Store udsving i aktiekursen på de danske vindmølle-aktier. Vestas og Neg Micon de seneste 3 mdr.

Transkript

1 TROLMANDENS KLUMME Kampen om MADE er fortsat uafklaret på trods af udmeldingen om at Gamesa havde overtaget den spanske vindmølleproducent Stort potentiale i England Denne måned Trolmandens klumme - Vestas fortsat med i kampen om spanske Made. 1 Af EuroInvestor-deltager Trolmanden Jeg havde oprindeligt planlagt at ville komme med et resume af Generalforsamlingen hos både NEG og Vestas. Men desværre, så kunne jeg ikke få en tilladelse (gæste kort) til Vestas GF, så derfor må i nøjes med et resume af NEG s GF. Store udsving i aktiekursen på de danske vindmølle-aktier Analyse af D/S 1912 Af Mikael Strunge Analyse af Jyske Bank Af Mikael Strunge Teknisk Analyse 5 Af Mikael Strunge NEG direktør Torben Bjerre-Madsen kom med et par interessante bemærkninger i hans indlæg. Han fortalte bla. at deres bruttomargin ville være steget med 0,4%, hvis ikke det var for de engangsomkostninger i forbindelse med nedjusteringen. Men det interessante er at næsten hele den stigning skyldes at de har øget insoursningen af vinger fra 20% i 2001 til 30% i Vestas og Neg Micon de seneste 3 mdr. (Tyskland og Spanien), var på 23% i Og da både Tyskland og Spanien er ved at have toppet, og Tyskland ligefrem ser ud til at falde, vil NEG s strategi med tilstedeværelse på mange markeder helt automatisk være med til at få NEG s globale markeds-andel til at stige yderligere fra de nuværende knap 15%. KFX (seneste måned) Nu skal man passe på med at generalisere, og dermed sige at der er 2,8% mere at hente ved at gå op på 100% egne vinger. Men det viser meget godt at der er mere på den konto i de kommende år, hvor andelen helt sikkert vil øges. En lille indskudt bemærkning ang. vinge produktionen, så kan man prøve at se dette link: Som viser den nye MTB Blade Runner Two som NEG netop har fået leveret til deres fabrik. Den kan transportere vinger på helt op til 65 meter! En anden interessant bemærkning var da han fortalte om NEG`s globale markedsandel. Her gennemgik han grunden til at NEG er meget aktive i at være til stede på alle de store markeder, og ikke mindst at være til stede på de markeder som i løbet af nogle få år forventes at ville blive af en hvis betydning. Ellers så var der en længere debat ang. forslaget om at udvide kapitalen med op til 22,5%. Debatten gik mest på ordlyden i forslaget, som nogle mente gav NEG tilladelse til at udstede aktier til blot 10,5 kr., og at NEG kunne gøre det uden at tildele nuværende aktionær aktier til samme pris. Det tog laaang tid at få overbevist en række aktionær om at forslaget var formuleret som sådan forslag altid er. Ovenstående var nu ikke noget jeg var bange for, men derimod har jeg svært ved at se en begrundelse for at forslaget overhovedet blev stillet. For hvorfor i alverden stille et sådan forslag, når man i de næste 2 år regner med at opnå et positivt cash flow på omkring 1 mia. Alene i år forventer de et positivt cash flow på op til 750 mio. Så derfor burde det slet ikke være nødvendigt med sådan en tilladelse til at udvide aktie kapitalen. KVX (seneste måned) Nasdaq (seneste måned) Den måde han illustrerede det på var ved at fortælle at NEG s globale markeds andel, fratrukket de 2 største markeder

2 Spørgsmålet er om der ligger nogle konkrete planer om opkøb eller lignende bag forslaget? Sidste år var pensionsfondene mildest talt meget sure da NEG netop på dagen for GF i en fondsbørsmeddelelse fortalte marked at de ville hente flere penge via en aktie emission. I år blev det ikke kommenteret med et eneste ord fra dem? Har de fået noget at vide inden GF om formålet med kapital udvidelsen for at de ikke skulle nedstemme forslaget? På spørgsmål fra salen om grunden til udvidelsen netop nu, svarede formanden at der ikke forelagde nogen specifik og presserende grund pt, men at man jo kunne komme i en situation hvor sådan en tilladelse til at udvide kapitalen var rar at have? Så jeg er pt af den opfattelse at pensions-fondene ved noget vi ikke gør, for ellers ville de have forsøgt at blokere forslaget, som jo hvis den bliver udnyttet nu vil udvande aktiekapitalen voldsomt meget for kun ca 500 mio. Nej NEG burde hellere bruge en del af deres store positive cash flow på at opkøbe 10% af aktierne. De skal kun bruge ca 200 mio på dette og herefter har de mulighed for at indkassere en sikker gevinst på et 3 cifret mio beløb i løbet af nogle år, hvis deres budgetter holder. Dermed kan de så gratis fortage de opkøb de evt vil gøre. Enercon kapital udvidelse Det privat ejede tyske vindmølle selskab Enercon (verdens næst tørste producent i 2002) har ifølge Erneuerbare Energien udvidet deres egenkapital med 100 mio Euro. Hvem der har købt andelen i Enercon, og hvor stor en del det drejer sig om vides ikke. Desværre er det ikke muligt for mig at få fat på Enercons regnskaber, hvilket gør det umuligt at sige noget om deres økonomi. Men man kan godt forstille sig at Enercon udvider kapitalen for at stå bedre rustet på eksport-markedet, hvor det ikke kun er de tyske kunder (developers) de skal have fat i hvis deres vækst skal fortsætte. Indtil videre har de hentet over 80 % af deres omsætning på det tyske marked, og de er dermed meget sårbare overfor et fald i det samlede tyske marked. ( i Q faldt det tyske marked med 20 % i forhold til sidste år) For at de kan få ordentlig gang i eksport marked, (uden at det er de tyske developer der står for projekterne) bliver Enercon nød til at fortage et teknologisk fremspring fra deres nuværende brug af elektromagneter i deres gearløse møller. Nacellen bliver alt for tung, med den løsning, og gør dermed møllerne mindre konkurrence-dygtige. Og de udenlandske kunder er altså ikke villige til at betale 10-15% mere for slut-produktet bare fordi at det er et tysk selskab. Det er kun de tyske developers der gider det. Bemærk: Der er ikke noget unormalt i at lokale selskaber helst køber lokale produkter, også selvom de evt er lidt dyrere. Og netop deres 4,5MW prototype bliver da også stemplet af alle konkurrenterne som en dødfødt mølle. I hvert fald på eksport-markederne. Og da de samtidigt har en del tekniske problemer med møllen (læs marts udgaven af vindmølle klummen) skal der snart komme nyt fra Enercon hvis de rigtigt skal have fat på eksportmarkedet. Måske er en del af de 100 mio Euro øremærket til en ekstraordinær satsning på at få udviklet en helt ny MW mølle? (det koster op til 200 mio at udvikle en 5MW mølle) NM72 og NM82 Jeg fortalte allerede i feb. udgaven af vindmølleklummen at NEG var på vej med en ny super konkurrence-dygtig vindmølle som de selv siger. Jeg fortalte også at det var en 1,65MW udgave af NM82 møllen. I sidste uge udgav NEG 4 nye brochurer om møllerne Nm82/1500, NM82 (1650), NM72/1500 og NM72(1650). Brochurerne findes på NEG s hjemmeside. Jeg har endnu ikke set test -målingerne af møllerne, så jeg ved ikke hvordan deres power curves ser ud. Men foreløbig ser det rimelig fornuftigt ud mht. hvornår nominel effekt nås ( 13 sek./m for NM82 og 14 sek./m for NM72) Mcneilus - en amerikansk rigmand der har besluttet at han vil bruge resten af hans tid på at udvikle vindmølle projekter - har bestilt 10 stk NM82. De første 5 er ved at blive opstillet i denne tid, og er 0-serien af denne nye mølle. Sidste år købte han 10 stk NM52 og 24 stk NM54 af NEG. (NM54érne er først blevet færdig-installeret her i starten af 2003) Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 2

3 Når man læser de 4 nye brochurer kan man se at NEG nu begynder at profilere sig på den meget høje availabilit (98,12%) de opnåede i 2002 for deres møller (betyder at møllerne køre upåklageligt i 98,12% af tiden). De fleste producenter ligger omkring 97% NEG gør også meget ud af at fortælle om at deres møller allerede nu kan opfylde de meget strenge net krav det tyske E.ON har stillet til alle møller, der skal opstilles i deres område efter 31/ Gamesa/Made Vedr. Gamesas forsøg på at overtage Made, er der kommet nogle ret interessante bemærkninger frem i den spanske presse. For hvis man skal stole på deres kilder tæt på Gamesa, så skyldes Gamesas forsøg på at købe Made, ikke at de selv er videre interesseret i Made, men derimod udelukkende at de ved købet kan holde Vestas ude af marked. Gamesa would have bid up with force to surpass the supply of Vestas and to avoid their return to the Spanish market. (oversat med Babelfish) Så hvis man skal tro på de spanske kilder, er Vestas blevet overbudt i kampen om Made Hvis Vestas stadig vil købe sig ind i Spanien, så er der nærmest kun Ecotecnia tilbage. Ecotecnia opstillede sidste år 120MW mod Mades 247MW (kilde BTM) Ecotecnia har 5 forskellige møller på deres program. 3 stall møller ( 640kwh, 750kwh og 1,25MW) og 2 pitch møller ( begge på 1,67MW men med henholdsvis en 74 meter rotor og en 80 meter rotor.) Men per 31/12-03 var 1,25MW møllen og 1,67MW Rotor 74 kun opstillet i et eneste eksemplar. Og 1,67MW rotor 80 var slet ikke opstillet. Så det er altså et lille selskab, der stadig kun har reel erfaring med stall teknologien. Produkt-mæssigt er Ecotecnia ikke på højde med Made. Men hvad der er værre går Vestas glip af en ny stor- kunde (Mades ejer Endesa har store planer for videre udbygning med vindmøller) og ikke mindst de finansielle forbindelser Endesa har. Specielt når det gælder Syd-Amerika er spanske finansielle forbindelser nærmest alt afgørende. Spørgsmålet er så om Ecotecnia er til salg, og om Vestas overhovedet vil købe selskabet. Vestas har sagt at de har et opkøb på plads her i 1. halvår, så de har lidt tid at løbe på endnu, inden at de skal afsløre om de lægger taktikken om. Efter at det er kommet frem at Vestas vil købe sig ind i Spanien, har jeg set flere i debatten på Euroinvestor give udtryk for forundring over at Vestas overhovedet vil købe sig ind, og ikke blot selv etablere et salgskontor i Spanien hvorfra salget så skulle forgå. For det første kan man ikke få ordre af betydning uden at have lokal produktion i Spanien. Lokal-produktion skal Vestas alligevel selv til at etablere. Derudover vil der gå noget tid inden at de får sig møvet ind på markedet hos de kunder som de ikke tidligere har gjort forretninger med. Dette sker ikke over night. Se f.eks på NEG som kom alt for sent i gang på det italienske marked. De har nu været tilstede i Italien i næsten 2 år, uden at det endnu har kastet noget af betydning af sig. Først i 2004 begynder Italien at spille en rolle for NEG s omsætning. Og når man tænker på at det spanske marked er verdens næststørste efter Tyskland, er det et meget væsentligt marked at være inde på. Og når man dertil lægger at det syd-amerikanske marked stort set bliver styret af de spanske producenter (og de udenlandske selskaber koordinere også store dele af deres sydamerikanske aktiviteter fra deres spanske salgsselskaber), kan det blive dyrt for Vestas på længere sigt, hvis ikke de får gang i det spanske marked, og specielt det syd-amerikanske marked nu. Derfor kan jeg ikke forstå at Vestas åbenbart har tabt bud krigen om Made. For Made er meget mere værd for Vestas, end selskabet er for Gamesa. Men det bliver spændende at se hvad der kommer af nyt vdr Spanien i de næste par måneder. Sidste nyt! Onsdag den 23 april afholdte Vestas en investor præsentation i forbindelse med Unge Aktionærs Århus generalforsamling. Man kan finde et resume af denne præsentation på Euroinvestor indlæg nummer af undertegnende. Her er bla en interessant kommentar om Gamesa/Made/Vestas? Nye GE vindmøller GE har netop løftet sløret for 3 nye møller på henholdsvis 2,3MW, 2,5MW og 2,7MW. Møllerne skal opstilles som prototyper ultimo året, og være klar til serie produktion primo Det er de første møller som GE selv har været med til at udvikle helt fra bunden af. Det er nu de skal vise deres værd i branchen. Jeg er dog ikke i tvivl om at de bliver super konkurrence-dygtige da GE netop poster et meget stort beløb i udviklingen i denne tid, og dermed ser stort på resultatet i et par år. GE får dermed også lukket hullet mellem deres nuværende 1,5MW møller og så deres offshore mølle på 3,6MW. Et hul jeg netop tidligere har påpeget skulle lukkes, og evt kunne blive det hvis de overtog Nordex. Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 3

4 Det tror jeg nu ikke længer er så sandsynligt med offentliggørelsen af disse møller, selvom at der dog vil gå 2 år inden at de er klar til salg. Masser af vindmølle fotos Hvis man er interesseret i at se en masse fotos af forskellige vindmøller så tjek engang dette link Her er flere hundrede fotos af mange forskellige projekter. Bla er der rigtig mange billeder af montagen af Horns Rev, samt billeder af den nye V90 Projekt nyt Mexicansk Neg projekt Jeg har tidligere fortalt om 2 Mexicanske NEGprojekter i Staten Oaxaca på tilsammen 75 stk NM48/900. Disse er nu blevet skubbet fra 2. halvår 2003, til 1. halvår Men udover de 75 møller er der planlagt et yderligere salg af 95 møller i samme område. Men hvornår denne del af ramme-aftalen skal udnyttes er jeg ikke klar over. Som en konsekvens af forsinkelsen har NEG valgt at lukke nacelle-montagen i Balle ned, og kun bruge faciliteterne til reparation og lignende. Dermed bliver der nedlagt 25 stillinger i Balle, som dog alle er blevet tilbudt arbejde andre steder, bla i Randers. Balle montagen kunne dog også kun montere små naceller, og alle naceller fra 1MW og ned af vil for fremtiden blive monteret på deres nye fabrik i Indien. Ved at source hele 85% af komponenterne i Indien kan NEG spare adskillige procent på montagen af disse naceller. Problemer med belgisk Vestas offshore projekt. Vestas udsendte en børsmeddelelse den 23. dec omhandlende et belgisk offshore projekt på 100MW som de havde sikret sig. Som nogen måske kan erindre, lavede jeg et indlæg på Euroinvestor hvori jeg skrev jeg nu ikke var så sikker på at det projekt ville blive til noget. Grunden til at jeg skrev det var at den Hollandske regering har lagt sag an mod den Belgiske regering om brugen af det foreslåede område til vindmølle parken. Den 27. marts blev Seanergy s (det selskab som ville opstille parken) licens inddraget til at opstille parken. Jeg er ikke klar over om det er det hollandske søgsmål der grunden til dette skridt. Men de planlagte 10 stk V80 møller som Vestas ellers regnede med at skulle stille op her til sommer, ser nu ud til at hænge i en særdeles tynd tråd. ( de sidste 40 V80 møller var/er planlagt opstillet i 2004) Sidste nyt! Vestas bekræftede i Århus at dette projekt er blevet udskudt Indiske NEG projekter? Som nogen måske kan erindre fortalte NEG tilbage i februar at der var begyndt at dukke en del store projekter op i Indien, (50-100MW per projekt) og at NEG som følge deraf ville implantere GREP metoden. ( erhverve projekt rettigheder, udvikle dem og så fra sælge dem inden at møllerne skal op) Nu er det så kommet frem at et af de steder som NEG nævnte i feb (staten Kerala) netop har inviteret vindmølle selskaber til at byde på projekter på i alt 250MW. Staten har ikke opstillet ny energi effekt i de sidste 2 år, og lider derfor i spidsbelastningsperioderne af et strøm underskud på 15%. Derfor vil de have vindmøllerne hurtigst muligt op. I deres udbuds-materiale lægger de bla stor vægt på at møllerne ikke er små. ( i Indien er det typisk meget små møller der bliver opstillet af lokale små producenter. Der bliver stadig opstillet helt nye 225kwh møller, og gennemsnits effekten på alle de opstillede møller var i 2002 derfor kun 553kwh hvor det i Tyskland var på 1397kwh (kilde BTM World Market Update 2002)) Det ser rigtig spændende ud for NEG. For husk at NEG i Jan. åbnede en stor montage fabrik i Indien. Denne fabrik kan montere naceller på op til 1,65MW, altså også de 2 nyeste MW møller. Og med NEG s egne montage fabrik, og LM s indiske vinge fabrik er NEG det Europæiske selskab der kan source mest lokalt, hvilket giver en betydelig besparelse i forhold til andre af de Europæiske konkurrenter. Det faktum at NEG selv fortalte om Kerala og de store projekter, Keralas udbuds materiale, og NEG s montage fabrik, gør at jeg konkluderer at NEG vil få en god del af de 250MW. Men det bliver nok primært i 2004 at projekterne kommer op. NEG`s udmeldte forventninger til Indien i år er MW. (70MW i 2002) Vestas/Holland Vestas har fået en forrygende start på året i Holland. Per 17 april havde Vestas allerede opstillet 56MW (127MW i 2002) Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 4

5 Vestas i gang i Australien Den 1. okt 2001 blev Vestas udpeget som fortrukken leverandør til første fase af Lake Bonney. Projektet er på 80,5MW (46 stk V66) og bliver udviklet af Babcock & Brown. Ifølge Windpower Monthly har B&B nu fået en PPA på projektet og man er derfor begyndt at opstille møllerne. Første trin forventes at være færdig til Nov Andet trin af projektet består af yderligere 120MW. De forventes at være opstillet medio 2005, og det vil være naturligt at B&B også vil vælge Vestas til at levere denne del når den tid kommer. V66 møllen skal også bruges i det noget mindre 10,5MW projekt Wonthaggi, udviklet af Wind Power Pty. Developeren håber at dette projekt vil være opstillet inden udgangen af UK offshore projekter I slutningen af marts blev der afholdt en offshore konference i London med fokus på de 17 projekter der pt er på vej igennem systemet. Et af hoved-temaerne var finansiering og forsikring af projekterne. Det har vist sig at der ikke er nogen der ønsker at finansiere de første projekter, og at forsikringerne til dem er tårn høje (bla som følge af de problemer V80 møllerne havde på Horns rev). Det forventes dog ikke at finansierings-spørgsmålet vil blive noget større problem her i round one ( de første 17 projekter) idet at de store elselskaber selv sørger for finansieringen. Dette skyldes at den engelske regering har vedtaget en lov som gør at alle elselskaber skal få 3% af deres samlede produktion fra vedvarende energikilder. Satsen stiger med 1% hvert år frem til Da der ganske enkelt pt ikke findes så meget alternativ energi i UK, er selskaberne desperate for at få opstillet ny effekt for at undgå den bøde de ellers må betale for hver kwh de ikke leverer op til deres 3% krav. Men det er absolut nødvendigt at der hersker almindelige finansielle betingelser, hvis round two skal opstilles, da det rækker udover hvad elselskaberne selv kan klare. ( der er netop blevet ansøgt om tilladelser til at opstille Mw i round two, begyndende fra 2006) Men ellers er der siden sidste vindmølle-klumme sket det, at 3 offshore projekter er blevet godkendt og tildelt grants fra den engelske regering. Det drejer sig om det 60 mølle stor Solway Firth(SF) som modtog 18 mio, NEG s(grep) eget Kentish Flats(KF) fik 10 mio og Barrow fik 10 mio. Sidst fortalte jeg om det store slagsmål der var i gang vdr. frihøjden på SF-projektet. NEG s tilbud var med en frihøjde på under de 25 meter der oprindeligt stod i udbuds materialet. Altså stod NEG ikke helt så godt hvis ikke denne højde blev nedsat. NEG kunne derfor i første omgang ånde lettet op da frihøjden blev nedsat til 18 meter. Som tidligere nævnt er det kun Vestas og NEG der kæmper om denne ordre på omkring 2 mia. NEG har hidtil været favorit til at få projektet, men jeg kan forstå at man i begge lejre er forundret/nervøse over at ordrer endnu ikke er afgjort. Så det må være noget der kan ske hver et øjeblik. På grund af ovenstående finansierings-problemer, tror jeg godt at man kan forvent at se GREP (NEG) frasælge KF, inden at den endelige finansiering er faldet på plads. Det er svært at forstille sig at GREP selv kan få finansieringen på plads, når ingen andre i branchen pt kan gøre det på offshore projekter. Jeg har dog tidligere hørt at der er flere af de Engelske elselskaber der er interesseret i at overtage projektet når GREP var klar til at sælge. (oprindeligt når finansieringen var på plads) Og som nævnt lidt længere oppe, er elselskaberne altså tvunget til at skaffe en betydelig ny kapacitet fra vedvarende energi-kilder. Det burde derfor næppe blive vanskeligt for GREP at komme ud af projektet. Så mit bud vil være at der vil komme en announcement om en ny ejer i løbet af et par måneder. Hvad der så sker har jeg ikke helt klarhed over. Det afhænger i stor grad af den nye ejer. (det er dog sikkert at det bliver NEG der skal leverer, idet at de selvfølgelig ikke frasælger projektet uden netop at sikre det) I princippet kan projektet sagtens nå at blive opstillet i 2004, men TBM har tidligere været ude at sige at projektet måske bliver skudt til Men det ved vi formentlig meget mere om, når den nye ejer præsenteres. Barrow-projektet lider også af den manglende finansiering. Rygter i branchen siger dog at danske DONG måske er på vej til at overtage projektet. Det har også været fremme at GE Capital kunne være med til at finansiere projektet, hvilket vil betyde at det er GE og ikke Vestas der skal levere møllerne til dette projekt. (kampen står kun mellem Vestas og GE) Lige som med KF-projektet vil der formentligt komme en announcement i løbet af et par måneder. Ifølge Renews har National Wind Power (ejeren af Rhyl Flats) indkaldt de 3 selskaber som blev shortlisted Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 5

6 af den tidligere ejer (Edison Mission) til samtaler her i april. De 3 selskaber er GE, Nordex og NEG. Det vides dog endnu ikke om NWP vil vælge et af de oprindelige shortlistede selskaber, eller om de vil foretrække at benytte Vestas som jo pt er ved at opstille North Hoyle for NWP. Men noget kan tyde på at det bla afhænger af de samtaler NWP nu tager med de 3 andre selskaber. Det eneste selskab jeg pt vil udelukke af de 4 er Nordex, som endnu ikke har opstillet offshore møller, og derfor næppe kan slå de 3 andre med deres lille 2,5MW mølle Det var alt for denne gang. Håber at i også vil læse med i næste nummer af klub Euroinvestor. Min vindmølle klumme skal ikke opfattes som anbefalinger af specifikke aktier, og man bør derfor ikke fortage et køb eller salg på baggrund af hvad jeg skriver her. I stedet skal man foretage sin egen vurdering af diverse materiale og oplysninger Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 6

7 TEKNIKEREN D/S 1912 (24/4-2003) Af Mikael Strunge ( På næste side ses dagschart af D/ S1912 B. Dagschartet er med 50- dages gl. gennemsnit, RSI( 9) samt cyklisk indikator. Desuden ses ugechartet for D/ S1912 B med 40- ugers glidende gennemsnit, RSI (7) og cyklisk indikator. D/S 1912 B er en af de aktier vi har analyseret meget igennem den sidste måneds tid. Hvis man kigger på dagschartet til venstre er dette ikke så svært at forstå. En flot trend har dannet sig, men kan en så aggressiv trend vare ved? I vores analyse af 26/ 3 anbefaler vi køb, hvis aktien kunne bryde modstanden. Dette har aktien gjort med fuld musik og som forventet skabte dette en markant opadgående bevægelse. Der er dog visse tegn på, at denne nye trend skal holde en pause (eller måske vende til genoptagelse af ndetrend?). Faresignalet ser vi allerede ved et simpelt blik på dagschartet. Uden at vide specielt meget om teknisk analyse, kan enhver med mindre forståelse for, hvordan markedet svinger se, at D/ S1912 B har været kraftigt opadgående og at sådanne trends skaber modsatrettet korrektioner, er noget nær det tætteste man kommer på en sandhed, når vi snakker om de finansielle markeder. Spørgsmålet er blot hvornår denne vil indtræffe? Vi har 3 ting der i øjeblikket taler for korrektion: 1) Negative divergenssignaler 2) Aktien er cyklisk overophedet 3) Omsætningsudviklingen er ugunstig for fortsat stigende trend AD1) RSI modellen viser to negative divergenser oppe omkring 80 niveauet. Disse taler for en korrektion, der i første omgang vil søge og dernæst området omkring Lige meget om korrektionen kommer nu eller om en uge mener vi at man skal stramme sit stop loss op, for at beskytte gevinsten. En test af 40 niveauet på RSI virker meget oplagt efter de to divergenser, der som forløber har en meget aggressiv kursudvikling. AD2) Den cykliske indikator er imponerende nok ikke vendt til negativ udvikling endnu, selvom denne ligger i 99,00 og er faldet helt ud. Dette tyder på, at denne aktie er meget overophedet og at potentialet er begrænset. AD3) Omsætningen er nedadgående (afbilledet på dagschartet) igennem denne optrend. Selvom den i gennemsnit er højere (et højt glidende gennemsnit, er de seneste observationer meget lave. Dette tyder på, at køberne ikke længere vil acceptere de høje priser, hvilket også taler for en korrektion nedad. På ugechartet kan vi finde forklaringen på, hvorfor aktien har reageret så voldsomt. Vi har tidligere nævnt noget teori omkring afbrudte mønstre i dette magasin og her ser vi så et klasseeksempel på en modsat reaktion. Når linien (der kan tegnes imellem H et og det sidste S i SHS mønstret) brydes, bør aktien reagere kraftigt og aggressivt opad med stor omsætning. Årsagen til at dette sker er, at mange investorer handler på mønstret, før dette er færdiggjort. Når disse så finder ud af at mønstret bliver annulleret, kaster de sig over hinanden for at komme ind igen. Den lave omsætning på de seneste handelsdage indikerer dog, at der så småt er ved at være tømt ud, hvorfor vi forventer en korrektion. Denne fornemmelse får vi dog ikke helt bekræftet i vores adfærdsmodeller. Selvom RSI niveauet ligger meget højt på ugechartet (85,05), er der ingen divergenser at se, så her kan trenden i princippet godt fortsætte. Den cykliske indikator vender samtidig stadig stejlt opad og har først lige bevæget sig ind i topzonen, hvorfor ugechartet - selvom dette fremstår overkøbt ikke decideret vender snuden nedad. Konklusion: D/S 1912 B er en af de aktier, der virkelig har givet fuld valuta, hvis man havde placeret sig indenfor KFX indekset. Men det ser på nuværende tidspunkt ud som om, at aktien vil vende og korrigere. Vi forventer et fald til i første omgang og senere til området. Alt efter risikohorisont, vil vi anbefale at man lægger sit stop under en af disse støtter. Vi vil ikke anbefale at man positionerer sig før korrektionen er overstået med succesfuld test af RSI 40. Prøv teknikeren gratis i én måned læs mere på: Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 7

8 Dagschart 50 dages glidende gennemsnit Ugechart 40 ugers glidende gennemsnit Grafer leveres af BC View Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 8

9 TEKNIKEREN JYSKE BANK (30/4-2003) Af Mikael Strunge ( På næste side ses dagschart af Jyske Bank. Dagschartet er med 50- dages gl. gennemsnit, RSI( 9) samt cyklisk indikator. Desuden ses ugechartet for Jyske Bank med 40- ugers glidende gennemsnit, RSI (7) og cyklisk indikator Jyske Bank er et selskab, der er fokuseret på at udvikle deres forretning stille og roligt. Denne jyske tankegang med fokus på omkostninger og solid vækst, er også at finde i aktiekursen, hvor man (hvis man kigger over en lang periode) kan se en kursudvikling der overvejdene kun kender en trend optrend. Jyske Bank aflagde deres regnskab i går og dette blev velmodtaget af markedet. Faktisk så vel modtaget, at aktien brød ud af den base, der har bestemt udviklingen siden slutningen af år Tænker vi lidt over de normale fakta for udbrud fra sådanne baser er hovedreglen, at jo længere basen er jo mere effektfuld bliver den efterfølgende bevægelse. Dette tror vi også på i Jyske Bank, der med et flot brud af mønstret i dag, får os til at spå yderligere opgang. Jeg vil gå så langt som til at sige, at dette er et af de bedste udbrud vi har haft, siden nedtrenden på aktiemarkedet for alvor gik i gang i løbet af år For det første kommer udbruddet fra en meget lang base og samtidig sker dette under pæn omsætning grundet regnskabet. Som om dette ikke var nok, bevæger aktien sig også ind i ATH (All Time High), hvilket i princippet betyder, at der ikke sidder nogle bitre aktionærer med tab på aktien, som kunne tænkes at sælge. Alle har positivt afkast og dette alene kan skabe en meget tynd sælgerside i ordredybden. Hvis denne trend opad bliver dannet, er der grund til at tro at denne vil fortsætte til op imod kurs 250 området, da aktier som regel forskyder et konsolideringsmønster opad, når disse er brudt. På ugechartet er adfærdsmodellerne dog specielt opløftende præcis som på dagschartet RSI ligger her meget højt, mens den cykliske udvikling peger nedad. Så selvom man vælger at positionere sig i Jyske Bank, som er en defensiv investering, skal man sætte et relativt stramt stop loss, grundet udviklingen i adfærden. Konklusion: Vi vil ikke sidde denne chance forbi, så selvom vi ser negativ udvikling i adfærdsmodellerne, vælger vi at købe aktien til vores modelportefølje. Dette er en af de aktier i KFX indekset, der tidligere har gået egne veje, hvorfor vi har tillid til, at trenden kan få lov til at udvikle sig, selvom markedet vil begynde at falde. Adfærdsmodellerne er dog ikke så positive på dagschartet. RSI følger bevægelserne i kursen, men ligger ikke langt fra 80 niveauet (samtidig kan der ses en mindre negativ divergens). Dette kan indikere, at trenden snart vil vende på kort sigt, for at teste 40 på RSI. Dette vil passe fint med, at aktien vil foretage et pull back til den modstand den tidligere er brudt ud af, der nu giver støtte. Den cykliske indikator er vendt i topzonen og indikerer således en svaghed i trendudviklingen. Dette anser vi dog ikke for noget problem, så længe kursen kan holde sig over modstanden i 198/ 200. Ugechartet viser, hvordan aktien flot har bevæget sig i opadgående trend i længere tid. Denne trend blev dog i løbet af 2000 afløst af en sidevers konsolideringsperiode, som aktien dog med dagens regnskab er brudt ud af, som tidligere nævnt. Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 9

10 Dagschart 50 dages glidende gennemsnit Ugechart 40 ugers glidende gennemsnit Få 20 udgaver af Teknikeren uden beregning - daglige analyser baseret på Teknisk Analyse Tilbudet gælder kun i én begrænset periode. Se mere på: Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 10

11 TEMA: TEKNISK ANALYSE DEL 5 Af Mikael Strunge ( Vi har nu igennem 6 afsnit fortalt om en række teknikker om modeller til brug i den tekniske analyse. Vi har dækket de væsentligste chartformationer og vi har snakket om adfærdsmodeller, volumen, glidende gennemsnit og meget andet. Vi vil i dette sidste afsnit forsøge at kæde de teknikker vi har skrevet om sammen, så vi kan få flyttet vores viden fra det rent teoretiske niveau og over til det praktiske. Hvis RSI niveauet 40 holder (som det gjorde ved sidste test), vil det være et godt sted at købe sig ind i denne optrend ud fra tesen om at sælge på styrke og købe svaghed. Hele dette scenarium udspiller sig mens at obligationen rammer en modstand. Derfor vil vi anbefale, at man sælger gang obligationen lukker en uge (da dette et ugechart) lavere. Den lukkede denne 132,32. Vores 6 artikler har været: Del 1: Introduktion Del 2: Prismønstre Del 3: Glidende gennemsnit + volumen Del 4: Adfærdsmodeller (RSI) Del 4B: Adfærdsmodeller (momentum og cykl. ind.) Del 5: Praktisk identifikation Praktisk information Vi bygger denne artikel op omkring en række charts, som vi endnu ikke har analyseret, så man i første omgang selv kan forsøge at danne sig et billede af den tekniske situation. Senere giver så vores mening omkring chartet og de signaler der gives. Alle de charts der opstilles er de charts vi benytter i FondsGuidens andet produkt Teknikeren. De indeholder kurs, volumen, RSI, Cyklisk indikator og glidende gennemsnit (SMA). Dette objekt (som i øvrigt er statsobligationen 7% st. 2024), ligger i en optrend, men der er væsentlige tegn på udmattelse af denne. Den cykliske indikator ligger meget højt, og indikerer at potentialet opad er begrænset. Samtidig ligger den cykliske indikator helt fladt, så en snarlig vending i topzonen ligger lidt i kortene. Desuden viser RSI en svækkelse ved at danne 2 negative divergenser på toppunkterne. Dette kunne indikere, at obligationen vil korrigere og at RSI vil søge 40 niveauet. Her er det simpel mønstergenkendelse vi søger. Der er et mønster på dette chart og det er et relativt stort mønster nemlig et SHS mønster der spreder sig over 3 år. Mønstret var en af de store årsager til, at vi var mere end almindelig skeptiske overfor TDC i vores analyse i FondsGuiden nr. 2. Der er støtte lige under kurs 150 og denne testes i øjeblikket. RSI modellen viser perfekt hvordan trendudviklingen har været. Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 11

12 Efter at bruddet på det 50 dages gl. gennemsnit fremkom og nedtrenden startede, har aktien konstant ligget med en RSI værdi, der ikke kunne bryde 60. Den har overholdt de regler der sættes af RSI modellen eksemplarisk. Den cykliske indikator ligger i topzonen, hvilket indikerer, at aktien stadig kan tage en lang tur nedad imod 110, hvor der er lidt støtte og måske senere nå sit target i og omkring kurs 90. Når et kilemønster bliver dannet, men ikke bliver fuldført tyder det på, at der er meget lidt styrke i aktien og at man bør holde sig væk. Det kunne man dog have svært ved at nå, for et endagsfald af format satte ind og slog bunden ud af kilen. Dette frie fald sluttede lige på en støtte og det er bestemt ikke unormalt. Efter nedjusteringer eller andre meget negative udmeldinger, der skaber disse enormt store fald, vil kursen næsten altid stabilisere sig en støtte. Se f.eks. Vestas og Novo Nordisk efter deres nedjusteringer. Adfærdsmodellerne er stadig negative. Den cykliske indikator er faldende igen efter i en kort periode at have skabt stabilitet. RSI modellen er i bund, men danner på nuværende tidspunkt ingen divergenser, så der er ikke noget der umiddelbart taler for en korrektion på nuværende tidspunkt. Ikke andet end at adfærdsmodellerne er helt i bund, hvilket begrænser det nedadgående potentiale. Afslutning Vi har nu igennem 6 afsnit gennemgået det grundlæggende indenfor teknisk analyse og vi håber at det har bragt lidt mere lys over emnet. Den tekniske analyses styrke ligger i det strategimæssige præg. Vi ved grundlæggende ufattelig lidt om, hvordan aktiemarkedet bevæger sig og derfor er der aldrig en situation hvor man som handler kan sige, at man ved at aktien ikke kan falde over 10% fra nuværende punkt. Der er set utallige eksempler på folk der har været sikre på en aktie og derefter har set den falde 50, 60 og endda 70% Sådanne situationer kan dræbe ens kapital hurtigt og skal for alt i verden undgås. Husk at taber man 75% af sin kapital, skal man 4-doble den for at have det samme som da man startede. Derfor er det altid nødvendigt at placere stops på sine positioner, så man fratager sig selv fra at lave fejl, der koster op imod 50% eller mere. Efter at have læst disse artikler, vil mange måske postulere, at det der med teknisk analyse da er nemt, men husk at der ikke er nogen nemme penge i aktiemarkedet. Teknisk analyse er ikke en måde hvorpå man kan springe over en masse fundamentalt arbejde og så bare sidde og tegne og tjene. Teknisk analyse skal være et nuanceret billede af prisfastsættelsen, som giver et supplement til den fundamentale analyse fundamental analyse kan ikke erstattes. Dette er virkelig et chart med nogle mønstre i. Chartet er af NEG Micon og der er umiddelbart 2 mønstre, som skiller sig ud fra mængden. Det første er et SHS topmønster, som afsluttede optrenden for aktien. Dette mønster havde et target i ca. kurs 170 og det må siges at det target blev nået relativt hurtigt. Derefter søgte aktien direkte ind i et kile mønster, som i princippet er et mønster der optræder ved vendinger. Men husk at alle mønstre i princippet siger noget om trenden selv om de annulleres. Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 12 Husk samtidig at hvad der synes nemt nødvendigvis ikke er det. Teknisk analyse er højst subjektivt og et mønster er kun et mønster, hvis analytikeren vil tilkendegive dette og her kan tekniske analytikere ofte blive meget uenige. Det er igennem erfaring at man finder ud af, hvad der er valide signaler og hvad der ikke er.

13 Vinderne i Nasdag-konkurrence Vinderne er fundet med baggrund i Nasdaqs officielle slutkurs på 1.464,31 I medlemskonkurrencen blev vinderne som følger: Hovedpræmien var en Palm Pilot inklusive tilbehør. 1) (Palm Pilot) 2) allanwr (BNY I 6 mdr.) 3) Trust (BNY I 6 mdr.) 4) pdyrhol (BNY I 6 mdr.) 5) vima (BNY I 6 mdr.) 6) J&B (kurtagecheck Nordnet) 7) solane (kurtagecheck Nordnet) 8) soth (kurtagecheck Nordnet) 9) AMølga (6 fl. Barbaresco) 10 sisyfos (vinoptrækker) Alle vindere vil få direkte besked i starten af den kommende uge. Medlemsbladet EuroInvestor udsendes gratis til medlemmer af Klub EuroInvestor. Analyser, vurderinger og redaktionelt stof er baseret på informationer, offentliggjort via Københavns Fondsbørs eller fra kilder, som vi har fundet troværdige. Vi kan dog ikke garantere for materialets nøjagtighed eller fuldstændighed. EuroInvestor påtager sig intet ansvar for evt. følgevirkninger af beslutninger, som træffes med udgangspunkt i magasinet. Redaktion Nicolai Frisch Årsmedlemsskab af Klub EuroInvestor koster kr. 400, se mere på: klub.euroinvestor.dk Månedsmagasinet EuroInvestor April 2003 Se mere på s. 13