Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats
|
|
- Charlotte Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats Oktober 2002 Når viden skaber resultater
2 Indhold Side 1. Konklusion og anbefalinger Indledning Udbuddets tilrettelæggelse og samarbejdet med AF Den overordnede økonomiske ramme Udformningen af den resultatafhængige betaling Formidlingsforløbene Aktiveringsredskabets effekt Indledning Rapportens indhold Udbuddets tilrettelæggelse og samarbejdet med AF Udbuddets tilrettelæggelse Samarbejdet med AF Konklusion Resultatafhængig betaling og økonomisk ramme Den økonomiske ramme for den særlige formidlingsindsats Konstruktionen af den resultatafhængige betaling Dokumentationskravet Konklusion Formidlingsforløbene Indholdet i forløbene Homogene vs. Heterogene grupper Forløbets længde Kontakt til virksomhederne Analyse og konklusion Aktiveringsredskabets effekt Effekten i tal Vurdering af effekten...53
3 7. Deltagernes evaluering og erfaring Vurdering af forløbet som helhed Indfrielse af forventninger til forløbet og informationerne om forløbet Forløbets betydning for mulighederne for beskæftigelse og afklaring med hensyn til arbejdsmarkedet Vurdering af tilrettelæggelse, varighed og indhold af forløb Privat jobformidling i USA erfaringer og resultater Baggrund Finansiering af den private jobformidling Organisation af formidlingen Grundprincipper Bilag...68
4 1. Konklusion og anbefalinger 1.1. Indledning PLS RAMBØLL Management har for Arbejdsmarkedsstyrelsen foretaget en evaluering af aktiveringsredskabet særlig formidlingsindsats. Redskabet blev indført i forbindelse med finanslovsaftalen 2001 og er kendetegnet ved at: En bred vifte af private og offentlige aktører kan gennemføre korte aktiveringsforløb for ledige med henblik på formidling til ordinær beskæftigelse eller privat jobtræning Betaling for ydelsen er delvis afhængig af resultatet. 1 Formålet med evalueringen er med udgangspunkt i en analyse af de positive og negative erfaringer, leverandører har gjort med det nye aktiveringsredskab at præsentere ideer og input til forbedringer af den særlige formidlingsindsats samt vurdere muligheder for at videreudvikle redskabet og anvendelsen af resultatafhængig betaling. I dette kapitel præsenterer PLS RAMBØLL rapportens overordnede konklusioner og kommer med anbefalinger til på hvilke områder aktiveringsredskabet med fordel kan forbedres Udbuddets tilrettelæggelse og samarbejdet med AF Udbudsmaterialet Det er overvejende leverandørernes vurdering, at udbudsmaterialet har været klart og overskueligt opstillet. Et enkelt kritikpunkt vedrører dog bonusordningen og dens afregning, som ifølge nogle få leverandører ikke er fremgået tilstrækkeligt tydeligt eller klart i udbudsmaterialet. Den overvejende positive vurdering af udbudsmaterialet skal ses i lyset af, at hovedparten af leverandørerne tidligere har budt ind på andre AFopgaver og derfor generelt er fortrolige med indhold og specifikationskrav. For at sikre, at så mange leverandører som muligt byder ind på den særlige formidlingsindsats, vurderer PLS RAMBØLL, at det er vigtigt at udforme et så enkelt og overskueligt udbudsmateriale som muligt. På den baggrund anbefaler vi, at man un- 1 Normalt kombineres den resultatafhængige betaling med et tilskud til driften, der som hovedregel udbetales som et fast beløb pr. deltager pr. påbegyndt uge. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 4
5 dersøger mulighederne for en yderligere forenkling af udbudsmaterialet. 2 Anbefalingen skal ses i lyset af, at udbudsmaterialet muligvis har afholdt potentielle leverandører fra at afgive tilbud. Samarbejdet med AF Samarbejdet og koordineringen med AF spiller en vigtig rolle for leverandørernes mulighed for at gennemføre et så optimalt projektforløb som muligt. Man kan sondre mellem tre former for samarbejde mellem leverandørerne og AF: Samarbejde før projektforløb, samarbejde omkring visitering af deltagerne og samarbejde under projektforløb. Samarbejde før projektforløb Gennem grundregistreringen af de ledige besidder AF information om deltagerne, som det kan være nyttigt for leverandøren at have forud for projektopstart. Imidlertid peger flere leverandører på, at de først har modtaget en deltagerliste meget tæt op til forløbsbegyndelse, hvilket har gjort det umuligt på forhånd at målrette forløbet deltagernes individuelle behov. PLS RAMBØLL anbefaler, at AF i højere grad sikrer sig, at leverandørerne modtager en liste over deltagere samt eventuelt deres grundregistrering tids nok til at kunne anvende informationen i forbindelse med forberedelsen af forløbet. Samarbejde om visitering af deltagerne I fem regioner har AF involveret leverandørerne i visiteringen og erfaringerne har generelt været gode. De leverandører, der ikke har været involveret i visiteringen vurderer, at målgruppen har været mindre arbejdsmarkedsparate end antaget enten pga. af personlige eller faglige barrierer, eller fordi målgruppen ikke har været tilstrækkelig klar på formålet med forløbet. Leverandørerne finder det derfor hensigtsmæssigt, at de i et eller andet omfang er involveret i processen omkring visiteringen for på den måde at sikre en bedre forventningsafstemning forud for forløbet. PLS RAMBØLL anbefaler, at: Man etablerer en eller anden form for samarbejde med leverandørerne i tilknytning til visiteringen af ledige til forløbet, for i højere grad at sikre sig i) formidlings- 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen (2002a) anfører således selv, at en forenkling kan komme på tale ved at der fra centralt hold udarbejdes et fælles udbudsmateriale. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 5
