ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV"

Transkript

1 ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008

2

3 RESUMÉ I perioden maj-oktober 2007 udarbejdede Watertech en ådalsplan for Ringsted Kommune. Planen omhandlede Ringsted Å og Høm Lilleå. Planens overordnede formål var at give kommunen et overblik over tilstanden i vandløbene og de vandløbsnære arealer, samt at præsentere relevante virkemidler og tiltag i forbindelse med kommunens forpligtigelser i henhold til vandrammedirektivets krav. I Ringsted Å og Høm Lilleå vurderedes vandkvaliteten, og ikke de fysiske forhold, at være den primære årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne. Mange af de højest prioriterede virkemidler i ådalsplanen vedrører derfor vandkvalitetsforbedrende tiltag. Arbejdet med ådalsplanen klarlagde også flere generelle problemstillinger i forbindelse med vandplanerne og vandrammedirektivet. BAGGRUND OG FORMÅL Ringsted Kommune står ligesom landets øvrige kommuner overfor store udfordringer i forbindelse med indfrielsen af vandrammedirektivets krav. For at være rustet så godt som muligt til disse udfordringer ønskede kommunen en forvaltningsplan for Ringsted Ådal. Watertech (nu ALECTIA Aqua) blev tilknyttet med det formål at udarbejde en sådan plan. Planen havde flere formål. Blandt andet ønskede kommunen et videngrundlag omhandlende tilstanden i Ringsted Å, Høm Lille Å samt de tilstødende arealer. Med udgangspunkt i denne tilstandsvurdering ønskedes en præsentation af relevante virkemidler og tiltag, der kunne forbedre naturen samt være vigtige skridt i retningen mod en god økologisk tilstand i Af øvrige vigtige elementer var også muligheden for at udarbejde projekter, der kunne få tilskud samt at forbedre de rekreative muligheder. Ringsted Kommune ønskede med andre ord at sikre sig en så stor indflydelse som muligt på de kommende vandplaner samt at være klædt godt på til at udarbejde de kommunale handleplaner. FREMGANGSMÅDE Det udvalgte projektområde omfattede hele Ringsted Å og Høm Lilleå inklusiv områder, der lå inden for å-beskyttelseslinien samt de tilgrænsende 3-arealer (Figur 1). Arbejdet med Ådalsplanen blev inddelt i to overordnede faser, hvilke er beskrevet nedenfor. Fase 1: Teknisk analyse af tilstand i og omkring projektområdet: Overordnet tilstand i Suså-systemet Tilstand i Ringsted Å og Høm Lilleå Arealanvendelse i Ringsted Ådal Naturtilstand i Ringsted Ådal Fase 2: Skitsering og prioritering af projektforslag/virkemidler.

4 Ringsted Å Høm Lilleå kilometers Figur 1. Kort over projektområdet. Den ubrudte linie angiver selve projektområdet, mens den stiplede linie angiver kommunegrænsen. Teknisk analyse af tilstand i projektområdet Formålet med den tekniske analyse var at danne et overblik over naturtilstanden i området. Overblikket danner grundlag for den efterfølgende vurdering af, hvilke typer projekter der vil gavne tilstanden dels i det overordnede Suså-system og dels i Ringsted Å og ådal. I første omgang omfattede den tekniske analyse en grundig indsamling af al relevant litteratur og brugbare registreringer. Da en stor del af opgavens fokus lå på vandløbene var DVFIregistreringer og fiskeundersøgelser selvsagt vigtige. Derudover blev der lagt stor vægt på regionplanerne og basisanalyserne. I forbindelse med arealanvendelsen blev DMU s Areal Informations System (AIS) samt orthofotos anvendt /1/. Desuden blev DOF-basen /2/ brugt til at beskrive fuglelivet i området, og en række botaniske registreringer fra Vestsjællands Amt blev også inkluderet. På baggrund af det indsamlede materiale blev nedenstående feltregistreringer foretaget med henblik på at supplere og opdatere, den allerede indsamlede viden. GPS- og fotodokumentation: I forbindelse med vandløbsgennemgangen og naturregistreringen blev der indsamlet fotodokumentation, og de enkelte foto blev suppleret af en GPS-registrering. For vandløbene

5 omfattede denne dokumentation karakteristiske forhold for de enkelte strækninger, men også specifikke forhold såsom tilløb, bræmmebredde, rørudløb, brinkerosion, kreaturdrikkesteder, m.m. Herved fik Ringsted Kommune groft sagt mulighed for at gennemgå vandløbet direkte fra skrivebordet. I forbindelse med naturregistreringen og arealanvendelsen blev de enkelte områders tilstand dokumenteret via fotos. Fysisk vandløbsindeks (Århus-indekset): Ringsted Å og Høm Lille Å blev inddelt i 15 strækninger ud fra en kombination af vores registreringer og amtets tidligere inddeling. For hver enkelt strækning blev der udarbejdet et fysisk vandløbsindeks, hvilket byggede på det såkaldte Århus-indeks. Indekset udtrykker, hvor gode de fysiske forhold i vandløbet er på den givne strækning. Denne værdi sammenholdes med regionplanens målsætning, og herved fremgår det, hvorvidt de fysiske forhold lever op til kravene (Tabel 1). Tabel 1. Den fysiske vandløbskvalitet blev relateret til regionplanens målsætninger via nedenstående skema. * A-målsatte vandløb med fiskeniteresse. ** A-målsatte vandløb uden fiskeinteresse. FYSISK VANDLØBSKVALITET: I II III IV Målsætning: God Acceptabel Ej Acceptabel Dårlig A*/B1 >24 [17-24] [9-16] <9 B2 >17 [9-16] [2-8] <2 A**/B0 >11 [3-10] [-4-2] <-4 B3 >9 [1-8] [0--6] <-6 Arealanvendelse: På baggrund af AIS samt luftfotos af projektområdet, blev der lavet grundkort med en foreløbig inddeling af arealanvendelsen. I felten blev disse kort opdateret, og den aktuelle tilstand registreret. Naturregistrering: De arealer, som var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og som forekom i projektområdet, blev tilset, og der blev foretaget en simpel naturregistrering med udgangspunkt i den metode, som er udviklet for Skov- og naturstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser /3/-/5/. Metoden skal fremover anvendes generelt til naturregistrering i Danmark, og at de indsamlede data skal placeres på Danmarks Miljøportal. Til hver naturtype er der udarbejdet et feltskema, som hurtigt kan udfyldes, og som giver en beskrivelse af tilstanden, plejebehovet, vegetationssam-mensætningen m.m. På den baggrund blev der udregnet en strukturværdi som udtryk for naturkvaliteten.

6 Figur 2. Foto fra Ringsted Ådal. Tv. ved Høm Mølle og til højre lige nedstrøms Torpet Mose. RESULTATER Vandløbsregistrering Efter aftale med Ringsted Kommune var der mest fokus på vandløbenes tilstand. De to åer blev inddelt i stækninger, og hver strækning blev nøje beskrevet via fotodokumentation, GPSregistreringer og fysisk vandløbsindeks. I figur 2 foreligger et korteksempel fra rapporten. Til hver enkelt registrering på kortet er der tilknyttet minimum et foto samt en GPS-registrering. Figur 3. Oversigtskort der viser strækning nr. 11 af Ringsted Å dvs. strækket fra Englerupgård til udløbet i Susåen. Numrene henviser til de indsamlede fotos og GPS-registreringer. I

7 Tabel 2 ses de registrerede indeksværdier på baggrund af Århus Indekset. Som det fremgår, er det særligt på den øvre del af Ringsted Å, at de fysiske forhold er uacceptable. Her er åen meget hårdt reguleret med megen lidt fysisk variation til følge. Her lever de fysiske forhold da heller ikke op til målsætningen. Generelt er de fysiske forhold i såvel Ringsted Å som Høm Lilleå dog tilfredsstillende. Indeksværdierne blev sammenholdt med de af amtet registrerede faunaklasser og fiskearter på de enkelte strækninger. Disse data er ikke medtaget her, men det generelle billeder var, at fiskefaunaen på nær på de B2-målsatte stræk levede op til kravene. Derimod stod det værre til med makroinvertebraterne, der på de fleste stationer ikke levede op til målsætningen. Tabel 2. Det fysiske vandløbsindeks for de enkelte strækninger samt de pågældende målsætninger. Se tabel 1 jf. yderligere forklaring af det anvendte vandløbsindeks. Nr. Strækning Indeksværdi Målsætning Fysiske forhold 1 Gyrstinge Sø Gørlev Sø -1 B3 Ej acceptable 2 Gørlev Sø Tivolisøen 3 B3 Acceptable 3 Tivolisøen Holbækvej -6 B3 Ej acceptable 4 Holbækvej Motorvej E20-3 B3 Ej acceptable 5 Motorvej E20 Have Møllevej 1 B3 Acceptable 6 Have Møllevej Sorøvej 8 B3 Acceptable 7 Sorøvej B2-stræk slut 17 B2 Gode 8 B3-stræk start Høm Møllevej 2 B3 Acceptable 9 Høm Møllevej B2-stræk slut 17 B2 Gode 10 B3-stræk start Englerupvej 4 B3 Acceptable 11 Englerupvej - Susåen 18 B2 Gode 12 Vognsbæk - B1-13 Adamshøjvej - Haslevvej -5 E* - 14 Haslevvej Central rensningsanlæg 10 E* - 15 Central rensningsanlæg Ringsted Å 17 B3 Gode Arealanvendelse og naturregistrering Den aktuelle arealanvendelse i projektområdet blev præsenteret på grundkort. Fordelingen af arealtyper fremgår af Tabel 3. Som det ses, udgør landbrugsarealerne en tredjedel af projektområdet. Landbrug er defineret som arealer i omdrift, mens Græsarealer omfatter tørre græsarealer, der normalt ikke er i årlig omdrift, herunder brakarealer. Et af de vigtige resultater ved arealregistreringerne var et godt overblik over, hvor i ådalen den intensive og ånære anvendelse forekommer.

8 Tabel 3. Arealanvendelse i projektområdet Arealtype Areal ha Andel % Andel hegnet % Andel afgræsset % Landbrug 284,8 33,3 - - Mose 154,4 18, Fersk eng 103,9 12, Græsareal 90,9 10, Blandet natur 85,3 10,0 6 6 Sø 50,9 6,0 - - Bebyggelse 40,2 4,7 - - Skov 16,9 2,0 - - Vandløb 14,0 1,6 - - Vej 10,5 1,2 - - Overdrev 1,8 0,2 - - Jernbane 1,4 0,2 - - I alt 854,9 100,0 - - Strukturtilstanden af i alt 69 3 arealer i ådalen blev vurderet - fordelt på: ferskeng (29), overdrev (2), mose (14) og vandhuller (24). På den baggrund foreligger en indeksværdi for hvert område jo højere indeksværdi jo bedre naturkvalitet. Metoden omfatter parametre såsom vegetationsstruktur, trusler, afgræsning, drift, hydrologi, m.m. Ringsted Kommune kunne herved få et overblik over, hvilke steder kvaliteten er dårligst og dermed plejebehovet størst. I den forbindelse blev det klart, at særligt de mange små vandhuller i ådalen kræver en indsats, hvis de ikke skal gro helt til. Derudover viste det sig også, at der er store problemer med bjørneklo særligt på strækningen fra Høm Mølle og nedstrøms til Susåen. Fase 2 - Skitsering af projektforslag og svar på idéfasen På baggrund af materialet i den tekniske analyse, blev der i fase 2 udarbejdet en lang række tiltag og virkemidler til forbedring af tilstanden i ådalen, for derigennem at øge sandsynligheden for at indfri vandrammedirektivets krav. De enkelte tiltag blev nøje beskrevet, og denne del af handleplanen blev udformet, så den kunne bruges som Ringsted Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase. I forbindelse med den sidste del af arbejdet med ådals-planen blev der indkaldt til borgermøde for at sikre, at alle interessenter blev informeret og fik mulighed for at komme med forslag. De lokalitetsspecifikke projektforslag ses i Figur 4. Derudover forekom også nogle lidt mere generelle tiltag, hvilke ikke fremgår af figur 4. Dette gælder eksempelvis braklagte randzoner langs såvel vandløb som vandhuller.

9 Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen kilometer 2 Nr. Beskrivelse 1 Sørestaurering 2 Sørestaurering 3 Slyngning/indsnævring 4 Slyngning/indsnævring 5 Slyngning/indsnævring 6 Beplantning (brink) 7 Sandfang 8 Sandfang 9 Brinksikring 10 Faunapassage 11 Faunapassage 12 Faunapassage 13 Faunapassage 14 Vådområde 15 Fugletårn 16 Regnvandsbassin 17 Regnvandsbassin Figur 4. Oversigtskort med de anbefalede tiltag i ådalen. Numrene på kortet henviser til tabellen. Projektforslag På baggrund af den tekniske analyse fremgik det, at den fysiske vandløbskvalitet i Ringsted Å og Høm Lilleå overordnet set var acceptabel. Alligevel fremgår det på baggrund af amtets registreringer, at de registrerede faunaklasser i de fleste tilfælde ikke lever op til målsætningerne. Derfor konkluderes det, at vandkvaliteten sandsynligvis er den primære årsag, til at faunaen ikke indfrier målsætningen. Af de mange fremstillede virkemidler var det derfor hovedsageligt dem, der havde en forbedrende effekt på vandkvaliteten, der blev prioriteret højt. I den forbindelse peges der på, at de to store søer øverst i vandsystemet sandsynligvis bærer en stor del af skylden. Derfor er det også af højeste prioritet, at der iværksættes tiltag, der kan forbedre vandkvaliteten i søerne. I skrivende stund arbejdes der på at finde frem til egnede restaureringsmetoder. Et andet vigtigt virkemiddel vurderes at være de braklagte randzoner. Langs størstedelen af Høm Lille Å samt flere steder på den øvre del af Ringsted Å forekommer intensivt landbrug helt ned til vandløbsbrinken, og de lovpligtige 2 meter bræmmer er kun med nød og næppe overholdt. Bredere randzoner vil utvivlsomt mindske landbrugets negative effekt på vandkvaliteten. I den forbindelse vurderes det, som en nødvendighed at lovgive på området, da interessen af frivillighedens vej synes for lille.

10 I forbindelse med at indfri vandrammedirektivets krav, vurderes det som værende vigtigt at skabe fri faunapassage i hele Ringsted Å, således at vandløbets kontinuitet bevares. Dette indebærer, at passageforholdene forbedres ved hhv. Høm Mølle og Englerup Mølle, hvor der p.t. blot forekommer fisketrapper af modstrømstypen. Det er alment kendt, at fisketrapper af denne type er svære eller umulige at passere for en lang række fiskearter, og at de derfor har en selektiv effekt. Det anbefales, at der laves en form for omløbsstryg ved de to lokaliteter. Ringsted Kommune er i skrivende stund i gang med at udarbejde detaljerede projektbeskrivelser vedrørende de to spærringer. For at sikre at Ringsted Å-systemet ikke påvirker vandkvaliteten i det øvrige Suså-system samt slutrecipient i nævneværdig grad, vurderes det som værende vigtigt at etablere et vådområde på den allernederste del af Ringsted Å. I forbindelse med at forbedre vandkvaliteten i Ringsted Å, vurderes det som vigtigt at etablere ånære regnvandsbassiner. Dette begrundes med, at der periodevis forekommer meget store afstrømninger fra befæstede arealer. I de fleste tilfælde ledes vandet direkte ud i åen, hvilket medfører en tilførsel af iltforbrugende stoffer samt i visse tilfælde forurenende stoffer. Desuden øges sandtransporten til åen også. Reduceret vandløbsvedligeholdelse anses af virkemiddeludvalget som værende et omkostningseffektivt virkemiddel, men der mangler afklaring af de lovgivningsmæssige og økonomiske aspekter, før Ringsted Kommune anser det som et realistisk virkemiddel i kommunen. Det er Ringsted Kommunes opfattelse, at Staten bør tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige og økonomiske rammer inden vandplanen og indsatsprogrammet vedtages. DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Med den beskrevne ådalsplan samt det efterfølgende idéfasesvar har Ringsted Kommune ønsket at få fremført og prioriteret mulige tiltag så tidligt som muligt i forbindelse med Miljøcentrets udarbejdelse af vandplanerne. Dette er gjort ud fra en idé om, at det alt andet lige er nemmere at påvirke processen nu end senere. Desuden giver det kommunen bedre mulighed for at afstemme deres samlede miljøpolitik ved at pege på de områder, de vurderer som værende vigtige. På den baggrund sidder Ringsted Kommune nu med et godt fundament, når de endelige handleplaner skal tilrettelægges. En anden meget vigtig problematik i forbindelse med vandplanerne er de statslige overvågningsprogrammer (Novana og Devano samt undersøgelsesovervågningen), og hvorvidt de deraf følgende registreringer er tilstrækkelige til, at den enkelte kommune kan udarbejde en fornuftig handleplan for deres lokalområde. Under arbejdet med ådalsplanen blev problematikken med utilstrækkeligt datagrundlag mange steder åbenlys. Et godt og opdateret datagrundlag er en klar forudsætning for at kunne tage beslutninger om, hvilke tiltag der skal prioriteres i forbindelse med at indfri vandrammedirektivets krav. Eksempelvis var data fra Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø stort set fraværende, udover en konstatering af at søerne var eutrofe, og at de led under store algeopblomstringer om sommeren og følgelig dårlig vandkvalitet. Skal Ringsted Kommune iværksætte restaureringsprojekter i disse søer, må det være en forudsætning, at der foreligger præcise og opdaterede data vedrørende søernes aktuelle

11 tilstand. Således sikres det, at pengene bruges på nødvendige og hensigtsmæssige tiltag. Dette berører også problemstillingen omkring vigtigheden af at fortsætte de historiske dataserier. Et godt datamateriale er også en forudsætning for at kunne vurdere effekten af gennemførte tiltag. Eksempelvis udfører Ringsted Kommune p.t. flere naturforbedrende projekter i Ringsted Å. Effekten af disse tiltag på vandløbsfaunaen vil være svær at klarlægge pga. datagrundlagets alder. Dertil kommer, at adgangen til vandmiljødata for kommuner, rådgiverere og andre via Miljøportalen hurtigst muligt skal være bedre end på nuværende tidspunkt. Der mangler stadig adgang til en lang række data, og da mange interessenter netop nu har brug for dette datagrundlag til analyser og vurderinger, bør det være en meget højt prioriteret opgave. På baggrund af samtaler med Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med ådalsplanen blev det klart, at det er vigtigt, at man har modne projekter liggende til den dag, hvor der kommer midler til rådighed fx i forbindelse med de såkaldte miljømilliarder. Det anbefales derfor, at de enkelte kommuner bruger nogle af naturmidlerne på at udarbejde projektforslag. Et samarbejde på tværs af kommunegrænserne bør prioriteres højt, uanset om der snakkes grund- eller overfladevand. Dette er i høj grad relevant ved Ringsted Kommune med en beliggenhed centralt på Sjælland og med afvanding til 4 af de 6 hovedvandoplande. Det foreslåes, at der udarbejdes et modelværktøj for de enkelte vandløbsoplande på tværs af kommunerne. Eksempelvis bør der sættes en hydrologisk model op for alle vandløbsoplande, hvorved det vil være muligt at modellere forskellige scenarier og herigennem få overblik over, hvilke områder der udgør hotspots i forhold til udvaskning af N og P. Der vurderes at være mange uafklarede spørgsmål vedrørende lovgivning og økonomi, som er nødvendige forudsætninger for, at Ringsted Kommune, nabokommunerne og miljøcentre kan tage beslutning om udvælgelse og prioritering af fremtidige virkemidler. Slutteligt bemærkes det, at den manglende definition på hvad god tilstand i 2015 helt præcist omfatter, har været en kilde til frustration i forbindelse med udarbejdelsen af tiltag, der skal hjælpe Ringted Kommune med at leve op til miljømålslovens krav for hvilke krav er det egentlig, der stilles? I den forbindelse er det foruroligende at konstatere, hvorledes der fra regeringens side lægges op til en lempelse af kravene til god tilstand, og dermed en negligering af DMU s anbefalinger. REFERENCER /1/ /2/ /3/ Vurdering af naturtilstand. Fredshavn, J.R. & Skov, F. (2005):. Danmarks Miljøundersøgelser - Faglig rapport fra DMU 548 /4/ Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2006): Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 599 /5/ Fredshavn, J.R.; Nygaard, B.; Ejrnæs, R. (2007): Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer. Version 1.01, Marts DMU, Århus Universitet

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej 9 4100 Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

NSTs 3 Registreringsprojekt

NSTs 3 Registreringsprojekt NSTs 3 Registreringsprojekt Natur- og Miljøkonference 2012 Spor F om 3 beskyttet natur Tine Nielsen Skafte Serviceeftersyn UDSAGN Den danske natur forsvinder Der bliver ikke passet på naturen Kommunerne

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Afløb fra Overby Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Planmateriale...3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m.... 3 3. Oplandets

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012 Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen 3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER Pia Boisen Hansen DISPOSITION Baggrund Forhistorie og udvikling Alling Ådal projekt og eksempler Kastbjerg Ådal projekt og eksempler Gode råd BAGGRUND Biolog, Randers Kommune

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner

Læs mere

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Vardegårdsløbet Udbygning af Køge Bugt motorvejen (M10), etape 1052

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Læs mere

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Velkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere