Erhvervspolitik. For SKIVE KOMMUNE

Transkript

1 Erhvervspolitik For SKIVE KOMMUNE 2. marts 2009

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Erhvervspolitikkens baggrund og struktur 2 2 Samlet oversigt over erhvervspolitikken 3 3 Den erhvervspolitiske proces 4 4 Pejlemærker og succeskriterier Erhvervsudvikling Infrastruktur Oplevelsesøkonomi Bosætning 11 5 Strategiske tiltag og roller Rollefordeling i erhvervspolitikken Strategiske tiltag i erhvervspolitikken 14 Bilag A - Grundlag for teknisk analyse 17 Bilag B - Interviewpersoner 18 Bilag C - Deltagere i workshop 19

4 1 Erhvervspolitikkens baggrund og struktur Skive Kommune har udarbejdet nærværende "Erhvervspolitik for Skive Kommune". Formålet med erhvervspolitikken er at: Formulere pejlemærker for og strategiske tiltag til støtte af udviklingen af erhvervslivet i kommunen Afklare kommunens rolle i forhold til virksomheder, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) og de øvrige aktører på området Notatet bygger på tre sæt kilder 1 : Baggrundsmateriale: Analyse af data, fakta og oplysninger fra eksisterende rapporter og materiale, der er oplistet i bilag A Interviews og workshop med vigtige aktører og nøglepersoner, der er oplistet i bilag B og bilag C Rådgivning: Faglig vurdering af de muligheder, forslag og handlingsalternativer, der er fremgået af processen. På baggrund heraf er formuleret en række Pejlemærker for erhvervsudviklingen, der kan betragtes som erhvervspolitikkens målsætninger Succeskriterier for erhvervspolitikken, der fungerer som milepæle for gennemførelsen af erhvervspolitikken 1 Skive Kommunes Kultur og Borgerservice har i perioden maj 2008-januar 2009 inddraget COWI A/S i forbindelse med analyse af baggrundsmateriale, processtøtte og rådgivning.

5 Samtidig opstilles forslag til en række handlinger i form af strategiske tiltag i kommunens erhvervspolitik. Endelig beskrives som sidste punkt kort rollefordelingen mellem kommunen og de øvrige aktører.

6 2 Samlet oversigt over erhvervspolitikken Tabel 2-1 giver en samlet oversigt over Erhvervspolitik for Skive Kommune. Figur 2-1 Oversigt over erhvervspolitikken Pejlemærker Succeskriterier Strategiske tiltag ling Videnbaseret iværksæt- Nye videnvirksomheder Erhvervsservice teri Videnbaserede samar- Iværksætterstøtte Markedsdreven innova- bejdsprojekter om bl.a. tion energi Turismeindsats vikling Mere uddannelse Væksthus vsbasis Flere erhverv Fysisk, trafikal og tek- Attraktiv erhvervsjord Erhvervsjord planlægges nologisk infrastruktur Rute 34 opgraderes Aktiv interessevaretagelse Fibernettet nomi Oplevelsesøkonomi Turismeudviklingsstra- Destinationsudviklingspro- som et erhverv tegi jekt Oplevelsesøkonomien Fælles strategi for ople- Igangsætning af netværk til sætter Skive på landkor- velsesbaseret forret- udvikling af oplevelses- tet ningsudvikling økonomien som erhverv Erhvervsvinkelen gen- Bosætningsstrategi med Bosætningsstrategi med nemgående tema stærk erhvervsvinkel stærk erhvervsvinkel og prioritet til etablering af Omsætte erhvervskom- Energiintelligente boli- energiintelligente boliger petencer på energiom- ger og boligområder og boligområder rådet til energiintelli- prioriteret tema gente boliger og bolig- Netværk energiintelligente områder boliger og boligområder

7 3 Den erhvervspolitiske proces Erhvervspolitik for Skive Kommune er resultatet af en proces, hvor det eksisterende beslutningsgrundlag i form af analyser, vedtagelser og andet materiale er blevet suppleret gennem inddragelse af en lang række af erhvervspolitikkens aktører og brugere. Processen bag udformningen af oplægget er således foregået i tre faser: Analyse af grundlag og rammer Interviews Kvalificering af fokusområder gennem rundbordssamtaler og workshops Grundlaget for den tekniske analyse af nøgledokumenter vedrørende erhvervsstruktur, rammevilkår og erhvervsudviklingen generelt, regionalt og specifikt i Skive Kommune fremgår af bilag A. Som supplement til den tekniske analyse er der gennemført en række interviews. Listen over interviewpersoner fremgår af bilag B. Som yderligere kvalificering af analysegrundlaget er der gennemført rundbordssamtaler og workshops med en bred kreds af aktører. Deltagerne fremgår af bilag C. Workshops blev gennemførtes som en prioriteringsproces med fem faser: 1. Brainstorm af aktiviteter og gennemførelse af SWOT analyse 2. Formulering af mål

8 3. Prioritering af mål efter vigtighed 4. Prioritering af mål efter i hvor høj grad målet allerede er opfyldt 5. Vurdering af primære indsatsområder

9 4 Pejlemærker og succeskriterier Processen med teknisk analyse, interviews og rundbordssamtaler samt workshops identificerede erhvervspolitikkens pejlemærker og succeskriterier. Som resultat af processen tegnede der sig endvidere fire fokusområder nemlig: Erhvervsudvikling - med indsatserne o iværksætteri o innovation o kompetenceudvikling o bredere erhvervsbasis Infrastruktur Oplevelsesøkonomi Bosætning. Erhvervspolitikkens pejlemærker og succeskriterier for hvert fokusområde er kort beskrevet i de følgende afsnit 4.1 Erhvervsudvikling Indsatserne iværksætteri, innovation, kompetenceudvikling og etablering af en bredere erhvervsbasis i kommunen hænger indbyrdes snævert sammen. Skive Kommune har derfor i erhvervspolitikken valgt at behandle de fire indsatser som dele af det samlede fokusområde erhvervsudvikling i stedet for enkeltvist.

10 Af hensyn til overskueligheden indeholder erhvervspolitikken imidlertid både pejlemærker og succeskriterier for hver af de fire indsatser. Pejlemærkerne og succeskriterierne for indsatsområderne indenfor fokusområdet erhvervsudvikling er opsummeret i tabel 4-1: Erhvervsudviklingens pejlemærker og suc- Tabel 4-1 ceskriterier

11 Erhvervsudvikling - Indsatsområde Pejlemærker Succeskriterier Iværksætteri Gør områdets stærke iværksætterkultur mere videnbaseret Knopskydning af nye virksomheder fra eksisterende videnvirksomheder med metal/elektronik som motor Nyetablering af videnvirksomheder med basis i uddannelsesmiljøer Innovation Markedsdreven innovation kendetegner områdets virksomheder med metal/elektronik som motor Samarbejdsprojekter etableret mellem videnvirksomheder i området og forskningsintitutioner og andre videnvirksomheder udenfor området Kompetenceudvikling Kompetenceprofil præget af lange og mellemlange uddannelser Større andel af ansatte med lange og mellemlange uddannelser i virksomheder. Der skal ske en styrkelse og udvikling af uddannelsestilbuddene i Skive Kommune. Der skal arbejdes mod at skabe et Campus Skive Bredere erhvervsbasis En mere differentieret erhvervsstruktur med større synergier mellem erhvervene drevet af Energibysatsningen Etablering af virksomheder baseret på energividen/ teknologi i området med kobling til metal/eletronik Samarbejdsprojekter etableret mellem vidensvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, landbrug og evt. andre brancher med vedvarende energi som tema

12 Området er kendetegnet ved en stærk iværksætterkultur, der traditionelt har været baseret på de etablerede produktionserhverv indenfor træindustri og metalindustri og serviceerhverv. Disse erhverv står imidlertid i en omstillingsproces, hvor der stilles krav om større videnindhold i produkter og virksomheder. For indsatsen iværksætteri er pejlemærket derfor at gøre iværksætterkulturen mere videnbaseret. Udviklingen af nye virksomheder er især sket som knopskydning fra etablerede virksomheder. Specielt indenfor metal og elektronikområdet har en række af de traditionelle fremstillingsvirksomheder udviklet sig til egentlige videnvirksomheder, hvor fokus er flyttet væk fra produktion af standardvarer til udvikling og produktion af kundetilpassede systemer og produkter. Det første succeskriterium for erhvervspolitikkens iværksætterindsats er derfor, at denne udvikling af nye videnvirksomheder baseret på de etablerede virksomheder fortsætter. Kravet om større videnindhold øger mulighederne for, at nye virksomheder kan opstå og vokse frem af uddannelsesmiljøerne. Den statslige erhvervs- og uddannelsespolitik har gennem de senere år netop fokuseret på at fremme denne proces ved at indbygge iværksætterelementet i specielt de mellemlange og lange videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område og ved at skabe bedre rammer for samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de studerende på den ene side og virksomhederne på den anden side. De nye virksomheder tilfører områdets erhvervsliv nye ressourcer i form af nye produktidéer, nye forretningsmodeller og koncepter eller nye kompetencer - uanset om de opstår som en del af en etableret virksomhed eller for sig selv. Det andet succeskriterium for erhvervspolitikkens iværksætterindsats er derfor, at nye videnbaserede virksomheder opstår af områdets uddannelsesinstitutioner en-

13 ten som selvstændige virksomheder eller som del af etablerede virksomheder. For indsatsen innovation er pejlemærket, at virksomhederne kontinuerligt arbejder med fornyelse af viden, processer, produkter og forretningsmodel på basis af de signaler, som de får fra kunder, konkurrenter og andre aktører på markedet. Forskellen mellem denne form for markedsdreven innovation og traditionel tilpasning til markedets krav er, at virksomhederne selv er aktive med hele tiden at afprøve, forny og forbedre både internt og eksternt. Succeskriteriet for innovationsindsatsen i erhvervspolitikken er derfor, at der etableres samarbejdsprojekter mellem videnvirksomheder i området og forskningsintitutioner og andre videnvirksomheder udenfor området om fornyelse af viden, processer, produkter eller forretningsmodel. Indsatsen kompetenceudvikling har som pejlemærke at ændre områdets kompetenceprofil til at have hovedvægten på lange og mellemlange videregående uddannelser for på den måde at styrke udviklingen af et videnbaseret erhvervsliv. Der skal udarbejdes en bydelsplan for Egerisområdet, der giver mulighed for at udvikle området til et egentligt Campusområde. Formålet hermed er at sikre: Et sammenhængende, fremtidssikret uddannelsesmiljø Et attraktivt ungdomsmiljø med rum for aktiviteter og samvær En sammenhængende byudvikling med fokus på uddannelse, udfoldelse og udvikling Gode muligheder for sund livsstil Rammer for styrket samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og unge Succeskriteriet er en større andel af medarbejdere med lange og mellemlange videregående uddannelser i virksomhederne.

14 Erhvervsstrukturen i området har været stærkt koncentreret om træ og metal samt landbrug. Det er et selvstændigt pejlemærke at opnå en bredere og mere differentieret erhvervsmæssig basis i kommunen med større samspil mellem brancherne. Energibysatsningen åbner her nogle muligheder, som skal udnyttes. Dette gælder både for etablering af egentlige energivirksomheder i området og for samspil mellem landbruget som råvareleverandør til produktion af vedvarende energi og virksomheder indenfor energi, metal og elektronik. Hertil kommer mulighederne for samarbejdsprojekter mellem industrivirksomheder, landbruget og uddannelsesog forskningsinstitutioner om løsninger og kompetenceudvikling med vedvarende energi som platform. Denne triangel baseret på temaet vedvarende energi vurderes i første omgang som oplagt for industri og landbrug, men erhvervspolitikken er åben overfor, at andre erhverv som f.eks. byggeriet og detailhandelen også kan indgå 4.2 Infrastruktur På fokusområdet infrastruktur er pejlemærket, at den nødvendige fysiske, trafikale og teknologiske infrastruktur skal være til rådighed for virksomhederne. De konkrete succeskriterier fremgår af tabel 4-2 som udtryk for en prioritering af de vigtigste aspekter af den komplicerede infrastrukturdebat. Pejlemærker og succeskriterier for infra- Tabel 4-2 struktur

15 Fokusområde Pejlemærker Succeskriterier Infrastruktur Den nødvendige fysiske, trafikale og teknologiske infrastruktur skal være til rådighed for erhvervslivet Kommunen kan tilbyde attraktiv erhvervsjord Rute 34 opgraderes og kobles til Herning-Vejle motorvejen Via fibernettet at sikre Skives kobling til "vidensmotorvejen" med høj kapacitet for webbaseret kommunikation med omverdenen for virksomheder, institutioner og borgere. 4.3 Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi indgår i erhvervspolitikken som fokusområde dels fordi området i sig selv er et erhverv med stor betydning for området og dels fordi kulturelle oplevelser og fritidsoplevelser har betydning for kommunens eksterne image. Skive Kommune har først og fremmest store oplevelsesmæssige ressourcer i kraft af sin beliggenhed i en vekslende og kuperet natur med Limfjorden, skovområder, agerland og aktive landsbysamfund. Udover de naturmæssige oplevelsesressourcer er området hjemsted for en lang række aktiviteter indenfor kultur, underholdning, fritid og sport og har samtidig de nødvendige faciliteter. Der er alt i alt et stort og bredt oplevelsesudbud med mange perler og enkelte fyrtårne som f.eks. Skive Beach Party, der trækker gæster fra både ind- og udland. Indenfor feltet oplevelsesbaseret forretningsudvikling har kommunen en del gode brands indenfor kvalitetsmæssige og oplevelsesrelaterede fødevarer i f.eks. Thise Mejeri og Fur Bryghus, hvilket vil være relevant at udnytte og udvikle i en oplevelsesøkonomisk sammenhæng. Hertil kommer mulighederne for i tilknytning til Energiby-satsningen at etablere besøgsfaciliteter og demonstrationsaktiviteter i tilknytning til vedvarende energiproduk-

16 tion rettet både mod erhvervsturister og andre besøgsgrupper. Skive Kommune har således grundlæggende yderligere en række muligheder på området oplevelsesøkonomi. For at kunne realisere disse muligheder peger analysen på et behov for en klarere vision og prioritering samt større samarbejde, der på én gang gør det klart, hvad det er Skive Kommune vil være kendt for, og samtidig samler kræfterne om en fælles strategi. Erhvervspolitikkens opgave er derfor at understøtte, at der formuleres en strategi med fælles vision og prioritering og det fornødne samarbejde mellem oplevelsesøkonomiens aktører. På dette grundlag vil det være op til aktørerne selv at udvikle sine tilbud, oplevelsespakker og faciliteter. Det første pejlemærke er derfor, at oplevelsesøkonomien i området via formulering af en fælles strategi og bedre samarbejde mellem aktørerne fremstår som et egentligt erhverv. Det andet pejlemærke er i tilknytning hertil, at samarbejdet under den fælles strategi sætter aktørerne i stand til at udvikle og gennemføre aktiviteter, der sætter Skive på landkortet. Det skal i denne forbindelse understreges, at det i erhvervspolitikken ikke forudsættes, at der alene er tale om store events. Mindre tilbagevendende begivenheder, der er udviklet i forhold til en afgrænset målgruppe af f.eks. erhvervsturister og private, ser erhvervspolitikken det også som sin opgave at understøtte udviklingen af. Succeskriterierne for oplevelsesøkonomien som fokusområde i erhvervspolitikken er, at aktørerne har formuleret fælles visioner og skabt samarbejdsrelationer, der udmønter visionerne i imageskabende aktiviteter. Pejlemærker og succeskriterier er opsummeret i tabel 4-3 Pejlemærker og succeskriterier for oplevel- Tabel 4-3 sesøkonomi

17 Fokusområde Pejlemærker Succeskriterier Oplevelsesøkonomi Opbygning af et egentligt erhverv indenfor oplevelsesøkonomi Udvikling, definition og vedtagelse af turismeudviklingsstrategi Oplevelsesøkonomien skal kunne sætte Skive på landkortet Udvikling og vedtagelse af fælles strategi for oplevelsesbaseret forretningsudvikling mellem turisterhverv og brancher med oplevelsespotentiale indenfor fødevarer og energi Samarbejdsrelationer om bredere eller større tilbud og aktiviteter er etablerede Imageskabende aktiviteter og events er udviklede og gennemførte 4.4 Bosætning Bosætning er erhvervspolitikkens fjerde fokusområde. Det er lettere for virksomhederne at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, hvis området opleves som attraktivt at bo og leve i. Bosætning påvirkes imidlertid af en lang række faktorer, der rækker udover erhvervspolitikkens primære påvirkningsfelt.

18 Der er dels tale om konkurrencemæssige faktorer, som Skive Kommune ikke selvstændigt har indflydelse på dels om faktorer, der knytter sig til andre politikområder i kommunen. Blandt den sidstnævnte gruppe kan nævnes: Attraktive boligområder ved å, kyst og havn, billige boliger, et godt og facetteret handelsliv, gode og velfungerende offentlige servicetilbud, uddannelsesmuligheder indenfor ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, en moderne infrastruktur og en varieret palet af tilbud indenfor kultur, idræt, fritid og underholdning. Specielt i relation til detailhandelen har Skive Kommune ladet udarbejde en detailhandelsanalyse, der som et led i den nye kommuneplan vil munde ud i en detailhandelsstrategi for kommunen. Erhvervspolitikkens bidrag til at gøre Skive til en attraktiv bosætningskommune sker derfor især gennem indsatserne på de tre andre fokusområder erhvervsudvikling, infrastruktur og oplevelsesøkonomi. Indsatserne på disse områder bidrager sammen til at skabe attraktive arbejdspladser og velfungerende og spændende rammer for familiernes dagligdag. Via koblingen til Energiby-satsningen kan erhvervspolitikken yde et selvstændigt bidrag ved at samle lokale kompetencer indenfor energi og byggeri og basere udbygningen af nye og fornyelsen af eksisterende boligområder på byggestandarder for lavenergi, energineutralitet og på længere sigt plusenergi. Dette vil samtidigt yderligere udvikle virksomhedernes energikompetencer. Det første pejlemærke er derfor at sikre, at erhvervsvinkelen indbygges som gennemgående tema i den fysiske planlægning og planlægningen indenfor de offentlige serviceområder. Det andet pejlemærke for erhvervspolitikken i relation til bosætning er at omsætte det lokale erhvervslivs kompetencer på energiområdet til energiintelligente boliger og boligområder. Succeskriteriet er i lyset af dette, at erhvervsvinkelen indgår som tema i kommunens bosætningsstrategi med særlig vægt på et boligtilbud baseret på energiintelligente løsninger.

19 Pejlemærker og succeskriterier er opsummeret i tabel 4-4. Pejlemærker og succeskriterier for bosæt- Tabel 4-4 ning Fokusområde Pejlemærker Succeskriterier Bosætning Erhvervsvinkelen indbygges som gennemgående tema i kommunens fysiske planer og serviceplanlægning Udvikling, definition og vedtagelse af en bosætningsstrategi, hvor erhvervsvinkelen indgår som gennemgående tema Omsætte det lokale erhvervslivs kompetencer på energiområdet til energiintelligente boliger og boligområder Etablering af energiintelligente boliger og boligområder indgår som prioriteret tema i bosætningsstrategien

20 5 Strategiske tiltag og roller Kommunalreformen ændrede markant på aktørernes roller i erhvervspolitikken og dermed på, hvilke erhvervspolitiske tiltag de forskellige aktører forventes at udføre. Erhvervsservice - med støtte til iværksættere som det største område - blev en kommunal opgave, men der blev samtidig givet kommunerne frihed til selv at bestemme, hvordan opgaven udføres og organiseres. Dette afsnit beskriver rollefordeling og strategiske tiltag i Skive Kommunes erhvervspolitik. 5.1 Rollefordeling i erhvervspolitikken Skive Kommune og SET er de to hovedaktører i erhvervspolitikken, der indgår i et tæt samarbejde med en klar rollefordeling. Dette tætte samarbejde har til formål at sikre sammenhæng, kontinuitet og gennemslagskraft af initiativer og konkrete tiltag. Rollefordelingen sikrer, at pejlemærker og økonomisk prioritering har et bredt demokratisk fundament samtidig med, at opgaverne udføres i direkte samspil med virksomhederne og erhvervspolitikkens øvrige brugere. Skive Kommunes opgaver er i dette samarbejde, at: Formulere en sammenhængende erhvervspolitik med prioriterede pejlemærker, succeskriterier og større strategiske tiltag Sikre sammenhængen mellem erhvervspolitikken og de andre sektorpolitikker i kommunen Varetage de erhvervspolitiske interesser udadtil overfor andre kommuner, erhvervs- og arbejds-

21 markedsorganisationerne, Region Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland, de statslige ministerier og styrelser og andre aktører af betydning for erhvervspolitikken i f.eks. EU Medfinansiere erhvervsservice, iværksætterservice, turismeaktiviteter og andre tiltag, aktiviteter og projekter af betydning for erhvervsudviklingen i kommunen Udover at varetage disse opgaver tilbyder kommunen sig som aktiv deltager og sparringpartner i forhold til virksomheders, institutioners og erhvervsfremmeaktørers egne initiativer og løbende dialoger. SET's opgaver i samarbejdet er, at: Udføre serviceopgaverne indenfor erhvervsservice, iværksætterservice og turisme Igangsætte, koordinere og forankre større initiativer, tiltag og projekter af betydning for erhvervsudviklingen i kommunen Sikre kontakten til andre relevante operatører i forbindelse med den konkrete gennemførelse af erhvervspolitikken så som turismeorganisationerne, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt serviceinstitutter og private rådgivere Være erhvervslivets talerør og dialogforum Erhvervspolitikken for Skive Kommune lægger herudover op til et bredt samarbejde med alle aktører og interesser, der ønsker at fremme erhvervsudviklingen i Skive Kommune. Region Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland er strategiske samarbejdspartnere i forhold til den erhvervspolitiske interessevaretagelse og fremskaffelse af medfinansiering til større udviklingsprojekter og initiativer. Tilsvarende er Væksthus Midtjylland strategisk samarbejdspartner i relation til vejledning af virksomheder og iværksættere. Endelig er Midtjysk Turisme den strategiske samarbejdspartner på turismeområdet

22 5.2 Strategiske tiltag i erhvervspolitikken Pejlemærkerne og succeskriterierne skal nås gennem en række handlinger. For at sikre gennemslagskraft er det afgørende at ressourcerne koncentreres om nogle få større initiativer. Samtidig er det vigtigt at rollefordelingen mellem aktørerne respekteres. Det er således ikke erhvervspolitikkens opgave i detaljer at fastlægge typen og indholdet af serviceydelser, udviklingsaktiviteter og projekter. På denne baggrund foreslås en række strategiske tiltag på erhvervspolitikkens fokusområder. Tiltagene er opsummeret i tabel 5-1. Tabel 5-1 Strategiske tiltag på fokusområderne Fokusområde Strategiske tiltag Erhvervsudvikling Iværksætteri Fastholde og udvikle den nuværende erhvervsservice, iværksætterservice og turismeindsats. Denne aktivitet videreudbygges i regi af SET med: Innovation Væksthus, der tilbyder iværksættere faciliteter og generel rådgivning samt specialrådgivning i tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland Kompetenceudvikling Bredere erhvervsbasis Vækstmiljø for innovative nye virksomheder i væksthus, der fungerer som projektbørs og udviklingsværksted Væksthus skaber rammer for samarbejdsprojekter, der kobler de videregående uddannelser til videnvirksomheder indenfor metal/elektronik Væksthus skaber rammer for samarbejdsprojekter etableret mellem videnvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, landbrug og evt. andre brancher med vedvarende energi som tema Infrastruktur Skive Kommune fortsætter sin aktive indsats for at påvirke og følge op på de regionale og nationale prioriteringer af den teknologiske og trafikale infrastruktur. Samtidig sikres at erhvervsjord er til rådighed i forbindelse med byudviklingen

23 Oplevelsesøkonomi Nye destinationsudviklingsprojekter igangsættes som f.eks. Salling Sport, Skiveegnen som hestecenter og Smagen af september. Igangsætning af netværk til udvikling af oplevelsesøkonomien som erhverv Bosætning Udarbejdelse af en bosætningsstrategi, hvor erhvervsvinkelen indgår som gennemgående tema med prioritet til etablering af energiintelligente boliger og boligområder Igangsætning af netværk for etablering af energiintelligente boliger og boligområder Som et samlende nyt strategisk tiltag for fokusområdet erhvervsudvikling foreslås etablering af et væksthus, der kan tilbyde funktionerne som: Ramme for iværksættere i faciliteter, hvor iværksætterne i en periode får stillet lokaler, rådgivning og netværkskontakter til marked og leverandører til rådighed på gunstige vilkår Projektbørs og udviklingsværksted, hvor etablerede videnvirksomheder kan afsætte og efterspørge projekter og idéer til/fra iværksættere og uddannelsessøgende Ramme for samarbejdsprojekter på tværs af brancher med vedvarende energi som tema Kontaktpunkt for uddannelsesinstitutioner og virksomheder med henblik på at få behovsafklaret, udviklet og gennemført virksomhedsorienteret uddannelse og efteruddannelse Udstillingsvindue for områdets innovative virksomheder med Energiby som afsæt Domicil for SET Forum for andre erhvervsfremmeaktører som Væksthus Midtjylland og private rådgivere Etableringen af væksthuset skal ses som en videreudvikling af især den nuværende erhvervsservice og iværksætterservice, der ligesom turismeindsatsen ønskes fastholdt.

24 På fokusområdet infrastruktur fortsætter kommunen sine bestræbelser på at påvirke prioriteringen af infrastrukturen i alle relevante beslutningsfora. På fokusområdet oplevelsesøkonomi foreslås etableret et netværk på tværs af turismebranchen og andre brancher herunder fødevarebranchen, hvis forretningsudvikling er stærkt oplevelsesbaseret. Samtidig foreslås igangsat et strategisk udviklingsprojekt med det formål at gøre Skive til en destination og med netværket som styregruppe. Destinationsudviklingsprojektet fokuserer på at formulere en samlet strategi for områdets oplevelsesøkonomi og på at udvikle et antal oplevelsespakker, der samler enkeltstående tilbud samt nogle få større imageskabende aktiviteter. Kombinationen af netværksdannelsen og destinationsudviklingsprojektet skal være katalysator for oplevelsesøkonomien som samlet erhverv i Skive Kommune. Endelig foreslås på fokusområdet bosætning udarbejdet en bosætningsstrategi med erhvervsvinkelen som gennemgående tema og med prioritet til etablering af energiintelligente boliger og boligområder. Med det formål at samle kompetencerne på området igangsættes et netværk af virksomheder indenfor byggeri og energi, der samtidig indgår i en arbejdsgruppe for energiintelligente boliger og boligområder i relation til bosætningsstrategien.

25 Bilag A - Grundlag for teknisk analyse Skive - vi gør det! Overvejelser om erhvervspolitik Årsberetning 2007 Strategi 2008 Energi- og miljøteknologisk foregangsregion Fornyelse og vækst Erhvervsudviklingsstrategi Fornyelse og vækst Handlingsplan Skive Kommune Skive Kommune Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Vækstforum Region Midt Vækstforum Region Midt Vækstforum Region Midt Infrastruktur i udvikling Region Midt Udviklingen i antal nye virksomheder fordelt i RM på brancher Effektmåling af Væksthus Midtjyllands aktiviteter Væksthus Midtjylland Damvad.dk / Væksthus Midtjylland

26 Bilag B - Interviewpersoner Afdelingschef Bent Mikkelsen Direktør Poul Pedersen Direktør Per Albæk Direktør Erik Krarup Kommunaldirektør Per Mathiasen Vibeke Dyrvig Direktør Jens E. Christensen Konsulent Jeanne Søgaard Direktør Erland A. Nielsen Konsulent Henrik Willadsen Regional Udvikling, Regionmidtjylland Thise Mejeri Dantherm Air Handling Væksthus Midtjylland, Regionmidtjylland Skive Kommune Oplevelsesøkonomi og landdistrikter, Region Midtjylland Skive Egnens Erhvervs- og Turistcenter Skive Egnens Erhvervs- og Turistcenter Skive Kommune Skive Kommune

27 Bilag C - Deltagere i workshop Arkitekterne Ramvad & Thomsen Chr. Ramvad B Cirkusfabrikken Einar Thrige O COWI Søren Holm Pedersen O COWI Vilhelm Halgreen B Deluca Fashion Wear ApS Arne Lindgren B Eskjær Hovedgaard Birger Schütte O Hotel Strandtangen A/S Inge Jensen O Jenle Henning Linderoth O Kirsten Kjær B Kulturcenter Limfjord A/S Peter Bach O Oddense Ældrecenter Kristen Kjær O Salling Bank Bent Plougstrup O Skive Kommune Henrik Willadsen B Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Jens E. Christensen B Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Niels Stæhr O B: Deltog i proces om bosætning O: Deltog i proces om oplevelsesøkonomi

28 Erhvervspolitik for SKIVE KOMMUNE 2. marts 2009

29 1 Indholdsfortegnelse 1 Erhvervspolitikkens baggrund og struktur 2 2 Samlet oversigt over erhvervspolitikken 3 3 Den erhvervspolitiske proces 4 4 Pejlemærker og succeskriterier Erhvervsudvikling Infrastruktur Oplevelsesøkonomi Bosætning 11 5 Strategiske tiltag og roller Rollefordeling i erhvervspolitikken Strategiske tiltag i erhvervspolitikken 14 Bilag A - Grundlag for teknisk analyse 17 Bilag B - Interviewpersoner 18 Bilag C - Deltagere i workshop 19

30 2 6 Erhvervspolitikkens baggrund og struktur Skive Kommune har udarbejdet nærværende "Erhvervspolitik for Skive Kommune". Formålet med erhvervspolitikken er at: Formulere pejlemærker for og strategiske tiltag til støtte af udviklingen af erhvervslivet i kommunen Afklare kommunens rolle i forhold til virksomheder, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) og de øvrige aktører på området Notatet bygger på tre sæt kilder 2 : Baggrundsmateriale: Analyse af data, fakta og oplysninger fra eksisterende rapporter og materiale, der er oplistet i bilag A Interviews og workshop med vigtige aktører og nøglepersoner, der er oplistet i bilag B og bilag C Rådgivning: Faglig vurdering af de muligheder, forslag og handlingsalternativer, der er fremgået af processen. På baggrund heraf er formuleret en række Pejlemærker for erhvervsudviklingen, der kan betragtes som erhvervspolitikkens målsætninger Succeskriterier for erhvervspolitikken, der fungerer som milepæle for gennemførelsen af erhvervspolitikken Samtidig opstilles forslag til en række handlinger i form af strategiske tiltag i kommunens erhvervspolitik. Endelig beskrives som sidste punkt kort rollefordelingen mellem kommunen og de øvrige aktører. 2 Skive Kommunes Kultur og Borgerservice har i perioden maj 2008-januar 2009 inddraget COWI A/S i forbindelse med analyse af baggrundsmateriale, processtøtte og rådgivning.

31 3 7 Samlet oversigt over erhvervspolitikken Tabel 2-1 giver en samlet oversigt over Erhvervspolitik for Skive Kommune. Figur 2-1 Oversigt over erhvervspolitikken Fokusområde Pejlemærker Succeskriterier Strategiske tiltag Erhvervsudvikling Videnbaseret iværksæt- Nye videnvirksomheder Erhvervsservice teri Iværksætteri Videnbaserede samar- Iværksætterstøtte Markedsdreven innova- bejdsprojekter om bl.a. Innovation tion energi Turismeindsats Kompetenceudvikling Mere uddannelse Væksthus Bredere erhvervsbasis Flere erhverv Infrastruktur Fysisk, trafikal og tek- Attraktiv erhvervsjord Erhvervsjord planlægges nologisk infrastruktur Rute 34 opgraderes Aktiv interessevaretagelse Fibernettet Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi Turismeudviklingsstra- Destinationsudviklingspro- som et erhverv tegi jekt Oplevelsesøkonomien Fælles strategi for ople- Igangsætning af netværk til sætter Skive på landkor- velsesbaseret forret- udvikling af oplevelses- tet ningsudvikling økonomien som erhverv Bosætning Erhvervsvinkelen gen- Bosætningsstrategi med Bosætningsstrategi med nemgående tema stærk erhvervsvinkel stærk erhvervsvinkel og prioritet til etablering af Omsætte erhvervskom- Energiintelligente boli- energiintelligente boliger petencer på energiom- ger og boligområder og boligområder rådet til energiintelli- prioriteret tema gente boliger og bolig- Netværk energiintelligente områder boliger og boligområder