6 parate deltagere ii) fælles forventningsafstemning og iii) gensidig, målrettet forberedelse til forløbet Man såfremt man ikke ønsker en eller anden form for samarbejde i tilknytning til visiteringen åbner op for en begrænset tilbagevisningsmulighed, i det tilfælde, hvor AF har foretaget en åbenbar fejlvisitering. Samarbejde under projektforløb Leverandørerne er generelt tilfredse med samarbejdet med AF under projektforløbet. Flere leverandører fremhæver, at i forbindelse med vejledningen af den ledige samt udarbejdelsen af en handlingsplan har AF været hjælpsom og imødekommende. Enkelte leverandører ville gerne have haft adgang til AF s virksomheds- og jobdatabase, hvilket AF afviste. I en enkelt region har IDV enheden i AF mod betaling gjort brug af husets konsulenter i afsøgningen af jobåbninger til deltagerne. På baggrund af leverandørernes tilkendegivelser anbefaler evaluator, at man i højere grad præciserer, hvilke ydelser AF kan udbyde i forhold til leverandørerne Den overordnede økonomiske ramme Evalueringen har vist, at leverandørerne generelt mener, at den økonomiske ramme er for lav. 3 Alle leverandører på nær AF IDV enhederne påpeger, at den særlige formidlingsindsats ikke er specielt økonomisk attraktiv at byde ind på i lyset af de ressourcer, der kræves for at opnå en tilfredsstillende effekt. Evalueringen har vist, at flere leverandører har budt ind på den særlige formidlingsindsats på trods af den udmeldte økonomiske ramme. A-kasserne har således primært budt ind på den særlige formidlingsindsats med henblik på at kunne tilbyde egne medlemmer en styrket indsats i ledighedsbekæmpelsen Nogle private leverandører har budt ind på redskabet for, ved at medvirke til udviklingen af nye modeller lokalt, at kunne bevare en førende markedsposition 3 Hovedparten af leverandørerne tilkendegiver, at AF i udbudsmaterialet havde informeret om den samlede økonomiske ramme for den særlige formidlingsindsats samt antallet af pladser, man ønskede at etablere. Derudaf har det været muligt for leverandørerne at udlede en generel indikation af budgetstørrelsen for de enkelte forløb eller pr. deltager. Det er på det grundlag, vurderingerne af den økonomiske ramme har fundet sted. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 6
7 En blandet gruppe af leverandører har betragtet det første forløb som en læringsproces og har håbet, at værktøjet på længere sigt ville kunne give et økonomisk afkast. Hovedparten af disse leverandører angiver dog, at forløbene har vist sig at være mere ressourcekrævende end først antaget og effekten mindre end forudsat, hvorfor de ikke forventer, at forløbene vil kunne blive økonomisk bæredygtige i fremtiden. Såfremt den økonomiske ramme forbliver uforandret, må man således forvente, at antallet af fremtidige tilbud på den særlige formidlingsindsats reduceres. Man må især forvente, at specielt de private konsulentfirmaer vil afstå fra at byde ind på redskabet, mens IDV enhederne i AF må forventes at byde ind i samme omfang som tidligere. Hvorvidt A-kasserne også i fremtiden vil byde ind på den særlige formidlingsindsats afhænger primært af, i hvilket omfang man stadig vil prioritere at udbyde forløbet som en service til ledige medlemmer. På den baggrund er det evaluators opfattelse, at man bør overveje at forhøje den økonomiske ramme for særlig formidlingsindsats for i fremtiden at sikre, at en bred skare af leverandører byder ind på projektet og med deres forskellige erfaring og udgangspunkt er med til at sikre fortsat kreativitet, innovation og anvendelse af en bred vifte af værktøjer i en styrket beskæftigelsesstrategi. Spørger man leverandørerne, peger de generelt på, at rammen bør forøges med mellem 50% og 100% af det nuværende beløb for at blive en sund økonomisk forretning Udformningen af den resultatafhængige betaling Fordelingen mellem driftstilskud og resultataflønning Den overvejende andel af regionerne har forud for gennemførelsen af forløbene lagt op til, at resultataflønningen skulle udgøre mellem 30% og 50% af den samlede udbetaling. Resultataflønningens andel kan generelt tolkes som et maksimum, da det almindeligvis ikke vil lykkes leverandøren at formidle samtlige deltagere til ordinær beskæftigelse. Flere leverandører giver udtryk for, at resultataflønningen har været af et så beskedent omfang, at den ikke i sig selv giver et væsentligt økonomisk incitament til at formidle ledige til ordinær beskæftigelse. Det økonomiske incitament svækkes endvidere af, at driftstilskuddet normalt stoppes med udgangen af den senest påbegyndte deltager-uge. I de tilfælde hvor resultataflønningen er lav og driftstilskuddet relativt højt, risikerer leverandøren at modtage et Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 7
8 mindre beløb ved hurtig formidling end ved at lade den ledige følge hele forløbet uden efterfølgende formidling. På den baggrund anbefaler PLS RAMBØLL, at man: Overvejer at udbetale et fast driftstilskud pr. deltager uafhængigt af, hvor mange uger deltageren følger forløbet. Ifølge leverandørerne er driftsomkostningerne (leje af lokale, løn til personale, materialeudgifter) i ringe grad afhængig af, hvor mange deltagere der følger forløbet og bør således ikke reduceres, hvis en deltager formidles relativt hurtigt i forløbet. Hvis der udbetales et fast driftstilskud pr. deltager har leverandøren til hver en tid et incitament til at formidle deltagernes til ordinær beskæftigelse eller privat jobtræning så hurtigt som muligt, hvilket således overflødiggør den mere komplicerede konstruktion, hvor man som modtræk til den svækkede incitamentsstruktur gør den resultatafhængige betalings størrelse afhængig af formidlingshastigheden Overvejer at øge resultataflønningens andel af den samlede betaling for at øge leverandørernes økonomiske incitament. Hverken de nuværende eller potentielle leverandører, der indgår i denne evaluering, har været specielt afskrækkede over principperne bag resultataflønningen, og kun ganske få har argumenteret for en forhøjelse af driftsudgifternes andel. Resultataflønningens konkrete udformning Der udløses resultataflønning for ordinær beskæftigelse og privat jobtræning. AF IDV enhederne modtager dog kun resultataflønning for formidling til privat jobtræning, når der er tale om en regional nettoudvidelse af måltallet i det pågældende år. For at sikre at der er tale om varig effekt, udløses den resultatafhængige betaling for formidling af ledige til ordinær beskæftigelse kun, hvis de pågældende stadig er beskæftiget mellem tre og seks måneder efter forløbets afslutning. Det er dog en betingelse, at den ledige finder beskæftigelse inden for den periode forløbet varer. Leverandørerne peger næsten samstemmende på, at det ikke er rimeligt, at der kun udløses resultataflønning, hvis den ledige finder beskæftigelse under forløbet. Leverandørerne argumenterer, at mange ansættelsesforløb tager tid, da de kan indebære skriftlig ansøgning og 1-2 samtaler. Endvidere peger leverandørerne på, at når de ledige finder job umiddelbart efter forløbsafslutning, sker det ofte som et resultat af de færdigheder samt den afklaring og motivation, de har tilegnet sig via forløbet. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 8
9 Endelig er nogle af leverandørerne inde på, at ansættelse i et vikariat i betragtelig grad forøger den lediges mulighed for efterfølgende at opnå ordinær beskæftigelse og derfor burde indlemmes under succeskriterierne og udløse resultataflønning. På den baggrund anbefaler PLS RAMBØLL at: Man overvejer at udvide perioden for resultataflønning af formidling til ordinær beskæftigelse, da det må forventes, at en beskæftigelse kort efter forløbsafslutning som hovedregel kan tilskrives den eller de processer, der er iværksat via deltagelsen i den særlige formidlingsindsats. I evaluators øjne synes det rimeligt at forlænge perioden til at strække sig 3-5 uger ud over forløbsperioden. I disse tilfælde bør resultataflønning naturligvis først udløses, hvis den pågældende stadig er beskæftiget tre måneder fra ansættelsestidspunktet Man genovervejer det rimelige i, at AF IDV enhederne reelt ikke modtager betaling for formidling til privat jobtræning Man overvejer at lade formidling til vikararbejde udløse resultataflønning, da erfaringen viser, at en sådan ansættelse forøger den lediges mulighed for efterfølgende at opnå ordinær beskæftigelse. Man kan endvidere overveje at graduere resultataflønningen således, at aflønning for formidling til vikararbejde er mindre end for ordinær beskæftigelse Man med inspiration fra USA kunne overveje, hvorvidt man bør indføre flere milepæle i den resultatafhængige betaling. I New York får man således 25% af honoraret ved formidling, 45% ved fastholdelse af jobbet i 90 dage og de resterende 30% ved fastholdelse af jobbet i 180 dage. Erfaringer fra NY viser, at aflønningen bør være størst for fastholdelsen, da det giver det største incitament for løbende opfølgning samt motivering af den ledige. Dokumentationskravet for ordinær beskæftigelse Ifølge retningslinjerne for den særlige formidlingsindsats skal leverandørerne dokumentere ordinær beskæftigelse ved hjælp af lønsedler, ansættelsesbevis eller lignende. Ifølge hovedparten af leverandørerne har det imidlertid vist sig vanskeligt at leve op til dokumentationskravet, fordi hverken den ledige eller arbejdsgiver er forpligtet til at udlevere de pågældende dokumenter. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 9
10 På den baggrund anbefaler PLS RAMBØLL at dokumentationskravet ændres. Det synes ikke rimeligt, at leverandørerne risikerer at miste deres resultataflønning, fordi de ikke har hjemmel til at tilvejebringe den dokumentation, AF kræver for udløsning af resultataflønning. Man bør i den forbindelse undersøge, hvorvidt det forhold at deltagerne stadig er afmeldt AF tre måneder efter forløbsafslutning kunne være tilstrækkelig dokumentation. Alternativt bør man overveje, hvorvidt det er muligt forud for projektstart at lade deltagerne underskrive en erklæring, hvor leverandøren gives bemyndigelse til at indhente en kopi af den lediges lønseddel, som inkluderer den periode, der ligger tre måneder efter forløbsafslutning Formidlingsforløbene Flertallet af leverandører finder, at gennemførelsen af formidlingsforløbene viste sig sværere end antaget. Adskillige gør gældende, at mange af deltagerne ikke havde forstået, at der ikke var tale om et vanligt kursus, muligvis som følge af manglende koncentration hos de visiterede ledige, men også formodentligt til dels som følge af for dårlig information fra AFs side. Samtidigt mødte mange deltagere op med en forventning om, at det er leverandøren, som har til opgave at give dem et job, og det var i mange tilfælde nødvendigt at lave en større forventningsafstemning, hvor deltagerne blev gjort klart, at det primært er deres egen opgave at finde et arbejde. Endeligt er det et spørgsmål, om man tydeligt nok har defineret profilen på deltagerne i forløb under den særlige formidlingsindsats, og herunder, om kriterierne for udvælgelsen har været tilstrækkeligt entydige og udmeldt tilstrækkeligt klart ud til leverandørerne. Flere leverandører har således fundet det nødvendigt at justere forløbene, som følge af deres vurdering af deltagernes profiler, kvalifikationer og motivation. I alle tilfælde medførte ændringen en reduktion i selve formidlingsindsatsen og en forøgelse af vejlednings- og afklaringsaktiviteterne. Forløbenes længde Direkte adspurgt, om de finder at det er en god idé at opjustere det maksimale ugetal for forløbet, siger de fleste leverandører nej. Flere gør endvidere gældende, at de finder, at korte forløb også kortere end 10 uger er det mest effektive, medmindre man ønsker at ændre sigtet med ordningen. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 10
