbent land, via terrænet syd for Elev til Lystrup, hvor det tilsluttes det eksisterende spor på Grenåbanen. De to perspektivområder for byudvikling, Lisbjerg Øst og Elev passeres af letbanen og for ikke at fastlåse planlægningen af disse, er der fastlagt en undersøgelseskorridor, som giver mulighed for justeringer i forhold til fremtidig bebyggelse, rejsehastighed og terræntilpasning. Elev Elstedvej Egå Engsø Indenfor korridoren er skitseret et muligt tracé hvor letbanen dels indpasses sammen med vejforløb, dels løber i eget tracé. Der påregnes standsningssteder med sideperroner i de fremtidige byområder ved Kirkestien og Elev. Ved Lisbjerg Bæk anlægges en åben faunapassage for rådyr med plads til en natursti, ved Bueris grøft bliver der passage for små dyr. Tracéet krydser Elstedvej og Høvej i niveau. Der anlægges ekstra spor langs Grenåbanens tracé indtil Lystrup Station. Lars Mindevej Lisbjerg Bæk Djurslandsmotorvejen Kirkesti Lisbjerg Randrsvej Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 69

Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 03

Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 03 Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 03 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab 05 Landskabsæstetiske vurderinger

Læs mere

Letbane i Århus-området

Letbane i Århus-området Landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer VVM-redegørelse og miljørapport for Letbane i Århus-området etape 1 Rapport: Letbane i Århus-området etape 1, VVM-redegørelse og miljørapport Landskabsæstetiske

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Kommuneplantillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej) Brendstrup Skovplantning

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. VVM Redegørelse Projektplaner for vejanlæg

Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. VVM Redegørelse Projektplaner for vejanlæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard VVM Redegørelse Projektplaner for vejanlæg Forord Denne delrapport viser de udarbejdede vejprojekter for Hovedforslaget og Udbygningsalternativet

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER

OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER BILAG 2 OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER Mulig opgradering Lystrup Mulig opgradering Tranbjerg Bilaget rummer en oversigt over de i indstillingen foreslåede indsatser på en række af standsningsstederne

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005 Vestre Ringgade Botanisk Have Den Gamle By Rådhuset Kunstmuseum Musikhuset Scandinavian Congress Center Universitetet Ny Munkegade Domkirken Randersvej Banegården Kommunehospitalet Hovedbiblioteket Nordre

Læs mere

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Køge Unitterminal VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark By og Kulturforvaltningen Plan og Byg, Byplan Odense Slot Postboks 740 5100 Odense C Sendt til mail: byplankontoret@odense.dk Projektorganisationen for Nyt OUH Kontaktperson: Torsten Lundgreen niels.mortensen@rsyd.dk

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune. Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009

Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune. Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Bydesign Tunnel under Marselis Boulevard december 2009 Indhold Overordnet Indledning 3 Historie, baggrund og mål 4 Holdning og overordnet idè 6 Delområder

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Orientering og debat Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Forslag til tillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej)

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold

Læs mere

Letbane i Aarhusområdet

Letbane i Aarhusområdet TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet etape 1 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet etape 1 Foto & grafik Aarhus

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan for Viborg Baneby vedr. banevejen

Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan for Viborg Baneby vedr. banevejen Kristian Buhl Thomsen Grøfthøjparken 161, 1. tv. 8260 Viby J Tlf. 2264 6182 Viborg Kommune Teknik & Miljø, Plan Prinsens Allé 5 8800 Viborg Viby J d. 30. april 2013 Bemærkninger til Forslag til Helhedsplan

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Kære beboere på og omkring Aarhus Ø På din vej til og fra Aarhus Ø, når du kigger ud af vinduerne fra din lejlighed og når du færdes i området, kan du se, at vi arbejder

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. august 2016 Lokalplan 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Indstilling. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse. 1.

Indstilling. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2010 Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse 1. Resume Byrådet

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Kontorlokaler 113m². Booggieværkstedet Aarhus C. Sag 18.010. Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf.

Kontorlokaler 113m². Booggieværkstedet Aarhus C. Sag 18.010. Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. Sag 18.010 Booggieværkstedet Aarhus C Kontorlokaler 113m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Booggieværkstedet,

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere