ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

Transkript

1 ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008

2

3 RESUMÉ I perioden maj-oktober 2007 udarbejdede Watertech en ådalsplan for Ringsted Kommune. Planen omhandlede Ringsted Å og Høm Lilleå. Planens overordnede formål var at give kommunen et overblik over tilstanden i vandløbene og de vandløbsnære arealer, samt at præsentere relevante virkemidler og tiltag i forbindelse med kommunens forpligtigelser i henhold til vandrammedirektivets krav. I Ringsted Å og Høm Lilleå vurderedes vandkvaliteten, og ikke de fysiske forhold, at være den primære årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne. Mange af de højest prioriterede virkemidler i ådalsplanen vedrører derfor vandkvalitetsforbedrende tiltag. Arbejdet med ådalsplanen klarlagde også flere generelle problemstillinger i forbindelse med vandplanerne og vandrammedirektivet. BAGGRUND OG FORMÅL Ringsted Kommune står ligesom landets øvrige kommuner overfor store udfordringer i forbindelse med indfrielsen af vandrammedirektivets krav. For at være rustet så godt som muligt til disse udfordringer ønskede kommunen en forvaltningsplan for Ringsted Ådal. Watertech (nu ALECTIA Aqua) blev tilknyttet med det formål at udarbejde en sådan plan. Planen havde flere formål. Blandt andet ønskede kommunen et videngrundlag omhandlende tilstanden i Ringsted Å, Høm Lille Å samt de tilstødende arealer. Med udgangspunkt i denne tilstandsvurdering ønskedes en præsentation af relevante virkemidler og tiltag, der kunne forbedre naturen samt være vigtige skridt i retningen mod en god økologisk tilstand i Af øvrige vigtige elementer var også muligheden for at udarbejde projekter, der kunne få tilskud samt at forbedre de rekreative muligheder. Ringsted Kommune ønskede med andre ord at sikre sig en så stor indflydelse som muligt på de kommende vandplaner samt at være klædt godt på til at udarbejde de kommunale handleplaner. FREMGANGSMÅDE Det udvalgte projektområde omfattede hele Ringsted Å og Høm Lilleå inklusiv områder, der lå inden for å-beskyttelseslinien samt de tilgrænsende 3-arealer (Figur 1). Arbejdet med Ådalsplanen blev inddelt i to overordnede faser, hvilke er beskrevet nedenfor. Fase 1: Teknisk analyse af tilstand i og omkring projektområdet: Overordnet tilstand i Suså-systemet Tilstand i Ringsted Å og Høm Lilleå Arealanvendelse i Ringsted Ådal Naturtilstand i Ringsted Ådal Fase 2: Skitsering og prioritering af projektforslag/virkemidler.

4 Ringsted Å Høm Lilleå kilometers Figur 1. Kort over projektområdet. Den ubrudte linie angiver selve projektområdet, mens den stiplede linie angiver kommunegrænsen. Teknisk analyse af tilstand i projektområdet Formålet med den tekniske analyse var at danne et overblik over naturtilstanden i området. Overblikket danner grundlag for den efterfølgende vurdering af, hvilke typer projekter der vil gavne tilstanden dels i det overordnede Suså-system og dels i Ringsted Å og ådal. I første omgang omfattede den tekniske analyse en grundig indsamling af al relevant litteratur og brugbare registreringer. Da en stor del af opgavens fokus lå på vandløbene var DVFIregistreringer og fiskeundersøgelser selvsagt vigtige. Derudover blev der lagt stor vægt på regionplanerne og basisanalyserne. I forbindelse med arealanvendelsen blev DMU s Areal Informations System (AIS) samt orthofotos anvendt /1/. Desuden blev DOF-basen /2/ brugt til at beskrive fuglelivet i området, og en række botaniske registreringer fra Vestsjællands Amt blev også inkluderet. På baggrund af det indsamlede materiale blev nedenstående feltregistreringer foretaget med henblik på at supplere og opdatere, den allerede indsamlede viden. GPS- og fotodokumentation: I forbindelse med vandløbsgennemgangen og naturregistreringen blev der indsamlet fotodokumentation, og de enkelte foto blev suppleret af en GPS-registrering. For vandløbene

5 omfattede denne dokumentation karakteristiske forhold for de enkelte strækninger, men også specifikke forhold såsom tilløb, bræmmebredde, rørudløb, brinkerosion, kreaturdrikkesteder, m.m. Herved fik Ringsted Kommune groft sagt mulighed for at gennemgå vandløbet direkte fra skrivebordet. I forbindelse med naturregistreringen og arealanvendelsen blev de enkelte områders tilstand dokumenteret via fotos. Fysisk vandløbsindeks (Århus-indekset): Ringsted Å og Høm Lille Å blev inddelt i 15 strækninger ud fra en kombination af vores registreringer og amtets tidligere inddeling. For hver enkelt strækning blev der udarbejdet et fysisk vandløbsindeks, hvilket byggede på det såkaldte Århus-indeks. Indekset udtrykker, hvor gode de fysiske forhold i vandløbet er på den givne strækning. Denne værdi sammenholdes med regionplanens målsætning, og herved fremgår det, hvorvidt de fysiske forhold lever op til kravene (Tabel 1). Tabel 1. Den fysiske vandløbskvalitet blev relateret til regionplanens målsætninger via nedenstående skema. * A-målsatte vandløb med fiskeniteresse. ** A-målsatte vandløb uden fiskeinteresse. FYSISK VANDLØBSKVALITET: I II III IV Målsætning: God Acceptabel Ej Acceptabel Dårlig A*/B1 >24 [17-24] [9-16] <9 B2 >17 [9-16] [2-8] <2 A**/B0 >11 [3-10] [-4-2] <-4 B3 >9 [1-8] [0--6] <-6 Arealanvendelse: På baggrund af AIS samt luftfotos af projektområdet, blev der lavet grundkort med en foreløbig inddeling af arealanvendelsen. I felten blev disse kort opdateret, og den aktuelle tilstand registreret. Naturregistrering: De arealer, som var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og som forekom i projektområdet, blev tilset, og der blev foretaget en simpel naturregistrering med udgangspunkt i den metode, som er udviklet for Skov- og naturstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser /3/-/5/. Metoden skal fremover anvendes generelt til naturregistrering i Danmark, og at de indsamlede data skal placeres på Danmarks Miljøportal. Til hver naturtype er der udarbejdet et feltskema, som hurtigt kan udfyldes, og som giver en beskrivelse af tilstanden, plejebehovet, vegetationssam-mensætningen m.m. På den baggrund blev der udregnet en strukturværdi som udtryk for naturkvaliteten.

6 Figur 2. Foto fra Ringsted Ådal. Tv. ved Høm Mølle og til højre lige nedstrøms Torpet Mose. RESULTATER Vandløbsregistrering Efter aftale med Ringsted Kommune var der mest fokus på vandløbenes tilstand. De to åer blev inddelt i stækninger, og hver strækning blev nøje beskrevet via fotodokumentation, GPSregistreringer og fysisk vandløbsindeks. I figur 2 foreligger et korteksempel fra rapporten. Til hver enkelt registrering på kortet er der tilknyttet minimum et foto samt en GPS-registrering. Figur 3. Oversigtskort der viser strækning nr. 11 af Ringsted Å dvs. strækket fra Englerupgård til udløbet i Susåen. Numrene henviser til de indsamlede fotos og GPS-registreringer. I

7 Tabel 2 ses de registrerede indeksværdier på baggrund af Århus Indekset. Som det fremgår, er det særligt på den øvre del af Ringsted Å, at de fysiske forhold er uacceptable. Her er åen meget hårdt reguleret med megen lidt fysisk variation til følge. Her lever de fysiske forhold da heller ikke op til målsætningen. Generelt er de fysiske forhold i såvel Ringsted Å som Høm Lilleå dog tilfredsstillende. Indeksværdierne blev sammenholdt med de af amtet registrerede faunaklasser og fiskearter på de enkelte strækninger. Disse data er ikke medtaget her, men det generelle billeder var, at fiskefaunaen på nær på de B2-målsatte stræk levede op til kravene. Derimod stod det værre til med makroinvertebraterne, der på de fleste stationer ikke levede op til målsætningen. Tabel 2. Det fysiske vandløbsindeks for de enkelte strækninger samt de pågældende målsætninger. Se tabel 1 jf. yderligere forklaring af det anvendte vandløbsindeks. Nr. Strækning Indeksværdi Målsætning Fysiske forhold 1 Gyrstinge Sø Gørlev Sø -1 B3 Ej acceptable 2 Gørlev Sø Tivolisøen 3 B3 Acceptable 3 Tivolisøen Holbækvej -6 B3 Ej acceptable 4 Holbækvej Motorvej E20-3 B3 Ej acceptable 5 Motorvej E20 Have Møllevej 1 B3 Acceptable 6 Have Møllevej Sorøvej 8 B3 Acceptable 7 Sorøvej B2-stræk slut 17 B2 Gode 8 B3-stræk start Høm Møllevej 2 B3 Acceptable 9 Høm Møllevej B2-stræk slut 17 B2 Gode 10 B3-stræk start Englerupvej 4 B3 Acceptable 11 Englerupvej - Susåen 18 B2 Gode 12 Vognsbæk - B1-13 Adamshøjvej - Haslevvej -5 E* - 14 Haslevvej Central rensningsanlæg 10 E* - 15 Central rensningsanlæg Ringsted Å 17 B3 Gode Arealanvendelse og naturregistrering Den aktuelle arealanvendelse i projektområdet blev præsenteret på grundkort. Fordelingen af arealtyper fremgår af Tabel 3. Som det ses, udgør landbrugsarealerne en tredjedel af projektområdet. Landbrug er defineret som arealer i omdrift, mens Græsarealer omfatter tørre græsarealer, der normalt ikke er i årlig omdrift, herunder brakarealer. Et af de vigtige resultater ved arealregistreringerne var et godt overblik over, hvor i ådalen den intensive og ånære anvendelse forekommer.

8 Tabel 3. Arealanvendelse i projektområdet Arealtype Areal ha Andel % Andel hegnet % Andel afgræsset % Landbrug 284,8 33,3 - - Mose 154,4 18, Fersk eng 103,9 12, Græsareal 90,9 10, Blandet natur 85,3 10,0 6 6 Sø 50,9 6,0 - - Bebyggelse 40,2 4,7 - - Skov 16,9 2,0 - - Vandløb 14,0 1,6 - - Vej 10,5 1,2 - - Overdrev 1,8 0,2 - - Jernbane 1,4 0,2 - - I alt 854,9 100,0 - - Strukturtilstanden af i alt 69 3 arealer i ådalen blev vurderet - fordelt på: ferskeng (29), overdrev (2), mose (14) og vandhuller (24). På den baggrund foreligger en indeksværdi for hvert område jo højere indeksværdi jo bedre naturkvalitet. Metoden omfatter parametre såsom vegetationsstruktur, trusler, afgræsning, drift, hydrologi, m.m. Ringsted Kommune kunne herved få et overblik over, hvilke steder kvaliteten er dårligst og dermed plejebehovet størst. I den forbindelse blev det klart, at særligt de mange små vandhuller i ådalen kræver en indsats, hvis de ikke skal gro helt til. Derudover viste det sig også, at der er store problemer med bjørneklo særligt på strækningen fra Høm Mølle og nedstrøms til Susåen. Fase 2 - Skitsering af projektforslag og svar på idéfasen På baggrund af materialet i den tekniske analyse, blev der i fase 2 udarbejdet en lang række tiltag og virkemidler til forbedring af tilstanden i ådalen, for derigennem at øge sandsynligheden for at indfri vandrammedirektivets krav. De enkelte tiltag blev nøje beskrevet, og denne del af handleplanen blev udformet, så den kunne bruges som Ringsted Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase. I forbindelse med den sidste del af arbejdet med ådals-planen blev der indkaldt til borgermøde for at sikre, at alle interessenter blev informeret og fik mulighed for at komme med forslag. De lokalitetsspecifikke projektforslag ses i Figur 4. Derudover forekom også nogle lidt mere generelle tiltag, hvilke ikke fremgår af figur 4. Dette gælder eksempelvis braklagte randzoner langs såvel vandløb som vandhuller.

9 Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen kilometer 2 Nr. Beskrivelse 1 Sørestaurering 2 Sørestaurering 3 Slyngning/indsnævring 4 Slyngning/indsnævring 5 Slyngning/indsnævring 6 Beplantning (brink) 7 Sandfang 8 Sandfang 9 Brinksikring 10 Faunapassage 11 Faunapassage 12 Faunapassage 13 Faunapassage 14 Vådområde 15 Fugletårn 16 Regnvandsbassin 17 Regnvandsbassin Figur 4. Oversigtskort med de anbefalede tiltag i ådalen. Numrene på kortet henviser til tabellen. Projektforslag På baggrund af den tekniske analyse fremgik det, at den fysiske vandløbskvalitet i Ringsted Å og Høm Lilleå overordnet set var acceptabel. Alligevel fremgår det på baggrund af amtets registreringer, at de registrerede faunaklasser i de fleste tilfælde ikke lever op til målsætningerne. Derfor konkluderes det, at vandkvaliteten sandsynligvis er den primære årsag, til at faunaen ikke indfrier målsætningen. Af de mange fremstillede virkemidler var det derfor hovedsageligt dem, der havde en forbedrende effekt på vandkvaliteten, der blev prioriteret højt. I den forbindelse peges der på, at de to store søer øverst i vandsystemet sandsynligvis bærer en stor del af skylden. Derfor er det også af højeste prioritet, at der iværksættes tiltag, der kan forbedre vandkvaliteten i søerne. I skrivende stund arbejdes der på at finde frem til egnede restaureringsmetoder. Et andet vigtigt virkemiddel vurderes at være de braklagte randzoner. Langs størstedelen af Høm Lille Å samt flere steder på den øvre del af Ringsted Å forekommer intensivt landbrug helt ned til vandløbsbrinken, og de lovpligtige 2 meter bræmmer er kun med nød og næppe overholdt. Bredere randzoner vil utvivlsomt mindske landbrugets negative effekt på vandkvaliteten. I den forbindelse vurderes det, som en nødvendighed at lovgive på området, da interessen af frivillighedens vej synes for lille.

10 I forbindelse med at indfri vandrammedirektivets krav, vurderes det som værende vigtigt at skabe fri faunapassage i hele Ringsted Å, således at vandløbets kontinuitet bevares. Dette indebærer, at passageforholdene forbedres ved hhv. Høm Mølle og Englerup Mølle, hvor der p.t. blot forekommer fisketrapper af modstrømstypen. Det er alment kendt, at fisketrapper af denne type er svære eller umulige at passere for en lang række fiskearter, og at de derfor har en selektiv effekt. Det anbefales, at der laves en form for omløbsstryg ved de to lokaliteter. Ringsted Kommune er i skrivende stund i gang med at udarbejde detaljerede projektbeskrivelser vedrørende de to spærringer. For at sikre at Ringsted Å-systemet ikke påvirker vandkvaliteten i det øvrige Suså-system samt slutrecipient i nævneværdig grad, vurderes det som værende vigtigt at etablere et vådområde på den allernederste del af Ringsted Å. I forbindelse med at forbedre vandkvaliteten i Ringsted Å, vurderes det som vigtigt at etablere ånære regnvandsbassiner. Dette begrundes med, at der periodevis forekommer meget store afstrømninger fra befæstede arealer. I de fleste tilfælde ledes vandet direkte ud i åen, hvilket medfører en tilførsel af iltforbrugende stoffer samt i visse tilfælde forurenende stoffer. Desuden øges sandtransporten til åen også. Reduceret vandløbsvedligeholdelse anses af virkemiddeludvalget som værende et omkostningseffektivt virkemiddel, men der mangler afklaring af de lovgivningsmæssige og økonomiske aspekter, før Ringsted Kommune anser det som et realistisk virkemiddel i kommunen. Det er Ringsted Kommunes opfattelse, at Staten bør tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige og økonomiske rammer inden vandplanen og indsatsprogrammet vedtages. DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Med den beskrevne ådalsplan samt det efterfølgende idéfasesvar har Ringsted Kommune ønsket at få fremført og prioriteret mulige tiltag så tidligt som muligt i forbindelse med Miljøcentrets udarbejdelse af vandplanerne. Dette er gjort ud fra en idé om, at det alt andet lige er nemmere at påvirke processen nu end senere. Desuden giver det kommunen bedre mulighed for at afstemme deres samlede miljøpolitik ved at pege på de områder, de vurderer som værende vigtige. På den baggrund sidder Ringsted Kommune nu med et godt fundament, når de endelige handleplaner skal tilrettelægges. En anden meget vigtig problematik i forbindelse med vandplanerne er de statslige overvågningsprogrammer (Novana og Devano samt undersøgelsesovervågningen), og hvorvidt de deraf følgende registreringer er tilstrækkelige til, at den enkelte kommune kan udarbejde en fornuftig handleplan for deres lokalområde. Under arbejdet med ådalsplanen blev problematikken med utilstrækkeligt datagrundlag mange steder åbenlys. Et godt og opdateret datagrundlag er en klar forudsætning for at kunne tage beslutninger om, hvilke tiltag der skal prioriteres i forbindelse med at indfri vandrammedirektivets krav. Eksempelvis var data fra Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø stort set fraværende, udover en konstatering af at søerne var eutrofe, og at de led under store algeopblomstringer om sommeren og følgelig dårlig vandkvalitet. Skal Ringsted Kommune iværksætte restaureringsprojekter i disse søer, må det være en forudsætning, at der foreligger præcise og opdaterede data vedrørende søernes aktuelle