11 Samtidig gør dog næsten alle leverandørerne gældende, at perioden og systemet for effektmålingen (som ligger til grund for bonusordningen) bør revideres, således at perioden for målingen af antal personer, der kommer i beskæftigelse, udvides. Formidlingsforløbets indhold Det er afgørende at sikre en entydig forståelse af sigtet med den særlige formidlingsindsats. En klar definition af målgruppen for den enkelte formidlingsindsats er en uadskillelig del af diskussionen om det optimale indhold i det konkrete forløb. Som beskrevet i rapporten udtrykker leverandørerne forskellige opfattelser af, hvorledes et formidlingsforløb skal udformes, og det er evaluators vurdering, at de i høj grad skyldes forskellige opfattelser af målene i den særlige formidlingsindsats. Som skitseret i rapporten, er der forskellige vægtninger af vejledning, afklaring, støtte og formidling i de forskellige forløb. Det er evaluators opfattelse, at: Det er vigtigt at give leverandører frihed i metodevalg indenfor en klart udstukket målsætning. Metodefrihed er en del af grundlaget for at sikre udvikling og afprøvning af nye metoder i beskæftigelsespolitikken. Men det er afgørende for udviklingen af ordningen, at den udstukne målsætning er klar, således at metodefriheden ikke fører til en målforskydning. Der må ses kritisk på graden af formidling i forløbene. En tæt kontakt og aktiv indsats fra leverandørens side i den konkrete jobsøgning må anses for den mest effektive formidling. For at sikre dette, er det afgørende, at leverandøren ikke binder unødige ressourcer i katederundervisning, men i stedet bruger kræfterne på afdækning af den enkeltes kompetencer og assistance i en målrettet søgning efter job til den enkelte ledige. For at sikre en succesfuld formidling, er det også vigtigt, at en række rammebetingelser er opfyldt: Det er vigtigt, at AF-medarbejdere i visiteringen lægger vægt på at sikre, at de visiterede ledige tilhører en på forhånd klart defineret målgruppe for den særlige formidlingsindsats. Hermed reduceres risikoen for, at nogle forløb skal omlægges tidligt i processen med unødvendige ressourcetab. Det kan samtidigt mindske mulighederne for at mindre effektive leverandører retfærdiggør manglende formidling Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 11
12 og en fastholdelse af deltagerne i en lærer-elev-kursus-situation med henvisning til, at de visiterede ledige er for ressourcesvage. Leverandørernes fokus på virksomhedsnetværk skal understøttes. Det er afgørende, at der ved udvælgelsen af leverandører lægges stor vægt på kendskab og kontakter i virksomheder, som er relevante for en given målgruppe under den særlige formidlingsindsats. Et godt kendskab til virksomhederne og en god kontakt mellem leverandør og virksomhed er afgørende for effekten af formidlingsindsatsen. En forudsætning for, at den særlige formidlingsindsats kan blive en succes, er den aktive medvirken og inddragelse af den enkelte ledige med fokus på den enkeltes muligheder og potentiale. Selvom det grundlæggende sigte med særlig formidlingsindsats er, at den ledige umiddelbart kommer i arbejde, så synes det rimeligt, at man også sikrer at de, der ikke umiddelbart kommer i arbejde i 10 ugers perioden, får ny motivation og indsigt i egne muligheder, som bidrager til at de på kortere sigt gennem en fortsættelse af egne jobsøgningsaktiviteter kan finde et arbejde. Derfor er det evaluators anbefaling, at: Den ledige er aktivt inddraget i jobsøgningen. Det er afgørende, at forløbet medvirker til at stimulere og inspirere alle deltagerne til fremtidig aktiv jobsøgning både dem, som kommer i beskæftigelse og dem, som det ikke lykkes for, skal have et afgørende skub og inspiration til at fortsætte søgningen efter job på højt niveau. Leverandøren er aktivt understøttende, og har individuelt fokus. Motivationen af den ledige i formidlingsindsatsen skal sikres gennem individuelle afklaringssamtaler og en løbende afstemning af jobsøgningsaktiviteter igennem forløbet. Alle deltagerne i et formidlingsforløb gives mulighed for at udtale sig om forløbets indhold via en ensartet individuel, skriftlig evaluering ved forløbets afslutning. For at kunne afdække mere kvalitative aspekter i forløbene og sammenligne på tværs mellem forløbene bør der udformes en række enslydende spørgsmål til deltagerne, som kan suppleres med enkelte spørgsmål, der måtte afspejle særlige holdspecifikke forhold. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 12
13 1.6. Aktiveringsredskabets effekt Tabel 1.1 illustrerer effekten af den særlige formidlingsindsats. Tallene i parentes angiver den markante spredning i effekten. Spredningen i effekten synes dog ikke at dække over en bagvedliggende systematik. Hverken leverandørtype, målgruppens karakteristika, forskelle i den økonomiske incitamentsstruktur eller indholdet i forløbene kan forklare spredningen. Tabel 1.1 Status for særlig formidlingsindsats 4 Foreløbig effekt ved forløbsafslutning Endelig effekt 3 måneder efter forløbsafslutning Ordinær beskæftigelse privat jobtræning Samlet effekt Ordinær beskæftigelse privat jobtræning Samlet effekt 14% (6-35%) 4% (0-24%) 18% (6-59%) 10% (0-35%) 3% (0-24%) 13% (0-59%) Tabellen viser, at der er en gennemsnitlig endelig effekt på formidling til ordinær beskæftigelse på 10% og placering i privat jobtræning på 4%. 5 En sammenligning af de foreløbige og endelige effekter viser, at effekten har vist sig at være af begrænset varighed for nogle af deltagerne, da der er sket et fald på henholdsvis 4 og 1 procentpoint for ordinær beskæftigelse og privat jobtræning i den mellemliggende periode. Forud for forløbet havde leverandørerne håbet på en effekt på mellem 33 og 50%. Så godt som samtlige leverandører har således opnået et dårligere resultat end forventet. Det skuffende resultat skyldes en kombination af at: Deltagerne har været mindre formidlingsparate end leverandørerne forventede Formidlingsopgaven har isoleret set været vanskeligere end forventet. I evaluators øjne er det vigtigt, at en vurdering af effekten tager i betragtning, at der er tale om et nyt aktiveringsredskab, nye aktører og forholdsvis få gennemførte forløb, hvilket tilsammen gør, at erfaringerne med aktiveringsredskabet befinder sig i et tidligt stade. På baggrund af leverandørernes tilkendegivelser er det således sandsynligt, at en højere grad af erfaring med aktiveringsredskabet i fremtiden vil føre til større effekt. 4 Effekten er udregnet på baggrund af den tilgængelige data fra AF regionerne, jf. fodnote til Tabel Arbejdsmarkedsstyrelsen (2002b) har opgjort den endelige effekt på formidling til ordinær beskæftigelse til 7,5% og placering i privat jobtræning til 4%. Det forskellige resultat skyldes primært, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kun har medtaget de deltagere, der udløser resultatbetaling, mens vores beregning også inkluderer deltagere, der er kommet i ordinær beskæftigelse eller privat jobtræning efter forløbets afslutning. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 13
14 2. Indledning PLS RAMBØLL Management har for Arbejdsmarkedsstyrelsen foretaget en evaluering af aktiveringsredskabet særlig formidlingsindsats. Redskabet, som blev indført i forbindelse med finanslovsaftalen 2001, åbner op for, at andre aktører end AF kan afgive tilbud på at gennemføre korte aktiveringsforløb på op til 10 uger for ledige med fokus på jobsøgning og formidling til ordinær beskæftigelse eller privat jobtræning. AF kan også selv byde ind på opgaven under IDV 6 ordningen. Det der i særlig grad adskiller særlig formidlingsindsats fra de øvrige aktiveringsredskaber er, at betalingen er gjort delvis afhængig af resultatet: Hvis leverandøren formidler en ledig til ordinær beskæftigelse eller privatjobtræning i løbet af aktiveringsforløbet, udløses en bonus. Leverandøren modtager et større beløb ved formidling til ordinær beskæftigelse end ved placering i privat jobtræning. Formålet med denne evaluering har været at: Analysere de positive og negative erfaringer, eksterne leverandører har gjort med det nye aktiveringsredskab Præsentere ideer og input til forbedringer af den særlige formidlingsindsats og vurdere muligheder for at videreudvikle redskabet og anvendelsen af resultatafhængig betaling. Evalueringen er foretaget i juli september Rapportens indhold Rapporten er struktureret på følgende måde. Kapitel 1 indeholder en sammenfattende diskussion og anbefalinger til, hvordan den særlige formidlingsindsats kan videreudvikles. Kapitel 2 beskriver kort redskabet særlig formidlingsindsats og rapportens struktur. I kapitel 3 analyserer vi udbuddets tilrettelæggelse og samarbejdet med AF. 6 Indtægtsdækket virksomhed Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 14
15 Kapitel 4 ser nærmere på den økonomiske ramme og udformningen af den resultatafhængige betaling. I kapitel 5 analyserer vi nærmere, hvordan leverandørerne har tilrettelagt forløbene under den særlige formidlingsindsats. Kapitel 6 analyserer den effekt leverandørerne har opnået. Kapitel 7 præsenterer en kort analyse af deltagernes evaluering og erfaring med den særlige formidlingsindsats. I kapitel 8 redegør vi for de amerikanske erfaringer og resultater i forhold til offentligprivat samarbejde vedrørende formidling af ledige på baggrund af et case studie i New York City. Endelig præsenteres evalueringens datakilder i bilag 1. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 15
16 3. Udbuddets tilrettelæggelse og samarbejdet med AF I dette kapitel beskriver vi leverandørernes vurdering af det udbudsmateriale, der er udarbejdet i forbindelse med den særlige formidlingsindsats, samt leverandørernes erfaringer med samarbejdet med AF Udbuddets tilrettelæggelse Udbudsmaterialet er blevet udformet lokalt i regionerne i henhold til aktivbekendtgørelsen. Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der med udgangspunkt i kapitel 9 i Bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastlægger specifikke målgrupper for den særlige formidlingsindsats. Både retningslinier vedrørende målgrupper og indholdet i udbuddene har derfor varieret mellem regionerne Udbudsmaterialets karakter Det er en gennemgående vurdering hos de interviewede leverandører, at udbudsmaterialet var klart og overskueligt opstillet. Materialets omfang og karakter svarer til andre AF-udbud, og da de fleste af leverandørerne har haft tidligere erfaring med AF udbudsmaterialer fandt de ikke anledning til at gøre mange anmærkninger om materialet. I de fleste tilfælde blev udbudsmaterialet rost for grundighed og en punktvis og overskuelig opstilling af krav til indholdet i tilbuddet. I en enkelt region blev der dog udtrykt ønske om mere overskuelighed i opstillingen, mens indholdet i øvrigt blev vurderet som klart. Eneste reelle kritikpunkt har flere steder været uklarhed omkring bonusordningen og dennes afregning. Enkelte leverandørers fik således ikke udbetalt så mange penge, som de havde regnet med. Disse leverandører peger dog på, at forventningen om en højere betaling skyldtes, at de ikke havde forstået udbudsmaterialets afregningsprincipper for bonusudbetaling fuldt ud Begyndervanskeligheder Flere leverandører gav udtryk for, at det både for dem og for AF var første gang, at man lavede udbud under denne ordning, og at det skabte forskellige større eller mindre problemer. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 16
17 Enkelte steder var det svært at få entydige svar på afklarende spørgsmål, som blev stillet til udbudsmaterialet. En enkelt leverandør forklarede desuden, at AF havde svært ved at holde sine egne tidsfrister i forhold til opklarende spørgsmål om udbudsmaterialet, hvilket besværliggjorde tilbudsskrivningen. I den storkøbenhavnske region var der en prækvalifikationsrunde forud for selve udbuddet. Flere leverandører giver udtryk for, at denne fase forekommer overflødig, når man tager det meget begrænsede antal interesserede leverandører i betragtning. Desuden blev det fremhævet, at der var en række tilsyneladende unødvendige gentagelser af krav og formalia i henholdsvis prækvalifikationen og tilbudsrunden, som tvang leverandørerne til at svare to gange på de samme spørgsmål. Et andet problem var, at leverandørerne i enkelte tilfælde oplevede ændrede forudsætninger efter at de formelt havde vundet et udbud. Blandt de interviewede leverandører måtte en kursusudbyder i Nord-sjælland således med meget kort varsel flytte sine aktiviteter ind i det centrale København, selvom det i tilbuddet klart var tilkendegivet, at aktiviteterne ville blive afviklet i leverandørens nærområde. I et andet tilfælde blev en leverandør gjort ansvarlig for et særligt formidlingsforløb for en anden målgruppe end dén, der var forudsat i udbudsmaterialet. I det konkrete tilfælde havde leverandøren skrevet et tilbud til et udbud vedrørende særlig formidling for arbejdsløse akademikere, men fik i en efterfølgende forhandling i stedet tilbudt at køre forløbet for et hold bestående af ledige pædagoger, kontoruddannede og specialarbejdere. I begge tilfælde valgte leverandørerne at gennemføre aktiviteterne alligevel, idet de henviste til eget ry og rygte, ønsket om gode relationer til AF og dertil de økonomiske forpligtigelser, som leverandøren allerede havde påtaget sig i forbindelse med forberedelsen af forløbene Kravene til tilbuddet I nogle regioner har der været meget frie rammer for tilbudsgiver til selv at fastlægge forløbene og deres indhold. Eneste betingelser var, at tilbuddet skulle holde sig inden for den økonomiske og tidsmæssige ramme. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 17
18 I andre regioner blev der derimod efter nogle leverandørers vurdering lagt nogle rigeligt faste rammer for indholdet. Enkelte leverandører fandt således, at de følte sig metodemæssigt meget begrænsede af udbuddet, og en enkelt fremhæver, at det i forhold til vejledning og jobsøgningsaktiviteter er lidt virkelighedsfjernt at holde en stram, ensartet metode, da der er meget forskel på de forskellige grupper af arbejdsløse. En anden leverandør fandt også, at det var lidt overdrevet, at man skulle lave en meget konkret illustration af forløbet på skoleskemabasis ned til dag til dag aktiviteter. Enkelte leverandører beretter, at om end kravene til tilbuddets specifikation af metode, økonomi og indhold syntes rimelige, så var der dog en del uklarhed om, hvorledes kravene teknisk kunne opfyldes, og der var derfor behov for at stille en række spørgsmål til AMS. Enkelte leverandører finder også, at detaljeringsgraden vedrørende budgettet syntes urimeligt høje, når man tager i betragtning at der var tale om en ny ordning Udbud på tværs af AF regionsgrænser Der er - med enkelte undtagelser - stemning blandt leverandørerne for, at der laves udbud på tværs af regionsgrænser. Flere leverandører er allerede i dag aktive i mere end et amt, og ensartede regler og standarder i udbudsmaterialet ville derfor i sig selv være en fordel. Det kunne være et centralt udformet ensartet udbudsmateriale fra AMS. Der er forskellige vurderinger af, om et samarbejde på tværs af regionsgrænserne vil være en fordel i forhold til udbud for specifikke målgrupper. I nogle områder opfatter man forskellene mellem egen region og naboregioner som meget store, mens andre blandt andet i det midtsjællandske område fremhæver, at lighederne i arbejdsmarkedet her i mange tilfælde er større på tværs af regionsgrænser, end mellem nord og syd eller øst og vest indenfor regionen. Det ville også kunne betyde, at antalsmæssigt små målgrupper, såsom arbejdsløse akademikergrupper i Vestjylland, kunne samles i hold på tværs af regionsgrænserne. Endelig er flere leverandører placeret geografisk tæt på en amtsgrænse, og de finder det logisk, at der bliver mulighed for at tilrettelægge formidlingsforløb for en gruppe, der geografisk befinder sig nær dem uanset regionsgrænser. Flere fremhæver, at en sådan model ville forudsætte, at formidlingen fortsat foretages decentralt, og ikke centraliseres i de største byer. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 18
19 3.2. Samarbejdet med AF Man kan sondre mellem tre former for samarbejde mellem leverandørerne og AF: Samarbejde før projektforløb, samarbejde omkring visitering af deltagerne og samarbejde under projektforløb. I det følgende analyserer vi leverandørernes erfaringer med hver af de tre former for samarbejde Samarbejde før projektforløb Ifølge leverandørerne har samarbejdet med AF forud for projektforløb i store træk været tilfredsstillende. Mange leverandører giver således udtryk for, at kontakten, vejledningen og informationen, de har modtaget fra AF generelt har været glimrende og opfyldt leverandørernes behov. Ligeledes har AF været meget imødekommende og beredvilligt svaret på de spørgsmål, leverandørerne måtte have. Dog kunne en del af leverandørerne godt have tænkt sig et bedre samarbejde med AF i forbindelse med forløbsopstart. Flere leverandører peger således på, at de først har modtaget en liste over deltagerne meget tæt op til forløbsbegyndelse én til to dage før opstart. En så kort frist har gjort det vanskeligt for leverandørerne at forberede forløbet og på forhånd målrette det de individuelle behov, deltagerne måtte have. Ligeledes har leverandørerne oplevet, at deltagerne ikke i tilstrækkelig grad har været forberedt på forløbets formål og indhold, hvilket primært skyldes, at deltagerne først ganske få dage før forløbsbegyndelse har fået at vide, at de skulle deltage. En del leverandører har foruden en liste over deltagernes navne modtaget deltagernes grundregistrering, hvilket de vurderer som nyttigt i forbindelse med forberedelsen af forløbet. En del af de leverandører, der ikke har modtaget deltagernes grundregistrering, anfører, at informationen ville kunne have været nyttig i forhold til en mere optimal forberedelse af projektet. Fælles for leverandørernes ønsker til et eventuelt forbedret samarbejde med AF forud for projektforløbet er således, at leverandørerne modtager en liste over forløbsdeltagere samt deres grundregistrering og at denne information kommer i tilpas tide til, at den kan anvendes aktivt i forberedelsen af forløbet. De leverandører, der har modtaget den pågældende information tidsnok, har generelt ikke noget at udsætte på samarbejdet med AF. Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 19
20 Visitering af deltagerne AF har ansvaret for at visitere ledige til forløbene, men i fem af regionerne har Arbejdsmarkedsrådet valgt at involvere de udpegede leverandører i visiteringen. Formålet med inddragelsen har været at øge leverandørens viden om målgruppen og at opbygge et gensidigt kendskab mellem leverandøren og deltagerne i forløbet. De leverandører, der har været involveret i visiteringen, synes generelt, at ressourcerne har været godt givet ud. Ud over at få et bedre kendskab til målgruppen har man allerede i forbindelse med visiteringen kunnet foretage en første forventningsafstemning og dermed undgå, at deltagerne har haft et forkert indtryk af forløbets formål. Nogle af de leverandører, der ikke har været involveret i visiteringen, har således oplevet, at visse deltagere har været mere interesserede i et uddannelsesforløb og ikke været klar over, at formålet med forløbet var ordinær beskæftigelse. Enkelte leverandører peger i den forbindelse på, at deltagernes fejlagtige forventninger tilsyneladende skyldes en utilstrækkelig information fra AF-regionen til de lokale AF-kontorer. Visiteringen er foregået på forskellige måder: En del af A-kasserne har foretaget den første screening af potentielle deltagere blandt deres medlemsdatabase på baggrund af RAR s målgruppekriterier og fremkommet med en bruttoliste til AF, som så har foretaget den endelige visitering Nogle leverandører har foretaget den endelige visitering i samarbejde med AF Andre leverandørerne har været indbudt til at deltage i orienteringsmøder om den særlige formidlingsindsats og har på den måde kunnet danne sig et indtryk af målgruppen på forhånd og få understreget over for denne, at der var tale om et formidlingsforløb i modsætning til et undervisningsforløb Endelig har en enkelt leverandør foretaget den endelige visitering på baggrund af en bruttoliste. AF IDV enhederne har generelt ikke været involveret i visiteringen ud fra hensynet om en fair konkurrence og for at undgå en mistanke blandt omverdenen om, at de i givet fald ville skumme fløden, dvs. udvælge de mest formidlingsparate blandt målgruppen. De leverandører, der ikke har deltaget i visiteringen eller ikke i særlig grad har haft mulighed for at danne sig et indtryk af deltagerne før forløbet, udtrykker næsten sam- Evaluering af aktiveringsredskabet Særlig formidlingsindsats 20
Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om AF s inddragelse
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A103/06
RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A103/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/05 om AF s inddragelse af andre
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereAftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen
Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereEt nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n
Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mereÆndrede regler pr. 1. januar 2001
Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt
Læs mereTips til at lave en ansøgning
Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du
Læs mereOverordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.
Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereAC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010
Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked
Læs mereRetningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi
R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereT A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Mere information på www.oim.dk Ansøgningen udfyldes af initiativtager til udfordringen og/eller den relevante kommune, region eller statslige
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mere2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereLokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05
RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens
Læs mereAktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014
Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg
SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første
Læs mereBeskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs
Arbejdsformidlingens (AF) administration af løntilskudsordningen BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Orienteringen af Folketinget
Læs mereEvaluering af barseludligningsloven
Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6
Læs mereANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereJ.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:
Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177
Læs mereUdvælgelse af Samarbejdspartner: kriterier, proces og tidsplan
Udvælgelse af Samarbejdspartner: kriterier, proces og tidsplan Annonceringsmetode: Modsat traditionelt udbud, hvor der bl.a. stilles konkrete proceskrav til hvordan opgaven ønskes løst (leverandøraftaler),
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereIKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn
Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mere8. maj Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT 8. maj 2019 Orienteringsnotat med foreløbig evaluering af business casen
Læs mereForord. Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni
Læs mereErhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereNy lov om ansættelsesklausuler
- 1 Ny lov om ansættelsesklausuler Af advokat (L) Jørgen Lykkegaard og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinger har med et bredt flertal kort før jul vedtaget et lovforslag om ansættelsesklausuler. Loven,
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereKapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4
Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereSpørgsmål og svar. I forbindelse med light-udbud af aktiveringsforløb i henhold til Udbudslovens afsnit III
Spørgsmål og svar I forbindelse med light-udbud af aktiveringsforløb i henhold til Udbudslovens afsnit III Version 2, 18. oktober 2017 Spørgsmål og svar Egedal Kommune har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet
Læs merePotentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.
Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mereVejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten
Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/
Læs mereBeskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Oplæg til revideret beskæftigelsesstrategi som følge af ændrede økonomiske rammebetingelser NOTAT Dato: 20. januar 2011 Af: Birgitte
Læs mereDet er dumt at lade være
Det er dumt at lade være Job med løntilskud er en god forretning for Peter, hans arbejdsgiver, kommunen og for det danske samfund. Det er dumt at lade være, når der i sandhed er tale om en win-win situation
Læs mereNotatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.
BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.
Læs mereSagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3
Sagsnr. 1-30-76-29-14 Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 1.1 I Udbudsbetingelserne er der i afsnit 10.3, s. 16, angivet I
Læs mereNotat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.
Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret
Læs mereSeniorjob - orientering
1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet
Læs mereNærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.
Notat til Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2012/0011303 Dato: 20. februar 2013 Titel: Fritvalgsområdet potentiale afklaring. Sagsbehandler: Anne Mette Nielsen Leder af Sundhedsstaben Nærværende
Læs mereHALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG
28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereElevuddannelser og voksenelevløn
Elevuddannelser og voksenelevløn Ældre og Sundhed har udarbejdet følgende notat vedrørende uddannelserne af social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentelever. Baggrunden er udfordringer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009
Læs mere7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik
7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner
Læs mereLovgivning vedr. socialtilsynenes dialogforpligtelse
Enhed: Socialtilsyn og National Koordination Sagsnr.: 2018-744 Dato: 5. juni 2018 Lovgivning vedr. socialtilsynenes dialogforpligtelse Socialtilsynenes dialogforpligtelse I forbindelse med den politiske
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereAnnoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation
Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Varslingspuljerne
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Varslingspuljerne De to varslingspuljer To puljer hvorfra der kan søges om midler til en indsats for borgere der har været omfattet af en varsling: Den almindelige
Læs mereUDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development
UDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development 1. Parterne mellem Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø EAN-nr.: 5798002040609 Telefon: 70 15 50 00 E-mail: vaekstforum@regionsjaelland.dk
Læs mereN O T A T O M M A R K E D S D I A L O G
N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G Til: KL Fra: Bird & Bird Dato: 6. december 2018 Emne: Markedsdialog i forbindelse med pilotprojekt om digitale læringsmidler Sagsnr.: KLKOL0010 1. INDLEDNING KL
Læs mereAnalysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik
N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Læs mereGuide til jobsamtale som dimittend.
Guide til jobsamtale som dimittend. Tema Ansøger Arbejdsgiver Ankomst X: Ankommer til virksomheden i god tid og melder sin ankomst. Receptionist: Beder X vente i receptionen indtil, at Y og hans kollegaer
Læs mereUdfordring: Ledige i Odense bliver indkaldt til færre samtaler end ledige i andre byer Odense sammenligner sig med.
Business case Boost af samtaler jobparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation Odense Kommune har med landets tredjehøjeste ledighed en meget stor udfordring. Kommunens
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereRedegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT Til Økonomiudvalget Redegørelse om administration af jobrotationsordningen Økonomiforvaltningen (ØKF)
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereLO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats
Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Mere information på www.oim.dk Ansøgningen udfyldes af initiativtager til udfordringen og/eller den relevante kommune, region eller statslige
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereNOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:
NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereAfbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereDet Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet
Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015
9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mere