11 tilstand. Således sikres det, at pengene bruges på nødvendige og hensigtsmæssige tiltag. Dette berører også problemstillingen omkring vigtigheden af at fortsætte de historiske dataserier. Et godt datamateriale er også en forudsætning for at kunne vurdere effekten af gennemførte tiltag. Eksempelvis udfører Ringsted Kommune p.t. flere naturforbedrende projekter i Ringsted Å. Effekten af disse tiltag på vandløbsfaunaen vil være svær at klarlægge pga. datagrundlagets alder. Dertil kommer, at adgangen til vandmiljødata for kommuner, rådgiverere og andre via Miljøportalen hurtigst muligt skal være bedre end på nuværende tidspunkt. Der mangler stadig adgang til en lang række data, og da mange interessenter netop nu har brug for dette datagrundlag til analyser og vurderinger, bør det være en meget højt prioriteret opgave. På baggrund af samtaler med Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med ådalsplanen blev det klart, at det er vigtigt, at man har modne projekter liggende til den dag, hvor der kommer midler til rådighed fx i forbindelse med de såkaldte miljømilliarder. Det anbefales derfor, at de enkelte kommuner bruger nogle af naturmidlerne på at udarbejde projektforslag. Et samarbejde på tværs af kommunegrænserne bør prioriteres højt, uanset om der snakkes grund- eller overfladevand. Dette er i høj grad relevant ved Ringsted Kommune med en beliggenhed centralt på Sjælland og med afvanding til 4 af de 6 hovedvandoplande. Det foreslåes, at der udarbejdes et modelværktøj for de enkelte vandløbsoplande på tværs af kommunerne. Eksempelvis bør der sættes en hydrologisk model op for alle vandløbsoplande, hvorved det vil være muligt at modellere forskellige scenarier og herigennem få overblik over, hvilke områder der udgør hotspots i forhold til udvaskning af N og P. Der vurderes at være mange uafklarede spørgsmål vedrørende lovgivning og økonomi, som er nødvendige forudsætninger for, at Ringsted Kommune, nabokommunerne og miljøcentre kan tage beslutning om udvælgelse og prioritering af fremtidige virkemidler. Slutteligt bemærkes det, at den manglende definition på hvad god tilstand i 2015 helt præcist omfatter, har været en kilde til frustration i forbindelse med udarbejdelsen af tiltag, der skal hjælpe Ringted Kommune med at leve op til miljømålslovens krav for hvilke krav er det egentlig, der stilles? I den forbindelse er det foruroligende at konstatere, hvorledes der fra regeringens side lægges op til en lempelse af kravene til god tilstand, og dermed en negligering af DMU s anbefalinger. REFERENCER /1/ /2/ /3/ Vurdering af naturtilstand. Fredshavn, J.R. & Skov, F. (2005):. Danmarks Miljøundersøgelser - Faglig rapport fra DMU 548 /4/ Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2006): Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 599 /5/ Fredshavn, J.R.; Nygaard, B.; Ejrnæs, R. (2007): Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer. Version 1.01, Marts DMU, Århus Universitet